Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 59
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med
justitsministeren
Besvarelse af samrådsspørgsmål Y-Æ om undervisning af
asylansøgerbørn
Børne- og Undervisningsudvalget
Børne- og Undervisningsudvalget
Ca. 15 min. (samlet taletid for både justitsministeren og
M)
Onsdag den 17. december 2014, kl. 9.00-10.30, i FT, lo-
kale 1-133
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439211_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Kort indledning (M)
Indledning (justitsministeren)
Undervisning af asylansøgerbørn (justitsministeren)
Asylansøgerbørn i folkeskolen (M)
Afslutning (M)
1. Kort indledning
Udvalget har efter ønske fra Tina Nedergaard og Karen Ellemann bedt justits-
ministeren og mig svare på spørgsmålene Y, Z og Æ om undervisning af asyl-
børn.
Vi takker for spørgsmålene, og vi deler besvarelsen af spørgsmålene, så
justitsminister Mette Frederiksen besvarer spørgsmålene Y og Z, hvorefter jeg
besvarer spørgsmål Æ.
2. Indledning
[Justitsministeren]
3. Undervisning af asylansøgerbørn
[Justitsministeren]
4. Asylansøgerbørn i folkeskolen
Jeg vil fortsætte besvarelsen med at se på de ca. 70 asylansøgerbørn i den un-
dervisningspligtige alder, der udelukkende går i en almindelig folkeskoleklas-
se.
Det er få børn, og jeg mener derfor ikke, at der er grundlag for at antage, at de
giver anledning til de store problemer. Men jeg mener, at det er vigtigt at se på,
hvad det er for et forløb, de skal igennem, for at de kan blive en del af den al-
mindelige undervisning, og hvad det betyder for klassen som helhed.
Allerførst vil jeg ligesom justitsministeren understrege, at optagelse af asylan-
søgerbørn i folkeskolen beror på en frivillig aftale.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det betyder altså, at hvis et asylansøgerbarn bliver optaget i en almindelig fol-
keskoleklasse, sker det efter en frivillig aftale mellem operatøren og de kom-
munale skolemyndigheder henholdsvis folkeskolen.
Når et asylansøgerbarn er optaget i folkeskolen, danner folkeskolelovgivningen
en ramme for, hvordan undervisningen skal tilrettelægges bl.a. efter reglerne
om undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever.
Vi ser asylansøgerbørn i folkeskolen som tosprogede elever, og de følger det
samme forløb, der skal sikre dem den bedste skolegang.
Reglerne afhænger af, hvorvidt de tosprogede elever, som altså også omfatter
asylansøgerbørn, er i stand til at deltage i den almindelige undervisning.
Hvis de tosprogede elevers behov for sprogstøtte betyder, at de ikke kan delta-
ge i den almindelige undervisning i klassen, skal de tosprogede elever have ba-
sisundervisning i en modtageklasse, på særlige hold eller som enkeltmandsun-
dervisning.
Derfor er det altid en konkret vurdering af de tosprogede elevers behov for
sprogstøtte, der er afgørende for, om de kan deltage i den almindelige under-
visning i klassen.
I modtagerklasser har eleverne i begyndelsen alle timer – eller den overvejende
del af deres timer – i modtageklassen, således at de efterhånden får en del af
deres undervisning i den almindelige klasse.
Det er – som justitsministeren sagde – i takt med, at de får de fornødne kund-
skaber, at de kan begynde at deltage i den almindelige undervisning. Det skal
således give undervisningsmæssig mening, hvis de skal deltage i den alminde-
lige undervisning. De skal kunne det, der skal til, for at kunne være i den ordi-
nære klasse.
Det er skolens leder, der har det pædagogiske ansvar for eleverne, og som i
samråd med lærere og pædagoger og efter inddragelse af relevante ressource-
personer, beslutter, om elever kan udsluses helt eller delvist til en almindelig
folkeskoleklasse.
Undervisningen i modtageklassen, på særlige hold eller som enkeltmandsun-
dervisning ophører, når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige
undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog eller senest
efter to års forløb.
Begrænsningen på to års forløb gælder dog ikke for elever i en udvidet modta-
gerklasse for tosprogede, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år, el-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ler i tilfælde af, at eleven ikke tidligere har modtaget undervisning i at læse og
skrive. Det er netop for at tage højde for, at der er nogen, der har behov for no-
get ekstra.
Jeg mener på den baggrund, at de gældende regler i tilstrækkelig grad tager
hånd om asylansøgerbørns skolegang – både i forhold til, at det skal give me-
ning for asylansøgerbørnene selv og for klassen samlet set.
5. Afslutning
Når der spørges til, hvad regeringen gør for at reducere de udfordringer, som
både elever, skoler og familier står med som følge af asylbørn i normalklasser-
ne, vil jeg derfor svare, hvad det er, vi generelt gør for at understøtte elever
med en tosproget baggrund.
Vi gør en række ting:
Med folkeskolereformen, som vi er en bred kreds bag, giver vi både et fagligt
løft i dansk og matematik og et tættere lærer-pædagog-samarbejde.
Vi styrker også dansk som andetsprog i en række fag, og vi har et forsøgs- og
udviklingsarbejde, der er en særlig indsats i forhold til tosprogede børn og for-
ældreinddragelse m.v.
Vi har altså en række af initiativer, der allerede i dag ligger i folkeskolerefor-
men, og som selvfølgelig også vil være til gavn for asylbørnene.
4