Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 84
Offentligt
1493240_0001.png
Til Børne- og Undervisningsudvalget
v/Formand Annette Vilhelmsen
*11.12.GRUPPEN
www.Steinerskolerne.dk
Odense d. 21/1 2015
10 argumenter for Rudolf Steinerskolernes Ungdomsuddannelse (RSU)
Uddannelsen er studieforberedende
Det faglige niveau på RSU står samlet set mål med det niveau, der opnås i det almene
gymnasium, og elevernes vidnesbyrd accepteres som optagelses-grundlag på de fleste
videregående uddannelser.
(Danmarks Pædagogiske Universitet 2012
1
) samt studier.ku.dk, au.dk, sdu.dk,
Metropol.dk)
Flere får lang eller mellemlang videregående uddannelse
70% af elever med RSU gennemfører en lang eller mellemlang videregående uddannelse.
(Danmarks Pædagogiske Universitet 2012
5
)
Mindre frafald og kortere studietid
Studerende fra RSU har en lavere frafaldsprocent end øvrige studerende på landets videre-
gående uddannelsesinstitutioner. RSU-elever har en hurtigere gennemførelsesgrad end
landsgennemsnittet.
Eleverne gennemfører i højere grad deres videregående uddannelser på normeret
tid end gennemsnittet og skifter ikke uddannelse i så høj grad som
gennemsnittet. ( Credo
2
)
Økonomisk besparelse – kortere studietid
Støtte vil begrænse dobbelt-uddannelse og give mere effektive uddannelsesforløb.
Nogle få videregående uddannelsesinstitutioner kræver, at RSU-elever skal
gennemføre en gymnasial uddannelse ud over RSU.
Drenge fastholdes bedre
Skolernes brede fagudbud gør, at skolerne er bedre til at fastholde drenge end det almene
gymnasium.
Der er 30 pct. flere drenge i en RSU-klasse end i en klasse i det almene
gymnasium (Danmarks Pædagogiske Universitet 2012
5
samt Danmarks Statistik).
Efterspurgte kompetencer
Eleverne får udviklet de kompetencer, som efterspørges i fremtidens samfund: Entreprenør-
skab, motivation, rummelighed, innovationskraft, viljestyrke og en høj grad af kreativitet i
deres tænkning.
Andreas Schleicher, direktør for PISA-undersøgelserne udtaler sig om at gå på
Steinerskole. (Die Welt 2012, ”Leve Helheden”)
Didaktisk analyse af Rudolf Steinerskoler skolernes læringspraksis i 9. til 12. klasse,
DPU 2012
2
Hvor gik de hen, da de gik ud?,
Credo Consult 2003
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bredt fagudbud
Skolernes pædagogik vurderer musiske, boglige og håndværksfag som lige betydningsfulde i
det samlede undervisningstilbud, hvilket styrker både den faglige læring og elevernes evne til
at omsætte viden til praksis.
(Danmarks Pædagogiske Universitet 2012
5
)
Afprøvet pædagogik
Skolerne har eksisteret i over 60 år i Danmark og repræsenterer en veldokumenteret og
afprøvet pædagogik, der har inspireret andre skoler i ind- og udland til at implementere
steinerpædagogiske praksisser helt eller delvist.
Eksempler: Engelsk og tysk fra første klasse. Musik som grundlag for bedre
indlæring af matematik. Brugen af fysisk aktivitet som eksempelvis at hoppe
tabeller for at fremme læringsprocesserne. Orkesterspil som grundlag for evnen til
samarbejde.
I den tyske delstat Baden-Württemberg er der etableret et samarbejde mellem
Steinerskoler og staten med henblik på at udvikle den nye statsskole
(”Gemeinschaftsschule”) med eksamensfrihed og Steinerskolernes pædagogik og
fagudbud som grundlag.
Socialt ansvar og rummelighed
Skolerne rekrutterer elever fra alle samfundslag og er således ikke skoler for de velstilledes
børn.
Skolerne er kendt for at rumme elever, der ikke inkluderes andre steder, sammen med de
ressourcestærke elever. Skolerne har en relativ stor andel af børn med særlige behov.
Skolernes pædagogiske praksis bevirker, at en stor del af disse elever inkluderes i de
almindelige klasser og ikke placeres i specialklasser.
Rudolf Steinerskolerne ligger i toppen af de frie skoler, hvad angår inkluderende
undervisning målt på tilskud. (UVM januar 2013)
23 pct. af Steinerskole-eleverne i RSU har tidligere forladt det traditionelle
skolesystem i “utilfredshed”. (Danmarks Pædagogiske Universitet 2012
5
)
Som det fremgår af bilag 4 så er det dokumenteret at Steinerskolerne tager et
socialt ansvar og har en overrepræsentation af familier med lav indkomst, enlige
forsørgere og arbejdsløse forældre.
Meget lavt mobbeniveau
Der er en meget høj grad af skoletilfredshed og faglig og social trivsel blandt både elever og
lærere
”..der er et betydeligt fællesskab på skolerne, der eksempelvis betyder, at
mobning ikke er et problem”. (Danmarks Pædagogiske Universitet 2012
5
)