Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 6
Offentligt
Fra:
Sendt:
9. oktober 2014 11:12
Til:
Alex Ahrendtsen
Emne:
EGU - betaling af kost og logi på deltagelse på AMU kurser.
Kære Alex.
EGU elever deltagelse på AMU kurser – kost og logi/transport.
Flere af vores elever skal den vej omkring et AMU center - AMU nordjylland/sandmosen, Beder
gartnerskole m.m. - for at tage de relevante skoleophold i EGU'en. Når det er nødvendigt at bo på
stedet så opkræver AMU centrene en betaling på 500 kr. i døgnet for kost og logi.
Tidligere kunne vores elever deltage på AMU kurser og få dækket kost og logi af AMU centrene,
denne mulighed er nu væk - da man kun kan få det dækket, hvis man er berettiget til
kørselsgodtgørelse og for at være berettiget til kørselsgodt gørelse, så skal man være berettiget til
AMU godtgørelse.
Vores EGU elever er berettiget til skoleydelse og derfor ikke omfattet af muligheden for at få kost
og logi dækket.
Det er forholdsvis stor ekstra udgift som bliver pålagt udkantskommunerne på EGU området, da
AMU centrene hovedsagligt er placeret i de større byer - eks. ålborg, århus, odense, københavn.
Dermed får EGU elever under de større byer ikke denne udgift.
Jeg har vedhæftet mail fra undervisningsministeriet til orientering.:
"Kære Ib
Der er ikke sket en lovændring for nylig, men siden 1. juli 2012 har det været sådan, at godtgørelse,
tilskud til befordring og tilskud til kost og logi hænger sammen. Kun hvis en person er berettiget til
godtgørelse, kan pågældende få tilskud til befordring, og kun hvis pågældende kan få tilskud til
befordring, kan der også gives tilskud til kost og logi. Og da EGU-elever får skoleydelse og ikke
godtgørelse, er de ikke berettiget til hverken tilskud til befordring eller tilskud til kost og logi.
Årsagen til ændringen var hovedsageligt et ønske om at have ensartede målgrupper for de nævnte
ydelser.
Vh
Merete
Merete Vinje
Specialkonsulent