Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Tak for god modtagelse på Christiansborg Idag den 13. Januar 2015.
Jeg har konkretiseret et svar på de to spørgsmål, der blev stillet til mit oplæg i dag.
Jeg vil godt understrege betydningen af, at Regering og Folketing sætter de centrale rammer for
Klasseledelse og Ro i klassen, da forskellen mellem Idealplan og Realplan – jf. mit oplæg Idag – er
meget stor.
Dette betyder, at intentionerne i den vedtagne skolereform ikke slår igennem i det omfang, som
det kunne ønskes. Ganske enkelt fordi der ikke er stærk nok klasseledelse mange steder ude i
skolerne og fordi Ro i klasserne bestemt ikke er reglen, hvilket begrænser udbytte af undervisning,
styrkelse af det faglige niveau m.m.
Nedenstående er konkretisering af mulige rammer, som regering og folketing kan sætte gennem
love og bestemmelser, så en sufficient indsats for klasseledelse og ro i klassen ikke bliver en
mulighed men et krav – en betingelse.
Central rammesætning i forhold til Skolens ledelse:
Centralt krav om:
•
At have operationaliserbart princip vedtaget af Skolebestyrelsen for klasseledelse og Ro i
klassen. Et princip, hvor ledelsen forpligtes til en beskrevet indsats for Klasseledelse og ro i
klassen, der kan gøres og bliver gjort til genstand for resultats måling, opfølgning og
evaluering, hvilket sker i skolebestyrelsen minimum hver 3. måned.
(se eksempel i fremsendt materiale)
•
At have operationaliserbart princip vedtaget af Skolebestyrelsen for Forpligtende
samarbejde mellem hjem og skole. Et princip, hvor ledelsen forpligtes til en beskreven
indsats i forhold til forpligtende skole-hjem samarbejde, der kan gøres og bliver gjort til
genstand for resultats måling, opfølgning og evaluering, hvilket sker i skolebestyrelsen
minimum hver 3. måned.
(se eksempel i fremsendt materiale)
•
At hver skoles ledelse har udarbejdet beskrivelse af skolens indsats i forhold til
klasseledelse og ro i klassen med konkretisering af mål og tiltag, der evalueres på årligt i
forhold. Til ledelsen og som gøres til genstand for målstyring.
I denne forbindelse udarbejdes der en 5-trins skala (generel landsdækkende), der sikrer en
ensartet bedømmelse der gør måling og klassificering mulig.
Den enkelte skole får årligt gjort status på resultaterne og tilskrives vurdering i ”smiley”
ordning. Vurderingen, der udarbejdes efter centralt beskrevne principper fremsendes til
ministeriet, der tildeler vurdering.