By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 28
Offentligt
1432389_0001.png
Høringsudkast
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
8.12 2014
Almene boliger
2014-3030
pel
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Anvendelse af Landsbyggefondens midler)
§1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som ændret ved lov
nr. 1609 af 26. december 2013, lov nr. 263 af 24. marts 2014, § 1 i lov nr. 402 af 28. april 2014 og § 8
i lov nr. 722 af 25. juni 2014 foretages følgende ændringer:
1.
§ 91, stk. 1.,
affattes således:
»Landsbyggefonden
kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en
investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio.kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018
og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning,
udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i
almene boligorganisationers byggeri. Af de investeringsrammer, der er nævnt i 1. pkt., skal mindst 400
mio. kr. årligt anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med
handicap. Af de samlede investeringsrammer for 2015-2020, der er nævnt i 1. pkt., kan indtil 350 mio.
kr. anvendes til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger med lang levetid. Ikke anvendte
beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2020 overføres til 2021.
Beløbene i 1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den
1. januar 2016. Det skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse
med henblik på at begrænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet.«
2.
§ 91, stk. 9, 5. og 6 pkt.,
ophæves.
3.
§ 91 a, stk. 1,
affattes således:
»
Landsbyggefonden kan i årene 2015-2018 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden,
jf. § 89, inden for en årlig ramme på 465 mio. kr. give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats samt
til lokal koordinering og evaluering i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er
konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj
flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af
bygninger og friarealer. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke
anvendte beløb i 2018 overføres til 2019. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i
nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.
«
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
I
§ 91 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »220 mio. kr.« til: »indtil halvdelen« og i 3. pkt. ændres »2012« til:
»2016«.
5.
§ 91 a, stk. 6, 2. og 3. pkt.,
affattes således:
»Landsbyggefonden sikrer herudover en løbende erfaringsudveksling og koordinering af den
boligsociale indsats i udsatte almene boligområder og sørger endvidere for, at der sker en løbende
evaluering af de gennemførte boligsociale indsatser samt organisering og styring heraf. Resultaterne
formidles og anvendes løbende i sagsbehandling, organisering og styring af de boligsociale
indsatser.«.
6.
§ 91 b
ophæves.
7.
I
§ 92, stk. 2,1.pkt.,
ændres »2011-2014« til: »2015-2018« og »500 mio. kr.« ændres til: »600 mio.
kr.«
8.
I
§ 92 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »2011-2014« til: »2015-2018«.
9.
§ 92 b
affattes således:
Ȥ 92 b.
Landsbyggefonden kan i årene 2015-2020 af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. med ministeren for by, bolig
og landdistrikters godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturforanstaltninger m.v., der
gennemføres i områder, som opfylder betingelserne i § 61 a, eller områder, som opfylder to af disse
betingelser. Foranstaltningerne skal ske som led i en godkendt helhedsplan, der skal indeholde en
analyse af, hvordan sammenhængen mellem ghettoområdet og den omgivende by sikres. Ikke
anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2020 overføres
til 2021. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1.
januar 2016.«
10.
§ 97 a
ophæves.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
2
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Ca. 20 pct. af befolkningen svarende til godt og vel 1 million danskere bor i en almen bolig. En stor
andel af boligområderne er trygge og velfungerende med boliger af god kvalitet. Andre boligområder
trænger til et fysisk og socialt løft, og i et mindre antal udsatte boligområder er der et særligt markant
behov for at skabe tryghed og trivsel for beboerne.
Regeringen har siden tiltrædelsen i oktober 2011 indgået tre boligaftaler, med en bred kreds af
Folketingets partier, som fremrykkede og forhøjede Landsbyggefondens renoveringsramme. Denne
økonomiske ramme fra de tre boligaftaler bidrager til et vigtigt løft af de fysiske, sociale og
integrationsmæssige forhold i en meget stor del af boligområderne.
Der er fortsat behov for en indsats for at forbedre de udsatte almene boligområder fysisk, socialt og
økonomisk. Det er målsætningen, at antallet af særligt udsatte områder skal reduceres og de udsatte
områder skal gøres til attraktive boligområder, der er integrerede dele af den omliggende by.
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har derfor den 28. november 2014 indgået aftale om
anvendelsen af Landsbyggefondens midler og effektivisering af den almene boligsektor.
Parterne er enige om, at tryghed og trivsel skal være centrale og gennemgående temaer i den
samlede indsats i de boligområder, der står på listen over udsatte boligområder samt i de øvrige
boligområder, hvor der er problemer med bl.a. uroskabende adfærd blandt unge. Parterne er enige
om, at der skal sættes målrettet, fokuseret og effektivt ind mod den uroskabende adfærd og
kriminalitet, herunder ved mulighed for brug af forældre- og ungepålæg samt zoneforbud.
Parterne er samtidig enige om, at den boligsociale indsats skal understøtte en positiv og tryg udvikling
gennem en forebyggende indsats. Det kræver konkrete initiativer, der kombinerer fysiske, sociale og
kriminalitetsforebyggende indsatser for at skabe mest mulig effekt. Hertil kan bruges mange
redskaber, hvoraf bl.a. kan nævnes øget indsats for at fremskaffe fritidsjob til unge og samarbejde
med socialøkonomiske virksomheder.
