Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Spørgsmål 162
Offentligt
København, den 3. marts 2014.
Kære ………….….,
Jeg tillader mig at skrive til dig vedrørende den nye rapport fra Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser, hvor der foretages en omregning af eksamensresultaterne i en International
Baccalaureate (IB). Jeg forstår, at også andre forældre til tidligere IB elever har rettet henvendelse.
Jeg havde som flere andre forældre efter Morten Østergaards udmelding i slutningen af 2013 forventet, at
en ny omregning af IB uddannelses eksamensresultater ville komme den brede masse af IB elever til gavn
og ikke blot ganske få IB elever med over 34 point i gennemsnit. At omregning af alt under 34 IB point
skulle nedsættes kom som en stor overraskelse, da det er her hovedparten af de danske IB elevers
eksamensresultater befinder sig. Vores datters IB skole var stolte sidste sommer over et gennemsnit på 31
IB point, hvor kun en elev fik over 38 IB point – og de bryster sig i dette skoleår af at have ligget blandt de
højeste IB gennemsnit i Danmark i 2013. 31 IB point omregnes til 6,6 på dansk karakterskala (2014) og til
sammenligning, så havde den samme skole et gennemsnit for deres STX elever på 7,9. Man kan selvfølgelig
have IB eleverne mistænkt for at være mindre intelligente end STX eleverne, men jeg tror nu forklaringen
skal findes andre steder.
- Jeg er enig med forældrekredsen fra min datters IB klasse i, at en hård omregning af IB point til
dansk karakterskala og en systematisk årlig nedsættelse af omregningsfaktoren er helt uanstændig.
Verdensgennemsnittet for IB elever er gradvis stigende, og da IB omregningen til dansk
karakterskala er knyttet hertil, så påvirkes den negativt. Det er ikke relateret til den enkelte IB elevs
vidensniveau efter endt uddannelse. Den inflationsagtige udvikling i karaktergivning på de danske
gymnasiale uddannelser indgår også til ulempe for IB eleven i forbindelse med omregningen.
-
I ovennævnte rapport oplyses det, at man ikke kan vurdere kravene i uddannelsen, og derfor kan
man ikke tage højde herfor i forbindelse med en omregning. IB uddannelsen har ikke årskarakterer,
men alene skriftlige eksamenskarakterer, hvor 14-16 skriftlige eksaminer uden hjælpemidler
afvikles over ganske kort tid – ofte med 2 -3 eller måske 4 eksaminer i flere fag på samme dag. Det
ville jeg gerne se en STX, HTX eller HHX elev stå model til! Jeg er lektor i gymnasieskolen, og her kan
vi se, at skriftlige årskarakterer i flere fag meget ofte ligger 2 til 3 karakterer over de faktiske
skriftlige eksamenskarakterer, og de tæller naturligvis med i (et flot) eksamensgennemsnittet –
også selvom den faktiske skriftlige eksamen gik lidt skidt. Hvis Ministeriet havde villet tage denne
problematik op, så kunne de let have kigget i statistikkerne.
De 2 punkter ovenfor er rettet imod rapporten fra Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser, og embedsmændene har i denne rapport blot gengivet de synspunkter,
som de tidligere har givet udtryk for – både på tryk og igennem personlige samtaler. Nedenfor vil jeg
derimod komme med et par iagttagelser, som kunne være fremadrettet og måske højne niveauet på IB
uddannelsen i Danmark og dermed gennemsnittet for danske elever på uddannelsen, men de hører
hjemme under Undervisningsministerens ressort.
- Da min datter valgte at tage en IB uddannelse var vi opmærksom på omregningsproblematikken,
men da hun havde gennemført halvdelen af en amerikansk High School Diploma med flotte
resultater på en skole i udlandet, så forventede vi, at det nok skulle gå. Hvad vi bl.a. havde overset
er det faktum, at den internationale IB organisation i Schweiz (IBOen) tillader, at IB skolerne
samlæser Standard Level (SL)og High Level (HL) niveauerne, og det gør små skoler flittigt brug af,
for ellers kan de ikke få økonomien i uddannelsen til at hænge sammen. I Danmark har vi næsten
kun små IB skoler med max. 25-30 elever pr. årgang. Hvis skolen skal udbyde en IB med blot lidt
faglig valgfrihed og køre fagene igennem både på SL og HL niveau, så er vi hurtigt oppe på 15
separate undervisningsforløb – altså i snit 2 elever pr. forløb. Det har ingen skole råd til, så der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samlæses flittigt. Det var også tilfældet på min datters skole, og skønt der var lidt ekstra timer til HL
eleverne i forhold til SL eleverne, så fik HL eleverne ikke den rette progression i undervisningen og
mange opnåede heller ikke det nødvendige læringsniveau til at klare sig rigtig godt i eksaminerne. I
Danmark må STX, HTX og HHX-skolerne ikke samlæse et B og A niveau på det sidste år af
uddannelsen – netop af hensyn til A-fags elevernes læringsniveau, og Undervisningsministeriet
værner om denne bestemmelse og giver yderst sjældent dispensation. Hvis man fik en lignende
bestemmelse med adskillelse af SL og HL undervisningen på sidste år af IB uddannelsen, så tror jeg,
at man ville kunne opnå væsentlig bedre IB resultater i Danmark, men det kræver at
Undervisningsministeriet stiller krav til skolerne i forbindelse med finansiering af uddannelsen. Jeg
er opmærksom på, at Undervisningsministeren og Folketingets Undervisningsudvalg snart skal
drøfte det fremtidige behov for internationalt orienterede gymnasiale uddannelser på baggrund af
en rapport offentliggjort den 7. februar 2014 om samme emne.
-
IBOen i Schweiz giver en generel tilladelse til, at IB uddannelsen udbydes på en konkret skole, men
udover krav til fagrækken og antallet af undervisningstimer i de enkelte fag på hhv. HL og SL, så
stilles der ingen krav til implementeringen af IB uddannelsen i Danmark – heller ikke mht. antallet
af skriftlige opgaver, og der føres ikke tilsyn med IB uddannelsen på skolerne. Man har som IB elev
ingen adgang til at klage over fejl og mangler ved uddannelses gennemførelse mv. Vi er meget langt
fra reglerne knyttet til STX, HTX og HHX, og Undervisningsministeriets embedsmænd understreger,
at de intet har med indholdet af IB uddannelsen at gøre, de fører ikke tilsyn med IB skolerne eller
indsamler informationer til brug for statistik f.eks. over IB skolernes eksamensresultater. Og hvis de
presses lidt på substansen nævnt her henvises der i generelle vendinger til, at IB uddannelsen er en
”politisk beslutning”, og så stopper al videre samtale der. Jeg tror, at en opstramning fra
Undervisningsministeriets side også på dette område ville kunne gavne i karakterstatistikken for IB
uddannelsen og håber, at du også vil kunne tage disse aspekter op i en drøftelse af uddannelsens
fremtid.
Jeg har gjort mig mange tanker om IB uddannelsen og om det alvorlige svigt, som jeg mener, at min datter
har været udsat for i forbindelse med sin kompetencegivende ungdomsuddannelse. Min datters IB skole
kan ikke beskyldes for at have overtrådt reglerne i forbindelse med implementeringen af IB uddannelsen,
for der findes stort set ingen regler, men Undervisningsministeriet og det politiske flertal bag aftalen fra
2009 svigter ved at give tilladelse og finansiel støtte til IB uddannelsen uden samtidig at stille krav og føre
tilsyn i samme omfang som tilfældet er med STX, HTX og HHX. Jeg tror en opstramning her hurtigt ville give
bedre eksamensresultater.