PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Hovedresultater for ICILS 2013

Dette notat indeholder en oversigt over de vigtigste resultater fra den danske afrapportering af IEA’s

International Computer and Information Literacy Study (ICILS). Den danske undersøgelse er gennem-

ført af Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Det er første gang, at ICILS gennemføres, og undersøgelsen belyser elevernes computer- og informati-

onskompetence (CIK).

Dette er defineret som et individs evne til at bruge computere til at undersøge,

skabe og kommunikere, så det kan deltage effektivt i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og i samfun-

det. Undersøgelsen foretages af IEA (International Association for the Evaluation of Educational

Achievement).

Internationalt er der blevet indsamlet data fra næsten 60.000 8. klasseelever fra 21 forskellige lande og

uddannelsessystemer verden over. I Danmark deltog 1.767 elever, 728 lærere, 92 skoleledere og 92 it-

koordinatorer fra 107 skoler.

Notatet består af følgende afsnit:

1. Opsummering af de vigtigste resultater

2. Danske elevers computer- og informationskompetence (CIK)

3. Eleverne – deres brug af it og forudsætninger

4. Skolernes rammer for it og lærernes holdning til it i undervisningen

5. Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af CIK

Appendiks 1: Metoden bag ICILS-undersøgelsen

Appendiks 2: Deltagende uddannelsessystemer i ICILS 2013

1. Opsummering af de vigtigste resultater

Danske elevers computer- og informationskompetence

1. Danske elever ligger med en score på CIK-skalaen på 542 i den øverste tredjedel af de deltagende

lande i ICILS 2013. Der er forholdsvis lille spredning mellem de danske elever. Særligt er der kun få

elever i Danmark, der klarer sig så dårligt, at de ikke kan udarbejde digitale produkter uden støtte og

vejledning.

2. De socioøkonomiske forskelle gør i Danmark en forskel, som er ganske stor sammenlignet med

mange af de øvrige deltagende lande.

3. Der er forskel på piger og drenges gennemsnitlige score, og pigerne klarer sig med 551 point bedre

end drengene (535 point), men denne forskel dækker over store forskelle internt i kønnene.

4. Der er forholdsvis stor lighed mellem danske skoler. Det ser ud til, at denne lighed går igen på tværs

af undersøgelser af elevers kompetencer indenfor læsning og computer- og informationskompetence.

I rapporten figurerer Danmark sammen med Hong Kong, Holland og Schweiz i kategorien ”Lande der ikke opfyldte stik-

prøvekrav”. Årsagen til dette er, at en del af dataindsamlingen blev forhindret af lærerkonflikten i foråret 2013. Dette vurde-

res dog at have marginal indflydelse på resultaternes gyldighed. Se desuden metodeafsnittet på side

11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eleverne – deres brug af it og forudsætninger

1. Danske elever anvender stort set alle computeren derhjemme hver dag eller næsten hver dag, og i

skolen anvender tre fjerdedele den mindst hver uge. Det overgås kun af australske elever.

2. Danske elever er til gengæld ikke ret avancerede i deres brug af computere derhjemme, og de ligger

langt under gennemsnittet for avanceret anvendelse af it til udveksling af information. De anvender

generelt computeren oftere end gennemsnittet af deres jævnaldrende til de skolerelaterede aktiviteter,

men til forholdsvis basale aktiviteter.

3. Væsentligt flere danske elever oplever it brugt jævnligt i de store fag (humanistiske fag, fremmed-

sprog, dansk, matematik og naturfag) end gennemsnittet af elever i de deltagende lande i ICILS 2013.

4. Danske elever ligger lidt over gennemsnittet i forhold til tiltro til egne evner til basale aktiviteter med

computeren, og der er ikke nogen betydningsfuld forskel på piger og drenge. Til gengæld er der me-

get stor forskel på gennemsnittet af piger og drenges tiltro til egne evner i forhold til tekniske aktivi-

teter, såsom brug af antivirus-software og ændring af computerindstillinger. Danske piger scorer me-

get lavt sammenlignet med piger i andre lande.

