PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Fra ufaglært til faglært

Hvad har betydning for ufaglærtes orientering mod at blive

faglærte?

Undersøgelse

2015

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra ufaglært til faglært

Trykt hos Rosendahls–Schultz Grafisk a/s

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Danmarks Evalueringsinstitut

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 35 55 01 01

F 35 55 10 11

E [email protected]

H www.eva.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

2.1

2.1.1

2.1.2

2.2

2.3

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.4

2.4.1

2.4.2

2.4.3

2.5

2.6

Resume

Indledning

Baggrund

De ufaglærte og arbejdsmarkedet

De ufaglærte og uddannelsessystemet

Undersøgelsens formål

Afgrænsninger

Alder

Uddannelsesbaggrund

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Metodisk design

Registerundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse

Interviewundersøgelse

Bemanding

Rapportens opbygning

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Hvem er de ufaglærte?

Flere kvinder bliver faglærte

Flere unge end ældre bliver faglærte

Kun marginale regionale forskelle

Flere lavtlønnede bliver faglærte

Store branchemæssige forskelle

Flere ledige bliver faglærte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1

4.2

4.3

4.3.1

4.4

4.4.1

4.4.2

4.4.3

4.4.4

4.4.5

4.5

4.5.1

4.5.2

4.5.3

4.6

Motivation for erhvervsuddannelse

Hver femte ufaglært har lyst til en erhvervsuddannelse

Mere end halvdelen vurderer, at en erhvervsuddannelse vil gavne dem

Faktorer, der påvirker lysten til erhvervsuddannelse

Push-faktorer har størst betydning for ufaglærtes lyst til erhvervsuddannelse

Årsager til ufaglærtes interesse for erhvervsuddannelse

Økonomiske forhold

Alder

Forudsætninger og erfaringer vedrørende uddannelse og læring

Forhold, der vedrører arbejdslivet

Andre forhold, herunder særlige livsbegivenheder og -vilkår

Hovedtyper af ufaglærte

‘De motiverede’

‘De passive’

‘De uinteresserede’

Barrierer for at påbegynde erhvervsuddannelse

5.1

5.2

5.3

5.4

Betydningen af arbejdslivserfaringer

De fleste ufaglærte er ikke orienteret mod nye jobs

De fleste ufaglærte oplever en høj grad af jobsikkerhed

Få arbejdsgivere og kollegaer opfordrer de ufaglærte til at blive faglærte

Arbejdsgivere og kollegaer er positivt indstillet overfor erhvervsuddannelse

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Betydningen af læringserfaringer

De ufaglærte har overvejende positive skoleerfaringer

Tidligere frafald er ikke nødvendigvis en barriere

Et flertal oplever, at de rent fagligt vil kunne klare en erhvervsuddannelse

De ufaglærte vurderer deres læsefærdigheder positivt

De ufaglærte har blandede erfaringer med kurser og efteruddannelse

7.1

7.2

7.3

7.4

Betydningen af livssituation, netværk og vejledning

Den sociale baggrunds betydning

Manglende viden om erhvervsuddannelser for voksne

Få ufaglærte har modtaget vejledning om uddannelse

Flere ledige overvejer uddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks

Appendiks A:

Appendiks B:

Appendiks C:

Metodebeskrivelse

Litteraturliste

Summary

111

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Det danske arbejdsmarked stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer. Det sætter

gruppen af personer uden uddannelse under pres, samtidig med at prognoser peger i retning af

et behov for flere erhvervsuddannede. Der er derfor et stort politisk ønske om at fremme interes-

sen for erhvervsuddannelserne blandt de unge såvel som et ønske om en målrettet indsats for, at

flere voksne ufaglærte bliver faglærte.

Hvad har betydning for, at man som ufaglært giver sig i kast med en erhvervsuddannelse? I dette

projekt ser vi nærmere på sidstnævnte udfordring med særligt henblik på, i hvilken grad de ufag-

lærte selv har lyst eller ikke har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse.

Projektet er en del af EVA’s handlingsplan for 2013 og skal ses i forlængelse af en række andre

projekter, som EVA har gennemført over de senere år, og som også har haft fokus på opkvalifice-

ring af ufaglærte, herunder projekter om anerkendelse af realkompetencevurdering og grundud-

dannelse for voksne (GVU) samt projekter om meritmuligheder på erhvervsuddannelserne.

Det er mit håb, at disse projekter kan bidrage med viden til at styrke indsatsen for at gøre flere

ufaglærte faglærte.

Mikkel Haarder

Direktør

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

Denne rapport handler om de ufaglærtes interesse for eller fravalg af erhvervsuddannelserne.

Rapporten sætter et særligt fokus på, hvordan de ufaglærte selv oplever og vurderer deres behov

og muligheder for erhvervsuddannelse, såvel som de barrierer de måtte opleve for at gå i gang

med en erhvervsuddannelse.

Udviklingen på arbejdsmarkedet indebærer, at det bliver stadigt vanskeligere at klare sig uden at

have en uddannelse, fordi såvel private som offentlige virksomheder i stigende grad efterspørger

uddannet arbejdskraft. Der er således prognoser, der peger på, at der på sigt kan blive mangel på

faglært arbejdskraft, samtidig med at en stor gruppe ufaglærte får svært ved at finde job på det

danske arbejdsmarked. Selvom der for tiden gøres en politisk indsats for at få flere unge til at ta-

ge en erhvervsuddannelse, er der også behov for at langt flere voksne ufaglærte bliver faglærte.

Rapporten peger på forskellige måder at adressere denne udfordring på og leverer viden til alle,

der er optaget af at gøre flere ufaglærte faglærte, både på det politiske niveau, blandt arbejds-

markedets parter og på de erhvervsrettede institutioner.

Stort potentiale i at gøre flere ufaglært faglærte

Et af undersøgelsens hovedresultater er, at hver femte ufaglærte i alderen 25 til og med 54 år i

høj grad eller i nogen har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Dette svarer i runde tal til ca.

50.000 ufaglærte

. Sammenholdes dette med, at omkring 8.500 ufaglærte

i løbet af en fireårig

periode fra 2008 til 2012 er blevet faglærte, svarende til et par tusinde om året, så peger dette

på, at der er et stort potentiale i at gøre flere ufaglærte faglærte.

En femtedel af de 248.348, der den 1. januar 2013 tilhørte målgruppen, svarer ca. til 50.000. Hertil kommer per-

soner, der er fyldt 55 år. Tæller man disse med, er tallet snarere 60.000 personer.

Ud af 308.233 personer der var ufaglærte pr. 1. januar 2008 (og var registreret hos Danmarks Statistik fire år se-

nere), var det kun 8.589 personer, der havde gennemført en erhvervsuddannelse efter fire år, svarende til 2,9 %.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andelen, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er dog ulige fordelt i forskellige grupper af

ufaglærte: Andelen er større blandt kvinder end mænd, større blandet yngre end ældre, større

blandt ledige, og større blandt personer med lavere indkomster. Endelig er der også betydelige

branchemæssige forskelle, hvor andelen der i perioden 2008 til 2012 har afsluttet en erhvervsud-

dannelse, var størst inden for sundheds- og socialområdet.

Et andet hovedresultat er, at der er en manglende overensstemmelse mellem på den ene side, det

forhold at omkring tre ud af fem ufaglærte vurderer, at en erhvervsuddannelse ville gavne dem

på arbejdsmarkedet, samtidig med at det kun er hver femte, der har lyst til at starte på en er-

hvervsuddannelse.

Disse to resultater giver anledning til at spørge: For det første, hvad skal der til for at omsætte

denne lyst til uddannelse til en faktisk uddannelsesaktivitet? Og for det andet, hvad skal der til for

at styrke lysten til at tage en erhvervsuddannelse blandt den store gruppe ufaglærte, der mangler

lysten, selvom de kan se, at det ville gavne dem på arbejdsmarkedet? Rapporten giver en række

bud på, hvad der kan fremme, at flere ufaglærte bliver faglærte. Neden for vil vi i kort form ridse

rapportens øvrige hovedresultater op.

Fire hovedgrupper af ufaglærte i forbindelse med interessen for erhvervsuddannelse

På grundlag af spørgeskemaundersøgelsen har det været muligt at identificere fire hovedgrupper

af ufaglærte med hensyn til hhv. i hvilken grad de har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse

og hvorvidt de tænker, at dette kunne gavne dem. Det drejer sig om følgende fire grupper:

•

‘De motiverede’:

De 17 % af respondenterne som i høj grad eller i nogen grad har lyst til

erhvervsuddannelse og som samtidig vurderer, at en erhvervsuddannelse ville forbedre deres

muligheder.

•

‘De passive’:

De 37 % af respondenterne som kun i mindre grad eller slet ikke har lyst til er-

hvervsuddannelse, men som samtidig er meget eller lidt enige i, at det ville forbedre deres

muligheder.

•

‘De uinteresserede’:

De 24 % af respondenterne som kun i mindre grad eller slet ikke har

lyst til en erhvervsuddannelse og som samtidig vurderer, at det ikke ville forbedre deres mu-

ligheder.

•

‘De uafklarede’’:

De 21 % af respondenterne, som enten ikke ved, om en erhvervsuddannel-

se vil forbedre deres muligheder på sigt, eller ikke ved, om de har lyst til at starte på en er-

hvervsuddannelse, eller som er i tvivl om begge dele.

Samlet set peger analysen af hovedgrupperne på, at der er behov for meget forskelligartede ind-

satser, hvis flere ufaglærte skal blive faglærte. Analyserne af hovedgrupperne ‘de motiverede’ og

‘de passive’, som er de to grupper, der er tættest på at starte på en erhvervsuddannelse, viser et

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behov for et større kendskab til de konkrete uddannelser og mere viden om mulighederne for at

gennemføre en erhvervsuddannelse som voksen. Og forklaringerne blandt ‘de passive’ viser, at

der for nogle, er et behov for at styrke de almene færdigheder som en nødvendig forudsætning

for at kunne starte på en erhvervsuddannelse.

Push-faktorer har størst betydning for lysten til erhvervsuddannelse

Analysen viser, at push-faktorer såsom faglige forudsætninger, risiko for ledighed og opfordring

fra kollegaer har den største betydning for, om de ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse.

Følgende registervariable har tillige betydning for de ufaglærtes lyst til at starte på en erhvervsud-

dannelse: forældrenes socioøkonomiske status (målt som moderens uddannelse), egen socioøko-

nomiske situation, ledighed samt alder. Hertil kommer en række andre forhold, som de ufaglærte

har oplyst i spørgeskemaundersøgelsen, som har betydning for, om de har lyst til at starte på en

erhvervsuddannelse.

• Hvis de vurderer, at de

rent fagligt

vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, er der ni til ti

gange så stor en sandsynlighed, som hvis de ikke vurderer dette.

• Hvis de vurderer, at

risikoen for at blive ledig

er stor eller meget stor, er der seks gange så stor

sandsynlighed, som hvis de vurderer risikoen som lille eller meget lille.

• Hvis de er blevet

opfordret af en eller flere af deres nuværende kollegaer

til at starte på en er-

hvervsuddannelse, er der tre til fire gange så stor en sandsynlighed, som hvis de ikke er blevet

dette.

• Hvis de i høj grad eller i nogen grad kunne tænke sig at

arbejde inden for en anden branche

er der to til tre gange så stor en sandsynlighed, som hvis de kun gør dette i mindre grad eller

slet ikke.

• Hvis de i høj eller i nogen grad overvejer

at skifte job

, er der dobbelt så stor sandsynlighed,

som hvis de kun har overvejet dette i mindre grad eller slet ikke.

Strukturelle barrierer er de mest udbredte

Følgende fem barrierer er de mest udbredte blandt den femtedel af respondenterne, der inden

for de seneste fem år har overvejet at starte på en erhvervsuddannelse:

1 At det vil være for stor en økonomisk byrde at være under uddannelse

2 At det tidsmæssigt er svært at forene med nuværende job (kun beskæftigede)

3 At en erhvervsuddannelse ikke er nødvendig i forhold til nuværende job (kun beskæftigede)

4 At det kan være svært at finde en læreplads

5 At jobcentret ikke støtter ønsket om at starte på en erhvervsuddannelse (kun ledige)

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre væsentlige forhold af betydning for de ufaglærtes lyst til erhvervsuddannelse

Tilsammen peger de forskellige delundersøgelser på en lang række forhold, der har betydning for

den enkelte ufaglærtes lyst eller mangel på lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. De fleste af

disse forhold har enten med arbejdslivserfaringer eller med erfaringer med uddannelse og læring

at gøre.

Følgende forhold kan

hæmme

lysten til at starte på en erhvervsuddannelse:

• At de fleste ufaglærte ikke er orienteret mod nye jobs og oplever en relativ høj grad af jobsik-

kerhed.

• At det kun er få arbejdsgivere, ledere og kollegaer, der opfordrer de ufaglærte til at blive fag-

lærte.

• At et flertal af de ufaglærte mangler viden om mulighederne for erhvervsuddannelser for

voksne.

Følgende forhold peger på

potentiale

for at fremme lysten til at starte på en erhvervsuddannelse:

• At arbejdsgivere og kollegaer i almindelighed er positivt indstillet overfor erhvervsuddannelse

• At et flertal vurderer, at de har klaret sig godt i grundskolen og på anden uddannelse og vur-

derer, at de rent fagligt ville kunne klare en erhvervsuddannelse, herunder at de vurderer de-

res læsefærdigheder relativt positivt.

Og følgende forhold kan

fremme

lysten til at starte på en erhvervsuddannelse:

• Hvis flere arbejdsgivere, ledere og kollegaer opfordrede de ufaglærte til at blive faglærte.

• Hvis flere ufaglærte modtager vejledning om muligheder for erhvervsuddannelse for voksne.

• Hvis flere ufaglærte får de nødvendige faglige forudsætninger for en erhvervsuddannelse

gennem styrkede almene kompetencer.

Interviewundersøgelsen peger desuden på tre centrale pointer, der alle har betydning for de

ufaglærtes orientering mod erhvervsuddannelse – og som kan påvirke lysten til erhvervsuddan-

nelse i både positiv og negativ retning.

1 Lærere man har haft som barn i grundskolen, har stor betydning for lysten til videre uddan-

nelse og troen på egne evner – en påvirkning der både kan løfte den enkelte og give mod på

uddannelse og det modsatte: sætte sig langvarige spor og indprente et selvbillede, som én der

ikke dur til at gå i skole.

2 Tidligere frafald fra uddannelse efter grundskolen påvirker ikke i sig selv orienteringen mod

erhvervsuddannelse – og i de tilfælde hvor en frafaldshistorie opfattes som en barriere for at

starte på en erhvervsuddannelse igen, er årsagerne til frafaldet typisk personlige og/eller fagli-

ge udfordringer.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 De ufaglærtes erfaringer med kurser og anden efteruddannelse kan både fremme og hæmme

lysten til erhvervsuddannelse. På den ene side kan oplevelsen af et positivt og inspirerende læ-

ringsmiljø gøre at negative erfaringer fra folkeskolen bliver mindre vigtige og afløses af et bil-

lede af uddannelse, som relevant og brugbart. På den anden side kan oplevelser af, at det er

vanskeligt rent fagligt at følge med på kortere kurser gøre at erhvervsuddannelse vælges fra.

Gruppen af ufaglærte falder drastisk i disse år

Endelig viser rapporten, at gruppen af ufaglærte er faldet drastisk de seneste år. Fra den 1. januar

2008 og til den 1. januar 2013 er antallet af ufaglærte til rådighed for arbejdsmarkedet i alderen

25-54 år faldet fra 340.247 til 248.348, svarende til et fald på 91.899 eller 27 %

. De to vigtigste

forklaringer på dette fald er, dels at de yngre årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet i hø-

jere grad har en ungdomsuddannelse sammenlignet med de ældre årgange, dels at mange ufag-

lærte i perioden har forladt arbejdsmarkedet.

Det anvendte undersøgelsesdesign

Projektet bygger på følgende typer dataindsamlinger:

1 To

registerundersøgelser

der omfatter omkring 300.000 personer med grundskole som høje-

ste uddannelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet og er i aldersgruppen 25-54 år.

2 En

spørgeskemaundersøgelse

der omfatter et repræsentativt udsnit på ca.1.000 personer fra

samme målgruppe.

3 En

interviewundersøgelse

der omfatter hhv. 16 telefoninterview og 8 dybdeinterview med

personer udvalgt blandt spørgeskemaundersøgelsens respondenter.

Dette mix af metoder til dataindsamling har gjort det muligt at belyse udfordringen med at gøre

ufaglærte faglærte fra på den ene side et overordnet samfundsmæssigt perspektiv og på den an-

den side et mere gruppebaseret og individuelt perspektiv. Mixet af kvantitative og kvalitative me-

toder har tillige gjort det muligt at besvare forskellige typer spørgsmål, herunder spørgsmål der fx

handler om, hvor mange ufaglærte der bliver faglærte, og spørgsmål der handler om årsager til,

at de ufaglærte er mere eller mindre motiverede for at starte på en erhvervsuddannelse.

For en større gruppe indvandrere har Danmarks Statistik ikke oplysninger om højeste uddannelse. Gruppen af

ufaglærte er derfor noget større i begge år og tilbagegangen i antallet af ufaglærte noget mindre end de 27 %.

Denne usikkerhed ændrer dog ikke ved, at der har været et betydeligt fald, som der redegøres for i rapporten. På

grund af den usikkerhed der knytter sig til antallet af ufaglærte indvandrere, har det ikke været muligt at lave sikre

beregninger, der specifikt vedrører gruppen af indvandrere.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

2.1

Baggrund

2.1.1

De ufaglærte og arbejdsmarkedet

Ifølge Danmarks Statistik var der pr. 1. januar 2013 knap 600.000 personer i aldersgruppen 25-

64 år med grundskole som højeste uddannelse

. Samtidig er den generelle tendens på arbejds-

markedet i disse år, at jobmulighederne for ufaglærte indskrænkes. Mange ufaglærte vil derfor

være i risiko for mange jobskift eller for at blive ramt af ledighed.

Analyser af fremtidens arbejdsstyrke viser, at der frem mod 2020 vil opstå mangel på uddannet

arbejdskraft. En fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser fx, at der i 2020 vil

mangle ca. 30.000 faglærte og ca. 50.000 med en kort videregående uddannelse, mens der vil

være et overskud på 104.000 personer uden uddannelse efter grundskolen og 79.000 personer

med udelukkende en gymnasial uddannelse (AE 2011).

Manglen på uddannet arbejdskraft kan ikke alene afhjælpes, ved at flere unge gennemfører er-

hvervsuddannelser eller videregående uddannelser. Både for at sikre, at arbejdsstyrken kan mat-

che virksomhedernes behov, og af hensyn til den enkeltes muligheder er det derfor nødvendigt at

videreuddanne de grupper på arbejdsmarkedet, der i dag ikke har en erhvervsrettet uddannelse.

Dette er der bred politisk enighed om.

2.1.2

De ufaglærte og uddannelsessystemet

Der er imidlertid et stort gab mellem de politiske ambitioner om at videreuddanne flere ufaglærte

og antallet af ufaglærte, der faktisk påbegynder en erhvervsuddannelse. Som det fremgår af rap-

porten, var det kun 3 % af de personer, der i 2008 var ufaglærte, som i løbet af de følgende fire

år gennemførte en erhvervsuddannelse.

Hertil kommer personer med en gymnasial uddannelse, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse eller en

videregående uddannelse og derfor typisk arbejder som ufaglært arbejdskraft.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det, til trods for at det igennem en årrække har været muligt for ufaglærte med relevant er-

hvervserfaring at gennemføre en erhvervsuddannelse på kortere tid gennem den såkaldte grund-

uddannelse for voksne (GVU). En evaluering fra EVA (EVA 2013) har vist, at blandt de få ufaglær-

te, der har gennemført en erhvervsuddannelse, valgte mere end ti gange så mange den ordinære

vej til at opnå faglært status fremfor GVU-vejen. Det har betydet, at kun en brøkdel af disse

voksne har fået afkortet deres uddannelsesforløb (EVA 2013).

Den nye erhvervsuddannelsesreform, der træder i kraft i 2015, peger dog i retning af, at det vil

blive nemmere fremover at tage en erhvervsuddannelse for personer på 25 år og derover – og på

kortere tid end tidligere, blandt andet fordi det gøres obligatorisk at vurdere og anerkende den

voksnes realkompetencer.

Når så få ufaglærte vælger at blive faglærte trods forskellige muligheder såsom voksenlærlinge-

ordningen og GVU, er der mange forklaringer. En del af forklaringerne skal søges i virksomhe-

derne, hvor mange ufaglærte har jobs, og hvor måske hverken de ufaglærte selv eller virksomhe-

den finder det nødvendigt at prioritere en opkvalificering i form af en erhvervsuddannelse. Også

beskæftigelsespolitikken har i en årrække været mere optaget af kortere kurser – herunder i for-

bindelse med retten til seks ugers selvvalgt uddannelse – end længerevarende uddannelsesforløb

(Frederiksen 2014).

Hertil kommer, at forskning i ufaglærtes deltagelse i voksen- og efteruddannelse peger i retning

af, at ufaglærte ofte foretrækker kompetenceudvikling, som er tæt knyttet til deres arbejdsliv,

herunder i form af arbejdspladslæring (Kondrup 2012, Bang & Wahlgren 2013). Også EVA har

tidligere påvist, at virksomhederne foretrækker sidemandsoplæring og andre virksomhedsnære

former for kompetenceudvikling, og i det omfang de benytter sig af ekstern uddannelse, er det

især AMU og private kurser, de benytter sig af (EVA 2008).

Samtidig er det kendt fra flere undersøgelser, at ufaglærte i mindre grad både efterspørger og

deltager i efter- og videreuddannelse end personer med uddannelse (se fx Trepartsudvalget

2006b eller AE 2012). Dårlige skoleerfaringer eller utilstrækkelige læse-, skrive- og regnefærdig-

heder kan også være med til at forklare, hvorfor ufaglærte i mindre grad efterspørger uddannelse

(EVA 2005, SFI 2013). Ligesom økonomiske, familiemæssige og andre sociale og/eller personlige

forhold har betydning for, om den enkelte ufaglærte får en uddannelse (AE2013e).

Selvom der således kan være mange gode grunde til, at den enkelte ufaglærte ikke vælger ud-

dannelse, er der behov for mere præcis og aktuel viden om, hvad der skal til, for at langt flere

ufaglærte vælger at blive faglærte. Men ufaglærte er ikke bare ufaglærte. Der er tale om en he-

terogen gruppe, hvor forskellige grupper har forskellig adfærd og forskellige bevæggrunde til at

gå i gang med uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fx ved vi, at forskellige dele af gruppen af ufaglærte udviser forskellig adfærd i forbindelse med

at påbegynde en erhvervsuddannelse. Flere piger end drenge vælger fx at arbejde nogle år som

ufaglært, før de går i gang med en erhvervsuddannelse (DEA 2014). Tilsvarende ved vi, at alder er

en vigtig faktor i forbindelse med beslutninger om uddannelse (EVA 2012). Det er derfor også en

vigtig del af denne undersøgelse at se nærmere på forskellige hovedgrupper af ufaglærte med

hensyn til, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer, at ufaglærte bliver faglærte.

Der har igennem de seneste årtier været både forskningsmæssig og uddannelsespolitisk fokus på,

hvordan kortuddannede og/eller ufaglærte motiveres for uddannelse. Hvor nogle tilgange har

haft en mere individuelt orienteret tilgang til, hvad der motiverer til uddannelse, har andre tilgan-

ge betonet fx arbejdspladsens betydning for den enkeltes valg eller fravalg af uddannelse (Bang &

Wahlgren 2013). Dette projekt vil forsøge at tage afsæt i, hvordan de ufaglærte ser på uddannel-

se på baggrund af den sociale og økonomiske kontekst, de befinder sig i, herunder de forvent-

ninger, de møder til deres kompetenceudvikling fra mennesker i deres nære omgivelser på deres

arbejdsplads, i familien m.m., og har således blik for, at en individuel orientering mod uddannelse

er påvirket af den konkrete livssituation, de befinder sig i.

2.2

Undersøgelsens formål

Undersøgelsens formål er at opnå større viden om, hvad der har betydning for, at ufaglærte er

orienteret mod erhvervsuddannelse eller ej, herunder hvilken betydning fx alder, køn, etnicitet og

erhvervserfaring spiller i den forbindelse.

Undersøgelsen har fokus på, hvordan de ufaglærte selv oplever og vurderer deres behov og mu-

ligheder for uddannelse såvel som de barrierer, de måtte opleve for at gå i gang med en uddan-

nelse.

Det er projektets ambition at kunne levere brugbar viden, som kan kvalificere overvejelser både

på et politisk niveau og blandt de aktører, der arbejder med at få ufaglærte til at starte på en er-

hvervsuddannelse.

Det gør vi ved at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

• Hvem er de ufaglærte, og hvordan varierer andelen, der påbegynder henholdsvis gennemfører

en erhvervsuddannelse, i forhold til forskellige baggrundsvariable (se nærmere nedenfor)?

• I hvilket omfang oplever de ufaglærte et behov for at påbegynde en erhvervsuddannelse? Og

hvor interesserede er de i forskellige former for uddannelse med særligt henblik på erhvervs-

uddannelse?

• Hvilke forhold kan fremme, at de ufaglærte påbegynder erhvervsuddannelse?

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Hvilke barrierer møder de ufaglærte, der ønsker en erhvervsuddannelse? Og hvilken udbredel-

se og betydning har disse barrierer?

• Hvordan ser ufaglærte på deres muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet hhv. med og

uden erhvervsuddannelse, og hvilke rationaler ligger bag deres valg eller fravalg af uddannel-

se?

Vi har valgt at operationalisere begrebet

behov

for en erhvervsuddannelse ved dels at spørge de

ufaglærte om, hvorvidt de har

lyst

til at starte på en erhvervsuddannelse, og hvorvidt de vurderer,

at det ville

gavne

dem, ud fra en antagelse om, at dette er lettere at tage stilling til. Man vil der-

for også se, at det er disse to begreber, lyst og gavn, som bruges løbende i rapporten i stedet for

behov.

2.3

Afgrænsninger

Undersøgelsen omfatter ufaglærte, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, er mindst 25 og højst

54 år og ikke har afsluttet eller er i gang med en uddannelse. Denne afgrænsning er valgt for at

fokusere på voksne ufaglærte, der normalt vil have haft en årrække bag sig på arbejdsmarkedet

og på grund af deres alder ikke længere er i målgruppen for ungdomsuddannelse, men hvor der

på den anden side er stor sandsynlighed for, at de, hvis de tager en erhvervsuddannelse, vil kun-

ne anvende den på arbejdsmarkedet i en årrække. I det følgende afgrænses populationen for

undersøgelsen nærmere med hensyn til alder, uddannelsesbaggrund og tilknytning til arbejds-

markedet.

2.3.1

Alder

Den nedre aldersgrænse på 25 år er valgt for at sikre, at de ufaglærte ikke er i målgruppen for

ungdomsuddannelse, mens den øvre grænse på 54 år er valgt for at sætte fokus på ufaglærte,

der fortsat har en længere periode på arbejdsmarkedet foran sig. Det samlede aldersspænd fra

25 til 54 år er deleligt med fem og muliggør derfor lige store aldersintervaller på fem år. Femårs-

intervallerne er blandt andet valgt, fordi der knytter sig særlige regler og overvejelser til alders-

gruppen 25-29 år med hensyn til beskæftigelseslovgivningen, og for at kunne sammenligne den-

ne gruppe af ”unge voksne” med andre aldersgrupper af voksne.

2.3.2

Uddannelsesbaggrund

Ufaglærte defineres i dette projekt på baggrund af højeste uddannelsesniveau og afgrænses til

voksne med grundskole som højeste uddannelsesniveau. Denne afgrænsning er valgt af flere

grunde. For det første for at målrette undersøgelsen mod den gruppe af ufaglærte, hvor er-

hvervsuddannelserne er det oplagte valg for at komme videre i uddannelsessystemet. For det an-

det for at fokusere på de ufaglærte, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, og hvor VEU-

systemet kan tilbyde en række nye uddannelsesmuligheder.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.3

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Undersøgelsen fokuserer både på ufaglærte i beskæftigelse og på ledige ufaglærte. Men da en

del af de ledige ufaglærte reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og heller ikke aktuelt er

uddannelsesparate, har EVA valgt at afgrænse undersøgelsen fra disse personer. I forhold til Ar-

bejdsmarkedsstyrelsens tre matchgrupper omfatter undersøgelsen således alene matchgruppe 1,

de jobklare, mens matchgruppe 2, de indsatsklare, og matchgruppe 3, der har ”så alvorlige pro-

blemer”, at de på det pågældende tidspunkt ”hverken kan arbejde eller tage del i en beskæfti-

gelsesrettet indsats med aktive tilbud”, ikke indgår i undersøgelsen (Arbejdsmarkedsstyrelsen

2009). Yderligere er selvstændige samt medarbejdende ægtefæller ligeledes taget ud af popula-

tionen.

2.4

Metodisk design

EVA opfylder formålet med undersøgelsen og besvarer undersøgelsesspørgsmålene ved at ind-

samle og analysere en vifte af kvantitative og kvalitative data. De enkelte delundersøgelser er dog

tilrettelagt sådan, at de tidsmæssigt med visse overlap ligger i forlængelse af hinanden, både for

at sikre en løbende vidensopbygning i projektet, og for at resultater fra den ene delundersøgelse

kan anvendes i den næste. Dette er illustreret i figuren på næste side.

Det overordnede princip i det metodiske design kan beskrives som en rød tråd, der går fra en re-

gisterundersøgelse, som omfatter den samlede population af ufaglærte, over en spørgeskemaun-

dersøgelse, der omfatter et repræsentativt udvalg af ufaglærte, til en interviewundersøgelse, der

omfatter et mindre udvalg af respondenter, der er blevet interviewet enten pr. telefon eller i form

af dybdeinterview.

Talmæssigt kan proportionerne mellem de forskellige delundersøgelser beskrives gennem, hvor

mange personer de omfatter: Hvor registerpopulationen omfatter ca. 300.000 personer, omfatter

spørgeskemaundersøgelsen ca. 1.000 respondenter, og interviewundersøgelsen i alt 24 infor-

manter, hvoraf 8 er blevet dybdeinterviewet.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Metodisk design

Registerundersøgelse

(ca. 300.000 personer)

Spørgeskemaundersøgelse

(webbaseret og telefoninterview)

(ca. 1.000 personer)

Interviewundersøgelse

(telefon- og face to face-

interview)

(henholdsvis 16 og 8 personer)

Som grundlag for at udarbejde projektbeskrivelsen og for at kvalificere de enkelte delundersøgel-

ser er der gennemført en forundersøgelse bestående af hhv. en deskresearch og fire fokusgrup-

peinterview med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner, a-kasser og jobcentre (se nærmere

i metodeappendikset).

Nedenfor er de enkelte delundersøgelser uddybet:

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.1

Registerundersøgelse

Registerundersøgelsen omfatter de ufaglærte opdelt ud fra relevante baggrundsvariable, herun-

der andelen, der har påbegyndt eller gennemført en erhvervsuddannelse. Registerundersøgelsen

er delt i to dele med hver deres formål.

Den første del er en forløbsundersøgelse, hvor vi ser på gruppen af ufaglærte, der pr. 1. januar

2008 var i alderen 25-54 år, havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, og var til rå-

dighed for arbejdsmarkedet, enten ved at være i beskæftigelse eller ved at være registreret ledig

og til rådighed for arbejdsmarkedet. Personer, som pr. 1. januar var i gang med en uddannelse,

er udeladt af undersøgelsen. Denne population udgør ca. 300.000 mennesker.

Forløbsundersøgelsen har til formål at vise, hvor stor en andel af de ufaglærte der i løbet af peri-

oden fra 1. januar 2008 til 1. januar 2012 har påbegyndt eller færdiggjort en erhvervsuddannel-

se. Desuden er det undersøgt, hvor mange der har hhv. påbegyndt og færdiggjort en erhvervs-

uddannelse inden for forskellige grupper opdelt ud fra fx køn, aldersgrupper, etnicitet (om de er

danskere eller indvandrere) mv.

Data er indhentet via forskeradgangen til Danmarks Statistiks databaser.

Den deskriptive analyse omfatter følgende baggrundsvariable:

•

Køn

Alder

Etnicitet

Bopæl/regioner

Forældrenes socioøkonomiske/uddannelsesmæssige baggrund

Civilstatus

Beskæftigelsesgrad

Branche for beskæftigede

Indkomst

Registerundersøgelsens anden del har til formål at sammenligne gruppen af ufaglærte med den

øvrige danske arbejdsstyrke på to forskellige tidspunkter, henholdsvis 1. januar 2008 og 1. januar

2013, for at se, hvordan gruppen af ufaglærte ændrer sig sammenlignet med den øvrige befolk-

ning. Dette gøres for at se på evt. udviklinger i sammensætningen af gruppen af ufaglærte

Grundet forskelle i sammensætningen af forskellige registre hos Danmarks Statistik stammer nogle oplysninger

fra registerundersøgelsen fra november måned året før. Dette gælder fx for oplysninger om ledighedsgrad. Vi har

valgt denne tilgang, da eksempelvis ledighedsgrad så kan knyttes så tæt til målgruppen som muligt.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Populationsafgrænsningen i forbindelse med denne del af undersøgelsen er ligeledes afgrænset

til 25-54-årige, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, og som er tilknyttet ar-

bejdsmarkedet enten ved at være i beskæftigelse eller ved at være til rådighed for arbejdsmarke-

det. Igen er personer under uddannelse udeladt af populationen. I modsætning til i første del af

registerundersøgelsen benyttes ovenstående afgrænsning dog ved hvert nedslagsår, således at

det er de personer, som svarer til kriterierne i henholdsvis 2008 og 2013.

De to registerundersøgelser er altså ikke direkte sammenlignelige, men er dog udtrukket på bag-

grund af de samme kriterier, hvorved de altså skal ses som et supplement til hinanden. Data til

anden del af registerundersøgelsen er leveret af Danmarks Statistik som en særkørsel.

2.4.2

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsen til personer i aldersgruppen 25-54 år, der pr. 1. oktober 2013 var

ufaglærte, afdækker respondenternes motivation for uddannelse samt deres vurderinger af for-

hold, der kan betyde, at man påbegynder en erhvervsuddannelse, hhv. forhold, der fungerer som

barrierer for at påbegynde en erhvervsuddannelse.

Spørgeskemaundersøgelsen giver mulighed for at belyse forskelle mellem forskellige grupper af

ufaglærte med hensyn til, hvor langt de er fra at påbegynde en erhvervsuddannelse. Hvor langt

den enkelte ufaglærte er fra at påbegynde en erhvervsuddannelse er operationaliseret ved at

spørge ind til en række af de forhold, der har betydning for et sådant valg, herunder:

•

Lyst til at starte på en erhvervsuddannelse

Vurdering af, om man vil have gavn af en erhvervsuddannelse

Kendskab til uddannelsesmuligheder

Forventninger til, om man ville kunne gennemføre en erhvervsuddannelse

Konkrete barrierer hhv. forhold, der vil kunne fremme at man går i gang med uddannelse

Formuleringen af spørgsmål, som afdækker motivation og barrierer for erhvervsuddannelse, har

taget afsæt i eksisterende viden fra forskningsstudier og øvrige undersøgelser om, hvad der på-

virker kortuddannedes orientering mod uddannelse, fx betydningen af skoleerfaringer, arbejds-

livserfaringer, familietraditioner eller svage læsefærdigheder (se litteraturliste for referencer til an-

dre studier).

Spørgeskemaundersøgelsen tester en række hypoteser om forskellige forhold, der kan fremme

eller hæmme, at ufaglærte påbegynder en erhvervsuddannelse, og afdækker, hvordan de ufag-

lærte oplever disse med særligt henblik på opfølgende interviews i den efterfølgende interview-

undersøgelse. Fx giver spørgeskemaundersøgelsen et billede af udbredelsen af svage læsefærdig-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heder som en barriere for at gå i gang med uddannelse, mens de opfølgende interview belyser,

hvordan ufaglærte håndterer en barriere som denne, og hvilken betydning barrieren har haft for

overvejelser om at påbegynde en erhvervsuddannelse hhv. fravælge uddannelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt som en kombination af en netbaseret survey og tele-

foninterview, der er gennemført af Danmarks Statistik på baggrund af et spørgeskema udarbej-

det af EVA. Stikprøven er trukket af Danmarks Statistik på baggrund af kriterier, som matcher re-

gisterundersøgelsen. Se endvidere metodebeskrivelsen i appendiks A. På baggrund af spørge-

skemaundersøgelsen er der udvalgt informanter til interviewundersøgelsen.

2.4.3

Interviewundersøgelse

Interviewundersøgelsen omfatter dels 16 telefoninterview af omkring en halv times varighed, dels

8 dybdeinterview af ca. 1�½ times varighed. Hvor telefoninterviewene var mere fokuserede, fx på,

hvordan ufaglærte oplever bestemte barrierer, sigtede dybdeinterviewene mod at belyse eksem-

pler på ufaglærtes livshistorier med særligt fokus på, hvordan ufaglærte har klaret sig på ar-

bejdsmarkedet og herunder særligt håndteret behov for kompetenceudvikling og brug af uddan-

nelse. Sigtet med dybdeinterviewene har været at få udfoldet de forskellige typer af rationaler,

der ligger bag de ufaglærtes syn på uddannelse og barrierer for uddannelse i et bredere perspek-

tiv, med afsæt i resultaterne fra telefoninterviewundersøgelsen.

Informanterne blev udvalgt ud fra deres besvarelse af spørgsmålene vedrørende lyst til uddannel-

se og gavn af erhvervsuddannelse og omfatter således både informanter, der er interesseret i er-

hvervsuddannelse, og informanter, der ikke er. Samtidig er interviewpersonerne udvalgt, så der er

både personer i beskæftigelse og arbejdsløse. Med hensyn til de informanter, der havde erfarin-

ger fra beskæftigelse, blev deres vurderinger af arbejdspladsens betydning for deres motivation

for uddannelse belyst. Og med hensyn til de informanter, der havde erfaringer med ledighedssy-

stemet, blev deres vurderinger af jobcentrenes betydning for deres motivation for uddannelse be-

lyst.

Desuden er der indgået personer af forskellig alder og personer af begge køn.

Dybdeinterviewene fandt sted på EVA, på konferencecentre forskellige steder i landet eller på in-

formantens bopæl, alt efter hvad informanten foretrak. Dybdeinterviewene blev gennemført som

face-to-face-interviews af ca. 1�½ times varighed med en konsulent tilknyttet projektgruppen og

informanten.

Den følgende figur viser sammenhængen mellem undersøgelsesspørgsmål og delundersøgelser.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undersøgelse

1 Hvem er de ufaglærte, og hvordan varierer andelen,

der påbegynder eller gennemfører en erhvervsuddan-

nelse, i forhold til forskellige baggrundsvariable?

2 I hvilket omfang oplever de ufaglærte et behov for at

påbegynde en erhvervsuddannelse? Og hvor interesse-

rede er de i forskellige former for uddannelse med

særligt henblik på erhvervsuddannelse?

3 Hvilke forhold kan fremme, at de ufaglærte påbe-

gynder erhvervsuddannelse?

4 Hvilke barrierer møder de ufaglærte, der ønsker en

erhvervsuddannelse? Og hvilken udbredelse og betyd-

ning har disse barrierer?

5 Hvordan ser ufaglærte på deres muligheder for at

klare sig på arbejdsmarkedet hhv. med og uden er-

hvervsuddannelse, og hvilke rationaler ligger bag deres

valg eller fravalg af uddannelse?

Spørge-

Interview-

skema-

undersøgelse

2.5

•

Bemanding

Projektet er gennemført af en projektgruppe bestående af:

Specialkonsulent Michael Andersen (projektleder)

Evalueringskonsulent Christina Laugesen

Specialkonsulent Vicki Facius

Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen

Metodekonsulent Søren Haselmann

Evalueringsmedarbejder Maria Riis Hedegaard

Evalueringsmedarbejder Oscar Kvanner Grinsted

Metodemedarbejder Siff Borregaard Mikkelsen

Indsamlingen og behandling af data er gennemført i perioden 1. juni til 1. november 2014. Spe-

cialkonsulent Michael Andersen og evalueringskonsulent Christina Laugesen har været hovedan-

svarlige for rapportskrivningen, der foregik i perioden november til december 2014.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6

Rapportens opbygning

Ud over resume og indledning indeholder rapporten følgende kapitler:

Kapitel 3 giver en statistisk beskrivelse af gruppen af ufaglærte i starten af henholdsvis 2008 og

2013 og præsenterer beregninger af, hvor store andele der henholdsvis påbegynder eller gen-

nemfører en erhvervsuddannelse, både samlet set og set i forhold til forskellige grupper af ufag-

lærte.

I kapitel 4 giver vi et overblik over, i hvilket omfang de ufaglærte i Danmark i dag har lyst til er-

hvervsuddannelse, samt i hvilken grad de vurderer, at en erhvervsuddannelse vil forbedre deres

muligheder på arbejdsmarkedet. Kapitel 4 beskriver også fire

hovedgrupper

af ufaglærte, som

undersøgelsen identificerer (‘de motiverede’, ‘de passive’, ‘de uinteresserede’ og ‘de uafklarede’’),

og beskriver, hvordan personer i disse hovedgrupper forholder sig til det at tage en erhvervsud-

dannelse, med afsæt i både registerdata, spørgeskemadata og data fra interviewundersøgelsen.

Endelig giver kapitel 4 et overblik over barrierer identificeret i interviewundersøgelsen for den del

af de ufaglærte, der inden for de seneste fem år har overvejet at starte på en erhvervsuddannel-

se.

Kapitel 5, 6 og 7 udfolder centrale forhold med betydning for lyst til at starte på en erhvervsud-

dannelse på grundlag af dels spørgeskemaundersøgelsen, dels interviewundersøgelsen.

I kapitel 5 ser vi nærmere på de ufaglærtes erfaringer fra arbejdslivet, herunder hvilken betydning

tilfredshed i arbejdsliv og oplevelse af jobsikkerhed har for orienteringen mod erhvervsuddannel-

ser, og hvilke strategier de ufaglærte benytter, når de oplever en høj grad af jobsikkerhed. Kapit-

let kortlægger også, hvilken betydning kollegaer og ledere har for de ufaglærtes lyst til erhvervs-

uddannelse.

I kapitel 6 ser vi nærmere på de ufaglærtes vurderinger af det faglige udbytte fra grundskolen og

fra eventuelle uddannelsesforløb efter grundskolen, ligesom vi bl.a. beskriver, hvilken betydning

bestemte oplevelser fra grundskolen og øvrige uddannelsesforløb kan have haft for de ufaglærtes

til- og fravalg af erhvervsuddannelse.

I kapitel 7 adresserer vi betydningen af venner og familie og beskriver, hvor mange af de ufaglær-

te der har været i berøring med vejledningssystemet, og hvilken betydning vejledning og real-

kompetencevurdering spiller for deres lyst til erhvervsuddannelse.

Sammenhængen imellem kapitel 2-7 er illustreret nedenfor:

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2: Rapportens opbygning

Kap. 3:

Hvem er de

ufaglærte?

(Registerdata)

Kap. 2:

Indled-

ning

Kap. 4:

Motivation for

erhvervsud-

dannelse

(Registerdata,

surveydata og

interviewdata)

Kap. 5:

Betydning af arbejdslivserfaringer

(Survey- og interviewdata)

Kap. 6:

Betydning af læringserfaringer

(Survey- og interviewdata)

Kap. 7:

Betydning af livssituation,

netværk og vejledning

(Survey- og interviewdata)

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvem er de ufaglærte?

I dette kapitel giver vi en statistisk beskrivelse af gruppen af ufaglærte og præsenterer beregnin-

ger af, hvor store andele der henholdsvis påbegynder eller gennemfører en erhvervsuddannelse,

både samlet set og set i forhold til forskellige grupper af ufaglærte.

Gruppen af ufaglærte mindskes drastisk i disse år. Der var således den 1. januar 2008 340.247

ufaglærte til rådighed for arbejdsmarkedet, som var mindst 25 år og højst 54 år, og som ikke

havde afsluttet eller var i gang med en uddannelse. Fem år senere, i 2013, var dette antal faldet

til 248.348. Det svarer til et fald på 91.899 eller et fald på 27 %

. Der er flere forklaringer på det-

te store fald i antallet af ufaglærte:

For det første er der i dag en generel tendens til, at mange flere unge får en uddannelse sam-

menlignet med tidligere,

samtidig med at årgangene generelt er blevet mindre. Som det ses af

tabel 2, er der derfor stor forskel på, hvor meget de yngre og ældre årgange fylder i gruppen af

ufaglærte, når vi sammenligner 2008 med 2013. Hvor der således var 74.953 ufaglærte i alders-

gruppen 50-54 år i 2008, som i 2013 havde forladt vores population, var antallet af 25-29-årige i

2013 (som ikke var med i populationen i 2008) kun 26.964. Eller sagt med andre ord: Fordi vi

sammenligner to øjebliksbilleder af 25-54-årige, vil større årgange af ældre ufaglærte blive erstat-

tet af mindre årgange af yngre ufaglærte. Dette kan forklare omkring halvdelen af faldet på de

knap 92.000 ufaglærte fra 2008 til 2013.

Bemærk, at dette bygger på data fra Danmarks Statistik, der mangler uddannelsesoplysninger for et stort antal af

især indvandrere. Med hensyn til populationen for 2008 var der således 29.602 personer i aldersgruppen uden

uddannelsesoplysninger, og i 2013 var tallet vokset til 57.436 personer i aldersgruppen – en stigning på 27.834

personer eller 94 %. En del af disse personer har formentlig grundskole som højeste uddannelse, men da vi ikke

kender antallet, indgår de ikke i populationerne. Et overslag viser, at hvis 25 % af gruppen tilhører vores populati-

oner i de to år, reduceres det samlede fald i gruppen af ufaglærte fra de nævnte 27 % til 24 %. Og hvis 50 % af

gruppen tilhører vores populationer i de to år, reduceres det samlede fald i gruppen af ufaglærte fra de nævnte 21

% til 17 %. På grund af denne usikkerhed har vi også valgt ikke at forsøge at beskrive eventuelle forskelle mellem

gruppen af etnisk danske og indvandrere i det talmateriale, der fremlægges i denne rapport.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet har en del af de voksne fået en uddannelse i perioden 2008-2012

. Men en analyse

af den gruppe, der var ufaglærte pr. 1. januar 2008, viser, at det kun var 8.589 personer, der

havde gennemført en erhvervsuddannelse efter fire år, svarende til 2,9 % af alle ufaglærte i

2008. Til sammenligning kan nævnes, at der i samme periode var 19.091 personer i samme

gruppe, der påbegyndte en erhvervsuddannelse, svarende til 6,2 % af de ufaglærte i 2008. De

knap 9.000 ufaglærte, der i perioden er blevet faglærte, kan forklare omkring 10 % af tilbage-

gangen i antallet af ufaglærte fra 2008 til 2012. Hertil kommer de ufaglærte, der var gået i gang

med en uddannelse den 1. januar 2013. Det drejer sig om godt 7.000 personer, som kan forklare

yderligere 8 % af tilbagegangen

For det tredje er der en stor gruppe ufaglærte, som har forladt arbejdsmarkedet i årene 2008 til

2013

. Denne gruppe tegner sig for ca. 30 % af det samlede fald på de knap 92.000 ufaglærte.

En del af forklaringen på dette er udviklingen på arbejdsmarkedet i kriseårene 2008-2012, der

har betydet lukning af mange ufaglærte arbejdspladser. Nogle af de fyrede ufaglærte har fundet

andet arbejde, mens andre er registreret som ledige med dagpenge eller kontanthjælp. Men her-

til kommer en gruppe, der ikke mere er registreret som personer, der står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet. Det kan fx være, fordi de ikke har haft ret til dagpenge og samtidig heller ikke

har haft ret til kontanthjælp, fx fordi de har været gift med en med forsørgelsespligt. Hertil kom-

mer personer, der har forladt arbejdsmarkedet på grund af sygdom og nedslidning og fx har fået

førtidspension.

Men selvom gruppen af (kortuddannede) ufaglærte således er blevet væsentligt mindre i løbet af

de seneste fem år, er det stadig en stor gruppe på det danske arbejdsmarked. Som det også

fremgår af tabel 1, er der pr. 1. januar 2013 knap en kvart million ufaglærte, svarende til 15 % af

alle beskæftigede og ledige på det danske arbejdsmarked i alderen mellem 25 og 54 år.

I det følgende vil vi nærmere belyse udviklingen fra 2008 til 2013 i antallet af ufaglærte i bestem-

te grupper med hensyn til køn, alder, etnicitet, region, indkomst, branche og ledighed. Desuden

vil vi vise, hvor mange af dem, der var ufaglærte pr. 1. januar 2008, som har påbegyndt eller

gennemført en erhvervsuddannelse i løbet af de følgende fire år.

3.1

Flere kvinder bliver faglærte

Tabel 1 viser, at der har været en markant udvikling fra 2008 til 2013 med hensyn til antallet af

ufaglærte, både samlet set, og når man ser på de to køn hver for sig.

2,4 % af dem, der var ufaglærte den 1.1.2008, var under uddannelse fem år efter, heraf 1,8 % på en erhvervs-

uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Udviklingen fra 1. januar 2008 til 1. januar 2013 i antallet af ufaglærte hhv. ikke-

ufaglærte kvinder og mænd i aldersgruppen 25-54 år, der stod til rådighed for arbejds-

markedet

Andel af alle hhv.

ufaglærte og ikke-

Antal

2008

Ufaglærte

Kvinder De ikke-

ufaglærte

Ufaglærte

Mænd

De ikke-

ufaglærte

Ufaglærte

I alt

De ikke-

ufaglærte

1.481.323

1.434.358

-46.965

-3 %

100 %

749.356

340.247

714.488

248.348

-34.868

-91.899

-5 %

-27 %

51 %

100 %

50 %

100 %

731.967

191.479

719.870

151.941

-12.097

-39.538

-2 %

-21 %

49 %

56 %

50 %

61 %

148.768

2013

96.407

Ændring 2008-2013

Antal

-52.361

I procent

-35 %

ufaglærte

2008

44 %

2013

39 %

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

Det samlede antal ufaglærte er ifølge tabel 1 faldet med 27 % fra 2008 til 2013, mens gruppen

af ikke-ufaglærte er faldet 3 %. Der er dog tale om store forskelle, når man sammenligner de to

køn: Hvor faldet i antal ufaglærte mænd i perioden var 21 %, er der for kvindernes vedkommen-

de tale om et fald på hele 35 %. Det betyder, at kønssammensætningen blandt de ufaglærte er

blevet mere skæv over de fem år, således at hvor mændene udgjorde 56 % af de ufaglærte i

2008, udgjorde de pr. 1. januar 2013 61 % af de ufaglærte.

Denne udvikling hænger blandt andet sammen med, at kvinderne i højere grad end mændene

har taget en erhvervsuddannelse: Hvor 11.014 eller 7,9 % af kvinderne således påbegyndte en

erhvervsuddannelse i løbet af fire år, var de tilsvarende tal for mændene 8.077 eller 4,7 %. Tilsva-

rende var antallet af kvinder, der gennemførte en erhvervsuddannelse, 5.166, svarende til 3,7 %

af kvinderne, mens der var 3.423 eller 2,0 % af mændene, der i perioden gennemførte en er-

hvervsuddannelse

Bemærk, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem gruppen, der påbegynder, og gruppen, der færdiggør,

da nogle påbegynder uden at færdigøre i perioden, ligesom nogle færdiggør en erhvervsuddannelse, selvom de

ikke har påbegyndt i perioden. De, der er under uddannelse på udtrækningstidspunktet, er dog som nævnt ikke

med i populationen.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2

Flere unge end ældre bliver faglærte

Antallet af ufaglærte er faldet betydeligt mere end antallet af ikke-ufaglærte i alle de undersøgte

aldersgrupper, som det fremgår af tabel 2. Faldet er dog størst i aldersgrupperne op til 44 år og

mindre i aldersgrupperne mellem 45 og 54 år. Dette afspejler til en vis grad den højere uddannel-

sesfrekvens blandt de yngre aldersgrupper af voksne, hvilket vi skal se nedenfor.

Tabel 2

Udviklingen fra 1. januar 2008 til 1. januar 2013 i antallet af ufaglærte hhv. ikke-

ufaglærte i aldersgruppen 25-54 år, fordelt på

aldersintervaller

, der stod til rådighed for

arbejdsmarkedet

Ændring

Antal

2008

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

36.696

168.277

41.988

254.189

52.750

275.973

63.679

304.868

70.187

251.668

74.953

226.356

2013

26.964

143.765

27.000

210.654

34.454

263.849

45.067

275.226

54.461

298.471

60.408

242.396

2008-2013

Antal

-9.732

-24.512

-14.988

-43.535

-18.296

-12.124

-18.612

-29.642

-15.726

46.803

-14.545

16.040

I procent

-27 %

-15 %

-36 %

-17 %

-35 %

-4 %

-29 %

-10 %

-22 %

19 %

-19 %

Andel af alle

hhv. ufaglærte og øvrige

2008

11 %

12 %

17 %

16 %

19 %

21 %

17 %

22 %

15 %

2013

11 %

10 %

11 %

15 %

14 %

18 %

19 %

22 %

21 %

24 %

17 %

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Cellerne markeret med skygge viser, at aldersgrupper af ufaglærte er

mindst to procentpoint større end den tilsvarende gruppe blandt ikke-ufaglærte.

Selvom faldet i antallet af ufaglærte som nævnt er størst i de yngre aldersgrupper, er det dog kun

en mindre ændring, der er sket, når man ser på, hvor store aldersgrupperne relativt set er: Hvor fx

de ufaglærte under 40 år udgjorde 39 % i 2008, er denne andel fem år senere kun faldet til 36

%. Ser man imidlertid på køn og alder samtidig, er ændringen mere markant.

I tabel 1 så vi, at antallet af ufaglærte kvinder var faldet med 35 % fra 2008 til 2013. Men deler

vi yderligere op i grupper ud fra både køn og alder (fremgår ikke af tabellerne), ses det, at det er

blandt kvinder i alderen 25-44 år, at nedgangen i antallet af ufaglærte er størst. Blandt de 30-34-

årige kvinder er der således blevet 44 % færre ufaglærte. Der ses også store fald i antallet af

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ufaglærte mænd i de forskellige aldersgrupper, men disse fald er ikke lige så store som for kvin-

dernes vedkommende.

For kvinderne ses der en tydelig tendens til, at jo ældre aldersgrupper der er tale om, desto større

er gruppen af ufaglærte sammenlignet med gruppen af ikke-ufaglærte. Fx udgjorde de ufaglærte

kvinder i alderen 50-54 år i 2013 11,1 % af alle ufaglærte, mens de ufaglærte kvinder i alderen

25-29 år udgjorde 3,5 % af alle ufaglærte. De tilsvarende andele for de ikke-ufaglærte kvinder

var hhv. 8,4 % og 5,0 % af alle ikke-ufaglærte.

For mændene er der også en tendens til, at de ufaglærte grupper er større, jo ældre aldersgrup-

per vi ser på. Men tendensen er knap så tydelig, fordi de unge mænd i alderen 25-29 år udgør en

relativt stor gruppe. De ufaglærte mænd i aldersgruppen 25-29 år udgjorde således 7,3 % af alle

ufaglærte i 2013, mens de ikke-ufaglærte til sammenligning udgjorde 5,1 % af alle ikke-

ufaglærte.

Når andelen af ufaglærte relativt set stiger med alderen, hænger det sammen med, at det især er

de unge, der uddanner sig. Der er således en tydelig sammenhæng mellem alder og andele af

ufaglærte, der hhv. påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse, som vi også vender til-

bage til senere i rapporten. Denne sammenhæng fremgår af tabel 3.Fejl!

Henvisningskilde ik-

ke fundet.

Tabel 3

Andele af forskellige aldersgrupper af ufaglærte pr. 1.1.2008, der har hhv. påbegyndt

og gennemført en erhvervsuddannelse inden for de følgende fire år

Andel, der har påbegyndt

25-29 år (N = 34.347)

30-34 år (N = 38.425)

35-39 år (N = 47.543)

40-44 år (N = 57.143)

45-49 år (N = 63.636)

50-54 år (N = 67.945)

17,5 %

9,3 %

5,9 %

5,1 %

3,7 %

2,1 %

Andel, der har gennemført

6,2 %

4,3 %

2,4 %

2,0 %

1,5 %

Kilde: Registerundersøgelsen

Som tabellen viser, er tendensen, at jo ældre de ufaglærte er, desto færre starter på eller gen-

nemfører en erhvervsuddannelse. Samtidig er det dog værd at bemærke, at der i alle de under-

søgte aldersgrupper er ufaglærte, der er blevet faglærte i perioden. Undersøgelsen giver ikke mu-

lighed for at forklare sammenhængen mellem alder og det at påbegynde eller gennemføre er-

hvervsuddannelse, men der er gode grunde til at forvente en sådan sammenhæng. Herunder det

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold, at jo ældre folk bliver, desto færre år har de tilbage på arbejdsmarkedet og alt andet lige

et mindre incitament for at foretage en sådan ”investering” i fremtiden, som en uddannelse kan

opfattes som. Hertil kommer fx de sociale forventninger fra venner, familie og kolleger, der kan

betyde, at presset for at tage en uddannelse bliver mindre.

3.3

Kun marginale regionale forskelle

Der har i alle fem regioner været et fald i antallet af ufaglærte fra 2008 til 2013, fra 22 % i Regi-

on Hovedstaden til 30 % i Region Nordjylland og Region Syddanmark. Selvom der også har været

et fald blandt de ikke-ufaglærte i fire ud af fem regioner, har dette fald været markant mindre.

Andelen af ufaglærte i den erhvervsaktive befolkning i den undersøgte aldersgruppe har derfor

været faldende i alle regioner. Det fremgår af tabel 4.

Tabel 4

Udviklingen fra 1. januar 2008 til 1. januar 2013 i antallet af ufaglærte hhv. ikke-

ufaglærte i aldersgruppen 25-54 år, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, fordelt

på

regioner

Antal

Ændring

2008-2013

2008

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

90.969

467.404

75.521

338.188

39.190

148.930

55.526

215.833

79.047

310.976

2013

71.329

472.026

53.480

326.170

27.470

141.904

40.914

200.904

55.161

293.357

Antal

-19.640

4.622

-22.041

-12.018

-11.720

-7.026

-14.612

-14.929

-23.886

-17.619

I procent

-22 %

-29 %

-4 %

-30 %

-5 %

-26 %

-7 %

-30 %

-6 %

Andel af alle hhv.

ufaglærte og ikke-

ufaglærte

2008

26,7 %

31,6 %

22,2 %

22,8 %

11,5 %

10,1 %

16,3 %

14,6 %

23,2 %

21,0 %

2013

28,7 %

32,9 %

21,5 %

22,7 %

11,1 %

9,9 %

16,5 %

14,0 %

22,2 %

20,5 %

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Cellerne markeret med skygge viser de regioner, hvor gruppen af ufaglær-

te er relativt større end den tilsvarende gruppe blandt ikke-ufaglærte.

Som tabel 4 viser, adskiller Region Hovedstaden og Region Midtjylland sig fra de øvrige tre regio-

ner ved, at de ufaglærte udgør en relativt set mindre gruppe end de ikke-ufaglærte, mens det

modsatte gør sig gældende for de tre øvrige regioner. Dette, selvom der både i 2008 og 2013

boede flere ufaglærte i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. At andelen af ufaglærte

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relativt set er mindre i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, kan blandt andet forklares

med, at andelen af højtuddannet arbejdskraft er størst i storbyerne.

Selvom de ufaglærte således fordeler sig ujævnt på regionerne, viser undersøgelsen, at der kun er

marginale regionale forskelle med hensyn til andelen af ufaglærte, der hhv. påbegynder og gen-

nemfører erhvervsuddannelser. Dette fremgår af tabel 5.

