Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 60
Offentligt
UDKAST 19/12-2014
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og af lov om efterskoler og frie
fagskoler.
(Tilskud til inklusion og specialundervisning m.v. på frie skoler m.v. og enkeltfagsprøve på frie fag-
skoler samt yderligere forsøgsmuligheder m.v.)
§1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 13. august 2014, fo-
retages følgende ændringer:
1.
§ 3, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
”Vejledning af elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende kan gives efter bestemmelsen i § 4, stk.
1, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.”.
2.
§ 8 a, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
3.
I
§ 8 a, stk. 7, 2. pkt.,
og
stk. 8,
der bliver stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, ændres: ”stk. 1-6” til: ”stk. 1-
5”.
4.
I
§ 11, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
”1) Et særligt tilskud:
a) til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,
b) til personlig assistance, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og
c) hjælpemidler til elever med særligt behov”.
5.
Efter
§ 11, stk. 1, nr. 1,
indsættes:
"2) Et særligt tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med særligt vidtgående behov herfor.
3) Et særligt tilskud til støtteundervisning i dansk for tosprogede elever."
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
6.
§ 11, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
7.
I
§ 11, stk. 3, 1. pkt.,
ændres: ”tilskuddene efter stk. 1, nr. 3" til: "tilskuddene efter stk. 1, nr. 2-3
og 5".
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
8.
I
§ 11, stk. 3, 2. pkt.,
ændres "nr. 5" til: "nr. 7".
9.
I
§ 11, stk. 4, 1. pkt.,
ændres "nr. 4" til: "nr. 6".
10.
I
§ 11 a, stk. 1, 1. pkt.
ændres: "§ 11, stk. 1, nr. 2," til: "§11, stk. 1, nr. 4" og i
3. pkt.,
indsættes
efter ”skoleåret 2014-15”: ”og i perioden fra den 1. august 2015 til og med den 31. december 2016”.
11.
I
§ 11 a, stk. 2,
ændres: ”årsregnskabet” til: ”ledelsesberetningen i årsrapporten”.
12.
Efter
§ 11 a
indsættes:
"§ 11 b.
Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 11,
stk. 1, litra a, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. Tilskuddet ydes til skolen med en takst pr. specialundervisnings-
elev og beregnes på grundlag af antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i
året før finansåret. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. For skoler, der ikke har et bereg-
ningsgrundlag, fastsætter undervisningsministeren beregningsgrundlaget individuelt.
Stk. 2.
Det er en betingelse for, at en skole kan modtage tilskud til specialundervisning, at skolen i
finansåret har mindst én eller flere specialundervisningselever i et samlet omfang svarende til
mindst 3 måneder.
Stk. 3.
En elev kan indgå i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning, jf. stk. 1,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Eleven er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, og modtager specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand.
2) Der foreligger på skolen en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgiv-
ning i skolekommunen, jf. § 3, stk. 4, om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige un-
dervisningstimer. For så vidt angår de tyske mindretalsskoler kan udtalelsen fra pædagogisk-
psykologisk rådgivning erstattes af en tilsvarende udtalelse fra Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig.
3) Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for skolens specialundervisningsindsats for den på-
gældende elev.
4) Skolen evaluerer systematisk og løbende specialundervisningsindsatsen for den enkelte elev.
5) Skolen redegør i ledelsesberetningen i årsrapporten særskilt for tilskuddenes anvendelse.
Stk. 4.
Herudover yder staten et særskilt tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand efter § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, til skoler, som har en særlig specialunder-
visningsprofil. En skole kan blive omfattet af denne ordning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Det er offentliggjort på skolens hjemmeside, at skolen har en særlig specialundervisnings-
profil.
2) Skolen opfylder særlige krav til kvalitetssikring af skolens specialundervisning.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
3) Skolen har pr. 5. september i de forudgående tre år i gennemsnit haft mindst 13 specialun-
dervisningselever.
Stk. 5.
Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i medfør af stk. 4, ydes
som en fast tillægstakst pr. specialundervisningselev fra og med skolens 13. specialundervisnings-
elev.
Stk. 6. Beslutningen om at skolen skal have en særlig specialundervisningsprofil, jf. stk. 4 , skal
være truffet i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring. Senest den 1. oktober
i året før finansåret skal skolen have opfyldt særlige krav til kvalitetssikring, jf. stk. 4, nr. 2, og of-
fentliggjort dette på hjemmesiden. ”
13.
I § 17, stk. 2 udgår: "eller invaliderede"
14.
§ 20 b, 1. pkt.,
ændres: ”årsregnskaber” til: ”årsrapporter”.
15.
I
§ 24, stk. 2,
ændres: ”årsregnskabet” til: ”årsrapporten”.
16.
I
§ 40 a
affattes således:
Ӥ 40 a.
Afgørelser truffet af skolen i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, litra b og c, kan indbringes for
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørel-
sen.”
17.
Efter § 40 a indsættes:
Ӥ 40 b.
Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om frem-
gangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.”
§2
I lov om [efterskoler og frie fagskoler], jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som æn-
dret ved … (L 32), foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 1, stk. 3,
indsættes:
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan godkende en skole med et samlet særligt undervisningstilbud.
Godkendelse af en skole med et samlet særligt undervisningstilbud sker på grundlag af skolens ind-
holdsplan. Skolens godkendelse med et samlet særligt undervisningstilbud skal fremgå af skolens
godkendte vedtægt, jf. § 6, stk. 2 og stk. 4-5, og skolens særlige profil som skole godkendt med et
samlet særligt undervisningstilbud skal fremgå af skolens hjemmeside på internettet".
2.
Efter § 1 a indsættes:
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
"§ 1 b.
En fri fagskole kan uanset bestemmelsen i § 1 a, stk. 1, til elever på et alment kursus, som
har opfyldt undervisningspligten, og som ved kursets begyndelse ikke er fyldt 25 år, tilbyde under-
visning som enkeltfag i dansk og matematik og afholde prøve heri som folkeskolens 9.- eller 10.-
klasseprøve. Det er en betingelse for at aflægge de nævnte prøver, at eleven ikke har aflagt folke-
skolens prøver i fagene dansk og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst
02 i de to fag, og at eleven har gennemført det fulde undervisningsforløb af en varighed på mindst
seks måneder på den frie fagskole. For undervisningen gælder § 2, stk. 1- 6, om undervisningsplig-
tige elever og elever i 10. klasse, og for prøveaflæggelsen gælder § 5 a, stk. 4, 2. pkt.
Stk. 2.
Skolen skal i samråd med eleven, og dennes forældre hvis eleven er under 18 år, senest ved
kursets begyndelse udarbejde en endelig plan for elevens uddannelses- og prøveforløb i det eller de
fag, jf. stk. 1, som eleven har behov for.
3.
I
§ 2, stk. 10,
ændres to steder ” lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv” til: ”lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.”, og i
2. pkt.
udgår: ”og 3”.
4.
§ 5 a, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
5.
§ 5 a, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5-7 og bliver herefter stk. 4-6.
6.
I
§ 5 a, stk. 5, 2. pkt.,
der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres ”stk. 2-4” til: ”stk. 2-3”.
7.
I
stk. 6,
der bliver stk. 4, ændres ”stk. 1-4” til: ”stk. 1-3”.
8.
I
§ 24 a, stk. 1, 3. pkt.,
ændres: ”årsregnskab” til: ”ledelsesberetningen i årsrapporten”.
9.
§ 24 b
ophæves.
10.
Overskriften før
§ 25
affattes således:
"Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ".
11.
I
§ 25, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
”Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand jf. § 3, stk. 1”.
12.
§ 25, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
"Stk. 2.
Tilskud til specialundervisning i medfør af stk. 1 til en skole beregnes ud fra antallet af års-
elever, der har modtaget specialundervisning i det skoleår, der slutter i året før finansåret. For sko-
ler, der ikke har et beregningsgrundlag, fastsætter undervisningsministeren beregningsgrundlaget
individuelt.
Stk. 3.
En elev kan indgå i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning, jf. stk. 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
1) At eleven er omfattet af § 3, stk. 1, og har modtaget specialundervisning.
2) At der for elever på efterskoler samt for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved
kursets begyndelse, på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-
psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune jf. § 3, stk. 2, om, at elevens støt-
tebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For elever på frie fagskoler, der er fyldt
18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af
en tilsvarende aktuel skriftlig udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af
skolen, om at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
3) At skolen har udarbejdet en skriftlig plan for skolens specialundervisningsindsats til den på-
gældende elev.
4) At skolen systematisk og løbende evaluerer specialundervisningsindsatsen over for den en-
kelte elev.
5) At skolen i ledelsesberetningen i årsrapporten særskilt redegør for tilskuddenes anvendelse.
Stk. 4.
Det er en betingelse for at modtage tilskud til specialundervisning, jf. stk. 1, at skolen i fi-
nansåret samlet set har haft en 0,25 årselev, der opfylder betingelserne for at modtage tilskud til
specialundervisning."
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
13.
§ 25, stk. 3,
der bliver stk. 5, affattes således:
"Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om
skolernes ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebe-
taling fra skolerne."
14.
Efter
§ 25
indsættes:
"§ 25 a.
Staten yder tilskud til ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til per-
sonlig assistance og hjælpemidler til elever med behov herfor.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om an-
søgning, frister, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling fra skolerne.”
15.
Efter § 25 a indsættes som ny overskrift:
"Tilskud til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud".
16.
Efter overskriften indsættes:
Ӥ 26.
Staten yder til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 1, stk. 4, føl-
gende tilskud pr. årselev:
1) Grundtakst, hvor alle elever indgår i beregningen af årselever og
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
2) Tillægstakst 1, hvor elever omfattet af § 3, stk. 1, indgår i beregningen af årselevtallet eller
3) Tillægstakst 2, hvor alene elever omfattet af § 3, stk. 1, med særligt omfattende støttebehov
indgår i beregningen af årselevtallet.
Stk. 2.
En elev kan indgå i skolens beregningsgrundlag for tilskud, jf. stk. 1, nr. 2, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1) At der for elever på efterskoler samt for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved
kursets begyndelse, på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-
psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune, jf. § 3, stk. 2, om, at elevens støt-
tebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For elever på frie fagskoler, der er fyldt
18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af
en tilsvarende skriftlig udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen,
om at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
2) At skolen har udarbejdet en skriftlig plan for skolens specialundervisningsindsats for den
pågældende elev.
3) At skolen systematisk og løbende evaluerer specialundervisningsindsatsen for den enkelte
elev.
4) At skolen ledelsesberetningen i årsrapporten særskilt redegør for tilskuddenes anvendelse.
Stk. 3.
En elev kan indgå i skolens beregningsgrundlag for tilskud, jf. stk. 1, nr. 3, hvis betingelserne
i stk. 2 er opfyldt og der derudover foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-
psykologisk rådgivning om, at elevens støttebehov er særligt omfattende.
Stk. 4.
En skole godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 1, stk. 4, ikke kan tilbyde
almene kurser og kan ikke modtage tilskud efter bestemmelserne i stk. 1 og tilskud efter bestem-
melserne i § 24 a og i § 25, stk. 1.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1.”
17.
I § 33, stk. 1, 3. pkt.,
ændres "§ 52, stk. 3, nr. 8," til: "§ 52, stk. 3, nr. 7".
18.
I
§ 39, stk. 4,
ændres: ”årsregnskab” til: ”årsrapport”.
19.
Efter
§ 49
indsættes:
Ӥ 49 a.
Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om frem-
gangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.”
20.
§ 50
affattes således:
Ӥ 50.
Afgørelser truffet af skolen i henhold til § 25 a, stk. 1, og § 30, stk. 4, kan indbringes for
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørel-
sen.”
21.
I
§ 52 a, 1. pkt.,
ændres: ”årsregnskaber” til: ”årsrapporter”.
22.
I
§ 51
indsættes som
2. pkt.
og
3. pkt.:
»Undervisningsministeren kan endvidere for skoler, der er godkendt med et samlet særligt under-
visningstilbud i medfør af § 1, stk. 4 og § 26 godkende fravigelse af § 5 a som led i forsøg. Forsøg
som nævnt i 2. pkt. må højst have en varighed på op til fem år.«
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2015.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 12, og § 2, nr. 12 og 16, har virkning tilskud, der ydes fra og med den 1. au-
gust 2016.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 5 har virkning for tilskud, der ydes fra og med den 1. januar 2016.
Stk. 4.
Friskolelovens § 11 b, stk. 4, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, har virkning fra
skoleåret 2016-17. Fornøden certificering, jf. friskolelovens § 11 b, stk. 4, 2. pkt., nr. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 12, skal foreligge senest 1. oktober i det skoleår, hvor skolen benytter sig af
ordningen. § 11 b, stk. 4, 2. pkt., nr. 2, har virkning fra skoleåret 2016-17, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Staten kan i en to årig periode fra den 1. august 2016 yde et supplerende tilskud til special-
undervisning på efterskoler og frie fagskoler. Undervisningsministeren kan fastlægge regler herom.
Stk. 6.
