By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 27
Offentligt
1432305_0001.png
Høringsudkast
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
Dok id:
8.12 2014
Almene boliger
2014-3030
pel
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Nedrivning af hele afdelinger)
§1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som ændret ved lov
nr. 1609 af 26. december 2013, lov nr. 263 af 24. marts 2014, § 1 i lov nr. 402 af 28. april 2014 og § 8
i lov nr. 722 af 25. juni 2014 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 20, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter
»fortsatte
beståen« :
»
jf. dog 3. pkt.,« .
2.
I
§ 20, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt.:
»Midlerne
kan dog i særlige tilfælde medgå til finansiering af nedrivning af en hel boligafdeling, jf. §
92, stk. 2, 2. pkt.«
3.
I
§ 92, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Indtil
200 mio. kr. af rammen som nævnt i 1. pkt. kan anvendes til nedrivning af hele
boligafdelinger, som har vedvarende høj boligledighed, er mere end 25 år gamle og efter
Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres.«
4.
I
§ 97
indsættes som stk. 5:
»Stk.
5.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud til finansiering af nedrivning af en hel
boligafdeling, jf. § 92, stk. 2, 2. pkt.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
I Vækstpakke 2014 indgår, at regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Enhedslisten er enige om følgende initiativ:
”En række almene boligafdelinger i landets yderområder oplever en vigende efterspørgsel, som gør, at
afdelingerne ikke kan videreføres eller oplever betydelige lejetab. Det kan bl.a. betyde, at en række
gode og energieffektive almene boliger står tomme, idet balancelejen ikke er konkurrencedygtig på det
lokale boligmarked. Det aftales, at problemet tages op i efterårets forhandlinger om den fremtidige
anvendelse af Landsbyggefondens midler med henblik på at muliggøre yderligere nedrivninger.”
På den baggrund har problemet som led i forhandlingerne om en ny boligaftale været taget op og det
har været drøftet at afsætte en særlig pulje til nedrivning af hele almene boligafdelinger.
På den baggrund er der den 2. december 2014 indgået aftale mellem overnævnte parter om at
afsætte en del af den samlede nedrivningsramme i Landsbyggefonden til nedrivning af hele almene
boligafdelinger.
Aftalen skal således ses i sammenhæng med aftale af 28. november 2014 mellem regeringen
(Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti om anvendelsen af Landsbyggefondens midler og effektivisering af den
almene boligsektor, hvori indgår, at der afsættes en pulje til nedrivning på 600 mio. kr. i perioden
2015-2018.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nedrivning af hele boligafdelinger
2.1.1. Gældende regler
Efter almenboliglovens § 92 kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så
væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.
Der er endvidere fastsat en ramme på 500 mio. kr. inden for hvilken, Landsbyggefonden i perioden
2011-2014 kan yde støtte til nedrivning af almene boliger.
Efter den gældende finansieringsordning ved nedrivning kan Landsbyggefonden finansiere omkring
halvdelen af de direkte udgifter forbundet med nedrivningerne. En mindre del af udgifterne bliver
finansieret af Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning. Derudover er der i forbindelse med
nedrivningerne behov for kapitaltilførsel til dækning af udgifterne til fysisk nedrivning, genhusning og
låneindfrielse. Kapitaltilførslen fordeles efter den såkaldte femtedels-ordning, hvor Landsbyggefonden
typisk bidrager med 2/5, mens boligorganisation, kommune og realkreditinstitut bidrager med hver 1/5.
Landsbyggefonden kan dog finansiere op til 3/5 af kapitaltilførslen.
Det er et krav, at kommunen og ministeren for by, bolig og landdistrikter godkender nedrivning af
almene boliger.
2
af
6
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.1.2. Forslag vedrørende nedrivning af hele boligafdelinger
Landsbyggefonden støtter i dag udelukkende nedrivninger med henblik på en afdelings videreførelse.
Der findes imidlertid en række afdelinger, hvor forholdene er af en sådan karakter, at der ikke er udsigt
til, at de fortsat kan bestå. Det foreslås derfor, at Landsbyggefonden, hvor boligerne ikke kan sælges
til anden side, får mulighed for at støtte nedrivning af hele almene afdelinger. Det foreslås samtidig, at
Landsbyggefonden kan anvende indtil 200 mio. kr. af nedrivningsrammen hertil. Da hele afdelingen
nedrives, og der derfor ikke er lån, der kan videreføres, ydes støtten som tilskud.
I lighed med Landsbyggefonden kan boligorganisationer og kommuner kun støtte nedrivning med
henblik på afdelingens videreførelse. Det forslås derfor i forlængelse heraf, at boligorganisationer og
kommuner får mulighed for at støtte nedrivning af en hel afdeling.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det bemærkes, at kommunen skal
godkende en nedrivning. Kommunerne har mulighed for at deltage sammen med Landsbyggefonden,
boligorganisationerne og kreditinstitutterne på grundlag af frivillige aftaler i finansieringen af
nedrivninger.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med Kommunernes Landsforening. På
baggrund af ovenstående vurderes det, at den kommunale medfinansiering ikke giver anledning til
kompensation fra staten.
4. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser om overdragelse af udførelsen af tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse til virksomheder, jf. Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om
anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions
funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder,
der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse 2012/21/EU (EUT
L 7 af 11.1.2012, s. 3).
Det er vurderet, at nævnte bestemmelser i lovforslaget er i overensstemmelse med Kommissionens
afgørelse.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
3
af
6
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432305_0004.png
Et udkast til lovforslag er sendt til høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet,
Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden,
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Byggeriets Evaluerings Center,
Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Ældreråd,
Danske Udlejere, Det centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen til boliger for ældre og
enlige, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kommunekredit, KL, Kollegiekontorerne i Danmark,
Kommunernes Revision – BDO, Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen
Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, O.K.-fonden, Praktiserende Arkitekters Råd,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter og
Statens Byggeforskningsinstitut
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
for
Ingen
Ingen
for
Ingen
Ingen
for
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der er omfattet
af Kommissionens afgørelse af 20. december 2011
om kompensation til virksomheder, der har fået
overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig
4
af
6
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432305_0005.png
økonomisk interesse. Det er vurderet, at de nævnte
bestemmelser i lovforslaget er i overensstemmelse
med Kommissionens afgørelse.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
herudover.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter lovens § 20, stk. 3, anvendes dispositionsfondens midler til at sikre afdelingernes fortsatte
beståen. Midlerne anvendes således i forbindelse med nedrivning af en del af afdelingen, idet
boligorganisationen medfinansierer nedrivningen sammen med Landsbyggefonden, kommunen og det
pågældende realkreditinstitut.
Med den foreslåede ændring af § 92, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, åbnes mulighed for at nedrive
hele afdelinger. Boligorganisationen skal fortsat kunne medfinansiere en sådan nedrivning og det
foreslås derfor, at dispositionsfonden i særlige tilfælde kan medgå til finansiering af nedrivning af en
hel afdeling.
Om baggrunden og de nærmere betingelser for at nedrive en hel afdeling henvises til bemærkninger til
§ 1, nr. 3.
Til nr. 3
Landsbyggefonden kan efter de gældende regler alene støtte nedrivning af almene boliger med
henblik på den pågældende afdelings videreførelse og fortsatte beståen.
Det foreslås, at Landsbyggefonden får mulighed for – som en del af rammen til nedrivning - at støtte
nedrivning af
hele
boligafdelinger med indtil 200 mio. kr. i perioden 2015-2018.
Baggrunden for forslaget er, at der eksisterer et antal afdelinger, som er ramt af høj ledighed og som
ikke har udsigt til, at forholdene vil kunne forbedres. Det kan skyldes høj leje kombineret med store
renoveringsudgifter, men også at afdelingen er beliggende i områder med manglende efterspørgsel på
grund af befolkningstilbagegang.
På den baggrund foreslås det, at Landsbyggefonden får mulighed for at støtte nedrivning af hele
boligafdelinger, som har en høj vedvarende boligledighed, som er opført for mindst 25 år siden og som
efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres.
Finansiering af nedrivningen af en hel afdeling vil fortsat finde sted efter den såkaldte
femtedelsordning, hvor boligorganisationen, kommunen og realkreditinstituttet bidrager med 1/5 og
Landsbyggefonden med 2/5 af de samlede udgifter ved nedrivningen.
Kommunens, realkreditinstituttets og halvdelen af Landsbyggefondens bidrag ydes normalt som et lån,
der tilbagebetales, når afdelingen får likvide midler i forbindelse med udløb af de oprindelige lån.
Ligeledes finansieres en del af de fysiske arbejder ved nedrivning over Landsbyggefondens
5
af
6
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
renoveringsramme, dvs. der optages lån, hvortil der ydes ydelsesstøtte, og hvor den del af ydelsen,
som beboerne normalt ville betale, betales som en del af kapitaltilførslen.
Nedrivning af en afdeling vil betyde, at der ikke kan optages lån i afdelingen, ligesom der ikke er
beboere til at tilbagebetale disse lån. De ovennævnte kapitaltilførsler vil således ikke kunne ydes som
lån, men må ydes som et tilskud.
Til nr. 4
Efter lovens § 97, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen yde lån til almene boligafdelinger i kommunen til
formål som nævnt i § 92, stk. 1, som bl.a. omfatter driftsstøtte til afdelinger, der har så væsentlige
økonomiske problemer, at det kan vanskeliggøre afdelingens videreførelse. På den baggrund deltager
kommunen i finansiering af nedrivning af dele af en afdeling.
Med den foreslåede ændring af § 92, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, åbnes mulighed for at nedrive
hele afdelinger. Ved nedrivning af en hel afdeling vil medfinansieringen ikke kunne ske i form af lån til
afdelingen, da den efterfølgende likvideres. Da kommunen fortsat skal kunne medfinansiere en sådan
nedrivning, foreslås det derfor, at kommunen i særlige tilfælde kan yde tilskud til finansiering af
nedrivning af en hel afdeling.
Om baggrunden og de nærmere betingelser for at nedrive en hel afdeling henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 3
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2015.
6
af
6
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk