PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Udkast 05.02.2015

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt ændring af bedømmelsesordning

ved folkeskolens skriftlige prøver m.v.)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, som ændret ved lov nr. 1641

af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 632 af 16. juni 2014 og § 2 i

lov nr. 1539 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

Tre steder i

§ 9, stk. 2,

og i

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »forløb« til: »trinforløb«.

§ 13, stk. 5,

indsættes som 2. pkt.: »Der gives ikke karakterer på andre af grundskolens klasse-

trin.«

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk

samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.«

§ 14, stk. 2, 4. pkt.,

ophæves.

§ 14, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.«

§ 19 f, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10.-klasseprøver i et eller flere af fagene dansk, matematik,

engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens 9.-

klasseprøver i fagene dansk, engelsk og matematik.«

§ 41, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) Skolebestyrelsernes sammensætning.«

§ 42, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »skolen«: »eller er optaget i skolens skolefritidsord-

ning, jf. § 3, stk. 7, 2. pkt., og endnu ikke har nået den alder, hvor det kan indskrives i folkeskolen«.

§ 42, stk. 3,

indsættes efter »skoler«: »eller afdelinger«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

§ 42, stk. 12, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », § 24 a, stk. 2, og § 24 b, stk. 2, dog således at

der fortsat vælges repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen,«.

11.

§ 42, stk. 12, 4. pkt.,

ændres »stk. 1 og stk. 9, 1. pkt.,« til: »stk. 1, stk. 6, stk. 9, 1. pkt. og § 24

b, stk. 2,«.

12.

§ 44, stk. 2, nr. 5,

ændres »mellem lærerne« til: »blandt det undervisende personale«.

13.

bilag 1

indsættes efter »Note: Bh: Børnehaveklasse.«: »Note: Ad pkt. D. Valgfag: Det bemær-

kes, at Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives

undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2015, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 3 og 6, finder anvendelse fra skoleåret 2016/2017. Skolerne kan dog tilbyde

den i § 1, nr. 3, nævnte fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår, fra og

med prøveterminen maj-juni i skoleåret 2015/2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi

2.2. Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver

2.3. Justering af reglerne om skolebestyrelser

3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Med folkeskolereformen er der igangsat en omfattende udvikling af folkeskolen med den samlede målsæt-

ning at hæve elevernes faglige niveau, øge deres trivsel og få flere elever til at tage en ungdomsuddannelse.

Folkeskolens prøver skal være tidssvarende og virkelighedsnære, så de i højere grad afspejler den virke-

lighed, som eleverne vil møde efter folkeskolen.

Der foreslås på den baggrund indført en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi,

biologi og geografi i 9. klasse som erstatning for den nuværende bundne praktiske-mundtligprøve i faget

fysik/kemi. For at tilgodese de fagspecifikke færdigheder og viden i hvert af de tre fag, fysik/kemi, biologi

og geografi, etableres samtidig en ny skriftlig prøve i faget fysik/kemi, der skal indgå i gruppen af udtræks-

fag placeret i fagblokken naturfag på linje med de nuværende skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi.

Formålet med de foreslåede prøver er at gøre flere elever interesserede i og motiverede for at søge videre

uddannelse med fokus på naturvidenskab, samt at eleverne prøves i naturfaglige kompetencer i alle tre natur-

fag.

Elever i 10. klasse vil som konsekvens af, at prøven i fysik/kemi i 9. klasse erstattes af en fælles prøve i fy-

sik/kemi, biologi og geografi, kun kunne aflægge 10.-klasseprøve i faget fysik/kemi og ikke som i dag også

9.-klasseprøven i fysik/kemi.

Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at den nuværende bedømmelsesordning i forbindelse med

folkeskolens skriftlige prøver ændres, således at prøver med skriftlig besvarelse på 9.- og 10. klassetrin

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremover alene bedømmes af én statslig beskikket censor. Med forslaget ophæves dermed den nuværende

ordning, hvor statsligt beskikkede censorer og faglærere deltager i bedømmelsen af elevernes skriftlige prø-

ver i folkeskolen.

Der foretages endvidere en række justeringer og præciseringer som opfølgning på folkeskolereformen,

herunder om sammensætningen af skolebestyrelsen.

1.2. Lovforslagets baggrund

I november 2014 blev folkeskoleforligskredsen enige om at iværksætte 12 overordnede initiativer til vide-

reudvikling af folkeskolens prøver. To af initiativerne kræver lovændring, mens øvrige initiativer kan gen-

nemføres administrativt. Formålet med initiativerne er bl.a. at understøtte folkeskolereformens mål om at

løfte det faglige niveau i folkeskolen og sikre, at prøverne i højere grad motiverer og understøtter en moder-

ne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden uden for og efter folkeskolen.

Videreudviklingen af prøverne skal sikre, at prøverne afspejler den udvikling af folkeskolens fag og under-

visning, som folkeskolereformen lægger op til, f.eks. gennem forenklingen af Fælles Mål og fokus på diffe-

rentierede, kompetenceorienterede lærings- og undervisningsformer, der kobler teori og praksis, åbner skolen

mod den omgivende verden og i øget grad inddrager og tager udgangspunkt i it. Der skal være et solidt fokus

på elevernes tilegnelse af grundlæggende faglige færdigheder og viden samtidig med, at deres evner til at

anvende færdigheder og viden afprøves.

Prøverne skal understøtte overgangen til ungdomsuddannelserne ved at knytte an til de arbejds-, lærings-

og prøveformer, som eleverne vil møde på ungdomsuddannelserne, ligesom prøverne, hvor det er relevant,

skal inddrage elementer, der bidrager til elevernes uddannelses- og erhvervsafklaring, f.eks. i relation til er-

hvervsuddannelserne.

Det er et helt centralt element ved videreudviklingen af folkeskolens prøver, at prøvesystemet fremadrettet

bliver mere effektivt, således at det understøtter målsætningen i folkeskolereformen om øget samvær mellem

lærer og elev med fokus på læring. Dette skal ske via prioriteret ressourceanvendelse og en optimal anven-

delse af de centrale og decentrale udgifter til prøverne.

Et af initiativerne tager sigte på indførelse af en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fy-

sik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse. Prøven erstatter den nuværende bundne praktisk-mundtlige prøve i

faget fysik/kemi, der aflægges ved afslutning af undervisningen på 9. klassetrin.

Med den foreslåede prøve afprøves eleverne i deres kompetencer inden for de tre fags kompetenceområder

(de naturfaglige kompetencer) samt færdigheder og viden om naturfaglige forhold, hvor relevante elementer

af de enkelte naturfag anvendes til at belyse en naturfaglig problemstilling.

Som supplement til den fælles prøve foreslås endvidere etableret en skriftlig prøve i faget fysik/kemi, som

tilføjes rækken af udtræksfag placeret i den naturfaglige fagblok.

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi har betydning for 10.-klasseelevers mulighed for frem-

over at kunne aflægge prøve i 9.-klassefag. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.

Et andet initiativ vedrører ændring af den nuværende bedømmelsesordning, således at bedømmelsen af

folkeskolens skriftlige prøver fremover varetages alene af én statslig beskikket censor i modsætning til i dag,

hvor skriftlige prøver bedømmes af både en statslig beskikket censor og en faglærer.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi

2.1.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2

, 1. pkt.,

at hver elev i 9. klasse skal aflægge to prøver i faget

dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi, som aflægges som bundne prøver.

Herudover skal den enkelte elev efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., aflægge to prøver, som fastsættes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved udtrækning efter undervisningsministerens bestemmelse inden for henholdsvis fagblokken humanistiske

fag og fagblokken naturfag.

Efter folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, kan elever i 10. klasse indstille sig til 10.-klasseprøver i et eller flere

af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, eller indstille sig til at aflægge en eller flere

af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 4, at undervisningsministeren bl.a. fastsætter regler om folkesko-

lens 9.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prø-

verne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene og om prøvernes gennemførelse.

Undervisningsministeren har med bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver,

som udmønter bemyndigelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 4, bestemt, at prøvefag til udtræk inden for fag-

blokken humanistiske fag er engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og tysk eller fransk. Prø-

vefag til udtræk inden for fagblokken naturfag er mundtlig matematik, biologi, geografi og idræt.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Med dette lovforslag foreslås der indført en ny fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi

indgår. Prøven vil være en bunden praktisk-mundtlig prøve for alle elever i 9. klasse og vil erstatte den nu-

værende bundne prøve i fysik/kemi, der aflægges ved afslutning af undervisningen på 9. klassetrin. Der vil

således fortsat være et uændret antal bundne prøver, som eleverne skal aflægge ved afslutning af undervis-

ningen på 9. klassetrin.

Den fælles prøve i de tre naturfag foreslås indført som frivilligt alternativ til den eksisterende praktisk-

mundtlige prøve i fysik/kemi ved prøveterminen i maj-juni i skoleåret 2015/2016 og som permanent prøve-

form fra skoleåret 2016/2017.

Med henblik på at sikre, at elevernes opnåelse af de enkelte fags færdigheder, viden og kundskaber doku-

menteres gennem afholdelse af enkeltfaglige prøver, etableres der samtidig en skriftlig udtræksprøve i fy-

sik/kemi. Prøven til udtræk i fysik/kemi placeres sammen med de øvrige udtræksprøver i fagblokken natur-

fag. På den måde sikres både hensynet til at tænke naturfagene på tværs og hensynet til særskilt afprøvning

af fagspecifikke færdigheder og viden i fysik/kemi. Prøven til udtræk i fysik/kemi er en skriftlig prøve, der

forventes at kunne aflægges digitalt som en selvrettende prøve. Det vil sige en prøveform, hvor de korrekte

svar er indarbejdet i prøvesystemet, og hvor besvarelserne bedømmes digitalt.

Det overordnede formål med forslaget er at understøtte, at flere elever bliver mere interesserede i og moti-

verede for at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. En fælles prøve vil understøtte mere va-

rieret og anvendelsesorienteret undervisning, da eleverne kan arbejde med naturfaglige problemstillinger fra

forskellige fagperspektiver. Målet er således, at eleverne skal opleve, at naturfag ikke blot er adskilte og må-

ske lidt "tunge" vidensfag, men derimod fag, der giver eleverne nogle grundlæggende naturvidenskabelige

tankegange og metoder, som gør dem i stand til at belyse forskellige naturfaglige problemstillinger, der går

på tværs af fagene.

Sigtet er samtidig, at eleverne skal motiveres af den virkelighedsnære tilgang i undervisningen – og i prø-

vesituationen – hvor der i høj grad tages udgangspunkt i naturvidenskabelige problemstillinger i hverdagen

og omverdenen. Motiverede elever har øget læring, og en styrket interesse for naturfag allerede i folkeskolen

kan således påvirke elevernes videre fokus i ungdomsuddannelserne positivt i retning af de naturvidenskabe-

lige fag.

Det er i den forbindelse centralt, at fagspecifikke færdigheder og fagspecifik viden fortsat vil være omdrej-

ningspunktet i den fælles prøve, men at det fagspecifikke fremover i højere grad end i dag anvendes på prak-

sisnære problemstillinger. De fagspecifikke færdigheder og viden – og elevernes engagement heri – skal

således styrkes gennem arbejdet med de naturfaglige problemstillinger i prøvesituationen.

Hertil kommer, at prøven kan styrke overgangen til de gymnasiale uddannelser, f.eks. stx, hvor eleverne

følger et tværgående naturvidenskabeligt forløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fordelingen af prøvens indhold på fag i den fælles prøve vil afspejle fordelingen af undervisningstimer i

skolen. Det opgivne stof til prøven vil derfor være fordelt forholdsmæssigt mellem fagene fysik/kemi, biolo-

gi og geografi i forhold til de vejledende timetal (fysik/kemi: 44 %, biologi: 31 % og geografi: 25 %).

Prøven spiller også sammen med målsætningen i de forenklede Fælles Mål om kompetence- og anvendel-

sesorienteret undervisning, idet eleverne prøves i at anvende deres tilegnede naturfaglige kompetencer, her-

under færdigheder og viden fra fysik/kemi, biologi og geografi til at belyse virkelighedsnære og meningsful-

de naturfaglige problemstillinger.

Med henblik på at undersøge, om den fælles prøve i de tre naturfag styrker interessen og motivationen hos

eleverne i forhold til naturfagene, igangsættes et femårigt evaluerings- og følgeforskningsprogram i perioden

2015-2020, der blandt andet vil omfatte en evaluering i 2020 af den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og

geografi.

Endvidere vil der i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 blive gennemført forsøg med en ekstra obligato-

risk projektopgave inden for den naturfaglige blok i 9. klasse, ligesom Undervisningsministeriet i 2015 udar-

bejder en analyse af fordelingen af, hvilke fag der indgår i de nuværende projektopgaver i 9. klasse.

Undervisningsministeren vil benytte bemyndigelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 4, til at fastsætte prøvens

endelige udformning i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.

Elever i 10. klasse vil – som konsekvens af, at den bundne prøve i 9. klasse i fysik/kemi erstattes af en

bunden fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi – fra skoleåret 2016/2017 kun kunne aflægge

10.-klasseprøve i fysik/kemi og ikke som i dag også 9.-klasseprøven i fysik/kemi.

I 10. klasse undervises ikke i geografi og biologi som selvstændige fag. Der kan som led i rækken af til-

budsfag tilbydes undervisning i naturfag. På den baggrund gennemføres et forsøg med fælles prøve i fy-

sik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Formålet er at afklare,

om eleverne kan opnå de samme positive effekter med en fælles prøve i fysik/kemi og naturfag i 10. klasse

som for 9.-klasseprøven.

For at deltage i forsøget forudsættes det, at skolen tilbyder undervisning i naturfag. Det forudsættes endvi-

dere, at eleverne vælger såvel fysik/kemi som naturfag, og at eleverne som en del af forsøget kan vælge at

aflægge fælles prøve i fysik/kemi og naturfag. Prøveformen tænkes udformet som beskrevet for den fælles

9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3. Der er dog ingen

vejledende timetal for 10. klassefagene. Fagene indgår som en mulighed af en række fag og aktiviteter i den

valgfri del af 10. klasse, hvis samlede timetal udgør 399 årstimer for den almindelige 10. klasse.

2.2. Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., at undervisningsministeren fastsætter regler om censo-

rer, og at ministeren kan fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme 9.-

klasseprøver i nærmere angivne fag.

Bemyndigelsesbestemmelsen blev affattet ved lov nr. 535 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkesko-

len (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen). Bemyndigelsen er udmøntet

ved bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 43, at Undervisningsministeriet beskikker censorer til prøver med

skriftlig besvarelse. Bedømmelsen ved skriftlige prøver foretages af den relevante faglærer og censor, jf. §

50, stk. 3.

Med udstedelse af bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver blev den davæ-

rende censorordning, hvor kommunalt udpegede censorer deltog i bedømmelsen af udtræksprøver, ophævet.

Årsagen var, at censorordningen med de kommunalt udpegede censorer siden 2007 ikke blev udnyttet opti-

malt, idet skolerne fra dette tidspunkt som led i den gradvise indfasning af digitale selvrettende prøver i de

færdighedsorienterede prøver var begyndt at afholde de skriftlige udtræksprøver i fagene biologi og geografi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som digitalt selvrettende prøver. Censorordningen med de kommunalt udpegede censorer var således i en

lang periode begrænset til bedømmelse af skriftlige prøver i fagene engelsk og tysk/fransk.

For at minimere de administrative byrder forbundet med afholdelse af prøver, blev det i efteråret 2014 med

udstedelsen af den nye bekendtgørelse om folkeskolens prøver besluttet, at samtlige prøver med skriftlig

besvarelse, det vil sige både de bundne skriftlige prøver, og skriftlige udtræksprøver, fremover skal bedøm-

mes af en statslig beskikket censor og faglærer.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre et mere effektivt prøvesystem foreslås det, at prøver med skriftlig besvarelse fra

prøveterminen maj-juni 2016 alene bedømmes af en statslig beskikket censor i stedet for som i dag af både

elevens faglærer og en statsligt beskikket censor. Dette gælder ikke de digitalt selvrettende prøver, idet rets-

tilstanden for så vidt angår disse prøveformer fortsat vil være uændret.

Med henblik på at sikre fuld objektivitet ved bedømmelsen af de skriftlige besvarelser ved folkeskolens

prøver indføres der endvidere en ny administrativ ordning fra prøveterminen maj-juni 2016, hvor eleverne

aflægger skriftlige prøver under et prøvenummer i stedet for som i dag under eget navn. Det vil således ikke

kunne sættes spørgsmålstegn ved bedømmelsens uafhængighed af censors kendskab til elevens køn, etnicitet

m.v. Derved styrkes censorernes position som uvildige og objektive bedømmere.

Faglæreren spiller stadig en væsentlig rolle i forhold til vurdering af eleven. Det vil fortsat være faglære-

ren, der giver standpunktskarakterer, som også fremgår af det bevis, som eleven får udstedt ved afslutning af

sin skolegang. Elevens bevis vil således både indeholde karakterer, der alene er afgivet af faglæreren (stand-

punktskarakterer) og karakterer, der alene er afgives af den eksterne bedømmer (de skriftlige prøvekarakte-

rer).

Forslaget gælder skriftlige prøver i både 9. og 10. klasse og ændrer ikke ved de eksisterende klagemulig-

heder. Eleven eller forældremyndighedens indehaver vil i overensstemmelse med § 61 i bekendtgørelsen om

folkeskolens prøver kunne klage over prøveforløbet, censors dispositioner og bedømmelsen af prøven. Det er

vigtigt, at de beskikkede censorer besidder de nødvendige faglige kompetencer, der sikrer en sikker og påli-

delig faglig bedømmelse af elevpræstationerne. Undervisningsministeriet lægger allerede i dag ved beskik-

kelsen vægt på, at den pågældende har undervisningskompetence (tidligere linjefag) i det fag, hvor vedkom-

mende skal virke som censor, ligesom der stilles krav om, at censoren inden for de sidste tre år har gennem-

ført et undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve.

For hvert prøvefag er der udarbejdet en vejledning til bedømmerne, der blandt andet indeholder en vejle-

dende beskrivelse af, hvilke generelle elementer en besvarelse i f.eks. en prøve i dansk skal indeholde for at

kunne blive bedømt til karaktererne 12, 7 eller 02. For at styrke vejledningen af censorer, udbygges de vejle-

dende karakterbeskrivelser til at omfatte alle karakterer på skalaen.

Undervisningsministeriet afholder årligt censorkurser for beskikkede censorer. Kurserne skal bidrage til at

sikre, dels at de beskikkede censorer er fagligt kvalificerede til at varetage opgaven, dels en ensartet bedøm-

melse af eleverne i hele landet. På kurserne bedømmer censorerne anonymiserede elevbesvarelser med hen-

blik på en efterfølgende drøftelse. Endvidere drøftes prøvevejledning og bedømmelseskriterier for de enkelte

fag.

Undervisningsministeriet vil undersøge, om der fremover – som supplement til de eksisterende censorkur-

ser – kan være behov for afholdelse af særlige kurser for nybeskikkede censorer, hvor der tilrettelægges sær-

lig bedømmertræning.

Ordningen med én bedømmer kendes i dag fra de gymnasiale suppleringskurser (GSK), der afsluttes med

prøver i august, hvor bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarelse foretages alene af én censor.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.3. Justering af reglerne om skolebestyrelser

2.3.1. Gældende ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af nogle af de ændringer, der blev foretaget i folkeskoleloven med lov nr. 1640 af 26. december

2013, har der vist sig behov for yderligere justering af enkelte af bestemmelserne om skolebestyrelsernes

sammensætning.

Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen med

godkendelse af undervisningsministeren kan beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af

skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år i såkaldte udvidede skolefritids-

ordninger. Forældre til sådanne børn er dog ikke valgbare og stemmeberettigede til skolens skolebestyrelse,

da dette forudsætter at barnet er indskrevet i skolen. Et barn kan først indskrives i skolen fra begyndelsen af

det kalenderår, hvor det fylder 5 år.

Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebesty-

relsen fravige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Bestemmelsen fortolkes således, at den finder

analog anvendelse for en afdeling af en skole, når afdelingen kun har til og med 5. klassetrin.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fravige folkeskolelovens bestemmelser om skolebestyrelsens

sammensætning ved specialskoler og 10. klasseskoler. Når der etableres fælles ledelse mellem folkeskoler og

henholdsvis dagtilbud og fritidshjem eller ungdomsskoler skal den fælles bestyrelse sammensættes efter sær-

lige bestemmelser, som blev fastsat ved lov nr. 1640 af 26. december 2013, og som kommunalbestyrelsen

ikke har mulighed for at fravige. Kravene til bestyrelsens sammensætning er dermed snævrere, hvis special-

skoler eller 10. klasseskoler indgår i fælles ledelse med dagtilbud, fritidshjem eller ungdomsskoler, end hvis

de ikke gør.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forældre til børn, som er optaget i en udvidet skolefritidsordning, og som derfor endnu ikke

er gamle nok til at blive indskrevet på skolen, tillægges valgbarhed og valgret til skolens skolebestyrelse.

I overensstemmelse med den gældende fortolkning foreslås det præciseret i lovgivningen, at kommunalbe-

styrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen kan fravige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen

på en afdeling af en skole, når afdelingen kun har til og med 5. klassetrin.

Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for at fravige de særlige bestemmelser om

den fælles bestyrelses sammensætning, når der etableres fælles ledelse mellem specialskoler og dagtilbud,

fritidshjem eller ungdomsskoler og mellem 10. klasseskoler og ungdomsskoler.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8-11.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

[Udestår]

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for Undervisningsministeriet i forbindelse

med udvikling og afholdelse af ny prøve i fysik/kemi samt igangsætning og løbende styring af det femårige

evaluerings- og følgeforskningsprogram.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet,

Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Vejle-

derforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,

Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Danske Professionshøjskoler, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, De private socia-

le tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Eftersko-

leforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler,

Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og

Efterskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler

i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd

for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Private

Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole

og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejled-

ning (Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning), Ungdomsringen og Ungdomsskolefor-

eningen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Økonomiske og administrative

konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at folkeskolelovens § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, præciseres, således, at der de steder i loven,

hvor der er omtalt forløb, som omhandler et trin i faget, anvendes betegnelsen trinforløb. Samme præcisering

vil endvidere blive foretaget i forbindelse med den førstkommende revision af bekendtgørelse nr. 856 af 1.

juli 2014 om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles

Mål).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undervisningsministeriet udarbejder vejledende læseplaner for alle fag i folkeskolen. Læseplanerne be-

skriver udviklingen i undervisningens indhold, der tilrettelægges med henblik på at nå de kompetencemål,

som er fastsat i bekendtgørelsen om Fælles Mål.

I bekendtgørelsen er der opstillet kompetencemål for de trin, som fagene er inddelt i (de tidligere trinmål).

Kompetencemål beskriver det, som eleverne skal kunne efter sidste klassetrin på trinnet. Læseplanerne be-

skriver arbejdet med færdigheds- og vidensmål frem mod kompetencemålene for trinnet. Beskrivelsen er

opdelt i trinforløb på et til fire klassetrin.

Da kompetencemål beskriver det, som eleverne skal kunne ved afslutningen af trinnet, betyder det i forhold

til valgfag, at de 1, 2 eller 3-årige trinforløb ikke nødvendigvis strækker sig over hele skoleåret. De 60 vejle-

dende undervisningstimer for valgfag, jf. folkeskolelovens bilag 1, skal således ikke nødvendigvis fordeles

på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan samles på fx 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.

Til nr. 2

Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 5, at for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader

skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af folkeskole-

lovens § 14, stk. 1-3 (prøvefagene), ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Den gældende formule-

ring foreslås ændret, da den jævnligt giver anledning til misforståelser om, hvorvidt der fx kan gives karakte-

rer på 7. klassetrin, hvilket ikke er tilfældet. Det bemærkes, at bedømmelsen af elevernes standpunkter i prø-

vefagene i 10. klasse endvidere sker ved hjælp af standpunktskarakterer, jf. folkeskolelovens § 19 h, stk. 3.

Det foreslås, at det præciseres med et nyt

§ 13, stk. 5, 2. pkt.,

at der ikke gives karakterer på andre klasse-

trin i grundskolen end de i 1. pkt. nævnte. Det følger af folkeskolelovens § 19 h, stk. 3, at der også gives

standpunktskarakterer i 10. klasse. Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 3

Den foreslåede affattelse af

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

indebærer, at den nuværende bundne praktisk-mundtlige

prøve i fysik/kemi i 9. klasse erstattes af en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi,

biologi og geografi. Forslaget ændrer ikke ved, at der også fremover skal være fem bundne prøver i folkesko-

len.

Prøveformen for den fælles prøve tilrettelægges således, at eleverne kan vælge, om prøven aflægges indi-

viduelt eller i grupper bestående af 2-3 personer med individuel bedømmelse. Eleverne udarbejder en selv-

valgt naturfaglig problemstilling inden for et naturfagligt område, som har været til lodtrækning. Forberedel-

sen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med vejledning fra læreren.

Det påhviler skolens leder at sikre, at der er den nødvendige faglige kompetence blandt bedømmerne (læ-

rer/censor) til at bedømme elevernes præstation. Da der er tale om en flerfaglig prøve har skolerne mulighed

for at anvende bestemmelserne i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver om tilknytning af to eksaminatorer

udover censor. De steder, hvor det er nødvendigt, kan der således være tale om tre bedømmere i alt i forbin-

delse med prøvens afvikling.

Med forslaget etableres endvidere en ny skriftlig prøve i fysik/kemi, der vil indgå i gruppen af naturfaglige

prøver til udtræk, med det formål at afprøve de fagspecifikke færdigheder og viden inden for faget. Prøven

vil være en digitalt selvrettende prøve på lige fod med udtræksprøverne i biologi og geografi. De nuværende

skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi bibeholdes og vil blive opgraderet med nye opgavetyper.

Den nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi vil være valgfri ved prøveterminen maj-juni i skole-

året 2015/2016 for at tilgodese både de skoler, hvor undervisningen har været tilrettelagt således, at eleverne

allerede i tilstrækkelig grad er klædt på til at aflægge en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, og de

skoler, som har brug for længere tid til implementeringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på at sikre, at alle elever i folkeskolen generelt har været til de samme bundne prøver – og

dermed fastholde en kerne af prøvefag, der er fælles for alle elever – vil den fælles prøve i fysik/kemi, biolo-

gi og geografi blive obligatorisk for alle elever i skoleåret 2016/2017.

De nærmere regler om indholdet i den nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt udtræksprø-

ven i fysik/kemi vil blive fastsat i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2.

Til nr. 4 og 12

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringer i lov nr. 1640 af 26. december 2014, hvor tysk

eller fransk blev indført som obligatoriske fag i folkeskolen under den humanistiske fagblok, jf. folkeskole-

lovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, og hvor kvalifikationskravene til undervisere i folkeskolen blev ændret, jf.

folkeskolelovens kapitel 4.

Til nr. 5

Efter den foreslåede affattelse af folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., fastsætter undervisningsministeren

regler om censorer.

Der er tale om videreførelse af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 4, 2. pkt., dog således, at ministerens

bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme

9.-klasseprøver i nærmere angivne fag, ophæves.

Ophævelsen af censorordningen med kommunalt udpegede censorer har sammenhæng med forslaget om,

at samtlige folkeskolens skriftlige prøver, både i 9. og 10. klasse, fremover skal bedømmes alene af en stats-

lig beskikket censor. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit

2.2.2.

De nærmere regler om bedømmere ved folkeskolens prøver er fastsat i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. sep-

tember 2014 om folkeskolens prøver. De nye regler om den ændrede bedømmelsesordning for så vidt angår

folkeskolens skriftlige prøver vil blive udmøntet og beskrevet i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 3.

Elever i 10. klasse kan i dag vælge at indstille sig til 10.-klasseprøver i fagene dansk, matematik, engelsk,

tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne 9.-

klasseprøver, jf. folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, 1. pkt. Det er en forudsætning for indstilling til prøve, at

eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen.

Elever i 10. klasse vil – som konsekvens af, at den bundne 9.-klasseprøve i fysik/kemi erstattes af en bun-

den fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi – fra skoleåret 2016/2017 ikke længere kunne

indstille sig til at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2., samt til de specielle be-

mærkninger til § 1, nr. 3.

Til nr. 7

Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev folkeskolelovens § 42, stk. 1, ændret, hvorved kommunalbe-

styrelsen fik kompetence til at træffe beslutning om skolebestyrelsens sammensætning inden for nogle nær-

mere fastsatte rammer. Der skal i skolebestyrelsen bl.a. være et flertal af forældrerepræsentanter samt repræ-

sentanter for medarbejdere og elever. Kommunalbestyrelsen fik også mulighed for at beslutte, at indtil to

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannel-

sesinstitutioner eller lokale foreninger.

Som følge af kommunalbestyrelsens øgede indflydelse på den samlede skolebestyrelses sammensætning

foreslås det, at

§ 41, stk. 1, nr. 1,

justeres, så det ikke kun er antallet af forældrerepræsentanter, der skal

fremgå af styrelsesvedtægten, men den samlede skolebestyrelses sammensætning.

Til nr. 8

Med den foreslåede ændring af

§ 42, stk. 1, nr. 1,

fastsættes det i loven, at forældre til børn, som er optaget

i en udvidet skolefritidsordning, og som derfor endnu ikke er gamle nok til at blive indskrevet på skolen,

også er valgbare og valgberettigede til skolens skolebestyrelse.

Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 1, nr. 1, at flertallet i skolebestyrelsen skal vælges af og blandt

personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Et barn kan efter forældrenes

anmodning indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år, jf. folkeskolelo-

vens § 36, stk. 1.

Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 7, 1. pkt., at folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefri-

tidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i

børnehaveklasse. Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det i folkeskolelovens § 3, stk. 7, 2. pkt., fast-

sat, at kommunalbestyrelsen med godkendelse af undervisningsministeren kan beslutte, at skolefritidsord-

ninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3.

år. Der henvises til § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil i lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013.

Efter lokale ønsker og behov kan sådanne udvidede skolefritidsordninger dermed være et alternativ til an-

dre pasningstilbud til børn i førskolealderen som fx dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven. Indtil fastsættel-

sen af folkeskolelovens § 3, stk. 7, 2. pkt., har Undervisningsministeriet gennem tiden godkendt sådanne

udvidede skolefritidsordninger i henhold til folkeskolelovens § 55, stk. 1. Det er også i den forbindelse god-

kendt af ministeriet, at forældre til børn, som optages i en udvidet skolefritidsordning, er valgbare og valgbe-

rettigede til skolens skolebestyrelse. Hvis forældrene i stedet for en udvidet skolefritidsordning fx vælger at

benytte et dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven, vil forældrene via fx en forældrebestyrelse kunne have

indflydelse på deres barns pasningstilbud. For at forældre til børn i en udvidet skolefritidsordning også kan få

indflydelse på deres barns pasningstilbud, foreslås det, at de bliver valgbare og valgberettigede til skolens

skolebestyrelse.

En folkeskole kan i henhold til § 3, stk. 7, optage børn i skolens skolefritidsordning, som ikke er indskrevet

på skolen. Med forslaget er forældre til sådanne børn, som ikke er indskrevet på skolen, som udgangspunkt

fortsat ikke valgbare og stemmeberettigede, med mindre der er tale om børn i en udvidet skolefritidsordning,

der endnu ikke er gamle nok til at blive indskrevet i folkeskolen. Det er barnets alder på valgets tidspunkt,

der er afgørende for, om forældrene er valgbare og stemmeberettigede.

Til nr. 9

Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 3, at ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kom-

munalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skole-

bestyrelsen. Bestemmelsen har hidtil været fortolket således, at den finder analog anvendelse for en afdeling

af en skole, når afdelingen kun har til og med 5. klassetrin. Med den foreslåede ændring præciseres bestem-

melsen i overensstemmelse med gældende praksis.

Til nr. 10

Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 42, stk. 12, 1. pkt., i særlige tilfælde fravige § 42, stk.

1, om skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler

eller lignende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat, at i de tilfælde, hvor der etableres fælles ledelse

mellem en folkeskole og et dagtilbud eller fritidshjem i henhold til folkeskolelovens § 24 a eller mellem en

folkeskole og en ungdomsskole i henhold til folkeskolelovens § 24 b, finder folkeskolelovens § 42, stk. 1,

om skolebestyrelsens sammensætning ikke anvendelse. Der skal i stedet nedsættes en fælles bestyrelse i hen-

hold til særlige bestemmelser herom, jf. folkeskolelovens § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, hvoraf det bl.a.

fremgår, at der skal være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen i den fælles bestyrelse.

Som konsekvens af, at det er folkeskolelovens § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, der finder anvendelse i stedet

for lovens § 42, stk. 1, når der skal nedsættes en fælles bestyrelse, foreslås det, at kommunalbestyrelsen også

får mulighed for at fravige § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, ved kommunale specialskoler, herunder kommuna-

le heldagsskoler eller lignende.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 42, stk. 12, 1. pkt., jf. § 1, nr. 14, og bemærkningerne

hertil i lovforslag nr. L 136 af 22. januar 1997, at bestemmelsen navnlig tager sigte på kommunale heldags-

skoler og lign., hvortil elever med behov for specialundervisning henvises for en kortere periode, hvorefter

de vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke ved sådanne skoler være muligt at udpege forældrerepræ-

sentanter med en 4-årig funktionsperiode, og der er derfor behov for at kunne godkende oprettelse af skole-

bestyrelser med en forældrerepræsentation, der udpeges af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.

De samme hensyn kan gøre sig gældende i de tilfælde, hvor der skal nedsættes en fælles bestyrelse for kom-

munale specialskoler og dagtilbud, fritidshjem eller ungdomsskoler. Selv om folkeskolelovens ordlyd ikke er

til hinder for, at lovens § 42, stk. 1, kan fraviges på en sådan måde, at der nedsættes en skolebestyrelse for en

specialskole uden forældrerepræsentanter, må det på baggrund af forarbejdernes ordlyd forudsættes, at der

fortsat vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelser på specialskoler og lignende. Det foreslås, at dette

præciseres i lovteksten.

Til nr. 11

Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 12, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne

i lovens § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning og § 42, stk. 9, 1. pkt., om forældrerepræsentan-

ternes valgperiode, ved skoler, som er oprettet i henhold til folkeskolelovens § 24, stk. 2, det vil sige skoler,

som kun omfatter 10. klassetrin.

Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat, at i de tilfælde, hvor der etableres fælles ledelse

mellem en folkeskole og en ungdomsskole i henhold til folkeskolelovens § 24 b, finder folkeskolelovens §

42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning ikke anvendelse. Der skal i stedet nedsættes en fælles besty-

relse i henhold til den særlige bestemmelse herom i folkeskolelovens § 24 b, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår,

at der skal være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen i den fælles bestyrelse.

Som konsekvens af, at det er folkeskolelovens § 24 b, stk. 2, der finder anvendelse i stedet for lovens § 42,

stk. 1, når der skal nedsættes en fælles bestyrelse, foreslås det, at kommunalbestyrelsen også får mulighed for

at fravige § 24 b, stk. 2, ved 10. klasseskoler.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 42, stk. 12, 3. pkt., at der i lovens § 42 indsættes en ud-

trykkelig hjemmel til at kunne fravige de almindelige bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning

m.v. ved folkeskoler, der kun omfatter 10. klassetrin, da der er behov for denne mulighed for at sikre rimeli-

ge vilkår for valg af forældrerepræsentanter og disses funktionsperiode, jf. de almindelige bemærkninger i

lovforslag nr. L 199 fremsat den 17. marts 1999. Efter forarbejdernes ordlyd må det forudsættes, at der så

vidt muligt fortsat vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen på en 10. klasseskole. Det kan dog

være yderst vanskeligt, at finde forældrerepræsentanter til skolebestyrelser på 10. klasseskoler, da eleverne

kun er på disse institutioner i kort tid, inden de forlader folkeskolen endeligt, og forældrenes engagement i

skolen generelt som følge heraf kan være mindre. I de tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at finde foræl-

drerepræsentanter til en skolebestyrelse på en 10. klasseskole, vil det derfor være rimeligt, at kommunalbe-

styrelsen beslutter, at en skolebestyrelse på en 10. klasseskole skal sammensættes uden forældrerepræsentan-

ter. Lovens ordlyd er heller ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen via en fravigelse af lovens § 42, stk.

1, beslutter dette. I sådanne tilfælde vil formanden for skolebestyrelsen ikke kunne udpeges blandt forældre-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

repræsentanterne, som det er fastsat i § 42, stk. 6. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen også får mu-

lighed for at fravige stk. 6 ved 10. klasseskoler.

Til nr. 12

Det fremgår af bilag 1 til folkeskoleloven (timetalsmodellen), at det vejledende timetal for valgfag er 60

timer om året, hvilket svarer til to lektioner om ugen i 40 uger. Udgangspunktet er derfor, at et valgfag gives

60 timer om året. De Fælles Mål for langt de fleste valgfag er derfor også udarbejdet med det udgangspunkt,

at der gives undervisning i 60 timer om året i henholdsvis et eller to år.

I valgfagene tysk og fransk (3. fremmedsprog) er Fælles Mål udarbejdet under den forudsætning, at der gi-

ves undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin, svarende til fx to ugentlige lektioner

på 7. klassetrin og tre på 8. og 9. klassetrin i 40 uger om året. Det højere timetal hænger sammen med, at

eleverne kan indstille sig til prøve i disse valgfag.

Det er et lokalt anliggende, hvilke valgfag der tilbydes eleverne og i hvor mange timer. Derfor er det også

en kommunal beslutning og prioritering, om valgfagene tysk og/eller fransk skal udbydes i kommunen – og i

hvor mange timer. Der er dog med de Fælles Mål og prøverne for fagene anbefalet et bestemt timetal.

Til § 2

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. august 2015.

Med lovforslagets

§ 2, stk. 2,

foreslås bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 5, at træde i kraft den 1. januar

2016, således at den nye censorordning med anvendelse af én statslig beskikket censor ved samtlige folke-

skolens skriftlige prøver finder anvendelse ved bedømmelse af prøverne i prøveterminen maj-juni 2016.

Det foreslås i

§ 2, stk. 3,

at den i lovforslagets § 1, nr. 3, nævnte nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og

geografi i 9. klasse først skal finde anvendelse fra skoleåret 2016/2017. Skolerne kan dog vælge at afholde

den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi allerede ved prøveterminen maj-juni i skoleåret

2015/2016. Ved at give skolerne denne valgfrihed tilgodeses både de skoler, der har de nødvendige forud-

sætninger for at afholde den nye prøve allerede ved prøveterminen maj-juni i skoleåret 2015/16, samt de

skoler, der har brug for længere tid til at forberede sig og tilpasse undervisningen til den obligatoriske prøve i

2016/2017.

Konsekvensændringen for 10. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil først være aktuel på det tidspunkt, hvor

den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi bliver obligatorisk. Denne bestemmelse foreslås således

også først at skulle finde anvendelse fra skoleåret 2016/2017.