5. Danske elever fejlvurderer tilsyneladende omfanget af egne tekniske kompetencer, idet der ses en ne-

gativ sammenhæng mellem deres tiltro til egne evner til tekniske aspekter af computerbrug og deres

målte computer- og informationskompetence.

Skolernes rammer for it og lærernes holdning til it i undervisningen

1. Danske skoler har i dag i gennemsnit en computer pr. 4,9 elever og en interaktiv tavle til hver anden

klasse. Dette er markant bedre end det internationale gennemsnit på 18 elever pr. computer og på ni-

veau med Holland og Australien. Kun i Norge er der færre elever om en computer.

2. Både skoleledere, it-koordinatorer og lærere prioriterer dog stadig opkvalificeringen af hardwaresitua-

tionen højt.

3. De danske lærere har generelt en holdning til it, der er understøttende for brug af it i undervisningen.

Mens danske lærere er svagt mere positive overfor it end deltagerlandene i ICILS, er de danske lærere

markant mindre kritiske over for ulemperne ved it.

4. Der findes en lille, betydelig kritisk gruppe. I forlængelse heraf er det interessante spørgsmål, hvorfor

der er så stor forskel på lærernes indstilling til it, og hvordan man eventuelt kan få de sidste lærere

med.

5. Mens skolelederne særligt har fokus på hardware og software, oplever lærerne i vid udstrækning pro-

blemer med manglende tid til undervisning med integration af it, ligesom de mener, der er brug for

yderligere kompetenceudvikling for at kunne inddrage it i undervisningen.

Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af CIK

1. Danske lærere er i den absolutte top hvad angår inddragelse af it i undervisningen og i elevernes akti-

viteter. Men det ser ud som om, at der i meget vidt omfang er tale om anvendelse af it til en traditio-

nel type af undervisning.

2. Danske lærere anvender således i gennemsnit i mindre omfang it til undersøgende og samarbejdsori-

enterede aktiviteter end deres kolleger i de andre deltagende lande. Og der er tilsyneladende sket en

stagnation i anvendelsen af redskaber til undersøgende undervisning i forhold til andre tidligere un-

dersøgelser.

3. Adspurgt om at prioritere en række faglige mål viser det sig, at skoleledere og lærere lægger mindst

vægt på, at lærerne anvender it til at udvikle elevernes kompetencer til samarbejde, organisering og

feedback.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Danske elevers computer- og informationskompetence (CIK)

CIK-score

De danske elever scorede i gennemsnit 542 point på CIK-skalaen. Dermed ligger de signifikant lavere

end de tjekkiske elever, men på statistisk samme niveau som australske, polske, norske, sydkoreanske

og hollandske elever samt elever fra Ontario-provinsen i Canada. Danske elever ligger i gennemsnit

højere end eleverne fra en række andre europæiske lande som Tyskland, Slovakiet, Slovenien, Litauen

og Schweiz.

Deltagere

Tjekkiet

Australien

Polen

Norge

Sydkorea

Tyskland

Slovakiet

Rusland

Kroatien

Slovenien

Litauen

Chile

Thailand

Tyrkiet

Lande, der ikke opfyldte stikprøvekrav

Danmark

Holland

Schweiz

Hong Kong

Andre deltagere

Ontario, Canada

Newfoundland & Labrador, Canada

Andre deltagere der ikke opfyldte stikprøvekrav

Byen Buenos Aires, Argentina

Figur 1. Deltagere ordnet efter CIK-score.

Gennemsnitlig CIK-score

553

542

537

536

523

517

516

512

511

494

487

373

361

542

535

526

509

547

528

450

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spredning på resultater

Spredningen mellem danske elevers resultater hører til blandt de laveste. Det vil sige, at der er mindre

forskel internt mellem de danske elever, end der er i de fleste andre lande.

Figur 2. Elevernes CIK-scorer fordelt på testens kompetenceniveauer.

Omkring 4 pct. af de danske elever ligger

under

kompetenceniveau 1. Det vil sige, at de næppe vil kunne

udarbejde digitale produkter uden støtte og vejledning. Omkring 17 pct. af de danske elever ligger på

kompetenceniveau 1. Langt den største gruppe af danske elever (46 pct.) ligger på kompetenceniveau 2,

ganske som det er tilfældet for hovedparten af de deltagende lande. Den næststørste gruppe af danske

elever, 30 pct., ligger på kompetenceniveau 3. Der er ganske få elever i det hele taget på kompetenceni-

veau 4, og det gælder også for Danmark, hvor blot 2 pct. af eleverne ligger på dette niveau.

Forskelle mellem kønnene

I Danmark er der signifikant forskel på piger og drenges CIK-gennemsnit. Piger har en CIK-score på

551 og drenge en score på 535. Der er lidt flere dygtige piger, end der er dygtige drenge. Der er også

lidt færre dårligt præsterende piger, end der er dårligt præsterende drenge. Der er dog drenge, der er lige

så dygtige som de dygtigste piger, og piger der er lige så dårligt præsterende som de dårligst præsterende

drenge. Piger er således ikke partout dygtigere end drengene, men der er lidt flere piger end drenge,

som præsterer højt.

Socioøkonomi

Socioøkonomisk baggrund spiller også en rolle for elevernes computer- og informationskompetence,

og elever, der har højere socioøkonomisk status, scorer højere på kompetenceskalaen. Størrelsen af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

socioøkonomiske baggrunds betydning viser, at en standardafvigelses forskel på den socioøkonomiske

skala betyder en forskel på 10,2 point på CIK-skalaen. Det betyder, at socioøkonomi spiller en relativt

stor rolle i Danmark. Ligeledes ser man af undersøgelsen, at også gruppeeffekter spiller en rolle. Elever,

der er sammen med andre elever på et højere niveau, vil have tendens til at score højere. Når den gen-

nemsnitlige socioøkonomi på en skole stiger med en standardafvigelse, vil skolens elever i gennemsnit

score 18,1 point højere på CIK-skalaen.

Skolernes effekt på CIK

Når man sammenligner skolerne indbyrdes, er der forskel på, hvor godt skoler bidrager til elevernes

udvikling af kompetencer. Forskellene er større i nogle lande end i andre, og den er ikke ret stor i

Danmark. Den danske varians mellem skolerne ligger på 13 pct. mod et gennemsnit for deltagerland-

ende på 30 pct., og den er dermed blandt de laveste i undersøgelsen.

3. Eleverne – deres brug af it og forudsætninger

Adgang til computere

Praktisk taget alle elever i den danske folkeskole har en eller (ofte) flere computere derhjemme. Således

angiver mindre end en halv procent af de deltagende elever, at de hverken har stationære eller bærbare

computere derhjemme. Danske elever har i gennemsnit over fem computere i hjemmet, og langt de

fleste børn kommer fra hjem med mere end to computere.

Praktisk taget alle elever har adgang til in-

ternettet hjemme.

Brug af computere i skolen og i hjemmet

Der er en tendens til, at jo mere elever bruger computere, des højere CIK-score får de, men den centra-

le forskel ligger i, om man bruger computeren derhjemme jævnligt. Der er også en tendens til, at jo

mere eleverne bruger computeren i skolen, des højere CIK-score får de. Men forskellen er forholds-

mæssigt mindre end ved brug derhjemme, og den slår først statistisk signifikant igennem, når eleverne

bruger den mindst en gang om ugen i skolen. Stort set alle elever i Danmark (95 pct.) anvender compu-

tere derhjemme mindst en gang om ugen, mens 76 pct. af eleverne angiver, at de anvender computeren

mindst en gang om ugen i skolen. Danske elever er den elevgruppe i undersøgelsen, der bruger compu-

teren mest i skolen.

Hvad bruger eleverne computere til?

