Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 76
Offentligt
Administrativt hokuspokus og tidsspilde - også i undervisningssektoren
Også undervisningssektoren er ramt af den omsiggribende registrering og kontrol, hvis eneste sikre resultat
er, at der tages arbejdsressourcer fra kerneydelsen. Til gengæld bliver der ansat en busfuld DJØF-ere til at
behandle tallene. De vil så med usvigelig sikkerhed konstatere, at kerneydelsen er faldende, og at det også
er for dårligt. Det skal der gøres noget ved: formodentlig skal der ansættes flere DJØF-ere til at opfinde nye
administrative målemetoder … osv.
Nyeste skud på stammen i undervisningsministeriet er udtænkt af dets ”Lov
og
Kommunikationsafdeling”.
Nu skal alle gymnasiale uddannelser indberette arbejdstimer fordelt på
forskellige kategorier. Eksempelvis skal antallet af timer brugt til ”
andre former for elevsamvær med
et direkte læringsformål”
indberettes. I den 20 sider lange vejledning nævnes eksempler: bl.a.: ”Formelt
samarbejde med skoler og virksomheder”.
Men her og i mange andre kategorier ryster de ellers så sikre
DJØF-ere på hånden (de har måske ikke så megen undervisningserfaring). For er der i denne kategori et
”direkte
læringsmål”?
Måske. Men måske ikke sådan rigtigt. Så derfor skal den stakkels enkelte leder selv
beslutte i hvilket omfang timeforbruget skal regnes med. Man kan f.eks. tænke sig, at lederen beslutter, at
lærer A’s samarbejde med Novo har 50 %’s ”direkte læringsformål”, mens lærer B’s samarbejde med
”Statens Museum for Kunst” kun tæller 35 %. På en anden skole beslutter lederen med garanti nogle andre
procenter. Det forhindrer imidlertid ikke undervisningsministeriet i at tælle de mange skolers mange
kategorier sammen. Og man får nogle tal, som man (rigtigt gættet) ikke kan bruge til noget som helst.
Skolerne bliver efterfølgende bedt om at agere lidt anderledes for at rette lidt op på de meningsløse tal og
sikkert også indberette nogle andre tal i nogle nye kategorier osv osv.. Det eneste sikre er, at der igen er
gået en hel masse tid fra kerneydelsen: nemlig god, inspirerende personaleledelse og god undervisning.
Hans Jacob Parslov
Bagsværd