Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 61
Offentligt
1439608_0001.png
Hvordan kommer dansk uddannelseseksport
videre?
Afrapportering fra ekspertgruppen om forbedrede muligheder for eksport
af danske uddannelsesydelser til udlandet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indhold
1. Indledning
1.1. Formål og baggrund
1.2. Ekspertgruppens kommissorium
1.3. Ekspertgruppens sammensætning
2. Sammenfatning
2.1. Overordnede anbefalinger
2.2. Konklusioner og perspektiver
2.2.1. Lovgivning
2.2.2. Salgsbare ydelser til uddannelseseksport
2.2.3. Adgang til relevante markeder – markedsanalyse og markedsføring
2.2.4. Lokal kapacitetsopbygning
2.2.5. Økonomi, partnerskaber og redskaber
2.3. Konklusioner og perspektiver på dansk uddannelseseksport
Bilagsoversigt
Bilag 1: Ekspertgruppens kommissorium
Bilag 2: Liste over ekspertgruppens medlemmer
Bilag 3: Konceptnotat om uddannelseseksport
Bilag 4: Notat om potentielle markeder for uddannelseseksport i et dansk perspektiv
Bilag 5: Notat om uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for at drive uddannelseseksport
Bilag 6: Notat om markedsføring og lancering af dansk uddannelseseksport
Bilag 7: Notat økonomi, partnerskaber og redskaber
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0003.png
1. Indledning
1.1. Indledning og baggrund
Danmark er en lille åben økonomi. Det er derfor en bydende nødvendighed, at danske uddannelser har fokus
på at tilbyde kvalitetsuddannelser til danske unge og voksne, der klæder dem på til et globalt arbejdsmarked.
En af måderne at sikre, at de danske uddannelser kan løfte denne opgave, er at have et internationalt fokus,
og her er dansk uddannelseseksport en af flere veje at gå.
Det er imidlertid kun en mindre del af de danske uddannelsesinstitutioner, der har konkrete erfaringer med
uddannelseseksport, og kun en beskeden del af disse kan gøre uddannelseseksporten til en bæredygtig
forretning.
En undersøgelse fra 2014 viser, at 10 pct. af de gymnasiale uddannelser og 28 pct. af erhvervsuddannelserne
er involveret i aktiviteter, der falder ind under begrebet uddannelseseksport. Uddannelsesudbydere vurderer i
undersøgelsen, at der bl.a. er følgende større barrierer for at arbejde med uddannelseseksport:
1
Manglende kommerciel kultur, tid til udviklingsarbejde samt sproglige kompetencer
Manglende viden om det internationale uddannelsesmarked og handel med udland
Manglende adgang til risikovillig kapital og finansiering af eksportinitiativer
Lovgivningsmæssige uklarheder i forhold til certificering og indtægtsdækket virksomhed
Undervisningsministeren har bedt ekspertgruppen om uddannelseseksport om at komme med forslag til,
hvordan vilkårene for dansk uddannelseseksport kan forbedres. Med udgangspunkt i gruppens
kommissorium og det grundlæggende materiale blev der formuleret flg. konkrete spørgsmål til gruppen:
Hvordan styrkes institutionernes kommercielle kultur og sprogkompetencer?
Hvordan styrkes uddannelsessektorens viden om markedet og handel med udland?
Hvordan kan der tilvejebringes risikovillig kapital og finansiering?
Hvilken lovgivning kan understøtte arbejdet med uddannelseseksport?
Ekspertgruppens primære fokus har været at styrke vilkårene for uddannelseseksport på ungdomsuddannelser
og voksen- og efteruddannelser. Det udelukker dog ikke, at ekspertgruppens konklusioner og forslag kan
have relevans for andre uddannelsesområder.
Denne afrapportering indeholder en sammenfatning af ekspertgruppens konklusioner og anbefalinger. Der er
lagt vægt på at give konkrete og operationelle løsningsforslag på de identificerede udfordringer. Desuden har
det været vigtigt for ekspertgruppen, at de konkrete løsninger både skal findes centralt hos bl.a. ministerier og
decentralt på uddannelsesinstitutionerne.
Det understreges, at rapporten og dens anbefalinger udelukkende omhandler og retter sig mod
Undervisningsministeriets uddannelser og institutioner.
1
Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0004.png
1.1.1. Hvad er uddannelseseksport?
Uddannelseseksport defineres som ”uddannelsesaktiviteter, der iværksættes af danske aktører i udlandet
(offshore) eller ved at gennemføre aktiviteter i landet (onshore), hvor der modtages betaling fra en
udenlandsk aktør”. Uddannelseseksport kan fx være salg af undervisningsforløb, eksport af lærerkræfter med
en særlig ekspertise, levering af knowhow om særlige pædagogiske metoder, udenlandske studerendes studier
på danske uddannelsesinstitutioner m.v. og kan varetages af såvel offentlige som private
uddannelsesudbydere, selvstændigt eller i konsortier. Der er tale om uddannelseseksport, når danske udbydere
af uddannelsesydelser modtager betaling for uddannelsesydelser gennemført i eller udenfor landets grænser
fra en udenlandsk aktør.
En mere udførlig definition af uddannelseseksport som begreb findes i bilag 3.
1.2. Ekspertgruppens kommissorium
Ekspertgruppen skal komme med forslag til at styrke vilkårene for at eksportere danske uddannelsesydelser til
udlandet.
Det fremgår af kommissoriet, at ekspertgruppen ”skal komme med forslag og perspektiveringer vedrørende:
Metoder, viden og eksempler til styrkelse af dansk uddannelseseksport fordelt på uddannelsestyper til brug
for værktøjskasse og inspirationsmateriale. Der skal være en særlig opmærksomhed omkring de udfordringer,
der bl.a. er identificeret i kortlægningen af uddannelseseksport i Danmark og kortlægningen af de
internationale erfaringer. Det vil bl.a. sige manglende kommercielle kompetencer og kultur samt manglende
finansieringsmuligheder. Udgangspunktet er, at gruppen skal bidrage med forslag til en værktøjskasse og
inspirationsmateriale.
Forslag til evt. andre initiativer, der på længere sigt kan bidrage til at fremme uddannelseseksport.
Identifikation og forslag til håndtering af risici ved uddannelseseksport.”
Det er udgangspunktet, at forslagene ikke i sig selv må være merudgiftsdrivende.
Kommissoriet er vedlagt som bilag 1.
1.3. Ekspertgruppens sammensætning
Gruppen består af blandt andet uddannelsesudbydere, virksomheder, videnspersoner og interessenter samt
Uddannelses- og forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet. Afdelingschef i
Undervisningsministeriet Arne Eggert er formand for ekspertgruppen, der ligeledes sekretariatsbetjenes af
Undervisningsministeriet.
En liste over ekspertgruppens medlemmer er vedlagt i bilag 2.
Ekspertgruppen er nedsat i juni 2014 og har holdt tre tematiske møder i august-september 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0005.png
2. Sammenfatning
2.1. Overordnede anbefalinger
Ekspertgruppen er af den opfattelse, at afsættet for gruppens anbefalinger forudsætter en præcisering af, hvad
formålet med dansk uddannelseseksport er. Der er i gruppen enighed om, at udvikling af uddannelseseksport
er vigtig, fordi uddannelseseksport kan bidrage til:
at fremme internationalisering af danske uddannelser
at styrke kvaliteten i de danske uddannelser
at skabe en sammenhængende dansk eksportindsats, der skaber vækst for danske virksomheder i
udlandet samt indtjening til det danske samfund.
Det er afgørende for ekspertgruppen indledningsvis at understrege, at uddannelsesinstitutioner på ungdoms-,
efter- og voksenuddannelsesområdet i kraft af deres meget varierende erfaringsgrundlag i relation til
uddannelseseksporten grundlæggende har forskellige behov, når det handler om, hvordan de støttes bedst i
arbejdet med uddannelseseksport. Ligesom det er vigtigt at understrege, at uddannelseseksport ikke er en pligt
for uddannelsesinstitutioner, men en mulighed for de interesserede, og at uddannelseseksport skal basere sig
på bæredygtige forretningsmodeller.
Figur 1 illustrerer disse forskelle. Hovedparten af uddannelsesinstitutioner arbejder med internationaliseringer
på forskellig vis, men en væsentlig andel af uddannelsesinstitutionerne har kun i begrænset omfang erfaring
med uddannelseseksport i form af for eksempel eksport af pædagogisk ekspertise samt studiebesøg. De
befinder sig på trappens første trin. Enkelte uddannelsesinstitutioner har taget et eller flere trin op ad
eksporttrappen og sælger hele eller mindre dele af skræddersyede uddannelsesforløb til studerende i flere
lande.
Figur 1: På vej mod uddannelseseksport
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0006.png
Med disse forskelle in mente peger gruppen på to hovedanbefalinger:
Anbefalinger:
1. Klar lovgivningsmæssig ramme for uddannelseseksport og nye mellemstatslige aftaler
Det er for det første en nødvendig forudsætning for at udvikle dansk uddannelseseksport, at der
skabes klare lovgivningsmæssige rammer for dansk uddannelseseksport. Ekspertgruppen anbefaler på
den baggrund, at Undervisningsministeren fremsætter lovforslag, der giver mulighed for certificering
af danske uddannelser med henblik på udbud i et eller flere andre lande. Gennem bilaterale aftaler
bør det sikres, at disse uddannelser er adgangsgivende til videregående uddannelse i udbudslandet
eller til beskæftigelse i udbudslandet eller andre lande.
Ekspertgruppen anbefaler desuden, at der i forlængelse af disse lovgivningsændringer tages initiativ
til, at regeringen prioriterer internationalt uddannelsespolitisk samarbejde, der kan medvirke til at
styrke danske uddannelsers profil fx gennem indgåelse af nye mellemstatslige aftaler (inklusiv i form
af såkaldte memorandums of understanding) på vigtige nye uddannelsesmarkeder.
2. Styrket vejledning, nye redskaber og ministerbesøg i udlandet
For det andet vurderer ekspertgruppen, at der er for behov for yderligere opprioritering og udvikling
af den støtte, som Undervisningsministeriet og Udenrigsministeriet stiller til rådighed for
uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udvikle nye uddannelseseksportydelser.
Konkret er der behov for, at de to ministerier med udgangspunkt i deres samlede videnbase yder en
målrettet vejledning og tilbyder nye digitale redskaber, der bl.a. understøtter arbejdet med
ydelsesbeskrivelser, egenanalyse, markedsføring, markedsanalyse etc. Ligeledes er der behov for, at
konkrete markedsføringstiltag bakkes op politisk med ministerbesøg og lignende.
2.2. Konklusioner og perspektiver på dansk uddannelseseksport
Ekspertgruppens drøftelser har været organiseret i fem temaer. I dette afsnit opsummeres centrale
konklusioner og perspektiver fra hvert af de fem temaer. Analyser, undersøgelser og øvrig baggrund, der har
ligget til grund for ekspertgruppens drøftelser i forhold til de enkelte temaer, er vedlagt som bilag.
2.2.1. Lovgivning
Der er et grundlæggende behov for, at der skabes et lovgrundlag indeholdende hjemler, der gør det muligt for
uddannelsesinstitutionerne at udvikle og udbyde forskellige typer uddannelseseksportydelser, og som sikrer en
model for, at disse uddannelsesydelser bliver anerkendt fra dansk side, herunder at eksamensbeviser
certificeres. Gennem bilaterale aftaler sikres det, at de giver adgang til relevant videregående uddannelse eller
beskæftigelse i modtagerlandet.
Ekspertgruppen peger på vigtigheden af, at bestemmelserne om godkendelse og certificering samtidig sikrer
en hurtig og smidig sagsbehandling, så uddannelsesinstitutionerne ikke oplever, at kunderne forsvinder i løbet
af sagsbehandlingen.
Endelig peger ekspertgruppen på, at der er behov for, at det præciseres evt. i lovgrundlaget, hvilke muligheder
uddannelsesinstitutionen har, når det gælder indtægtsdækket virksomhed, herunder anvendelsen af opsparede
midler, der er genereret inden for rammerne af indtægtsdækket virksomhed. I relation til
uddannelseseksporten er det eksempelvis væsentligt at sikre klarhed om, hvilke investeringer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0007.png
uddannelsesinstitutionen kan foretage, og hvilke af de dermed forbundne risici institutionen kan bære i
udlandet for den del af institutionens opsparede midler, der er indtjent via indtægtsdækket virksomhed.
2.2.2. Salgbare ydelser til uddannelseseksport
Det er ekspertgruppens vurdering, at der ikke kan gives et enkelt svar på, hvilke ydelser der er salgbare.
Gruppen peger på, at særligt tre forhold skal være til stede, når det handler om at identificere og udvikle
danske uddannelsesydelser med henblik på salg i udlandet.
1. Kundekendskab, der sikrer et brugbart produkt for kunden (markedskendskab)
Et væsentligt element i udvikling af et salgbart produkt er, at der er en konkret kunde, og at der
gennem dialog og analyse opbygges en viden om kundens behov og betalingsvillighed. Det er helt
afgørende, at der udvikles et
brugbart produkt for kunden
fx i form af et bevis, der giver adgang til fortsat
uddannelse på et højere niveau, til forbedrede jobmuligheder eller for virksomheder til bedre
kvalificerede arbejdere.
2. En præcis beskrivelse af ydelsen (certificeret ydelse)
Ydelsen skal beskrives evt. i form af en certificering eller via ydelsesbeskrivelser. Dette forudsætter
blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne omsætter den tavse viden om styrkesiderne i de danske
uddannelser (hårde såvel som bløde kompetencer, pædagogiske metoder mv.) til kvalitetssikrede
kompetencebeskrivelser. I nogle tilfælde, fx på erhvervsuddannelsesområdet, vil det også være
relevant at tilpasse ydelsen efter den konkrete kundes behov og skræddersy ydelser.
3. En bæredygtig forretningsmodel (finansiering)
Det er ressourcekrævende at udvikle nye uddannelseseksportydelser. Etablerings- og
udviklingsudgifterne, der knytter sig til identifikation, beskrivelse, kvalitetssikring og certificering af
ydelsen, kan være betydelige, og der kan gå flere år, før ydelsen bliver genstand for et salg, der giver
uddannelsesinstitutionen en indtægt. Et tredje element i udviklingen af nye ydelser er således, at
ydelsen understøttes af en bæredygtig forretningsmodel, hvor der eksempelvis sikres ekstern
finansiering til etablering og udvikling eller tidligere opsparede midler anvendes dertil.
Konklusion
Ekspertgruppen konkluderer på den baggrund, at det er afgørende, at uddannelsesinstitutionerne, der gerne
vil arbejde med uddannelseseksport, har viden og adgang til viden om, hvordan den faglige opgave, der
handler om at udarbejde kompetencebeskrivelser, gribes an. Ekspertgruppen vurderer, at der er stor
efterspørgsel efter modeller og redskaber for, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan gribe arbejdet med
kompetencebeskrivelser an.
Ekspertgruppen berører spørgsmålene om markedskendskab og finansiering yderligere i henholdsvis afsnit
2.2.3. og 2.2.5.
2.2.3 Adgang til relevante markeder – markedsanalyse og markedsføring
Ekspertgruppen peger på, at der grundlæggende er to veje at gå, når det handler om at identificere relevante
markeder for danske uddannelseseksportydelser:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0008.png
En efterspørgselsdrevet tilgang
(eller virksomhedsvejen) er kendetegnet ved, at danske virksomheder med
produktion i udlandet efterspørger rådgivning eller konkrete uddannelsesforløb af danske
uddannelsesinstitutioner. Det kan fx være kompetenceløft af lokale medarbejdere, der er ansat på en
dansk virksomhed i udlandet.
En udbudsdrevet tilgang,
der er kendetegnet ved, at uddannelsesinstitutionen – alene eller i samarbejde
med andre uddannelsesinstitutioner - identificerer egne komparative fordele og afsøger relevante
markeder.