I skolesammenhænge anvender danske elever de mindre avancerede programtyper (som f.eks. tekstbe-

handling og regneark) væsentligt oftere end deres jævnaldrende deltagere i andre lande, mens de anven-

der de mere avancerede programtyper på niveau med eller sjældnere end deres. Tallene viser desuden,

at en stor del af eleverne meget sjældent anvender andre skolerelaterede programmer end tekstbehand-

ling uden for skoletiden.

”Computere” er her defineret som stationære computere, bærbare computere og tablets, og inkluderer således ikke spille-

konsoller, smartphones mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Brug af computere i fagene

Historie, samfundsfag, kristendomskundskab og dansk ligger i toppen hvad angår brug af computere,

idet knap 45 pct. af eleverne oplever, at computere bliver brugt i de fleste eller alle timer. Derefter ligger

fremmedsprogene, naturfagene og matematik på samme niveau, hvor 34, 33 og 30 pct. af eleverne op-

lever, at computere bliver brugt i de fleste eller alle timer. Der er på den ene side tale om høje tal, som

viser, at computere har fundet en plads i den daglige undervisning i mange klasserum. Men der er stadig

13-20 pct., som aldrig oplever computere anvendt i humanistiske fag, naturfag og matematik.

Hvilke CIK-relaterede færdigheder lærer eleverne i skolen?

Det fremgår af undersøgelsen, at danske elever i vid udstrækning lærer informationssøgningsaktiviteter

mere end gennemsnittet af deres jævnaldrende i skolen. Den aktivitet som færrest danske elever angi-

ver, at de har lært i skolen, er at ordne og kategorisere oplysninger fra internettet.

Elevernes tiltro til egne evner

Danske elever ligger på lidt over gennemsnittet i forhold til tiltro til egne evner til basale aktiviteter med

computere. Forskellen på danske piger og drenges tiltro til egne evner til basale aktiviteter er ikke stati-

stisk signifikant. I forhold til tiltro til egne evner i forhold til tekniske aktiviteter er kønsforskellen mel-

lem de danske elever den største i undersøgelsen. Danske elever ligger samlet set lige under gennem-

snittet, men når man ser på drengene for sig, ligger deres gennemsnit højt, kun overgået af slovenske og

kroatiske drenges gennemsnit. De danske piger ligger helt i bund, og kun pigerne fra Tjekkiet, Tyskland,

Holland og Schweiz har det samme eller lavere gennemsnit. Dette er bemærkelsesværdigt, ikke mindst

taget i betragtning af, at de danske piger scorer signifikant højere CIK i testen (551 mod 535).

Negativ sammenhæng mellem egen vurdering og CIK-score

Eleverne i Danmark er blandt de ringeste til at vurdere deres egne kompetencer til basale aktiviteter.

I Danmark samt i Norge og Holland og i de canadiske provinser er koefficienten negativ. Det vil sige,

at der i disse lande er en negativ sammenhæng mellem elevernes egne opfattelser af kompetencer til

tekniske aktiviteter med it og deres CIK-score.

Elevernes holdninger til computere

Eleverne er for begge køns vedkommende i meget stort omfang enige eller meget enige i, at

computere er sjove at bruge, at computerarbejdet er vigtigt, at arbejde med computeren er mere fornø-

jeligt end uden, og at de finder glæde ved at lære nyt med computere, og lærer let nye programmer. Der

er dog også en mindre, men betydelig gruppe - fortrinsvis blandt pigerne - som udtrykker, at de i for-

hold til deres jævnaldrende er meget lidt interesserede i og glade for at arbejde med computere. Langt

de fleste (86 pct. af drengene og 73 pct. af pigerne) er enige eller meget enige i, at de altid har været

gode med computere, og de fleste er i stand til at rådgive andre, der har problemer med computere. Her

træder forskellen i køn mere tydeligt frem, idet 85 pct. drenge og 66 pct. piger siger, at de er enige eller

meget enige i, at de kan rådgive ved computerproblemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Skolernes faciliteter og holdning til it i undervisningen

Adgang til computere

I Danmark har computere været anvendt i meget lang tid (10 år eller mere) på 72 pct. af

skolerne, i ret lang tid (mellem 5 og 10 år) på yderligere 23 pct. og i kort tid på kun 5 pct. af skolerne.

Ingen skoler i Danmark bruger ikke computer. Der er i gennemsnit 4,9 elever per computer på danske

skoler i dag, og Danmark ligger således langt under gennemsnittet på 18 elever per computer for de

deltagende lande. Kun Norge har et lavere niveau, mens Australien og Holland ligger på samme niveau

som Danmark. Man kan formode, at et stort antal skoler har Bring Your Own Device-politik, da det er

den officielle praksis i flere af de store kommuner, og at der i realiteten er endnu flere enheder per elev

til rådighed i undervisningen.

Interaktive tavler

Gennemsnittet for antal elever per interaktiv tavle er i Danmark på knap 40, og der er således en inter-

aktiv tavle for cirka hver anden skoleklasse. Antallet varierer dog fra skole til skole, og der er en meget

stor gruppe af skoler (over 40 pct.), som har mellem 10-20 elever per interaktiv tavle, og altså derved en

eller mere end en interaktiv tavle per klasse. Lidt færre skoler, knap en fjerdedel, har 20-40 elever per

tavle – og altså maksimalt to klasser per interaktiv tavle. I 2007 var forholdet omkring en tavle til 125

elever.

Skolernes holdning til it-udstyr

Der er en betragtelig forskel mellem ledelsens og lærernes prioriteringer. Det, flest skoleledere priorite-

rer højest, er at forøge antallet af internetforbundne computere og forbedring af bredbåndet (hhv. 68

pct. og 65 pct. gav dette højeste prioritet). Rammer for lærerne til deltagelse i faglig udvikling om it lå

f.eks. væsentligt lavere på skoleledernes prioriteringsliste (46 pct. prioriterede det højt).

Lærerne anså på den anden side især manglende muligheder for kompetenceudvikling for at være et

problem (12 pct. var meget enige i, at der ikke var tilstrækkelige muligheder for kompetenceudvikling,

og 43 pct. var enige). Et tilsvarende antal lærere var desuden enige i, at der også er mangel på it-udstyr

(20 pct. var meget enige og 30 pct. var enige).

Også blandt it-koordinatorerne, er mangel på computere det, flest anser som en stor barriere for inte-

gration af it i undervisningen (22 pct. anså det for en meget stor barriere, 39 pct. anså det for en barrie-

re i nogen grad). Dårligt bredbånd var der til gengæld ikke så mange it-koordinatorer, der anså for et

stort problem (8 pct. anså det for en meget stor barriere, 26 pct. anså det for en barriere i nogen grad).

Lærernes it-kompetencer lå til gengæld højt på it-koordinatorernes identifikation af barrierer for inte-

gration af it i undervisningen (13 pct. anså det for et meget stort problem, mens hele 65 pct. i nogen

grad anså det for en barriere).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3. Fordelingen af danske læreres svar på spørgsmål om deres egne kompetencer i anvendelse af it.

Lærernes it-kompetencer

Så godt som alle danske lærere kan bruge it til hverdagsbrug. Lidt færre, men stadig den overvældende

majoritet (93 pct.) kan tilrettelægge undervisning, hvor eleverne bruger it, og resten ville kunne finde ud

af, hvordan man gør. Den næste store gruppe af aktiviteter er mere tekniske. Langt de fleste lærere (92

pct.) ville kunne arbejde med digitale dokumenter i en mappestruktur, lagre digitale fotos på computer

(90 pct.) og udarbejde præsentationer med simple animationer (84 pct.). Til gengæld er det noget færre,

men dog stadig 66 pct., som vil kunne installere software på en computer. Brug af regneark er tilsynela-

dende ikke slået igennem blandt alle lærere, da kun 55 pct. ved, hvordan man gør. De mere avancerede

administrative opgaver som at registrere elevernes faglige udvikling og vurdere elevers læringsudbytte

vil mange også kunne varetage (84 pct. og 75 pct.).