For tilskud, der på efterskoler og frie fagskoler udbetales i perioden den 1. august 2016 og
den 31. december 2017 afgør undervisningsministeren (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen), hvilken
takst eleverne udløser, jf. § 26, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 16. Undervisningsministeren kan fastlægge regler herom.
Stk. 7.
For tilskud til specialundervisning til frie grundskoler i perioden 1. august 2016 - 31. decem-
ber 2016, skal aktivitetskravet efter lovens § 11b, stk. 2 opfyldes i perioden 1. august 2016 - 31.
december 2016.
Stk. 8.
For tilskud til specialundervisning til efterskoler og frie fagskoler i perioden 1. august 2016 -
31. december 2016, skal aktivitetskravet efter lovens § 25, stk. 4 opfyldes i perioden 1. august 2016
- 31. december 2016.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forlængelse og justering af midlertidig tilskudsordning for inklusion af elever med særlige
behov på frie grundskoler
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Friskoler og private grundskoler
2.1.1.2. Efterskoler og frie fagskoler
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.2.1. Friskoler og private grundskoler
2.1.2.2. Efterskoler, og frie fagskoler
2.2. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Friskoler og private grundskoler
2.2.1.2. Efterskoler, og frie fagskoler
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.2.1. Friskoler og private grundskoler
2.2.2.2. Efterskoler, og frie fagskoler
2.3. Afholdelse af folkeskolens prøver som enkeltfag på frie fagskolers almene kurser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Klageafskæring
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Friskoler og private grundskoler
2.4.1.2. Efterskoler og frie fagskoler
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.4.2.1. Friskoler og private grundskoler
2.4.2.2. Efterskoler og frie fagskoler
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439523_0009.png
UDKAST 19/12-2014
2.5. Udvidelse af reglerne om forsøgs- og udviklingsarbejde
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
9. Hørte myndigheder
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
Lovforslaget indeholder dels forslag om ændring af den gældende tilskudsordning for frie grund-
skoler til supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og
som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med
henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning (inklusionstilskud), dels forslag om en
ny ordning for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie grundsko-
ler, efterskoler og frie fagskoler (specialundervisningstilskud).
Med lovforslaget forlænges og justeres den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion på
frie grundskoler for perioden fra den 1. august 2015 til og med den 31. december 2016. Forslaget
indebærer, at staten i denne periode yder et årligt tilskud til hver skole på 70.000 kr. samt et tilskud
på 300 kr. pr. elev på skolen til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervis-
ning. Den del af inklusionsordningen, hvorefter hver skole i skoleårene 2013-14 og 2014-15 har
modtaget og modtager henholdsvis 75 pct. og 50 pct. af den hidtidige støtte til specialundervisning
til elever med et behov for støtte under 9 undervisningstimer ugentligt, ophører i overensstemmelse
med den oprindelige ordning med udgangen af skoleåret 2014-15.
Det foreslås i forbindelse hermed, at evaluering af den gældende tilskudsordning for inklusion på
frie grundskoler, som skal foretages, afventer et bredere erfaringsgrundlag med inklusion på frie
grundskoler, så evalueringen kan omfatte erfaringer fra flere skoleår. Undervisningsministeriets
vurdering af et eventuelt behov for revision af tilskudsordningen til inklusion på efterskoler og frie
fagskoler foretages på baggrund af evalueringen, når den foreligger.
Med lovforslaget foreslås endvidere indført en helt ny ordning for tilskud til specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand på frie grundskoler, efterskoler og [frie fagskoler]. Den foreslåede
tilskudsordning indebærer, at specialundervisningstilskud til de frie skoler fremover som udgangs-
punkt ydes med en fast takst pr. specialundervisningselev (taxameter) beregnet på grundlag af kendt
historisk specialundervisningsaktivitet. Forslaget skaber budgetsikkerhed for skolerne, idet bereg-
ningsgrundlaget for skolerens tilskud foreslås at være historisk kendte elevtal og således ligger fast
forud for et finansår. Hermed får skolerne et sikrere grundlag for planlægning af skolens specialun-
dervisningsaktiviteter til elevernes bedste. For skoler, for hvilke der ikke er beregningsgrundlag (fx
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
nye skoler eller skoler, der ikke har haft specialundervisningselever pr. 5. september året før finans-
året), fastsætter ministeriet beregningsgrundlaget individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler
herom.
Tilskud til personlig assistance og hjælpemidler på skolerne skal fortsat ydes efter konkret ansøg-
ning. Tilskud til støtteundervisning i dansk for tosprogede elever og tilskud til ekstraudgifter til be-
fordring af elever med særligt vidtgående behov herfor ydes fortsat efter ansøgning, men admini-
stration af disse tilskud samt udbetaling skal fremover varetages af Fordelingssekretariatet.
Den foreslåede taxametermodel indebærer en administrativ forenkling såvel for skolerne som for
ministeriet i forhold til den nuværende CPR-baserede model, idet skolerne fremover ikke skal ind-
sende enkeltansøgninger til ministeriet. Ministeriet skal således fremover kun i begrænset omfang
behandle enkeltansøgninger.
I forhold til de frie grundskoler foreslås der en degressiv takstmodel (en såkaldt knæktakst- eller
nedtrapningsmodel), som er udgangspunktet for specialundervisningstilskud. På grundskoleområdet
er forslaget om en nedtrapningsmodel kombineret med en supplerende særskilt ordning for skoler,
som har en særlig specialundervisningsprofil (profilskoler).
Skoler, der ønsker at blive omfattet af den foreslåede særskilte ordning, skal opfylde nogle yderlige-
re betingelser for at få del i de midler, der reserveres til ordningen. Ifølge forslaget stilles der særli-
ge krav til proceduren for skolens beslutning om at være en profilskole, til kvalitetssikring og til, at
skolen har et vist antal elever med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand. De til ordningen afsatte midler fordeles med et fast tilskud pr. specialundervisningselev. Tak-
sterne fastsættes på de årlige finanslove og finansieres inden for den samlede driftstilskud for frie
grundskoler.
På efterskoler og frie fagskoler området foreslås specialundervisningstilskud ydet efter to adskilte
modeller henholdsvis for efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud, og for efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervis-
ningstilbud (specialefterskoler).
På efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud,
foreslås, at tilskuddet ydes med én takst pr. specialundervisningselev. Taksterne fastsættes på de
årlige finanslove.
På efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud (specialefter-
skoler) foreslås, at der ydes en grundtakst til alle skolens elever. Derudover foreslås, at der ydes en
tillægstakst 1, der skal dække de udgifter, der ligger ud over, hvad grundtaksten dækker, dvs. udgif-
ter for elever, hvis støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Tillægstakst 2 foreslås
ydet til elever, for hvilke udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning angiver, at eleven har
et støttebehov på mere end 9 ugentlige undervisningstimer, og at der herudover er tale om et særligt
omfattende støttebehov. Tillægstakst 2 er alene tiltænkt de elever, der har et helt særligt behov og
som kræver en støtte, der ligger meget over den støtte, som de øvrige specialundervisningselever
modtager.
Det er på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler en betingelse for, at en elev kan medregnes
til skolens årselevtal til specialundervisning, at der foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pæda-
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
gogisk-psykologisk rådgivning om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningsti-
mer, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for specialundervisningsindsatsen for den enkelte
elev, at skolen systematisk og løbende evaluerer skolens specialundervisning til eleven, og at skolen
i forbindelse med årsrapportens aflæggelse særskilt i ledelsesberetningen redegør for specialunder-
visningstilskuddenes anvendelse.
Det bemærkes, at midler ydet til specialundervisning som udgangspunkt fortsat ikke er øremærket
til specialundervisning, idet skolerne som for andre tilskud disponerer frit. Det er uændret en betin-
gelse, at formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt. Skolernes pligt til at give specialundervis-
ning gælder desuden uændret.
Alle administrative opgaver vedrørende lov om friskoler og private efterskoler m.v. (lovbekendtgø-
relse nr. 917 af 13. august 2014, herefter friskoleloven) og lov om efterskoler og frie fagskoler (lov-
bekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014) (tilsyn og tilskudsforvaltning) vil fortsat blive varetaget
af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, til hvilken undervisningsministeren har uddeleret sine kompeten-
cer efter de to love.
Med lovforslaget foreslås desuden indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren kan
fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til klager over afgørelser i tilfælde, hvor un-
dervisningsministeren har delegeret sine kompetencer efter loven til en styrelse under Under-
visningsministeriet.
Det foreslås endvidere at give frie fagskoler ret til på skolernes almene kurser at afholde enkeltfags-
prøve i fagene dansk og matematik som folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøve.
Derudover foreslås det at udvide den gældende forsøgsbestemmelse i lov om efterskoler og frie
fagskoler, således, at skoler der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud kan iværk-
sætte forsøg, der går ud på at tilbyde elever aflæggelse af folkeskolens 9.-klasseprøver i fagene
dansk og matematik.
Endelig indeholder lovforslaget ordensmæssige og sproglige konsekvensændringer, sproglige mo-
derniseringer og harmoniseringer samt konsekvensændringer vedr. ophør af skriftlig prøve i histo-
rie.
1.2. Lovforslagets baggrund
Med loven om tilskud til inklusion af elever med særlige behov på frie skoler (lov nr. 1350 af 21.
december 2012) blev der i friskoleloven og i lov om efterskoler og frie fagskoler indsat bestemmel-
ser om de frie skolers pligt til at inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning
med tilhørende bestemmelser om inklusionstilskud. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til
loven (lovforslag nr. L 73 af 15. november 2012, Folketinget 2012-13, almindelige bemærkninger
pkt.
pkt. 2.1.2.1. og 2.1.2.2.
), at der skal foretages en evaluering af tilskudsordningen, og at der under
indtryk af erfaringerne med inklusion i de frie grundskoler og på skoleområdet i det hele taget, her-
under folkeskolen - forventes fastlagt en permanent model for tilskud til inklusion på frie skoler, der
forventes at kunne gælde fra og med skoleåret 2015-16.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til det nævnte lovforslag, at undervisningsministeren
forventes at fremsætte forslag for Folketinget i folketingssamlingen 2014-15 om en revision af til-
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
skudsordningen til inklusion på frie grundskoler. Undervisningsministeriet vil følge udviklingen i
inklusion af elever med særlige behov og erfaringerne med tilskudsmodellen til inklusion med hen-
blik på at vurdere behovet for revision af tilskudsordningen til inklusion på efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler [og frie fagskoler]. Af bemærkningerne fremgår også, at drøftel-
ser med skoleforeningerne for de frie grundskoler og for efterskoler og frie fagskoler om kortlæg-
ning af grundlaget for en ny tilskudsmodel for specialundervisning forventes at kunne danne grund-
lag for en tilskudsmodel for specialundervisning på såvel frie grundskoler som på efterskoler og frie
fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud (specialefterskoler), som kan indgå i
et lovforslag til fremsættelse for Folketinget i folketingssamlingen 2014-15.
Med henblik på at udforme forslag til nye tilskudsmodeller for specialundervisning på de frie skoler
har Undervisningsministeriet således nedsat to arbejdsgrupper med deltagelse af samtlige skolefor-
eninger for de frie grundskoler samt Efterskoleforeningen og foreningen Frie Fagskoler. Arbejds-
grupperne har i løbet af 2013 og 2014 kortlagt grundlaget for nye tilskudsordninger til specialun-
dervisning på frie skoler.
Den ny model for specialundervisningstilskud på frie skoler er udarbejdet på baggrund af drøftel-
serne med skoleforeningerne.
Forslaget om at give frie fagskoler ret til på skolernes almene kurser at afholde enkeltfagsprøve i
fagene dansk og matematik som folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøve skal ses i forlængelse af lov
nr. xx af X. december 2014 om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejds-
skoler og forskellige andre love. Med denne lov er der sket en fornyelse af frie fagskolers undervis-
ningstilbud. For yderligere at give skolerne mulighed for at gøre elever parat til ungdomsuddannel-
se, særligt erhvervsuddannelse, kan skolerne efter lovforslaget afholde prøver i de nævnte enkeltfag,
så eleverne kan opfylde optagelseskravet til erhvervsuddannelserne.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forlængelse og justering af den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie
grundskoler
2.1.1. Gældende ret
Fra skoleåret 2012-13 har et nyt specialundervisningsbegreb været gældende i folkeskolen, hvoref-
ter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis undervisning i den
almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Denne
afgrænsning af specialundervisningsbegrebet har været gældende i de frie grundskoler fra skoleåret
2013-14 (jf. § 2 i lov nr. 379 af 28. april 2013 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler
og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler [frie fagskoler] (frie kostskoler) (Inklusion af elever med særlige behov i den almindeli-
ge undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v.)).
I fortsættelse af det nye specialundervisningsbegreb er der samtidig indført en midlertidig, toårig
tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler (lov 1350 af 21. december 2012 om ændring af lov
om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler [nu: frie fagskoler] (frie kostskoler) (Tilskud til inklusion af elever med særli-
ge behov på frie skoler m.v.)).