Det er ekspertgruppens vurdering, at danske uddannelsesinstitutioner på ungdomsuddannelses- og voksen-
og efteruddannelsesområdet kun sjældent vil have kapacitet til at gennemføre større markedsanalyser af egen
drift. Derimod er der gode eksempler på, at markedsanalyser gennemføres som led i større eksportsatsninger,
hvor andre aktører (fx et eller flere ministerier i samarbejde med danske virksomheder) har ansvar for at
gennemføre markedsanalysen. Ligeledes er der gode eksempler på samarbejder, hvor uddannelsesinstitutioner
sammen med danske ambassader har gennemført markedsanalyser.
I forhold til markedsføring besidder danske uddannelsesinstitutioner allerede i dag stærke
markedsføringskompetencer, men det er afgørende, at uddannelsesinstitutionernes erfaringer med dansk
markedsføring aktualiseres indenfor en interkulturel forståelsesramme og samtidig baseres på danske
styrkepositioner og komparative fordele på uddannelsesområdet, førend disse erfaringer kan nyttiggøres på
det internationale uddannelsesmarked.
Det kræver dels en stærk interkulturel forståelse for det udenlandske marked, som de enkelte
uddannelsesinstitutioner agerer på, herunder en føling med markedets uddannelsesmæssige
kompetencebehov, dels en strategisk anvendelse af denne interkulturelle forståelse i udformningen af
lanceringsinitiativer.
Konklusion
Det er gruppens konklusion, at der i relation til at fremme dansk uddannelseseksport bør være en særlig
opmærksomhed på, hvordan danske uddannelsesinstitutioner af egen drift og med vejledning og deltagelse fra
blandt andet Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet kan stimuleres til at igangsætte
uddannelseseksport. Støtten kunne bl.a. bestå i et samarbejde om markedsanalyser, markedsføring,
mellemstatslige aftaler, ministerbesøg og støtte til kontakter i udlandet og partnerskaber. Afhængig af
samarbejdets karakter vil en del af elementerne være brugerfinansieret, som i dag.
En ramme for analysen af potentielle markeder for uddannelseseksport findes i bilag 4, mens mulighederne
for at markedsføre og lancere danske initiativer til uddannelseseksport beskrives i bilag 6.
2.2.4. Lokal kapacitetsopbygning
Det er ekspertgruppens vurdering, at den danske uddannelseseksport i øjeblikket hovedsageligt varetages af
enkelte
frontrunners
blandt uddannelsesinstitutionerne. Det skyldes, at uddannelseseksport i kraft af
lovgivningen ligger i periferien af uddannelsesinstitutionernes formål, at der ikke er hjemmel, og at ikke alle
uddannelsesinstitutioner besidder den nødvendige organisatoriske kapacitet til at udvikle og fremme initiativer
til uddannelseseksport.
Figur 2: Uddannelsesinstitutionernes organisatoriske kapacitet til uddannelseseksport
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0009.png
Konklusion
Ekspertgruppens drøftelser om uddannelsesinstitutionernes muligheder for at opbygge lokal kapacitet til at
agere som uddannelseseksportører på det åbne uddannelsesmarked udmønter sig i to konklusioner:
1. Et stærkt internationaliseringsfokus på uddannelsesinstitutionerne er en nødvendig forudsætning for udviklingen af
dansk uddannelseseksport.
Første element i opbygningen af lokal kapacitet, der kan understøtte udvikling
af dansk uddannelseseksport, er en klar internationaliseringsstrategi, hvori uddannelsesinstitutionerne
formulerer klare mål for internationaliseringen på deres uddannelser, herunder evt. også i forhold til
de aktiviteter på uddannelsesinstitutionerne, der relaterer sig til uddannelseseksport. En klar
internationaliseringsstrategi betyder ikke, at alle danske uddannelsesinstitutioner skal begynde at sælge
ydelser i udlandet, men hvis der er interesse, er det vurderingen, at det er en væsentlig forudsætning
for at få et godt udbytte ud af uddannelseseksporten.
Flere uddannelsesinstitutioner har et klart internationaliseringsfokus både generelt og i forhold til
uddannelseseksport. Men en undersøgelse fra august 2014 viser også, at der ikke på alle institutioner
er en klar internationaliseringsprioritering.
2
Det kræver derfor et stærkt ledelsesmæssigt fokus på
internationaliseringspotentialet på uddannelsesinstitutionen og en ledelsesmæssig afklaring af mål og
ambitioner i forhold til den internationale dimension i uddannelsesinstitutionernes arbejde såvel som
i relation til eksportinitiativer. Derudover kræver det en klar politisk tilkendegivelse fra centralt hold
2
Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, august 2014, Rambøll. 73 pct. på de gymnasiale uddannelser har
en visions- eller handlingsplan for internationalisering, mens det gælder for 57 pct. på erhvervsuddannelserne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0010.png
af, at internationalisering af uddannelser prioriteres, bl.a. gennem lovændringer der baner vejen for og
understøtter udviklingen af den internationale dimension.
2. Uddannelsesinstitutionernes lokale kapacitetsopbygning er en forudsætning for samt et resultat af uddannelsernes
internationalisering og arbejde med uddannelseseksport.
Lokal kapacitetsopbygning er en forudsætning for, at
uddannelsesinstitutionerne kan bevæge sig op ad internationaliseringsstigen. Samtidig er det også
gruppens oplevelse, at den lokale kapacitetsopbygning udvikles, og arbejdet med internationalisering
og uddannelseseksport professionaliseres, i takt med, at uddannelsesinstitutionerne bevæger sig op ad
internationaliseringsstigen, og nye internationaliserings- og eksportopgaver løses. Denne
vekselvirkning mellem kapacitetsopbygning og internationaliseringsprocesser betyder også, at
uddannelsesinstitutionerne i dag befinder sig på forskellige stadier i den lokale kapacitetsopbygning,
alt efter hvor de befinder sig på internationaliseringsstigen og vice versa.
Det bemærkes endvidere, jf. afsnit 2.2.1, at udarbejdelsen af detaljerede kompetencebeskrivelser for
de eksportbare uddannelsesydelser er nøglen til en succesfuld uddannelseseksport, der også bidrager
positivt til kvalitetsudviklingen af danske uddannelser. Det skyldes, at uddannelsesinstitutionerne
bliver skarpere på og mere bevidste om egen virkningsfulde praksis, i takt med, at denne praksis
kommercialiseres til det udenlandske uddannelsesmarked.
En detaljeret beskrivelse af, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan styrke egne forudsætninger for at arbejde
med uddannelseseksport, findes i bilag 5.
2.2.5 Økonomi, partnerskaber og redskaber
Foruden lokal kapacitetsopbygning og målrettet markedsføring af danske styrkepositioner på
uddannelsesområdet peger ekspertgruppen på, at udviklingen af dansk uddannelseseksport forudsætter, at
uddannelsesinstitutionerne har muligheder for at generere udviklingsmidler til at lancere eksportinitiativerne,
at uddannelsesinstitutionerne har adgang til viden og redskaber, der kan understøtte udviklingen af
bæredygtige eksportkoncepter, samt at uddannelsesinstitutionerne afsøger mulighederne for at indgå i
strategiske partnerskaber omkring udviklingen af eksportinitiativer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0011.png
Tabel 1: Mulige finansieringsmodeller
Konklusion
Ekspertgruppens drøftelser udmønter sig i tre konklusioner:
1. Flere muligheder for finansiering
Det er en central pointe fra ekspertgruppens drøftelser omkring mulighederne for at finansiere
eksportinitiativer på uddannelsesområdet, at uddannelseseksport er en forretning, der på sigt skal kunne
bære sig selv. Det er særligt finansiering af etablerings- og udviklingsomkostninger, der er en udgift, som
uddannelsesinstitutionerne har udfordringer med, da det forudsætter en betydelig opsparing, der er
genereret ved indtægtsdækket virksomhed eller på anden måde uden om de statslige tilskud til udbud af
uddannelser i Danmark. Tabellen ovenfor beskriver forskellige mulige finansieringsmodeller. Derudover
peger en del af ekspertgruppen også på en fjerde finansieringsmodel, hvor uddannelsesinstitutionerne får
adgang til statsligt finansieret iværksætterstøtte, der gives som et midlertidigt lån, der tilbagebetales, når
initiativer til uddannelseseksport på sigt forrenter sig. En sådan model forudsætter dog, at man på
forhånd har afklaret og taget stilling til risikomomenterne.
2. Partnerskaber kan bane vejen for udviklingen af succesfulde eksportinitiativer
Det har været en rød tråd i ekspertgruppens drøftelser, at der i relation til udviklingen af
uddannelseseksporten er et stort potentiale i at samle ressourcer, kompetencer og erfaringer gennem
samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder. Uddannelsesinstitutioner
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
har, ved at indgå i formelle og uformelle partnerskaber, mulighed for at styrke organisationens
erfaringsgrundlag, viden og finansielle kapacitet markant.
Partnerskaberne kan være alt fra uformelle regionale videndelingsnetværk, faglige taskforces om udvikling
af kompetencebeskrivelser og systematisk inddragelse af faglige udvalg til egentlige kontraktbundne
samarbejder om større eksportleverancer.
Uddannelsesinstitutionernes – og her særligt ledelsens – investering i forskellige typer af relationsarbejde
er afgørende for, at samarbejde i partnerskaber, hvor gensidig tillid og risikovillighed ofte er
fællesnævnere i relationen, kan etableres. I forlængelse heraf peger ekspertgruppen på, at da de
lovgivningsmæssige rammer i relation til det at udvikle uddannelseseksportydelser ikke er til stede, vil det
sjældent være attraktivt for offentlige eller private aktører at investere i et samarbejde.
3. Systematisk videndeling er afgørende for fremme af dansk uddannelseseksport
Ekspertgruppen peger på, at der allerede nu findes et betydeligt erfaringsgrundlag i uddannelsessektoren
relateret til eksport af danske uddannelser, der kan bidrage til udviklingen af et bæredygtigt
forretningskoncept for dansk uddannelseseksport som helhed. Imidlertid er dette erfaringsgrundlag
koncentreret på enkelte uddannelsesinstitutioner, der igennem en lang årrække har bevæget sig støt op ad
internationaliseringsstigen og hævet barren såvel som ambitionsniveauet for internationaliseringsarbejdet
på det danske uddannelsesområde.
Det er en afgørende forudsætning for udviklingen af en egentlig eksportsektor på uddannelsesområdet, at
de gode erfaringer spredes til uddannelsesinstitutioner, der endnu ikke er gået i gang med at eksportere
uddannelsesydelser til det udenlandske uddannelsesmarked. Det kræver således en systematisk
erfaringsopsamling og videndeling, hvilket fx både kan ske ved bilateralt samarbejde, og ved at
Undervisningsministeriet bidrager til at formidle erfaringerne, hvis potentialet for uddannelseseksport
skal indfris, og en større andel af uddannelsesinstitutioner skal involveres i og klædes på til dette arbejde.
Bilag 7 indeholder en række eksempler på, hvilke rammer og redskaber der findes i Finland, Tyskland og
Schweiz for at understøtte uddannelseseksporten.
2.3. Konklusioner og perspektiver på dansk uddannelseseksport
Oversigten nedenfor indeholder ekspertgruppens mere detaljerede anbefalinger til konkrete initiativer i
forhold til de enkelte temaer. Der sondres i tabellen mellem anbefalinger rettet mod det decentrale niveau og
det centrale niveau. Nogle af forslagene om fx videndeling i forhold til forskellige aspekter findes som forslag
under flere af temaerne. Disse forslag tænkes ikke som selvstændige initiativer, men foreslås sammentænkt i
forbindelse med konkret udmøntning.
I forhold til initiativer fra centralt hold foreslås det, at konkret konsulenthjælp og rådgivning fra UM som
udgangspunkt er brugerfinansieret, mens digitale redskaber og anden generel vejledning, der placeres på bl.a.
den foreslåede vidensportal, stilles gratis til rådighed for alle interesserede.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0013.png
Tabel 2. Ekspertgruppens anbefalinger
Decentrale initiativer
Lovgivning
Centrale initiativer
at undervisningsministeren fremsætter
lovforslag, der giver mulighed for certificering
af uddannelse og uddannelsesforløb, og som
sikrer, at uddannelserne gennem bilaterale
aftaler er adgangsgivende til videre
uddannelse eller beskæftigelse i udbudslandet.
at sagsbehandlingen kan ske hurtigt og smidigt
at mulighederne for indtægtsdækket
virksomhed beskrives præcist, herunder
uddannelsesinstitutionernes mulighed for at
anvende opsparede midler til investeringer i
udlandet, såfremt disse knytter sig til
udviklingen af dansk uddannelseseksport
at Undervisningsministeriet tager initiativ til at
udvikle bl.a. redskaber, som
uddannelsesinstitutioner kan anvende til at
udforme kompetencebeskrivelser
Udvikling
af salgbare ydelser
at uddannelsesinstitutioner, der har
ambitioner på området, alene eller i
partnerskab med andre
uddannelsesinstitutioner aktivt kan afsøge
muligheden for samarbejde med danske
eksportvirksomheder og prioritere
henvendelser fra virksomheder, der ønsker
hjælp til at udvikle uddannelseselementer til
salg i udlandet.
at uddannelsesinstitutioner på
almindelige markedsvilkår inddrager
Udenrigsministeriet i arbejdet med at
afsøge markeder og tilrettelægge
markedsføring. Det gælder både til
konkrete rådgivningsopgaver, men også
med henblik på at formidle kontakt til
danske virksomheder, der har brug for
danske uddannelseseksportydelser.
Markedsanalyseog
markedsføring
Lokal
kapacitetsopbygning
at institutionsledelsen (de steder man
ønsker at bevæge sig helt op ad
internationaliseringsstigen til
uddannelseseksport) indledningsvis
udarbejder en
internationaliseringsstrategi, der sætter
en klar retning for
uddannelsesinstitutionens mål og
prioriteter i relation til internationalisering
generelt og uddannelseseksport i
særdeleshed.
at institutionsledelsen på eksportaktive
institutioner med afsæt heri forholder sig
at Undervisningsministeriet og
Udenrigsministeriet koordinerer deres
indsatser. Det gælder fx i forhold til:
o
konkret rådgivning om markedsanalyse
og markedsføring
o
identifikation af konkrete
markedsmuligheder
o
redskaber (evt. digitale) til
markedsanalyse
o
generel markedsføring af danske
uddannelser (i forbindelse med større
ekspertfremstød, eller i form af foldere,
videoer mv. på engelsk)
o
netværksdage for uddannelsesudbydere
og virksomheder, hvor bl.a. markeder,
markedsføring og partnerskaber kan
drøftes
at Undervisningsministeriet udvikler
konkrete værktøjer, der kan bidrage til at
systematisere arbejdet med at afdække
kapacitet mv., fx via:
o
Redskaber til egenanalyse af
kapacitet
o
Facilitere videndeling om
uddannelseseksport på
vidensportal
o
Understøtte yderligere
videndeling og
kompetenceudvikling ved
møder med eksperter,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0014.png
Økonomi,
partnerskaber og
redskaber
til, hvorvidt der i organisationen er en
kapacitet, der gør det muligt at realisere
de strategiske mål. Er der ikke et match,
bør institutionsledelsen træffe beslutning
om, hvordan kapacitetsopbygningen
gribes an, fx ved at sætte:
o
konkrete mål for, hvor stor en andel
af underviserne der deltager i
eksportaktiviteter
o
konkrete mål for, hvilke
partnerskaber på tværs af
uddannelsesinstitutioner eller
mellem uddannelsesinstitutioner og
virksomheder der satses på
Finansiering
at uddannelsesinstitutionerne afsøger og
udnytter mulighederne for at tiltrække
ekstern finansiering
Partnerskaber
at uddannelsesinstitutionerne aktivt
afsøger muligheden for samarbejde med
andre uddannelsesinstitutioner,
virksomheder, private fonde mv.
Videndeling
at uddannelsesinstitutionerne har fokus
på, hvordan egne erfaringer kan formidles
til andre uddannelsesinstitutioner og
Undervisningsministeriet
interessenter og aftagere, jf.
endvidere næste afsnit, hvor
forslag om vidensportal og
eksportdag ligeledes fremgår.
Finansiering
at relevante ministerier afdækker og
beskriver uddannelsesinstitutionernes
muligheder for gennem tilskud eller lån at
opnå finansiering til dækning af etablerings-
og udviklingsudgifter i relation til
uddannelseseksport. Herunder kan det
overvejes at etablere:
statslig iværksætterstøtte eller eksportkredit
o
andre offentlige finansieringskilder
(regionale, nordiske og EU)
o
private fonde mv.
Partnerskaber
at potentialet for uddannelseseksport
kommunikeres til kapitalfonde,
virksomheder og øvrige relevante aktører,
der kan indgå i strategiske partnerskaber om
uddannelseseksport med
uddannelsesinstitutionerne.
Videndeling
at Undervisningsministeriet koordinerer
vidensspredningen om uddannelseseksport
fx ved:
o
at etablere en vidensportal, hvor
redskaber, væsentlige erfaringer og best
practice opsamles og spredes.
o
at afholde en årlig
uddannelseseksportdag
Andre redskaber
o
at der i forlængelse af
lovgivningsændringerne tages initiativ
til, at regeringen prioriterer indgåelse af
en række nye mellemstatslige aftaler
(Memorandum of Understanding) på
vigtige nye uddannelsesmarkeder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0015.png
Bilag 1: Kommissorium for ekspertgruppe om forbedrede
muligheder for eksport af danske uddannelsesydelser til
udlandet
Baggrund og formål
Vilkårene for at etablere og markere sig på det globale uddannelsesmarked med danske uddannelsesydelser
skal forbedres.
Eksport af danske uddannelser og danske uddannelsesydelser har til formål at:
styrke kvaliteten af danske uddannelser og uddannelsesinstitutioner gennem øget internationalt
engagement og perspektiv
bidrage til at imødekomme danske virksomheders efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i
udlandet
styrke mulighederne for praktikophold i udlandet og derved forbedre danske studerendes og
uddannelsesinstitutioners interkulturelle kompetencer
gøre danske uddannelsesinstitutioner mere attraktive på det globale uddannelsesmarked
styrke sammenhængen mellem produktion, innovation, vidensbase og kompetenceudvikling ved at
etablere samarbejde mellem danske uddannelsessteder og outsourcede industrier
skabe et nyt vækstområde og nye finansieringsmuligheder for danske uddannelsesinstitutioner m.fl.
Det er målet, at danske uddannelsesydelser i udlandet skal være kendt for at uddanne studerende med solide
faglige kvalifikationer og høj grad af selvstændighed og innovativ kompetence, som er værdifulde for
virksomheder på det globale marked.
På denne baggrund nedsættes en ekspertgruppe, som skal komme med forslag til at styrke vilkårene for at
eksportere danske uddannelsesydelser til udlandet.
Arbejdets genstandsfelt
Ekspertgruppen skal bl.a. tage udgangspunkt i kortlægninger og analyser foretaget af bl.a.
Undervisningsministeriet og, på baggrund af oplæg, komme med forslag og perspektiveringer vedrørende:
Metoder, viden og eksempler til styrkelse af dansk uddannelseseksport fordelt på uddannelsestyper til
brug for værktøjskasse og inspirationsmateriale. Der skal være en særlig opmærksomhed omkring de
udfordringer, der bl.a. er identificeret i kortlægningen af uddannelseseksport i Danmark og
kortlægningen af de internationale erfaringer. Det vil bl.a. sige manglende kommercielle kompetencer
og kultur samt manglende finansieringsmuligheder. Udgangspunktet er, at gruppen skal bidrage med
forslag til en værktøjskasse og inspirationsmateriale.
Forslag til evt. andre initiativer der på længere sigt kan bidrage til at fremme uddannelseseksport.
Identifikation og forslag til håndtering af risici ved uddannelseseksport.
Det er udgangspunktet, at forslagene til inspirationskataloget mv. i sig selv ikke må være merudgiftsdrivende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Organisering og tidsplan
Der nedsættes en ekspertgruppe med afdelingschef Arne Eggert, UVM, som formand. Gruppen består af
bl.a. uddannelsesudbydere, virksomheder, videnspersoner og interessenter samt UFM og UM.
Sekretariatsbistand varetages af UVM og eksternt konsulentfirma med inddragelse af ekstern konsulent med
ekspertise i uddannelseseksport.
Ekspertgruppen nedsættes juni 2014, og arbejdsgruppen afrapporterer til Undervisningsministeriet ultimo
september 2014. Der afholdes som udgangspunkt tre tematiske møder.
Det er hensigten, at Ekspertgruppens bidrag skal kvalificere og indgå i værktøjskasse og inspirationsmateriale
for at forbedre mulighederne for dansk uddannelseseksport med offentliggørelse november 2014. Det er dog
i sidste ende Undervisningsministeriets afgørelse, hvorvidt hele eller dele af gruppens forslag indgår i det
endelige materiale.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0017.png
Bilag 2: Ekspertgruppens sammensætning
Udvalgets medlemmer
Formand:
Afdelingschef Arne Eggert, Undervisningsministeriet
Eksterne medlemmer:
Direktør Bente Strager, Social- og Sundhedsskolen Silkeborg
Direktør Finn Karlsen, EUC Syd
Direktør Gitte Nørgaard Nielsen, Århus Købmandsskole
Direktør Ann Østergaard, Skive Tekniske Skole
Direktør Anya Eskildsen, Niels Brock
Rektor Anders Østergaard, Langkær Gymnasium
Direktør Konstantin Lassithiotakis, VIA, International Relations
Uddannelseschef Charlotte Rønhof, Dansk Industri
Direktør Stina Vrang Elias, DEA
Senior HR Manager, LEGO, Gitte Jacobsen
Carsten Elberlin, ColorClub
Deltagende embedsmænd:
Afdelingschef Per Hansen, Undervisningsministeriet
Fuldmægtig Karen-Iben Perelman, Undervisningsministeriet
Konsulent Merete Pedersen, Undervisningsministeriet
Chefkonsulent Anja Janum, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Fuldmægtig Helle Damgaard Nielsen, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Chefkonsulent Thomas Rizk, Udenrigsministeriet
Chefkonsulent Pia Starbæk Szczepanski, Udenrigsministeriet
Specialkonsulent Tue Vinther-Jørgensen, Danmarks Evalueringsinstitut
Sekretariat:
Kontorchef Christina Barfoed-Høj, Undervisningsministeriet
Chefkonsulent Jørn Skovsgaard, Undervisningsministeriet
Konsulent på opgaven
Lise Nordvig Rasmussen, Rambøll, Uddannelse
Stine Rauff Bommersholdt, Rambøll, Uddannelse
Lars Alrø Olesen, ekstern konsulent
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0018.png
Bilag 3: Uddannelseseksport – definition, afgrænsning og
udbredelse
1. Rammesætning
Uddannelse indgår som et indsatsområde i regeringens vækstmarkedsstrategi med særligt fokus på, hvordan
danske uddannelser på alle niveauer kan være med til at fremme danske virksomheders placering og udvikling
på vækstmarkederne .
3
Uddannelseseksport er én strategi, der potentielt kan bidrage til at realisere denne målsætning og samtidig
skabe en række gevinster for de uddannelsesinstitutioner, der kommercielt formidler danske
uddannelsesløsninger til udenlandske aktører. Af mulige gevinster kan bl.a. nævnes øget kvalificering og
professionalisering af danske uddannelser, forbedrede muligheder for at generere udviklingsmidler samt øget
internationalisering og målretning af danske uddannelser til det globale erhvervs- og arbejdsliv. Særligt
sidstnævnte kan ses i sammenhæng med regeringens internationaliseringsstrategi på de videregående
uddannelser .
4
Af disse grunde er der øget opmærksomhed på uddannelsesinstitutionernes initiativer til kommercielt at
formidle danske uddannelsesløsninger og -ekspertise til udenlandske aktører.
Formålet med dette notat er at præsentere en definition og afgrænsning af begrebet ’uddannelseseksport’, der
kan danne afsæt for den eksterne ekspertgruppes arbejde med at drøfte mulighederne for at udvikle og styrke
arbejdet med eksport af danske uddannelsesydelser til udlandet.
Foruden en konceptualisering af begrebet uddannelseseksport indeholder notatet også en afgrænsning af
ekspertgruppens fokus samt en kort beskrivelse af uddannelseseksport set i en dansk kontekst.
2. Om uddannelseseksport
Uddannelseseksport defineres som ”uddannelsesaktiviteter, der iværksættes af danske aktører i udlandet
(offshore)
eller ved at gennemføre aktiviteter i landet
(onshore),
hvor der modtages betaling fra en
udenlandsk aktør” . Uddannelseseksport kan fx være salg af undervisningsforløb, eksport af lærerkræfter med
en særlig ekspertise, levering af knowhow om særlige pædagogiske metoder, udenlandske studerendes
udvekslingsophold på danske uddannelsesinstitutioner m.v. og kan varetages af såvel offentlige som private
uddannelsesudbydere, selvstændigt eller i konsortier. Der er tale om uddannelseseksport, når danske udbydere
af uddannelsesydelser modtager kontraktbaseret
betaling for uddannelsesydelser
gennemført i eller
udenfor landets grænser
fra en udenlandsk aktør.
5
Regeringen (2011): ”Regeringens Vækstmarkedsstrategi”
Se også Regeringen (2013a): ”Øget indsigt gennem globalt udsyn – flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede
internationale læringsmiljøer og bedre fremmedsprogskompetencer” samt Regeringen (2013b): ”Danmark – et attraktivt
uddannelsesland: sådan tiltrækker og fastholder Danmark talenterne fra udlandet”
5 5
Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning”.
4
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0019.png
WTO definerer fire måder, hvorpå (uddannelses-)services kan udbydes på tværs af grænser . De fire
eksportformer beskrives i tabellen nedenfor.
6
Tabel 1: Former for uddannelseseksport
Eksportform
Grænseoverskridende
aktiviteter
Forbrug i udlandet
Kommerciel tilstedeværelse
Beskrivelse
Services leveres fra eget til pågældende land, fx via
e-learning
Studerende drager til udlandet for at studere, fx
igennem udvekslingsophold
Tjeneste leveres inden for købers område med
leverandør til stede kommercielt, fx ved etablering
af uddannelsescampus i udlandet
Tjeneste leveres inden for købers område med
leverandør til stede som fysisk person, fx eksport af
lærerkræfter med særlig ekspertise eller
udstationering af pædagogiske konsulenter
Tilstedeværelse af udbyder
Udbyder ikke til stede fysisk i
købers land.
Fysisk tilstedeværelse af
Personer
Udbyder til stede fysisk i købers
land.
Grænseoverskridende aktiviteter, kommerciel tilstedeværelse samt fysisk tilstedeværelse af personer er alle
eksempler på offshore aktiviteter, mens studerendes forbrug af uddannelsesydelser i udlandet kan betegnes
som onshore aktiviteter set fra et udbyderperspektiv. Onshore aktiviteter finder således sted, når danske
uddannelsesinstitutioner eksempelvis tiltrækker udenlandske studerende til Danmark og modtager betaling for
de studerendes undervisningsforløb.
Uddannelseseksport skal desuden ses som led i
den generelle internationaliseringstendens,
der længe har
præget uddannelsesområdet i og udenfor Danmark. Uddannelseseksport sker således ofte som et integreret
element i uddannelsesinstitutionernes internationaliseringsstrategier på linje med institutionernes øvrige
internationale arbejde (fx deltagelse i internationale netværk eller etableringen af skolepartnerskaber via
Erasmus Plus).
3. Ekspertgruppens fokus
Uddannelseseksport er et bredt genstandsfelt, der kan aktualiseres på mange forskellige måder. Af denne
grund er der også behov for en indsnævring af ekspertgruppens fokus, der kan bidrage til, at de kommende
drøftelser stiller skarpt på opdragets kerneproblematikker. Afgrænsningen af ekspertgruppens fokus er
illustreret i figuren nedenfor.
6
WTO (1995):
The General Agreement on Trade in Services (GATS): objectives, coverage and disciplines
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0020.png
Figur 1: Afgrænsning af ekspertgruppens fokus
I figuren ovenfor repræsenterer blå bokse de uddannelsestyper, udbydere, uddannelsesydelser og former for
markedstilstedeværelse, der falder indenfor opdraget for ekspertgruppens arbejde, mens indholdet i de hvide
bokse falder udenfor.
Som det fremgår af figuren, gøres alle uddannelser under Undervisningsministeriets ressortområde med
undtagelse af grundskolen til genstand for drøftelserne i ekspertgruppen. Grundskolen falder udenfor
ekspertgruppens fokus, dels fordi der ikke er hjemmel i folkeskoleloven til at drive indtægtsdækket
virksomhed, som fx uddannelseseksport, og dels at det politiske fokus på internationaliseringen af
grundskoleområdet på nuværende tidspunkt ligger på udviklingen af uddannelsestilbuddene i Danmark, hvor
der som led i folkeskolereformen satses på tidligere start af fremmedsprog, etablering af et internationalt
vejlederkorps, flere valgfag med et muligt fokus på internationalisering i udskolingen mv.
At uddannelseseksport finder sted indenfor rammerne af indtægtsdækket virksomhed er et springende punkt,
idet det alene er offentligt finansierede udbydere af uddannelsesydelser, der behandles i ekspertgruppens
forum. Det betyder imidlertid ikke, at ekspertgruppen ikke kan beskæftige sig med områder,
uddannelsesydelser og lignende, hvor gruppen finder det hensigtsmæssigt, at uddannelsesinstitutionerne i
udviklingen af eksportydelser samarbejder med private underleverandører.
Det bemærkes endvidere, at figuren ovenfor ikke indeholder en udtømmende liste over uddannelsesydelser,
der potentielt kan kommercialiseres på det udenlandske uddannelsesmarked og således er i fokus for
ekspertgruppens arbejde, men oversigten kan alligevel indikere, hvor bredt drøftelserne i ekspertgruppen kan
spænde i relation til eksporterbare uddannelsesydelser. Som en naturlig følge af, at alle former for
uddannelsesydelser principielt ligger indenfor ekspertgruppens genstandsfelt, indgår både offshore og
onshore aktiviteter i ekspertgruppens arbejde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0021.png
I lyset af denne afgrænsning behandler nedenstående afsnit om dansk uddannelseseksport hovedsageligt
eksportaktiviteter i regi af offentligt finansierede ungdomsuddannelser og erhvervsrettede voksenuddannelser.
4. Uddannelseseksport i en dansk kontekst
Uddannelseseksport har været på den politiske dagsorden herhjemme siden slutningen af 1990’erne, men
omfanget af dansk uddannelseseksport er stadig begrænset sammenlignet med for eksempel vores tyske og
finske naboer.
Vedvarende og systematisk eksport (bredt udsnit af onshore og offshore aktiviteter) af danske
uddannelsesløsninger varetages fortsat af enkelte frontløbere blandt særligt de erhvervsrettede
ungdomsuddannelsesinstitutioner. En lidt større andel af både de gymnasiale og erhvervsrettede
ungdomsuddannelserne har dog haft enkeltstående erfaringer med uddannelseseksport (hovedsageligt
onshore aktiviteter i form af studiebesøg eller offshore aktiviteter i form af leverance af pædagogisk og faglig
ekspertise, programmer eller metoder) indenfor de sidste fire år .
7
Uddannelseseksport er ikke en forpligtelse knyttet til uddannelsesinstitutionernes formelle virksomhed, og
eksportinitiativer på uddannelsesmarkedet udgør således også en økonomisk aktivitet, der er adskilt fra
institutionernes offentligt finansierede virksomhed. Når uddannelsesinstitutioner alligevel giver sig i kast med
at kommercialisere og eksportere deres uddannelsesløsninger, sker det ofte som led i en strategisk satsning
rettet mod at skabe en stærk og attraktiv international profil for skolen, der kan klæde eleverne på til globalt
arbejdsliv. Uddannelseseksport fungerer således som springbræt til at løfte skolens internationale arbejde op
på et højere niveau.
Uddannelsesinstitutionernes satsning på uddannelseseksport sker som hovedregel i samarbejde med lokale
virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner eller offentlige myndigheder. I relation hertil er en væsentlig
drivkraft bag initiativerne til kommercielt at formidle danske uddannelsesydelser, at
uddannelsesinstitutionerne forsøger at imødekomme et aftagerbehov blandt skolernes samarbejdspartnere, fx
i form af lokale og regionale virksomheder, der har behov for at kunne rekruttere kandidater med stærke
globale kompetencer.
Øvrige primære drivkræfter bag ungdomsuddannelsernes initiativer til at kommercialisere danske
uddannelsesløsninger omfatter institutionernes opfattelse af, at uddannelseseksport kan bidrage positivt til
medarbejdernes kompetenceudvikling og højne kvalitetsniveauet af skolernes uddannelsesydelser. Det skyldes
blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne har større fokus på at bruge alle skolens kompetencer, når
produktet skal udvikles og fremstå med høj kvalitet. Samtidig kan uddannelseseksport også bidrage til en
intern proces, hvor uddannelsesinstitutionerne bliver skarpere på deres spidskompetencer.
Eksisterende undersøgelser peger dog også på en række primære såvel som sekundære barrierer for at fremme
uddannelseseksporten i Danmark . Der er identificeret fire primære barrierer, der opridses nedenfor.
8
7
8
Manglende kommerciel kultur, tid til udviklingsarbejde samt sproglige kompetencer
Manglende viden om det internationale uddannelsesmarked og handel med udland
Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning”
Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning” samt DEA
(2013): ”Uddannelseseksport – det nye bacon?”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Manglende adgang til risikovillig kapital og finansiering af eksportinitiativer
Lovgivningsmæssige uklarheder i forhold til certificering og indtægtsdækket virksomhed
Foruden de primære barrierer er en række sekundære barrierer også identificeret i eksisterende undersøgelser.
Disse barrierer omfatter blandt andet behovet for en markant branding af danske uddannelsesløsninger på det
udenlandske uddannelsesmarked og manglende promovering af de gode eksempler på, at uddannelseseksport
er en god forretning. I relation til sidstnævnte peger enkelte institutioner således på, at der mangler kendskab
til en god business case, der kan overbevise danske uddannelsesudbydere om, at uddannelseseksport er en
givtig forretning med spill-over effekter på kvaliteten af danske uddannelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0023.png
Bilag 4: Potentielle markeder for uddannelseseksport i et dansk perspektiv
1. Rammesætning
Formålet med dette notat er at skabe afsæt for ekspertgruppens drøftelser af tema 3, der handler om at
afdække markedspotentialer for udbud af danske uddannelsesydelser i udlandet samt gennemførelsen og
brugen af markedsanalyser. Drøftelserne skal munde ud i en række bud på, hvordan identificerede barrierer
for uddannelseseksport kan afhjælpes, herunder særligt hvordan uddannelsesinstitutionernes kommercielle
kompetencer samt viden om markedet og handel med udlandet styrkes .
9
Den politiske kontekst for drøftelsen om potentielle markeder for uddannelseseksport består for det
første af regeringens vækstmarkedsstrategi fra 2012, der identificerer tre overordnede
markedsområder, hvor Danmark forventes at kunne udnytte og opdyrke styrkepositioner i
fremtiden. I et vækstmarkedsperspektiv drejer det sig om:
Nærmarkederne (Europa og USA)
BRIK-landene
Andre vækstøkonomier
10
For det andet kan regeringens internationaliseringsstrategi på uddannelsesområdet, ’Øget indsigt via
globalt udsyn’, også ses som del af den politiske kontekst for temadrøftelsen. Det understreges
således i internationaliseringsstrategien, at øget internationalisering på uddannelsesområdet er
afgørende for at skabe kvalitet i danske uddannelser og for Danmarks mulighed for at drage fuld
nytte af globaliseringens potentiale for at skabe jobs og vækst.
Det bemærkes indledningsvist, at udviklingen og iværksættelsen af eksportinitiativer kan inddeles i
flere faser, herunder blandt andet en markedsanalysefase samt en markedsførings- og lanceringsfase.
Indeværende notat fokuserer på markedsanalysefasen, mens lancerings- og markedsføringsfasen
beskrives i et særskilt notat (jf. bilag 6 om markedsføring og lancering af dansk uddannelseseksport).
Notatet indledes med en præsentation af en analytisk ramme til vurdering af markedspotentialer for
uddannelseseksport, der er udarbejdet på baggrund af en omfattende britisk analyse af det globale
marked for uddannelseseksport. Herefter udfoldes en række overvejelser omkring gennemførelsen af
markedsanalyser i en dansk kontekst, der blandt andet trækker tråde til de tyske erfaringer med at
satse strategisk på de markeder, der netop efterspørger Tysklands styrkepositioner på
uddannelsesområdet. Notatet afsluttes med en beskrivelse af de eksisterende muligheder for
vejledning i Danmark, som uddannelsesinstitutionerne kan drage nytte af, hvis de ønsker at lancere
eksportinitiativer, samt en række refleksionsspørgsmål, der kan skabe afsæt for temadrøftelsen.
9
10
Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning”
Øvrige vækstmarkeder er i strategien defineret som Mexico, Sydafrika, Vietnam, Indonesien, Sydkorea og Tyrkiet, men det
understreges samtidig, at flere vækstmarkeder kan blive valgt til fremover.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0024.png
2. En global markedsanalyse: et britisk eksempel
The British Council har i samarbejde med en række forskere gennemført en global markedsanalyse af
udviklingen i potentialet for uddannelseseksport (offshore aktiviteter), der gør sig gældende for perioden
2013-2016 . Den globale markedsanalyse skal understøtte den britiske uddannelsessektors fremadrettede
internationaliseringsbestræbelser ved at identificere særligt perspektivrige markeder for uddannelseseksport
samt ved at udvikle en analytisk ramme, som uddannelsesudbydere fremover kan anvende til at vurdere
markedspotentialer for eksport af uddannelsesydelser .
11
12
Den globale markedsanalyse tager implicit afsæt i den britiske uddannelsessektors styrkepositioner i relation til
uddannelseseksport, og vurderingen af det endelige vækstpotentiale for uddannelseseksport i udvalgte
modtagerlande beror således også på efterspørgslen efter de uddannelsesydelser, som forventes at skulle drive
den britiske uddannelseseksport i fremtiden. Af denne grund må det forventes, at resultaterne fra den globale
markedsanalyse såvel som den analytiske ramme til vurdering af markedspotentialer for uddannelseseksport
skal tilpasses danske forhold og styrkepositioner på uddannelsesområdet (jf. afsnit 3). Det britiske eksempel
kan dog tjene til inspiration og grundlag for udviklingen af en værktøjskasse i relation til gennemførelsen og
brugen af markedsanalyser, som ekspertgruppens drøftelser og samlede erfaringsgrundlag yderligere kan
kvalificere.
Overordnet set bygger markedsanalysen på en vurdering af den mulige konvergens mellem efterspørgsel efter
uddannelsesydelser af høj kvalitet og reguleringsmiljøet for uddannelsesudbydere i modtagerlandet. Den
overordnede vurdering af markedspotentialet for uddannelseseksport i de mulige modtagerlande bygger
således på tre vurderingskriterier, hhv. det politiske klima, markedet for uddannelse samt
uddannelsesmobilitet i de enkelte modtagerlande, der beskrives mere udførligt nedenfor.
2.1. Det politiske klima
Markedspotentialet for uddannelseseksport afhænger først og fremmest af det lovapparat, der faciliterer og
regulerer udbuddet af udenlandske uddannelsesydelser i de enkelte modtagerlande. Den globale
markedsanalyse viser således, at uddannelseseksporten har markant bedre vilkår i de modtagerlande, der har
implementeret politikker og procedurer, der kan understøtte udenlandske uddannelsesudbyderes muligheder
på markedet, end i modtagerlande, hvor dette ikke er tilfældet.
Særligt fire faktorer knyttet til det politiske klima differentierer modtagerlande med højt markedspotentiale fra
modtagerlande med lavt markedspotentiale. For det første spiller
de politiske ambitioner
uddannelsesområdet i modtagerlandet en afgørende betydning for udenlandske uddannelsesudbyderes
muligheder på markedet. I modtagerlande med et højt markedspotentiale udmøntes de politiske ambitioner
eksempelvis igennem tilstedeværelsen af nationale internationaliseringsstrategier på uddannelsesområdet,
etableringen af agenturer, der samarbejder med og understøtter udenlandske uddannelsesudbyderes
virksomhed i modtagerlandet, samt en klar og offentlig anerkendelse af behovet for og kvaliteten af
udenlandske uddannelsesydelser fra myndighedernes side. For det andet vægter tilstedeværelsen af
økonomiske incitamenter
for udenlandske uddannelsesudbydere til at træde ind på de enkelte
The British Council (2013): “The Shape of Things to Come – The Evolution of Transnational Education: Data, Definitions and
Impacts Analysis”
12
Den globale markedsanalyse fokuserer primært på området for de videregående uddannelser. Det er dog sekretariatets vurdering, at
anvendelsen af den analytiske ramme ikke begrænser sig til et specifikt uddannelsesområde, og indsigterne fra undersøgelsen forventes
således også at gøre sig gældende i relation til ungdomsuddannelserne såvel som erhvervsrettede voksenuddannelser.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
modtagerlandes uddannelsesmarked også tungt i vurderingen af markedspotentialet. Der kan eksempelvis
være tale om, at potentielle modtagerlande i deres forsøg på at tiltrække udenlandske aktører til det nationale
uddannelsesmarked opretter skattefrie zoner for udenlandske uddannelsesaktører og/eller etablerer
”uddannelsesbyer”, hvor det vil være særligt fordelagtigt at oprette fx et transnationalt uddannelsescampus.
For det tredje er procedurer for
akkreditering af udenlandske uddannelser
også en væsentlig faktor i
vurderingen af markedspotentialet for uddannelseseksport i de enkelte modtagerlande. Gode
akkrediteringsprocedurer i modtagerlandene sikrer, at uddannelsesmarkedet er gennemsigtigt for såvel
udbydere som forbrugere, og markedsanalysen viser, at dette er en af de vigtigste forudsætninger for
etableringen af et bæredygtigt marked for udenlandske uddannelsesudbydere i modtagerlande.
For det fjerde spiller mulighederne for
formel anerkendelse af uddannelseskvalifikationer
også en rolle
for markedspotentialet. Da transnationale uddannelser er et relativt nyt koncept og fortsat udgør en lille andel
af det samlede uddannelsesmarked i mange lande, er det afgørende, at modtagerlandet sikrer, at videregående
uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere anerkender de uddannelseskvalifikationer, der kan opnås via
udenlandske uddannelsesydelser. Det er således en forudsætning for, at der kan etableres et marked for
udenlandske uddannelsesudbydere, at uddannelserne er adgangsgivende til videregående uddannelser i
modtagerlandet og/eller anerkendt på det nationale arbejdsmarked.
2.2 Marked for uddannelse
Markedspotentialet for uddannelseseksport beror ligeledes på det nationale uddannelsesmarked i
potentielle modtagerlande. Om uddannelsesmarkedet er favorabelt for udenlandske
uddannelsesudbydere, afhænger af en række økonomiske og sociale faktorer i modtagerlandene, der
forventes at påvirke efterspørgslen efter uddannelsesydelser generelt og specifikt for
uddannelsesydelser leveret af udenlandske udbydere.
Analysen af markedspotentialet relateret til modtagerlandenes uddannelsesmarked er mindre entydig end
analysen af modtagerlandenes politiske klima. Der identificeres dog enkelte fællesnævnere knyttet
uddannelsesmarkedet for modtagerlande med højt markedspotentiale, som er værd at fremhæve i
indeværende afsnit. For det første er
betalingsevnen overfor udenlandske uddannelsesydelser
af
afgørende betydning for modtagerlandenes markedspotentiale. Uddannelsesydelser, der udbydes af
udenlandske aktører, er typisk dyrere end de nationale alternativer, og det er derfor særligt lande i vækst, lande
med et høj BNP pr. indbygger og/eller lande med høje levevilkår målt ved HDI, der udgør de største
potentielle aftagere af udenlandske uddannelsesydelser. For det andet er
betalingsvilligheden overfor
udenlandske uddannelsesydelser
en faktor, der påvirker vurderingen af modtagerlandes
markedspotentiale. Analysen peger på, at betalingsvilligheden (og dermed også markedspotentialet) er særlig
høj i lande, hvor kvaliteten af det nationale uddannelsessystem er god, hvor markedet for private
uddannelsesudbydere er veludviklet, og hvor kønsfordelingen på uddannelser generelt er lige. Sidstnævnte er
en indikator for det samlede efterspørgselsniveau relateret til uddannelsesydelser i modtagerlandet. For det
tredje er markedspotentialet generelt større for modtagerlande med en udbygget
læringsinfrastruktur,
der
blandt andet dækker over, om skolerne i modtagerlandet generelt har adgang til IT-faciliteter, internet og
biblioteker. En god læringsinfrastruktur øger markedspotentialet for uddannelseseksport, fordi omkostninger
ved at tilpasse uddannelsestilbuddene til den lokale kontekst som følge heraf mindskes. For det fjerde er det
afgørende for markedspotentialet for uddannelseseksport, at
forretningskulturen
i modtagerlandene er
befordrende for samhandel med udenlandske partnere. En god forretningskultur er bl.a. afhængig af
korruptionsniveauet i landet og myndighedernes effektivitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.3 Uddannelsesmobilitet
Udover det politiske klima og uddannelsesmarkedet i modtagerlandene afhænger markedspotentialet for
uddannelseseksport også af uddannelsesmobiliteten i modtagerlandene. Uddannelsesmobilitet indebærer
overordnet set, at der i modtagerlandene er tradition for, at studerende ”stemmer med fødderne” og flytter
sig efter uddannelsestilbud af høj kvalitet.
Særligt tre faktorer betinger uddannelsesmobiliteten i et land og differentierer modtagerlande med højt
markedspotentiale fra modtagerlande med lavt markedspotentiale. For det første er det afgørende, at
modtagerlandet har tradition for, at uddannelse udbydes nationalt af udenlandske uddannelsesudbydere.
Analysen viser således, at markedspotentialet er størst for lande, der i forvejen har mange internationale
uddannelsescampusser, da det gør det nemmere for nye udenlandske uddannelsesudbydere at komme ind på
markedet. For det andet afhænger markedspotentialet af en høj grænseoverskridende studentermobilitet i
modtagerlandene. Når der er en høj frekvens af studerende, der tager på udveksling i andre lande, og en høj
frekvens af udenlandske studerende, der uddanner sig i modtagerlandet, er mulighederne for
uddannelseseksportører også bedre. Det hænger bl.a. sammen med, at såvel myndigheder, nationale
uddannelsesinstitutioner og studerende har større kendskab til internationale uddannelsessystemer, der kan
gøre det nemmere at formidle uddannelsesløsninger kommercielt i landet. For det tredje påvirker kapaciteten
af det nationale uddannelsessystem også mulighederne for udenlandske uddannelsesudbydere og dermed
markedspotentialet for modtagerlandene. Hvis kapaciteten i modtagerlandets uddannelsessektor generelt er
begrænset, vil efterspørgslen efter udenlandske udbydere også være større, herunder særligt i forhold til
mulighederne for at oprette campusser i landet.
2.4 Analytisk ramme for vurdering af markedspotentiale for uddannelseseksport
Vurderingskriterierne relateret til det politiske klima, uddannelsesmarkedet og uddannelsesmobiliteten danner
tilsammen den analytiske ramme for vurderingen af markedspotentialet for uddannelseseksport i relevante
modtagerlandet. Dette illustreres i figuren nedenfor.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0027.png
Figur 1: Analytisk ramme for vurdering af markedspotentiale for uddannelseseksport
Som figuren illustrerer, fungerer de tre vurderingskriterier som sammenhængende forudsætninger for et
modtagerlands markedspotentiale. Det betyder, at markedspotentialet er størst for de modtagerlande, der
scorer højt på flere af de relevante faktorer, der dels påvirker efterspørgslen efter uddannelsesydelser, som
leveres nationalt af udenlandske uddannelsesudbydere, og dels har betydning for letheden, hvormed
udenlandske udbydere kan etablere sig på uddannelsesmarkedet i det givne modtagerland.
Tyrkiet, Spanien, Polen og Indien er modtagerlande, som eksemplificerer, at de enkelte vurderingskriterier
skal ses som sammenhængende forudsætninger. Alle landene scorer således højt på vurderingskriteriet
relateret til uddannelsesmarkedet, men analysen peger samtidig på, at landene ikke har implementeret politiske
tiltag, der kan understøtte udenlandske uddannelsesudbyderes muligheder på markedet. Dette mindsker
landenes samlede markedspotentiale, men indikerer omvendt, at landene har et latent potentiale som
uddannelsesimportører, der kan aktiveres, såfremt den politiske vilje udvikles i landene fremadrettet.
Det bemærkes endvidere, at markedsanalysen ikke nødvendigvis omfatter alle de faktorer, som er relevante at
overveje, inden danske uddannelsesinstitutioner på egen hånd eller i partnerskaber lancerer eksportinitiativer
til nye uddannelsesmarkeder. Det hænger ifølge den britiske undersøgelse sammen med, at området for
uddannelseseksport er kendetegnet ved en stor dataudfordring. Det er således ikke muligt at få adgang til
relevant data i alle potentielle modtagerlande, hvilket begrænser mulighederne for at gennemføre
markedsanalyser, der dækker alle aspekter med relevans for uddannelseseksportører. Samtidig hænger det
sammen med, at den analytiske ramme til vurdering af markedspotentialer for uddannelseseksport er målrettet
britiske uddannelsesudbydere, der har andre muligheder for at operere på det åbne uddannelsesmarked end
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0028.png
danske uddannelsesinstitutioner grundet bl.a. uddannelsessektorens opbygning og sproglige fordele. Det er
således nødvendigt med en tilpasning og kvalificering af den analytiske ramme til vurdering af
markedspotentiale for uddannelseseksport, der er målrettet danske uddannelsesudbydere. Overvejelser knyttet
hertil præsenteres i nedenstående afsnit.
3. Markedsanalyser i en dansk kontekst
Et relevant forhold, der ikke indgår i den britiske markedsanalyse, er matchet mellem efterspørgslen efter
specifikke uddannelsesydelser i potentielle modtagerlande og udbuddet af uddannelsesydelser i potentielle
afsenderlande, herunder særligt efterspørgslen efter uddannelsesydelser, hvor de enkelte afsenderlande kan
udnytte komparative fordele på uddannelsesmarkedet.
Det tyske eksporteventyr på uddannelsesområdet vidner tydeligt om, at efterspørgslen efter specifikke ydelser
i modtagerlandet kan være et relevant aspekt at afdække i en markedsanalyse af potentialet for
uddannelseseksport. Den tyske uddannelseseksport drives således overvejende frem af en fokuseret satsning
på lande, der oplever et uddannelsesmæssigt efterslæb indenfor særligt erhvervsuddannelserne og
voksenrettede erhvervsuddannelse (jf. bilag 6 om markedsføring og lancering af dansk uddannelseseksport),
og det er netop områder, hvor Tyskland kan siges at have komparative fordele i kraft af deres
velrenommerede dualsystem på erhvervsuddannelsesområdet . Med udgangspunkt i det tyske eksempel kan
der således udledes to yderligere faktorer, der er relevante at belyse for danske uddannelsesudbydere forud for
lanceringen af eksportinitiativer. For det første viser eksemplet, at
matchet mellem efterspørgsel og
udbud,
herunder særligt efterspørgslen efter uddannelsesydelser, hvor Danmark har komparative fordele, kan
spille en væsentlig rolle for markedspotentialet i et modtagerland. For det andet viser eksemplet, at
uddannelsesniveauet indenfor forskellige sektorer,
herunder sektorbestemte uddannelsesbehov, også er
et perspektiv, der bør indgå i en analyse af markedspotentialet for uddannelseseksport. Sektorbestemte
uddannelsesbehov kan således indikere, hvilke uddannelsesydelser der fremadrettet vil blive efterspurgt i
modtagerlandet, og hermed også vidne om de eksportmuligheder, der kendetegner et givent marked. Danske
og udenlandske virksomheders vurdering af deres nuværende og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft
i et modtagerland kan eksempelvis fungere som en indikator for sektorbestemte uddannelsesbehov.
13
I forlængelse af ovenstående er identificeringen af nationale (og andres)
komparative fordele på det åbne
uddannelsesmarked
også en relevant faktor at afdække i en markedsanalyse. Selvom den britiske
undersøgelse ikke inddrager konkurrentanalyser som en integreret del af markedsanalysen, understreges det
dog i andre publikationer om uddannelseseksport, at
konkurrenceforhold på det internationale
uddannelsesmarked
også spiller en vigtig rolle for uddannelsesudbyderes muligheder for eksportsucces
14
.
Det er således relevant at afdække, hvilke andre internationale uddannelsesudbydere der opererer på det givne
uddannelsesmarked, hvilke ydelser de øvrige uddannelsesinstitutioner udbyder i landet, og om der på trods af
konkurrenternes tilstedeværelse fortsat er udækkede uddannelsesbehov i modtagerlandet, der kan fungere
som en niche for danske uddannelsesudbyders ageren på markedet.
Samtidig er det relevant for danske uddannelsesinstitutioner at gøre sig overvejelser om,
hvordan
markedsanalysen kan bruges strategisk
både før og efter, at markedsanalysen gennemføres. Det kan
eksempelvis indebære, at uddannelsesinstitutioner forud for markedsanalysens gennemførelse opstiller
13
14
Bundesministerium für Bildung und Forschung, IMove (2013): “Trendbarometer – Exportbranche: Aus- und Weiterbildung 2013”
EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – når uddannelser og institutioner krydser grænser”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0029.png
kriterier for, hvornår et marked vurderes til at have potentiale vis-a-vis de ydelser, som
uddannelsesinstitutionen ønsker at udbyde på det åbne uddannelsesmarked. På baggrund af disse kriterier kan
uddannelsesinstitutionerne således vurdere, om resultaterne fra markedsanalysen giver anledning til at satse på
eller at afholde sig fra at lancere eksportinitiativer på et bestemt marked, eller om resultaterne giver anledning
til en tilpasning af de eksporterbare uddannelsesydelser for at matche behovet og efterspørgslen på markedet.
Hvis vurderingen af markedspotentiale er positiv, vil det også være relevant at vurdere, om
uddannelsesinstitutionen har kapacitet til at løfte opgaven alene, eller om en mere bæredygtig vej at gå er at
satse på, at en markedssatsning gennemføres i et tæt samarbejde med en eller flere uddannelsesinstitutioner
samt evt. andre relevante aktører, jf notat om markedsføring og lancering.
4. Eksisterende muligheder for vejledning i forhold til uddannelseseksport
Som den britiske markedsanalyse indikerer, er det et omfattende arbejde at vurdere et lands
markedspotentiale for uddannelseseksport. Af denne grund er det også væsentligt at afdække
uddannelsesinstitutionernes eksisterende muligheder for at få vejledning til at gennemføre markedsanalyser
forud for lanceringen af eksportinitiativer, herunder at afdække eventuelle udækkede behov for sparring og
rådgivning, der kan hæmme institutionernes mulighed for at give sig i kast med uddannelseseksport.
Boks 1: Eksportrådets tilbud om eksportsparring
I samarbejde med Væksthusene tilbyder Eksportrådet gratis eksportsparring til små og
mellemstore virksomheder med begrænset eller ingen eksporterfaring.
Eksportsparringsprogrammet er delt op i to faser:
DEL 1
er et sparringsforløb med en Væksthuskonsulent, som bl.a. gennemgår
’internationaliseringshjulet’ for virksomheden. Forløbet sætter fokus på interne og
eksterne forhold i virksomheden for at skabe de bedste betingelser for succes på
eksportmarkedet. Forløbet afsluttes med udarbejdelsen af en eksportplan.
DEL 2
kan bestå af dialog med en eksportrådgiver på en ambassade/generalkonsulat
eller handelskontor på det marked, som virksomheden ønsker at eksportere til.
Dialogen indebærer bl.a. fem timers gratis markedsrådgivning (en
markedsinformationspakke). Markedsinformationspakkerne har til formål at
indsamle grundlæggende informationer om markedet og det eventuelle
markedspotentiale.
Hvem kan få eksportsparring?
Virksomheder med under 100 ansatte og under 150 mio. kr. i årlig omsætning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0030.png
I en dansk kontekst kan Eksportrådet ses som en mulig samarbejdspartner for uddannelsesinstitutioner, der
ønsker at eksportere uddannelsesydelser til nye markeder. Eksportrådet arbejder generelt for, at danske
eksportører får de bedste betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence og udarbejder med det
mål for øje regelmæssigt markeds- og sektoranalyser, der også er relevante for uddannelseseksportører. Her
kan bl.a. nævnes Eksportrådets sektoranalyse af det vietnamesiske uddannelsesmarked, som er udarbejdet af
den danske ambassade i Hanoi i 2014. Samtidig stiller Eksportrådet en bred værktøjskasse og en række
tilskudsprogrammer til rådighed for virksomheder, der ønsker at træde ind på nye internationale markeder.
Eksempelvis kan små og mellemstore virksomheder med internationalt potentiale få tilskud til rådgivning og
assistance på eksportmarkederne fra Eksportrådets repræsentationer i udlandet igennem
eksportstartsprogrammet.
Rådgivningen er fleksibel og skræddersys til den enkelte virksomheds behov og omfatter eksempelvis:
Markeds- og konkurrentanalyser
Distributør- og partnersøgning
Rådgivning om virksomhedsetablering og markedsbearbejdning
Markedsføring og myndighedskontakt
Eksportstartsprogrammet indebærer 50 til 100 timers eksportrådgivning, som varetages af en professionel
eksportrådgiver på det relevante marked, og som subsidieres statsligt med 35 pct. tilskud til de ordinære
timepriser. Et andet eksempel er Eksportrådets tilbud om Eksportsparring, der beskrives i boksen ovenfor
15
.
Boks 2: Refleksionsspørgsmål
1. Er nogen faktorer vigtigere at inddrage i en analyse af markedspotentiale end
andre? Hvis ja, hvilke og hvordan kan de bedst undersøges?
2. I hvilke lande og på hvilke markeder vil det være naturligt, at uddannelseseksporten
indtænkes som en integreret del af en større dansk eksportsatsning?
3. Hvad karakteriserer danske styrkepositioner på uddannelsesområdet, og hvilke
lande efterspørger netop disse ydelser?
4. Hvilke lovgivnings-, vejledning- og kapacitetsmæssige forudsætninger skal være til
stede, for at uddannelsesinstitutionerne får let adgang til og kan anvende relevant
markedsinformation?
5. Hvordan anvendes markedsanalyser til blandt andet strategiske prioriteringer af
eksportinitiativer
samt udviklingen
og
tilpasning
af
eksporterbare
uddannelsesydelser til modtagerlandet? Har vi gode eksempler fra praksis?
6. Hvilke andre rådgivningsmuligheder har uddannelsesinstitutioner, der ønsker at
drive uddannelseseksport, og hvor er der udækkede behov for sparring og
vejledning?
15
http://um.dk/da/eksportraadet/eksportraadet-tilbyder/saadan-samarbejder-vi/tilskud/eksportstart/
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0031.png
Bilag 5: Uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for at drive
uddannelseseksport
- ressourcer, kompetencer og kultur
1. Rammesætning
Formålet med dette notat er at skabe afsæt for ekspertgruppens drøftelser af tema 4, der handler om
uddannelsesinstitutionernes muligheder for at styrke egne forudsætninger for at drive
uddannelseseksport, herunder hvordan relevante forudsætninger og kompetencer kan oparbejdes
organisatorisk.
En drøftelse med fokus på netop disse temaer aktualiseres af flere nye undersøgelser, der peger på,
at uddannelseseksport hovedsagligt varetages af enkelte
frontrunners
blandt
uddannelsesinstitutionerne, mens en række barrierer for at fremme uddannelseseksport findes
internt på de danske uddannelsesinstitutioner , der ikke har eksporterfaringer. Overordnet set
knytter de identificerede barrierer sig til institutionernes organisatoriske kapacitet til dels at udvikle
eksporterbare uddannelsesløsninger og dels at formidle disse løsninger til udenlandske
uddannelsesaktører kommercielt. I relation til den lokale kapacitetsopbygning er det således relevant
at drøfte:
16
Hvordan institutionernes kommercielle kultur, sprogkompetencer og ressourcer til udviklingsarbejdet
kan styrkes og prioriteres
Hvordan institutionernes viden om markedet og handel med udland styrkes.
En stærk orientering mod kerneydelsen, dvs. at levere universelle uddannelsesydelser til herboende
studerende, blandt medarbejdere og ledere på uddannelsesinstitutionerne kan bidrage til at forklare
barriererne på institutioner, der ikke tidligere har lanceret eksportinitiativer. Blandt personalet på
disse uddannelsesinstitutioner er ideen om, at uddannelsesinstitutioner kan levere kommercielle
ydelser på det åbne uddannelsesmarked, således ikke fremherskende. Samtidig er der heller ikke
bevidsthed om, at udviklingen af kerneydelsen også kan faciliteres igennem en øget international
orientering, herunder evnen til at formidle uddannelsesløsninger kommercielt. Som følge heraf
besidder kun et begrænset antal medarbejdere og ledere den nødvendige viden og kompetence til at
lancere eksportfremstød på det udenlandske marked for uddannelse.
Notatet indledes med en præsentation af de kompetencer, som forskningen og eksisterende
undersøgelser har identificeret som vigtige for uddannelsesinstitutionernes evne til at eksportere
uddannelsesydelser. Dernæst opsummeres samspillet mellem de identificerede kompetencer, og
16
Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning” samt DEA
(2013): ”Uddannelseseksport – Det nye bacon?”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0032.png
notatet afsluttes med et diskussionsoplæg relateret til spørgsmålet om, hvordan disse kompetencer
kan oparbejdes på institutionerne.
2. Uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for uddannelseseksport
Eksisterende undersøgelser og forskning identificerer tre overordnede kompetenceklynger, der fungerer som
kritiske betingelser for, at uddannelsesinstitutionerne kan udvikle relevante uddannelsesydelser til potentielle
eksportmarkeder og agere som professionelle eksportører på det åbne uddannelsesmarked. Det drejer sig om
henholdsvis kommercielle kompetencer, medarbejdernes internationale kompetencer og ledelsesmæssige
kompetencer. Tilsammen udgør disse kompetenceklynger uddannelsesinstitutionernes organisatoriske
kapacitet til at give sig i kast med og fastholde initiativer til uddannelseseksport succesfuldt.
2.1 Kommercielle kompetencer
Når uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser i udlandet og/eller forsøger at tiltrække udenlandske
studerende til Danmark, træder de ind på et nyt og åbent uddannelsesmarked, hvor de skal kunne konkurrere
med en bred vifte af internationale uddannelsesudbydere. Ifølge litteraturen om uddannelseseksport kræver
det stærke
kommercielle kompetencer
at agere konkurrencedygtigt på det internationale
uddannelsesmarked . Disse kommercielle kompetencer omfatter blandt andet en dyb indsigt i det marked,
som uddannelsesinstitutionerne træder ind på, og det forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har
kompetencer og ressourcer til at gennemføre (eller få gennemført eksterne) markedsanalyser forud for
eksportsatsninger . Samtidig peger forskningen på, at en målrettet branding og markedsføring er afgørende
for, om uddannelsesinstitutionerne kan tiltrække et elevgrundlag i en størrelsesorden, der sikrer en bæredygtig
forretning. Det forudsætter bl.a., at uddannelsesinstitutionerne er tydelige omkring egen praksis og kan
værdisætte deres spidskompetencer på en måde, som gør deres uddannelsesydelser til en attraktiv salgsvare i
udlandet (jf. afsnit 2.2).
17
18
Hvor kompetencerne relateret til
markedsanalyser, branding og markedsføring
er forudsætninger for, at
uddannelsesinstitutionerne kan komme ind på det internationale uddannelsesmarked, er kompetencer
relateret til
interkulturel forståelse og kvalitetssikring
i udlandet forudsætninger for, at
uddannelsesinstitutionerne kan etablere sig som seriøse og professionelle spillere på markedet. Interkulturel
forståelse dækker i bred forstand over kompetencer, der gør uddannelsesinstitutionerne i stand til at gebærde
sig på et fremmed marked, såsom indblik i den lokale forretningskultur og kompetencer knyttet til
interkulturel (markeds-)kommunikation. Samtidig er en løbende kvalitetssikring nødvendig for, at
uddannelsesinstitutionerne dels kan fastholde et brand, der forbindes med en høj kvalitet blandt aftagerne til
uddannelsesydelserne, og dels at ydelserne løbende justeres til aftagernes behov, fx danske virksomheders
behov for kvalificeret arbejdskraft i udlandet.
2.2 Medarbejdernes internationale kompetencer
Foruden kommercielle kompetencer peger litteraturen også på, at medarbejdernes internationale kompetencer
og globale mindset er afgørende for uddannelsesinstitutionernes muligheder for at udvikle og eksportere
EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – Når uddannelser og institutioner krydser grænser”, DEA (2013):
”Uddannelseseksport – Det nye bacon?” samt Waterval et al.(2014): ”Copy but not Paste: A Literature Review of Crossborder
Curriculum Partnerships”,
Journal of Studies in International Education.
18
EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – Når uddannelser og institutioner krydser grænser”
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0033.png
danske uddannelsesløsninger til udlandet og/eller undervise udenlandske studerende i Danmark.
Medarbejdernes internationale kompetencer omfatter bl.a. stærke
sproglige kompetencer,
der gør
medarbejderne i stand til på engelsk eller andre fremmedsprog at formidle indhold, pædagogik og metoder i
undervisningstilbuddene til udenlandske uddannelsesinstitutioner og studerende såvel som til herboende
studerende, der undervises på fx engelsk . Samtidig forudsætter eksportfremstød, at personalet på
uddannelsesinstitutionerne er skarpe på egen praksis og formår at omsætte denne praksis til ydelser, der kan
formidles kommercielt. Dette indebærer også, at medarbejderne har
interkulturel forståelse og viden om
modtagerlandenes uddannelsessystemer,
idet uddannelseseksport ofte involverer en tilpasning af
uddannelsesydelserne til lokale forhold (fx i forhold til tilgængelige læringsressourcer på
modtagerinstitutionerne), så uddannelsesydelserne udformes på en måde, der er salgsbare og realistiske at
implementere i modtagerlandet .
19
20
Det er endvidere en grundlæggende betingelse for, at medarbejderne kan (og vil) udfolde deres internationale
kompetencer i relation til uddannelseseksport, at der oparbejdes
ejerskab til de internationale aktiviteter
blandt personalet på uddannelsesinstitutionerne. Eksisterende undersøgelser og forskning peger på tre vigtige
kanaler, der kan skabe en internationaliseringskultur på uddannelsesinstitutionerne, der samler momentum og
forstærkes over tid. Det drejer sig om en klar
strategisk retning
for uddannelsesinstitutionernes
internationale arbejde,
prioritering af ressourcer til internationalt udviklingsarbejde samt strategisk
rekruttering af medarbejdere
med stærke globale kompetencer. Disse tre kanaler relaterer sig til de
ledelsesmæssige kompetencer, der ifølge forskningen på området betinger uddannelsesinstitutionernes
muligheder for at drive uddannelseseksport, og beskrives derfor i afsnittet nedenfor.
2.3 Ledelsesmæssige kompetencer
Eksisterende undersøgelser og forskning peger også på, at uddannelsesinstitutionernes ledelse spiller en
central rolle for institutionernes muligheder for succesfuldt at give sig i kast med uddannelseseksport. For det
første er det nødvendigt, at ledelsen udstikker en klar og velbegrundet
strategisk retning
for
uddannelsesinstitutionernes internationale arbejde, der bl.a. beror på markedsanalyser såvel som overvejelser
om, hvordan uddannelseseksport indgår i institutionens overordnede strategi, og hvordan aktiviteterne i
udlandet skaber merværdi for uddannelserne i Danmark . Dette forudsætter, at uddannelsesinstitutionernes
ledelse besidder kompetencer relateret til det, management-litteraturen kalder forandringsledelse.
21
19
Waterval et al. (2014):”Copy but not Paste: A Literature Review of Crossborder Curriculum Partnerships”,
Journal of Studies in
International Education
20
Waterval et al. (2014):”Copy but not Paste: A Literature Review of Crossborder Curriculum Partnerships”,
Journal of Studies in
International Education
21
EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – Når uddannelser og institutioner krydser grænser”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0034.png
Boks 1: VIA University Colleges delstrategi for internationalisering 2013-201422
”Internationalisering har allerede stået højt på VIAs højskolers dagsorden i de seneste 5 år – og
vores vision frem mod 2020 udpeger også det internationale som en klar strategisk intention, hvor
vi engagerer os globalt med lokalt afsæt”
Den strategiske intention med VIAs internationale arbejde udmøntes i en række konkrete initiativer,
der betyder, at der inden 2015:
Er udviklet et grundlag for, hvordan VIA arbejder med strategiske partnere og eventuelle
nye strategiske markeder
Er udviklet ”best practice cases” for fremtidigt arbejde med systemeksport med
udgangspunkt i struktur, faglighed, organisation og økonomi
Er nedsat en ekspertgruppe af nøgleaktører udvalgt på tværs af højskolerne med ansvar
for implementering og kvalitetssikring af mobilitetsaktiviteter i organisationen
Foreligger en afklaring af eventuelt behov for udvikling af et
kompetenceudviklingsmoduel i vejledning af udgående studerende, undervisere og
medarbejdere.
For det andet skal ledelsen sikre de
nødvendige ressourcer
til udviklingsarbejdet, der ligger forud for og
parallelt med uddannelsesinstitutionens eksportinitiativer. Det indebærer, at ledelsen
strategisk prioriterer,
at
personalet på uddannelsesinstitutionen har tid og rum til at arbejde med og udvikle de internationale
aktiviteter, og sikrer, at personalet har de rette kompetencer til at understøtte eksportinitiativer, fx via
professionel opkvalificering og efteruddannelse. Det indebærer endvidere, at uddannelsesinstitutionerne
opbygger kapacitet i forhold til
financial management.
Uddannelsesinstitutionerne skal således kunne
generere nødvendige udviklingsmidler, der kan bruges til at udvikle og lancere eksporterbare
uddannelsesløsninger. Det kan eksempelvis ske igennem fundraising, målrettede ansøgninger om
udviklingsmidler eller igennem etablering af konsortier. For det tredje bør ledelsen
rekruttere strategisk
i
forhold til skolens internationale arbejde. Det indebærer eksempelvis, at ledelsen ansætter medarbejdere med
stærke sproglige kompetencer såvel som et globalt mindset. Litteraturen peger på, at disse ledelsesmæssige
tiltag kan bidrage væsentligt til dels at skabe ejerskab til internationaliseringen blandt institutionens
medarbejdere og dels at generere udviklingsmidler, hvilket er nødvendige afsæt for uddannelseseksport .
23
Når uddannelsesinstitutionerne har taget første skridt til uddannelseseksport, er det vigtigt, at
uddannelsesinstitutionernes ledelse besidder kompetencer relateret til både
soft og hard project
management.
Førstenævnte indebærer, at ledelsen har fokus på
de relationelle aspekter ved samarbejdet
med udenlandske partnere og formår at oparbejde tillid mellem partnere i samarbejdet, fx via interkulturel
kommunikation og forståelse, der er befordrende for successen af eksportinitiativerne. Sidstnævnte
indebærer, at ledelsen har blik for de
praktiske og tekniske aspekter
ved uddannelseseksport, fx
22
23
http://www.viauc.dk/images/Documents/internationalt/05148-delstrategi-2-ir-web.pdf
Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0035.png
udarbejdelse af kontrakter med udenlandske samarbejdspartnere og juridiske restriktioner og procedurer i
forhold til at udbyde danske uddannelser i modtagerlandet .
24
2.4 Samspillet mellem kompetenceklyngerne
De enkelte kompetenceklynger forudsætter og forstærker hinanden indbyrdes, og samspillet mellem
kompetencerne bliver således afgørende for uddannelsesinstitutionernes samlede organisatoriske kapacitet til
at drive uddannelseseksport. Dette illustreres i figuren nedenfor.
Figur 1: Uddannelsesinstitutionernes organisatoriske kapacitet til uddannelseseksport
Som det fremgår af figuren ovenfor, er der en tæt sammenhæng mellem de tre kompetenceklynger baseret på
kommercielle kompetencer, medarbejdernes internationale kompetencer og ledelsesmæssige kompetencer. De
tre kompetenceklynger kan således opfattes som nødvendige og kun tilsammen tilstrækkelige betingelser for
uddannelsesinstitutionernes muligheder for uddannelseseksport. Eksemplet med VIA University Colleges
delstrategi for internationaliseringen 2013-2014 (boks 1) illustrerer dog, at uddannelsesinstitutionerne med
fordel kan starte med at formulere en stærk strategisk retning for det internationale arbejde, der også
fokuserer på organisatorisk opbygning af øvrige relevante kompetencer.
Det bemærkes endvidere, at de forskellige kompetencer både fungerer som forudsætning for og som resultat
af uddannelsesinstitutionernes initiativer til uddannelseseksport. Således oparbejdes og kvalificeres
uddannelsesinstitutionernes kompetencer også løbende i takt med, at uddannelsesinstitutionerne gennemfører
24
Waterval et al. (2014):”Copy but not Paste: A Literature Review of Crossborder Curriculum Partnerships”,
Journal of Studies in
International Education
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
internationale aktiviteter, eksporterer uddannelsesydelser til udlandet og agerer på det åbne
uddannelsesmarked.
3. Muligheder for organisatorisk kapacitetsopbygning
Som nævnt indledningsvist peger eksisterende danske undersøgelser på, at ikke alle
uddannelsesinstitutionerne har den nødvendige organisatoriske kapacitet til at give sig i kast med
uddannelseseksport. Dette aktualiserer behovet for at drøfte, hvordan de nødvendige kompetencer i relation
til uddannelseseksport kan oparbejdes organisatorisk på uddannelsesinstitutionerne, så mulighederne for
dansk uddannelseseksport styrkes fremadrettet.
Eksisterende undersøgelser og forskning identificerer en række tiltag, der kan fremme
uddannelsesinstitutionernes
kapacitetsudvikling,
og som kan gøres til genstand for yderligere drøftelser i
ekspertgruppen. Det drejer sig om følgende mulige tiltag:
Lovgivning (nationale eller regionale tiltag):
Udarbejdelse af en national internationaliseringsstrategi, der fx indeholder forpligtende målsætninger
for internationalisering og uddannelseseksport for udvalgte institutioner, herunder om forventede
kvalitetsmæssige gevinster af eksporten.
Vejledning (nationale, regionale eller lokale tiltag):
Etablering af partnerskaber med fx virksomheder og ambassader, der har kendskab til udenlandske
markeder, markedsbehov og –forhold.
Ekstern rådgivning om bl.a. gennemførelsen og brugen af markedsanalyser
Kapacitetsopbygning (regionale eller lokale tiltag):
Strategisk rekruttering af ledere og medarbejdere med globale kompetencer og mindset
Opkvalificering og efteruddannelse, fx med fokus på kommercielle kompetencer. Eksportrådet
udbyder eksempelvis kurser i sprog og forretningskultur samt engelske forhandlingskurser
Som led i uddannelsesinstitutionernes generelle internationaliseringsproces
Foruden ovenstående tiltag og aktiviteter til at fremme uddannelsesinstitutionernes egne forudsætninger for at
give sig i kast med at eksportere danske uddannelsesløsninger til udlandet og/eller udbyde uddannelser til
udenlandske studerende i Danmark, er det også værd at drøfte, hvordan kapacitetsudviklingen på skolerne
igangsættes, så danske eksportinitiativer på uddannelsesområdet får det bedst mulige rygstød.
Refleksionsspørgsmålene i nedenstående boks kan fungere som afsæt for sådanne drøftelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0037.png
Boks 2: Refleksionsspørgsmål
Skal alle uddannelsesinstitutioner forpligtes til at tage stilling til sine strategiske mål og
prioriteter i relation til internationalisering og uddannelseseksport? Hvis ja, hvordan
kan det gøres?
Hvor er det naturlige sted at starte for uddannelsesinstitutioner, der vil forsøge sig med
uddannelseseksport? Er der eksempelvis et naturligt springbræt fra onshore til offshore
aktiviteter? Har vi nogen gode eksempler fra praksis på, hvordan det kan gøres?
Hvilke kompetencer/kompetenceklynger er særligt befordrende for
uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for uddannelseseksport, og hvordan
oparbejdes disse?
Hvilke muligheder eksisterer for uddannelsesinstitutioner, der ikke på egen hånd har
kapacitet til at lancere eksportinitiativer? Og hvordan kan opstartsprocessen gribes an
for disse institutioner?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0038.png
Bilag 6: Markedsføring og lancering af dansk uddannelseseksport
1. Rammesætning
Formålet med dette notat er at komme med input til drøftelserne om, hvordan
uddannelsesinstitutionerne kan markedsføre og lancere eksportinitiativer. Dette emne befinder sig i
krydsfeltet mellem de to temaer, der er omdrejningspunktet for ekspertgruppens tredje temamøde.
Mulighederne for at markedsføre og lancere danske uddannelser på det åbne uddannelsesmarked
relaterer sig således både til markedspotentialet for danske uddannelsesydelser og til
uddannelsesinstitutionernes organisatoriske kapacitet til at drive uddannelseseksport, hvorfor emnet
behandles i et særskilt notat.
Eksisterende undersøgelser af markedet for uddannelseseksport peger på, at en troværdig og målrettet
markedsføring er afgørende for uddannelsesinstitutionernes muligheder for at få succes på det åbne
uddannelsesmarked . Danske uddannelsesinstitutioner udmærker sig allerede på nuværende tidspunkt med
stærke markedsføringskompetencer. Dette blev ikke mindst tydeligt i 2007, hvor de gymnasiale uddannelser
hurtigt fandt deres ben i selvejet og løftede opgaven med at brande deres uddannelser for at fastholde og
skærpe deres position på det nationale marked i lyset af øget konkurrence. Samtidig har
erhvervsuddannelserne længe haft tradition for at markedsføre deres uddannelsestilbud overfor de specifikke
målgrupper, som institutionerne ønsker at tiltrække.
25
Danske uddannelsesinstitutioner har således allerede oparbejdet et stort erfaringsgrundlag i relation til
markedsføring, der kan bringes i spil overfor potentielle, internationale aftagere også. Gældende erfaringer
viser imidlertid, at uddannelsesinstitutionernes markedsføringskompetencer skal aktualiseres indenfor en
interkulturel forståelsesramme for at nyttiggøres på det åbne uddannelsesmarked. Notatet præsenterer derfor
udvalgte markedsførings- og lanceringsstrategier fra Tyskland og Finland, der kan tjene til inspiration til
udviklingen af en værktøjskasse relateret til danske uddannelsesinstitutioners internationale markedsføring og
lancering.