Lærernes vurdering af egne evner

Danske lærere har i gennemsnit væsentlig højere tiltro til egne evner til it-brug end deres kolleger i an-

dre deltagende lande. Knap 25 pct. af lærerne har endog meget høj tiltro til egne kompetencer. Om-

vendt ligger omkring 30 pct. af de danske lærere under middel, og har derfor mindre tiltro til deres egne

kompetencer med it, end gennemsnittet af deres kolleger fra de andre deltagende lande.

Lærernes oplevelse af, hvordan it påvirker undervisningen

Danske lærere er generelt ganske positive over for it i undervisningen, og ligger her en smule over det

internationale gennemsnit. En forholdsvis stor gruppe ligger dog i den lave ende af skalaen. De danske

lærere fordeler sig mere bredt over skalaen, og der er en forholdsvis lille gruppe af lærere, som er meget

negativt indstillede, og en relativt stor gruppe af lærere, som ikke ser negativt på brug af it i undervis-

ningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lærerne mener, at it giver bedre adgang til informationskilder, og at it hjælper elever med at sammen-

stille information mere effektivt. Omvendt er der dog en betydelig del, der mener, at adgang til it

fremmer kopiering af materialer fra internetkilder. Lærerne oplever, at brugen af it hjælper elever til at

udvikle større interesse i at lære, og et stort flertal mener desuden, at it gør det muligt at undervisnings-

differentiere, samt at it forbedrer elevers faglige præstationer og hjælper med at udvikle selvstændighed

og kompetence i planlægning og styring af eget arbejde. Ifølge lærerne bidrager it også positivt til kom-

munikation og samarbejde.

5. Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af CIK

Anvendelse af it

Så godt som alle danske lærere anvender computere både på skolen i forbindelse med skolearbejde

(99 pct.) og uden for skolen (98 pct.) mindst en gang om ugen. Til undervisning anvender 79 pct. af

lærerne det mindst en gang om ugen, mens kun 4 pct. anvender it mindre end en gang om måneden

eller aldrig. Eleverne er blevet stillet det samme spørgsmål, og 76 pct. af dem angiver, at de anvender it

mindst en gang om ugen, hvilket statistisk set ikke er forskelligt fra lærernes brug.

Hvordan bruger lærerne it?

Den klart største anvendelse af it finder sted, når lærerne præsenterer information som led i deres

fremlæggelse. Kun 10 pct. af lærerne anvender aldrig it til denne aktivitet. Danske lærere angiver desu-

den i meget høj grad, at de ofte anvender it til samarbejde med forældre. Andre aktiviteter omfatter bl.a.

støtte til undersøgende læring samt mere traditionelle undervisningsaktiviteter som f.eks. færdighedslæ-

ring gennem repetition af eksempler og brug af tests.

Skoleledernes prioritering af elevernes kompetencer

Danske skoleledere prioriterer i meget stort omfang (94 pct. finder det meget vigtigt), at eleverne udvik-

ler informationskompetence i form af forudsætninger for at skaffe og bruge information via it. I til-

knytning hertil prioriterer mange skoleledere (76 pct.) sikker og passende færdsel på nettet og næsten

lige så mange (73 pct.) elevernes færdigheder i kontorprogrammer højt.

Skoleledernes prioritering af lærernes kompetencer

De danske skoleledere prioriterer i altovervejende grad de aktiviteter, som knytter sig til kommunikati-

on. Således angiver 97 pct., at det er forventet og påkrævet, at lærerne skal være i stand til at anvende it

til personalekommunikation, 94 pct. at de skal være i stand til at anvende it til kommunikation med

forældre, og 85 pct. at de skal være i stand til at samarbejde med deres kolleger via it. De tre aktiviteter,

som kræves af færrest skoleledere, er mere faglige aktiviteter i form af, at lærerne skal have færdigheder

i at anvende fagspecifik software (kræves af 40 pct.), kunne anvende e-porteføljer til at evaluere elever-

nes faglige arbejde og kunne anvende it til at udvikle autentiske opgaver til deres elever (kræves begge af

16 pct.).

