By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 13
Offentligt
PETER FROST,
Vægterparken 374,
2770
Kastrup.
Kastrup, den 6. november 2014.
Folketingets By- og Boligudvalg,
Pr. mail d.d.
Ref.: undertegnedes tidligere henvendelser til udvalget omkring renoveringsarbejder i
afdelingen Vægterparken ved Boligorganisationen Tårnbyhuse.
Idet der henvises til tidligere orientering af udvalget, er nu indtruffet den situation, at
noget nær et flertal af beboere har udtrykt mistillid til afdelingsformand og bestyrelse.
Der er på denne baggrund indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde jf. lovens
bestemmelser herom.
Faktuelt er de moderniseringer, der jo reelt er finansiering af byggesjusk ved
realkreditlån, vedtaget ved boligorganisationens initiativ og indstilling fra den afgåede
afdelingsbestyrelse foruden særlig orientering og uden den urafstemning, som ville
have været naturlig af hensyn til det vidtgående omfang af arbejderne. Fraset de store
og uigennemtænkte gener er der jo tale om, at lejen uvilkårlig vil stige på sigt og de
mulige konsekvenser af låntagningen ikke er belyst overfor beboerne.
Det individuelle tilvalg for de, der har råd og mulig vil ligeledes medføre en investering
i ejendommen, som det også er totalt uafklaret, hvorvidt sådanne forbedringer
godtgøres, kan finansieres alternativt ved indvendig vedligeholdelsessaldo, da pligten
for denne påhviler beboerne. Eksisterende nyere fliser erstattes af filt, der jo igen må
være tænkt vedligeholdt via beboernes henstående på vedligeholdelseskontoen og
modsat tilfældet ved eksisterende fliser. Der er gjort indsigelse af undertegnede om,
at et skift fra fliser til filt IKKE kan betragtes som en modernisering.
Undertegnede forstår ubesværet den nu udtalte mistillid overfor afdelingsbestyrelsen
og
især
afgåede
formand
alene
derved,
at
det
jo
kræver
en
høj
grad
af
dispositionsforvirring, når man først betaler for installering af hårde hvidevarer og
udskiftning af VVS-elementer og derpå kort efter bekoster til processen/arbejdet igen
i.f.m. nye køkkener. Dvs. af- og påmontering på ny.
Omkring udskiftning af vinduer og døre dukkede dette punkt pludselig op i.f.m.
afdelingsmøde og forslag fra boligorganisationen i tilknytning til køkkenrenoveringen.
Der angives alene forslag vedtaget og ingen argumenter, ligesom et fåtal af beboere
deltog, jf. referatet.