PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 73
Offentligt

Merit og realkompetencevurdering

på erhvervsuddannelserne

En spørgeskemaundersøgelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Merit og realkompetencevurdering på

erhvervsuddannelserne

En spørgeskemaundersøgelse

2015

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Merit og realkompetencevurdering på

erhvervsuddannelserne

Trykt hos Rosendahls

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bestilles hos:

Alle boghandlere

40,- kr. inkl. moms

ISBN 978-87-7958-801-1

Foto: Thomas Søndergaard

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

1.1

1.2

Resume

Standardmerit og meritpraksis

Realkompetencevurdering (RKV)

2.1

2.2

2.2.1

2.2.2

2.3

2.4

Indledning

Formål

Metodisk design

Definition af population

Bemanding

Terminologi og definitioner

Rapportens opbygning

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.1.5

3.2

3.3

Standardmerit

Udbredelse og hensigtsmæssighed

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Teknologi, byggeri og transport

Opsamling på anvendelsen af standardmeritter inden for fire uddannelsesområder

Objektive kriterier

Afkortning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1

4.2

4.3

Meritpraksis

Udbredelse

Objektive kriterier

Afkortning

5.1

5.2

5.3

5.4

5.4.1

5.4.2

5.5

5.5.1

Realkompetencevurdering

Udbredelse

Organisering

Kompetenceudvikling

Redskaber

Benyttede redskaber i skoleåret 2013/2014

Benyttede redskaber inden for fire uddannelsesområder

Afkortning

Afkortning af de forskellige uddannelsesdele

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Tværgående og fremadrettede perspektiver på

merit og RKV

Et samlet statusblik på brugen af standardmerit, meritpraksis og RKV

Skolernes vurdering af potentialer for mere standardiserede meritter

Skolernes vurdering af potentialer for mere RKV

Potentialet i RKV – set fra skolerne

Sammenfatning

Appendiks

Appendiks A:

Appendiks B:

Appendiks C:

Metodeappendiks

Oversigt over udvalgte uddannelser

Litteraturliste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Et hovedelement i den nyligt vedtagne reform af erhvervsuddannelserne er at skabe en ny er-

hvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover (euv). Den skal gøre vejen fra ufaglært til fag-

lært mere attraktiv, overskuelig og målrettet.

Det skal ske ved at tilrettelægge afkortede uddannelser, der bygger videre på de kompetencer,

de voksne har opnået gennem erhvervserfaring samt tidligere uddannelsesforløb. Derfor indledes

euv dels med en vurdering af, om ansøgeren kan gives standardmerit på grundlag af bestemte

objektive kriterier, som de faglige udvalg formulerer, dels med en konkret og individuel realkom-

petencevurdering (RKV), som skolerne står for, og som kan give yderligere afkortning.

I 2013 udgav Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgelsen

GVU og EUD for personer på 25

år og derover,

der dokumenterede, at det nærmere er undtagelsen end reglen, at voksne får af-

kortet deres erhvervsuddannelsesforløb.

I forlængelse heraf viste EVA i en kvalitativt baseret undersøgelse fra 2014, at selv de uddannelser

og skoler, der har flest voksne elever, har en meget forskellig praksis med hensyn til brugen af

merit og RKV. Nærværende undersøgelse bygger ovenpå denne undersøgelse og leverer et bre-

dere og kvantitativt baseret billede af den praksis, der findes på skolerne.

Det er væsentligt, at de faglige udvalgs arbejde med at formulere standardmeritter understøttes,

og at kvaliteten af realkompetencevurderingerne sikres.

Det er derfor mit håb, at denne undersøgelse sammen med tidligere undersøgelser kan bidrage

med nyttig viden, der kan bruges af faglige udvalg og skoler til at sikre en succesfuld realisering

af euv. Undersøgelsen indgår i EVA’s handlingsplan for 2014.

Mikkel Haarder

Direktør

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

Denne rapport belyser brugen af standardmerit og meritpraksis

samt realkompetencevurdering

(RKV)

på erhvervsuddannelserne med henblik på den nye eud-reform, der indebærer, at der fra

2015 skal laves RKV for alle personer på 25 år og derover, der ønsker at tage en erhvervsuddan-

nelse for voksne (euv). Der er en forventning om, at skolerne i højere grad end før reformen vil

skulle afkorte uddannelsesforløbene for de voksne på grundlag af de erfaringer og kompetencer,

de voksne har, dels i form af standardmeritter, dels i form af RKV, der bliver lavet på skolerne.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 188 respondenter, der hver især re-

præsenterer én uddannelse på én skole. Der indgår 17 uddannelser fra de forskellige hovedind-

gange i undersøgelsen, som hver især har en relativt stor voksenaktivitet. Undersøgelsen ligger i

forlængelse af en kvalitativ undersøgelse, EVA lavede for Undervisningsministeriet i sommeren

2014, der afdækkede brugen af standardmerit, meritpraksis og RKV på et mindre antal uddan-

nelser og skoler. Den nye undersøgelse giver således et bredere og kvantitativt baseret billede af

den praksis, der finder sted med hensyn til standardmerit, meritpraksis og RKV på skolerne.

Nedenfor præsenteres undersøgelsens hovedresultater inden for undersøgelsens to hovedtemaer,

dels standardmerit og meritpraksis, dels RKV. De to temaer har det til fælles, at begge handler

Med standardmerit forstår vi en merit eller en afkortning af en uddannelse, der har en standardiseret form og

fremgår af en bekendtgørelse. Ansøgere, der opfylder bestemte kriterier, fx har gennemført en bestemt uddannel-

se, tilbydes samme afkortning af bestemte uddannelseselementer. Med meritpraksis forstår vi standardiserede

praksisser for merit eller afkortning, der ikke fremgår af bekendtgørelsen.

Med realkompetencer forstår vi de kompetencer, som en person reelt har, uanset hvordan de er erhvervet. I for-

længelse heraf er en RKV en individuel vurdering af en persons realkompetencer. Bemærk at der her ikke tænkes

på det, der i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser §56, stk. 3 omtales som realkompetencevurdering og dæk-

ker over kompetencevurdering af eleverne i almindelighed og som gennemføres i forhold til alle elever inden for

de første to uger efter, at undervisningen er gået i gang. Den form for RKV som denne undersøgelse omhandler,

er realkompetencevurderinger af voksne, der gennemføres inden man påbegynder uddannelsen og som kan føre

til en evt. afkorning af denne.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om at anerkende kompetencer med henblik på at afkorte uddannelsesforløb, men er i øvrigt me-

get forskellige: Hvor standardmerit bygger på objektive kriterier, baserer RKV sig på individuelle

vurderinger af den enkeltes reale kompetencer, uanset hvor og hvordan disse er erhvervet. Der

knytter sig derfor særlige udfordringer til RKV, herunder med hensyn til, hvordan arbejdet med

RKV organiseres, og hvilke redskaber der anvendes.

1.1

Standardmerit og meritpraksis

Stor variation i udbredelsen af standardmeritter på skoler og uddannelser

Der eksisterer standardmeritter på 11 ud af de 17 uddannelser, som indgår i undersøgelsen. Un-

dersøgelsen viser, at der blandt de 11 uddannelser tegner sig et meget differentieret billede af

udbredelsen af standardmeritter blandt både uddannelser og skoler. Udbredelsen af standardme-

ritter varierer fra, at ingen skoler har anvendt en given standardmerit i skoleåret 2013/2014, til, at

samtlige skoler har benyttet samme standardmerit. På trods af denne variation viser undersøgel-

sen, at langt størstedelen af skolerne vurderer standardmeritterne – som de i en eller anden grad

benytter – til i høj eller nogen grad at være hensigtsmæssige.

En fjerdedel af skolerne har meritpraksis, som ikke er standardmerit

Udover standardmerit svarer 17 % af respondenterne, at de på deres skoler har meritpraksis med

hensyn til den pågældende uddannelse, det vil sige en standardiseret form for merit, som ikke

fremgår af bekendtgørelsen. Hertil kommer, at 8 % af respondenterne svarer, at de har merit-

praksis men ikke standardmeritter. Samlet set er der således 25 % af respondenterne, som svarer,

at de har en meritpraksis, der ikke fremgår af en bekendtgørelse.

De mest anvendte former for meritpraksis anvendes i forskellig grad på skolerne

Blandt dem, som har meritpraksis, er det forskelligt, hvor meget de benyttes: På nogle skoler er

det mindre end hver fjerde voksne, som får merit på baggrund af den mest benyttede meritprak-

sis, mens det på andre skoler er mindst tre ud af fire voksne. Der kan derfor være grund til at

overveje, om nogle af disse former for meritpraksis ikke med fordel kunne skrives ind i bekendt-

gørelsen som standardmerit.

Det er typisk uddannelsesbeviser, som ligger til grund for standardmerit og meritpraksis

Undersøgelsen viser, at de objektive kriterier, der ligger til grund for standardmerit og meritprak-

sis, især omhandler uddannelsesbeviser, især fra erhvervsuddannelser og/eller gymnasiale uddan-

nelser. Nogle af de mest anvendte former for standardmerit og meritpraksis tildeles dog også på

baggrund af relevant erhvervserfaring, evt. kombineret med fx alder.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ingen af de mest anvendte former for standardmerit giver afkortning af skoledelen på

hovedforløbet

De mest anvendte standardmeritter giver især afkortning af grundforløbet, mens ingen af dem

giver afkortning af skoledelen på hovedforløbet. Dette skal dog også ses i lyset af, at der blandt

samtlige undersøgte standardmeritter kun er meget få, der giver afkortning af skoledelen på ho-

vedforløbet. Der tegner sig et andet billede, når vi ser på meritpraksis, der også giver afkortning

af skoledelen på hovedforløbet. Der kan derfor være grund til at overveje, om standardmeritter

ikke i højere grad kunne give anledning til afkortning af skoledelen på hovedforløbet.

Delte meninger om potentialet i at benytte standardiserede meritter i højere grad

Undersøgelsen viser, at respondenterne deler sig i to store grupper med hensyn til, hvorvidt de

vurderer, at de med fordel kunne benytte standardiserede meritter mere, end de gør i dag. Det er

de samme to argumenter, som går igen på de fleste skoler, med hensyn til, hvorfor de hhv. ikke

benytter eller ikke mener, at de med fordel vil kunne benytte standardiserede meritter i højere

grad: Det er, enten fordi de foretrækker at lave individuelle vurderinger af elevernes kompetencer

(RKV), eller fordi de vurderer, at eleverne normalt har bedre af at følge ikkeafkortede undervis-

ningsforløb.

1.2

Realkompetencevurdering (RKV)

Udbredelsen af RKV varierer på skoler og uddannelser

84 % af respondenterne svarer, at de på skolen gennemførte RKV i forbindelse med den pågæl-

dende uddannelse i skoleåret 2013/2014, men udbredelsen af RKV varierer på skolerne. En del

skoler har en forholdsvis lav RKV-aktivitet og dermed et begrænset erfaringsgrundlag for den op-

gave, der venter dem, når de fra august 2015 skal lave RKV for alle personer på 25 år og derover,

som ønsker at tage en erhvervsuddannelse.

RKV giver anledning til afkortning af skoledelen på hovedforløbet

Andelen af personer på 25 år og derover, som fik tildelt en eller anden form for afkortning som

følge af RKV i skoleåret 2013/2014, varierer ligeledes på skolerne – lige fra, at ingen fik afkortet

deres uddannelse, til, at næsten alle fik afkortet uddannelsen. Når RKV giver anledning til afkort-

ning, sker afkortningen først og fremmest på grundforløbet og praktikdelen på hovedforløbet,

men skoledelen på hovedforløbet bliver også afkortet i højere eller mindre grad på forholdsvis

mange skoler – ligesom de mest benyttede meritpraksisser som nævnt giver anledning til. Det ty-

der således på, at RKV er et vigtigt supplement til standardmerit med hensyn til at afkorte skole-

delen på hovedforløbet.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skolerne har typisk en organisatorisk kapacitet til at håndtere RKV

Undersøgelsen viser, at arbejdet med RKV har nået en forholdsvis høj grad af formalisering på

skolerne, hvor 70 % af respondenterne svarer, at de på skolen har nedskrevne regler, vejlednin-

ger mv. vedrørende RKV. Hertil kommer, at 86 % svarer, at de på skolen har en eller flere perso-

ner, der er særligt ansvarlige for at koordinere RKV-indsatsen på skolen. Disse personer er oftest

vejledere, men kan også være faglærere eller ledere.

Kompetenceudvikling efterspørges på skoler

Undersøgelsen viser også, at 46 % af respondenterne svarer, at på skolen har de personer, der

gennemfører RKV, deltaget i særlig kompetenceudvikling med hensyn til RKV. Det peger på, at

der kan være behov for at styrke kvaliteten af arbejdet med RKV gennem kompetenceudvikling,

hvilket også 62 % af skolerne vurderer, der i høj eller nogen grad er et behov for.

Skolerne anvender typisk forskellige redskaber til RKV

Med hensyn til de redskaber, skolerne anvender i forbindelse med RKV, svarer 78 % af respon-

denterne, at de mindst bruger fire forskellige redskaber, som de gør brug af i forbindelse med

RKV. Skolerne anvender altid samtaler og dokumentation, og derudover er især tjeklister med

hensyn til faglige mål og vurderinger fra tidligere/nuværende arbejdsgivere benyttede redskaber

på størstedelen af skolerne, mens logbøger og lignende kun anvendes af et mindre antal skoler.

Undersøgelsen viser også, at de forskellige redskaber bruges i højere grad inden for nogle områ-

der end inden for andre, hvilket giver grundlag for at antage, at der er potentiale for at bruge en

bredere vifte af redskaber, og at skolerne med fordel kan lade sig inspirere af hinanden.

De faglige udvalg kan spille en rolle med hensyn til at styrke kvaliteten af RKV på

skolerne

73 % af respondenterne vurderer, at inspiration udefra i høj eller nogen grad kan styrke kvalite-

ten af deres arbejde med RKV, om end det oplevede behov varierer mellem områderne. Med

hensyn til at inspirere skolerne er det oplagt at se på den rolle, de faglige udvalg kan spille i den

sammenhæng, og her vurderer 74 % af skolerne, at inputs fra det faglige udvalg i høj eller no-

gen grad kan bidrage til at styrke kvaliteten af deres arbejde med RKV.

Moderat optimisme på skolerne

Endelig viser undersøgelsen, at knap to ud af tre respondenter vurderer, at det bliver mere attrak-

tivt for voksne at gå i gang med en erhvervsuddannelse, når det med reformen bliver obligatorisk

at lave RKV for personer på 25 år og derover. Men samtidig viser undersøgelsen også, at næsten

fire ud af fem respondenter svarer enten ”i mindre grad” eller ”i nogen grad” på spørgsmålet,

hvilket indikerer en mere beskeden optimisme. En spørgeskemaundersøgelse som denne kan ikke

give svar på, hvorfor skolerne er delte med hensyn til spørgsmålet, men resultatet peger på, at

der er behov for en grundig dialog med og blandt skolerne om perspektiver i euv.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

I denne rapport fremlægger EVA resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om merit og real-

kompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen omfatter 17 uddannelser og

188 respondenter, der hver især repræsenterer en uddannelse på en skole.

Nærværende undersøgelse ligger i forlængelse af en kvalitativ undersøgelse, EVA lavede for Un-

dervisningsministeriet i sommeren 2014, der afdækkede brugen af standardmerit, meritpraksis og

realkompetencevurdering (RKV) på 9 udvalgte erhvervsuddannelser og på 17 udvalgte erhvervs-

rettede institutioner. Undersøgelsen fokuserede på de objektive kriterier, der ligger til grund for

standardmeritterne, de redskaber, der anvendes på skolerne i forbindelse med RKV, og den efter-

følgende afkortning af uddannelsesforløbene. Udvælgelsen af skoler og uddannelser var rettet

mod de skoler, der har mest erfaring på området.

2.1

Formål

EVA ønsker med denne undersøgelse at give et bredere og kvantitativt baseret billede af den

praksis, der finder sted med hensyn til standardmerit, meritpraksis og RKV på et større udvalg af

erhvervsuddannelserne, med afsæt i de erfaringer, der er høstet i den ovenfor nævnte undersø-

gelse. Desuden vil EVA med denne undersøgelse lave en temperaturmåling af, hvordan skolerne

vurderer styrker, svagheder og potentialer ved hhv. standardmerit, meritpraksis og RKV.

Undersøgelsen vil med hensyn til standardmerit og meritpraksis særligt fokusere på:

• Skolernes brug af såvel bekendtgørelsesfastlagte standardmeritter som andre standardiserede

meritpraksisser, herunder hvilke standardmeritter og meritpraksisser der bruges på skolerne,

og hvor meget de anvendes.

• De objektive kriterier, der ligger til grund for standardmeritterne og meritpraksisserne.

• De uddannelsesdele (grundforløb, praktik, skoledel på hovedforløb), der afkortes, og omfan-

get af afkortningerne.

• Vurderinger på skolerne af styrker, svagheder og potentialer ved standardmerit.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undersøgelsen vil med hensyn til RKV særligt fokusere på:

• Udbredelsen af RKV på skolerne og inden for de forskellige uddannelser.

• Hvordan processerne i forbindelse med RKV organiseres, herunder hvorvidt skolen har perso-

ner med særligt ansvar med hensyn til RKV.

• Hvilke redskaber der bruges til RKV, herunder mønstre i brugen af redskaber på forskellige

skoler og uddannelser.

• Vurderinger på skolerne af styrker, svagheder og potentialer ved RKV.

Et mere præcist billede af disse forhold vil kunne være værdifuldt som referenceramme i forhold

til udviklingen på erhvervsuddannelser for voksne (EUV) i forbindelse med den ny EUD-reform fra

august 2015, hvor RKV bliver obligatorisk for alle personer på 25 år og derover, der søger ind på

en erhvervsuddannelse.

