Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
1428083_0001.png
Fakta
Gymnasier til fremtiden
De gymnasiale uddannelser i Danmark består af den almene
studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere
teknisk eksamen (htx) og højere forberedelseseksamen (hf).
De gymnasiale uddannelser blev reformeret meget
grundlæggende i 2005, og reformen har på mange
måder været en succes. Men de gymnasiale uddan-
nelser er ikke uden udfordringer. Der er især behov
for at styrke studieforberedelsen. Vi skal sikre, at
alle gymnasieelever bliver så dygtige, som de kan.
Med udspillet vil regeringen indrette de gymna-
siale uddannelser mere enkelt og overskueligt. De
unge skal i højere grad have de fag, som de skal
bruge for at starte på en videregående uddannelse.
Det faglige niveau skal styrkes. Og eleverne skal
opleve en højere faglig kvalitet i undervisningen,
mere målrettede og moderne undervisningsfor-
mer, bedre trivsel og et mere aktivt samspil mellem
lærerne og den enkelte elev.
Regeringens udspil omfatter syv initiativer:
1. Færre og bedre studieretninger
•
Antallet af studieretninger skal reduceres til 11
overordnede typer i stx, 4 overordnede typer på
hhx og 7 overordnede typer på htx. Skolerne vil
dog fortsat have en vis mulighed for at sam-
mensætte nogle af studieretningerne efter
lokale ønsker og behov. For stx forventes det at
betyde at antallet af studieretninger på lands-
plan reduceres fra i dag over 200 til omkring 90.
•
Alle studieretninger skal have faglig tyngde
og en hensigtsmæssig kombination af fag på
et højt niveau. Konkret vil næsten alle studie-
retninger skulle indeholde to fag på A-niveau
samt et tredje fag på enten B- eller C-niveau.
2. Bedre færdigheder
• Flere elever i stx og hhx skal fremover have
matematik på mindst B-niveau. I stx skal
hovedparten af eleverne endvidere have et
naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Endelig
skal alle i stx have kemi på mindst C-niveau.
• I stx får eleverne et ekstra valgfrit fag på C-
niveau.
• Antallet af undervisningstimer til eleverne i
stx og hhx øges med 50 timer og på htx med
25 timer i de første to år af uddannelserne.
Tilsvarende øges undervisningstimerne på
det første år af hf med 60. En større del af
skoleåret anvendes til undervisning, så det
ugentlige timetal forbliver uændret.
• Indholdet i faget biologi i stx justeres, så faget
fremover giver adgang til blandt andet biolo-
gistudiet på universitetet.
• Bioteknologi bliver et permanent fag, der kan
tages som et naturvidenskabeligt A-niveaufag
i stx og htx.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Bedre skriftlige færdigheder og klarere
feedback fra lærerne
•
Eleverne får årligt skemalagt omkring 100-130
timer skriftligt arbejde med aktiv vejledning
fra en lærer. Det skal gøre eleverne bedre til at
besvare skriftlige opgaver og øge deres faglige
forståelse.
•
Der indføres faste årlige samtaler mellem elev
og underviser om den enkelte elevs faglige fær-
digheder og forbedringsmuligheder.
4. Bedre start i gymnasiet
•
Unge skal fremover have et gennemsnit på
mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved
de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse for at
blive optaget direkte. Elever, som ikke opfylder
optagelseskravene, kan optages ud fra en hel-
hedsvurdering baseret på en faglig prøve og en
personlig samtale.
•
Varedeklarationer for hver af de gymnasiale ud-
dannelser skal tydeliggøre gymnasiets krav over
for de unge og deres forældre.
•
Gymnasiets grundforløb skal i højere grad leve
op til sit formål om at introducere eleverne til
den gymnasiale faglighed og kvalificere deres
valg af studieretning. Det bliver obligatorisk at
introducere eleverne til indholdet i fag på andre
studieretninger og afholde evalueringssamtaler
med eleven i løbet af grundforløbet.
5. Gymnasierne skal være åbne over for
omverdenen – og hele tiden udvikle sig
•
Fagenes indhold og prøveformer opdateres på
baggrund af en kritisk gennemgang af alle fag.
Regeringen ønsker mere anvendelsesoriente-
ring, innovation og it og inddragelse af virk-
somheder, forenings- og kulturliv og videregå-
ende uddannelser i undervisningen.
•
Bedømmelsen og karaktergivningen ensartes
på tværs af fag. Der skal ikke være fag, som er
lettere at få gode karakterer i frem for andre.
•
Der foretages et grundigt kvalitetstjek af det
faglige niveau herunder om det matcher kra-
vene på de videregående uddannelser og er sam-
menligneligt med uddannelser i andre lande.
6. Klare mål for gymnasierne
• Der opstilles fire klare mål for gymnasierne.
1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle
elever, så de bliver så dygtige, de kan.
2. En større andel af eleverne skal påbegynde
en videregående uddannelse inden for to
år.
3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal
styrkes.
4. Gymnasieskolerne skal mindske betyd-
ningen af elevernes sociale baggrund i
forhold til elevernes faglige resultater. De
fire mål skal følges op af konkrete re-
sultatmål, som de enkelte gymnasieskoler
løbende skal følge op på.
• Det statslige kvalitetstilsyn justeres, så det
afspejler de klare mål
7. Fremtidssikring af hf
• Regeringen nedsætter et udvalg, som skal
udarbejde et forslag til fremtidssikring af
hf-uddannelsen. Formålet er at styrke hf-
uddannelsens uddannelsespolitiske rolle som
en meget anvendelsesorienteret gymnasial
uddannelse, der er god til at løfte fagligheden
hos en meget sammensat kursistgruppe.
• Den nye hf-uddannelse skal styrke kursister-
nes motivation, så færre falder fra uddan-
nelsen undervejs og flere efterfølgende læser
videre. Samtidigt skal eleverne gennem flere
adgangsgivende fag og en mere målrettet,
struktureret og differentieret undervisning
have et fagligt bedre udgangspunkt for videre-
uddannelse end i dag.