PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Hovedkonklusioner fra spørgeskema om om-

stilling til en ny folkeskole

KL har i perioden medio oktober til medio november 2014 gennemført en

spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger.

Undersøgelsen fokuserer på kommunernes omstilling til en ny folkeskole.

Med folkeskolereformen er tydeliggjort vigtigheden af, at der på alle niveau-

er styres på elevernes faglige resultater og udvikling samt trivsel. Der vil dog

gå nogen tid, før reformen afspejles i forbedrede elevresultater. Samtidig er

der stor politisk efterspørgsel efter viden om, hvordan det går med omstil-

lingen til den ny folkeskole. Det er i dette lys, at undersøgelsen skal ses.

Med undersøgelsen er der lagt vægt på at tilvejebringe et nyttigt viden-

grundlag for dem, der implementerer reformen, samtidig med at imøde-

komme den politiske efterspørgsel efter information om status for imple-

mentering af reformen.

Formålet med undersøgelsen er at:

1) Bidrage til omstillingsprocessen i den enkelte kommune ved at tilve-

jebringe et videngrundlag, hvor man kan spejle egne beslutninger og

egen proces op imod andre kommuners løsninger

2) Bidrage til dialogen mellem KL og kommunerne om, hvordan KL

bedst kan understøtte de processer, der er i gang i kommunerne

3) Bidrage med fakta til den politiske dialog mellem KL og Regeringen,

samt til den statslige koordinations- og styregruppe om reformer og

arbejdstidsregler på uddannelsesområdet

4) Bidrage med fakta i den offentlige debat. Der har kørt mange histo-

rier i medierne, og det er vigtigt at kunne nuancere historierne med

faktabaseret viden

Den 3. december 2014

Sags ID: SAG-2014-01418

Dok.ID: 1945058

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

Telefon

www.kl.dk

Side 1/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedkonklusioner

Nedenfor opsummeres hovedkonklusionerne fra spørgeskemaet. Frekvens-

fordelingerne på alle spørgsmålene findes i dokumentet ’KL spørgeskema

folkeskole nov2014, fordelinger’, der er sendt ud til kommunerne sammen

med dette dokument. De åbne besvarelser er brugt til at uddybe og kvalifi-

cere de kvantitative resultater og vil derudover løbende blive brugt i KL’s

interessevaretagelse og dialog med kommunerne.

Kommunernes prioriterede fokusområder ift. reformimplementering:



Kommunerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at prioritere, hvilke tre

områder de har allerstørst fokus på i forbindelse med implementerings-

processen. De områder, flest kommuner prioriterer, er, hvordan

under-

visningen kan gøres mere målstyret,

og hvordan

ledelsen kan

komme tættere på medarbejdernes faglige praksis.

Blandt en række

temaer, der alle er vigtige og centrale, har kommunerne altså størst fo-

kus på disse områder, hvor vi er helt inde i kernen af den forandring,

der skal ske i skolen, hvis resultaterne for alvor skal rykke (se side 6 i re-

sultatoversigten)



Samtidig med, at der i kommunerne er stort fokus på elevernes faglige

resultater, fastholder kommunerne også i høj grad fokus på og tæt sty-

ring af

inklusion.

Dvs. der er både fokus på inklusion af flest mulige

børn i folkeskolens fællesskaber samtidig med målrettede bestræbelser

på at skabe størst mulig læring og trivsel (se side 6, 17 og 18 i resultat-

oversigten)

Kommunalpolitisk opfølgning på

faglige resultater og trivsel

er blandt

de områder, der styres tættest og er mest i fokus i kommunerne. Det er

et af kerneelementerne i reformen, at der sker en progression i elevernes

læring og en tæt opfølgning af dette. Nogle kommuner udøver en mere

overordnet polisk styring af området, hvilket kan afspejle et stort råde-

rum til skolerne ift.,

hvordan

man vil forbedre resultaterne (se side 6, 17

og 18 i resultatoversigten)

Kompetenceudvikling

er ligeledes blandt de områder, kommunerne

har størst fokus på, og som styres tættest af forvaltningen. Det er helt

centralt at afklare, hvilke kompetencer der skal være til stede i den nye

folkeskole, både blandt ledere og medarbejdere. De åbne besvarelser vi-

ser, at det både handler om kompetencedækning i fagene (jf. målet om

fuld kompetencedækning), men også om kompetenceudvikling til at

gennemføre og følge op på målstyret undervisning, synlig læring, klasse-

rumsledelse, inklusion mv. Og at det både er skoleledere, lærere og pæ-

dagoger, der er i fokus (se side 6, 17 og 18 i resultatoversigten)

Én af intensionerne med reformen er et tættere samarbejde mellem læ-

rere og pædagoger.

Pædagogernes opgaver

i skoledagen er derfor et



Pædagogernes opgaver i skolen



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

centralt tema. Resultaterne viser, at pædagogerne i skolen primært ind-

går i indskolingen og i den understøttende undervisning. I en del kom-

muner deltager pædagogerne også i den understøttende undervisning

og/eller i den fagopdelte undervisning på mellemtrinnet og i udskolin-

gen fx som ekstra ressourceperson (se side 8 i resultatoversigten)



Pædagogernes

hovedopgaver

i skolen er at fremme trivsel, bevægelse

samt læringsfællesskaber. Derudover er det i en del kommuner også en

opgave for pædagoger at bidrage til at fremme læringsmål (se side 9 i re-

sultatoversigten)

De åbne besvarelser viser stort fokus i kommunerne på pædagogernes

kompetenceudvikling samt på at skabe et velfungerende teamsamarbej-

de samt en sammenhængende arbejdsdag for pædagoger

I langt størstedelen af kommunerne varetages

lektiehjælp og faglig

fordybelse

i samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det er en ny op-

gave for begge faggrupper og i nye samarbejdsrelationer. I langt største-

delen af kommunerne er det endvidere placeret på skolen (se side 11 i

resultatoversigten)

De åbne besvarelser viser, at det i mange kommuner og på mange skoler

opleves som en udfordring, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal ligge

i ydertimerne

De åbne besvarelser viser endvidere, at kommunerne har stort fokus på

at udvikle og erfaringsopsamle ift. den del, der handler om faglig fordy-

belse

Kommunerne har i vidt omfang valgt en fleksibel tilrettelæggelse af

til-

stedeværelse,

hvor lærerne i udgangspunktet skal være til stede på sko-

lerne, men hvor det under forskellige betingelser kan fraviges (se side 13

i resultatoversigten)

Skolerne er stort set i mål med at etablere

lærerarbejdspladser

på sko-

lerne (se side 14 i resultatoversigten)

De åbne besvarelser viser stort fokus i kommunerne på dialog, inddra-

gelse, medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø

Kun i mindre omfang opleves rekrutteringsproblemer på skolerne.

Rekrutteringsproblemerne er især knyttet til bestemte fag (se side 14 i

resultatoversigten)

Ikke overraskende er der stor forskellighed i

kommunernes politiske

styring

af implementeringsprocessen. Dette afspejler dels, at det, der



Lektiehjælp og faglig fordybelse



Arbejdsforhold på skolerne



Den politiske og administrative styring



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan være en udfordring i én kommune, kan køre mere problemfrit i en

anden kommune. Og dels afspejler det , at der er forskellige traditioner i

kommunerne med hensyn til arbejdsdelingen mellem det politiske og

det administrative niveau (se side 17 i resultatoversigten)



Der er generelt en meget tæt

administrativ styring

og hyppig dialog

mellem forvaltning og skoler om mange af de centrale temaer ifm. om-

stillingen til en ny folkeskole (se side 18 i resultatoversigten)

Øvrige resultater



Tilrettelæggelse af understøttende undervisning:

Den understøttende undervis-

ning tilrettelægges forskelligt i kommunerne. Dette giver forskellige er-

faringer at trække på. Mange kommuner fremhæver i de åbne besvarel-

ser, at der i år 1 eksperimenteres med forskellige former, hvorefter det

evalueres inden år 2 (se side 21 i resultatoversigten)

Den åbne skole:

Udover samarbejdet med musikskoler og ungdomsskoler

er der i alle kommuner skoler, der samarbejder med foreningsliv og

ungdomsuddannelser, og i næsten alle kommuner er der skoler, der

samarbejder med kulturinstitutioner og virksomheder. De åbne besva-

relser viser stort fokus i kommunerne på at indgå og udvikle samarbej-

det med fokus på elevernes læring (se side 22 i resultatoversigten)

Motion og bevægelse:

Indgår på størstedelen af skolerne både i den fagdelte

og den understøttende undervisning. De åbne besvarelser viser stort fo-

kus på videndeling og videreudvikling (mange har allerede været i gang

et stykke tid), herunder større integration med undervisningen (se side

22 i resultatoversigten)

Skolebestyrelserne:

Resultaterne viser, at kommunerne i stort omfang har

inddraget skolebestyrelserne, primært ved at lægge op til at skolebesty-

relserne giver deres eksisterende principper et gennemsyn efter refor-

men og ved at invitere dem med ind i samarbejdsfora med kommunal-

politikere og forvaltning (se side 24 i resultatoversigten)

Information og inddragelse af elever og forældre:

Kommunerne informerer i vidt

omfang forældre og elever. Der sker også mange steder en inddragelse

af forældre og elever. Der er dog et potentiale ift. at tænke i en tættere

inddragelse i udviklingen af en ny skole (se side 25 i resultatoversigten)

Digitalisering:

I spørgeskemaet er kun spurgt ind til et meget lille hjørne

af den store omfattende proces med at gøre læringen mere digital. Re-

sultatet viser, at kommunerne i høj grad arbejder med at gøre læremid-

lerne mere digitale (se side 27 i resultatoversigten)

EUD-reformen:

De kommunale forvaltninger er i høj grad i dialog med

skolelederne og UU-lederne om de nye uddannelsesparathedsvurderin-

ger (se side 29 i resultatoversigten).