Landsbyggefondens midler er centrale i denne forbindelse, og der er derfor enighed om fortsat at
prioritere midler til en helhedsorienteret indsats over for de udsatte områder. Samtidig er der fortsat
behov for nye almene boliger bl.a. med henblik på løsning af de boligsociale opgaver.
Der er gjort en stor indsats for at gøre det almene byggeri tilgængeligt for ældre og handicappede.
Denne indsats skal fortsættes og styrkes og parterne er enige om at afsætte yderligere midler hertil i
den kommende periode.
Aftalen indebærer, at der afsættes midler til, at Landsbyggefonden fortsat kan støtte renovering,
boligsocial indsats, infrastrukturændringer, nedrivninger og nybyggeri i den almene boligsektor. Med
henblik på at understøtte en langsigtet planlægning i den almene boligsektor, indgås aftalen for en 4-
3
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
årig periode med udløb i 2018. Som udgangspunkt lægges der 4 år til de gældende ordninger, men
aftalen skal evalueres og revurderes efter 2 år.
Den almene boligsektor har til formål at stille boliger til rådighed til en pris, der er til at betale for
almindelige indkomster. Det er derfor vigtigt at sikre, at der løbende er fokus på at forbedre sektorens
konkurrencedygtighed med lavere husleje gennem optimering og gennemsigtighed både i nybyggeriet
og i driften af de eksisterende boliger. For yderligere at understøtte optimal drift i den almene
boligsektor og dermed understøtte lavere husleje for beboerne er der behov for redskaber, der kan
skabe yderligere gennemsigtighed og give kommuner, boligorganisationer og beboere bedre rammer
for at foretage lokale prioriteringer af driften. Det er aftalt, at parterne optager forhandlinger herom i
2015.
Lovforslaget udmønter boligaftalen for så vidt angår anvendelsen af Landsbyggefondens midler.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
2.1. Renovering
2.1.1. Gældende regler
Landsbyggefonden kan i henhold til § 91 i almenboligloven give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til
finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af
lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri inden for årlige
investeringsrammer, der er fastsat frem til og med 2016. Mindst 200 mio. kr. af de årlige rammer skal
anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap.
I det omfang, det er muligt og forsvarligt, skal renoveringsarbejder finansieres over huslejen eller med
midler fra boligorganisationens egenkapital. Først når disse muligheder er opbrugt, kan
Landsbyggefonden træde til. Landsbyggefondens støtte ydes som ydelsesstøtte til den del af
låneudgifterne, der overstiger en beboerbetaling på 3,4 pct. plus det løbende bidrag.
Beboerbetalingen reguleres løbende med ¾ af prisudviklingen.
2.1.2. Forslag vedrørende renovering
Der er et betydeligt behov for at foretage en renoveringsindsats i det almene bygger således at
tendenser til yderligere negativ udvikling i de udsatte områder kan modvirkes. Hertil kommer et
stigende behov for tryghedsfremmende tiltag, udbedring i forhold til miljøfremmede stoffer, tomme
boliger i udkantsområder og øgede krav til energistandarden.
Udsatte boligområder har vanskeligt ved at tiltrække en bred kreds af boligsøgende. Konkrete fysiske
forbedringer som renoveringer, ændringer i det arkitektoniske udtryk, bedre energistandard m.v.
medvirker dels til at tiltrække nye beboere dels til at fastholde ressourcestærke beboere, som ellers
ville flytte.
På den baggrund foreslås, at den gældende ramme på 2.000 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 forhøjes
med 2.200 mio. kr. årligt til i alt 4.200 mio. kr. årligt, at der fastsættes en ramme på 2.555 mio. kr. i
2017, 2.500 mio. kr. i 2018 samt en ramme på 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020. Det foreslås, at
mindst 400 mio. kr. årligt skal anvendes til forbedret tilgængelighed.
Efter gældende praksis støtter Landsbyggefonden energibesparende foranstaltninger i forbindelse
med renoveringen således, at bygningen lever op til bygningsreglementets krav. Foranstaltninger
herudover støttes ikke, men kan i givet fald gennemføres af afdelingen selv.
4
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med henblik på at styrke mulighederne for yderligere at reducere energiforbruget og forbedre
indeklimaet som led i renoveringen foreslås, at der afsættes et beløb til projekter, der også kan
fungere som demonstrationsprojekter og skabe efterspørgsel efter avancerede løsninger.
I forlængelse heraf foreslås, at fonden af den samlede afsatte renoveringsramme frem til 2020 kan
anvende indtil 350 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger med lang levetid.
2.2. Nedrivning
2.2.1. Gældende regler
Efter almenboliglovens § 92 kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så
væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.
Der er endvidere fastsat en ramme på 500 mio. kr. inden for hvilken Landsbyggefonden i perioden
2011-2014 kan yde støtte til nedrivning af almene boliger.
Efter den gældende finansieringsordning ved nedrivning kan Landsbyggefonden finansiere omkring
halvdelen af de direkte udgifter forbundet med nedrivningerne. En mindre del af udgifterne bliver
finansieret af Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning. Derudover er der i forbindelse med
nedrivningerne behov for kapitaltilførsel til dækning af udgifterne til fysisk nedrivning, genhusning og
låneindfrielse. Kapitaltilførslen fordeles efter den såkaldte femtedels-ordning, hvor Landsbyggefonden
typisk bidrager med 2/5, mens boligorganisation, kommune og realkreditinstitut bidrager med hver 1/5.
Landsbyggefonden kan dog finansiere op til 3/5 af kapitaltilførslen.
Det er et krav, at kommunen og ministeren for by, bolig og landdistrikter godkender nedrivning af
almene boliger.
2.2.2. Forslag vedrørende nedrivning
I perioden 2011-2013 har Landsbyggefonden givet tilsagn til medfinansiering af nedrivning af 2.401
almene boliger. Dette skønnes at svare til et træk på Landsbyggefondens nedrivningsramme på
mellem 317 og 403 mio. kr.
Behovet for nedrivning forventes at stige de kommende år bl.a. som følge af øget fokus på strategiske
nedrivninger, men også som følge af udlejningsvanskeligheder, herunder i en række yderområder.
Det foreslås derfor, at der fortsat fastsættes en ramme til nedrivning, således at Landsbyggefonden
kan yde kapitaltilførsel til nedrivninger inden for en ramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-2018.
2.3. Ramme til infrastrukturændringer
2.3.1. Gældende regler
Efter § 92 b i almenboligloven kan Landsbyggefonden i årene 2011-2016 med ministeren for by, bolig
og landdistrikters godkendelse og inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. (2015-pris) yde støtte i
form af tilskud til infrastrukturændringer m.v., der gennemføres i de særligt udsatte boligområder, jf. §
61 a i almenboligloven.
Infrastrukturændringer er fysiske arbejder som etablering, ændring eller nedlæggelse af eksempelvis
torve, pladser, stier eller vejsystemer, der forbedrer områdets interne funktion eller forbedrer områdets
tilknytning til omgivelserne.
5
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er en forudsætning for støtte til infrastrukturændringer, at der er udarbejdet en godkendt
helhedsplan, som indeholder en analyse af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende særligt
udsatte boligområde og den omgivende by sikres.
2.3.2. Forslag vedrørende ramme til infrastrukturændringer
Omdannelse fra boligkvarter til bykvarter kan vende udviklingen i de udsatte boligområder. Herved
skabes områder, der i højere grad i sig selv rummer en større bymæssighed og som samtidig er langt
bedre integreret med den omliggende by. Udbygning af infrastrukturen med nye stier og veje i de
udsatte områder skal skabe bedre forbindelseslinjer og nye byrum. Flere og bedre adgangsveje skal
sikre fysisk sammenhæng og bedre integration mellem de udsatte områder og de omgivende
bykvarterer ved at fremme et større flow igennem boligområderne. Sådanne infrastrukturelle tiltag har
samtidig stor indflydelse på den oplevede og faktiske tryghed i boligområderne.
Det foreslås derfor, at der fortsat i Landsbyggefonden afsættes en ramme på 160 mio. kr. årligt i 2017-
2020, hvorfra der kan ydes støtte i form af tilskud til infrastrukturforbedringer.
Infrastrukturrammen er efter de gældende regler forbeholdt de særligt udsatte boligområder efter
lovens § 61 a. Med henblik på at forebygge en negativ udvikling foreslås, at områder, som opfylder to
af de fem kriterier for at blive optaget på listen over særligt udsatte områder, ligeledes vil kunne få
støtte via infrastrukturrammen.
2.4. Boligsocial indsats
2.4.1. Gældende regler
Efter § 91 a i almenboligloven kan Landsbyggefonden i perioden 2011-2014 indenfor en årlig ramme
på 465 mio. kr.(2015-prisniveau) give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats og til lokal
koordinering og evaluering i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret
væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj
flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af
bygninger og friarealer. Indtil halvdelen af rammen kan anvendes til lejenedsættelse.
Det er en forudsætning, at den boligsociale indsats indgår i en helhedsplan, der er udarbejdet af
boligorganisationen i samarbejde med relevante interessenter og godkendt af kommunalbestyrelsen.
Der skal desuden ske en lokal koordinering og evaluering af indsatsen i det boligområde, hvor
afdelingen er beliggende.
Boligorganisationen skal medvirke til finansiering af indsatsen med midler fra boligorganisationens
egenkapital, såfremt det er økonomisk muligt og forsvarligt. Landsbyggefonden kan endvidere betinge
sig, at kommunen også medvirker.
2.4.2. Forslag vedrørende boligsocial indsats
Evalueringen af den første boligsociale pulje i Landsbyggefonden viser, at indsatserne har haft en
positiv betydning for det sociale liv i boligområdet, og at der har fundet en positiv udvikling sted, hvad
angår hustandsindkomstniveauet og andelen af beboere i beskæftigelse.
Den almene boligsektor skal fortsat huse beboere med sociale og økonomiske problemer. Det giver
særligt i de store boligområder konstante udfordringer, som det kontinuerligt er nødvendigt at
håndtere. Samtidig har tilflytterne i mange år været mere socialt udfordrede end fraflytterne. Det har
skabt en negativ situation, som det tager tid at vende igen.
6
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432389_0007.png
Der er brug for at fastholde en betydelig boligsocial indsats for at forbedre de sociale vilkår i
ghettoområder og udsatte boligområder generelt. Den negative situation er resultat af et kompleks af
problemer, der til sammen bliver en barriere for de enkelte beboeres muligheder for at forme eget liv i
trygge omgivelser.
Det foreslås derfor, at Landsbyggefonden fortsat kan yde tilskud til en boligsocial indsats inden for en
årlig ramme på 465 mio. kr. i perioden 2015-2018. Det foreslås videre, at op til halvdelen af rammen
kan anvendes til nedsættelse af lejen.
