PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Lovforslag nr.

L Forslagsnummer

Folketinget -NaN

Fremsat den xx. xx 2015 af undervisningsminister (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet

§ 1.

Ungdomsuddannelsesinstitutioner kan i overensstem-

melse med denne lov udbyde uddannelser i udlandet for der-

med at bidrage til kvalitetsudviklingen af institutionens dan-

ske uddannelser.

Stk. 2.

Udbud af uddannelser i udlandet varetages som

særskilt indtægtsdækket virksomhed.

§ 2.

Undervisningsministeren kan godkende en instituti-

ons udbud i udlandet af uddannelser, jf. § 1, som institutio-

nen efter anden lovgivning på Undervisningsministeriets

område kan godkendes til at udbyde i Danmark, eller som er

særligt tilrettelagte uddannelsesforløb til det pågældende

land, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Godkendelsen forudsætter bilateral aftale mellem

Danmark og en anden stat, efter hvilken udbuddet af uddan-

nelsen er erhvervskompetencegivende eller adgangsgivende

til videregående uddannelse i den anden stat.

Stk. 3.

Der vil for behandling af ansøgning til godkendel-

se blive opkrævet 50.000 kroner.

§ 3.

Følgende institutioner er omfattet af loven:

1) Institutioner omfattet af lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v.

2) Institutioner omfattet af lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse.

§ 4.

Følgende uddannelser er omfattet af loven:

1) Uddannelsen til studentereksamen.

2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen

3) Uddannelsen til højere handelseksamen.

4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.

5) Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb inden for de i nr.

1-4 nævnte uddannelser til det pågældende land.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

bestemme, at loven finder anvendelse for erhvervsuddannel-

ser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb inden for er-

hvervsuddannelserne.

§ 5.

Undervisningsministeren kan i forbindelse med god-

kendelsen fravige bestemmelser i anden lovgivning under

Undervisningsministeriet og regler fastsat i medfør heraf,

når særlige forhold ved udbuddet i udlandet taler for det.

§ 6.

Undervisningsministeriet fører tilsyn med den uddan-

nelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde uddannelse i

udlandet.

Stk. 2.

Finder undervisningsministeren, at institutionens

virksomhed ikke er i overensstemmelse med lovgivningen

eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i hen-

hold til lovgivningen, kan ministeren udstede påbud til insti-

tutionen om at ændre eller ophøre med den pågældende

virksomhed.

§ 7.

Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i

udlandet, herunder om ansøgnings- og godkendelsesproced-

ure, om indtægter i form af deltagerbetaling, om gennemfø-

relse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftel-

se, om at elever på udbud i udlandet ikke indgår i institutio-

nens tilskudsgrundlag, om muligheden for at tegne ansvars-

og skadesforsikring samt om regnskab og revision. Under-

visningsministeren kan ved regelfastsættelsen fravige be-

stemmelser i lovgivning på Undervisningsministeriets områ-

de.

§ 8.

Har Undervisningsministeren bemyndiget en styrelse

under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser,

der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte

regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage

over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,

herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministe-

ren.

§ 9.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

§ 10.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

DokumentId

Journalnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Igennem de seneste år har der været politisk og medie-

mæssig bevågenhed på såkaldt systemeksport af ungdoms-

uddannelser. Også indenfor ungdomsuddannelsessektoren

har der været ønske om at kunne få lov til at eksportere dan-

ske uddannelser.

På baggrund af disse ønsker igangsatte undervisningsmi-

nisteren i sommeren 2013 et indledende analysearbejde for

at klarlægge muligheder og barrierer for systemeksport af

ungdomsuddannelser. Arbejdet har bl.a. haft til formål at af-

dække en mulig model, hvor uddannelsesinstitutionernes

forpligtelser i Danmark kan håndteres samtidig med, at den

til enhver tid siddende undervisningsminister kan stå inde

for kvaliteten af uddannelserne udbudt i udlandet.

Undervisningsministeren nedsatte endvidere i sommeren

2014 en ekspertgruppe, som skulle komme med forslag til at

styrke vilkårene for at eksportere danske uddannelsesydelser

til udlandet. Ekspertgruppen blev nedsat på baggrund af fle-

re faktorer, herunder ønskerne fra sektoren, og fordi det ind-

ledende analysearbejde viste, at det globale uddannelses-

marked er i vækst, hvilket sammenlignelige lande (f.eks.

Tyskland og Finland) var og er en del af. Fremme af uddan-

nelseseksport indgår endvidere i regeringens vækst- og eks-

portstrategier, herunder vækstmarkedsstrategi og strategi for

eksportfremme og økonomisk diplomati. Derudover forven-

tes der at være en positiv kvalitets- og internationaliserings-

afsmitning på uddannelser i Danmark, ligesom uddannelses-

eksport kan støtte danske virksomheder i udlandet i forhold

til at sikre tilstrækkelige kompetencer.

Ekspertgruppen afrapporterede mundtligt til undervis-

ningsministeren den 18. september 2014.

Ekspertgruppen har afgivet to overordnede anbefalinger:

Dels at der skabes en lovhjemmel, der muliggør eksport af

ungdomsuddannelser og dels at der udformes forskellige un-

derstøttende redskaber. I forhold til lovhjemlen peger eks-

pertgruppen på, at der grundlæggende er brug for, at der

skabes et lovgrundlag indeholdende en klar, fleksibel hjem-

mel, der gør det muligt for uddannelsesinstitutionerne at ud-

vikle og udbyde forskellige typer af uddannelseseksport-

ydelser og sikre en model for, at disse bliver anerkendt fra

dansk side, herunder at eksamensbeviser certificeres, så de

giver adgang til relevant videregående uddannelse eller be-

skæftigelse i modtagerlandet.

Der blev for erhvervsakademier og professionshøjskoler i

2009 gennemført lovgivning om udbud af dansk erhvervs-

rettede videregående uddannelser i udlandet (lov nr. 537 af

12. juni 2009).

På baggrund af ekspertgruppens anbefalinger svarer lov-

forslaget med få ændringer til modellen for de erhvervsrette-

de videregående uddannelser i udlandet fra 2009.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Ungdomsuddannelsesinstitutioner omfattet af lov om in-

stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-

senuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsret-

tet uddannelse, kan i dag udbyde uddannelser og undervis-

ningsforløb i udlandet efter reglerne om indtægtsdækket

virksomhed i Finansministeriets Budgetvejledning (2014).

Uddannelser udbudt som indtægtsdækket virksomhed kræ-

ver ikke godkendelse fra undervisningsministeren. Til så-

danne udbud stilles der i budgetvejledningen blandt andet

krav om, at virksomheden skal være en naturlig udløber af

institutionens almindelige virksomhed, at virksomheden skal

kunne adskilles fra institutionens øvrige virksomhed, og at

det akkumulerede økonomiske resultat ikke må være nega-

tivt fire år i træk.

Institutionerne kan således ikke udbyde ordinære danske

uddannelser som indtægtsdækket virksomhed eller udstede

officielt eksamensbevis for gennemført uddannelse. Under-

visningsministeren fører kontrol med, om betingelserne for

indtægtsdækket virksomhed er opfyldt. Der føres ikke tilsyn

med kvaliteten af uddannelser udbudt efter reglerne om ind-

tægtsdækket virksomhed.

2.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget etableres den retlige ramme for, at en

ungdomsuddannelsesinstitution som særskilt indtægtsdæk-

ket virksomhed kan udbyde uddannelser i udlandet for der-

ved at bidrage til kvalitetsudviklingen af danske uddannel-

ser, og for at bidrage til at udnytte potentiale for eksport af

viden og uddannelseskompetence.

Efter lovforslaget kan undervisningsministeren godkende

en institutions udbud i udlandet af uddannelser, som institu-

tionen efter anden lovgivning under Undervisningsministeri-

et kan godkendes til at udbyde i Danmark, eller som er sær-

ligt tilrettelagte uddannelsesforløb til det pågældende land.

Udbud

Lovforslaget omfatter uddannelsen til studentereksamen,

uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen

til højere handelseksamen, uddannelsen til højere teknisk

eksamen samt særligt tilrettelagte uddannelsesforløb til det

pågældende land.

Uddannelser, der ønskes udbudt i udlandet, skal være god-

kendt til udbud i Danmark i henhold til lov om uddannelsen

til studentereksamen (stx), lov om uddannelsen til højere

forberedelseseksamen (hf) og lov om uddannelserne til høje-

re handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Uddannelserne kan udbydes i udlandet af de uddannelsesin-

stitutioner, der efter lov om institutioner for almengymnasia-

le uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan godkendes til

at udbyde den pågældende uddannelse i Danmark.

Herudover vil der for de omfattede institutioner være mu-

lighed for at blive godkendt til udbud i udlandet af særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb. De særligt tilrettelagte ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dannelsesforløb er forløb inden for ungdomsuddannelses-

spektret som defineret ved lovforslagets uddannelsesmæssi-

ge anvendelsesområde, og som ungdomsuddannelsesinstitu-

tionerne udvikler til det pågældende modtagerland. Lovfor-

slaget sikrer derved institutionerne mulighed for at skræd-

dersy uddannelsesforløb til et udenlandsk marked. Et skræd-

dersyet uddannelsesforløb vil naturligt blive styret af efter-

spørgslen og udfordre institutionernes faglighed og køb-

mandskab.

Lovgivningen på ungdomsuddannelsesområdet indeholder

en række specifikke krav (specifikke indholdsmæssige krav

og krav til organiseringen af undervisningen m.v.). Det fore-

slås på den baggrund, at undervisningsministeren bemyndi-

ges til i forbindelse med godkendelsen at fravige de pågæl-

dende uddannelses- og institutionslove, når særlige forhold

ved udbuddet i udlandet taler for det.

I forhold til erhvervsuddannelserne foreslås der indsat en

bemyndigelse til, at ministeren efter indstilling fra Rådet for

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan træffe

beslutning om, at loven også omfattet udbud af erhvervsud-

dannelser efter lov om erhvervsuddannelser samt særligt til-

rettelagte uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelser-

ne. Det vurderes, at der er behov for, inden der tages endelig

stilling til, i hvilket omfang erhvervsuddannelserne skal væ-

re omfattet af loven, at foretage en nærmere analyse af de

uddannelsesmæssige forhold, som adskiller erhvervsuddan-

nelserne fra de gymnasiale uddannelser.

Godkendelse til udbud

Der stilles ikke krav om, at den institution, der ønsker at

udbyde en uddannelse i udlandet, er godkendt til at udbyde

den pågældende uddannelse i Danmark, idet afslag på god-

kendelse af udbud i Danmark blandt andet kan være begrun-

det i, at uddannelsen i forvejen udbydes af en anden institu-

tion inden for det pågældende område. Et sådant hensyn vil

ikke være relevant, når uddannelsesudbuddet sker i udlan-

det.

Dette lovforslag retter sig specifikt mod udbud i udlandet.

De udbud, der godkendes til udbud i udlandet, vil ikke kun-

ne godkendes til udbud i Danmark og vil ikke automatisk

være kompetencegivende i Danmark. I Danmark udbydes de

ordinære gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannel-

ser.

Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om udbud i udlandet og til at fravige de på-

gældende uddannelses- og institutionslove, når særlige for-

hold ved udbuddet i udlandet taler for det. Bemyndigelsen

forventes anvendt til at fastsætte regler om ansøgnings- og

godkendelsesprocedurer.

Den foreslåede adgang for undervisningsministeren til at

fravige regler i uddannelses- og institutionslovene, forventes

blandt andet anvendt til at stille krav om, at uddannelsesin-

stitutionen besidder den nødvendige økonomiske og organi-

satoriske kapacitet til udbud i udlandet, herunder at udbud-

det i udlandet ikke indebærer risici for uddannelsesinstitu-

tionens hovedaktivitet i Danmark. Uddannelsesinstitutionen

vil blandt andet skulle stille dokumentation for den økono-

miske rammesætning af den udenlandske aktivitet.

Det vil fortsat være muligt for institutionerne uden god-

kendelse fra Undervisningsministeriet at udbyde uddannel-

ser og uddannelsesforløb i udlandet efter reglerne om ind-

tægtsdækket virksomhed i Finansministeriets Budgetvejled-

ning (2014). Kun de af Undervisningsministeriet efter denne

lov godkendte uddannelser og uddannelsesforløb i udlandet

omfattes af denne lov.

Bilateral aftale

Det foreslås, at godkendelsen af udbud i udlandet forud-

sætter, at der er indgået en bilateral aftale mellem Danmark

og en anden stat, efter hvilken udbuddet af uddannelsen er

erhvervskompetencegivende eller adgangsgivende til videre-

gående uddannelse i den anden stat. Lovforslaget indebærer

således, at den danske stat (undervisningsministeren) på

baggrund af et institutionelt initiativ medvirker til at bane

vejen for de institutioner, der har konkrete planer om at be-

træde et udenlandsk uddannelsesmarked.

I de tilfælde, hvor der allerede er indgået bilaterale aftaler

mellem Danmark og en fremmed stat på uddannelsesområ-

det, vil dette aftalegrundlag kunne udvides, således at det

sikres, at det konkrete udbud er erhvervskompetencegivende

eller adgangsgivende til videregående uddannelse i den an-

den stat.

Den indledende dialog med uddannelsesinstitutionen i for-

hold til institutionens ønske om den danske stats indgåelse

af en bilateral aftale om et udbud i udlandet med en anden

stat kan ligeledes tjene som en form for screening af udbud-

det i forhold til, om der er basis for at fremme indgåelse af

en bilateral aftale.

At undervisningsministerens godkendelse forudsætter, at

der er indgået en bilateral aftale, afviger fra den i 2009 gen-

nemførte lovgivning om udbud af dansk erhvervsrettede vi-

deregående uddannelser i udlandet (lov nr. 537. af 12. juni

2009), hvor godkendelsen til udbud i stedet forudsætter, at

Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt.

Tilsyn

Undervisningsministeren har en almindelig forpligtelse til

at føre tilsyn med udbud af uddannelser. Det foreslås, at til-

syn sker med den danske uddannelsesinstitution, som er

godkendt til at udbyde uddannelsen. Den uddannelsesinsti-

tution, der godkendes til udbud af en uddannelse i udlandet,

er over for undervisningsministeren ansvarlig for, at udbud-

det gennemføres efter reglerne for uddannelsen med de fra-

vigelser fra dette regelgrundlag, der må være godkendt, og

den bilaterale aftale, der går forud for godkendelsen.

Økonomiske og institutionelle rammer for udbud i udlan-

det

For i videst muligt omfang at minimere risikoen for, at ud-

bud i udlandet belaster uddannelsesudbuddet i Danmark,

foreslås det, at et sådant udbud skal ske efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed. Der vil dermed gælde et krav

om, at der foretages særskilte for- og efterkalkulationer for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et udbud i udlandet, og at udlandsvirksomheden ikke i sig

selv må give et akkumuleret underskud fire år i træk.

Uddannelsesinstitutionen må således ikke anvende midler

til udlandsvirksomheden i sådan omfang eller på sådanne

vilkår, at det bringer grundlaget for institutionens opgaver i

Danmark i fare. Er dette tilfældet, vil udlandsvirksomheden

skulle afvikles. På den baggrund foreslås det, at ministeriet

skal kunne give pålæg om ændringer, herunder om at afvikle

engagementet i udlandet, såfremt undervisningsministeriet

vurderer, at udlandsvirksomheden belaster virksomheden i

Danmark.

For at gøre det muligt for institutionerne at oppebære ind-

tægter, der sætter dem i stand til at dække udgifterne ved ud-

bud af uddannelser i udlandet, foreslås det, at undervisnings-

ministeren fastsætter regler om, at institutionerne kan oppe-

bære indtægter i form af opkrævning af deltagerbetaling.

Herudover vil aktiviteten i udlandet kunne finansieres gen-

nem tilskud og gaver fra anden side f.eks. fra private virk-

somheder og fonde.

Det er en grundlæggende præmis ved danske uddannelses-

institutioners etablering af udbud i udlandet, at eleverne på

uddannelser i udlandet ikke indgår i tilskudsberegningen for

de statslige tilskud til uddannelsesinstitutionen. Dette vil bli-

ve præciseret i de regler, der vil blive fastsat med hjemmel i

den foreslåede bemyndigelse. Dette gælder også i forhold til

danske elever optaget på uddannelser udbudt i udlandet, og

uanset om den pågældende uddannelse ville være tilskud-

sberettigende, hvis den blev gennemført i Danmark.

Endvidere vil der kunne fastsættes krav om, at institutio-

nen skal tegne særskilt ansvars- og skadesforsikring for ud-

bud i udlandet.

Den foreslåede bemyndigelse for ministeren til at fastsæt-

te regler om gennemførelse af udbuddet gennem et selskab

med begrænset hæftelse forventes blandt andet anvendt til at

stille krav til institutionens anbringelse af likvide midler i et

aktieselskab eller et andet selskab med begrænset hæftelse

hjemmehørende i Danmark med henblik på, at selskabet kan

gennemføre undervisningen i udlandet. Risikoen for at lide

tab ved aktiviteterne i udlandet vil hermed blive begrænset

til de indskudte midler. Omfanget af de midler, der anbrin-

ges i et sådant selskab, må ikke have et omfang, der bringer

grundlaget for institutionens opgaver i Danmark i fare.

I henhold til lov nr. 537 af 12. juni 2009 om udbud af dan-

ske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet op-

kræver Akkrediteringsrådet gebyr for behandlingen af an-

søgningen til dækning af udgifter forbundet med Akkredit-

eringsrådets afgørelse om akkreditering af et udbud i udlan-

det for så vidt angår de erhvervsrettede videregående uddan-

nelser. Med henblik på at sikre en vis ækvivalens mellem

vilkår for behandling af ansøgning om uddannelsesudbud i

udlandet for hhv. erhvervsrettede videregående uddannelser

og ungdomsuddannelser foreslås etableret hjemmel til, at

der kan opkræves 50.000 kroner for behandling af ansøgnin-

ger om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet.

Evaluering

Undervisningsministeriet vil som med al anden lovgiv-

ning på Undervisningsministeriets område løbende vurdere,

om loven virker efter hensigten, herunder vurdere behovet

for eventuelle justeringer af lovgrundlaget. Herudover vil

der efter 5 år blive iværksat en analyse og evaluering af ord-

ningen med henblik på eventuelle justeringer af lovgrundla-

get.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for kommuner og regioner. Der vil for staten

være administration forbundet med godkendelse af udbud,

der dog modsvares af betaling herfor. Lovforslaget har der-

for ikke økonomiske konsekvenser for staten.

Tilsvarende forudsættes institutionernes omkostninger til

betaling for godkendelsen modsvaret af indtægter i form af

deltagerbetaling.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. xx 201X

til den xx. xx 201x været sendt i høring hos følgende myn-

digheder: [---]

9 Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/ mindre-ud- Negative konsekvenser/merudgifter

gifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner Ingen

Ingen

og regioner

Administrative konsekvenser for stat, kommu- Ingen

Ingen

ner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede § 1, stk. 1, etablerer den overordnede ram-

me for lovforslaget og tydeliggør, at ungdomsuddannelses-

institutioner kan have til opgave at udbyde uddannelser i ud-

landet for at bidrage til kvalitetsudvikling af danske uddan-

nelser og for at bidrage til at udnytte potentiale for eksport

af viden og uddannelseskompetence.

Med den foreslåede § 1, stk. 2, gøres det klart, at opgaven

med udbud af uddannelser i udlandet varetages som særskilt

indtægtsdækket virksomhed. Der vil dermed gælde et krav

om, at der foretages særskilte for- og efterkalkulationer for

et udbud i udlandet, og at udlandsvirksomheden i sig selv

ikke må give et akkumuleret underskud fire år i træk. Det

betyder, at der senest det fjerde år i en periode skal være op-

arbejdet et samlet overskud.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.

Til § 2

Med den foreslåede § 2, stk. 1, foreslås det, at undervis-

ningsministeren kan godkende en institutions udbud i udlan-

det af uddannelser, som institutionen efter anden lovgivning

under Undervisningsministeriet kan godkendes til at udbyde

i Danmark, eller som er særligt tilrettelagte uddannelsesfor-

løb til det pågældende land.

Det er efter bestemmelsen ikke en betingelse for undervis-

ningsministerens godkendelse, at uddannelsesinstitutionen

aktuelt er godkendt til at udbyde uddannelse i Danmark,

men i udgangspunktet blot at selve uddannelsen er godkendt

til udbud i Danmark. Herudover åbnes der, jf. sidste led af

bestemmelsen op for, at også særligt tilrettelagte uddannel-

sesforløb til det pågældende land vil kunne godkendes.

Godkendelsen forudsætter, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, at

der er indgået en bilateral aftale mellem Danmark og en

fremmed stat om, at udbuddet af uddannelsen er erhvervs-

kompetencegivende eller adgangsgivende til videregående

uddannelse i den anden stat.

Med den foreslåede § 2, stk. 3, etableres hjemlen til, at der

for undervisningsministeriets behandling af ansøgning til

godkendelse kan blive opkrævet 50.000 kroner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.

Til § 3

Den foreslåede § 3 afgrænser lovens institutionelle anven-

delsesområde. Lovforslaget omfatter institutioner omfattet

af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. samt institutioner omfattet af

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.

Til § 4

Den foreslåede § 4 afgrænser lovens uddannelsesmæssige

anvendelsesområde. Lovforslaget omfatter uddannelsen til

studentereksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksa-

men, uddannelsen til højere teknisk eksamen og særligt til-

rettelagte uddannelsesforløb til det pågældende land. De

særligt tilrettelagte uddannelsesforløb er forløb inden for

ungdomsuddannelsesspektret som defineret ved lovforsla-

gets uddannelsesmæssige anvendelsesområde, og som ung-

domsuddannelsesinstitutionerne udvikler til det pågældende

modtagerland.

Bemyndigelsen i forlagets § 4, stk. 2, forudsættes udmøn-

tet på baggrund af en nærmere analyse af behovet for fravi-

gelser af bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser og

regler fastsat i medfør heraf.

En sådan analyse skal særligt inddrage de uddannelsesret-

lige forhold, som adskiller erhvervsuddannelserne fra de

gymnasiale uddannelser, herunder især arbejdsmarkedets

parters bestemmende indflydelse på erhvervsuddannelsernes

indhold, varighed og struktur samt det forhold, at erhvervs-

uddannelserne som alt dominerende hovedregel er vekselud-

dannelser, hvilket indebærer at eleverne i størstedelen af ud-

dannelsen skifter mellem skoleundervisning og praktikud-

dannelse og uddannelsesmålene i væsentlig grad opnås gen-

nem praktikuddannelsen. Elevernes og praktikvirksomhe-

dernes retsforhold er desuden i det væsentlige knyttet sam-

men af uddannelsesaftaler, hvis form og indhold er reguleret

i uddannelsesloven og i en række kollektive overenskomster

på arbejdsmarkedet samt i den almindelige lovgivning om

lønmodtageres retsstilling.

Anvendelsen af bemyndigelsen skal derfor ske under ind-

dragelse af arbejdsmarkedets parter gennem en formaliseret

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser, jf. § 35, stk. 1 og 6 i lov om erhvervsuddan-

nelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.

Til § 5

Det foreslås, at undervisningsministeren i forbindelse med

godkendelsen skal kunne fravige bestemmelser i anden lov-

givning under Undervisningsministeriet og regler fastsat i

medfør heraf, når forhold ved udbud i udlandet nødvendig-

gør det.

Baggrunden herfor er, at lovgivningen på ungdomsuddan-

nelsesområdet indeholder en række specifikke krav (speci-

fikke indholdsmæssige krav og krav til organiseringen af

undervisningen m.v.). F.eks. er dansk obligatorisk på A-ni-

veau i hhx-uddannelsen. Med hensyn til de øvrige sprogfag i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hhx-uddannelsen er der krav om engelsk A plus et andet

fremmedsprog, og det skal være et af sprogene fransk, itali-

ensk, spansk eller tysk. Andre eksempler er fagene erhvervs-

ret, samfundsfag og samtidshistorie, som indeholder et ikke

ubetydeligt indhold af kulturelt/historisk orienterede faglige

emner, som vil kunne være fremmede og irrelevante i man-

ge lande. I de øvrige gymnasiale uddannelser kan der tilsva-

rende peges på indholdsmæssige forhold, der uden justering

i forhold til modtagerlandet ville gøre udbuddet uhensigts-

mæssigt.

Bestemmelsen giver således mulighed for at målrette det

faglige indhold i uddannelser til behovet i det land, hvor ud-

dannelsen udbydes.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.

Til § 6

De af lovforslaget omfattede institutioner er via henholds-

vis lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. underlagt Undervisningsministeriets

tilsyn, herunder også ministeriets adgang til at udstede på-

bud om at ændre den pågældende virksomhed. Bestemmel-

sen er medtaget for at tydeliggøre, at den uddannelsesinsti-

tution, der godkendes til udbud af en uddannelse i udlandet,

er ansvarlig over for undervisningsministeren for, at udbud-

det gennemføres efter reglerne for uddannelsen med de fra-

vigelser fra dette regelgrundlag, der må være godkendt, og

den bilaterale aftale, der går forud for godkendelsen. Be-

stemmelsens stk. 2 er udvidet til også at omfatte ministeriets

adgang til at udstede påbud om ophør med den pågældende

virksomhed.

Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.

Til § 7

Ifølge den foreslåede § 7 kan undervisningsministeren

fastsætte regler om udbud i udlandet. Bestemmelsen nævner

eksplicit de emnekredse, som Undervisningsministeriet på

nuværende tidspunkt forventer fastsat regler om, herunder

om ansøgnings- og godkendelsesprocedure, om indtægter i

form af deltagerbetaling, om gennemførelse af udbuddet

gennem et selskab med begrænset hæftelse, om at elever på

udbud i udlandet ikke indgår i institutionens tilskudsgrund-

lag, om muligheden for at tegne ansvars- og skadesforsik-

ring samt om regnskab og revision. Opremsningen er ikke

udtømmende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.

Til § 8

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministe-

ren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser

under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til mini-

steriet. Hvis klageadgangen ikke afskæres, kan der fastsæt-

tes regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, her-

under at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal

vurdere sagen med henblik på om afgørelsen skal ændres el-

ler klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udta-

lelse.

Bestemmelsen sikrer, at undervisningsministeren med

henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af res-

sourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets

område.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-

gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Det forventes, at bl.a. opgaver vedrørende tilsyn i første

omgang henlægges til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014

Til § 10

Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om eg-

ne forhold i relation til skolevæsenet. Det foreslås derfor, at

denne lov ikke skal omfatte Færøerne og Grønland.