PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 32
Offentligt

N O T AT

21. november 2014

Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Under-

visningsudvalget 25. november 2014

Danmarks Lærerforening modtager mange medlemshenvendelser med en

appel om at gøre noget for at skolen - lærerne og lederne - kan lykkes med

opgaven.

Et typisk konkret eksempel på en medlemshenvendelse lyder:

Det, der virkeligt nager mig i dag er, at dem jeg kommer til at svigte er de svageste[…] I

dag oplevede jeg, at jeg at være så presset, at jeg måtte gi op... Midt i en time...4. musik-

time.(ud over de 2 matematiktimer).

Denne gang med den anden 6. Klasse hvori der er 20 elever hvoraf de 3 er stærkt behand-

lingskrævende. Jeg har dem 45 min om ugen..... fredag eftermiddag; havde ikke nået at få

forberedt en eneste time til i dag...Det er ellers lykkes mig at få de 3 gutter nogenlunde ind

under huden.... De hilser altid glade mig på gangene og stikker mig et smil.... Men i dag

klarede jeg ikke presset fra dem...skældte ud...fik modkulturrektion fra dem...de følte sig

garanteret svigtet af hende, de - selvom de er totalt strenge - alligevel regner med.... Og gik til

modangreb med "du truer os, vi skal aldrig nogensinde snakke med dig osv....æv...så tabte

de også tilliden til mig :-(

Måtte aflyse resten af timen, efterlod det hele og gik grædende derfra ... Men fik hold på

mig selv inden jeg gik til lektiecafe i 4. Klasse i 7. lektion. Ja, det er det, der nager mig

mest...at jeg ikke har det samme overskud til at tage mig ordentligt af netop dem, som vi

skulle løfte og som jeg løftede bedre før.....

Ovenstående er et typisk eksempel på de mange henvendelser vi løbende får

fra medlemmerne. Som det fremgår, er udfordringen for læreren ikke, at de

nye opgaver skaber usikkerhed eller den større tilstedeværelse på skolen. Ud-

fordringen er, at der er for mange opgaver til den tid, der er til rådighed og at

det derfor ikke er muligt at løfte opgaven kvalificeret.

Debatten om folkeskolereformen er desværre præget af, at de forskellige par-

ter har vidt forskellige billeder af situationen i folkeskolen, og der er langt fra

den hverdag, som lærerne beretter om, til den fortælling, som regeringen, KL

og andre bærer frem.

Uanset hvilket af billederne der er mest dækkende, så er det et kæmpe pro-

blem, at der kan være så store forskelle i virkelighedsopfattelsen. Skal skolerne

kunne løfte deres aktuelle udfordringer, er det tvingende nødvendigt, at fokus

bliver flyttet fra en diskussion om virkelighedsopfattelse til en diskussion om,

hvordan de kan lykkes med opgaverne.

Side 1 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For lærernes vedkommende er det altoverskyggende problem, at de skal leve-

re langt flere undervisningstimer, samtidig med at den tid, der er til rådighed

til at forberede og efterbehandle undervisningen, er blevet stærkt reduceret.

Den mindre tid til forberedelse og efterbehandling svækker kvaliteten af den

enkelte time, og lærernes mulighed for at tilrettelægge undervisningen til det

enkelte barns behov. Samtidig er den manglende tid til forberedelse og efter-

behandling en barriere for reformens ambitioner om, at skolen skal udfordre

alle elever, så de bliver så dygtige de kan, samt bl.a. en mere åben skole, der

samarbejder med både forenings- og erhvervsliv.

Situationen medfører et stort pres på arbejdsmiljøet, fordi det er utilfredsstil-

lende ikke at være ordentligt forberedt, og det er utilfredsstillende ikke at

kunne levere den kvalitet, der kræves.

For eleverne er skoleåret ikke et prøveår. Det er det klassetrin, de er på, og

kommer ikke igen. Vi kan derfor ikke bare afvente, at der foreligger nogle

forskningsresultater om 1�½ år eller affærdige problemerne med, at dem må

lederen løse på den enkelte skole. Det er elevernes undervisning her og nu,

der er i spil.

Vi opfordrer derfor Folketinget og regeringen til et samarbejde om snarest at

iværksætte analyser med det formål at skabe et fælles retvisende billede af

situationen på skolerne og rammerne for, at de kan løfte opgaven. Herunder

blandt andet lærernes tid til forberedelse og efterbehandling af undervisnin-

gen, lærernes indbyrdes samarbejde, samarbejdet med andre personalegrupper

samt rammerne for skole-hjem-samarbejdet.

Side 2 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Opsamling på aktuel viden

Indeværende bilag indeholder eksempler på tilgængeligt registerdata

samt egne og andres undersøgelser.

Sygefraværet blandt lærerne er steget med 30-40 pct.

I København er sygefraværet blandt lærerne steget med 31 pct., og i Odense

er det steget med 40 pct. i forhold til samme periode sidste år. Hvis samme

tendens holder i hele landet, går skolerne glip af, hvad der svarer til 900 lærer-

stillinger eller 423 millioner spildte lønkroner

Stigende søgning til privatskolerne

Undervisningsministeriet modtog i august 46 anmeldelser om nye friskoler.

Det er en stigning på 53 pct. i forhold til tidligere år. Samtidig melder mange

privatskoler om stigende søgning fra såvel elever som lærere.

Inklusion er fortsat en udfordring

DLF deler til fulde ambitionen om, at alle elever skal blive dygtigere gennem

inklusion. Blandt DLF’s medlemmer vurderer 55 pct., at de har elever i deres

klasser, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen. Blandt dem ople-

ver 2 pct., at mulighederne for at give støtte til børn med særlige behov er

blevet bedre sammenlignet med sidste skoleår, 31 pct. oplever uændrede mu-

ligheder, og 63 pct. oplever, at mulighederne er blevet dårligere. Dertil kom-

mer, at 84 pct. vurderer, at de inkluderede elever ikke får det undervisnings-

tilbud, som de har krav på.

Faldende søgning til læreruddannelsen

Fra 2013 til 2014 faldt optaget på læreruddannelsen med 14,2 pct. fra et me-

get lavt udgangspunkt. Hvis ambitionerne med folkeskolereformen skal ind-

fries, må vi ikke ende i en situation, hvor vi ikke kan rekruttere de bedst kvali-

ficerede til uddannelsen.

Stigende antal opsigelser blandt lærere

I oktober 2013 var der 2.144 ledige lærere. I oktober 2014 var tallet 1.504.

Faldet skyldes ikke flere lærerstillinger

. Tværtimod er antallet af lærerstillinger

i folkeskolen faldet fra sidste skoleår til i år. Flere steder i landet er der truen-

de lærermangel. Det skyldes efter vores vurdering, at ekstraordinært mange

lærere har forladt folkeskolen.

Der er ikke tilstrækkelig tid til forberedelse, og det forringer kvaliteten

af undervisningen

I en undersøgelse blandt DLF’s medlemmer svarer 88 pct., at de ikke har

tilstrækkelig tid til at forberede og efterbehandle undervisningen. Af dem har

det for:

82 pct. betydet mindre undervisningsdifferentiering, 77 pct. anvender mere

lærebogsundervisning (dvs. mindre individuelt tilrettelagt undervisning), og 69

pct. giver færre skriftlige opgaver til eleverne

Egne beregninger pba. offentliggjort data og KRL

Beregnet antal fuldtidsledige for alle medlemmer af lærernes A-kasse

Side 3 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Henvendelse til Statsministern fra DLFs kongres

3. september 2014

Kære Helle Thorning Schmidt

Regeringen har gennemført en række reformer på uddannelsesområdet med

det mål at styrke elevers og studerendes udbytte af deres skolegang og uddan-

nelse. Skal målsætningerne med reformerne nås, skal de følges op af et poli-

tisk ansvar for, at de lærere, ledere, vejledere og formidlere, der skal imple-

mentere reformerne, har mulighed for det. Det vil Danmarks Lærerforening

gerne samarbejde med regeringen om. Et første nødvendigt skridt i dette

samarbejde vil være, at vi får et fælles billede af situationen på de skoler og

institutioner, der skal gennemføre reformerne.

Danmarks Lærerforening repræsenterer en stor del af de undervisere, vejlede-

re, formidlere og ledere, der hver dag gør alt, hvad de kan for at sikre børn og

unge en god undervisning, og som brænder for at gøre deres job så godt som

muligt. På en række områder oplever vores medlemmer en manglende sam-

menhæng mellem de formulerede målsætninger med reformerne og deres

muligheder for at kunne gennemføre målsætningerne i dagligdagen. Skal re-

formerne blive en succes, er det nødvendigt, at regeringen tager vurderinger-

ne fra de fagprofessionelle alvorligt. Den aktuelle situation medfører betydeli-

ge frustrationer til skade for det engagement, der er afgørende for elevernes

udbytte af undervisningen, vejledningen og de øvrige vigtige funktioner, vi

varetager.

Der er derfor et markant behov for en saglig og handlingsorienteret dialog

om skolernes og institutionernes muligheder for at løfte opgaven.

Vi vil i det følgende beskrive nogle af de problemstillinger, der efter vores

mening skal løses, hvis vi i fællesskab skal kunne nå regeringens målsætninger

med de gennemførte reformer.

Inklusion

Vi deler til fuld ambition om, at de elever, der tidligere modtog specialiserede

undervisningstilbud, og som har mulighed for at trives og udvikle sig fagligt i

normalklassen, skal have gavn af normalklassens fællesskab. Det er imidlertid

afgørende, at såvel de inkluderede elever som de øvrige elever oplever, at der

er plads til dem, og at de udfordres og bliver dygtigere. Det er afgørende for

elevernes udbytte af undervisningen, men det er også afgørende for elevers,

forælders og læreres opbakning til folkeskolen. Vi ved, at mange forældre har

fra-valgt folkeskolen, fordi de oplever, at folkeskolen ikke lykkes med inklusi-

ons-opgaven.

Loven om inklusion er 3 år gammel. Det er på høje tid, at der bliver taget

hånd om en succesfuld implementering over alt i landet. Danmarks Lærerfor-

ening har foreslået en fælles landsdækkende indsats. Krumtappen i vores for-

slag er, at der ved inklusion af en elev skal udarbejdes en konkret plan for,

hvilke tiltag, der iværksættes. Planen skal deles med forældrene, så de er trygge

ved processen. Den viden, der var og er samlet på specialskolerne og i PPR,

Side 4 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal i langt højere grad i spil i klasselokalet. Skal vi nå målet om, at alle elever

bliver fagligt dygtigere, er der ikke blot brug for flere voksne men brug for, at

specialiserede fagpersoner kommer til at spille en aktiv rolle i klasselokalet.

Mange lærere oplever i øvrigt, at deres muligheder for at løse inklusionsopga-

ven succesfuldt er blevet klart vanskeligere som følge af, at mulighederne for

at forberede og efterbehandle undervisningen er blevet markant forringet. En

vellykket inklusion forudsætter en individuelt tilrettelagt undervisning.

Folkeskolereformen

Folkeskolereformen er båret af målsætningen om, at alle elever skal udfor-

dres, så de bliver så dygtige som muligt. Det mål deler vi 100 %. Det var der-

for, vi valgte vores uddannelse og arbejde. Realiteten er imidlertid, at langt,

langt hovedparten af lærerne oplever, at muligheden for at nå målet er blevet

markant forringet. I regeringens egen beskrivelse af god undervisning frem-

hæves det, at den enkelte elev udfordres fagligt i alle timer, at der løbende

følges op på elevens udbytte af undervisningen, at der skabes en større sam-

menhæng mellem teori og praksis, at erhvervs- og kulturliv i langt højere grad

inddrages i skolens undervisning mm.

Vi deler til fulde denne beskrivelse af kvalitet i undervisningen, men vi må

konstatere, at det på ingen måde hænger sammen med de muligheder, lærerne

har. Med 3-4 timer om ugen til at forberede 27, 28, 29 ja i mange tilfælde flere

lektioner er det umuligt at levere den undervisning, regeringen beskriver. Det-

te misforhold bliver vi nødt til at få rettet op på, hvis folkeskolereformen skal

blive en succes.

Lærer Rikke Petersen beskrev i et brev til regeringen, KL og Danmarks Læ-

rerforening sin helt konkrete hverdag, der er præget af, at hun må gennemfø-

re undervisning, der overhovedet ikke er forberedt. Undervisningsministeren

svarer på regeringens vegne bl.a.:

”Både folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne bidrager til at skabe nogle

bedre rammer for, at skolerne kan give eleverne en undervisning, der gør alle

elever dygtigere. Hvor elevernes læring er i centrum for skolernes arbejde, og

hvor tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver – herunder planlægning, gennemfø-

relse og efterbehandling af undervisningen – er et fælles anliggende for sko-

lens ledelse, lærere, pædagoger og øvrige medarbejdere.” Det er en helt anden

virkelighed, Rikke og alle hendes kollegaer og ledelse står i.

I KL’s svar til Rikke står der: ”Det er rigtigt, at lærerne i gennemsnit skal un-

dervise to timer mere om ugen. Den endelige sammensætning af opgaverne

fastlægges af ledelsen efter dialog med den enkelte lærer, ud fra en vurdering

fag, lærerens kompetencer og erfaring, elevsammensætning mm.” For lærere

og ledere er det et fatamorgana. Det sker ingen steder.

Rikke gør seriøst og professionelt opmærksom på, at hun og hendes kollegaer

ikke kan levere den kvalitet i undervisningen, som eleverne har krav på, og

som reformen fordrer med de rammer, der er til rådighed. Det bliver vi nødt

til at tage alvorligt.

Side 5 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUD-reform og vejledning

EUD-reformens målsætning om, at en større andel af de unge vælger er-

hvervsuddannelse, deler vi fuldt ud, men igen oplever vi, at de formulerede

målsætninger står i skærende kontrast til konsekvenserne af de politiske be-

slutninger, der er en følge reformen. Beslutningen om at reducere vejlednings-

indsatsen markant gennem den såkaldte fokuserede vejledning vil med stor

sandsynlighed betyde, at uafklarede unge vælger det almene gymnasium. Skal

vi vende den udvikling, kan vi ikke reducere den personlige vejledning til kun

at omfatte de ikke-uddannelsesparate.

I forbindelse med folkeskolereformen stiger skolernes behov for samarbejde

med vejlederne på UU-centrene. Faget uddannelse og job og ønsket om et

langt tættere samarbejde med erhvervslivet fordrer, at skolerne kan trække på

UU-centrenes ekspertise og resurser. Heller ikke dette hænger sammen med,

at der nu skæres netto langt over 100 mio.kr.

Danmarks Lærerforenings medlemmer, der underviser ved de erhvervsrettede

ungdomsuddannelser oplever mange af de samme udfordringer som lærerne i

folkeskolen.

Specialundervisning for voksne og unge

Mens der i de seneste år har været stor politisk fokus på EUD-reform og

folkeskolereform, har den politiske interesse for det hjørne af undervisningen,

der handler om specialundervisning af unge og voksne, haft meget lidt bevå-

genhed såvel i Folketinget som i kommunerne.

Fra dagspressen dukker der med mellemrum historier op om, at skolernes

tilbud er bestemt af prisen i langt højere grad end den unges eller voksnes

behov. En udvikling som vi i høj grad kan nikke genkendende til. Kommu-

nerne køber et produkt af skolerne, og dermed bliver prisen den afgørende

faktor. Mar-nedgørelsen af skolerne presser dels kvaliteten, dels medfører den

en stor usikkerhed på specialskolerne/institutionerne, hvilket igen betyder, at

det er vanskeligt at fastholde de specialiserede medarbejdere – til skade for

den enestående ekspertise, der gennem årene var opbygget. Vi kan konstatere,

at skolernes tilbud i stigende grad får præg af pasning frem for et kvalificeret

undervisningstilbud.

Værdien af uddannelse vurderes i stigende grad ud fra, hvorvidt den medvir-

ker til, at borgerne kan bidrage til at styrke samfundsøkonomien. Den speci-

alundervisning som en række af de unge og voksne får, vil formentlig aldrig

kunne ses som et plus på den samfundsøkonomiske bundlinje, men den er et

afgørende plus for et værdigt liv.

Fælles billede af udfordringerne er påkrævet

Når vi i et brev til regeringen beskriver nogle af de udfordringer, medlem-

merne har i deres daglige arbejde, er der tale om en alvorligt ment bekymring

for kvaliteten af det livsvigtige arbejde, som vi udfører hver dag. Svarene fra

undervisningsministeren og KL til Rikke Petersen er eksempler på, at regerin-

gen og KL øjensynligt har et helt andet billede af situationen end de lærere,

der hver dag står med den konkrete opgave. Derfor er der et akut behov for,

at vi hurtigst muligt får et fælles retvisende billede.

Side 6 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lærerne knokler alt, hvad de kan, for at give deres elever den bedste under-

visning. De har brug for opbakning til deres arbejde. Det er folkeskolens

fremtid og børnenes undervisning og uddannelse, der er på spil, og det er

lærernes og ledernes arbejdsmiljø. De problemer, vi her har beskrevet, løses

ikke ved at opstille potemkinkulisser men ved reelt at forholde sig til skoler-

nes muligheder for at løfte opgaven.

Vi skal derfor konkret foreslå, at regeringen sammen med Danmarks Lærer-

forening straks iværksætter et analysearbejde med henblik på at afdække sko-

lernes og institutionernes muligheder for at løse deres opgave. Værdien af en

velfungerende skole og et velfungerende uddannelsessystem kan ikke over-

vurderes, og der er grund til, at de nuværende problemer mødes af hurtig

fælles handling.

På vegne af Danmarks Lærerforenings kongres

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen

Side 7 af 7