Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 79
Offentligt
Globalisering i Dolketinget.
49 prøvebesvarelser i Almen Sprogforståelse ligger netop foran mig i skrivende stund. De
indeholder besvarelser inden for mestendels syntaktisk og morfologisk analyse, med andre ord ren
og skær grammatik. Vi taler om prøvebesvarelser. På hjørnet af mit bord ligger regeringens udspil
til justering af gymnasiet, hvor man efterlyser netop det, jeg sidder med mellem hænderne.
Forundret spørger jeg mig selv, om medlemmerne af Dolketinget og især regeringen egentlig ved,
hvad de træffer beslutninger om, eller om det hele er vidtløftige ad hoc visioner og varm luft i
ringbind, når det allerede er en realitet uden for Christiansborg.
Der er skam mange spændende tanker i udspillet, når man ser bort fra det, der kan betegnes som nye
skud på den uddannelsespolitiske og pædagogiske catwalk, hvor nye navne med nye ideer - oftest
en del skridt fra hverdagen på et alment gymnasium, endsige en HTX eller HHX - præsenterer deres
pædagogiske prêt-à-porter som afløser for tidligere forkastede hippe påfund uden gennemslagskraft
og holdbarhed. Lærer-elev-relationen er og bliver central, og den enkelte lærer kan nok godt plukke
ud i pædagogikken uden at storme afsted efter en moderigtig isme. Tilmed understreges det, at intet
bliver som grengymnasiet, der var fagligt stærkt og gav adgang videre uden en markant søgning til
GSK som i dag. Hvad var egentlig så slemt med ”gren-studieretningerne”? En mangel på mod til at
sige: ”Tog vi fejl? ”
Jeg savner i udspillet meget mere end et forslag om matematik på B-niveau til flertallet og kemi på
C-niveau. Jeg savner et ordentligt udspil, ja, et udspil overhovedet, om sprogfagene, der vitterligt
har været gennem en grim tur efter reformen fra 2005. Her er floskler om globalisering ikke nok.
Her er anvendelsesorientering ikke nok. Her er politisk reel vilje til styrkelse af disse fag, især 2.
fremmedsprog nok; så skal vi lærere – fodfolket - nok omsætte flosklerne til virkelighed. I udspillet
er der dog intet om sprogene. Det er på sin vis forståeligt, for politikerne har en alder, hvor de ikke
har stiftet bekendtskab med massegymnasiet af i dag, der arbejder på baggrund af reformen fra
2005.
Nuvel, flere har sprog på A-niveau, men hvilket niveau? Nogle har begyndersprog på A-niveau,
som
i virkeligheden svarer til et gammelt B-niveau smurt tyndt ud. De elever, der har det i 3 år, skal
have det, fordi det er obligatorisk, hvilket dog ikke gælder fransk og tysk. En elev med fx italiensk
har således A efter 3 år, mens en elev med fransk oppebærer 5 års undervisning for samme A. Dette
ses kun i eksamensopgavernes sværhedsgrad, hvor der kræves mere i fransk og tysk på A-niveau.
Pointen er at vise, hvorledes bogstaver og tal kan forvanske og skønmale realiteterne. Ligeledes er
historie et A-fag trods et omfang svarende til kun ca. B. Fifleriet fortsætter i udspillet fra
regeringen, hvor det flot lyder som en styrkelse af naturvidenskab men i kulissen er en reduktion af
C-niveauet fra 75 til 60 timer. Sminkørerne har travlt i denne tid. Sprogene er slagtet, og nu
kommer turen endnu engang til de naturvidenskabelige fag. Begyndersprogene er imidlertid ikke
fredet denne gang heller, da et krav om studieretninger med AA-kombinationen og historie og
dansk oveni som A-fag nok vil få en del til at fravælge begyndersproget på A, idet jf. en rapport fra
EVA i juni 2012 om bonusordningen og social slagside kun ca. 13% af eleverne på stx vælger 5 A-
fag. Det er sprogpolitisk kamikaze.