Tabel 5

Andele af ufaglærte i de fem regioner pr. 1.1.2008, der har hhv. påbegyndt og gennem-

ført en erhvervsuddannelse inden for de følgende fire år

Andel, der har påbegyndt

Sjælland (N = 50.580)

Nordjylland (N = 35.907)

Hovedstaden (N = 80.473)

Midtjylland (N = 69.188)

Syddanmark (N = 72.891)

6,0 %

6,7 %

6,1 %

6,2 %

6,1 %

Andel, der har gennemført

2,9 %

2,8 %

2,7 %

Kilde: Registerundersøgelsen

Som tabellen viser, er andelen af ufaglærte, der er blevet faglærte i løbet af de fem år, størst i

Region Sjælland og mindst i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Der er dog kun tale om

marginale forskelle.

3.4

Flere lavtlønnede bliver faglærte

Selvom de ufaglærte ikke overraskende er overrepræsenteret i de lavere indkomstgrupper og un-

derrepræsenteret i de højere indkomstgrupper, viser tallene, at det især er gruppen af lavtlønne-

de ufaglærte, som er blevet mindre. Dette fremgår af tabel 6.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 6

Udviklingen fra 1. januar 2008 til 1. januar 2013 i antallet af ufaglærte hhv. ikke-

ufaglærte i aldersgruppen 25-54 år, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, fordelt

på

indkomstintervaller

Ændring

Antal

2008

Ufaglærte

ufaglærte

200.000-

299.999 kr.

300.000-

399.999 kr.

400.000-

499.999 kr.

500.000-

749.999 kr.

Mere end

750.000 kr.

Ufaglærte

De ikke-

ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-

ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-

ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-

ufaglærte

Ufaglærte

De ikke-

ufaglærte

4.449

61.251

3.931

84.875

-518

23.624

-12 %

39 %

12.717

148.258

13.254

209.917

537

61.659

42 %

10 %

15 %

27.142

216.137

27.762

289.522

620

73.385

34 %

15 %

11 %

20 %

91.623

509.522

80.703

495.191

-10.920

-14.331

-12 %

-3 %

27 %

34 %

32 %

35 %

151.208

434.350

89.786

270.225

-61.422

-164.125

-41 %

-38 %

44 %

29 %

36 %

19 %

53.108

111.805

199.999 kr. De ikke-

2013

32.912

84.628

2008-2013

Antal

-20.196

-27.177

I procent

-38 %

-24 %

Andel af alle

hhv. ufaglærte og øvrige

2008

16 %

2013

13 %

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Cellerne markeret med skygge viser, at indtægtsgruppen af ufaglærte er

mindst to procentpoint større end den tilsvarende gruppe ikke-ufaglærte.

Tabel 6 viser, at det især er gruppen af ufaglærte med en indkomst på under 300.000 kr., der er

blevet mindre. Hvor det således var 60 % af de ufaglærte, der i 2008 tjente under 300.000 kr., er

denne andel fem år senere faldet til 49 % af alle ufaglærte. Tilsvarende er en større andel af de

ufaglærte blevet højtlønnet: Personer med 400.000 kr. og derover i årsindkomst er således vokset

fra 13 % af alle ufaglærte i 2008 til 18 % i 2013. Dette viser, at gruppen af ufaglærte ind-

komstmæssigt er meget varieret, og at det især er gruppen af lavtlønnede ufaglærte, der er gået

tilbage i antal.

Sammenligner vi med gruppen af ikke-ufaglærte, kan vi dog se, at andelen af højtlønnede i den-

ne gruppe er steget endnu mere. Blandt de ikke-ufaglærte er gruppen af personer med en års-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indkomst på 400.000 og derover vokset fra 29 % i 2008 til 41 % i 2013. Så selvom gruppen af

ufaglærte oplever et markant fald i antallet af ufaglærte i de lave indtægtsgrupper, så er det sam-

tidig vigtigt at bemærke, at forskellene i de høje indkomstkategorier øges i perioden, når man

sammenligner gruppen af ufaglærte med gruppen af ikke-ufaglærte.

De ufaglærtes lønniveau har betydning for, hvor mange ufaglærte der starter på en erhvervsud-

dannelse, for som den følgende tabel viser, er der en sammenhæng mellem ufaglærtes indkomst,

og hvor mange der hhv. påbegynder og fuldfører erhvervsuddannelser.

Tabel 7

Andele af ufaglærte i forskellige indkomstgrupper pr. 1.1.2008, der har hhv. påbegyndt

og gennemført en erhvervsuddannelse inden for de følgende fire år

Andel, der har påbegyndt

0-199.999 kr. (N = 38.653)

200.000-299.999 kr. (N = 130.728)

300.000-399.999 kr. (N = 95.206)

400.000-499.999 kr. (N = 28.966)

500.000-749.999 kr. (N = 12.313)

750.000 kr. og derover (N = 2.896)

10,7 %

7,5 %

4,2 %

3,1 %

1,9 %

0,66 %

Andel, der har gennemført

3,1 %

3,5 %

2,2 %

1,3 %

0,76 %

Kilde: Registerundersøgelsen. Bemærk, at kategorien negativ indkomst er udeladt.

Som tabel 7 viser, er tendensen, at jo højere indkomst man har som ufaglært, desto færre hhv.

påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. En oplagt forklaring er, at det økonomiske

incitament for at tage en erhvervsuddannelse falder, jo mere man tjener. At de ufaglærtes lønni-

veau generelt er steget, kan betyde, at der i dag er færre ufaglærte, som har et økonomisk inci-

tament til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

3.5

Store branchemæssige forskelle

Ser man på de ufaglærtes fordeling på brancher, viser billedet generelt et stort fald i andelen af

ufaglærte inden for næsten alle brancher, som det fremgår af tabel 8.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 8

Udviklingen fra 1. januar 2008 til 1. januar 2013 i antallet af ufaglærte hhv. ikke-

ufaglærte i aldersgruppen 25-54 år, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, inden for

de forskellige

brancher

Antal ufaglærte

2008

Industri

Handel

Sundhed og socialvæsen

Uoplyst aktivitet

Transport

Rejsebureauer, rengøring

og anden operationel ser-

vice

Bygge og anlæg

Hoteller og restauranter

Undervisning

Offentlig administration,

forsvar og politi

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

Andre serviceydelser mv.

Information og kommuni-

kation

Videnservice

Ejendomshandel og udlej-

ning

Kultur og fritid

Finansiering og forsikring

Vandforsyning og renovati-

Råstofindvinding

Energiforsyning

5.004

712

808

2.332

573

524

-2.672

-139

-284

-53 %

-20 %

-35 %

41 %

21 %

10 %

32 %

16 %

-9 %

-6 %

-4 %

4.514

4.483

4.736

3.415

3.373

2.540

-1.099

-1.110

-2.196

-24 %

-25 %

-46 %

20 %

16 %

-4 %

-3 %

7.046

6.874

5.148

4.600

-1.898

-2.274

-27 %

-33 %

10 %

-2 %

8.658

6.863

6.282

5.246

-2.376

-1.617

-27 %

-24 %

24 %

17 %

21 %

14 %

-3 %

10.059

6.712

-3.347

-33 %

11 %

-3 %

26.517

24.655

11.811

10.368

20.504

16.205

9.297

7.865

-6.013

-8.450

-2.514

-2.503

-23 %

-34 %

-21 %

-24 %

32 %

21 %

32 %

28 %

17 %

28 %

-5 %

-4 %

-3 %

-2 %

68.777

43.445

44.136

16.192

34.570

2013

38.874

32.434

32.432

26.620

23.346

Ændring i antal ufaglærte fra 2008 De ufaglærtes andel af

til 2013

Antal

-29.903

-11.011

-11.704

10.428

-11.224

I procent

-43 %

-25 %

-27 %

64 %

-32 %

2008

26 %

18 %

13 %

36 %

35 %

alle i branchen

2013

20 %

15 %

10 %

28 %

30 %

2008-13

-6 %

-3 %

-8 %

-5 %

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Brancherne er sorteret efter antal ufaglærte i 2013.

Bemærk, at en del ufaglærte indvandrere, som tidligere nævnt, ikke er registreret i Danmarks Statistik med højeste

uddannelse. Dette vil kunne påvirke antallet af ufaglærte i de enkelte brancher.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 8 viser, at industri, handel samt sundhed og socialvæsen er de tre brancher med flest ufag-

lærte i 2013, men også, at de samme brancher har haft et fald i antal ufaglærte på hhv. 43 %,

25 % og 27 % fra 2008 til 2013. Der har ikke været den samme nedgang i beskæftigelsen for

de uddannede i brancherne. Det ses af, at andelen af ufaglærte er faldet i alle brancher.

Andelen af ufaglærte varierer dog meget i de forskellige brancher, fra 5 % ufaglærte inden for

videnservice til 32 % inden for råstofindvinding i 2013. Der er derfor også forskel brancherne

imellem med hensyn til, hvor meget de benytter sig af ufaglært arbejdskraft, og dermed også det

pres, der kan være for at tage en erhvervsuddannelse, hvis man ønsker at arbejde i branchen.

Ser man på andelene af ufaglærte, der hhv. har påbegyndt eller gennemført en erhvervsuddan-

nelse, blandt dem, der var ufaglærte i 2008 inden for de forskellige brancher, varierer disse også i

høj grad, som det fremgår af tabel 9.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 9

Andele af ufaglærte i forskellige brancher pr. 1.1.2008, der har hhv. påbegyndt og gen-

nemført en erhvervsuddannelse inden for de følgende fire år

Andel, der har Andel, der har

påbegyndt

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (N = 43.132)

Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring (N = 10.920)

Fast ejendom (N = 4.190)

Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grund-

vand (N = 3.049)

Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed (N = 8.667)

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (N = 5.581)

Transport og godshåndtering (N = 31.034)

Fremstillingsvirksomhed (N = 66.777)

Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler (N

= 40.065)

Bygge- og anlægsvirksomhed (N = 21.413)

N Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester (N = 24.023)

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (N = 6.177)

Andre serviceydelser (N = 5.532)

Undervisning (N = 9.727)

Kultur, forlystelser og sport (N = 4.160)

El-, gas- og fjernvarmeforsyning (N = 844)

Information og kommunikation (N = 6.460)

Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring (N = 4.473)

Råstofindvinding (N = 695)

4,8 %

6,5 %

3,3 %

3,4 %

3,6 %

4,5 %

3,9 %

2,8 %

1,5 %

2,6 %

2,2 %

2,1 %

1,9 %

1,8 %

1,7 %

1,6 %

0,83 %

0,72 %

7,2 %

4,6 %

6,3 %

6,2 %

5,1 %

2,6 %

2,4 %

2,3 %

2,2 %

10,0 %

4,5 %

4,0 %

4,6 %

gennemført

6,2 %

3,4 %

2,7 %

Kilde: Registerundersøgelsen. Bemærk, at kategorierne T Private husholdninger med ansat medhjælp mv., U Eks-

traterritoriale organisationer og organer samt X Uoplyst ikke er medtaget i tabellen.

I tabellen er brancherne sorteret efter, hvor stor en andel af ufaglærte, som var ansat inden for

branchen ved periodens start, der har gennemført en erhvervsuddannelse i perioden. Vi skal ikke

her gå nærmere ned i at forsøge at forklare disse meget store forskelle, men blot nævne, at

mange forhold kan spille ind, herunder fx hvor let det er som ufaglært at blive faglært inden for

forskellige brancher, og traditioner i forskellige brancher med hensyn til at ansætte ufaglærte.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.6

Flere ledige bliver faglærte

4,0 % af de ufaglærte, der var ledige i 2008, gennemførte en erhvervsuddannelse i de fire år

frem til 2012. Til sammenligning var der 2,7 % af de ufaglærte, der var i beskæftigelse i 2008,

der i samme periode gennemførte en erhvervsuddannelse. Selvom 4,0 % er en beskeden andel,

peger det på, at ledighed kan fremme en beslutning om at tage en erhvervsuddannelse.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motivation for erhvervsuddannelse

I dette kapitel giver vi et overblik over, hvorvidt og hvorfor ufaglærte i Danmark i dag har lyst til

erhvervsuddannelse, samt hvorvidt og hvorfor de vurderer, at en erhvervsuddannelse vil forbedre

deres muligheder på arbejdsmarkedet. Herefter skitserer vi på baggrund af interviewundersøgel-

sen fire

hovedgrupper

af ufaglærte med hensyn til, hvordan de forholder sig til det at tage en er-

hvervsuddannelse. Endelig sætter vi tal på de vigtigste barrierer for den del af de ufaglærte, der

inden for de seneste fem år har overvejet at starte på en erhvervsuddannelse, men som har ople-

vet bestemte barrierer, der har afholdt dem fra at starte på en erhvervsuddannelse.

Vi har i undersøgelsen valgt at benytte begreberne ’lyst’ og ’gavn’ som to centrale aspekter af de

ufaglærtes motivation for og orientering mod erhvervsuddannelse. Når det er sagt, vil motivation

for erhvervsuddannelse handle om en række andre faktorer, herunder om de ufaglærte oplever

et aktuelt behov for uddannelse. Vi ved fx fra PIAAC, at 21 % af de kortuddannede oplever, at

de har behov for mere uddannelse/oplæring (SFI 2013). Samtidig er det værd at bemærke, at lyst

til erhvervsuddannelse er en dynamisk og foranderlig størrelse – og at det derfor alene udgør et

pejlemærke for respondenternes orientering mod erhvervsuddannelse her og nu.

4.1

Hver femte ufaglært har lyst til en erhvervsuddannelse

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 21 % indenfor de seneste fem år

har overvejet

at starte på

en erhvervsuddannelse, mens 9 % har overvejet at starte på en gymnasial uddannelse

. Dette re-

sultat understøttes af, at 20 % af respondenterne i høj grad eller i nogen grad

har lyst til

at starte

på en erhvervsuddannelse inden for de næste fem år, mens 16 % svarer ”I mindre grad”, og 56

% svarer ”Slet ikke”. Svarene fremgår af Tabel 10 sammen med svarene på det tilsvarende

spørgsmål med hensyn til gymnasiale uddannelser.

Bemærk at samme person kan have overvejet både det ene og det andet. Det giver derfor ikke mening at lægge

de to tal sammen.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 10

Respondenternes lyst til at starte på hhv. erhvervsuddannelse eller en gymnasial ud-

dannelse indenfor de næste fem år

I høj I nogen I mindre

grad

I hvilken grad har du lyst til at starte på en eud inden for de

næste fem år? (N = 889)

I hvilken grad har du lyst til at starte på en gymnasial uddan-

nelse inden for de næste fem år? (N = 889)

10 %

75 %

8 % 100 %

10 %

grad

10 %

grad

16 %

Slet

ikke

56 %

Ved

ikke

9 % 100 %

I alt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data

Som det fremgår af Tabel 10, er lysten til at påbegynde en gymnasial uddannelse endnu mindre

end lysten til at starte på en erhvervsuddannelse. Selvom det generelle billede altså er, at et flertal

på i alt 72 % i mindre grad eller slet ikke har lyst til en erhvervsuddannelse, er det alligevel værd

at bemærke, at 20 % af de ufaglærte er positive over for at starte på en erhvervsuddannelse in-

denfor fem år.

De 20 % svarer i runde tal til ca. 50.000 ufaglærte

. Og sammenholdes dette med, at ca. 8.500

ufaglærte i løbet af fire år er blevet faglærte (jf. kapitel 3, s. 27), så viser spørgeskemaundersøgel-

sen altså, at der er et stort potentiale i at gøre flere ufaglærte faglærte.

4.2

Mere end halvdelen vurderer, at en erhvervsuddannelse

vil gavne dem

Men en ting er, om man har lyst til at begynde på en uddannelse, noget andet er, om man vur-

derer, at en erhvervsuddannelse på sigt vil kunne forbedre ens muligheder på arbejdsmarkedet.

Her svarer 32 % af respondenterne, at de er meget enige, og 27 %, at de er lidt enige i, at en

erhvervsuddannelse på sigt vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Mens 10 % er lidt

uenige og 17 % er meget uenige. Svarene fremgår af Tabel 11 sammen med svarene på det til-

svarende spørgsmål med hensyn til gymnasiale uddannelser.

En femtedel af de 248.348, der den 1. januar 2013 tilhørte målgruppen, svarer ca. til 50.000. Hertil kommer

personer, der er fyldt 55 år. Tæller man disse med, er tallet snarere 60.000 personer.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 11

Respondenterne fordelt efter, hvor enige eller uenige de er i, at en eud hhv. en gymna-

sial uddannelse vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet

Meget

enig

Hvor enig eller uenig er du i, at en eud på sigt vil forbedre dine

muligheder på arbejdsmarkedet? (N = 889)

Hvor enig eller uenig er du i, at en gymnasial uddannelse på

sigt vil forbedre dine muligheder på arbejdsmarkedet? (N =

889)

19 %

21 %

14 %

26 %

19 %

99 %

32 %

Lidt

enig

27 %

Lidt Meget Ved ikke

uenig

10 %

uenig

17 %

14 % 100 %

I alt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data

Samlet set viser dette, at selvom et flertal af de ufaglærte på 59 % vurderer, at en erhvervsud-

dannelse ville kunne gavne dem på arbejdsmarkedet, er det kun 21 %, der indenfor de seneste

fem år faktisk har overvejet at starte, og kun 20 %, der i høj eller i nogen grad kunne have lyst til

at starte. Dette giver anledning til at spørge, hvorfor der er denne markante forskel. Det ser vi

nærmere på nedenfor.

4.3

Faktorer, der påvirker lysten til erhvervsuddannelse

Vi har undersøgt, hvorvidt den enkelte respondents lyst til at starte på en erhvervsuddannelse

hænger sammen med andre forhold, som vi har spurgt ind til i spørgeskemaundersøgelsen. Af

Tabel 12 fremgår de faktorer, som har en signifikant betydning for lysten til at starte på en er-

hvervsuddannelse. Det betyder omvendt, at det ikke har været muligt at påvise signifikante sam-

menhænge mellem lysten til erhvervsuddannelse og en række forhold, som man kunne forestille

sig havde en betydning. Disse vedrører dels forskellige sociale forhold, dels vurderinger af ens

faglige udbytte af tidligere skolegang og uddannelse, dels andre forhold.

Med hensyn til

sociale relationer og miljøer

har det

ikke

været muligt at påvise, at følgende for-

hold har en signifikant betydning for, hvorvidt man har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse:

• Er der nogen af dine venner, der har en erhvervsuddannelse?

• Er der nogen i din nærmeste familie, dvs. søskende, forældre, børn eller ægtefælle, der har en

erhvervsuddannelse?

• Har nogen af dine nuværende kollegaer en erhvervsuddannelse? (Kun beskæftigede)

• Hvordan vil du beskrive holdningen til erhvervsuddannelse blandt dine nuværende kollegaer?

• Hvordan vil du beskrive ledelsens holdning til erhvervsuddannelse af medarbejdere, der ikke

har en uddannelse?

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Og med hensyn til

vurderinger af ens faglige udbytte af tidligere skolegang og uddannelse

har

det

ikke

været muligt at påvise, at følgende forhold har en signifikant betydning for, hvorvidt

man har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse:

• Hvor godt klarede du dig rent fagligt i folkeskolen?

• Hvordan var dit faglige udbytte samlet set af de uddannelser, du er startet på efter folkesko-

len?

• Hvordan vurderer du dine læseevner?

Med hensyn til

andre faktorer

har det

ikke

været muligt at påvise, at følgende forhold har en sig-

nifikant betydning for, hvorvidt man har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse:

• Er du blevet opfordret af jobcenteret til at starte på en erhvervsuddannelse? (Kun ledige)

Man skal være opmærksom på, at selvom vi ikke i denne undersøgelse har kunnet påvise, at disse

faktorer har en signifikant betydning for lysten til at starte på en erhvervsuddannelse, kan det ik-

ke udelukkes, at der fx kan være sammenhænge mellem en persons læseevner, fagligt udbytte af

ens skolegang eller holdningen til uddannelse på en arbejdsplads på den ene side og responden-

ternes lyst til erhvervsuddannelse på den anden. Dette skyldes blandt andet, at der er tale om re-

spondenternes subjektive vurderinger af disse forhold, ligesom der kan spille mere statistiske for-

hold ind såsom antallet af respondenter (fx antal ledige), der indgår i undersøgelsen.

I Tabel 12 præsenteres de otte faktorer, som vi har identificeret som signifikante for lysten til at

starte på en erhvervsuddannelse, sorteret efter andelen af respondenter, der i høj grad eller i no-

gen grad har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 12

Faktorer med statistisk signifikant betydning for, i hvilken grad man har lyst til at starte

på en erhvervsuddannelse inden for de næste fem år

(Spørgeskemaundersøgelse-variable)

(Svarkategorier)

Har i høj grad Har i mindre

eller i nogen

grad lyst

Hvor stor eller lille vurderer du,

at din risiko er for at blive ledig?

(n = 669)

Er du blevet opfordret af en eller flere af

dine nuværende kollegaer til at starte på

en erhvervsuddannelse? (n = 713)

I hvilken grad overvejer du at skifte job?

(n = 725)

I høj grad eller i nogen grad (n =

175)

I mindre grad eller slet ikke (n = 550)

I hvilken grad kunne du tænke dig at ar-

bejde inden for en anden branche,

end du gør? (n = 714)

I høj grad eller i nogen grad (n =

229)

I mindre grad eller slet ikke (n = 485)

11 %

36 %

21 %

33 %

20 %

89 %

64 %

69 %

67 %

80 %

13 %

40 %

87 %

60 %

41 %

59 %

Meget stor eller stor (n = 71)

Moderat (n = 166)

Lille eller meget lille (n = 432)

Ja (n = 78)

Nej (n = 635)

51 %

26 %

14 %

46 %

18 %

grad eller slet

ikke lyst

49 %

54 %

86 %

54 %

82 %

Hvad er din hovedbeskæftigelse? (n = 755) Ledig (n = 70)

(Obs.: Personer i fleksjob er udeladt)

I arbejde (n = 685)

Er du blevet opfordret af din arbejdsgiver Ja (n = 60)

eller leder til at starte på en erhvervsud-

dannelse? (n = 719)

Vurderer du, at du rent fagligt vil kunne

gennemføre en erhvervsuddannelse?

(n = 682)

I hvilken grad har du kendskab til mulig-

hederne for EUD som et afkortet forløb?

(n = 789)

I høj grad eller i nogen grad (n =

370)

I mindre grad eller slet ikke (n = 419)

Ja (n = 564)

Nej (n = 118)

Nej (n = 659)

27 %

73 %

95 %

21 %

23 %

22 %

79 %

77 %

78 %

Alle respondenter (n = 873) (Til sammenligning)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. Bemærk, at der er set bort fra respondenter, der har svaret ”Ved ikke”.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabellen viser fx, at der i gruppen af respondenter, der vurderer, at deres

risiko for at blive ledig

er stor eller meget stor, er 51 %, der i høj grad eller i nogen grad har lyst til at starte på en er-

hvervsuddannelse. Dette kan fx sammenholdes med, at det kun er 14 %, der har lyst til at starte

på en erhvervsuddannelse blandt dem, der vurderer risikoen som lille eller meget lille. Tilsvarende

ses det, at gruppen af ledige generelt set har større lyst til uddannelse end de beskæftigede. Det-

te peger på, at såvel ledighed som risiko for ledighed kan virke fremmende for motivationen for

at starte på en erhvervsuddannelse, fordi en erhvervsuddannelse kan være vejen til et job.

Tabellen viser også, at der blandt de respondenter, der er blevet

opfordret til at starte

på en er-

hvervsuddannelse af deres kolleger eller af ledelsen/arbejdsgiveren, er større andele, der har lyst

til dette. Blandt dem, hvor det er kollegerne, der har opfordret dem, er det 46 %, og blandt dem,

hvor det er deres leder eller arbejdsgiver, er det 33 %. Mens de tilsvarende tal for dem, der ikke

er blevet opfordret, er hhv. 18 % og 20 %. Dette peger på, at det har betydning, hvis ledere og

kolleger i virksomhederne opfordrer den enkelte til at starte på en erhvervsuddannelse. Dette kan

også ses i lyset af, som nævnt tidligere, at det ikke har været muligt at påvise en tilsvarende signi-

fikant sammenhæng med hensyn til en mere generel holdning til erhvervsuddannelse blandt hhv.

kolleger og ledelser.

Men også overvejelser om at skifte job eller branche har betydning for ens lyst til at starte på en

erhvervsuddannelse: Blandt dem, der i høj grad eller i nogen grad overvejer at skifte

job

, er det

41 %, der har lyst, mens det blandt dem, der i høj grad eller i nogen grad overvejer at skifte

branche

, er 40 %, der har lyst. Dette peger på, at lysten til at starte på en erhvervsuddannelse

også hænger sammen med mobiliteten på arbejdsmarkedet, for så vidt at erhvervsuddannelse for

en del ufaglærte ses som et middel til at skifte branche eller job.

Endelig har det også betydning for lysten, om respondenterne vurderer, at de rent fagligt vil kun-

ne gennemføre en erhvervsuddannelse. De respondenter, der vurderer, at de kun i mindre grad

eller slet ikke rent fagligt vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, har kun i meget begræn-

set omfang lyst til en erhvervsuddannelse. Dette resultat peger på et behov for i højere grad at

løfte de almene kompetencer hos nogle grupper af ufaglærte, eftersom forbedrede faglige kom-

petencer for nogle vil være en nødvendig forudsætning for overhovedet at overveje at starte på

en erhvervsuddannelse.

Også kendskabet til mulighederne for EUD som et afkortet forløb har betydning, om end det kun

har en marginal indflydelse på lysten til erhvervsuddannelse. En forklaring på dette kan være, at

et øget kendskab til erhvervsuddannelse giver et mere kvalificeret beslutningsgrundlag, der kan

påvirke lysten både positivt og negativt. For nogle, der umiddelbart er interesseret i en erhvervs-

uddannelse, vil et større kendskab til erhvervsuddannelser som afkortet forløb kunne betyde, at

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en erhvervsuddannelse alligevel ikke er relevant, mens et større kendskab i sig selv for nogle vil

kunne give lyst til en erhvervsuddannelse.

4.3.1

Push-faktorer har størst betydning for ufaglærtes lyst til erhvervsuddannelse

Men en ting er at se på de enkelte faktorer hver for sig og deres betydning for, at en person har

lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Noget andet er at se på faktorerne samlet set i en sta-

tistisk model. Det har vi gjort ved hjælp af en logistisk regressionsanalyse for at give et samlet bil-

lede af, hvor stor betydning de enkelte faktorer har. I en sådan analyse kan nogle faktorer vise sig

at være mindre vigtige, fordi de er betinget af andre faktorer. Dette er grunden til, at ikke alle de

netop gennemgåede faktorer af signifikant betydning fra Tabel 12 er med i Tabel 13. Den statisti-

ske model sammenligner de personer, som i spørgeskemaet har angivet, at de har lyst til at tage

en erhvervsuddannelse, med de personer, som ikke har lyst. Bemærk, at der i regressionsanalysen

indgår variable fra både register- og spørgeskemaundersøgelserne.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 13

Faktorer med statistisk signifikant betydning for, i hvilken grad man har lyst til at starte

på en erhvervsuddannelse inden for de næste fem år (regressionsanalyse)

Kategorier (registervariable (R) eller spørgeskemavariable (S))

Lønmodtagere på grundniveau

Respondentens

socioøkonomiske status (R)

Lønmodtagere på mellemniveau og topledere

Lønmodtagere uden nærmere angivelse

Arbejdsløse

Grundskole

Respondentens

mors højeste uddannelse (R)

Alder (R)

Vurderer du, at du rent fagligt vil kunne Ja

gennemføre en erhvervsuddannelse? (S) Nej

I hvilken grad overvejer du at skifte job? I høj grad eller i nogen grad

(S)

I hvilken grad kunne du tænke dig at

du gør nu? (S)

Er du blevet opfordret af en eller flere af Ja

dine nuværende kollegaer til at starte på Nej

en erhvervsuddannelse? (S)

Hvor stor eller lille vurderer du, at din

risiko er for at blive ledig? (S)

Stor eller meget stor

Moderat

Lille eller meget lille

0,000

0,001

0,000

6,202

1,791

Reference

0,000

3,436

Reference

I mindre grad eller slet ikke

I høj grad eller i nogen grad

Erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller

højere

Ikke oplyst

0,006

0,000

0,022

0,003

0,011

2,020

0,945

9,523

Reference

1,987

Reference

2,369

Reference

Signifikans

0,008

0,049

0,005

0,024

0,019

0,098

Odds-ratio

4,806

Reference

5,445

4,609

Reference

1,677

arbejde inden for en anden branche, endI mindre grad eller slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og registerdata

Som det fremgår af Tabel 13, er de otte spørgeskemavariable, som fremgik af Tabel 12, blevet

reduceret til fem, der står tilbage som dem, der i den statistiske model har størst betydning. Det

vil sige:

• Hvis man vurderer, at man

rent fagligt

vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, er der

en større sandsynlighed (ni til ti gange så stor) for, at man har lyst til at starte på en erhvervs-

uddannelse, sammenlignet med, hvis man ikke vurderer dette.

• Hvis man vurderer, at

risikoen for at blive ledig

er stor eller meget stor, er der en større sand-

synlighed (seks gange så stor) for, at man har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse, end

hvis man vurderer den som lille eller meget lille.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Hvis man er blevet

opfordret

af en eller flere af ens nuværende kollegaer til at starte på en er-

hvervsuddannelse, er der en større sandsynlighed (tre til fire gange så stor) for, at man har lyst

til at starte på en erhvervsuddannelse, end hvis man ikke er blevet dette.

• Hvis man i høj grad eller i nogen grad kunne tænke sig at

arbejde inden for en anden bran-

che

, er der en større sandsynlighed (to til tre gange så stor) for, at man har lyst til at starte på

en erhvervsuddannelse, end hvis man kun gør dette i mindre grad eller slet ikke.

• Hvis man i høj grad eller i nogen grad overvejer at

skifte job

, er der en større sandsynlighed (to

gange så stor) for, at man har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse, end hvis man kun i

mindre grad eller slet ikke overvejer dette.

Hertil kommer de tre registervariable, der viser, at socioøkonomisk status, moderens uddannel-

sesbaggrund og respondentens alder har betydning for lysten til at starte på en erhvervsuddan-

nelse.

Deler man de fem spørgeskemavariable op i push- og pull-faktorer, kan vi se, at push-faktorer

(forstået som faktorer i ens nuværende situation, som skubber på med hensyn til beslutningen

om en erhvervsuddannelse) har størst betydning, mens pull-faktorer i mindre grad har betydning

for de ufaglærtes lyst til at starte på en erhvervsuddannelse (se figuren nedenfor).

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3: Push- og/eller pull-faktorer fra spørgeskemaundersøgelsen, der har betydning

for, i hvilken grad man som ufaglært har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse in-

den for de næste fem år.

Push-faktor: Vurderer, at de rent fagligt vil

kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

Push-faktor: Vurderer, risikoen for at blive

ledig som stor eller meget stor.

Push-faktor: Er blevet opfordret af en eller

flere nuværende kollegaer til at starte på en

erhvervsuddannelse.

Push- og/eller pull-faktor: Kunne i høj eller i

nogen grad tænke sig at arbejde inden for en

anden branche.

Push- og/eller pull-faktor: Overvejer i høj eller

i nogen grad at skifte job.

Push-faktor: Vurderer, risikoen for at blive

ledig som moderat

Kilde: Samme som Tabel 13. Figuren skal læses sådan, at hvis man som ufaglært vurderer, at man rent fagligt vil

kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, er sandsynligheden ni til ti gange så stor for, at man har lyst til at star-

te på en erhvervsuddannelse, sammenlignet med, hvis man ikke vurderer dette. Tallene angiver med andre ord

det, der i Tabel 13 blev kaldt for odds-ratio.

I Tabel 13 såvel som i figur 3 er der brugt et par begreber, som kræver en kort forklaring – odds-

ratio og referencekategori. Når regressionsanalysen sammenligner personer, som angiver, at de

har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse, med personer, som ikke har lyst, sker denne sam-

menligning på baggrund af en række forskellige faktorer (de variable, som indgår i modellen).

Modellen kan således måle, hvor sandsynligt det er, at en person med givne karakteristika vil ha-

ve lyst til at tage en erhvervsuddannelse, sammenlignet med en person med andre karakteristika.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sandsynligheden for at have lyst til at starte på en erhvervsuddannelse er i modellen udtrykt med

odds. Odds-ratio er derfor den ændrede sandsynlighed for at have lyst til at starte på en er-

hvervsuddannelse, hvis man ændrer et givet karakteristikum. Odds-ratio på mere end 1 angiver

en større sandsynlighed for at have lyst, mens værdier under 1 angiver en mindre sandsynlighed.

Når det af tabellen fx fremgår, at personer, som har svaret ”I høj grad” eller ”I nogen grad” til

spørgsmål om, hvorvidt de overvejer at skifte job, så betyder odds-ratio-værdien på 1,987, at dis-

se personer har en næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at have lyst til at tage en erhvervs-

uddannelse sammenlignet med personer, som kun i mindre grad eller slet ikke har overvejet et

jobskifte (referencekategori), givet at de andre karakteristika i modellen holdes ens. Referenceka-

tegorien bliver altså det karakteristikum, som der måles op imod i modellen.

Aldersvariablen er en numerisk variabel og har derfor ingen referencekategori. Når odds-ratio

derfor er 0,945, viser det en tendens til, at jo ældre man er, desto mindre bliver lysten alt andet

lige til at starte på en erhvervsuddannelse.

Der er særligt to af resultaterne fra regressionsanalysen, der er interessante i et videre og mere

handlingsrettet perspektiv, nemlig betydningen af, at kollegaerne opfordrer de ufaglærte til at

starte på en erhvervsuddannelse, og betydningen af at have de rette faglige kompetencer til at

kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

Samtidig peger resultaterne også på en lang række betydende faktorer, som det umiddelbart er

vanskeligt at ændre på. Det gælder fx respondenternes overvejelser over job- og brancheskifte

eller oplevelse af ledighedsrisiko. Når så relativt få ufaglærte ændrer status til faglært, hænger

det således også sammen med, at subjektive faktorer som tilfredshed i arbejdsliv, alder og socio-

økonomisk status spiller en stor rolle for de ufaglærtes orientering mod erhvervsuddannelse.

Vi vil nu gå lidt dybere ned i årsager til, at ufaglærte enten har lyst eller ikke har lyst til at starte

på en erhvervsuddannelse, på grundlag af den interviewundersøgelse, vi har gennemført.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4

Årsager til ufaglærtes interesse for erhvervsuddannelse

Interviewundersøgelsen har identificeret en lang række forklaringer på, hvad der for informanter-

ne taler henholdsvis for eller imod at påbegynde en erhvervsuddannelse. I det følgende er disse

bevæggrunde delt op i følgende temaer:

•

Økonomi

Alder

Erfaringer m.m. vedrørende uddannelse og læring

Forhold, der vedrører arbejdslivet

Andre forhold, herunder særlige livsbegivenheder og -vilkår

4.4.1

Økonomiske forhold

Økonomiske forhold er et tema, der fylder meget i informanternes overvejelser om, hvorvidt de

kunne tænke sig at påbegynde en erhvervsuddannelse. For nogle er økonomien i forbindelse

med at påbegynde en erhvervsuddannelse ikke nogen barriere, fordi de har råd til at gå midlerti-

digt ned i indkomst. Hvis man fx sidder i et gældfrit hus, er der måske luft til i en periode at have

en reduceret indkomst. Ligesom udsigten til en højere løn som faglært kan være en økonomisk

gulerod.

Men for andre er økonomien en vigtig barriere, enten fordi de ikke ønsker at forringe den leve-

standard, de har vænnet sig til, eller fordi de sidder i en svær økonomisk situation, hvor de reelt

ikke oplever det som en valgmulighed at gå ned i indkomst. Nogle har relativt store udgifter til fx

bolig og børn og kan ikke se, hvordan de kan afholde disse udgifter på elevløn. Men der er også

eksempler på, at informanter generelt er usikre på de økonomiske muligheder, der eksisterer, når

man er under uddannelse.

4.4.2

Alder

I interviewundersøgelsen er der informanter, som er i slutningen af fyrrerne eller i halvtredserne,

der oplever alderen som en barriere for at påbegynde en erhvervsuddannelse. De påpeger fx, at

de kunne frygte, at en arbejdsgiver ikke ville ansætte dem på grund af deres alder. Eller at de

tænker, at de nok skal klare sig uden uddannelse, indtil de går på pension. Der kan også være

tale om, at de ikke har lyst til at skulle være en del af et uddannelsesmiljø præget af mange unge.

Omvendt er der informanter i fyrrerne, der ikke oplever alder som en begrænsning for at gå i

gang med uddannelse. En informant nævner fx, at hans egen far kunne fungere som rollemodel,

fordi han først blev faglært som 46-årig.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4.3

Forudsætninger og erfaringer vedrørende uddannelse og læring

Selvom der også er informanter, der oplever, at de har de nødvendige forudsætninger for at gå i

gang med en erhvervsuddannelse, fylder udsagn om svage faglige og/eller sociale forudsætninger

en del i interviewundersøgelsen. Blandt eksempler på utilstrækkelige faglige forudsætninger kan

nævnes svage læse-, engelsk- eller matematikfærdigheder. Andre formulerer det mere generelt

som, at adgangskravene er for store, eller ”at uddannelsen skal være noget, jeg kan klare fag-

ligt”. Og som et eksempel på personlige og/eller sociale udfordringer kan nævnes en informant,

der fortæller, at hun er ”dårlig til det der med at være alene mellem en hel masse nye menne-

sker”.

De svage forudsætninger hænger på forskellige måder sammen med de erfaringer, den enkelte

har med læring og uddannelse. Og selvom der også her er eksempler på, at ufaglærte har været

glade for at gå i skole, har lyst til at lære eller har lyst til at være sammen med andre mennesker,

er der også eksempler på negative erfaringer med det at gå i skole, som hæmmer lysten til at gå i

gang med en uddannelse.

Erfaringer med læring og uddannelse kan også handle om måder at lære på. Fx fortæller en in-

formant, at han har svært ved at sidde stille. Som han formulerer det, kan han ”ikke sidde stille

på en stol time efter time”, fordi han hellere vil bruge sine hænder.

I kapitel 6 går vi mere i dybden med betydningen af erfaringer med uddannelse og læring.

4.4.4

Forhold, der vedrører arbejdslivet

Interviewundersøgelsen viser, at den enkelte ufaglærtes situation på arbejdsmarkedet kan spille

afgørende ind på, hvorvidt vedkommende har lyst til at gå i gang med en erhvervsuddannelse. På

den ene side er der informanter, der er og har været glade for deres jobs, hvor de ikke behøvede

en erhvervsuddannelse. De har derfor ikke oplevet noget behov for at tage en erhvervsuddannel-

se. På den anden side er der informanter, der enten har oplevet, at en arbejdsgiver har opfordret

dem til at gå i gang, og som derfor overvejer at gøre det, eller som tænker, at hvis deres arbejds-

giver opfordrede dem til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, så ville de måske gøre det.

Ledighed eller risiko for ledighed er noget af det, der kan motivere ufaglærte til at gå i gang med

en erhvervsuddannelse. Der er således både informanter i beskæftigelse, der tænker, at de ville

stå stærkere på arbejdsmarkedet, hvis de havde en uddannelse og blev ramt af ledighed, og ledi-

ge informanter, der overvejer en erhvervsuddannelse som middel til at komme i arbejde igen.

Blandt de ledige er der forskellige erfaringer med jobcentrene, fra at jobcenteret har presset på

for, at den ledige ufaglærte skulle tage en uddannelse, og til at de har oplevet, at jobcenteret har

været mere modvilligt med hensyn til at medfinansiere en uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et forhold fra arbejdslivet, som rammer nogle, er nedslidning i det job, de har, og det kan få dem

til at orientere sig mod andre muligheder på arbejdsmarkedet, som en erhvervsuddannelse kan

være vejen til.

I kapitel 5 går vi mere i dybden med forhold, der vedrører arbejdslivet.

4.4.5

Andre forhold, herunder særlige livsbegivenheder og -vilkår

Hvorvidt man som ufaglært har lyst til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, kan for den en-

kelte hænge sammen med mange andre forhold end de ovenfor nævnte, fx særlige livsbegiven-

heder, interesser eller prioriteringer.

Et eksempel på en interesse, der kan have betydning for lysten til at gå i gang med en erhvervs-

uddannelse, er en informant, der interesserer sig for biler og derfor overvejer en automekaniker-

uddannelse. Nogle gange kan en sådan interesse hænge sammen med noget, man har prøvet,

som har fanget ens interesse, fx har en informant prøvet at lave tømrerarbejde på en produkti-

onsskole og herigennem fået lyst til at starte på tømreruddannelsen. En sådan målrettet interesse

for et bestemt erhverv kan dog for nogle betyde, at de undlader at orientere sig bredere, og det

kan være et problem, hvis ens drømmejob ikke er opnåeligt, fordi man ikke kan leve op til ad-

gangskravene.

Men også prioriteringer såsom, at man gerne vil have tjent penge til at købe en bolig, inden man

går i gang med en uddannelse, eller andre prioriteringer i ens liv kan betyde, at konkrete overve-

jelser om uddannelse bliver udskudt.

Endelig er der en gruppe af informanter, der generelt er præget af en vis uafklarethed. Nogle er

fortsat søgende uden endnu at have fundet det helt rigtige, mens andre kun har et begrænset

kendskab til uddannelsesmulighederne.

I kapitel 7 går vi mere i dybden med betydningen af andre livserfaringer, herunder særlige livsom-

stændigheders betydning for valg eller fravalg af erhvervsuddannelse og betydningen af mødet

med vejledning.

4.5

Hovedtyper af ufaglærte

De ufaglærte adskiller sig fra hinanden med hensyn til, hvorvidt man har lyst eller ikke har lyst til

erhvervsuddannelse, og hvorvidt man vurderer, at det ville kunne gavne en på arbejdsmarkedet.

Ser man nærmere på tallene, deler gruppen sig i hovedgrupper af meget forskellige størrelser

med hensyn til synet på erhvervsuddannelser.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 14

De ufaglærte hhv. med og uden lyst til at starte på en erhvervsuddannelse sammen-

holdt med, hvorvidt de vurderer, at en erhvervsuddannelse på sigt ville forbedre deres

muligheder på arbejdsmarkedet (n = 871)

Dem, der er meget

eller lidt

enige

i, at

på sigt vil forbedre

deres muligheder på

arbejdsmarkedet

Dem, der i høj grad

eller i nogen grad har

lyst

Dem, der i mindre

grad eller slet ikke har

lyst

Dem, der har svaret

”Ved ikke”

I alt

60 %

26 %

14 %

100 %

37 %

24 %

11 %

71 %**

17 %

20 %*

Dem, der er meget

eller lidt

uenige

i, at

på sigt vil forbedre

deres muligheder på

arbejdsmarkedet

Dem, der har svaret

”Ved ikke”

I alt

en erhvervsuddannelse en erhvervsuddannelse

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data

* Når summen af 17 % + 1 % + 1 % er angivet til 20 % og ikke 19 %, skyldes det afrunding.

** Når summen af 37 % + 24 % + 11 % er angivet til 71 % og ikke 72 % skyldes det afrunding.

Det ses af tabellen, at i alt 91 % af respondenterne har givet udtryk for, hvorvidt de havde lyst til

en erhvervsuddannelse eller ej, og i alt 86 % af respondenterne har givet en vurdering af, hvor-

vidt en erhvervsuddannelse ville gavne dem på arbejdsmarkedet. Desuden viser tabellen, som og-

så tidligere nævnt, at 60 % af respondenterne vurderer, at en erhvervsuddannelse ville gavne

dem på arbejdsmarkedet, mens kun 20 % i høj grad eller i nogen grad har lyst til at starte på en

erhvervsuddannelse.

Når man sammenholder de to spørgsmål, som det er gjort i Tabel 14, ses det, at 78 % (17 % +

37 % + 24 %) af respondenterne befinder sig i en af følgende tre hovedgrupper:

•

‘De motiverede’:

De 17 % af respondenterne, der i høj grad eller i nogen grad har lyst til en

erhvervsuddannelse, og som er meget eller lidt enige i, at en erhvervsuddannelse på sigt vil

forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

‘De passive’:

De 37 % af respondenterne, der kun i mindre grad eller slet ikke har lyst til en

erhvervsuddannelse, men som er meget eller lidt enige i, at en erhvervsuddannelse på sigt vil

forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.

•

‘De uinteresserede’:

De 24 % af respondenterne, der kun i mindre grad eller slet ikke har

lyst til en erhvervsuddannelse, og som er meget eller lidt uenige i, at en erhvervsuddannelse

på sigt vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Dertil kommer en sidste hovedgruppe, der består af de respondenter, som på et eller begge

spørgsmål har svaret ”Ved ikke”:

•

‘De uafklarede’’:

De 21 % af respondenterne, der på et eller begge spørgsmål har svaret

’Ved ikke’. Vi har valgt i det følgende at se bort fra denne meget brede hovedgruppe, fordi

det er svært at sige noget samlet om en gruppe af personer, som i denne sammenhæng er

defineret ved, at de enten ikke har taget stilling til, om de har lyst til en erhvervsuddannelse,

eller ikke har taget stilling til, om det i givet fald ville kunne gavne dem på arbejdsmarkedet.

Men det er vigtigt at have i baghovedet i forbindelse med den følgende analyse, at omkring

hver femte ufaglærte tilhører denne hovedgruppe.

I det følgende belyser vi de tre første nærmere ved hjælp af såvel registerdata samt data fra inter-

viewundersøgelsen

4.5.1

‘De motiverede’

‘de motiverede’ er den gruppe, som både har lyst til en erhvervsuddannelse, og som mener, det

ville gavne dem. Denne hovedgruppe udgør ifølge spørgeskemaundersøgelsen 17 % af de ufag-

lærte og er dermed det mindste af de tre hovedgrupper. Ikke overraskende er der signifikant flere

fra denne hovedgruppe, der har overvejet at starte på en erhvervsuddannelse. Der er således 77

% af de ufaglærte fra denne hovedgruppe, der inden for de seneste fem år har overvejet at star-

te på en erhvervsuddannelse, mens dette gælder 24 % af hele gruppen af respondenter.

Jo yngre de ufaglærte er, desto større er sandsynligheden for at være motiveret for erhvervsud-

dannelse. Særligt den yngste aldersgruppe, de 25-29-årige, er overrepræsenteret blandt ‘de mo-

tiverede’. De 25-29-årige udgør 22 % af gruppen af motiverede, mens de udgør 11 %, når vi ser

på tværs af de tre hovedgrupper. Men der er også en overvægt af 30-34-årige (16 % mod 11 %)

og 35-39-årige (22 % mod 14 %) i gruppen af motiverede (fremgår ikke af tabellen).

Bemærk, at vi har valgt ikke at udfolde beskrivelsen af gruppen af personer, der i høj eller nogen grad har lyst,

men som er meget eller lidt uenige i, at det på sigt vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet, da denne

gruppe kun udgør 1 % af respondenterne.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

‘De motiverede’ er desuden kendetegnet ved at have et lavere indkomstniveau, når man sam-

menligner med de to øvrige hovedgrupper, ‘de passive’ og ‘de uinteresserede’. Hver 10. i denne

gruppe tjener under 200.000 kr. årligt (mod 7 % på tværs af de tre hovedgrupper) og 42 % tje-

ner 200.000-299.999 kr. årligt (37 % på tværs af de tre hovedgrupper).

Hverken kvinder eller mænd er overrepræsenteret blandt ‘de motiverede’, og vi finder altså ikke

signifikante kønsmæssige forskelle indenfor de tre hovedgrupper.

Ud fra interviewundersøgelsen kan vi identificere forskellige forklaringer på, hvorfor ‘de motive-

rede’ er villige til at starte. På tværs af interviewene står to forskellige hovedforklaringer frem:

• Behov for at stå bedre på arbejdsmarkedet ved at få papir på kompetencerne

• En personlig motivation for at færdiggøre en uddannelse (uddannelse som værdi)

Minna, der har besluttet sig for at blive faglært buschauffør, beskriver motivationen for beslut-

ningen således:

Det handler om, at mine børn kan sige ”mor havde også en uddannelse”. Det skal være

sådan, at de siger ”mor fik også en uddannelse, da hun fik tid og råd til det”. (Minna, 44

år)

Grundlæggende viser interviewundersøgelsen, at der er forskel på, hvor langt ‘de motiverede’ er

nået på vejen mod en erhvervsuddannelse – der er informanter, der allerede har truffet en be-

slutning om at gå i gang, og der er informanter, som gerne vil i gang, men som fortsat oplever

barrierer.

De informanter, der allerede har truffet en beslutning om at starte, beskriver, at beslutningen er

hjulpet på vej af opbakning fra familien eller fra arbejdsgiver. De oplever altså en særlig ’uddan-

nelsesåbning’, der har gjort erhvervsuddannelse mulig eller mere aktuel – fx ledighed, opkvalifice-

ring, mens de allerede er i arbejde, eller luft i økonomien pga. en ændret livssituation.

Informanter, som er motiverede, men som endnu ikke er afklarede om beslutningen, fremhæver

især økonomien som en barriere. De mangler viden om mulighederne for økonomisk støtte under

uddannelse, hvilket skaber usikkerhed og understøtter en opfattelse af, at økonomien faktisk er

en barriere, selvom det reelt ikke behøver at være tilfældet.

4.5.2

‘De passive’

‘De passive’ har kun i mindre grad eller slet ikke lyst til en erhvervsuddannelse, men er samtidig

enige i, at en erhvervsuddannelse på sigt vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne gruppe udgør 37 % af de ufaglærte og er dermed den største gruppe. Der er i denne

gruppe kun 12 %, der inden for de seneste fem år har overvejet at starte på en erhvervsuddan-

nelse, mens dette gælder 24 % af hele gruppen af ufaglærte.

Med hensyn til indkomst, køn og alder adskiller ‘de passive’ sig ikke væsentligt fra den gennem-

snitlige fordeling blandt de tre hovedgrupper.

Ud fra interviewundersøgelsen kan vi se tre forskellige hovedforklaringer på, hvorfor ‘de passive’ i

mindre grad eller slet ikke har lyst til erhvervsuddannelse, men samtidig oplever, at det vil gavne

dem:

• Dårlige erfaringer med uddannelsessystemet (negative oplevelser af at indgå som voksen i et

ungdomsuddannelsessystem eller mange afbrudte uddannelsesforløb)

• Svage faglige forudsætninger

• Grundlæggende tvivl i forbindelse med uddannelsesvalg og/eller manglende viden om er-

hvervsuddannelsessystemet og muligheder som voksen.

De to første forklaringer på ‘de passives’ manglende lyst – dårlige erfaringer med uddannelsessy-

stemet eller svage faglige forudsætninger – virker for nogle som en stopklods for eventuelle over-

vejelser om at starte på en erhvervsuddannelse. Det betyder, at informanterne, selvom de oplever,

at en erhvervsuddannelse vil gavne dem, enten slet ikke har lyst til at starte eller er bekymrede for,

om de kan klare de faglige krav.

Altså, hvis det var mere praktisk, end det var bogligt, så var jeg sprunget til for længe siden.

(Adam, 44 år)

Fordi jeg ikke har gået så meget i skole, (…) [så skal uddannelsen være] et eller andet, som

jeg kan klare. (Dennis, 28 år).

En grundlæggende tvivl om det konkrete uddannelsesvalg eller en manglende viden om, hvad de

enkelte erhvervsuddannelser indeholder, fremhæves af andre som den vigtigste forklaring på,

hvorfor de i mindre grad orienterer sig mod erhvervsuddannelse. Den grundlæggende tvivl kan

for nogle gøre valget om erhvervsuddannelse særligt vanskeligt – fordi det afspejler en eksistenti-

el tvivl om, hvad de har lyst til og er gode til – og dermed indebærer valget også en risiko for at

fejle:

Jeg tror bare aldrig, jeg har fundet noget, jeg var god til, på samme måde som min store-

bror (…). Når man ikke rigtig har nogle spidskompetencer, så er det jo i hvert fald ikke dét,

man går efter (Ella, 30 år).

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre har idéer til, hvad de måske har lyst til at læse, men her er en travl hverdag en vigtig for-

klaring på, hvorfor de ikke får orienteret sig mere i uddannelsernes indhold og opbygning. Og

nogle oplever, at det er uoverskueligt og vanskeligt at få et overblik over mulighederne, og efter-

spørger en vejledning, der giver overblik, og som tager afsæt i deres individuelle behov:

”… hvis nu nogen kom og sagde her ”prøv at høre, vi har skræddersyet det, og det kan

godt hænge sammen og sådan noget”, så sprang jeg til i morgen, det er der ingen tvivl

om.”

(Anne, 38 år).

Andre igen trækker på familie og venner i forsøget på at finde den rette uddannelse og bliver

dermed afhængige af, hvilken viden om uddannelse der er til stede i netværket.

4.5.3

‘De uinteresserede’

‘De uinteresserede’ har kun i mindre grad eller slet ikke lyst til en erhvervsuddannelse og er sam-

tidig uenige i, at en erhvervsuddannelse på sigt vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarke-

det.

Denne hovedgruppe udgør ifølge spørgeskemaundersøgelsen 24 % af de ufaglærte. Der er i

denne hovedgruppe kun 2 %, der inden for de seneste fem år har overvejet at starte på en er-

hvervsuddannelse, mens dette gælder 24 % af hele gruppen af ufaglærte.

Analysen viser, at jo ældre man er, desto større er sandsynligheden for at være uinteresseret i er-

hvervsuddannelse. ‘de uinteresserede’ er overrepræsenterede i aldersgrupperne 45-49-årige og

50-54-årige. 36 % af ‘de uinteresserede’ er mellem 50 og 54 år, mens samme aldersgruppe kun

udgør 10 % blandt ‘de motiverede’ – og 26 %, når vi ser på tværs af de tre hovedgrupper.

Samme tendens gør sig gældende i forbindelse med økonomi. Jo mere man tjener, desto større

er sandsynligheden for, at man som ufaglært befinder sig i hovedgruppen ‘de uinteresserede’. De

to højeste indkomstgrupper (400.000-499.999 og 500.000 eller mere) er begge overrepræsente-

ret blandt ‘de uinteresserede’, men tendensen er stærkest i den øverste indkomstgruppe. Hver

10. respondent i gruppen ‘de uinteresserede’ tjener en halv million eller mere, mens det blot er 3

% af ‘de motiverede’ og 4 % af ‘de passive’.

Interviewundersøgelsen peger på, at informanterne i dette segment fravælger erhvervsuddannel-

se af årsager, der peger i meget forskellige retninger, og som afspejler vidt forskellige livshistorier.

Årsagerne til fravalg kan sammenfattes i fire hovedoverskrifter:

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Fravalg på grund af en gunstig position på arbejdsmarkedet

• Fravalg på grund af manglende identifikation med uddannelse

• Fravalg på grund af økonomiske forpligtigelser eller prioritering af opretholdelse af høj leve-

standard

• Fravalg på grund af sociale og psykiske problemer.

I det følgende udfoldes de fire årsager til fravalg – og der gives eksempler fra interviewundersø-

gelsen på, hvorfor disse ufaglærte ikke er orienteret mod erhvervsuddannelse.

Fravalg på grund af gunstig position på arbejdsmarkedet

Erhvervsuddannelse fravælges af nogle, enten fordi de med egne ord har et meget tilfredsstillen-

de arbejdsliv, som de ikke har lyst til at opgive, eller fordi de oplever, at de let vil kunne få et nyt

job uden uddannelse. Informanterne fremhæver fx et stærkt netværk, specialiserede kompeten-

cer, en særlig position på arbejdsmarkedet og/eller en høj indtægt som forklaring på, at de ikke

er interesserede i uddannelse og ikke oplever, at det vil gavne dem.

Jeg er meget autodidakt på rigtigt mange områder. Så mine kompetencer, de har altid

kunnet række til det, jeg gerne ville. Det lyder måske lidt selvforherligende, men det er

egentlig fakta. (Lene, 46 år)

At vurdering af lyst og gavn ikke er statiske størrelser, men afhænger af ens livssituation, afspejles

i følgende citat:

Jeg skal nok næsten være derude, hvor jeg føler, at jeg ikke har noget valg. Fordi som jeg

har det nu, så er jeg ganske udmærket tilfreds med det, jeg laver (…). Det skulle være, hvis

jeg blev fyret, eller hvis der af en eller anden grund opstod uoverensstemmelser med min

arbejdsgiver (…). Så kunne det godt være, at det kunne overvejes, tror jeg. (Olav, 29 år).

En placering i gruppen ‘de uinteresserede’ kan altså hurtigt ændres til en placering i gruppen

’motiveret’, hvis jobsituationen forandres eller den nuværende tilfredshed med arbejdspladsen

mindskes.

Fravalg på grund af manglende identifikation med uddannelse

Andre fravælger erhvervsuddannelse, fordi det at være i arbejde tillægges større værdi end at væ-

re under uddannelse. At kunne forsørge sig selv gennem et arbejde er meget vigtigt for nogle in-

formanter, og det betyder, at ledighedsperioder ikke ses som en anledning til uddannelse. Særligt

ældre informanter har svært ved at se sig i målgruppen for en erhvervsuddannelse, fordi de er

gået ud af grundskolen i en tid, hvor der var mange ufaglærte jobs, og hvor fokus på uddannelse

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

var mindre end i dag. Nogle informanter definerer sig selv som en del af en arbejderkultur, hvor

man laver praktisk og fysisk arbejde til forskel fra de arbejdsfunktioner, der kræver uddannelse.

Man kan godt være tilfreds der, hvor man er, uden at man absolut skal have ambitioner

om at stige i systemet. Hvis man er glad for sit job. (…) Mange har en idé om, at ”jeg skal

uddanne mig hele tiden, så jeg kan blive klogere og klogere”. (…). Så vil jeg hellere gå og

være arbejdsmand eller montør. Og så have noget at lave. End at have en fin uddannelse,

hvor man er for fin til at lave noget fysisk arbejde. (Hans, 45 år)

Fravalg på grund af økonomiske forpligtigelser eller opretholdelse af høj levestandard

Andre igen fravælger erhvervsuddannelse, fordi de lægger vægt på at kunne opretholde nuvæ-

rende livsstil. Fravalget skyldes altså ikke nødvendigvis, at de bestrider et drømmejob, men snare-

re det forhold, at informanterne bruger tid og energi på et aktivt (og dyrt) fritidsliv, eller fx fordi

de oplever særlige økonomiske forpligtigelser over for familien, hvis de står som eneforsørger.

Olav har fx fravalgt erhvervsuddannelse for at kunne opretholde sin levestandard, selv om han

egentlig synes, arbejdet er lidt kedeligt:

Lige nu, der tjener jeg næsten 400.000 om året og har selvfølgelig en vis levestandard, så

altså det ville godt nok slå noget af et hul i budgettet, hvis jeg lige pludselig begyndte at

studere (…). Jeg har en bil i dag, og jeg kan egentlig godt lide at tage ud og rejse, det er

noget, der betyder rigtig meget i min hverdag. Og så dykker jeg rigtig meget. Jeg kan ikke

rigtigt se, at de ting er forenelige med at være på SU. Så stort et brændende ønske for at

blive et eller andet har jeg ikke fundet, tror jeg … (Olav, 29 år)

Fravalg på grund af sociale og psykiske problemer

Der er også enkelte informanter, som fravælger erhvervsuddannelse, fordi de af forskellige årsa-

ger føler sig helt hægtet af uddannelsessystemet. Det kan skyldes psykiske eller sociale problemer

(fx problemer med misbrug eller kriminalitet) eller tidligere problemer med frafald. For nogle op-

leves omverdenens krav om uddannelse som et stort pres, som er svært at honorere, og som ska-

ber en følelse af ikke at kunne leve op til samfundets krav.

Jeg har aldrig været designet til at gå i skole. Og er nu heller ikke designet til at tage en

uddannelse, så. Jeg kan ikke rigtig den del af verden, som er den eneste del af verden,

som man skal kunne. Hvis du vil noget, altså, hvis du gerne vil være noget i andres øjne el-

ler gøre dine forældre stolte eller dine venner misundelige, så skal du præstere noget. Ud-

dannelse, job. (Kim, 28 år).

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Kim er fravalget af erhvervsuddannelse et udtryk for, at han hverken magter eller har lyst til at

starte på en uddannelse lige nu, og at der er andre problemer i hans hverdag, som han føler skal

løses, før der er overskud til at overveje uddannelse.