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Om det særlige inklusionstilskud fremgår det af friskolelovens § 11 a, stk. 1, at staten til inklusi-
on af elever med særlige behov i den almindelige undervisning yder et årligt tilskud til hver enkelt
skole på 70.000 kr. I skoleårene 2013-14 og 2014-15 ydes herudover et tilskud på henholdsvis 75
pct. og 50 pct. af gennemsnittet af de tilskud, som skolen for skoleårene 2009-10, 2010-11 og 2011-
12 har modtaget til specialundervisning af elever med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige un-
dervisningstimer og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer og pædagogisk medhjælp til elever
med svære handicap og behov for støtte i mindre end 9 timer ugentlige undervisningstimer. I skole-
året 2014-15 yder staten endvidere et tilskud på 300 kr. pr. årselev.
Ifølge friskolelovens § 11 a, stk. 2, skal skolen i sit årsregnskab (den af årsrapporten omfattede
ledelsesberetning) særskilt redegøre for inklusionstilskuddenes anvendelse. Med bekendtgørelse nr.
1490 af 16. december 2013 om regnskab for folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler [frie fagskoler] (frie kostskoler), frie grundskoler, private skoler for gymnasiale
uddannelser m.v. og produktionsskoler har undervisningsministeren fastsat nærmere regler om sko-
lens redegørelse for anvendelsen af tilskud til inklusion.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1350 af 21. december 2012, at Undervisningsministeriet vil
følge udviklingen af inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning på frie
skoler med henblik på at fastlægge en permanent model for tilskud til inklusion af elever på frie
grundskoler, og med henblik på at vurdere, om der er behov for en revision af tilskudsmodellen for
inklusion på efterskoler og frie fagskoler (lovforslag L 73 af 15. november 2012, Folketinget 2012-
13, almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1. og 2.1.2.2.). Det fremgår ligeledes af forarbejderne, at
ministeren på grundlag af evalueringen forventer at fremsætte forslag til permanent tilskudsordning
til frie grundskoler og eventuel revision af tilskudsordning for inklusion for frie kostskoler i folke-
tingsåret 2014-15.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler fik først virkning fra
skoleåret 2013-14. Der foreligger således for indeværende kun erfaringer med tilskud til inklusion i
et enkelt fuldt skoleår, der kan indgå i en evaluering af tilskudsordningen og dermed danne grund-
lag for fastlæggelse af en permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler. For at kunne
tilvejebringe et bredere grundlag for en evaluering for tilskudsordningen til inklusion på de frie sko-
ler foreslår regeringen at forlænge og justere den gældende tilskudsordning for inklusion på frie
grundskoler for perioden 1. august 2015 til og med 31. december 2016, dvs. for skoleåret 2015-16
og de første fem måneder af skoleåret 2016-17.
Den foreslåede forlængelse og justering af den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion
på frie grundskoler indebærer, at staten fortsat yder et årligt tilskud på 70.000 kr. til hver enkelt sko-
le, jf. friskolelovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., og herudover i perioden 1. august 2015 til og med 31.
december 2016 yder et tilskud på 300 kr. pr. årselev, jf. friskolelovens § 11 a, stk. 1, 3. pkt. Den del
af inklusionsordningen, hvorefter hver skole i skoleårene 2013-14 og 2014-15 har modtaget og
modtager henholdsvis 75 pct. og 50 pct. af den hidtidige støtte til specialundervisning til elever med
et behov for støtte under 9 undervisningstimer ugentligt, ophører i overensstemmelse med den op-
rindelige ordning med udgangen af skoleåret 2014-15.
Baggrunden for, at den foreslåede forlængelse og justering af tilskudsordningen for inklusion på frie
grundskoler alene omfatter første halvdel af skoleåret 2016-17, er, at en permanent tilskudsordning i
forhold til inklusion fremover forventes at skulle følge finansåret. Herved samordnes og effektivise-
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
res tilskudsudbetalingerne med øvrige tilskud til de frie grundskoler. Med forslaget omlægges til-
skud til specialundervisning mv. også til fremover at følge finansåret, jf. almindelige bemærkninger,
punkt. 2.2.
Det foreslås samtidig, at evaluering af den gældende tilskudsordning for inklusion på frie grundsko-
ler afventer et bredere erfaringsgrundlag med inklusion på frie grundskoler, så evalueringen kan
omfatte erfaringer fra mere end et fuldt skoleår. Ligeledes afventer Undervisningsministeriets vur-
dering af et eventuelt behov for revision af tilskudsordningen til inklusion på efterskoler og frie fag-
skoler i en tilsvarende periode.
Undervisningsministeriet vil fortsat følge udviklingen i inklusionen af elever med særlige behov i
den almindelige undervisning og udviklingen i tilskuddene hertil på frie grundskoler med henblik
på, at erfaringerne med inklusion og den midlertidige tilskudsmodel herfor kan indgå i grundlaget
for en permanent model for tilskud til inklusion til elever i de frie grundskoler. Undervisningsmini-
steriet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) forventer, at der i 2015 foreligger en
evaluering af erfaringerne med inklusion på frie grundskoler. Denne evaluering forventes at danne
grundlag for undervisningsministerens efterfølgende stillingtagen til en permanent ordning for til-
skud til inklusion på frie grundskoler.
Samtidig forventes undervisningsministeren på grundlag af erfaringerne med inklusion på eftersko-
ler og frie fagskoler at vurdere, om der er behov for revision af tilskudsordningen til inklusion på
disse skoler.
Undervisningsministeren vil på grundlag af evalueringen arbejde for at fremsætte forslag til perma-
nent tilskudsordning til frie grundskoler og eventuel revision af tilskudsordning for inklusion for
efterskoler og frie fagskoler i folketingsåret 2015-16, der i givet fald vil kunne få virkning for udbe-
taling af tilskud fra og med finansåret 2017.
2.2. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Friskoler og private grundskoler
Efter den gældende bestemmelse i friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, skal en fri grundskole give speci-
alundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af folkeskolelovens § 3, stk.
2, 2. pkt.,.
Frie grundskoler afgør inden for rammerne af friskolelovgivningen frit, hvilke elever de vil have på
skolerne, jf. friskolelovens § 1, stk. 1, 2. pkt., men når et barn er optaget på en fri grundskole, er
skolen forpligtiget til at give barnet den nødvendige specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand m.v., jf. friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning til den pågældende frie
grundskole, jf. friskolelovens § 3, stk. 4.
Staten yder tilskud til frie grundskoler til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,
til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer,
pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handi-
cap, jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra a-c. Tilskud til specialundervisning m.m. ydes efter
ansøgning fra skolen for den enkelte elev en gang årligt. Der kan søges tilskud løbende til nye ele-
ver, der begynder på skolen efter ansøgningsfristen. Størrelsen af tilskuddet til specialundervisning
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
og anden specialpædagogisk bistand fastsættes på de årlige finanslove ud af driftstilskudsbevillin-
gen, jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Før gennemførelsen af den nugældende friskolelov i 1991 indeholdt friskoleloven en særskilt be-
stemmelse, hvorefter specialklasser kun kunne oprettes i særlige tilfælde og med undervisningsmi-
nisterens godkendelse. Bestemmelsen blev ikke videreført i den nugældende friskolelov, og der
ydes ikke længere særlige tilskud til specialklasser som sådan.
Skolen kan søge undervisningsministeren (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, hvortil ministerens opga-
ver er uddelegeret) om et særligt tilskud til specialundervisning. De nærmere regler om tilskud til
specialundervisning m.v. er fastsat i §§ 12 og 23 i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008 om til-
skud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. (tilskudsbekendtgørelsen), med senere ændringer,
og er uddybet i vejledning nr.11840 af 1. marts 2001 om tilskud m.v. til specialundervisning, to-
sprogede elever og svært handicappede på frie grundskoler.
Det fremgår af tilskudsbekendtgørelsens § 12, at til ansøgningen om tilskud til specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand m.v. skal skolen vedlægge en udtalelse fra pædagogisk-
psykologisk rådgivning i skolekommunen.
Skolen skal skriftligt underrette elevens forældre, om der er bevilget tilskud til denne del af elevens
undervisningsaktivitet. Skolen skal underrette Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om afbrydelse og væ-
sentlige ændringer i forhold til det ansøgte. Skolen skal tilsvarende skriftligt give underretning om
ophør af den undervisningsaktivitet, der er bevilget tilskud til.
I tilskudsbekendtgørelsens § 23 er det understreget, at elever, hvis udvikling kræver en særlig hen-
syntagen eller støtte, får specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i
bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ( be-
kendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014) med de modifikationer, der følger af folkeskolens styrelses-
forhold.
2.2.1.2. Efterskoler og frie fagskoler
Ifølge § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, som ændret ved lov nr. XX af X. december
2014 kan frie kostskoler tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Et kursus
på en efterskole eller fri fagskole skal ifølge § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler være åbent for alle, der opfylder kostskolelovens grundlæggende tilskudsbetingelser. Deltagelse
i et kursus alene kan gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser,
stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemte
foreninger eller organisationer, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler. Når
skolen har optaget en elev, på en efterskole eller fri fagskole, er skolen forpligtiget til at yde den
nødvendige specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v.
Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med sær-
lige behov, herunder til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 25, stk. 1,
1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler. Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsæt-
tes på de årlige finanslove.
Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for ele-
ver på efterskoler og for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, jf. §
3, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Endvidere yder staten ifølge § 25, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler tilskud til ekstraud-
gifter, der er godkendt af Undervisningsministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemid-
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
ler til elever med svære handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra
de faktiske tilskud. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1350 af 26. december 2012, at anvendel-
sesområdet for denne bestemmelse også kan omfatte elever, der ikke har behov for støtte i 9 ugent-
lige undervisningstimer eller mere (jf. de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4, i lovforslag nr. L73
af 15. november 2012, Folketinget 2012-13).
Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for ele-
ver på efterskoler og frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, jf. § 3, stk. 2, i
lov om efterskoler og frie fagskoler.
Skolen kan søge undervisningsministeren (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, til hvilken under-
visningsministerens opgaver er uddelegeret) om et særligt tilskud til specialundervisning. De nær-
mere regler om administrationen af tilskuddene til specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand er fastsat i §§ 39-40 i bekendtgørelse om tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler [frie fagskoler] (frie kostskoler), herefter tilskudsbekendtgørelsen
for efterskoler og frie fagskoler, med senere ændringer og er uddybet i vejledning nr. 9845 af 1. juli
2003.
Det fremgår af § 39 i tilskudsbekendtgørelsen for efterskoler og frie fagskoler, at staten yder tilskud
til skolerne til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling
kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige
undervisning.
Skolen skal underrette Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om afbrydelse og væsentlige ændringer i for-
hold til det ansøgte, jf. § 40, stk. 5, i tilskudsbekendtgørelsen for efterskoler og frie fagskoler. Sko-
lerne ansøger Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om tilskud til specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand for elever for hver enkelt elev, dvs. CPR-nummer baseret. Til ansøgningen for
elever på efterskoler uanset alder, samt for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kur-
sets begyndelse, skal skolen vedlægge en udtalelse fra Pædagogisk-psykologisk rådgivning i ele-
vens tidligere skolekommune. Til ansøgningen for øvrige elever vedlægges en udtalelse fra skolen
om elevens behov og en udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, som er uafhængig af skolen, jf. §
40, stk. 2, i tilskudsbekendtgørelsen for efterskoler og frie fagskoler.
Efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud skal beskrive dette
i skolens indholdsplan, jf. § 39, stk. 4, i tilskudsbekendtgørelsen for efterskoler og frie fagskoler.
Staten yder tilskud til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud med en takst pr. årselev på
grundlag af skolens indholdsplan, jf. § 40, stk. 3, i tilskudsbekendtgørelsen for efterskoler og frie
fagskoler.
For skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fremgår det endvidere lovens § 24 b,
at staten yder tilskud til disse skoler til støtte til elever med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige
undervisningstimer efter bestemmelsen i § 25 i lov om efterskoler og frie fagskoler.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås der indført nye ordninger for tilskud til specialundervisning på frie grund-
skoler, efterskoler og frie fagskoler, der tager udgangspunkt i elevernes behov, er ubureaukratiske
og enkle for både skolerne og ministeriet. De foreslåede tilskudsordninger skaber budgetsikkerhed
for skolerne, idet beregningsgrundlaget for efterskoler og frie fagskolers tilskud foreslås at være
historisk kendte årselevtal. Hermed får skolerne et sikrere grundlag for planlægning af skolens spe-
cialundervisningsaktiviteter. Derudover giver de foreslåede tilskudsordninger større dispositionsfri-
hed for skolerne.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
De foreslåede nye tilskudsordninger indebærer, at staten yder tilskud til specialundervisning til frie
skoler med en fast takst pr. specialundervisningselev beregnet på grundlag af kendt historisk speci-
alundervisningsaktivitet. Tilskud til specialundervisning foreslås ydet til frie grundskoler på grund-
lag skolens antal af specialundervisningselever den 5. september i året før finansåret, og til eftersko-
ler og frie fagskoler på grundlag af antallet af skolens specialundervisningselever i skoleåret før
finansåret.
Det foreslås, at tilskud til frie grundskoler til personlig assistance, hjælpemidler, befordring af ele-
ver med særligt vidtgående behov og til støtteundervisning i dansk for tosprogede elever, samt til-
skud til personlig assistance og hjælpemidler til elever med særlig vidtgående behov på efterskoler
og frie fagskoler fortsat ydes efter ansøgning. Det foreslås desuden, at tilskuddene hvad angår be-
fordring af elever med særlige vidtgående behov (tidl. svære handicap) og til støtteundervisning i
dansk for tosprogede elever fremover skal administreres af Fordelingssekretariatet. Ansøgning her-
om indsendes derfor til Fordelingssekretariatet.
Endvidere foreslås det, at tilskud til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud til
støtte til elever, der er omfattet af lovens bestemmelser om inklusion, jf. § 3 a, og specialundervis-
ning, jf. § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, ydes til skolerne med en grundtakst pr.
årselev på skolen samt to supplerende tilskud (tillægstakst 1 og 2) for elever med større behov for
støtte.
2.2.2.1. Friskoler og private grundskoler
Det foreslås, at tilskud til specialundervisning ydes til frie grundskoler med én takst pr. specialun-
dervisningselev, dvs. en taksametermodel. Dette indebærer en administrativ forenkling såvel for
skolerne som for ministeriet i forhold til den nuværende CPR-baserede model. Skolerne skal således
fremover ikke indsende ansøgninger til ministeriet, og ministeriet skal ikke behandle enkeltansøg-
ninger.
Takstmodellen er en nedtrapningsmodel, hvor der er én takst for skolens første specialundervis-
ningselev og 1-2 takster for de efterfølgende specialundervisningselever. Taksterne fastsættes på de
årlige finanslove inden for den afsatte pulje til specialundervisning, som fastsættes efter indstilling
fra de frie grundskolers foreninger.
Tilskud til specialundervisning er tilskud til skolens aktivitet i det konkrete finansår. Det foreslås
derfor som en betingelse for tilskud til en skole til specialundervisning, at skolen har specialunder-
visningsaktivitet i det år, hvor tilskuddet modtages.
Beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning er med forslaget en kendt, historisk aktivi-
tet. Dette giver skolerne og ministeriet budgetsikkerhed. Beregningsgrundlaget for en fri grundsko-
les tilskud til specialundervisning er antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september
i året før finansåret. Tilskudsgrundlaget gælder for hele finansåret.
Skolen får efter forslaget tilskud til specialundervisning på grundlag af skolens revisorattesterede
indberetning af antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret.
Tilskud til specialundervisning i finansåret foreslås betinget af, at skolen i finansåret samlet set har
mindst 1 indskrevet specialundervisningselev i 3 måneder. Det er ikke et krav, at det er den samme
elev i alle tre måneder, eller at der er tale om tre sammenhængende måneder.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Det er med forslaget en betingelse for, at en elev kan indgå i beregningsgrundlaget for tilskud til
specialundervisning, at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-
psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervis-
ningstimer. Det er ikke en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning
specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
Midler ydet til specialundervisning er som udgangspunkt ikke øremærket til specialundervisning,
idet skolerne som for andre tilskud disponerer frit, idet formålene med tilskuddene forudsættes op-
fyldt. Skolernes pligt til at give specialundervisning gælder uændret.
For skoler, for hvilke der ikke er beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning (fx nye sko-
ler, skoler, der ikke har haft specialundervisningselever pr. 5. september året før finansåret), fastsæt-
ter ministeriet beregningsgrundlaget individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.
Da midler til specialundervisning på frie grundskoler skal tages af den samlede driftstilskudsbevil-
ling til de frie grundskoler på finansloven, er der tale om en omfordeling af midler mellem skolerne.
Tilskud til specialundervisning foreslås med den foreslåede nye tilskudsordning administreret af
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Det foreslås som betingelser for, at en elev kan medregnes i skolens indberetning af antallet af spe-
cialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret,
1. at der foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at
elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer,
2. at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for specialundervisningsindsatsen for den enkelte
elev,
3. at skolen systematisk og løbende evaluerer skolens specialundervisning for eleven, og
4. at skolen i forbindelse med årsrapportens aflæggelse i ledelsesberetningen særskilt redegør
for specialundervisningstilskuddenes anvendelse.
Det foreslås præciseret i lovteksten den aktuelle skriftlige udtalelse som pædagogisk-psykologisk
rådgivning skal udfærdige i henhold til friskolelovens § 11, stk. 2, nr. 2, for så vidt angår de tyske
mindretalsskoler kan erstattes af en tilsvarende udtalelse fra Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig.
2.2.2.1.1. Profilskoler
Det foreslås oprettet en særskilt ordning til de omtalte ”profilskoler”, dvs. skoler som har en særlig
specialundervisningsprofil. Skoler, der ønsker at blive omfattet af denne ordning, skal opfylde tre
betingelser:
Særlig undervisningsprofil
Skolen skal have en særlig specialundervisningsprofil, og skolen skal profilere sig som sådan på sin
hjemmeside.
Kvalitetssikring
Der bliver stillet særlige krav til kvalitetssikring af skolens specialundervisning. Det foreslås, at
undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om et certificeringssystem, og at for-
eningerne inddrages i drøftelser om udvikling af et certificeringssystem.
En vis volumen
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Skolen skal pr. 5. september i de forudgående tre år i gennemsnit have haft mindst 13 specialunder-
visningselever.
En profilskole vil kunne modtage tilskud til specialundervisning med følgende elementer:
Faste takster pr. specialundervisningselever.
Fast tillægstakst pr. specialundervisningselev fra og med elev nr. 13.
Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.
Det bemærkes, at lovens øvrige tilskudsbetingelser, fx elevtalskravet, også gælder for profilskoler.
Friskolelovens øvrige krav, herunder kravet om bestemt antal elever på klassetrin, jf. friskolelovens
§ 2, stk. 1, gælder også for profilskoler.
2.2.2.2. Efterskoler og frie fagskoler
Det foreslås, at tilskud til specialundervisning fremover ydes med én takst pr. specialundervisnings-
elev. Dette indebærer en administrativ forenkling såvel for skolerne som for ministeriet i forhold til
den nuværende CPR-baserede tilskudsmodel. Skolerne skal således fremover ikke indsende ansøg-
ninger til ministeriet, og ministeriet skal ikke behandle enkeltansøgninger herom.
Tilskud til specialundervisning er tilskud til skolens aktivitet i det konkrete finansår. Det foreslås
derfor som en betingelse for tilskud til en skole til specialundervisning, at skolen i finansåret har et
vist minimum af specialundervisningsaktivitet. Beregningsgrundlaget for tilskud til specialunder-
visning er med forslaget en kendt, historisk aktivitet. Dette giver skolerne og ministeriet budgetsik-
kerhed.
Skolerne disponerer frit ved anvendelse af tilskud under ét, idet formålene med tilskuddene forud-
sættes opfyldt, jf. § 18, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Skolernes pligt til at give speci-
alundervisning gælder uændret.
Det foreslås, at tilskud til personlig assistance og hjælpemidler fortsat ydes efter ansøgning fra sko-
lerne.
Endvidere foreslås det præciseret i loven, at undervisningsministeren kan godkende en efterskole og
frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendelse foretages på grundlag af sko-
lens indholdsplan og skal fremgå af skolens godkendte vedtægt og skolens hjemmeside på internet-
tet.
Det foreslås, at staten til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisnings-
tilbud yder tilskud til skolerne til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med en
grundtakst pr. årselev, en tillægstakst 1 for elever omfattet af specialundervisningsbegrebet og en
tillægstakst 2 for elever med særligt omfattende støttebehov. Tilskuddene foreslås ydet efter takster
fastsat på de årlige finanslove.
2.3. Afholdelse af folkeskolens prøver som enkeltfag på frie fagskolers almene kurser
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende lovgivning kan enkeltfagsprøver uden for grundskolen afholdes i ungdomsskolen og
på voksenuddannelsescentre efter lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkom-
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
petence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studenter-
eksamen (avu-loven).
Frie fagskoler kan ikke efter loven tilbyde elever på almene kurser enkeltfagsprøver på grundskole-
niveau. Skolernes almene kurser er kurser, der ud over praktisk betonede fag, tillige inddrager det
personlige og eksistentielle perspektiv og den samfundsmæssige og demokratiske udfordring, dvs.
den almene oplysning om de fælles menneskelige vilkår. Skolerne fastlægger selv indholdet af kur-
serne inden for lovens rammer, jf. § 1 i lov om efterskoler og frie fagskoler. Da skolerne ikke selv
må afholde prøverne som enkeltfagsprøver, sendes en elev under tiden til en ekstern prøve som pri-
vatist, f.eks. på et voksenuddannelsescenter. De frie fagskoler afholder i forvejen 10. klasseprøver
for elever i 10. klasse efter reglerne herom, jf. § 2, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Med erhvervsuddannelsesreformen blev der indført optagelseskrav til samtlige erhvervsuddannel-
ser, således at alle elever ved optagelsen skal have aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk og ma-
tematik.
Frie fagskoler har i de senere år etableret almene kurser med erhvervsforberedende sigte, hvor et
centralt element i undervisningen er faglighed i fagene dansk og matematik.
Det foreslås, at en fri fagskole til elever, som har opfyldt undervisningspligten, og som ved kursets
begyndelse ikke er fyldt 25 år, på et alment kursus af mindst seks måneders varighed, kan tilbyde
undervisning som enkeltfag i dansk og matematik og afholde prøve heri som folkeskolens 9.- eller
10.- klasseprøve. Det er en betingelse for at aflægge de nævnte prøver, at eleven ikke har aflagt fol-
keskolens prøver i fagene dansk og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på
mindst 02 i de to fag, og at eleven har gennemført det fulde undervisningsforløb af en varighed på
mindst seks måneder på den frie fagskole.
Den samlede undervisning på det almene kursus skal følge reglerne i § 1, stk. 3, i lov om efterskoler
og frie fagskoler.
Efterskoler og frie fagskoler, skal som hidtil tilbyde folkeskolens 9.-klasseprøver fuldt ud til elever i
den undervisningspligtige alder i 9. klasse og afholde prøverne efter reglerne i bekendtgørelse om
folkeskolens prøver, jf. § 5 a i lov om efterskoler og frie fagskoler, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder afgangsprøverne. Skolens undervisning af elever i
den undervisningspligtige alder skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Æn-
dringen berører heller ikke reglerne om skolernes gennemførelse af undervisning og afholdelse af
prøver for elever i 10. klasse.
2.4. Klageafskæring
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Friskoler og private grundskoler
Lov om friskoler og private grundskoler m.v. indeholder kun bestemmelser om klageadgang for
så vidt angår afgørelser truffet i henhold til friskolelovens § 40 a. Herudover indeholder friskolelo-
ven ikke bestemmelser om klageadgang, herunder klageafskæring, for afgørelser truffet i medfør af
loven.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
2.4.1.2. Efterskoler og frie fagskoler
Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder ikke kun klagebestemmelser hvad angår afgørel-
ser truffet i henhold til §§ 49 og 50. Herudover indeholder lov om efterskoler og frie fagskoler ikke
bestemmelser om klageadgang, herunder klageafskæring, for afgørelser truffet i medfør af loven.
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.4.2.1. Friskoler og private grundskoler
Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til, hvor ministeren har delegeret
sine kompetencer efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. til en styrelse under Under-
visningsministeriet, at afskære klageadgangen eller fastsætte regler om fremgangsmåden ved kla-
gen.
Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer er delegeret til en styrelse fra ministeriet,
vil styrelsens afgørelser være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser
har været det.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17 samt bemærkningerne hertil.
2.4.2.2. Efterskoler og frie fagskoler
Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til, hvor ministeren har delegeret
sine kompetencer efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. til en styrelse under Under-
visningsministeriet, at afskære klageadgangen eller fastsætte regler om fremgangsmåden ved kla-
gen.
Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer er delegeret til en styrelse fra ministeriet,
vil styrelsens afgørelser være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser
har været det.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 19, samt bemærkningerne hertil.
2.5. Udvidelse af reglerne om forsøgs- og udviklingsarbejde
2.5.1. Gældende ret
Undervisningsministeren har efter § 51 i lov om efterskoler og frie fagskoler adgang til at godkende
forsøg, der kræver fravigelse af lovens bestemmelser i §§ 11-17, hvis fravigelsen af de pågældende
bestemmelser sker med henblik på at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens områ-
de.
Det fremgår af forarbejderne til § 51, at bestemmelsen tager sigte på forsøgsvirksomhed, der ligger
inden for lovens hovedsigte, men hvor især reglerne for kursustilrettelæggelse må fraviges for, at et
forsøg kan gennemføres (lovforslag nr. L 160 af 16. december 1999). Fravigelse af lovens bestem-
melser er således afgrænset til lovens §§ 11-17, der vedrører bestemmelser om elevbetaling, kursus-
længder, afbrydelser af kurser og de nærmere regler om kursus- og undervisningsplaner (jf. be-
mærkningerne til § 51 i nævnte lovforslag nr. L 160).
Optager en efterskole eller en fri fagskole elever, der er undervisningspligtige i henhold til folke-
skoleloven, skal skolen tilbyde disse elever undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, jf. § 2 i lov om efterskoler og frie fagskoler.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Aflæggelse af folkeskolens 9.-klasseprøver har siden 2006 været obligatorisk for alle elever, både i
folkeskolen, på de frie skoler og i den kommunale ungdomsskole, der tilbyder heltidsundervisning
på 9. klassetrin (jf. lov nr. 313 af 19. april 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evalue-
ring og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) og lov
nr. 577 af 9. juni 2006 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre love på
Undervisningsministeriets område (Afgangsprøver i frie grundskoler, frie kostskoler og ungdoms-
skoler og optagelsesprøver til gymnasiale uddannelser m.v.). Det fremgår af forarbejderne til lov nr.
313 af 19. april 2006, at formålet med de obligatoriske prøver i folkeskolen er at sikre kvalitet i
prøverne og give de unge en god faglig ballast og dermed bedre forudsætninger for at gennemføre
en ungdomsuddannelse (lovforslag nr. L 101 af 7. december 2005).
Elever på efterskoler og frie fagskoler, der giver undervisning på 9. klassetrin, skal således aflægge
samtlige folkeskolens syv obligatoriske prøver, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 1 og 2, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Det følger af § 5 a, stk.
5, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at de regler om folkeskolens prøver, der gælder for folke-
skolen og dens elever, gælder tilsvarende for disse skoler.
Elever, der ikke er i stand til at aflægge samtlige obligatoriske prøver, kan på baggrund af en kon-
kret og individuel vurdering fritages for obligatorisk prøveaflæggelse i et eller flere fag, ligesom
eleven kan aflægge prøverne på særlige vilkår. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1001
af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen).
Visse elever med særlige behov er i dag indskrevet på skoler, der på grund af deres elevsammen-
sætning ikke har de nødvendige ressourcer og forudsætninger for at afholde samtlige folkeskolens
prøver. Disse skoler vil ofte stå i en situation, hvor de - i fald de ønsker at være en prøveafholdende
skole - skal foretage en konkret og individuel vurdering af hver enkelt elev med henblik på fritagel-
se fra de fleste prøver, dog med undtagelse af de få prøver, som eleven vurderes at kunne aflægge
på trods af sine vanskeligheder.
Skolen kan også vælge at framelde sig afholdelse af folkeskolens prøver, hvilket kan få den konse-
kvens, at de af skolens elever, som på trods af deres vanskeligheder vurderes i stand til at aflægge
samtlige folkeskolens prøver, må aflægge prøverne som privatister på en anden skole og uden for
deres normale rammer og omgivelser. Kommunalbestyrelsen beslutter i medfør af folkeskolelovens
§ 14, stk. 5, ved hvilken skole prøveaflæggelsen skal ske.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Med erhvervsuddannelsesreformen er der lagt op til, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannel-
se direkte efter 9. eller 10. klasse. Samtidig med reformen er der indført krav om, at elever som ud-
gangspunkt kun kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis de har opnået et karaktergennemsnit på
mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens prøver. Elever, som ikke opfylder karakterkravet,
kan gå til optagelsesprøve på en institution for erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af 9. eller
10. klasse.
Med målsætningen om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, er det væsentligt at sikre, at alle
elever får en så smidig og enkel vej ind i erhvervsuddannelserne som muligt. Dette gælder også
særligt udfordrede elever, herunder elever med funktionsnedsættelser, som kan have vanskeligt ved
at aflægge samtlige folkeskolens prøver, men som vil kunne aflægge prøve i fagene dansk og ma-
tematik.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
De nuværende regler i folkeskoleloven, friskoleloven og i lov om efterskoler og frie fagskoler giver
ikke mulighed for at aflægge folkeskolens prøver enkeltvis eller i udvalgte fag. Dette kan være en
medvirkende faktor til, at visse skoler afstår fra afholdelse af folkeskolens prøver, idet deres elever
ikke anses for at have tilstrækkelige forudsætninger for at kunne gennemføre samtlige prøver. Sam-
tidig kan den manglende mulighed for aflæggelse af folkeskolens prøver på skolen også være en
barriere for elevernes mulighed for at få en smidig vej ind i erhvervsuddannelserne.
Med forslaget lægges der op til en udvidelse af de gældende forsøgs- og udviklingsbestemmelser i
lovens § 51, således at efterskoler og frie fagskoler får mulighed for at iværksætte forsøg, der går ud
på at tilbyde elever aflæggelse af folkeskolens prøver alene i fagene dansk og matematik. Forsøgs-
bestemmelsen er i denne sammenhæng kun tiltænkt efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt
med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. den foreslåede § 1, stk. 4, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 1, og som modtager det i lovens § 6, nævnte tilskud fra staten.
Henset til formålet med erhvervsuddannelsesreformen vil tilladelse således kunne gives til forsøg,
hvor skoler med et samlet særligt undervisningstilbud kun afholder prøve i dansk og matematik.
Forsøgsbestemmelsen kan anvendes af både prøveafholdende og ikke-prøveafholdende skoler. Det
er en forudsætning for at opnå tilladelse til gennemførelse af forsøg som oven for nævnt, at forsøget
er tidsbegrænset og har en varighed på op til fem år.
Med forslaget om at muliggøre forsøg som ovenfor beskrevet, vil der kunne gøres erfaringer med
elevernes overgang til en erhvervsuddannelse.
Undervisningsministeriet vil nøje følge og evaluere forsøgene, der gøres betinget af rapportering til
ministeriet.
Bestemmelsen giver mulighed for, at undervisningsministeren kan give tilladelse til andre forsøg
med afholdelse af folkeskolens prøver ud over det ovenfor beskrevne.
3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
3.1. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Med lovforslaget indføres nye tilskudsordninger for specialundervisning på frie grundskoler, ef-
terskoler og frie fagskoler, og den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie
grundskoler forlænges og justeres.
De nye tilskudsordninger er fastsat ud fra en forudsætning om udgiftsneutralitet.
3.1.1. Frie grundskoler
Efter forslaget indføres en taxametermodel for tilskud til specialundervisning på frie grundskoler,
hvor tilskud ydes med faste takster. Der foreslås en nedtrapningsmodel, hvor tilskud ydes med en
takst for skolens første specialundervisningselev, og to lavere takster for de efterfølgende elever.
Herudover etableres en særskilt ordning for skoler, som har en særlig specialundervisningsprofil.
Til disse ydes en tillægstakst pr. elev ud over 12 elever.
Den nye tilskudsmodel for specialundervisning træder i stedet for den hidtidige ordning, hvor til-
skud ydes efter ansøgning fra skolerne for den enkelte elev.
For tilskud til hjælpemidler og personlig assistance til elever med vidtgående behov på frie grund-
skoler videreføres den hidtidige ordning med tilskud efter ansøgning. Administrationen af tilskuds-
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
ordningerne for befordring af elever med særligt vidtgående behov og støtteundervisning i dansk for
tosprogede foreslås overført til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler.
Tilskud til specialundervisning og støtteundervisning i dansk for tosprogede, samt tilskud til hjæl-
pemidler, personlig assistance og befordring til elever med særligt vidtgående behov på frie grund-
skoler finansieres efter de gældende regler af en samlet pulje, som afsættes af det samlede driftstil-
skud på finansloven. Fremover foreslås afsat midler af driftstilskuddet i tre tilskudspuljer, idet der
foreslås særskilte puljer til henholdsvis støtteundervisning i dansk for tosprogede og befordring til
elever med særligt vidtgående behov.
Efter forslaget forlænges og justeres den gældende midlertidige støtteordning for inklusion på frie
grundskoler i skoleårene 2013-14 og 2014-15 for perioden 1. august 2015 - 31. december 2016. I
den forlængede støtteordning indgår, at der ydes et årligt tilskud på 70.000 kr. pr. skole og et tilskud
på 300 kr. pr. årselev. Efter forslaget udgår således det element i den gældende tilskudsordning,
hvor den enkelte skole i skoleårene 2013-14 og 2014-15 modtager henholdsvis 75 og 50 procent af
den hidtidige støtte til specialundervisning.
Udgifterne til den forlængede midlertidige tilskudsordning til inklusion vil være ca. 75 mio. kr. år-
ligt. Midlerne til inklusionstilskud afholdes inden for den samlede driftstilskudsbevilling til de frie
grundskoler.
3.1.2. Frie kostskoler
Taxametertilskud til specialundervisning på efterskoler og frie fagskoler fastsættes på baggrund af
den for finansåret afsatte bevilling og den gennemførte aktivitet i det skoleår, der slutter i året før
finansåret.
For finansåret 2016 ydes tilskud til specialundervisning og elever med vidtgående behov elever
efter nuværende regler til og med 31. juli 2016. Fra 1. august 2016 ydes tilskud til specialundervis-
ning efter den foreslåede ordning.
For perioden august-december 2016 fastsættes bevillingen for henholdsvis efterskoler og frie fag-
skoler, med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, som de sam-
lede udgifter til specialundervisning (lærertimer til elever med elever med vidtgående behov) i 5/12
af skoleåret 2014/15.
For finansåret 2017 fastsættes bevillingen for henholdsvis efterskoler og frie fagskoler, med und-
tagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, som de samlede udgifter til
lærertimer til elever med vidtgående behov ydet i skoleåret 2015/16. Efterfølgende reguleres bevil-
lingen med pris- og lønreguleringen på de årlige finanslove.
For perioden august-december 2016 fastsættes bevillingen til specialundervisning for skoler god-
kendt med et samlet særligt tilbud som skolernes samlede udgifter til specialundervisning ydet efter
§ 25, stk. 1 og lærertimer til elever med svære handicap ydet i 5/12 af skoleåret 2014/15.
For finansåret 2017 fastsættes bevillingen for skoler godkendt med et samlet særligt tilbud som
skolernes samlede udgifter til specialundervisning og lærertimer til elever med vidtgående behov i
skoleåret 2015/16. Efterfølgende reguleres bevillingerne med pris- og lønreguleringen på de årlige
finanslove.
Takstfastsættelsen sker på de årlige finanslove.
Grundtaksten til skoler godkendt med et samlet særligt tilbud fastsættes for finansåret 2016 og re-
guleres efterfølgende med pris- og lønreguleringen samt øvrige ændringer på de årlige finanslove.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Tillægstaksterne fastsættes årligt på baggrund af den samlede bevilling (fratrukket bevilling til
grundtaksten) og aktiviteten i skoleåret, der slutter i året før finansåret.
Omlægningen af tilskud til specialundervisning og tilskud til elever med vidtgående behov til en
taxametermodel vurderes ikke at medføre merudgifter for kommunerne.
Med den gældende tilskudsmodel har pædagogisk-psykologisk rådgivning til opgave at yde pæ-
dagogisk-psykologisk rådgivning, herunder at udarbejde udtalelser for elever på de almene skoler,
der har et støttebehov på mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For elever på skoler godkendt med
et samlet særligt tilbud udarbejder pædagogisk-psykologisk rådgivning udtalelser for alle elever
uanset støttebehovet. Pædagogisk-psykologisk rådgivning skal for så vidt angå udtalelser om tilskud
angive elevens ugentlige støttebehov i timer.
Med den foreslåede ordning skal pædagogisk-psykologisk rådgivning som hidtil skrive en udtalel-
se om elever med behov for specialundervisning på almene skoler. Da der bliver tale om en taxame-
termodel, skal udtalelsen ikke længere indeholde en stillingtagen til det præcise støttebehov.
For elever på skoler godkendt med et samlet særligt tilbud (specialefterskoler) skal pædagogisk-
psykologisk rådgivning med den foreslåede model alene udarbejde udtalelser for elever med behov
for mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Der skal ikke tages stilling til elevens præcise behov for
støtte. Endvidere får pædagogisk-psykologisk rådgivning til opgave at vurdere om, hvorvidt elever
med behov for støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer, har så særligt omfattende støttebehov,
at der kan udløses en særlig høj tillægstakst. Denne vurdering skal ske efter retningslinjer udarbej-
det af Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og det anslås, at gruppen af elever
med særligt omfattende støttebehov alene vil udgøre ca. 100 elever fordelt på få skoler.
Der ændres i øvrigt ikke på pædagogisk-psykologisk rådgivnings forpligtelse til at yde generel
pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Samlet set vurderes det, at omlægningen af tilskudsordningen ikke vil medføre øgede opgaver i
forhold til pædagogisk-psykologisk rådgivnings administration og dermed ikke merudgifter for
kommunerne.
Lovforslaget har derfor ingen økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
3.2. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Lovforslaget forventes at indebære mindre, administrative lettelser for Undervisningsministeriet,
idet ministeriet ikke fremover skal behandle enkeltansøgninger om tilskud til specialundervisning
på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Omlægningen til taxametermodel forventes til
gengæld at medføre nye opgaver i forhold til tilsyn mv. Samlet set vil omfanget af ministeriets op-
gaver i forhold til administration af tilskudsordningerne være uændret.
Lovforslaget har derfor ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439523_0026.png
UDKAST 19/12-2014
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen, Dan-
marks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Frisko-
leforening, Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Le-
derne, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handi-
capråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Erhvervsskolelederne i Danmark,
Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Frie Skolers Lærerforening, Foreningen
af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Kom-
munernes Landsforening, Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne,
Lærernes Centralorganisation, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for
Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skole og Forældre, Uddannelses-
forbundet, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
Ingen
Ingen
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Administrative konsekvenser
for stat, regioner og kommu-
ner
Økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for erhvervs-
livet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ligestillingsmæssige konse-
kvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 3, stk. 5, 2. pkt.)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed,
pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev vejledningslovens titel æn-
dret til: »Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
mv.«. Henvisningen til vejledningsloven i friskolelovens § 3, stk. 5, 2. pkt., foreslås konsekvensret-
tet i overensstemmelse hermed.
Til nr. 2 (§ 8 a, stk. 6)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Friskolelovens § 8 a, stk. 6, vedrører en fri grundskole, for
hvilken afholdelse af skriftlig 9.-klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag. Med
virkning fra skoleåret 2006-07 afholdes der imidlertid ikke længere skriftlig prøve i historie, jf. afta-
le af 18. januar 2007 mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation om
ændring af arbejdstidsaftalen med henblik på at indføre mulighed for en mundtlig udtræksprøve i de
humanistiske fag ved folkeskolens afsluttende prøver (nu: 9.-klasseprøver), jf. også bilag 1, pkt.
11.1 i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver.
Til nr. 3 (§ 8 a, stk. 7 og 8)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Som følge af forslaget om at ophæve § 8 a, stk. 6, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 2, foreslås stykkehenvisningerne konsekvensrettet fra ”stk. 1-6” til: ”stk. 1-5”.
Til nr. 4 (§ 11, stk. 1, nr. 1)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Nogle enkelte steder i friskoleloven anvendes betegnelsen
”specialundervisning”. Det foreslås at konsekvensrette bestemmelsen i overensstemmelse med sæd-
vanlig terminologi, efter hvilken det er den samlede betegnelse ”specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand”, der anvendes.
Til nr. 5 (§ 11, stk. 1, nr. 3)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Bestemmelsen vedrørende tilskud til støtteundervisning i
dansk for tosprogede elever udskilles fra de øvrige tilskudsbestemmelser i den gældende § 11, stk.
1, litra a og c, da der ikke er tale om specialundervisning.
Til nr. 6 (§ 11, stk. 2, 2. pkt.)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Bestemmelsen i friskolelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., omhand-
ler delegation af undervisningsministerens beføjelser til en styrelse under ministerens instruktion.
En sådan bestemmelse er retlig overflødig og foreslås derfor ophævet. Ændringen berører ikke un-
dervisningsministerens adgang til at uddelegere administrationen af friskoleloven til en styrelse un-
der Undervisningsministeriet. Det er i dag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der varetager alle ministe-
rens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning). Se også lov-
forslagets § 1, nr. 16, med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 11, stk. 3, 1. pkt.)
Forslaget er en konsekvens af nr. 5.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
I medfør af friskolelovens § 11, stk. 3, er administrationen og fordelingen af en række tilskud hen-
lagt til den selvejende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler. Det
foreslås bestemmelsen udvides til også at omfatte administration og fordeling af tilskud til støtteun-
dervisning i dansk af tosprogede elever (jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5) og tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med vidtgående behov (jf. frisko-
lelovens § 11, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5).
Til nr. 8 og 9 ( § 11, stk. 3, 2. pkt. og § 11, stk. 4, 1. pkt.)
Forslaget er af ordensmæssig karakter og er konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 5.
Til nr. 10 (§ 11 a, stk. 1, 1-3. pkt.)
Friskolelovens § 11 a regulerer den midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler,
som ifølge bestemmelsen udløber med skoleåret 2014-15.
Det foreslås at videreføre den midlertidige tilskudsordning for perioden fra den 1. august 2015 til og
med den 31. december 2016. Med forslaget forlænges tilskudsordningen således med 17 måneder til
og med den 31. december (nyt), ligesom der i hele den nævnte periode ydes et tilskud på 70.000 kr.
til hver enkelt fri grundskole (uændret) samt et tilskud til skolen på 300 kr. pr. årselev til inklusion
af elever med særlige behov i den almindelige undervisning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger 2.1.2.
Til nr. 11 (§ 11 a, stk. 2)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Med forslaget ændres betegnelsen ”årsregnskab” til: ”ledel-
sesberetningen i årsrapporten”. Det er i ledelsesberetningen, at den særskilte redegørelse for til-
skuddenes anvendelse indgår. Endvidere er ordet ”årsrapport” den fælles betegnelse for blandt an-
det årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (jf. årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer).
Til nr. 12 (§ 11 b)
Med forslaget indsættes en ny bestemmelse om tildeling af tilskud til specialundervisning. Det fore-
slås, at tilskud til specialundervisning ydes til frie grundskoler med én takst pr. specialundervis-
ningselev, dvs. en taxametermodel. Dette indebærer en administrativ forenkling såvel for skolerne
som for ministeriet i forhold til den nuværende CPR-baserede model. Skolerne skal således frem-
over ikke indsende ansøgninger til ministeriet, og ministeriet skal ikke behandle enkeltansøgninger.
Takstmodellen er en nedtrapningsmodel, hvor der er én takst for skolens første specialundervis-
ningselev og 1-2 lavere takster for de efterfølgende specialundervisningselever. Taksterne fastsættes
på den årlige finanslov og taksternes størrelse fastsættes i forening med de frie grundskolers for-
eninger.
Tilskud til specialundervisning er tilskud til skolens aktivitet i det konkrete finansår. Det foreslås
derfor som en betingelse for tilskud til en skole til specialundervisning, at skolen har specialunder-
visningsaktivitet i finansåret.
Beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning er med forslaget en kendt, historisk aktivi-
tet. Dette giver skolerne og ministeriet budgetsikkerhed. Beregningsgrundlaget for en fri grundsko-
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
les tilskud til specialundervisning er antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september
i året før finansåret. Tilskudsgrundlaget gælder for hele finansåret.
Skolen får efter forslaget tilskud til specialundervisning på grundlag af skolens revisorattesterede
indberetning af antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret.
Tilskud til specialundervisning i finansåret foreslås betinget af, at skolen i finansåret samlet set har
mindst 1 indskrevet specialundervisningselev i 3 måneder. Det er ikke et krav, at det er den samme
elev i alle tre måneder, eller at der er tale om tre sammenhængende måneder.
Det er med forslaget en betingelse for, at en elev kan indgå i beregningsgrundlaget for tilskud til
specialundervisning, at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-
psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervis-
ningstimer. Det er ikke en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning
specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
Midler ydet til specialundervisning er som udgangspunkt ikke øremærket til specialundervisning,
idet skolerne som for andre tilskud disponerer frit, idet formålene med tilskuddene forudsættes op-
fyldt. Skolernes pligt til at give specialundervisning gælder uændret.
For skoler, for hvilke der ikke er beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning (fx nye sko-
ler eller skoler, der ikke har haft specialundervisningselever pr. 5. september året før finansåret),
fastsætter ministeriet beregningsgrundlaget individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.
Da midler til specialundervisning på frie grundskoler skal tages af den samlede driftstilskudsbevil-
ling til de frie grundskoler på finansloven, er der tale om en omfordeling af midler mellem skolerne.
Det foreslås, at skoleforeningerne inddrages i overvejelserne om fastsættelse af afsatte midler til og
dermed af taksterne for tilskud til specialundervisning.
Tilskud til specialundervisning foreslås med den foreslåede nye tilskudsordning administreret af
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Det foreslås som betingelser for, at en elev kan medregnes i skolens indberetning af antallet af spe-
cialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret,
1) at der foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om,
at elevens støttebehov er på mindst 9 ugentlige undervisningstimer,
2) at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for specialundervisningsindsatsen for den en-
kelte elev,
3) at skolen systematisk og løbende evaluerer skolens specialundervisning til eleven, og
4) at skolen i forbindelse med årsrapportens aflæggelse særskilt i ledelsesberetningen rede-
gør for specialundervisningstilskuddenes anvendelse.
Det foreslås præciseret i lovteksten den aktuelle skriftlige udtalelse som pædagogisk-psykologisk
rådgivning skal udfærdige i henhold til friskolelovens § 11 b, stk. 4, nr. 2, for så vidt angår de tyske
mindretalsskoler kan erstattes af en tilsvarende udtalelse fra Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig. Der er tale om videreførelse af gældende ordning, hvorefter Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig kan udarbejde udtalelse vedrørende de tyske mindretalsskolers
elever med specialundervisningsbehov. Udtalelsen fra Deutscher Schul- und Sprachverein für
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Nordschleswig skal i lighed med udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning være aktuel og
angive, om elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
Profilskoler
Det foreslås oprettet en særskilt ordning til de omtalte ”profilskoler”, dvs. skoler som har en særlig
specialundervisningsprofil og har en så høj andel af specialundervisningselever, at skolen har karak-
ter af ”specialskoler” eller ”specialklasserækker” i folkeskolens forstand. Profilskoler skal i øvrigt
give en undervisning, der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at specialskoler og specialklasser i folkeskolen er underlagt samme krav til
undervisning som almindelige folkeskoler.
Skoler, der ønsker at blive omfattet af denne ordning, skal opfylde tre betingelser:
Særlig undervisningsprofil
Skolen skal have en særlig specialundervisningsprofil, og skolen skal profilerer sig som sådan sin
hjemmeside. Beslutningen om skolens særlige specialundervisningsprofil skal træffes i overens-
stemmelse med proceduren for vedtægtsændringer som beskrevet i skolens gældende vedtægter.
Beslutningen skal være vedtaget og offentliggjort på skolens hjemmeside senest den 1. oktober i det
skoleår, hvor skolen benytter sig af ordningen. Skolens beslutning om at være en profilskole kan
indarbejdes som vedtægtsændring i skolens vedtægter, men ministeriet stiller ikke krav herom.
Kvalitetssikring
Der bliver stillet særlige krav til kvalitetssikring af skolens specialundervisning. Det foreslås, at
undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om certificeringssystemet, og at forenin-
gerne inddrages i drøftelser om udvikling af et certificeringssystem.
Det foreslås, at ministeriet i samarbejde med foreningerne fastlægger gyldighedsperiode for certifi-
kater samt krav til fornyelse af et udstedt certifikat og krav til generhvervelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.
En vis volumen
Skolen skal pr. 5. september i de forudgående tre år i gennemsnit have haft mindst 13 specialunder-
visningselever.
En profilskole vil kunne modtage tilskud til specialundervisning med følgende elementer:
Faste takster pr. specialundervisningselever.
Samt en fast tillægstakst pr. specialundervisningselev fra og med elev nr. 13.
Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.
Det bemærkes, at lovens øvrige tilskudsbetingelser, fx elevtalskravet, også gælder for profilskoler.
Friskolelovens øvrige krav, herunder kravet om bestemt antal elever på klassetrin, jf. friskolelovens
§ 2, stk. 1, gælder også for profilskoler.
Til nr. 13 ( § 17, stk. 2)
Med forslaget udgår betegnelsen "invaliderede", da der kun er et meget begrænset antal elever (ca.
2 pr. år), der søger og modtager tilskud efter denne bestemmelse. Der er ikke hensigten at ændre på
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
bestemmelsen anvendelsesområde, idet disse elever også fremover vil få støtte fra puljen, der afsæt-
tes af driftstilskuddet i friskolelovens § 11.
Til nr. 14 og 15 (§ 20 b, 1. pkt. og § 24, stk. 2)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Med forslaget ændres betegnelsen ”årsregnskaber” til: ”års-
rapporter”. Ordet ”årsrapport” er den fælles betegnelse blandt andet for årsregnskab, ledelsesberet-
ning og ledelsespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. no-
vember 2013 med senere ændringer). Den i bestemmelsen omhandlede adgang til at indhente op-
lysninger finder anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens gennemgang af den samle-
de årsrapport (uddelegeret til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen). Det er i forbindelse med indsendelsen
af den samlede årsrapport, at den omhandlede tro og loverklæring om opfyldelse af betingelserne
for medlemskab af bestyrelsen skal afgives.
Til nr. 16 (§ 40 a)
Med forslaget kan fremover kun klages over afgørelser truffet af skolen i henhold til § 11, stk. 1, nr.
1, litra b og c.
Det bemærkes, at spørgsmål om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er et an-
liggende mellem skole og elev, der har krav på at få den specialundervisning m.v., denne har behov
for. Skolen har mulighed for at søge om tilskud, jf. § friskolelovens 11. Spørgsmål om tilskud er et
anliggende mellem skole og staten og er principielt eleven uvedkommende, idet denne desuagtet har
krav på at få den fornødne specialundervisning mv. Skole skal således yde elever den fornødne spe-
cialundervisning, disse har behov for, uagtet om staten yder tilskud hertil.
Se også nedenfor § 2, nr. 18.
Til nr. 17 (§ 40 b)
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i friskoleloven, reguleres klageforholdene i de tilfæl-
de, hvor undervisningsministeren har henlagt opgaver efter friskoleloven til en styrelse under mini-
sterens instruktion.
Alle ministerens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning)
er i dag henlagt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Det foreslås med bestemmelsen, at under-
visningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager vedr. for-
hold, som kan klages over i henhold til friskoleloven, herunder fx at en klage først skal sendes til
styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes
videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrel-
ser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver
den endelige administrative afgørelse af sagen.
Det bemærkes, at frie grundskoler er selvejende institutioner, der skal give en undervisning, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningsministeriet, Kvalitets- og
Tilsynsstyrelsens opgave i forhold til de frie grundskoler er alene at påse, at friskolelovens ramme-
betingelser overholdes. Ministeriet/styrelsen har ikke hjemmel til at gribe ind over for forhold, hvor
lovgivningen ikke ses at være tilsidesat.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen foreslås indført for at bringe friskoleloven (og kostskoleloven, jf. lovforslagets § 2,
nr. 19) i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets områ-
de, jf. § 21 a i lov om produktionsskoler (lov nr. 1379 af 16. december 2014) og § 36 i lov om kom-
bineret ungdomsuddannelse (lov nr. 631 af 16. juni 2014).
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Til § 2
Til nr. 1. (§ 1, stk. 4)
Bestemmelsen er ny.
Det foreslås i
§ 1, stk. 4,
præciseret i loven, at undervisningsministeren kan godkende efterskoler og
frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendelse foretages på grundlag af sko-
lens indholdsplan, hvilket svarer til nuværende praksis på området, og skal fremgå af skolens god-
kendte vedtægt og skolens hjemmeside på internettet.
Efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er godkendt til et
samlet særligt undervisningstilbud af undervisningsministeren på grundlag af skolens indholdsplan,
herunder skolens beskrivelse af fagfordeling, holddannelse m.v. Det fremgår således af § 39, stk. 4,
i tilskudsbekendtgørelse for kostskoler, at efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt under-
visningstilbud skal beskrive dette i skolens indholdsplan.
Efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er ved lovens
fremsættelse følgende skoler: Bork Havn Efterskole, Dybbøl Efterskole, Efterskolen Helle, Efter-
skolen Solbakken, Efterskolen Waldemarsbo, Efterskolen Østergård, Emmerske Efterskole, Farsø
Efterskole, Fenskær Efterskole, Finderup Efterskole, Gylling Efterskole, Gødvad Efterskole, Hjem-
bæk Efterskole, Hobro Efterskole, Holte-Hus Efterskole, Idrætsefterskolen Ulbølle, Karise Efter-
skole, Klintebjerg Efterskole, Kragelund Efterskole, Lystruphave Efterskole, Magleby Fri- og Efter-
skole, Mejlby Efterskole, Nislevgård Efterskole, Nørbæk Efterskole, Ryå Efterskole, Rågelund Ef-
terskole, Sdr. Bork Efterskole, Sdr. Feldings Efterskole, Sjørringvold Efterskole, Sofie Rifbjerg
Efterskole, Store Andst Efterskole, Stubbekøbing Efterskole, Tolne Efterskole, Try Efterskole, Ul-
strup Efterskole, Vrigsted Efterskole, Ærø Efterskole, Aabæk Efterskole.
Frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er ved lovens fremsættelse føl-
gende skoler: Bøgevangsskolen og Kost- og Tekstilskolen i Rødding.
Til nr. 2 (§ 1 b)
Med forslaget indsættes en ny § 1 b om enkeltfagsprøver på frie fagskoler i loven.
Frie fagskoler kan efter gældende lov, jf. lovens § 1 a, stk. 1, ikke selv afholde enkeltfagsprøver i
folkeskolens 9.- og 10.-klasseprøver på de almene kurser. Skolernes almene kurser er kurser, der ud
over praktisk betonede fag, tillige inddrager det personlige og eksistentielle perspektiv og den sam-
fundsmæssige og demokratiske udfordring, dvs. almen oplysning om de fælles menneskelige vilkår.
For at sikre, at elever på frie fagskoler kan aflægge prøve i fagene dansk og matematik i kendte og
trygge omgivelser foreslås det, at frie fagskoler som led i skoleformens almene kurser af mindst
seks måneders varighed, får ret til at afholde folkeskolens 9.- og 10.-klasseprøver som enkeltfag i
dansk og matematik for elever, der ved kursets begyndelse er under 25 år, og som har behov for
faglig opkvalificering i de to fag, således at eleverne har mulighed for at blive optaget i en er-
hvervsuddannelse. Det er en forudsætning, at eleven har opfyldt undervisningspligten i henhold til
folkeskoleloven, og at eleven ikke har aflagt folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøver i fagene dansk
og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i de pågældende fag svaren-
de til karakterkravene i forbindelse med optagelse på en erhvervsuddannelse.
Skolen skal i samråd med eleven, samt dennes forældre hvis eleven er under 18 år, senest ved kur-
sets begyndelse udarbejde en plan for elevens undervisnings- og prøveforløb i det eller de fag, den
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
unge har behov for at blive opkvalificeret i. (Undervisningsministeriet vil efter en femårig periode
evaluere enkeltfagsordningen på de frie fagskoler, herunder i forhold til kvaliteten af forløbene og
prøverne og elevernes efterfølgende valg og gennemførelse af uddannelse (og beskæftigelse.)) En-
keltfagsundervisning og prøveafholdelse efter forslaget skal holdes inden for de rammer for under-
visningen, som er fastlagt i § 1, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Undervisning og prø-
veafholdelse følger de regler, der efter lovens § 2 gælder for undervisning af undervisningspligtige
elever og elever i 10. klasse.
Frie fagskoler får ikke med lovforslaget ret til at afholde prøver for selvstuderende og privatister.
Den frie fagskole må ikke opkræve selvstændig deltagerbetaling for deltagelse i enkeltfag og prø-
ver, idet skolens udgifter hertil dækkes af elevens betaling for kurset, jf. lovens § 11, og af statens
sædvanlige tilskud efter loven.
Til nr. 3 (§ 2, stk. 10)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed,
pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev vejledningslovens titel æn-
dret til: »Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
mv.«. Henvisningen til vejledningsloven i kostskolelovens § 2, stk. 10, konsekvensrettes i overens-
stemmelse hermed (to steder).
Forslaget er derudover en konsekvens af vedtagelsen af den særskilte lov om folkehøjskoler (lov nr.
1605 af 26. december 2013), hvorefter lovreguleringen af folkehøjskoleområdet blev udskilt fra
reguleringen af efterskoler og frie fagskoler. Henvisningen i kostskolelovens § 2, stk. 10, 2. pkt., til
§ vejledningslovens § 4, stk. 3, refererer til folkehøjskolerne og foreslås derfor konsekvensrettet i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 4 (§ 5 a, stk. 3, 2. pkt.)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Ved lov nr. 589 af 2009 om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v. (Tilsynet med undervisningen m.v. og optagelse i dagtilbud af børn på
mindst 2 år og 6 måneder m.v.) blev det lovbestemte særskilte tilsyn med skoler, som enten ikke
tilbyder folkeskolens afgangsprøver eller ikke tilbyder prøve i faget historie, afskaffet. Den doku-
mentation, som skolerne i henhold til bestemmelsen i kostskolelovens § 5, stk. 3, 2. pkt., skal ind-
sende til Undervisningsministeriet, var et led i Undervisningsministeriets særskilte tilsyn med de
frie grundskoler. Da det særskilte tilsyn som nævnt er blevet afskaffet, foreslås bestemmelsen derfor
ophævet.
Til nr. 5 (§ 5 a, stk. 4)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Kostskolelovens § 5 a, stk. 4, vedrører efterskole og fri fag-
skole, for hvem afholdelse af skriftlig 9.-klasseprøve i historie er uforeneligt med deres værdigrund-
lag. Med virkning fra skoleåret 2006-07 afholdes der imidlertid ikke længere skriftlig prøve i histo-
rie, jf. aftale af 18. januar 2007 mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisa-
tion om ændring af arbejdstidsaftalen med henblik på at indføre mulighed for en mundtlig udtræks-
prøve i de humanistiske fag ved folkeskolens afsluttende prøver (nu: 9.-klasseprøver), jf. også bilag
1, pkt. 11.1 i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver.
Til nr. 6. (§ 5 a, stk. 5 )
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Som følge af forslaget om at ophæve § 5 a, stk. 4, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 5, foreslås stykkehenvisningerne konsekvensrettet fra ”stk. 2-4” ændret til: ”stk.
2-3”.
Til nr. 7. (§ 5 a, stk. 6 )
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Som følge af forslaget om at ophæve § 5 a, stk. 4, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 5, foreslås stykkehenvisningerne konsekvensrettet fra ”stk. 1-4” ændret til: ”stk.
1-3”.
Til nr. 8 (§ 24 a, stk. 1, 3. pkt.)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Med forslaget ændres betegnelsen ”årsregnskab” til: ”ledel-
sesberetningen i årsrapporten”. Det er i ledelsesberetningen, at den særskilte redegørelse for til-
skuddenes anvendelse indgår. Endvidere er ordet ”årsrapport” den fælles betegnelse bland andet for
årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (jf. årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer).
Til nr. 9 (§ 24 b)
Forslaget er af ordensmæssige karakter. Ifølge kostskolelovens § 24 b yder staten tilskud til efter-
skoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud i henhold til kostskolelovens §
25, stk. 1, om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til støtte til elever
med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige undervisningstimer. Som følge af, at forslaget om ny
tilskudsordning for skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud for elever omfattet af
kostskolelovens § 3, stk. 1 (specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand) og § 3 a (in-
klusion), der reguleres i en ny særskilt § 26, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 14, foreslås § 24 b
derfor ophævet.
Til nr. 10. (Overskriften til § 25)
Med forslaget sker der en konsekvensændring af overskriften før kostskolelovens § 25, så det frem-
går, at de bestemmelser, der er omfattet af overskriften (kostskolelovens § 25 og de nye foreslåede
bestemmelser i § 25 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 9-12 ), omhandler tilskud til specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand, herunder på skoler godkendt med et samlet særligt undervis-
ningstilbud. Forslaget er således af ordensmæssig karakter. Samtidig udgår ordene ”svært handi-
cappede elever” af overskriften.
Til nr. 10 (§ 25, stk. 1, 1. pkt.)
Forslaget er en konsekvens af, at forslaget om en ny tilskudsordning for skoler godkendt med et
samlet særligt undervisningstilbud, jf. den foreslåede § 1, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr.
1 for elever omfattet af kostskolelovens § 3, stk. 1 (specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand) og § 3 a (inklusion), der fremover foreslås reguleret i en ny særskilt § 26, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 16.
Til nr. 12 (§ 25, stk. 2)
Bestemmelsen er ny.
Det foreslås i § 25, stk. 2, at staten yder tilskud til specialundervisning med en fast takst pr. årselev
beregnet på grundlag af kendt historisk specialundervisningsaktivitet. Tilskud til specialundervis-
ning foreslås beregnet/ydet på grundlag af antallet af skolens specialundervisningsårselever i skole-
året før finansåret.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Det foreslås, at ministeren også fremover som nu kan fastsætte et maksimum for det antal elever,
der ydes tilskud til på det enkelte kursus på en skole, jf. § 25, stk. 1, sidste pkt. Hjemmelen er ikke
udnyttet for efterskoler og frie fagskoler, men foreslås ikke ændret, da den sikrer mulighed for at
sikre afgrænsningen til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud og dermed også sidstnævn-
te skolers profil.
Skolen skal i forbindelse med årsrapportens aflæggelse i ledelsesberetningen særskilt redegørelse
for specialundervisningstilskuddenes anvendelse.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning er antallet af en skoles spe-
cialundervisningselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Tilskud udbetales på baggrund af
takster pr. årselev.
Det er med forslaget en betingelse for, at en elev kan indgå i beregningsgrundlaget for tilskud til
specialundervisning, at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-
psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervis-
ningstimer. Det er ikke en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning
specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
Det foreslås, at skolen får takstbaseret tilskud til specialundervisning på grundlag af skolens revi-
sorattesterede indberetning af antallet af specialundervisningselever i skoleåret før finansåret. Til-
skud til specialundervisning i finansåret foreslås betinget af, at skolen i finansåret samlet set har
mindst 1 specialundervisningsårselev i 3 måneder. Det er ikke et krav, at det er den samme elev i tre
måneder, eller at specialundervisningsaktiviteten foregår i tre sammenhængende måneder.
I modsætning til den gældende CPR-baserede ordning, hvor skolerne nu skal søge ministeriet om
tilskud til specialundervisning for hver enkelt elev vedlagt en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk
rådgivning, foreslås det, at der fremover blot skal foreligge en aktuel skriftlig udtalelse fra pædago-
gisk-psykologisk rådgivning om eleven på skolen. Udtalelserne fra pædagogisk-psykologisk råd-
givning vil bl.a. kunne indgå i Undervisningsministeriets, Kvalitets- og Tilsynsstyrelses tilsyn med
skolens specialundervisningsaktiviteter.
For nyoprettede skoler, for skoler som i længere tid ikke har haft specialundervisningsaktivitet eller
for skoler, der ikke tidligere har haft specialundervisningselever, beregnes tilskuddet individuelt.
Der kan fastsættes nærmere regler herom.
Til nr. 13 (§ 25, stk. 3)
Forslaget er en konsekvens af nr. 12.
Til nr. 14 (§ 25 a)
Bestemmelsen er ny.
Det foreslås, at tilskud til personlig assistance og hjælpemidler til elever med behov herfor på efter-
skoler og frie fagskoler fortsat ydes efter ansøgning fra skolen for den enkelte elev. Der er således
tale om en videreførelse af de gældende regler om tilskud til praktisk medhjælp og hjælpemidler i
den gældende lovs § 25, stk. 2, hvor terminologien "praktisk medhjælp" dog foreslås harmoniseret
med lovens § 3 a til "personlig assistance".
Bestemmelsen vil også fremover have samme anvendelsesområde som den gældende bestemmelse i
lovens § 25, stk. 2, således at den også omfatter elever, der ikke har behov for støtte i 9 ugentlige
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
undervisningstimer eller mere. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til lov
nr. 1350 af 26. december 2012.
Baggrunden for forslaget om, at tilskud til personlig assistance og hjælpemidler fortsat ydes til sko-
len efter skolens ansøgning for den enkelte elev er, at der for så vidt angår personlig assistance er
tale om få elever med stor spredning i behov. For så vidt angår tilskud til hjælpemidler er sprednin-
gen i tilskudsbehov ligeledes stor, fx. mellem tilskud til en it-rygsæk til en elev med læsevanske-
ligheder og tilskud til hjælpemiddelløsninger til svagsynede og hørehæmmede elever.
Forslaget om en videreførelse af den nuværende ordning for tilskud til personlig assistance og hjæl-
pemidler, hvor staten yder tilskud til skolen efter skolens ansøgning til Kvalitets- og Tilsynsstyrel-
sen for den enkelte elev, muliggør endvidere smidige overgange fra fx. en efterskole til en ung-
domsuddannelse for så vidt angår hjælpemidler, så en elev kan medtage fx. en it-rygsæk fra en ef-
terskole til en ungdomsuddannelse.
Til nr. 15 (Ny overskrift)
Forslaget er af ordensmæssige karakter og indleder § 26, som omhandler tilskud til efterskoler og
frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud (specialefterskoler).
Til nr. 16 (§ 26)
Tilskuddene foreslås i
§ 26, stk. 1,
ydet efter takster fastsat på de årlige finanslove.
Det foreslås i
§ 26, stk. 2,
at staten til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med
en takst (grundtakst) pr. årselev uanset støttebehov, en tillægstakst (tillægstakst 1) for elever omfat-
tet af lovens § 3, stk. 1, dvs. elever med behov for støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer,
samt en særlig tillægstakst (tillægstakst 2) for elever med særlig vidtgående behov og særligt omfat-
tende støttebehov for støtte i en sådan grad, at det ikke kan forventes dækket af de to øvrige til-
skudstakster til specialundervisning til elever på skoler med et samlet undervisningstilbud. Der er
tale om elever, der vil have brug for støtte både i undervisningen og før/efter undervisningen for at
sikre progression i læringen.
Herudover foreslås det i § 26, stk. 3, fastsat, at en skole godkendt med et samlet særligt undervis-
ningstilbud, jf. den foreslåede § 1, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, kan søge om at
modtage tilskud til støtte til elever omfattet af § 3 a i den almindelige undervisning i medfør af § 24
a, og til specialundervisning af elever omfattet af § 3, stk. 1, i medfør af § 25, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at en skole ikke samtidig kan modtage tilskud efter bestemmelserne i stk. 1
og tilskud efter bestemmelserne i § 24 a og i § 25, stk. 1. Hermed sikres, at skolen vælger tilskuds-
mæssigt tilhørsforhold enten tilskud i medfør af § 25 a, dvs. med profil som de øvrige skoler med et
samlet særligt undervisningstilbud, eller tilskud til støtte til elever i medfør af § 24 a og § 25, dvs.
som alle de øvrige skoler.
Med forslaget sikres i og med, at skole vælger tilskudsprofil, en afgrænsning mellem skoler god-
kendt med et samlet særligt undervisningstilbud og de øvrige skoler.
Det foreslås herudover for at sikre mod risiko for dobbelttilskud, at en skole godkendt til tilskud
med samlet særlig undervisningstilbud ikke kan tilbyde almene kurser og kan ikke samtidig modta-
ge tilskud efter bestemmelserne i stk. 1-2 og tilskud efter bestemmelserne i § 24 a og § 25 stk. 1.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Med forslaget søges endvidere sikret, at en skoles profil som enten en skole godkendt med et samlet
særligt undervisningstilbud eller en af de øvrige skoler fastholdes.
Til nr. 17 (§ 33, stk. 1, 3. pkt.)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Ved lov nr. 276 af 5. april 2011 ændring af indkomstgrund-
lag ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte fik § 33 sin nuværende ordlyd. Ved en fejl blev der
i § 33, stk. 1, 3. pkt., henvist til § 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service. Der skulle retteligt have
været henvist til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service.
Til nr. 18 (§ 39, stk. 4)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Med forslaget ændres betegnelsen ”årsregnskab” til: ”års-
rapport”. Ordet ”årsrapport” er den fælles betegnelse for årsregnskab, ledelsesberetning og ledel-
sespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013
med senere ændringer). Det er i forbindelse med indsendelsen af den samlede årsrapport, at den
omhandlede tro og lov-erklæring om opfyldelse af betingelserne for medlemskab af bestyrelsen skal
afgives.
Til nr. 19 ( § 49 a)
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i kostskoleloven, reguleres klageforholdene i de til-
fælde, hvor undervisningsministeren har henlagt opgaver efter kostskoleloven til en styrelse under
ministerens instruktion.
Alle ministerens administrative opgaver vedrørende kostskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning)
er i dag henlagt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Det foreslås med bestemmelsen, at under-
visningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager over for-
hold, som kan klages over i henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, herunder fx at en klage
først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres
eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgø-
relser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrel-
sens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.
Det bemærkes, at efterskoler og frie fagskoler er selvejende institutioner. Undervisningsministeri-
et, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens opgave i forhold til de frie grundskoler er alene at påse, at frisko-
lelovens rammebetingelser overholdes. Ministeriet/styrelsen har ikke hjemmel til at gribe ind over
for forhold, hvor lovgivningen ikke ses at være tilsidesat.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen foreslås indført for at bringe kostskoleloven (og friskoleloven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 14) i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets områ-
de, jf. § 21 a i lov om produktionsskoler (lov nr. 1379 af 16. december 2014) og § 36 i lov om kom-
bineret ungdomsuddannelse (lov nr. 631 af 16. juni 2014).
Til nr. 20 (§ 50)
Med forslaget kan fremover kun klages over afgørelser truffet i henhold til § 26, stk. 1, og § 30, stk.
4. Sammenholdt med foran § 1, nr. 19.
Det bemærkes, at spørgsmål om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er et an-
liggende mellem skole og elev, der har krav på at få den specialundervisning m.v., denne har behov
for. Skolen har mulighed for at søge om tilskud, jf. §§ 25-26 i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Spørgsmål om tilskud er et anliggende mellem skole og staten og er principielt eleven uvedkom-
mende, idet denne desuagtet har krav på at få den fornødne specialundervisning mv. Skole skal så-
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
ledes yde elever den fornødne specialundervisning, disse har behov for, uagtet om staten yder til-
skud hertil.
Se også § 1, nr. 16.
Til nr. 21 (§ 52 a, 1. pkt.)
Forslaget er af ordensmæssig karakter. Med forslaget ændres betegnelsen ”årsregnskaber” til: ”års-
rapporter”. Ordet ”årsrapport” er den fælles betegnelse for årsregnskab, ledelsesberetning og ledel-
sespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013
med senere ændringer). Den i bestemmelsen omhandlede adgang til at indhente oplysninger finder
anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens gennemgang af den samlede årsrapport (ud-
delegeret til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen).
Til nr. 22 (§ 51, 2. og 3. pkt.)
Det foreslås, at de gældende muligheder for efterskoler og frie fagskoler til at iværksætte forsøg
med hjemmel i lovens § 51 udvides til at omfatte lovens § 5 a, som omhandler folkeskolens 9.-
klasseprøver.
Bestemmelsen vil kun være aktuel for de skoler, der i medfør af lovens § 2 optager elever, der er
undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, og som tilbyder undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Tilladelse til forsøg gives til de i lovens § 1, stk. 4 og § 26 nævnte efterskoler og frie fagskoler, der
er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud jf. den foreslåede § 1, stk. 4, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1 og § 26, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 16.
Med indførelse af en forsøgsbestemmelse som den foreslåede kan en skole igangsætte forsøg, hvor-
efter reglerne om folkeskolens prøver i § 5 a fraviges i en begrænset periode for at give elever med
visse særlige behov, herunder elever med funktionsnedsættelser, mulighed for at aflægge prøve i
fagene dansk og matematik. Forsøg som her beskrevet kan anvendes af både prøveafholdende som
ikke-prøveafholdende skoler.
Hovedsigtet med et sådant forsøg, der iværksættes med hjemmel i § 51, skal være at sikre flere ele-
ver en smidig overgang til erhvervsuddannelserne.
Da tilladelse til forsøg af denne karakter ikke tidligere har været en mulighed, foreslås det, at forsø-
gene er tidsbegrænset til maksimalt fem år.
Det vil være en forudsætning for opnåelse af tilladelse til forsøg som beskrevet oven for, at den en-
kelte skole dokumenterer, at en større andel af skolens elever ikke vurderes i stand til at aflægge
samtlige folkeskolens prøver.
Det vil endvidere være en betingelse for opnåelse af tilladelse til forsøg som foreslået, at skolen
indsender en ansøgning herom til ministeriet, hvori forsøget beskrives nærmere, og at der sker en
løbende rapportering til ministeriet om forsøgets fremdrift.
Undervisningsministeriet vil udarbejde retningslinjer for iværksættelse af forsøg som beskrevet i
forslaget, samt evaluere forsøgene fem år efter lovens vedtagelse.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDKAST 19/12-2014
Til § 3
Det foreslås i lovforslagets
§ 3, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. august 2015, jf. dog stk. 2-7.
Efter den foreslåede
§ 3, stk. 2,
træder lovforslaget for så vidt angår § 1, nr. 12 og § 2, nr. 12 og 16
og har virkning på tilskud som ydes fra og med 1. august 2016.
Efter den foreslåede
§ 3, stk. 4,
træder lovforslagets § 1, nr. 12, for så vidt angår § 11 b, stk. 4, nr. 2,
i kraft i skoleåret 2016-17. Forslaget indebærer således, at skoler, der ønsker at blive omfattet af den
særlige ordning efter den foreslåede affattelse af § 11 b, stk. 4, indtil 1. august 2016 kun skal opfyl-
de kravene i nr. 1 og 3 i den foreslåede affattelse af § 11 b, stk. 4.
Med henblik på at tilvejebringe hjemmel til, at staten for perioden 1. august 2015 til og med 31.
december 2016 ud over et årligt tilskud til inklusion til hver enkelt skole på 70.000 kr., jf. lovens §
11 a, stk. 1, 1. pkt., yder et tilskud på 300 kr. pr. årselev, foreslås det, at loven træder i kraft den 1.
januar 2015.
Efter den foreslåede
§ 3, stk. 3,
overgår administration af tilskud nævnt i friskolelovens § 11, stk. 1,
nr. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, med virkning fra den 1. januar 2016 til Fordelings-
sekretariatet for friskoler og private grundskoler.
Efter den foreslåede
§ 3 stk. 7,
vil for tilskud til specialundervisning til frie grundskoler i perioden
1. august 2016 - 31. december 2016 gælde, at aktivitetskravet efter lovens § 11b, stk. 2 skal opfyl-
des i perioden 1. august 2016 - 31. december 2016.
Efter den foreslåede
§ 3, stk. 8,
vil for tilskud til specialundervisning til efterskoler og frie fagskoler
i perioden 1. august 2016 - 31. december 2016 gælde, at aktivitetskravet efter lovens § 25, stk. 4
skal opfyldes i perioden 1. august 2016 - 31. december 2016.
39