PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

5. september 2014

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov

om social pension og andre love

(Anvendelse

af eIndkomst ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.)

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1240 af 29. oktober 2013, som ændret ved § 4 i lov nr.

1640 af 20. december 2013, foretages følgende ændringer:

§§ 44, 64

indsættes efter »herunder«: »regler om anvendelse af eIndkomst ved indtægts-

regulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk

fripladstilskud samt «.

overskriften

før § 93 indsættes efter »Tilbagebetaling«: »og

efterbetaling«.

§ 93

indsættes efter »skal«: », jf. dog § 93 a, stk. 1-3,«.

§ 93, stk. 3,

indsættes efter »tilbagebetalingsbeløbet«: »for børn i dagtilbud indtil skolestart«.

§ 93,indsættes

som stk. 4:

»Stk.

Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmere reg-

ler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet børn i skolealderen og større børn og

unge i firtidshjem og klubtilbud m.v. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder,

hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.«

Efter

§ 93

indsættes som ny § 93 a:

»§

93 a.

Tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for lidt

tildelt økonomisk fripladstilskud, jf. § 43, nr. 2, § 63, nr. 2 og 76, nr. 1, skal, uanset § 93, stk. 1, ske

som følge af indtægtsregulering, jf. §§ 44, 64 og 77.«

§ 99, stk. 1, nr. 9,

ændres »§ 9 c«, til: »§ 9 e«.

§ 99, stk. 2,

ændres »Uanset bestemmelserne i stk. 1, afholder staten en kommunes udgifter til«

til: »Staten afholder en kommunes udgifter efter denne lov til udlændinge, der har fået opholdstilla-

delse, jf. stk. 1, hvis«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1231 af 29. oktober 2013, som ændret ved

lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

§ 43, stk. 3,

indsættes efter »boligstøtten«: », dog ikke oplysninger om husstandsindkomst,

medmindre det er oplysning om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst, der

ikke er skattepligtig her i landet«.

§ 46, stk. 1, 1. pkt.

indsættes efter »jf. stk. 2«: », dog ikke oplysninger om husstandsindkomst,

medmindre det er oplysning om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst, der

ikke er skattepligtig her i landet«.

§3

I lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børne-

tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (om anvendelse af indkomstregisteret ved ind-

tægtsregulering af social pension og boligstøtte) foretages følgende ændring:

§ 3, nr. 14 og 16,

ophæves.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013, som ændret ved § 9 i

lov nr. 336 af 2. april 2014, lov nr. 574 af 10. juni 2014 og § 8 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 29, stk. 4,

indsættes som

nr. 5:

»5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbage-

betaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«

I §

32 a, stk.

3, indsættes som

nr. 6:

»6) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbage-

betaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«

§5

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1232 af 29. oktober 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 336 af 2. april 2014 og § 2

i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages følgende ændringer:

§ 25, stk. 3,

indsættes som

nr. 7:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»7) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbage-

betaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 6, fastsættes af ministeren for børn, ligestil-

ling, integration og sociale forhold.

Stk. 3.

Lovens §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1 Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indtægtsregulering af økonomisk friplads-

tilskud

2.1.1 Gældende ret

2.1.1.1 Ansøgning om økonomisk fripladstilskud

2.1.1.2 Ændringer i forældrenes indtægt og regulering af tilskud

2.1.2 Den foreslåede ordning

2.1.2.1 Objektivt registerbaseret indkomstbegreb

2.1.2.1.1 Aktuel indtægt erstattes af husstandsindkomst

2.1.2.1.2 Faktisk indtægt – indsnævring af målgruppe

2.1.2.2 Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning og regler om

omberegning i løbet af året

2.1.2.3 Foreløbig tildeling af økonomisk fripladstilskud

2.1.2.4 Omberegning af økonomisk fripladstilskud

2.1.2.5 Månedlig genberegning af foreløbigt tildelt økonomisk fripladstilskud

2.1.2.6 Årlig efterregulering

2.1.2.7 Justeret oplysningspligt for borgerne

2.1.2.8 Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering

2.1.2.8.1 Partshøring i forbindelse med månedlig genberegning

2.1.2.8.2 Partshøring i forbindelse med den årlige efterregulering

2.2 Regler om tilbagebetaling og efterbetaling

2.2.1 Tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud

2.2.1.1 Gældende ret

2.2.1.2 Den foreslåede ordning

2.2.2 Regler for opkrævning af tilbagebetalingsbeløb

2.2.2.1 Gældende ret

2.2.2.2 Den foreslåede ordning

2.3 Statslig refusion

2.3.1 Gældende ret

2.3.2 Den foreslåede ordning

2.4 Ændring i lov om individuel boligstøtte

2.4.1 Gældende ret

2.4.2 Den foreslåede ordning

2.5 Ændring i lov om social pension m.v.

2.5.1 Gældende ret

2.5.2 Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

1. Indledning

Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens moderniseringsdagsorden og 2020-planen og

er samtidig et væsentligt element i regeringens indsats for at sikre korrekte udbetalinger af sociale

ydelser. Konkret indgår forslaget som et led i udmøntningen af eIndkomstprojektet under overskrif-

ten Effektiv Sagsbehandling og Kontrol (ESK) i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Som led i eIndkomstprojektets bølge 2 er der i et samarbejde mellem Ministeriet for Børn, Ligestil-

ling, Integration og Sociale Forhold, Undervisningsministeriet, Finansministeriet (Digitaliserings-

styrelsen), KL og SKAT udarbejdet en eIndkomstmodel for økonomisk fripladstilskud. Formålet

med eIndkomstmodellen er at understøtte en fremadrettet effektivisering og forenkling af kommu-

nernes administration, en forbedring af borgernes muligheder for digital selvbetjening samt en mere

præcis og korrekt indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud i dagtilbud, fritidshjem, klubtil-

bud og SFO. eIndkomstmodellen har et nært slægtsskab til eIndkomstmodellen for boligstøtte, som

blev vedtaget i Folketinget d. 3. juni 2014.

De gældende regler om indtægtsregulering af økonomisk fripladstilbud er fastsat i bekendtgørelser

med hjemmel i bemyndigelser i dagtilbudsloven. Med lovforslaget foreslås tilpasninger i en række

af de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser, så ministeren for børn, ligestilling, integration og

sociale forhold og undervisningsministeren får bemyndigelse til, indenfor hver deres ressort, at

fastætte nærmere regler om anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økonomisk friplads-

tilskud i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v. samt regler for tilbagebetaling og efterbetaling af

økonomisk fripladstilskud. Herudover foreslås en udtrykkelig lovbestemmelse om, at der skal ske

efterbetaling og tilbagebetaling af økonomisk fripladstilskud ved indtægtsregulering.

De gældende regler for indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud indebærer, at administrati-

onen i vid udstrækning er afhængig af oplysninger, som ydelsesmodtageren selv afgiver om sin

indkomst. Endvidere indebærer reglerne, at det ofte er nødvendigt, at kommunerne anvender skøn

ved opgørelsen af indkomsten, som kan få indflydelse på beregningen og størrelsen af ydelsen. Dis-

se forhold medfører en uhensigtsmæssig administrativ byrde for borgerne, som skal finde og med-

sende dokumentation for indkomstforhold, som i de fleste situationer allerede er tilgængelige i

SKAT’s registre. Endvidere vurderes de nuværende regler at indeholde elementer, som hindrer en

yderligere automatisering og digitalisering af sagsbehandlingen. Fx findes der, af hensyn til den

manuelle administration, relativt høje bagatelgrænser for regulering af fripladstilskud ved indtægts-

fremgang, ligesom der ikke i de gældende regler er hjemmel til symmetrisk regulering af tilskuddet.

Lovforslaget indeholder ligeledes et forslag til en ny bemyndigelsesbestemmelse, som giver under-

visningsministeren bemyndigelse til – efter forhandling med skatteministeren – at fastsætte nærme-

re regler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløb for børn i skolealderen og større børn

og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v.

Herudover foreslås enkelte mindre ændringer i formuleringen af reglerne om refusion af udgifter til

flygtninge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreslås endvidere mindre ændringer af lov om individuel boligstøtte, således at modtagerens

oplysningspligt ved indkomstændringer ophæves for så vidt angår indkomster, medmindre det er

oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i

landet.

Der foreslås endvidere en mindre ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., således at visse erstatninger, der udbetales

med tilbagevirkende kraft, ikke risikerer at indgå i indkomstgrundlaget 2 gange ved beregning af

pension.

Lovforslaget bestemmelser foreslås at træde i kraft den 1. januar 2015. eIndkomstmodellens kon-

krete elementer med hjemmel i de ændrede bemyndigelsesbestemmelser vil blive fastsat på be-

kendtgørelsesniveau med forventet ikrafttrædelse 1. januar 2016, således at indkomstregulering af

fripladstilskud foretages for økonomiske fripladstilskud, der tildeles fra 1. januar 2016. Ændringer-

ne i lov om individuel boligstøtte træder i kraft d. 1. januar 2016.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indtægtsregulering af økonomisk fripladstil-

skud

2.1.1 Gældende ret

Det fremgår af dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2, § 63, stk. 1, nr. 2 og § 76, stk. 1, nr. 1, at kom-

munalbestyrelsen skal give et økonomisk fripladstilskud under hensyntagen til forældrenes økono-

miske forhold i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v.

Det fremgår endvidere af loven, jf. §§ 43 a og 63 a, at ansøgning om økonomisk fripladstilskud til

pladser i dagtilbud og fritidshjem skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den di-

gitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Der kan dog i særlige til-

fælde dispenseres herfra, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes

at kunne anvende digital selvbetjening, ligesom kommunalbestyrelsen helt ekstraordinært kan und-

lade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet

økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde

end digitalt.

