By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 22
Offentligt
1428275_0001.png
Til høringsparterne
Dato:
25. november 2014
Kontor:
Almene boliger
Sagsnr.:
2014-10168
Sagsbeh.:
Lovsekretariatet
Karin Laursen
Dok id:
482092
Høring over udkast til lov om ændring af friplejeboligloven, lov om almene boliger
m.v., lov om social service og lov om individuel boligstøtte (Ændret adgang til
markedet, ophævelse af kravet om genudbud, ændring af afregningssystemet,
pantsætningsforbud, forenklinger m.v.)
Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om friplejeboliger, lov om almene boliger m.v., lov om
social service og lov om individuel boligstøtte til høring.
De foreslåede ændringer udspringer dels af evaluering af friplejeboligloven, dels af ændringsbehov,
som på anden måde er konstateret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
De væsentligste ændringer af friplejeboligloven falder indenfor nedenstående områder:
1. Adgangen til markedet gives fri, sådan at enhver, der er certificeret og disponerer over egnede
lokaler, kan nedsætte sig som friplejeboligleverandør. Det vil fortsat være muligt at yde støtte
til etablering af friplejeboliger ved nyopførelse eller gennemgribende ombygning inden for en
årlig ramme på 225 boliger. Støtten vil blive tildelt efter først-til-mølle princippet.
2. Særreglerne om genudbud af plejen og omsorgen hvert 10. år ophæves.
3. Afregningssystemet vil blive ændret, således at der ikke længere anvendes landsdækkende
takster. I stedet skal afregningsprisen for friplejeboligleverandørens ydelser efter serviceloven
fastsættes på en måde, så den tilnærmes den enkelte kommunes eget omkostningsniveau for
tilsvarende ydelser. Udgangspunktet vil være en forhandling mellem kommune og leverandør.
Kan der ikke opnås enighed, skal beliggenhedskommunen beregne en takst på grundlag af
egne gennemsnitlige langsigtede omkostninger til at levere ydelserne i egne tilbud. Er der tale
om specialiserede tilbud, som kommunen ikke selv råder over, skal prisen fastsættes som den
pris, kommunen kunne opnå ved anbringelse i et alternativt tilbud.
4. Det vil blive muligt at etablere friplejeboliger i lejet ejendom. Der vil i så fald være tale om
ustøttede friplejeboliger. Da beboerne vil blive fremlejetagere, vil der samtidig blive fastsat
regler, der giver beboerne en ubetinget ret til at blive boende, hvis hovedlejekontrakten
ophører. Desuden vil de få ret til at stille bankgaranti i stedet for at indbetale et kontant
depositum.
5. Det vil blive muligt at etablere friplejeboliger i nyerhvervede ejendomme, uden at disse først
skal ombygges. Sker dette ved køb af en ejendom, hvortil der ydes løbende offentlig støtte,
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
7.
8.
9.
10.
11.
kan støtten fortsætte, hvis friplejeboligleverandøren kan overtage det støttede lån. I modsat
fald ophører støtten, og boligerne får status som ustøttede friplejeboliger.
Der gives mulighed for at kommuner og friplejeboligleverandører kan indgå aftale om
kommunal anvisningsret til boliger i den enkelte friplejeboligbebyggelse.
Der indføres et loft over statsgarantien, således at denne højst kan udgøre 75 pct. af den
samlede hovedstol på lån til finansiering af anskaffelsessummen.
Der indføres pantsætningsforbud for støttede friplejeboliger. Dog vil der fortsat være mulighed
for at pantsætte ejendommen til sikkerhed for lån til opførelsen eller ombygningen og til
forbedring og vedligeholdelse af ejendommen. Herved sikres i videst muligt omfang, at
ejendommen ikke er overbelånt i forhold til den lovbestemte pris ved salg eller ibrugtagning af
ejendommen til anden anvendelse.
Der indføres regler om tvangsauktion over støttede friplejeboliger. Disse regler indebærer, at
der skal ske indbetaling til Landsbyggefonden af den del af et auktionsbud, der overstiger
tinglyste hæftelser.
For ustøttede friplejeboliger sker der en række lempelser:
a. Reglerne om balanceleje skal ikke finde anvendelse. I stedet sker lejefastsættelse
efter lejelovens § 47 a.
b. De undtages fra regnskabstilsynet og pligten til at indberette regnskaber.
c. De undtages fra prisfastsættelsesreglerne.
d. De vil ikke være omfattede af de nye regler om pantsætningsforbud og tvangsauktion.
Desuden sker der visse forenklinger og tekniske ændringer:
a. Det bliver valgfrit, om leverandøren vil føre en eller flere vedligeholdelseskonti. Dette
indebærer ingen ændring i vedligeholdelsesforpligtelsen.
b. Reglerne om retsvirkningerne af bortfald af certifikationen og for tilbagekaldelse af
certifikation, støttetilsagn og godkendelse, herunder om opsættende virkning af anke
eller sagsanlæg samles.
Som en konsekvens af et fremsat forslag til ændring af serviceloven om rehabiliteringsforløb og
hjemmehjælp m.v. (L 25 fremsat d. 8. oktober 2014) foreslås det, at friplejeboligleverandører fremover
også kan blive certificeret til at levere rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a.
I almenboligloven foreslås regler om prisfastsættelse ved salg af almene boliger til en
friplejeboligleverandør.
I serviceloven foreslås ændringer, der indebærer, at også friplejeboliger kan tages i brug, når en
borger skal flyttes fra sit hidtidige hjem mod sin vilje eller uden at kunne give informeret samtykke til
flytningen.
I boligstøtteloven foreslås ændringer, der indebærer, at der ved indflytning i ustøttede friplejeboliger
kan gives lån til depositum. Dette skyldes, at der i disse friplejeboliger ikke skal kunne opkræves
beboerindskud men depositum.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Karin Laursen på telefon 41 71 77 87 eller på adressen
[email protected]. Dog bedes spørgsmål vedrørende certifikation, afregningssystem og ændringer i
serviceloven rettet til Helle Hammond Jensen på telefon 41 85 10 84 eller på adressen [email protected].
Høringssvar bedes indsendt
senest den 23. december 2014 kl. 12.00.
2
af
3
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringssvar bedes sendt til [email protected] og [email protected], cc [email protected] og [email protected].
I emnefeltet på høringssvar bedes angivet navnet på den organisation, der afgiver svaret, efterfulgt af:
høringssvar – friplejeboligloven.
Med venlig hilsen
Karin Laursen
Fuldmægtig
3
af
3
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk