PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 94
Offentligt

Studieretningsprojektet

i gymnasiet

Studieretningsprojektet

i gymnasiet

2015

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Studieretningsprojektet

i gymnasiet

Trykt hos Rosendahls

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bestilles hos:

Alle boghandlere

40,- kr. inkl. moms

ISBN 978-87-7958-804-2

Foto: Getty Images (Hill Street Studios)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

1.1

1.2

Resume

Overordnet konklusion

Om datagrundlaget

2.1

2.2

2.2.1

2.3

2.4

Indledning

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Undersøgelsens design og metode

Besøg på tre gymnasier

Organisering

Læsevejledning og rapportens opbygning

3.1

3.1.1

3.1.2

3.2

3.3

3.3.1

3.3.2

3.4

Skolernes organisering af SRP

De første spadestik

Fælles information og rammesætning af SRP

En indledende dialog med faglærerne

Skolernes organisering af SRP

Vejledning i løbet af skriveperioden

De gældende regler i forbindelse med vejledning i løbet af skriveperioden tolkes forskelligt

Der er stor forskel på, hvilken form for vejledning eleverne modtager i skriveperioden

Opsamling

4.1

4.1.1

4.1.2

To fag i én opgave

Valg af fagkombination

Bestemte fagkombinationer er særligt hyppige

Oplagte og mindre oplagte fagkombinationer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.3

4.2

4.2.1

4.2.2

4.3

4.3.1

4.3.2

4.4

Nogle elever oplever, at deres valg af fagkombination er givet på forhånd

Valg af problemstilling

En cirkulær og dynamisk proces

Elevernes interesse kan være en vigtig løftestang i valgsituationen

Én opgave, to fag og to vejledere

Ikke alle elever oplever, at vejledning forbereder dem til at kombinere to fag

SRP som en tværfaglig eller flerfaglig opgave?

Opsamling

5.1

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.2

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.2.4

5.2.5

5.3

5.3.1

5.4

En selvstændig opgave

Udbudsstyret og efterspørgselsbestemt vejledning

Vejlederne vil bruges, men står til rådighed på forskellige måder

Den udbudsstyrede vejledningspraksis

Den efterspørgselsbestemte vejledningspraksis

Elevstyret og vejlederstyret vejledning

Eleverne indtager forskellige roller og gør brug af forskellige strategier

Den vejlederstyrede vejledning

Den faciliterende vejledning

Den elevstyrede vejledning

At tilpasse vejledningen og have blik for de enkelte elever

Elevernes brug af familie og netværk

Betydning af at få støtte, inspiration og hjælp i arbejdet med SRP

Opsamling

Appendiks

Appendiks A: Metode

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af den skriftlige

prøveform studieretningsprojektet (SRP), der blev indført som led i gymnasiereformens intention

om at styrke elevernes studiekompetencer.

Rapporten undersøger, hvad der udspiller sig i SRP-forløbet, og har særligt fokus på, hvordan

skoler og vejledere understøtter forskellige elevers muligheder for at skrive et godt SRP. I rappor-

ten beskrives, hvordan skolerne organiserer SRP, hvordan vejlederne varetager deres SRP-

vejlederopgave, og hvordan eleverne gør brug af og oplever den SRP-vejledning, de bliver tilbudt.

Rapporten henvender sig til lærere og ledelser på de gymnasiale uddannelser og andre med inte-

resse for gymnasieområdet. Vi håber, at rapporten kan inspirere til arbejdet med at udvikle prak-

sis i forbindelse med SRP.

Mikkel Haarder

Direktør for EVA

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

Denne rapport handler om studieretningsprojektet (SRP), som er en skriftlig prøveform, der blev

indført på de treårige gymnasiale uddannelser som led i gymnasiereformens intention om at styr-

ke elevernes studiekompetencer.

Rapporten belyser, hvad der udspiller sig i SRP-forløbet, herunder hvordan skoler og vejledere un-

derstøtter forskellige elevers muligheder for at skrive et godt SRP. I rapporten beskrives, hvordan

skolerne organiserer SRP, hvordan vejlederne varetager deres SRP-vejlederopgave, og hvordan

eleverne gør brug af og oplever den SRP-vejledning, de bliver tilbudt.

SRP som prøveform har været omdiskuteret, blandt andet fordi tidligere undersøgelser har vist, at

karakterforskellene mellem elever med forskellig social baggrund blev markant forøget i SRP i

forhold til karakterforskellene i den større skriftlige opgave, som SRP afløste med gymnasierefor-

men.

Rapporten henvender sig til lærere og ledelser på de gymnasiale uddannelser og andre med inte-

resse for gymnasieområdet, som ønsker inspiration til, hvordan de kan udvikle praksis i forbindel-

se med SRP.

1.1

Overordnet konklusion

Rapporten viser overordnet, at der er tre diskussioner relateret til SRP, som fylder på skolerne, og

som har at gøre med en række dilemmaer, skolerne oplever at stå i i forbindelse med arbejdet

med SRP:

• En diskussion handler om, hvordan man bedst organiserer SRP, så eleverne understøttes i at

skrive et godt projekt.

• En anden diskussion handler om det flerfaglige element i SRP.

• En tredje diskussion handler om forholdet mellem elevernes selvstændighed og vejledernes

styring.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skolernes organisering af SRP

Ikke alle elever benytter skolernes tilbud om information, hvis de er frivillige

Rapporten viser, at skolerne understøtter elevernes indledende overvejelser om valg af fag og fag-

lig problemstilling dels gennem løbende dialog mellem elever og faglærere og dels gennem gene-

rel information til eleverne i form af informationsarrangementer og skriftligt materiale. Et flertal

af eleverne benytter sig af disse tilbud. Men der er også en gruppe elever, der ikke benytter sko-

lernes tilbud om information. Det gælder både elever, der kommer fra uddannelsesvante hjem,

og elever, der kommer fra ikke-uddannelsesvante hjem. Hvis tilbud og aktiviteter har karakter af

at være frivillige, er der risiko for, at det primært er de elever, der allerede er opmærksomme på

at komme tidligt i gang, der benytter sig af dem.

Elevernes muligheder for at få vejledning i den indledende fase af SRP varierer

I den indledende fase af SRP, hvor eleverne endnu ikke har fået tildelt egentlige vejledere, er der

stor forskel på elevernes brug af faglærerne, ligesom der er stor forskel på, hvor bevidst og struk-

tureret faglærerne påtager sig den mere uformelle SRP-vejlederrolle i tiden op til den endelige til-

deling af vejledere. Nogle faglærere fremhæver, at den uformelle vejledning tager tid fra under-

visningen, mens andre faglærere omvendt mener, at tiden brugt på uformel vejledning er givet

godt ud. Faglærerne har også forskellig praksis med hensyn til, hvor opsøgende de er over for

elever, der ikke finder det let selv at tage kontakt. Det er et synspunkt blandt faglærerne, at den

indledende, uformelle vejledning er lettere og i højere grad finder sted, når de har kendskab til

eleverne. Det betyder i praksis, at eleverne får meget forskellig vejledning i den indledende fase af

SRP.

Det har betydning, om skolerne organiserer SRP i en eller flere skriveperioder – der er

fordele og ulemper ved begge modeller

Langt de fleste (hhv. 84 % og 77 %) stx- og hhx-gymnasier har valgt at placere SRP-skrivedagene

i én samlet periode, resten af gymnasierne har delt skrivedagene op i to eller flere perioder. For-

delene ved én samlet skriveperiode er, at eleverne får bedre mulighed for at fordybe sig fagligt,

men samtidig er der større risiko for, at særligt de usikre elever kommer på afveje, uden at vejle-

der opdager det i tide. En opdelt skriveperiode lægger omvendt mindre op til intensiv fordybelse,

men har den fordel, at den giver elever og vejleder mulighed for at have en løbende dialog om

arbejdsprocessen.

Rapporten peger på, at den intensive 14-dages skriveperiode synes at tilgodese elever, der ser

frem til at fordybe sig, og som med en vejleders ord har ”knækket koden til de store projekter”,

der kræver en høj grad af selvstændighed og disciplin. Samtidig er der elever, der ikke har mulig-

hed for at få hjælp og støtte til SRP-opgaven andre steder, som har brug for løbende opmærk-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

somhed, opmuntring og procesvejledning fra deres vejledere. En opdelt skriveproces ser ud til at

kunne honorere dette krav bedre end den samlede og intensive 14-dages skriveperiode.

Undersøgelsen viser dog også, at størstedelen (hhv. 71 % og 76 %) af de elever på stx og hhx,

der har modtaget vejledning i løbet af skriveperioden, svarer, at de oplever at have fået tilstræk-

kelig vejledning, uanset om de skriver i en samlet periode eller i to perioder. For de stx-elever, der

har skrevet SRP over tre eller flere skriveperioder, er billedet et andet. Her vurderer blot 58 % af

eleverne, at de har fået tilstrækkelig vejledning i løbet af skriveperioden.

Skolerne er usikre på, hvordan eleverne må vejledes i skriveperioden

Vejlederne er usikre på, hvorvidt og hvordan eleverne må modtage vejledning i løbet af skrivepe-

rioden. Reglerne tolkes forskelligt på skolerne og blandt vejlederne. Usikkerheden knytter sig især

til, hvilken form for vejledning eleverne må modtage, og hvor grænsen går mellem vejledernes

vejleder- og bedømmerrolle.

På 11 % af stx-gymnasierne og 21 % af hhx-gymnasierne har ledelsen ikke udarbejdet fælles

retningslinjer for, hvilken form for vejledning eleverne kan få i løbet af skriveperioden. Rapporten

viser også, at der på 5 % af hhx-gymnasierne ikke gives vejledning i løbet af skriveperioden trods

læreplanens krav herom.

Det flerfaglige element i SRP

Eleverne oplever at have forskellige muligheder, hvad angår valg af fag og faglig

problemstilling

Både elever og vejledere er optagede af at vælge fagkombinationer, der er ”oplagte”, og som

”kalder på hinanden”. Vejlederne vejleder i tråd hermed eleverne væk fra vanskelige kombinatio-

ner, hvor fagene er langt fra hinanden og derfor ”mindre oplagte”. Af interviewene med vejlede-

re fremgår det dog, at det, vejledere vurderer, er en mindre oplagt fagkombination for én elev,

godt kan være en oplagt kombination for en anden elev.

Nogle elever har også oplevelsen af, at deres valg af fag i praksis er givet på forhånd, fordi de

vurderer, at de er nødt til at styre uden om en række fag, som de er fagligt udfordrede og usikre

i. For disse elever synes valg og omvalg at have omfattende konsekvenser. De fagligt stærke ele-

ver har modsat bedre betingelser for at vælge om og overveje nye muligheder.

Mange elever oplever ikke, at vejledningen forberedte dem nok til at kombinere to fag

En central del af vejledningen forud for udarbejdelsen af problemformuleringen består i at forbe-

rede eleverne til at kombinere to fag i en samlet opgave og få fagene til at spille sammen på en

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensigtsmæssig måde. Men omkring en fjerdedel af stx-eleverne og en femtedel af hhx-eleverne

oplever i mindre grad eller slet ikke, at vejledningen forberedte dem til dette.

Desuden tolker vejlederne læreplanen forskelligt med hensyn til, hvad det vil sige at kombinere to

fag. Nogle vejledere er optaget af at få det tværfaglige element til at fungere og ser dette som

hele essensen i SRP. Andre vejledere ser i højere grad SRP som en flerfaglig opgave, hvor det ene

fag bakker det andet op, og hvor tværfaglige fællesmængder bliver betragtet som en bonus, der

kan hæve elevens karakter.

Forholdet mellem selvstændighed og styring

Det er lettere for eleverne at møde en vejleder, der selv er opsøgende

Læreplanens krav om selvstændighed i SRP giver anledning til diskussion. Eleverne skal både de-

monstrere og udvikle selvstændighed, og derfor skal vejlederne balancere deres vejledning, så de

på den ene side giver eleverne mulighed for at udvise selvstændighed og på den anden side un-

derstøtter dem i at gennemføre SRP bedst muligt.

Undersøgelsen viser, at vejlederne varetager deres vejlederrolle på forskellig vis, og det varierer,

hvordan de står til rådighed for eleverne. Nogle yder en såkaldt ’udbudsstyret’ vejledning, hvor

vejlederne er opsøgende over for elever, der ikke selv tager kontakt, og de har fx bestemte vej-

ledningsmoduler, som eleverne skal komme til. Andre vejlederes vejledning er mere ’efterspørg-

selsbestemt’, og det er op til eleverne selv at tage kontakt.

For eleverne er det ofte lettere at møde op til den udbudsstyrede vejledning. Det hænger blandt

andet sammen med, at eleverne ikke altid har et præcist formuleret spørgsmål på forhånd, når de

går til vejledning. Eleverne kan være i tvivl om, hvornår et spørgsmål er ”stort nok” eller ”godt

nok” til at kontakte vejledere med en efterspørgselsbestemt praksis. Selvom eleverne ikke nød-

vendigvis møder op til vejledningen med konkrete spørgsmål, går det igen blandt eleverne, at de

oplever at få brugbare input ud af vejledningen.

Den elevstyrede vejledning kan være utilstrækkelig og svær at håndtere for eleverne

I rapporten identificeres tre typiske positioner, som vejlederne indtager i vejledningen: den vejle-

derstyrede, den faciliterende og den elevstyrede vejledning. I den vejlederstyrede vejledning giver

vejlederne mange direkte handlingsanvisninger, i den faciliterende vejledning søger vejlederen at

inspirere eleverne uden direkte at udstikke retningen, og i den elevstyrede vejledning har eleven

et stort ansvar for, hvordan vejledningen skal forløbe, og vejlederen har en mere tilbageholdende

rolle. Vejledernes position afhænger af deres tolkning af læreplanen, af deres forståelse af egen

rolle i vejledningen og af de forudsætninger og behov, som deres elever har.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eleverne finder den vejlederstyrede vejledning støttende og tryg. Omvendt kan der opstå udfor-

dringer, hvis en vejleder vælger en elevstyret tilgang til vejledningen, uanset elevens faglige ni-

veau. Særligt de fagligt usikre elever oplever den elevstyrede vejledning som utilstrækkelig og

svær at håndtere.

Vigtigt med vejlederstøtte til elever fra ikke-uddannelsesvante hjem

Undersøgelsen viser, at der er markant forskel på, hvilken hjælp elever fra hhv. uddannelsesvante

og ikke-uddannelsesvante hjem får fra deres familie og netværk i forbindelse med SRP. 25 % af

eleverne fra ikke-uddannelsesvante hjem fik hjælp fra deres forældre, mens over dobbelt så man-

ge elever fra uddannelsesvante hjem (53 %) svarer, at de fik hjælp fra deres forældre.

Det går igen, at elevernes familie gerne vil

støtte

deres barn, når de arbejder med SRP, men at

ikke alle familierne har forudsætninger for at

hjælpe

. Eleverne fremhæver, at det, at nogle i om-

gangskredsen viser interesse for projektet og bakker op om det, virker opmuntrende, selvom de

ikke får en egentlig faglig hjælp. For elever, der ikke har mulighed for at få støtte og hjælp fra

familie og netværk, bliver det afgørende vigtigt, at de kan hente støtte fra deres vejledere.

1.2

Om datagrundlaget

Rapporten er baseret dels på spørgeskemadata, der er sammenkoblet med registerdata, og dels

på en kvalitativ undersøgelse på tre gymnasier. Gymnasierne er udvalgt, så de afspejler forskellig-

hed med hensyn til elevgrundlag, geografisk placering, skolestørrelse, typen af gymnasial uddan-

nelse og måden, skolen har valgt at organisere SRP på. Samlet set bygger undersøgelsen på føl-

gende datakilder:

• Observationer af vejledningsseancer på tre gymnasier (to stx-gymnasier og et hhx-gymnasium)

• Interview med elever, vejledere og ledelse på de tre gymnasier

• Spørgeskemaundersøgelse blandt hhx- og stx-elever i 3. g. Spørgeskemadata er sammenkob-

let med registerdata

• Spørgeskemaundersøgelse blandt rektorer på hhx og stx.

Vi har valgt dette metodiske design, fordi kombinationen af det kvalitative og det kvantitative da-

tamateriale gør, at rapporten både rummer et nuanceret billede af, hvordan vejlederne varetager

deres vejlederopgave, og hvordan eleverne oplever og benytter den vejledning, de tilbydes, og

samtidig også rummer viden om udbredelsen af forskellige tiltag forbundet med SRP.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

I denne undersøgelse sætter Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fokus på studieretningsprojektet

(SRP). SRP er en skriftlig prøveform, der blev indført på de treårige gymnasiale uddannelser som

led i gymnasiereformens mål om at styrke elevernes studiekompetencer. SRP adskiller sig på væ-

sentlige områder fra den større skriftlige 3. g-opgave, som SRP afløste i 2005. For det første er

SRP flerfagligt. For det andet får eleverne to ugers undervisningsfri til at skrive SRP. For det tredje

knytter formålet med SRP sig tæt til elevernes studiekompetencer, forstået på den måde, at ele-

verne skal demonstrere selvstændighed gennem faglig fordybelse i en selvvalgt problemstilling.

EVA’s interesse for at se nærmere på, hvad der udspiller sig i forbindelse med SRP, udspringer ik-

ke alene af en opmærksomhed over for, at SRP adskiller sig fra den tidligere skriftlige opgave.

Kimen til denne rapport blev lagt i EVA’s tidligere undersøgelse

Betydningen af studenternes so-

ciale baggrund før og efter reformen

(2012a), der viste, at elevernes sociale baggrund har stor

betydning for elevernes karakterer på de gymnasiale uddannelser, og at karakterforskellene mel-

lem socialgrupperne var markant forøget i SRP i 2009 i forhold til karakterforskellene i den større

skriftlige opgave, som SRP afløste med gymnasiereformen

. En opfølgende rapport fra samme år,

Opfølgning på Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen

(2012b), vi-

ste imidlertid, at karakterforskellene mellem socialgrupperne blev lidt mindre i både 2010 og

2011, og at forskellene mellem elever med forskellig social baggrund alene var signifikante på

stx, og altså ikke på hhx. Udligningen i karakterforskelle skyldtes imidlertid ikke, at elever fra de

nederste socialgrupper forbedrede deres karakterer, men at elever fra den øverste socialgruppe

generelt fik lavere karakterer i 2010 og 2011, end de gjorde i 2009. Mens karakterforskellene so-

cialgrupperne imellem altså er blevet begrænset, får 3. g-eleverne generelt fortsat lavere karakte-

rer i SRP end i den større skriftlige opgave, som SRP i sin tid afløste.

Analysen fra 2012 viste, at betydningen af elevernes sociale baggrund er markant større i SRP, end den var i den

større skriftlige opgave. I 2009 var karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe på hhx øget med

0,63 karakterpoint, mens den på stx blev øget med 0,88 karakterpoint.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Denne undersøgelse er drevet af en nysgerrighed efter at få nærmere indblik i, hvad der udspiller

sig i SRP-forløbet, herunder hvordan skoler og vejledere understøtter forskellige elevers mulighe-

der for at skrive et godt SRP.

Undersøgelsen er tilrettelagt med afsæt i følgende overordnede undersøgelsesspørgsmål:

• Hvordan understøtter stx- og hhx-skoler

forskellige elevers muligheder for at skrive et godt

SRP?

Dette overordnede undersøgelsesspørgsmål er operationaliseret i følgende delspørgsmål:

• Hvordan organiserer og rammesætter skolerne SRP, og hvordan oplever eleverne, at organise-

ringen af SRP understøtter deres mulighed for at skrive et godt SRP?

• Hvordan varetager vejlederne deres SRP-vejlederopgave, og hvilke tanker gør de sig om deres

vejlederrolle over for forskellige elever?

• Hvordan gør eleverne brug af den SRP-vejledning, de bliver tilbudt, og hvilken betydning til-

lægger de den vejledning, de modtager?

2.2

Undersøgelsens design og metode

I denne undersøgelse fokuserer EVA specifikt på, hvordan SRP udspillede sig på den årgang af

hhx- og stx-elever, der gennemførte SRP i skoleåret 2013/14.

Undersøgelsen baserer sig på data fra følgende kilder:

• Interview og observationer på tre gymnasier (to stx-gymnasier og et hhx-gymnasium).

• Spørgeskemaundersøgelse blandt hhx- og stx-elever i 3. g. Spørgeskemadata er sammenkob-

let med registerdata.

• Spørgeskemaundersøgelse blandt rektorer på hhx og stx.

De væsentligste aspekter af undersøgelsens design og metode gennemgås i de følgende afsnit.

En uddybede beskrivelse af undersøgelsens datagrundlag findes i rapportens appendiks A.

2.2.1

Besøg på tre gymnasier

Formålet med EVA’s gentagne besøg på tre forskellige gymnasier var at få et detaljeret indblik i,

hvordan SRP-processen aktuelt udspiller sig fra start til slut i en lokal kontekst: Hvordan under-

støtter skolerne og vejlederne deres elevers muligheder for at skrive et godt SRP i forskellige sta-

dier af SRP? Hvordan håndterer og oplever elever og vejledere SRP-processen fra start til slut?

Undersøgelsen fokuserer alene på stx og hhx, da SRP er struktureret ens på de to uddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dataindsamlingen på skolerne har bestået af en række observationer af vejledning i forbindelse

med SRP samt af individuelle interview med elever og vejledere. EVA’s besøg på de tre skoler

fandt kontinuerligt sted i perioden oktober 2013 til og med februar 2014.

Udvælgelse

De tre gymnasier blev udvalgt med afsæt i kriterier om, at gymnasierne tilsammen skulle rumme

variation med hensyn til organisering af SRP, skoletype, elevgrundlag, skolestørrelse og demogra-

fi. I den endelige udvælgelse af skoler lagde EVA desuden vægt på, at de deltagende skoler har

gjort sig overvejelser over, hvordan man bedst organiserer og tilrettelægger SRP med blik for et

heterogent elevgrundlag.

De tre skoler, der indgår i undersøgelsen, er:

• Nordfyns Gymnasium (stx)

• Tårnby Gymnasium (stx)

• CPH WEST (hhx).

Interview med tre skolers ledelsesgrupper

På hvert af de tre deltagende gymnasier gennemførte vi indledningsvist interview med skolernes

ledelsesgrupper for at få et overordnet indblik i, hvordan skolerne hver især tilrettelægger og or-

ganiserer SRP. Interviewene med lederne havde desuden til formål at give os viden om, hvilke

særlige udfordringer – af mere generel karakter – de tre skoler oplever i forbindelse med SRP, og

hvad de tre skoler gør for at arbejde med disse udfordringer.

Observation af vejledning

På hver skole observerede projektgruppen to eller tre vejlederes vejledning af de samme elever. Vi

observerede hver vejleders vejledning fire-fem gange. Formålet med observationerne var at give

os indblik i italesat såvel som ikke-italesat viden om, hvordan forskellige vejledere understøtter

elevernes muligheder for at gennemføre SRP i forskellige faser af processen (dvs. fra elevernes

indledende overvejelser over fag og emne frem til deres endelige aflevering af SRP). Data fra ob-

servationerne har fungeret som en selvstændig datakilde, der har givet os indblik i, hvordan SRP-

processen forløber skridt for skridt. De har derudover haft til formål at kvalificere interviewene,

forstået på den måde, at vores observationer har givet os mulighed for at spørge nærmere ind til

konkrete detaljer i den vejledning, vi har observeret.

Vi fokuserede primært på følgende spørgsmål under observationerne:

• Hvordan udspiller samarbejdet sig mellem elev og vejledere?

• Hvordan udspiller samarbejdet sig mellem elevens forskellige vejledere?

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Hvordan opstiller vejlederne rammer for deres forskellige elevers arbejde?

• Hvilke særlige udfordringer og muligheder ser ud til at fylde i forskellige

fag/fagkombinationer?

Interview med vejledere

Vi gennemførte i alt otte semistrukturerede enkeltinterview med de vejledere, hvis vejledning vi

har observeret løbende (to vejledere på to skoler og tre vejledere på den tredje skole). Formålet

med disse interview var at få indblik i, hvilke tanker vejlederne gør sig om deres vejlederrolle og

deres tilgang til forskellige elever i forskellige faser af SRP. I interviewene har vi spurgt ind til føl-

gende:

• Hvordan klæder vejlederne eleverne på til at modtage vejledning?

•

Hvordan forbereder vejlederne deres vejledning?

•

Hvad kendetegner vejledernes indbyrdes samarbejde?

• Hvilke udfordringer oplever vejlederne, at deres forskellige elever støder på i SRP-forløbet?

• Hvilken forståelse har vejlederne af egen rolle

i forskellige faser af SRP, og hvilke tilgange gør

vejlederne brug af over for forskellige elever?

Interviewene med vejledere tog, som nævnt i ovenstående afsnit om observationer, også ud-

gangspunkt i særligt interessante iagttagelser eller problemstillinger fra den vejledning, vi havde

observeret forud for interviewene.

Interview med elever

På hver skole interviewede vi fire-seks af de elever, hvis vejledning vi havde observeret. EVA gen-

nemførte i alt 21 individuelle interview med elever. Formålet med disse interview var at få indsigt

i, hvordan eleverne benytter sig af og oplever den vejledning, de modtager i løbet af SRP. I inter-

viewene kredsede vi om følgende spørgsmål:

• Hvordan forbereder eleverne sig på at modtage vejledning?

• Hvilke overvejelser gør eleverne sig over valg af fag og emne?

• Hvordan forstår og oplever eleverne deres vejlederes rolle og opgavevaretagelse?

• Hvordan oplever eleverne organiseringen af SRP?

• Hvordan og i hvilket omfang trækker eleverne på familie og netværk i forbindelse med deres

SRP-arbejde?

I elevinterviewene spurgte vi, ligesom i interviewene med vejledere, nærmere ind til særligt inte-

ressante iagttagelser fra den vejledning, vi havde observeret forud for interviewene.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgeskemaundersøgelse blandt rektorer

EVA gennemførte i foråret 2014 en spørgeskemaundersøgelse blandt rektorer på stx- og hhx-

gymnasier. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som en totalundersøgelse med det for-

mål at bidrage til at belyse følgende:

• Skolernes organisering af SRP, herunder vejledningen op til og i løbet af skriveperioden

• Skolernes retningslinjer for vejledningen og opgaveformuleringen

• Særlige udfordringer, som rektorerne ser i forbindelse med SRP, herunder især for elever fra

ikke-uddannelsesvante hjem.

Centrale resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt rektorer er inddraget i denne rapport.

Samtlige resultater er desuden at finde i tabelrapporten

Studieretningsprojektet - Spørgeskema-

undersøgelse blandt rektorer

Registerdata og spørgeskemaundersøgelse blandt elever

EVA har i foråret 2014 i samarbejde med Danmarks Statistik gennemført en spørgeskemaunder-

søgelse blandt elever, der skrev SRP i skoleåret 2013/14. Undersøgelsen blev gennemført som en

stikprøveundersøgelse og har til formål at bidrage med viden om, hvordan eleverne benytter sig

af og oplever den vejledning, de modtager. Fokus i spørgeskemaundersøgelsen har været på føl-

gende temaer:

• Elevernes valg af fag, emne og vejleder

• Elevernes deltagelse i forskellige aktiviteter på skolerne i forbindelse med SRP

• Elevernes brug af vejledning, herunder hvornår og hvor ofte de har brugt vejledningen

• Elevernes oplevelse af vejledernes rolle

• Elevernes brug af familie og netværk, herunder hvem de har brugt, og hvordan de har brugt

dem.

• Elevernes oplevelse af udfordringer i SRP.

Elevernes besvarelser er sammenkoblet med registerdata (herunder køn, alder, etnisk baggrund,

forældres højeste uddannelse og familieindkomst) fra Danmarks Statistik. Registerdata anvendes

for at få mulighed for at spore forskelle mellem elever fra uddannelsesvante og ikke-

uddannelsesvante hjem (se appendiks A for opdeling af elever i to grupper på baggrund af for-

ældres højeste gennemførte uddannelse). Registerdata er desuden blevet anvendt til at vægte da-

ta med henblik på at opnå repræsentativitet i undersøgelsen.

Centrale resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt elever er inddraget i denne rapport.

Samtlige resultater er desuden at finde i tabelrapporten

Studieretningsprojektet - Spørgeskema-

undersøgelse blandt elever

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3

Organisering

Undersøgelsen er gennemført af en projektgruppe på EVA. Projektgruppen, der har gennemført

dataindsamlingen, består af specialkonsulent Lluis Armangué (projektleder til 1. april 2014), eva-

lueringskonsulent Cæcilie Rahbek Schou, metodekonsulent Jacob Brauner Jørgensen og studen-

termedarbejder Cathrine Stenberg.

Rapporten er skrevet af specialkonsulent Mia Lange (projektleder), evalueringskonsulent Thea

Nørgaard Dupont og evalueringskonsulent Mikkel Wittenburg Petersen.

De to tabelrapporter, der kan downloades fra EVA’s hjemmeside, www.eva.dk, er udarbejdet af

studentermedarbejder Cathrine Stenberg.

2.4

Læsevejledning og rapportens opbygning

Denne rapport består ud over resumeet og denne indledning af tre kapitler (kapitel 3, 4 og 5). De

tre kapitler er struktureret ud fra tre diskussioner, der fylder i undersøgelsens samlede datamate-

riale. De tre diskussioner knytter sig til læreplanen, og de kredser om forskellige dilemmaer, som

skolerne på forskellig vis er optaget af: 1) en diskussion om, hvordan skolerne vælger at organise-

re SRP, 2) en diskussion, der kredser om det flerfaglige element i SRP, og 3) en diskussion om

forholdet mellem elevernes selvstændighed og vejledernes styring.

I kapitel 3 retter vi opmærksomheden mod skolernes organisering af SRP. I kapitlet ser vi på, hvad

der udspiller sig i den indledende fase af SRP, hvor eleverne skal vælge fagkombination og faglig

problemstilling. Vi ser også på, hvordan faglærerne forstår deres uformelle SRP-vejlederrolle i ti-

den op til den endelige tildeling af vejledere. Endelig undersøger vi i dette kapitel, hvordan sko-

lerne i praksis organiserer SRP-forløbet, og hvordan de arbejder med at sikre, at eleverne kan

modtage vejledning under selve skriveprocessen.

I kapitel 4 undersøger vi, hvordan elever og vejledere samarbejder om at efterleve læreplanens

krav om at kombinere to forskellige fag i en samlet opgave. Vi ser på, hvilke fag eleverne vælger

at skrive SRP i, og hvordan vejlederne understøtter elevernes beslutningsproces. I kapitlet under-

søger vi også elevernes arbejde med at vælge en faglig problemstilling, og hvad hhv. eleverne og

vejlederne vurderer, skal være styrende for dette valg. Endelig går kapitlet tæt på vejledernes

samarbejde og undersøger, hvordan de bringer deres flerfaglige eller tværfaglige samarbejde i

spil i SRP-processen.

I kapitel 5 ser vi nærmere på balancen mellem elevernes selvstændighed og vejledernes styring. Vi

undersøger, dels hvilke tanker vejlederne gør sig om denne balance, og dels hvordan de står til

rådighed for eleverne, og vi ser nærmere på, hvilken betydning det har for den vejledning, ele-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

verne modtager. I kapitlet ser vi også nærmere på, hvordan balancen mellem styring og selv-

stændighed kommer til udtryk i selve vejledningssituationen, hvor både elever og vejledere indta-

ger forskellige roller og har forskellige strategier. Endelig retter vi opmærksomheden mod elever-

nes brug af andre personer end deres vejledere, nemlig familie og netværk.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skolernes organisering af SRP

Skolerne i denne undersøgelse organiserer SRP på forskellig vis. På alle de deltagende skoler fyl-

der diskussionen om, hvordan SRP-processen organiseres og tilrettelægges, så den understøtter

alle elevers muligheder for at skrive et godt SRP. I dette kapitel retter vi opmærksomheden mod

netop denne diskussion.

I kapitlets første afsnit ser vi nærmere på, hvad der udspiller sig i den indledende fase af SRP, der

finder sted forud for elevernes tildeling af vejledere: Hvilke første skridt tager eleverne? Hvordan

rammesætter skolerne SRP, hvordan informerer skolerne eleverne om SRP, og hvordan gør ele-

verne brug af den information, de modtager?

I kapitlets andet afsnit kaster vi lys over, hvordan skolerne i praksis organiserer SRP-forløbet, en-

ten som én samlet skriveperiode eller som en mere opdelt skriveperiode, der strækker sig over

længere tid: Hvilken betydning tillægger vejledere og elever organiseringen af skriveperioden?

I kapitlets tredje og sidste afsnit retter vi specifikt blikket mod den vejledning, som eleverne mod-

tager i selve skriveperioden. Vi bemærker, hvordan der i netop denne sidste fase af SRP hersker

en vis usikkerhed omkring den regelændring, der siden 2009 har dikteret, at eleverne skal kunne

”modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen”.

3.1

De første spadestik

I den indledende fase af SRP, også benævnt prævejledningen, skal eleverne i samarbejde med de-

res forskellige faglærere lægge sig fast på den overordnede faglige problemstilling og de fag, de

vil arbejde med i deres projekt.

I prævejledningen er eleverne endnu ikke blevet tildelt deres formelle SRP-vejledere, men som det

fremgår af både det kvantitative og det kvalitative materiale, har de fleste skoler iværksat forskel-

lige tiltag, der har til formål at støtte op om elevernes første overvejelser og valg. I dette afsnit

præsenterer vi, hvordan skolerne understøtter elevernes indledende overvejelser via to kanaler:

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennem generel information fra skolen til eleverne og gennem løbende dialog mellem elever og

faglærere.

3.1.1

Fælles information og rammesætning af SRP

Vores samlede datamateriale vidner om, at der er stor forskel på, hvornår eleverne går i gang

med SRP, og hvornår de opsøger information fra skolen. I dette afsnit ser vi nærmere på de gene-

relle tiltag, som gymnasierne sætter i værk i prævejledningsperioden: Hvilken generel information

og rammesætning finder sted, og hvordan gør eleverne brug af den?

Koncentrerer vi os først om de tre skoler, der indgår i denne undersøgelse, kan vi konstatere, at

de alle afholder fælles informationsarrangementer om SRP, og at et af de tre gymnasier har ud-

viklet en informationsfolder til eleverne. Men én ting er, at de fælles tiltag finder sted. Noget an-

det er, om de bliver brugt af alle elever. På tværs af vores interviewmateriale bemærker vi, hvor-

dan både elever og vejledere fra de tre skoler kredser om det forhold, at elever, der er optaget af

at komme tidligt i gang med SRP, deltager i de tidlige fælles informationsmøder, mens de elever,

der endnu ikke er gået i gang med at tænke på deres projekt, er mindre tilbøjelige til at gøre

brug af tilbuddet. Som både elever og vejledere er inde på, er der en risiko for, at nogle af de ik-

ke-obligatoriske tilbud og aktiviteter, som skolen arrangerer for at forberede eleverne på SRP,

primært bliver benyttet af de elever, der allerede er opmærksomme på vigtigheden af at komme

tidligt i gang med SRP. De elever, der tidligt opsøger generel vejledning og information om SRP,

får et bedre grundlag at arbejde ud fra, når SRP går rigtigt i gang, mens andre elever – særligt de

elever, der har svært ved at forstå omfanget og betydningen af SRP – går så sent i gang med at

overveje fag og problemstilling, at de får et mindre udbytte af deres vejledning.

Skæver vi til spørgeskemaundersøgelser blandt elever og rektorer for at få indblik i udbredelsen

af skolens informationstiltag, kan vi overordnet set konkludere to ting. Næsten alle skoler tilbyder

deres elever generel information om SRP, og størstedelen af eleverne gør brug af tiltagene.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt rektorer har vi spurgt ind til, hvilke tiltag skolerne har iværk-

sat for at give eleverne information om SRP. Som det fremgår af tabel 1, vidner rektorernes svar

om, at generelle informationstiltag om SRP er ganske udbredte. 88 % og 92 % af rektorerne på

hhv. stx og hhx svarer, at de tilbyder deres elever ”mundtlig information om studieretningsprojek-

tet på fælles informationsarrangement”. Og 98 % af rektorerne på både stx og hhx svarer, at de

tilbyder deres elever ”skriftligt materiale med information om studieretningsprojektet”. Vi kan

samtidig konstatere, at nogle af skolerne har iværksat forskellige andre tiltag i forbindelse med

SRP. Fx tilbyder 21 % og 26 % af hhv. stx- og hhx-skolerne særlige forløb til elever med behov

for ekstra støtte og vejledning, og 63 % og 32 % af hhv. stx- og hhx-skolerne tilbyder skriveca-

feer, skriveværksteder o.l.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Hvilke af følgende ting tilbydes eleverne i forbindelse med studieretningsprojektet på

din skole? (N = 165)

Uddannelsestype

Stx

Særlige forløb til elever med behov

for ekstra støtte og vejledning

Deltagelse i særlige talentforløb, kon-

kurrencer, prisopgaver el.lign.

Mundtlig information om studieret-

ningsprojektet på fælles informati-

onsarrangement

Skriftligt materiale med information

om studieretningsprojektet (om fx

formalia, gode råd el.lign.)

Tilbud på biblioteket (fx informations-

søgning, kildehenvisninger el.lign.)

Gruppevis vejledning til elever med fx

samme emne eller fælles metodiske

problemstillinger

Skrivecafeer, skriveværksteder el.lign.

knyttet op på studieretningsprojektet

med fx lærere eller skrivecoaches til

rådighed for eleverne

Ingen af ovenstående

Andet

Total

21 %

452 %

30 %

404 %

63 %

32 %

43 %

30 %

80 %

77 %

98 %

88 %

92 %

Hhx

21 %

37 %

26 %

17 %

Kilde: EVA’s spørgeskema til rektorer på stx og hhx.

Note: Da respondenterne har haft mulighed for at svare ja til mere end én af ovenstående muligheder, summerer

totalen op til mere end 100 %.

For at få indtryk af, hvor mange elever der gør brug af skolernes forskellige informationstiltag,

har vi i spørgeskemaundersøgelsen blandt stx- og hhx-elever stillet spørgsmålet ”Deltog du i et

fælles arrangement for alle elever, hvor I fik information om SRP?” Elevernes svarfordeling kan

ses i tabel 2.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Deltog du i et fælles arrangement for alle elever, hvor I fik information om SRP?

(n = 1.236)

Uddannelsestype

Stx

Nej

Ved ikke

Total

75 %

25 %

100 %

Hhx

73 %

26 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Overordnet set kan vi konstatere, at hhv. 75 % og 73 % af de adspurgte stx- og hhx-elever del-

tog i et fælles arrangement for alle elever, hvor de fik information om SRP.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt stx- og hhx-elever stillede vi også spørgsmålet ”Fik du skrift-

ligt materiale fra din skole eller vejledere med information og tips om SRP (fx til informationssøg-

ning, kildehenvisninger el.lign.)?”. Elevernes svarfordeling fremgår af tabel 3.

Tabel 3

Fik du skriftligt materiale fra din skole eller vejledere med information og tips om SRP?

(n = 1.236)

Uddannelsestype

Stx

Nej

Ved ikke

Total

79 %

20 %

100 %

Hhx

82 %

18 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Vi kan konstatere, at hhv. 79 % og 82 % af de adspurgte stx- og hhx-elever svarer, at de fik

skriftligt materiale med information om SRP. En nærmere analyse af data viser, at elever fra ikke-

uddannelsesvante hjem (82 %) i lidt højere grad end elever fra uddannelsesvante hjem (78 %)

svarer, at de fik skriftligt materiale fra deres skole eller vejledere. Til sammenligning svarer 98 %

af rektorerne (jf. tabel 1), at deres skole tilbyder skriftligt materiale om SRP til skolens elever. Vi

kan ikke udlede af vores data, om de elever, der har svaret, at de ikke fik skriftligt materiale eller

deltog i et fælles arrangement, går på en skole, der tilbyder disse tiltag.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.2

En indledende dialog med faglærerne

Som vi berørte i ovenstående afsnit, gør nogle elever sig seriøse overvejelser over SRP, længe in-

den de skal træffe en bindende beslutning om fag og emne, og de diskuterer flittigt og løbende

deres overvejelser med deres faglærere, som de opsøger både i og uden for undervisningen. An-

dre elever begynder først at forholde sig aktivt til SRP i den allersidste tid, inden de skal lægge sig

fast på fagkombination og faglig problemstilling.

Elevernes forskellige brug af deres faglærere i prævejledningsperioden betyder, at nogle elever er

nået forholdsvis langt med en faglig problemstilling, når de mødes med deres formelle vejledere

første gang. De har længe været afklaret med hensyn til fag og faglig problemstilling, og de har

været drevet af en forestilling om, at det er vigtigt at komme tidligt i gang med overvejelserne

over SRP. En tidlig start kan ifølge både vejledere og elever give eleverne et klart forspring, og vi

bemærkede fx i de indledende vejledningssessioner, som vi overværede, hvordan nogle elever al-

lerede forud for denne første formelle vejledning havde læst litteratur eller overvejet spørgsmål,

som deres faglærere havde anbefalet dem at tænke over. De havde løbende drøftet deres

spørgsmål med deres faglærere – enten i pauserne eller som led i undervisningen. For disse elever

er der ikke en skarp adskillelse mellem den indledende vejledning (prævejledningen) og den mere

formelle vejledning, der går i gang, når fag og faglig problemstilling er faldet på plads. Vores in-

terview med vejledere indikerer, at særligt to typer af elever går tidligt i gang med at forberede

sig på SRP. De henviser til den dygtige elev, der har en særlig interesse for et bestemt emne, og

de taler om de ”bekymrede” og ”pligtopfyldende”, men ofte ”fagligt usikre” elever, der går tid-

ligt i gang, fordi de, som en vejleder beskriver det, er ”bekymrede for, hvordan det hele skal gå.

[Det er] de elever, der gerne vil gøre det godt, men som er bange for, om de kan [gennemføre

SRP]”.

Der ser altså ud til at være stor forskel på, hvordan de enkelte elever griber den indledende fase

af SRP an, herunder hvor opsøgende de er med hensyn til at få vejledning fra deres faglærere.

Gennem interview med vejledere og elever får vi samtidig indtryk af, at der er stor forskel på,

hvor bevidst og struktureret faglærerne påtager sig en mere uformel SRP-vejlederrolle i tiden op

til den endelige tildeling af vejledere. Nogle faglærere tøver, fordi de oplever, at SRP ”tager tid fra

undervisningen”, og det er uklart, hvor meget tid de skal bruge i netop deres timer, fordi ikke alle

elever skal skrive i netop deres fag, og i den indledende fase af SRP ved man heller ikke, hvem

eleverne ender med at få som vejleder. Andre vejledere fortæller, at de vælger at bruge tid – bå-

de i og uden for undervisningen – på at give deres elever en fælles introduktion til SRP, fx om

retningslinjer for og forventninger til den gode proces og det gode projekt. Det gør de, som en

vejleder understreger, fordi en indledende dialog om SRP kan motivere eleverne til at gå tidligt i

gang med at overveje, hvad de vil skrive om. Tiden er, som denne og andre vejledere bemærker,

simpelthen givet godt ud, for det er ikke tilstrækkeligt at informere om SRP på skrift eller gennem

skolens generelle informationsmøder. Der skal også være en tæt og åben dialog med eleverne.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er især, som en vejleder bemærker, vigtigt at rette sin opmærksomhed mod de elever, som

man på forhånd kan forestille sig, vil få svært ved at håndtere SRP, og her er det vigtigt, at man

sætter tidligt ind og fx ”finder bøger til eleven, inden de fastlagte vejledninger går i gang”.

Vi kan konstatere, at skolernes og vejledernes forskellige tilgange til, hvor meget og hvordan de

skal opmuntre deres elever til at komme tidligt i gang og udnytte den tid, de har til rådighed,

knytter sig til centrale forhandlinger og diskussioner blandt vejlederne om, hvordan man bedst

efterlever læreplanens krav om SRP som en selvstændig opgave: Hvordan får man eleverne til at

gå tidligt i gang, uden at man kommer til at styre et projekt, hvor eleverne skal demonstrere selv-

stændighed? Denne diskussion kommer vi nærmere ind på i kapitel 5.

De forskellige forståelser af, hvor meget skolerne skal presse på i prævejledningen, væver sig

desuden ind i en anden central diskussion, der fylder i det kvalitative datamateriale: Hvordan or-

ganiserer man skriveperioden? Skolernes praksis og overvejelser i forbindelse med dette spørgs-

mål er i fokus i nedenstående afsnit.

3.2

Skolernes organisering af SRP

Som det fremgår af læreplanen, skal SRP udarbejdes i løbet af ti skoledage, der placeres inden for

en samlet periode på højst seks uger. De fem første skrivedage kan placeres enkeltvis og adskilt

fra de sidste fem skrivedage. De sidste fem skrivedage skal dog placeres samlet og umiddelbart

op til afleveringen af SRP. I vejledningen til SRP understreges det, at det er vigtigt, at SRP placeres

under hensyn til elevernes øvrige større opgaver, og det bemærkes, at skolerne bør holde sig for

øje, at de valg, de træffer, når de enten fordeler skrivedagene over en længere periode eller sam-

ler dem i en periode på 14 dage, stiller en række krav, fx til hvornår eleverne skal have udleveret

deres opgaveformulering.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt rektorer har vi spurgt om, hvordan skolerne har placeret skri-

vedagene. Rektorernes svar er præsenteret i tabel 4.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4

Hvordan har jeres skole primært fordelt skrivedagene i forbindelse med

studieretningsprojektet i skoleåret 2013/2014? (N = 165)

Uddannelsestype

Stx

Som én samlet skriveperiode (over 14

sammenhængende dage)

Som to skriveperioder (over to adskilte

uger af hhv. 5 skoledage + 5 skoleda-

ge)

Som tre eller flere skriveperioder (fx

over 2 skoledage + 3 skoledage + 5

skoledage)

Andet

Total

100 %

10 %

Hhx

84 %

77 %

Kilde: EVA’s spørgeskema til rektorer på stx og hhx.

Som det fremgår af tabellen, har de fleste (hhv. 84 % og 77 %) stx- og hhx-gymnasier valgt at

placere SRP-skrivedagene i én samlet skriveperiode. Ud fra rektorernes svar kan vi desuden be-

mærke, at organiseringen af SRP som én samlet skriveperiode er mere udbredt på stx end på hhx,

og at hhx i højere grad end stx organiserer SRP som tre eller flere skriveperioder.

De tre skoler, der indgår i denne undersøgelse, er blandt andet blevet udvalgt, fordi de har valgt

at organisere SRP-skriveperioden på forskellig vis. Det ene stx-gymnasium har valgt at inddele

skriveperioden i tre perioder, sådan at eleverne først skriver i to dage i slutningen af november og

herefter i tre dage i starten af december og endelig gennemfører den sidste del af SRP i fem dage

i midten af december, umiddelbart op til deres aflevering af opgaven. De øvrige to skoler har

valgt at organisere skriveperioden som ét samlet forløb forud for aflevering. På det ene gymnasi-

um (stx) skriver eleverne SRP i en samlet periode på 14 dage i december. På det andet gymnasium

(hhx) skriver eleverne SRP i en samlet periode i februar.

Vores interview med elever og vejledere på de tre skoler giver indtryk af, at organiseringen af SRP

og fordelingen af skrivedage har stor betydning for elevernes oplevelser af, hvad det vil sige at

skrive SRP. De kredser særligt om, hvordan der kan være fordele og ulemper ved en samlet såvel

som en spredt skriveperiode: En samlet skriveperiode understøtter på den ene side elevernes mu-

lighed for at fordybe sig fagligt, jf. formålet med SRP. Modsat rummer en afgrænset skriveperio-

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de på 14 dage en risiko for, at særligt de usikre elever kommer på afveje, og at deres vejleder ik-

ke når at opdage det i tide.

De elever, der giver udtryk for, at de glæder sig over, at de skal skrive SRP i en samlet 14-dages

skriveperiode, fremhæver, at det samlede forløb giver dem mulighed for at opleve kontinuitet og

selvstændig fordybelse. De italesætter fx kontrasten mellem en samlet skriveperiode, ”hvor man

kan fordybe sig”, og en travl skolehverdag præget af deadlines, afleveringer og aktiviteter. Når

man pludselig får to uger til at koncentrere sig om at skrive SRP, er det, som en elev beskriver

det, ”luksus”. Det luksuriøse eller gode ved det sammenhængende forløb er, som en anden elev

fortæller, ”at man får så lang tid til at passe sig selv og tænke og få styr på tingene”. Men som

samme elev bemærker, lurer der også en fare i det lange skriveforløb, nemlig, at der er en risiko

for at ”gå i stå”: ”[…] og hvis jeg først går i stå, så synes jeg, at det er svært”. Netop bevidsthe-

den og bekymringen om, at man kan gå i stå og komme på afveje i den intensive 14-dages skri-

veperiode, går igen i interview med både elever og vejledere. Særligt vejlederne bemærker, at en

14-dages samlet skriveperiode rummer en potentiel fare for, at nogle af deres elever, både de

fagligt usikre og de dygtige, men mindre selvstændige elever, har svært ved at ”knække koden”

eller går i stå i skriveprocessen. Vejlederne bekymrer sig om det forhold, at de ”mister følingen”

med disse elever i et to-ugers skriveforløb, hvor de ikke ser eleverne til daglig, fx i forbindelse

med undervisningen.

Den opdelte skriveperiode lægger – i modsætning til den samlede 14-dages skriveperiode – min-

dre op til intensiv fordybelse i en afgrænset periode. En ulempe ved den opdelte skriveperiode er,

som nogle elever bemærker, at det kan være svært at fordybe sig og udnytte to eller tre skrive-

dage, fordi det ”tager tid at dykke ned i materialet”, og fordi man har lektier, der skal laves pa-

rallelt med SRP. Det er, som en elev forklarer, ”svært, når det er så opbrudt. Når man kommer

godt i gang, bliver man hele tiden sat i stå”. Den opdelte skriveperiode har omvendt den fordel,

at den giver elever og vejledere mulighed for at have en løbende dialog om arbejdsprocessen.

Som en elev opsummerer, er der altså både fordele og ulemper ved en opdelt skriveperiode:

Der er fordele og ulemper ved at have skrivedage hist og her. En af fordelene er, at man

kan spørge sin vejleder i skoletiden, og det er dejligt at få et break fra SRP, samtidig med

at man kan komme til at prioritere forkert, hvis man har mange afleveringer.

Skolerne står altså over for et dilemma, når de skal beslutte sig for, hvordan de vil organisere SRP:

Skal de prioritere elevernes mulighed for at få en afgrænset periode, hvor de ikke skal koncentre-

re sig om andet end SRP, eller skal de modsat prioritere at sprede skrivedagene ud, sådan at ele-

verne i højere grad kan få løbende vejledning undervejs i processen? Dette dilemma synes at

knytte sig særligt til diskussioner af, hvordan man som skole og vejleder understøtter de fagligt

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordrede elever. Som det fremgår af både vores kvalitative og vores kvantitative materiale, er

det nemlig skolernes vurdering, at SRP er særligt udfordrende for disse elever.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt rektorer giver os, som tabel 5 illustrerer, et

indblik i opmærksomheden over for dette dilemma.

