Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 45
Offentligt
I første omgang er man nødt til at se hvad uddannelsessystemet er designet til. Systemet blev til i
industritiden og er designet til hurtigt at skabe arbejdere til fabrikkerne. Det er samtidig bygget efter
industriprincipper og fungerer grundlæggende som en samlebåndsproduktion. Man kan sammenligne hver
årgang med en arbejdsgang på samlebåndet. En industriproduktion er bygget til at producere identiske
produkter. Målet for uddannelse i dag er at skabe selvstændige individer, der udnytter deres potentiale
fuldt ud. Det er derfor nødvendigt at tænke systemet helt forfra.
Da vi lever i et informationssamfund, på vej mod et videnssamfund, vil jeg give et par helt enkelte punkter,
baseret på at tænke på uddannelse som en informationsteknologi. Det betyder et fokus på automatisering,
effektivisering og skalering.
Adgang for alle til alle kurser på alle tidspunkter.
Afskaffelse af nationale test og afgangseksamener. Elevers faglige evner kan registreres automatisk,
langt mere effektivt og præcis. Underviseren vurderer i stedet eleverne på eksempelvis innovation,
samarbejde og kreativitet.
Afskaffelse af lektier. Der er ingen dokumentation for at lektier har en læringsmæssig værdi. En
effektivisering af arbejdsgangene vil betyde, at der er rigeligt tid til at alle opgaver klares på
uddannelsesstedet.
Præcis, fokuseret undervisning, i stedet for masseundervisning. Hver elev lærer i et tempo, der
passer dem. Det er nødt til at være vigtigere at få elever ordentligt ud af en uddannelse, end at få
dem hurtigt ud.
Afskaffelse af blokopdelte kurser og adgangskrav. Den eneste grund til at vi bruger blokopdelte
adgangskrav, er fordi det var nemt at administrerer, da man behandlede store mængder data i
hånden.
Fuldkommen undervisningsdifferentiering og mulighed for frivillig peer-to-peer undervisning. Fordi
systemet fungerer som et samlebånd er det ikke praktisk muligt at lave undervisnings-
differentiering, uanset om skolereformen lægger op til det.
”Åben bog” hele tiden. Hvis noget er værd at lære udenad, er det værd at slå op. I gennemsnit kan
man i dag forvente at en færdighed har en gennemsnitlig levetid på fem år. Dette gælder inden for
alle fag. Tiden for udenadslære er forsvundet.
Langt mere meningsfuldt projektarbejde på tværs af fag, klasser og uddannelsessteder. Det vil
betyde at der er mulighed for, at et fysikhold på et gymnasium og mekanikere på en teknisk skole
kan bygge og teste en brændselscelle.
Vi har i dag teknologien, der er nødvendig for at et sådant system er realistisk. Vi er desuden i en situation
hvor skolerne allerede har udstyret til at benytte det. Det er nødvendigt at have et samlet system, der
følger hver elev gennem hele deres uddannelse og videre på den anden side. Rygraden i dette system er en
online portal, der organiserer både undervisningen og administrationen. Systemet kan desuden laves uden
meromkostninger hvis man arbejder ud fra følgende metoder.
Flydende aktiver. Der købes generelt ikke kontorer eller inventar. Dette lejes eller lånes efter
behov. Da meget af arbejdet vil være digitalt, vil man kunne lave dele af det fra
hjemmearbejdspladser.