Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 5
Offentligt
Hvad er vigtigt i forhold til elevernes læring -
Om klasseledelse
I forbindelse med den nye folkeskole er der sat meget fokus på klasseledelse. Det har haft mange navne, som
ro i klassen, disciplin, lærerstyring og osv. Emnet er særdeles relevant, da klasseledelse er et vigtigt
parameter, når vi taler om læring og effekten af undervisning.
Den gode opførsel og social ansvarlighed er i høj grad også hjemmenes ansvar, men skolen skal i tiden, hvor
børnene færdes her – i et socialt og fagligt fællesskab - være bevidst omkring klasseledelse og social læring,
som en struktureret og bevidst indsats, der styrker elevernes mulighed for at lære Det er denne indsats - fra
skolens side - jeg vil sætte fokus på i denne artikel.
Ligesom det gælder forholdene omkring Læringsledelse, som jeg beskrev i min sidste artikel her i avisen, er
der også, når det gælder klasseledelse en stor viden – baseret på forskning og erfaring – der beskriver hvilke
tiltag der virker - som har effekt. Dette er ønsket om evidens – altså forskningsmæssigt belæg for hvad der
virker og hvad der ikke virker – der bringes i spil.
Klasseledelse handler om, hvordan man er sammen i klassen. Det handler om lærerens regelledelse og det
handler om den sociale ledelse af samværet i klassen.
I forhold til regelledelsen kender vi alle betydningen af tydelige regler, som alle kender og respekterer. Dette
vil jeg komme ind på senere.
I forhold til den sociale ledelse er det centrale, at skabe et miljø, hvor man behandler hinanden ordentligt og
skaber et miljø, hvor alle føler, at de hører til. Nyere forskning viser, at skolen kan være et meget ensomt
sted at være, hvis man ikke har venskabsrelationer, hvor man bliver respekteret som den man er og bliver
modtaget i fællesskabet, som en velkommen del heraf.
Forskning viser, at manglende tilhørsforhold og eksklusion af fællesskabet kan føre til lavere
præstationsniveau og disintegration. Derfor er det vigtigt, at skolen er sit ansvar bevidst i forhold til ansvaret
for at skabe venskabsbaserede miljøer, da elevernes trivsel – og det sociales betydning - er afgørende for
optimal læring, hvilket der nu er skabt evidens for, som det så fint hedder.
Det er, som når det gælder handlinger og strategier i forhold til læringsledelse, vigtigt at vi, som forældre
sætter fokus på dette område i vores samarbejde og dialog med skolen og spørger ind til konkrete
handlingsstrategier på området – ikke kun når udfordringen opstår eller bliver synlig for en eller flere elever
i klassen, men også proaktivt for at være med til at sikre et stærkt og trygt læringsmiljø for vores børn. Det
handler også om den sociale læring, som børnene fremover skal mestre som borgere i et moderne samfund.
Den anden centrale del af klasseledelse er regelledelsen, som jeg nævnte i starten af denne artikel. Der er en
række faktorer, der har stor betydning for lærerens succes med praktisering af klasseledelse. Tydelige regler
for opførslen i klassen. Tydelige forstået således, at der fra start af skoleåret tydeligt gives udtryk for hvad
der forventes i forhold til opførslen i klassen. Dette gælder både i forholdet mellem eleverne indbyrdes og i
relationen mellem læreren og den enkelte elev. Disse rammer og betingelser er det både naturligt og
nødvendigt, at vi – som forældre spørger ind til for at styrke skolens arbejde og for at støtte vores børn.
Der er evidens for, at en høj grad af relationel tillid har betydning for succes med praktisering af klasseledelse.
Den relationelle tillid handler om, at læreren fremstår troværdig, har styr på det faglige indhold af
undervisningen, udviser ledelse i klasserummet og viser lysten til og interessen i, at være sammen med
eleverne og være en del af undervisningen.