Interviewundersøgelsen viser altså, at en orientering henimod eller væk fra erhvervsuddannelse er

en dynamisk størrelse, der afhænger af den konkrete livssituation, og at der ofte er en række

komplekse og sammensatte forklaringer bag informanternes nuværende vurdering af, om en er-

hvervsuddannelse er noget for dem. Samtidig viser interviewundersøgelsen også, at der indenfor

de tre hovedgrupper er flere forskellige forklaringer på, hvorfor en erhvervsuddannelse opleves

eller ikke opleves som relevant.

Samlet set peger analysen af de tre hovedgrupper på, at der er behov for meget forskelligartede

indsatser, hvis flere ufaglærte skal blive faglærte. Analyserne af hovedgrupperne ‘de motiverede’

og ’de passive’, som er de to grupper, der er tættest på at starte på en erhvervsuddannelse, viser

et behov for et større kendskab til de enkelte uddannelser og mere viden om mulighederne for at

gennemføre en erhvervsuddannelse som voksen. Og forklaringerne blandt ‘de passive’ viser, at

der for nogle er et behov for at styrke de almene færdigheder som en nødvendig forudsætning

for at kunne starte på en erhvervsuddannelse.

I næste afsnit dykker vi nærmere ned i udbredelsen af de forskellige barrierer, der er på spil for

gruppen af ufaglærte, der har overvejet at starte på en erhvervsuddannelse.

4.6

Barrierer for at påbegynde erhvervsuddannelse

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt de respondenter, der har svaret, at de inden for de se-

neste fem år har overvejet at starte på en erhvervsuddannelse, i hvilken grad det er bestemte for-

hold, der har afholdt dem fra at starte på en erhvervsuddannelse. Det skal dog bemærkes, at

gruppen blot udgør 21 % af respondenterne i vores undersøgelse og derved altså er en mindre

gruppe blandt de ufaglærte.

Vi har valgt at fokusere på denne gruppe for herigennem at få et mere præcist billede af, hvad

det er, der konkret afholder ufaglærte fra at gå i gang med en erhvervsuddannelse i forbindelse

med de overvejelser, de har haft.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De fem barrierer, som flest peger på, har afholdt dem fra at starte på en erhvervsuddannelse, er i

rækkefølge:

Økonomi

Manglende tid

Manglende behov i nuværende job

Problemer med at finde en læreplads

At jobcenteret, når det gælder de ledige, og virksomheden, når det gælder de beskæftigede,

ikke støtter de ufaglærte i deres ønske om at starte på en erhvervsuddannelse.

Nedenfor kan man se, hvor stor en andel af de respondenter, der har overvejet en erhvervsud-

dannelse inden for de seneste fem år, der finder, at de barrierer, vi har spurgt ind til, udgør en

barriere, der har afholdt dem fra at starte på en erhvervsuddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 15

Respondenternes vurdering af, i hvilken grad bestemte forhold har afholdt dem fra at

starte på en erhvervsuddannelse

I hvilken grad er det, fordi …

I høj

I I min-

dre

grad

9 % 17 %

3 % 98 %

9 % 100 %

7 % 100 %

5 % 99 %

grad

… det vil være for stor en

økonomisk byrde

for dig, mens du er under 54 % 15 %

uddannelse? (N = 185)

… det

tidsmæssigt er svært

at forene med dit nuværende job? (N =

154) (Obs.: kun beskæftigede)

… en erhvervsuddannelse

ikke er nødvendig i dit nuværende job

(N = 154) (Obs.: kun beskæftigede)

… du er bekymret for, at du får

svært ved at finde en læreplads

? (N

= 185)

16 % 21 % 18 % 39 %

14 %

27 % 20 % 19 % 27 %

34 % 19 % 11 % 27 %

Slet

ikke

Ved

ikke

I alt

grad nogen

…

jobcentret ikke støtter

dig i dit ønske om at starte på en erhvervs-

uddannelse? (N = 29). (Obs.: kun ledige)

7 % 16 % 47 % 16 % 100 %

… din

arbejdsgiver eller leder ikke støtter

dig i dit ønske om at star- 12 % 10 % 15 % 48 % 14 % 100 %

te på en erhvervsuddannelse? (N = 154) (Obs.: kun beskæftigede)

… du føler, at du er

for gammel

til gå i gang med en uddannelse? (N = 13 % 20 % 19 % 45 %

185)

… der er

for langt

til den pågældende skole? (N = 83) (Obs.: kun dem,

der har overvejet en konkret skole)

… det vil gå ud over din

fritid

? (N = 185)

7 % 16 % 72 %

5 % 11 % 78 %

3 % 11 % 80 %

2 % 100 %

3 % 100 %

7 % 14 % 66 %

5 % 100 %

3 % 100 %

…

du bekymrer dig om, at andre får det at vide, hvis du ikke

gennemfører

uddannelsen?(N = 185)

…

din familie ikke støtter dig

i dit ønske om at starte på en erhvervs-

uddannelse? (N=185)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. Bemærk, at kun de respondenter, der har svaret, at de inden for de seneste

fem år har overvejet at starte på erhvervsuddannelse (N = 183), er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt forskellige

forhold har afholdt dem fra at starte. Vægtede data.

Det ses af tabellen, at de barrierer, som de ufaglærte, der indenfor de seneste fem år har overve-

jet at starte på en erhvervsuddannelse, vurderer, har størst betydning for, at de ikke er startet,

primært handler om deres

økonomi under uddannelsen

og dernæst om andre

jobmæssige for-

hold

. Mens forhold såsom alder, afstand til uddannelsessted, at uddannelse kan gå udover ens

fritid, bekymring for, hvad andre tænker, hvis man ikke gennemfører, og manglende støtte fra

ens familie spiller en langt mindre rolle.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den følgende figur er der fokuseret på andelen af respondenter, der har svaret ”I høj grad” eller

”I nogen grad” til de enkelte barrierer:

Figur 4:

Andele af respondenter, der svarer, at bestemte forhold i høj grad eller i nogen

grad har afholdt dem fra at starte på en erhvervsuddannelse. Teksten i figuren er anden

del af spørgsmål, der indledes med ”I hvilken grad er det, fordi…”

… det vil være for stor en økonomisk byrde for dig, mens

du er under uddannelse? (N=185)

… det tidsmæssigt er svært at forene med dit nuværende

job? (N=154) (Obs.: Kun beskæftigede)

… en erhvervsuddannelse ikke er nødvendig i dit

nuværende job? (N=154) (Obs.: Kun beskæftigede)

… du er bekymret for, at du får svært ved at finde en

læreplads? (N=185)

… du føler, at du er for gammel til gå i gang med en

uddannelse? (N=185)

… din arbejdsgiver eller leder ikke støtter dig i dit ønske

om at starte på en erhvervsuddannelse? (N=154) (Obs.:

Kun beskæftigede)

… jobcentret ikke støtter dig i dit ønske om at starte på en

erhvervsuddannelse? (N=29). (Obs.: Kun ledige)

… der er for langt til den pågældende skole? (N=83) (Obs.:

Kun dem der har overvejet en konkret skole)

… det vil gå ud over din fritid? (N=185)

… du bekymrer dig om, at andre får det at vide, hvis du

ikke gennemfører uddannelsen?(N=185)

… din familie ikke støtter dig i dit ønske om at starte på en

erhvervsuddannelse? (N=185)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Når mange ufaglærte ikke starter på en erhvervsuddannelse, hænger det sammen med, at de en-

ten ikke oplever et behov for det i deres nuværende job, eller at de finder, at det at gå i gang

med en erhvervsuddannelse er for stor en økonomisk eller tidsmæssig udfordring. Herefter kom-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mer bekymringer om praktikpladser og manglende opbakning fra virksomheder og jobcentre.

Dette peger igen på, at virksomhederne hhv. jobcentrene for de ledige ufaglærtes vedkommende

spiller en helt afgørende rolle for, om de går i gang med en erhvervsuddannelse.

Sammenholder man disse resultater med forskning på området, er der en god overensstemmelse

med megen forskning, der peger på, at mangel på tid og/eller økonomi er de vigtigste barrierer

for, at voksne og særligt kortuddannede deltager i voksenuddannelse (Larson & Milana, 2006).

Men som andre også har påpeget, kan dette også være en socialt accepteret måde at udtrykke

på, at uddannelse ikke er noget, man tillægger særlig værdi (Larson & Milana, 2006).

En sådan fortolkning kan understøttes af det resultat, som også fremgår af tabellen, at 46 % af

respondenterne ikke finder, at en erhvervsuddannelse er nødvendig i forbindelse med deres nu-

værende job. Som det også fremgik af Trepartsudvalgets kortlægningsrapport fra 2006, kan me-

gen manglende deltagelse i voksenuddannelse forklares med, at mange kortuddannede oplever,

at uddannelse ikke er nødvendig (Trepartsudvalget, 2006, s. 343-345). Dette kan også ses i lyset

af det resultat, som også fremgår af tabellen, at omkring hver femte respondent, der inden for de

seneste fem år har overvejet en erhvervsuddannelse, peger på, at vedkommende ikke er startet,

fordi jobcentret for de lediges vedkommende eller virksomheden for de beskæftigedes vedkom-

mende ikke har støttet dem i at starte på en erhvervsuddannelse.

Der er forsket en del i kortuddannedes efteruddannelsesefterslæb, men meget af denne forsk-

ning betragter de kortuddannedes manglende deltagelse eller lyst til at deltage i uddannelse ud

fra et mere individuelt orienteret fokus på den enkeltes motivation (Klindt & Sørensen, 2010).

Andre har i forlængelse heraf påpeget behovet for at supplere motivationsargumenterne med

mere strukturelle argumenter, der fx inddrager virksomhedernes læringskultur og personalepolitik

(Klindt & Sørensen, 2010). Hertil kommer studier, der fremhæver, at livsformer, familiestrukturer

og mandekultur kan konflikte med forestillingen om uddannelse (Klindt & Sørensen, 2010).

I nærværende undersøgelse har vi forsøgt at koble den enkelte kortuddannedes motivation for

uddannelse – i den empiriske undersøgelse formuleret som lyst til uddannelse – med sådanne

bagvedliggende faktorer, der kan tænkes at påvirke den enkeltes motivation for uddannelse,

herunder hvorvidt den enkelte af blevet opfordret til at gå i gang med en uddannelse af kolleger

og/eller ledelse, familiens opbakning mv. Og noget af det nye i nærværende undersøgelse, som vi

har præsenteret i dette kapitel, er, at vi kan præcisere, konkretisere og opdatere vores viden om

udbredelsen af en række af de forhold, som har betydning for, om kortuddannede i Danmark i

dag vælger at starte på en erhvervsuddannelse.

Sammenfattende kan vi således konstatere, at mange ufaglærte i udgangspunktet ikke har særlig

stor lyst til at uddanne sig, og at noget af det vigtigste, der afholder dem, der faktisk har overve-

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jet en erhvervsuddannelse, fra at starte, ofte handler om økonomi og andre jobrelaterede for-

hold. I det omfang, de ufaglærte kan motiveres til uddannelse, peger undersøgelsen på, at dette

ofte er tæt koblet til de ufaglærtes arbejdsliv og arbejdslivserfaringer. Det gælder med hensyn til,

hvorvidt de oplever behov for uddannelse for at beholde et job og/eller undgå ledighed, eller for-

di de konkret opfordres til at uddanne sig af fx en leder. Det vender vi tilbage til i det næste kapi-

tel.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betydningen af arbejdslivserfaringer

Dette kapitel sætter fokus på de ufaglærtes arbejdslivserfaringer og undersøger, hvilken betyd-

ning erfaringer fra arbejdslivet har for ufaglærtes orientering mod erhvervsuddannelser.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de ufaglærte overvejende er tilfredse med deres nuværende

jobsituation, og at flertallet vurderer risikoen for at blive ledig som moderat eller lille. Tilfredshed i

arbejdslivet og vurdering af risiko for ledighed har betydning for, i hvilket omfang de ufaglærte

overvejer at starte på en erhvervsuddannelse. Ufaglærte, der overvejer jobskifte eller oplever en

stor risiko for ledighed, er i højere grad orienteret mod uddannelse end ufaglærte, der er tilfredse

med deres arbejdsliv eller oplever ledighedsrisikoen som lille.

Den kvalitative analyse viser i tråd hermed, at de informanter, som har en høj grad af tilfredshed i

arbejdslivet kombineret med en stærk følelse af jobsikkerhed, slet ikke har overvejet uddannelse.

Den kvalitative analyse viser omvendt også, at en potentiel ledighedsrisiko ikke i sig selv får ufag-

lærte til at orientere sig mod uddannelse. De ufaglærte har også andre strategier til at håndtere

oplevelsen af en stor risiko for ledighed. Strategierne spænder fra konkret risikominimering ved fx

at varetage konkrete funktioner på arbejdspladsen til at acceptere en potentiel ledighedsrisiko

uden for meget bekymring.

Af spørgeskemaundersøgelsen kan vi se, at arbejdsgiverne i ringe grad opfordrer de ufaglærte til

at starte på en erhvervsuddannelse, men som vi så tidligere, ville det for en stor gruppe gøre en

forskel, hvis arbejdsgiverne i højere grad opfordrede til og gav mulighed for et uddannelsesløft.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1

De fleste ufaglærte er ikke orienteret mod nye jobs

I spørgeskemaundersøgelsen har vi afdækket, i hvilket omfang de ufaglærte er orienteret mod et

nyt job. Undersøgelsen viser, at størstedelen af respondenterne ikke overvejer at skifte job. I alt

76 % angiver, at det slet ikke eller i mindre grad er tilfældet, mens samlet set 23 % i nogen eller i

høj grad overvejer et jobskifte, jf. Tabel 16 nedenfor.

Tabel 16

Respondenternes holdning til job- og brancheskift (n = 795)

I høj grad

I hvilken grad overvejer du at skifte job?

I hvilken grad kunne du tænke dig at arbejde

indenfor en anden branche, end du gør nu?

12 %

I nogen

grad

15 %

19 %

I mindre

grad

21 %

26 %

Slet

ikke

55 %

42 %

Ved

ikke

100 %

I alt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data

Noget tilsvarende gør sig gældende for lysten til at skifte branche. I alt 68 % af respondenterne

angiver, at de slet ikke eller kun i mindre grad kunne tænke sig at arbejde inden for en anden

branche, mens i alt 31 % af respondenterne i høj grad eller nogen grad kunne tænke sig at skifte

branche, jf. Tabel 16 ovenfor.

Resultaterne peger altså på, at et flertal af de ufaglærte er tilfredse med deres nuværende job

og/eller branche. I interviewene med de ufaglærte har vi spurgt ind til deres oplevelse af deres

nuværende arbejdssituation, og et centralt perspektiv i den forbindelse er for flere beskrivelsen af

et arbejdsliv, der rummer en række positive aspekter. Når de ufaglærte i interviewundersøgelsen

beskriver det gode arbejdsliv, oplever de, at et eller flere af følgende elementer er til stede:

• Udfordrende arbejdsopgaver (fx gennem et særligt ansvar for bestemte jobfunktioner, ufor-

mel ledelse af kollegaer osv.)

• Match mellem arbejdsopgaver og kompetencer

• En varieret arbejdsdag og forskellige typer af arbejdsopgaver (fx arbejdsdage, der indeholder

både fysisk/praktisk arbejde og mere stillesiddende arbejde)

• Fleksible arbejdstider, der matcher konkrete behov i privatlivet (fx tidligt fri, mens børnene er

små)

• Selvledelse og selvstændighed i arbejdet

• God atmosfære på arbejdspladsen og godt sammenhold kollegaerne imellem

• God ledelse (fx en ledelse, der tager vare på alle på arbejdspladsen, eller som lægger vægt på,

at det er rart at gå på arbejde)

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modsat er der også informanter, der oplever dårlige arbejdsforhold og et fysisk hårdt arbejde, der

har betydet udfordringer med hensyn til nedslidning og fysiske skavanker, ligesom der er infor-

manter, der oplever et psykisk pres på arbejdspladsen, fx i forbindelse med at løse arbejdsopgaver

i højt tempo. På samme måde som med det gode arbejdsliv tegner interviewundersøgelsen et bil-

lede af det utilfredsstillende arbejdsliv, hvor et eller flere af følgende elementer er til stede:

• Hårdt og monotont fysisk arbejde

• Højt arbejdstempo

• Misforhold mellem opgaver og kompetencer (fx opgaver, der kræver boglige kompetencer på

et højt niveau)

• Manglende medbestemmelse

• Dårlige arbejdsforhold og ufleksible arbejdstider

• Psykisk belastende opgaver

• Ufleksibel ledelse (fx manglende muligheder for at få fri til vigtige personlige begivenheder)

Vender vi tilbage til spørgeskemaundersøgelsen, kan vi, som nævnt i kapitel 4, se, at der er en

statistisk sammenhæng mellem respondenternes holdning til henholdsvis job- og brancheskift og

deres lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Vi kan fx se, at 41 % af de respondenter, der i

høj eller i nogen grad overvejer et jobskifte, også i høj eller nogen grad angiver, at de har lyst til

at starte på en erhvervsuddannelse indenfor de næste fem år, mens det samme kun er tilfældet

for 13 % af de respondenter, der i mindre grad eller slet ikke overvejer et jobskifte, jf. Tabel 12 i

kapitel 4

Samtidig kan vi dog også konstatere, at overvejelser om jobskifte ikke nødvendigvis betyder en

orientering mod erhvervsuddannelse. Tabel 12 i kapitel 4 på side 44 viste også, at 59 % af de

ufaglærte, der i høj eller nogen grad overvejer et jobskifte, kun i mindre grad eller slet ikke har

lyst til at starte på en erhvervsuddannelse indenfor de næste fem år. Flertallet, der overvejer et

jobskifte, har altså tiltro til, at de kan få et nyt job uden en erhvervsuddannelse.

I interviewundersøgelsen har vi talt med både informanter, der i forlængelse af tanker om jobskif-

te overvejer at starte på en erhvervsuddannelse, og informanter, hvor tanker om jobskifte ikke

betyder en større orientering mod erhvervsuddannelser.

En lignende sammenhæng er at finde, når man ser på overvejelser om brancheskift og lysten til at starte på en er-

hvervsuddannelse. Også her er respondenter, som overvejer brancheskift, mere positivt indstillede overfor at starte på en

erhvervsuddannelse end de respondenter, der ikke overvejer brancheskift, jf. Tabel 12.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I gruppen ‘de uinteresserede’ har vi set eksempler på informanter, der tillægger det at være i ar-

bejde stor positiv værdi, mens uddannelse ikke tillægges nogen positiv værdi. Her vil overvejelser

om jobskifte eller en utilfredsstillende jobsituation altså ikke nødvendigvis betyde en større orien-

tering mod uddannelse, men snarere betyde en orientering mod et andet arbejde, der i højere

grad lever op til deres forventninger om et godt arbejdsliv.

Samtidig viser interviewundersøgelsen også, at der blandt ‘de uinteresserede’ også er informan-

ter, som helt har opgivet at kunne klare sig i uddannelsessystemet og af den grund vælger ud-

dannelse fra.

Modsat viste interviewundersøgelsen også, at der i gruppen ’de passive’ er informanter, som net-

op ser uddannelse som en vej til nye beskæftigelsesmuligheder. Her kan det være enten en

manglende tilfredshed i det nuværende arbejdsliv, der er katalysator for at orientere sig mod en

erhvervsuddannelse, eller en bekymring for, om kroppen kan klare et langt arbejdsliv i samme

branche.

Nedenstående citat er fra en informant fra gruppen ’de passive’, som beskriver sine overvejelser

om evt. at starte på en erhvervsuddannelse:

Det er selvfølgelig også en hård branche, kan man sige, jeg bliver ikke ved med at kunne

det samme. (…) skulle vi nu sige, at jeg blev fyret i morgen, så har jeg heller ikke noget at

falde tilbage på, altså, der er ikke noget, jeg kan bruge som trækplaster, andet end er-

hvervserfaring. Og det er ikke skide godt, vel?

Interviewer: Har du haft overvejelser om, hvilken erhvervsuddannelse det så skulle være?

Nej, det er jo så det, der er det svære, for det har jeg ikke rigtig lige fundet (...). Havde jeg

bare det, så havde det været nemt, men det har jeg ikke. (Anne, 38 år).

Citatet understreger, at selvom Anne på et principielt plan har lyst, så er det en stor beslutning at

gå i gang, og Annes historie viser, at det er vanskeligt at få orienteret sig om mulighederne, når

der er en travl hverdag, der kører.

5.2

De fleste ufaglærte oplever en høj grad af jobsikkerhed

I det foregående afsnit har vi set, at de ufaglærte kun i mindre grad er orienteret mod nye jobs

eller andre brancher. Overvejelser om jobskifte og evt. anden uddannelse kan udover tilfredshe-

den i det nuværende arbejdsliv også tænkes at være knyttet til vurderingen af risikoen for at blive

ledig. Hvor ønsket om at skifte job eller arbejde i en ny branche kan ses som en faktor, der i sig

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

selv kan motivere de ufaglærte til uddannelse (en pull-faktor), kan oplevelsen af en stor ledig-

hedsrisiko ’tvinge’ de ufaglærte til at overveje uddannelse (en push-faktor), hvis de vurderer, at

det er for vanskeligt at få job uden at have papirer på kompetencerne.

Af spørgeskemaundersøgelsen kan vi se, at de ufaglærte oplever en relativt høj grad af jobsikker-

hed. Blot 10 % af respondenterne vurderer, at der er en stor eller meget stor risiko for at blive

ledig, mens 22 % oplever risikoen som moderat. Lidt over halvdelen (59 %) vurderer, at risikoen

er lille eller meget lille, jf. Tabel 17.

Tabel 17

Respondenternes vurdering af ledighedsrisiko (n = 795)

Procent

Meget stor

Stor

Moderat

Lille

Meget lille

Ved ikke

22 %

20 %

39 %

Antal

179

164

306

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data. Respondenterne har besvaret

spørgsmålet: Hvor stor eller lille vurderer du, at din risiko er for at blive ledig?

Som vi så i kapitel 4, er der en klar statistisk sammenhæng mellem vurderingen af ledighedsrisiko

og overvejelser om at starte på erhvervsuddannelse: I alt 51 % af de respondenter, der oplever en

meget stor eller stor risiko for ledighed, har i høj eller nogen grad lyst til at starte på en erhvervs-

uddannelse indenfor de næste fem år, mens det samme er tilfældet for 14 % af respondenterne

med en meget lille risiko for ledighed, jf. Tabel 12 i kapitel 4 på side 44.

Samlet set viser analyserne i dette kapitel altså, at den manglende lyst til at skifte job eller bran-

che kombineret med følelsen af jobsikkerhed er centrale resultater for at forstå, hvorfor ufaglærte

i mindre grad er interesseret i en erhvervsuddannelse som en vej til et andet arbejdsområde. Re-

sultaterne tyder samlet set på, at mange ufaglærte slet ikke overvejer uddannelse som et middel

til at få et andet job, fordi de i høj grad er tilfredse med det nuværende job, og fordi de oplever

risikoen for ledighed som moderat, lille eller meget lille.

Af de kvalitative interviews kan vi i tråd hermed se en klar sammenhæng mellem tilfredshed i nu-

værende arbejdssituation og fravalg af erhvervsuddannelser. Oplever man et godt og tilfredsstil-

lende arbejdsliv, og er man relativt tryg i ansættelsen, er overvejelser om uddannelse i mindre

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grad relevante, og for nogle betyder jobtilfredsheden, at overvejelser om uddannelse slet ikke

kommer op.

Så længe jeg har et godt arbejde, så har jeg ikke spekuleret på det. Jo, hvis jeg nu blev ar-

bejdsløs fx, hvis vi nu havde en fyringsrunde i morgen, så ville det komme op til overvejel-

se. Men ikke, som det ser ud nu. (Gunnar, 44 år).

Jamen, jeg har det egentlig fint med det, jeg laver i dag, og kan ikke rigtig se nogen

grund. (Jette, 40 år)

Interviewundersøgelsen viser desuden, at oplevelsen af risikoen for at blive ledig varierer fra in-

formanter, der står overfor snarlige fyringsrunder, til informanter, der oplever risikoen som meget

lille. Blandt de ufaglærte, der oplever en ledighedsrisiko, er der forskellige strategier til at håndte-

re risikoen, og det giver en forklaring på, hvorfor en stor ledighedsrisiko ikke nødvendigvis ople-

ves som en push-faktor med hensyn til erhvervsuddannelse. Strategierne kan sammenfattes i fem

overskrifter:

Orientering mod erhvervsuddannelse

Orientering mod en anden type uddannelse eller kompetenceudvikling

Jobskifte til det, der vurderes som mere sikre jobs eller brancher

Risikominimering (fx ved at gøre sig uundværlige på arbejdspladsen gennem varetagelse af

særligt centrale jobfunktioner, tillidshverv eller andet)

5 Minimering af bekymrende tanker om ledighed (undgå at bekymre sig på forhånd, bevidst

vælge at se lyst på fremtiden)

I det følgende udfolder vi de to sidste strategier, hvor informanterne bibeholder jobs, selvom de

oplever en stor ledighedsrisiko:

Et eksempel på risikominimering ses i interviewet med Hans:

Der er jo aldrig noget, der er 100 % sikkert, men jeg har da en idé om, at jeg er lidt bedre

på plads end nogle andre, nu er jeg blandt andet med til, at vi tager på messer rundt om-

kring, og der er jeg med til at stille det op (…). Selvfølgelig er der ingen, der er uundværlig,

men altså … (…). Jeg prøver så vidt muligt at brede mig så meget som muligt. (Hans, 55

år)

Hans vurderer altså, at der er en risiko for at blive ledig indenfor den konkrete branche, men at

den er mindre i hans tilfælde, fordi han (som den eneste) har en særlig opgave med at stille pro-

dukter op på messer og i det hele taget løser en bred vifte af opgaver.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et eksempel på bevidst minimering af bekymrende tanker om ledighed ses i interviewet med

Gorm. Adspurgt om risikoen for at blive arbejdsløs svarer han:

Den er der hver dag. Jeg tænker aldrig på den, men den er der jo (…). Hvorfor skal man

bekymre sig om noget på forhånd? Når det ikke er der? For det er jo ikke sikkert, at det

kommer. Det kan også være, at det er dig, der siger op. Fordi du har fundet noget andet.

Hvorfor bekymre sig om noget, der måske ikke er der? Det er livet sgu for kort til. (Gorm,

54 år)

De to eksempler viser altså, at en hypotetisk risiko for ledighed ikke nødvendigvis i sig selv er en

anledning til at orientere sig mod uddannelse. Samtidig er et valg af uddannelse for nogle uaktu-

elt på grund af en række forskellige barrierer (som beskrevet i kapitel 4), og i disse tilfælde hånd-

teres en potentiel ledighedsrisiko som beskrevet ad andre veje.

Af spørgeskemaundersøgelsen kan vi i tråd hermed se, at udsigten til et bedre job kun i et vist

omfang kan få respondenterne til at starte på en erhvervsuddannelse. I alt 37 % af responden-

terne vurderer, at det i høj eller nogen grad vil være tilfældet, mens i alt 45 % af respondenterne

vurderer, at udsigten til bedre jobmuligheder kun i mindre eller nogen grad vil påvirke beslutnin-

gen om at påbegynde en erhvervsuddannelse. 18 % af deltagerne har svaret ”Ved ikke” (jf. Ta-

bel 18).

Tabel 18

Respondenternes vurdering af, i hvilken grad udsigten til bedre jobmuligheder påvirker

lysten til at starte på en erhvervsuddannelse (n = 809)

Procent

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

12 %

25 %

22 %

23 %

18 %

Antal

102

203

175

183

146

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data. Respondenterne har besvaret

spørgsmålet: I hvilken grad kan udsigten til bedre jobmuligheder få dig til at starte på en erhvervsuddannelse?

En forklaring på dette kan være, at de ufaglærte i et relativt stort omfang allerede er i jobs, de er

glade for, og derfor ikke oplever et behov for ”bedre” jobmuligheder. Derudover ser de ufaglær-

te ikke nødvendigvis uddannelse som den bedste vej til et bedre job.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I interviewundersøgelsen kan vi identificere tre forskellige typer af synspunkter, når informanterne

vurderer, om uddannelse stiller dem bedre på arbejdsmarkedet:

• ’Uddannelse forøger min chance for job’

• ’Uddannelse fører ikke altid til job – derfor kan det være spild af tid og ressourcer’

• ’Uddannelse gør ingen forskel, jeg kan finde job alligevel’

Variationen viser, at uddannelse set fra de ufaglærtes perspektiv ikke nødvendigvis ses som no-

get, der giver en mere sikker position på arbejdsmarkedet, og at flere ufaglærte enten oplever

uddannelse som unødvendigt – eller som en usikker vej til et nyt job.

Af interviewundersøgelsen kan vi som tidligere nævnt også se, at informanterne også betragter

andre former for kompetenceudvikling end en erhvervsuddannelse som vigtige for at klare sig på

arbejdsmarkedet.

5.3

Få arbejdsgivere og kollegaer opfordrer de ufaglærte til

at blive faglærte

En ting er selv at være glad for sin nuværende jobsituation og ikke nødvendigvis selv efterspørge

uddannelse, en anden ting er omgivelsernes eventuelle opbakning eller opfordring til at gå i

gang. Af spørgeskemaundersøgelsen kan vi se, at meget få er blevet opfordret af deres arbejds-

giver eller leder (8 %) eller en kollega (11 %) til at starte på en erhvervsuddannelse.

Mere end hver tredje respondent (37 %) vurderer imidlertid, at det i høj eller nogen grad ville gø-

re en forskel, hvis arbejdsgiveren eller lederen opfordrede dem til at starte på en erhvervsuddan-

nelse.