En fortsat boligsocial pulje i Landsbyggefonden skal prioriteres målrettet mod de udfordringer, som
blokerer for en positiv udvikling i de udsatte boligområder, og som har betydning for beboernes
udviklingsmuligheder. Det foreslås på den baggrund, at de boligsociale midler skal prioriteres til
indsatser, som bidrager til at øge trygheden, bryde den negative sociale arv og sikre effektiv og
entydig ledelse
Tryghed
Det skal være trygt for alle at bo og færdes i de almene udsatte boligområder. En høj grad af tryghed
er vigtig for at bevare den sociale sammenhængskraft og for at skabe positive og varige forandringer i
de udsatte boligområder.
Tryghed udgør et samlende hovedtema for indsatsen i de udsatte boligområder, der kan struktureres
efter henholdsvis et fysisk, et kriminalitetsforebyggende og et kriminalitetsreducerende hovedspor. Det
fysiske hovedspor i tryghedsindsatsen har fokus på tryghedsfremmende fysiske tiltag og omdannelser
i de udsatte boligområder. Det kriminalitetsforebyggende hovedspor har et bredt forebyggende og
socialt sigte målrettet en bredere gruppe af udsatte børn og unge, mens det tredje hovedspor i
tryghedsindsatsen har et kriminalitetsreducerende fokus og er målrettet en mindre gruppe af stærkt
utryghedsskabende unge med en normbrydende og ofte kriminel adfærd.
Den negative sociale arv
Den negative sociale arv skal brydes for at sikre børn og unge i udsatte boligområder bedre
livsmuligheder. Beboersammensætningen i de udsatte boligområder betyder, at her har en forhøjet
risiko for at få et liv uden uddannelse og arbejde. Det forøger også risikoen for, at børnene bliver
indfanget af gadefællesskaber og kriminalitet. Det er både problematisk for børnene, for samfundet og
for boligområdet. Derfor skal de boligsociale midler prioritere indsatser, som kan bryde negativ social
arv.
Entydig ledelse
Der skal være målrettet fokus på de mest markante problemer i boligområdet, og på hvordan
helhedsplanen skal løse disse problemer. En entydig ledelse skal sikre, at de mange niveauer og
aktører i både boligorganisation, boligafdeling, kommune og andre organisationer arbejder mod det
samme mål. Den entydige ledelse skal samtidig sikre prioritering på tværs af niveauer og
organisationer.
Evalueringen af den boligsociale indsats fra 2006-2010 viser, at der er behov for en styrket
koordinering mellem de lokale parter, som er involveret i den boligsociale indsats i de udsatte
boligområder. Det eksisterende regulativ har bidraget hertil, men der er yderligere behov for en
entydig ledelse for en engageret koordineret indsats. Det har betydning for mulighederne for at sikre
en målrettet og effektiv indsats.
7
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432389_0008.png
Derudover skal Landsbyggefonden sikre, at størstedelen af de indsatser, som støttes og iværksættes i
helhedsplanerne, skal have en dokumenteret effekt.
For at sikre fremdrift i helhedsplanerne indenfor de prioriterede områder skal Landsbyggefonden
gennemføre et etårseftersyn af helhedsplanerne så der skabes sikkerhed for, at planerne igangsættes
effektivt og målrettet. Sker dette ikke, skal Landsbyggefonden iværksætte foranstaltninger, som kan
rette op på problemerne.
Hermed styrkes incitamentet hos kommuner og boligorganisationer til at få samarbejdet om
helhedsplanen til at fungere. Udover at sikre, at planens aktiviteter kommer i gang skal etårseftersynet
således understøtte det overordnede mål om at sikre stærk og entydig ledelse af helhedsplanerne.
Boligsociale indsatser i kombination med strukturelle forandringer
Boligsociale indsatser, som kombineres med strukturelle fysiske forandringer, der har fået tilsagn fra
infrastrukturpuljen, skal have forrang, når Landsbyggefonden prioriterer de boligsociale midler.
Baggrunden herfor er en undersøgelse, som Københavns Kommune og Arkitektforeningen i 2014 har
gennemført. Undersøgelsen, som bygger på 27 effektstudier fra 9 lande, viser bl.a., at strukturelle
fysiske forandringer, forstået som f.eks. forandringer i byplanens struktur og vejnet, nye ind- og
udgange og forholdet mellem bygninger og udearealer i samspil med sociale indsatser medfører øget
livskvalitet, tryghed og tilfredshed for boligområdets beboere. Samtidig medfører kombinationen af
indsatserne også positive effekter for arbejdsløsheden, uddannelsesniveauet, indkomstniveauet mv.
samt en imageforbedring af området.
2.5. Bidrag til nybyggeriet
2.5.1. Gældende regler
Efter de gældende regler bidrager Landsbyggefonden til ydelsesstøtten til nybyggeriet. Bidraget udgør
25 pct. af ydelsesstøtten til nye almene boliger og friplejeboliger med tilsagn i hvert af årene 2011-
2014. Bidraget indbetales til staten.
2.5.2. Forslag vedr. bidrag til nybyggeriet
Der er fortsat behov for at bygge nye almene boliger og nye friplejeboliger. Statens andel af
ydelsesstøtten til nybyggeriet fastholdes på 75 pct. Tilsvarende fastholdes Landsbyggefondens bidrag
i årene 2015-2018 på 25 pct. af ydelsesstøtten til nye almene boliger og friplejeboliger med tilsagn i
hvert af de pågældende år.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget vedrørende Landsbyggefondens bidrag til ydelsesstøtten til det almene nybyggeri har
økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet det medfører mindreudgifter for staten.