I forlængelse heraf fremgår det af lovens §§ 44, 64 og 77, at henholdsvis ministeren for børn, lige-

stilling, integration og sociale forhold og undervisningsministeren har bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om tilskud og egenbetaling i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v. Disse regler

findes i henholdsvis bekendtgørelse nr. 441 af 6. maj 2014 om dagtilbud og bekendtgørelse nr. 868

af 24. juni 2011 om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge med senere ændringer og be-

skrives nærmere i nedenstående afsnit

2.1.1.1 Ansøgning om økonomisk fripladstilskud

De nærmere regler for ansøgning om og tildeling af økonomisk fripladstilskud er som nævnt fastsat

i bekendtgørelse om dagtilbud samt bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og

unge. Af § 26 i bekendtgørelse om dagtilbud og §§ 52 og 74 i bekendtgørelse om fritidshjem og

klubtilbud m.v. til børn og unge fremgår det, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal

give et økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v., når foræl-

drene eller den af forældrene, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet, dokumenterer en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aktuel indtægt

(omregnet til årsindtægt), der ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser. Fri-

pladsskalaen reguleres én gang årligt og viser hvor stor en del af egenbetalingen, forældrene skal

afholde på et givent indkomsttrin.

Det fremgår videre, at den aktuelle indtægt defineres som:

1. Personlig indkomst efter § 3 i personskatteloven med tillæg af positiv nettokapitalindkomst,

der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, dog før det deri

nævnte grundbeløb og bundfradrag, og

2. Aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1 og 2 i personskatteloven, bortset fra udbytte-

indkomst op til kr. 5.000.

Dog gælder det, jf. § 27, stk. 2 i bekendtgørelse om dagtilbud samt § 53, stk. 2 og § 75, stk. 2 i be-

kendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at såfremt

den faktiske indtægt

væsentligt større eller mindre end den aktuelle indtægt, skal fripladstilskuddet tildeles på baggrund

af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Forhold som kan bevirke, at den

faktiske indtægt kan være væsentlig højere eller lavere end den aktuelle indtægt kan fx være ind-

komst, som ikke er skattepligtig her i landet eller specielle skattetekniske fradrag. Som specielle

skattetekniske fradrag anses bl.a. henlæggelser til investeringsfonde, bygnings- og inventarned-

skrivning udover normal nedskrivning samt underskud på skibsvirksomhed og containeranparter.

Har forældrene eller den forælder, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet mere end et

barn under 18 år i hjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med kr. 7.000 for hvert barn

ud over det første barn. Herudover kan enlige forsørgere få forhøjet fripladsskalaens indtægtsgræn-

ser med kr. 56.559 (2014-niveau).

Bor barnet sammen med begge samlevende forældre, er det forældrenes samlede aktuelle indtægt,

der skal lægges til grund ved beregningen af økonomisk fripladstilskud. Hvis barnets forældre ikke

lever sammen, er det den aktuelle indkomst hos den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt folkeregi-

stret, der skal anvendes ved beregning af økonomisk fripladstilskud. Og er denne forælder gift eller

har en samlever, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes ved beregningen af friplads-

tilskud. Dette gælder imidlertid ikke, hvis barnet bor mest hos den af forældrene, hvor barnet ikke

har folkeregisteradresse. Hvis det er tilfældet, er det indkomsten hos denne forælder, der skal an-

vendes ved beregning af økonomisk fripladstilskud. Også her gælder det, at en ægtefælles eller sam-

levers indtægt skal medregnes ved beregningen af fripladstilskud.

Barnets egne indtægter indgår ikke i indkomstgrundlaget for beregningen af økonomisk fripladstil-

skud. En eventuel indtægt fra andre børn i husstanden indgår ligeledes ikke i beregningsgrundlaget

for økonomisk fripladstilskud.

Endelig gælder, jf. § 27, stk. 4 i bekendtgørelse om dagtilbud samt § 53, stk. 4, og § 75, stk. 4, at

indtægtsgrundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der er eller har været

beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter

§ 11 i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesatsen for lønmod-

tagere.

Ved nyoptagelse skal kommunalbestyrelsen give et økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt,

hvor barnet optages i tilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter, ligger

inden for de indtægtsgrænser, der berettiger til økonomisk fripladstilskud. Søges der om fripladstil-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skud i andre situationer end ved nyoptagelse, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstil-

skud fra den 1. i måneden, der følger efter datoen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud.

2.1.1.2 Ændringer i forældrenes indtægt og regulering af tilskud

Forældrene har, jf. § 31 i bekendtgørelse om dagtilbud og §§ 57 og 80 i bekendtgørelse om fritids-

hjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, pligt til at oplyse kommunen om varige stigninger i deres

indtægt eller andre forhold i årets løb, som har betydning for retten til økonomisk fripladstilskud.

En indtægtsfremgang på under 10 pct. giver ikke anledning til regulering af fripladstilskuddet. Ved

indtægtsstigninger over 10 pct. kan kommunalbestyrelsen regulere det økonomiske fripladstilskud

med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes økonomiske forhold ændrede sig. I

forbindelse med en eventuel afgørelse om at regulere det økonomiske fripladstilskud med tilbage-

virkende kraft, skal der efter gældende regler foretages partshøring efter forvaltningslovens § 19.

Partshøringen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at den, der er part i sagen, får lejlighed

til at gøre sig bekendt med de oplysninger, der indgår i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag

og får mulighed for at kommentere, supplere og korrigere dem, inden der træffes afgørelse i sagen.

Der er ikke mulighed for at regulere det økonomiske fripladstilskud, hvis forældrene har haft en

indtægtsnedgang. I sådanne situationer skal forældrene ansøge på ny om økonomisk fripladstilskud.

I det omfang forældrene ved ansøgning dokumenterer, at deres indtægter er ændret i nedadgående

retning, som bevirker, at de har ret til højere fripladstilskud, har kommunen pligt til at forhøje det

økonomiske fripladstilskud med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for

ansøgningen om fripladstilskud til kommunen.

2.1.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages udvidelse af dagtilbudslovens eksisterende bemyndigelsesbestemmel-

ser, jf. lovens §§ 44, 64 og 77, hvorefter ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-

hold og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud og egenbetaling i dagtil-

bud, fritidshjem og klubtilbud m.v., således at ministrene ligeledes får bemyndigelse til at fastætte

nærmere regler om anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud i

dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v. samt regler for tilbagebetaling og efterbetaling.

De nærmere regler herfor vil efterfølgende blive fastsat på bekendtgørelsesniveau og vil indeholde

følgende elementer:

– Afsnit 2.1.2.1 Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb

– Afsnit 2.1.2.2 Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning

– Afsnit 2.1.2.3 Foreløbig tildeling af økonomisk fripladstilskud

– Afsnit 2.1.2.4 Omberegning af økonomisk fripladstilskud i løbet af året

– Afsnit 2.1.2.5 Månedlig genberegning af foreløbigt tildelt økonomisk fripladstilskud

– Afsnit 2.1.2.6 Årlig efterregulering

– Afsnit 2.1.2.7 Justeret oplysningspligt for borgerne

– Afsnit 2.1.2.8 Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering

2.1.2.1 Objektivt registerbaseret indkomstbegreb

2.1.2.1.1 Aktuel indtægt erstattes af husstandsindkomst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås med hjemmel i de nye bemyndigelser, at begrebet aktuel indtægt i bekendtgørelse om

dagtilbud og bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge erstattes af begrebet

husstandsindkomst,

der opgøres som:

a. Personlig indkomst efter § 3 i personskatteloven med tillæg af positiv nettokapitalindkomst,

der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, dog før det deri

nævnte grundbeløb og bundfradrag, og

b. Aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1-2, i personskatteloven, bortset fra udbytte-

indkomst op til kr. 5.000.

Bor barnet sammen med begge samlevende forældre, er det forældrenes samlede indtægt, der udgør

husstandsindkomsten og skal lægges til grund ved beregningen af økonomisk fripladstilskud.

Hvis barnets forældre ikke lever sammen, er det indkomsten hos den af forældrene, hvor barnet er

tilmeldt folkeregistret, der skal indgå i husstandsindkomsten og anvendes ved beregning af økono-

misk fripladstilskud. Og er denne forælder gift eller har en samlever, skal ægtefællens eller samle-

verens indtægt medregnes i husstandsindkomsten og indgå ved beregningen af fripladstilskud.

Herudover foreslås det, at husstandsindkomsten for beregning af økonomisk fripladstilskud fremad-

rettet opgøres pr. måned. Den månedlige husstandsindkomst omregnes herefter til en årsindkomst,

således at borgernes indkomst kan aflæses af den gældende fripladsskala. Der gøres således op med

den hidtidige praksis om, at den indkomst, som man kan forudse for resten af året, skal indgå i be-

regningsgrundlaget.

Dette betyder, at den enkelte måneds økonomiske fripladstilskud vil blive beregnet på grundlag af

den indkomst, husstanden har til rådighed i den pågældende måned. Dermed vil fripladstilskuddet

mere direkte afspejle den betalingsevne, husstanden har i de enkelte måneder. Der ændres ikke på

reglerne om, at barnets egne indtægter samt eventuelle indtægter fra øvrige børn i husstanden ikke

tæller med i beregningsgrundlaget.

Der foreslås fastsat én hovedregel, hvorefter den enkelte måneds husstandsindkomst opgøres som

summen af følgende to beløb:

1) Månedens indkomst i eIndkomst:

Summen af husstandsmedlemmernes indkomster, som de ind-

beretningspligtige har indberettet til eIndkomst for den pågældende måned.

2) En tolvtedel af øvrige indkomster:

En tolvtedel af summen af de af husstandsmedlemmernes ind-

komster i kalenderåret, der ikke fremgår af eIndkomst, uanset om indkomstoplysningerne er indbe-

retningspligtige efter lov om et indkomstregister.

For feriepenge betyder det, at disse skal indgå i beregningsgrundlaget for den eller de måneder,

hvor de fremgår af eIndkomst.

Husstandsindkomsten for hovedparten af modtagerne af økonomisk fripladstilskud består udeluk-

kende af indkomster, som de indberetningspligtige indberetter til eIndkomst. For disse husstande vil

eIndkomst således indeholde tilstrækkelige oplysninger om den månedlige indkomst til at kunne

beregne fripladstilskuddet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En mindre del af tilskudsmodtagerne og deres husstandsmedlemmer har endvidere indkomster, som

ikke fremgår af eIndkomst, som fx rente- og aktieindtægter samt indtægter fra selvstændig er-

hvervsvirksomhed. Disse indkomster indberettes alene med helårsbeløb til forskudsopgørelsen og

årsopgørelsen for kalenderåret, og der findes derfor ikke oplysninger i SKAT’s registre, der hen-

sigtsmæssigt kan anvendes til at henføre disse indkomster til de enkelte måneder. Derfor foreslås

det, at indkomster, der alene er registreret som helårsbeløb i SKAT’s registre, som hovedregel med-

regnes med en tolvtedel af det samlede beløb i den enkelte måneds husstandsindkomst. Disse ind-

komster fordeles således ligeligt over kalenderårets måneder, uanset hvornår de er til disposition.

Dette vil gælde tilsvarende for udenlandske indtægter, som indgår i indtægtsgrundlaget, men ikke er

skattepligtige her i landet, og derfor ikke nødvendigvis registreres i SKAT’s registre. Disse uden-

landske indtægter skal derfor altid oplyses af borgeren selv.

Det foreslås endvidere, at hovedreglen om, at indkomster, der alene er registreret som helårsbeløb,

fordeles ligeligt over kalenderårets måneder, kan fraviges, hvis det dokumenteres, at indkomsten

vedrører en afgrænset periode.

2.1.2.1.2 Faktisk indtægt – indsnævring af målgruppe

Det foreslås med hjemmel i nye bemyndigelser, at de nuværende regler om faktisk indtægt fasthol-

des, men at disse fremadrettet alene skal finde anvendelse i forhold til selvstændigt erhvervsdriven-

de. Dette betyder, at kommunerne ikke længere - i alle sager om økonomisk fripladstilskud – skal

foretage en vurdering af, om den faktiske indtægt er væsentlig højere eller lavere end den aktuelle

indtægt. Derudover vil det blive præciseret i bekendtgørelserne, at det er specielle skattetekniske

fradrag, som kan betyde, at den faktiske indtægt kan være højere eller lavere end den aktuelle ind-

tægt. Som specielle skattetekniske fradrag anses bl.a. henlæggelser til investeringsfonde, bygnings-

og inventarnedskrivning udover normal nedskrivning samt underskud på skibsvirksomhed og con-

taineranparter.

Endelig foreslås indarbejdet en særregel om, at indkomster, som ikke er skattepligtige her i landet,

skal indberettes og dokumenteres til kommunen af borgeren selv. Indkomst, der ikke er skattepligtig

her i landet, skal også efter gældende regler indgå i beregningsgrundlaget, ligesom borgeren skal

oplyse kommunen herom ved ansøgning. Den foreslåede særregel er dermed reelt set en viderefø-

relse af gældende ret.

2.1.2.2 Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning

Oplysninger om den aktuelle måneds husstandsindkomst er ikke tilgængelige i SKAT’s registre på

det tidspunkt, hvor en ansøgning skal behandles, og hvor det økonomiske fripladstilskud skal tilde-

les.

Det foreslås derfor med hjemmel i de nye bemyndigelser, at der ved behandling af en ansøgning om

økonomisk fripladstilskud foretages en foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst med

udgangspunkt i borgerens egne oplysninger. Det foreslås endvidere, at der som udgangspunkt ikke

skal kræves dokumentation for oplysning om indkomster, der fremgår af eIndkomst. For indkom-

ster, som ikke skal indberettes til eIndkomst, foreslås det, at dokumentation for oplysningerne udgø-

res af fx forskudsopgørelsen eller anden form for dokumentation – fx regnskaber fra virksomheder

m.v.

Det forudsættes, at borgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen vil blive hjulpet af kom-

munen til at afgive oplysninger til brug for den foreløbige opgørelse af månedens husstandsind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

komst. Det kan fx ske via den digitale selvbetjeningsløsning, hvor de indkomstoplysninger, som

SKAT har registreret, præsenteres for borgeren.

Personer, som indgiver ansøgning på grund af ændrede indkomstforhold, kan fx præsenteres for de

relevante satser for offentlige ydelser (SU, dagpenge, kontanthjælp, efterløn, mv.). Det vil endvide-

re være muligt for ansøgeren at afgive supplerende oplysninger. Dermed vil det være muligt for

borgere, som søger økonomisk fripladstilskud på grund af et fald i indkomsten, at afgive kvalifice-

rede oplysninger om husstandsindkomsten, selvom den endnu ikke er registreret i SKAT’s registre.

Da alle oplysninger vedrørende indkomster, som indberettes til eIndkomst, kontrolleres ca. to må-

neder efter ansøgningen ved hjælp af data fra eIndkomst i forbindelse med genberegningen, jf. af-

snit 2.1.2.5, vil ansøgeren som udgangspunkt ikke skulle vedlægge yderligere dokumentation for

oplysninger vedrørende disse indkomstelementer. En ansøgning, hvor husstandsmedlemmerne ude-

lukkende har disse typer af indkomster, vil derfor som udgangspunkt kunne blive behandlet straks

uden yderligere dokumentation. Der kan dog være særlige ansøgninger, som skal undersøges yder-

ligere, fx hvis forhold omkring borgerens besvarelse ligger langt fra oplysninger i eIndkomst, for-

skudsopgørelsen eller årsopgørelsen.

For husstandsmedlemmer med indkomster, som ikke skal indberettes til eIndkomst, vil ansøgeren

som udgangspunkt blive præsenteret for oplysninger fra forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen

vedrørende disse indkomster. En selvbetjeningsløsning vil også kunne indrettes sådan, at ansøgeren

kan vedhæfte dokumentation for disse indkomsttyper.

På baggrund af ansøgerens oplysninger foretager kommunerne en foreløbig opgørelse af månedens

husstandsindkomst, som anvendes til at beregne det foreløbige økonomiske fripladstilskud måned

for måned, indtil der sker en eventuel omberegning af tilskuddet, jf. afsnit 2.1.2.4.

2.1.2.3 Foreløbig tildeling af økonomisk fripladstilskud

Det foreslås med hjemmel i de foreslåede nye bemyndigelser, at den enkelte måneds fripladstilskud

tildeles som et foreløbigt tilskud på grundlag af den foreløbige opgørelse af månedens husstands-

indkomst, som på tidspunktet for tildelingen senest er foretaget i forbindelse med ansøgning eller

omberegning, jf. afsnit 2.1.2.4.

Når kommunerne efter ca. 6 uger kan indhente oplysninger om den del af den enkelte måneds ind-

komst, som er indberettet til eIndkomst, sammenligner kommunerne automatisk den foreløbigt op-

gjorte indkomst med de registrerede indkomstoplysninger og foretager under bestemte betingelser

en automatisk genberegning af månedens foreløbige økonomiske fripladstilskud, jf. afsnit 2.1.2.5.

Herefter foretages der én gang årligt en efterregulering på baggrund af bl.a. årsopgørelsen og oplys-

ninger fra eIndkomst, hvor der foretages en endelig opgørelse af de enkelte måneders husstandsind-

komst og på baggrund heraf en endelig beregning af de enkelte måneders fripladstilskud, jf. afsnit

2.1.2.6.

2.1.2.4 Omberegning af økonomisk fripladstilskud

Det foreslås, at der i de kommende bekendtgørelser indføres regler om omberegning af økonomisk

fripladstilskud, således at der kan ske en ny foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst.

Borgerne skal herefter til brug for omberegning oplyse kommunerne om alle forhold, som har be-

tydning for størrelsen af det økonomiske fripladstilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås dog, at borgeren ikke skal have pligt til at oplyse kommunerne om indkomstoplysnin-

ger, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed eller oplysninger om

indkomster, som ikke er skattepligtige her i landet. Borgeren vil fortsat have oplysningspligt i for-

hold til alle andre oplysninger, herunder husstandssammensætning, civilstatus m.v., der kan medfø-

re ændringer i det økonomiske fripladstilskud.

Det foreslås samtidig, at borgeren skal kunne oplyse om indkomstændringer til kommunerne, såle-

des at borgeren kan få omberegnet fripladstilskuddet på et tidligere tidspunkt, når betingelserne er

opfyldt, og borgeren fx ikke ønsker at afvente, at indkomstændringerne fremgår af eIndkomst.

Hvis månedens husstandsindkomst forventes at falde eller stige udover en udsvingsgrænse svarende

til et beløb svarende til 5 procentpoints på fripladsskalaen, vil kommunerne skulle foretage en ny

foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst og beregne en ny foreløbig tildeling af økono-

misk fripladstilskud. En indkomstændring, som ligger inden for udsvingsgrænsen, vil ikke medføre

omberegning i løbet af året, men vil i stedet indgå ved den endelige opgørelse af de enkelte måne-

ders husstandsindkomst i forbindelse med efterreguleringen, jf. afsnit 2.1.2.6.

Endelig foreslås det, at oplysninger fra eIndkomst fra en forudgående måned ikke i sig selv medfø-

rer en omberegning af fripladstilskuddet. Forslaget indebærer, at oplysninger fra eIndkomst som

udgangspunkt alene anvendes bagudrettet, hvor man ved genberegning korrigerer for tidligere til-

delt tilskud, men ikke fremadrettet i forhold til at fastsætte et nyt fripladstilskud. Baggrunden herfor

er, at nogle tilskudsmodtagere har meget svingende indkomst, og for dem vil en stigning i en tidli-

gere måneds indkomst ikke nødvendigvis betyde, at der fremadrettet vil være en stigning i indkom-

sten, der vil give anledning til beregning af et nyt fripladstilskud. Det vil dog være sådan, at kom-

munerne af egen drift på baggrund af oplysninger fra eIndkomst kan anmode borgeren om yderlige-

re oplysninger med henblik på at fastslå, om fripladstilskuddet skal omberegnes.

2.1.2.5 Månedlig genberegning af foreløbigt tildelt økonomisk fripladstilskud

Det foreslås med hjemmel i de nye bemyndigelser, at kommunerne automatisk skal indhente oplys-

ninger om den del af den enkelte måneds indkomst, som indberettes til eIndkomst, når disse er regi-

streret i eIndkomst ca. 6 uger efter tildelingen af den enkelte måneds foreløbige fripladstilskud.

Det foreslås, at kommunerne i tilknytning hertil automatisk skal foretage en sammenligning af den

del af den foreløbigt opgjorte indkomst, som vedrører indkomster i eIndkomst, med de faktiske re-

gistrerede indkomstoplysninger i eIndkomst.

