PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 41
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget om den

kommunale budgetsituation på folkeskoleområdet

Svar på samrådsspørgsmål J om den kommunale budget-

situation på folkeskoleområdet med udgangspunkt i un-

dersøgelse af Danmarks Lærerforening

Medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 8 minutter

Torsdag den 6. november 2014 kl. 12.00 – 12.45 i Børne-

og Undervisningsudvalget, lokale 2-133, Christiansborg

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disposition

1. Indledning

2. M’s bemærkninger til Danmarks Lærerforenings undersøgelse: Hvad kan den sige om

den faktiske budgetsituation?

3. Er de nødvendige økonomiske rammer til stede?

4. Opfølgning på folkeskolereformen

Besvarelse af samrådsspørgsmål J:

Ministeren bedes kommentere Danmarks Lærerforenings undersøgelse af den

kommunale budgetsituation på folkeskoleområdet og uddybe ministerens besva-

relse af BUU, alm. del – spm. 2-11.

1. Indledning



Tak for muligheden for at uddybe de skriftlige svar, som jeg har givet til ud-

valget på spørgsmålene 2-11.



Jeg har fuld forståelse for den bekymring, der forud for, at de kommunale bud-

getter er vedtaget og udmøntet, kan være på skolerne, om der er tilstrækkelige

ressourcer. Jeg kan også godt forstå, at folkeskolens interessenter er optaget

heraf – og hvordan fordelingen af ressourcerne bliver mellem de forskellige

opgaver, der er i folkeskolen. Det er derfor også noget, vi i regeringen følger

tæt.



Dog er der nogle begrænsninger, når det handler om den kommunale budget-

lægning, som jeg vil komme ind på i min besvarelse.

2. M’s bemærkninger til Danmarks Lærerforenings undersøgel-

se: Hvad kan den sige om den faktiske budgetsituation?



Det, der ligger til grund for dette samråd, som Enhedslisten har indkaldt, er

Danmarks Lærerforenings årlige undersøgelse af den kommunale budgetsitua-

tion på folkeskoleområdet. Denne undersøgelse giver efter min opfattelse ikke

på nuværende tidspunkt grundlag for at vurdere, hvordan den kommunale bud-

getlægning ender med at få af effekt ude på skolerne.



Det skyldes, at undersøgelsen også i år er baseret på et spørgeskema, der er be-

svaret af en begrænset del af lærerne og indsamlet via de lokale lærerkredse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den 15. september 2014. Det vil sige, det er tal, der er indsamlet på et tids-

punkt, hvor langt hovedparten af de kommunale budgetter endnu ikke er ved-

taget.



Endvidere vil den konkrete fordeling af de afsatte ressourcer til kommunens

folkeskoler, fx inklusionsindsatsen og skole/hjemsamarbejdet, først efterføl-

gende blive udmøntet lokalt på de enkelte skoler.



Kommunerne vedtog deres budgetter for 2015 i begyndelsen af oktober. I løbet

af efteråret indrapporterer kommunerne budgetoplysninger til Økonomi- og In-

denrigsministeriet.



Hvis udvalget ønsker det, vil jeg selvfølgelig gerne, når de samlede budgettal

for 2015 foreligger, fremsende en oversigt, hvor man kan se de overordnede

budgettal for folkeskolen – og som dermed også kan sammenholdes med ud-

viklingen i de foregående års budget- og regnskabstal. Udgifterne opgøres både

som samlede udgifter og som udgifter pr. elev på sædvanlig måde.



Jeg vil godt understrege, at når man har de overordnede og vedtagne budgettal,

og det er jo en diskussion, vi har hvert år på dette tidspunkt, kan man heller ik-

ke med de vedtagne budgetter se, hvordan de afsatte midler bliver fordelt på

forskellige indsatsområder - fx hvad der går til almindelig undervisning, speci-

alundervisning og inklusionstilbud.



Og det er jo også derfor, at regeringen har besluttet at følge op med særskilte

undersøgelser bl.a. i forhold til inklusionsindsatsen, om midlerne følger med

tilbage fra specialundervisningen og specialtilbuddene til den almindelige un-

dervisning. Jeg siger dette for at understrege, at selv med de vedtagne budget-

ter, og det er jo det jeg bliver spurgt om, kan fordelingen ikke opgøres specifikt

på formål. Det skal så undersøges på andre måder.

3. Er de nødvendige økonomiske rammer til stede?



Jeg bliver spurgt, om vi som regering har afsat de nødvendige økonomiske

rammer for realiseringen af folkeskolereformen, og der er stillet en række ud-

valgsspørgsmål herom til skriftlig besvarelse. Jeg henviser i den forbindelse til

min besvarelse af spørgsmål 7 den 22. oktober 2014.



Hovedtallene er her, at folkeskolen tilføres ca. 870 mio. kr. i 2014, og over pe-

rioden 2014-2020 er der i alt afsat ca. 7,2 mia. kr. som led i gennemførelsen af

folkeskolereformen. Heraf er 1,8 mia. kr. ekstraordinært tilført det kommunale

bloktilskud i perioden 2014-2017 for at imødekomme særlige omstillingsud-

fordringer i kommunerne. Hertil kommer en række bevillinger, der er redegjort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for i den skriftlige besvarelse. Jeg nævner det blot her for at understrege, at re-

geringen har afsat ekstra midler i forbindelse med reformen.



Endvidere bliver jeg spurgt, om hvordan regeringen følger op på den indsats,

der gøres i folkeskolen.



Regeringen vil følge op på de overordnede nationale mål, at eleverne bliver så

dygtige, de kan, at betydningen af social baggrund reduceres, og at eleverne

trives. I den forbindelse har jeg taget et papir med, som jeg gerne vil omdele.

Jeg vil prøve at ridse op den række forskellige måder, vi følger, om folkeskolen

udvikler sig i forhold til de mål, der er sat. Det omdelte papir kan optrykkes

som bilag.

4. Opfølgning på folkeskolereformen



Regeringen og KL har aftalt løbende at følge og drøfte både gennemførelsen af

folkeskolereformen og kommunernes inklusionsindsats med dataindsamling og

afrapportering. Det har vi også tidligere drøftet her i udvalget.



Med folkeskolereformen er der lagt en ramme for, hvordan der løbende evalue-

res og følges op på folkeskolens udvikling og reformimplementeringen – både

nationalt og lokalt. Dette sker i en dialog mellem de centrale interessenter med

udgangspunkt i systematisk indsamlet viden af både kvantitativ og kvalitativ

art.



Det overordnede er, at vi følger de tre nationale mål for folkeskolen, der sætter

fokus på elevernes læring og trivsel, og som årligt følges via resultater i de na-

tionale test og den nye trivselsmåling, som er ved at blive udarbejdet, og som

træder fuldt i kraft fra skoleåret 2015/16.



På nationalt niveau er det aftalt, at Undervisningsministeriet årligt offentliggør

en statusredegørelse for folkeskolens udvikling, der skal danne udgangspunkt

for regeringens drøftelser om udviklingen med både forligspartierne – og det er

jo et meget bredt forlig, der er om folkeskolen – med KL og med folkeskolens

øvrige interessenter. Den første redegørelse kommer i foråret 2015.



Der er igangsat et stort evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal bi-

drage til at dokumentere status på implementeringen og effekterne af reformen

og dens elementer samt lære af erfaringer og resultater.



Undervisningsministeren skal – ifølge den politiske aftale om folkeskolerefor-

men – senest 5 år efter ikrafttrædelse af lovgivningen om reformen give Folke-

tinget en redegørelse af lovens virkning og eventuelle behov for ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



På det lokale niveau skal kommunerne udarbejde kvalitetsrapporter mindst

hvert andet år, og de skal danne udgangspunkt for den lokale dialog om folke-

skolens udvikling.



Vi synes, det er helt afgørende, at opfølgningen foregår dialogbaseret. Mål,

evaluering og opfølgning i forhold til folkeskolens udvikling skal således både

lokalt og nationalt indgå i en kontekst af dialog mellem folkeskolens interes-

senter.



På nationalt plan foregår opfølgningen i regi af partnerskabet for folkeskolen,

hvor alle hovedinteressenter er med, dvs. Danmarks Lærerforening, Skolele-

derforeningen, BUPL, forældrene, eleverne, BKF og KL, og i dette regi har vi

løbende drøftelser og tematiserede diskussioner af folkeskolens udvikling.



Med denne gennemgang håber jeg, at jeg i hvert fald har givet en oversigt over

den vifte af forskellige typer af evalueringsformer, der er, og hvornår redegø-

relser skal foreligge – så man løbende kan følge, om vi når de overordnede mål

med folkeskolereformen.