2.2

Metodisk design

Undersøgelsen er tilrettelagt som en spørgeskemaundersøgelse rettet mod 17 erhvervsuddannel-

ser på et udsnit af de skoler, der udbyder disse, og sådan, at der sigtes mod en bred repræsenta-

tion af uddannelser.

Udviklingen af spørgeskemaet tager afsæt i resultaterne fra projektet

Standardmerit, meritpraksis

og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

fra sommeren 2014.

EVA har modtaget svar fra i alt 130 ud af 188 mulige respondenter. Det giver en svarprocent på

69, hvilket EVA vurderer som tilfredsstillende. En mere detaljeret gennemgang af undersøgelsens

datagrundlag og metode findes i rapportens metodeappendiks (appendiks A).

2.2.1

Definition af population

Respondenterne er udvalgt på følgende måde:

• Inden for hvert af de 12 erhvervsfaglige fællesindgang er udvalgt de to uddannelser, hvor der

i 2011 blev lavet flest uddannelsesplaner for personer på 25 år og derover, dvs. i alt 24 ud-

dannelser.

• På de skoler inkl. afdelinger, der udbyder en eller flere af disse, er udvalgt de to af skolens ud-

dannelser med størst aktivitet (målt i antal årselever i 2013/14) blandt de 24 uddannelser.

• De uddannelser, der dermed bliver repræsenteret med færre end fire skoler

en samlet akti-

vitet på under 60 årselever

en andel af den samlede aktivitet på uddannelsen på under 50

%, indgår ikke i undersøgelsen.

Denne udvælgelsesmetode betyder, at antallet af uddannelser reduceres fra 24 til 17 og antallet

af erhvervsfaglige fællesindgang reduceres fra 12 til 11.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det samlede antal skoler inkl. afdelinger inden for de 17 uddannelser under ét udgør efter denne

udvælgelsesmetode 200 enheder (= respondenter), der tilsammen står for 83,8 % af den samle-

de aktivitet for alle 24 uddannelser på samtlige skoler, der udbyder disse. De 200 respondenter er

efterfølgende reduceret til 188 (se nærmere i metodeappendiks).

Af oversigten nedenfor fremgår de 17 udvalgte uddannelser fordelt på de nuværende erhvervs-

faglige fællesindgang og på fire uddannelsesområder, jf. afsnit 2.3. 7 af disse uddannelser (mar-

keret med *) indgik i undersøgelsen, som EVA lavede for Undervisningsministeriet i sommeren

2014.

Tabel 1

Fordeling af uddannelserne på de nuværende erhvervsfaglige fællesindgange og

kommende fire uddannelsesområder

Omsorg,

sundhed og

pædagogik

Bil, fly og andre transportmidler

Personvognsmekanikeruddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse*

Serviceassistentuddannelsen*

Landbrugsuddannelsen

Landbrugets lederuddannelse

Frisøruddannelsen

Ernæringsassistentuddannelsen

Gastronomuddannelsen

Webintegratoruddannelsen

Bygge og anlæg

Bygnings- og brugerservice

Dyr, planter og natur

Kontor, handel

og forretnings-

service

Fødevarer,

jordbrug og

oplevelser

Teknologi,

byggeri og

transport

Krop og stil

Mad til mennesker

Medieproduktion

Merkantil

10 Detailhandeluddannelse med specialer*

11 Kontoruddannelse med specialer*

fortsættes næste side …

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

… fortsat fra forrige side

Omsorg,

sundhed og

pædagogik

Produktion og udvikling

Strøm, styring og IT

12 Elektrikeruddannelsen*

13 Data- og kommunikationsuddannelsen

Sundhed, omsorg og pædagogik

14 Social- og sundhedsuddannelsen*

15 Den pædagogiske assistentuddannelse

Transport og logistik

16 Lager- og terminaluddannelsen

17 Personbefordringsuddannelsen*

Kontor, handel

og forretnings-

service

Fødevarer,

jordbrug og

oplevelser

Teknologi,

byggeri og

transport

Kilde: BEK nr. 1010 af 22.09.2014, bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af

29.04.2013.

2.2.2

Bemanding

Undersøgelsen er gennemført af en projektgruppe bestående af:

• Specialkonsulent Michael Andersen (projektleder)

• Evalueringskonsulent Stine Ny Jensen

• Metodekonsulent Søren Haselmann

• Metodekonsulent Signe Neerup Lassen

• Praktikant Katrine Merlach Lauritzen.

2.3

Terminologi og definitioner

Undersøgelsen omfatter en række erhvervsrettede institutioner (erhvervsskoler mv.), der udbyder

eud og/eller AMU. I det følgende benævnes disse for nemheds skyld blot skoler.

Med standardmerit forstår vi en merit eller en afkortning af en uddannelse, der har en standardi-

seret form og fremgår af en bekendtgørelse.

Ansøgere, der opfylder bestemte kriterier, fx har

gennemført en bestemt uddannelse, tilbydes samme afkortning af bestemte uddannelseselemen-

ter.

Med meritpraksis forstår vi standardiserede praksisser for merit eller afkortning, der ikke

fremgår af bekendtgørelsen

Med realkompetencer forstår vi de kompetencer, som en person reelt har, uanset hvordan de er

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervet. I forlængelse heraf er en realkompetencevurdering (RKV) en individuel vurdering af en

persons realkompetencer. Bemærk at der her

ikke

tænkes på det, der i Bekendtgørelse om er-

hvervsuddannelser §56, stk. 3 omtales som realkompetencevurdering og dækker over kompeten-

cevurdering af eleverne i almindelighed og som gennemføres i forhold til alle elever inden for de

første to uger efter, at undervisningen er gået i gang.

Den form for RKV som denne undersøgelse

omhandler, er realkompetencevurderinger af voksne, der gennemføres inden man påbegynder

uddannelsen og som kan føre til en evt. afkorning af uddannelsen

. Denne ordning er for så vidt

ikke ny. Det nye er, at det i forbindelse med euv bliver obligatorisk at gennemføre RKV for alle

personer der er fyldt 25 år.

Figuren nedenfor illustrerer sammenhængen mellem RKV, meritpraksis og standardmerit.

Figur 1

Sammenhængen mellem RKV, meritpraksis og standardmerit i forhold til graden af

fokus på individuel vurdering og graden af standardisering og/eller formalisering

RKV

Grad af fokus på

Individuel

vurdering

Meritpraksis

Grad af standardisering

og/eller

formalisering

Standardmerit

Figur 1 viser, at der er stort fokus på den individuelle vurdering af en elevs kompetencer ved brug

af RKV og i langt mindre grad fokus på dette ved brug af standardmerit. Ved brug af standard-

merit er der derimod stort fokus på at standardisere og/eller formalisere vurderingen af en elevs

kompetencer.

Standardiserede former for merit (meritpraksis) placerer sig midt imellem RKV og standardmerit

på den måde, at de fx udspringer af erfaringer fra individuelle vurderinger, som over tid tager

form af at være faste tommelfingerregler for merit.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig skal det i forhold til de grupperinger, der er lavet af uddannelser, bemærkes, at det er

EVA’s valg at gruppere uddannelserne på denne måde for at kunne sammenligne forskellige ty-

per uddannelser. Opdelingen er inspireret af den opdeling i hovedområder, der fremgår af be-

kendtgørelsen.

Men der skal understreges, at denne opdeling kun vedrører grundforløbets første

del og altså ikke har formel gyldighed for uddannelserne i øvrigt

. Alligevel har EVA fundet opde-

lingen meningsfuld, fordi den afspejler en række grundlæggende ligheder og forskelle uddannel-

serne imellem.

2.4

Rapportens opbygning

Udover resumeet og dette indledende kapitel består rapporten af fire kapitler.

Kapitel 3 omhandler de bekendtgørelsesfastlagte standardmeritter, giver et overblik over udbre-

delsen af dem, identificerer den mest anvendte standardmerit inden for hver uddannelse og be-

skriver dem med hensyn til de objektive kriterier, der ligger til grund for dem, og den afkortning,

de giver anledning til. Dette kapitel bygger på besvarelser fra de 11 ud af 17 uddannelser, som

har bekendtgørelsesfastlagte standardmeritter.

Kapitel 4 fokuserer på skolernes meritpraksis og særligt deres mest anvendte meritpraksis med

hensyn til den pågældende uddannelse og belyser, hvad der karakteriserer dem med hensyn til

udbredelse, objektive kriterier og afkortning. Kapitlet her tager udgangspunkt i den fjerdedel af

skolerne, som anvender meritpraksis(ser) med hensyn til den pågældende uddannelse.

Kapitel 5 handler om RKV, herunder udbredelsen af RKV, processer og organisering i forbindelse

med RKV samt afkortning givet på baggrund af RKV. Dette kapitel tager udgangspunkt i de sko-

ler, der har erfaring med RKV.

Endelig giver kapitel 6 nogle tværgående og fremadrettede perspektiver på brugen af og arbejdet

med merit og RKV på skolerne, bl.a. set i lyset af den nye eud-reform. Dette kapitel bygger på det

samlede datamateriale.

EVA har systematisk undersøgt sammenhænge mellem fire uddannelsesområder, og der, hvor

der er signifikante forskelle, formidles det i de respektive kapitler.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Standardmerit

Dette kapitel omhandler standardmeritter. Kapitlet vil dels give et overblik over de enkelte ud-

dannelsers standardmeritter og udbredelsen af dem, dels rette fokus mod den mest anvendte

standardmerit inden for hver uddannelse og belyse, hvilke objektive kriterier der ligger til grund

for disse, samt hvilken afkortning de giver anledning til.

Datamaterialet, som danner grundlag for kapitlet, er besvarelserne fra de 11 ud af 17 uddannel-

ser, der har standardmeritter. De 11 uddannelser udgør 98 uddannelsesudbud svarende til 75 %

af de uddannelsesudbud, vi har besvarelser fra.

3.1

Udbredelse og hensigtsmæssighed

Standardmerit er som nævnt en merit eller en afkortning af en uddannelse, der har en standardi-

seret form og fremgår af en bekendtgørelse. Den tidligere undersøgelse (EVA 2014) viste, at der

er meget forskellige syn på standardmerit blandt skolerne, og at der typisk er størst tilfredshed

med anvendelsen af standardmeritter blandt de skoler, der anvender standardmerit meget.

I de følgende fire afsnit belyser vi derfor de enkelte uddannelsers standardmeritter, og i hvilken

grad skolerne benytter dem. Afsnittene er opdelt på fire uddannelsesområder (jf. bemærkninger-

ne i indledningen i forhold til denne opdeling), og tabellen under hvert afsnit er udarbejdet på

baggrund af respondenternes angivelser af, i hvilken grad de har benyttet en given standardmerit

i skoleåret 2013/2014. Af tabellerne fremgår andelen af respondenter, der svarer, at de i høj eller

nogen grad har benyttet standardmeritten i skoleåret 2013/2014. Tabellerne giver derfor et bille-

de af udbredelsen af uddannelsernes standardmeritter. Respondenter, der har angivet, at de i høj,

nogen eller mindre grad har benyttet en given standardmerit i skoleåret 2013/2014, er efterføl-

gende blevet bedt om at tage stilling til, hvor hensigtsmæssig de finder denne standardmerit. Dis-

se resultater fremgår ikke af tabellerne, men fremhæves i teksten.

Der er i alt 4-11 standardmeritter inden for hvert uddannelsesområde og 2-5 standardmeritter

inden for hver uddannelse.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.1

Omsorg, sundhed og pædagogik

Tabel 2 viser, hvor stor en andel af respondenterne inden for hhv. social- og sundhedsuddannel-

sen, den pædagogiske assistentuddannelse og frisøruddannelsen, der angiver, at de i høj grad

eller nogen grad har anvendt de standardmeritter, som findes på uddannelserne, i skoleåret

2013/2014

Tabel 2

Standardmeritter på tre uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik og

andelen af skoler, der i skoleåret 2013/2014 brugte dem i høj grad eller i nogen grad

Standardmeritter

Antal

denter

Andel, der

dardmerit-

ten i høj el-

ler nogen

grad

Social- og sundhedsuddannelsen

Elever, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter un-

dervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven, eller har anden relevant erfaring, der svarer

til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, har adgang til

optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelsen uden forud erhvervet grund-

forløbsbevis.

Elever, der har gennemført trin 1, social- og sundhedshjælper, eller har tilsvarende kvalifika-

tioner erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring eller en kombination heraf af

mindst 1 år og 2 måneders varighed, eller der har kvalifikationer erhvervet i udlandet, der

svarer til ovennævnte kvalifikationer, har adgang til optagelse på hovedforløbets trin 2, so-

cial- og sundhedsassistent.

Elever, der har gennemført grundforløbet fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik

med kompetence til hovedforløbene til den pædagogiske assistentuddannelse, hospitals-

teknisk assistent eller tandklinikassistent, har adgang til hovedforløbet uden supplering.

Elever med minimum 1 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få

afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %.

Elever med minimum 2 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få

afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %.

25 %

59 %

75 %

66 %

91 %

respon- bruger stan-

Fortsættes på næste side …

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortsat fra forrige side …

Standardmeritter

Antal

denter

Andel, der

dardmerit-

ten i høj el-

ler nogen

grad

Den pædagogiske assistentuddannelse

Elever, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter un-

dervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven eller har anden relevant erfaring, der svarer

til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, har adgang til

optagelse på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse uden forud erhvervet

grundforløbsbevis.

Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik

med kompetence til hovedforløbene tandklinikassistent, social- og sundhedsuddannelsen og

hospitalsteknisk assistent, kan påbegynde hovedforløbet (…) uden supplering.

Elever med minimum 1 års erfaring fra området (omsorgs- og børneområdet) vil kunne få

afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %.

Elever med minimum 2 års erfaring fra området (omsorgs- og børneområdet) vil kunne få

afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %.

Frisøruddannelsen

For elever, der har gennemført uddannelsen til kosmetiker, varer uddannelsen op til 3 år,

inklusive et grundforløb, der omfatter de særlige kompetencemål i afsnit 3.1.

For elever, der har gennemført anden erhvervsuddannelse, varer uddannelsen op til 3 år og

3 måneder, inklusive et grundforløb, der omfatter de særlige kompetencemål i afsnit 3.1.

57 %

63 %

81 %

75 %

respon- bruger stan-

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: De præcise spørgsmålsformuleringer fremgår af tabelrapportens kapitel 5, 9 og 10.

Tabellen viser, at standardmeritter ofte benyttes på social- og sundhedsuddannelsen og den pæ-

dagogiske assistentuddannelse. På disse uddannelser svarer hhv. 91 og 81 % af respondenterne,

at de i høj eller nogen grad har benyttet deres mest anvendte standardmerit i skoleåret

2013/2014. Modsat er andelen af respondenter, som i høj eller nogen grad anvender den mindst

udbredte standardmerit på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentud-

dannelse, hhv. 25 og 57 %.

Tabellen viser også, at frisøruddannelsen skiller sig ud, i og med at ingen af respondenterne angi-

ver, at de i høj eller nogen grad har anvendt standardmerit på uddannelsen i skoleåret

2013/2014.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De respondenter, som har brugt en standardmerit, er blevet spurgt om, hvorvidt de vurderer, at

det er en hensigtsmæssig merit at give. For de to førnævnte mest anvendte standardmeritter in-

den for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse gælder det, at

100 % af respondenterne i høj eller nogen grad vurderer disse til at være hensigtsmæssige, mens

det for de mindst udbredte på disse to uddannelser gælder, at disse standardmeritter i høj eller

nogen grad findes hensigtsmæssige af hhv. 57 og 65 % af respondenterne. Respondenterne på

frisøruddannelsen vurderer deres standardmeritter til i høj eller nogen grad at være hensigtsmæs-

sige, på trods af at respondenterne har angivet, at uddannelsens to standardmeritter benyttes i

mindre grad.

3.1.2

Kontor, handel og forretningsservice

Tabel 3 viser, hvor stor en andel af respondenterne på detailhandeluddannelse med specialer og

kontoruddannelse med specialer der angiver, at de i høj eller nogen grad har anvendt de stan-

dardmeritter, som findes på uddannelserne, i skoleåret 2013/2014

Tabel 3

Standardmeritter på to uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice og

andelen af skoler, der i skoleåret 2013/2014 brugte dem i høj grad eller i nogen grad

Standardmeritter

Antal

respon-

denter

Andel, der

bruger stan-

dardmerit-

ten i høj eller

nogen grad

Detailhandel med specialer

Elever, der har bestået hhx, og elever, der har opnået grundforløbsbevis fra den erhvervs-

faglige fællesindgang Merkantil med kompetencer til at gå videre til hovedforløbene

Handelsuddannelse med specialer, Kontoruddannelse med specialer og Finansuddannel-

se, kan begynde på skoleundervisningen på hovedforløbet uden supplering.

Elever, der har bestået stx, htx, hf eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, fri-

tages for grundfagene dansk niveau D, engelsk niveau D og samfundsfag niveau D (…).

Eleverne realkompetencevurderes i forhold til de særlige kompetencemål for det ønskede

speciale (...), og der fastlægges et individuelt forløb for den enkelte elev, hvor den obliga-

toriske del kan vare op til 12 uger.

92 %

Fortsættes på næste side …

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortsat fra forrige side …

Standardmeritter

Antal

respon-

denter

Andel, der

bruger stan-

dardmerit-

ten i høj eller

nogen grad

Kontoruddannelse med specialer

Elever, der har bestået hhx, godskrives grundforløbet og kan påbegynde skoleundervis-

ningen på hovedforløbet uden supplering.

Elever, der har bestået stx, htx, hf eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, fri-

tages for grundfagene dansk, engelsk, 2. fremmedsprog samt samfundsfag (...). Eleven

realkompetencevurderes (...). Der fastlægges et individuelt grundforløb for eleven, hvor

den obligatoriske del kan vare op til 12 uger.

100 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse.

Note: De præcise spørgsmålsformuleringer fremgår af tabelrapportens kapitel 7 og 8.

Som det fremgår af tabel 3, er standardmeritterne inden for uddannelsesområdet Kontor, handel

og forretningsservice meget udbredte. For detailhandeluddannelse med specialer og kontorud-

dannelser med specialer angiver hhv. 92 og 100 % af respondenterne, at de i høj eller nogen

grad har anvendt standardmeritterne i skoleåret 2013/2014.

De respondenter, som i en eller anden grad har brugt en standardmerit, er blevet spurgt om,

hvorvidt de vurderer, at det er en hensigtsmæssig merit at give. På begge uddannelser gælder

det, at respondenterne vurderer deres standardmeritter til i høj eller nogen grad at være hen-

sigtsmæssige.

3.1.3

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Tabel 4 viser, hvor stor en andel af respondenterne på hhv. landbrugsuddannelsen, landbrugets

lederuddannelse og gastronomuddannelsen der angiver, at de i høj eller nogen grad har anvendt

de standardmeritter, som findes på uddannelserne, i skoleåret 2013/2014.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4

Standardmeritter på tre uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser og

andelen af skoler, der i skoleåret 2013/2014 brugte dem i høj grad eller i nogen grad

Standardmeritter

Antal

respon-

denter

Andel, der

bruger

standard-

meritten

i høj eller

nogen

grad

Landbrugsuddannelsen

For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kom-

petence til hovedforløbene til anlægsgartner, produktionsgartner, skov- og naturtekniker eller

væksthusgartner, tilrettelægger skolen undervisningen (...), så den kan gennemføres på 5

uger.

For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kom-

petence til hovedforløbet til veterinærsygeplejerske, tilrettelægger skolen undervisningen (...),

så den kan gennemføres på 15 uger.

For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kom-

petence til hovedforløbet til greenkeeper, tilrettelægger skolen undervisningen (...), så den

kan gennemføres på 10 uger.

Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompeten-

ce til hovedforløbet til dyrepasser, har tilsvarende opnået kompetence til hovedforløbet til

landbrugsuddannelsen.

For elever med en gymnasial uddannelse tilrettelægger skolen et undervisningsforløb med

kompetencemål (...). Eleven skal tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor og have

gennemført grundfaget biologi, niveau F, 2 uger. Undervisningsforløbet udgør samlet et

grundforløb, der kan gennemføres på 8 uger. Praktikuddannelsen i trin 1 kan afkortes med

6,5 måned, hvorfor trin 1 kan gennemføres på 1 år og 2 måneder inklusive grundforløbet.

Landbrugets lederuddannelse

Elever, der har opnået uddannelsesbevis fra landbrugsuddannelsens trin 2, har adgang til ud-

dannelsens trin 3.

For elever, der har opnået uddannelsesbevis fra landbrugsuddannelsen med specialet jord-

brugsmaskinfører, tilrettelægger skolen undervisningen, så den kan gennemføres på 20 uger

med tillæg af supplerende undervisning i indtil 4 uger.

25 %

88 %

45 %

81 %

Fortsættes på næste side …

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortsat fra forrige side …

Standardmeritter

Antal

respon-

denter

Andel, der

bruger stan-

dardmeritten

i høj eller

nogen grad

Gastronomuddannelsen

Elever på gastronomuddannelsen med specialet kok får afkortet deres praktiktid i nærme-

re angivet omfang, hvis de har en af følgende uddannelser: tjener, gastronom med speci-

alet smørrebrødsjomfru eller specialet cater, detailslagter med specialet delikatesse, butik

eller fisk og vildt, ernæringsassistent, køkkenleder, receptionist, hotel- og fritidsassistent

eller bager og konditor.

Elever på gastronomuddannelsen med specialet smørrebrødsjomfru får afkortet deres

praktiktid i nærmere angivet omfang, hvis de har en af følgende uddannelser: detailslag-

ter med specialet delikatesse eller specialet fisk og vildt eller specialet butik, gastronom

med specialet kok eller specialet cater, ernæringsassistent, køkkenleder, tjenerreceptio-

nist, hotel- og fritidsassistent, bager og konditor.

Elever på gastronomuddannelsen med specialet cater får afkortet deres praktiktid i nær-

mere angivet omfang, hvis de har en af følgende uddannelser: gastronom med specialet

smørrebrødsjomfru eller specialet kok, hotel- og fritidsassistent, ernæringsassistent, de-

tailslagter med specialet delikatesse eller specialet fisk og vildt eller specialet butik, tjener,

køkkenleder, receptionist eller bager og konditor.

33 %

75 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Bemærk, at ernæringsassistentuddannelsen inden for dette uddannelsesområde ikke har standardmeritter .

Note: De præcise spørgsmålsformuleringer fremgår af tabelrapportens kapitel 3, 4 og 6.

Tabellen viser, at blandt de tre ud af fire uddannelser, der har standardmeritter, inden for uddan-

nelsesområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser, er udbredelsen af standardmeritterne væsentlig

mindre end for de øvrige tre uddannelsesområder. Der tegner sig et overordnet billede af, at der

på hver af de tre uddannelser er én standardmerit, som er meget udbredt (hhv. 81, 88 og 75 %

har angivet, at de anvender den i høj eller nogen grad).

De respondenter, som har brugt en standardmerit i en eller anden grad, er blevet spurgt om, hvor-

vidt de vurderer, at det er en hensigtsmæssig merit at give, og undersøgelsen viser, at hensigts-

mæssigheden af standardmeritterne generelt set vurderes højt. Størstedelen af standardmeritterne

(syv ud af ni) vurderes af samtlige respondenter i høj eller nogen grad (100 %) hensigtsmæssige.

De resterende to standardmeritter forekommer begge på landbrugsuddannelsen og vurderes af

hhv. 89 og 20 % af respondenterne til i høj eller nogen grad at være hensigtsmæssige.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.4

Teknologi, byggeri og transport

Tabel 5 viser, hvor stor en andel af respondenterne inden for hhv. lager- og terminaluddannelsen,

personbefordringsuddannelsen og serviceassistentuddannelsen der angiver, at de i høj eller no-

gen grad har anvendt de standardmeritter, som findes på uddannelserne, i skoleåret 2013/2014.

Tabel 5

Standardmeritter på tre uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport og

andelen af skoler, der i skoleåret 2013/2014 brugte dem i høj grad eller i nogen grad

Standardmeritter

Antal

respon-

denter

Andel, der

bruger stan-

dardmeritten

i høj eller

nogen grad

Lager- og terminaluddannelsen

Elever, der har haft kørekort B i mindst 3 år, og som enten har gennemført et grundfor-

løb til en erhvervsuddannelse eller har gennemført mindst 1 år på en anden godkendt

ungdomsuddannelse, godskrives for (...) skoleundervisning (...) [efter nærmere angivelse].

Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 1 års relevant erhvervserfaring inden for

branchen, godskrives for (...) skoleundervisning (…) [efter nærmere angivelse].

Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 4 års relevant erhvervserfaring inden for

branchen, godskrives for (…) skoleundervisning (...) [efter nærmere angivelse].

Personbefordringsuddannelsen

Elever, der har haft kørekort B i mindst 3 år, og som enten har gennemført et grundfor-

løb til en erhvervsuddannelse eller har gennemført mindst 1 år på en anden godkendt

ungdomsuddannelse, godskrives for (...) skoleundervisning (...) [efter nærmere angivelse].

Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 1 års relevant erhvervserfaring inden for

branchen, godskrives for (...) skoleundervisning (…) [efter nærmere angivelse].

Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 4 års relevant erhvervserfaring inden for

branchen, godskrives for (…) skoleundervisning (...) [efter nærmere angivelse]

Serviceassistentuddannelsen

For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Bygnings- og brugerservice

med kompetence til hovedforløbene til ejendomsservicetekniker eller sikkerhedsvagt, til-

rettelægger skolen undervisningen, så den kan gennemføres på op til 8 uger.

17 %

75 %

25 %

50 %

25 %

Fortsættes på næste side …

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortsat fra forrige side …

Standardmeritter

Antal respon-

denter

Andel, der

bruger stan-

dardmeritten

i høj eller

nogen grad

Personer med mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for det valgte speciale

kan gennemføre uddannelsen til serviceassistent på 1 år, inkl. et suppleringskursus,

der træder i stedet for grundforløbet.

100 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Bemærk, at følgende uddannelser inden for dette uddannelsesområde ikke har standardmeritter: person-

vognsmekanikeruddannelsen, træfagenes byggeuddannelse, webintegratoruddannelsen, elektrikeruddannelsen og

data- og kommunikationsuddannelsen.

Note: De præcise spørgsmålsformuleringer fremgår af tabelrapportens kapitel 2, 10 og 11.

Tabel 5 viser, at tre ud af otte uddannelser inden for uddannelsesområdet Teknologi, byggeri og

transport har bekendtgørelsesfastlagte standardmeritter. De tre uddannelser er lager- og termi-

naluddannelsen, personbefordringsuddannelsen og serviceassistentuddannelsen. Udbredelsen af

standardmeritter for disse tre uddannelser varierer og ligger således mellem 17 % og 100 %.

De respondenter, som har brugt en standardmerit i en eller anden grad, er blevet spurgt om,

hvorvidt de vurderer, at det er en hensigtsmæssig merit at give. Selvom udbredelsen af stan-

dardmeritterne varierer, vurderer respondenterne standardmeritterne til at have en meget høj

grad af hensigtsmæssighed. For alle standardmeritterne gælder det, at 100 % af respondenterne

vurderer standardmeritterne til i høj eller nogen grad at være hensigtsmæssige.

Opsamling på anvendelsen af standardmeritter inden for fire

uddannelsesområder

De fire foregående afsnit viste udbredelsen af standardmeritter på de 11 ud af 17 uddannelser,

som har standardmeritter, fordelt på fire uddannelsesområder.

Overordnet set tegner der sig et meget differentieret billede af, hvor udbredte standardmeritterne

er på tværs af uddannelsesområder og på de enkelte uddannelser. Udbredelsen af standardmerit-

ter varierer fra, at ingen respondenter tilkendegiver, at de har anvendt en given standardmerit i

skoleåret 2013/2014, til, at samtlige respondenter har benyttet en given standardmerit i samme

periode. Ser man på uddannelserne enkeltvis, er der på samme måde en stor variation i skolernes

anvendelse af de standardmeritter, der knytter sig til uddannelsen.

3.1.5

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når vi ser på, hvor hensigtsmæssige respondenterne vurderer standardmeritterne til at være, viser

undersøgelsen, at langt størstedelen af respondenterne vurderer standardmeritterne – som de i

en eller anden grad benytter – til i høj eller nogen grad at være hensigtsmæssige.

Med hensyn til udbredelsen af standardmeritter opsummerer følgende tabel 6 antallet af stan-

dardmeritter, som respondenterne har angivet, de i høj eller nogen grad benytter, fordelt på ud-

dannelser og uddannelsesområder.

Tabel 6

Antal standardmeritter, respondenterne har angivet, at de 'i høj grad' eller 'i nogen

grad' gør brug af, fordelt på de 11 uddannelser, som har standardmeritter, og på

uddannelsesområderne

Antal standardmeritter

Omsorg, sundhed og pædagogik

Social- og sundhedsuddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse

Frisøruddannelsen

Kontor, handel og forretningsservice

Detailhandel med specialer

Kontoruddannelse med specialer

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Landbrugsuddannelsen

Landbrugets lederuddannelse

Gastronomuddannelsen

Teknologi, byggeri og transport

Lager- og terminaluddannelsen

Personbefordringsuddannelsen

Serviceassistentuddannelsen

Total

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Tabellen skal læses på den måde, at social- og sundhedsuddannelsen har fem standardmeritter, og to

respondenter har angivet, at de i høj eller nogen grad gør brug af to af disse, mens tre respondenter har an-

givet, at de i høj eller nogen grad bruger fire af disse, osv.

Note: En streg betyder, at der ikke kan angives en værdi, da der ikke findes det pågældende antal standard-

meritter på uddannelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 6 viser et meget sammensat billede af, hvor mange standardmeritter skolerne gør brug af

med hensyn til de pågældende uddannelser. På den ene side er der eksempler på, at alle eller

næsten alle de standardmeritter, en uddannelse har, benyttes i høj eller nogen grad. Det gælder

detailhandeluddannelse med specialer og kontoruddannelse med specialer. På den anden side er

der eksempler som frisøruddannelsen, der har to standardmeritter, som ingen benytter i høj eller

nogen grad.

3.2

Objektive kriterier

Dette afsnit retter fokus mod den mest anvendte standardmerit på hver uddannelse og tegner et

billede af, hvilke objektive kriterier der ligger til grund for disse (følgende afsnit redegør for, hvor-

dan de er udvalgt). I den tidligere undersøgelse (EVA 2014) pegede vi på, at der kan skelnes mel-

lem to hovedgrupper af objektive kriterier, hvorudfra standardmeritter (og meritpraksis) tildeles,

nemlig uddannelsesbeviser og erhvervserfaring. Uddannelsesbeviser dækker i denne sammen-

hæng over både færdiggjorte og dele af de almene ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser,

videregående uddannelser og AMU-kurser. Der kan dog også være andre objektive kriterier, der

kan ligge til grund for standardmerit – det gælder især alder, der ofte vil være knyttet sammen

med andre kriterier, der falder ind under en af de førnævnte hovedgrupper. I nærværende under-

søgelse har vi alligevel valgt at kategorisere ”andre objektive kriterier” for sig, således at vi skel-

ner mellem

uddannelsesbeviser

erhvervserfaring

øvrigt

Tabel 7 viser en opgørelse over den mest anvendte standardmerit inden for hver af de ti uddan-

nelser, og hvilke objektive kriterier som ligger til grund for disse. For hver uddannelse har vi op-

gjort, hvilken standardmerit flest respondenter har svaret, at de benytter i høj grad. Når det kun

er 10 uddannelser, der er med i tabellen – ud af de 17 uddannelser, undersøgelsen omfatter –

skyldes det, at 6 uddannelser ikke har nogen bekendtgørelsesfastlagte standardmeritter (jf. tabel

4 og 5). Endelig indgår frisøruddannelsen ikke i denne opgørelse, da ingen respondenter fra fri-

søruddannelsen svarer, at de i høj grad har benyttet sig af nogle gældende standardmeritter i

skoleåret 2013/2014.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 7

De objektive kriterier, som ligger til grund for den mest anvendte standardmerit

Uddannelse

Mest anvendte standardmerit

Kriterier

Uddan- Erhvervs- Øvrigt

nelsesbe- arbejde

viser

Social- og sundheds-

uddannelsen

Elever, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfa-

ring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter

folkeskoleloven, eller har anden relevant erfaring, der svarer til

ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet

i udlandet, har adgang til optagelse på hovedforløbet til soci-

al- og sundhedsuddannelsen uden forud erhvervet grundfor-

løbsbevis.

Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Sund-

hed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforlø-

bene tandklinikassistent, social- og sundhedsuddannelsen og

hospitalsteknisk assistent, kan påbegynde hovedforløbet (…)

uden supplering.

Personer med mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for

det valgte speciale kan gennemføre uddannelsen til serviceas-

sistent på 1 år, inkl. et suppleringskursus, der træder i stedet

for grundforløbet.

Elever, der har bestået hhx, og elever, der har opnået grund-

forløbsbevis fra den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil

med kompetencer til at gå videre til hovedforløbene handels-

uddannelse med specialer, kontoruddannelse med specialer

og finansuddannelse, kan begynde på skoleundervisningen

på hovedforløbet uden supplering.

Elever, der har bestået stx, htx, hf eller anden uddannelse, der

kan sidestilles hermed, fritages for grundfagene dansk, en-

gelsk, 2. fremmedsprog samt samfundsfag (...). Eleven real-

kompetencevurderes (...). Der fastlægges et individuelt grund-

forløb for eleven, hvor den obligatoriske del kan vare indtil 12

uger.

Landbrugs-

uddannelsen

Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr,

planter og natur med kompetence til hovedforløbet til dyre-

passer, har tilsvarende opnået kompetence til hovedforløbet

til landbrugsuddannelsen.

Den pædagogiske

assistentuddannelse

Serviceassistent-

uddannelse

Detailhandel med

specialer

Kontoruddannelse

med specialer

Fortsættes på næste side …

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortsat fra forrige side …

Uddannelse

Mest anvendte standardmerit

Kriterier

Uddan- Erhvervs- Øvrigt

nelsesbe- arbejde

viser

Landbrugets lederud- Elever, der har opnået uddannelsesbevis fra landbrugsuddan-

nelsens trin 2, har adgang til uddannelsens trin 3.

dannelse

Gastronomuddannel- Elever på gastronomuddannelsen med specialet kok får afkor-

tet deres praktiktid i nærmere angivet omfang, hvis de har en

sen

af følgende uddannelser: tjener, gastronom med specialet

smørrebrødsjomfru eller specialet cater, detailslagter med spe-

cialet delikatesse, butik eller fisk og vildt, ernæringsassistent,

køkkenleder, receptionist, hotel- og fritidsassistent eller bager

og konditor.

Lager- og terminalud- Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 4 års relevant

erhvervserfaring inden for branchen, godskrives for (…) skole-

dannelsen

undervisning (...) [efter nærmere angivelse].

Personbefordringsud- Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 4 års relevant

erhvervserfaring inden for branchen, godskrives for (…) skole-

dannelsen

undervisning (...) [efter nærmere angivelse]

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Tabel 7 viser helt overordnet, at de mest anvendte standardmeritter typisk tildeles på baggrund af

uddannelsesbeviser (gælder for syv ud af ti standardmeritter). Samme billede viste den tidligere

undersøgelse (EVA 2014) – her forklarede skolerepræsentanter det med, at uddannelsesbeviser er

simple for skolen at forholde sig til og nemme at træffe en afgørelse på baggrund af, hvorfor der

typisk også er størst tilfredshed med at bruge standardmeritter, der baserer sig på uddannelses-

beviser.

Tabellen viser også, at der desuden er en væsentlig del af de mest anvendte standardmeritter, der

tildeles på baggrund af erhvervserfaring (gælder for fire ud af ti standardmeritter). Blandt disse

fire standardmeritter gælder det for tre af dem, at erhvervserfaringen skal være relevant (gæl-

dende for standardmeritterne på serviceassistentuddannelsen, lager- og terminaluddannelsen og

personbefordringsuddannelsen). Mængden af relevant erfaring varierer fra 1 års til 4 års er-

hvervserfaring. For social- og sundhedsuddannelsen gælder det, at arbejdserfaringen skal være

erhvervet efter undervisningspligtens ophør.

Endelig viser tabellen, at tre ud af ti af de mest anvendte standardmeritter tildeles på baggrund af

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øvrige objektive kriterier. På lager- og terminaluddannelsen samt personbefordringsuddannelsen

kombineres et alderskriterium (eleverne skal være fyldt 25 år) med kriteriet om relevant erhvervs-

erfaring. På social- og sundhedsuddannelsen tildeles meritten på baggrund af relevant erfaring,

som kan sidestilles med erfaring fra ét års uddannelse eller ét års arbejdserfaring.

3.3

Afkortning

Hvor forrige afsnit belyste, hvilke objektive kriterier der ligger til grund for de ti mest anvendte

standardmeritter, identificerer vi i dette afsnit, hvilken uddannelsesdel – grundforløbet, skolede-

len på hovedforløbet eller praktikdelen på hovedforløbet – disse standardmeritter giver anledning

til at afkorte.

Tabel 8 viser en opgørelse over den mest anvendte standardmerit på hver af de ti uddannelser,

og hvilken uddannelsesdel standardmeritten giver afkortning af.

Tabel 8

De uddannelsesdele, som den mest anvendte standardmerit giver afkortning af

Uddannelse

Mest anvendte standardmerit

forløb

Afkortning

Grund- Skoledel Praktik-

på ho-

del på

forløb

Social- og sundheds-

uddannelsen

Elever, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfa-

ring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter

folkeskoleloven, eller har anden relevant erfaring, der svarer til

ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet

i udlandet, har adgang til optagelse på hovedforløbet til soci-

al- og sundhedsuddannelsen uden forud erhvervet grundfor-

løbsbevis.

Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Sund-

hed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforlø-

bene tandklinikassistent, social- og sundhedsuddannelsen og

hospitalsteknisk assistent, kan påbegynde hovedforløbet (…)

uden supplering.

Personer med mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for

det valgte speciale kan gennemføre uddannelsen til serviceas-

sistent på 1 år, inkl. et suppleringskursus, der træder i stedet

for grundforløbet.

vedforløb hoved-

Den pædagogiske

assistentuddannelse

Serviceassistent-

uddannelse

Fortsættes på næste side …

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortsat fra forrige side …

Uddannelse

Mest anvendte standardmerit

forløb

Afkortning

Grund- Skoledel Praktik-

på ho-

del på

forløb

Elever, der har bestået hhx, og elever, der har opnået grund-

forløbsbevis fra den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil

specialer

med kompetencer til at gå videre til hovedforløbene handels-

uddannelse med specialer, kontoruddannelse med specialer

og finansuddannelse, kan begynde på skoleundervisningen på

hovedforløbet uden supplering.

Elever, der har bestået stx, htx, hf eller anden uddannelse, der

Kontoruddannelse

kan sidestilles hermed, fritages for grundfagene dansk, en-

med specialer

gelsk, 2. fremmedsprog samt samfundsfag (..). Eleven real-

kompetencevurderes (...). Der fastlægges et individuelt grund-

forløb for eleven, hvor den obligatoriske del kan vare indtil 12

uger.

Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr,

Landbrugs-

planter og natur med kompetence til hovedforløbet til dyre-

uddannelsen

passer, har tilsvarende opnået kompetence til hovedforløbet til

landbrugsuddannelsen.

Landbrugets lederud- Elever, der har opnået uddannelsesbevis fra landbrugsuddan-

nelsens trin 2, har adgang til uddannelsens trin 3.

dannelse

Detailhandel med

Gastronomuddannel- Elever på gastronomuddannelsen med specialet kok får afkor-

tet deres praktiktid i nærmere angivet omfang, hvis de har en

sen

af følgende uddannelser: tjener, gastronom med specialet

smørrebrødsjomfru eller specialet cater, detailslagter med spe-

cialet delikatesse, butik eller fisk og vildt, ernæringsassistent,

køkkenleder, receptionist, hotel- og fritidsassistent eller bager

og konditor.

Lager- og terminalud- Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 4 års relevant

erhvervserfaring inden for branchen, godskrives for (…) skole-

dannelsen

undervisning (...) [efter nærmere angivelse].

Personbefordringsud- Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 4 års relevant

erhvervserfaring inden for branchen, godskrives for (…) skole-

dannelsen

undervisning (...) [efter nærmere angivelse]

vedforløb hoved-

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 8 viser, at størstedelen (otte ud af ti) af de mest anvendte standardmeritter giver afkortning

af grundforløbet. Det gælder kun for gastronomuddannelsen, at den mest anvendte standardme-

rit giver afkortning af praktik på hovedforløbet på baggrund af uddannelsesbeviser fra andre er-

hvervsuddannelser. Endelig er der landbrugets lederuddannelse, der er svær at sammenligne med

de øvrige standardmeritter, fordi standardmeritten handler om, at et afsluttet trin giver adgang til

efterfølgende trin, idet trin 2 fra landbrugsuddannelsen giver adgang til trin 3 på landbrugets le-

deruddannelse, hvilket er det første trin på denne uddannelse.

Dette resultat ligner i store træk de fund, der blev gjort i den tidligere undersøgelse (EVA 2014),

der også pegede på, at afkortning af uddannelse typisk foregår på grundforløbet eller praktikde-

len på hovedforløbet. Det er værd at bemærke i tabel 8, at ingen af de mest anvendte standard-

meritter giver afkortning af skoledelen på hovedforløbet. Dette resultat skal ses i lyset af, at der

blandt samtlige bekendtgørelsesfastlagte standardmeritter på uddannelserne er meget få, der gi-

ver afkortning af skoledelen på hovedforløbet.

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter og natur, BEK nr. 330 af

11/04/2012.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meritpraksis

I dette kapitel sætter vi fokus på skolernes meritpraksis, og særligt retter vi opmærksomheden

mod den meritpraksis, skolerne anvender mest. Det betyder, at kapitlet ikke giver et samlet over-

blik over skolernes brug af meritpraksis(ser), og hvad der kendetegner dem – til gengæld belyser

det skolernes mest benyttede meritpraksisser med hensyn til udbredelsen af dem, de objektive

kriterier, der ligger til grund for dem, samt den gennemsnitlige afkortning, de giver anledning til.

Datamaterialet, som danner grundlag for kapitlet, er de 29 respondenter (svarende til 25 %), som

har angivet, at de har meritpraksis(ser) på skolen med hensyn til den pågældende uddannelse.

4.1

Udbredelse

Den seneste undersøgelse (EVA 2014) viste, at skolerne anvender en række meritpraksisser, som

ikke er fastlagt i bekendtgørelserne. Det er derfor ikke egentlige standardmeritter, men de opfat-

tes som relativt faste tommelfingerregler. På baggrund heraf har vi i nærværende undersøgelse

valgt at sætte fokus på skolernes meritpraksis(ser) – både på uddannelser, der har standardmerit-

ter, og på dem, som ikke har.

Tabel 9 giver et overblik over brugen af standardiseret merit (meritpraksis) på uddannelser, som

hhv. har og ikke har standardmeritter.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 9

Respondenter fordelt efter, om de har standardmerit eller ej, og hvorvidt de har

meritpraksis (n = 119)

Meritpraksis

Har

Har ikke

17 %

25 %

Har ikke

58 %

18 %

76 %

75 %

26 %

100 %

Total

Standardmerit

Total

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse.

Note: De præcise spørgsmålsformuleringer fremgår af tabelrapportens tabel 68 og 69.

Som det fremgår af tabellen, angiver 17 % af respondenterne, at de har standardmerit inden for

deres uddannelse og herudover har meritpraksis på skolen, og 8 % af respondenterne angiver, at

de har meritpraksis, men ikke standardmerit. Samlet set er der således 25 % af respondenterne,

som angiver, at de benytter standardiseret merit på skolen med hensyn til den pågældende ud-

dannelse, som ikke er standardmerit.

Disse 25 % af respondenterne, der har angivet, at de benytter standardiseret merit, er blevet

bedt om at fokusere på den meritpraksis, de benytter mest på uddannelsen, og vurdere andelen

af det samlede antal personer på 25 år og derover, der fik merit i skoleåret 2013/2014, som fik

den mest benyttede merit

. Respondenternes besvarelser fordeler sig således:

• 10 ud af 23 respondenter vurderer, at 1-25 % af det samlede antal personer på 25 år og der-

over fik merit på baggrund af den mest benyttede meritpraksis.

• 3 ud af 23 respondenter vurderer, at 26-50 % af det samlede antal personer på 25 år og der-

over fik merit på baggrund af den mest benyttede meritpraksis.

• 2 ud af 23 respondenter vurderer, at 51-75 % af det samlede antal personer på 25 år og der-

over fik merit på baggrund af den mest benyttede meritpraksis.

• 8 ud af 23 respondenter vurderer, at 76-100 % af det samlede antal personer på 25 år og

derover fik merit på baggrund af den mest benyttede meritpraksis.

Der tegner sig således et meget differentieret billede af, hvor udbredt den mest anvendte merit-

praksis er på de skoler, der har meritpraksis, som ikke er standardmerit.

Det har været muligt at angive et skøn, hvis respondenten ikke har kendt til den præcise andel. Den præcise

spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 90.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2

Objektive kriterier

Følgende tabel 10 viser, hvilke objektive kriterier der ligger til grund for de meritpraksisser, som

de benytter mest på skolerne med hensyn til de pågældende uddannelser.

Tabel 10

De objektive kriterier, som ligger til grund for den mest benyttede meritpraksis (n = 28)

Antal

Erhvervsuddannelse eller dele heraf

Almene ungdomsuddannelser eller dele heraf (fx STX, HF, HHX m.m.)

Branchespecifik relevant erhvervserfaring

Videregående uddannelse eller dele heraf

AMU

Øvrig erhvervserfaring

Alder

Andet

Total

100

Procent

75 %

68 %

61 %

57 %

43 %

29 %

14 %

11 %

357 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere markeringer, hvorfor procenttallene summerer op til

mere end 100 %.

Note: Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 89.

Tabellen viser, at de objektive kriterier, som ligger til grund for størstedelen af de standardiserede

meritter, de anvender, er erhvervsuddannelse og almen ungdomsuddannelse – det har hhv. 75

og 68 % af respondenterne angivet. Men også kriterier relateret til branchespecifik relevant er-

hvervserfaring (61 %) og videregående uddannelse eller dele heraf (57 %) ligger til grund for

over halvdelen af de standardiserede meritter.

Billedet med hensyn til de objektive kriterier for meritpraksis ligner således det billede, der også

tegnede sig i forrige kapitel om de ti mest benyttede standardmeritter med hensyn til, at der først

og fremmest gives merit på baggrund af uddannelsesbeviser (jf. afsnit 3.2). Men tabellen viser

også, at den mest benyttede meritpraksis i relativt høj grad vedrører især branchespecifik relevant

erhvervserfaring.

4.3

Afkortning

I dette afsnit ser vi på de meritpraksisser, de benytter mest på den fjerdedel af skolerne, der har

meritpraksis, og hvilken afkortning de giver anledning til på de enkelte dele af uddannelsen.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2 giver et overblik over, hvilke uddannelsesdele de mest benyttede meritpraksisser giver af-

kortning af.

Figur 2

Antal skoler, som afkorter bestemte uddannelsesdele (n = 29)

Hovedforløbets praktikdel

Hovedforløbets skoledel

Uddannelsens grundforløb

Antal skoler

Figur 2 viser, at 16 ud af de 29 respondenter, som har meritpraksis på uddannelsen, angiver, at

den mest benyttede meritpraksis giver afkortning af hovedforløbets skoledel. 11 ud af de 29 re-

spondenter, som har meritpraksis på uddannelsen, angiver, at den mest benyttede meritpraksis

giver afkortning af hovedforløbets praktikdel. Endelig angiver 8 ud af de 29 respondenter, som

har meritpraksis på uddannelsen, at den mest benyttede meritpraksis giver afkortning af uddan-

nelsens grundforløb.

Figur 3 nedenfor viser medianværdien

for afkortningen, som de mest benyttede standardmerit-

ter giver anledning til.

Medianværdien angiver den værdi, som den midterste værdi i en given talrække har (eller værdien mellem 2. og

3. kvartil), og skal ikke forveksles med et gennemsnit (også kaldet middelværdi). Når besvarelser i figur 2 samles på

en række, viser figuren således, at den midterste værdi er 20 ugers afkortning for eksempelvis afkortning af grund-

forløbet. Hvis der fx var syv skoler med i undersøgelsen, ville det altså være den 4. skoles besvarelse, som var me-

diantallet.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3

Antal uger, skoler afkorter bestemte uddannelsesdele med (n = 29)

Hovedforløbets praktikdel

Hovedforløbets skoledel

Uddannelsens grundforløb

Antal ugers afkortning

Note: De præcise spørgsmålsformuleringer fremgår af tabelrapportens tabel 83-88.

Figur 3 viser, at blandt de 16 respondenter, som har angivet, at den mest benyttede meritpraksis

giver afkortning af hovedforløbets skoledel, er medianværdien for afkortningen 12 uger. Blandt

de 11 respondenter, som har angivet, at den mest benyttede meritpraksis giver afkortning af ho-

vedforløbets praktikdel, er medianværdien for afkortningen 24 uger. Endelig viser figuren, at

blandt de 8 respondenter, som har angivet, at den mest benyttede meritpraksis giver afkortning

af uddannelsens grundforløb, er medianværdien for afkortningen 20 uger.

Samlet set tegner undersøgelsen således et billede af, at de meritpraksisser, som er mest benytte-

de på skolerne med hensyn til de pågældende uddannelser, giver afkortning af både grundforlø-

bet, hovedforløbets skoledel og hovedforløbets praktikdel – det er et andet billede end det, der

tegnede sig i forrige kapitel – her identificerede vi ikke afkortning af skoledelen på hovedforløbet

blandt de ti mest anvendte standardmeritter (jf. afsnit 3.3). Dette kan give grundlag for at overve-

je, om ikke en del af disse meritpraksisser med fordel kunne skrives ind i bekendtgørelserne som

standardmeritter, der giver anledning til afkortning af skoledelen på hovedforløbet.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkompetencevurdering

I dette kapitel belyser vi skolernes brug af og arbejde med RKV, herunder udbredelse af RKV, or-

ganisering af RKV, kompetenceudvikling af de personer, som laver RKV, anvendte redskaber til

RKV samt afkortning som følge af RKV.

Datamaterialet, som danner grundlag for kapitlet, er de 109 ud af de 130 respondenter (svarende

til 84 % af respondenterne), der har angivet, at de på deres uddannelse lavede RKV i skoleåret

2013/2014.

5.1

Udbredelse

EVA har tidligere belyst udbredelsen af RKV på erhvervsuddannelserne i forskellige sammenhæn-

ge – udover den seneste undersøgelse (EVA 2014) viste undersøgelserne

GVU og EUD for perso-

ner på 25 år og derover

(2013) og

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.

(2010)

også, at der er store forskelle på omfanget af RKV på de forskellige uddannelser og skoler.

Nærværende undersøgelse giver et opdateret billede af udbredelsen af RKV på et bredere udsnit

af uddannelser og skoler end den seneste undersøgelse (EVA 2014) og belyser dermed det erfa-

ringsgrundlag, som skolerne har med hensyn til, at de fra august 2015 skal lave RKV for alle per-

soner på 25 år og derover, som ønsker at tage en erhvervsuddannelse.

Undersøgelsen viser som nævnt, at 84 % af respondenterne angiver, at de gennemførte RKV på

deres uddannelse i skoleåret 2013/2014

. I 2009, 2010 og 2011 var andelen af skoler, der lavede

minimum én RKV, hhv. 57, 64 og 67 %.

De to undersøgelsesresultater kan dog ikke sammenlig-

nes, fordi undersøgelsen fra 2013 dækkede alle uddannelser og skoler, mens denne undersøgel-

se fokuserer på uddannelser og skoler med den største voksenuddannelsesaktivitet. Vi må derfor

Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 96.

Tal fra skoler (EVA 2013).

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forvente, at andelen af alle skoler, der har lavet RKV i skoleåret 2013/2014, er betydeligt mindre

end 84 %.

De 84 % af respondenterne, som har angivet, at de har gennemført RKV, siger ikke noget om

omfanget af RKV på de forskellige uddannelser og skoler, og derfor heller ikke noget om, hvor

langt de er fra at skulle lave RKV for alle personer på 25 og derover, men respondenternes besva-

relser nedenfor viser, at omfanget af RKV varierer på de forskellige uddannelser og skoler – som

også de førnævnte undersøgelser lavet af EVA viste. Respondenterne, der har angivet, at de har

lavet RKV i skoleåret 2013/2014, er blevet bedt om at angive, hvor mange personer på 25 år og

derover der ansøgte om en RKV i skoleåret 2013/2014

. Respondenternes besvarelser fordeler sig

således:

• 7 % af respondenterne vurderer, at ingen personer på 25 år og derover ansøgte om en RKV.

• 46 % af respondenterne vurderer, at mindst en person men højst en fjerdedel af personerne

på 25 år og derover ansøgte om en RKV.

• 18 % af respondenterne vurderer, at over en fjerdedel men højst halvdelen af personerne på

25 år og derover ansøgte om en RKV.

• 5 % af respondenterne vurderer, at over halvdelen men mindre end tre ud af fire af personer-

ne på 25 år og derover ansøgte om en RKV.

• 24 % af respondenterne, som vurderer, at mere end tre ud af fire af personerne på 25 år og

derover ansøgte om en RKV.

Som det ses af respondenternes besvarelser, er det et forholdsvis differentieret billede af andelen

af personer på 25 år og derover, der ansøgte om en RKV på den pågældende uddannelse og

skole i skoleåret 2013/2014: I den ene ende af skalaen skønner 24 % af respondenterne, at

mindst tre fjerdedele af de personer, som påbegyndte uddannelsen, ansøgte om en RKV, og i

den anden ende skønner 53 % af respondenterne, at ingen eller mindre end en fjerdedel af per-

sonerne, som påbegyndte uddannelsen, ansøgte om en RKV.

Det sidste peger på, at mange skoler har en forholdsvis begrænset RKV-aktivitet og dermed et

begrænset erfaringsgrundlag for den opgave, der venter dem, når de fra august 2015 skal lave

RKV for alle personer på 25 år og derover, som ønsker at tage en erhvervsuddannelse.

Der kan være forskellige forklaringer på, hvorfor udbredelsen af RKV på de forskellige uddannel-

ser og skoler er forskellig. Nærværende undersøgelses datamateriale giver ikke mulighed for at

Da der normalt bliver gennemført en RKV, når en person ønsker det, kan man tilnærmelsesvis se dette som et

udtryk for aktiviteten. Desuden har det været muligt at angive et skøn, hvis respondenten ikke har kendt til den

præcise andel af personer på 25 år og derover, som ansøgte om en RKV. Den præcise spørgsmålsformulering

fremgår af tabelrapportens tabel 119.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forklare hvorfor, men en tidligere undersøgelse foretaget af EVA peger bl.a. på, at manglende

kendskab i befolkningen og økonomiske vilkår på skolerne kan være barrierer (EVA 2010).

I forlængelse heraf er det også værd at fremhæve, at vi i den seneste undersøgelse (EVA 2014)

pegede på, at der på trods af de store forskelle på omfanget af RKV generelt er en positiv opfat-

telse af RKV på skolerne. RKV ses som en mulighed for at få papir på kompetencer, som de voks-

ne af forskellige grunde ikke allerede har papir på, fx fordi de kommer fra udlandet eller har er-

hvervet kompetencerne gennem praktisk arbejde.

5.2

Organisering

I den tidligere undersøgelse (EVA 2014) pegede vi på, at forhold relateret til organisering, kompe-

tenceudvikling og redskaber har betydning for omfanget af, kvaliteten af og tilfredsheden med

de realkompetencevurderinger, som skolerne laver. På baggrund heraf har vi i denne undersøgel-

se valgt at spørge nærmere ind til, hvordan skolerne organiserer arbejdet med RKV, hvorvidt de

er kompetencemæssigt rustet til at gennemføre RKV, og hvilke redskaber de anvender – og hvor-

dan de benytter dem – i forbindelse med RKV. Dette vil blive gennemgået i de følgende afsnit.

I førnævnte undersøgelse pegede vi på, at det kan gøre en væsentlig forskel for arbejdet med

RKV, at skolerne har en organisatorisk kapacitet til at håndtere RKV, herunder har en eller flere

ansvarlige for at koordinere og tage hånd om alle dele af RKV-processen. Nærværende undersø-

gelse viser, at blandt dem, som har lavet RKV i skoleåret 2013/2014, angiver 86 % af responden-

terne, at de har en eller flere personer, der er særligt ansvarlige for at koordinere RKV-indsatsen

på skolen.

Respondenterne, der har angivet, at de har en eller flere ansvarlige for at koordinere RKV-

indsatsen, blev bedt om at angive, hvem den eller de personer er. Respondenternes besvarelser

fremgår af tabel 11.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 11

Personen, som er særligt ansvarlig for at koordinere RKV-indsatsen på skolen (n = 94)

Antal

Vejleder

Faglærer

Uddannelseschef

Uddannelseskonsulent

Afdelingschef

Andre

Total

171

Procent

66 %

36 %

27 %

10 %

17 %

182 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere markeringer, hvorfor procenttallene summerer op til

mere end 100 %.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Note: Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 122.

Som det fremgår af tabel 11, er det oftest en vejleder, som har ansvaret for at koordinere RKV-

indsatsen på skolen: 66 % af respondenterne har angivet vejlederen som den person, der har

dette særlige ansvar. Dernæst kommer faglærer (36 %), uddannelseschef (27 %) og uddannel-

seskonsulent (27 %).

Respondenter, der har angivet, at andre personer end de nævnte er særligt ansvarlige for at ko-

ordinere RKV-indsatsen på skolen, har haft mulighed for at skrive hvilke, og her nævner respon-

denterne primært personer med ledelsesfunktioner, fx uddannelsesleder eller studieleder, men

også personer med administrative funktioner samt koordinatorer, virksomhedskonsulenter mv.

Det billede, der således tegner sig, er, at koordineringsansvaret kan være placeret forskellige ste-

der på skolen:

•

Hos en faglærer, som alene eller sammen med én eller flere andre står for koordineringen

•

Hos en vejleder eller konsulent, som alene eller sammen med én eller flere andre står for ko-

ordineringen

•

Hos en chef/leder, som alene eller sammen med én eller flere andre står for koordineringen.

Der kan tænkes forskellige fordele og ulemper ved de forskellige måder at organisere koordine-

ringsansvaret på, alt efter den position, de ansvarlige sidder i. En fordel ved, at en faglærer er den

ansvarlige for koordineringen, kan være en stærkere faglig forankring af RKV-indsatsen, hvilket

dog også kan være en ulempe, hvis denne bliver for snæver. En fordel ved, at en vejleder eller

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konsulent står for koordineringen, kan være, at vedkommende fra sin position kan have en bre-

dere funderet tilgang til vurderingen af den enkelte elevs færdigheder og kompetencer. Endelig

kan en fordel ved, at en chef/leder står for koordineringen, være, at der er ledelsesmæssig op-

bakning og indblik i RKV, men omvendt kan dette måske også være et udtryk for, at RKV ikke

fylder så meget på skolen.

Udover at skolerne typisk har en eller flere ansvarlige for at koordinere RKV-indsatsen, viser un-

dersøgelsen også, at skolerne ofte har nedskrevne regler, procedurer eller vejledninger vedrøren-

de arbejdet med RKV: 70 % af respondenterne angiver, at de har dette

. Dette peger på, at ar-

bejdet med RKV har nået en forholdsvis høj grad af formalisering på skolerne.

Endelig handler en del af organiseringen på skolen også om at have en eller flere personer, som

privatpersoner, virksomheder, jobcentre mv. kan henvende sig til, hvis de er interesseret i at få

lavet en RKV. Den seneste undersøgelse (EVA 2014) viste, at skolerne sædvanligvis har en sådan,

som privatpersoner, virksomheder eller jobcentre kan henvende sig til.

Tabel 12

Den typiske initiativtager til at påbegynde en RKV (n = 109)

Antal

Eleven selv

Skolens egen vejleder opfordrer eleven til at søge

Virksomheder kontakter os

Faglærer(e) på skolen opfordrer eleven til at søge

Jobcenter kontakter os

Andre

Total

294

Procent

72 %

57 %

43 %

42 %

38 %

17 %

270 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere markeringer, hvorfor procenttallene summerer op til

mere end 100 %.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Note: Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 123.

Som det ses af tabel 12, vurderer 72 % af respondenterne, at det typisk er eleven selv, som tager

initiativ til at påbegynde en RKV, men også skolens egen vejleder og/eller faglærere på skolen op-

fordrer eleven til at søge om en RKV; det vurderer hhv. 57 og 42 % af respondenterne. Endelig

Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 125.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan det også være virksomheder eller jobcentre, der kontakter skolen; det vurderer hhv. 43 % og

38 % af respondenterne.

Nærværende undersøgelse tegner således et ret differentieret billede af, hvem der typisk tager

initiativ til en RKV, men det er værd at bemærke, at næsten tre ud af fire respondenter vurderer,

at initiativet kommer fra den enkelte elev. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at sige noget

om, hvad der ligger bag, men det kan tyde på, at eleverne har kendskab til muligheden for at få

lavet en RKV.

5.3

Kompetenceudvikling

I den seneste undersøgelse (EVA 2014) pegede vi også på vigtigheden af, at de faglærere, vejle-

dere, konsulenter m.fl., der står for at lave RKV, kompetencemæssigt er klædt på til opgaven.

Nærværende undersøgelse viser, at 46 % af respondenterne angiver, at de personer, der gen-

nemfører RKV på skolen, har deltaget i særlig kompetenceudvikling med hensyn til RKV, mens 39

% af respondenterne angiver, at disse personer ikke har deltaget i særlig kompetenceudvikling.

De resterende 16 % af respondenterne angiver, at de ikke ved det

Dette resultat peger på, at der kan være et behov for kompetenceudvikling, hvilket bekræftes af

tabel 13, som viser, hvorvidt respondenterne vurderer, at der er et behov for at styrke kvaliteten

af deres arbejde med RKV gennem kompetenceudvikling af de personer, der arbejder med RKV.

Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 124.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 13

Fordelingen af respondenter med hensyn til, i hvilken grad de oplever et behov for at

styrke kvaliteten af deres arbejde med RKV gennem kompetenceudvikling af de

medarbejdere, der arbejder med RKV

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

109

Procent

12 %

50 %

35 %

100 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Note: Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 126.

Som det fremgår af tabel 13, vurderer i alt 62 % af respondenterne, at de i høj eller nogen grad

oplever et behov for at styrke kvaliteten af arbejdet med RKV gennem kompetenceudvikling,

mens samlet set 37 % af respondenterne vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke oplever et

behov for at styrke kvaliteten af RKV gennem kompetenceudvikling. Det er dog værd at nævne,

at 85 % svarer ”i nogen grad” eller ”i mindre grad”.

Hvis vi ser nærmere på, hvordan respondenterne fordeler sig inden for fire uddannelsesområder,

tyder det på, at det i særlig grad er inden for området Omsorg, sundhed og pædagogik og til

dels også områderne Teknologi, byggeri og transport og Kontor, handel og forretning, at der op-

leves et behov for at styrke kvaliteten af arbejdet med RKV gennem kompetenceudvikling – det

viser tabel 14.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 14

Fordelingen af respondenternes vurdering af behovet for at styrke kvaliteten af deres

arbejde med RKV gennem kompetenceudvikling af de medarbejdere, der arbejder med

RKV – fordelt på fire uddannelsesområder

Omsorg, sundhed

og pædagogik

(n = 27)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

26 %

59 %

15 %

100 %

Kontor, handel og Fødevarer, jordbrug Teknologi, byggeri

forretningsservice

(n = 24)

13 %

46 %

42 %

100 %

og oplevelser

(n = 20)

45 %

55 %

100 %

og transport

(n = 37)

51 %

35 %

100 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Note: Bemærk, at ’ved ikke’-kategorien er fjernet. Den omfattede ét svar.

Tabel 14 viser, at 85 % af respondenterne inden for Omsorg, sundhed og pædagogik vurderer,

at de i høj eller nogen grad oplever et behov for at kompetenceudvikle de medarbejdere, der ar-

bejder med RKV. Inden for både Teknologi, byggeri og transport og Kontor, handel og forretning

er det 59 % af respondenterne, som vurderer, at de i høj eller nogen grad oplever et behov for

kompetenceudvikling. Endelig er der 45 % af respondenterne inden for Fødevarer, jordbrug og

oplevelser, som vurderer, at de i høj eller nogen grad oplever et behov for at kompetenceudvikle

de medarbejdere, der arbejder med RKV.

I nærværende undersøgelse har vi ikke skelnet mellem forskellige former for kompetenceudvik-

ling. Det, som den seneste undersøgelse (EVA 2014) viste, var, at en hensigtsmæssig måde at

kompetenceudvikle medarbejdere, der arbejder med RKV, på, er deltagelse i netværk med kolle-

ger fra andre skoler med lignende opgaver eller kollegaer fra andre uddannelser på egen skole.

Sådanne netværk – der også kan omfatte repræsentanter fra de faglige udvalg – kan medvirke til

at skabe et fælles fagsprog i relation til RKV og en fælles forståelse af udfordringer i forbindelse

med RKV såvel som indsigt i muligheder for at håndtere udfordringerne.

5.4

Redskaber

I den seneste undersøgelse (EVA 2014) pegede vi på, at det er vigtigt, at skolerne bruger hen-

sigtsmæssige og konkret tilpassede redskaber i forbindelse med RKV til at måle elevernes kompe-

tencer i forhold til den pågældende uddannelse. I undersøgelsen identificerede vi en række

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskellige redskaber og arbejdsværktøjer, som skolerne bruger til at vurdere elevernes kompe-

tencer:

• Samtaler

• Dokumentation, herunder uddannelsesbeviser

• Logbøger og lignende til selvevaluering og/eller dokumentation

• Praktisk afprøvning

• Skriftlige tests

• Tjeklister med hensyn til faglige mål, herunder konkretisering af faglige mål

• Vurdering fra tidligere/nuværende arbejdsgiver med hensyn til elevens kompetencer.

I nærværende undersøgelse har vi taget afsæt i disse redskaber med hensyn til at give et bredere

og kvantitativt baseret billede af, hvilke redskaber skolerne benytter i forbindelse med RKV, her-

under hvor mange redskaber skolerne typisk gør brug af, samt hvor ofte de bruger dem, og hvor

velegnede de finder dem.

5.4.1

Benyttede redskaber i skoleåret 2013/2014

Tabel 15 viser, hvilke redskaber der blev benyttet mindst én gang i forbindelse med RKV i skole-

året 2013/2014.

Tabel 15

Benyttede redskaber i forbindelse med RKV i skoleåret 2013/2014 (n = 109)

Antal

Samtaler

Dokumentation, herunder uddannelsesbeviser

Tjeklister med hensyn til faglige mål, herunder konkretisering af faglige mål

Vurdering fra tidligere/nuværende arbejdsgiver med hensyn til elevens kompetencer

Praktisk afprøvning

Skriftlige tests

Logbøger og lignende til selvevaluering og/eller præsentation af ansøgeren

Andet

Total

109

108

478

Procent

100 %

99 %

60 %

57 %

48 %

47 %

23 %

439 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere markeringer, hvorfor procenttallene summerer op til

mere end 100 %.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Note: Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 98.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det ses af tabel 15, blev samtaler og dokumentation benyttet af alle i forbindelse med RKV i

skoleåret 2013/2014: Hhv. 100 % og 99 % af respondenterne angiver, at de benyttede disse

redskaber. Herefter var særligt tjeklister med hensyn til faglige mål, herunder konkretisering af

faglige mål (60 %) og vurdering fra tidligere/nuværende arbejdsgiver (57 %) benyttede redskaber

på skolerne, men også praktisk afprøvning (48 %) og skriftlige tests (47 %) blev benyttet af

mange skoler.

Med hensyn til de respondenter, der har angivet, at de benyttede andre redskaber end de nævn-

te (6 %), nævner de her standardiserede skemaer og vejledninger, praktiske prøver/tests med

hensyn til IT-programmer, udtalelser og diverse selvudviklede metoder og redskaber.

Tabel 15 viser også, at skolerne typisk benyttede flere forskellige redskaber i forbindelse med RKV

– tabel 16 viser, hvor mange forskellige redskaber skolerne benyttede sig af.

Tabel 16

Antal benyttede redskaber i forbindelse med RKV i skoleåret 2013/2014

Antal

2 redskaber

3 redskaber

4 redskaber

5 redskaber

6 redskaber

7 redskaber

Total

109

Procent

14 %

32 %

34 %

100 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Som det fremgår af tabellen, gjorde de fleste skoler brug af fire (32 %) eller fem (34 %) forskelli-

ge redskaber i forbindelse med RKV i skoleåret 2013/2014. 14 % af respondenterne har angivet,

at de benyttede tre forskellige redskaber, mens 8 % af respondenterne har angivet, at de benyt-

tede to forskellige redskaber. 6 % af respondenterne har angivet, at de benyttede seks forskellige

redskaber i forbindelse med RKV, mens 6 % af respondenterne har angivet, at de havde alle syv

redskaber i brug i skoleåret 2013/2014.

Det tyder således på, at skolerne typisk har en ”RKV-redskabskasse” med mindst fire forskellige

redskaber (78 %), som de kan gøre brug af i forbindelse med RKV.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selvom skolerne råder over flere forskellige redskaber, viste den tidligere undersøgelse (EVA

2014), at nogle af dem bliver anvendt oftere end andre, ligesom nogle redskaber er mere veleg-

nede til at vurdere den enkelte elevs kompetencer end andre – det bekræftes af nærværende un-

dersøgelse, som det også fremgår af tabel 17.

Tabel 17

Respondenters vurderinger af, hvor ofte de benyttede redskaber bliver brugt, og hvor

velegnede de er (n = 109)

Andel af respondenter,

som vurderer, at de altid,

næsten altid eller i de fle-

ste tilfælde gør brug af det

Samtale (n = 109)

Dokumentation, herunder uddannelsesbeviser (n = 108)

Tjeklister med hensyn til faglige mål, herunder konkreti-

sering af faglige mål (n = 65)

Vurdering fra tidligere/nuværende arbejdsgiver med

hensyn til elevens kompetencer (n = 62)

Praktisk afprøvning (n = 52)

Skriftlige tests (n = 51)

Logbøger og lignende til selvevaluering og/eller præsen-

tation af ansøgeren (n = 25)

57 %

44 %

64 %

84 %

58 %

71 %

76 %

97 %

99 %

79 %

Andel af respondenter, som

vurderer, at redskabet altid,

næsten altid eller i de fleste

tilfælde er velegnet til RKV

94 %

93 %

80 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Note: De præcise spørgsmålsformuleringer fremgår af tabelrapportens tabel 99-105.

Tabel 17 viser, at redskaberne samtale og dokumentation benyttes altid, næsten altid eller i de

fleste tilfælde i forbindelse med RKV på næsten alle skoler, der benyttede de pågældende red-

skaber i skoleåret 2013/2014: Hhv. 97 og 99 % af respondenterne har angivet dette. Ligeledes er

det også redskaber, som næsten alle skoler, der benyttede redskaberne, altid, næsten altid eller i

de fleste tilfælde finder velegnede til at vurdere den enkelte elevs kompetencer med – det har

hhv. 94 og 93 % af respondenterne angivet.

Redskaberne tjeklister med hensyn til faglige mål og vurdering fra tidligere/nuværende arbejdsgi-

ver benyttes altid, næsten altid eller i de fleste tilfælde i forbindelse med RKV på størstedelen af

de skoler, der benyttede redskabet i skoleåret 2013/2014: Hhv. 79 og 71 % af respondenterne

har angivet dette. Det er også redskaber, som på størstedelen af skolerne, der benyttede redska-

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

berne, vurderes til altid, næsten altid eller i de fleste tilfælde at være velegnede til RKV – det har

hhv. 80 og 76 % af respondenterne angivet.

Også logbøger og lignende benyttes altid, næsten altid eller i de fleste tilfælde i forbindelse med

RKV på de fleste af de skoler, der benyttede redskabet i skoleåret 2013/2014: 64 % af respon-

denterne har angivet dette. 71 % af respondenterne har angivet, at dette redskab altid, næsten

altid eller i de fleste tilfælde er velegnet til at vurdere den enkelte elevs kompetencer med.

De resterende to redskaber er praktisk afprøvning og skriftlige tests. For praktisk afprøvning gæl-

der det, at 57 % af respondenterne angiver, at det altid, næsten altid eller i de fleste tilfælde be-

nyttes i forbindelse med RKV på de skoler, som benyttede redskabet i skoleåret 2013/2014, og

for skriftlige tests gælder det, at 44 % af respondenterne angiver, at det altid, næsten altid eller i

de fleste tilfælde benyttes i forbindelse med RKV på de skoler, som benyttede redskabet i skole-

året 2013/2014. Det er værd at bemærke, at selvom disse redskaber ikke anvendes så ofte, så

vurderes de alligevel til altid, næsten altid eller i de fleste tilfælde at være velegnede med hensyn

til RKV på størstedelen af skolerne – det har hhv. 84 og 58 % af respondenterne angivet. Størst

er forskellen på praktisk afprøvning med hensyn til forskellen i andelen af skoler, der bruger dem,

i forhold til andelen af skoler, der vurderer dem til at være velegnede. Det kan pege på et poten-

tiale for i højere grad at bruge redskaberne.

Datamaterialet giver ikke grundlag for at forklare, hvornår og hvorfor de bruger de enkelte red-

skaber, men det, vi pegede på i den seneste undersøgelse (EVA 2014), var, at skolerne som regel

benytter og kombinerer de redskaber, der er nødvendige for at få et dækkende billede af den

pågældende elev, som skal realkompetencevurderes. Nærværende undersøgelse kan dog give

supplerende viden om et par af redskaberne, nemlig samtalen og praktisk afprøvning.

Følgende tabel 18 viser, hvordan de skoler, der har anvendt samtalen som redskab i skoleåret

2013/2014, benytter samtalen som en del af RKV’en (samtalen kan i højere eller mindre grad in-

kludere dokumentation).

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 18

Hvordan samtalen benyttes som en del af RKV på skoler, som har anvendt samtalen

som redskab i skoleåret 2013/2014

Antal

Samtalen er normalt der og kun der, hvor RKV foregår

Samtalen følges normalt op med både praktisk afprøvning og skriftlige tests samt evt.

andre prøveformer

Samtalen følges normalt op med en eller flere skriftlige tests som led i RKV

Samtalen følges normalt op af en eller flere praktiske afprøvninger som led i RKV

Total

108

13 %

100 %

Procent

48 %

26 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Note: Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 113.

Som det ses af tabel 18, foretages realkompetencevurderingen udelukkende på baggrund af

samtalen (og i højere eller mindre grad dokumentation) på næsten halvdelen af skolerne (48 %),

mens man på den anden halvdel af skolerne normalt følger samtalen op med praktisk afprøvning

og/eller skriftlige tests samt evt. andre prøveformer.

Den seneste undersøgelse (EVA 2014) viste, at samtalen (alene eller med afsæt i dokumentation)

ofte anvendes, fordi den har den styrke, at den giver et godt indblik i elevens baggrund og erfa-

ringsgrundlag, da eleven har mulighed for at italesætte erhvervet praktisk erfaring og kompeten-

ce (og evt. udfolde dette i forhold til dokumentationen) og reflektere over det i forhold til den

pågældende uddannelses kompetencemål, ligesom fx faglæreren eller vejlederen har mulighed

for at få spurgt ind til særlige forhold, der fremgår af dokumentationen. Ligeledes viste undersø-

gelsen, at det kan være en styrke ved samtalen, at den kræver færre ressourcer end andre red-

skaber.

Undersøgelsen viste også, at samtalen i sig selv kan have visse begrænsninger, fordi den fordrer,

at eleven kan italesætte erhvervede kompetencer og reflektere over, hvordan de kan anvendes i

en bestemt kontekst. Praktisk afprøvning kan her være et vigtigt supplerende redskab, fordi det

giver eleven mulighed for at demonstrere – og ikke blot italesætte – vedkommendes kompeten-

cer og færdigheder i praksislignende omgivelser. Som det ses af tabel 18, har 39 % af respon-

denterne angivet, at de kombinerer netop samtalen og praktisk afprøvning (eller flere redskaber).

I nærværende undersøgelse har vi derfor spurgt nærmere ind til, hvordan skolerne, som har be-

nyttet praktisk afprøvning som redskab i skoleåret 2013/2014 (hvilket ca. halvdelen af responden-

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne har angivet, at de har, jf. tabel 15), bruger dette redskab som en del af RKV. Undersøgelsen

viser, at skolerne typisk benytter en individuel prøveform, hvor eleven stilles en opgave, som skal

løses (75 %), og hvor der foregår en samtale mellem eleven og faglæreren/vejlederen, mens den

praktiske afprøvning finder sted (88 %). Undersøgelsen viser også, at den praktiske afprøvning på

størstedelen af skolerne altid følges op med en samtale, hvor eleven og faglæreren/vejlederen

bl.a. drøfter resultaterne af den praktiske afprøvning (88 %), og at udbyttet af den praktiske af-

prøvning typisk bedømmes af faglæreren/vejlederen ud fra en samlet helhedsvurdering af elevens

kompetencer (79 %)

Det tyder således på, at de skoler, som benytter praktisk afprøvning, har en ensartet måde at

bruge praktisk afprøvning som redskab på.

5.4.2

Benyttede redskaber inden for fire uddannelsesområder

Den seneste undersøgelse (EVA 2014) viste også, at redskaberne bliver anvendt i forskellig grad

på de forskellige uddannelser. Med denne undersøgelse er det muligt at identificere mønstre, der

tegner sig i brugen af redskaber inden for og på tværs af fire uddannelsesområder.

Tabel 19 nedenfor viser, hvilke redskaber der blev benyttet i forbindelse med RKV i skoleåret

2013/2014, fordelt på fire uddannelsesområder.

De præcise spørgsmålsformuleringer fremgår af tabelrapportens tabel 114-117.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 19

Fordelingen af benyttede redskaber, fordelt på fire uddannelsesområder

Omsorg, sundhed

og pædagogik

(n = 27)

Samtaler

Dokumentation, herunder ud-

dannelsesbeviser

Logbøger og lignende til selv-

evaluering og/eller præsentati-

on af ansøgeren

Praktisk afprøvning

Skriftlige tests

Tjeklister med hensyn til faglige

mål, herunder konkretiseringer

af faglige mål

Vurdering fra tidligere eller nu-

værende arbejdsgiver

Andet

67 %

83 %

50 %

37 %

44 %

52 %

17 %

67 %

79 %

45 %

25 %

40 %

76 %

47 %

63 %

15 %

25 %

37 %

100 %

96 %

Kontor, handel og Fødevarer, jordbrug Teknologi, byggeri

forretningsservice

(n = 24)

100 %

og oplevelser

(n = 20)

100 %

og transport

(n = 38)

100 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere markeringer, hvorfor procenttallene summerer op til

mere end 100 %.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Det ses – ikke overraskende – af tabel 19, at (næsten) alle skoler, der repræsenterer en uddannel-

se inden for fire uddannelsesområder, benyttede redskaberne samtale og dokumentation i skole-

året 2013/2014, jf. tabel 15. Ser man derudover på de tre næstmest benyttede redskaber inden

for hvert uddannelsesområde, viser der sig følgende billede:

• Inden for uddannelsesområdet Omsorg, sundhed og pædagogik benyttede de fleste skoler – i

tillæg til redskaberne samtale og dokumentation – vurderinger fra tidligere/nuværende ar-

bejdsgiver (67 %), og omkring halvdelen af skolerne tjeklister (52 %) og skriftlige tests (44

%).

• Inden for uddannelsesområdet Kontor, handel og forretningsservice benyttede næsten alle

skoler – udover samtale og dokumentation – vurderinger fra tidligere/nuværende arbejdsgiver

(83 %) og tjeklister (79 %) i forbindelse med RKV, men også skriftlige tests (67 %) blev benyt-

tet af de fleste skoler i skoleåret 2013/2014.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Ser man på uddannelsesområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser, viser tabellen, at udover

samtale og dokumentation benyttede halvdelen eller næsten halvdelen af skolerne hhv. vur-

deringer fra tidligere/nuværende arbejdsgiver (50 %), praktisk afprøvning (45 %) og tjeklister

(40 %) i forbindelse med RKV i skoleåret 2013/2014.

• Inden for uddannelsesområdet Teknologi, byggeri og transport benyttede de fleste skoler –

udover samtale og dokumentation – praktisk afprøvning (76 %) og tjeklister (63 %). Derud-

over benyttede omkring halvdelen af skolerne skriftlige test (47 %).

Tager man udgangspunkt i de enkelte redskaber, ses det også af tabel 19, at samtaler og doku-

mentation som nævnt benyttes inden for alle fire uddannelsesområder, men at der for de reste-

rende redskaber tegner sig et billede af, at brugen af disse redskaber varierer inden for fire ud-

dannelsesområder:

• Logbøger og lignende bruges især inden for området Teknologi, byggeri og transport (37 %),

men også inden for Kontor, handel og forretningsservice (25 %) – og i langt mindre grad in-

den for området Fødevarer, jordbrug og oplevelser (5 %).

• Praktisk afprøvning er ligeledes mest udbredt inden for området Teknologi, byggeri og trans-

port (76 %) – særligt i modsætning til området Kontor, handel og forretningsservice, der er

det område, hvor færrest benytter praktisk afprøvning som redskab (17 %).

• Skriftlige tests benytter de klart mest inden for området Kontor, handel og forretningsservice

(67 %) og mindst inden for området Fødevarer, jordbrug og oplevelser (25 %).

• Tjeklister bruger de også mest inden for området Kontor, handel og forretningsservice (79 %),

men også inden for området Teknologi, byggeri og transport benytter de fleste skoler dette

redskab (63 %).

• Endelig er der vurderinger fra tidligere/nuværende arbejdsgiver, som ligeledes bruges mest in-

den for området Kontor, handel og forretningsservice (83 %), ligesom også størstedelen af

skolerne inden for området Omsorg, sundhed og pædagogik bruger det (67 %).

Redskaberne bruges således i højere grad inden for nogle områder end andre, og det kan der

være forskellige forklaringer på. En del af forklaringen er formentlig, at fire uddannelsesområder

og de tilhørende uddannelser relaterer sig til forskellige faglige felter og kompetencer, som de på

uddannelserne skal vurdere de enkelte elever i forhold til. Nogle redskaber vil derfor være mere

velegnede end andre med hensyn til at få et retvisende billede af elevens kompetencer i forhold

til den pågældende uddannelse.

En forklaring kan også være, at der inden for nogle områder er udviklet hensigtsmæssige redska-

ber til RKV med hensyn til bestemte uddannelser – eksempler på dette er fx standardiserede op-

gaver eller prøver til brug ved praktisk afprøvning, der kan være udviklet af en skole eller et fag-

ligt udvalg i forhold til en pågældende uddannelses kompetencemål, eller logbøger og lignende

til selvevaluering og/eller dokumentation, som ligeledes kan være udviklet af skoler og faglige ud-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valg. Et eksempel på dette er en logbog udviklet af det faglige udvalg Transporterhvervets Ud-

dannelser (TUR) (EVA 2014).

Det billede, som her tegner sig af de benyttede redskaber inden for fire uddannelsesområder, gi-

ver derfor grundlag for at antage, at der er potentiale for, at de på skolerne og i de faglige ud-

valg med hensyn til de respektive uddannelser kan finde inspiration hos og videndele med dem,

som har mere erfaring med et givent redskab. Det gælder fx området Kontor, handel og forret-

ningsservice med hensyn til tjeklister og vurderinger fra tidligere/nuværende arbejdsgiver og om-

rådet Teknologi, byggeri og transport med hensyn til praktisk afprøvning samt logbøger og lig-

nende.

5.5

Afkortning

Resultaterne med hensyn til den afkortning, der fandt sted som følge af de realkompetencer, som

de enkelte elever fik anerkendt i skoleåret 2013/2014, vil i det følgende blive belyst – først ande-

len af personer, som fik tildelt en eller anden form for afkortning, og dernæst hvilke uddannel-

sesdele der blev afkortet.

Respondenterne, der har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014, er blevet bedt om at

angive, hvor mange personer på 25 år og derover, der fik tildelt en eller anden form for afkort-

ning som følge af RKV i skoleåret 2013/2014

. Respondenternes besvarelser fordeler sig således:

• 9 % af respondenterne vurderer, at ingen personer på 25 år og derover fik tildelt en eller an-

den form for afkortning som følge af RKV.

• 43 % af respondenterne vurderer, at mindst en person men højst en fjerdedel af personerne

på 25 år og derover fik tildelt en eller anden form for afkortning som følge af RKV.

• 21 % af respondenterne vurderer, at mere end hver fjerde person men højst halvdelen af per-

sonerne på 25 år og derover fik tildelt en eller anden form for afkortning som følge af RKV.

• 4 % af respondenterne vurderer, at mere end halvdelen men højst tre ud af fire af personerne

på 25 år og derover fik tildelt en eller anden form for afkortning som følge af RKV.

• 23 % af respondenterne vurderer, at mere end tre ud af fire af personerne på 25 år og der-

over fik tildelt en eller anden form for afkortning som følge af RKV.

Som det ses af respondenternes besvarelser, er det – i lighed med andelen af personer, der an-

søgte om en RKV (jf. afsnit 5.1) – et meget differentieret billede af andelen af personer på 25 år

og derover, der fik tildelt en eller anden form for afkortning som følge af RKV i skoleåret

2013/2014.

Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 120.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenligner man med respondenternes skøn over andelen af personer, der ansøger om RKV

(jf. afsnit 5.1), tegner der sig et billede af, at personer på 25 år og derover, som ansøger om RKV,

også typisk får tildelt en eller anden form for afkortning som følge af en RKV. Dette kan pege på,

at de elever, der får lavet en RKV, kommer med erfaringer, som kan give afkortning af den på-

gældende uddannelse, hvilket understreger, at RKV er relevant at lave for personer på 25 år og

derover. Omvendt kan dette resultat også være et udtryk for, at de på uddannelserne laver RKV

for personer, som på baggrund af en indledende screeningssamtale er blevet vurderet til at have

en vis erfaring, der kan give anledning til afkortning af uddannelsen. Nærværende undersøgelse

kan ikke afgøre, om det er det første eller sidste, der gør sig gældende.

5.5.1

Afkortning af de forskellige uddannelsesdele

Resultaterne af den seneste undersøgelse (EVA 2014) viste med hensyn til afkortning, at det først

og fremmest er i forbindelse med grundforløbet og praktikdelen, at der sker afkortning som følge

af RKV. Nærværende undersøgelse tegner samme billede, om end denne undersøgelse også vi-

ser, at der forekommer afkortning af hovedforløbets skoledel på en betydelig del af skolerne; det

viser tabel 20.

Tabel 20

Uddannelsesdele, som blev afkortet i skoleåret 2013/2014 på baggrund af RKV på

uddannelsen (n = 105)

Antal

Grundforløb

Praktik på hovedforløb

Skoledel på hovedforløb

Total

210

Procent

75 %

66 %

59 %

200 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Blot en forekomst af afkortning blandt personer på 25 år og derover i skoleåret 2013/2014 er grundlag for

en respondents markering.

Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere markeringer, hvorfor procenttallene summerer op til

mere end 100 %.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Note: Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 118.

Som det fremgår af tabel 20, var det især grundforløbet og praktikdelen på hovedforløbet, der

blev afkortet på baggrund af RKV i skoleåret 2013/2014: Hhv. 75 og 66 % af respondenterne

angiver, at disse uddannelsesdele blev afkortet. 59 % af respondenterne angiver dog, at skolede-

len på hovedforløbet blev afkortet, hvilket peger på, at det på forholdsvis mange skoler fore-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommer, at skoledelen på hovedforløbet bliver afkortet i højere eller mindre grad på baggrund af

RKV – dette billede er helt forskelligt fra det billede, der tegner sig af, hvilke uddannelsesdele som

blev afkortet på baggrund af de mest benyttede standardmeritter i skoleåret 2013/2014 (jf. afsnit

3.3).

Med hensyn til afkortning af skoledelen på hovedforløbet – og desuden også afkortning af de to

andre uddannelsesdele – er det med denne undersøgelse ikke muligt at belyse omfanget af de

afkortninger, skolerne foretager på baggrund af RKV. På trods af dette forbehold kan det tyde

på, at det på baggrund af RKV i sammenligning med standardmerit er nemmere at afkorte skole-

delen på hovedforløbet.

Afkortning inden for fire uddannelsesområder

Et interessant billede tegner sig også, hvis man kigger nærmere på, hvordan respondenternes

markeringer i tabel 20 om afkortning af de forskellige uddannelsesdele fordeler sig på fire ud-

dannelsesområder. Det viser tabel 21.

Tabel 21

Fordelingen af uddannelsesdele, der blev afkortet på baggrund af RKV i skoleåret

2013/2014, på fire uddannelsesområder

Grundforløb

Skoledel på

Hovedforløb

Omsorg, sundhed og pædagogik (n = 27)

Kontor, handel og forretningsservice (n = 23)

Fødevarer, jordbrug og oplevelser (n = 18)

Teknologi, byggeri og transport (n = 37)

41 %

Praktik på

hovedforløb

89 %

61 %

54 %

74 %

48 %

56 %

57 %

96 %

72 %

89 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Der indgår kun respondenter, som har angivet, at de har lavet RKV i skoleåret 2013/2014.

Tabellen viser, at de to uddannelsesområder Omsorg, sundhed og pædagogik og Teknologi,

byggeri og transport på hver sin måde afviger væsentligt fra det billede, der blev tegnet i den fo-

regående tabel, hvor det først og fremmest er på grundforløbet og dernæst praktikdelen på ho-

vedforløbet og skoledelen på hovedforløbet, at afkortninger forekommer.

Ser man på området Omsorg, sundhed og pædagogik, blev især praktikdelen på hovedforløbet

afkortet i skoleåret 2013/2014, det har 89 % af respondenterne angivet, men også skoledelen på

hovedforløbet, hvilket 74 % af respondenterne har angivet. 41 % af respondenterne har angivet,

at grundforløbet blev afkortet. Der forekommer således på væsentlig flere skoler afkortning af

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

både skoledelen og praktikdelen på hovedforløbet end inden for de andre tre områder, til trods

for at der også her i betydelig grad forekommer afkortninger af disse uddannelsesdele. Til gen-

gæld er der væsentligt færre skoler – sammenlignet med de andre tre områder – der har afkortet

grundforløbet på baggrund af RKV.

Inden for området Teknologi, byggeri og transport blev især grundforløbet afkortet i skoleåret

2013/2014, det angiver 89 % af respondenterne. Derefter kommer skoledelen på hovedforløbet,

hvilket 57 % af respondenterne har angivet, og praktikdelen på hovedforløbet, som 54 % af re-

spondenterne har angivet blev afkortet. Her er det værd at bemærke, at flere skoler har afkortet

skoledelen frem for praktikdelen på hovedforløbet, som er den uddannelsesdel, hvor færrest sko-

ler har afkortet – også sammenlignet med de andre tre områder.

Det billede, som her tegner sig, er, at der på flest skoler inden for Omsorg, sundhed og pædago-

gik, men også Teknologi, byggeri og transport samt Fødevarer, jordbrug og oplevelser forekom-

mer afkortninger af skoledelen på hovedforløbet. Dette kunne give anledning til at overveje, om

uddannelser inden for de andre områder – særligt Kontor, handel og forretningsservice – kunne

finde inspiration inden for området Omsorg, sundhed og pædagogik til, hvordan man i højere

grad kan give afkortning af skoledelen på hovedforløbet på baggrund af RKV – noget, som vi i

den seneste undersøgelse (EVA 2014) pegede på, ikke forekommer på nogen uddannelser af bå-

de didaktiske, praktisk-organisatoriske og sociale årsager. På andre uddannelser, nemlig dem,

som i deres tradition og historie er tættere knyttet til AMU (fx personbefordring, vejgodstransport

og træfagenes byggeuddannelse), blev der dog i højere grad givet afkortning af alle dele af ud-

dannelserne – også skoledelen på hovedforløbet.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tværgående og fremadrettede

perspektiver på merit og RKV

Dette kapitel giver nogle tværgående og fremadrettede perspektiver på skolernes brug af og ar-

bejde med standardmerit, meritpraksis og RKV.

Kapitlet vil sammenfatte nogle af hovedresultaterne fra de tre foregående kapitler og fremlægge

nye tal, som belyser skolernes vurderinger af arbejdet med merit og RKV i et mere fremadrettet

perspektiv.

6.1

Et samlet statusblik på brugen af standardmerit,

meritpraksis og RKV

Nærværende undersøgelse giver et aktuelt billede af, hvor mange personer på 25 år og derover

som får afkortet uddannelsen på de uddannelser med størst voksenuddannelsesaktivitet. Respon-

denterne er blevet bedt om at vurdere, hvor mange personer på 25 år og derover som fik merit –

dvs. afkortet uddannelsen – i skoleåret 2013/2014 på baggrund af enten standardmerit, merit-

praksis eller RKV

. Respondenternes besvarelser fordeler sig således:

• 12 % af respondenterne vurderer, at ingen personer på 25 år og derover fik merit.

• 17 % af respondenterne vurderer, at mindst en person men højst hver fjerde af personerne på

25 år og derover fik merit.

• 32 % af respondenterne vurderer, at mere end hver fjerde men højst halvdelen af personerne

på 25 år og derover fik merit.

• 15 % af respondenterne vurderer, at mere end halvdelen men højst tre ud af fire af personer-

ne på 25 år og derover fik merit.

• 24 % af respondenterne, som vurderer, at mere end tre ud af fire af personerne på 25 år og

derover fik merit.

Det har været muligt at angive et skøn, hvis respondenten ikke har kendt til den præcise andel. Den præcise

spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 79.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Respondenternes besvarelser viser, at der er store forskelle uddannelserne og skolerne imellem

med hensyn til, hvor mange voksne der i dag får afkortet deres uddannelse.

6.2

Skolernes vurdering af potentialer for mere

standardiserede meritter

Potentialerne i at benytte standardiserede meritter, i endnu højere grad end skolerne gør i dag,

har vi spurgt ind til blandt alle respondenter – både dem, som repræsenterer uddannelser, der i

dag har standardmeritter og/eller meritpraksisser, og dem, som ikke har

. Undersøgelsen viser, at

35 % af respondenterne vurderer, at de på den pågældende uddannelse med fordel kunne be-

nytte standardiserede meritter mere, end de gør i dag, mens 45 % af respondenterne vurderer,

at de ikke kunne. 20 % af respondenterne svarer ”ved ikke”.

Undersøgelsen peger således på – hvis man ser på uddannelserne samlet set – at respondenterne

fordeler sig i to store grupper, om end der er en lidt større andel af respondenterne, som vurde-

rer, at de på uddannelsen, som de repræsenterer, ikke kunne bruge standardiserede meritter i

højere grad, end de gør i dag. Der tegner sig et interessant billede, hvis man fordeler besvarelser-

ne på fire uddannelsesområder. Tabel 22 viser denne fordeling.

Tabel 22

Respondenter fordelt på deres vurderinger af, om de på deres uddannelse med fordel

kunne benytte standardiserede meritter mere, end de gør i dag (n = 128)

Omsorg, sundhed og pædagogik (n = 30)

Kontor, handel og forretning (n = 28)

Fødevarer, jordbrug og oplevelser (n = 26)

Teknologi, byggeri og transport (n = 44)

Total

50 %

46 %

34 %

35 %

Nej

33 %

36 %

65 %

48 %

45 %

Ved ikke

17 %

18 %

27 %

18 %

20 %

Total

100 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Som det ses af tabellen, er det i særlig grad inden for områderne Omsorg, sundhed og pædago-

gik og Kontor, handel og forretning, de vurderer, at de med fordel kunne benytte standardisere-

de meritter mere, end de gør i dag: Hhv. 50 og 46 % af respondenterne har angivet dette. Dette

er interessant, set i lyset af at to af de tre uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik

(social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse) og begge uddannel-

Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 91.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser inden for Kontor, handel og forretning allerede har standardmeritter og i høj eller nogen grad

anvender mange af dem, de har (jf. afsnit 3.1.1 og 3.1.2).

Omvendt er det i særlig grad inden for området Fødevarer, jordbrug og oplevelser, de vurderer,

at de ikke kunne benytte standardiserede meritter i højere grad, end de gør i dag – det har 65 %

af respondenterne angivet. Området repræsenterer én uddannelse, som ikke har standardmerit-

ter, og tre uddannelser, der kun anvender højst halvdelen af de standardmeritter, de har, i høj

eller nogen grad (jf. afsnit 3.1.3).

Endelig er der Teknologi, byggeri og transport. For dette område gælder det, at 48 % af respon-

denterne har angivet, at de ikke kunne benytte standardiserede meritter i højere grad, end de gør

i dag, mens 34 % af respondenterne har angivet, at de med fordel kunne. Dette område repræ-

senterer otte uddannelser, hvoraf tre af dem har standardmeritter, og blandt disse tre uddannel-

ser er der stor variation i brugen af standardmeritter (jf. afsnit 3.1.4).

Tabel 22 viser samlet indenfor alle fire områder, at det er mellem én ud af tre og to ud af tre, der

vurderer, at de på uddannelserne hhv. ikke benytter eller ikke vil kunne benytte standardiserede

meritter mere, end de gør i dag. Med hensyn til, hvorfor respondenterne vurderer dette, er det de

samme to argumenter, som går igen hos flest af respondenterne: Hhv. 58 og 81 % af respon-

denterne vurderer, at de ikke benytter eller ikke vil kunne benytte standardiserede meritter mere,

end de gør i dag, fordi de foretrækker at lave individuelle vurderinger af elevernes kompetencer

(RKV), mens hhv. 31 og 26 % af respondenterne vurderer, at de ikke benytter eller ikke vil kunne

benytte standardiserede meritter mere, end de gør i dag, fordi de vurderer, at eleverne normalt

har bedre af at følge ikkeafkortede undervisningsforløb.

6.3

Skolernes vurdering af potentialer for mere RKV

Af forrige kapitel fremgik det, at det tyder på, at der er store forskelle uddannelserne og skolerne

imellem med hensyn til udbredelsen af RKV, og at der derfor vil være uddannelser og skoler, som

skal lave RKV for alle personer på 25 år og derover på baggrund af et begrænset erfaringsgrund-

lag. Der forestår derfor disse skoler et arbejde med at vænne sig til en helt ny praksis, når der skal

laves RKV for alle personer på 25 år og derover fra august 2015.

Tabel 23 nedenfor viser respondenternes vurderinger af, hvorvidt de på skolen er klædt på til at

lave RKV for personer på 25 år og derover med hensyn til den uddannelse, de repræsenterer.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 23

Respondenter fordelt på deres vurderinger af, om deres skole samlet set (kompetence-

mæssigt, organisatorisk m.m.) er godt klædt på til at lave RKV for personer på 25 år og

derover

Antal

I høj grad enig

I nogen grad enig

I mindre grad enig

Slet ikke enig

Total

129

Procent

57 %

33 %

100 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 95.

Som det fremgår af tabel 23, er 90 % af respondenterne i høj grad eller nogen grad enige i, at

de på deres skole samlet set (kompetencemæssigt, organisatorisk m.m.) er godt klædt på til at

lave RKV for personer på 25 år og derover, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse.

Det tyder således på, at de på næsten alle skolerne – til trods for det varierende erfaringsgrundlag

– samlet set føler sig rustet til den kommende opgave, men som de følgende tabeller viser, bety-

der det ikke, at skolerne ikke oplever et behov for at styrke kvaliteten af deres arbejde med RKV.

Den seneste undersøgelse (EVA 2014) viste, at de på nogle skoler og uddannelser har forholdsvis

stor erfaring med at organisere og gennemføre RKV – på baggrund heraf har vi i nærværende

undersøgelse spurgt nærmere ind til, hvorvidt skolerne oplever et behov for at styrke kvaliteten af

deres arbejde med RKV gennem inspiration udefra, fx i form af inspirationsmaterialer

. Undersø-

gelsen viser, at størstedelen af skolerne i høj eller nogen grad oplever et behov for at styrke kvali-

teten af deres arbejde med RKV gennem inspiration udefra. Det har 73 % af respondenterne an-

givet. Undersøgelsen viser også, at dette behov varierer blandt fire uddannelsesområder – det vi-

ser tabel 24.

Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 127

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 24

Respondenter fordelt på, hvorvidt de oplever et behov for at styrke kvaliteten af deres

arbejde med RKV gennem inspiration udefra, herunder i form af inspirationsmaterialer i

forhold til fire uddannelsesområder

Omsorg, sundhed

og pædagogik

(n = 27)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

30 %

63 %

100 %

Kontor, handel og Fødevarer, jordbrug Teknologi, byggeri

forretningsservice

(n = 24)

21 %

50 %

29 %

100 %

og oplevelser

(n = 20)

15 %

40 %

45 %

100 %

og transport

(n = 37)

13 %

58 %

24 %

100 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Vi formidler variationen mellem områderne, da der er signifikant forskel i besvarelserne.

Tabel 24 viser, at det særligt er inden for området Omsorg, sundhed og pædagogik, at de i høj

eller nogen grad oplever et behov for at styrke kvaliteten af deres arbejde med RKV gennem in-

spiration udefra: 93 % af respondenterne har angivet dette. Derimod opleves behovet mindre

inden for især Fødevarer, jordbrug og oplevelser – her har 55 % af respondenterne angivet, at de

i høj eller nogen grad har behov for inspiration udefra.

Med hensyn til at inspirere skolerne er det oplagt at se på den rolle, de faglige udvalg kan spille i

den sammenhæng. Den seneste undersøgelse (EVA 2014) viste, at nogle af de faglige udvalg al-

lerede bidrager aktivt til at understøtte arbejdet med RKV på skolerne. I forlængelse heraf har vi

derfor spurgt ind til skolernes vurdering af, hvorvidt de faglige udvalg kan bidrage til at styrke

kvaliteten af arbejdet med RKV. Det fremgår af tabel 25.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 25

Respondenter fordelt på, hvorvidt de vurderer, at inputs fra det faglige udvalg kan

bidrage til at styrke kvaliteten af arbejdet med RKV.

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

108

Procent

29 %

45 %

19 %

100 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 128.

Som det fremgår af tabel 25, oplever de på størstedelen af skolerne, at inputs fra det faglige ud-

valg i høj eller nogen grad kan bidrage til at styrke kvaliteten af deres arbejde med RKV – det har

74 % af respondenterne angivet. Dette resultat kan give anledning til, at de på skolerne og i de

faglige udvalg i forhold til de pågældende uddannelser kigger nærmere på, hvilke indspark der er

relevante at komme med fra de faglige udvalg. I den forbindelse er det oplagt at udveksle erfa-

ringer mellem de faglige udvalg, hvoraf nogle allerede i dag gør en stor indsats, fx med udvikling

af hensigtsmæssige redskaber i forbindelse med RKV.

6.4

Potentialet i RKV – set fra skolerne

Fra august 2015 skal personer på 25 år og derover, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse for

voksne (euv), starte på et af tre standardiserede euv-forløb, alt efter hvor meget erhvervserfaring

og hvilken uddannelsesbaggrund den pågældende person har. Hertil kommer, at der er en for-

ventning om, at skolerne i højere grad end før reformen vil skulle tildele standardmerit og lave

RKV for alle personer på 25 år og derover, der ønsker at tage en euv, og på den baggrund give

afkortning, der modsvarer de erfaringer og kompetencer, personen kommer med.

Tabel 26 belyser, hvorvidt skolerne vurderer, at den nye EUD-reform vil gøre det mere attraktivt

for voksne at gå i gang med en erhvervsuddannelse, når det bliver obligatorisk at lave RKV for

voksne.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 26

Respondenter fordelt på, hvorvidt de er enige i den følgende vurdering: Når det bliver

obligatorisk at lave RKV for personer på 25 år og derover som følge af den nye eud-

reform, vil det blive mere attraktivt for voksne at gå i gang med en erhvervsuddannelse

(n = 129)

Antal

I høj grad enig

I nogen grad enig

I mindre grad enig

Slet ikke enig

Total

129

Procent

54 %

25 %

12 %

100 %

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Note: Den præcise spørgsmålsformulering fremgår af tabelrapportens tabel 94.

Som det fremgår af tabellen, er størstedelen af respondenterne i høj grad eller nogen grad enige

i, at det bliver mere attraktivt for voksne at gå i gang med den uddannelse, de repræsenterer, når

det bliver obligatorisk at lave RKV for alle personer på 25 og derover: 63 % af respondenterne

har angivet dette. Det er dog værd at bemærke, at 54 % af respondenterne placerer sig i katego-

rien ’i nogen grad’, og at 37 % af respondenterne har angivet, at de i mindre grad eller slet ikke

er enige i denne vurdering.

Der tegner sig således et billede af, at der er en beskeden optimisme på skolerne, om end besva-

relserne også indikerer, at der er delte meninger om, hvorvidt det bliver mere attraktivt for voksne

at gå i gang med en erhvervsuddannelse som følge af den ny eud-reform, hvor det kan forventes,

at flere voksne vil få afkortet uddannelsen. En spørgeskemaundersøgelse som denne kan ikke gi-

ve svar på, hvorfor skolerne er så delte i spørgsmålet, men resultatet peger på, at der er behov for

en grundig dialog med og blandt skolerne om perspektiver i euv.

6.5

Sammenfatning

Samlet set har undersøgelsen uddybet den forståelse, som var resultatet af den forrige

kvalitativt

baserede undersøgelse, som EVA lavede for Undervisningsministeriet (EVA 2014), ved at tegne et

kvantitativt

baseret billede af skolernes praksis og vurderinger af praksis og perspektiver i forbin-

delse med standardmerit, meritpraksis og RKV på skolerne.

Undersøgelsen dokumenterer, at der er væsentlige forskelle skoler og uddannelser imellem med

hensyn til brugen af både standardmerit, meritpraksis og RKV. Dette indikerer, at skoler og fagli-

ge udvalg kan lære af hinanden igennem videndeling og erfaringsudveksling.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksempelvis er det med hensyn til de former for meritpraksis, der finder sted på skolerne, en op-

lagt mulighed, at de faglige udvalg i højere grad går i dialog med skolerne om, hvorvidt disse

former for meritpraksis med fordel kunne formuleres som standardmeritter, herunder om disse i

højere grad skal kunne give afkortning af skoledelen på hovedforløbet.

Ligeledes peger undersøgelsen på, at der er potentiale for, at gode erfaringer med organiseringen

og gennemførelsen af RKV kan deles på tværs af skoler og uddannelser. Også her kan de faglige

udvalg spille en konstruktiv rolle, fx med hensyn til at understøtte udviklingen af velegnede red-

skaber tilpasset de faglige mål, der skal vurderes i forhold til.

Samlet set er der grund til at tro, at videndeling og erfaringsudveksling på tværs af skoler og fag-

lige udvalg med fokus på forskelle og ligheder uddannelserne imellem kan bidrage til en succes-

fuld implementering af euv.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks A

Metodeappendiks

Til EVA’s undersøgelse

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

er der an-

vendt en spørgeskemaundersøgelse som den primære datakilde. Dette metodeappendiks vil re-

degøre for, hvordan denne spørgeskemaundersøgelse er gennemført.

Indeværende kvantitative undersøgelse bygger videre på en kvalitativ undersøgelse, EVA lavede

for Undervisningsministeriet i sommeren 2014

, hvorved den tidligere kvalitative undersøgelse

kan ses som en slags forundersøgelse. Indeværende undersøgelse har haft fokus på såkaldte vok-

senelever, hvilket vil sige elever på 25 år eller mere.

Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte erhvervsuddannelser

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at få et kvantitativt billede af den meritpraksis, som

findes på erhvervsuddannelserne. Med hensyn til både bekendtgørelsesfastlagt standardmerit,

øvrig standardiseret merit (meritpraksis) samt realkompetencevurdering (RKV) på de enkelte sko-

ler. Undersøgelsen bygger på en stikprøve blandt udvalgte uddannelser på udvalgte skoler.

Stikprøveudvælgelse af erhvervsuddannelser og skoler

Stikprøven til indeværende undersøgelse er udtrukket på baggrund af en række forskellige krite-

rier og er således ikke en tilfældigt udtrukket stikprøve blandt samtlige uddannelser og skoler. Da

undersøgelsen har haft fokus på voksenelever, var det første udvælgelseskriterium, at de enkelte

uddannelser skulle have et tilstrækkeligt stort optag af voksenelever. Herefter var det et kriterium,

at den enkelte uddannelse skulle have mere end 60 årselever, idet EVA gerne ville afdække så

stor en andel af meritpraksissen som muligt, hvorfor de uddannelser med flest personer på 25 år

og derover indenfor hvert uddannelsesområde er udvalgt. Til sidst indførte projektgruppen et

praktisk hensyn til skolerne, som gjorde, at hver skole maksimalt kunne blive udtrukket med to

uddannelser.

Undersøgelsens resultater er formidlet i rapporten

Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på

erhvervsuddannelserne

, som er udgivet i sommeren 2014.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De specifikke kriterier er således følgende:

• Inden for hvert af de 12 uddannelsesområder udvælges de to uddannelser, i alt 24 uddannel-

ser, hvor der i 2011 blev lavet flest uddannelsesplaner for personer på 25 år og derover

• På de skoler inkl. afdelinger, der udbyder en eller flere af disse, udvælges de to af skolens ud-

dannelser med størst aktivitet (antal årselever i 2013/14) blandt de 24 uddannelser.

• De uddannelser, der derved bliver repræsenteret med færre end fire skoler og en samlet akti-

vitet på under 60 årselever og en andel af den samlede aktivitet på uddannelsen på under 50

%, indgår ikke i undersøgelsen.

Denne udvælgelsesmetode betyder, at antallet af uddannelser reduceres fra 24 til 17 og antallet

af erhvervsfaglige fællesindgange reduceres fra 12 til 11.

Det samlede antal skoler inkl. afdelinger inden for de 17 uddannelser under ét udgør efter denne

udvælgelsesmetode 200 enheder (= respondenter), der tilsammen står for 83,8 % af den samle-

de aktivitet for alle 24 uddannelser på samtlige skoler, der udbyder disse. De 200 respondenter er

efterfølgende blevet reduceret til 188 respondenter (se nedenfor).

Udarbejdelse og validering af spørgeskema

Spørgeskemaet blev udviklet af projektgruppen på baggrund af den viden, der blev indsamlet i

forbindelse med den kvalitative undersøgelse om brugen af standardmerit, meritpraksis og real-

kompetencevurdering på 9 udvalgte erhvervsuddannelser og 17 udvalgte erhvervsrettede institu-

tioner, som EVA gennemførte for Undervisningsministeriet i sommeren 2014.

Spørgeskemaet blev pilottestet blandt tre uddannelsesledere fra hhv. lager- og terminaluddannel-

sen, social- og sundhedsuddannelsen og gastronomuddannelsen. Da spørgeskemaet blev bygget

op omkring resultaterne fra undersøgelsen for Undervisningsministeriet, blev det besluttet at

gennemføre relativt få pilotinterviews, der primært fokuserede på spørgsmålenes forståelighed

samt et overordnet indtryk af spørgeskemaet. Kommentarerne fra pilottestene blev noteret sy-

stematisk og førte til nogle ændringer i spørgeskemaet, eksempelvis i spørgsmål, der omhandlede

antal elever, der havde fået merit.

Udsendelse

Med hensyn til udsendelse af e-mails udarbejdede EVA en liste over kontaktpersoner på de for-

skellige uddannelsesudbud på baggrund af oplysninger fra skolernes hjemmesider. Responden-

terne skulle have et overordnet ansvar for uddannelsen, og i de fleste tilfælde drejede dette sig

om en uddannelsesleder. I forbindelse med de skoler, hvor der ikke kunne findes en mailadresse

på den pågældende person, blev oplysningerne fremskaffet gennem telefonisk kontakt til den

Jf. EVA-rapporten

GVU og eud for personer på 25 år og derover

(2013).

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enkelte skole. Enkelte personer optrådte som kontaktperson for flere uddannelser. I denne proces

blev 7 uddannelsesudbud fjernet fra bruttolisten over udbud. Hvilket var et hensyn for ikke at

overbebyrde nogen skoler eller uddannelser.

Spørgeskemaet blev udsendt til 193 uddannelsesudbud d. 11. september 2014 med deadline d.

22. september 2014. I invitationsmailen blev de udvalgte personer bedt om at melde tilbage til

EVA, hvis de videresendte mailen til en medarbejder, der havde en større viden om praksis på om-

rådet. I alt 5 personer blev frasorteret i løbet af undersøgelsesperioden, hvilket resulterede i en

nettostikprøve på 188 uddannelsesudbud. Ved deadline d. 22. september havde 25 % besvaret

spørgeskemaet. Der blev herefter, d. 23. september 2014, udsendt en rykker, hvor respondenter-

ne blev bedt om at besvare spørgeskemaet hurtigst muligt. I den forbindelse blev uddannelserne

mindet om, at de jf. EVA-loven er forpligtet til at indlevere oplysninger til EVA i forbindelse med

undersøgelser. D. 25. september blev der udsendt en sidste mail med besked om, at det nu var

sidste chance for at besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev endeligt lukket d. 30. septem-

ber 2014.

Svarprocent og bortfald

Da undersøgelsen blev lukket, havde 130 afgivet en besvarelse. Dette giver en svarprocent på 69,

hvilket EVA finder tilfredsstillende. For at sikre, at der ikke findes skævheder i frafaldet for under-

søgelsen, er der foretaget bortfaldsanalyser med hensyn til tre parametre: uddannelsesområder,

om uddannelsen har bekendtgørelsesmeritter, samt uddannelsens størrelse målt på antallet af

årselever. Bortfaldsanalysen har ikke vist tegn på systematisk bortfald, hvilket er uddybet neden-

for.

De 17 uddannelser, der blev udvalgt til at deltage i undersøgelsen, blev inddelt i fire uddannel-

sesområder: (1) Omsorg, sundhed og pædagogik, (2) Kontor, handel og forretningsservice, (3)

Fødevarer, jordbrug og oplevelser og (4) Teknologi, byggeri og transport.

De 17 uddannelser er

placeret inden for de fire uddannelsesområder på baggrund af Undervisningsministeriets oversæt-

telse af den hidtidige struktur, hvor de 12 erhvervsfaglige fællesindgang er inddelt under de fire

uddannelsesområder.

Tabel 30 viser inddelingen af de 17 udvalgte uddannelser inden for de

fire uddannelsesområder, når uddannelserne fastholdes under de 12 erhvervsfaglige fællesind-

gang.

BEK nr. 1010 af 22.09.2014, bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af

29.04.2013.

Undervisningsministeriets brev

Godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb

, der

blev udsendt til udbydere af erhvervsuddannelser 1. oktober 2014.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 27

Indplacering under uddannelsesområder

Omsorg, sundhed og

pædagogik

Social- og

sundhedsuddannelsen

Den pædagogiske

assistentuddannelse

Frisøruddannelsen

Kontoruddannelse med

specialer

Landbrugets

lederuddannelse

Ernæringsassistentuddan-

nelsen

Gastronomuddannelsen

Elektrikeruddannelsen

Data- og kommunikations-

uddannelsen

Lager- og

terminaluddannelsen

Personbefordrings-

uddannelsen

Serviceassistentuddannelsen

Kontor, handel og

forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og

oplevelser

Teknologi, byggeri og

transport

Personvognsmekaniker

uddannelsen

Træfagenes

byggeuddannelse

Webintegratoruddannelsen

Detailhandel med specialer Landbrugsuddannelsen

Kilde: BEK nr. 1010 af 22.09.2014, bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af

29.04.2013 og

Godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb

(Undervisningsministe-

riet 2014).

Tabel 31 viser fordelingen af udsendte og besvarede spørgeskemaer inden for de fire uddannel-

sesområder. Bortfaldsanalysen viste ingen signifikante skævheder.

Tabel 28

Bortfald med hensyn til erhvervsfagligt uddannelsesområde

Udsendt

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Teknologi, byggeri og transport

Total

46 (24 %)

44 (23 %)

37 (20 %)

61 (32 %)

188 (100 %)

Besvaret

32 (25 %)

28 (22 %)

26 (20 %)

44 (34 %)

130 (100 %)

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til brug i spørgeskemaet blev der indhentet oplysninger fra de enkelte uddannelsers bekendtgø-

relser om, hvorvidt uddannelsen havde bekendtgørelsesfastelagte meritter eller ej. Tabel 32 viser

fordelingen af udsendte og besvarede spørgeskemaer for uddannelser med og uden bekendtgø-

relsesfastelagte standardmeritter. Heller ikke her kunne der konstateres signifikante skævheder.

Tabel 29

Bortfald med hensyn til bekendtgørelsesfastlagte standardmeritter

Udsendt

Nej

Total

140 (74 %)

48 (26 %)

188 (100 %)

Besvaret

98 (75 %)

32 (25 %)

130 (100 %)

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Bortfald med hensyn til antallet af årselever kan give os oplysninger om, hvorvidt det er uddan-

nelser af bestemte størrelser, der har besvaret undersøgelsen. Som tabel 4 viser, er der en lille

overrepræsentation af de mindste uddannelser (op til 17 årselever) og uddannelser med mellem

40 og 76 årselever. De største uddannelser (flere end 76 årselever) og uddannelser med mellem

17 og 40 årselever er underrepræsenterede i besvarelserne. Bortfaldsanalysen viste dog ingen

signifikante skævheder.

Tabel 30

Bortfald med hensyn til antal årselever

Udsendt

Op til 17 årselever

Mellem 17 og 40 årselever

Mellem 40 og 76 årselever

Flere end 76 årselever

Total

45 (24 %)

47 (25 %)

49 (26 %)

47 (25 %)

188 (100 %)

Besvaret

37 (28 %)

26 (20 %)

38 (29 %)

29 (22 %)

130 (100 %)

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse.

Analyse af data

Analyserne i rapporten baserer sig på udvalgte frekvens- og krydstabeller af besvarelserne fra

spørgeskemaet. De enkelte tabeller er udvalgt efter en gennemgang af frekvenserne af samtlige

variable i spørgeskemaet, hvor relevante frekvenser er bibeholdt i rapporten. Krydstabellerne er

ligeledes udvalgt på baggrund af frekvensfordelingerne på samtlige spørgsmål, hvor interessante

frekvensfordelinger er ønsket yderligere belyst. Alle krydstabeller, der er bragt i rapporten, er te-

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stet for statistisk signifikans ved hjælp af chi

-testen. Krydstabeller er kun medtaget, såfremt chi

testen har vist en statistisk signifikant sammenhæng mellem variablene i den enkelte krydstabel,

hvortil der er anvendt et signifikansniveau på 0,05.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks B

Oversigt over udvalgte uddannelser

Tabel 31

Oversigt over årselever, skoler og aktivitet i 2013/2014 på de udvalgte uddannelser

fordelt på indgange

Antal

årselever

Antal skoler

inkl. afdelinger

Antal årselever Andel af samlet

på disse skoler aktivitet på alle

skoler

1. Bil, fly og andre transportmidler

Personvognsmekanikeruddannelsen

Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen

2. Bygge og anlæg

Bygningsmaleruddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

3. Bygnings- og brugerservice

Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Serviceassistentuddannelsen

4. Dyr, planter og natur

Landbrugsuddannelsen

Landbrugets lederuddannelse

5. Krop og stil

Kosmetikeruddannelsen

Frisøruddannelsen

6. Mad til mennesker

Ernæringsassistentuddannelsen

Gastronomuddannelsen

229,89

569,53

94,99

400,35

41,32

70,29

38,98

390,01

17,86

205,07

45,81

52,58

739,15

254,52

677,57

254,52

91,67

100,00

164,24

335,44

54,63

202,42

33,26

60,34

308,44

1245,75

0,00

1112,29

0,00

89,29

767,74

62,13

293,37

0,00

38,21

0,00

Fortsættes på næste side …

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortsat fra forrige side …

Antal

årselever

Antal skoler

inkl. afdelinger

Antal årselever Andel af samlet

på disse skoler aktivitet på alle

skoler

7. Medieproduktion

Mediegrafikeruddannelsen

Webintegratoruddannelsen

8. Merkantil

Detailhandel med specialer

Kontoruddannelse med specialer

9. Produktion og udvikling

Industrioperatøruddannelsen

Teknisk designer-uddannelsen

10. Strøm, styring og IT

Elektrikeruddannelsen

Data- og kommunikationsuddannelsen

11. Sundhed, omsorg og pædagogik

Social- og sundhedsuddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse

12. Transport og logistik

Lager- og terminaluddannelsen

Personbefordringsuddannelsen

I alt

310,09

81,05

18.732,27

204

138,90

54,22

157.95,79

44,79

66,90

84,32

6779,32

1971,41

6779,32

1971,41

100,00

927,26

497,975

603,01

309,32

65,03

62,11

144,38

171,84

28,66

0,00

19,85

0,00

923,03

998,4

915,26

978,49

99,16

98,01

77,45

744,24

0,00

704,17

0,00

94,62

Kilde: Uni-C.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks C

Litteraturliste

BEK nr. 150 af 25.02.2011, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesind-

gang bygnings- og brugerservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19.05.2010.

BEK nr. 202 af 09.03.2011, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesind-

gang transport og logistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 02.03.2011.

BEK nr. 312 af 21.03.2013, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesind-

gang mad til mennesker, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 02.03.2011.

BEK nr. 330 af 11.04.2012, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesind-

gang dyr, planter og natur, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 02.03.2011.

BEK nr. 345 af 27.03.2013, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesind-

gang merkantil, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 02.03.2011.

BEK nr. 346 af 27.03.2013, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesind-

gang bygge og anlæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 02.03.2011.

BEK nr. 371, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang mediepro-

duktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 02.03.2011.

BEK nr. 372 af 15.04.2013, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesind-

gang strøm, styring og it, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 02.03.2011.

BEK nr. 383 af 26.04.2012, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesind-

gang bil, fly og andre transportmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 02.03.2011.

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEK nr. 393 af 01.05.2012, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesind-

gang krop og stil, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 02.03.2011.

BEK nr. 816 af 20.07.2012, bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesind-

gang sundhed, omsorg og pædagogik, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 02.03.2011.

BEK nr. 1010 af 22.09.2014, bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

439 af 29.04.2013.

EVA (2010). Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.

EVA (2013). GVU og eud for personer på 25 år og derover.

EVA (2014). Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

– en undersøgelse med henblik på at afdække praksis på skolerne.

Undervisningsministeriet (2014). Godkendelse til at udbyde erhvervsuddannelsernes grund- og

hovedforløb, brev til udbydere af erhvervsuddannelser, 1. oktober 2014.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

ISBN 978-87-7958-801-1

ISBN: 978-87-7958-801-1

9 788779 588011