Notatet indledes med en kondenseret præsentation af først den tyske og dernæst den finske nationale strategi
for markedsføring og lancering af deres uddannelsesydelser på det åbne uddannelsesmarked, der på et
overordnet plan begge er baseret på nationale styrkepositioner og komparative fordele. Afslutningsvist
skitseres en række lanceringsmuligheder med særlig relevans for danske uddannelsesudbydere, der ønsker at
agere på det internationale marked for uddannelse.
2. Den tyske eksporthistorie: Dualsystemet og den lave ungdomsarbejdsløshed
Det tyske eksporteventyr er i høj grad baseret på en aktiv anvendelse af Tysklands internationale
styrkepositioner på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Den tyske uddannelsessektor har i tæt
samarbejde med det tyske undervisningsministerium og erhvervsliv således formået at skabe en klar historie
blandt virksomheder og organisationer i potentielle modtagerlande om styrkerne ved det duale
25
EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – Når uddannelser og institutioner krydser grænser”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0039.png
erhvervsuddannelsessystem. Denne fortælling bakkes endvidere op med henvisninger til Tysklands
kontinuerligt lave ungdomsarbejdsløshed . De centrale, nationale styrkepositioner anvendes således i en
fokuseret markedsføring, der målrettes lande med et særligt behov for erhvervsuddannelser af høj kvalitet, fx
De Forenede Arabiske Emirater, Saudi Arabien, Kina og Indien. Dette illustreres med eksemplet i
nedenstående boks.
26
Boks 1: IMove – en succeshistorie fra den tyske uddannelseseksport
Indien er et af de lande, der importerer tyske erhvervsuddannelser. Denne import er drevet af et
stort og voksende skel mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft – en
problematik, der yderligere forstærkes af, at Indiens produktionsindustri voksede med 12
procent i perioden 2007-2009.
I 2007 blev det indiske firma, Sharpline Technical Training, introduceret til det tyske
erhvervsuddannelsessystem af Siemens, som er en vigtig samarbejdspartner for den indiske
virksomhed såvel som den erhvervsuddannelsesudbyder, Christiani, der nu har etableret et
fælles samarbejde i Indien. En repræsentant for den indiske virksomhed fortæller:
”The German
method of technical learning appealed to us immediately. The cooperation with a German
Partner enhances our competitive edge, because in India Germany is considered to be a
technological leader in the manufacturing industry”
Promoveringen og lanceringen af tyske eksportinitiativer understøttes af IMove, som organisatorisk er
forankret i det tyske undervisningsministeriums internationale afdeling. IMove har til formål at fremme
transnationalt samarbejde bl.a. ved at matche potentielle samarbejdspartnere fra uddannelses- og
erhvervssektoren med særlig fokus på udviklingen af uddannelseseksport indenfor de erhvervsrettede
uddannelser . Den tyske markedsstrategi for eksport af erhvervsuddannelse udmøntes blandt andet igennem
følgende tiltag:
27
Udarbejdelse af et nationalt promotionsmateriale, som uddannelsesudbyderne kan anvende i
markedsføringen af deres internationale uddannelsesudbud.
Etableringen af bilaterale samarbejdsaftaler, der målrettes lande i og uden for Europa, som
har et eksisterende behov for at uddanne flere indenfor det erhvervsrettede område.
Opdyrkelse af interessen for tyske erhvervsuddannelser blandt potentielle modtagerlande, fx
igennem afholdelse af uddannelsesmesser for og eksportfremstød i lande, der har et
uddannelsesbehov indenfor erhvervssektoren. Strategien for opdyrkelsen af interessen for
tyske erhvervsuddannelser tilrettelægges på baggrund af omfattende markedsanalyser af
26
27
Bundesministerium für Bildung und Forschung, IMove (2013): “Trendbarometer – Exportbranche: Aus- und Weiterbildung 2013”
http://www.imove-germany.de/cps/rde/xchg/imove_projekt_international/hs.xsl/service.htm
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0040.png
modtagerlandene (jf. bilag 4: Notat om potentielle markeder for uddannelseseksport i et
dansk perspektiv).
3. Den finske eksporthistorie: Nordisk pædagogik og en stærk PISA-placering
Ligesom i den tyske case er den finske uddannelsessektors eksportsuccesser også baseret på en strategisk
anvendelse af Finlands uddannelsesmæssige styrkepositioner og brand i internationale sammenhænge, der
centreres omkring en særlig nordisk pædagogik. Positioneringen af den nordiske pædagogik som en særlig
løftestang til et uddannelsessystem af høj kvalitet valideres bl.a. igennem Finlands stærke placering i PISA-
målinger. Den målrettede markedsføring af de eksporterbare uddannelsesydelser resulterer i en specialisering
inden for uddannelseseksporten, der medfører, at særligt ydelser relateret til undervisnings- og læringsmiljøer,
læreruddannelser samt e-læringsredskaber formidles kommercielt på det åbne uddannelsesmarked.
Den finske uddannelseseksport understøttes og oparbejdes løbende af det nationale eksportprogram, Future
Learning Finland, der udspringer af et tværministerielt samarbejde mellem det finske undervisnings-,
beskæftigelses- og udenrigsministerium . Eksportprogrammet har til formål at fremme salget af finsk know-
how på uddannelsesområdet, og den finske markedsstrategi udmøntes i praksis igennem en række tiltag:
28
Den regionale organisering af private uddannelseskonsortier, der er fremherskende i Finland,
medfører, at den finske uddannelseseksport bl.a. lanceres igennem business-to-business relationer
med udenlandske partnere i form af virksomheder og/eller uddannelsesmyndigheder.
Partnerskaberne faciliteres ofte igennem Future Learning Finland, jf. eksemplet i boksen nedenfor.
Deltagelse på uddannelsesmesser og –konferencer i udlandet med henblik på at opdyrke interessen
for finske uddannelsesløsninger. Eksempelvis deltager Future Learning Finland i efteråret på The
7th Annual Congress for Teacher Professional Development i Bangkok, hvor de promoverer finske
læreruddannelser, ligesom at organisationen er repræsenteret ved en stor konference om digitale
læremidler i De Forenede Arabiske Emirater i december 2014. På konferencen demonstrerer Future
Learning Finland bl.a. den nyeste udvikling i produktionen af finske digitale læremidler.
Boks 2: Future Learning Finland – en succeshistorie fra den finske uddannelseseksport
Uddannelseskonsortiet, EduCluster Finland, indgik i juni 2014 en 5-årig handelsaftale med The Supreme Education
Council i Qatar, der blandt andet involverer etableringen af en finsk-qatarsk grundskole i Doha. Etableringen af skolen
varetages af 15 finske uddannelseseksperter i tæt samarbejde med lokale uddannelsesaktører.
CEO i EduCluster Finland, Jan-Markus Holm fortæller:
”During the project we will create a Qatari-Finnish expert
community that renews and innovates teaching practices. To realize this cooperation project, we will establish a
separate education company in Qatar”.
Samtidig fortæller rektor ved University of Jyväskylär, der indgår i uddannelseskonsortiet, Matti Manninen, at:
”It
[the
agreement]
stabilises the position of our subsidiary in the Gulf market area in accordance with the targets of our
strategy. The cooperation also provides out personnel with opportunities for competence development and
internationalization”
28
http://www.futurelearningfinland.fi/what-is-future-learning-finland
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0041.png
4. Platforme til lancering af eksportinitiativer
Både den tyske og finske markedsstrategi illustrerer, at succesfuld uddannelseseksport til nye, internationale
uddannelsesmarkeder bl.a. kan fremmes ved at finde og opdyrke platforme, hvorfra eksportinitiativerne kan
lanceres. Tilgængeligheden af og potentialet for at anvende sådanne platforme er imidlertid kontekst- og
landeafhængige, og det aktualiserer behovet for at drøfte hvilke lanceringsmuligheder, der er særligt
anvendelige for danske uddannelsesudbydere, som ønsker at bedrive uddannelseseksport.
Eksisterende undersøgelser identificerer en række muligheder for at iværksætte eksportinitiativer, der også har
potentiale til at få dansk uddannelseseksport ud over rampen, og som derfor kan bringes i spil i
ekspertgruppens drøftelser om mulighederne for at formidle danske uddannelsesydelser kommercielt.
Nedenfor beskrives tre mulige platforme med særlig relevans for danske uddannelsesudbydere.
4.1. Tværnationale samarbejdsaftaler
Analyser af både tysk og britisk uddannelseseksport peger på, at tværnationale samarbejdsaftaler, fx et
’Memorandum of Understanding’, der også involverer uddannelsesområdet og udveksling af uddannelse, kan
skabe fordelagtige adgange til uddannelsesmarkedet i andre lande. Dette sker bl.a. igennem øget rum for
etableringen af partnerskaber med udenlandske uddannelsesinstitutioner og virksomheder som følge af
samarbejdsaftalen . Samtidig forventes indgåelsen af tværnationale samarbejdsaftaler også at kunne generere
momentum til lanceringen af eksportinitiativer på uddannelsesområdet, fx via eksportfremstød, der arrangeres
som led i indgåelsen af tværnationale samarbejdsaftaler.
29
Denne platform anvendes allerede i et vist omfang i Danmark. Et eksempel på dette er Region Midtjylland,
der netop har underskrevet en samarbejdsaftale med Shanghai, der blandt andet skal bane vejen for øget
tværnationalt samarbejde på uddannelsesområdet. Dette sker gennem Region Midtjyllands adgang til
myndighederne i Kina, der forventes at kunne medvirke til at åbne døre for virksomheder og organisationer,
der ønsker at etablere sig på markedet. Samtidig understøttes eksport- og samarbejdsmulighederne igennem et
tættere og mere forpligtende samarbejde mellem regionen og midtjyske virksomheder og organisationer, som
allerede er til stede i Shanghai (se også afsnit 4.3).
30
4.2. Netværksdannelse og relationsarbejde
Eksisterende undersøgelser peger ligeledes på, at uddannelsesinstitutionernes relationer til og netværksaftaler
med internationale uddannelsesaktører kan være et springbræt til lancering af uddannelsesinstitutionernes
eksportinitiativer . Salg af uddannelsesydelser til det udenlandske marked kræver således ofte, at der opbygges
et tæt og fortroligt forhold med en uddannelsesinstitution eller uddannelsesaktør i modtagerlandet, der vil
kunne agere som repræsentant for den danske uddannelsesudbyder på det lokale uddannelsesmarked.
31
Dette eksemplificeres bl.a. ved Malaysia, hvor samarbejde med en lokal uddannelsesaktør fungerer som en
forudsætning for, at uddannelseseksportører overhovedet kan etablere sig på markedet . Samtidig viser det
32
The British Council (2013): “The Shape of Things to Come – The Evolution of Transnational Education: Data, Definitions and
Impacts Analysis” samt Bundesministerium für Bildung und Forschung, IMove (2013): “Trendbarometer – Exportbranche: Aus- und
Weiterbildung 2013”
30
http://www.regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/nyheder?docid=139702
31
Waterval et al. (2014):”Copy but not Paste: A Literature Review of Crossborder Curriculum Partnerships”,
Journal of Studies in
International Education
32
EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – Når uddannelser og institutioner krydser grænser”,
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tyske eksempel netop, hvordan netværksdannelse og relationsarbejde med samarbejdspartnere i EU-regi har
kunnet bane vejen for bilaterale aftaler på uddannelsesområdet, der på sigt har gavnet den tyske
uddannelseseksport.
Denne lanceringsplatform må i høj grad forventes også at være relevant for danske uddannelsesudbydere, der
allerede via uddannelsesinstitutionernes eksisterende internationaliseringsarbejde indgår i en række
internationale netværk og samarbejdsrelationer, der potentielt kan opdyrkes endnu mere for at skabe
lancerings- og eksportmuligheder.
4.3. Direkte samarbejde med danske virksomheder og organisationer i udlandet
En sidste mulig platform for lancering af danske eksportinitiativer på uddannelsesområdet, der ligger i
forlængelse af ovenstående punkt om netværksdannelse, er direkte samarbejde med danske virksomheder,
som opererer på det udenlandske marked. Dette gælder særligt for erhvervsuddannelserne.
Hvor de øvrige lanceringsmuligheder kan kendetegnes som udbudsdrevne, idet de kræver en initial opdyrkelse
af efterspørgslen efter danske uddannelsesydelser på modtagerlandets uddannelsesmarked, er denne mulighed
kendetegnet ved i første omgang at være efterspørgselsdreven, idet lanceringen af eksportinitiativer er båret af
den relation, som uddannelsesinstitutionerne indgår i med danske virksomheder, og dermed virksomhedernes
behov for bestemte uddannelsesydelser. Denne lanceringsmulighed kan dog samtidig fungere som platform
for yderligere salg af uddannelsesydelser i det pågældende modtagerland, hvis uddannelsesinstitutionen
etablerer sig som uddannelseseksportør i landet samt opbygger nødvendige relationer og netværk via disse
offshore aktiviteter. En fordel ved denne markedsstrategi er, at uddannelsesinstitutionerne indgår i et
partnerskab med en aktør, der allerede kender og har adgang til markedet, og det kan formentlig mindske
risikoen ved at lancere eksportinitiativer på et udenlandsk marked. Et eksempel på, at denne
lanceringsmulighed kan fremme mulighederne for dansk uddannelseseksport, er samarbejdet mellem LEGO
og Skive Tech.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0043.png
Bilag 7: Økonomi, partnerskaber og redskaber
1. Rammesætning
Ekspertgruppens afsluttende drøftelse på temamøde 3 har fokus på finansieringsformer, videndeling,
partnerskaber samt andre nationale supportmuligheder, der kan være med til at fremme dansk
uddannelseseksport. . Dette notat har til formål at præsentere erfaringer og metoder, der både kan styrke den
enkelte institution og det fælles arbejde med eksport af uddannelsesydelser. Følgende spørgsmål kan rejses til
temaerne i notatet:
Hvordan kan det nødvendige finaniselle grundlag for uddannelseseksport rejses?
Hvorledes kan dansk uddannelseseksport udvikles og professionaliseres via videndeling? Og hvilke
rådgivningsmuligheder kan der peges på?
Hvilke partnerskaber kan fremme etablering af et stærkt og bæredygtigt grundlag for
uddannelseseksport?
Hvilke redskaber (supportsystemer) kan med fordel gøres tilgængelige for uddannelsesinstitutioner,
der ønsker at eksportere danske uddannelsesydelser?
Notatet trækker på både danske og udenlandske erfaringer med uddannelseseksport og indledes med en
præsentation af mulige finansieringsmodeller, der kan tages i brug af uddannelsesinstitutioner, der ønsker at
give sig i kast med uddannelseseksport. Herefter skitseres først forskellige muligheder for at etablere
videndelingsprocedurer, der kan understøtte en løbende kvalificeret udvikling af eksporttiltag på
uddannelsesområdet, og dernæst opridses eksisterende erfaringer med etableringen af partnerskaber omkring
uddannelseseksport nationalt såvel som internationalt. Afslutningsvist opridses forskellige andre
supportfunktioner, der kan bidrage til at fremme mulighederne for dansk uddannelseseksport, og en række
refleksionsspørgsmål, der kan fungere som afsæt for ekspertgruppens drøftelser om rammer og redskaber, der
kan understøtte dansk uddannelseseksport.
2. Finansiering og økonomi
Et rationale i uddannelseseksport er at kunne levere et økonomisk bæredygtigt salg af uddannelsesydelser.