Det foreslås, at kommunerne skal foretage en automatisk genberegning af månedens foreløbige fri-

pladstilskud, hvis indkomstsammenligningen viser en afvigelse på et beløb svarende til mindst 5

procentpoints på fripladsskalaen. En genberegning medfører, at eventuelt for lidt eller for meget

tildelt fripladstilskud, vil blive lagt til eller trukket fra førstkommende opkrævning af forældrebeta-

ling i dagtilbud, fritidshjem eller klubtilbud m.v. I de særlige tilfælde, hvor et eventuelt for lidt til-

delt økonomisk fripladstilskud, skal trækkes fra den førstkommende opkrævning af forældrebeta-

ling, og dette overstiger forældrenes resterende del af betalingen, kan beløbet efterbetales til den

eller de forældre, som har retten til tilskuddet. Det samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor et

barn ikke længere er indskrevet i et dagtilbud, fritidshjem eller klubtilbud m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beløbsgrænsen på et beløb svarende til 5 procentpoints på fripladsskalaen for indkomstsammenlig-

ningen, der er forudsætningen for, om der skal foretages genberegning af det økonomiske friplads-

tilskud, er fastsat af administrative årsager. Den skal sikre, at kommunerne på den ene side ikke skal

foretage justering for alt for små beløb, som måske udjævnes hen over året, og for at tilskudsmodta-

gerne på den anden side ikke risikerer for store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindel-

se med efterreguleringen. Beløbsgrænsen er ikke en bagatelgrænse, men derimod en udsvingsgræn-

se til brug for den foreløbige beregning og tildeling af økonomisk fripladstilskud i løbet af året.

Den månedlige genberegning vil betyde, at modtageren automatisk bagudrettet får reguleret fri-

pladstilskuddet op og ned ved månedlige indkomstændringer. Det bemærkes, at automatikken i

genberegningen er kombineret med, at betingelserne for genberegning er ens for indkomstfald og

indkomststigninger (dog med modsat fortegn). Dette er med til at sikre en meget hurtig og meget

præcis beregning og tildeling af økonomisk fripladstilskud i løbet af året på grundlag af de reelle

indkomstforhold.

Forslaget om genberegning indebærer således, at modtageren med ca. to måneders forsinkelse au-

tomatisk får reguleret sit økonomiske fripladstilskud. Der kan dog være situationer, hvor det vil

være rimeligt, at borgeren har mulighed for at fremskynde det tidspunkt, hvor en indkomstændring

slår igennem på tildelingen af fripladstilskuddet. Hvis fx borgeren ved, at indkomsten vil stige, skal

der være mulighed for at få reguleret fripladstilskuddet, før der er gået to måneder. Tilsvarende kan

der være tilfælde, hvor borgeren fx har mistet sit job og har brug for et højere fripladstilskud inden

det tidspunkt, hvor den lavere indkomst er registreret i eIndkomst. Dette er baggrunden for, at bor-

geren får mulighed for at afgive oplysninger om kommende ændringer i månedens husstandsind-

komst til brug for en ny foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst, jf. afsnit 2.1.2.2 og

2.1.2.4.

I forlængelse heraf bemærkes det, at udsvingsgrænsen på et beløb svarende til 5 procentpoints på

fripladsskalaen er identisk med den foreslåede udsvingsgrænse for omberegning ved indkomstæn-

dringer. Ved at have den samme udsvingsgrænse i begge situationer er der tilnærmelsesvis ens kri-

terier for, om og hvordan en indkomstændring slår igennem i det tildelte fripladstilskud. Forskellen

består således i, at udsvingsgrænsen i forbindelse med omberegning vedrører både indkomster i

eIndkomst og øvrige indkomster, mens udsvingsgrænsen i forbindelse med genberegning alene ved-

rører indkomster i eIndkomst. Da langt hovedparten af tilskudsmodtagerne alene eller næsten ude-

lukkende har indkomster som fremgår af eIndkomst, vil denne forskel i opgørelsesmetode i praksis

have meget lille betydning.

Tilnærmelsesvis ens kriterier for omberegning og genberegning er med til at sikre, at modtageren

hverken stilles ringere eller bedre ved at fremskynde det tidspunkt, hvor en indkomstændring slår

igennem, i forhold til at afvente, at indkomstændringen indgår i genberegningen. Dermed tilsigtes

det, at den eneste forskel for tildelingen af økonomisk fripladstilskud i de to situationer er tidspunk-

tet, hvor fripladstilskuddet ændres.

Det foreslås endvidere fastsat i bekendtgørelserne, at der skal ansøges om økonomisk fripladstil-

skud på ny, når tilskudsmodtageren ikke har fået tildelt økonomisk fripladstilskud i tre sammen-

hængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes ændring af husstandssam-

mensætning. Når ansøgningen om økonomisk fripladstilskud indgives inden udgangen af den må-

ned, der følger efter den 3. måned, hvor fripladstilskuddet ikke er tildelt, kan fripladstilskuddet til-

deles fra starten af denne måned.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.2.6 Årlig efterregulering

Det foreslås, at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser indføres regler om en årlig efterre-

gulering af økonomisk fripladstilskud. I den årlige efterregulering foretages en endelig opgørelse af

de enkelte måneders husstandsindkomst og på grundlag heraf en endelig beregning af de enkelte

måneders økonomiske fripladstilskud.

Efterreguleringen kan gennemføres, når årsopgørelsen fra SKAT foreligger og sker bl.a. på bag-

grund af årsopgørelsen og oplysninger fra eIndkomst. Formålet med efterreguleringen er:

– At sikre en grundig verificering af de foreløbige tildelinger af økonomisk fripladstilskud på

grundlag af den del af de enkelte måneders husstandsindkomst, som skal indberettes til eIndkomst.

– At samle op på ændringer i de enkelte måneders husstandsindkomst, som i løbet af året har ligget

under udsvingsgrænsen for omberegning ved indkomstændringer og genberegning.

– At foretage en endelig opgørelse af de indkomster, som ikke skal indberettes til eIndkomst, og

som deles ligeligt på årets 12 måneder.

På grundlag af denne endelige opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst, foretages en

endelig beregning af den enkelte måneds økonomiske fripladstilskud. Den endelige beregning af

den enkelte måneds økonomiske fripladstilskud sammenholdes med det økonomiske fripladstilskud,

der hidtil er blevet tildelt for samme måned. Det bemærkes, at det hidtil tildelte beløb for en måned

er summen af det foreløbige fripladstilskud for måneden og et eventuel justeringsbeløb som følge af

den efterfølgende genberegning af samme måneds foreløbige fripladstilskud.

Summen af de således opgjorte forskelsbeløb for de enkelte måneders økonomiske fripladstilskud er

udtryk for, om der i løbet af året er blevet tildelt for lidt eller for meget økonomisk fripladstilskud

som følge af indtægtsregulering.

Det foreslås, at økonomisk fripladstilskud skal tilbagebetales eller efterbetales, hvis den årlige efter-

regulering viser, at der i løbet af året er blevet tildelt for meget henholdsvis for lidt i økonomisk

fripladstilskud. Forslaget indebærer dermed som noget nyt, at der kan ske efterbetaling af for lidt

tildelt økonomisk fripladstilskud, jf. afsnit 2.2.

For personer med almindelig selvangivelse foreslås, at man ved efterreguleringen opgør indtægts-

grundlaget endeligt på grundlag af årsopgørelsen, som den foreligger pr. 1. maj, som er fristen for

selv at rette i den modtagne årsopgørelse. Personer med udvidet selvangivelse har frist for afleve-

ring af denne 1. juli. Her foreslås tilsvarende, at man ved efterreguleringen opgør indtægtsgrundla-

get endeligt på grundlag af årsopgørelsen.

Det vurderes, at samtlige modtagere af økonomisk fripladstilskud skal modtage meddelelse om re-

sultatet af den årlige efterregulering, uanset om fripladstilskuddet for den enkelte husstand skal til-

bagebetales, efterbetales eller viser sig at have været korrekt tildelt i løbet af året.

Det foreslås, at en afgørelse om efterregulering som udgangspunkt ikke kan genoptages som følge

af, at afgørelse om årsopgørelsen fra SKAT genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog gen-

optages, hvis en genoptagelse af årsopgørelse medfører en ændring af den årlige husstandsindkomst

på mindst 25.000 kr. Det foreslås endvidere, at hvis afgørelse om årsopgørelse påklages, kan ende-

lig afgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om at begrænse muligheden for at genoptage en efterreguleringsafgørelse som følge af en

genoptagelse af årsopgørelsen skal ses i lyset af, at formålet med økonomisk fripladstilskud er at

yde hjælp i forhold til husstandens aktuelle økonomiske behov. Dette element styrkes gennem for-

slaget om månedlig genberegning, som sikrer en meget hurtig og meget præcis beregning og tilde-

ling af økonomisk fripladstilskud i løbet af året på grundlag af de reelle indkomstforhold. Som følge

heraf forventes det, at efterreguleringen for langt de fleste tilskudsmodtagere ikke vil resultere i

tilbagebetaling eller efterbetaling af fripladstilskud, og i givet fald kun med forholdsvis små beløb.

Det vurderes i forlængelse heraf, at den månedlige genberegning i kombination med efterregulerin-

gen giver en tilstrækkeligt stor sikkerhed for, at den aktuelle tildeling af økonomisk fripladstilskud

svarer til tilskudsmodtagerens behov.

2.1.2.7 Justeret oplysningspligt for borgerne

De i afsnit 2.1.2.1 – 2.1.2.6 beskrevne forslag vil samlet set tilvejebringe et regelsæt for indtægtsre-

gulering af økonomisk fripladstilskud, som vil gøre det muligt at automatisere store dele af sagsbe-

handlingen samtidig med, at der ikke sker en unødig forsinkelse af reguleringen af fripladstilskud-

det, hvis borgeren har viden om sine indkomstforhold, som endnu ikke er tilgængelig i SKAT’s

registre.

Et afgørende og gennemgående element i forslaget er, at der sker en systematisk fastlæggelse og

fordeling af handlepligter mellem kommunerne og borgeren. Konkret medfører forslagene, at

kommunerne skal indhente elektroniske indkomstoplysninger i alle sager om økonomisk fripladstil-

skud hver måned via eIndkomst. Kommunerne skal endvidere systematisk i alle sager anvende disse

indkomstoplysninger til at genberegne og justere det økonomiske fripladstilskud, hvis objektive

beløbsmæssige betingelser er opfyldt. Genberegning og justering skal i givet fald ske på kommu-

nernes initiativ, uanset om ændringen er til gunst eller ugunst for modtageren.

Det foreslås derfor, at tilskudsmodtagerens oplysningspligt ved indkomstændringer ophæves for så

vidt angår indkomster, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed

samt indkomst, som ikke er skattepligt her i landet.

Tilskudsmodtageren gives endvidere mulighed for at give meddelelse om indkomstændringer, som

endnu ikke er blevet registreret i eIndkomst eller anden indkomst, for derved at kunne fremskynde

en ændring af det økonomiske fripladstilskud. Dette vil også være relevant i ansøgningssituation. I

disse situationer foreslås det, at ansøgeren/modtageren som udgangspunkt ikke skal fremvise do-

kumentation for indkomstforhold, som vil blive indberettet til eIndkomst. Der henvises i den sam-

menhæng til afsnit 2.1.2.2.

2.1.2.8 Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering

Forslagene om automatisk månedlig genberegning og årlig efterregulering forventes at medføre en

betydelig stigning i antallet af afgørelser vedrørende indtægtsregulering af økonomisk fripladstil-

skud og dermed i antallet af partshøringer til borgerne.

I forbindelse med den månedlige genberegning skal der endvidere tages hensyn til, at partshøring

og afgørelse om genberegning skal kunne gennemføres indenfor et relativt kort tidsrum. Det forud-

sættes således, at partshøring over den enkelte måneds foreløbige økonomiske fripladstilskud

iværksættes i så god tid, at borgeren har en rimelig frist til at sætte sig ind i oplysningerne og even-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tuelt gøre indsigelse. Med rimelig frist menes der mindst 8 dage. Endvidere følger det af forslaget

om genberegning, jf. afsnit 2.1.2.5, at forskelsbeløb skal indgå som en justering (blive lagt til eller

trukket fra) førstkommende opkrævning af forældrebetaling.

2.1.2.8.1 Partshøring i forbindelse med månedlig genberegning

Hvis en genberegning viser, at det foreløbige økonomiske fripladstilskud har været for lavt grundet

indtægtsændring, der ligger udover udsvingsgrænsen på et beløb svarende til 5 procentpoints på

fripladsskalaen, vil forskelsbeløbet indgå som en justering ved (trukket fra) førstkommende op-

krævning af forældrebetalingen. Da der i disse tilfælde vil være tale om en begunstigende forvalt-

ningsakt, vil der ikke ske partshøring af borgeren.

Hvis genberegningen viser, at det foreløbige økonomiske fripladstilskud har været for højt grundet

en indtægtsændring, der ligger udover udsvingsgrænsen på et beløb svarende til 5 procentpoints på

fripladsskalaen, skal der ske partshøring, før der kan træffes afgørelse om, at forskelsbeløbet indgår

som en justering ved (lagt til) førstkommende opkrævning af forældrebetaling.

Det skønnes hensigtsmæssigt, at der foretages partshøring ved agterskrivelse, dvs. varsling af en

ændring, som vil blive gennemført medmindre borgeren gør indsigelse. Agterskrivelsen bør inde-

holde de oplysninger, der danner grundlag for genberegningen samt oplysninger om ændringen af

det økonomiske fripladstilskud og om begrundelse herfor. Herudover bør det fremgå, at ændringen

af fripladstilskuddet vil blive gennemført som varslet, medmindre kommunen modtager bemærk-

ninger inden for en nærmere angivet frist på minimum 8 dage eller modtager andre oplysninger, der

kan medføre ændringer i det økonomiske fripladstilskud.

Det forudsættes, at agterskrivelsen vil blive sendt digitalt til borgeren i medfør af lov om offentlig

digital post, herunder med mulighed for undtagelser for bestemte grupper af borgere. Det forudsæt-

tes endvidere, at der vil blive etableret en digital selvbetjeningsløsning, som gør det muligt for bor-

geren at besvare partshøringen digitalt. Formen skal dog respektere formålet med partshøringsplig-

ten, dvs. at parten skal have mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuelle

grundlag.

2.1.2.8.2 Partshøring i forbindelse med den årlige efterregulering

Det foreslås, at meddelelse af efterreguleringsafgørelsen sker som en agterskrivelse, hvor modtage-

ren gives en frist på 14 dage til at komme med ændrede oplysninger. For modtagere, som ikke hen-

vender sig inden 14-dages fristens udløb, vil afgørelsen herefter blive effektueret uden yderligere

meddelelser til borgeren.

2.2 Regler om tilbagebetaling og efterbetaling

2.2.1 Tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud

2.2.1.1 Gældende ret

Hjemmel til at kræve tilbagebetaling af for meget tildelt tilskud, herunder økonomisk fripladstilskud

er fastsat i lovens § 93. Det fremgår, at tilskud, som er ydet efter dagtilbudsloven, skal tilbagebeta-

les, når modtageren mod bedre vidende har:

1) undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område eller

2) modtaget tilskud efter loven uden at være berettiget til det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilbagebetaling forudsætter således efter de gældende regler, at modtageren har handlet mod bedre

vidende. Der er efter gældende regler ikke hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan efterbetale

økonomisk fripladstilskud, hvis en borger har fået tildelt for lidt økonomisk fripladstilskud.

2.2.1.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der som led i indførelsen af regler om anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregule-

ring af økonomisk fripladstilskud på bekendtgørelsesniveau, jf. afsnit 2.1.2, foreslås indført en ud-

trykkelig bestemmelse i loven, der fastsætter, at der skal ske tilbagebetaling af for meget tildelt

økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud, hvis dette er

et resultat af indtægtsreguleringen, uanset lovens generelle betingelser om tilbagebetaling i § 93.

Ved tilbagebetaling i sådanne situationer vil det herefter ikke være afgørende, om borgeren har

handlet mod bedre vidende. Med den foreslåede ændring bliver der som noget nyt hjemmel og pligt

til at efterbetale eventuelt for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud ved indtægtsregulering.

Den foreslåede ændring indebærer også, at hvis modtageren af økonomisk fripladstilskud i løbet af

året har opfyldt sin oplysningspligt i forhold til oplysninger, der ikke fremgår af eIndkomst, men

disse ikke har indgået i beregningen af det økonomiske fripladstilskud, så skal tilskudsmodtageren

tilbagebetale eller have efterbetalt økonomisk fripladstilskud ved efterreguleringen.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at der med eIndkomstmodellen sker en justering af bor-

gerens oplysningspligt, jf. afsnit 2.1.2.7, således at borgerens pligt til at oplyse om indkomstæn-

dringer ophæves, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed samt ind-

komst, som ikke er skattepligt her i landet.

Den foreslåede ændring vil først skulle træde i kraft samtidig med udmøntningen af eIndkomstmo-

dellens konkrete elementer på bekendtgørelsesniveau, som forventeligt vil ske d. 1. januar 2016.

2.2.2 Regler for opkrævning af tilbagebetalingsbeløb

2.2.2.1 Gældende ret

Det fremgår af dagtilbudslovens § 93, stk. 3, at ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forhold, efter forhandling med skatteministeren, har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler

om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløb. Det kan herunder fastsættes, at en betalings-

aftale skal bortfalde, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Med ressortændringen af 9. august 2013 blev dagtilbudsområdet overflyttet til det nuværende Mini-

sterium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Dagtilbudslovens bestemmelser om-

kring fritidshjem og klubtilbud m.v. hører herefter under undervisningsministerens ressort, som

dermed har ansvaret for at fastsætte regler for disse tilbud. Der er i forbindelse med ressortændrin-

gen ikke oprettet en særskilt bestemmelse, som giver undervisningsministeren bemyndigelse til ef-

ter aftale med skatteministeren at fastsætte regler om opkrævning af tilbagebetalingsbeløb i fritids-

hjem og klubtilbud m.v.

2.2.2.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en yderligere bemyndigelse i lovens § 93, således

at undervisningsministeren i samråd med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for kom-

munernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb, for så vidt angår børn i skolealderen og større børn

og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v. Bestemmelsen er identisk med den tilsvarende bemyndi-

gelsesbestemmelse i lovens § 93, stk. 3, som giver ministeren for børn, ligestilling, integration og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sociale forhold bemyndigelse til at fastsætte regler for opkrævning af betalingsbeløb. Herudover

foreslås det, at der foretages en begrænsning af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse, såle-

des at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold alene kan fastsætte regler for

børn i dagtilbud indtil skolealderen.

2.3 Statslig refusion

2.3.1 Gældende regler

Efter dagtilbudslovens § 99, stk. 1, afholder staten efter reglerne i stk. 2 udgifter til udlændinge, der

har fået opholdstilladelse efter nærmere angivne bestemmelser i udlændingeloven.

Efter bestemmelsens stk. 2 afholder staten uanset bestemmelserne i stk. 1 udgifter til:

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågæl-

dende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren

fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 99 i dagtilbudsloven blev indført ved lovforslag L 170 2006-07 og viderefører ifølge lovforslaget

de hidtil gældende regler i § 181, stk. 1 og 3 i lov om social service med hensyn til at få statsrefusi-

on for udgifter til dagtilbud m.v. til udlændinge. Efter disse regler blev statsrefusion for udgifter til

dagtilbud m.v. ydet til personer med en af de opholdstilladelser, der var nævnt i bestemmelsens stk.

1 i de to ovennævnte situationer, dvs. udgifter til:

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågæl-

dende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren

fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet, jf. den gældende dagtilbudslovs §

99, stk. 2, nr. 1 og 2.

Formuleringen af indledningen til dagtilbudslovens § 99, stk. 2, gør imidlertid bestemmelsen van-

skelig at forstå.

Ved en fejl er § 99, stk. 1, nr. 9, endvidere formuleret på en sådan måde, at bestemmelsen vedrører

udgifter til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, hvor der skulle have

været henvist til udlændingelovens § 9e.

2.3.2 Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at korrigere henvisningen i dagtilbudslovens § 99, stk. 1, nr. 9, og

præcisere indledningen til § 99, stk. 2. Med forslaget formuleres lovteksten i overensstemmelse med

intentionerne ved vedtagelsen af dagtilbudsloven og viderefører servicelovens § 181, stk. 1 og 3

om, i hvilke tilfælde staten afholder kommunalbestyrelsens udgifter til:

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og

varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågæl-

dende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren

fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4 Ændring i lov om individuel boligstøtte

2.4.1 Gældende ret

Efter gældende regler har modtagere af boligstøtte pligt til at give oplysning til Udbetaling Dan-

mark om alle ændringer i forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, herun-

der indkomststigninger. Misligholdelse af denne oplysningspligt medfører som udgangspunkt, at

boligstøtte, der er modtaget uberettiget, skal tilbagebetales.

Formelt set har modtageren ligeledes oplysningspligt om ændringer, der kan medføre forhøjelse af

boligstøtten, herunder indkomstfald. Manglende overholdelse af oplysningspligten om sådanne æn-

dringer har dog ikke negative konsekvenser for modtageren udover, at boligstøtte som altoverve-

jende udgangspunkt ikke efterbetales, selvom det viser sig, at boligstøtten kunne have været forhø-

jet tidligere.

Efter gældende regler skal Udbetaling Danmark af egen drift tage en sag op med henblik på eventu-

elt at træffe afgørelse om nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, hvis Udbetaling Danmark er i

besiddelse af oplysninger om ændrede forhold, der skal medføre nedsættelse eller bortfald. Det kan

fx være indkomstoplysninger, som Udbetaling Danmark indhenter fra eIndkomst.

I forbindelse med ændringer, der kan medføre forhøjelse af boligstøtten, er det efter gældende regler

en betingelse, at modtageren selv oplyser herom, før der kan træffes afgørelse om forhøjelse.

Ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om bør-

netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (om anvendelse af indkomstregisteret ved ind-

tægtsregulering af social pension og boligstøtte) blev lov om individuel boligstøtte ændret. Det blev

her fastsat, at boligstøttemodtageren ikke skal oplyse om husstandsindkomst, der kan medføre ned-

sættelse eller bortfald af boligstøtten, medmindre det er oplysninger fra selvstændig virksomhed.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

2.4.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at boligstøttemodtageren også forpligtes til at give oplysninger om indkomst, der ikke

er skattepligtig her i landet.

Det foreslås af regeltekniske årsager, at ophæve ovennævnte bestemmelser i § 3, nr. 14 og 16, i lov

nr. 574 af 10. juni 2014, hvor oplysningspligt ved indkomstændringer blev ophævet for så vidt an-

går indkomster, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed, og at gen-

indsætte bestemmelserne i dette lovforslag.

Med forslaget om, at boligstøttemodtageren også forpligtes til at give oplysninger om indkomst, der

ikke er skattepligtig her i landet bringes oplysningspligten om indkomstoplysninger i forhold til

boligstøtte i overensstemmelse med oplysningspligten efter lov om social pension, lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lov nr. 574 af 10. juni 2014 og

dagstilbudsloven efter dette lovforlag.

2.5 Ændring i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-

lig førtidspension m.v.

2.5.1 Gældende ret

Udbetaling Danmark har efter arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1, krav på refusion fra forsik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efter-

ladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension for en periode, hvor der senere tilkendes

erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, eller tab af forsørger.

Vedtagelsen af lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse af indkomstregistret ved indtægtsregule-

ring af social pension indebærer, at social pension fra 1. januar 2015 vil blive beregnet efter kalen-

derårsmodellen, dvs. pensionen beregnes på grundlag af den forventede indkomst i kalenderåret, og

der foretages en efterregulering, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Efter overgang til

kalenderårsmodellen for beregning af pension vil hele den udbetalte erstatning indgå i indkomst-

grundlaget i den aktuelle opgørelsesperiode, herunder den del af erstatningen som vedrører tidligere

opgørelsesperioder og kalenderår, og som er lagt til grund for Udbetaling Danmarks opgørelse af

refusionskravet. Denne del af erstatningen vil derfor indgå to gange ved beregning af pension. Det

skal ses i sammenhæng med, at hele erstatningen inkl. det beløb, som er udbetalt til Udbetaling

Danmark, indgår i indkomstregisteret for den aktuelle opgørelsesperiode. Tilsvarende gælder andre

erstatninger, der udbetales med tilbagevirkende kraft, og hvor Udbetaling Danmark kan kræve til-

bagebetaling af pension efter dobbeltforsørgelsesreglerne. Dette er en utilsigtet virkning af indførel-

se af kalenderårsmodellen.

2.5.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de indkomster, som har dannet baggrund for Udbetalings Danmarks refusionskrav

eller krav om tilbagebetaling af pension vedrørende tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, skal

fradrages ved opgørelsen af indkomstgrundlaget i den aktuelle opgørelsesperiode. Derved undgås,

at disse indkomster medregnes to gange ved beregning af pension.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Der findes i alt ca. 133.000 modtagere af økonomisk fripladstilskud i dagtilbud, fritidshjem og klub-

tilbud samt SFO. I 2012 blev der tildelt ca. 2,1 mia. kr. i økonomisk fripladstilskud.

Forslaget ændrer ikke grundlæggende på reglerne for tildeling af økonomisk fripladstilskud. Forsla-

get indeholder en række justeringer, som skal sikre, at fastsættelsen af de løbende betalinger for

pladser i dagtilbud sker på korrekte indtægtsgrundlag, og således at ændringer i indtægterne så hur-

tigt som muligt indarbejdes i fastsættelsen af forældrenes egenbetaling. Lovforslaget medvirker

samtidig til at reducere risikoen for fejltildelinger.

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommunernes samlede udgifter på området, dvs.

der forventes ikke væsentlige ændringer i familiernes nettobetalinger som følge af forslaget.

eIndkomstmodellen for økonomisk fripladstilskud vil frigøre ressourcer i kommunerne på 4,1 mio.

kr. årligt fra 2016 og frem i form af administrative gevinster, jf.

tabel 1.

Ikrafttrædelsestidspunktet

forventes at være 1. januar 2016 og modellens økonomiske konsekvenser er forhandlet med Kom-

munernes Landsforening i forbindelse med ØA15 den 3. juni 2014.

Ændringerne vedrørende reglerne i dagtilbudslovens § 99 vurderes ikke at medføre økonomiske

konsekvenser. De økonomiske konsekvenser for denne del af lovforslaget skal forhandles med de

kommunale parter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om ændring af opgørelsen af indkomstgrundlaget for beregning af social pension, jf. af-

snit 2.5, har ikke økonomiske konsekvenser. Der er tale om en justering af en utilsigtet virkning af

indførelse den 1. januar 2015 af kalenderårsmodellen for beregning af pension.

Ændringerne vedrørende oplysningspligten for boligstøtte vurderes ikke at have økonomiske kon-

sekvenser.

Tabel 1.

Mindreudgifter som følge af forslaget

Mio. kr., 2015-pl

Administrative gevinster

Administrative merudgifter

Øgede driftsudgifter til it-pasning

Engangsudgifter til it-pasning

Engangsudgifter til information

Mindreudgifter, netto

2015

-0,4

-2,4

-1,5

-4,3

2016

5,1

-0,6

-0,4

4,1

2017

5,1

-0,6

-0,4

4,1

2018

5,1

-0,6

-0,4

4,1

2019

5,1

-0,6

-0,4

4,1

2020

5,1

-0,6

-0,4

4,1

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget letter de administrative byrder for det offentlige som følge af øget automatisering af

sagsbehandlingen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget letter borgerens administrative byrder ved at lette dokumentationskravet i forbindelse med

ansøgning om økonomisk fripladstilskud. Automatiske genberegninger og efterregulering sikrer

endvidere, at borgeren ikke behøver at følge med i egne indkomstforhold og oplyse om ændringer

heri til kommunen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september til den 3. oktober 2014 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

KL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen

(BKF), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Landsforeningen Frie Børnehaver og Fri-

tidshjem, Det Centrale Handicapråd, Danske Handicaporganisationer (DH), FOA - Fag og Arbejde,

Børnerådet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud

(FOLA), FTF og Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Ankestyrelsen, Boligselskabernes

Landsforening, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Lejerforeninger, Danske Revisorer,

Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Huslejenævns- og Beboerklagenævns forening,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Udlejere, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte,

Udbetaling Danmark, Ungdomsboligrådet, Ældre Sagen, Ældreboligrådet, Landsforeningen for

førtidspensionister, Ældremobiliseringen.

9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Årlige mindreudgifter til admi-

nistration på 4,1 mio. kr. fra og

2016 (2015-pl).

Lovforslaget letter de admini-

strative byrder for det offentlige

som følge af øget automatisering

af sagsbehandlingen.

Ingen.

Negative konsekvenser/

merudgifter

Engangsudgifter til IT og

information mv. på 4,3

mio. kr. (2015-pl) i 2015.

Ingen

Økonomiske konse-

kvenser for det of-

fentlige

Administrative kon-

sekvenser for det

offentlige

Økonomiske

administrative

sekvenser for

hvervslivet

Miljømæssige

sekvenser

Administrative

sekvenser for

gerne

kon-

er-

kon-

bor-

Ingen.

Forholdet

retten

til

EU-

Ansøgere om modtagere af øko-

Ingen

nomisk fripladstilskud lettes for

dokumentationskrav og oplys-

ningspligt om ændringer i ind-

komstforhold.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser i lovens §§ 44, 64 og 77 udvides, såle-

des at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og undervisningsministeren får

mulighed for at fastsætte regler om anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økonomisk

fripladstilskud samt regler for efterbetaling og tilbagebetaling af økonomisk fripladstilskud. Den

foreslåede ændring skal muliggøre en efterfølgende udmøntning af eIndkomstmodellen på bekendt-

gørelsesniveau. For en detaljeret gennemgang af de enkelte elementer i eIndkomstmodellen henvi-

ses til afsnit 2.1 i forslagets almindelige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 2

Det foreslås, at den nuværende overskrift udvides, så det signaleres, at de efterfølgende paragraffer

både indeholder regler om tilbagebetaling og efterbetaling.

Til nr. 3

Det foreslås, at der i lovens § 93 om tilbagebetaling af tilskud, som er modtaget efter dagtilbudslo-

ven, henvises til en ny bestemmelse om tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk fripladstil-

skud og efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud. Der henvises i den forbindelse til

de specielle bemærkninger til nr. 6.

Til nr. 4

Det foreslås, at det tilføjes bestemmelsen i lovens § 93, stk. 3, at ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold efter forhandling med skatteministeren alene kan fastsætte regler for

opkrævning af tilbagebetalingsbeløb for så vidt angår børn i dagtilbud indtil skolestart. Dette følger

af, at børn i denne aldersgruppe efter ressortomlægningen ved kongelig resolution af 9. august 2013

hører under ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds ressort, mens tilbud

efter loven til børn over denne aldersgruppe hører under undervisningsministerens ressort, jf. også

nr. 5.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 93, således at undervisningsmi-

nisteren i samråd med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for kommunernes opkrævning

af tilbagebetalingsbeløb, for så vidt angår børn i skolealderen og større børn og unge i fritidshjem

og klubtilbud m.v. Bestemmelsen er identisk med den tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i lo-

vens § 93, stk. 3, som alene giver ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

bemyndigelse til at fastsætte regler for opkrævning af tilbagebetalingsbeløb, jf. bemærkningerne til

nr. 4.

Til nr. 6

Det foreslås, at der tilføjes en ny bestemmelse til loven om, at der, uanset lovens generelle betingel-

ser om tilbagebetaling i § 93, skal ske tilbagebetaling og efterbetaling af henholdsvis for meget og

for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud, hvis dette sker på baggrund af indtægtsregulering af det

økonomiske fripladstilskud. Nærmere regler om indtægtsregulering og regler om tilbagebetaling og

efterbetaling af økonomisk fripladstilskud vil blive fastsat med hjemmel i de foreslåede bemyndi-

gelser i dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77, jf. nr. 1. Som nærmere beskrevet i de almindelige be-

mærkninger afsnit 2.1 vil der med hjemmel heri blive fastsat, at regulering skal ske, hvis det i for-

bindelse med de månedlige genberegninger eller den årlige efterregulering viser sig, at den reelle

husstandsindkomst afviger fra den forventede indkomst, som er opgivet i forbindelse beregningen

af det økonomiske fripladstilskud ved ansøgning eller omberegning.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter som noget nyt, at der skal ske efterbetaling af for lidt tildelt

økonomisk fripladstilskud ved indtægtsregulering. Det følger af bestemmelsen, at tilbagebetaling og

efterbetaling skal ske, uanset om tilskudsmodtageren har oplyst kommunen om ændringer i hus-

standsindkomsten.

Det foreslås, jf. forslagets § 6, stk. 2, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-

hold får bemyndigelse til at fastsætte ændringens ikrafttrædelsestidspunkt. Dette hænger sammen

med, at ændringen skal træde i kraft i sammenhæng med eIndkomstmodellens konkrete elementer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som forventeligt finder sted 1. januar 2016. Bemyndigelsen skal sikre, at der afsættes tilstrækkelig

tid til at foretage de nødvendige it-tilpasninger i de kommunale sagsbehandlingssystemer.

Til nr. 7

Det foreslås, at henvisningen i dagtilbudslovens § 99, stk. 1, nr. 9 til udlændingelovens § 9 c ændres

til en henvisning til udlændingelovens § 9 e. Med den foreslåede ændring udformes lovteksten sva-

rende til intentionen ved vedtagelsen af dagtilbudsloven, jf. Lov nr. 501 af 6. juni 2007.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Til nr. 8

Det foreslås præciseret i dagtilbudslovens § 99, stk. 2, at statsrefusion efter denne bestemmelse ydes

til personer med opholdstilladelse som nævnt i § 99, stk. 1.

Det indebærer, at der ydes refusion for udgifter til;

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågæl-

dende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren

fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.

Den foreslåede formulering svarer til gældende praksis.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler skal ansøgeren oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre

nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Det foreslås, at ansøgeren ikke skal oplyse Udbetaling Danmark om oplysninger om husstandsind-

komst, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed eller indkomst, der

ikke er skattepligtig her i landet. Oplysningspligten for oplysninger, der fremgår af eIndkomst og

andre indkomstoplysninger bortfalder således med lovforslaget. Ansøgeren vil fortsat have oplys-

ningspligt i forhold til alle andre oplysninger, herunder oplysninger om indkomst fra selvstændig

virksomhed, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte.

Til nr. 2

Efter gældende regler skal ansøgeren til brug for omberegning i løbet af året oplyse Udbetaling

Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte.

Det foreslås, at ansøgeren ikke skal have pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om indkomstoplys-

ninger, der fremgår af eIndkomst i forhold til omberegning, medmindre det er oplysninger om ind-

komst fra selvstændig virksomhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet. Oplysnings-

pligten for oplysninger, der fremgår af eIndkomst og andre indkomstoplysninger bortfalder således

med lovforslaget, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed. Ansøge-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ren vil fortsat have oplysningspligt i forhold til alle andre oplysninger, herunder oplysninger om

indkomst fra selvstændig virksomhed, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte. An-

søgeren har dog fortsat ret til at give indkomstoplysninger til Udbetaling Danmark, således at bor-

geren kan få omberegnet boligstøtten på et tidligere tidspunkt, når betingelserne er opfyldt, og bor-

geren fx ikke ønsker at afvente, at indkomstændringerne fremgår af eIndkomst, som typisk er 1-2

måneder forsinket.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås af regeltekniske årsager, at bestemmelserne om oplysningspligt, jf. § 3, nr. 14 og 16, i

lov nr. 574 af 10. juni 2014 ophæves og videreføres i dette lovforslag.

Til § 4

Til nr. 1 og 2.

Efter gældende regler har Udbetaling Danmark efter arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1, krav

på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskade-

komne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension for en periode, hvor

der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, eller tab af forsørger.

Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som er udbetalt i social pension, og det be-

løb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med den sociale

pension. Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter arbejdsskadesik-

ringsloven er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

Vedtagelsen af lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse af indkomstregistret ved indtægtsregule-

ring af social pension indebærer, at social pension fra 1. januar 2015 vil blive beregnet efter kalen-

derårsmodellen, dvs. pensionen beregnes på grundlag af den forventede indkomst i kalenderåret, og

der foretages en efterregulering, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Efter overgang til

kalenderårsmodellen for beregning af pension vil hele den udbetalte erstatning indgå i indgå i ind-

komstgrundlaget i den aktuelle opgørelsesperiode, herunder den del af erstatningen som vedrører

tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, og som er lagt til grund for Udbetaling Danmarks opgø-

relse af refusionskravet. Efter gældende regler pr. 1. januar 2015 vil en erstatning derfor kunne ind-

gå to gange ved beregning af pension.

Det foreslås derfor, at de indkomster, som har dannet baggrund for Udbetalings Danmarks refusi-

onskrav vedrørende tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, skal fradrages ved opgørelsen af

indkomstgrundlaget i den aktuelle opgørelsesperiode. Derved undgås, at disse indkomster medreg-

nes to gange ved beregning af pension. Det skal ses i sammenhæng med, at hele erstatningen inkl.

det beløb, som er udbetalt til Udbetaling Danmark, indgår i indkomstregisteret for den aktuelle op-

gørelsesperiode.

Forslaget indebærer, at der ikke anmeldes noget refusionskrav for den aktuelle opgørelsesperiode.

Hvis den aktuelle opgørelsesperiode dækker hele kalenderåret, dvs. går tilbage til den 1. januar i det

aktuelle år, vil den del af erstatningen (eventuelt den hele), som vedrører den forløbne del af opgø-

relsesperioden (kalenderåret), indgå som enhver anden engangsindtægt. Og den løbende erstatning

fremover vil indgå på lige fod med andre løbende indtægter. Der skal derfor ikke foretages fradrag

ved opgørelse af indkomstgrundlaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der har været en forudgående opgørelsesperiode i det aktuelle kalenderår, dvs. at pensionen på

et tidspunkt i kalenderåret er blevet omregnet på grund af fx ændrede samlivsforhold, vil Udbeta-

ling Danmark kræve refusion af pension for den del af erstatningen, som vedrører den forudgående

opgørelsesperiode i kalenderåret, og der vil blive foretaget et fradrag i indkomstgrundlaget for den

aktuelle opgørelsesperiode. Ved efterreguleringen af pension for det aktuelle kalenderår efter årets

udgang vil der ske en tilsvarende fordeling af erstatningen på opgørelsesperioder, dvs. den del af

erstatningen, som vedrører den første periode, vil også blive henført til denne ved efterreguleringen.

Andre erstatninger og lignende, der udbetales med tilbagevirkende kraft, og hvor Udbetaling Dan-

mark kræver tilbagebetaling af pension efter dobbeltforsørgelsesreglerne, foreslås behandlet på

samme måde ved pensionsberegningen som beskrevet ovenfor ved arbejdsskadeerstatninger. Den

del af erstatningen m.v., som vedrører tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, og som Udbeta-

ling Danmarks tilbagebetalingskrav af pension er baseret på, skal således fradrages ved opgørelse af

indkomstgrundlaget i den aktuelle opgørelsesperiode, hvor erstatningen udbetales. Det kan fx dreje

sig om erstatninger fra Patientforsikringen og om sager med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste –

fx af offentlige myndigheder der er selvforsikrede eller fra forsikringsselskaber m.v.

Der stilles ikke krav om, at dobbeltforsørgelsen skal overstige et vist beløb, for at der kan gøres et

krav gældende om tilbagebetaling af pension. De gældende bestemmelser om efterregulering af

pension, herunder om at en indkomstændring skal være på mindst 25.000 kr. for at genoptage den

årlige efterregulering, jf. § 39 a i lov om social pension og § 38 a i lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m., finder således ikke anvendelse, når det drejser sig

om dobbeltforsørgelse.

Til § 5

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 4.

Til § 6

(Ikrafttræden og overgangsbestemmelser)

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft d. 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Til stk. 2

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at

fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6. Det forventes, at bestemmelserne vil træde i kraft

d. 1. januar 2016.

Til stk. 3

Det foreslås, at §§ 2 og 3 vedrørende ændringer i lov om individuel boligstøtte om oplysningsplig-

ten træder i kraft 1. januar 2016.

Bilag 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1240 af 29. oktober 2013, foretages følgende

ændringer:

§§ 44, 64

indsættes efter »herunder«:

»regler om anvendelse af eIndkomst ved ind-

tægtsregulering af økonomisk fripladstilskud,

regler for tilbagebetaling og efterbetaling af

økonomisk fripladstilskud samt «.

§ 44.

Social-, børne- og integrationsministeren

fastsætter regler om tilskud og egenbetaling

efter bestemmelserne i dette kapitel, herunder

regler for det tyske mindretal.

§ 64.

Undervisningsministeren fastsætter regler

om tilskud og egenbetaling efter bestemmelser-

ne i dette kapitel, herunder regler for det tyske

mindretal.

§ 77.

Undervisningsministeren fastsætter regler

om tilskud og egenbetaling efter bestemmelser-

ne i dette kapitel, herunder regler for det tyske

mindretal.

Overskrift før § 93

Tilbagebetaling

§ 93.

Tilskud, som kommunalbestyrelsen har

ydet efter denne lov, skal tilbagebetales, når

modtageren mod bedre vidende har

1) undladt at give oplysninger som krævet i lov

om retssikkerhed og administration på det

sociale område eller

2) modtaget tilskud efter denne lov uden at væ-

re berettiget til det.

Stk. 2.

Krav på tilbagebetaling efter stk. 1 bort-

falder, når der er gået 5 år efter tilskuddets op-

hør, uden at der efter reglerne i § 94 har været

økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Stk. 3.

Social-, børne-, og integrationsministe-

ren fastsætter efter forhandling med skattemini-

steren nærmere regler om kommunens opkræv-

ning af tilbagebetalingsbeløbet. Det kan herun-

der fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder,

hvis skyldneren trods påkrav udebliver med

ydelser.

overskriften

før § 93 indsættes efter »Tilba-

gebetaling«:

»og

efterbetaling«.

§ 93

indsættes efter »skal«: », jf. dog § 93 a,

stk. 1-3,«.

§ 93, stk. 3,

indsættes efter »tilbagebeta-

lingsbeløbet«: »for børn i dagtilbud indtil skole-

start«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 93,indsættes

som stk. 4:

»Stk.

Undervisningsministeren fastsætter

efter forhandling med skatteministeren nærmere

regler om kommunens opkrævning af tilbagebe-

talingsbeløbet børn i skolealderen og større børn

og unge i firtidshjem og klubtilbud m.v. Det kan

herunder fastsættes, at en betalingsaftale bort-

falder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver

med ydelser.«

Efter

§ 93

indsættes som ny § 93 a:

»§

93 a.

Tilbagebetaling af for meget tildelt

økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for

lidt tildelt økonomisk fripladstilskud, jf. § 43,

nr. 2, § 63, nr. 2 og 76, nr. 1, skal, uanset § 93,

stk. 1, ske som følge af indtægtsregulering, jf.

§§ 44, 64 og 77.«

§ 99, stk. 1, nr. 9,

ændres »§ 9 c«, til: »§ 9

e«.

§ 99.

Staten afholder efter reglerne i stk. 2 ud-

gifter til en udlænding, der har fået opholdstilla-

delse efter

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9 b,

3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar

forlængelse af en opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 b,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,

som konsekvens af tilknytning til en i Danmark

fastboende person, når denne person selv har

fået opholdstilladelse efter en af de bestemmel-

ser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytnin-

gen kan føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen

er givet til en person over 18 år, hvis fader eller

moder har fået opholdstilladelse efter en af de

bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen

er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en

person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2

og 3,

7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er

meddelt en asylansøgende udlænding,

8) udlændingelovens 9 c, stk. 1, når tilladelsen

er givet som konsekvens af en tilknytning til en

mindreårig asylansøgende udlænding, som har

fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §

7 eller 9 c, eller

9) udlændingelovens § 9c.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

Uanset bestemmelserne i stk. 1, afhol-

der staten en kommunes udgifter til

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter da-

toen for opholdstilladelsen på grund af betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den

pågældende i en sammenhængende periode på 2

år har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en

mindreårig asylsøger, dog længst indtil modta-

geren fylder 18 år eller barnets forældre får lov-

ligt ophold her i landet.

§ 99, stk. 2,

ændres »Uanset bestemmelser-

ne i stk. 1, afholder staten en kommunes udgif-

ter til« til: »Staten afholder en kommunes udgif-

ter efter denne lov til udlændinge, der har fået

opholdstilladelse, jf. stk. 1, hvis«.

§2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1231 af 29. oktober 2013, som æn-

dret ved lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 43.

Boligstøtten reguleres hver 1. januar på

grundlag af de ændringer i beregningsgrundla-

get, der er sket siden den sidst foretagne bereg-

ning. Giver ansøgeren inden udgangen af januar

måned meddelelse om yderligere ændringer, der

er indtrådt med virkning fra 1. januar, beregnes

boligstøtten uanset § 44, stk. 1, 2. pkt., på

grundlag heraf med virkning fra 1. januar.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark kan kræve, at an-

søgerne hvert år giver indberetning om deres

husleje, husstand og husstandsindkomst. Så-

fremt støttemodtageren ikke efter anmodning

indgiver en sådan indberetning, kan Udbetaling

Danmark lade boligstøtten bortfalde med virk-

ning fra den 1. januar.

Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse Udbetaling

Danmark om alle forhold, der kan medføre ned-

sættelse eller bortfald af boligstøtten.

§ 43, stk. 3,

indsættes efter »boligstøtten«:

», dog ikke oplysninger om husstandsindkomst,

medmindre det er oplysning om indkomst fra

selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst,

der ikke er skattepligtig her i landet«.

§ 46.

Ansøgeren skal til brug for omberegning i

løbet af året oplyse Udbetaling Danmark om

alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller

bortfald af boligstøtten, jf. stk. 2. Såfremt ansø-

geren ikke efter anmodning inden en af Udbeta-

ling Danmark fastsat frist giver Udbetaling

Danmark nærmere angivne oplysninger om bo-

ligudgift, husstand og husstandsindkomst, kan

§ 46, stk. 1, 1. pkt.

indsættes efter »jf. stk.

2«: », dog ikke oplysninger om husstandsind-

komst, medmindre det er oplysning om ind-

komst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller

indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udbetaling Danmark lade boligstøtten bortfalde

med virkning fra fristens udløb. Det samme

gælder, hvis et husstandsmedlem ikke efter an-

modning underskriver en erklæring om solida-

risk hæftelse inden udløbet af den i § 41, stk. 2,

fastsatte frist.

Stk. 2 -8…

§3

I lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov

om social pension, lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag (om anvendelse af indkomstregisteret

ved indtægtsregulering af social pension og bo-

ligstøtte) foretages følgende ændring:

14.

§ 43, stk. 3,

ændres »af boligstøtten« til:

»af boligstøtten, dog ikke oplysninger om hus-

standsindkomst, medmindre det er oplysninger

om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksom-

hed. «

16.

§ 46, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter: »jf. stk.

2«: », dog ikke oplysninger om husstandsind-

komst, medmindre det er oplysninger om ind-

komst fra selvstændig erhvervsvirksomhed«.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1116 af 23. september 2013, som ændret ved

§ 9 i lov nr. 336 af 2. april 2014, lov nr. 574 af

10. juni 2014 og § 8 i lov nr. 720 af 25. juni

2014, foretages følgende ændringer:

§ 29.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3

foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og

fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter

lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat

og omfattet af og beregnet efter forordning (EF)

nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger samt for pension udbetalt efter

lovgivningen i et land, med hvilket der er indgå-

et overenskomst om samordning af pension.

Social-, børne- og integrationsministeren fast-

1. I

§ 29, stk. 4,

indsættes som

nr. 5:

»5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperio-

den, der har medført krav om refusion eller til-

bagebetaling af pension for tidligere opgørel-

sesperioder eller kalenderår.«

§ 3, nr. 14 og 16,

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner

som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige

her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørs-

støtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til

erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter § 27 a og efterlevel-

seshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpoli-

tik.

4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

Stk. 5-9.

…

§ 32 a.

…

Stk. 2…

Stk. 3.

I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2

foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og

fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter

lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat

og omfattet af og beregnet efter forordning (EF)

nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger samt for pension udbetalt efter

lovgivningen i et land, med hvilket der er indgå-

et overenskomst om samordning af pension.

Social-, børne- og integrationsministeren fast-

sætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner

som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige

her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørs-

støtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til

erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter § 27 a og efterlevel-

seshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpoli-

tik.

4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløsheds-

dagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der

er udbetalt for samme periode, hvori der foreta-

ges efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.

5) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

Stk. 4-8. …

I § 32 a, stk. 3,

indsættes som

nr. 6:

»6) Fradrag for indkomster i opgørelsesperio-

den, der har medført krav om refusion eller til-

bagebetaling af pension for tidligere opgørel-

sesperioder eller kalenderår.«

§5

I lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-

lig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1232 af 29. oktober 2013, som

ændret ved § 10 i lov nr. 336 af 2. april 2014 og

§ 2 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages føl-

gende ændringer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 25.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2

foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og

fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter

lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat

og omfattet af og beregnet efter forordning (EF)

nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger samt for pension udbetalt efter

lovgivningen i et land, med hvilket der er indgå-

et overenskomst om samordning af pension.

2) Social-, børne- og integrationsministeren

fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag

for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er

skattepligtige her i landet, skal fradrages.

3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarke-

dets Tillægspension fradrages.

4) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til

jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervs-

fiskere fradrages.

5) Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og

kontanthjælp, der er udbetalt for samme perio-

de, hvori der foretages efterbetaling af pension,

jf. § 30, stk. 1, fradrages.

6) Hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter

§ 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.

Stk. 4-6.

…

§ 25, stk. 3,

indsættes som

nr. 7:

»7) Fradrag for indkomster i opgørelsesperio-

den, der har medført krav om refusion eller til-

bagebetaling af pension for tidligere opgørel-

sesperioder eller kalenderår.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015,

jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens

§ 1, nr. 6, fastsættes af ministeren for børn, lige-

stilling, integration og sociale forhold.

Stk. 3.

Lovens §§ 2 og 3 træder i kraft den 1.

januar 2016.