Den statslige mindreudgift opgjort som nutidsværdi skønnes at udgøre 284,4 mio. kr. i 2015, 275,4
mio. kr. i 2016, 275,4 mio. kr. i 2017 og 275,4 mio. kr. i 2018.
Forslagene om Landsbyggefondens bidrag til statens udgifter til nybyggeri, yderligere midler til
renovering og en boligsocial indsats, samt til nedrivning og infrastruktur har konsekvenser for
Landsbyggefondens landsdispositionsfond.
Lovforslaget indebærer en forøgelse af Landsbyggefondens udgifter. Fondens merudgifter skønnes at
andrage 19 mio. kr. i 2015, 167 mio. kr. i 2016, 341 mio. kr. i 2017, 546 mio. kr. i 2018 og 727 mio. kr. i
8
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2019. Derefter falder merudgifterne i en periode frem til 2033, hvorefter de igen stiger og når et nyt
maksimum på 311 mio. kr. i 2037. Herefter falder de igen til 253 mio. kr. i 2040.
Landsbyggefonden ventes frem til 2022 at have årlige underskud, som finansieres ved optagelse af
statslån. Under de aktuelle forudsætninger vedrørende rente, inflation, tilsagnsomfang og
gennemsnitlige anskaffelsesudgifter skønnes det, at statslånet vil nå et maksimum i 2021 på ca. 9,8.
mia. kr. (2015-priser) og at lånet vil kunne afvikles inden udgangen af 2032.
Kommunen skal godkende en nedrivning. Kommunerne har mulighed for at deltage sammen med
Landsbyggefonden, boligorganisationerne og kreditinstitutterne på grundlag af frivillige aftaler i
finansieringen af nedrivninger. De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med
Kommunernes Landsforening. På baggrund af ovenstående vurderes det, at den kommunale
medfinansiering ikke giver anledning til kompensation fra staten.
Med hensyn til infrastrukturændringer og boligsocial indsats sker en eventuel kommunal
medfinansiering ligeledes på frivillig basis.
4. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Imidlertid vil lovforslaget have en række afledede effekter for erhvervene, herunder en væsentlig
aktivitetsstigning, som følge af de forhøjede renoveringsrammer samt afsatte midler til nedrivning,
boligsocial indsats og infrastrukturændringer.
Den foreslåede forøgelse af renoveringsrammerne på sammenlagt godt 14 mia. kr. skønnes at øge
beskæftigelsen med i størrelsesordenen 14.000 personer opgjort på årsbasis. Denne effekt forventes
at være fordelt over årene 2015 til 2023..
De foreslåede midler til nedrivning, boligsocial indsats og infrastrukturændringer skønnes sammenlagt
at øge beskæftigelsen med i størrelsesordenen 2.000 personer opgjort på årsbasis. Effekten forventes
at fordele sig over årene 2015 til 2024.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser om overdragelse af udførelsen af tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse til virksomheder, jf. Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om
anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions
funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder,
der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse 2012/21/EU (EUT
L 7 af 11.1.2012, s. 3).
9
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432389_0010.png
Det er vurderet, at nævnte bestemmelser i lovforslaget er i overensstemmelse med Kommissionens
afgørelse.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er sendt til høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet,
Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden,
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Byggeriets Evaluerings Center,
Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Ældreråd,
Danske Udlejere, Det centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen til boliger for ældre og
enlige, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kommunekredit, KL, Kollegiekontorerne i Danmark,
Kommunernes Revision – BDO, Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen
Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, O.K.-fonden, Praktiserende Arkitekters Råd,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter og
Statens Byggeforskningsinstitut.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Mindreudgift for staten
opgjort som nutidsværdi
skønnes at udgøre 284,4
mio. kr. i 2015, 275,4
mio. kr. i 2016, 275,4
mio. kr. i 2017 og 275,4
mio. kr. i 2018
Ingen
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Ingen
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
Ingen
Ingen
for
Ingen
Ingen
for
Ingen
Ingen
for
Ingen
10
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432389_0011.png
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der er omfattet
af Kommissionens afgørelse af 20. december 2011
om kompensation til virksomheder, der har fået
overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse. Det er vurderet, at de nævnte
bestemmelser i lovforslaget er i overensstemmelse
med Kommissionens afgørelse.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
herudover.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede affattelse af § 91, stk. 1 fastsættes Landsbyggefondens investeringsramme inden
for hvilken fonden kan meddele tilsagn om ydelsesstøtte til lån, der optages til finansiering af
opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og
miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Det foreslås, at investeringsrammen fastsættes
til 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr.
årligt i 2019-2020.
Det foreslås desuden, at mindst 400 mio. kr. årligt af de nævnte rammer skal anvendes til at gøre
alment byggeri mere egnet for personer med handicap.
De ovennævnte beløb reguleres én gang årligt med nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.
