PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Gymnasier

til fremtiden

Parat til at læse videre

December 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier

til fremtiden

Parat til at læse videre

December 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Indhold

Gymnasier til fremtiden .....................................................................................................................................................................................................................

Regeringens forslag – kort fortalt ................................................................................................................................................................................................. 10

Oversigt over regeringens forslag ................................................................................................................................................................................................ 14

1. Bedre og færre studieretninger ................................................................................................................................................................................................ 15

2. Bedre færdigheder ............................................................................................................................................................................................................................ 22

3. Bedre skri lige færdigheder og klarere feedback fra lærerne ................................................................................................................................ 32

4. Bedre start i gymnasiet .................................................................................................................................................................................................................. 36

5. Gymnasierne skal være åbne over for omverdenen – og hele tiden udvikle sig ...................................................................................... 41

6. Klare mål for gymnasierne .......................................................................................................................................................................................................... 47

7. Fremtidssikring af hf ........................................................................................................................................................................................................................ 50

Appendiks ................................................................................................................................................................................................................................................... 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Regeringen vil gøre gymnasiet endnu bedre til at klæde de unge på

til en videregående uddannelse.

Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal blive

den bedst uddannede generation i danmarkshistorien.

Vi har taget vigtige skridt til at nå dette mål. Vi har

fornyet folkeskolen, som skal gøre alle elever så dygtige,

som de kan. Og vi har forbedret erhvervsuddannelserne

og gjort dem mere attraktive for de unge, så flere vil

vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Næste skridt er et udspil om de gymnasiale uddannelser.

Regeringen vil indrette de gymnasiale uddannelser mere

enkelt og overskueligt. De unge skal i højere grad have

de fag, som de skal bruge for at kunne starte direkte

på en videregående uddannelse efter gymnasiet. Det

faglige niveau skal styrkes. Og eleverne skal opleve en

højere faglig kvalitet i undervisningen, mere målrettede

og moderne undervisningsformer, bedre trivsel og et

mere aktivt samspil mellem lærerne og den enkelte elev.

Vi bygger således videre på den reform af de gymnasiale

uddannelser, som blev gennemført i 2005. Der er i dag

nogle udfordringer knyttet til de gymnasiale uddan-

nelser, som skal håndteres, og vi vil sikre, at de fire

gymnasiale uddannelser fortsat følger med samfunds-

udviklingen.

eleverne til videregående uddannelse, herunder at

sikre, at de opnår relevant faglig viden og kompetencer.

En gymnasial uddannelse skal for de unge være et

springbræt til en videregående uddannelse, der giver

gode jobmuligheder.

Det nuværende gymnasium er resultatet af en bred

politisk aftale om en gymnasiereform, der trådte i kraft

i 2005. Reformen har på mange måder været en succes.

Flere unge søger ind på gymnasierne, og flere fuldfører.

Det øgede fokus på gymnasiernes studieforberedende

opgave i forhold til de videregående uddannelser har

medvirket til, at en stigende andel af de unge starter

direkte på en videregående uddannelse efter eksamen.

Andelen af unge, der er i gang med – eller har fuldført

– en videregående uddannelse to år efter deres gym-

nasiale eksamen, er højere end før reformen.

Regeringen har i de seneste tre år iværksat en række

konkrete tiltag på gymnasieområdet. Der er indført

et fleksibelt klasseloft på 28 elever. Der er igangsat en

række udviklingsprojekter, der skal forbedre kvaliteten

af undervisningen. Senest er det med aftalen om

finansloven for 2015 besluttet at indføre et socialt

taxameter, som giver skolerne mulighed for at give

ekstra hjælp til de elever, der har brug for en ekstra

indsats. På den måde sikres forskellige løsninger til

forskellige unge – og lige muligheder for alle.

Det faglige niveau på de gymnasiale uddannelser er

generelt højt. Langt de fleste unge får et godt grundlag

for at læse videre. Det skyldes i høj grad engagerede

lærere med høje faglige og pædagogiske kompetencer.

Men selv om de gymnasiale uddannelser overordnet

set er velfungerende, er der samtidig nogle væsentlige

udfordringer, der er behov for at adressere.

De gymnasiale uddannelser

har både s rker og udfordringer

De gymnasiale uddannelser består af den almene

studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx),

højere teknisk eksamen (htx) og højere forberedelses-

eksamen (hf). De gymnasiale uddannelser udgør den

primære vej til de videregående uddannelser. Det er

derfor gymnasiernes vigtigste opgave at forberede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Der er især seks centrale udfordringer:

1. De gymnasiale uddannelsers mange mulige studie-

retninger og fagkombinationer er svære at gennem-

skue for eleverne og deres forældre. Det har blandt

andet den uheldige konsekvens, at mange elever

får en eksamen, som de ikke kan bruge til at komme

direkte ind på den videregående uddannelse, de

ønsker. De må derfor tage suppleringsfag efter

studentereksamen. Samtidig er der for stor forskel

på den faglige tyngde i studieretningerne.

2. Mange unge har brug for stærkere kvalifikationer

– især i matematik. Det er den klare melding, som

kommer fra de videregående uddannelser, som

gymnasieelever skal ind på efter gymnasiet.

3. De gymnasiale uddannelser skal følge med tiden,

og den stigende tilgang til gymnasiet stiller nye krav

til undervisningen. Det handler blandt andet om

de naturvidenskabelige fags rolle, moderne former

for løsning af skriftlige opgaver, mere løbende vej-

ledning og feedback til eleverne, anvendelse af

ny it-teknologi og tidssvarende prøveformer.

4. Overgangen fra grundskolen til de gymnasiale

uddannelser kan blive bedre, så gymnasiernes

studieforberedende formål står klart for eleverne

fra start, og frafaldet reduceres. De unge, der starter

i gymnasiet, skal have de grundlæggende forudsæt-

ninger i orden. Samtidig skal grundforløbet gøre

overgangen så smidig som muligt, og de unge skal

hjælpes til at vælge studieretninger og fag, der er

relevante i forhold til de videregående uddannelser.

5. Hf tiltrækker en stadig mere sammensat kursist-

gruppe, hvad angår såvel alder som fagligt indgangs-

niveau. Der er derfor behov for at modernisere

hf-uddannelsen, så uddannelsens indhold og struktur

målrettes, og så snitfladerne i forhold til de treårige

gymnasiale uddannelser bliver mere klar.

Det skal ske i respekt for hf-uddannelsens vigtige

uddannelsespolitiske rolle i forhold til at løfte den

forskelligartede kursistgruppe blandt andet gennem

en stærk anvendelsesorientering i undervisningen.

6. Overgangen fra de gymnasiale uddannelser til de

videregående uddannelser skal blive bedre. I dag

er det godt hver fjerde student, som ikke er i gang

eller har fuldført en videregående uddannelse to år

efter studentereksamen.

Herudover har gymnasierne og gymnasieeleverne

peget på en række andre udfordringer i uddannelsernes

rammer og tilrettelæggelse. Det gælder blandt andet

tilrettelæggelse af grundforløbet og uklare læreplaner

for de enkelte fag.

Hovedprincipperne i regeringens udspil

–

Forenkling og eksibilitet – re hovedindgange

og færre studieretninger med mulighed for lokal

tilpasning.

–

Højere fagligt niveau – s rkelse af matematik

og naturvidenskab samtidig med fastholdelse

af bredden i fagrækken.

–

Bedre udnyttelse af skoleåret til mere undervisning.

–

Alle elever skal have mindst to valgfag.

–

Bedre sammenhæng til videregående

uddannelse – mindre behov for supplering.

–

S rket grundforløb.

–

E ersyn af kvalitetsniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Flere påbegynder og fuldfører en gymnasial uddannelse (antal)

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

1984

1986

1988

Fuldførte

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Tilgang

Kilde: Undervisningsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Regeringens forslag

Kort fortalt

Det er regeringens vision, at de gymnasiale uddan-

nelser fortsat skal udvikles, så de kommende årgange

af unge bliver dygtigere og mere målrettede i forhold

til de videregående uddannelser, det vil sige erhvervs-

akademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser

og universitetsuddannelser.

Regeringen foreslår en række initiativer under syv

hovedoverskrifter:

hovedindgange skal hver studieretning som udgangs-

punkt indeholde to fag på A-niveau – ud over de to

obligatoriske A-niveaufag dansk og historie. Det giver

studieretningsfagene en stærkere rolle. Det betyder

samtidig, at valgfag normalt ikke længere skal bruges til

at opfylde kravet om fire A-niveaufag, men til en

personlig toning af den enkeltes uddannelse.

I højere handelseksamen (hhx) og i højere teknisk

eksamen (htx) skal der ske en tilsvarende forenkling med

færre og mere relevante studieretninger. Det forventes

for eksempel at betyde, at cirka hver tredje elev i htx vil

få en studieretning med højere niveauer end i dag.

De enkelte gymnasieskoler vælger selv deres udbud

af studieretninger og valgfag inden for de nye rammer

og kan oprette yderligere studieretninger ud fra de

fastlagte principper.

1. Bedre og færre studieretninger

Regeringen foreslår stærkere og mere overskuelige

studieretninger. Det skal være lettere for eleverne at

gennemskue, hvad den enkelte studieretning indeholder

og hvilke videregående uddannelser, den leder hen til.

Det gør det nemmere for eleverne at vælge den rigtige

studieretning.

Studieretningsfagene skal samtidigt være på højt

niveau. Alle studieretninger skal have en ensartet faglig

tyngde. Studieretningsfagene skal sikre faglig fordybelse

i centrale fagområder. Og fagene skal i højere grad end i

dag give eleverne direkte adgang til de relevante videre-

gående uddannelser, så de undgår at skulle bruge tid

og ressourcer på suppleringskurser efter deres eksamen.

Der vil fremover umiddelbart være 12 overordnede

studieretninger på stx, fire på hhx og syv på htx. Der er

i dag på landsplan over 200 forskellige studieretninger

på stx, og de fleste gymnasier har mellem 6-18 studie-

retninger. Af de eksisterende studieretninger vil cirka

90 fortsætte. Derudover vil skolerne efter anmeldelse

til Undervisningsministeriet kunne oprette andre

studieretninger inden for en række fastlagte principper.

For det almene gymnasium (stx) videreføres de fire

hovedområder som hovedindgange: naturvidenskab,

samfundsvidenskab, sprog og kunst. Inden for de fire

2. Bedre færdigheder

Regeringen ønsker at give eleverne et bedre fagligt

fundament. Det skal både styrke deres almene dannelse

og deres muligheder for at komme ind på og gennemføre

en videregående uddannelse. Samtidig med at bredden

i fagrækken fastholdes, skal der sikres plads til en styrket

matematisk og naturvidenskabelig faglighed.

Gode matematiske færdigheder giver eleverne generelle

kompetencer blandt andet til abstrakt og logisk tænk-

ning, som er vigtig for videre uddannelse.

Regeringen foreslår, at eleverne skal have et højere

fagligt niveau inden for matematik i det almene gym-

nasium (stx) og på handelsgymnasierne (hhx). De

fleste elever skal fremover have mindst matematik

på B-niveau. Det vil både styrke elevernes almene

dannelse og deres muligheder for at komme ind på

og gennemføre en videregående uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Regeringen vil samtidig styrke den naturvidenskabelige

grundfaglighed på stx. Det skal styrke elevernes brede

naturvidenskabelige dannelse.

Endnu flere elever i stx skal – ud over matematik

på mindst B-niveau – fremover også have et natur-

videnskabeligt fag på B-niveau. Elever med stærk

sproglig eller musisk profil undtages helt eller delvist

fra disse krav. Endvidere skal alle have kemi på mindst

C-niveau i stx.

Regeringen vil desuden gennemføre et generelt kvali-

tetstjek af det faglige niveau i gymnasiernes fag, jævnfør

punkt 6.

Det almene gymnasiums bredde og de gode individuelle

valgmuligheder skal bevares. Dansk, historie, fremmed-

sprog, samfundsfag, oldtidskundskab, religion, idræt og

kunstneriske fag skal som i dag indgå i den obligatoriske

fagrække. Regeringen vil samtidig udvide stx med et

ekstra valgfag på C-niveau for alle elever. Eleverne kan

selv vælge det ekstra valgfag inden for alle udbudte fag.

Regeringen foreslår samtidig et øget antal undervis-

ningstimer i 1. og 2. g og i 1. hf. Der skal skabes plads til

de ekstra timer ved at anvende en større del af skoleåret

til undervisning, blandt andet i de perioder i 1. og 2. g,

som i dag er afsat til afholdelse af eksamen, og som

ikke udnyttes optimalt. På den måde kan den øgede

undervisningstid tilrettelægges, så den ikke medfører

flere ugentlige timer.

Det foreslås, at skolerne får mulighed for at prioritere

hovedparten af den øgede undervisningstid ud fra lokale

faglige vurderinger. Det skaber blandt andet mulighed

for målrettede kursusforløb i udvalgte fagområder

(for eksempel intensive grammatikkurser, særlige

talentforløb mv.), særlige projektforløb eller anden

undervisning, der kan udfordre de unge, så de bliver

dygtigere. Samtidig styrkes undervisningen med et

ekstra valgfag og ved forbedring af andre centrale

faglige kompetencer.

Mange gymnasier har på forsøgsbasis udbudt bio-

teknologi. Det foreslås, at det fremadrettet gøres til

et permanent fag, som kan tages som et naturviden-

skabeligt A-niveaufag i stx og htx.

Som led i det faglige løft foreslår regeringen endvidere,

at de faglige niveauer i udvalgte fag justeres, så fagene

matcher de krav, som de videregående uddannelses-

institutioner efterspørger. Indholdet i faget biologi skal

ændres, så faget fremover giver adgang til blandt andet

biologistudiet på universitetet. Samtidig igangsættes

et arbejde med at undersøge, om de faglige niveauer

er passende i andre udvalgte fag.

Endelig skal der sikres en ensartet bedømmelse og

karaktergivning på tværs af fag. I dag kan der kon-

stateres for store forskelle, således at det i nogle fag

synes at være nemmere at opnå gode karakterer.

3. Bedre skri lige færdigheder og

klarere feedback fra lærerne

Regeringen vil skabe bedre rammer for en effektiv

læring i forbindelse med elevernes skriftlige arbejde i

blandt andet dansk og matematik. Eleverne skal blive

endnu bedre til at udtrykke sig skriftligt og til at arbejde

med det faglige indhold i opgaverne. Samtidig skal der

være bedre muligheder for at skabe sammenhæng

mellem undervisningens mundtlige og skriftlige

dimensioner.

Erfaringer viser, at eleverne opnår det største udbytte

fra det skriftlige arbejde, imens de får vejledning fra

lærerne, mens de udfører deres skriftlige arbejde.

Derfor skal halvdelen af elevernes skriftlige arbejde

gøres til en del af den skemalagte tid med lærerne.

Det vil betyde mere tid mellem lærer og elev til gavn

for alle elever, både de fagligt svageste og de dygtigste.

Regeringen foreslår samtidig, at der anvendes mindst

én time årligt til, at alle gymnasieelever kan få et antal

samtaler med en lærer om elevens faglige færdigheder,

udvikling og forbedringsmuligheder. Det vil øge elever-

nes muligheder for løbende at forbedre deres indsats

og udbytte af undervisningen.

4. Bedre start i gymnasiet

Med folkeskolereformen styrkes det faglige niveau

i folkeskolen for alle børn. Det betyder, at eleverne ved

afslutningen af folkeskolen vil være dygtigere end i dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Samtidig er uddannelsesparathedsvurderingen frem-

rykket til 8. klasse, så der tidligere sættes ind i forhold

til elever, der er i risiko for ikke at kunne gennemføre en

ungdomsuddannelse. Det vil forbedre deres muligheder

for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en

gymnasial uddannelse.

Regeringen foreslår i forlængelse heraf, at der indføres

et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, som

svarer til de krav, som vil gælde fremover for erhvervs-

uddannelserne. Unge skal fremover have et gennemsnit

på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved

folkeskolens prøver i 9. eller 10. klasse for at blive

optaget direkte. Elever, som ikke opfylder optagelses-

kravene, kan optages ud fra en helhedsvurdering

baseret på en faglig prøve og en personlig samtale.

Karakterkravet foreslås kombineret med en tydelig-

gørelse af kravene for gennemførelse af en gymnasial

uddannelse over for de unge og deres forældre. Det skal

ske i form af en varedeklaration for hver af de gymna-

siale uddannelser.

Alle unge skal – hvis de opfylder adgangskravene – have

mulighed for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Det betyder, at der skal være fokus på, at også elever fra

gymnasiefremmede hjem kommer godt i gang med den

gymnasiale uddannelse.

Det sikres blandt andet ved en forbedring af det grund-

forløb, som siden gymnasiereformen i 2005 har været

elevernes start på de gymnasiale uddannelser. Grund-

forløbet skal leve op til sit formål om at introducere

eleverne til den gymnasiale faglighed og kvalificere

deres valg af studieretning. Det er ikke mindst vigtigt

for elever med gymnasiefremmed baggrund, som

ikke kender til de fire gymnasiale uddannelsers fag

og arbejdsformer. Det vil styrke elevernes mulighed

for at gennemføre uddannelsen i sidste ende.

der sker i det omgivende samfund. Gymnasieskolerne

skal være åbne og orientere sig mod det samfund, som

eleverne lever i, og som de vil komme til at fungere

i efter deres gymnasieuddannelse.

Fagenes indhold og prøveformer skal generelt opdateres

– blandt andet på baggrund af ”Gymnasiet tænkt forfra”

og andre udviklingsprojekter. Der skal foretages en

kritisk gennemgang af de faglige mål i alle fag, så

fagenes indhold og prøveformer opdateres, herunder på

baggrund af nye kompetencekrav. Det skal blandt andet

ske i relation til anvendelsesorientering, innovation og

it og sikre, at de fire gymnasiale uddannelser er åbne

over for omverdenen – både nationalt og internationalt.

Der skal herunder skabes forudsætninger for en større

inddragelse af virksomheder, forenings- og kulturliv og

videregående uddannelser i undervisningen. Derudover

skal der ske en gennemgang af de faglige mål i forhold

til de krav, som de studerende bliver mødt med på de

videregående uddannelser.

Der skal endvidere gennemføres et grundigt kvalitets-

tjek af det faglige niveau. Vi har gode gymnasie-

uddannelser i dag, men vi ved for lidt om, hvorvidt

gymnasieuddannelsernes faglige niveau udvikler sig

i den rigtige retning, og om uddannelserne er på niveau

med tilsvarende uddannelser i andre lande. Det skal

det faglige kvalitetstjek gøre os klogere på.

6. Klare mål for gymnasierne

Regeringen foreslår, at der fastlægges klare mål for

kvaliteten i de gymnasiale uddannelser, så alle har fokus

på kvalitet og arbejder i samme retning. Der er i dag

ikke fastsat politiske kvalitetsmål for de gymnasiale

uddannelser, og det kan derfor være svært for gymna-

sierne at vide, hvor de særligt skal udvikle kvaliteten.

Regeringen foreslår fire overordnede mål. Gymnasie-

skolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

som de kan. En større andel af eleverne skal påbegynde

en videregående uddannelse. Trivslen i de gymnasiale

uddannelser skal styrkes. Og gymnasieskolerne skal

mindske betydningen af elevernes sociale baggrund

i forhold til elevernes faglige resultater.

5. Gymnasierne skal være åbne over for

omverdenen – og hele tiden udvikle sig

Regeringen foreslår en række tiltag, som skal forbedre

gymnasieskolernes muligheder for at udvikle sig, så

de følger med tiden og er åbne over for de ændringer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

De fire mål skal følges op af konkrete resultatmål.

De enkelte gymnasieskoler skal løbende følge op

på målene. Samtidig indgår målene i det statslige

kvalitetstilsyn.

Prioritering af ressourcer

Regeringen foreslår med udspillet et betydeligt kvali-

tetsløft af de gymnasiale uddannelser. Initiativerne

handler primært om at tilrettelægge uddannelserne

og undervisningen på en anden måde, og initiativerne

indebærer ikke væsentlige merudgifter. Kvalitetsløftet

kan gennemføres ved mindre omprioriteringer inden

for de nuværende bevillinger.

For at skabe bedre rammer for elevens læring lægger

regeringen op til, at skolerne skal prioritere mere

lærer-elev-tid. Det kan ske ved, at lærerne på gymna-

sierne anvender en større del af deres arbejdstid

sammen med eleverne.

Med regeringens udspil lægges der vægt på, at de

kommende årgange skal blive bedre rustet til videre-

gående uddannelse. Dette indebærer blandt andet

en højere faglighed især i matematik og de naturviden-

skabelige fag. Flere elever forventes derfor at bestå fag,

som er adgangsgivende til videregående uddannelser.

Den højere faglighed forventes at reducere behovet for

gymnasial supplering.

7. Fremtidssikring af hf

Regeringen vil styrke hf-uddannelsens uddannelses-

politiske rolle som en meget anvendelsesorienteret

gymnasial uddannelse, der er god til at løfte en meget

sammensat kursistgruppe. Hf skal fortsat være faglig

og aldersmæssig bred.

Der skal derfor nedsættes et udvalg, som skal udarbejde

et forslag til en fremtidssikring af hf-uddannelsen. Den

nye hf-uddannelse skal blandt andet styrke kursisternes

motivation, så færre falder fra uddannelsen undervejs,

og flere efterfølgende læser videre. Samtidigt skal

eleverne have et fagligt bedre udgangspunkt for videre-

uddannelse end i dag – for eksempel gennem flere

adgangsgivende fag og en mere målrettet, struktureret

og differentieret undervisning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Oversigt over

regeringens forslag

1. Bedre og færre studieretninger

– En enkel struktur med et overskueligt antal

studieretninger.

– Alle studieretninger skal have faglig tyngde og en

hensigtsmæssig kombination af fag på et højt niveau.

2. Bedre færdigheder

– Højere fagligt niveau inden for matematik i stx og hhx

og naturvidenskabelige fag i stx.

– Et ekstra valgfrit fag på C-niveau i stx for alle elever.

– Flere undervisningstimer i 1. og 2. g og i 1. hf. Målet

er ikke flere ugentlige timer, men en mere jævn

arbejdsbelastning gennem skoleåret.

– Bioteknologi som nyt permanent fag.

– Justering af det faglige indhold i biologi

i det almene gymnasium.

– Ensartet bedømmelse og karaktergivning

på tværs af fag.

5. Gymnasierne skal være åbne over for

omverdenen – og hele tiden udvikle sig

– En opdatering af fagenes indhold og prøveformer

på baggrund af en kritisk gennemgang af alle fag,

for eksempel i relation til anvendelsesorientering,

innovation og it og inddragelse af virksomheder,

forenings- og kulturliv og videregående uddannelser

i undervisningen.

– Et grundigt kvalitetstjek af det faglige niveau,

herunder i forhold til kravene på de videregående

uddannelser og sammenligning med uddannelser

i andre lande.

6. Klare mål for gymnasierne

– Fire klare mål. Gymnasieskolerne skal udfordre

alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.

En større andel af eleverne skal påbegynde en

videregående uddannelse. Trivslen i de gymnasiale

uddannelser skal styrkes. Og gymnasieskolerne

skal mindske betydningen af elevernes sociale

baggrund i forhold til elevernes faglige resultater.

– Det statslige kvalitetstilsyn skal målrettes udbredelse

af god undervisning og praksis.

3. Bedre skri lige færdigheder og

klarere feedback fra lærerne

– Tættere vejledning fra lærerne skal gøre eleverne

bedre til at besvare skriftlige opgaver og øge deres

faglige forståelse.

– Samtaler om den enkelte elevs faglige færdigheder

og forbedringsmuligheder.

4. Bedre start i gymnasiet

– Adgangskrav i form af et krav om gennemsnit

på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik

ved folkeskolens prøver i 9. eller 10. klasse.

– Varedeklarationer for hver af de gymnasiale

uddannelser skal tydeliggøre gymnasiets krav

over for de unge og deres forældre.

– Forbedring af det indledende grundforløb.

7. Fremtidssikring af hf

– Et udvalg skal udarbejde et forslag til fremtids-

sikring af hf-uddannelsen. Formålet er at styrke

hf-uddannelsens uddannelsespolitiske rolle som

dén gymnasiale uddannelse, der har størst vægt på

anvendelsesorientering, og som er god til at løfte

fagligheden hos en meget sammensat kursistgruppe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

1. Bedre og færre

studieretninger

Regeringen foreslår stærkere studieretninger. Alle studieretninger skal indeholde fag

på et højt niveau, og de skal have en ensartet faglig tyngde. Studieretningsfagene skal

sikre faglig fordybelse i centrale fagområder. Og fagene i studieretningerne skal i højere

grad end i dag give eleverne direkte adgang til de relevante videregående uddannelser,

så de undgår at skulle bruge tid og ressourcer på suppleringskurser efter deres eksamen.

Principperne for studieretningerne vil betyde, at der bliver færre studieretninger end

i dag. Det vil gøre det lettere for eleverne at vælge deres studieretning. Der er i dag

på landsplan over 200 forskellige studieretninger i det almene gymnasium. Fremover

vil der blive cirka 90 studieretninger. De enkelte gymnasieskoler vælger selv deres

udbud af studieretninger og valgfag inden for de nye rammer og kan derudover efter

anmeldelse til Undervisningsministeriet oprette yderligere studieretninger inden for

de fastlagte principper.

Baggrund

De treårige gymnasiale uddannelser fik med gymnasie-

reformen i 2005 en ensartet struktur med et halvt års

grundforløb og et 2�½-årigt studieretningsforløb. I alle

tre uddannelser er der minimumskrav til antallet af fag

på henholdsvis A-, B- og C-niveau. Sammensætningen

af fag består af en fast del i form af obligatoriske fag og

niveauer, som alle elever skal have, og en individuel del.

Hovedparten af den individuelle del vælges af eleven

ved valget af studieretning. En studieretning er en

bestemt fagpakke med normalt tre fag, som til sammen

giver elevens studentereksamen en bestemt profil.

Studieretningerne skal i dag have mindst ét fag på

A-niveau, ét på mindst B-niveau og ét på mindst

C-niveau. Eleverne skal ud over studieretningen vælge

nogle ekstra fag (valgfag), således at de samlede krav til

antal fag og niveauer i en studentereksamen er over-

holdt. Eleverne skriver desuden et studieretningsprojekt.

På stx skal eleverne således for eksempel have fire

A-niveaufag, hvoraf dansk og historie er obligatoriske,

mens de to andre A-niveaufag vælges som studie-

retningsfag eller valgfag.

Skolerne har stor frihed til selv at bestemme, hvordan

studieretningerne skal sammensættes, og det er i vid

udstrækning også op til den enkelte skole at fastlægge,

hvor mange studieretninger, der skal udbydes. Hvis

en studieretning ikke sikrer eleven det fornødne slut-

niveau, skal eleven via valgfag sørge for at supplere

med de nødvendige fag. Indeholder studieretningen for

eksempel kun ét A-niveau, skal eleven via valgfag sørge

for at få det fjerde A-niveau.

Det nuværende studieretningssystem har nogle klare

svagheder.

