By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 2
Offentligt
1406026_0001.png
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
17. marts 2014 (Rettet 3. oktober 2014)
Analyse:
Segregering i de fire
største danske byområder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0002.png
Indhold
1
2
Indledning .......................................................................................................................3
Segregering før 2007 ......................................................................................................4
2.1 Indkomst .......................................................................................................................4
2.2 Uddannelse...................................................................................................................4
2.3 Offentlig forsørgelse......................................................................................................5
2.4 Konklusion ....................................................................................................................5
3
4
Indkomst .........................................................................................................................6
Uddannelse ...................................................................................................................12
4.1
4.2
5
6
Grundskole .............................................................................................................12
Videregående uddannelse......................................................................................13
Offentligt forsørgede......................................................................................................22
Hovedkonklusion ...........................................................................................................27
6.1
6.2
Overordnede tendenser 1985-2011........................................................................27
Tendenser opdelt efter kategori og periode ............................................................27
7
Litteratur ........................................................................................................................28
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
d. 17. marts 2014
2
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0003.png
1
Indledning
Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper
i bestemte områder – eksempelvis på tværs af forskellige bydele. Persongrupperne kan
f.eks. adskille sig med hensyn til indkomst og formue, uddannelsesniveau og etnisk
baggrund.
Segregering forekommer i næsten ethvert samfund – især i større bysamfund. Der er
imidlertid store forskelle i omfanget og formen på segregering på tværs af bl.a. lande og
byer.
Danmark har i nyere tid været kendetegnet ved en i international sammenligning relativt svag
segregering. Dette notat omhandler segregering i Danmark i de seneste årtier. Notatet
indledes med en kort sammenfatning af eksisterende analyser og litteratur vedr.
segregeringstendenser i Danmark i perioden 1985-2007 (afsnit 2). Derefter belyses aktuelle
segregeringstendenser i de fire største byområder i Danmark i perioden 2006-2011: Først
med blik på indkomst (afsnit 3), dernæst med fokus på uddannelsesniveau (afsnit 4) og
afslutningsvis med henblik på andelen af offentligt forsørgede (afsnit 5). Notatet afrundes
med en kort opsummering (afsnit 6).
I forbindelse med udarbejdelsen af analysen for perioden 2006-2011 (afsnit 3-5) ønsker
ministeriet at rette en tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed for lån af datasæt.
Rockwool Fondens Forskningsenhed inddelte i deres udgivelse ”En befolkning deler sig op?”
(Piil Damm, Schultz-Nielsen, & Tranæs, 2006), Danmark i hhv. små (minimum 150
indbyggere) og store (minimum 600 indbyggere) boligområder og har givet Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter lov til at benytte denne inddeling.
3
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0004.png
2
Segregering før 2007
Dette afsnit indeholder en kort opsummering af eksisterende analyser og historisk data fra
1985 til 2007 vedrørende segregering i København/Hovedstaden
1
, Aarhus, Aalborg og
Odense. Opsummeringen er baseret på Rockwool Fondens Forskningsenheds ”En
befolkning deler sig op? (Piil Damm, Schultz-Nielsen, & Tranæs, 2006) og ”Social
segregation i større danske byer. En kvantitativ undersøgelse af segregationsmønstre i
Hovedstadsregionen. Aarhus, Odense og Aalborg”, (Samson, 2009).
2.1 Indkomst
En generel tendens i perioden 1985-2003 var, at andelen af beboere med de laveste
indkomster steg i alle fire byer. Samtidig var der en stigende koncentration af folk med lav
indkomst i bestemte kvarterer, mest markant i Aarhus og Odense.
Koncentrationen af højindkomstgrupper i bestemte kvarterer var også stigende, specielt i
Hovedstaden. For hovedstaden var segregeringen klart størst for så vidt angår boligområder
i den højeste indkomstgruppe, om end segregeringsgraden i perioden 2001-2007 var svagt
faldende her.
2.2 Uddannelse
Segregering i forhold til uddannelse i perioden 1985-2007 beskrives ud fra fem forskellige
uddannelsesgrupper/niveauer: 1) Ingen eller uoplyst, 2) Grundskole, 3) Gymnasial
uddannelse, 4) Erhvervsfaglig uddannelse, 5) Videregående uddannelse.
Befolkningens generelle uddannelsesmæssige opkvalificering i perioden har gjort, at
sandsynligheden for en person med en grundskoleuddannelse tilfældigt møder en person
med længerevarende uddannelse i sit kvarter har været stigende.
Fra 1985-2003 så man, at beboere i København, Aarhus og Odense generelt bor lidt mere
opdelt efter uddannelsesniveau end tidligere, mens der i Aalborg modsat har været tendens
til
mindre
uddannelsesrelateret
segregering.
Specifikt
for
beboere
med
grundskoleuddannelse så man imidlertid for alle fire byer en stigende tendens til segregering
frem til og med 2007. Omvendt tegner der sig et billede af, at segregering blandt
akademikere toppede i starten af 00’erne og aftog frem mod 2007 i alle fire byer.
De fire store byer er hjemsted for højere læreanstalter og ligger i top i forhold til andelen med
en videregående uddannelse – højest i Aarhus, hvor 41 pct. i 2003 havde en videregående
uddannelse. Tilsvarende observeres blandt akademikere et relativt højt niveau af
1
I datamaterialet er København/Hovedstaden defineret som et sammenhængende byområde jf.
Danmark Statistiks definition af Hovedstaden.
4
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0005.png
segregering, om end aftagende. Ser man isoleret på perioden 1994-2007, har der i alle fire
byer været en tendens til, at akademikere har koncentreret sig mindre i specifikke områder.
Her skiller Aalborg sig igen ud med et markant fald i denne kategori, hvilket stemmer overnes
med tendensen til faldende segregering for borgere i Aalborg fordelt på alle
uddannelsesniveauer.
2.3 Offentlig forsørgelse
I perioden 1985-2003 skete der en mindre forøgelse af andelen af borgere på offentlig
forsørgelse i alle fire byer. Størst var stigningen i Odense, hvor 18,3 pct. af borgerne i
aldersgruppen 18-60-årige i slutningen af perioden modtog offentlig forsørgelse mod16,1 pct.
i starten af perioden. Til sammenligning var der i Aalborg 17,3 pct., Aarhus 16,2 og
København 14,5 pct. af borgerne, der modtog offentlig forsørgelse.
I slutningen af samme periode havde Odense også den højeste grad af segregering.
Således var modtagere af offentlig forsørgelse i visse kvarterer overrepræsenteret med 34,1
pct. Betragter man perioden 2001-2007, toppede segregeringsniveauet i Odense dog
allerede i 2001. Niveauet var herefter stødt faldende frem til 2007. Samme tendens
observeres i Aarhus, mens Aalborg derimod oplevede en mindre stigning i segregering af
overførselsmodtagere. For hovedstaden var graden af segregering konstant blandt
modtagere af offentlig forsørgelse i denne periode.
2.4 Konklusion
Fra 1985-2007 sker der i alle fire byer en stigende koncentration af henholdsvis
lavindkomstgrupper og højindkomstgrupper. Hovedstaden er mest markant i forhold til
segregering blandt højindkomstgrupper.
Med hensyn til uddannelse ser vi fra 1985-2003 at beboere i København, Aarhus og Odense
generelt bor mere opdelt efter uddannelsesniveau end tidligere, mens der i Aalborg modsat
har været tendens til mindre segregering. Specifikt for beboere med længerevarende
uddannelse tegner der sig dog et billede af, at segregeringen topper i starten af 00’erne for at
aftage frem til og med 2007 i alle fire byer.
I perioden 1985-2003 skete der en forøgelse i andelen af modtagere af offentlig forsørgelse i
alle fire byer. Med undtagelse af Hovedstaden, observeres der samtidig en højere grad af
segregering i byerne – mest markant i Odense. For Odense, Aarhus og Aalborg aftager
segregeringen imidlertid frem mod 2007, mens segregerings-niveauet i Hovedstaden er
forblevet konstant højt med et højt segregeringsniveau på 30 pct. blandt modtagere af
offentlig forsørgelse.
5
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0006.png
3
Indkomst
Efter at have opsummeret data for perioden 1985-2007 belyser de følgende tre afsnit
specifikt udviklingen i de fire byområder i perioden 2006-2011. Dette afsnit fokuserer på
segregeringstendenser målt på personindkomst.
For at belyse segregering eller koncentration af forskellige indkomstgrupper, beregnes de
såkaldte decilkvotienter
2
for de personlige disponible indkomster. Ved at benytte
decilkvotienterne kan man sammenligne fordelingerne af personindkomsterne i et givent
boligområde med den generelle fordeling i en by.
Indkomstdecilerne for byområderne er indledningsvist beregnet og benyttes som
grænseværdier. Dernæst placeres indbyggerne i boligområderne i byområdernes
indkomstdeciler. Andelen i hver decil giver en indikation af, om befolkningen fordeler sig
skævt i forhold til byens fordeling som helhed. De enkelte boligområder kategoriseres alt
efter, om de falder indenfor følgende grupper og niveauer af decilkvotienter. Populationen for
beregningerne er befolkningen af 30-60-årige. Dette aldersinterval er valgt for at mindske
effekter fra livsforløb (uddannelse, tidlig karriere, pension og anden tilbagetrækning).
Kategori
Særligt høj indkomst
Meget høj indkomst
Høj indkomst
Over gennemsnittet
Under gennemsnittet
Lav indkomst
Meget lav indkomst
Særligt lav indkomst
Decilkvotient
< 0,25
0,25 - 0,50
0,50 - 0,80
0,80 - 1,25
1,25 - 2,00
2,00 - 4,00
4,00 - 10,0
> 10,0
Tabel 1. Andel indbyggere i kategorier af decilkvotienter (2007 og 2011)
Hovedstadsområdet
2007
2011
Særligt høj indkomst
Meget høj indkomst
Høj indkomst
Over gennemsnittet
Under gennemsnittet
Lav indkomst
Meget lav indkomst
Særligt lav indkomst
13,0
16,1
11,0
11,9
9,5
15,8
16,6
6,0
13,9
14,4
12,0
11,6
9,1
14,2
16,5
8,3
Odense
2007 2011
8,1
14,2
22,9
20,2
14,8
3,8
6,9
9,1
8,1
17,7
17,1
23,6
10,7
5,7
7,5
9,6
Aalborg
2007 2011
6,8
14,7
21,1
18,2
11,0
12,9
8,3
7,1
6,7
23,4
17,0
14,8
4,7
16,1
4,4
12,8
Aarhus
2007 2011
11,3
15,4
14,5
10,2
21,3
14,0
5,2
8,0
12,9
15,0
14,5
10,1
18,3
12,3
7,0
9,7
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenheds
boligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006).
2
Inspirationen til beregningsmetoden er hentet fra (Samson, 2009), (Socialpolitisk Forening og Center
for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), 2001) og (Storstadskommittén, 1997). Decilkvotienten er
beregnet som antallet af boligområdets indbyggere i 1. og 2. decil (for byen) i forhold til 9. og 10. decil.
6
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0007.png
Tabellen antyder, at der er forskelle i hvor hhv. højindkomst- og lavindkomstgrupperne
bosætter sig. Havde indbyggerne i de forskellige boligområder haft tilnærmelsesvis samme
indkomstfordeling som det overordnede byområde, ville langt flere være bosat i områder
med gennemsnitlige decilkvotienter. Det er ikke tilfældet. Alle større byområder har mindst
40 pct. af indbyggerne i boligområder med høje, meget høje eller særligt høje indkomster.
Hovedstadsområdet har den laveste andel med godt 40 pct. i 2011, mens Aalborg har flest
med godt 47 pct. Som det kunne forventes, er de meget høje og særligt høje indkomster
mere koncentreret i Hovedstaden.
For de gennemsnitlige indkomsters vedkommende, har Hovedstaden og Aalborg færrest
med hhv. knap 21 pct. og knap 20 pct. Her er det værd at bemærke, at Aalborg er faldet fra
en andel på godt 29 pct. i 2007 til godt 19 pct..
For de lavere indkomster er andelen markant størst i Hovedstadsområdet med knap 39 pct.
Også her har Aalborg den største andel blandt provinsbyerne, med godt 33 pct. Odense og
Aarhus ligger efter med hhv. knap 23 pct. og 29 pct. I de meget lave og særligt lave
indkomster har Hovedstadsområdet igen de absolut største andele.
Overordnet set ses en tendens til, at alle byområderne, undtaget Odense, i perioden 2007-
2011 har oplevet en tiltagende koncentration af borgere med høje indkomster i bestemte
områder. Tilsvarende har der også været en tiltagende koncentration af borgere med lavere
indkomster i andre områder, navnlig i Odense og Aalborg. For både de højere og lavere
indkomster gør det sig gældende, at Hovedstaden generelt har en høj koncentration af
borgere i boligområder i disse indkomstgrupper, men derudover ikke har rykket sig meget i
perioden 2007 til 2011. De største ændringer i fordelingen, har fundet sted i provinsbyerne
Aalborg og Odense.
De følgende kort viser decilkvotienternes geografiske fordeling i de fire største danske byer i
2011.
Kortene viser en tendens til klyngedannelser i alle byerne, mest markant blandt
højindkomstgrupper. I Hovedstaden ses f.eks. en høj koncentration af beboere med særligt
høj indkomst (den mørkerøde farve) i nabo-forstæderne Søborg og Gentofte. I Aalborg udgør
kvarteret Hasseris ligeledes en klynge af højindkomst-beboere, i Aarhus kvartererne Risskov
og Højbjerg og i Odense Hunderup-kvarteret.
7
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0008.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
8
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0009.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
9
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0010.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
10
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0011.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
11
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0012.png
4
Uddannelse
I undersøgelsen af segregering eller koncentration af personer med et givent
uddannelsesniveau i bestemte bydele benyttes lokaliseringskvotienten. I korte træk er
lokaliseringskvotienten en befolkningsgruppes andel i et boligområde i en by, divideret med
befolkningsgruppens andel i hele byen. Således giver lokaliseringskvotienten et mål for hvor
meget andelen, og dermed fordelingen, i boligområdet afviger fra fordelingen for samme
befolkningsgruppe i byen som helhed. Lokaliseringskvotienten angiver således, om der bor
forholdsvis flere eller forholdsvis færre af en befolkningsgruppe i et givent boligområde i en
given by. Er lokaliseringskvotienten f.eks. 2, betyder det, at andelen af befolkningsgruppen er
dobbelt så stor i boligområdet som i byen som helhed. Tilsvarende betyder en
lokaliseringskvotient på 0,5, at andelen er halvt så stor.
For hver by er der i det følgende beregnet lokaliseringskvotienter for alle byens boligområder
for a. andel af befolkningen med grundskole som højeste uddannelsesniveau og b. andel af
befolkningen med en videregående uddannelse som højeste uddannelsesniveau. For alle er
kvotienten beregnet for hhv. 2006 og 2011. Populationen er begrænset til aldersgruppen 30-
60-årige, for derigennem at mindske effekterne fra personer der endnu ikke har fuldført deres
uddannelse.
4.1
Grundskole
Aalborg
2006
2011
9,9
10,3
12,7
12,4
33,4
32,3
25,2
25,8
16,9
17,1
2,0
2,1
Hovedstadsområdet
2006
2011
9,8
9,8
21,3
19,0
23,3
23,2
19,3
22,1
24,2
24,6
2,2
1,2
Odense
2006
2011
11,5
9,4
20,1
20,8
26,4
27,8
19,4
20,1
19,4
19,6
3,3
2,3
Aarhus
2006
2011
10,4
8,8
18,9
18,0
26,5
28,4
22,2
23,4
19,3
19,4
2,7
2,0
Tabel 2. Andel indbyggere i boligområder efter lokaliseringskvotient (grundskole) (2006 og 2011)
- 0,5
0,50 - 0,75
0,75 - 1,00
1,00 - 1,25
1,25 - 2,00
2,00 -
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenheds
boligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006).
De fire største byområder i Danmark har alle en stor andel af befolkningen bosat i områder
med overrepræsentation (lokaliseringskvotient større end 1,25, jf. tabel 2) af indbyggere med
grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Andelen i Hovedstadsområdet er højest med
knap 26 pct., mens Aarhus, Odense og Aalborg ligger hhv. lige over og lige under 20 pct.
I den anden ende af spektret, har Odense, Hovedstadsområdet og Aarhus flest indbyggere
bosatte i områder med en underrepræsentation (lokaliseringskvotienter på mindre end 0,75).
Således har Aalborg en forholdsvis stor andel af befolkningen bosatte i gennemsnitlige
områder, mens Hovedstadsområdet, Aarhus og Odense har højere andele i områder med
segregeret bosætning.
12
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0013.png
4.2
Videregående uddannelse
Aalborg
2006
2011
9,2
10,4
14,1
14,6
33,6
32,1
22,7
22,4
18,4
17,4
1,9
3,0
Hovedstadsområdet
2006
2011
10,0
10,7
21,8
20,3
23,2
22,7
18,4
20,2
24,5
24,0
2,0
2,1
Odense
2006
2011
10,8
9,9
19,6
20,4
26,0
27,0
21,9
21,2
18,7
18,4
3,0
3,1
Aarhus
2006
2011
11,2
10,7
19,5
19,4
25,8
25,7
19,4
21,0
20,6
19,9
3,5
3,2
Tabel 3. Andel indbyggere i boligområder efter lokaliseringskvotient (videregående uddannelse) (2006 og 2011)
- 0,5
0,50 - 0,75
0,75 - 1,00
1,00 - 1,25
1,25 - 2,00
2,00 -
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenheds
boligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006).
For videregående uddannelser skiller Hovedstadsområdet sig ud som det byområde med
den største andel af befolkningen i områder med under- og overrepræsentation. De største
provinsbyer har en markant lavere andel af befolkningen bosat i boligområder med en stor
overvægt af indbyggere med videregående uddannelser, mens kun Aalborg skiller sig ud,
idet færre bor i områder med underrepræsentation. Provinsbyerne er således mere
homogene set i forhold til andelen med videregående uddannelse i den enkelte by. I det
store billede har ændringerne i perioden 2060-2011 være af mindre størrelsesorden.
I det følgende vises lokaliseringskvotienterne (2011) på kort for de fire byer for hhv.
grundskole og videregående uddannelser. Geografisk kan der spores en tendens til, at
boligområder ofte ligger tæt op ad andre boligområder af samme eller lignende type. Således
kan man tydeligt lokalisere klyngedannelser med klare overrepræsentationer af folk med
videregående uddannelser i eksempelvis det nordøstlige Aarhus og de nordlige dele af
Hovedstadsområdet.
13
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0014.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
14
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0015.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
15
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0016.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
16
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0017.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
17
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0018.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
18
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0019.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
19
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0020.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
20
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0021.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
21
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0022.png
5
Offentligt forsørgede
Nedenstående tabel viser lokaliseringskvotienter for andelen offentligt forsørgede i de fire
største byer. Andelen er beregnet for populationen af 18-64-årige og indeholder personer på
overførselsindkomster (heriblandt kontanthjælp, dagpenge, førtidspension og revalidering)
sat overfor hele populationen af 18-64-årige i de respektive boligområder og byer.
Tabel 4. Andel indbyggere i boligområder efter lokaliseringskvotient (offentligt forsørgede) (2007 og 2011)
- 0,5
0,50 - 0,75
0,75 - 1,00
1,00 - 1,25
1,25 - 2,00
2,00 -
Aalborg
2007
2011
11,9
6,7
33,8
35,7
22,7
29,5
7,2
1,5
15,9
15,6
8,4
10,9
Hovedstadsområdet
2007
2011
16,0
14,8
25,6
27,0
20,4
21,0
10,9
11,9
19,2
17,8
7,9
7,6
Odense
2007
2011
12,5
10,1
29,0
34,7
25,9
22,3
10,4
10,5
13,8
16,1
8,4
6,3
Aarhus
2007
2011
14,8
13,6
35,9
32,4
10,2
12,1
14,9
15,4
16,0
19,5
8,2
7,0
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenheds
boligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006).
Af tabellen fremgår det, at Aalborg (26,5 pct.), Aarhus (26,5 pct.) og Hovedstadsområdet
(25,4) alle har en forholdsvis stor andel af befolkningen bosat i boligområder med
overrepræsentation af borgere på overførselsindkomst. Andelen af indbyggere i områder
med overrepræsentation er steget i alle områder med undtagelse af Hovedstadsområdet.
Særligt Aalborg og Aarhus er gået frem med hhv. 2,2 og 2,3 procentpoint. Til gengæld har
Odense og Aarhus, med hhv. knap 45 pct. og godt 46 pct. flest borgere i områder hvor
modtagere af overførselsindkomster er underrepræsenteret.
Nedenstående kort viser den geografiske fordeling af lokaliseringskvotienterne. Det fremgår,
at boligområder af den ene eller anden type, ofte vil ligge ved siden af et boligområde af
samme type. Der er således tendenser til klyngedannelser i alle byerne.
22
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0023.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
23
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0024.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
24
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0025.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder.
25
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0026.png
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens
Forskningsenheds boligområder
26
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0027.png
6
Hovedkonklusion
6.1
Overordnede tendenser 1985-2011
Overordnet har koncentrationen af bestemte persongrupper i bestemte bydele
(segregeringen) i Danmarks fire storbyområder i reglen været stigende i perioden 1985-
2011. Det gælder både når man opdeler persongrupper mht. størrelsen af deres indkomst,
længden af deres uddannelse og på om de modtager offentlig forsørgelse eller ej.
Hovedstadsområdet indtager en særrolle som det mest segregerede byområde. Gennem
perioden observeres imidlertid en tendens til, at Aarhus, Aalborg og Odense gradvist nærmer
sig segregerings-niveauet i Hovedstaden.
6.2
Tendenser opdelt efter kategori og periode
Indkomst:
Over hele perioden 1985-2007 observeredes i alle fire byer en øget segregering
blandt henholdsvis lavindkomstgrupper og højindkomstgrupper. Hovedstaden er mest
markant i forhold til segregering blandt højindkomstgrupper.
I perioden 2007-2011 viser ministeriets egne beregninger, at høj- og lavindkomstsgrupper
bor stadigt mere koncentreret. I perioden 2007-2011 er der primært sket forandringer i
provinsbyerne – mest markant i Aalborg og Odense. I Hovedstadsområdet har ændringerne
været begrænsede, men her var koncentrationen også i forvejen mere markant end i
provinsbyerne.
Uddannelse:
For uddannelse ser vi fra 1985-2007 at beboere i Hovedstadsområdet, Aarhus
og Odense generelt bor mere opdelt efter uddannelsesniveau end tidligere, mens der i
Aalborg modsat har været tendens til mindre segregering. Ministeriets egne beregninger for
perioden 2006-2011 viser imidlertid, at Aalborg oplever mere segregering, og således
nærmer sig niveauet i de øvrige byer. Specifikt for beboere med længerevarende
uddannelser tegner der sig et billede af, at segregeringen i Hovedstaden, Aarhus og Odense
topper i starten af 00’erne for herefter at aftage eller forblive konstant. Samtidig skiller
Hovedstaden sig ud som det mest segregerede byområde i forhold til beboere med
længerevarende uddannelse.
Offentlig forsørgelse:
Med undtagelse af hovedstaden ser vi fra 1985-2003, at
segregeringen vokser blandt modtagere af offentlig forsørgelse – mest markant i Odense.
For Odense, Aarhus og Aalborg aftager segregeringen imidlertid op gennem 00’erne, og
skellet mellem Odense og Aarhus/ Aalborg udlignes.
I perioden 2007-2011 viser ministeriets beregninger, at man specielt i Aalborg og Aarhus ser
en tendens til øget segregering blandt modtagere af offentlig forsørgelse, mens graden af
segregering er faldende i Hovedstaden.
27
af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406026_0028.png
7
Litteratur
Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006). En befolknings deler sig op?
Rockwool Fondens Forskningsenhed, Gyldendal.
Samson, J. (2009).
Social segregering i danske byer. En Kvantitativ undersøgelse af
segregationsmønstre i Hovedstadsregionen, Aarhus, Odense og Aalborg.
Institut for
Geografi og Geologi, Københavns Universitet.
Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). (2001). Social
Årsrapport 2001.
Storstadskommittén. (1997). Delade Städer, Fritzes.
28
af
28