Ca. 1/3 af de renoveringsinvesteringer, som gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden, vedrører
energibesparende foranstaltninger. Efter gældende praksis yder Landsbyggefonden under
renoveringsstøtteordningen ikke ydelsesstøtte til energibesparende investeringer, der ligger ud over
de gældende krav i bygningsreglementet (BR10). Boligselskaberne kan dog selv finansiere sådanne
tiltag.
Med henblik på at styrke mulighederne for yderligere at reducere energiforbruget på sigt, foreslås det,
at fonden af den samlede afsatte renoveringsramme frem til 2020 kan anvende indtil 350 mio. kr. til
energibesparende foranstaltninger med lang levetid, der forbedrer ejendommens energistandard
væsentligt ud over de gældende krav.
[Formålet er at sikre, at der i forbindelse med den store renoveringsindsats i alment byggeri også
gennemføres nogle af de energibesparende foranstaltninger, som det ellers kan være svært at samle
flertal for, fordi de har lang leve- og tilbagebetalingstid. Det er hensigten, at de renoveringsprojekter,
der får den særlige energisparestøtte, skal fungere som demonstrationsprojekter for det øvrige almene
11
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
byggeri (og andet byggeri) og være med til at skabe efterspørgsel efter avancerede løsninger, som
herigennem billiggøres til glæde for efterfølgende renoveringsprojekter.]
Til nr. 2
Den gældende § 91, stk. 9, 5. og 6. pkt., omhandler en evaluering, der skal være foretaget ved
udgangen af første kvartal 2014, og ophæves som følge heraf. Den omtalte evaluering er gennemført
af SBI og offentliggjort i rapporten ’Renovering af almene bebyggelser. Evaluering af fysiske indsatser
gennemført i perioden 2011-2013’, SBI 2014:12.
Til nr. 3 og 4
Med forslaget om den nye affattelse af § 91 a, jf. § 1 nr. 3, fastsættes Landsbyggefondens ramme
indenfor hvilken fonden kan yde økonomisk tilskud til en boligsocial indsats samt lokal koordinering og
evaluering i udsatte almene boligafdelinger. Udsatte almene boligafdelinger er afdelinger, hvor der er
konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj
flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af
bygninger og friarealer.
Det foreslås, at rammen fastsættes til 465 mio. kr. årligt i perioden fra 2015-2018. Ikke anvendte beløb
kan overføres til efterfølgende år og beløb, der ikke er anvendt i 2018, kan overføres til 2019. Beløbet
reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang 1. januar 2016.
Det foreslås videre med ændringen af § 91 a, stk. 2, 1. pkt., jf. § 1 nr. 5, at indtil halvdelen af den
foreslåede ramme til en boligsocial indsats årligt kan anvendes til huslejenedsættelser.
Det er en forudsætning, at den boligsociale indsats indgår i en helhedsplan, der er udarbejdet af
boligorganisationen i samarbejde med relevante interessenter og godkendt af kommunalbestyrelsen.
Der skal desuden ske en lokal koordinering og evaluering af indsatsen i det boligområde, hvor
afdelingen er beliggende.
Boligorganisationen skal medvirke til finansiering af indsatsen med midler fra boligorganisationens
egenkapital, såfremt det er økonomisk muligt og forsvarligt. Landsbyggefonden kan endvidere betinge
sig, at kommunen også medvirker.
Det kriminalitetsforebyggende og det kriminalitetsreducerende indsatsområde er både et kommunalt
og et politimæssigt anliggende samt en betydelig del af den boligsociale indsats.
Dette kan fx konkretisere sig i indsatser, som bygger bro mellem familier, skole, fritidsklubber,
idrætstilbud og lommepenge- eller fritidsjobindsatser og fritidstilbud, som er målrettet særlige behov
hos børn og unge. Det kan også være i form af mentorindsatser og gadeplansarbejde, der retter sig
mod særligt udsatte unge samt unge med en med stærkt utryghedsskabende og normbrydende
adfærd.
Den akut opståede uro er ødelæggende for trygheden i boligområderne og for områdernes image,
hvis den ikke standses meget hurtigt. Der er derfor hensigten at fastsætte, at de boligsociale
helhedsplaner skal formulere en beredskabsplan, som redegør for, hvordan kommune og
boligorganisation i samarbejde med politiet og andre relevante aktører konkret vil håndtere og løse
akut opstået uro og tryghedsproblemer i boligområdet.
12
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For yderligere at bidrage til at løse problemet med uro og alvorlig kriminalitet i nogle udsatte
boligområder etableres der i samarbejde mellem Landsbyggefonden, Center for Boligsocial Udvikling
og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter et rejsehold, som skal kunne træde til, når der er alvorlig
utryghed og uro i et specifikt boligområde.
Det er hensigten, at rejseholdet primært skal have en opsøgende funktion, hvor de tilknyttede
medarbejdere hurtigt tager en første kontakt til de kommuner og boligorganisationer, der oplever akut
opståede utryghedsproblemer i deres udsatte boligområder.
Rejseholdets kontakt har til hensigt at få koordineret og planlagt rådgivningsbesøget i det pågældende
boligområde samt tilvejebringe en præcis og retvisende øjebliksvurdering af den pågældende
tryghedsudfordring i boligområdet med de involverede parter, herunder også politiet.
Det bemærkes, at kommuner og boligselskaber, der skønner at have et akut og presserende behov
for rådgivning om en aktuel tryghedsudfordring i deres udsatte boligområder, skal have mulighed for
også selv at rette henvendelse til rejseholdet og forelægge deres aktuelle tryghedsudfordringer med
henblik på en afklaring af behovet for rådgivning.
Helhedsplanernes arbejde med at bryde en negativ social arv skal ske i et tæt samarbejde med
kommunen. Fx kan et samarbejde mellem kommunens daginstitutioner og skoler og helhedsplanen
kompensere for børnenes manglende intellektuelle, sociale og økonomiske opbakning fra hjemmet.
Der kan fx være behov for at styrke forældrekompetencer og bringe forældrene tættere på
arbejdsmarkedet. I de nævnte typer af indsatser målrettet børn og voksne skal der indgås en klar
aftale om ansvarsfordelingen mellem kommunen og helhedsplanen. Udover de målrettede indsatser
som skal bryde den negative sociale arv, kan der også iværksættes bredere tilbud som giver udsatte
børn og unge oplevelser, de uden indsatsen er afskåret fra fx fritidstilbud, udflugter o.l. Hertil kommer
fritidsjobindsatser, som opsøger lokale virksomheder med henblik på, at virksomhederne skal ansætte
boligområdets unge i fritidsjob. Arbejdet med at bryde negativ social arv er i alle tilfælde tæt forbundet
med den forebyggende del af tryghedsindsatsen.
Generelt gælder, at de boligsociale indsatser, som iværksættes, primært skal være aktiviteter med
dokumenteret virkning. I særlige tilfælde kan der også iværksættes initiativer med udvikling for øje.
Fordelingen mellem dokumenterede og udviklingsorienterede indsatser skal fremgå af helhedsplanen
og godkendes af Landsbyggefonden.
Der er mange berøringsflader mellem helhedsplanens og kommunernes indsatser, men også med
andre aktører, der er involverede i de udsatte boligområder. Derfor er det nødvendigt at sikre
koordinering og klar arbejdsdeling mellem de aktører, som agerer i de udsatte boligområder.
I forbindelse med ansøgninger om prækvalifikation og udarbejdelse og godkendelse af helhedsplaner,
skal Landsbyggefonden sikre, at der igennem støtteperioden er en entydig ledelse af helhedsplanen
og indsatsen i de udsatte boligområder. Den entydige ledelse skal sikre, at der er tilstrækkelig fremdrift
i helhedsplanen.
Til yderligere understøttelse af helhedsplanernes fremdrift skal Landsbyggefonden gennemføre et 1-
årsseftersyn af helhedsplanerne. Vurderer Landsbyggefonden, at der ikke er tilstrækkelig fremdrift i
realiseringen af planerne iværksættes umiddelbart intensiv rådgivning med henblik på at få
samarbejdet til at fungere. Center for Boligsocial Udvikling kan bidrage til denne intensive rådgivning
af helhedsplaner. Fører den intensive rådgivning ikke til den ønskede fremdrift, kan udbetalingerne til
planen stoppes.
13
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når Landsbyggefonden prioriterer de boligsociale midler, skal ansøgninger fra boligområder, hvor der
også gennemføres infrastrukturelle forandringer prioriteres. Planer om strukturelle forandringer skal
fremgå af helhedsplanen, ligesom Landsbyggefonden skal koordinere ansøgninger til finansiering af
helhedsplaner med ansøgninger til infrastrukturpuljen. Koordinering og bevilling af tilsagn skal
afstemmes med de reelle behov, som viser sig i de konkrete ansøgninger.
Til nr. 5
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – SFI og Rambøll Management Consulting evaluerer de
boligsociale indsatser, der gennemføres i regi af de boligsociale helhedsplaner finansieret af
Landsbyggefondens 2006-2010-pulje.
Evalueringen består af to dele. Den ene del, som SFI står for, er en effektevaluering af puljens
indsatser, og den anden del er en procesevaluering af organisering og samarbejde, som Rambøll er
ansvarlig for. Den samlede evaluering vil være færdig i 2016. Hidtil er der udkommet tre
delevalueringer af puljen, som allerede er indarbejdet i reguleringen af den boligsociale indsats
finansieret med 2011-2014 puljen. I efteråret 2010 blev den første delevaluering offentliggjort.
Evalueringen påpegede behovet for en stærk lokal koordinering, styring og organisering af de
boligsociale og kommunale indsatser. Som følge heraf blev kravene skærpet i helhedsplanerne ved
revisionen af det gældende regulativ i forbindelse med 2011-2014-puljen.
Midtvejsevalueringen blev offentliggjort i december 2013. De boligsociale indsatser har haft en positiv
betydning for beboerne i de udsatte boligområder. Andelen af beboere i beskæftigelse samt
hustandsindkomsten er steget grundet ændret socioøkonomisk sammensætning blandt tilflyttere. De
boligsociale indsatser har haft en positiv betydning for trivsel og tryghed blandt beboerne. De
boligsociale indsatser har haft en positiv betydning for antallet af sociale aktiviteter i områderne og for
samarbejdsrelationerne mellem aktører.
Evalueringen af 2011-2014-puljen fra boligaftalen 2008 foretages ligeledes af SFI og Rambøll og blev
påbegyndt i august 2014. Evalueringen forventes afsluttet i august 2020. Aktiviteter og
arbejdsmetoder indenfor de følgende fire temaer vil blive evalueret:
̵
̵
̵
̵
Kriminalitetsforebyggelse i relation til børn, unge og unge voksne.
Forbedret skolegang og uddannelse.