Tabel 5

Er det din vurdering, at studieretningsprojektet, sammenlignet med andre prøveformer,

er særlig svært at håndtere for elever fra gymnasiefremmede hjem? (N = 153)

Uddannelsestype

Stx

Nej

Total

72 %

28 %

100 %

Hhx

73 %

27 %

100 %

Kilde: EVA’s spørgeskema til ledere på stx og hhx.

Som vi kan se af rektorernes svar på spørgsmålet ”Er det din vurdering, at studieretningsprojek-

tet, sammenlignet med andre prøveformer, er særlig svært at håndtere for elever fra gymnasie-

fremmede hjem?”, svarer 72 % og 73 % af hhv. stx- og hhx-rektorerne ja til dette spørgsmål. Og

som vi kan se af tabel 1, der giver overblik over, hvilke ting skolerne tilbyder eleverne i forbindelse

med studieretningsprojektet, kan vi konstatere, at hhv. 21 % og 26 % af stx- og hhx-rektorerne

tilbyder særlige forløb til elever med behov for ekstra støtte og vejledning.

Dykker vi ned i det kvalitative materiale for at se nærmere på, hvordan organiseringen af SRP un-

derstøtter forskellige elever, tegner der sig et billede af, at de selvstændige og fagligt stærke ele-

ver, der har overblik over, hvordan de vil gribe deres SRP-arbejde an, er i stand til at udnytte både

de muligheder, der ligger i at fordybe sig i en selvstændig proces i 14 dage, og de muligheder,

der ligger i at strække SRP-arbejdet over en længere og mere opdelt periode. De har, som vejle-

derne er inde på, kompetencer til at organisere deres tid, og de har et realistisk billede af den op-

gave, de står over for.

De mere uselvstændige og fagligt usikre elever, derimod, har ifølge vejlederne oftere svært ved at

se SRP-processen og det endelige produkt for sig. En vejleder henviser til, at SRP særligt udfordrer

to ret forskellige elevtyper. Hun taler om de ikke-uddannelsesvante elever, der ”ikke har mulig-

hed for at få hjælp andre steder og skal bruge vores [vejledernes] hjælp til at forstå, hvordan det

hænger sammen”, og hun henviser til ”de pligtopfyldende piger, der bestemt er gymnasieegne-

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de og godt kan knække koden til hverdag, [men] ikke i de store projekter, hvor de selv skal løse

opgaven […], og hvor der ikke står en og fortæller dem, hvornår de skal gøre hvad”.

Denne vejleder er som flere andre inde på, at hun er nødt til hurtigt at få overblik over, ”hvem af

dem, der har det sådan, og hvem der ikke kan få hjælp til at løse det andre steder”. Netop de

elever, der ikke kan få hjælp til at løse SRP andre steder, har brug for løbende opmærksomhed,

opmuntring og procesvejledning fra deres vejleder. Den opdelte skriveproces ser ud til at kunne

honorere dette krav bedre end den samlede og intensive 14-dages skriveproces. Den intensive

14-dages skriveproces, derimod, synes i højere grad at tilgodese elever, der ser frem til at fordybe

sig og har ”knækket koden til de store projekter”, der kræver en høj grad af selvstændighed og

disciplin.

Vi har, som tabel 6 illustrerer, foretaget en nærmere analyse af data fra spørgeskemaundersøgel-

sen blandt elever med det formål at se på, hvilke sammenhænge der er mellem skolens organise-

ring af skrivedage og elevernes oplevelse af at få tilstrækkelig vejledning i skriveperioden.

Tabel 6

”Lå SRP's skrivedage samlet eller spredt på din skole?” og ”Synes du, at du fik

tilstrækkelig vejledning under skriveperioden?” (n = 1.101)

Lå SRP's skrivedage samlet eller spredt på din skole?

Samlet i ét forløb

på 14 dage

Spredt over to

Spredt over

Ved ikke

Total

skriveperioder. tre eller flere

Fx først én uge, skriveperio-

så undervis-

uge mere

Nej

Stx

Synes du, at Ved

ikke

du fik til-

strækkelig

vejledning

Hhx

Total

76 %

22 %

100 %

75 %

23 %

100 %

71 %

26 %

100 %

71 %

28 %

100 %

der. Fx over 2

ge + 5 dage

58 %

42 %

100 %

75 %

25 %

100 %

75 %

23 %

100 %

72 %

24 %

100 %

ning og så én dage + 3 da-

under skrive- Nej

perioden?

Ved

ikke

Total

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tabellen, svarer størstedelen af både hhx- og stx-eleverne, at de fik tilstræk-

kelig vejledning, uanset hvordan deres skrivedage var fordelt. En enkelt undtagelse er værd at

bemærke. De stx-elever, der har skrevet SRP over tre eller flere skriveperioder, vurderer i mindre

grad end alle andre elever, at de har fået tilstrækkelig vejledning i løbet af skriveperioden. Hvor

71-76 % af alle andre stx-elever og hhx-elever svarer, at de synes, at de fik tilstrækkelig vejled-

ning i løbet af skriveperioden, uanset skriveperiodens organisering, svarer 58 % af de stx-elever,

der har skrevet SRP over tre eller flere skriveperioder, at de synes, at de fik tilstrækkelig vejledning

i løbet af skriveperioden

Vender vi tilbage til de forskellige elevers og vejlederes vurderinger af, hvordan skriveperioden or-

ganiseres bedst muligt, bemærker vi, hvordan et bestemt spørgsmål presser sig på og fletter sig

ind i diskussionerne: Hvad kendetegner egentlig den vejledning, som eleverne modtager, når de

går i gang med at skrive? Netop dette ser vi på i nedenstående afsnit.

3.3

Vejledning i løbet af skriveperioden

Læreplanen stiller krav om, at skolerne skal sikre, ”at eleven kan modtage vejledning i alle pro-

jektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen”. Gennem en regelændring i 2008 blev der

åbnet op for, at eleverne kunne modtage vejledning i løbet af skriveperioden, og fra 2009 blev

der stillet krav om, at eleverne også skulle tilbydes vejledning i denne fase af SRP. Dette for at

imødegå en kritik af, at studieretningsprojektet er særligt udfordrende for elever, der fx har en

uddannelsesfremmed baggrund og ikke har samme mulighed for at modtage hjælp hjemmefra

som elever, hvis forældre har en videregående uddannelse.

I dette afsnit retter vi blikket mod skolernes organisering og tilrettelæggelse af den vejledning,

som eleverne modtager i skriveperioden. Det gør vi, fordi vi i vores datagrundlag sporer en usik-

kerhed blandt vejledere og elever om, hvilken form for vejledning eleverne må modtage i denne

sidste fase af SRP.

3.3.1

De gældende regler i forbindelse med vejledning i løbet af skriveperioden

tolkes forskelligt

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt rektorer kan vi indledningsvist konstatere, at

der i enkelte tilfælde fortsat hersker tvivl om, hvorvidt eleverne må modtage vejledning i skrivepe-

rioden. Tabel 7 viser rektorernes svar på, hvordan de har organiseret vejledningen i løbet af skri-

veperioden.

Det skal (jf. tabel 4) understreges, at få gymnasier (1 % og 6 % af hhv. stx- og hhx-skolerne) organiserer deres

skriveperiode som tre eller flere skriveperioder, og at der derfor er tale om en tilsvarende lille population af elever,

der har skrevet i en skriveperiode, der er organiseret på denne måde.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 7

Hvordan har I primært organiseret vejledningen i forbindelse med

studieretningsprojektet under selve skriveperioden? (N = 153)

Uddannelsestype

Stx

Skolen har skemalagt vejledningsdage/moduler, hvor elever kan sikres

kontakt med vejleder på skolen

Den enkelte vejleder aftaler selv tidspunkter med elever

Vejledningen under selve skriveperioden foregår udelukkende over vores

elevportal (Lectio, itslearning, Ludus m.m.)

Der gives ingen vejledning under skriveperioden

Andet, skriv hvad:

Total

100 %

61 %

75 %

30 %

Hhx

Kilde: EVA’s spørgeskema til rektorer på stx og hhx.

Som det fremgår af tabellen, svarer 5 % af hhx-rektorerne, at der på deres skole ikke gives vej-

ledning i løbet af skriveperioden. Vi kan samtidig konstatere, at størstedelen af rektorerne på stx

(61 %) og hhx (75 %) angiver, at den enkelte vejleder selv aftaler vejledningstidspunkter med si-

ne elever. En mindre andel på stx (30 %) og hhx (9 %) har angivet, at skolen har skemalagt vej-

ledningsdage/moduler, hvor elever kan sikres kontakt med deres vejleder på skolen.

Én ting er, om skolerne og de enkelte vejledere tilbyder deres elever vejledning. Noget andet er,

om eleverne modtager vejledning. I spørgeskemaundersøgelsen blandt elever har vi stillet

spørgsmålet ”Fik du vejledning under skriveperioden?”. Elevernes svarfordeling er angivet i tabel

Tabel 8

Fik du vejledning under skriveperioden? (n = 1.236)

Uddannelsestype

Stx

Nej

Ved ikke

Total

78 %

22 %

100 %

Hhx

70 %

30 %

100 %

Kilde: Danmarks Statistiks spørgeskema til elever på stx og hhx.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som tabel 8 illustrerer, svarer 78 % og 70 % af eleverne på hhv. stx og hhx, at de fik vejledning i

løbet af skriveperioden. Vi kan samtidig konstatere, at en betydelig andel af eleverne (22 % af

stx-eleverne og 30 % af hhx-eleverne) svarer, at de ikke har modtaget vejledning i løbet af skri-

veperioden. Vi kan ikke udlede af elevernes svar, om det forhold, at de ikke har modtaget vejled-

ning i løbet af skriveperioden, hænger sammen med, at de ikke selv har opsøgt eller er fremmødt

til vejledning, eller at deres vejledere ikke har tilbudt dem vejledning. Ser vi nærmere på de kvali-

tative data, kan vi imidlertid konstatere, at der hersker en vis usikkerhed blandt både vejledere og

elever om reglerne for vejledning i løbet af skriveperioden.

På de tre skoler, der deltager i denne undersøgelse, er man fortsat i gang med at finde en tydelig

og hensigtsmæssig model for vejledning i denne sidste fase af SRP. Fælles for skolerne er, at det

langt hen ad vejen er op til den enkelte vejleder, hvordan han eller hun vil planlægge og gennem-

føre sin konkrete vejledning i skriveperioden. Samtidig har alle tre skoler ifølge rektorerne haft

fokus på at melde ud til eleverne, at de kan modtage vejledning i alle faser af SRP, også i skrive-

perioden.

Blandt eleverne hersker der imidlertid forskellige forståelser af, hvilke regler der gør sig gældende

for den vejledning, de må modtage i forbindelse med skriveperioden. Også blandt elever fra

samme skole. I elevinterviewene sporer vi, at forskellige forståelser er i spil: 1) at man gerne må få

vejledning, 2) at man er usikker på, om man må få vejledning – og hvor meget vejledning, man

må få, og 3) at man slet ikke må få vejledning.

Nogle elever er meget bevidste om, at de gerne må modtage vejledning i skriveperioden, og de

gør sig en række overvejelser over, hvordan de får et så stort udbytte af deres vejledning som

muligt. Disse elever henviser til, at deres vejledere har opfordret dem til at ”bruge dem så meget

som muligt”.

Andre elever fortæller, at de er i tvivl om, hvilken form for vejledning de må modtage, og at deres

tvivl hænger sammen med, at de oplever, at de får forskellige meldinger fra deres vejledere. Fx

fortæller en elev:

Det [om man må modtage vejledning i løbet af skriveperioden] ved jeg faktisk ikke. En af

lærerne har sagt noget [om det], men vi har ikke fået en fælles melding. En af mine lærere

sagde, at det stadig var hver onsdag.

Nogle af de elever, der giver udtryk for, at de er i tvivl, fortæller, at de prøver at få vejledning,

hvis de har brug for det. En elev forklarer fx, at hans vejledere har fortalt, at man ikke må modta-

ge vejledning i skriveperioden, men at der er tale om et gradsspørgsmål. Fx må man godt ”bede

sin vejleder om et godt råd”:

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis man nu er gået i stå under skriveperioden, kan man godt komme til dem [vejlederne]

og sige: ”Jeg er gået i stå. Hvad er det nu, jeg gør her?”. Og så kan de hjælpe dig, sådan

undervisningsmæssigt, men ikke med, hvad du skal skrive. De hjælper dig bare på rette

spor.

Endelig vidner vores interview om, at der findes elever, der har forstået reglerne sådan, at de slet

ikke må modtage vejledning i skriveperioden. Fx understreger en elev:

Der [i skriveperioden] får vi ikke vejledning. Der har vi to ugers fri til at skrive. Så der har vi

fri og ikke nogen kontakt med lærerne på skolen.

På baggrund af undersøgelsens samlede datamateriale kan vi altså konstatere, at den regelæn-

dring, der trådte i kraft i 2009, endnu ikke er implementeret fuldt ud på alle skoler. Det har den

konsekvens, at det stiller eleverne forskelligt i skriveperioden. I den ene ende af spektret finder vi

elever, der gør flittigt brug af deres vejledere, mens vi i den anden ende af spektret møder elever,

der slet ikke modtager vejledning i løbet af skriveperioden.

I nedenstående afsnit fokuserer vi på, hvordan vejledningen i løbet af skriveperioden ser ud i de

tilfælde, hvor den finder sted.

3.3.2

Der er stor forskel på, hvilken form for vejledning eleverne modtager i

skriveperioden

Retter vi opmærksomheden mod de skoler og de vejledere, der tilbyder vejledning i skriveperio-

den, kan vi spore væsentlige forskelle med hensyn til både praksis og holdninger. Tabel 9 angiver

rektorernes svar på spørgsmålet ”Hvilken form for vejledning tilbydes eleverne under selve skrive-

perioden på jeres skole?”.

Tabel 9

Hvilken form for vejledning tilbydes eleverne under selve skriveperioden på jeres skole?

(n = 151)

Uddannelsestype

Stx

Udelukkende skriveteknisk vejled-

ning

Både skriveteknisk og faglig vejled-

ning

Det har ledelsen ikke lagt fælles ret-

ningslinjer for

Total

15 %

74 %

11 %

100 %

Hhx

14 %

64 %

21 %

100 %

Kilde: EVA’s spørgeskema til ledere på stx og hhx.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tabellen, vidner rektorernes svar om, at nogle skoler (15 % og 14 % af hhv.

stx- og hhx-skolerne) alene tilbyder deres elever skriveteknisk vejledning i løbet af selve skrivepe-

rioden. Størstedelen af rektorerne (74 % og 64 % af rektorer fra hhv. stx og hhx) svarer, at ele-

verne på deres skole tilbydes både skriveteknisk og faglig vejledning. Endelig svarer 11 % af stx-

rektorerne og 21 % af hhx-rektorerne, at ledelsen ikke har angivet fælles retningslinjer for vej-

ledningsformen. Overordnet set kan vi konkludere, at stx-rektorerne i højere grad end hhx-

rektorerne angiver, at deres elever tilbydes både skriveteknisk og faglig vejledning, og at stx-

rektorerne i højere grad end hhx-rektorerne har fastlagt fælles retningslinjer for, hvilken form for

vejledning deres elever bliver tilbudt.

Vores kvalitative materiale giver os tilsvarende indtryk af, at der er stor forskel på, hvilken form

for vejledning eleverne tilbydes i løbet af skriveperioden. Hvor både rektorer og vejledere på den

ene side fortæller, at deres elever modtager vejledning i skriveperioden, giver interviewene samti-

dig indtryk af, at vejledning i løbet af skriveperioden har en helt anden status end den vejledning,

der finder sted forud for skriveperioden. Vejlederne henviser fx på forskellig vis til, at de opererer

med forskellige ”grænser” for vejledning i skriveperioden. Disse grænser er ikke entydige, og

som en vejleder udtrykker det, er det ”op til den enkelte lærer at styre, hvordan vi gør det”. Med

hensyn til den regelændring, der fandt sted i 2009, om, at skolerne skal sikre, at eleverne kan

modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til aflevering af besvarelsen, er de nu på en

af skolerne i gang med at gøre op med deres tidligere praksis, hvor eleverne slet ikke modtog vej-

ledning i skriveperioden. En vejleder fra denne skole forklarer:

Det er noget nyt [at eleverne må modtage vejledning i skriveperioden]. Vi har simpelthen i

år tolket det som, at der gerne må finde vejledning sted. Altså, det har tidligere været be-

grænset til nogle meget få, opklarende spørgsmål, der nærmest gik på selve problemfor-

muleringen.

Samtidig med at det fremgår af læreplanen, at skolerne skal sørge for, at eleverne må modtage

vejledning i løbet af skriveperioden, understreges det, at vejlederen skal sørge for at holde sin rol-

le som vejleder ”skarpt adskilt fra rollen som bedømmer”. Koblingen mellem disse to krav – at

eleven kan modtage vejledning i perioden frem til aflevering af SRP, men at vejlederen skal holde

sin rolle som vejleder og bedømmer skarpt adskilt – ser ud til at give anledning til usikkerhed på

skolerne om, hvilken form for vejledning eleverne må modtage i skriveperioden.

En nærmere analyse af vejledernes fortællinger om, hvordan de varetager deres vejlederrolle i lø-

bet af skriveperioden, giver os indtryk af, at deres tvivl særligt knytter sig til en usikkerhed om,

hvorvidt de løbende må læse elevernes besvarelser, og hvordan de må forholde sig til tekst, som

deres elever har skrevet. Fx fortæller en vejleder, hvordan hun opfatter læreplanen:

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi må jo ikke gå ind og bedømme afsnit, men jeg opfatter det som, at eleverne gerne må

vise os afsnit, og så kan vi spørge ind til nogle ting.

En anden vejleder forklarer os modsat, at hun afviser at læse tekst, som eleverne har produceret i

skriveperioden:

Der, hvor der kan ligge problemer, er i skriveperioden, hvor vi kan opleve, at der er elever,

der henvender sig og gerne vil have os til at læse noget. Og det siger vi nej til, det må vi

ikke.

Ser vi nærmere på vejledningen til læreplanen, kan vi udlede, at vejlederen gerne må ”læse min-

dre dele af en besvarelse, men det bør altid have et vejledende formål […]. Vejlederens rolle er at

få eleven til selv at tænke videre, dybere eller perspektiverende”. Samtidig pointeres det i vejled-

ningen til læreplanen, at vejlederen skal sørge for at holde sin rolle som vejleder ”skarpt adskilt

fra rollen som bedømmer”.

Vejlederne må altså ifølge læreplanen gerne læse dele af elevernes besvarelse, men der er et vig-

tigt ”men”: Deres læsning bør altid have et vejledende formål. Netop dette krav om, at vejleder-

ne skal være sig bevidste om at skelne mellem et vejledende og et bedømmende formål, kan bi-

drage til at kaste lys over, hvorfor de vejledere, vi har interviewet, tolker reglerne forskelligt. I skri-

veperioden, hvor eleverne i stigende grad arbejder sig frem mod det produkt, som deres vejledere

i sidste ende skal bedømme, bliver grænsen mellem vejledernes dobbeltrolle som vejleder og be-

dømmer mere og mere hårfin. Vejledernes forskellige bud på, hvad de må og ikke må, kan ses

som udtryk for, at der ikke findes et klart og entydigt svar på, hvordan man som vejleder undgår

at forholde sig bedømmende til det produkt, som eleven præsenterer.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt elever har vi spurgt de elever, der har svaret, at de modtager

vejledning i løbet af skriveperioden, om, hvilke former for vejledning de fik i løbet af skriveperio-

den. Vi spurgte herunder direkte, om deres vejledere læste større eller mindre dele af den tekst,

de havde skrevet til SRP, i løbet af skriveperioden. Tabel 10 viser elevernes besvarelse af spørgs-

målet.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 10

Hvilke af følgende former for vejledning fik du under skriveperioden?

Uddannelsestype

Stx

Fik du hjælp til at forstå din opgaveformulering under

skriveperioden? (n = 935)

Fik du hjælp til forsøg eller eksperimenter under skri-

veperioden? (n = 935)

Fik du vejledning om formelle krav til opgaven under

skriveperioden? (n = 935)

Læste din vejleder større eller mindre dele af den

tekst, du havde skrevet til SRP, under skriveperioden?

(n = 935)

Total

100 %

13 %

87 %

92 %

62 %

38 %

59 %

41 %

19 %

81 %

14 %

86 %

55 %

Nej

45 %

53 %

Hhx

Nej

47 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

På baggrund af svarfordelingen kan vi konstatere, at de to mest hyppige former for vejledning,

som både stx- og hhx-elever angiver, at de fik i løbet af skriveperioden, er ”vejledning om formel-

le krav til opgaven” og ”hjælp til at forstå opgaveformuleringen”. Eleverne har i mindre grad få-

et ”hjælp til forsøg eller eksperimenter under skriveperioden”, hvilket først og fremmest kan

hænge sammen med, at et begrænset antal SRP-fag vil kræve, at eleverne gennemfører forsøg

og eksperimenter. Endelig kan vi konstatere, at et fåtal af elever på både stx (13 %) og hhx (8 %)

svarer, at deres vejleder læste større eller mindre dele af den tekst, som de havde skrevet.

Disse markante forskelle i elevernes svar i spørgeskemaundersøgelsen koblet til vejlederes og ele-

vers forskellige bud på, hvilke former for vejledning man må få i løbet af skriveperioden, giver os

anledning til at konkludere, at der ser ud til at være stor forskel på, hvordan den enkelte elev un-

derstøttes i at skrive et godt SRP.

3.4

Opsamling

I dette kapitel har vi rettet opmærksomheden mod skolernes organisering af SRP. Vi har for det

første set nærmere på, hvad der udspiller sig i den indledende fase af SRP, hvor eleverne skal

vælge fagkombination og overordnet faglig problemstilling. Kapitlet viser, at skolerne understøt-

ter elevernes indledende overvejelser via to kanaler: gennem generel information fra skolen til

eleverne og gennem løbende dialog mellem elever og faglærere.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Langt størstedelen af skolerne tilbyder information til eleverne i form af informationsarrangemen-

ter og skriftligt materiale, og et flertal af eleverne benytter sig af disse tilbud. Omkring tre fjerde-

dele af eleverne deltager i informationsarrangementer, og lidt flere har modtaget skriftligt mate-

riale fra skolen om SRP. Det efterlader en gruppe elever, der ikke benytter skolernes tilbud om

information. Vores nærmere analyse af data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt elever sætter

os i stand til at konkludere, at elever fra ikke-uddannelsesvante hjem benytter sig af skolernes til-

bud i lige så høj grad som elever fra uddannelsesvante hjem. Men af vores analyse af kvalitative

data kan vi bemærke, at hvis tilbud og aktiviteter har karakter af at være frivillige, er der risiko

for, at det primært er de elever, der allerede er opmærksomme på at komme tidligt i gang, der

benytter sig af dem.

Elevernes brug af faglærere i den indledende fase af SRP varierer, ligesom der er stor forskel på,

hvor bevidst og struktureret faglærerne påtager sig den mere uformelle SRP-vejlederrolle i tiden

op til den endelige tildeling af vejledere. Nogle faglærere fremhæver, at den uformelle vejledning

tager tid fra undervisningen, mens andre faglærere omvendt mener, at tiden brugt på uformel

vejledning er givet godt ud. Faglærerne har også forskellig praksis med hensyn til at opsøge de

elever, der ikke af sig selv tager kontakt. Det betyder, at eleverne i praksis får meget forskellig vej-

ledning i den indledende fase af SRP.

I dette kapitel har vi bemærket, at skolernes organisering af SRP har stor betydning for elevernes

oplevelse af, hvad det vil sige at skrive SRP. Derfor har vi undersøgt, hvordan skolerne i praksis

organiserer SRP. Langt de fleste (hhv. 84 % og 77 %) stx- og hhx-gymnasier har valgt at placere

SRP-skrivedagene i én samlet periode. Der kan være fordele og ulemper ved en samlet såvel som

en spredt skriveperiode. En samlet skriveperiode understøtter på den ene side elevernes mulighed

for at fordybe sig fagligt. Modsat rummer den en risiko for, at særligt de usikre elever kommer på

afveje, uden at vejlederen opdager det i tide. En opdelt skriveperiode lægger omvendt mindre op

til intensiv fordybelse, men har den fordel, at den giver elever og vejleder mulighed for at have en

løbende dialog om arbejdsprocessen. De elever, der ikke har mulighed for at få hjælp og støtte til

SRP andre steder, har brug for løbende opmærksomhed, opmuntring og procesvejledning fra de-

res vejledere. Den opdelte skriveproces ser ud til at kunne honorere dette krav bedre end den

samlede og intensive 14-dages skriveproces. Den intensive 14-dages skriveproces synes derimod i

højere grad at tilgodese elever, der ser frem til at fordybe sig og har knækket koden til de store

projekter, der kræver en høj grad af selvstændighed og disciplin.

Endelig har vi i dette kapitel set på den vejledning, som eleverne modtager i selve skriveperioden.

For at imødegå en kritik af, at SRP er særligt udfordrende for ikke-uddannelsesvante elever, har

det siden 2009 været et krav, at eleverne skal tilbydes vejledning i løbet af skriveperioden. Der

hersker dog fortsat usikkerhed blandt vejledere og elever om, hvorvidt og hvordan elever må

modtage vejledning i løbet af skriveperioden. Usikkerheden knytter sig særligt til, hvilken form for

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vejledning eleverne må modtage, og hvor grænsen går mellem vejledernes vejleder- og bedøm-

merrolle. Det går også igen i de kvalitative data, at de gældende regler tolkes forskelligt på sko-

lerne og blandt vejlederne. Det er, som en vejleder udtrykker det, ”op til den enkelte lærer at sty-

re, hvordan vi gør det”.

Den vejledning, eleverne hyppigst modtager i løbet af skriveperioden, er vejledning om formelle

krav til opgaven og hjælp til at forstå opgaveformuleringen. Størstedelen af eleverne på både stx

og hhx (71-76 %) svarer, at de oplever, at de har fået tilstrækkelig vejledning i løbet af skrivepe-

rioden, uanset skriveperiodens organisering. En enkelt undtagelse ser vi hos stx-elever, der har

skrevet SRP over tre eller flere skriveperioder. Her vurderer markant færre elever (58 %), at de har

fået tilstrækkelig vejledning i løbet af skriveperioden. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

blandt rektorer viser, at der på 5 % af hhx-gymnasierne slet ikke gives vejledning i løbet af skri-

veperioden trods læreplanens krav herom.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

To fag i én opgave

En central del af formålet med SRP er ifølge læreplanen, at eleverne skal kombinere to fag i en

samlet opgave. I den indledende fase af SRP, i praksis benævnt prævejledningen, skal eleverne

vælge en faglig problemstilling, de vil fordybe sig i, og de skal vælge den fagkombination, som

de vil skrive SRP i. Vejledningen til læreplanen anbefaler, at skolerne vejleder eleverne til at tage

udgangspunkt i en sag eller en problemstilling, før de vælger de fag, de vil belyse problemstillin-

gen ud fra. Som dette kapitel viser, peger vores datamateriale dog på, at en del elever i praksis

vælger fag enten først eller sideløbende med, at de vælger en faglig problemstilling.

I dette kapitels første afsnit retter vi opmærksomheden mod et element, der fylder i de kvalitative

data; nemlig elevernes valg af fag. Hvilke fagkombinationer vælger eleverne? Hvilke overvejelser

gør de sig over deres valg, og hvordan understøtter vejlederne elevernes beslutningsproces?

I kapitlets andet afsnit fokuserer vi på, hvordan eleverne arbejder med at lægge sig fast på den

overordnede faglige problemstilling, de vil skrive om, og vi dykker ned i vejledere og elevers for-

skellige vurderinger af og holdninger til, hvad der skal være styrende for elevernes valg. Skal SRP

fx udspringe af en interesse for et emne, eller skal emnet vælges ud fra en begejstring for et fag?

Tredje og sidste afsnit i kapitlet bevæger sig tættere på, hvordan vejlederne bringer deres flerfag-

lige eller tværfaglige samarbejde i spil i elevens SRP-proces: Hvordan samarbejder de om opgave-

formuleringen?

4.1

Valg af fagkombination

Valg af fagkombination er ifølge elever og vejledere en milepæl i SRP-processen, og diskussioner

om, hvordan man finder frem til den gode fagkombination, fylder i interviewene med elever og

vejledere. Særligt i prævejledningen bemærker vi, hvordan vejledere og elever taler om ”oplagte”

og ”mindre oplagte” fagkombinationer. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvilke fagkombinationer

hhx- og stx-eleverne vælger at skrive SRP inden for, og vi retter herefter opmærksomheden mod

de overvejelser, elever og vejledere gør sig over valg af fagkombination.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.1

Bestemte fagkombinationer er særligt hyppige

Det fremgår af læreplanen for stx og hhx, at SRP skal ”skrives inden for et område og en faglig

problemstilling, således at ét af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på

mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet”.

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt de hhx- og stx-elever, der skrev SRP i skoleåret

2013/14, kan vi konstatere, at 0,4 % af eleverne på stx har fået dispensation til at skrive SRP i ét

fag

. Ellers skrev eleverne SRP i mindst to fag. Vi kan samtidig konstatere, at eleverne generelt

valgte at skrive SRP i fag på A-niveau. Flertallet af eleverne på stx (68 %) og på hhx (64 %) valgte

at skrive SRP i to fag på A-niveau.

Vores analyse af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen giver os indblik i, hvilke fag og fag-

kombinationer de elever, der gik i 3. g i 2013/14, overvejende valgte at skrive SRP inden for. Ta-

bel 11 og 12 viser, hvilke fag eleverne hyppigst skriver SRP i.

Tabel 11

De 10 hyppigst valgte SRP-fag på stx (n = 874)

Engelsk

Historie

Samfundsfag

Matematik

Dansk

Biologi

Fysik

Idræt

Psykologi

Bioteknologi

42 %

37 %

31 %

17 %

14 %

12 %

10 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af Danmarks Statistik og EVA.

Note: Tabellen er genereret ved at samle elevernes angivelser af, hvilke fag de har skrevet SRP i. Procenterne er

udregnet på baggrund af det antal elever, der har angivet faget som fag et eller fag to.

Skolens rektor kan undtagelsesvist godkende, at en elev skriver SRP i ét studieretningsfag på A-niveau, eller at

eleven skriver SRP i tre fag i stedet for to.

Det skal bemærkes, at de elever, der har svaret, at de skrev SRP i ét fag, alle skrev i faget bioteknologi.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 12

De 10 hyppigst valgte SRP-fag på hhx (n = 362)

Afsætning

Virksomhedsøkonomi

International økonomi

Dansk

Engelsk

Samtidshistorie

Matematik

Innovation

Spansk

Tysk

67 %

41 %

22 %

19 %

16 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af Danmarks Statistik og EVA.

Note: Tabellen er genereret ved at samle elevernes angivelser af, hvilke fag de har skrevet SRP i. Procenterne er

udregnet på baggrund af det antal elever, der har angivet faget som fag et eller fag to.

Som vi kan se af de to ovenstående tabeller, er fagene engelsk, historie og samfundsfag særligt

populære på stx. Fx skriver 42 % af stx-eleverne SRP i faget engelsk, mens 37 % og 31 % af stx-

eleverne skriver SRP i hhv. historie og samfundsfag. På hhx er især fagene afsætning og virksom-

hedsøkonomi populære SRP-fag. Af hhx-elevernes svar kan vi konstatere, at 67 % og 41 % af

eleverne vælger at skrive SRP i hhv. afsætning og virksomhedsøkonomi.

De fem mest hyppige fagkombinationer, som eleverne skriver SRP inden for, fremgår af tabel 13.

Tabel 13

De fem mest hyppige fagkombinationer i SRP

Stx (n = 870)

Engelsk/historie (17 %)

Engelsk/samfundsfag (10 %)

Historie/samfundsfag (8 %)

Fysik/matematik (6 %)

Dansk/samfundsfag (6 %)

Hhx (n = 362)

Afsætning/virksomhedsøkonomi (28 %)

Afsætning/dansk (15 %)

Afsætning/engelsk (11 %)

International økonomi/virksomhedsøkonomi (7 %)

International økonomi/samtidshistorie (6 %)

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Hyppige forekomster af bestemte fagkombinationer kan selvfølgelig først og fremmest ses som

udtryk for, at nogle enkeltfag er populære og kan vælges af alle elever, mens andre fag er mere

specialiserede og kan vælges af færre elever. Hyppigheden af bestemte fagkombinationer synes

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dog, når vi skæver til de kvalitative data, at handle om andet og mere end, at nogle fag i sig selv

er populære og gennemgående. Det kommer vi nærmere ind på i nedenstående afsnit.

4.1.2

Oplagte og mindre oplagte fagkombinationer

Når en elev skal lægge sig fast på den fagkombination og den faglige problemstilling, der skal

danne grundlag for vejledernes udarbejdelse af elevens SRP-opgaveformulering, skal dette ifølge

læreplanen ”ske i samråd med elevens vejleder(e)”. Vejledningen til læreplanen påpeger, at det

er vigtigt, at eleverne tidligt vender deres første overvejelser over fag og område med deres vejle-

dere, sådan at vejlederne tidligt kan sikre, at der er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem ele-

vens valg af fag og elevens valg af faglig problemstilling. Rent tidsmæssigt finder den tidlige vej-

ledning, prævejledningen, sted, før eleverne har fået tildelt deres SRP-vejledere. I praksis er det

typisk den enkelte elevs faglærere, der enkeltvis eller i samarbejde understøtter eleverne i at væl-

ge de fag, som de vil skrive SRP i.

Ser vi nærmere på vores data fra interview og observationer, der knytter sig specifikt til prævej-

ledningen, bemærker vi, at diskussioner om oplagte og mindre oplagte fagkombinationer fylder i

samtaler med både elever og vejledere. Når vejlederne fortæller om, hvordan de i praksis søger at

efterleve læreplanens krav om at sikre, at elevernes kombination af fag underbygger den faglige

fordybelse i fagene, lægger de vægt på, at nogle fagkombinationer i højere grad lægger op til

faglig fordybelse end andre. Vejlederne forklarer, hvordan de forsøger at råde deres elever til at

kombinere fag, der ”kalder på hinanden” og har en ”oplagt fællesmængde”, mens de modsat

forsøger at vejlede eleverne væk fra ”udfordrende” og ”svære” fagkombinationer, der er ”min-

dre oplagte” at skrive inden for. Fx bemærker en vejleder, hvordan det er ”guf” at få lov til at

stille opgaver inden for ”beslægtede fag” som dansk og engelsk. Beslægtede fag er netop at be-

tragte som ”guf”, fordi der ifølge vejlederne også findes fagkombinationer, hvor det modsatte er

gældende. Der findes en række fagkombinationer, der er meget lidt oplagte og gør det svært for

eleverne at skrive et godt SRP. En vejleder forklarer:

Vi er blevet bedre med årene til at vejlede uden om de fagkombinationer, som er helt for-

færdelige. Historie og kemi, de [to fag] har næsten ikke noget at snakke om. Det giver ikke

et fælles projekt. Der er ikke et problem, der skal løses fælles. Vi er blevet bedre til at vej-

lede eleverne uden om de steder, der er for obskure.

Direkte adspurgt har vejlederne på de tre deltagende skoler let ved at give os konkrete eksempler

på udfordrende fagkombinationer. Men dykker vi nærmere ned i deres fortællinger om, hvordan

de vejleder forskellige elever i at finde den rette fagkombination, bemærker vi ikke desto mindre,

at oplagte og mindre oplagte fagkombinationer ikke er statiske størrelser, men at der snarere sy-

nes at være noget dynamisk og relativt på spil. En fagkombination er ikke i sig selv kun oplagt

eller besværlig, for hvor en bestemt fagkombination kan være besværlig at håndtere for én elev,

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan den samme fagkombination ifølge vejlederne lægge op til den helt rette udfordring for en

elev, der udviser en høj grad af selvstændighed og mestrer de pågældende fag på et højt niveau.

Man kan sige, at vejlederne har blik for, at deres elever har forskellige forudsætninger og poten-

tialer, og dette blik bringer de, som vi går mere i dybden med i afsnit 4.2.2, i spil, når de fx vejle-

der nogle elever væk fra udfordrende fagkombinationer, mens de tør lade andre elever give sig i

kast med noget mere besværligt.

Ser vi nærmere på elevernes fortællinger om, hvad de tillagde betydning, da de valgte SRP-

fagkombination, får vi også her indtryk af, at en fagkombination kan være mere eller mindre op-

lagt af forskellige grunde. Nogle elever fortæller fx om, at ønsket om at få en bestemt faglærer

som vejleder vejede tungt i deres overvejelser over valg af fag, mens andre elever fortæller, at det

var vigtigt for dem at vælge et spændende fag eller fravælge andre fag, som de føler sig fagligt

udfordrede i.

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen blandt elever tegner også et billede af, at eleverne tager

forskellige forhold i betragtning, når de vælger fagkombination i SRP. Tabel 14 angiver svarforde-

lingen med hensyn til, hvilken betydning eleverne vurderer, at en række forhold havde for deres

valg af fag til SRP. Det springer umiddelbart i øjnene, at eleverne generelt tillægger alle de nævn-

te faktorer betydning. Meget synes at være vigtigt for eleverne, og dermed vidner deres svar om,

at de afvejer mange forhold på samme tid.

Tabel 14

Hvilken betydning havde det for dit valg af fag til SRP, at …

Stor

Betydning

… du følte dig fagligt stærk i faget Stx

eller fagene? (n = 1.236)

rer til vejleder? (n = 1.236)

… du syntes, at faget eller fagene

var spændende? (n = 1.236)

nere de to fag i én opgave? (n =

1.232)

Hhx

Stx

Hhx

… du gerne ville have en særlig læ- Stx

66 %

74 %

26 %

34 %

71 %

67 %

59 %

65 %

Nogen

betydning

25 %

20 %

27 %

22 %

29 %

24 %

Mindre

Ingen

Ved ikke

Total

betydning betydning

25 %

10 %

22 %

14 %

100 %

… du tænkte, det var let at kombi- Stx

Fortsættes på næste side ...

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortsat fra forrige side …

Stor

Betydning

… du havde gode erfaringer fra dis-

se fag i større prøver eller projekter?

(n = 1.236)

… du ville undgå at skrive i andre

fag? (n = 1.236)

Stx

Hhx

22 %

28 %

25 %

27 %

29 %

26 %

23 %

18 %

100 %

Stx

Hhx

31 %

36 %

Nogen

betydning

37 %

Mindre

Ingen

Ved ikke

Total

betydning betydning

22 %

19 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Ser vi nærmere på svarfordelingen, kan vi samtidig spore nogle forskelle mellem stx-elevernes og

hhx-elevernes svar. Med hensyn til spørgsmålet ”Hvilken betydning havde det for dit valg af fag

til SRP, at faget eller fagene var spændende” overstiger andelen af stx-elever, der svarer ”Stor be-

tydning”, andelen af hhx-elever, der svarer det samme. Med hensyn til de øvrige spørgsmål over-

stiger andelen af hhx-elever, der svarer ”Stor betydning”, andelen af stx-elever, der svarer det

samme. Man kan tolke forskellene med hensyn til hhx- og stx-elevernes svarfordelinger sådan, at

overvejelser over egne faglige styrker vejer en anelse tungere i flere hhx-elevers end stx-elevers

beslutningsproces. Elever på hhx angiver fx i højere grad end elever på stx, at det havde stor be-

tydning for deres valg af fag til SRP, at de ”følte sig stærke i faget”, ”ville have en særlig lærer til

vejleder”, ”tænkte, at det var let at kombinere de to fag i én opgave”, ”havde gode erfaringer

fra disse fag i større prøver eller projekter” samt ”kunne undgå at skrive opgave i et andet fag”.

4.1.3

Nogle elever oplever, at deres valg af fagkombination er givet på forhånd

Vi bemærker i det kvalitative såvel som i det kvantitative materiale, at nogle elever oplever, at

nogle af deres studieretningsfag er blevet så svære for dem at følge med i, at de ønsker at undgå

at skrive SRP i dem, og derfor er deres reelle muligheder for at vælge fagkombinationer begræn-

sede. Også vejlederne synes at være særligt opmærksomme på det forhold, at nogle af de fagligt

udfordrede elevers valg er styret af fravalg snarere end tilvalg. En vejleder forklarer, hvordan nog-

le af de elever, han vejleder i SRP, er så udfordrede i nogle af deres fag, at de føler sig nødt til at

vælge en fagkombination, der ikke umiddelbart lægger op til faglig fordybelse:

De vurderer måske, at de ikke er så dygtige til fx fysik. Nu skal de jo vælge matematik på

A-niveau, [hvis] det er det eneste studieretningsfag, de har tilbage på A-niveau, [og] så

fanger bordet jo der. Men det er jo bordet, der fanger, og så laver de et fravalg af både fy-

sik og kemi. Vi har fire [elever, der har lavet det fravalg]. Og det er simpelthen fordi de …

det får vi dem jo selvfølgelig ikke til at indrømme … men jeg vil tro, at de frygter det lidt

[at skrive i fag, som de ikke er dygtige i], og så tager de [et fag], som de er mere trygge

ved, og det kunne så være historie.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I denne undersøgelse har vi ikke sat os for at undersøge, hvor mange forskellige valgmuligheder

den enkelte elev reelt råder over, når han eller hun skal vælge en fagkombination, der understøt-

ter en tværfaglig fordybelse i SRP. Vi vil dog afslutningsvis i dette afsnit bemærke, at nogle af de

vejledere og elever, vi har interviewet, er optaget af, at eleverne har forskellige udgangspunkter

og muligheder for at træffe et reelt valg. Nogle gange er valget ifølge særligt stx-vejledere og stx-

elever ”givet på forhånd”, fordi de mere fagligt udfordrede elever er ”sakket bagud” i bestemte

fag, som de ønsker at styre uden om. Men også andre forhold synes at have betydning for, hvilke

fagkombinationer eleverne reelt oplever, at de kan vælge mellem.

På de to stx-skoler, der deltager i denne undersøgelse, er vejledere og elever inde på, at det kan

være udfordrende at finde en tværfaglig fællesmængde mellem fx humanistiske og naturviden-

skabelige fag. Det betyder, at elever på bestemte studieretninger vurderer, at de i praksis har be-

grænsede muligheder for at kombinere fag, der understøtter tværfaglig fordybelse.

På den hhx-skole, der indgår i undersøgelsen, fylder overvejelser over oplagte og mindre oplagte

fagkombinationer til sammenligning påfaldende lidt. En hhx-vejleder forklarer, da vi spørger di-

rekte til dette forhold, at fraværet af den slags diskussioner på deres skole både kan hænge

sammen med, at eleverne på hhx – i højere grad end eleverne på stx – kan vælge mellem fag, der

ligger i naturlig forlængelse af hinanden, og kan hænge sammen med, at eleverne er vant til at

arbejde ud fra en tværfaglig tilgang, også i den daglige undervisning:

Når man ser på de emner, eleverne vælger, så ligger det tit lige til højrebenet, at det er

tværfagligt. Fagene har en fælles berøringsflade, som bliver ret tydelig.

Da spørgsmål om elevernes reelle muligheder for at vælge forskellige fagkombinationer falder

uden for dette projekts formål og fokus, har vi ikke systematisk indsamlet data, der fx kan under-

støtte eller tale imod ovenstående hhx-vejleders udtalelser om forskelle mellem stx og hhx, hvad

angår oplagte og mindre oplagte fagkombinationer, og hvad angår elevernes erfaring med at ar-

bejde tværfagligt. Vi kan derfor ikke udlede, om det forholder sig sådan, at eleverne i praksis har

forskellige muligheder og betingelser, når de skal vælge fagkombination. Vi kan alene bemærke,

at diskussionen bliver bragt op på de to stx-skoler, vi har besøgt, og vi kan konstatere, at andelen

af hhx-elever, der giver udtryk for, at det var ”meget let at kombinere to fag i opgaven”, er større

end andelen af stx-elever, der giver udtryk for det samme, jf. tabel 15.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 15

Hvor let eller svært var det at kombinere to fag i opgaven? (n = 1.232)

Uddannelsestype

Stx

Meget let

Lidt let

Lidt svært

Meget svært

Ved ikke

Total

45 %

32 %

19 %

100 %

Hhx

50 %

30 %

16 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Den forskel, vi kan spore i svarfordelingen i ovenstående tabel, siger ikke nødvendigvis noget om,

hvor let eller svært elever på hhv. stx og hhx oplever, det er at

vælge

en fagkombination, men det

kan tænkes, at nogle elevers oplevelse af at have følt sig nødsaget til at vælge en mindre oplagt

fagkombination har haft betydning for deres oplevelse af, hvor let eller svært det efterfølgende

har været at kombinere de pågældende fag i arbejdet med en bestemt faglig problemstilling.

Netop dette skisma ser vi nærmere på i nedenstående afsnit, der sætter fokus på elevernes valg

af faglig problemstilling.

4.2

Valg af problemstilling

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan eleverne i praksis griber valget af faglig problemstilling

an, og vi retter opmærksomheden mod vejlederes og elevers perspektiver på, hvad der skal være

styrende for elevens valg af faglig problemstilling: Skal SRP udspringe af en interesse for en pro-

blemstilling, eller skal problemstillingen vælges ud fra en begejstring for et fag?

4.2.1

En cirkulær og dynamisk proces

På tværs af undersøgelsens samlede datamateriale kan vi konstatere, at eleverne træder både ad

forskellige og ad snoede stier i arbejdet med at vælge fag og emne. Ser vi indledningsvist på re-

sultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt elever, kan vi bemærke, at eleverne starter for-

skellige steder i deres proces, når de skal vælge fag og emne. Tabel 16 viser, at de fleste elever

både på hhx og på stx har svaret ”Jeg valgte først fag, derefter emne”, og at andelen af elever,

der svarer, at de valgte fag før emne, er større blandt hhx-elever, end den er blandt stx-elever.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 16

Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dit valg af fag og emne? (n = 1.236)

Uddannelsestype

Stx

Jeg valgte først emne, derefter fag

Jeg valgte først fag, derefter emne

Jeg valgte fag og emne samtidig

Total

27 %

42 %

31 %

100 %

Hhx

19 %

53 %

28 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Også de kvalitative data tegner et billede af, at eleverne starter forskellige steder, når de vælger

fag og emne. Hvor nogle elever beretter, at deres SRP-proces er udsprunget af deres begejstring

for et bestemt fag eller en fagkombination, fortæller andre, at deres SRP-proces har taget ud-

gangspunkt i deres interesse for et emne eller en sag.

Observationer af de tidlige vejledningssessioner giver sammen med data fra interview med vejle-

dere og elever indtryk af, at de valg, som eleverne ender med at træffe, bliver truffet i en dyna-

misk og cirkulær proces, hvor elever og vejledere måske først vender tankerne om et fag og en

fagkombination og først derefter diskuterer oplagte emner. Dernæst drøfter vejledere og elev en

interesse eller ide, der peger mod en mulig fagkombination, og herefter går de igen tilbage for at

se på, om det fag, eleven har udtrykt interesse for at skrive SRP i, fortsat er oplagt at arbejde i.

Beslutningsprocessen synes altså at foregå i en vekselvirkning, og vi bemærker, at forskellige ele-

ver har det meget forskelligt med denne cirkulære proces. Hvor nogle elever oplever den frustra-

tion eller læring, der er indlejret i processen, som spændende og fagligt berigende, synes den at

udløse fortvivlelse og modløshed hos andre elever. Ser vi først på perspektiver fra elever, der ser

tilbage på processen som fortvivlende, gengiver de fx, hvordan de har måttet forkaste en pro-

blemstilling, fordi det pludselig er gået op for dem, at det ikke ville være muligt at belyse den

med de fag, de havde valgt. Det har været en særlig udfordring i tilfælde, hvor elever har lagt

vægt på at holde sig til faget, snarere end til emnet, ud fra fx den begrundelse, at de har ønsket

at få deres faglærer som vejleder, eller ud fra den betragtning, at de oplevede at have begrænse-

de muligheder for at kombinere fag på deres studieretning. Ser vi på andre elever, der genkalder

sig en mere positiv oplevelse af at måtte vælge om, hører vi dem fortælle, hvordan de gradvist, fx

gennem vejledningen, er blevet opmærksomme på, at de måtte opgive de fag, de oprindeligt

havde tænkt sig at skrive i, fordi deres problemstilling kaldte på nogle andre fagkombinationer.

Sagt på en anden måde synes valg og omvalg at have omfattende konsekvenser for elever, der

føler sig så fagligt udfordrede i nogle af deres fag, at de henviser til, at de i praksis føler sig tvun-

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

get til at vælge bestemte fagkombinationer, der ikke nødvendigvis giver dem de bedste betingel-

ser for hverken at vælge SRP-emne ud fra interesse eller at angribe en problemstilling gennem et

oplagt tværfagligt perspektiv. De fagligt stærke elever, der mestrer en bredere palet af fag, har

modsat bedre betingelser for at blive ved med at overveje nye muligheder.

4.2.2

Elevernes interesse kan være en vigtig løftestang i valgsituationen

I elevernes fortællinger om at have truffet en række valg og omvalg, da de skulle lægge sig fast

på fag og emne, finder vi forskellige betragtninger af, om deres interesse for et bestemt emne, fx

fodboldkultur i England, styrer deres valg af fagkombination, eller om det er fællesmængden

mellem de fag, de vil skrive i, der sætter rammerne for, hvilke emner de kan skrive SRP om.

Nogle elever fortæller, at de hele tiden har vidst, at de ville skrive om et bestemt emne, og at de-

res interesse for emnet eller sagen har været styrende for deres valg af fag. En elev, der har haft

denne tilgang til SRP, forklarer, at hun har været drevet af et spændende emne, og at interessen

for emnet har hjulpet hende med at træffe de rette valg i den indledende proces:

Og jeg synes, det [emnet] var spændende, og det fanger mig. Det er også det vigtigste.

Det var også det første, de [vejlederne] sagde til os. At når vi vælger emne, så skal det væ-

re noget, vi synes, er interessant.

Den pågældende elev er inde på, at hun har fulgt vejledernes råd om at vælge fag og emne ud

fra interesse. Det råd, hun har fulgt, ligger i tråd med vejledningen til læreplanen, der anbefaler,

at skolerne vejleder eleverne til at tage udgangspunkt i en faglig problemstilling, og at de først

herefter understøtter eleverne i at vælge de fag, de ønsker at belyse den faglige problemstilling

ud fra. Selvom de vejledere og elever, vi har interviewet, er enige om, at elevens interesse for et

emne kan være en vigtig løftestang i SRP, sporer vi imidlertid både tvivl og forskellige opfattelser,

særligt blandt vejlederne, når vi spørger nærmere ind til denne antagelse. Hvor vejlederne umid-

delbart anser det for vigtigt, at eleverne interesserer sig for det emne, de skal skrive SRP om, teg-

ner der sig et todelt billede af, hvordan man skal vejlede eleverne, så de træffer de rette valg.

Mens nogle vejledere er optaget af at hjælpe deres elever med at finde frem til en ”sag”, som de

interesserer sig for, er andre vejledere mere forbeholdne over for den tilgang.

Nogle vejledere taler meget varmt for, at deres elever vælger SRP-emne ud fra interesse. De ser

det som deres opgave at hjælpe eleverne med at reflektere over, hvad der interesserer dem – for

det er ikke alle elever, der ved, hvordan de kan bruge deres interesser som ledetråd, når de skal

lægge sig fast på en problemstilling. Fx forklarer en vejleder, at hun har en differentieret tilgang

til sine elever:

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De elever, der har svært ved at blive engageret […], de er ikke startet i den undring, som

gerne skulle ligge til grund for, at projektet bliver deres og ikke bare et [projekt], de skal

skrive på skolen for at få huen. Der tænker jeg meget, at det kræver sådan en type prævej-

ledning, før de skal vælge fag. Der skal tændes nogle gnister i dem […], men det er ikke

sikkert, at [eleverne] tænder gnisterne selv, for de kan ikke se, hvordan [de skal gøre].

Vejlederen citeret ovenfor fortæller, hvordan hun ser de første ”engagerende samtaler” med ele-

verne som afgørende for, at især de fagligt usikre og mindre selvstændige elever får gennemført

et godt SRP, for hvis det ikke er interessen, der driver værket, bliver opgaven alt for uoverskuelig.

Hun forklarer:

De starter med den umulige opgave, der hedder ”jeg skal skrive 15-20 sider”, og så er ly-

set allerede slukket, for det forstår de ikke: ”Åh nej, jeg kan ikke skrive 15-20 sider.” Så

jeg har forsøgt at vende den om, når jeg taler med mine elever. Så smider vi bekymringen

med de 15-20 sider ud, og så snakker vi om, hvad du interesserer dig for. Hvad synes du,

er spændende? Hvad læser du, når du læser på nettet? Hvilke Facebook-historier synes du,

er sjovest? Hvilke ting ser du i fjernsynet? Hvad snakker du med dine venner om?

Andre vejledere er – i modsætning til vejlederen citeret ovenfor – optaget af, at elevens interesse

for et emne eller en problemstilling kan spænde ben for det gode projekt. Disse vejledere henvi-

ser til, at det kan være vanskeligt at vejlede en elev, der har ”forelsket sig” i et bestemt emne, og

de forklarer, at de af og til skal bruge energi på at ”vejlede væk fra” emner, der enten er for am-

bitiøse og uoverkommelige, fx for en fagligt udfordret elev, eller fordi der fx for en mere selv-

stændig elev ikke er tilstrækkeligt med litteratur om emnet eller ”kød” på problemstillingen.

Hvordan vejlederne i praksis forholder sig til det at bruge elevernes interesse som løftestang i

valgsituationen, har således ikke kun med vejledernes egen tilgang at gøre. Det er også et udtryk

for, at vejlederne tilpasser og justerer deres vejledning i forhold til de konkrete elever, de vejleder.

Netop bekymringen for, om en problemstilling er overkommelig, og om der er tilstrækkeligt med

litteratur om emnet, er noget, der optager både vejledere og elever i den indledende fase af SRP.

I nogle tilfælde ender elever med at sadle om i sidste øjeblik. Fx fortæller nogle af eleverne om, at

de har været nødt til at skifte emne sent i deres forløb, fordi det gradvist er gået op for både dem

og deres vejledere, at der fx ikke er nok litteratur om området, eller at deres problemstilling er for

svær eller for ambitiøs at arbejde med i SRP. Det er særligt det sidste forhold, der optager vejle-

derne. En vejleder i international økonomi fortæller fx, at hun i den indledende fase af SRP ser det

som sin vigtigste opgave at have blik for, hvad hendes elever kan mestre. For SRP forudsætter en

høj grad af selvstændighed, og hvis emnevalget er for svært, risikerer man, at eleverne knækker

halsen på det. Denne vejleder fortæller, at hun særligt bruger sit indblik i forskellige emner til at

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vejlede sine fagligt udfordrede elever væk fra et svært emne, de interesserer sig for, og hen mod

mere overkommelige emner:

Jeg ved godt, hvilke områder der er svære og lette. For de svage [elever] vejleder jeg mod

de lette emner, hvor jeg ved, det er let at finde litteratur, fx EU frem for Etiopien.

Nogle af vejlederne udtrykker altså en særlig opmærksomhed over for at vejlede deres elever væk

fra faglige problemstillinger, der – for de usikre elevers vedkommende – er for vanskelige at

håndtere, også selvom eleven interesserer sig for emnet. I andre tilfælde, fx hvor vejlederne skal

sikre sig, at der er tilstrækkeligt med udfordringer til de mere selvstændige og fagligt stærkeste

elever, henviser de i højere grad til, at der skal være tilstrækkeligt med kød på emnet. Det handler

altså om på den ene side at lytte til elevernes interesser, men samtidig være opmærksom på, som

en vejleder udtrykker det, at en elevs ”forelskelse i et emne”, der ikke egner sig til SRP, kan give

anledning til en vanskelig SRP-proces.

4.3

Én opgave, to fag og to vejledere

Når eleven har lagt sig fast på fagkombination og emne, er det vejledernes opgave at udarbejde

en opgaveformulering, der skal indeholde både fagspecifikke og tværgående faglige krav til ele-

vens SRP. Opgaveformuleringen skal tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig over op-

gaven inden skriveperioden, dvs. den skal afspejle den forudgående vejledning, og den skal ifølge

læreplanen indeholde et krav om fordybelse, der ”på væsentlige punkter” ligger ud over arbejdet

i mindst et af fagene.

I dette kapitels sidste afsnit retter vi fokus mod elever og vejlederes samarbejde om at kombinere

to fag i en samlet opgave.

4.3.1

Ikke alle elever oplever, at vejledning forbereder dem til at kombinere to fag

Af vejledningen til læreplanen fremgår det, at SRP-vejledningsprocessen forestås af elevernes vej-

ledere i fællesskab. Dette med henblik på at give eleven en klar fornemmelse af, hvilke forskellige

krav vejlederne kan have til deres samlede besvarelse af opgaveformuleringen.

Analysen af vores kvalitative data tyder samlet set på, at en central del af den vejledning, der fo-

regår forud for vejledernes udarbejdelse af den enkelte elevs problemformulering, består i at for-

berede eleverne på at kombinere to fag i et samlet projekt. I den SRP-vejledning, som vi observe-

rede forud for skriveperioden, bemærkede vi, hvordan store dele af vejledningsmøderne netop

centrerer sig om, hvordan man får to fag til at spille sammen på en hensigtsmæssig måde. Vi

bemærkede samtidig, både i de enkelte vejledningssessioner og gennem interview med vejledere

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og elever, at kravet om to fag i én opgave ikke altid er let at efterleve i praksis. Uanset at der bli-

ver brugt tid og kræfter på det.

Ser vi nærmere på resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt elever, bemærker vi, at der er

en stor spredning med hensyn til, hvordan elever oplever, at deres SRP-vejledning forberedte dem

på at kombinere to fag i deres opgave. Elevernes svarfordeling fremgår af tabel 17.

Tabel 17

I hvilken grad forberedte vejledningen dig på at kombinere de to fag i opgaven?

(n = 915)

Uddannelsestype

Stx

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Jeg havde ikke brug for, at vejlednin-

gen forberedte mig på at kombinere

de to fag i opgaven

Total

100 %

27 %

42 %

21 %

Hhx

34 %

37 %

17 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Note: Spørgsmålet ”I hvilken grad forberedte vejledningen dig på at kombinere de to fag i opgaven?” er kun

stillet til de elever, der modtog vejledning i skriveperioden.

Vi hæfter os blandt andet ved, at 24 % af stx-eleverne og 21 % af hhx-eleverne svarede, at de i

mindre grad eller slet ikke oplevede, at vejledningen forberedte dem på at kombinere deres to

fag i opgaven. Elevernes svar giver os vel at mærke ikke indblik i, hvorfor de i mindre grad eller

slet ikke oplever, at vejledningen forberedte dem på at kombinere to fag i én opgave.

Retter vi opmærksomheden mod de kvalitative data, bemærker vi, at elever og vejledere kredser

om særligt to faktorer, der kan have betydning for, hvordan eleverne føler sig forberedt på at

kombinere to fag i én opgave. For det første bemærker vi, som tidligere nævnt, at vejledere og

elever lægger vægt på, at nogle fag er lettere at kombinere end andre, og at nogle elever har let-

tere ved at mestre vanskelige fagkombinationer end andre elever. For det andet kan vi se, at der

hersker to relativt forskellige forståelser af, hvad det vil sige at kombinere to fag i én opgave. Dis-

se to forståelser er i fokus i nedenstående afsnit.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3.2

SRP som en tværfaglig eller flerfaglig opgave?

Med afsæt i vores interviewmateriale og observationer kan vi konstatere, at vejlederne og elever-

ne taler om arbejdet med at kombinere to fag på forskellige måder. Ser vi nærmere på, hvad de

siger og gør, udfolder der sig et kontinuum af perspektiver på, hvad det i praksis vil sige at kom-

binere to fag i én opgave, og vi kan udlede, at vejlederne tolker læreplanens krav på lidt forskellig

vis. I den ene ende af spektret hører man vejledere og elever være særligt optaget af at få det

tværfaglige

element i SRP til at fungere. De fortæller om, hvordan en tværfaglig fællesmængde

kan kaste lys over en bestemt problemstilling på nye og frugtbare måder. I den anden ende af

spektret taler vejledere og elever i højere grad om SRP som en

flerfaglig

opgave, hvor et fag, fx

matematik, bakker et andet fag, fx fysik, op, og hvor man gennem vejledningen må lægge sig

fast på en balance med hensyn til, hvordan de to fag skal vægtes, og hvad de skal fylde, i forhold

til hinanden.

Ser vi først på den ene ende af det skitserede kontinuum, hvor SRP fremhæves som et tværfagligt

projekt, finder vi vejledere og elever, der bestræber sig på at få fagene til at spille sammen.

Blandt de vejledere, der synes særligt optaget af at få det tværfaglige element i SRP til at fungere,

går det igen, at de er særligt opmærksomme på at sikre, at deres elever ikke ender med at skrive

SRP i, hvad en vejleder betegner som en ”søgt” fagkombination, dvs. i nogle fag, hvor det ene

fag i praksis fungerer som et ”redskabsfag” for det andet fag. Ud fra dette perspektiv får besvær-

lige fagkombinationer en særlig opmærksomhed, fordi, som en stx-vejleder fortæller, man gang

på gang ser, hvordan fag, der er svære at kombinere, ”laver” nogle forskellige, parallelle ting, når

eleven går i gang med at besvare sin opgaveformulering. Når fagene sættes i spil hver for sig i en

samlet opgave, er der fra hendes perspektiv ikke reelt tale om, at eleven gennemfører et ”tvær-

fagligt” projekt. Hun bemærker:

Vi kalder det et SRP, men det er to parallelle projekter med to forskellige konklusioner.

Denne vejleder fremhæver, at SRP set fra hendes perspektiv først lykkes, når man får to fag og to

vejlederes forskellige faglige inputs til at spille så godt sammen, at det bliver tydeligt for eleven,

hvad det er for en tværfaglig opgave, han eller hun står over for:

Jeg har [elever], der vil skrive om ”The Great Gatsby” […]. Så kommer du jo ind på USA i

20’erne og det store børskrak, og hvad er det så – når man skal kombinere historie og en-

gelsk – hvad er det så, man kan se på, for at få [de to fag] til at hænge sammen? Her

kommer historielæreren med input, og så kommer jeg med input og siger noget om: ”Ja-

men, i forhold til engelsk, der er det jo analyse og fortolkning, og hvad kan du fokusere på

i den roman, når du læser den?”

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvor nogle elever og vejledere, som vejlederen citeret ovenfor, er optaget af, at SRP skal være

tværfagligt, og at vejlederne i deres vejledning af eleverne skal være bevidste om, hvordan fagene

hænger sammen, italesætter andre elever og vejledere i højere grad SRP som en flerfaglig opga-

ve, hvor vejledere og elever skal vægte fagene i forhold til hinanden, dvs. blive enige om, hvilke

fag der skal fylde mest eller være mest dominerende, og hvilke fag der skal flettes ind. Når vi

spørger disse vejledere og elever om, hvordan de arbejder med at få to fag til at spille sammen i

én opgave, bemærker vi, at de i deres svar primært kredser om, hvor meget fagene fylder i for-

hold til hinanden. Fx forklarer en elev:

Fysikken fylder mest. Men det er ikke en vildt ulige fordeling – måske 60/40. Matematik

bakker fysikken op og forklarer den. Så det bliver automatisk fysikken, der vægtes mest.

Nogle af vejlederne fortæller ligesom ovennævnte elev, hvordan de forsøger at nå til enighed om,

hvor meget fagene skal fylde i forhold til hinanden. Fx forklarer en vejleder på et spørgsmål om,

hvordan han som vejleder arbejder med at indlejre et tværfagligt perspektiv i opgaveformulerin-

gen:

Helt konkret [arbejder vi] ikke så meget med, hvordan vi gør det tværfagligt. Det er mere

bare overvejelser over, hvordan man får begge fag med i emnet. Det ligger underforstået

hele tiden, at man prøver at skubbe det i retning af det [tværfaglige]. Det er indlejret i hele

processen, at det skal være fysik, der har med biotek at gøre […]. Så når vi snakker og la-

ver formuleringen, så snakker vi da om, at tingene skal have noget med hinanden at gøre.

Men jeg har aldrig været ude for, at man italesætter, hvordan det tværfaglige skal komme

i fokus.

Direkte adspurgt om, hvordan man når frem til fordelingen mellem fagene, og hvordan man af-

gør, hvilket fag der skal være det dominerende, beskriver en anden vejleder, hvordan han og de

vejledere, han samarbejder med, plejer at gribe opgaven an:

Ja, altså vi kommer med hvert vores udspil til den del [af opgaveformuleringen], som går

på vores eget fag, og så sætter vi os ned og finder ud af at få lavet formuleringen på den

fælles del af opgaven. Så vi kan honorere både de faglige krav og det tværfaglige krav, så

opgaven bliver dækkende.

På et opfølgende spørgsmål fra EVA om, hvorvidt opgaveformuleringen på den måde lægger op

til, at eleverne skriver et SRP opdelt i tre kapitler – ”et for hvert fag og så et fælles” – svarer han:

Ja, altså, sådan kan det godt fremstå i opgaveformuleringen, men det er jo selvfølgelig

fint, hvis de kan kæde teksten sammen på en måde, så der er naturlig overgang [mellem

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kapitlerne] … eller et flow ind og ud af det ene og det andet. Det værste, man kan se, det

er selvfølgelig, hvis der er otte siders historie, og så er der otte siders matematik, og så

kommer der en halv side, hvor man forsøger [at kombinere fagene] […]. Hvis man på en

eller anden måde kan flette [fagene] bedre [sammen], så bliver det honoreret. Det er der i

hvert fald nogle af censorerne, der lægger vægt på.

Sammenligner vi de to forskellige perspektiver, som vi sporer i datamaterialet – dvs. SRP forstået

som et tværfagligt eller et flerfagligt projekt – bemærker vi, at alle vejledere er enige om, at det

bliver ”honoreret”, når en elev, som vejlederen citeret ovenfor udtrykker det, ”på en eller anden

måde kan flette fagene bedre sammen”. Men hvor nogle af vejlederne ser hele essensen i SRP

som det tværfaglige arbejde, hvor fagene spiller naturligt sammen, italesætter andre vejledere

SRP som et flerfagligt projekt, hvor tværfaglige fællesmængder i højere grad er at betragte som

en bonus, der bedømmelsesmæssigt hæver elevens karakter.

Det hænger, som disse vejledere er inde på, sammen med, at de oplever, at nogle fag, som tidli-

gere nævnt, ”kalder mere på hinanden end andre”. I praksis betyder det, at den type analyse,

som nogle fag lægger op til, at eleven foretager, ligger meget langt fra den type analyse, som et

andet fag ville kalde på. Mens en medieanalyse fint kan kombineres med et engelsk eller dansk

analyseapparat, er det, som nogle af vejlederne understreger, svært at koble en naturvidenskabe-

lig analyse til en humanistisk tilgang. Derfor står man af og til, som en vejleder udtrykker det,

over for den ”klassiske udfordring at repræsentere to forskellige fag med forskellige begrebsap-

parater”. Med andre ord tegner der sig i det kvalitative materiale et billede af, at vejlederne må-

ske har nogle idealer om, at et vellykket SRP er et tværfagligt projekt, men at mindre oplagte

fagkombinationer og elever, der er udfordret fagligt, gør, at de i praksis skalerer ned med hensyn

til deres forventninger til, hvad det vil sige at kombinere to fag i én opgave.

4.4

Opsamling

Ifølge læreplanen er en central del af SRP, at eleverne skal kombinere to fag i en samlet opgave.

Vejledningen til læreplanen anbefaler, at skolerne vejleder eleverne til at tage udgangspunkt i en

sag eller en problemstilling, før de vælger de fag, de vil belyse problemstillingen ud fra. Som det-

te kapitel viser, peger vores datamateriale dog på, at en del elever i praksis vælger fag enten først

eller sideløbende med, at de vælger en faglig problemstilling

I kapitlet præsenterer vi desuden data, der viser, at bestemte fagkombinationer er mere hyppige

end andre. På stx er kombinationen af engelsk og historie mest hyppig, mens det på hhx er kom-

binationen af afsætning og virksomhedsøkonomi. Både elever og vejledere er optaget af at vælge

fagkombinationer, der er oplagte, og som kalder på hinanden. Vejlederne vejleder i tråd hermed

eleverne væk fra vanskelige kombinationer, hvor fagene er langt fra hinanden og derfor mindre

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplagte. Nogle elever oplever, at deres valg af fag er mere eller mindre givet på forhånd, fordi de

vurderer, at de er nødt til at styre uden om en række fag, som de er fagligt udfordrede og usikre

i. Andre elever oplever at have flere muligheder.

I dette kapitel har vi også set nærmere på, hvordan eleverne arbejder med at vælge en faglig

problemstilling at skrive om, og vi beskriver, hvad elever og vejlederne vurderer, skal være styren-

de for elevernes valg. Eleverne træffer valget i en dynamisk og cirkulær proces, hvilket de oplever

vidt forskelligt. Hvor nogle elever oplever den læring, der er i processen, som spændende, synes

andre, at den udløser fortvivlelse og modløshed. Valg og omvalg synes at have omfattende kon-

sekvenser for elever, der er så fagligt udfordrede i en del fag, at de i praksis føler sig tvunget til at

vælge bestemte fagkombinationer. De fagligt stærke elever har modsat bedre betingelser for at

vælge om og overveje nye muligheder, hvis de i samarbejde med deres vejledere vurderer, at der

alligevel ikke er kød nok på det emne, som de først havde kastet sig over.

Endelig er dette kapitel også gået tæt på vejledernes samarbejde og har set på, hvordan de brin-

ger deres flerfaglige eller tværfaglige samarbejde i spil i SRP-processen. En central del af den vej-

ledning, der foregår forud for udarbejdelsen af problemformuleringen består i at forberede ele-

verne på at kombinere to fag i en samlet opgave og få fagene til at spille sammen på en hen-

sigtsmæssig måde. 24 % af stx-eleverne og 21 % af hhx-eleverne oplever i mindre grad eller slet

ikke, at vejledningen forberedte dem på at kombinere de to fag, de havde valgt. Derudover her-

sker der to relativt forskellige forståelser af, hvad det vil sige at kombinere to fag i én opgave, og

vejlederne tolker læreplanens krav på dette punkt forskelligt. Nogle vejledere er optaget af at få

det tværfaglige element til at fungere og ser dette som hele essensen i SRP. Andre vejledere ser i

højere grad SRP som en flerfaglig opgave, hvor det ene fag bakker det andet op, og hvor tvær-

faglige fællesmængder bliver betragtet som en bonus, der bedømmelsesmæssigt hæver elevens

karakter.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En selvstændig opgave

Selvstændighed er en hjørnesten i SRP. Ifølge læreplanen skal eleverne arbejde ”selvstændigt

med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknyt-

ning til deres studieretning”. Læreplanens krav om selvstændighed er samtidig todelt: Eleverne

skal på den ene side

demonstrere

, at de kan arbejde selvstændigt med et større projekt. På den

anden side skal SRP også medvirke til, at eleverne gennem arbejdet med projektet

udvikler

styrker

deres kompetencer med hensyn til at arbejde selvstændigt. Eleverne skal altså demonstre-

re, men også udvikle selvstændighed.

Undervejs i SRP tilbydes eleverne vejledning. Vejledernes formelle rolle er, jf. læreplanen, at facili-

tere elevernes læringsproces ved at give ”gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med

projektet”. Men vejledernes rolle er i praksis en sammensat størrelse, idet de skal balancere deres

vejledning mellem på den ene side at give plads til og mulighed for, at eleverne udviser selvstæn-

dighed i arbejdet med SRP, men samtidig, på den anden side, understøtte eleverne i at gennem-

føre SRP bedst muligt.

I dette kapitel ser vi nærmere på, hvilke tanker vejlederne gør sig om balancen mellem styring og

selvstændighed, og på, hvordan eleverne gør brug af og oplever den SRP-vejledning, de har mu-

lighed for at få. Kapitlet er struktureret i tre afsnit. De to første afsnit beskæftiger sig med balan-

cen mellem vejledernes styring og elevernes selvstændighed. Kapitlets tredje afsnit handler om

elevernes brug af familie og netværk i arbejdet med SRP.

5.1

Udbudsstyret og efterspørgselsbestemt vejledning

Læreplanen lægger op til, at eleverne er primus motor i deres eget projekt, idet det, som det

hedder i vejledningen til læreplanen, ”er eleven, der skal være den aktive. Det er eleven, der skal

formulere spørgsmål, disponere stoffet og finde materiale, mens vejledernes rolle er at påpege

svagheder, andre disponeringsmuligheder af stoffet, komme med nye synsvinkler m.v.”. Der

lægges altså op til, at vejleders rolle har en mere faciliterende end en styrende karakter. I praksis

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

varetager vejlederne i denne undersøgelse deres vejlederrolle på forskellig vis, ligesom det også

varierer, hvordan vejlederne står til rådighed for eleverne.

Når vi ser på balancen mellem styring og selvstændighed i arbejdet med at vejlede, kan vi se, at

vejlederne placerer sig i en form for kontinuum, der spænder vidt. I den ene ende finder man vej-

ledere med et stort fokus på behovet for vejlederstyring, og i den anden ende vejledere, der pri-

mært fokuserer på elevernes selvstændighed. Vejlederne i undersøgelsen placerer sig alt i alt

mange forskellige steder i dette kontinuum, afhængigt både af deres forståelse af egen rolle og

den vejlederopgave, de skal udføre, og af, hvilke konkrete elever de vejleder.

Hvis vi kigger nærmere på, hvordan vejlederne placerer sig i dette kontinuum, kan vi identificere

to forskellige overordnede typer af tilgange til SRP-vejledningsopgaven og til det at stå til rådig-

hed som vejleder. De to tilgange benævner vi i det følgende hhv. en ”udbudsstyret vejlednings-

praksis” og en ”efterspørgselsbestemt vejledningspraksis”. Af datamaterialet kan vi se, at det har

betydning for elevernes brug af og kontakt til vejlederne, hvorvidt vejlederne har den ene eller

den anden tilgang til deres opgave med at vejlede. Dette beskriver vi nærmere i afsnittene neden-

for. Vi beskriver dels vejledernes tanker om og overvejelser over deres rolle og deres tilgængelig-

hed som vejledere, dels elevernes oplevelse af muligheden for at få vejledning.

De to tilgange til vejledningen beskrives hver for sig, vel vidende at grænserne mellem dem ikke

er statiske.

5.1.1

Vejlederne vil bruges, men står til rådighed på forskellige måder

I læreplanen står der, at skolens rektor ved tilrettelæggelse af vejledningen skal sikre, ”at eleven

kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen”. Skolen

og vejlederne har ikke en formel forpligtelse til at sikre, at eleverne benytter sig af den vejledning,

som skolerne stiller til rådighed. De interviewede vejledere giver dog udtryk for, at de ønsker, at

eleverne skal bruge dem som vejledere, og at de opfordrer dem til at opsøge dem. Citatet neden-

for er et eksempel på dette:

Jeg siger: ”Spørg os så meget som muligt om alting. Skriv til mig. Spørg mig på gangene,

og kom for guds skyld om onsdagen.”

Uanset hvilken vejledningspraksis vejlederne udøver, er det fælles for dem, at de opfordrer deres

elever til at gøre brug af den vejledning, de kan få. Et tilsvarende billede tegner sig i spørgeske-

maundersøgelsen blandt elever, der viser, at langt størstedelen af eleverne oplever, at vejlederne

opfordrede dem til at bruge vejledningen så meget som muligt. Som det fremgår af nedenståen-

de tabel, svarer 85 % af både stx- og hhx-eleverne, at vejlederne i høj eller nogen grad har op-

fordret dem til at bruge vejledningen så meget som muligt. 15 % af eleverne på både hhx og stx

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svarer, at vejlederne i mindre grad eller slet ikke har opfordret dem til at bruge vejledningen så

meget som muligt.

Tabel 18

I hvilken grad opfordrede din vejleder eller dine vejledere dig til at bruge vejledningen

så meget som muligt? (n = 915)

Uddannelsestype

Stx

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

58 %

27 %

11 %

100 %

Hhx

58 %

27 %

11 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Note: Spørgsmålet ”I hvilken grad forberedte vejledningen dig på at kombinere de to fag i opgaven?” er kun stillet

til de elever, der modtog vejledning i skriveperioden.

Vores samlede datamateriale peger på, at vejlederne opfordrer deres elever til at bruge vejlednin-

gen, idet fremmøde er en forudsætning for, at vejlederne kan støtte eleverne til at skrive et godt

SRP. Men datamaterialet indikerer også, at ikke alle elever oplever, at de har fået tilstrækkelig vej-

ledning.

Tabel 19 og 20 illustrerer, hvad stx- og hhx-eleverne har svaret.

Tabel 19

Synes du, alt i alt, at du fik tilstrækkeligt vejledning i perioden op til udlevering af din

opgaveformulering? (n = 1.236)

Uddannelsestype

Stx

Nej

Ved ikke

Total

78 %

21 %

100 %

Hhx

76 %

24 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 20

Synes du, at du fik tilstrækkeligt vejledning under skriveperioden? (n = 1.102)

Uddannelsestype

Stx

Nej

Ved ikke

Total

75 %

23 %

100 %

Hhx

75 %

24 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Note: Det er kun de elever, der har svaret, at de modtager vejledning i løbet af skriveperioden, der har svaret på

dette spørgsmål.

Tabel 19 og 20 illustrerer, at flertallet af de elever på stx og hhx, der har svaret på spørgsmålene,

vurderer, at de har modtaget tilstrækkelig vejledning, både i perioden op til udlevering af opgave-

formulering og i løbet af skriveperioden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at elever, der har

svaret, at de ikke modtog vejledning i løbet af skriveperioden, ikke har svaret på spørgsmålet om,

hvorvidt de synes, at de fik tilstrækkelig vejledning i løbet skriveperioden. Det indebærer naturlig-

vis, at de elever, der ikke modtog vejledning i løbet af skriveperioden, sagtens kan have haft et

ønske om at modtage vejledning.

I vores nærmere analyse af data har vi specifikt interesseret os for, om der er forskel på, hvordan

elever fra uddannelsesvante og ikke-uddannelsesvante hjem svarer på spørgsmål om, hvorvidt de

synes, at de fik tilstrækkelig vejledning hhv. i perioden op til udlevering af deres opgaveformule-

ring og i løbet af skriveperioden. Vores resultater giver os anledning til at konkludere, at der ikke

er store forskelle at spore i de to elevgruppers svar: 79 % af eleverne fra ikke-uddannelsesvante

hjem vurderer, at de fik tilstrækkelig vejledning i perioden op til udlevering af deres opgavefor-

mulering, mens 76 % af eleverne fra uddannelsesvante hjem vurderer, at de fik tilstrækkelig vej-

ledning i perioden op til udlevering af deres opgaveformulering. 77 % af eleverne fra ikke-

uddannelsesvante hjem vurderer, at de fik tilstrækkelig vejledning i løbet af skriveperioden, mens

76 % af eleverne fra uddannelsesvante hjem vurderer, at de fik tilstrækkelig vejledning i løbet af

skriveperioden. Vi kan altså konkludere, at mere end en femtedel af alle elever, uanset baggrund,

svarer nej til, at de oplever, at de har fået tilstrækkelig vejledning.

Retter vi igen opmærksomheden mod vores kvalitative data, kan vi bemærke, at vejlederne –

uanset vejledningspraksis – har et ønske om, at de elever, de vejleder, rent faktisk skal benytte sig

af vejledningen. Af interviewene med vejlederne fremgår det dog tydeligt, at der hersker nogle

grundlæggende forskellige holdninger til, hvordan man som vejleder tackler situationen med at

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

få eleverne til at benytte sig af vejledningen bedst muligt: Hvordan står man bedst til rådighed for

sine elever? Er det vejledernes opgave at opsøge eleverne, eller er det elevernes opgave at opsøge

vejlederne? Tager vejlederne en form for styring, eller lader de elevernes selvstændighed fylde

mere? De to forskellige holdninger og tilgange til vejledningen – den udbudsstyrede og den ef-

terspørgselsbestemte – ser vi på i det følgende. Vi vil indledningsvist bemærke, at der er tale om

en analytisk skelnen mellem to praksisformer, og at nogle af vejlederne bevæger sig i et kontinu-

um alt afhængigt af deres blik på elevernes forudsætninger og behov for stram styring fra vejle-

deren eller rum og selvstændighed til selv at være opsøgende over for vejlederen.

5.1.2

Den udbudsstyrede vejledningspraksis

Nogle af vejlederne, der deltager i denne undersøgelse, er kendetegnet ved, at de udøver en høj

grad af styring over for deres elever. De lægger vægt på, at de som vejledere er nødt til at være

opsøgende over for i hvert fald nogle grupper af elever, fordi de ikke selv får taget kontakt eller

får brugt vejlederne på en hensigtsmæssig måde.

Disse vejledere udøver det, som vi har valgt at betegne som en udbudsstyret vejledningspraksis.

De udbyder deres vejledning ved at fastlægge bestemte vejledningsmoduler, hvor de står til rå-

dighed på skolen. De kommunikerer desuden klart til deres elever, at de forventer, at eleverne

møder op til vejledning, uanset om de har specifikke spørgsmål eller ej.

Det er dog som tidligere nævnt ikke altid, at eleverne møder op til vejledningen, og ifølge lærer-

ne er der typisk tale om, at netop de elever, der har størst behov for støtte, ikke møder op. Som

en vejleder formulerer det, gælder det allerede i den tidlige vejledning umiddelbart efter valg af

fag og tildeling af vejleder, at ”dem, der ikke kommer til vejledning, typisk er de svageste, og det

er jo dem, der egentlig har allermest brug for vejledning”.

Der er forskel på, hvor opsøgende vejlederne er over for de elever, der ikke møder op til vejled-

ning. Vejlederne, der praktiserer en udbudsstyret tilgang til vejledningen, italesætter en særlig

opmærksomhed over for at holde hånd i hanke med de fagligt udfordrede elever, og det inde-

bærer blandt andet, at de dels er opsøgende og dels kommunikerer tydelige forventninger til ele-

verne om, at de skal bruge vejledningen.

Et synspunkt, der bliver rejst blandt de lærere, der vurderer, at særligt de fagligt udfordrede ele-

ver har brug for ekstra støtte og styring, er, at læreplanen er for ambitiøs, i forhold til hvor mod-

ne mange af deres elever er både fagligt og personligt. Der er, ifølge disse lærere, et misforhold

mellem læreplanens krav til, hvad eleverne skal kunne, og hvad de oplever, at mange af eleverne

rent faktisk kan. En stx-vejleder citeret herunder præsenterer et sådant syn:

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Min personlige holdning er, at jeg synes, det er en kæmpe, kæmpe mundfuld, og retorik-

ken i læreplanen er jo vældig. Hvis de [eleverne] kunne leve op til bare noget af den, så

ville jeg godt skippe de første par år på uni.

Vejledere, der udtrykker denne holdning, påpeger, at en del elever ikke har den tilstrækkelige vi-

den og kunnen til selvstændigt at gennemføre et stort, tværfagligt projekt som SRP. Nogle elever

er rigtig dygtige og har knækket koden, men der er også elever, for hvem koden ikke er knæk-

ket, og som går i gymnasiet, selvom det er meget vanskeligt for dem. Nogle af eleverne har ifølge

stx-vejlederen citeret ovenfor ikke evnerne til at arbejde selvstændigt og til at fordybe sig på den

måde, som læreplanen foreskriver. Netop denne problemstilling oplever nogle af de vejledere, der

praktiserer den udbudsstyrede form for vejledning, som afgørende for deres tilgang til vejlederrol-

len, for, som stx-vejlederen formulerer det, så er man ”jo nødt til som lærer at agere i den virke-

lighed, der nu er, og den er altså lidt anderledes end det, der står i læreplanerne”.

Også en hhx-vejleder sætter ord på, at nogle elever har behov for vejledere, der har en opsøgen-

de tilgang til dem:

Jeg synes, at man må gøre sig klart, at vi har en opgave i forhold til at fastholde en kon-

takt. Eleverne, i hvert fald på en skole som den her, har meget forskellige forudsætninger,

og vi har nogle, der har et stort behov for struktur og opmærksomhed. Og det må man så

prøve at tilgodese. […] Der er simpelthen nogle, der har svært ved at magte det.

Vejledere, der italesætter det som deres opgave at være opsøgende for at holde deres elever på

sporet, begrunder, ligesom vejlederne citeret ovenfor, deres tilgang med elevernes manglende

evne til selv at strukturere SRP-processen. SRP er, ifølge disse vejledere, et særligt tilfælde på

grund af dets store omfang. Omfanget gør, at fagligt usikre elever, typisk fra ikke-

uddannelsesvante hjem, har et behov for løbende at fastholdes i form af opsøgende vejledere,

der udbyder vejledning på en mere systematisk og fastlagt måde.

Af elevinterviewene kan vi se, at det kan virke lettere for eleverne at møde op til den udbudssty-

rede vejledning, hvor vejlederen står til rådighed i bestemte tidsrum, end til den mere efterspørg-

selsbestemte vejledning, hvor eleverne selv skal opsøge vejlederen for at bede om vejledning. Ele-

verne fortæller, at de typisk henvender sig til den vejleder, de finder mest imødekommende, og

som selv har en tilgang, hvor de opsøger eleverne med henblik på at indgå aftaler om vejledning.

Fx forklarer en elev, at han gør flittigt brug af sin ene vejleder, der har faste vejledningsmoduler,

som man kan møde op til, mens han tøver med at tage kontakt til sin anden vejleder.

Når eleverne henviser til, at de kan tøve med at tage kontakt til en vejleder, der er mindre opsø-

gende og ikke har en udbudsstyret vejledningspraksis, handler det blandt andet om, at man ikke

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

altid går til vejledning med et specifikt spørgsmål på læben. En elev fortæller fx, hvordan hun gør

flittigt brug af sin ene vejleder, der har fastlagte vejledermoduler hver uge, fordi ”det er rart at

have vejledning og snakke, selvom man ikke har spørgsmål, for man får jo gode inputs”, mens

hun er mere tilbageholdende over for sin anden vejleder, da hun ikke har præcist formulerede

spørgsmål, hun kan henvende sig med. Interviewene med eleverne tyder således på, at det har en

betydning, hvor opsøgende vejlederen selv er, for, hvordan eleverne vælger at bruge vejlederen.

Jo mere opsøgende vejlederne er, og jo mere de opfordrer deres elever til at møde op til vejled-

ning, desto lettere synes det at være for eleverne at rette henvendelse til dem.

5.1.3

Den efterspørgselsbestemte vejledningspraksis

Nogle af vejlederne, der indgår i denne undersøgelse, praktiserer en anden tilgang til deres vej-

ledning end den ovenfor beskrevne. De placerer sig et andet sted i førnævnte kontinuum og har i

højere grad fokus på læreplanens krav om, at eleverne skal udvise selvstændighed, end på at ind-

tage en mere styrende vejlederrolle, når eleverne ikke selv henvender sig. Disse vejledere praktise-

rer det, som vi har valgt at benævne en mere efterspørgselsbestemt tilgang til det at være vejle-

der. De taler i højere grad om vejledning som en mulighed, eleverne kan ty til, hvis de får brug for

det. De lader det, som en vejleder fortæller, være op til eleverne at henvende sig, og det betyder i

praksis, at man som vejleder ”ikke helt ved, hvor opsøgende eleverne bliver”.

Vejledere, der udøver en efterspørgselsbestemt vejledningspraksis, opfordrer på den ene side de-

res elever til at opsøge dem, hvis de har brug for vejledning, men tager ikke selv yderligere kon-

takt og sætter ikke tiltag i værk for at opsøge elever, der ikke henvender sig af sig selv med ønske

om vejledning. Vejlederne beskriver i interviewene, at de ser det som elevens eget ansvar at tage

kontakt – fx forklarer en stx-vejleder følgende, da vi under interviewet spørger ind til, hvordan

han fastholder de elever, han vejleder:

Det [at fastholde eleverne] ser jeg ikke som min rolle, og jeg har heller aldrig haft proble-

mer med det. Det er eleverne selv, der spørger efter vejledning. Og de elever, der ikke be-

der om vejledning, de har fået mindre [vejledning] og har nok også klaret sig lidt dårligere.

Det må være eleverne, der tager initiativet. Der er jo rigeligt at lave i forvejen med opgave-

formuleringer, litteratur osv. Så man kan ikke rende og prikke alle elever på skulderen. Der

er jo masser af arbejde i forvejen.

De vejledere, der udøver en mere efterspørgselsbestemt vejledningspraksis, er kendetegnet ved,

at de, som vejlederen citeret ovenfor, overordnet ikke ser det som deres opgave at holde deres

elever på sporet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse vejledere ikke alene lægger vægt

på principielle overvejelser over elevernes selvstændighed, når de sætter ord på deres tilgang. De

begrunder den også, som vi ser et eksempel på i ovenstående citat, med praktiske forhold som

en oplevelse af manglende tid.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eleverne giver i interviewene udtryk for, at de er opmærksomme på, at der er stor forskel på,

hvordan deres vejledere står til rådighed. Fx forklarer en elev, at han har to vejledere med hver

deres tilgang til vejledningsopgaven og dermed hver deres måde at indgå aftaler på. Hvor hans

ene vejleder har udbudt faste vejledningstider, som man kan booke på Lectio, skal man henvende

sig personligt til den anden vejleder for at lave en aftale. Det betyder i praksis for eleven, at han

jævnligt har brugt vejlederen med bookingsystemet, mens han har en mere forsigtig eller tilbage-

holdende tilgang til sin anden vejleder.

En anden begrundelse, som de vejledere, der i mindre grad er opsøgende over for de elever, de

vejleder, giver, er, at manglende kendskab til eleverne og manglen på løbende kontakt i hverda-

gen besværliggør kontakten mellem vejleder og elev. Datamaterialet viser, at kendskabet mellem

vejleder og elev har betydning for vejlederens mulighed for at fastholde eleverne, ligesom det har

betydning for omfanget af den vejledning, eleverne får. Det er en pointe, der træder frem på

tværs af interviewene med vejlederne. Nogle vejledere gør opmærksom på, at deres kontakt med

eleverne i fagene til hverdag har betydning for, om de fastholder og engagerer eleverne mellem

vejledningsmodulerne. En vejleder forklarer:

Jeg spørger, hvordan det går, og hvad de har kigget på. Jeg har dem jo i timerne alligevel.

Der er det jo lettere, når jeg har dem i timerne. Jeg ville nok have svært ved at engagere

elever, jeg ikke har til hverdag.

Vejledernes daglige kontakt med eleverne har også betydning for omfanget af vejledningen. Ele-

ver, der har deres vejleder til daglig, får, ifølge flere af vejlederne, også mere vejledning. En vejle-

der siger:

Jeg har haft et helt hold på 20 elever, som jeg slet ikke kendte. Det gjorde det lidt svært,

især i forhold til kontakten. Når de ikke dukker op og sådan. For sidste år, hvor det var de

elever, jeg har til daglig, da kunne jeg jo godt få dem til at agere, fordi jeg ser dem hver

dag. Så kan jeg jo bare lige hurtigt sige ”husk lige den der artikel eller det der tv-program i

aften”. Det er der jo meget mere af, når man kender dem og har dem til daglig.

De elever, vi har interviewet, lægger tilsvarende vægt på, at det har stor betydning for dem at få

deres egne faglærere som vejleder. Det overvejende indtryk på baggrund af interviewene med

elever, der havde fået en anden vejleder end deres egen lærer, var, at det påvirker elevernes, især

de fagligt udfordrede elevers, oplevelse af vejledningen negativt. Nogle af de ting, der kan være

svære, som eleverne nævner, er, at det kan være sværere at tage kontakt, hvis man ikke kender

sin vejleder forinden, og det kan være rart for eleverne at vide, at lærerne kender til deres styrker

og svagheder på forhånd, og at de kan tilpasse deres vejledning til netop deres niveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I spørgeskemaundersøgelsen blandt elever har vi interesseret os for at få indblik i, hvor mange

elever der har haft deres undervisere som vejleder. Tabel 21 viser svarfordelingen for elever, der

har haft to vejledere, mens tabel 22 viser svarfordelingen for elever, der har svaret, at de kun har

haft én vejleder.

Tabel 21

Hvor mange af dine vejledere har du også haft som underviser? (n = 1.157)

Uddannelsestype

Stx

Begge mine vejledere

En af mine vejledere

Ingen af mine vejledere

Total

61 %

35 %

100 %

Hhx

81 %

18 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Som det fremgår af tabel 21, kan vi på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt elever

konstatere, at 61 % og 81 % af hhv. stx- og hhx-eleverne har haft begge deres vejledere som

undervisere, mens hhv. 35 % og 18 % har haft en af deres vejledere som underviser. 4 % af stx-

eleverne svarer, at de ikke har haft nogen af deres vejledere som underviser. Retter vi opmærk-

somheden mod tabel 22, der viser svarfordelingen for de elever, der kun har haft én vejleder, ser

billedet en smule anderledes ud. For disse elevers vedkommende har 15 % og 11 % af hhv. stx-

og hhx-eleverne ikke haft deres vejleder som underviser.

Tabel 22

Havde du også haft din vejleder som underviser? (n = 78)

Uddannelsestype

Stx

Nej

Total

85 %

15 %

100 %

Hhx

89 %

11 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Hvor vi på baggrund af elevernes svar på, om de har haft deres vejledere som undervisere, kan

konkludere, at langt de fleste stx- og hhx-elever, der skrev SRP i 2013/14, havde mindst én vejle-

der, som de også har haft som underviser, kan vi også bemærke, at en større andel af eleverne,

særligt på stx, har oplevet at have vejledere, som de ikke har haft som undervisere. Set i lyset af

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vores kvalitative datamateriale, der illustrerer, at der kan knytte sig forskellige udfordringer til det

at have vejledere, som man ikke kender, må vi bemærke, at det forhold, at nogle vejledere har

forhåndskendskab til deres elever, mens andre ikke har, kan give anledning til, at eleverne bliver

understøttet på forskellig vis.

5.2

Elevstyret og vejlederstyret vejledning

Hvor vi i afsnit 5.1 har interesseret os for, hvordan vejlederne står til rådighed for deres elever,

fokuserer vi i dette afsnit på selve vejledningssituationen.

De forskellige vejledningssituationer, vi har observeret på de tre deltagende gymnasier, er kende-

tegnet ved, at vejlederne placerer sig forskelligt i et kontinuum mellem vejleder- og elevstyret vej-

ledning. I dette kontinuum genfinder vi det allerede beskrevne skisma, som vejlederne fremhæver

i interviewene: Hvordan giver man som vejleder plads til, at eleverne udviser selvstændighed i

SRP, samtidig med at man understøtter, at eleverne får et maksimalt udbytte af deres arbejdspro-

ces? Hvordan forstår de deres egen og elevernes rolle i SRP?

Nogle vejledere praktiserer overvejende en vejlederstyret vejledning, hvor de i høj grad strukture-

rer elevens arbejds- og tankeproces i forbindelse med SRP og på den måde får en rolle, hvor de

definerer vejledningens indhold. Andre vejledere har generelt en mere elevstyret vejledning, hvor

det langt hen ad vejen er op til eleven at skabe overblik over både proces og indhold i SRP, og

hvor vejledningen er mere abstrakt og uden handlingsanvisninger. Men vejlederne i undersøgel-

sen udtrykker også, at de differentierer deres vejledning og indtager forskellige positioner af-

hængigt af fx elevens motivation, selvsikkerhed og faglige niveau. Vejledernes tilgang kan også

variere over for den samme elev i forskellige faser af SRP-forløbet.

Hvordan vejlederne balancerer mellem styring og selvstændighed, og hvordan de placerer sig i

kontinuummet mellem vejleder- og elevstyret vejledning, medfører forskellige strategier for vej-

ledningen, både for vejlederne selv og for de elever, de vejleder. I dette afsnit retter vi blikket

mod vejledernes og elevernes konkrete roller og strategier i selve vejledningssituationen.

Vi har med udgangspunkt i observationerne og interviewene med vejledere identificeret tre typi-

ske positioner, som vejlederne indtager under vejledningen. De tre positioner, der er identificeret

på baggrund af vejledningens grad af fokus på hhv. styring og selvstændighed, er den

vejleder-

styrede vejledning

, den

faciliterende vejledning

og den

elevstyrede vejledning

. De tre positioner er

overlappende, men behandles hver for sig i dette kapitel, da der er tale om en analytisk skelnen.

Inden vi præsenterer de tre positioner, ser vi på, hvilke forskellige roller eleverne indtager, og

hvilke strategier de gør brug af under vejledningen. Elevernes adfærd i forbindelse med SRP synes

nemlig at knytte sig tæt til den form for vejledning, som vejlederne praktiserer.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.1

Eleverne indtager forskellige roller og gør brug af forskellige strategier

Eleverne bruger vejledningen på forskellige måder og agerer også forskelligt under selve vejled-

ningen. I dette afsnit ser vi nærmere på to forhold omkring elevernes tilgang, der har betydning

for, hvordan vejlederne varetager deres vejlederrolle i SRP: Hvordan forstår eleverne formålet med

vejledningen, og hvilke roller indtager de i vejledningssituationen?

Vores datamateriale peger helt overordnet på, at eleverne oplever formålet med vejledningen for-

skelligt. Vi ser overordnet tre forskellige synspunkter gå igen blandt eleverne. Nogle elever giver

udtryk for, at vejledningen ikke kun er et spørgsmål om at få information fra vejlederen, men og-

så om at give vejlederen information og fortælle så meget som muligt om, hvad de har tænkt sig

at fokusere på, og hvad de synes, er mest spændende. Dette med henblik på, at vejlederne kan

lave den rigtige opgaveformulering til dem. Disse elever beskriver således, at en motivation for at

bruge vejledningen er at gøre et grundigt forarbejde, så vejlederne kan udarbejde en god opga-

veformulering. Andre elever har en anden tilgang til vejledningen og lægger vægt på det udbyt-

te, de oplever at få, hvilket får dem til at tage imod så meget vejledning som muligt. En elev for-

klarer i den sammenhæng:

Jeg vil være 100 % på, at jeg har forstået opgaven. Og når de tilbyder vejledning, kan man

lige så godt tage den. Der kommer jo spørgsmål i løbet af skriveperioden. Og det er rart at

have vejledning og snakke, selvom man ikke har spørgsmål. Man får jo gode inputs. Så for

en sikkerheds skyld.

Endelig lægger nogle af de elever, vi har interviewet, vægt på, at de møder op til vejledningen,

hvis de støder på problemer.

Vores datamateriale peger også på, at eleverne indtager forskellige elevroller under selve vejled-

ningen. Nogle elever udviser en afventende adfærd, og her får samtalen karakter af spørgsmål fra

vejlederen og svar fra eleven. Andre elever er mere proaktive under vejledningen og stiller selv

spørgsmål. Det er typisk de elever, der har forberedt spørgsmål hjemmefra. Et tegn på en proak-

tiv elev er ifølge vejlederne, at eleven skriver ned undervejs og noterer aftalerne.

Der er altså forskel på, hvordan eleverne formulerer spørgsmål til deres vejledere, og dermed er

der også forskel på, hvilken information de får. Dette forhold er interessant i forlængelse af lære-

planens krav om elevernes selvstændige håndtering af SRP og dens fokus på, at vejledning netop

skal være vejledende, men uden at give eleverne svarene. Eleverne synes at have forskellige stra-

tegier til at få et maksimalt udbytte af vejledningssituationen. Nogle elever vælger at stille så

mange spørgsmål som muligt og lader det være op til vejlederne at fortælle, hvis ikke de må sva-

re. Med en elevs ord skal man ”bare spørge løs, og så må det være op til vejlederen at sige stop”.

Op til udleveringen af opgaveformuleringen kan disse elevers spørgsmål fx dreje sig om selve op-

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gaveformuleringens indhold eller vægtning af fagene. Disse elever anvender indimellem også me-

re indirekte spørgeteknikker. Et eksempel herpå er en elev, der viser vejlederen nogle tekster, han

har fundet, for så at spørge, hvilke der er vigtigst, og hvilken han skal bruge mest. Dermed får

han indirekte vurderet teksternes kvalitet og hjælp til en prioritering, som han ellers selv ville skul-

le foretage. Andre elever lader være med at spørge ind til emner, som de fortæller os, at de for-

moder, at deres vejleder ikke må svare på. Man kan forstå denne forskel blandt eleverne som et

udtryk for, at nogle elever forstår at udnytte muligheden for at få viden og hjælp fra vejlederen,

mens det for andre elever er sværere og mere grænseoverskridende at spørge ind til noget, som

de ved, vejlederen kan afvise at tale om.

Det er, som nævnt i indledningen til dette afsnit, ikke kun elevernes roller og måder at bruge vej-

ledningen på, der varierer. Også vejledernes tilgang til vejledningen og selve den type af vejled-

ning, der udspiller sig i mødet mellem vejleder og elev, kan se ud på flere forskellige måder. Her

er det væsentligt at holde sig for øje, at elevens og vejledernes tilgang til vejledning er vævet ind i

hinanden. I det følgende beskriver vi tre forskellige typer af vejledning, som vi har identificeret i

datamaterialet, nemlig den vejlederstyrede, den faciliterende og den elevstyrede vejledning.

5.2.2

Den vejlederstyrede vejledning

Den vejlederstyrede vejledning er kendetegnet ved, at vejlederen er meget instruerende, og at der

i vejledningen gives en høj grad af direkte handlingsanvisning med hensyn til både struktur og

proces. I den vejlederstyrede vejledning tager vejlederne på mange måder eleverne i hånden, og

de viser i høj grad vejen. Vi har set eksempler på dette i alle dele af vejledningsprocessen. Fx kan

vejlederne instruere deres elever i, hvilke konkrete opgaver de skal udføre inden næste vejled-

ning. De kan også tage styringen i forbindelse med elevernes informationssøgning. Nogle vejlede-

re fortæller eleverne, hvilken konkret information de skal søge efter, eller finder selv det meste af

litteraturen til eleverne. De kan også forklare faglige sammenhænge, foreslå en konkret hand-

lingsplan, orientere om, hvad eleven skal huske at være opmærksom på, og give eleverne helt

konkrete anvisninger som ”du skal starte med at læse dette kapitel, og så går du over til den an-

den bog”.

Den vejlederstyrede vejledning har nogle gange karakter af eneundervisning, hvor vejlederen

fungerer som ekspert, der mere er fagformidler end læringsfacilitator. En sådan vejledning består

primært af overlevering af viden fra vejlederen til eleven frem for at anspore eleven til selv at op-

søge denne viden.

Nogle af vejlederne fortæller, at elevens faglige niveau, motivation og selvsikkerhed er afgørende

for, hvor de placerer sig i kontinuummet mellem styring og selvstændighed. De giver udtryk for,

at deres placering kan variere fra elev til elev alt efter elevens behov og forudsætninger. Netop

dette så vi konkrete eksempler på i vores observationer af vejledning. En matematikvejleder gen-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nemførte eksempelvis to meget forskellige vejledningsseancer. Under den ene seance, hvor ele-

vens faglige forudsætninger i faget var dårlige, forklarede vejlederen trin for trin et matematisk

bevis uden at bede eleven om at komme med inputs. Matematikvejlederen talte det meste af vej-

ledningen og fortalte detaljeret, hvordan eleven skulle bruge beviset og få det til at spille sammen

med de andre dele af SRP. Ifølge vejlederen havde eleven svært ved at forstå beviset og se sam-

menhængen mellem bevis og emne, hvilket betød, at eleven spillede en meget lidt aktiv rolle og

ikke selv var med til at formulere svarene. Samme vejleder greb vejledningen anderledes an med

en fagligt stærk elev. Her spurgte vejlederen under gennemgangen af et bevis ofte eleven, hvad

næste trin var, for derefter at bekræfte eller nuancere elevens egne forslag.

Vejlederne i undersøgelsen sætter selv ord på, at de kan indtage forskellige roller og tilpasse gra-

den af styring i deres vejledning. En hhx-vejleder formulerer det således:

Det kommer an på eleven. Jo svagere, jo mere færdige løsninger giver jeg. Hos de stærke

kan det findes frem ved hjælp af diskussioner.

Som citatet illustrerer, giver vejlederne udtryk for, at de indtager en mere styrende rolle over for

fagligt udfordrede elever end over for fagligt stærke elever. Datamaterialet viser, at de griber vej-

ledningen sådan an ud fra et rationale om, at fagligt udfordrede elever kan have svært ved at se-

lektere i den omfattende mængde information, som er tilgængelig, og at de har brug for en me-

re konkret hjælp, både med hensyn til indholdsdelen, med hensyn til afklaring af fokus og med

hensyn til styringen af selve opgaveprocessen.

Nogle vejledere beskriver også, at de viser deres fagligt udfordrede elever eksempler på tidligere

års opgaver, så det bliver mere konkret for eleverne, hvordan en endelig SRP kan se ud. Andre

vejledere gør, ud fra samme tankegang, meget ud af at tydeliggøre, hvad de forventer i en opga-

ve som denne, og hvad de forventer, at deres elever kan vise i deres opgave.

Analysen af elevernes interview peger på, at de elever, der modtager det, vi betegner som en vej-

lederstyret vejledning, beskriver vejledningen med mere positive termer end de elever, der mod-

tog, hvad vi senere i dette kapitel betegner som en mere elevstyret vejledning. Vores analyse af

datamaterialet viser, at eleverne ikke har oplevelsen af, at den ovenfor beskrevne vejledning er for

styrende. De interviewede elever giver derimod udtryk for, at de finder vejledningen tryg. Elever-

ne oplever heller ikke en meget vejlederstyret vejledning som en hindring for, at de kan arbejde

selvstændigt eller demonstrere deres selvstændighed, og ingen af eleverne giver udtryk for, at

vejledningen havde været

for

vejlederstyret. Eleverne beskriver derimod den vejlederstyrede vej-

ledning som ”støttende” og ”tryg”, hvilket følgende citater illustrerer:

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Min vejleder] er meget støttende. Det gør en mere tryg, men han er også med til at skub-

be en videre ved at finde materiale. Og han har helt sikkert også forventninger, det skal

han jo. Men hovedsageligt støttende.

Jeg føler mig i trygge hænder, han kan hjælpe og guide mig, hvis der er noget, jeg synes,

er svært.

Selv når elever modtager den form for vejledning, der er kendetegnet ved at være vejlederstyret,

ser vi, at de kan finde på at efterspørge endnu mere styring fra vejlederen. Enkelte, særligt fagligt

udfordrede elever, giver udtryk for et ønske om, at vejlederne i endnu højere grad tager styringen

og giver dem en meget konkret hjælp.

5.2.3

Den faciliterende vejledning

En anden type vejledning, som vi observerede på de tre deltagende skoler, har en mere facilite-

rende karakter. I den faciliterende vejledning er vejlederne også til en vis grad styrende, men det

foregår på en mere indirekte måde. Vejlederne søger at inspirere eleverne, men uden direkte at

udstikke retningen med konkrete handlingsanvisninger. Vi observerede fx en vejleder, der fortalte

en elev: ”Husk, at jeg tit kan blive meget glad for ét ord, som jeg analyserer en masse. Det må du

meget gerne blive inspireret af.”

Denne vejledningstilgang lægger sig op ad, hvordan vejledningen er tænkt i læreplanen, hvor vej-

lederne skal give gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Vejlederne er

her mindre instruerende og stiller flere krav til elevernes selvstændige opgaveløsning, end det er

tilfældet i den vejlederstyrede tilgang. Det er i høj grad eleverne selv, der skal formulere svarene.

Vejledningen var derfor primært støttende og spørgende med den hensigt at anspore eleven til

selvstændigt arbejde. Man kan betegne vejledningen som hjælp til selvhjælp.

Den faciliterende vejledning lægger med hjælpespørgsmål og gode råd fundamentet for elevens

eget videre arbejde. Nogle vejledere stiller fx hjælpespørgsmål for at guide eleven i analysen af

vedkommendes faglige problemstilling. En vejleder betegner dette som ”ført spørgning”, hvor de

gennem spørgsmål guider eleven videre eller i en bestemt retning. Det kan være spørgsmål som

”har du tænkt på vægtningen mellem fysik og matematik?” og ”har du tænkt over, hvordan du

skal gribe dette an?”. Spørgsmålene lod særligt til at plante ideer hos elever, der ikke selv tager

initiativ, og hos elever, der er uafklarede, og som har brug for hjælp til emneafgrænsning, men

nogle vejledere bruger denne form for spørgsmål til alle typer af elever og på alle stadier i vejled-

ningen. Nogle elever efterspørger i den sammenhæng mere konkrete svar fra deres vejledere.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vejleder fortalte, at han primært er nysgerrigt spørgende, men også kan finde på selv at kom-

me med svarene, så det ikke alene er eleven, der med vejlederens ord ”løser gåden”. Vejlederne

er i den forstand medansvarlige, men det er eleven, der har hovedansvaret for at løse opgaven.

5.2.4

Den elevstyrede vejledning

Den tredje type vejledning, vi har identificeret, er den

elevstyrede

vejledning, hvor vejlederne ikke

udstikker nogen handlingsanvisninger og generelt har en meget tilbageholdende rolle. I sådanne

vejledningssituationer tildeles eleven det fulde ansvar. Vejlederen lader det langt hen ad vejen

være op til eleven selv at skabe overblik over både proces og indhold i SRP.

I forbindelse med observationerne af elevstyrede vejledningsseancer så vi blandt andet vejledere,

der i stor udstrækning benytter sig af abstrakte formuleringer, hvor de fx opfordrer eleven til at

finde ud af, hvad vedkommende vil, eller til at søge mere information uden at komme med kon-

krete forslag til, hvordan eleven kan finde denne information. Nogle af de meget elevstyrede vej-

ledninger er også kendetegnet ved, at kravene til opgaven ikke bliver italesat eksplicit, men mere

fremgår implicit uden at blive konkretiseret. I nogle tilfælde heller ikke, hvis eleven selv efterspør-

ger yderligere hjælp.

Nogle vejledere vælger at have en meget elevstyret tilgang til deres vejledning mere eller mindre

uafhængigt af elevens faglige niveau. I disse tilfælde betoner vejlederne den selvstændige dimen-

sion ved SRP. Disse vejledere repræsenterer en strategi, hvor det i langt overvejende grad er ele-

vens eget ansvar at sikre fremdrift i projektet og tage initiativet. Og jo bedre eleven er forberedt

til vejledningen, desto mere tid og desto flere ressourcer afsætter vejlederne til eleven. Kommer

eleven ikke med noget og er uforberedt, ”bruges der ikke så mange kræfter på vedkommende”,

forklarer en hhx-vejleder. Denne tilgang bunder i overvejelser over, hvordan eleven bedst lærer og

oplever fremdrift. Hhx-vejlederen fortæller videre:

Vi er nødt til at give lidt slip. De går jo i 3. g nu. Og hvis de skal videre i uddannelsessyste-

met, så er de altså på helt egen hånd. De er nødt til at lære, at der altså ikke er nogen, der

hele tiden holder hånden over dem. De bliver nødt til at være initiativtagere. Det er det,

både DIO og SRP handler om. At få dem til at blive studerende i stedet for elever, især i

3. g.

Som citatet viser, lægger vejlederen stor vægt på læreplanens fokus på, at eleven selv skal tage

initiativ i vejledningssituationen og i opgaveskrivningen. Men som en anden vejleder bemærker,

har skolerne ikke nødvendigvis forud for SRP arbejdet systematisk med at klæde eleverne på til at

håndtere den høje grad af selvstændighed, som de skal mestre i SRP.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datamaterialet viser, at der kan opstå en række udfordringer, når en vejleder vælger en gennem-

gående elevstyret tilgang til vejledning, uafhængigt af elevens faglige niveau. I vores observatio-

ner af vejledning så vi eksempler på, at der ikke sker en tilpasning i situationer, hvor eleven tyde-

ligt udtrykker en manglende forståelse af, hvad det vil sige at gennemføre SRP. I nogle af disse

situationer gav vejlederen i stedet udtryk for en forventning om, at eleven selv blev afklaret og

selv måtte løse problemet, hvilket nedenstående udsagn sagt til elever i vejledningssituationen er

eksempler på:

Du skal virkelig gå i gang med at læse, du skal læse meget og finde ud af, hvad du vil.

Det er der ingen, der synes noget om, andre end dig selv – vi synes først noget, når vi ser

den færdige opgave.

Analysen af det kvalitative datamateriale viser, at elevernes oplevelse af den elevstyrede vejled-

ning er mere polariseret end deres oplevelse af den vejlederstyrerede vejledning. Særligt de fag-

ligt stærke elever trives med en mere elevstyret vejledning, som de finder spændende, og de

fremhæver, at det er fedt, at det er selvstudie, og at de kan fordybe sig, og at de føler, de magter

opgaven. Andre elever, særligt de fagligt udfordrede, oplever den elevstyrede vejledning som util-

strækkelig og svær at håndtere. At nogle elever har svært ved at håndtere en høj grad af elevsty-

ring, er en af de udfordringer, som står centralt i analysen af det kvalitative datamateriale. En elev

fortæller, at han gerne ville have haft mere styring:

Til på mandag skal jeg så have skrevet, hvilken film jeg bruger, og finde noget mere littera-

tur. Jeg troede, de ville hjælpe mig til vejledningerne med sådan noget. Nu er det mig, der

skal finde artikler. Det har jeg ikke gjort før. Jeg håber, bibliotekaren vil hjælpe mig.

Eleven havde svært ved at håndtere selvstændigheden og forventede mere styrende vejledning.

Det var uklart for ham, hvilke krav der stilledes til ham, og hans opfattelse af selvstændighed ad-

skiller sig fra hans vejlederes. Dette gælder i særlig grad fagligt udfordrede elever, men vi så også

eksempler på, at elever uden særlige faglige udfordringer også havde svært ved at håndtere en

meget elevstyret vejledning, hvis de fx stødte på problemer undervejs i processen.

5.2.5

At tilpasse vejledningen og have blik for de enkelte elever

Som tidligere nævnt er vejledernes placering i det kontinuum mellem en vejlederstyret og en

elevstyret vejledningspraksis, som vi har stillet op som led i vores analyse af data, ikke et statisk

billede af den enkelte vejleders praksis. Den måde, hvorpå vejlederne balancerer mellem styring

på den ene side og selvstændighed på den anden side, synes i flere tilfælde at være tæt tilpasset

til de elever, de konkret vejleder. Man kan derfor sige, at vejlederne tilpasser deres vejledning og

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har blik for de enkelte elever, når de vælger at placere sig bestemte steder i det omtalte kontinu-

um.

Nogle vejledere giver udtryk for, at de praktiserer en så elevstyret tilgang, som de finder hen-

sigtsmæssig i den enkelte situation. Og det varierer i høj grad fra elev til elev. Hvor de med en vej-

leders ord ”trækker grænsen”, er meget forskelligt, og nogle vejledere giver udtryk for, at det

også kan være svært at trække den det helt rigtige sted. De ønsker en så høj grad af elevstyring

som muligt, men kan opleve det som en udfordring i praksis at balancere vejledningen mellem

det at give eleverne rum til at arbejde selvstændigt, og samtidig understøtte dem i at skrive et

godt SRP. En hhx-vejleder forklarer:

Man skal hele tiden være bevidst om, at man ikke overskrider en grænse, hvor man til sidst

pådutter dem noget, for der ligger trods alt en vigtig øvelse i, at de faktisk selv kan define-

re et emne, de har lyst til at arbejde med.

Vejlederen fortæller videre, at han er bevidst om, at hans vejledning til tider kan komme til at bli-

ve for styrende, i forhold til hvad læreplanen lægger op til. Igen er forklaringen, at en del af ele-

verne med vejlederens ord ”har svært ved at pejle sig ind på noget, og så forfalder man let til den

styrende rolle”.

At vejlederne på forskellig vis tager højde for de enkelte elevers forudsætninger, når de vælger

tilgang til vejledningen og vurderer, hvilken hjælp deres elever har brug for, går igen i datamate-

rialet. Dette gælder dels, som allerede beskrevet, undervejs i vejledningen, men det gælder også i

selve opgaveformuleringen, hvor man med en vejleders ord ”laver opgaven i forhold til elevens

evner”. Flere vejledere sætter ord på, hvordan de i praksis differentierer deres vejledning med blik

for deres elevers forskellighed:

Vi har jo rigtig gode og også ambitiøse elever, og der er vi selvfølgelig ude i noget, hvor vi

skal tilgodese dem med nogle problemformuleringer, der udfordrer dem, dvs. de komplek-

se emner og de sådan bredere ting, der lægger op til, at de selv skal skabe struktur i det.

Ved svage elever bliver man nødt til at være meget præcis, bruge meget præcise ord. De

gode elever kan der åbnes lidt mere op over for. De svage elever må ikke være i tvivl om,

hvilke modeller de skal bruge. For de dygtige er det op til dem at vælge modeller.

Altså, typisk vil man gøre det ved at gøre tingene meget konkrete. Det kan være nogle helt

specifikke materialer, man foreskriver, at de skal ind og behandle. Man prøver at undgå

sådan meget brede problemstillinger, som lægger op til en selvstændig udvælgelse af ting

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i højere grad, end de kan magte. Meget komplekse problemstillinger, altså, det skal man

også prøve at styre uden om med den gruppe her.

Vejledernes praktiske tilgang til vejledningsopgaven i SRP afhænger altså både af deres tolkning

af læreplanen, af deres syn på og forståelse af egen rolle i vejledningen og af de konkrete elevers

forudsætninger og behov for vejledning.

I kapitlets sidste afsnit retter vi vores opmærksomhed mod det forhold, at elevernes behov for

vejledning synes at afhænge af et helt tredje element, nemlig af deres mulighed for at få hjælp

og støtte fra familie og netværk. Vores datamateriale viser, at eleverne ikke kun bruger vejlederne

i forbindelse med deres SRP. De gør også brug af andre i form af familie og netværk. Hvor meget

hjælp de har mulighed for at få, og hvor meget de gør brug af denne mulighed, er dog stærkt

varierende.

5.3

Elevernes brug af familie og netværk

To diskussioner, der er tæt forbundne, har fyldt i den offentlige debat om SRP. SRP bliver for det

første kritiseret for at lægge op til snyd, forstået på den måde, at der har været rejst mistanke

om, at elever fx betaler andre for at lave hele eller dele af deres SRP. Opgaven bliver for det andet

jævnligt omtalt som ”forældreopgaven” – en opgave, der på den ene side tilgodeser ressource-

stærke elever og på den anden side stiller elever fra ikke-uddannelsesvante hjem tilsvarende rin-

ge. En af de antagelser, der bringes i spil, når SRP netop bliver omtalt som en opgave, der lægger

op til, at eleverne modtager hjælp fra andre end deres vejleder, er, at SRP-processens krav om

selvstændighed og studieparathed særligt udfordrer elever fra ikke-uddannelsesvante hjem.

I denne undersøgelse har vi ikke sat os for at undersøge, om det hænger sådan sammen, at ele-

ver snyder sig til en god SRP. Vi kan i dette sidste afsnit imidlertid bruge vores kvantitative materi-

ale til at få indblik i, hvor mange elever der modtager forskellige former for hjælp fra familie og

netværk, og vi kan se nærmere på, hvad eleverne fra de tre deltagende skoler fortæller om deres

skriveproces: Hvem hjælper dem – ud over deres vejledere – med at komme i mål med SRP, og

hvilken betydning har det for deres skriveproces og for kvaliteten af deres opgave, at de modta-

ger hjælp fra familie og netværk?

5.3.1

Betydning af at få støtte, inspiration og hjælp i arbejdet med SRP

Interviewene med de elever, der indgår i denne undersøgelse, vidner først og fremmest om, at

eleverne er forskelligt stillet, hvad angår muligheden for at få hjælp fra familie og netværk. Nogle

elever får, som eleven citeret nedenfor, ingen hjælp, og i disse situationer spiller vejlederne en

ekstra vigtig rolle:

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lige med SRP, så kan jeg ikke [få hjælp]. Jeg har ikke familie eller venner, der kan hjælpe

mig der. Så det er [vejleder], der skal hjælpe mig.

Et centralt budskab går dog igen i interviewene: Elevernes familier vil gerne

støtte

deres barn, der

er i gang med at skrive SRP, også selvom de ikke kan give faglig hjælp. Ikke alle familier har nem-

lig forudsætningerne for at kunne

hjælpe

. En elev opsummerer sin situation i følgende sætning:

Støtte [fra familien] er der meget af, også inspiration, men ikke så meget hjælp.

Den skelnen, som eleven foretager mellem ordene ”støtte”, ”inspiration” og ”hjælp”, går igen i

de resterende interview, der tegner et billede af, at nogle elever primært kan hente støtte, op-

bakning og inspiration hjemmefra, mens andre elever har mulighed for at få en mere direkte fag-

lig og indholdsmæssig hjælp fra familie og netværk. Man kan altså overordnet skelne mellem ele-

ver, der får indirekte og direkte støtte til at gennemføre SRP.

Ser vi først på elever, der får indirekte støtte fra familie og netværk, går det igen i interviewene,

at eleverne oplever, at deres forældre gør, hvad de kan for at

støtte

deres børn, men i sidste ende

er SRP, som en elev udtrykker det, noget, man ”selv må klare”. I nogle tilfælde henviser eleverne

til, at deres forældre ”ikke har nogen uddannelse”, og at de ”taler dårligt dansk”, men at de alli-

gevel kan støtte og opmuntre dem til at gennemføre SRP. Forældrene har fx fokus på, om deres

barn har et roligt sted at arbejde, og de opmuntrer deres barn til at komme i gang og være ved-

holdende. Ifølge nogle elever kan det altså være godt at få hjælp hjemmefra – også i de tilfælde,

hvor familien ikke kan hjælpe direkte. Fx har nogle elever familiemedlemmer, der interesserer sig

for eller har praktisk viden om deres emne, og bare det at have nogen at tale med bliver fremhæ-

vet som en styrke i arbejdet. Ved at have nogen at tale med kan eleverne hente forskellige former

for

inspiration

– også selvom de pågældende familiemedlemmer ikke har nogen teoretisk viden

om emnet. Fx forklarer en elev, der skriver SRP om elbiler, at hun har familiemedlemmer, der

handler med biler, og dem kan hun tale med. En anden elev henviser til, at hans far og morfar

”interesserer sig for første verdenskrig”, og selvom de ifølge eleven ”[nok] ikke er så gode til at

læse opgaven igennem”, er det opmuntrende at have nogen i nærheden, der interesserer sig for

det, man arbejder med.

Vender vi blikket mod nogle af de elever, der får en mere direkte hjælp i deres arbejde med SRP,

kan vi også her konstatere, at hjælp kan dække over mange forskellige ting og komme til udtryk

på mange forskellige måder. Niveauet og specialiseringsgraden i SRP er ifølge eleverne højt, og

det betyder, ifølge eleverne, at man godt kan have veluddannede forældre, der ikke kan hjælpe

med det faglige indhold i SRP. De familiemedlemmer, der ikke ved noget om elevernes SRP-

emne, kan alligevel godt læse korrektur på deres opgave eller hjælpe med at få styr på struktu-

ren, fortæller nogle elever. Endelig henviser nogle af eleverne til, at de har familiemedlemmer,

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der har særlig viden om det specifikke emne, de skriver SRP om. Disse familiemedlemmer kan

hjælpe direkte med det faglige indhold, og de kan fx henvise til god litteratur og tale problemstil-

lingen igennem. Men nogle af de elever, der siger, at de kan få direkte hjælp, fx af en bror, der

læser på universitetet, eller af forældre, der er akademikere, understreger, at de godt kan lide at

løse opgaven selv, og at de derfor ikke gør brug af den hjælp, de ville kunne få, hvis de efter-

spurgte den. Som en elev bemærker, ser han SRP ”som en personlig opgave”. Der synes altså at

tegne sig et komplekst billede af brugen af og betydningen af at få hjælp fra familiemedlemmer.

Der er forskel på, hvordan eleverne er stillet med hensyn til at have mulighed for at trække på

familie og netværk. Samtidig er der stor forskel på, i hvilken grad eleverne ønsker at gøre brug af

de muligheder, de råder over. For at danne os et indtryk af, hvor udbredt det er, at elever får

hjælp fra familie og netværk, retter vi nedenfor opmærksomheden mod resultater fra spørge-

skemaundersøgelsen blandt elever, og i vores nærmere analyse af elevernes svar på spørgsmå-

let

”

Fik du hjælp fra nogle af følgende personer i forbindelse med SRP?” ser vi specifikt på, om

der tegner sig forskellige billeder af den hjælp, som elever fra uddannelsesvante og ikke-

uddannelsesvante hjem svarer, at de har modtaget. Tabel 23 illustrerer svarfordelingen.

Tabel 23

Fik du hjælp fra nogle af følgende personer i forbindelse med SRP?

Forældres uddannelse

Elever fra ikke-

uddannelsesvante hjem

Forældre (n = 1.236)

Nej

Total

Andre familiemedlemmer

(n = 1.236)

Venner og bekendte

(n = 1.236)

Nej

Total

Nej

Total

Personer med stor viden på Ja

det område, jeg skrev om,

fx forskere, virksomheder

mv. (n = 1.235)

Nej

Total

25 %

75 %

100 %

25 %

75 %

100 %

47 %

53 %

100 %

18 %

82 %

100 %

Elever fra uddannelsesvante

hjem

53 %

47 %

100 %

24 %

76 %

100 %

42 %

58 %

100 %

19 %

81 %

100 %

Kilde: Spørgeskema til elever på stx og hhx udarbejdet af EVA og Danmarks Statistik.

Note: Opdelingen i kategorierne Elever fra ikke-uddannelsesvante hjem og Elever fra uddannelsesvante hjem er

beskrevet i appendiks A.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tabellen, vidner elevernes svar om, at der er markant forskel på, hvilken hjælp

elever fra hhv. uddannelsesvante og ikke-uddannelsesvante hjem får fra deres forældre. Svarfor-

delingen viser, at en væsentligt mindre andel af elever fra ikke-uddannelsesvante hjem (25 %)

end elever fra uddannelsesvante hjem (53 %) svarer, at de fik hjælp fra deres forældre.

En nærmere analyse af data viser, at nogle elever (23 % på stx og 24 % på hhx) har svaret nej til

alle fire spørgsmål, forstået på den måde, at de altså slet ikke har modtaget hjælp fra nogen per-

soner i deres familie eller netværk. Af de elever, der har svaret nej til alle fire spørgsmål, kommer

42 % fra ikke-uddannelsesvante hjem, mens 58 % af disse elever kommer fra uddannelsesvante

hjem.

På baggrund af vores kvalitative datamateriale kan vi altså indledningsvist konkludere, at der sy-

nes at være stor forskel på, hvilken form for støtte eleverne kan og vil modtage fra familie og

netværk. På baggrund af det kvantitative materiale kan vi samtidig fastslå, at der er en markant

forskel på, hvilken hjælp elever fra hhv. uddannelsesvante og ikke-uddannelsesvante hjem får fra

deres forældre.

5.4

Opsamling

Selvstændighed er en hjørnesten i SRP, men læreplanens krav om selvstændighed giver også an-

ledning til diskussion og forhandling. Eleven skal både demonstrere og udvikle selvstændighed.

Vejlederne skal balancere deres vejledning, så de på den ene side giver eleverne mulighed for at

udvise selvstændighed og på den anden side hjælper dem til at gennemføre SRP bedst muligt. I

dette kapitel har vi set nærmere på, hvilke tanker vejlederne gør sig om denne balance mellem

styring og selvstændighed. Dels med hensyn til, hvordan de skal stå til rådighed som vejledere, og

dels med hensyn til, hvordan de skal gribe selve vejledningssituationen an.

Vejlederne varetager deres vejlederrolle på forskellig vis, og det varierer, hvordan de står til rådig-

hed for eleverne. Vi har identificeret to typer af overordnede tilgange til SRP-vejledningen: den

såkaldt udbudsstyrede vejledningspraksis, hvor vejlederne blandt andet er opsøgende over for

elever, der ikke selv tager kontakt, og har fastlagt bestemte vejledningsmoduler, som eleverne

skal komme til, og den såkaldt efterspørgselsbestemte vejledningspraksis, hvor det er op til ele-

verne at tage kontakt til vejleder, hvis de oplever at have brug for det. Eleverne er bevidste om

denne forskel og kan opleve, at deres to vejledere har forskellig praksis netop på dette punkt. Det

kan virke lettere for eleverne at møde op til den udbudsstyrede vejledning, hvilket blandt andet

handler om, at man ikke altid går til vejledning med et præcist formuleret spørgsmål på forhånd.

Eleverne kan være i tvivl om, hvornår et spørgsmål er stort nok eller godt nok til at spørge om vej-

ledning, men de oplever at få udbytte af den skemalagte, udbudsstyrede vejledning, selvom de

ikke nødvendigvis har formuleret et spørgsmål på forhånd.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skismaet mellem selvstændighed og styring går igen i selve vejledningssituationen. Her indtager

både vejledere og elever forskellige roller og benytter sig af forskellige strategier. Vi har identifice-

ret tre typiske positioner, som vejlederne indtager i vejledningen, nemlig den vejlederstyrede, den

faciliterende og den elevstyrede vejledning. Den vejlederstyrede vejledning er instruerende og har

en høj grad af direkte handlingsanvisning. I den faciliterende vejledning er vejleder også til en vis

grad styrende. Det foregår dog på en mere indirekte måde, ved at vejleder søger at inspirere ele-

verne uden direkte at udstikke retningen med konkrete handlingsanvisninger. I den elevstyrede

vejledning tildeles eleven det fulde ansvar, og vejleder har en mere tilbageholdende rolle. Disse

tre positioner er ikke statiske. Vejledernes tilgang til SRP-vejledningsopgaven afhænger både af

deres tolkning af læreplanen, deres forståelse af egen rolle i vejledningen og af de forudsætnin-

ger og behov, som de konkrete elever, de vejleder, har.

Eleverne har generelt en oplevelse af, at den vejlederstyrede vejledning er støttende og tryg, og

ingen af eleverne i denne undersøgelse giver udtryk for, at deres vejledning har været

for

vejle-

derstyret. Omvendt ser vi, at der kan opstå en række udfordringer, når en vejleder vælger en

gennemgående elevstyret tilgang til vejledningen uanset elevens faglige niveau. Særligt de fagligt

stærke elever trives med en mere elevstyret vejledning, mens særligt de mere usikre elever ople-

ver den elevstyrede vejledning som utilstrækkelig og svær at håndtere.

Endelig har vi i dette kapitel undersøgt, hvor mange elever der modtager forskellige former for

hjælp fra familie og netværk, og hvad eleverne fra de deltagende skoler fortæller om den hjælp,

nogle af dem får til at komme i mål med SRP. Eleverne er forskelligt stillet med hensyn til at få

hjælp fra familie og netværk. Der er fx markant forskel på, hvilken hjælp elever fra hhv. uddan-

nelsesvante og ikke-uddannelsesvante hjem får fra deres forældre. 25 % af eleverne fra ikke-

uddannelsesvante hjem svarer, at de fik hjælp fra deres forældre, mens 53 % af eleverne fra ud-

dannelsesvante hjem svarer, at de fik hjælp fra deres forældre. En nærmere analyse af data viser,

at nogle elever (23 % på stx og 24 % på hhx) alene får hjælp fra skolens vejledere. Af disse ele-

ver kommer 42 % fra ikke-uddannelsesvante hjem, mens 58 % kommer fra uddannelsesvante

hjem.

I interviewene med elever går det igen, at elevernes familie gerne vil

støtte

deres barn under SRP-

processen, men at ikke alle familierne har forudsætninger for at

hjælpe

. Eleverne fremhæver, at

det, at nogle i omgangskredsen viser interesse for projektet og bakker op om det, virker opmun-

trende, selvom de ikke får en egentlig faglig hjælp. For elever, der ikke har mulighed for at få

støtte og hjælp fra familie og netværk, bliver det afgørende vigtigt, at de kan hente støtte fra de-

res vejledere.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks A

Metode

Formålet med undersøgelsen af SRP er at få viden om, hvordan stx- og hhx-skoler understøtter

forskellige elevers muligheder for at skrive et godt SRP, herunder hvordan skolerne organiserer

SRP, hvordan vejlederne varetager deres SRP-vejlederopgave, og hvordan eleverne gør brug af

den SRP-vejledning, de bliver tilbudt.

Undersøgelsen består dels af spørgeskemaundersøgelser blandt gymnasiernes rektorer og blandt

elever i 3. g. med inddragelse af data om elevernes sociale baggrund fra Danmarks Statistik og

dels af kvalitativ dataindsamling på tre udvalgte gymnasier.

Indledningen til rapporten om SRP indeholder de mest centrale aspekter ved undersøgelsens de-

sign og metode. I dette appendiks uddyber vi undersøgelsens datagrundlag og metode.

Spørgeskema til rektorer

Formål

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt rektorer har været at få indblik i, hvordan rek-

torerne organiserer SRP på deres skole, samt hvilke typer af vejledning der er tilgængelige for ele-

verne. Derudover var det formålet at teste udbredelsen af nogle af de forhold, som den kvalitati-

ve del af undersøgelsen pegede på, kunne have betydning for elevernes oplevelse og udbytte.

Spørgeskemaet har hovedsageligt beskæftiget sig med følgende spørgsmål:

• Hvordan har skolerne organiseret skriveperioden, herunder hvordan er skrivedagene blevet

fordelt?

• Hvordan har skolerne organiseret vejledningen op til skriveperioden?

• Hvordan har skolerne organiseret vejledningen i skriveperioden?

• Hvilke rammer har skolen sat for lærernes samarbejde om vejledning, opgaveformulering og

bedømmelse?

• Hvilken information har eleverne modtaget om SRP?

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Hvordan vurderer rektorerne centrale elementer i SRP, herunder hvilke særlige udfordringer

knytter der sig til SRP, og hvad gør skolen for at imødekomme dem?

Udarbejdelse og validering af spørgeskemaet

Spørgeskemaet blev udarbejdet og gennemført af en projektgruppe på EVA og består af spørgs-

mål om, hvilke strukturer og rammer rektorerne opstiller for elevernes udarbejdelse af SRP. Spør-

geskemaet blev udfyldt af rektorerne på de enkelte institutioner.

Inden udsendelse af skemaet blev syv pilottest udført af EVA. Disse pilottest inkluderede rektorer

fra fire almene gymnasier og fra tre handelsgymnasier. Det blev sikret, at de deltagende gymnasi-

er geografisk var spredt over hele landet. Enkelte spørgsmål blev tilrettet på baggrund af refleksi-

onerne fra pilottestene.

Gennemførelse

Rektorerne besvarede spørgeskemaet som websurvey via et link til spørgeskemaet, der blev ud-

sendt til rektorernes arbejdsmailadresser. Undersøgelsen blev udsendt til samtlige stx- og hhx-

rektorer 17. marts 2014. Der blev udsendt påmindelser 27. marts til de rektorer, der endnu ikke

havde besvaret spørgeskemaet. Denne påmindelsesproces blev gentaget 2. april og igen 7. april.

Undervejs i processen blev deadline for besvarelse udskudt. 9. april blev skemaet lukket for besva-

relser.

Svarprocent og bortfald

Spørgeskemaet undersøgte totalpopulationen bestående af 204 rektorer på stx og hhx, hvoraf

165 rektorer besvarede skemaet. Dette giver undersøgelsen en svarprocent på 81. Eftersom un-

dersøgelsen er en totalundersøgelse, og svarprocenten er høj, er der ikke blevet foretaget en

bortfaldsanalyse i forbindelse med data.

Analysemetoder

Rapporten indeholder først og fremmest deskriptive beskrivelser af datamaterialet om hhv. stx og

hhx. Der er desuden kommenteret sammenhænge mellem flere variable. Analysen af sammen-

hænge er gennemført på baggrund af krydstabeller, hvor chi

-test er benyttet som test for signi-

fikante sammenhænge. Der er alene kommenteret sammenhænge ved et signifikansniveau på 5

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgeskema til elever

Formål

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever blev gennemført, efter at eleverne havde afsluttet deres

SRP i foråret 2014. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt elever var at belyse udbre-

delsen af nogle af de resultater, der fremkom i forbindelse med den kvalitative dataindsamling på

de tre gymnasier, og at få et bredt blik på elevernes oplevelse af vejledning, skriveproces og be-

dømmelse.

Udarbejdelse og validering af spørgeskema

Spørgeskemaet til undersøgelsen blandt eleverne er udarbejdet af en projektgruppe på EVA.

Spørgeskemaet blev herefter pilottestet af Danmarks Statistik. Der blev gennemført 24 interview

blandt 17 elever fra stx og 7 elever fra hhx. Derudover blev der gennemført yderligere 4 interview

for at teste bestemte dele af spørgeskemaet. Formålet med pilottestene var at teste spørgsmåle-

nes anvendelighed, respondenternes forståelse af spørgsmålene generelt og spørgeskemaets re-

liabilitet. Kommentarerne fra pilottestene blev herefter diskuteret på et møde mellem EVA og

Danmarks Statistik. På baggrund af kommentarerne blev der foretaget mindre justeringer i spør-

geskemaet, blandt andet med hensyn til rækkefølgen af spørgsmål samt præciseringer af ordly-

den i spørgsmål og svarkategorier.

Population og stikprøve

Spørgeskemaundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse blandt elever, der gik i 3. g på stx og

hhx i foråret 2014. Populationen udgør ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik 36.026 elever.

Heraf blev der trukket en tilfældig nettostikprøve på 2.037 elever, som var de elever, der blev in-

viteret til at deltage i undersøgelsen. Nettostikprøven består af de elever fra bruttostikprøven (n =

2.040), der ikke var omfattet af forskerbeskyttelse eller adressebeskyttelse eller af andre grunde

ikke kan kontaktes på baggrund af den seneste cpr-opdatering.

Gennemførelse

Danmarks Statistik stod for at indsamle data ved brug af en kombination af web- og telefoninter-

view. De udtrukne respondenter modtog et brev med information om undersøgelsen samt oplys-

ninger om besvarelse af internetspørgeskemaet i starten af uge 21. Efter en uge blev der udsendt

en skriftlig påmindelse til de respondenter, der endnu ikke havde svaret. To uger efter udsendel-

sen af det første brev påbegyndte Danmarks Statistik telefoninterview med restgruppen. Dataind-

samlingen blev afsluttet medio juni 2014. Tabel 24 viser fordelingen af svar indkommet via hhv.

telefoninterview og internetbesvarelser.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 24

Indsamlingsmetode

Antal

Telefoninterview

Internetbesvarelser

I alt

569

669

1.238

Procent

46 %

54 %

100 %

Kilde: Danmarks Statistik.

Svarprocent og bortfaldsanalyse

Ud af nettostikprøven fik Danmarks Statistik svar fra 1.265 elever svarende til 62 %. Herefter blev

data renset af EVA. 27 elever viste sig ikke at være relevante for undersøgelsen, da de enten gik

på en anden uddannelse end stx/hhx eller ikke var i gang med en uddannelse. Dette giver under-

søgelsen en endelig svarprocent på 61.

Sammen med data leverer Danmarks Statistik en bortfaldsoversigt, der viser fordelingen af re-

spondenterne på forskellige baggrundsvariable. Tabel 25 viser fordelingen for populationen og

besvarelserne på syv baggrundsvariable: køn, aldersgruppe, stx eller hhx, mors højeste fuldførte

uddannelse, familieindkomst, herkomst og elevens karakter i enten matematik eller dansk i 9. el-

ler 10. klasse.

Tabel 25

Bortfaldstabel

Population

Stikprøve

Analyseudvalg, inkl. ikke

relevante

Antal

36.026

Andel af population

2.040

Andel af stikprøve

1.265

Andel af analyseudvalg, inkl.

ikke relevante

Køn

Mænd

Kvinder

Aldersgruppe

0-18 år

19 år

20+ år

32 %

50 %

18 %

30 %

51 %

20 %

29 %

53 %

18 %

43 %

57 %

46 %

54 %

46 %

54 %

Fortsættes på næste side …

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortsat fra forrige side …

Andel af population

Andel af stikprøve

Andel af analyseudvalg, inkl.

ikke relevante

Stx eller hhx

Hhx

Stx

Uddannelse, mor

Grundskole og uoplyst

KVU, gymnasial og erhvervs-

faglig

MVU

LVU/ph.d.

Familieindkomst

(1.000 kr.)

0-100

100-150

150-200

200-250

250+

Herkomst

Danmark

Indvandrer/efterkommer

Karaktergennemsnit

Over 10 i enten matematik

eller dansk i 9./10. klasse

7-10 i enten matematik

eller dansk i 9./10. klasse

Under 7 i både matematik

og dansk i 9./10. klasse

14 %

12 %

52 %

54 %

52 %

34 %

32 %

37 %

91 %

90 %

10 %

92 %

15 %

17 %

23 %

19 %

27 %

16 %

23 %

19 %

26 %

12 %

17 %

24 %

19 %

27 %

30 %

11 %

27 %

10 %

30 %

10 %

13 %

46 %

15 %

48 %

12 %

47 %

22 %

78 %

33 %

67 %

29 %

71 %

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 25 viser, at der er enkelte udfald, hvor der er en skæv fordeling mellem analyseudvalget og

populationen. Der er lavet andelstest for samtlige udfald, og her viste sig nogle signifikante

skævheder. Danmarks Statistik har på baggrund af ovenstående oplysninger udregnet en vægt

for hver enkelt respondent for at opveje de skævheder, der findes i de indsamlede data. Denne

vægt er beskrevet nedenfor.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vægtning af data

Analyserne af spørgeskemadata er gennemført med vægtede data. Baggrunden for vægtningen

af data er et todelt ønske om at reducere eventuelle skævheder som følge af bortfald og reduce-

re usikkerheden (standardfejlen) på centrale estimater.

Danmarks Statistik har gennemført den statistiske udregning ved hjælp af den generaliserede re-

gressions-estimator (GREG). Der er testet forskellige opregningsmodeller for at finde frem til det

bedste resultat.

Følgende variable er brugt til at finde den bedste opregningsmodel:

• Køn

• Alder

• Herkomst

• Familieindkomst

• Uddannelse for mor

• Karaktergennemsnit for dansk og matematik i 9. og 10. klasse.

Det skal bemærkes, at vægtene tager højde for gruppen af elever, der ikke er relevant for under-

søgelsen. Vægtene fra de 1.238 elever giver en population på 35.303 elever. Populationen af de

ikke-relevante bliver i alt 722 elever.

Analysemetoder

Data fra spørgeskemaundersøgelsen er primært brugt deskriptivt til opdeling af besvarelserne i

elever fra stx og elever fra hhx. Nogle af tabellerne indeholder kryds med hensyn til, om hjemmet

er uddannelsesvant eller ej. Denne variabel er konstrueret ud fra registerdata om forældres høje-

ste fuldførte uddannelse. I konstruktionen af variablen er både far og mors uddannelse medtaget,

og den forælder med den højest fuldførte uddannelse er bestemmende for, hvilken kategori ele-

ven hører under. Tabel 26 viser den anvendte definition af hhv. uddannelsesvante og ikke-

uddannelsesvante hjem.

Tabel 26

Opdeling i uddannelsesvante og ikke-uddannelsesvante hjem

Uddannelsesvant hjem

Grundskole

Forberedende uddannelser

Almene gymnasiale uddannelser

Erhvervsgymnasiale uddannelser

Ikke-uddannelsesvant hjem

Fortsættes på næste side …

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortsat fra forrige side …

Uddannelsesvant hjem

Erhvervsfaglige grundforløb

Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb

Efteruddannelse af specialarbejde-

re/faglærte

KVU’er

MVU’er

Bacheloruddannelser

LVU’er

Forskeruddannelser

Ikke-uddannelsesvant hjem

Kilde: Danmarks Statistik.

Variablen er konstrueret på baggrund af den af forældrene, der har den højeste uddannelse.

Hjemmet bliver derfor karakteriseret som uddannelsesvant, hvis blot den ene forælder har en ud-

dannelse inden for den kategori. 68 % af eleverne er placeret i gruppen ”uddannelsesvante

hjem”, mens 32 % af eleverne er placeret i ”ikke uddannelsesvante hjem”.

De steder, hvor der er beskrevet sammenhænge, er analysen af disse gennemført på baggrund af

krydstabeller, hvor chi

-test er benyttet som test for signifikante sammenhænge. Der er alene

kommenteret sammenhænge ved et signifikansniveau på 5 %.

Besøg på tre gymnasier

Formålet med EVA’s besøg på tre forskellige gymnasier var at få et detaljeret indblik i, hvordan

SRP-processen aktuelt udspiller sig fra start til slut i en lokal kontekst. Besøgene på skolerne med

observationer og interview gav en dyb forståelse for SRP's forskellige faser, håndteringen af vej-

ledningsaftaler, samarbejdet vejlederne imellem, lærernes forskellige syn på vejledningsopgaven

og elevernes oplevelser af vejledningen m.m. Den kvalitative dataindsamling, der fandt sted un-

der disse gymnasiebesøg, gav således både tilstrækkelig information til at lave analyser i sig selv

og viden om praksis i forbindelse med SRP, som vi kunne undersøge udbredelsen af i spørgeske-

maundersøgelserne blandt rektorer og elever.

Dataindsamlingen på skolerne har bestået af en række observationer af vejledning i forbindelse

med SRP samt af individuelle interview med elever, vejledere og ledere. EVA’s besøg på de tre

skoler fandt sted i perioden oktober 2013 til og med februar 2014.

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvælgelse

Til den kvalitative del af undersøgelsen udvalgte vi tre skoler ud fra følgende kriterier:

• Geografisk placering

• Skolestørrelse

• Gymnasial uddannelse, så både stx og hhx blev repræsenteret

• Elevgrundlag.

Gymnasierne blev således udvalgt, så de tilsammen rummede variation med hensyn til skoletype,

elevgrundlag, skolestørrelse og demografi. På baggrund af en bruttoliste over skoler udvalgte vi

en række skoler, som vi indhentede flere oplysninger om. I den endelige udvælgelse blev der

desuden lagt vægt på, at skolerne havde haft overvejelser om organisering og vejledning af SRP

med hensyn til elever fra ikke-uddannelsesvante hjem, og at de havde mulighed for og var inte-

resserede i at lade EVA gennemføre et observationsforløb i forbindelse med vejledningen.

På hver skole blev der i samråd med ledelsen udvalgt to vejledere, som vi interviewede, og hvis

vejledning vi observerede. Med hensyn til udvælgelsen af vejlederne sørgede vi for, at de hyppig-

ste fag blev repræsenteret, og at lærerne var villige til at lade sig observere.

De tre skoler, der indgår i undersøgelsen, er:

• CPH WEST, Ballerup (hhx)

Elevtal: 318

Karaktergennemsnit: 6

Karaktergennemsnit, SRP: 6,4 (på tværs af alle hhx-elever på CPH WEST)

Geografisk placering: Ballerup, Hovedstadsområdet

• Nordfyns Gymnasium (stx)

Elevtal: ca. 500

Karaktergennemsnit: 6,6

Karaktergennemsnit, SRP: 7,1

Geografisk placering: Nordfyn, landdistrikt

• Tårnby Gymnasium (stx)

Elevtal: ca. 900

Karaktergennemsnit: 5,7

Karaktergennemsnit, SRP: 5,6

Geografisk placering: Tårnby, Hovedstadsområdet.

Observation af vejledning

På hver skole observerede projektgruppen to eller tre vejlederes vejledning af de samme elever. Vi

observerede hver vejleders vejledning fire-fem gange. Formålet med observationerne var at give

os indblik i italesat såvel som ikke-italesat viden om, hvordan forskellige vejledere understøtter

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

elevernes muligheder for at gennemføre SRP i forskellige faser af processen (dvs. fra elevernes

indledende overvejelser over fag og emne frem til deres endelige aflevering af SRP). Vi observere-

de vejledningen via nedslag – både i forberedelsesperioden og i skriveperioden i forbindelse med

SRP. Under observationerne tog vi noter, som vi efterfølgende scannede for at have dem elektro-

nisk. På baggrund af observationsnoterne fandt vi temaer og elementer i arbejdet med SRP, som

enten gik på tværs af de tre skoler, eller som skilte sig ud og var særlige for den enkelte skole.

Data fra observationerne har fungeret som en selvstændig datakilde, der har givet os indblik i,

hvordan SRP-processen forløber skridt for skridt. Observationerne har derudover haft til formål at

kvalificere interviewene, forstået på den måde, at vores observationer har givet os mulighed for

at spørge nærmere ind til konkrete detaljer i den vejledning, vi har observeret.

Vi fokuserede primært på følgende spørgsmål under observationerne:

• Hvordan udspiller samarbejdet sig mellem elev og vejledere?

• Hvordan udspiller samarbejdet sig mellem elevens forskellige vejledere?

• Hvordan opstiller vejlederne rammer for deres forskellige elevers arbejde?

• Hvilke særlige udfordringer og muligheder ser ud til at fylde i forskellige

fag/fagkombinationer?

Interview

Som det fremgår af rapportens indledning, indgår følgende typer af interview i denne undersø-

gelse:

• Interview med skoleledelsen forud for observationerne

• Interview med vejledere i tilknytning til den observerede vejledning

• Interview med elever undervejs i deres SRP-proces.

Interview med tre skolers ledelsesgrupper

På hvert af de tre deltagende gymnasier gennemførte vi indledningsvist interview med skolernes

ledelsesgrupper for at få et overordnet indblik i, hvordan skolerne hver især tilrettelægger og or-

ganiserer SRP. Interviewene med lederne havde desuden til formål at give os viden om, hvilke

særlige udfordringer – af mere generel karakter – de tre skoler oplever i forbindelse med SRP, og

hvad de tre skoler gør for at arbejde med disse udfordringer.

Interview med vejledere

Vi gennemførte i alt otte semistrukturerede enkeltinterview med de vejledere, hvis vejledning vi

har observeret løbende (to vejledere på to skoler og tre vejledere på den tredje skole). Formålet

med disse interview var at få indblik i, hvilke tanker vejlederne gør sig om deres vejlederrolle og

Studieretningsprojektet i gymnasiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deres tilgang til forskellige elever i forskellige faser af SRP. I interviewene har vi spurgt ind til føl-

gende:

• Hvordan klæder vejlederne eleverne på til at modtage vejledning?

•

Hvordan forbereder vejlederne deres vejledning?

•

Hvad kendetegner vejledernes indbyrdes samarbejde?

• Hvilke udfordringer oplever vejlederne, at deres forskellige elever støder på i SRP-forløbet?

• Hvilken forståelse har vejlederne af egen rolle

i forskellige faser af SRP, og hvilke tilgange gør

vejlederne brug af over for forskellige elever?

Interviewene med vejledere tog som nævnt også udgangspunkt i særligt interessante iagttagelser

eller problemstillinger fra den vejledning, vi havde observeret forud for interviewene. Ud over in-

terviewene med vejlederne havde vi i forbindelse med observationerne desuden mere uformelle

samtaler.

Interview med elever

Gennem vejlederne og observation af vejledningen tog vi kontakt til et antal elever, som vi inter-

viewede to-tre gange i løbet af deres SRP (sidste gang, efter at de havde afleveret). På hver skole

interviewede vi fire-seks af de elever, hvis vejledning vi havde observeret. EVA gennemførte i alt

21 individuelle interview med elever. Formålet med disse interview var at få indsigt i, hvordan ele-

verne benytter sig af og oplever den vejledning, de modtager i løbet af SRP. I interviewene foku-

serede vi på følgende spørgsmål:

• Hvilke overvejelser gør eleverne sig over valg af fag og emne?

• Hvordan forbereder eleverne sig på at modtage vejledning?

• Hvordan forstår og oplever eleverne deres vejlederes rolle og opgavevaretagelse?

• Hvordan oplever eleverne organiseringen af SRP?

• Hvordan og i hvilket omfang trækker eleverne på familie og netværk i forbindelse med deres

SRP-arbejde?

I elevinterviewene spurgte vi, ligesom i interviewene med vejledere, nærmere ind til særligt inte-

ressante iagttagelser fra den vejledning, vi havde observeret forud for interviewene.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

ISBN 978-87-7958-804-2

ISBN: 978-87-7958-804-2

9 788779 588042