Der er for mange studieretninger

De vide rammer for sammensætningen af studieret-

ninger betyder, at skolerne indretter studieretningerne

individuelt, og at der ikke findes egentlige fælles prin-

cipper for studieretningernes benævnelser og indhold.

Der findes i dag på landsplan cirka 300 forskellige

studieretninger, og alene på stx er der mere end 200

forskellige studieretninger. På det enkelte gymnasium

er der typisk 6-18 studieretninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

De nuværende overordnede krav til de treårige gymnasiale uddannelser

Stx-uddannelsen

Slutniveau:

Alle elever opnår (mindst) fire fag på

A-niveau, tre fag på B-niveau og syv fag på C-niveau.

Obligatoriske fag og niveauer:

dansk A, engelsk B,

2. fremmedsprog B eller A, historie A, oldtidskundskab

C, fysik C, idræt C, et kunstnerisk fag C,

matematik C, religion C, samfundsfag C. Desuden

mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi

på C-niveau. Endvidere skal hver elev afslutte mindst

ét af fagene matematik, biologi, fysik, kemi eller

naturgeografi på B-niveau. Fagene samarbejder

i almen studieforberedelse.

Htx-uddannelsen

Slutniveau:

Alle elever opnår (mindst) tre fag på

A-niveau, tre fag på B-niveau og et fag på C-niveau.

Obligatoriske fag og niveauer:

dansk A, teknik A,

engelsk B, fysik B, kemi B, matematik B, teknologi B,

biologi C, kommunikation/it C, samfundsfag C og

teknologihistorie C.

Der skal endvidere på 1. år indgå aktiviteter,

hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse,

indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre

forhold af betydning for deres personlige sundhed.

Fagene samarbejder i studieområdet.

Hhx-uddannelsen

Slutniveau:

Alle elever opnår (mindst) fire fag på

A-niveau, tre fag på B-niveau og et fag på C-niveau.

Obligatoriske fag og niveauer:

dansk A, engelsk A,

2. fremmedsprog B eller A, samtidshistorie B,

afsætning B, international økonomi B, virksomheds-

økonomi B, erhvervsret C, matematik C og samfunds-

fag C. Der skal endvidere på 1. år indgå aktiviteter,

hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse,

indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre

forhold af betydning for deres personlige sundhed,

samt undervisning i it. Fagene samarbejder i studie-

området.

Alle

Studieretninger:

Fagpakke med normalt tre fag

på niveauerne AAA, AAB, AAC, ABB eller ABC.

Skolen fastlægger antallet af studieretninger og

det konkrete indhold.

Valgfag:

Yderligere fag med henblik på at opnå

det krævede slutniveau.

Studieretningsprojekt:

Større skriftlig opgave

i 3 g. inden for studieretningsfagene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Det meget store antal studieretninger og deres forskel-

lighed med hensyn til faglige niveauer gør det svært

for kommende gymnasieelever – og deres forældre

– at overskue valgmulighederne. Ikke mindst er

konsekvenserne i forhold til at få sammensat en

studentereksamen, som er relevant i forhold til senere

videreuddannelse, svære at overskue. Tilsvarende er

det vanskeligt for grundskolerne og Ungdommens

Uddannelsesvejledning at vejlede eleverne til at vælge

den rigtige studieretning og de rette valgfag.

samfundsfag B og psykologi C ikke direkte adgang til

hverken samfundsfag eller psykologi, idet matematik B

i begge tilfælde er et specifikt adgangskrav.

For eleverne betyder det, at de i nogle tilfælde kommer

til at stå med en studentereksamen, de umiddelbart

ikke kan bruge til at tage den videregående uddannelse,

de ønsker. De må derfor enten vælge en anden videre-

gående uddannelse eller tage supplerende kurser efter

gymnasiet for at komme ind på deres uddannelse.

Det er ikke meningen. De fire gymnasiale uddannelser

skal kvalificere de unge til direkte at påbegynde og

gennemføre en videregående uddannelse.

Nogle studieretninger har relativ lav faglig ngde

Studieretningerne består typisk af tre fag på niveauerne

AAB, AAC, ABB eller ABC. Fagpakker på niveauerne

ABC og ABB betyder, at eleverne kan opleve kun at have

ét studieretningsfag alle tre år i uddannelsen, mens de

kun har de to andre studieretningsfag i et eller to år.

Det betyder, at studieretningen kommer til at fylde

relativt lidt for eleverne.

Hvis eleverne vælger en studieretning, som for eksem-

pel ABC, er de ikke altid fra start opmærksom på, at

de senere via valgfag skal leve op til det samlede krav.

For eksempel har elever på stx, der i dag vælger en

studieretning med engelsk A, samfundsfag B og psyko-

logi C, ofte kun valget mellem samfundsfag A (som så

også kræver valg af matematik B) eller 2. fremmedsprog

A, når de i 2.g skal vælge det sidste A-niveau.

Hvis studieretningsfagene fylder lidt, betyder det, at der

er mindre rum for faglig fordybelse og samspil mellem

de enkelte studieretningsfag, og at studieretningernes

profiler bliver mindre tydelige for eleverne.

Forslagets indhold

Stærkere og mere overskuelige studieretninger skal

opbygges på basis af nogle klare principper, som sikrer,

at eleverne får en klar og overskuelig indgang til valget

af studieretning og bliver klædt bedre på til at tage en

videregående uddannelse. Der skal derfor stilles krav til,

hvad der skal indgå i en studieretning, og der skal være

mere faste rammer for, hvilke studieretninger, der kan

udbydes.

Det foreslås at indføre stærkere og færre studieretninger

ud fra nogle klare principper.

Studieretningerne skal være organiseret i nogle få

hovedindgange – alt efter hvilken kategori af videre-

gående uddannelser studieretningen retter sig i mod.

Dette sikrer overskuelighed. I stx vil hovedindgangene

være de eksisterende fire hovedområder: naturviden-

skab, samfundsvidenskab, sprog og kunst. I hhx vil der

være to områder, som er henholdsvis internationalt

orienteret og markeds- og økonomisk orienteret.

I htx vil der være tre hovedindgange: naturvidenskab,

teknologi og kommunikationsteknik.

Inden for disse hovedindgange skal studieretningerne

indeholde fag på et højt niveau – normalt med to fag

på A-niveau og et tredje fag på B- eller C-niveau.

Studieretningerne er ikke målrettede nok

De mange mulige fagkombinationer og forskellene

i studieretningernes faglige tyngde betyder, at for

mange skoler i dag ikke har nok fokus på, om de

udbudte studieretninger giver mulighed for at blive

optaget på en videregående uddannelser. Og nogle

studieretninger består af fagpakker, som ikke lægger

op til en bestemt videreuddannelsesretning, eller som

giver indtryk af at være adgangsgivende uden at være

det. For eksempel giver en studieretning med engelsk A,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Alle studieretninger skal indeholde gode muligheder

for samspil mellem fagene, og fagene og deres niveau

skal altovervejende sikre direkte adgang til videre-

gående uddannelser inden for den valgte hovedindgang.

Alle studieretninger skal samtidig have en ensartet

faglig tyngde.

Ud fra disse principper foreslår regeringen en struktur

med umiddelbart 12 overordnede studieretninger på

stx, fire på hhx og syv på htx. Når der tages højde for

skolernes mulighed for selv at vælge, hvilket tredje

fag som skal følge de to fag på A-niveau samt valg

af fremmedsprog, vil cirka 90 af de eksisterende studie-

retninger fortsat kunne oprettes på stx.

Principper for indretning af studieretninger

–

Alle studieretninger organiseres inden for én bestemt

hovedindgang alt e er, hvilke kategorier af videre-

gående uddannelser studieretningen retter sig i mod.

–

Studieretningerne opbygges normalt med to fag

på A-niveau og et tredje fag på B- eller C-niveau.

–

En studieretning skal sikre adgang til videregående

uddannelser inden for hovedindgangen eller have

et generelt højt kernefagligt niveau.

–

Den enkelte skole fastlægger inden for de nye

rammer selv, hvilke studieretninger der udbydes

på den enkelte skole.

–

Skolerne kan sammensætte de to fag på A-niveau

inden for en række faglige relevante kombinationer.

–

Skolerne kan som udgangspunkt frit vælge det tredje

fag på B- eller C-niveau, med mindre der er tale om

speci kke adgangsgivende kombinationer eller fag,

som er en forudsætning for fagene på A-niveau.

–

Der skal være et relevant fagligt samspil mellem

studieretningsfagene og have en ensartet ngde.

–

Der skal fortsat være mulighed for at tage ét eller

ere ekstra fag på A-niveau.

–

Studieretninger skal leve op til eksisterende regler

om fagligt samspil mv.

Fakta om gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Gymnasiale suppleringskurser (GSK) er et tilbud om supplement til alle med en gymnasial eksamen eller en afsluttet erhvervs-

uddannelse med minimum ét fag på C-niveau. Kurserne tilbydes i en lang række fag inden for den gymnasiale fagrække.

Supplering er relevant for elever, der mangler ét eller ere fag på bestemte niveauer i forhold til speci kke adgangskrav på

en bestemt videregående uddannelse. Det kan også være relevant, hvis man skal have forbedret karakteren i et fag for at kunne

blive optaget på en bestemt videregående uddannelse.

De gymnasiale suppleringskurser foregår på institutioner, der udbyder gymnasial uddannelse. Kurserne kan, a ængigt

af hvor meget man skal supplere, vare op til et år, men er primært korte intensive forløb på 3-12 uger, der afsluttes med prøve

umiddelbart e er undervisningen. Elever, der tager gymnasiale suppleringskurser, er SU-berettigede, når kurserne er

tilrettelagt som korte intensive forløb.

Antal GSK årskursister

2007

673

2008

1.081

2009

1.646

2010

1.808

2011

2.000

2012

2.222

2013

2.413

2014

1.898

Note: 2014 er budgettal og er dermed den forventede aktivitet. Heri indgår et budgetteret fald i GSK-udgi erne på 20 pct. fra 2014 som følge

af iværksatte initiativer, som påvirker indretningen af GSK-systemet (omlægning af dri staxameteret samt SU alene til turboforløb).

Den stigende GSK-aktivitet skal blandt andet ses i sammenhæng med et øget optag på de videregående uddannelser.

Kilde: Undervisningsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Bedre og færre studieretninger

Hovedindgang

Studieretning med normalt tre fag

Stx

Naturvidenskab

Matematik A

Samfundsvidenskab

Samfundsfag A

Bioteknologi A

Biologi A

Fysik mindst B

Matematik A

Engelsk A /

Tysk fortsætter A/

Fransk fortsætter A

Engelsk A /

Tysk fortsætter A/

Fransk fortsætter A

Fysik mindst B

Kemi mindst B

Tredje relevant fag

Kemi mindst B

Tredje relevant fag

Matematik mindst B

Matematik A

Samfundsfag B

Sprog

Mindst tre fremmedsprog, hvoraf to på A-niveau

Latin A, græsk A, engelsk B / A, Andet fremmedsprog B/ A

Engelsk A

Fortsættersprog A

Matematik A

Engelsk A /

Tysk fortsætter A/

Fransk fortsætter A

Tredje relevant fag mindst B

Tredje relevant fag

Kunstnerisk

Musik A

Hhx

Internationalt

International økonomi A /

afsætning A

To fremmedsprog på AA / AB

Marked og økonomi

Virksomhedsøkonomi A /

afsætning A /

international økonomi A

Matematik mindst

B-niveau

Fremmedsprog A/B

Tredje relevant fag C/B valgt af skolen

(a ængig af niveau i øvrige fag)

Tredje relevant fag C/B valgt af skolen

(a ængig af niveau i øvrige fag)

Tredje relevant fag C/B valgt af skolen

(a ængig af niveau i øvrige fag)

To A-niveau fag blandt virksomhedsøkonomi, afsætning, international økonomi,

samt et tredje relevant fag valgt af skolen

Htx

Naturvidenskabelig

Matematik A

Kemi A

Teknologi

Teknologi A

Kommunikation

Kommunikation og it A

Fysik A / kemi A /

bioteknologi A

Biologi B /

informationsteknologi B

Biologi B

Matematik A

Samfundsfag B /

idéhistorie B

Matematik A

Samfundsfag B /

idéhistorie B

Tredje relevant fag valgt af skolen

tredje relevant fag mindst B valgt

af skolen

tredje relevant fag mindst B valgt

af skolen

Tredje relevant fag valgt af skolen

Tredje relevant fag mindst B valgt

af skolen

Tredje relevant fag valgt af skolen

Tredje relevant fag mindst B valgt

af skolen

Note: Alle studieretninger i den nye struktur kan også i dag udbydes af skolerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

For at kunne tilgodese lokale behov for sammensætning

af studieretninger skabes der mulighed for, at skoler

lokalt kan tage initiativ til at oprette yderligere studie-

retninger. Eleverne vil fortsat skulle møde de forbedrin-

ger, som generelt opnås med den nye struktur, blandt

andet med hensyn til fagligt niveau og mulighed for

at komme ind på de videregående uddannelser. En

skole kan anmelde udbuddet af en eventuel yderligere

studieretning, hvorefter Undervisningsministeriet

foretager en faglig vurdering af studieretningen ud

fra de fastlagte principper. Hvis intet andet meddeles,

kan skolen gennemføre udbuddet af studieretningen.

Det betyder også, at eleverne i løbet af deres gymnasie-

tid står mere frit i forhold til de resterende fag, der skal

vælges. Med de nye studieretninger vil valgfagene

således i højere grad få karakter af reelle suppleringsfag,

hvor den enkelte elev individuelt kan tone sin eksamen

yderligere ud fra interesser og ønsker. I dag er en del

elever nødt til at anvende valgfag for at opnå de nød-

vendige A- eller B-niveauer, fordi andre fag indgår i

studieretningen.

Samlet sikres således en god balance for eleverne

mellem studieretningsfag og valgfag.

Den øgede tyngde i studieretningsfagene vil indebære,

at kravene i visse studieretninger bliver større. For

eksempel er der generelt øgede krav til matematik, idet

næsten alle fremover skal have mindst matematik på

B-niveau, jævnfør afsnit 2. Og for eksempel skal musiske

retninger fremover indeholde musik på A-niveau.

Indførelsen af færre studieretninger ændrer ikke på de

samlede krav til fag og niveauer i en studentereksamen.

Der ændres heller ikke på hvilke fag, skolerne skal og

kan udbyde.

Den samlede fremtidige opbygning af de treårige

gymnasiale uddannelser inklusive grundforløb,

obligatoriske fag, studieretninger og valgfag er

illustreret i appendiks.

For eleverne betyder forslaget, at de fremover vil få

et markant bedre overblik over, hvilke studieretninger

der kan vælges, og hvilke videregående uddannelser

studieretningen leder hen i mod.

Forenklingen betyder, at eleverne på et tidligere tids-

punkt skal beslutte sig for fag på A-niveau, og at der vil

være nogle studieretninger med fagkombinationer med

relativ lav faglig tyngde, som ikke længere vil blive

udbudt.

Eleverne i stx vil i alle studieretninger få to frie valgfag.

I hhx og htx får eleverne mindst ét frit valgfag.

I langt de fleste studieretninger vil det krævede antal

A-niveauer være indbygget i studieretningen, så

uddannelsens krav er tydelige for eleven allerede ved

uddannelsens start.

Hvad be der bedre og færre

studieretninger for eleverne?

–

Eleverne vil blive præsenteret for de samme

overordnede per af studieretninger, uanset hvor de

går i skole. Det giver forenkling og overskuelighed.

–

Eleverne bliver sikret, at de med deres studieretning

i de este tilfælde opnår de nødvendige A-niveaufag,

og at studieretningen er sammensat med relevante

fag i forhold til både faglig ngde og adgang til

videregående uddannelse.

–

De klarere studieretningspro ler giver eleverne en

deligere retning mod videregående uddannelse.

–

Højere niveauer i studieretningen giver eleverne

øget kontinuitet i faget og i fagsamarbejdet.

–

Ved valg af studieretning har eleverne som udgangs-

punkt også valgt sine A-niveau-fag. Eleverne vil

derfor opleve færre bindinger på deres valgfag, da

de ikke i samme omfang skal bruges til at opnå

nødvendige A- og B-niveauer.

–

Eleverne har fortsat frie valgfag – mindst to i stx

og mindst et i hhx og htx.

–

Eleverne vælger fortsat 2. fremmedsprog.

–

Matematik og naturvidenskab s rkes for næsten

alle elever i stx.

–

Matematik s rkes i hhx.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

2. Bedre færdigheder

S rket matematik og naturvidenskab

Regeringen foreslår, at gymnasieeleverne skal have et højere fagligt niveau inden for

matematik og de naturvidenskabelige fag. Det vil bidrage til at styrke elevernes almene

dannelse og øge deres muligheder for at komme ind på og gennemføre en videregående

uddannelse. Gode matematiske færdigheder giver eleverne generelle kompetencer

blandt andet til abstrakt og logisk tænkning, som er vigtig for videre uddannelse.

Regeringen foreslår, at de fleste elever i det almene gymnasium og i handelsgymnasiet

fremover skal have matematik på mindst B-niveau.

Baggrund

Regeringen ønsker at give eleverne et bedre fagligt

fundament. Det skal både styrke deres almene dannelse

og deres muligheder for at komme ind på og gennemføre

en videregående uddannelse. Samtidig med at bredden

i fagrækken fastholdes, skal der sikres plads til en styrket

matematisk og naturvidenskabelig faglighed.

Matematik er et af de grundlæggende fag i folkeskolen,

og matematisk forståelse er generelt en forudsætning

for også at klare sig godt i mange andre fag.

Matematik og naturvidenskab står også centralt i

gymnasierne, og der er på alle de treårige gymnasiale

uddannelser en række krav til elevernes obligatoriske

niveauer.

På stx er det obligatorisk for eleverne at vælge enten

matematik eller et naturvidenskabeligt fag (biologi,

fysik, kemi eller naturgeografi) på B-niveau. Samtidig

skal matematik, fysik og mindst to af fagene biologi,

kemi og naturgeografi afsluttes på minimum C-niveau.

På htx er fysik, kemi og matematik alle obligatoriske

på B-niveau.

På hhx er der alene krav om matematik på mindst

C-niveau.

For mange elever fravælger yderligere opkvalificering

i matematik på stx og hhx og i de naturvidenskabelige

fag på stx. Det sker ofte uden tanke på, at matematik

og i et vist omfang også de naturvidenskabelige fag

er centrale fag i forhold til at blive forberedt til videre

uddannelse og i mange tilfælde også nødvendige for at

kunne blive optaget på den videregående uddannelse,

man ønsker.

Evnen til abstrakt og logisk tænkning samt forståelse

af tal, modeller og hypoteser er vigtige kompetencer

i forhold til at opnå en stærk studiekompetence og

færdigheder til at kunne lære selvstændigt. Det samme

er en bred naturvidenskabelig dannelse. Også for dem,

der ikke vælger de tekniske eller naturvidenskabelige

videregående uddannelser.

Matematik A og ét eller flere naturvidenskabelige fag

på minimum B-niveau er typisk et krav for optag på

de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige

og tekniske videregående uddannelser. Matematik

på mindst B-niveau er et krav for at komme ind på for

eksempel mange samfundsfaglige uddannelser eller

psykologistudiet.

Mange opdager derfor efter gymnasiet, at de har behov

for et højere niveau i matematik og/eller et naturviden-

skabeligt fag. Flere og flere må derfor opkvalificere sig

via suppleringskurser inden for disse fag. Den samlede

aktivitet inden for gymnasiale suppleringskurser (GSK)

er således mere end tredoblet i perioden 2007-2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Antal universitetsbacheloruddannelser med matematik A, B og C som adgangskrav

– fordelt på hovedområder

Humaniora

(105 uddannelser)

Teologi

(1 uddannelse)

Samfundsvidenskab

(48 uddannelser)

Naturvidenskab

(53 uddannelser)

Sundhedsvidenskab

(6 uddannelser)

Teknisk videnskab

(53 uddannelser)

Antal professionsbacheloruddannelser med matematik A, B og C som adgangskrav

– fordelt på hovedområder

Design

Medie

(1 uddannelse) (13 uddannelser)

Pædagogisk Samfundsfagligt Sundhedsfagligt

Teknisk

Økonomisk

Diplomingeniør

område

-uddannelser

(6 uddannelser) (2 uddannelser) (11 uddannelser) (5 uddannelser) (5 uddannelser) (33 uddannelser)

Antal erhvervsakademikuddannelser med matematik A, B og C som adgangskrav

– fordelt på hovedområder

Bio- og laboratorie-

tekniske område

(7 uddannelser)

Designfaglige

område

(2 uddannelser)

It-faglige område

(5 uddannelser)

Samfundsfagligt

område

(1 uddannelse)

Matematik C-niveau

Sundhedsfagligt

område

(2 uddannelser)

Teknisk område Merkantilt område

(11 uddannelser)

(6 uddannelser)

Matematik A-niveau

Matematik B-niveau

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Udfordringen i forhold til GSK gælder særligt de treårige

gymnasiale uddannelser. Hf er en toårig uddannelse,

hvilket betyder, at eleverne ikke kan opnå de samme

niveauer som eleverne på de treårige uddannelser.

Det medfører, at eleverne på hf i højere grad kan være

nødt til at supplere, hvis de vil søge mod uddannelser

med høje adgangsspecifikke krav.

Der blev i 2013 lempet på kravet for stx-studenter om

et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, så de i stedet

kunne vælge matematik på B-niveau. Målet var at få

flere til at opkvalificere sig i matematik. Dette lykkedes,

men der er samtidig sket en utilsigtet og uhensigts-

mæssig svækkelse af øvrige naturvidenskabelige fag

på B-niveau.

Regeringen vil styrke den naturvidenskabelige fag-

lighed på stx. Hovedparten af eleverne skal have et

naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Og alle skal

fremover have kemi på mindst C-niveau.

Forslaget vil – foruden en generel styrket studiefor-

beredelse – betyde, at flere studenter får direkte adgang

til et større antal af de videregående uddannelser.

Cirka 50 videregående uddannelser stiller for eksempel

krav om matematik på minimum B-niveau.

Ikke alle elever omfattes af de nye krav. Stx- og hhx-

elever med en meget stærk sproglig profil med mindst

tre fremmedsprog og elever med en kunstnerisk profil

(musik og sprog på A-niveau) undtages fra kravet om

at have både matematik og naturvidenskabeligt fag

på B-niveau.

Regeringen vil desuden gennemføre et generelt

kvalitetstjek af det faglige niveau i gymnasiernes fag,

jævnfør afsnit 6.

Forslagets indhold

Regeringen vil gennemføre en generel opkvalificering

af elevernes matematiske kvalifikationer på stx og hhx.

Dette skal ske ved at gøre matematik på B-niveau

obligatorisk for de fleste elever på stx og hhx.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Overordnede krav til matematik og naturvidenskabelige fag i de treårige gymnasiale uddannelser

I dag

Stx

Alle elever skal afslutte matematik

på mindst C-niveau.

Alle elever skal afslutte mindst to af fagene

biologi, kemi og naturgeogra på C-niveau.

Alle elever skal afslutte mindst ét af fagene

matematik, biologi, fysik, kemi eller natur-

geogra på B-niveau.

Alle elever skal afslutte fysik på

mindst C-niveau.

Hhx

Htx

Alle elever skal afslutte matematik

på mindst C-niveau.

Alle elever skal afslutte matematik, fysik

og kemi på B-niveau og biologi på C-niveau.

Forslag

De este elever skal afslutte matematik

på B-niveau.

Alle elever skal fortsat afslutte mindst to af

fagene på C-niveau. Det ene fag skal være kemi.

Et af de naturvidenskabelige fag skal afsluttes

på B-niveau.

Alle elever skal afslutte fysik på mindst

C-niveau. Uændret i forhold til i dag.

Matematik skal afsluttes på B-niveau.

Alle elever skal afslutte matematik, fysik

og kemi på B-niveau og biologi på C-niveau.

Uændret i forhold til i dag.

Ekstra valgfag

Regeringen foreslår, at alle elever i stx fremover får et ekstra valgfag på C-niveau

med henblik på at fastholde det almene gymnasiums bredde og fortsat sikre eleverne

gode muligheder for individuelt at tone deres studentereksamen.

Baggrund

Valgfag giver sammen med valget af studieretninger

eleverne mulighed for individuelt at tone deres studen-

tereksamen. Denne fleksibilitet er vigtig.

Nogle elever ønsker et lidt bredere fagspektrum, hvor

de opnår viden og kompetencer inden for flere felter.

Andre foretrækker en øget faglig dybde og specialisering

inden for færre fag.

De færre og mere enkle studieretninger betyder, at

eleverne i stx i nogle tilfælde vil få færre valgmuligheder

end tilfældet er i dag. Det samme gælder for kravene

om matematik og naturvidenskab på B-niveau. Der er

derfor behov for at justere antallet af fag på C-niveau, så

eleverne fortsat har gode muligheder for en individuel

toning af deres studentereksamen.

I dag skal eleverne i stx have mindst syv fag på C-niveau.

Forslagets indhold

For at fastholde det almene gymnasiums bredde og

fortsat sikre eleverne gode muligheder for individuelt

at tone deres studentereksamen får alle elever fremover

et ekstra valgfag på C-niveau.

Faget vælges frit inden for de udbudte fag på uddan-

nelsesstedet.

Det betyder, at der fremover vil indgå et ekstra fag

på C-niveau i en studentereksamen på stx.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Flere undervisningstimer

Regeringen foreslår et øget antal undervisningstimer i 1. og 2. g og i 1. hf. Det skal opnås

ved at anvende en større del af skoleåret til undervisning, blandt andet i de perioder

i 1. og 2. g, som i dag er afsat til afholdelse af eksamen, og som ikke udnyttes optimalt.

Det foreslås, at skolerne får mulighed for at foretage prioriteringer af hovedparten af

den øgede undervisningstid ud fra lokale faglige vurderinger til blandt andet målrettede

kursusforløb i udvalgte fagområder, særlige projektforløb eller andre former for under-

visning, der kan udfordre de unge, så de bliver dygtigere.

Baggrund

I dag er alle undervisningstimer fastlagt centralt, idet

der til hvert fag og niveau er tilknyttet et bestemt antal

timer. Skolerne kan som udgangspunkt ikke tildele

flere timer til bestemte fag uanset, at dette kunne være

hensigtsmæssigt ud fra elevernes forudsætninger.

En øget fleksibilitet vil for skolerne og eleverne være

ønskelig af flere grunde.

Skolerne vil få mulighed for at fokusere på særlige

elevgrupper eller bestemte undervisningsaktiviteter for

at tilgodese elevernes forskellige faglige forudsætninger

og for løbende at kunne justere undervisningen ud fra

skolens aktuelle udfordringer og elevsammensætning.

En skole kan for eksempel have behov for at gennemføre

aktiviteter, der styrker elevens fastholdelse i og gennem-

førelse af gymnasieuddannelsen. Det kan være mere

intensiv vejledning i grundforløbet eller ekstra støtte

til særlige elevgrupper. En anden skole vil måske få

mere ud af at fokusere på at styrke de centrale faglige

kompetencer, for eksempel ved at gennemføre gramma-

tikkurser eller matematiske projektopgaver. For andre

skoler kan det være mere relevant at opprioritere

generelle færdigheder via kursusforløb og ekstra

vejledning inden for for eksempel it eller studieteknik.

For alle skoler bliver det muligt at gennemføre aktivi-

teter, som målrettet supplerer undervisningen i

overensstemmelse med elevernes forskellige behov.

Endvidere er der behov for, at alle elever på tværs

af skoler får bedre faglige kompetencer på konkrete

områder, som vurderes at have generel betydning for

deres uddannelse. Det gælder særligt styrkelse af det

matematisk-økonomiske område på hhx og styrket

projektforløb kombineret med værkstedsundervisning

på hf.

Mens undervisningstimerne er fastlagt centralt, er det

i dag den enkelte skole, som afgør, hvordan timerne

skal fordeles på skoleåret, herunder antallet af under-

visningsuger, og dermed hvor mange timer om ugen

eleverne skal gå i skole.

Mange af skolerne har traditionelt opdelt skoleåret

i 34-36 ugers undervisning og 4-5 ugers eksamens-

periode. Det betyder, at eleverne i gennemsnit har

cirka 24 undervisningstimer om ugen på stx og hhx

og cirka 25 på htx.

Der er imidlertid stor forskel på elevernes arbejdsbelast-

ning over året og gennem uddannelsen. for eksempel

aflægger eleverne højest én prøve om sommeren på 1. år

og højest to prøver om sommeren på 2. år. For manges

vedkommende er der derfor lange perioder i slutningen

af skoleåret med meget lidt skoleaktivitet.

På samme måde er der forskel på antallet af ferieuger.

Her veksler skolernes praksis også. De fleste skoler

opererer med 11-12 ugers ferie om året. Men nogle

skoler fordeler elevernes arbejde over lidt flere uger

og forkorter i stedet ferien lidt. Andre vælger at gøre

skoledagene længere mod, at skolen så kan være lukket

i flere uger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Forslagets indhold

For at styrke fagligheden – og som noget nyt give

skolerne muligheder for at prioritere i undervisningen

– øges antallet af undervisningstimer til eleverne på

stx og hhx med 50 og 25 timer på htx årligt hvert af

de to første år af uddannelserne. Det tredje år øges

undervisningstiden ikke af hensyn til den høje

eksamensintensitet.

Tilsvarende øges antallet af undervisningstimer på

det første år af hf med 60 timer.

Skolerne får mulighed for selv at prioritere de fleste

af de nye undervisningstimer ud fra en lokal faglig

vurdering. Dette kan for eksempel være flere timer til

grundforløbet, forløb med projektopgaver, målrettede

kursusforløb eller timepuljer til udvalgte fag og emner.

Det samme gælder talentaktiviteter for fagligt stærke

elever. Her kan skolerne vælge at prioritere nogle af

de nye undervisningstimer til at styrke og udbygge

skolernes talentarbejde, så også de dygtigste elever

udfordres mest muligt. Der vil samtidig fortsat være

mulighed for at tage flere fag på A-niveau, end der

kræves. Ligeledes vil særligt talentfulde elever kunne

tage fag og forløb på de videregående uddannelser

allerede i løbet af deres ungdomsuddannelse.

For at sikre eleverne et ensartet løft i de faglige kompe-

tencer på udvalgte områder foreslås det, at en mindre

del af de ekstra timer prioriteres til bestemte formål.

Den resterende del, det vil sige hovedparten, prioriteres

lokalt.

Timerne til bestemte formål vedrører:

– Stx: 15 ud af et samlet timeløft på 100 timer anvendes

til et ekstra valgfag på C-niveau, jævnfør afsnit 2.

– Hhx: Cirka 50 ud af et samlet timeløft på 100 timer

anvendes til styrkelse af det faglige samspil mellem

matematik og det økonomiske fagområde.

– Hf: Cirka 20 ud af et samlet timeløft på 60 timer

anvendes til styrkelse af projektforløb i kombination

med værkstedsundervisningen.

– Htx: Det samlede timeløft på 50 timer prioriteres

lokalt.

Det anbefales, at skolerne finder plads til det øgede antal

undervisningstimer inden for de nuværende rammer

ved i højere grad at følge en standardmodel for indret-

ning af skoleåret, hvor tiden i eksamensperioderne på

1. og 2. år udnyttes bedre. Dette vil indebære, at eleverne

fremover får 37 ugers undervisning på 1. og 2. år, mens

eksamensperioden reduceres til to uger. Timerne kan

tilrettelægges fleksibelt over årene. På 3. år ændres der

ikke på elevernes skoleår. Her fastholdes således den

nuværende eksamensperiode på 4-5 uger.

Den øgede undervisning vil derfor ikke medføre flere

ugentlige timer .

Skoler, der i dag har iværksat særlige undervisnings-

aktiviteter for elever som led i uddannelsen, kan

fremover tælle disse aktiviteter med som en del af

de nye undervisningstimer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Antal undervisningstimer per år

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1. g

2. g

3. g

1. g

Foreslået forøgelse af årligt timetal

2. g

3. g

1. hf

2. hf

Stx og hhx

Htx

Nuværende årligt timetal

Note: Det nuværende årlige timetal er beregnet ud fra en gennemsnitlig årlig fordeling af det samlede timetal for uddannelserne (2470 timer for stx

og htx, 2625 for htx og 1630 for hf).

Note: Skolerne vælger selv timefordelingen på de to/tre år. Den anførte ligelige fordeling afspejler ikke antallet af undervisningstimer på alle skoler.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Oversigt over elevernes forventede tidsforbrug til skri ligt arbejde opdelt på hjemmearbejde

(ikke skemalagt) og skemalagt med lærervejledning. Antal timer per uge

I dag

1. g

2. g

3. g

Skemalagt med lærer

I dag

1. g

2. g

3. g

I dag

1. hf

2. hf

Stx og hhx

Htx

Ikke skemalagt

Note ad ”I dag”: Der foreligger ingen oplysninger om, i hvilken udstrækning skolerne allerede har omlagt det skri lige arbejde til skemalagt med lærer.

Nogle skoler har omlagt en væsentlig del af timerne. Andre har endnu ikke omlagt timerne. Søjlen, som viser det skri lige arbejde ”I dag” illustrerer,

at skolerne i dag ikke er forpligtede til at skemalægge det skri lige arbejde.

Kilde: Undervisningsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Bioteknologi som nyt fag

Regeringen foreslår, at bioteknologi, som mange gymnasier har udbudt

på forsøgsbasis, gøres til et permanent fag. Det skal kunne tages som

et naturvidenskabeligt A-niveaufag i stx og htx.

Baggrund

Som opfølgning på gymnasiereformen i 2005 er der

gennemført en række forsøg i htx og i stx med et nyt fag

– bioteknologi A – som i kombination med matematik A

og fysik B giver direkte adgang til de fleste tekniske og

naturvidenskabelige universitetsuddannelser.

Bioteknologi har fokus på teknologisk udnyttelse af

biologiske systemer til forskning, analyse, produktion

og sygdomsbehandling. Faget er i praksis en samlet

erstatning for biologi og kemi på B-niveau og har således

også samme adgangseffekt som kemi på B-niveau.

Evaluering af forsøget viser, at faget er en antalsmæssig

succes i både stx og htx.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Justering af de faglige niveauer, så de bedre matcher

med optagelseskravene for de videregående uddannelser

Som led i det faglige løft foreslår regeringen, at de faglige niveauer i enkelte fag justeres,

så fagene matcher de krav, som de videregående uddannelsesinstitutioner efterspørger.

Indholdet i faget biologi skal opjusteres, så det fremover giver adgang til blandt andet

biologistudiet på universitetet.

Baggrund

Når et fag i gymnasiet afsluttes på A-niveau, betyder

det, at eleven har arbejdet med faget eller et tæt

relateret fagområde gennem hele den gymnasiale

uddannelse, det vil sige normalt i tre år. Det er derfor

også de fag, hvor eleverne opnår den største faglige

indsigt og de mest komplette faglige kompetencer.

Bortset fra de obligatoriske fag er fag på A-niveau valgt

af eleven selv. Disse fag er således et udtryk for, hvor

eleven har sine faglige interesser. Det kan ofte også være

en pejling af, inden for hvilke områder eleven siden hen

vælger sin videregående uddannelse.

Det er vigtigt at undgå, at eleverne træffer valg i

gymnasiet uden at være opmærksom på, om det

utilsigtet kan komme til at udgøre en hindring i forhold

til det efterfølgende optag på den videregående uddan-

nelse.

Det gælder særligt de stærkt biologiorienterede videre-

gående uddannelser, hvor der ofte er specifikke krav om,

at eleven skal have afsluttet fysik på mindst B-niveau

og/eller kemi på B/C-niveau, mens der ikke stilles krav

i forhold til biologi.

Forslagets indhold

Der bør være sammenhæng mellem de valgte fag på

A-niveau i de fire gymnasiale uddannelser og adgangen

til videregående uddannelser inden for samme område.

Der er forskellige veje til at sikre dette.

For det første vil de nye færre studeretninger betyde,

at gymnasieeleverne i højere grad får de relevante

fagpakker i forhold til at kunne blive optaget direkte

på de videregående uddannelser inden for samme

fagområde.

For det andet kan der gennemføres en revurdering

og eventuelt tilpasning af de gymnasiale fags indhold

og/eller optagekravene til de relevante videregående

uddannelser.

Regeringen foreslår en sådan revurdering og tilpasning

i forhold til biologi på A-niveau. Faget skal fremover

være adgangsgivende til en række biologiorienterede

uddannelser, for eksempel biologi, farmaci og veterinær-

medicin på universitetet. Der skal foretages en justering

af de specifikke adgangskrav på de relevante videre-

gående uddannelser.

Samtidig igangsættes en justering af læreplanen for

biologi A, så faget på længere sigt kan blive adgangs-

givende til en bredere vifte af naturvidenskabelige,

tekniske og sundhedsvidenskabelige videregående

uddannelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Ensartet bedømmelse og karaktergivning

på tværs af fag

Regeringen foreslår et pilotprojekt, hvor bedømmelseskriterier og karaktergivningen

i fem fag gennemgås med henblik på udjævning af eventuelle systematiske forskelle

i karakterniveauerne.

Baggrund

Opgørelser viser, at der i dag bliver givet markant højere

karakterer i nogle gymnasiefag end andre. Særligt i fag

med en praktisk-musisk karakter er der indikationer på,

at den gennemsnitlige karaktergivning er høj, mens fag

som matematik, engelsk, tysk, kemi og fysik ligger i den

lave ende.

Et højt karakterniveau kan have en række forklaringer.

Det kan blandt andet være for beskedne krav i de faglige

mål, for mild sædvane i fortolkningen af de faglige mål,

fagets placering i løbet af den gymnasiale uddannelse,

hvorvidt der indgår bedømmelse af skriftlige opgaver

mv. Ligeledes kan et højt karakterniveau i små fag

afspejle en helt særlig elevgruppe med særlige forudsæt-

ninger for faget.

Det er imidlertid ikke hensigten, at det skal være

nemmere at opnå gode karakterer i bestemte fag frem

for andre. Dette kan føre til en uhensigtsmæssig skæv-

vridning af elevernes valg af studieretninger og valgfag.

Forslagets indhold

Regeringen ønsker, at der skal være en ensartet bedøm-

melse og karaktergivning på tværs af de gymnasiale fag.

Regeringen vil derfor igangsætte en gennemgang af

bedømmelseskriterierne i de fem fag, som skiller sig

mest ud i forhold til en anormal høj karaktergivning.

Gennemgangen vil fungere som et pilotprojekt i for-

hold til på længere sigt at foretage en gennemgang af

bedømmelseskriterierne i alle de gymnasiale fag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

3. Bedre skri lige færdigheder

og klarere feedback fra lærerne

Bedre skri lige færdigheder

Regeringen foreslår, at der skabes bedre rammer for en effektiv læring i forbindelse

med elevernes skriftlige arbejde, for eksempel i dansk og matematik. Eleverne

skal blive endnu bedre til at udtrykke sig skriftligt og til at løse det faglige indhold

i opgaverne. Samtidig skal der være bedre muligheder for at skabe sammenhæng

mellem undervisningens mundtlige og skriftlige dimensioner.

Derfor skal halvdelen af elevernes skriftlige arbejde gøres til en del af den skemalagte

tid med lærerne. Det vil betyde mere tid mellem lærer og elev til gavn for alle elever,

både de fagligt svageste og de dygtigste.

Baggrund

Skriftlig formidling er en af de centrale kompetencer,

de unge skal have med fra de gymnasiale uddannelser.

Det skriftlige arbejde udgør samtidig en væsentlig del af

læringen i kernefag som dansk, matematik og fremmed-

sprog samt højniveaufag.

Der er i dag ofte en skarp opdeling mellem det mundt-

lige og det skriftlige arbejde i praksis. Opdelingen gør

det vanskeligt at sammentænke de forskellige typer

af aktiviteter i fagene og betyder, at skoleaktiviteterne

opleves som mindre sammenhængende for eleverne.

Samtidig overlades det til eleverne selv at realisere en

væsentlig del af læringen på egen hånd.

Traditionelt har de skriftlige opgaver været hjemme-

arbejde, hvor lærerne efterfølgende evaluerer og

bedømmer eleverne. Forsøg og undersøgelser viser

imidlertid, at en aktiv vejledning fra læreren undervejs

i skriveprocessen kan skabe betydelige læringsforbed-

ringer. Løbende evaluering og feedback, hvor eleven

aktivt deltager og forbedrer det skriftlige produkt,

er blandt de mest effektive virkemidler i indlæringen.

En mere fast struktur om det skriftlige arbejde kan

også hjælpe eleverne til en mere forpligtende og selv-

stændig indsats i de skriftlige aktiviteter.

Forslagets indhold

Eleverne skal vejledes bedre i det skriftlige arbejde med

et mere målrettet og dynamisk samspil med læreren,

mens opgaverne løses. Samtidig skal lærerne have bedre

mulighed for at tilrettelægge en sammenhængende

undervisning, hvor der kan bruges nye metoder og

teknologier.

Halvdelen af den tid, eleverne bruger på skriftligt

arbejde skal derfor omlægges, så det bliver en integreret

del af undervisningen. Det betyder, at eleverne årligt får

skemalagt cirka 100-130 timer skriftligt arbejde med

aktiv vejledning fra en lærer. Den tid, hvor eleverne i dag

typisk arbejder på egen hånd uden for skolen og uden

lærerkontakt, reduceres tilsvarende.

Nogle skoler er allerede begyndt en sådan omlægning

af elevtiden. Nu sikres det, at alle elever får det samme

udbytte af et mere interaktivt skriftligt arbejde.

Omlægningen sker i praksis ved at udvide den samlede

undervisningstid, som er centralt fastlagt for det

enkelte fag, mens den samlede timeramme for elevernes

skriftlige arbejde uden for skoletiden reduceres. Den

omlagte tid til skriftlige arbejder kan gennemføres

på skolen eller ved direkte kontakt via internettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Hvad be der det, at det skri lige arbejde omlægges?

I dag arbejder eleverne normalt selv med de skri lige opgaver. De får udleveret opgaven i klassen, tager den

med hjem, besvarer den og a everer den. Læreren retter here er opgaven igennem, og eleven får den retur

med kommentarer og eventuelt en karakter. Om eleverne har læst eller lært af kommentarerne, e erprøves sjældent.

Ved omlagt skri lighed vil læreren vejlede eleven undervejs i skriveprocessen. Dermed får eleven vejledning

på det tidspunkt, hvor eleven rent faktisk arbejder med opgaven. Lærerne kan herved bedre understøtte elevernes

skri lige udvikling. Det sker ved at give vejledning, feedback og evaluering undervejs i skriveprocessen.

En række gymnasier anvender allerede denne form for vejledning og har gode erfaringer hermed. Erfaringerne

viser, at løbende vejledning har den største e ekt for udviklingen af elevens skri lige kompetencer.

Eksempler på omlagt skri lighed:

1. Læreren introducerer emnet til en skri lig matematika evering i klassen. Here er foretages en fælles drø else

af problemstillinger og udfordringer i forbindelse med a everingen. Eleverne arbejder here er individuelt

i klassen med opgaverne, mens læreren vejleder de enkelte elever ved konkrete problemer, for eksempel

i anvendelse af relevante formler, og giver feedback i forhold til deres løsningsforslag.

2. Læreren introducerer den skri lige opgave i for eksempel dansk i klassen, hvore er eleverne diskuterer opgaven

i plenum eller i mindre grupper og sammen indsamler faktuel viden på internettet og på biblioteket. Here er

arbejder eleverne individuelt med opgavebesvarelsen. Lærerens opgave er at vejlede individuelt, med for

eksempel opbygning af teksten og forståelse af opgaven, og undervejs give feedback til de enkelte elevers

foreløbige besvarelser.

3. Eleverne præsenteres i engelsk for en eksempeltekst, for eksempel et blogindlæg, som de skal arbejde med.

Here er udarbejder eleverne individuelt et udkast til et blogindlæg, som kommenteres af læreren undervejs

i forhold til for eksempel indhold, stuktur og sprog. Blogindlægget skrives færdigt derhjemme, publiceres på

klassens fælles blog og kommenteres e erfølgende i fællesskab af lærer og de øvrige klassekammerater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Individuelle samtaler

Regeringen foreslår, at der anvendes mindst én time årligt til, at alle gymnasieelever

kan få et antal samtaler med en lærer om deres faglige færdigheder og forbedrings-

muligheder. Det vil øge elevernes muligheder for at forbedre deres indsats og udbytte

af undervisningen.

Baggrund

De gymnasiale uddannelser skal forberede eleverne

til at kunne gennemføre en videregående uddannelse.

Det kræver de nødvendige faglige kompetencer, men

også at eleven er klædt på til at kunne træffe det rette

uddannelsesvalg og er i stand til selvstændigt at struk-

turere sit arbejde med studierne.

Eleverne i de gymnasiale uddannelser har forskellige

forudsætninger for at udvikle sig fagligt og personligt.

Systematisk dialog mellem lærer og elev om elevens

læring gennem de tre år i gymnasiet kan understøtte,

at både eleven og lærerne løbende har et mere præcist

billede af, hvordan eleven udvikler sig og trives. Herved

kan eleven bedre hjælpes til at tilrettelægge og priori-

tere sin indsats rigtigt. Samtidig kan der i god tid tages

hånd om eventuelle særlige udfordringer.

Der findes ikke i dag strukturerede rammer for sådanne

samtaler og evalueringer.

Forslagets indhold

Eleverne skal målrettet støttes i at opnå en så god faglig

og personlig udvikling som muligt. Der prioriteres

derfor ekstra tid til jævnlige obligatoriske individuelle

samtaler, hvor der med inddragelse af eleven gennem-

føres en målrettet evaluering og feedback af både faglige

resultater, læring og trivsel. Denne yderligere tid er

inden for de ekstra undervisningstimer.

Samtalerne fokuseres på elevens centrale fag, men

således at elevens samlede arbejde med fagene også

indgår i vurderingen. Omfanget af tilbagemelding kan

varieres efter elevens behov, og der lægges særlig vægt

på en tæt faglig evaluering af eleven i grundforløbet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Praktiske eksempler på dialog og feedback ved individuelle lærer-elevsamtaler

Samtalerne mellem lærer og elever kan planlægges af

skolen, så der eksempelvis a oldes 3-4 årlige samtaler

af 15-20 minutters varighed. Samtalerne kan planlægges

af de enkelte lærerteam inden for rammerne af skolens

samlede plan for samtalerne.

Eksempel på samtaler i 1. g:

Samtale 1:

En 20 minutters samtale inden udgangen af

august i forlængelse af den introducerende undervisning

og den indledende evaluering af elevernes grundlæggen-

de færdigheder. Samtalen har fokus på 1) overgangen

fra grundskolen, trivsel og oplevelse af skolemiljø,

undervisning, evaluering og feedback, 2) elevens

for ventninger, mål og ønsker til studieretning og

valgfag, 3) de gennemførte evalueringer, 4) anvendelse

af de supplerende timer, som eleven skal deltage i,

5) afgrænsning af eventuelle særlige udfordringer.

Det a ales, hvorledes elev og kontaktlærer følger op,

og hvad der holdes særligt fokus på indtil næste samtale.

Eksempler: At Mads deltager i 10-timers kurset i grund -

læggende færdigheder i matematik i september og

drø er mål for skri ligt arbejde med lærer i matematik

og dansk. At Malene deltager i tilsvarende kursus i fransk

grammatik. At Niklas deltager i læsekursus til s rkelse

af læsetempo samt i 5-timers tegnsætningskursus. Og at

kontaktlæreren melder tilbage til faglærerne herom.

Samtale 2:

En 20 minutters samtale i november forud for

elevens valg af studieretning. Der følges op på det a alte

ved samtale 1, resultaterne fra evalueringerne i fagene

og erfaringer fra grundforløbet, elevens indtryk fra

centrale fag i andre studieretninger, proces og præmisser

for elevens endelige a laring af valg af studieretning.

Kontaktlærer har forud for samtalen fået input fra

faglærerne, dels i det elektroniske system, dels på møde

i lærerteam med faglærerne.

Samtale 3:

En cirka 15 minutters samtale i februar,

di erentieret ud fra elevernes forhåndsmarkering af

ønsker til samtaleemner samt kontaktlærerens emner ud

fra oplysninger fra lærerne. Samtalen har for eksempel

fokus på 1) trivsel, faglige udfordringer og skri lige

kompetencemål, 2) bevidstheden om læringsmål og

feedback fra lærere, 3) særlige faglige tilbud i foråret

på udvalgte fagområder. Eksempler: Mads deltager i et

5-timers seminar om læringsstrategi/læringsstil med

særlig fokus på matematik. Malene deltager i it-kursus.

Niklas udnytter lektiecafeen i specielt fysik.

Samtale 4:

En cirka 15 minutters samtale i april. Status

på emner fra tidligere samtaler. Drø else af elevens

plan for 2. og 3. g., herunder eventuelle fagvalg. Drø else

af projektforløb i eksamensperioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

4. Bedre start i gymnasiet

Adgangskrav

Regeringen foreslår, at der indføres adgangskrav til de treårige gymnasiale uddannelser

og hf, så de unge, der optages, har det basale grundlag i orden for at kunne gennemføre

uddannelsen. Unge skal fremover have et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk

og matematik ved folkeskolens prøver i 9. eller 10. klasse for at blive optaget direkte.

Det svarer til det karakterkrav, der er indført for optagelse på en erhvervsuddannelse.

Baggrund

Der er i dag nogle unge, der starter på en gymnasial

uddannelse, som ikke har de grundlæggende forudsæt-

ninger i orden. Det giver både nederlag for den enkelte

og kan gå ud over kvaliteten og undervisningen for de

andre elever.

I dag har de unge et retskrav på optagelse på de gymna-

siale uddannelser, hvis de vurderes uddannelsesparate

af Ungdommens Uddannelsesvejledning samt opfylder

nogle objektive optagelseskriterier, herunder at de skal

have aflagt folkeskolens prøver efter 9. klasse. De elever,

som ikke opfylder de nuværende optagelseskrav, kan

få en revurdering af den gymnasiale institution. Det

indebærer i praksis en optagelsesprøve, som institu-

tionen stiller, og eventuelt en samtale.

For erhvervsuddannelser indføres fra august 2015

et adgangskrav på mindst 02 i henholdsvis dansk

og matematik ved prøverne i 9. eller 10. klasse.

Forslagets indhold

Regeringen vil supplere de nuværende betingelser for

retskrav på optagelse på alle de gymnasiale uddannelser

med et karakterkrav på et gennemsnit på mindst 02 i

henholdsvis dansk og matematik ved prøverne i 9. eller

10. klasse.

Elever, som ikke opfylder optagelseskravene, vil som

i dag kunne få en revurdering af gymnasiet. Det betyder,

at elever, der ikke opfylder karakterkravet, kan optages

af gymnasiet ud fra en helhedsvurdering baseret på

en optagelsesprøve i juni/juli i henholdsvis dansk og

matematik samt en personlig samtale. Prøven vil være

centralt stillet, og der udarbejdes standardkrav til

samtalen. Det vil kun i meget begrænset omfang være

muligt at optage elever, der ikke har bestået optagelses-

prøven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Varedeklarationer, der deliggør de krav, som

de unge møder i de re gymnasiale uddannelser

Regeringen foreslår, at karakterkravet ledsages af en tydeliggørelse af de krav,

som de unge skal leve op til for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Det skal

ske i form af varedeklarationer, der specificerer de gymnasiale uddannelsers formål

og indhold samt krav til elevernes forudsætninger.

Baggrund

Omkring tre fjerdedele af alle elever, der forlader folke-

skolen, søger en gymnasial uddannelse. Det er imidlertid

ikke alle unge, som er klar over, at gymnasieuddannel-

serne er forberedelse til studier ved korte, mellemlange

eller videregående uddannelser. Og som derfor heller

ikke er klar over de krav, som en gymnasial uddannelse

stiller til deres arbejdsindsats og faglige færdigheder.

Forslagets indhold

Regeringen vil for hver af de fire gymnasiale uddan-

nelser udarbejde en varedeklaration, som klart og

tydeligt redegør for, at gymnasiet er studieforberedende

til de videregående uddannelser og hvilke faglige og

personlige færdigheder, der er nødvendige for at være

parat til en gymnasial uddannelse. For eksempel de

basale færdigheder, der er nødvendige i de enkelte fag.

Og krav/forventninger til elevens selvstændighed og

arbejdsindsats.

Varedeklarationerne vil være tilgængelige på ug.dk

for at skabe bedst mulig sammenhæng til adgangskortet

på Uddannelsesguiden (ug.dk), som beskriver elevernes

videreuddannelsesmuligheder med forskellige fag-

kombinationer, for eksempel studieretning og valgfag,

i de gymnasiale uddannelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Et bedre grundforløb før endeligt valg af studieretning

Regeringen foreslår en forbedring af det grundforløb, som siden gymnasiereformen

i 2005 har været elevernes start på de gymnasiale uddannelser. Grundforløbet skal leve

op til sit formål om at introducere eleverne til den gymnasiale faglighed og kvalificere

deres valg af studieretning. Det er ikke mindst vigtigt for elever med gymnasiefremmed

baggrund, som ikke kender til de gymnasiale uddannelsers fag og arbejdsformer

gennem deres forældre. Det styrker elevernes mulighed for at gennemføre uddannelsen.

Baggrund

Grundforløbet blev indført med gymnasiereformen

i 2005 og har to overordnede formål:

– at kvalificere elevernes endelige valg af studieretning

– at forbedre elevernes mulighed for at gennemføre

studieretningen.

Undersøgelser viser, at mange skoler – i modstrid med

hensigten i 2005-reformen – reelt ikke lægger op til, at

elevernes valg af studieretning først skal træffes endeligt

efter grundforløbet.

De skoler, som via grundforløbet fokuserer på et kvalifi-

ceret, reelt valg af studieretning, har generelt haft gode

erfaringer. Flere af skolerne melder for eksempel om,

at elever er blevet mere motiverede for naturviden-

skabelige eller stærkt sproglige studieretninger.

Grundforløbet varer et halvt år.

Det er hensigten, at eleverne ved afslutningen af

grundforløbet skal kunne skifte til en anden studie-

retning, hvis de ønsker det. I praksis er der dog forskel

på, i hvilken grad eleverne vejledes og evalueres i forhold

til at afklare, om det oprindelige studieretningsvalg

var rigtigt. Samtidig er introduktionen til andre studie-

retninger end den valgte begrænset. Hertil kommer, at

det på nogle skoler kan være vanskeligt at få lov til at

skifte studieretning, med mindre der skabes plads i en

klasse som følge af andre elevers ændrede valg.

Grundforløbet består i dag typisk af nogle af de obliga-

toriske fag – blandt andet dansk og historie, vejlednings-

aktiviteter og begyndende undervisning i den studie-

retning, eleven har valgt inden start på gymnasiet.

På den almene gymnasieuddannelse indeholder det

herudover to forløb: almen sprogforståelse og natur-

videnskabeligt grundforløb. Eleverne får karakter i de

to sidstnævnte forløb. Men da karakteren i de to forløb

ikke tæller med på studentereksamensbeviset, er det

erfaringen, at nogle elever ikke tager indholdet i

grundforløbet alvorligt nok.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Forslagets indhold

Gymnasierne skal sikre, at eleverne på baggrund af

deres erfaringer fra grundforløbet får mulighed for

at få en grundig afklaring og faglig indsigt, så de ved

afslutningen af grundforløbet kan træffe et endeligt

valg af studieretning. Dette sker blandt andet gennem

tilrettelæggelse af virkelighedsnære projekter.

Fremover skal fagligheden og forpligtelserne i grund-

forløbet styrkes.

Alle gymnasier skal fremover gennemføre en tæt faglig

evaluering af den enkelte elev i løbet af grundforløbet,

herunder evalueringssamtale ved afslutningen af

grundforløbet før afgivelse af endeligt ønske om studie-

retning.

Samtidig gøres det obligatorisk, at eleverne i grund-

forløbet både modtager faglig undervisning i et eller

flere af de valgte studieretningsfag, og introduceres til

indholdet i fag på andre studieretninger. Parallelt gøres

det også obligatorisk at have undervisning i dansk

samt to af de naturvidenskabelige fag i grundforløbet.

Eleverne i den almene gymnasiale uddannelse skal

have karakter i henholdsvis almen sprogforståelse og

naturvidenskabeligt grundforløb. De to karakterer tæller

med på eksamensbeviset med en samlet vægt svarende

til et fag på C-niveau.

Elever på htx og hhx skal – ligesom i dag – ikke afslutte

grundforløbet med prøver og karakterer. Her foretages

alene en evaluering af den enkelte elev.

For elever, der ønsker at skifte studieretning, opfordres

skolerne til at tilbyde supplerende undervisning i de

relevante fagområder, så eleverne har de nødvendige

forudsætninger for at leve op til kravene på den valgte

uddannelse eller studieretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

5. Gymnasierne skal være

åbne over for omverdenen

– og hele tiden udvikle sig

Opdatering af faglige mål

Regeringen foreslår, at de gymnasiale uddannelser i højere grad åbner sig mod

det omgivende samfund, og at eleverne gennem den faglige læring får tidsvarende

og relevante kompetencer.

Baggrund

Vores samfund er i konstant udvikling, og vi opererer

i stadig højere grad i en globaliseret verden. Det betyder,

at der stilles nye krav til vores kompetencer, udsyn og

evne til at tænke nyt.

Det gælder også de gymnasiale uddannelser. Hvis

der fortsat skal kunne leveres kvalificerede unge til

de videregående uddannelser og siden hen arbejds-

markedet, er det vigtigt, at det faglige indhold, som

eleverne undervises i og bedømmes på, er tidsvarende

og gearet til de krav og udfordringer, som de unge

møder efter gymnasiet.

I den henseende er læreplanernes faglige mål og

bedømmelseskriterier i dag ikke tilstrækkeligt klare.

Det vedrører særligt elevernes evne til at innovere

og tænke nyt, udvikling af elevernes internationale

og fremmedsproglige kompetencer, elevernes digitale

færdigheder og samspillet mellem det, eleverne lærer

i undervisningen, og konkrete problemstillinger i det

omgivende samfund.

Forslagets indhold

Fagenes læreplaner skal gennemgås og opdateres, så de

er klare og tydelige i forhold til en række af nutidens og

fremtidens overordnede forventninger og kompetence-

krav, herunder i forhold til flerfagligheden. Det gælder

særligt matematik, engelsk og almen studieforberedelse,

men også andre af de gymnasiale fag. Regeringen

foreslår, at en sådan gennemgang igangsættes i foråret

2015.

Målene i fagene skal være lette at forstå, og de skal

kunne omsættes til konkret undervisning og afvejes

direkte overfor hinanden. Det er vigtigt, at fagene er

virkelighedsnære, anvendelsesorienterede, og at

omverdenen inddrages i undervisningen.

Derudover skal der ske en gennemgang af de faglige

mål i forhold til de krav, som de studerende bliver mødt

med på de videregående uddannelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Fornyelse af prøveformer

Regeringen foreslår en udvikling af nye prøveformer i gymnasiet, som skal sikre,

at prøverne både hænger tæt sammen med den forudgående undervisning

og er virkelighedsnære, så de afspejler de relevante kompetencer. Det skal

blandt andet ske med afsæt i anvendelse af moderne it og skal forberede

eleverne på de opgaver, som de vil møde i deres fremtidige studie- og arbejdsliv.

Baggrund

De gymnasiale uddannelser skal løbende udvikles, så de

er tidssvarende og matcher udviklingen i det omgivende

samfund. Det samme gælder de måder, hvorpå man ved

prøverne tester gymnasieelevernes kompetencer og

færdigheder.

Det gælder for eksempel it-teknologi, som er en afgørende

del af elevernes dagligdag og gymnasiestudie – og som

også vil være en integreret del af deres videre studier

og arbejdsliv. Der er derfor behov for at opdatere

prøveformerne, så de er tidssvarende til ny teknologi.

Eleverne skal både opbygge konkret viden og udvikle

metoder og evne til at lære nyt. Kompetencen til at

kunne tilegne sig og forstå ny viden er vigtig både

i deres fremtidige studie- og arbejdsliv. Prøverne bør

derfor ikke blot være et tjek af elevernes aktuelle

vidensniveau, men også af deres kompetence til at lære

og løse nye konkrete opgaver, som det for eksempel er

påpeget i udviklingsprojektet ”Gymnasiet tænkt forfra”.

Udvikling af mere anvendelsesorienterede prøver, for

eksempel med projekter og løsning af praktiske opgaver,

vil således bidrage til at gøre prøverne mere relevante

for elevernes egen læringsproces og for at afprøve deres

kompetencer til at tilegne sig og bruge ny viden.

Forslagets indhold

Der igangsættes et udviklingsarbejde, som skal forny

prøverne i de gymnasiale uddannelser:

– Det skal analyseres, om der er den rette sammen-

hæng mellem prøverne og de faglige mål og kerne-

stoffet i de enkelte fag.

– Der iværksættes et arbejde med at udvikle skriftlige

prøver med øget anvendelse af it. Ud over en digita-

lisering af prøvebesvarelserne, kan det for eksempel

også indebære adgang til internettet under prøverne

og øget brug af andre udtryksformer end skrift

– for eksempel billeder og lyd.

– Der arbejdes med at udvikle nye virkelighedsnære

og anvendelsesorienterede mundtlige og skriftlige

prøver, herunder projekt- og produktorienterede

prøver. Sigtet er dels at øge elevernes læring under

prøverne, dels at prøverne skal svare mere til de

opgaver, som eleverne vil komme til at møde i deres

fremtidige studieliv eller arbejdsliv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Igangværende forsøg med nye prøveformer

Digitale skri lige prøver med adgang til internettet

–

Igangværende forsøg på både stx, hhx, htx og hf i en række fag, blandt andet dansk og engelsk.

Mundtlige prøver

–

Projekt- og produktorienterede prøver i for eksempel dansk, international økonomi og teknologi.

–

Gruppeprøver i for eksempel almen studieforberedelse, spansk og dansk.

–

Gruppeprøver med inddragelse af innovation som fagligt mål i samfundsfag og psykologi.

–

Inddragelse af nye tekst per ved prøver i for eksempel latin, græsk og dansk.

–

Prøve på baggrund af elevernes samling af producerede materialer fra undervisningen i virksomhedsøkonomi.

–

Prøve på baggrund af studieretningsopgaven.

–

Internetadgang i forberedelsestiden i for eksempel oldtidskundskab.

–

Prøve i kemi, hvor elever i grupper udfører kemiske eksperimenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Grundigt tjek af det faglige niveau i de re gymnasiale uddannelser

Regeringen foreslår et kvalitetstjek af det faglige niveau i gymnasiernes fag, så vi får

et grundlag for at vurdere om niveauet er tilstrækkeligt højt – både i forhold til de krav,

som møder de unge, når de kommer på en videregående uddannelse og i forhold til

niveauet i andre sammenlignelige lande.

Regeringen vil følge op på analyseresultaterne med henblik på at sikre, at kvaliteten

af vores gymnasiale uddannelser bliver blandt de bedste i verden.

Baggrund

Der er generelt begrænset viden om det faglige niveau

i gymnasiet.

Det stigende optag af eleverne på gymnasierne har

generelt øget kravene til at kunne tilrettelægge under-

visningen med henblik på elever med forskellige faglige

og personlige forudsætninger. Der er i dag ikke valide

undersøgelser af, om gymnasierne fuldt ud har været

i stand til at leve op til disse krav uden tab af kvalitet.

Samtidigt bliver folk i verden omkring os generelt

dygtigere og dygtigere. Viden og kompetencer til at

lære udgør vigtige forudsætninger for at klare sig

i den stærkere konkurrence på de globale markeder.

Der er ikke i de senere år foretaget samlede evalueringer

og vurderinger af det faglige niveau i gymnasierne.

Ligeledes er der heller ikke internationalt sammen-

ligningsmuligheder på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Andel af voksne i aldergruppen 30-34 år med en videregående uddannelse (2012)

Portugal

Grækenland

Tyrkiet

Mexico

Italien

Chile

Slovakiet

Østrig

Ungarn

Tyskland

Tjekkiet

Estland

OECD-gennemsnit

Frankrig

Polen

Spanien

Island

Danmark

Schweiz

Slovenien

Holland

Belgien

USA

Norge

Storbritannien

Australien

Finland

Sverige

New Zealand

Luxembourg

Canada

Korea

Israel

Irland

Forslagets indhold

Der skal gennemføres en analyse af den faglige kvalitet

i gymnasierne. Analysen skal afdække, om eleverne

opnår viden og kompetencer, som er forudsætningen

for at kunne starte på en videregående uddannelse, og

som mindst er på niveau med tilsvarende uddannelser

i andre lande.

Analysen skal gennemgå de enkelte fag i gymnasierne

og vurdere kvaliteten i de faglige mål og det kernestof,

som er fastlagt for de enkelte fag i den nuværende

lovgivning, og som faktisk opnås på udvalgte gymnasier.

Det skal i den forbindelse vurderes, om uddannelsernes

faglige indhold er det rette – set i lyset af de overordnede

mål med uddannelserne. Det gælder både mål og

kernestof

i de enkelte fag samt sammensætningen af fag og

niveauer.

Herudover skal det i analysen belyses, om – og i givet

fald hvordan – der kan gennemføres systematisk og

løbende opfølgning med henblik på at følge og sammen-

ligne udviklingen i elevernes faglige progression i de

enkelte fag og på tværs af klasser, institutioner mv.

Kvalitetstjekket skal gennemføres med inddragelse

af videregående uddannelsesinstitutioner, som aftager

de færdige gymnasieelever, og af eksperter i Danmark

og fra udlandet.

Resultaterne skal være færdige i foråret 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

6. Klare mål for gymnasierne

Fire klare mål

Regeringen foreslår, at der fastlægges klare mål for kvaliteten i de gymnasiale

uddannelser, så alle har fokus på kvalitet og arbejder i samme retning. Der er

i dag ikke fastsat politiske mål for de gymnasiale uddannelser, og det kan derfor

være svært for gymnasierne at vide, hvor de særligt skal udvikle kvaliteten.

Baggrund

En fremsynet og fokuseret kvalitetsudvikling er en

forudsætning for at få dygtigere elever i de gymnasiale

uddannelser, og for at sikre, at de gymnasiale uddan-

nelser løbende tilpasses nye krav og forhold i det

omgivende samfund.

En målrettet indsats på den enkelte skole er nøglen

til løbende kvalitetsudvikling. Skolernes styrker og

udfordringer er forskellige, og der skal være frihed til

lokalt at finde de løsninger, som kan skabe de bedste

resultater.

Nationale mål og pejlemærker kan imidlertid sætte

en klar fælles retning og et tydeligt ambitionsniveau

for arbejdet med kvalitetsudvikling – også på de enkelte

skoler.

Regeringen har med de seneste reformer fastsat klare

nationale mål for udviklingen af både folkeskolen og

erhvervsuddannelserne. Det giver skolerne nogle klare

holdepunkter og retninger i forhold til den løbende

kvalitetsudvikling, og det skaber et godt grundlag for at

vurdere, om udviklingen bevæger sig det rette sted hen.

For gymnasierne findes der ikke i dag nationale mål

for kvalitetsudviklingen. Ligeledes eksisterer der ikke

i dag et grundlag, som kan give sikker viden om

kvaliteten i gymnasierne, for eksempel om fagligheden

er faldet eller steget over tid.

Forslagets indhold

Regeringen foreslår fire klare mål for gymnasiernes

udvikling – med fokus på uddannelsernes kvalitet

og resultater, elevernes trivsel og evnen til at mindske

betydningen af sociale baggrund.

Det foreslås endvidere, at der til hvert mål knyttes

konkrete og målbare resultatmål, så der kan følges

op på udviklingen på såvel nationalt niveau som

på den enkelte skole.

Forslag om re klare mål

1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de

bliver så dygtige, som de kan.

2. En større andel af eleverne skal påbegynde en

videregående uddannelse.

3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal s rkes.

4. Gymnasieskolerne skal mindske be dningen af social

baggrund i forhold til elevernes faglige resultater.

Målene afspejler gymnasiernes overordnede formål

om at forberede eleverne til videregående uddannelse,

herunder at udvikle elevernes almene dannelse. Målene

betoner vigtigheden af, at skolerne i den forbindelse har

fokus på at realisere dette for alle elever – uanset deres

baggrund – og på en måde, der understøtter deres

generelle trivsel og motivation for uddannelse og læring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Målretning af kvalitetsudviklingen

Regeringen foreslår, at uddannelsesstederne understøttes bedst muligt i at

arbejde målrettet med kvalitetsudvikling og dermed realiseringen af de nationale

mål. Det statslige kvalitetstilsyn skal målrettes med fokus på udbredelse af god

undervisning og praksis.

Baggrund

Klare mål og pejlemærker er en vigtig forudsætning

for at sikre fokus og fælles retning i forhold til kvalitets-

udviklingen i de gymnasiale uddannelser.

I forhold til at realisere målene er det afgørende, at de

enkelte skoler, først og fremmest bestyrelser og ledere,

får ejerskab til de enkelte mål. Det er samtidig vigtigt,

at de enkelte skoler har de rette redskaber til at under-

støtte og følge op på udviklingen.

Forslagets indhold

For at understøtte skolernes arbejde med kvalitets-

udvikling og sikre, at de nationale mål nås, vil

regeringen styrke kravene og støtten til skolernes

kvalitetsarbejde. Samtidig målrettes det statslige

kvalitetstilsyn.

Skolerne skal som minimum årligt følge op på

realiseringen af de nationale mål samt egne mål for

den lokale kvalitetsudvikling. Desuden skal det sikres,

at bestyrelsens rolle styrkes i forhold til den enkelte

institutions arbejde med kvalitetsudvikling.

Samtidig videreføres projektet ”Skoleudvikling i Praksis”

i 2015-2017 for blandt andet at understøtte skolernes

arbejde med og samarbejde om selvevaluering og

udvikling og styrkelse af det lokale kvalitetsarbejde.

Endvidere vil skolerne i en indfasningsperiode kunne

trække på de læringskonsulenter, som understøtter

kvalitetsudviklingen på skolerne.

Herudover gennemføres en målretning og videre-

udvikling af kvalitetsovervågningen og det statslige

tilsyn med skolerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

7. Fremtidssikring af hf

Regeringen foreslår, at der nedsættes et udvalg, som skal udarbejde et forslag til

en fremtidssikring af hf-uddannelsen. Den nye hf-uddannelse skal blandt andet

styrke kursisternes motivation, så færre falder fra uddannelsen undervejs, og så flere

efterfølgende læser videre. Samtidig skal kursisterne have et fagligt bedre udgangspunkt

for videreuddannelse end i dag – for eksempel gennem flere adgangsgivende fag

og en mere struktureret og differentieret undervisning.

Hf-uddannelsen skal fortsat være en meget anvendelsesorienteret gymnasial

uddannelse, som er god til at løfte en meget sammensat kursistgruppe.

Baggrund

Hf blev oprettet i 1967 og fungerede oprindeligt som

et uddannelsestilbud til især voksne. I dag er hf et

populært tilbud til både unge og voksne. Kursistgruppen

på hf er meget sammensat og tæller både unge, der

ikke trives i eller kan gennemføre en treårig gymnasial

uddannelse, og voksne, der har været i gang på andre

uddannelser eller eventuelt tager en gymnasial uddan-

nelse som led i uddannelsespålæg mv. Hf bruges

samtidig som en hurtigere vej til en gymnasial eksamen

for unge og voksne, som er afklaret i forhold til deres

videre uddannelse, og som derfor gerne vil hurtigt

videre.

Der vil også fremover være behov for et stærkt

gymnasialt uddannelsestilbud til disse grupper.

Der er ikke i dag klare snit mellem hf og de øvrige

gymnasiale uddannelser. Samtidig står hf i dag med en

række udfordringer, som der er behov for at adressere.

Blandt andet betyder den meget sammensatte kursist-

gruppe på hf, at det kan være vanskeligt at tilrettelægge

undervisningen på en måde, der både rummer og

udfordrer alle elever. Hf er således også præget af højere

frafald, lavere motivation og lavere eksamenskarakterer

end de øvrige gymnasiale uddannelser. Ligeledes er

overgangen til videregående uddannelser mindre.

Forslagets indhold

Indførelsen af adgangskrav til de gymnasiale uddannel-

ser vil også omfatte hf.

Det samme gælder den forøgede tid mellem lærer og

elever. Rammerne på hf skal således forbedres med mere

undervisningstid, løbende feedback til eleverne gennem

individuelle samtaler samt en mere interaktiv skriftlig

opgaveløsning med løbende vejledning fra læreren.

Institutionerne kan for eksempel anvende noget af den

ekstra undervisningstid til en særlig indsats rettet mod

fagligt stærke kursister.

Det skal imidlertid være mere klart, hvilke kompetencer

hf-uddannelsen skal give, og uddannelsens målgruppe

skal være mere klart defineret.

Hf-uddannelsen skal fortsat være faglig og aldersmæssig

bred. Uddannelsen skal således både rumme kursister,

der ikke trives eller ikke kan gennemføre uddannelsen

på stx, hhx og htx, og fagligt stærke og målrettede unge

og voksne, der er afklaret i forhold til det fremtidige valg

af studiee – og derfor ønsker en kortere vej igennem

en gymnasial uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Regeringen ønsker at skærpe hf-uddannelsens rolle i

uddannelsessystemet som dén gymnasiale uddannelse,

der har størst vægt på anvendelsesorienteringen,

og som er god til at løfte en meget sammensat kursist-

gruppe.

Regeringen vil derfor nedsætte et hurtigt arbejdende

udvalg, som skal komme med forslag til en fremtids-

sikring af hf.

Målet med arbejdet er at styrke hf-kursisternes

motivation og faglighed og dermed understøtte,

at kursisterne sikres en mere klar og direkte vej

gennem uddannelsessystemet.

Udvalget vil blandt andet få til opgave at overveje

mulighederne for:

– Justeret struktur med mulighed for spor mod

akademisk bachelor, erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser.

– Justering af obligatoriske fag og niveauer.

– Standpunktskarakterer og prøveudtræk.

– Etablering af henholdsvis ungdoms- og voksen-

uddannelsesmiljøer.

– Mulighed for vinteroptag.

De centrale interessenter på hf-området vil blive

inddraget i arbejdet.

Ambitionen er, at hf kan ændres i takt med, at initia-

tiverne på de øvrige gymnasiale uddannelser træder

i kraft. Udvalget vil derfor blive nedsat hurtigst muligt

med henblik på, at der kan udarbejdes konkrete forslag

i foråret 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Appendiks

Oversigt over den fremtidige opbygning af det almene gymnasium/stx

Grundforløb – alle elever (varighed et halvt år)

Obligatoriske fag: dansk, matematik, et eller to naturvidenskabelige fag, kunstnerisk fag, samfundsfag, samt evt.

engelsk, 2. fremmedsprog, historie og idræt. Start på undervisning i ønskede studieretningsfag samt introduktion til

alternative studieretningsfag. Desuden erfaglige forløb: almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb

og almen studieforberedelse.

Obligatoriske fag – alle studieretninger – alle elever

Dansk A, historie A, engelsk B, 2. fremmedsprog B eller A, religion C, oldtidskundskab C, samfundsfag C, idræt C,

fysik C samt et kunstnerisk fag C, matematik B (dog undtagelser), naturvidenskabeligt fag B (dog undtagelser), kemi

C og naturvidenskabeligt fag C (skolen vælger mellem biologi eller naturgeogra )

Studieretninger – vælges e er grundforløbet

Naturvidenskabelige

studieretninger

1. Matematik A

Fysik på mindst B-niveau

Kemi på mindst B-niveau

2. Matematik A

Bioteknologi A

Fysik på mindst B-niveau

Samfundsvidenskabelige

studieretninger

Samfundsfag A

Matematik A

samt et tredje relevant fag

Samfundsfag A

Engelsk A /

Tysk fortsætter A /

Fransk fortsætter A

Matematik på mindst

B-niveau

Matematik A

Biologi A

Kemi på mindst B-niveau

Matematik A

Engelsk A /

Tysk fortsætter A /

Fransk fortsætter A

Samfundsfag B

4. Matematik A

Biologi A

samt et tredje relevant fag

Valgfag – hver elev har mindst to frie valg inden for de valgfag, som den enkelte skole udbyder

For eksempel psykologi, loso , mediefag, erhvervsøkonomi, obligatoriske fag på højere niveauer (for eksempel

kemi B, idræt B eller religion B).

Latin A

Græsk A

Engelsk B/A

2. fremmedsprog B/A

Sproglige

studieretninger

Mindst tre fremmedsprog,

hvoraf mindst to er på

A-niveau

Kunstneriske

studieretninger

Musik A

Matematik A

samt et tredje relevant fag

Musik A

Engelsk A /

Tysk fortsætter A /

Fransk fortsætter A

samt et tredje relevant fag

Engelsk A

Fortsættersprog A

samt et tredje relevant fag

på mindst B-niveau

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Oversigt over den fremtidige opbygning af handelsgymnasiet/hhx

Grundforløb – alle elever (varighed et halvt år)

Obligatoriske fag: dansk, engelsk, matematik, eventuelt 2. fremmedsprog. Start på undervisning i ønskede studieretningsfag

samt introduktion til alternative studieretningsfag. Desuden erfaglige forløb inden for rammerne af studieområdet.

Der skal indgå en innovations- og iværksætterorienteret dimension i et eller ere af studieområdets temaer.

Obligatoriske fag – alle studieretninger – alle elever

Dansk A, engelsk A, 2. fremmedsprog B eller A, samtidshistorie B, matematik B (dog undtagelser),

afsætning B, international økonomi B, virksomhedsøkonomi B, erhvervsret C, samfundsfag C.

Studieretninger – vælges e er grundforløbet

Internationalt orienterede studieretninger

1. International økonomi A eller afsætning A

Fremmedsprog A/B

Et tredje relevant fag på mindst C/B

(a ængig af niveau i øvrige fag)

2. Fremmedsprog A

Fremmedsprog A/B

Et tredje relevant fag på mindst C/B

(a ængig af niveau i i øvrige fag)

Markeds- og økonomisk orienterede studieretninger

Virksomhedsøkonomi A eller international økonomi A

eller afsætning A

Matematik A/B

Et tredje relevant fag på mindst C/B

(a ængig af niveau i øvrige fag)

To af fagene virksomhedsøkonomi A, international økonomi A,

afsætning A

Et tredje relevant fag

Valgfag – hver elev har mindst et frit valg inden for de valgfag, som den enkelte skole udbyder

For eksempel innovation, organisation, nansiering, kulturforståelse, markedskommunikation, psykologi

eller obligatoriske fag på højere niveauer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Oversigt over den fremtidige opbygning af det tekniske gymnasium/htx

Grundforløb – alle elever (varighed et halvt år)

Obligatoriske fag: dansk, engelsk og matematik. Start på undervisning i ønskede studieretningsfag samt introduktion

til alternative studieretningsfag. Desuden erfaglige forløb inden for rammerne af studieområdet. Der skal blandt andet

indgå en innovations- og iværksætterorienteret dimension i et eller ere af studieområdets temaer.

Obligatoriske fag – alle studieretninger – alle elever

Dansk A, teknik A, engelsk B, fysik B, kemi B, matematik B, teknologi B, biologi C, kommunikation og it C, samfundsfag C,

teknologihistorie C.

Studieretninger – vælges e er grundforløbet

Naturvidenskabelige studieretninger

1. Matematik A

Fysik A eller kemi A eller bioteknologi A

Et tredje relevant fag

2. Matematik A

Biologi B eller informationsteknologi B

Et tredje relevant fag på mindst B

3. Kemi A

Biologi B

Et tredje relevant fag på mindst B

Valgfag – hver elev har mindst et frit valg inden for de valgfag, som den enkelte skole udbyder

For eksempel innovation, organisation, nansiering, kulturforståelse, markedskommunikation, psykologi eller

obligatoriske fag på højere niveauer.

Teknologiske studieretninger

Teknologi A

Matematik A

Et tredje relevant fag

Teknologi A

Idéhistorie B eller samfundsfag B

Et tredje relevant fag på mindst B

Kommunikationstekniske

studieretninger

Kommunikation og it A

Matematik A

Et tredje relevant fag

Kommunikation og it A

Idéhistorie B eller samfundsfag B

Et tredje relevant fag på mindst B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gymnasier til fremtiden

Parat til at læse videre

2014/2015 : 06

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

ISBN

978-87-93214-38-5

Design, omslag

e-Types & e-Types Daily

Design, indhold

BGRAPHIC

Foto

Das Büro, Ulrik Jantzen

Tryk

Rosendahls Schultz Gra sk a/s

Web

Publikationen kan hentes på

www.uvm.dk

Rosendahls

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files