Forbedrede forældrekompetencer og forøgelse af børns trivsel.
Forøget beskæftigelse og aktiviteter, der flytter arbejdsledige beboere tættere på
arbejdsmarkedet.
Med de to evalueringer vil der foreligge en samlet effektevaluering af de boligsociale indsatser, styring
og organisering. Disse store effektevalueringer giver dog en forsinkelse på resultaterne. Det betyder
dels, at det kan være nødvendigt at træffe beslutninger, før de relevante resultater foreligger, og dels,
at resultaterne er mindre aktuelle, når de bliver tilgængelige.
Derfor foreslås det, at det ikke i den kommende puljeperiode skal være et krav til Landsbyggefonden,
at fonden skal iværksætte en tilsvarende stor evaluering, som skal evaluere puljen samlet.
Indsatserne skal imidlertid fortsat dokumenteres og evalueres.
Med henblik på at forbedre kvaliteten af de boligsociale indsatser, den lokale styring heraf og
sagsbehandling af helhedsplanerne foreslås det, at Landsbyggefonden skal sikre, at der løbende sker
14
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en evaluering af centrale indsatser, styring og organisering sådan, at evalueringerne kan anvendes i
den fortsatte proces.
Landsbyggefonden vurderer behovet for at evaluere en indsats, samt hvordan det er hensigtsmæssigt
at evaluere styring og organiseringen heraf.
Center for Boligsocial Udvikling bidrager fortsat til indsamling og understøttelse af brug af viden m.v.
fra de boligsociale indsatser, jf. Center for Boligsocial Udviklings formålsbestemmelse. Indsatser
finansieret med 2015-2018-puljen vil naturligvis være omfattet af centrets forpligtelse.
Til nr. 6
Efter lovens § 91 b kunne Landsbyggefonden yde tilskud til fremme af innovation i det almene byggeri.
Tilskuddet kunne ydes i perioden 2007-2010 og på den baggrund foreslås § 91 b ophævet.
Til nr. 7
Efter almenboliglovens § 92, stk. 1, kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så
væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.
Efter loven § 92, stk. 2, kan Landsbyggefonden endvidere yde støtte til nedrivning inden for en samlet
ramme på 500 mio. kr. i perioden 2011-2014.
Behovet for nedrivning forventes at stige de kommende år bl.a. som følge af øget fokus på strategiske
nedrivninger, men også som følge af udlejningsvanskeligheder, herunder i en række yderområder.
Det foreslås derfor i § 92, stk. 2, at der fortsat fastsættes en ramme, således at Landsbyggefonden
kan yde kapitaltilførsel til nedrivninger inden for en ramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-2018.
Til nr. 8
Med den foreslåede nye affattelse af § 92 a, stk. 1, fastsættes Landsbyggefondens bidrag til
ydelsesstøtten til nybyggede almene boliger og friplejeboliger. Bidraget udgør i perioden 2015-2018
25 pct. af ydelsesstøtten til almene boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 i almenboligloven og til
friplejeboliger med tilsagn efter § 10, stk. 2 i friplejeboligloven i hvert af de pågældende år.
Til nr. 9
Efter almenboliglovens § 92 b
kan
Landsbyggefonden i årene 2011-2016 inden for en årlig ramme på
160 mio. kr. (2015-pris) med ministeren for by, bolig og landdistrikters godkendelse yde støtte i form af
tilskud til infrastrukturændringer m.v., der gennemføres i de særligt udsatte boligområder
(ghettoområder).
Infrastrukturforandringer har væsentlig indflydelse på trygheden i boligområderne. Åbne og
vedligeholdte udearealer, pladser, stier o.lign. har en tryghedsfremmende betydning for boligområdet,
der giver mulighed for øget social aktivitet og flere øjne på gaden. Hertil kommer, at områderne bliver
bedre forbundet med den omliggende by.
På den baggrund foreslås det, at der i årene 2017 til 2020 tillige afsættes 160 mio. kr. til
gennemførelse af infrastrukturændringer. Ikke anvendte beløb kan overføres til efterfølgende år og
15
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beløb, der ikke er anvendt i 2020, kan overføres til 2021. Beløbet reguleres én gang årligt med
udviklingen i nettoprisindekset, første gang 1. januar 2016. Det er fortsat en betingelse, at
ændringerne skal ske som led i en godkendt helhedsplan, der skal indeholde en analyse af, hvordan
sammenhængen mellem ghettoområdet og den omgivende by sikres.
Infrastrukturrammen er efter de gældende regler forbeholdt de særligt udsatte boligområder efter
lovens § 61 a. Med henblik på at forebygge en yderligere negativ udvikling foreslås det, at områder,
som opfylder to af de fem kriterier for særligt udsatte boligområder, og som efter en konkret vurdering
står i fare for at udvikle sig til et særligt udsat boligområde, ligeledes vil kunne omfattes af
infrastrukturrammen.
Der vil således være tale om områder, som ved en mindre ændring af en eller flere parametre vil
komme på listen over særligt udsatte områder.
Til nr. 10
§ 97 a blev indført ved lov nr. 1087 af 17. december 2002 og omhandlede, at kommunen kunne yde
tilskud til dækning af udgifter til beboerrådgiverordningen, som løb frem til 2008. I forbindelse med
udløbet af ordningen blev § 97 a ikke samtidig ophævet.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2015.
16
af
16
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk