PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Økonomi- og

Koncernafdeling

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

E-mail [email protected]

Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen

Det er regeringens mål, at

95 pct. af alle unge gennemfører mindst en ungdoms-

uddannelse i 2015.

Til at måle dette anvendes profilmodellen, som i en

årrække er blevet brugt til at vise, hvilke kompetencer en årgang i løbet af

25 år fremadrettet forventes at opnå, hvis den sendes igennem uddannel-

sessystemet i udgangsåret jf. boks 1 side 3.

Den seneste beregning af profilmodellen viser, at andelen af ungdomsår-

gangen 2013, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er på

knap 93 pct. Dermed er niveauet stort set uændret siden ungdomsårgang

2011,

jf. tabel 1.

Over 89 pct. forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, og næsten

4 pct. forventes at gennemføre en videregående uddannelse uden ung-

domsuddannelse.

Efter at have været stigende siden 2008 er andelen nu stagneret på 93

pct., hvor den har ligget siden 2011. En del af denne stigning skyldes

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse(STU), som er talt med siden 2007.

1,6 pct. af ungdomsårgang 2013 forventes at opnå en STU.

Tabel 1. Andel som opnår mindst en ungdomsuddannelse 2010-2013

Pct.

2010

2011

2012 2013

Andel af ungdomsårgang, der forventes at gennem-

føre mindst en ungdomsuddannelse

91,5

93,0

93,2 92,9

Andel af ungdomsårgang, der forventes at gennem-

føre en ungdomsuddannelse

87,9

89,5

89,5 89,0

Andel elever, som gennemfører en videregående

uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse

3,6

3,5

3,7

3,9

Note: Da grunddata ændres løbende også tilbage i tid, bliver alle historiske tal genbe-

regnet hvert år og vil derfor afvige fra sidste års opgørelse.

Kilde: Profilmodellen 2013 STIL statistik og analyse

3. december 2014

115.74M.351

Det gælder fx personer, der har gennemført en ungdomsuddannelse i udlandet, eller

som optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via

erhvervskompetence og hf-enkeltfag (fx sygeplejerskeuddannelsen eller pædagogud-

dannelse) eller via en optagelsesprøve (fx kunstneriske og musiske uddannelser) samt

uddannelser inden for militær.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på aldersgrupper

Samlet er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre

mindst en ungdomsuddannelse som ca. 20-årig, stigende fra 2010 til

2012. Niveauet er det samme for 2013.

Det fremgår af tabel 2, at godt 72 pct. forventes at have gennemført

mindst en ungdomsuddannelse, når de er ca. 20 år gamle. Ved 25-

årsalderen er andelen steget til godt 86 pct., og de efterfølgende 15 år

forventes yderligere ca. 7 pct. at gennemføre en ungdomsuddannelse,

hvormed i alt knap 93 pct. af en ungdomsårgang forventes af have gen-

nemført en ungdomsuddannelse, når de er ca. 40 år gamle.

Tabel 2 Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på alders-

grupper

Pct.

2010

2011

2012

2013

Ca. 20-årige

68,9

71,2

72,1

Ca. 25-årige

85,1

86,8

87,1

86,4

Ca. 30-årige

89,0

90,7

91,0

90,5

Ca. 35-årige

90,5

92,2

92,1

Ca. 40-årige

91,5

93,0

93,2

92,9

Anm.: Ungdomsårgangens uddannelsesstatus er opgjort henholdsvis 5, 10,15, 20 og 25

år efter afslutningen af 9. klasse, hvor elevernes gennemsnitsalder er 16,1 år.

Note: Da grunddata ændres løbende også tilbage i tid, bliver alle historiske tal genbe-

regnet hvert år og vil derfor afvige fra sidste års opgørelse.

Kilde: Profilmodellen 2013 STIL statistik og analyse

Profilmodellens tal viser også, at andelen af en ungdomsårgang, der ikke

forventes at forsætte i ungdomsuddannelse, er faldende. I perioden 2010-

2013 er andelen faldet med 1 pct. point fra 3,3 pct. til 2,3 pct. Således

forventes kun godt 2 pct. af en ungdomsårgang ikke at være begyndt på

en uddannelse inden for 5 år efter 9. klasse,

jf. bilag 3.

Generelt er der væsentligt flere piger end drenge, der 25 år efter afslut-

ningen af 9. klasse forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddan-

nelse,

jf. bilag 1.

Det gælder både for unge med dansk herkomst og for

unge med anden herkomst end dansk.

Forskellen mellem drenge og piger er dog indsnævret i perioden. I 2010

var forskellen på 5 pct. point, mens den er på 4 pct. point i 2013, hvilket

også var tilfældet i 2011 og 2012.

Der er imidlertid fortsat flere med dansk herkomst end med anden her-

komst end dansk, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsud-

dannelse,

jf. tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3. Status 2013 for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på køn

og herkomst

Dansk herkomst

Pct. (2013)

93,6

Alle

95,1

Piger

92,2

Drenge

Note: Da grunddata ændres løbende også tilbage i tid, bliver alle historiske tal genbe-

regnet hvert år og vil derfor afvige fra sidste års opgørelse.

Kilde: Profilmodellen 2013 STIL statistik og analyse

Anden herkomst end

dansk

86,5

92,4

80,8

Som det fremgår af tabel 3, forventes i alt næsten 94 pct. af en ungdoms-

årgang af dansk herkomst at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse

mod knap 87 pct. af en ungdomsårgang af anden herkomst end dansk.

Både for unge af dansk herkomst og anden herkomst end dansk gælder,

at der er forskel på kønnene, specielt for personer af anden herkomst

end dansk. Således er der en forskel på godt 3 pct. point mellem drenge

og piger af dansk herkomst og 11 pct. point mellem drenge og piger af

anden herkomst end dansk.

Forskellen mellem de to grupper har for de sidste 4 ungdomsårgange

ligget stabilt omkring 7 pct.

Boks 1.

Profilmodellen som metode til opgørelse af status for 95 pct. målsætningen

I profilmodellen beregnes en gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus

fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9.

klasseeleverne i deres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (fx fuld-

førelsesprocenter og overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelser),

som var kendt i fremskrivningsåret

Profilen viser således det uddannelsesmønster en given ungdomsårgang vil nå som cirka

40-årige, hvis årgangen i de næste 25 år forudsættes at have samme studie adfærd, som

alle de studerende havde i fremskrivningsåret.