PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 34
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget med kultur-

ministeren om folkeskolereformens betydning for for-

eningslivet og elevernes mulighed for at dyrke fritidsakti-

viteter

Folkeskolereformens betydning for foreningslivet og ele-

vernes mulighed for at dyrke fritidsaktiviteter (svar på

spm. N-R)

Medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 10 minutter

Onsdag den 12. november 2014, kl. 9.00, i FT, lokale 2-

133.

M holder først tale i ca. 10 minutter, hvorefter kulturmini-

ster Marianne Jelved vil holde tale. Derefter vil der være

dialog med BUU.

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disposition

Indledning

Nedgang i idrætsforeningernes medlemstal

Vigtigheden af børnenes fritidsinteresser

Opfølgning på folkeskolereformens betydning for fritidslivet

1. Indledning



Udvalget har efter ønske fra Merete Riisager (LA) stillet mig spørgsmålene N-

R om vigtigheden af, at eleverne kan gå til fritidsaktiviteter efter skole.



Efter aftale med udvalgssekretæren besvarer jeg spørgsmålene samlet under ét.

Derefter vil kulturminister Marianne Jelved besvare spørgsmål S-U, som er ret-

tet til hende.

2. Nedgang i idrætsforeningernes medlemstal



Tak for muligheden for en rigtig vigtig drøftelse.



Det er en af hovedintentionerne med folkeskolereformen, at eleverne bliver så

dygtige, som de kan, og at det sker på mange forskellige måder. Derfor ligger

der et bredt faglighedsbegreb bag reformen, herunder også nogle nyskabende

principper som eksempelvis den åbne skole, der indebærer et tættere samarbej-

de med det lokale idræts-, og kulturliv, lokale virksomheder osv.



Eksempelvis kan den understøttende undervisning bruges til at invitere det lo-

kale idræts-, forenings- og kulturliv ind som en del af den længere skoledag.

Det er der også en række vellykkede eksempler på. På den måde bliver de

børn, som i dag ikke er en del af foreningslivet, introduceret til de mange for-

skellige lokale idræts-, forenings- og kulturtilbud. Der er derfor ikke tale om et

enten-eller-samarbejde, men et både-og-samarbejde.



Den åbne skole er med til at knytte bånd til den foreningstradition, vi har haft i

mange år. Foreningslivet er vigtigt, fordi børnene her deltager i de typer af for-

eningsaktiviteter, som de har lyst til. Samtidig er foreningstraditionen med til at

danne børnene til medborgere i relation til lokalsamfundet. Der er derfor mas-

ser af værdier i fritids- og foreningslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Den længere skoledag forudsætter imidlertid også et tæt samarbejde mellem

skoler, kommuner og idrætsforeninger. I overgangsfasen kan der opstå udfor-

dringer i forhold til eksempelvis adgangen til idrætsfaciliteter. Vi ser dog rigtig

mange eksempler på velfungerende samarbejder, som er til gavn for såvel ele-

ver og de samarbejdende foreninger.



Med folkeskolereformen er skoleugen i gennemsnit blevet på hhv. 30, 33 og 35

timer afhængigt af klassetrin. Undervisningstiden skal, ligesom før reformen,

normalt lægges inden for tidsrummet mellem ca. kl. 8.00 og 16.00. Sådan var

det før reformen, og sådan er det også nu. Det betyder også, at vi ser variation i

skoleskemaerne fra skole til skole.



Beregnet for et skoleår på 40 uger vil skoledagen gennemsnitligt slutte om-

kring kl. hhv. 14, 14.30 og 15, men selvfølgelig med lokal variation.



DGI har foretaget en undersøgelse, hvor kun 25 pct. af foreningerne svarer, at

folkeskolereformen har påvirket foreningens træningstider. Jeg vil også for en

god ordens skyld bemærke, at 75 pct. svarer, at folkeskolereformen ikke har

påvirket foreningens træningstider.



Jeg vil gerne læse op fra en artikel, hvor DGI’s formand Søren Møller er citeret

i forbindelse med undersøgelsen og har udtalt, at man skal lære af de gode ek-

sempler: ”DGI’s formand Søren Møller pointerer, at det grundlæggende er et

stort fremskridt, at alle danske børn med skolereformen får mere idræt, leg og

bevægelse i dagligdagen. Mange skoler oplever, at skolereformen er en stor

mundfuld, og derfor vil det tage tid at få samarbejdet i gang med skoler og for-

eninger. DGI har fortsat en tro på, at skolereformen kan blive til gavn for for-

eningslivet, men det kommer ikke af sig selv. De foreløbige erfaringer viser, at

der skal være opmærksomhed på samspillet mellem skole og forening, og vi

skal lære af de gode eksempler, der allerede findes.” DGI følger desuden ud-

viklingen i foreningsdeltagelsen tæt via toårige studier (Artikel fra dgi.dk, 29.

okt. 2014).



Regeringen deler DGI’s tilgang om at følge udviklingen tæt, og derfor har vi

en løbende drøftelse med idræts- og foreningslivet om konsekvenserne. Rege-

ringen er oprigtigt interesseret i, dels at invitere idrætsforeningerne ind i sko-

len, og dels at motivere flere børn til at være en del af foreningslivet efter sko-

letiden.



Som DGI’s formand Søren Møller også har sagt, viser undersøgelsen ”helt ty-

deligt, at der, hvor der er et godt samarbejde, så kan man faktisk skabe frem-

gang [i medlemstallet]” (Radioavisen, 29. okt. 2014).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det er ikke for at forklejne de steder, hvor der er foreninger, der oplever en

medlemsnedgang. Vi ved at det sker rundt omkring, og det følger vi tæt. Dog

synes jeg, at man skal huske, at skolereformen kun har været i gang i tre måne-

der.



Det understreger blot vigtigheden af, at skolerne og foreningerne samarbejder,

og det fremhæver, at der er mange gode eksempler på samarbejder, der funge-

rer godt, som vi skal lære af.

3. Vigtigheden af elevernes fritidsinteresser



I forlængelse af mediedebatten før dette samråd har jeg haft et fælles indlæg

med DIF, hvor vi bl.a. fremhæver, at vi skal sigte efter, at børnene både skal

være fysisk aktive i skolen og fysisk aktive i idrætsforeningerne efter skoletid.



Jeg synes også, det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er alle elever, der

deltager aktivt i fritids- og foreningslivet efter skole. Rockwool Fondens forsk-

ningsenhed offentliggjorde i 2013 en undersøgelse, som viste, at ca. 17 pct. af

drengene mellem 7 og 17 år er alene i tre til fire timer eller mere på en almin-

delig skoledag. For pigerne er det samme tendens. Ca. 18 pct. af pigerne mel-

lem 7 og 17 år er alene tre til fire timer eller mere på en almindelig skoledag.

Samtidig viste undersøgelsen, at børn bruger fem gange så meget tid på fjern-

syn og computer som på motion. Derfor er der altså et stort behov for, at disse

elever med reformen også kan få glæde af fritidsforeningernes tilbud.

4. Opfølgning på folkeskolereformens betydning for fritidslivet



Udvalget spørger til sidst ind til opfølgning på folkeskolereformens betydning

for fritidslivet



Vi er allerede dækket godt ind og følger løbende udviklingen. Det fremgår og-

så af det bilag, jeg uddelte på samrådet i sidste uge om kommunernes budgetter

for 2015 på folkeskoleområdet (besvarelse af samrådsspørgsmål J). Bilaget in-

deholder en oversigt over evaluering og følgeforskning, der er igangsat i for-

bindelse med folkeskolereformen.



Vi følger generelt løbende op på reformens forskellige elementer, herunder og-

så på den åbne skole og elevernes fritidsliv.



Gennem følgeforskning spørger vi elever og forældre hvert år om bl.a., i hvil-

ket omfang eleverne deltager i fritidsaktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Derudover følger vi løbende op på reformen gennem Partnerskabet for folke-

skolen.