Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 95
Offentligt
Den 17. februar 2015
Oplæg til møde med Folketingets Børne- og undervisningsudvalg den 24.
februar 2015.
Tema: Udfordringer i forhold til Folkeskolereformen for specialskoler med elever der
har generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder samt elever med multible
funktionsnedsættelser.
På vegne af specialskolerne på Fyn - Rævebakkeskole, Nyborg - Byhaveskolen, Svendborg-
Enghaveskolen, Odense - Nørrebjergskolen, Odense – Skrillingeskolen, Middelfart og
Pilehaveskolen, Assens - vil undertegnede fremlægge nedenstående udfordringer, vi har mødt i
forhold til Folkeskolereformen.
Generelt:
Forståelse for og viden om specialskolernes arbejdsområde og elevgruppe.
Ansvaret for specialskolerne var tidligere placeret i amterne, hvor udvikling af området
foregik på tværs af specialskolerne i hele landet bl.a. i forhold til kompetenceudvikling,
netværksdannelse, faglig udvikling, mål og lovgivning.
Der var mulighed for at trække på ”ekspertviden” inden for området i både amtslig og
statslig regi.
Vi oplever nu, at vores område – både nationalt og kommunalt- er blevet ”glemt” i forhold
til inklusionsdagsordenen.
Vi respekterer naturligvis det kommunale selvstyre, men er af den opfattelse, at selvstyret
bliver forvaltet særdeles forskelligt i de enkelte kommuner i forhold til vilkår og rammer for
landets specialskoler.
Ifølge regeringens målsætning skal 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en
ungdomsuddannelse i 2015. Vores skoler repræsenterer en stor del af de 5 % af alle
elever, der ikke fortsætter i en almen ungdomsuddannelse.
Denne elevgruppe skal også have en undervisning, der lever op til målet om, at alle elever
skal blive så dygtige, som de kan.
Det er derfor vigtigt at få en debat om, hvad minimumskravet er til god specialundervisning
– også set i lyset af hele inklusionsdagsordenen.
Kompetenceudvikling.
På vores skoler er det vigtigt, at eleverne møder få faste voksne i deres undervisning. Det
betyder, at få lærere underviser i alle fag. Det kan derfor være vanskeligt at honorere
kravet om, at lærerne skal have undervisningskompetence i alle de fag, de underviser i.
Herudover har medarbejderne også brug for andre former for undervisningskompetencer,
der ikke nødvendigvis er relateret til det fagspecifikke område, f.eks. logopædi, audiopædi,
neuropædagogik, udviklingspsykologi og relationskompetence samt generel viden om
undervisning af elever med specifikke diagnoser.
Trivselsmålingerne og test.
Et af visiteringskriterierne til vores skoler er elevens IQ. Det betyder, at en stor del af
eleverne skal have endog meget stor hjælp til at udfylde nationalt stillede test og den
netop udsendte nationale trivselsundersøgelse.
Skolerne har på en forespørgsel til Undervisningsministeriet fået en tilbagemelding om, at
vi skal foretage individuelle vurderinger af, om eleverne skal deltage i
trivselsundersøgelsen. Trivselsmålinger, hvor under halvdelen af eleverne deltager, giver
ikke mening.
Specifikt: