Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 70
Offentligt
Begyndersprog på lige fod med fortsættersprog i stx-studieretninger – skaber
bredde
Indlæg i debatten om regeringspartiernes udspil til gymnasieuddannelserne
Til Folketingets uddannelsesordførere
Spansklærerforening mener, at elever, der ønsker at tilegne sig nye sprog, skal have bedre plads.
Spansklærerforeningen ønsker et møde med uddannelsesordførerne, således at vi kan indgå i en
debat om vore synspunkter og argumenter.
Det vil være et stort tab for både elever og studentereksamen, hvis muligheden for at vælge et nyt
sprog i gymnasiet som fx spansk begrænses i fremtiden. Rigtig mange af vore elever er nysgerrige
over for den internationale og globaliserede verden, vi befinder os i, og vil gerne lære nye sprog.
Der lægges op til, at 2. fremmedsprog i studieretninger med to fremmedsprog er lig med
fortsættersprog fra folkeskolen. Det indsnævrer mange elevers valgmuligheder kraftigt.
Desuden viser tal, at meget få elever i dag vælger fortsættersprog på A-niveau. Derfor vil
studieretninger med fortsættersprog A typisk ikke blive oprettet. Forslaget er dermed en
kraftig forringelse af sprogfagenes status i stx.
I en globaliseret verden, hvor vi skal kunne arbejde sammen med og forstå mennesker i alle
dele af verden, forekommer det pauvert ikke reelt at tilbyde begyndersprog. At give
mulighed for at lære et nyt sprog, smage på nye kulturer og værdier, at fastholde en
sproglig bredde og reelle valgmuligheder indskrænkes på den måde væsentligt.
Ud over den meget populære studieretning med Engelsk A , Spansk A og Samfundsfag B
kunne vi foreslå en med Samfundsfag A, Spansk A samt Matematik B, hvor sproget kan
være med til at åbne horisonter og skabe faglig tyngde. I hhx foreslår man studieretninger
med begyndersprog fastholdt. Det samme burde gælde i stx.
Vi ønsker at uddanne studenter, som har fagligt grundlag for og interesse i at studere
spansk på CBS og universiteter (også i udlandet). Eksportrådet under Udenrigsministeriet
ønsker at fremme handelen med både Spanien og ikke mindst Latinamerika, som er i
voldsom økonomisk.
I en stx-uddannelse der i så høj grad satser på matematik og naturvidenskab, må vi gøre
opmærksom på, at de humanistiske fag udgør en vigtig del af den almene dannelse;
således også sprogene og ikke mindst begyndersprogene, hvor eleverne tilegner sig
arbejdsmetoder og tilgange til stoffet, som udgør en overføringsværdi til de øvrige fag.
Den store interesse for nye fremmedsprog viser sig allerede. I 2013 var andelen af
studenter med spansk begyndersprog på 27,6%. I 2013 havde desuden mere end hver