Med bæredygtigt menes en profitabel indtægt, der kan anvendes til yderligere service- og kvalitetsudvikling,
vækst på eksisterende markeder og salg på nye markeder. En stor udfordring består i at tilvejebringe
finansieringen af kostbare etablerings- og udviklingsomkostninger. I og med, at danske institutioner ikke må
bruge driftsmidler (taxametertilskud) til udviklingen af denne type offshore aktiviteter, skal midlerne rejses
igennem andre finansieringsformer eller -muligheder. Det betyder, at institutionen parallelt med
kapacitetsopbygning og ”eksportgørelse” af uddannelsesydelsen skal tilvejebringe finansiering af
etableringsomkostningerne.
I international sammenhæng tegner der sig forskellige mulige finansieringsstrategier, der opsummeres kort i
tabellen nedenfor og uddybes yderligere i det resterende afsnit.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0044.png
Tabel 1: Mulige finansieringsmodeller
Den mest fremherskende model kendes også fra Danmark, nemlig at udbyderen etablerer ydelserne sammen
med
internationale virksomheder
og dermed bygger indsatsen på et sikkert finansieringsgrundlag.
I schweizisk sammenhæng, som overvejende bygger på et stort pilotprogram udfoldet i Indien, er finansiering
sket gennem
en joint venture mellem centrale myndigheder og schweizisk industri.
Her betales
etableringsomkostningerne fra centralt hold i en 3-4-årig periode. Efterfølgende bæres eksporten af
erhvervsuddannelsen fuldt og helt af virksomhederne. Desuden er et kommercielt schweizisk selskab, hvis
opgave er at udbrede uddannelsesmodellen samt at involvere lokale og internationale virksomheder, etableret
i Indien. De schweiziske institutioner leverer i denne model lærerkræfter indtægtsdækket til uddannelsen af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0045.png
indiske instruktører . Her er finansieringsmodellen et joint venture mellem privat og offentlig kapital med
sigte på at opbygge en bæredygtig model for schweizisk uddannelseseksport.
33
Den finske model bygger på, at institutionerne selv finansierer deres arbejde med internationalisering og
uddannelseseksport igennem salg af services. Det har fremmet opbygningen af regionale konsortier, hvori
også regionale myndigheder og virksomheder kan indgå, jf. boks 1 nedenfor. Finansieringsmodellen består i at
lægge institutionernes indsats og udviklingsmidler sammen i en fælles pulje, der kan bruges til at lancere
eksportinitiativer og opbygge en bæredygtig forretningsmodel for uddannelseseksporten. I de tilfælde, hvor
regionale og/eller lokale myndigheder samt repræsentanter fra erhvervslivet indgår i konsortiet, kombineres
eksportsatsningen ofte også med regional erhvervsudvikling. Enhedens opgave er derefter at optimere salg
af uddannelsesprogrammer og opbygge stærke forretningsrelationer til potentielle aftagere eksempelvis.
Konsortiedannelsen har medført, at den finske uddannelsessektor gradvist har opbygget en bredspektret
eksportbranche, der omfatter offentlige såvel som private udbydere af uddannelsesservices.
Endelig kan der peges på den mulighed, at uddannelsesinstitutionerne regionalt og nationalt arbejder med at
fundraise midler til etablering af særlige indsatser. Det kan ske ved at afsøge de fonde og udviklingspuljer
(lokalt/nationalt og EU), der støtter uddannelsesinitiativer, eller ved direkte at involvere virksomheder, der
risikovilligt kan se det nyttige i at få styrket den samlede internationalisering lokalt eller regionalt. Det kan
være nyttigt at indsamle og formidle konkrete modeller på fundraising-muligheder, samt erfaringer med
business cases. Dog er det også erfaringen, at netop de finansielle modeller er den del af
erfaringsudvekslingen, der særligt i international sammenhæng er mindst tilgængelig.
3. Videndelingsmuligheder i forhold til uddannelseseksport
Eksporterfaringerne fra særligt den tyske og finske uddannelsessektor illustrerer, at lanceringen og løbende
kvalificeret udvikling af initiativer til uddannelseseksport, kan fremmes ved hjælp af gode
videndelingsprocedurer blandt de uddannelsesudbydere, der agerer på det åbne uddannelsesmarked, og
mellem uddannelsesudbyderne og de nationale tovholdere, der organisatorisk understøtter
uddannelsesinstitutionernes eksportmuligheder.
Future Learning Finland understøtter organisatorisk den finske uddannelseseksportsektor, mens IMove
repræsenterer den tyske ækvivalent. Begge organisationer er statsligt forankret og understøtter den nationale
uddannelseseksport ved hjælp af bl.a. markedsføring, eksportrådgivning og etablering af relevante
partnerskaber mellem uddannelsesudbydere og potentielle aftagere af de eksporterbare uddannelsesydelser (jf.
bilagsmaterialet til temamøde 2) . Organisationerne udfylder imidlertid også en væsentlig funktion i forhold til
videndeling og spredning af best practice blandt de uddannelsesinstitutioner, der eksporterer eller ønsker at
eksportere deres ydelser til udlandet. På de respektive organisationers hjemmesider stilles således en lang
række erfaringsopsamlinger og analyser af sektoren til rådighed, der bl.a. belyser drivkræfter og barrierer for
uddannelseseksport såvel som vejledning om mulige løsninger på udfordringer relateret til området. Der er
således tale om en
centraliseret og systematisk videndeling og erfaringsopsamling,
som varetages på
statsligt niveau.
34
33
State Secretariat for Education, Research and Innovation (2014): “Pilot Project Swiss VET Initiative India: Cooperation between
Switzerland and India”
34
Se bl.a.
http://www.imove-germany.de
og
http://www.futurelearningfinland.fi/
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0046.png
Det bemærkes dog, at den finske model fortrinsvist er baseret på decentraliserede eksportinitiativer, idet
Future Learning Finland primært varetager en strategisk og koordinerende rolle i forhold til finsk
uddannelseseksport, herunder i forhold til videndeling. En anden og supplerende videndelingsmodel
eksisterer således også regionalt i Finland. Den finske uddannelseseksport varetages i vid udtrækning gennem
uddannelsesnetværk, -selskaber eller –konsortier, bestående af repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, de
videregående uddannelser og i enkelte tilfælde også fra erhvervslivet og regionale myndigheder. I den finske
uddannelsessektor sker der således en løbende kvalificeret udvikling af eksporterbare uddannelsesydelser såvel
som uddannelseseksporten i bred forstand baseret på netværksdrøftelser om de regionale konsortiers egne
erfaringer med uddannelseseksport. I den henseende kan videndelingsmodellen karakteriseres som en
decentraliseret og netværksbaseret videndeling og erfaringsopsamling,
der varetages på regionalt
niveau.
Boks 1: Finnway Learning – et uddannelseskonsortium
35
Finnway Learning er et uddannelseskonsortium bestående af City of Turku samt en række
videregående og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Finnway Learning udbyder ydelser
indenfor tre hovedområder:
Læring og pædagogik
Kobling mellem uddannelse og arbejdsliv, herunder ydelser relateret til livslang læring
Udviklingen af bæredygtige uddannelsesprocedurer
Ydelserne, der udbydes inden for disse hovedområder, leveres på forskellig vis og målrettes
aftageren, der ofte repræsenterer en udenlandsk partner. Af aktiviteter kan bl.a. nævnes udvikling
af E-læringsredskaber, levering og eksport af konsulentydelser samt undervisning- og
trivselsprogrammer, modellering og indholdsbeskrivelser af uddannelsesydelser, afholdelse af
workshops eller ekspertforedrag.
Danske uddannelsesinstitutioner indgår allerede i en række regionale og internationale netværk, der formentlig
vil kunne nyttiggøres i relation til videndeling om mulighederne for og gode erfaringer med både
uddannelseseksport og eksport af øvrige velfærdsydelser. Det kunne eksempelvis finde sted i regionernes
vækstfora, der generelt har et bredt globalt udsyn.
Andre alternativer kunne omfatte etableringen af særlige
advisory boards
på regionalt, nationalt eller
internationalt niveau, eller afholdelsen af en årlig uddannelseseksport-workshop/temadag, hvor nuværende
uddannelseseksportører og potentielle uddannelseseksportører kan mødes og udveksle gode erfaringer og
viden om relevante metoder og redskaber i relation til uddannelseseksport.
35
http://www.finnwaylearning.fi
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0047.png
4. Partnerskaber
For mindre uddannelsesinstitutioner kan uddannelseseksport være en stor og risikofyldt satsning. Etablering
af forpligtende partnerskaber med andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder eller offentlige
organisationer kan være en måde at sprede risikoen på og sikre et mere bæredygtigt finansielt grundlag.
4.1 Onshore partnerskaber
Etablering af
uddannelseskonsortier
kan være en måde at imødegå risiko- og kapacitetsudfordringen. En
forudsætning for dannelse af konsortier er imidlertid, at parterne har et betydeligt kendskab til hinanden som
samarbejdspartnere, og at konsortiet etableres med sigte på at skabe så meget synergi mellem partnerne som
muligt. For mange uddannelsesinstitutioner rummer deltagelse i konsortier eller forpligtende samarbejde med
virksomheder en stor sikkerhed (jf. Skive TECHs samarbejde med Lego). Det skaber rum og tid til at placere
sig på et nyt og fremmed marked, og i samspillet med virksomheden opbygges kendskab til gældende
spilleregler på det givne eksportmarked.
Erfaringer fra den finske uddannelseseksport peger på dannelsen af mere permanente uddannelseskonsortier
som grundlag for at opbygge en bæredygtig eksport af uddannelsesydelser. Samarbejdet er etableret mellem
universitet, professionshøjskole og typisk en gruppe af ungdoms- og erhvervsuddannelser. Konsortiet
varetager en eksportfunktion, som både skal sælge uddannelsesydelser samt involvere institutionerne som
leverandører af de konkrete ydelser, herunder rådgivning, studiebesøg og kursusvirksomhed. Endvidere er det
enhedens opgave at professionalisere brugen af EU-programmer på uddannelsesområdet.
Boks 2: Projekt ZERO – et offentlig/privat-partnerskab
36
Projekt Zero er EUC SYDs hidtid største satsning indenfor uddannelseseksport. Projektet
er udviklet med sigte på at gøre lokalområdet i Sønderborg CO
2
-neutralt og formidles nu
til et større bysamfund i Kina. Eksporten af programmet indgår i et omfattende twinning-
projekt i provinsen, Haiyan. Det sker i samarbejde med bl.a. Sønderborg Kommune,
Danfoss og Rådgivningsvirksomheden, Espensen. Målsætningen er, at EUC SYD skal drive
en uddannelsesinstitution i den bydel, der gøres CO
2
-neutral i Haiyan, der bl.a. udbyder
uddannelses- og træningsmoduler efter dansk model.
4.2 Offshore partnerskaber
Erfaringer fra Schweiz understreger, at on-shore partnerskaber med fordel kan kombineres med en langsigtet
strategi rettet mod specifikke lande, hvilket kræver stærke og forpligtende partnerskaber i de pågældende
lande . Disse kan bl.a. skabes gennem relationer til tilsvarende uddannelsesinstitutioner i det pågældende land
(jf. Niels Brocks erfaringer i Vietnam), eller gennem enkeltpersoner eller virksomheder, der repræsenterer
uddannelsestilbuddet i det pågældende land.
37
36
37
http://www.projectzero.dk/page10.aspx
http://www.sbfi.admin.ch/themen/01369/01697/index.html?lang=en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0048.png
En række tyske udbydere af erhvervsuddannelser har eksporteret på baggrund af
franchising aftaler
med
erhvervsuddannelsesinstitutioner i forskellige lande. Princippet er her, at uddannelsesydelsen konceptualiseres
og sælges gennem en licens. Den tyske udbyders opgave er, sammen med den lokale uddannelseslicensholder,
at levere ”train the trainer”-programmer samt at kvalitetssikre ydelsen gennem tilsyn. Modellen fungerer især i
lande, der har et udviklet privat marked for uddannelse.
38
5. Andre supportfunktioner
Erfaringer fra de lande som Danmark typisk sammenlignes med peger samstemmende på, at forskellige
former for hjælp til uddannelsesinstitutionerne er med til markant at modne og udvikle etableringen af
uddannelseseksport.
Indgåelse af bilaterale aftaler mellem lande,
såkaldte ”Memorandums of
Understanding (MoU)”, kan udgøre en legitimitet for institutionerne til, i samspil med nationale myndigheder,
at igangsætte konkrete initiativer. Disse formelle aftaler kan således ofte være med til hurtigt og smidigt at
initiere konkrete aktiviteter. Den danske regering har eksempelvis indgået MoUs med Sydkorea og Vietnam
på uddannelsesområdet, og en udvidelse af antallet af aftaler kan plausibelt være medtil at forbedre
mulighederne for uddannelseseksport, særligt hvis de indgår i en samordnet indsats med de institutioner, der
har ønske om at eksportere uddannelse. Til sammenligning har Tyskland strategiske aftaler med syv lande i
Europa og syv lande globalt, alle strategisk fokuseret på aftaler om hjælp til udvikling af
erhvervsskolesystemer. Aftalerne har været med til at skabe en hovedvej for tyske uddannelsesudbydere til at
etablere sig i de pågældende lande.
En anden central supportfunktion er
netværksopbygning,
og især netværk og relationer til potentielle
købere af eksporterbare uddannelsesløsninger. I de internationale eksempler arbejdes der med begrebet
”one-
stop-shop”,
som giver mulige uddannelseskøbere én synlig og koordinerende indgang til et lands
uddannelsesudbydere. I one-stop-shop-funktionen ligger også en
overvågning
af det internationale
uddannelsesmarked således, at der løbende kan gives information til uddannelsesudbyderne om mulige
programmer, udbud eller interessante møde- og konferenceaktiviteter, jf. boks 3 nedenfor.
38
IMove (2008): “Exportleifaden Aus- und Weiterbildung”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439608_0049.png
Boks 3: IMove Germany – en national supportfunktion
39
IMove er en væsentlig aktør i forhold til at udmønte den tyske nationale strategi for
uddannelseseksport. IMove blev etableret med et todelt formål:
At målrette og styrke tyske uddannelsesudbyderes netværk og kontaktflade til internationale
samarbejdspartnere og kunder.
At professionalisere uddannelsesinstitutionernes arbejde med uddannelseseksport
For at løfte disse mål gennemfører IMove en lang række aktiviteter. Disse aktiviteter omfatter bl.a.
afholdelse af messer, roadshows og konferencer globalt (trade missions), der har fokus på at fremme
kendskabet til særligt tyske erhvervsuddannelser. Samtidig gennemføres deltaljerede markedsstudier
af udvalgte lande med opfølgende netværksaktiviteter i det pågældende modtagerland. Endvidere
understøtter IMove også tysk uddannelseseksport via nationale tiltag med fokus på udveksling af best
practice, afholdelse af kurser relateret til eksportvirksomhed (sprog, forretningskultur og
finansieringsmuligheder) og afholdelse af case competitions blandt uddannelsesinstitutionerne med
fokus på at skabe innovative uddannelsesløsninger, der matcher behovet hos udvalgte aftagere i
form af fx virksomheder.
Endelig kan der peges på potentialet i at opbygge en samlet
webportal,
hvor metoder, kurser og anden
rådgivning formidles til udbyderne. En sådan portal kan bidrage til at inspirere uddannelsesinstitutionerne i
deres arbejde med uddannelseseksport, bl.a. gennem gode business cases.
Boks 4: Refleksionsspørgsmål
Hvor er behovet størst i forhold til at udvikle redskaber og rammer for videndeling? Og hvilke
procedurer kan etableres for at understøtte uddannelsesinstitutionernes fælles videndeling
om uddannelseseksport?
Hvilke finansieringsmodeller kan åbne op for en mere udbudsdreven udvikling af dansk
uddannelseseksport?
Hvordan gribes etableringen af regionale, nationale og internationale partnerskaber bedst an
i praksis, og hvilke aktører kan facilitere etableringen af partnerskaber?
39
www.imove-germany.de