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at ledelsens opfordring er mere central for respondenter-

ne end medarbejdernes. Knap hver femte (18 %) vurderer, at en kollegas opfordring vil gøre en

forskel med hensyn til at starte på en erhvervsuddannelse, mens 69 % vurderer, at en eventuel

opfordring kun i mindre grad eller slet ikke ville gøre det mere sandsynligt, at de startede, jf. Ta-

bel 19.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 19

Respondenternes vurdering af arbejdsgiveres og kollegaers betydning for at starte på

en erhvervsuddannelse

I høj grad

I hvilken grad er det mere sandsynligt, at du starter en

erhvervsuddannelse, hvis din arbejdsgiver eller leder

opfordrer dig til det? (n = 793)

I hvilken grad er det mere sandsynligt, at du starter en

erhvervsuddannelse, hvis en eller flere kollegaer op-

fordrer dig til det? (n = 784)

13 %

27 %

42 %

13 %

100 %

16 %

I nogen I mindre

grad

21 %

grad

20 %

Slet

ikke

29 %

Ved

ikke

14 %

100 %

I alt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data

Resultaterne peger altså på, at det for flere ufaglærte faktisk ville gøre en forskel, hvis arbejdsgi-

verne og/eller kollegaerne mere aktivt opfordrede dem til uddannelse. Ser vi nærmere på sam-

menhængen mellem faktisk at have fået en opfordring og lysten til at starte, kan vi se, at en op-

fordring både fra leder og fra kollegaer i praksis har en betydning. Blandt de respondenter, der

faktisk

blevet opfordret af deres arbejdsgiver til at starte, angiver i alt hver tredje, at de i høj

eller nogen grad har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse inden for de næste fem år, mens

det samme er tilfældet for i alt 20 % af de ufaglærte, der ikke har fået en opfordring fra en le-

der, jf. Tabel 12 i kapitel 4 på side 44.

Ser vi nærmere på de ufaglærte, der allerede er blevet opfordret af en eller flere kollegaer til at

starte, så angiver samlet set 46 %, at de i høj eller nogen grad har lyst til at starte på en er-

hvervsuddannelse inden for de næste fem år. Der er altså markant flere, som har lyst til at starte,

hvis de har fået en opfordring, end hvis de ikke har. Til sammenligning angiver i alt 18 % af de

ufaglærte, der ikke har fået en opfordring fra kollegaer, at de i høj eller nogen grad har lyst til at

starte inden for de næste fem år, jf. Tabel 12 i kapitel 4. Det tyder altså på, at en opfordring fra

kollegaer i praksis faktisk gør en stor forskel – og måske er mere betydningsfuld, end de ufaglær-

te umiddelbart tænker.

I interviewundersøgelsen uddyber informanterne arbejdsgiverens betydning for at starte på en

erhvervsuddannelse. Flere informanter fremhæver arbejdsgiverens påvirkning som vigtig – og for

nogle kan det være det skub, der skal til for at overkomme konkrete barrierer for at starte på en

erhvervsuddannelse. Hvis arbejdsgiveren opfordrer til en erhvervsuddannelse og betaler for ud-

dannelsen, ville flere gerne starte.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Adam, der oplever en række økonomiske og kompetencemæssige barrierer for at påbegynde

en erhvervsuddannelse, ville en opfordring fra arbejdsgiveren være udslagsgivende:

Hvis min arbejdsgiver kom og spurgte mig, om jeg havde interesse for det, så ville jeg kun-

ne se mening i det (…) der skulle nok det til, at ens arbejdsgiver kommer og sparker lidt til

en (…). Så tror jeg, jeg ville springe til. (Adam, 44 år)

Minna er på grund af arbejdsgivers opfordring på vej til at blive faglært buschauffør. Hun er ord-

blind, og her har arbejdsgiverens opbakning til ordblindeundervisning og ’pres’ for at få alle

igennem en faglært uddannelse været udslagsgivende for valget om at starte.

Hvis ikke jeg kan gøre det i en ansættelse, så kan det være lige meget (…). Jeg synes, det

er vigtigt, at en arbejdsgiver er bevidst om det [betydningen af uddannelse], for sådan som

samfundet er skruet sammen nu, der kan du ikke være sikker på at have det samme arbej-

de i flere år. Så det er vigtigt, at man får al den opbakning og al den hjælp, man kan.

(Minna, 54 år)

Bekymringen for, om hun nu kan klare de faglige krav med hensyn til engelsk, fylder mindre efter

snakke med kollegaer, der har været igennem uddannelsen:

Vi skal kunne engelsk, og det kan jeg ikke. Jeg kan ikke sige andet end ”I love you”, det

kan jeg jo ikke sidde og sige til mine kunder, jo. (…). Men dem, der har været det igen-

nem, siger, at det ikke er så slemt, for det er sådan set bare nogle få ting, jeg skal kunne

lære at sige. Og det er slet ikke så slemt. (…). Det skal sgu nok gå. Der skal mere til at

skræmme livet af mig. (Minna, 54 år)

Interviewundersøgelsen peger altså også på, at arbejdsgiverne kan være med til at gøre en forskel

ved at give de ufaglærte muligheden for at blive faglærte, mens de er i job.

5.4

Arbejdsgivere og kollegaer er positivt indstillet overfor

erhvervsuddannelse

At arbejdsgiverne ikke i højere grad opfordrer til erhvervsuddannelse, handler ikke nødvendigvis

om, at der er en negativ indstilling til erhvervsuddannelserne på arbejdspladserne, hverken blandt

kollegaer eller ledere. Kun 5 % oplever en lidt eller meget negativ indstilling blandt kollegerne,

og 8 % oplever en negativ indstilling blandt lederne. At få oplever en negativ indstilling til er-

hvervsuddannelse blandt ledere og kollegaer, er et vigtigt resultat, som er værd at bygge videre

på, og som giver grundlag for at antage, at et større fokus på opkvalificering af ufaglærte kan

gøre flere faglærte.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At de ufaglærte ikke oplever en negativ attitude til erhvervsuddannelse blandt kollegaer udfor-

drer en mulig hypotese om tilstedeværelsen af særlige arbejderkollektiver, hvor modstand mod

uddannelse kan udgøre en kollektiv barriere for at starte på en erhvervsuddannelse. I tråd med

denne hypotese har andre studier påpeget tilstedeværelsen af en særlig arbejderidentitet, der de-

finerer sig selv i opposition til magthavernes ideal om uddannelse (se fx Klindt og Sørensen 2010).

I lighed med Klindt og Sørensens studie af barrierer og løftestænger for VEU blandt kortuddan-

nede (Klindt og Sørensen 2010) finder vi dog ikke umiddelbart empirisk belæg for en stærk mod-

stand mod erhvervsuddannelse på arbejdspladserne i dagens Danmark.

Tværtimod angiver i alt 59 % af respondenterne, at holdningen blandt nuværende kollegaer en-

ten er lidt eller meget positiv, mens 36 % svarer ”Ved ikke”. Næsten samme mønster gør sig

gældende i forbindelse med spørgsmålet om ledelsens holdning til erhvervsuddannelse. Her vur-

derer hver fjerde af respondenterne, at ledelsens holdning til erhvervsuddannelse til ufaglærte er

meget positiv, mens 23 % vurderer, at den er lidt positiv, jf. Tabel 20.

Tabel 20

Respondenternes vurdering af kollegaer og ledelsens holdning til erhvervsuddannelse

Meget

positiv

Hvordan vil du beskrive holdningen til erhvervs-

uddannelse blandt dine nuværende kollegaer?

(n = 784)

Hvordan vil du beskrive ledelsens holdning til

erhvervsuddannelse af medarbejdere, der ikke

har en uddannelse? (n = 793)

25 %

23 %

44 %

100 %

31 %

Lidt

positiv

28 %

Lidt

negativ

Meget

negativ

Ved

ikke

36 %

100 %

I alt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data

De store andele af respondenter, der har svaret ”Ved ikke” på de to spørgsmål, kan indikere, at

muligheden for erhvervsuddannelse enten ikke er aktuel på den konkrete arbejdsplads, eller at

det ikke diskuteres medarbejderne imellem eller mellem ledelse og medarbejdere.

At de ufaglærte oplever, at ledelsen generelt set er positivt indstillet over for erhvervsuddannelse,

men ikke direkte opfordrer de ufaglærte, er ikke i sig selv overraskende. Arbejdspladsens aktive

rolle med hensyn til at hjælpe de ufaglærte til en faglært position er tæt knyttet sammen med

arbejdspladsens behov for og villighed til at sikre mulighed for opkvalificering i arbejdstiden.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet set peger resultaterne for kollegaer og arbejdsgivere alligevel på, at begge parter i langt

højere grad end i dag kan spille en central rolle med hensyn til at fremme de ufaglærtes lyst til at

starte på en erhvervsuddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betydningen af læringserfaringer

I dette kapitel sætter vi fokus på betydningen af de ufaglærtes erfaringer med at lære fra grund-

skolen, eventuelle ungdomsuddannelser og andre steder, hvor de har deltaget i læreprocesser,

herunder kompetenceudvikling på arbejdspladsen.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de ufaglærte overvejende har positive skoleerfaringer. 54 %

oplever, at de klarede sig meget godt eller godt rent fagligt i folkeskolen, og 63 % oplever, at de

har haft et meget godt eller godt fagligt udbytte af de uddannelser, de har påbegyndt efter fol-

keskolen. Også når det kommer til vurderingen af læsefærdigheder, er de ufaglærte positive. Kun

10 % vurderer, at de enten har vanskeligheder med at læse almindelige tekster eller har svært

ved at læse langt de fleste tekster.

Til trods for de positive vurderinger af det faglige udbytte af grundskolen og af uddannelser, er

det dog værd at bemærke, at knap hver tredje (31 %) er usikker på, om vedkommende rent fag-

ligt vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse: 14 % vurderer, at det ikke er tilfældet, mens

17 % svarer ”Ved ikke”. Samlet set er det dog positivt, at en stor andel både har positive skole-

og uddannelseserfaringer og vurderer, at de kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Interviewundersøgelsen viser, at de ufaglærtes øvrige erfaringer med kurser- og kompetencefor-

løb på arbejdspladsen kan både fremme og hæmme lysten til at starte på en erhvervsuddannelse.

En god oplevelse af et læringsmiljø kan betyde, at negative oplevelser fra grundskolen bliver min-

dre vigtige, mens en oplevelse af, at fx et forløb på AMU er hårdt og mentalt trættende, omvendt

kan betyde, at en erhvervsuddannelse vælges fra. Samtidig peger den kvalitative analyse også på,

at i det omfang AMU og andre typer læringsaktiviteter opleves som relevante og tilstrækkelige

for at kunne varetage de nødvendige jobfunktioner, så kan det også være et argument for at

vælge erhvervsuddannelser fra.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.1

De ufaglærte har overvejende positive skoleerfaringer

En oplagt hypotese, man kan have, når man skal forklare, hvorfor så mange ufaglærte ikke har

lyst til uddannelse, er, at de har dårlige erfaringer med at gå i skole. Men her viser spørgeskema-

undersøgelsen noget overraskende, at et flertal på i alt 54 % af de ufaglærte oplever, at de kla-

rede sig meget godt eller godt rent fagligt i folkeskolen. 32 % vurderer, at de hverken klarede sig

godt eller dårligt. Kun 13 % svarer enten ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”, jf. Tabel 21.

Tabel 21

Respondenternes vurdering af det faglige udbytte i folkeskolen og på uddannelser efter

folkeskolen

Meget

godt

Hvor godt klarede du dig rent fagligt i

folkeskolen? (n = 864)

Hvordan var dit faglige udbytte samlet

set af de uddannelser, du har startet på

efter folkeskolen? (n = 573)

16 %

47 %

25 %

100 %

14 %

40 %

Godt

Hverken

godt eller

dårligt

32 %

100 %

Dårligt

Meget

dårligt

Ved

ikke

I alt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data

Et endnu mere positivt resultat får vi i forbindelse med spørgsmålet vedrørende det faglige udbyt-

te på de uddannelser, der er påbegyndt efter folkeskolen. Her er der 63 %, der svarer ”Meget

godt” eller ”Godt” med hensyn til deres faglige udbytte af senere uddannelse, mens kun 11 %

svarer ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”. Lidt flere har altså en positiv vurdering af det faglige ud-

bytte af uddannelser efter folkeskolen. Her er det dog vigtigt at bemærke, at antallet af respon-

denter er markant lavere end i forbindelse med det første spørgsmål. Det skyldes, at en stor

gruppe på 34 % af respondenterne ikke har påbegyndt uddannelse efter folkeskolen.

Det faglige udbytte af uddannelse efter folkeskolen dækker en bred vifte af uddannelser, herun-

der ungdomsuddannelser, AMU, FVU, avu og private kurser. Nogle uddannelseserfaringer vil så-

ledes gå på afsluttede uddannelsesforløb, mens andre vil handle om påbegyndte (men ikke af-

sluttede) uddannelser. En forklaring på den relativt positive vurdering af det faglige udbytte af

uddannelse efter folkeskolen kan være, at mange respondenter her refererer til erfaringer med

AMU, da AMU er det uddannelsestilbud, flest ufaglærte benytter. Og da vi fra kvalitetssikringssy-

stemet Vis Kvalitet ved, at AMU generelt vurderes meget positivt af både ufaglærte og faglærte

brugere, er det sandsynligt, at den positive vurdering af AMU også slår igennem her (se Viskvali-

tet.dk).

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet set er resultaterne vedrørende fagligt udbytte af folkeskolen interessante, fordi såkaldte

modstandsbarrierer (modstand mod at komme tilbage på skolebænken som følge af dårlige

grundskoleerfaringer) ofte fremhæves som centrale barrierer for at forstå voksnes begrænsede

orientering mod erhvervsuddannelse og andre typer af VEU-aktiviteter (fx Lassen og Klindt,

2011). Også international forskning peger på en modstandsbarriere baseret på negative skoleer-

faringer som en central barriere for voksnes fravalg af voksen- og efteruddannelse (Larson og Mi-

lena).

Som både spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen peger på, er modstand mod

uddannelse fortsat til stede blandt de ufaglærte, men resultaterne tyder altså på, at denne barrie-

re måske er mindre udbredt end tidligere antaget.

I interviewundersøgelsen er der eksempler på både informanter, der har positive oplevelser med

grundskolen, og informanter, der oplever, at de klarede det mindre godt, og som beskriver sig

selv som umotiverede i grundskolen og skoletrætte. Nogle fortryder, at de ikke fik gjort mere ud

af det faglige i grundskolen, andre oplevede, at undervisningen var irrelevant og meningsløs.

Interviewundersøgelsen viser desuden, at mange af informanterne har påbegyndt ikke bare en

men nogle gange mange uddannelser (ofte erhvervsuddannelser), som de af forskellige årsager er

faldet fra. Informanterne fremhæver en bred vifte af forklaringer på frafaldet, som kan grupperes

under følgende temaer:

• Dårligt match med den aktuelle livssituation (fx manglende opbakning fra familie eller svært at

forene uddannelse med livet med små børn)

• Uoverensstemmelser med arbejdsgiver

• Personlige begivenheder, som påvirker overskuddet til at følge uddannelse (fx familiemed-

lemmers eller venners død)

• Ikke muligt at få læreplads

• Faglige udfordringer med dele af uddannelsen

• Personlige problemer (fx kriminalitet, misbrug, problemer med at komme op om morgenen)

• Oplevelse af manglende interesse og/eller for få udfordringer

• Muligt at få job indenfor branchen uden en erhvervsuddannelse

Analysen af interviewundersøgelsen peger også på, at det ofte er et samspil af forskellige fakto-

rer, der gør, at informanterne falder fra – og at dårlige faglige forudsætninger kun er én faktor

blandt flere, der kan føre til frafald.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.2

Tidligere frafald er ikke nødvendigvis en barriere

På tværs af informanternes erfaringer fra tiden i grundskolen og oplevelser af at starte på uddan-

nelse efter grundskolen står to resultater fra interviewundersøgelsen særligt frem:

• Lærere i grundskolen har stor betydning for lysten til videre uddannelse og troen på egne ev-

ner – en påvirkning, der kan både løfte den enkelte og give mod på uddannelse og det mod-

satte: sætte sig langvarige spor og indprente et selvbillede af én, der ikke dur til at gå i skole.

• Tidligere frafald fra uddannelse efter grundskolen påvirker ikke i sig selv orienteringen mod

erhvervsuddannelse – og i de tilfælde, hvor en frafaldshistorie opfattes som en barriere for at

starte på en erhvervsuddannelse igen, er årsagerne til frafaldet typisk personlige og/eller fagli-

ge udfordringer

I det følgende uddybes disse to hovedresultater. Vi starter med lærernes negative indflydelse på

lyst til uddannelse:

Ella beskriver en matematiklærers betydning således:

Jeg havde den her ene matematiklærer, der yndede at kalde mig dum, fordi jeg ikke for-

stod tingene. Det sidder ret hurtigt fast, når man bliver kaldt dum et par gange om dagen.

Så mister man selvtilliden. Så har man ikke vanvittigt meget lyst til at fortsætte med at gå i

skole. (Ella, 30 år).

Også for Minna har dårlige erfaringer fra grundskolen haft stor betydning for hendes efterføl-

gende lyst til uddannelse.

Jeg har haft så dårlig erfaring med det [grundskoletiden], så som voksen, når jeg har set

min klasselærer, så har jeg simpelthen … Normalt plejer jeg ikke at bære nag eller noget,

men hende her har jeg i hvert fald ikke brudt mig om at snakke om. Hun har simpelthen

været den værste igennem min barndom (...). Jeg fik ikke den rigtige opbakning på det

rigtige tidspunkt. Jeg er jo kommet videre og har det fint nok nu. Men har ikke fået nogen

uddannelse, vel? (Minna, 54 år)

De to eksempler viser, at et negativt møde med lærere i grundskolen kan have afgørende betyd-

ning for troen på at kunne klare en uddannelse senere hen. Som tidligere nævnt, er der dog også

eksempler på lærere, der gør en særlig indsats for at vende et negativt selvbillede til en større tro

på egne evner, og som fremhæves af informanterne som vigtige for deres lyst til uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vender vi tilbage til betydningen af frafald, så ser vi som nævnt en række forskellige årsager til, at

informanterne tidligere i deres liv har valgt erhvervsuddannelse fra. Analysen viser dog også, at

frafald ikke nødvendigvis har betydning for informanternes nuværende orientering mod er-

hvervsuddannelse. Men i de tilfælde, hvor informanten har oplevet faglige eller personlige udfor-

dringer med et uddannelsesforløb, kan det dog have haft en negativ betydning for lysten til ud-

dannelse.

Kim har tidligere påbegyndt tre forskellige erhvervsuddannelser og oplever et stort pres fra job-

centeret med hensyn til at starte på en erhvervsuddannelse. Men det, at han faldt fra, bekræfter

ham i, at uddannelse ikke er noget for ham:

Jeg blev smidt ud af skolen [erhvervsskolen], fordi jeg ikke tog mit hjemmearbejde seriøst

nok (…). Jeg har aldrig været designet til at gå i skole. Og nu er jeg heller ikke designet til

at tage en uddannelse. (…). Men du får jo ikke lov til ikke at tænke på en uddannelse. Du

får at vide hver 3. uge: ”Du skal altså have fundet en uddannelse at gå i gang med. Det

kan ikke passe, det her, at du ikke kan finde ud af, hvad du vil.” (Kim, 32 år)

Ella oplever også det at være faldet fra to uddannelser som et stort nederlag. Frafaldshistorien

betyder, at den næste uddannelse, hun eventuelt skal starte på, skal være noget, hun er helt sik-

ker på at kunne (og have lyst til at) gennemføre.

Selvom det har været mit eget valg at være droppet ud de andre to gange, så har det væ-

ret et kæmpe nederlag. Man starter jo helt fra bunden af igen bagefter. (…) det er jo ikke

ligefrem, fordi jeg har en historie med at holde rigtig godt fast i noget. Med målet for øje.

(…). Jeg skal finde noget, som jeg også er ret overbevist om, at jeg også har lyst til at gen-

nemføre. Altså, det er næsten den største barriere. (Ella, 30 år)

Analysen viser også, at det er afgørende, om informanterne oplever, at de selv er skyld i at være

faldet fra en uddannelse – eller om de opfatter omverdenen som årsagen til frafaldet (fx dårlige

lærere eller en dårlig chef under en praktikperiode osv). I de tilfælde, hvor frafaldet opleves som

selvforskyldt, har informanterne sværere ved at forestille sig en positiv vej igennem et nyt uddan-

nelsesforløb.

6.3

Et flertal oplever, at de rent fagligt vil kunne klare en

erhvervsuddannelse

Vender vi tilbage til spørgeskemaundersøgelsen, kan vi se, at et flertal på 69 % af respondenter-

ne vurderer, at de rent fagligt vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. 14 % svarer ”Nej”

til, at de rent fagligt ville kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, mens 17 % svarer ”Ved ik-

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ke”. Resultatet er altså overvejende positivt i lighed med de tidligere resultater vedrørende fagligt

udbytte af grundskolen og uddannelser efter grundskolen.

Til trods for en forholdsvis positiv vurdering af det faglige udbytte af såvel grundskolen som de

efterfølgende uddannelser er det dog alligevel værd at bemærke, at i alt knap hver tredje re-

spondent (31 %) i et eller andet omfang er usikre på, om de rent fagligt ville kunne klare en er-

hvervsuddannelse.

Der er forskel på de respondenter, der vurderer, at de kan klare en erhvervsuddannelse, og dem,

der vurderer, at de ikke kan. Respondenter, der vurderer, at de rent fagligt vil kunne gennemføre

en erhvervsuddannelse, vurderer i højere grad, at en erhvervsuddannelse vil forbedre deres mu-

ligheder på arbejdsmarkedet, end respondenter, der ikke tror, de kan gennemføre en erhvervs-

uddannelse, jf. Tabel 22.

Tabel 22

Sammenhæng mellem mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse og forbed-

rede muligheder på arbejdsmarkedet (n = 648)

Hvor enig eller uenig er du i, at en EUD på sigt vil forbedre dine mulig-

heder på arbejdsmarkedet?

Meget enig

Vurderer du, at du rent

fagligt ville kunne gennem-

føre en erhvervsuddannel-

se?

Nej

Antal

229

42 %

27 %

255

39 %

Lidt enig

173

31 %

29 %

201

31 %

Lidt uenig Meget uenig

11 %

12 %

11 %

16 %

32 %

121

19 %

I alt

551

100 %

648

100 %

I alt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data

Blandt de respondenter, der vurderer, at de rent fagligt ville kunne gennemføre en erhvervsud-

dannelse, er 42 % meget enige i, at en erhvervsuddannelse på sigt vil forbedre mulighederne på

arbejdsmarkedet, mens det samme kun er tilfældet for 27 % af de respondenter, der ikke vurde-

rer, at de ville kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det kunne tyde på, at de ufaglærte, der tror på, at de kan gennemføre, i højere grad orienterer

sig mod erhvervsuddannelse – og dermed også oplever, at det ville kunne forbedre deres jobmu-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligheder – mens ufaglærte, der med sikkerhed ved, at de ikke kan gennemføre en erhvervsud-

dannelse slet ikke tænker i de baner – og derfor i mindre grad vil opleve, at en erhvervsuddannel-

se stiller dem bedre.

6.4

De ufaglærte vurderer deres læsefærdigheder positivt

Også i vurderingen af læsefærdigheder er de ufaglærte forholdsvis positive i vurderingen af egne

kompetencer. 54 % angiver, at de uden problemer kan læse selv komplicerede tekster, og 36 %

vurderer, at de med lethed kan læse almindelige tekster i aviser, undertekster på TV m.m. Kun 10

% vurderer, at de har vanskeligheder med at læse almindelige tekster eller langt de fleste tekster,

se Tabel 23.

Tabel 23

Respondenternes vurdering af egne læseevner (n = 889)

Procent

Jeg har normalt ikke problemer med at læse selv komplicerede tekster, fx fagbøger m.m.

Jeg kan med lethed læse almindelige tekster i de fleste aviser, undertekster i TV m.m.

Jeg har ofte svært ved at læse almindelige tekster i de fleste aviser, undertekster i TV m.m.

Jeg har svært ved at læse langt de fleste tekster

54 %

36 %

Antal

479

318

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data.

Også disse resultater er overraskende set i lyset af PIAAC-undersøgelsen af voksnes færdigheder,

der viser, at ca. hver sjette dansker mellem 16 og 65 år (svarende til 583.000 danskere) har dårli-

ge læsefærdigheder. Det betyder fx, at de har svært ved at læse simple tekster og besvare enkle

spørgsmål om indholdet. Samtidig viser PIAAC-undersøgelsen, at de ufaglærte er overrepræsen-

terede i denne gruppe. Blandt de kortuddannede udgør andelen af svage læsere 30 % (svarende

til vores definition af ufaglærte). Her er det dog vigtigt at bemærke, at aldersgruppen i PIAAC-

undersøgelsen (16-65 år) adskiller sig fra aldersgruppen i denne undersøgelse, som er de 25-54-

årige. Og PIAAC-undersøgelsen viser, at niveauet for læsefærdigheder er klart lavest blandt de

55-65-årige, som jo ikke indgår i denne undersøgelse. Hertil kommer, at vi i denne undersøgelse

alene medtager gruppen af ufaglærte, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, mens PIAAC un-

dersøger læsefærdigheder blandt hele befolkningen. Disse to forbehold i sammenligningen ud-

gør formentlig en væsentlig del af forklaringen på forskellen mellem de to resultater.

Der kan være flere forklaringer på, at de ufaglærte generelt vurderer deres skolefærdigheder og

læsekompetencer relativt positivt, og det er, som tidligere nævnt, vigtigt at notere sig, at vurde-

ringen af færdigheder er baseret på subjektive skøn, som vil være forbundet med en vis usikker-

hed. På trods af dette er det dog positivt, at så mange ufaglærte har en positiv oplevelse af egne

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

læsefærdigheder og tror på, at de har de faglige forudsætninger for at kunne færdiggøre en er-

hvervsuddannelse. Troen på, at det faktisk er muligt at gennemføre en uddannelse, er en væsent-

lig forudsætning for overhovedet at overveje at starte på en uddannelse.

6.5

De ufaglærte har blandede erfaringer med kurser og ef-

teruddannelse

Som vi så i de foregående afsnit, så har oplevelsen af grundskolen og uddannelse efter grundsko-

len betydning for lysten til at starte på en erhvervsuddannelse. Men også positive eller negative

erfaringer med kursus- og kompetenceudviklingsaktiviteter er vigtige, når vi skal forstå de ufag-

lærtes orientering mod eller væk fra erhvervsuddannelse.

I interviewundersøgelsen har vi spurgt de ufaglærte om deres erfaringer med og holdning til kur-

ser og kompetenceudviklingsforløb. Fire hovedpointer står frem på tværs af interviewene:

• De ufaglærtes erfaringer med kurser kan både fremme og hæmme lysten til at starte på en

erhvervsuddannelse

• De ufaglærtes deltagelse i kurser og kompetenceudvikling varierer fra slet ingen til omfatten-

de kursusaktivitet

• De ufaglærte har meget differentierede holdninger til kurser (fra informanter, der med egne

ord hader kurser, til informanter, der selv opsøger og har stor interesse for uddannelses- og

kursusaktiviteter)

• De ufaglærte har fokus på, at kurserne skal være anvendelige i jobsituationen.

I det følgende giver vi eksempler på de fire hovedpointer:

Erfaringer med kurser kan både fremme og hæmme lysten til erhvervsuddannelse

Deltagelse i kurser og kompetenceudvikling kan for nogle betyde den første åbning til uddannel-

se siden grundskolen. Oplevelsen af kurser kan derfor have stor betydning for lysten til at gen-

nemføre en erhvervsuddannelse som voksen. Anne beskriver sit første møde med en kursusaktivi-

tet efter grundskolen således:

Jeg var meget nervøs, fordi jeg ikke har gået i skole siden folkeskolen (…), men det var jo

heldigvis på et plan, hvor alle kan være med (…). Og det er jo en helt anden måde at gå i

skole på, når du er voksen, i forhold til når du er ung. I skolen er der jo mange andre ting

at tænke på, som voksen, så er du der for at lære. Du skal have noget ud af det, når du er

der. (Anne, 38 år)

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Annes eksempel viser, hvordan en god oplevelse af et læringsmiljø har betydning for lysten til

uddannelse. Erfaringerne fra grundskolen bliver mindre vigtige og afløses af en oplevelse af at

kunne følge med og få noget konkret og brugbart ud af undervisningen. I hendes tilfælde har en

proaktiv leder med et positivt syn på efteruddannelse haft stor betydning for, at hun har fået en

række lederkurser, og for, at hun som voksen overvejer at starte på en erhvervsuddannelse.

Et eksempel på det modsatte er Erling, der har oplevet, hvordan AMU-kurser kan være både hår-

de og mentalt trættende. Erfaringer med kurser og uddannelse, hvor det boglige er udfordrende,

gør ham bekymret for, om han ville kunne overskue det boglige indhold i en erhvervsuddannelse.

Interviewundersøgelsen giver således eksempler på, at erfaringer med fx AMU kan både fremme

interessen for uddannelse og gøre det modsatte, og dette billede ligger godt i forlængelse af en

undersøgelse, EVA tidligere har lavet, der viste, at AMU samlet set ikke har nogen signifikant be-

tydning for sandsynligheden for at påbegynde yderligere uddannelse (EVA 2012).

Deltagelse i kurser og kompetenceudvikling varierer

Interviewundersøgelsen viser, at erfaringen med kurser spænder fra arbejdspladser, hvor arbejds-

giverne betaler og i vid udstrækning opfordrer de ufaglærte til uddannelse, til arbejdspladser,

hvor de ufaglærte slet ikke kommer på kurser. Det betyder fx, at nogle ufaglærte kun oplever at

komme på kurser i ledighedsperioder, mens andre selv er meget opsøgende med hensyn til at

finde interessante kurser.

Gunnar fortæller fx, hvordan han anlægger en meget opsøgende strategi og konfronterer mester

med behovet for AMU-kurser.

Ved du hvad, helt ærligt mester: ”Nu har jeg kørt rundt med kranen lidt ulovligt, så var det

ikke snart en god ting, at jeg kom på skole for lige at få det krancertifikat der?” (…).

Lige pludselig, så går det sgu galt, og så står man der uden kørekort til en kran eller et eller

andet, ikke også? Så jeg har ligesom trykket ham lidt på samvittigheden ved at sige: ”Hal-

lo, du må lige hoste op med de penge der”. Det har jeg haft gode erfaringer med. (Gun-

nar, 44 år).

Differentierede holdninger til kursus- og kompetenceudviklingsaktiviteter

Bredden i gruppen af de ufaglærte afspejles i deres meget forskellige holdninger til det at indgå i

kursus- og kompetenceudviklingsaktiviteter. Der er holdninger, der strækker sig fra generelt ikke

at bryde sig om kurser til, at teoretiske og læsetunge kurser er interessante.

Gorm bryder sig ikke om at gå på kursus og oplever, at det er spild af tid og penge:

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg er fuldstændig modstander af kurser. (…). Jeg hader dem! Jeg har haft ét kursus ud af

nogle og tyve, som jeg kan bruge til noget. Jeg synes, det er spild af tid og penge (…).

Hvad fanden skal jeg bruge dem til? De bliver jo aldrig brugt til noget. Jeg sidder bare og

kigger ud i luften mange gange. Jeg hører ikke en skid efter. (Gorm, 54 år)

Andre igen oplever kurser som spændende og udviklende og tager kurser og uddannelse på eget

initiativ (og betaler selv), hvis ikke de kan komme afsted i arbejdstiden. Nogle er begejstrede for

et godt samspil mellem teori og praksis, mens andre har en klar præference for det praktiske

element, og flere fremhæver udfordringer ved at modtage traditionel tavleundervisning, hvor

man sidder stille på en stol og lytter.

Fokus på kursernes anvendelighed

Noget af det, informanterne er optaget af, er kursernes anvendelighed i forbindelse med deres

job, og om indsatsen står mål med udbyttet. Kurser, der er direkte anvendelige på jobbet, vægtes

højt, ligesom kurser, der vedligeholder og opdaterer jobrelevante kompetencer, fremhæves som

positive.

Samlet set kan kursisternes oplevelse af kurser og kortere kompetenceudviklingsaktiviteter på fle-

re måde bidrage til at forklare, hvorfor nogle vælger erhvervsuddannelse fra. Det gælder fx, hvis

kurserne ikke fremmer lysten til uddannelse, fordi det er vanskeligt at følge med, eller oplevelsen

af, at de kursusmuligheder, der byder sig, ikke dækker behovet for at kunne vedligeholde de

kompetencer, der er nødvendige i jobsituationen. Modsat viser interviewene også, at hvis infor-

manterne (af andre årsager, fx usikker jobsituation) orienterer sig mod erhvervsuddannelse, så

kan positive erfaringer fra VEU-systemet eller fra interne kompetenceudviklingsforløb give større

lyst til at lære mere og mindske oplevelsen af dårlige erfaringer fra grundskolen.

Selvom EVA’s evaluering af AMU som springbræt som nævnt konkluderede, at AMU ikke i sig

selv er et springbræt til fortsat uddannelse (EVA 2012), kan kompetencer tilegnet i AMU-systemet

alligevel være et vigtigt afsæt til en erhvervsuddannelse, fordi de kan anerkendes i forbindelse

med en realkompetencevurdering eller en standardmerit og medføre afkortning af erhvervsud-

dannelser. Samtidig er der allerede i dag flere eksempler på erhvervsuddannelser, der i større eller

mindre grad kan bygges op af arbejdsmarkedsuddannelser, fx indenfor transportområdet. Og

med den nye erhvervsuddannelsesreform vil øget brug af standardmeritter formentligt gøre det

nemmere og gøre det mere gennemsigtigt, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der kan give an-

ledning til afkortning af konkrete erhvervsuddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betydningen af livssituation, net-

værk og vejledning

Vi har i det foregående fokuseret på to områder, der har stor betydning for, hvorvidt ufaglærte

har lyst til at tage en erhvervsuddannelse: betydningen af arbejdslivserfaringer i bred forstand

samt erfaringer med grundskole og anden uddannelse og læring i det hele taget. Men også an-

dre forhold har betydning for, hvordan den enkelte ser på uddannelse.

Det drejer sig dels om den sociale dimension i privatsfæren, der omfatter personens familiebag-

grund, omgangskreds og sociale livsbegivenheder såsom det at få børn, at blive skilt, at forpligte

sig økonomisk på boligmarkedet mv. Alt sammen noget, der kan have væsentlig betydning for

den enkeltes prioriteringer og muligheder, herunder med hensyn til at gå i gang med en uddan-

nelse.

Og det drejer sig dels om forskellige offentlige indsatser såsom vejledning og information om ud-

dannelse, der har betydning for den enkeltes kendskab til uddannelsesmuligheder, RKV, hvor den

enkelte kan få anerkendelse for sine reale kompetencer, økonomiske støtte under uddannelse og

jobcentrenes indsats med hensyn til at understøtte uddannelse af ledige.

Nedenfor vil vi belyse disse to dimensioner hver for sig.

7.1

Den sociale baggrunds betydning

Vi konstaterede tidligere ved hjælp af spørgeskemaundersøgelses- og registerdata, at der er en

statistisk signifikant sammenhæng mellem ufaglærtes lyst til at starte på en erhvervsuddannelse

og deres sociale baggrund målt ud fra moderens uddannelsesniveau. Selvom social baggrund og i

denne forbindelse uddannelsesniveauet i barndomshjemmet har betydning, konstaterede vi også,

på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, at vi ikke kunne påvise nogen signifikant statistisk

sammenhæng mellem, hvorvidt de ufaglærtes venner, nuværende kolleger eller familiemedlem-

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mer har en erhvervsuddannelse, og den enkeltes lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Det,

der derimod gjorde en forskel, var, om man blev

opfordret

til at starte på en erhvervsuddannelse

af kolleger eller ledere.

Interviewundersøgelsen peger i forlængelse heraf på, at der er forskellige opfattelser af, om ven-

ner og families uddannelsesbaggrund har betydning for ens egen orientering mod erhvervsud-

dannelse. Forældres og venners betydning er blevet belyst i interviewundersøgelsen, som viser:

• At der er forskellige holdninger til, om og hvordan venner og omgangskreds påvirker infor-

manternes holdning til uddannelse.

• At forældres holdning til uddannelse har betydning for, om uddannelse opleves som vigtigt.

Forskellige holdninger til, om venner påvirker uddannelsesvalg

Med hensyn til venners og omgangskredsens betydning, så er nogle helt afklarede om deres valg

og oplever ikke, at omgangskredsens eventuelle uddannelsesvalg er noget, der påvirker deres ori-

entering mod erhvervsuddannelse. Gorm bliver fx spurgt, om venner og bekendtes uddannelse

har nogen betydning for hans egne overvejelser om uddannelse, og svarer:

Der er da ingen, der snakker om, hvad de er. Man er på lige fod (…). Hvorfor gå efter no-

get, du ikke har? Det med misundelse over, hvad andre har, det interesserer mig altså ikke.

Hvad skal jeg bruge det til? Jeg er i gang med det, jeg gerne vil. Jeg kan da ikke bekymre

mig om, hvad andre vil jagte. (Gorm, 54 år)

Andre oplever, at venner og bekendtes uddannelsesvalg og arbejdsliv kan være en inspiration

med hensyn til mulige uddannelsesvalg, mens andre igen i højere grad oplever venners uddannel-

ses- og karriereforløb som en påmindelse om, at man ikke selv fik taget en uddannelse, mens tid

var. Olav er et eksempel på dette:

Jeg kan da godt engang imellem ærgre mig lidt over, at jeg ikke tog en uddannelse lige ef-

ter gymnasiet, specielt når jeg ser, hvad mine jævnaldrende fra folkeskolen har opnået i

dag af uddannelser, og så tænke: ”Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft selvdisciplinen og

roen til at tage sådan nogle uddannelser.” Jeg har ikke fortrudt, det har jeg ikke, men jeg

er nok lidt ærgerlig over, at jeg ikke har været i stand til at finde noget, der lige passede til

mig, dengang jeg søgte efter det. (Olav, 29 år).

Olavs fortælling om, at han ikke fandt en uddannelse, mens tid var, er et eksempel på en anden

vigtig pointe fra interviewundersøgelsen. Nemlig det forhold, at der set med de ufaglærtes øjne

kan være særlige ’åbninger’ for uddannelse, som kan være en anledning til at gå i gang med ud-

dannelse, men som også kan lukke sig igen. Muligheden for at påbegynde uddannelse lige efter

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundskolen opleves som større end senere i livet, hvor faste udgifter er steget, hvor man måske

har stiftet familie, og hvor der uanset familiesituation kan være en forventning om at opretholde

en vis levestandard.

Men en interesse for erhvervsuddannelse kan også blive reaktualiseret, hvis der opstår nye livsom-

stændigheder, som vi tidligere i rapporten har set eksempler på, fx ledighed, interesse for jobskif-

te, børn, der flytter hjemmefra, eller uventet luft i økonomien, der gør det muligt at realisere et

ønske om uddannelse.

Modsat kan der også være særlige livssituationer, der gør, at et ellers velfungerende uddannelses-

forløb afbrydes, eller at en lyst til at gå i gang med uddannelse foreløbigt lægges på hylden, fx på

grund af skilsmisse, dødsfald eller andre forhold i privatsfæren, som i en periode prioriteres højere

end uddannelse.

I forlængelse heraf peger interviewundersøgelsen altså også på, at ufaglærtes orientering mod

erhvervsuddannelse ændrer sig over tid afhængig af deres livssituation. Det er derfor vigtigt, at

betragte lyst og interesse som dynamiske størrelser, der påvirkes af forskellige forhold. Ligesom

lyst og interesse heller ikke nødvendigvis af sig selv fører til beslutninger om at starte. Informan-

ter, der har truffet en beslutning om at starte, peger på familiens opbakning til valget som afgø-

rende for, at beslutningen blev truffet.

Forældrenes syn på uddannelse har påvirket informanterne

Hvor venners uddannelsesbaggrund og påvirkning i øvrigt tillægges meget forskellig betydning,

er hovedindtrykket fra dybdeinterviewene, at forældrenes holdning til uddannelse har en stærke-

re påvirkning på informanterne. Forældres holdning til uddannelse kan virke både som et pres for

at få taget en uddannelse og som en støtte med hensyn til at træffe det rigtige valg. Hugo ople-

ver fx ikke, at det har været vigtigt for hans forældre, at han tog en uddannelse.

Jeg tror aldrig, de har sparket til os for at blive uddannet til noget som helst. Det er mere

bare det der med at komme ud i livet og arbejde. (Hugo, 55 år)

Og han peger i forlængelse heraf på, at forældrenes holdning har betydet, at orienteringen mod

uddannelse er blevet mindre.

For Ella har farens pres for, at hun skulle få sig en uddannelse, givet dårlig samvittighed over, at

det ikke er lykkedes.

Det har påvirket mig på den måde, at jeg altid har haft virkelig dårlig samvittighed over ik-

ke at have nogen uddannelse. Men samtidig, så tror jeg også, at selvom min far har været

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rigtig god til at give mig dårlig samvittighed over det, så er det hans gener, der gør, at når

folk siger, hvad jeg skal, så gør jeg det modsatte. (Ella, 30 år)

Ellas historie viser, at farens syn på uddannelse og den historie, han bærer med sig (han blev fri-

sør efter pres fra sin far), ikke er entydigt positive. For Ella betyder farens historie, at hun ikke

uden videre vil ligge under for andres forventninger om, at hun bør tage en uddannelse.

Samlet set viser den kvalitative analyse, at forældres syn på uddannelse påvirker informanternes

orientering mod eller væk fra erhvervsuddannelse. Særligt blandt de yngre informanter betyder

forældres opfordring eller pres med hensyn til at tage en uddannelse, at interessen i at tage en

uddannelse fremmes.

I det følgende vender vi tilbage til, hvilken betydning offentlige indsatser såsom vejledning og in-

formation har for den enkeltes muligheder for at vælge erhvervsuddannelser til eller fra på et kva-

lificeret grundlag.

7.2

Manglende viden om erhvervsuddannelser for voksne

I spørgeskemaundersøgelsen har vi afdækket, i hvilket omfang de ufaglærte har kendskab til mu-

lighederne for at gennemføre en erhvervsuddannelse som et afkortet forløb og mulighederne for

at få løn under en erhvervsuddannelse.

Et lille flertal af de ufaglærte svarer, at de i mindre grad eller slet ikke har kendskab til mulighe-

derne for at få løn under erhvervsuddannelse henholdsvis mulighederne for at gennemføre ud-

dannelsen på kortere tid, jf. Tabel 24 nedenfor.

Tabel 24

Respondenterne fordelt efter, i hvilken grad de kender til muligheder for afkortning og

løn under uddannelse (n = 873)

I høj

grad

I hvilken grad kender du til mulighederne for, at du

som voksen kan gennemføre en erhvervsuddannelse

som et afkortet forløb?

I hvilken grad kender du til mulighederne for at få løn,

mens erhvervsuddannelsen gennemføres?

16 %

29 %

31 %

24 %

100 %

15 %

I nogen I mindre

grad

31 %

grad

28 %

Slet

ikke

26 %

Ved

ikke

100 %

I alt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte, EVA, 2014, vægtede data

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som tabellen viser, svarer i alt 54 % af respondenterne, at de i mindre grad eller slet ikke har

kendskab til erhvervsuddannelse som afkortet forløb, mens i alt 55 % svarer, at de i mindre grad

eller slet ikke kender til muligheden for at få løn under en erhvervsuddannelse.

At et flertal ikke har kendskab til de økonomiske muligheder under en erhvervsuddannelse, peger

på, at der er et potentiale med hensyn til at få flere ufaglærte gjort interesserede i erhvervsud-

dannelse gennem mere information.

Analysen af de kvalitative data peger desuden på, at usikkerhed omkring de økonomiske mulig-

heder kan betyde, både at det reelt er vanskeligt at tage stilling til en erhvervsuddannelse på et

oplyst grundlag, og at nogle vurderer mulighederne som dårligere, end de er, og derfor vælger

erhvervsuddannelser fra på et forkert grundlag.

Og som vi så i kapitel 4, så er oplevelsen af, at det vil være for stor en økonomiske byrde at starte

på en erhvervsuddannelse, den barriere, som flest peger på, mens udfordringen med tidsmæssigt

at forene en erhvervsuddannelse med nuværende job er den barriere, som næstflest peger på.

Det understreger behovet for at få udbredt kendskabet til de muligheder, der ligger i den nye er-

hvervsuddannelse for voksne (euv), hvor alle personer på 25 år og derover får mulighed for at

gennemføre en erhvervsuddannelse på kortere tid end de unge under 25 år, og hvor nogle ufag-

lærte vil kunne springe grundforløbet over og starte direkte på et hovedforløb.

7.3

Få ufaglærte har modtaget vejledning om uddannelse

Analysen i kapitel 4 viste, at det først og fremmest er udefrakommende faktorer som ledighed,

overvejelser om jobskifte eller opfordring fra kollegaer og arbejdsgivere, som har betydning for

ufaglærtes lyst til at blive faglærte, mens et flertal på i alt 72 % i udgangspunktet kun i mindre

grad eller slet ikke har lyst til erhvervsuddannelse indenfor de næste fem år. Hvis vi forudsætter,

at vejledning især er noget, den enkelte efterspørger, er det ikke overraskende, at 68 % af de

ufaglærte

ikke har modtaget vejledning om uddannelse

indenfor de seneste fem år, jf. Tabel 25.

Også interviewundersøgelsen peger på, at kendskabet til uddannelsesmulighederne varierer me-

get, fra informanter, der igennem et langt arbejdsliv slet ikke har modtaget information om ud-

dannelsesmuligheder i VEU-systemet, til informanter, der har et relativt godt indblik i uddannel-

sesmulighederne. En central pointe fra interviewundersøgelsen er, at viden om erhvervsuddannel-

ser ofte stammer fra netværk og kollegaer og ikke fra et møde med en vejleder.

Det betyder, at viden om konkrete uddannelser for nogle baseres på tilfældige søgninger på net-

tet. Anne har fx oplevet, at det er svært at vide, præcis hvor man skal indhente viden:

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de perioder, hvor jeg selv har overvejet et eller andet, så er man jo lige inde og kigge [på

nettet] på, hvad der kunne passe til mig (…). Så sidder man og kigger i nogle dage, og det

går lidt frem og tilbage, men så går det jo i sig selv igen. Og det er jo ikke engang sikkert,

at man kigger de rigtige steder. (Anne, 38 år)

Anne fortæller videre, at hun primært har søgt på VUC, selvom hun faktisk er mere interesseret i

erhvervsuddannelse, fordi titlen VUC indikerede, at man på VUC beskæftiger sig med uddannel-

ser for voksne. Freja har ligesom Anne oplevet, at det kan være vanskeligt at få et overblik:

Jeg synes, at det er rigtigt svært at få information nok om, hvad man går ind til. Hvad det

indebærer at gå i gang med en uddannelse. Det er typisk, når man faktisk finder ud af,

hvad uddannelsen indebærer, så tænker man ”okay, det er nok ikke noget for mig allige-

vel”. Og så har man jo allerede været i gang. Og så skal man starte forfra et andet sted

(…). Der er så mange muligheder inden for det samme fag for, hvordan man kan nå sit

mål, og det forvirrer mig ret meget (…). Jeg savner en vejleder, der kan tegne og fortælle.

(Freja, 50 år)

At så få har modtaget vejledning, og at det opleves som vanskeligt at få de rette informationer

på egen hånd, peger på et behov for en mere opsøgende vejledningsindsats med fokus på mu-

lighederne for både erhvervsuddannelse og anden uddannelse.

Tabel 25 viser, at blandt de i alt 32 % af respondenterne, som har modtaget forskellige former

for vejledning, har 18 % modtaget vejledning om erhvervsuddannelse.

Tabel 25

Respondenterne fordelt efter, hvorvidt de inden for de seneste fem år har modtaget

vejledning om uddannelse (n = 888)

Procent

Har modtaget vejledning om erhvervsuddannelser

Har modtaget vejledning om andre typer uddannelser, fx AMU

Har modtaget vejledning om både erhvervsuddannelser og andre typer uddannelser

Har ikke modtaget vejledning

Ved ikke

14 %

11 %

68 %

Antal

127

600

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, EVA, 2014

Spørgsmålet lød: Har du inden for de seneste fem år modtaget vejledning om uddannelse? Fx på en uddannelses-

institution, på et jobcenter eller af en uddannelseskonsulent på arbejdspladsen

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For 21 % af de ufaglærte, der har modtaget uddannelsesvejledning, har vejledningen betydet, at

de har fået mere lyst til at gå i gang med en uddannelse, mens vejledningen har givet 13 % af de

ufaglærte mindre lyst til at gå i gang med en uddannelse. For 59 % af deltagerne har vejlednin-

gen hverken givet mere eller mindre lyst til at gå i gang med uddannelse. Dette peger således på,

at vejledning har en vis betydning, om end relativt begrænset. For nogle har vejledning en positiv

betydning med hensyn til at gå i gang med uddannelse, mens det for andre omvendt betyder, at

uddannelse vælges fra. Hertil kommer, at der blandt de respondenter, der har svaret, at de hver-

ken har fået mere eller mindre lyst, også indgår personer, der i forvejen havde lyst til at starte på

en uddannelse og derfor ikke har fået mere lyst, jf. Tabel 26.

Tabel 26

Respondenter, der har modtaget uddannelsesvejledning, fordelt efter, om det har givet

dem mere eller mindre lyst til at gå i gang med en uddannelse (n = 289)

Procent

Vejledningen har givet mere lyst til at gå i gang med en uddannelse

Vejledningen har hverken givet mere eller mindre lyst til at gå i gang med en uddannel-

Vejledningen har givet mindre lyst til at gå i gang med en uddannelse

Ved ikke

13 %

21 %

59 %

Antal

171

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, EVA, 2014

Spørgsmålet lød: Har den uddannelsesvejledning, du har modtaget, givet dig mere eller mindre lyst til at gå i gang

med en uddannelse?

Tabel 27 tegner et billede, der lidt ligner det, vi ovenfor så, med hensyn til vejledning om RKV,

idet 25 % af dem, der har fået lavet en RKV, har fået mere lyst til en erhvervsuddannelse, mens

13 % har fået mindre lyst.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 27

Respondenter, der har fået lavet en realkompetencevurdering, fordelt efter, om det har

givet dem mere eller mindre lyst til at gå i gang med en erhvervsuddannelse (n = 43)

Procent

Mere lyst til at gå i gang med en erhvervsuddannelse

Hverken mere eller mindre lyst til at gå i gang med en erhvervsuddannelse

Mindre lyst til at gå i gang med en erhvervsuddannelse

Ved ikke

25 %

56 %

13 %

Antal

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse EVA, 2014

Spørgsmålet lød: Har den realkompetencevurdering, du har fået lavet, givet dig mere eller mindre lyst til at gå i

gang med en erhvervsuddannelse?

Samlet set peger resultaterne altså på, at mere information og/eller RKV kan fremme lysten til at

starte på en erhvervsuddannelse (eller anden uddannelse) hos omkring hver femte ufaglærte.

Samtidig med at såvel vejledning som RKV også kan have den modsatte effekt, når vejledning

og/eller RKV gør personer bevidste om, at erhvervsuddannelser måske ikke i deres tilfælde af

konkrete grunde er det bedste valg.

7.4

Flere ledige overvejer uddannelse

Analysen af spørgeskemadata viser, at de ledige generelt er mere orienteret mod uddannelse end

de ufaglærte, der er i job – et resultat, der svarer til det, vi så i registerundersøgelsen. Sammen-

ligner vi de to grupper i spørgeskemaundersøgelsen, ser vi, at 36 % af de ledige i nogen eller høj

grad overvejer at starte på en erhvervsuddannelse inden for de næste fem år, mens det samme

gør sig gældende for 21 % af de beskæftigede, jf. Tabel 12 i kapitel 4 på side 44.

Interviewundersøgelsen viser i forlængelse heraf, at de ledige informanter deler sig i vurderingen

af, om en erhvervsuddannelse vil stille dem bedre på arbejdsmarkedet: Nogle er motiverede, fordi

de oplever, at det at få papir på kompetencerne vil stille dem bedre, mens andre ikke tror på, at

en faglært uddannelse giver bedre jobmuligheder.

Et lidt overraskende resultat er det, at det kun er 26 % af de ledige, der er blevet opfordret af

jobcentrene til at starte på en erhvervsuddannelse, mens 69 % svarer, at de ikke er blevet opfor-

dret til at starte på en erhvervsuddannelse. Dette fremgår af Tabel 28.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 28

Ledige respondenter fordelt efter, om de er blevet opfordret af et jobcenter til at starte

på en erhvervsuddannelse (n = 78)

Procent

Er blevet opfordret af et jobcenter

Er ikke blevet opfordret af et jobcenter

Har ikke haft kontakt med jobcenteret

Ved ikke

26 %

69 %

Antal

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse EVA, 2014

Bemærk, at spørgsmålet kun er stillet til gruppen af ledige.

Spørgsmålet lød: Er du blevet opfordret af jobcenteret til at starte på en erhvervsuddannelse?

Interviewundersøgelsen peger desuden på, at ledige, der har været i kontakt med jobcentret, har

meget forskellige oplevelser af jobcentrene. Nogle har meget positive oplevelser, hvor jobcentre

har givet mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse på dagpenge, mens andre ikke har op-

levet, at jobcentrene selv sætter uddannelse på dagsordenen. Dette kan sammenholdes med, at

40 % af de ledige vurderer, at det vil være mere sandsynligt, at de starter på en erhvervsuddan-

nelse, hvis jobcenteret opfordrer til det.

Det peger således samlet set på, at jobcentrene kan spille en større rolle med hensyn til at infor-

mere de ledige voksne om mulighederne for at starte på en erhvervsuddannelse og med hensyn

til at opfordre dem til at starte. Dette skal dog ses i lyset af, at der er vedtaget en beskæftigelses-

reform, der indebærer, at jobcentrene fremover skal have et styrket fokus på uddannelse af net-

op de kortuddannede ledige.

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks A

Metodebeskrivelse

I forbindelse med undersøgelsen Fra ufaglært til faglært er benyttet en række forskellige datakil-

der og metodiske tilgange, som dette appendiks vil redegøre for. Undersøgelsen har haft som

formål at opnå større viden om, hvad det er, der fremmer, og hvad det er, der hæmmer, at ufag-

lærte går i gang med en erhvervsuddannelse. Fokus i undersøgelsen er de ufaglærtes vurdering af

behov og muligheder for uddannelse, samt hvilke faktorer de måtte opleve som barrierer for at

påbegynde en erhvervsuddannelse.

I undersøgelsen er en ufaglært person defineret ved, at vedkommende har grundskolen som hø-

jeste fuldførte uddannelse. Hertil hører, at det i projektet har været en gennemgående afgræns-

ning, at personer, som indgår i de kvantitative delundersøgelser, ikke på de givne udtræknings-

tidspunkter har været i gang med en uddannelse. Dette kriterium er valgt for at kunne holde fo-

kus på barrierer for at påbegynde en erhvervsuddannelse, hvorimod personer, som allerede er

under uddannelse, er lykkedes med faktisk at komme forbi eventuelle barrierer.

Det har været et mål i forbindelse med undersøgelsen at afdække eventuelle forskelle blandt de

ufaglærte med hensyn til en række baggrundskarakteristika, som handler om behov og mulighe-

der for uddannelse. Ligeledes har det været et mål i forbindelse med undersøgelsen at kunne give

en karakteristik af de ufaglærte. Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:

• Deskresearch

• Fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner samt a-kasser og

jobcentre

• Registerbaseret forløbsundersøgelse af de ufaglærte pr. 1.1.2008

• Registerbaseret sammenligning af de ufaglærte i to nedslagsår – 2008 og 2013

• Spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte

• Interviewundersøgelse blandt ufaglærte

Fra ufaglært til faglært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Deskresearch og fokusgruppeinterview

Som en del af projektet blev der lavet en forundersøgelse, hvis formål var at kvalificere projektets

design og metodevalg samt at kunne give input til udarbejdelsen af de senere interviewguider og

spørgeskemaet.

Deskresearchen havde først og fremmest til formål at skabe overblik over allerede eksisterende

viden på området. Hertil kommer møder med eksperter på området, som blev spurgt om deres

bud på, indenfor hvilke aspekter af området der var behov for ny viden.

I tillæg til dette er der afholdt fire fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra uddannelsesin-

stitutioner (VUC’er og erhvervsskoler) samt a-kasser og jobcentre for at få et indblik i deres erfa-

ringer med at bidrage til at løfte ufaglærte uddannelsesmæssigt.

Udover at kvalificere design og metodevalg blev forundersøgelsens resultater også benyttet som

input både til interviewguiden med hensyn til de kvalitative interviews og til udarbejdelsen af

spørgeskemaet (se nedenfor).

Registerbaseret undersøgelse (forløbsundersøgelsen)

Som det fremgår af ovenstående, så består de registerbaserede undersøgelser i forbindelse med

projektet af to dele, som vil blive behandlet særskilt i dette appendiks. Den første del, vi vil foku-

sere på, er, hvad vi i rapporten kalder for forløbsundersøgelsen.

Formålet med denne delundersøgelse var at afdække den faktiske deltagelse i uddannelse blandt

de ufaglærte fra 2008 frem til 2012.

Population

Datagrundlaget for denne delundersøgelse er gruppen af ufaglærte, der pr. 1. januar 2008 var i

alderen 25-54 år, havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og var til rådighed for ar-

bejdsmarkedet enten ved at være i beskæftigelse eller ved at være registreret som ledig til rådig-

hed for arbejdsmarkedet.

At være ledig og til rådighed for arbejdsmarkedet vil her sige, at man skønnes at kunne tage ar-

bejde indenfor 3 måneder – svarende til den såkaldte matchgruppe 1. Personer, som pr. 1. januar

var i gang med en uddannelse, er udeladt af undersøgelsen, ligesom selvstændige og medarbej-

dende ægtefæller ligeledes er udeladt. Når personer under uddannelse er taget ud, hænger det

sammen med undersøgelsens formål: at undersøge, hvordan man får ufaglærte til at tage en ud-

dannelse. Derfor giver det god mening at udelade personer, som er i gang med en uddannelse,

da disse jo netop er ved at opkvalificere sig. Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er taget

100

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ud af undersøgelsen, da det antages, at der gælder særlige forhold for denne gruppe med hen-

syn til uddannelse, arbejdsmarkedssituation m.m.

Populationen er derudover afgrænset til kun at indbefatte personer, som i tællingsårene 2008 og

2012 er registreret af Danmarks Statistik. Personer, som kun indgår i et af tællingsårene, er såle-

des taget ud af denne del af undersøgelsen. Den endelige population udgøres af 309.039 indivi-

der.

Det er samtidig vigtigt her at bemærke, at afgrænsningen med hensyn til grundskolen har den

konsekvens, at en større gruppe indvandrere ikke medtages i analyserne, da der ikke hos Dan-

marks Statistik laves systematiske opgørelser over højeste fuldførte uddannelsesniveau for perso-

ner, som flytter til Danmark i kortere eller længere tid. Indvandrere, som gennemfører en uddan-

nelse i Danmark, vil dog være registreret med denne uddannelse som den højeste fuldførte. For

denne gruppe er det ikke umiddelbart muligt at afgøre, om deres uddannelsesniveau således ville

matche vores definition af ufaglært, eller om deres evt. medbragte kvalifikationer ligger over et

ufaglært niveau.

Forløbsundersøgelsen har til formål at vise, hvor stor en andel af de ufaglærte der i løbet af peri-

oden fra 1. januar 2008 til 1. januar 2012 har påbegyndt eller færdiggjort en erhvervsuddannel-

se. Desuden er det undersøgt, hvor mange der har hhv. påbegyndt og færdiggjort en erhvervs-

uddannelse i forskellige grupper ud fra køn, alder, etnicitet mv.

Data er indhentet via forskeradgangen til Danmarks Statistiks databaser og bearbejdet af medar-

bejdere på EVA.

Registerbaseret undersøgelse (sammenligning af de ufaglærte)

Den anden del af registerundersøgelsen har haft som formål at give en karakteristik af gruppen

af ufaglærte samt at se på udviklingen af denne gruppe i 2008, 2011 og 2013. Desuden sam-

menligner vi i denne del af undersøgelsen gruppen af ufaglærte med det øvrige arbejdsmarked –

her forstået som personer, der har fuldført en uddannelse på højere niveau end grundskolen,

men som ellers er sammenlignelige med gruppen af ufaglærte, dvs. at det er personer, som er

25-54 år, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som ikke er i gang med en uddannelse.

Grundet forskelle i sammensætningen af forskellige registre hos Danmarks Statistik stammer nog-

le oplysninger fra registerundersøgelsen fra november måned året før, altså november 2007 for

gruppen, der er anført til 2008, osv. Dette gælder fx for ledighedsgrad. Vi har valgt denne til-

gang, da eksempelvis ledighedsgrad så kan knyttes så tæt til målgruppen som muligt.

Fra ufaglært til faglært

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ovenstående kriterier er således benyttet for hvert tællingsår, hvorved datatrækkene altså kan ses

som værende uafhængige af hinanden. Derfor varierer datagrundlaget for hvert enkelt år også,

hvilket er gengivet i tabel 29 nedenfor.

Tabel 29

Udviklingen fra 1. januar 2008 til 1. januar 2013 i antallet af ufaglærte hhv. ikke-

ufaglærte i aldersgruppen 25-54 år, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet

Antal

2008

Ufaglærte

De ikke-ufaglærte

340.247

1.481.323

2011

277.782

1.445.373

2013

248.348

1.434.358

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

Denne del af registerundersøgelsen kan således give et billede af, hvordan de to grupper udvikler

sig over tid, og skal derfor ses som et supplement til første del af den registerbaserede undersø-

gelse (forløbsundersøgelsen), som fulgte den samme gruppe over tid.

Sammenhængen mellem de to registerundersøgelser

De to delundersøgelser i registerdataene er, jf. ovenstående, ikke direkte sammenlignelige, men

grundet, at de to populationer er trukket på baggrund af de samme grundlæggende kriterier, vil

de således kunne komplementere hinanden i den endelige fremstilling. Mens forløbsundersøgel-

sen kan give et billede af, hvordan en gruppe ufaglærte ændrer sig over en periode, kan denne

undersøgelse netop ikke sige noget om gruppen af ufaglærte i forhold til andre grupper. Dette er

netop styrken ved at inddrage den anden del af registerundersøgelsen, hvor sammenligningen

mellem ufaglærte og øvrige kan laves på forskellige nedslagstidspunkter, og derved følge, om

sammensætningen af de to grupper ændrer sig. Dog ville anden del af registerundersøgelsen ikke

kunne have givet et billede af, hvor mange ufaglærte som blev faglærte, idet nedslagsårene til en

vis grad er uafhængige af hinanden. Derved er begge undersøgelser altså nødvendige for at nå

frem til rapportens resultater.

Spørgeskemaer blandt ufaglærte

I forbindelse med undersøgelsen Fra ufaglært til faglært blev der udarbejdet et spørgeskema, hvis

hovedformål var at belyse oplevede barrierer for samt behovet for at tage en uddannelse. Spør-

geskemaet var tilrettelagt til gruppen af ufaglærte med kriterier, som matcher registerundersø-

gelsens. Dog trukket således, at det var de seneste tilgængelige data, som lå til grund for udvæl-

gelsen. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som en kombineret web- og telefonunder-

søgelse. Denne fremgangsmåde blev valgt ud fra en tanke om, at målgruppen kunne være særlig

svær at få fat på udelukkende gennem en webbaseret undersøgelse.

102

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De indkomne svar på spørgeskemaundersøgelsen er efterfølgende blevet koblet sammen med en

række registervariable fra Danmarks Statistik, hvorved det i undersøgelsen er muligt at lave opde-

linger ud fra spørgsmålene på baggrund af en lang række baggrundsvariable. Denne frem-

gangsmåde har desuden den fordel, at pålideligheden med hensyn til fx indkomst, alder m.m. er

meget høj.

Udarbejdelse og validering af spørgeskema

Spørgeskemaet er udarbejdet af den projektgruppe, som er nedsat af EVA i forbindelse med un-

dersøgelsen. Skemaets centrale temaer drejer sig om oplevede barrierer for evt. at påbegynde en

uddannelse samt forhold, som vil kunne fremme, at man påbegyndte en uddannelse. Der spør-

ges til både generelle forhold som den enkeltes arbejdsmarkedssituation og arbejdsmarkedsfor-

hold generelt, og derudover specifikke barrierer, som den enkelte måtte opleve, for at påbegynde

en uddannelse. Skemaet er opsat og udsendt af Danmarks Statistiks Interviewservice. Skemaet er

inden udsendelse pilottestet i perioden 12.-13. maj 2014. Pilottesten blev ligeledes foretaget af

Danmarks Statistiks Interviewservice. Der blev udtrukket en stikprøve på 143 personer, hvor der

kunne tilknyttes telefonnummer. Blandt disse blev der foretaget i alt 20 interviews, hvoraf 13 var

med mænd, og 7 var med kvinder. 3 personer var i alderen 25-35 år, 7 var i alderen 36-45 år,

mens de resterende 11 var i alderen 46-56 år. Blot et enkelt pilotinterview blev foretaget med en

person, som var ledig.

Resultatet af pilottesten var, at skemaet grundlæggende fungerede fint, og kommentarerne fra

pilottesten har ført til rettelser enkelte steder.

Udsendelse og rykkerprocedure

Danmarks Statistik stod for den praktiske gennemførelse af spørgeskemaet og var således ansvar-

lig for at sende informationsbreve ud til samtlige udtrukne personer. Brevet indeholdt et link til

spørgeskemaet, og personer, som ikke reagerede på dette, blev efterfølgende forsøgt kontaktet

telefonisk.

Dataindsamlingen foregik fra d. 11. juni 2014 til d. 3. august 2014. Heri indgår, at perioden blev

forlænget hen over sommerperioden, idet det viste sig, at det var særligt svært at få fat i respon-

denterne.

Svarprocent

Da de seneste uddannelsesdata fra Danmarks Statistik var fra oktober 2013, blev en forholdsvis

stor del af respondenterne i undersøgelsen sorteret fra, da de ikke længere opfyldte kriterierne

om ikke at være i gang med uddannelse samt at have grundskolen som højeste fuldførte uddan-

nelse.

Fra ufaglært til faglært

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Statistik havde i første omgang udtrukket en stikprøve på 2000 individer, men grundet

ovenstående problematik blev der i forbindelse med forlængelsen af dataindsamlingsperioden

udtrukket en supplerende stikprøve på 770 individer.

Den samlede stikprøve endte således på i alt 2770 individer, hvoraf 1408 reagerede på henven-

delsen. Hertil kommer dog, at 518 individer er sorteret fra, da de ikke opfyldte kriterierne for un-

dersøgelsen, mens 19 personer er frasorteret på et senere stadie af undersøgelsen. Den endelige

population ender således på 871 individer.

Da en meget stor gruppe i udtrækket fra Danmarks Statistik ikke har matchet kriterierne for un-

dersøgelsen, er det ikke uproblematisk at udregne en svarprocent, da man under normale om-

stændigheder ikke medregner personer, som falder uden for ens målgruppe, i svarprocenten.

Dog er det ikke muligt at afgøre, hvor mange personer af de udtrukne 2770 som faktisk burde

være sorteret fra og altså ikke burde have modtaget invitationen til undersøgelsen. Hvis man ale-

ne ser på andelen, som reagerer på henvendelsen (de 1408 individer), så vil svarprocenten kunne

udregnes til 51 (1408/2770 = 0,51). En alternativ løsning kunne være at fjerne den estimerede

andel, som falder uden for gruppen, fra stikprøven. Af de 1408 svar er 518 sorteret fra i første

omgang, hvilket svarer til 37 %. Man kunne således estimere andelen af de 2770, som ikke bur-

de være blevet inviteret i første omgang, hvorved man ville have 1750 potentielle respondenter.

På baggrund af dette tal ville svarprocenten dog tilfældigvis også blive 51 (890/1750 = 0,51).

Samlet set er det EVA’s vurdering, at svarprocenten i undersøgelsen er tilfredsstillende, ovenstå-

ende problemer taget i betragtning.

Bortfald og vægtning af data

EVA har foretaget en bortfaldsanalyse med henblik på at afdække, om der er systematiske skæv-

heder med hensyn til, hvem som har besvaret spørgeskemaet. Analyserne er foretaget på det

samlede datagrundlag, altså de 2770 udtrukne personer overfor de 1408, som har reageret.

Som det fremgår af nedenstående tabeller, så er bortfaldet i undersøgelsen skævt. Der er således

en overrepræsentation af den ældste aldersgruppe, mens de to yngste aldersgrupper (25-29-

årige og 30-34-årige) er underrepræsenteret, jf. tabel 2A. Dertil kommer, at mænd i undersøgel-

sen også er underrepræsenteret, mens kvinder er overrepræsenteret, jf. tabel 3A, og samtidig er

personer med dansk oprindelse også overrepræsenteret, jf. tabel 4A.

104

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 30

Bortfald fordelt efter alder

Udsendt

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-55 år

Total

306 (11 %)

365 (13 %)

494 (18 %)

554 (20 %)

745 (27 %)

2770 (100 %)

Besvaret

118 (8 %)

124 (9 %)

173 (12 %)

248 (18 %)

305 (22 %)

440 (31 %)

1408 (100 %)

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse

Tabel 31

Bortfald fordelt efter køn

Udsendt

Mænd

Kvinder

Total

1690 (61 %)

1080 (39 %)

2770 (100 %)

Besvaret

816 (58 %)

592 (42 %)

1408 (100 %)

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse

Tabel 32

Bortfald fordelt efter etnicitet

Udsendt

Dansk oprindelse

Efterkommer af indvandrere

Indvandrere

Total

2475 (89 %)

267(10 %)

28 (1 %)

2770 (100 %)

Besvaret

1297 (92 %)

103 (7 %)

8 (1 %)

1408 (100 %)

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse

Hertil kommer et mindre skævt bortfald med hensyn til region, hvor respondenter fra hovedsta-

den er underrepræsenteret, mens Syddanmark er overrepræsenteret. Fordelingen af indkomst er i

undersøgelsen ikke skæv.

For at kompensere for skævheden i bortfaldet har EVA vægtet data på alder med følgende fakto-

rer:

Fra ufaglært til faglært

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 33

Vægtning af data fordelt efter alder

Vægt

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-55 år

1,138

1,254

1,072

1,013

0,923

0,861

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse

Efter denne vægtning er resultatet, at køn bliver repræsenteret som i hele populationen, mens

personer fra hovedstaden stadig er underrepræsenteret, og personer med dansk oprindelse fort-

sat er en smule overrepræsenteret. Indkomstfordelingen er efter vægtning stadig korrekt.

Der er ikke lavet vægtning med hensyn til etnicitet, da datagrundlaget med hensyn til antallet af

indvandrere i undersøgelsen er meget lille. Det blev desuden besluttet af projektgruppen, at

vægtningen af blot en enkelt variabel formidlingsmæssigt ville være at foretrække.

Samlet set skal undersøgelsens resultater på baggrund af spørgeskemadataene altså tages med et

mindre forbehold på grund af en overrepræsentation af personer med dansk oprindelse samt en

mindre underrepræsentation af personer fra Region Hovedstaden.

Kvantitative analyser

Der er lavet en række forskellige analyser på baggrund af det kvantitative datagrundlag. For de to

registerbaserede undersøgelser er der alene benyttet frekvens- og krydstabeller. Da der er tale om

totalpopulationer, er der ikke testet for statistisk sammenhæng mellem variablene i krydsene.

For alle krydstabeller i spørgeskemadataene er der alene medtaget kryds med statistisk signifikant

sammenhæng mellem de inddragede variable. Dette er testet ved hjælp af chi

-test med et signi-

fikansniveau på 0,05.

I kapitel 4 er der i tillæg til chi

-testen af sammenhænge lavet logistiske regressionsanalyser, hvor

personer, som har lyst til at starte på erhvervsuddannelse, sammenlignes med personer, som ikke

har lyst.

Lyst er her operationaliseret ved spørgeskemaspørgsmålet ”I hvilken grad har du lyst til at påbe-

gynde en erhvervsuddannelse indenfor de næste 5 år?”, hvor respondenter, som har svaret ”I høj

grad” eller ”I nogen grad” er kategoriseret som havende lyst til at påbegynde en erhvervsuddan-

106

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nelse. Personer, som svarer ”I mindre grad” eller ”Slet ikke” til spørgsmålet, er kategoriseret som

ikke havende lyst til påbegyndelse.

Den endelige model beskrives i kapitel 4, men der har forinden været lavet en stepvis baglæns

modelsøgning, hvor alle insignifikante variable er taget ud en efter en. Modelsøgningen er lavet

stepvis, hvor forskellige blokke af variable er inddraget samtidig. Logikken har her været at starte

med registervariablene, hvor kun signifikante variable er bibeholdt i modellen. Herefter er der

indsat en blok af spørgsmål omhandlende interessen for uddannelse efterfulgt af generelle for-

hold, som kan

fremme,

at man påbegynder en erhvervsuddannelse, som ikke er knyttet direkte til

respondenternes nuværende arbejdsmarkedssituation. Den sidste blok er generelle forhold, som

så netop kan relateres til respondenternes nuværende arbejdsmarkedssituation. Ved hver blok er

der kun bibeholdt signifikante variable.

Den endelige model er efterfølgende kontrolleret ved hjælp af en række forskellige statistiske

test. Slutmodellen er således kontrolleret for multikollinearitet ved brug af tolerance- og VIF-mål,

som begge ligger indenfor de konventionelle værdier. Der er ligeledes foretaget en Hosmer-

Lemeshow goodness of fit-test, som viser, at modellen overordnet set passer fint på data. Endelig

er der lavet en residualanalyse ud fra en række parametre. Den samlede modelkontrol giver ikke

anledning til bekymring, idet vi anser alle forudsætninger for overholdt i tilstrækkelig grad.

Interviewundersøgelse blandt ufaglærte

I forbindelse med undersøgelsen ”Fra ufaglært til faglært” blev der gennemført to runder af kva-

litative interviews, som havde til formål at nå i dybden med, hvilke grunde de interviewede per-

soner kunne pege på med hensyn til, hvorfor de ikke tidligere havde taget en uddannelse, deres

holdninger til og erfaring med uddannelse samt deres syn på behovet for at tage en uddannelse i

fremtiden. Interviewundersøgelsen havde udover det selvstændige mål om at nå i dybden med

forklaringer (jf. ovenstående) tillige et mål om at kunne supplere nogle af resultaterne fra spørge-

skemaundersøgelsen.

Alle de gennemførte interviews er optaget og transskriberet. De er herefter systematisk kodet og

bearbejdet med udgangspunkt i den såkaldte frameworktilgang (se nedenfor).

Datagrundlag og gennemførelse

I forbindelse med projektet har EVA foretaget i alt 24 interviews, hvoraf 8 er dybdeinterviews af

mellem en og to timers varighed. Dybdeinterviewene blev foretaget som face to face-interviews,

mens de øvrige 16 interviews blev foretaget som telefoninterviews. Hvor telefoninterviewene var

mere fokuserede, fx på, hvordan ufaglærte oplever bestemte barrierer, sigtede dybdeinterviewe-

ne mod at belyse eksempler på ufaglærtes livshistorier med særligt henblik på, hvordan ufaglærte

har klaret sig på arbejdsmarkedet og herunder særligt håndteret behov for kompetenceudvikling

Fra ufaglært til faglært

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og brug af uddannelse. Sigtet med dybdeinterviewene har været at få udfoldet de forskellige ty-

per af rationaler, der ligger bag de ufaglærtes syn på uddannelse og barrierer for uddannelse i et

bredere perspektiv, med afsæt i resultaterne fra telefoninterviewundersøgelsen.

Alle informanter i interviewundersøgelsen er udvalgt på baggrund af deres besvarelser i spørge-

skemaet. Udvælgelsen tog udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmålene vedrørende lyst til ud-

dannelse og vurdering af gavn af erhvervsuddannelse og rummer således både informanter, der

er interesseret i erhvervsuddannelse, og informanter, der ikke er. Samtidig er interviewpersonerne

udvalgt, så der er både personer i beskæftigelse og arbejdsløse. For de informanter, der havde

erfaringer fra beskæftigelse, blev deres vurderinger af arbejdspladsens betydning for deres moti-

vation for uddannelse belyst. Og for de informanter, der havde erfaringer med ledighedssyste-

met, blev deres vurderinger af jobcentrenes betydning for deres motivation for uddannelse belyst.

Desuden er der indgået personer med forskellig alder og personer af begge køn.

I forbindelse med begge typer interviews har der været særligt fokus på personer, der var eller

har været interesserede i at gå i gang med en erhvervsuddannelse, men som har oplevet konkrete

barrierer, som afholdt dem fra at gå i gang.

Frameworktilgangen

Frameworktilgangen er karakteriseret ved, at man går meget systematisk og grundigt til værks

med både datamanagement af ens interviews og selve analysefasen. Med datamanagement for-

stås i frameworktilgangen, at man skaber en indledende tematisk ramme, som man efterfølgen-

de koder sine interviews ud fra. Denne ramme vil typisk fremkomme fra dels ens undersøgelses-

spørgsmål, dels ens interviewguide. Efter dette kodes alle interview i henhold til den tematiske

ramme. Kodestumper vil i denne fase ofte blive meningskondenseret, med en klar reference til

selve transskriberingen, og herefter indsat i selve ens framework.

Den sidste fase er herefter at lave en meget systematisk analyse af sine data. Da hver interview-

persons udsagn er kodet efter de enkelte temaer i et fælles skema med data for alle interviewper-

soner, kan man således nemt se på tværs af interviewpersoner med hensyn til specifikke temaer,

samtidig med at man kan se på tværs af temaer, og analysere de enkelte interview. Det samlede

overblik er ligeledes med til at sikre, at man ikke overser væsentlige temaer i sin analyse.

108

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVA’s brug af framework

Med udgangspunkt i ovenstående metode har EVA’s projektgruppe udarbejdet et framework af

interviewmaterialet fra undersøgelsen til analytisk brug. Interviewene er kodet systematisk ud fra

følgende ni temaer:

•

Arbejdslivserfaringer

Erfaringer fra grundskolen

Erfaringer med øvrig uddannelse

Interne kurser og læring

Overvejelser for og imod erhvervsuddannelser

Kendskab til og vejledning om erhvervsuddannelse

Overvejelser om risiko for ledighed

Families, venners og arbejdsgivers påvirkning

Hverdag og fritid

Fra ufaglært til faglært

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks B

Litteraturliste

•

AE 2011,

Afskaffelse af efterlønnen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet

AE 2011a,

Fordeling og levevilkår 2011

Den sociale arv tynger Danmark,

EKS-skolens trykkeri

AE 2012,

Ufaglærte får mindre efteruddannelse end højtuddannede

AE 2013, Store gevinster af at uddanne de ”tabte” unge

AE 2013a, Ufaglærte øger deres løn gennem uddannelse

AE 2013b, Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

AE 2013c, Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

AE 2013d, 3 ud af 4 unge på kontanthjælp har ingen uddannelse

AE 2013e,

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

AKF 2012,

Ufaglærtes bevægelse fra ledighed til beskæftigelse

Arbejdsmarkedsstyrelsen 2009, Ny matchmodel – hvorfor og hvordan?

Bang & Wahlgren, 2013, Bang, Sixten Wie og Wahlgren, Bjarne:

A review of Danish literature

on findings, documentations and policy documents

• Danmarks Statistik, Statistikbanken

• DEA,

Piger fravælger erhvervsskoler efter folkeskolen

, Notat nr. 27, 26.2.2014

• Desjardins, Richard, Kjell Rubenson & Marcella Milana, 2006,

Unequal chances to participate

in adult learning

International perspectives

. Fundamentals of educational planning – 83,

UNESCO: International Institute for Educational Planning, Paris

• EVA 2005,

Forberedende voksenundervisning

• EVA 2008,

Nyt AMU

• EVA 2012,

AMU som springbræt til fortsat uddannelse

• EVA 2013,

GVU og EUD for voksne

• EVA 2013a,

Studenter i erhvervsuddannelserne – En undersøgelse af gymnasiale dimittenders

valg og veje gennem uddannelsessystemet

• Frederiksen 2014, interview med Mette Frederiksen i Politiken den 9. februar 2014

• Jæger, Mads Meier, 2008,

Social arv i Danmark

i: Ulla Haahr & Ove Karlsson (red.),

Dan-

marksbilleder – SFI’s forskning gennem 50 år

, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Fra ufaglært til faglært

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Klindt, Mads Peter & Sørensen, John Houman, 2010.

Barrierer og løftestænger for kortud-

dannedes opkvalificering,

Nationalt Center for Kompetenceudvikling

• Kondrup, Sissel, 2012,

Livslang læring for alle?: En arbejdslivshistorisk undersøgelse af det

•

ufaglærte arbejdsliv som betingelse for livslang læring og opkvalificering

Larson, Anne & Milana, Marchella, 2006,

Barriers towards Participation in Adult Education

and Training

, Department of Educational Sociology, Danish University of Education

Larson, Anne, 2004,

Psykosociale forhold i arbejdslivet og kortuddannede/ufaglærtes interesse

for uddannelse.

Ph.d.-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Lassen, Morten Staun; Klindt, Mads Peter, 2010.

Når kompetenceudvikling af kortuddannede

handler om mere end motivation

. Nationalt Center for Kompetenceudvikling, temahæfte 5.

LO 2013, Analyse,

Det dobbelte uddannelsesløft skranter

Lov nr. 894 af 04/07/2013,

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (reform af

kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt

mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner mv.)

Pedersen, Steen Høyrup, Voigt, Jane Rohde og Gundersen, Peter. 2009:

Motivation og læ-

ringsform. Nationalt Center for Kompetenceudvikling

Regeringen, 2014,

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

, 24. februar 2014

Rubenson, Kjell, 2007,

Theorising participation in adult education and training

. Paper

præsenteret ved The Second Nordic Conference on Adult learning, Linköping University

SFI, 2013,

Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i Danmark

Trepartsudvalget, 2006,

Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

Rapport fra Trepartsudvalget, bind 2, Kortlægning og analyser, Finansministeriet

Viskvalitet.dk

VEU-rådet, 2011,

Strategiske indsatsområder

112

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks C

Summary

This report deals with unskilled workers' interest or lack of interest in vocational education and

training programmes (VET programmes). The report places particular emphasis on how unskilled

workers themselves experience and assess their own needs and possibilities for vocational training

as well as the barriers they experience with regard to starting on VET programmes.

Labour market trends are making it ever more difficult to cope without qualifications, because

both private and public enterprises are increasingly demanding qualified labour. Prognoses sug-

gest that in the long term there will be a shortage of skilled labour and that it will be difficult for

a large group of unskilled workers to find a job in the Danish labour market. Even though politi-

cal efforts are currently being made to get more young people to take a VET programme, efforts

are also required to qualify unskilled adults.

The report suggests ways to address this challenge and deliver knowledge to those who are in-

terested in making more unskilled skilled, both at the political level, among labor partners and

VET institutions.

Great potential in making more unskilled skilled

One of the main findings is that about a fifth of the unskilled workers aged 25 to 55 years to a

high or to some extent want to start on a VET programme. This corresponds roughly to about

60,000 unskilled. If this is compared with that around 8,500 unskilled over a four year period

from 2008 to 2012, or about two thousand a year, have been skilled, this indicates that there is

great potential in making more unskilled skilled.

The proportion that completes a VET programme is unevenly distributed in different groups of

unskilled workers: The percentage that completes a VET programme is larger among women

than men, larger among younger persons than older persons, larger among unemployed persons

and larger among low-income persons. Finally, there are also considerable differences between

Fra ufaglært til faglært

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sectors, where the percentage that completed a VET programme in the period 2008-2012 was

highest within the social and healthcare sector.

Another main finding is that there is a mismatch between on the one hand, the fact that about

three out of five unskilled assess that a VET programme would benefit them on the labour mar-

ket, while on the other hand only one fifth want to start on a VET programme to a high extent or

to some extent.

These two findings give reason to ask: First, what does it take to translate that desire for educa-

tion to an actual educational activity? And secondly, how it is possible to strengthen the desire to

start on a VET programme among the large group of unskilled workers who lack the desire, even

though they can see that it would benefit them in the labor market? The report makes a number

of suggestions on what can encourage the more unskilled to be skilled. Below we will briefly give

an overview on the other main findings of the report.

Four main groups of unskilled workers with regard to their interest in vocational train-

ing

On the basis of the questionnaire survey, it was possible to identify four main groups of unskilled

workers regarding to what extent they want to start on a VET programme and whether they be-

lieve this could benefit them. These are the four groups:

•

The motivated:

The 17% of the respondents who, to a great extent or to some extent, want

vocational training and who also assess that vocational training would improve their options.

•

The passive:

The 37% of respondents who, only to a small extent or not at all, want voca-

tional training, but who also, to a great extent or to a small extent, agree that this would im-

prove their options.

•

The uninterested:

The 24% of respondents who, only to a small extent or not at all, want

vocational training and who also assess that this would not improve their options.

•

The undecided:

The 21% of the respondents who either do not know whether vocational

training will improve their options in the long term, or who do not know whether they want

to start on a VET programme, or who doubt both.

Overall, the qualitative analysis of the segments points at a need for different interventions if

more unskilled must be skilled. The analyzes of the segments the motivated and the passive,

which are the two groups that are the closest to start on a VET programme, shows a need for

greater awareness of the programs and more knowledge about the possibilities of completing a

VET programme as an adult. And the stories among the passive points at a need to strengthen

general skills as a necessary prerequisite to start vocational education.

114

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Push-factors have the greatest impact on the desire to start on a VET programme

An analysis shows that the following register variables are significant for unskilled workers' desire

to start on a VET programme: socio-economic status of parents (measured as the mother's level

of education), own socio-economic situation, unemployment as well as age. In addition, a num-

ber of other factors on which the unskilled workers have responded in the questionnaire survey

are important for whether they want to start on a VET programme:

• If they assess that

educationally

they can complete a VET programme, they are nine-ten times

more likely to start on a VET programme than if they do not assess this.

• If they assess the

risk of becoming unemployed

to be high or very high, they are six times

more likely to start on a VET programme than if they assess the risk to be low or very low.

• If they have been

encouraged by one or more of their current colleagues

to start on a VET

programme, they are three-four times more likely to do so than if they had not been encour-

aged by a colleague.

• If, to a great extent or to some extent, they would like to

work within another sector

, they are

two-three times more likely to start on a VET programme than if they only want this to a

smaller extent or not at all.

• If, to a great extent or to some extent, they are considering

changing jobs

, they are twice as

likely to start on a VET programme than if they have only considered this to a smaller extent

or not at all.

Structural barriers are the most important

Among the one-fifth of respondents who within the past five years have considered starting on a

VET programme, most point at the following five barriers which have kept them from starting vo-

cational training:

1 That being in education will be too big a financial burden

2 That the time factor makes it difficult to combine education with current job (only employed

people)

3 That vocational training is not necessary for the current job (only employed people)

4 That it can be difficult to find an apprenticeship

5 That the job centre does not support the wish to start on a VET programme (only unemployed

people).

Other significant factors for unskilled workers' desire to take a VET programme

Together, the different sub-studies point at a large number of factors significant for the individual

unskilled worker's desire or lack of desire to start on a VET programme. Most of these factors are

either associated with working life experience or with experience with education and learning.

Fra ufaglært til faglært

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

The following factors may

inhibit

the desire to start on a VET programme:

• That most unskilled workers are not oriented towards new jobs and experience relatively high

job security

• That only few employers, managers and colleagues encourage unskilled workers to become

qualified

• That a majority of unskilled workers lack knowledge about the possibilities of vocational train-

ing for adults

The following factors point at the

potential

to further the desire to start on a VET programme:

• That employers and colleagues in general are positive towards vocational training

• That a majority assess that they have done well in basic school and in other education pro-

grammes and assess that educationally they would be able to complete a VET programme, in-

cluding that they assess their reading skills relatively positively.

The following factors may

encourage

the desire to start on a VET programme:

• If more employers, managers and colleagues encouraged unskilled workers to become quali-

fied

• If more unskilled workers receive guidance on the possibilities of vocational training for adults

• If more unskilled workers obtain the necessary academic qualifications for a VET programme

through strengthened general skills.

Moreover, the interview study points at three key points which all are significant to the unskilled

workers' orientation towards vocational training and which can positively or negatively influence

their desire to vocational training.

1 Teachers at basic school are very important for the desire to complete further education and

for people's belief in their own skills. This influence can strengthen individuals and encourage

them to complete further education, but it can also leave long-term scars and imprint a self

image of being incompetent at school.

2 Previous dropout from education programmes after basic school does not in itself influence

the orientation towards vocational training, but in cases where a dropout history is seen as a

barrier for starting on a VET programme, the reasons are often typically personal and/or aca-

demic challenges

116

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 Unskilled workers' experience with courses and other continuing training can encourage as

well as inhibit their desire to take a VET programme. On the one hand, experience of a posi-

tive and inspirational learning environment can make negative experiences from basic school

less important and replace a negative image of education with a relevant and useful image.

On the other hand, experiencing difficulties with coping educationally in shorter courses can

result in the rejection of vocational training.

The number of unskilled workers is falling drastically

Finally the analysis shows that the number of unskilled workers is falling drastically in these years:

From 1 January 2008 to 1 January 2013 the number of unskilled workers available for the labour

market aged from 25 to 54 dropped from 340,247 to 248,348; corresponding to a drop of

91,899 or 27%.

The two most important explanations for this drop are that the younger year

groups entering the labour market are more likely to have upper secondary education compared

to the older year groups, and that many unskilled workers left the labour market in this period.

The applied study design

The project builds on the following types of data collection:

1 Two

registry surveys

which include about 300,000 persons with basic school as their highest

level of education who are available for the labour market and in the age group 25-54 years

old.

2 A

questionnaire survey

which includes a representative cross section of about 1,000 persons

from the same target group.

3 An

interview study

which includes 16 telephone interviews and eight in-depth interviews with

selected respondents to the questionnaire survey.

This mixture of methodologies for data collection has made it possible to shed light on the chal-

lenge in qualifying unskilled workers from an overall societal perspective on the one hand, and

down to a more group-based and individual perspective on the other. Moreover, the mixture of

quantitative and qualitative methodologies has made it possible to answer different types of

questions, including questions about e.g. how many unskilled workers become skilled and ques-

tions about reasons why unskilled workers are more or less motivated to start on a VET pro-

gramme.

Statistics Denmark has no information about the highest level of education for a large group of immigrants. The

actual number of unskilled workers is therefore somewhat larger in both years and the decline in the number of

unskilled workers is somewhat smaller than the 27%. However, this uncertainty does not change the fact that

there is a considerable drop which is explained in this report. Due to the uncertainty linked to the number of un-

skilled immigrants, it was not possible to make reliable calculations specifically concerning the group of immi-

grants.

Fra ufaglært til faglært

117