Lærerens vægt på elevernes kompetenceudvikling

Danske lærere lægger i særlig grad vægt på de kompetencer, som relaterer sig til informationssøgningens

og -formidlingens grundlæggende opgaver med at finde information (78 pct. lægger meget eller noget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vægt på dette) og præsentere information (72 pct.). Herefter følger de lidt mere avancerede kompeten-

cer med at vurdere relevans (72 pct.) og troværdighed (70 pct.) af information. De lavest prioriterede

kompetencer knytter sig til samarbejde (at dele digital information som 54 pct. prioriterer, og at give

feedback på andres arbejde, som kun 26 pct. prioriterer) og til opgaver som at vurdere sin egen frem-

gangsmåde ved søgningen (de såkaldt metakognitive opgaver som 49 pct. prioriterer) og at forstå kon-

sekvenserne af at gøre information tilgængelig online (48 pct.).

Hvilke fag udvikler elevernes CIK?

To fagområder træder frem som dem, der tager ansvaret for udvikling af elevernes informationskompe-

tence. På spørgsmålene om at finde og vurdere information, vurdere troværdighed og gyldighed, samt

angive referencer ligger både dansk og de øvrige humanistiske fag (historie, samfundsfag mv.) generelt

højere end de andre fag. På tredjepladsen kommer naturfag, hvor læreren særligt lægger megen vægt på

at finde og vurdere information, samt på elevernes evne til at bruge computerprogrammer.

Vægtning af CIK i et internationalt perspektiv

Danske lærere prioriterer generelt udvikling af elevernes CIK højere end de andre deltagerlandes lærere.

Det er dog interessant at bemærke, at danske lærere

ikke

adskiller sig fra gennemsnittet af de andre lan-

des lærere i de mere avancerede informationsopgaver, som at anvende flere ressourcer og angive refe-

rencer, og de mere metakognitive som at vurdere fremgangsmåden, der er brugt ved søgning, og forstå

konsekvenserne af at lægge information online. Desuden prioriterer danske lærere elevernes evne til at

give digital feedback lavere end deres kolleger i udlandet (8 pct. lavere vægtning end det internationale

gennemsnit).

Hvad påvirker lærernes vægtning af CIK?

Det fremgår af analysen, at både graden af lærernes tiltro til egne it-kompetencer, graden af deres

positive syn på it i undervisningen, og graden af deres oplevelse af samarbejde om udvikling af it-

didaktik har en positiv og statistisk signifikant sammenhæng med deres vægtning af udvikling

af elevernes CIK.

Kompetenceudvikling vedrørende it-didaktik

Tre aktiviteter forekommer blandt mange eller alle lærere på mere end halvdelen af skolerne: 1) Skole-

baserede kurser om brug af it i undervisningen, 2) tilbagevendende diskussioner på lærergruppens mø-

der samt 3) erfaringsudveksling blandt grupper af lærere, f.eks. fag- og årgangsteams. Henholdsvis 63

pct., 57 pct. og 52 pct. skolelederne angiver, at mange eller alle lærere deltager i disse aktiviteter. Ikke

desto mindre erklærer mere end 50 pct. af lærerne sig enige eller meget enige i udsagn om, at ”der bliver

ikke sørget tilstrækkeligt for, at jeg kan udvikle it-kompetencer” og ”der er ikke tilstrækkelig med tid til

at forberede undervisning med integration af it”.

Mangel på samarbejde om it-didaktik

Det fremgår, at danske lærere samarbejder væsentligt mindre end ICILS 2013-gennemsnittet. Således er

11 pct. færre enige eller meget enige i, at de arbejder med andre lærere om at forbedre brug af it i un-

dervisningen, og 9 pct. færre er enige eller meget enige i, at de observerer andre læreres undervisning

med it. Samarbejde om målstyret undervisning med it er også internationalt den aktivitet som færrest

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

angiver enighed i, at de indgår i, men Danmark er blandt de lande, hvor færrest erklærer sig enige. Kun

Tyskland ligger her signifikant lavere.

Appendiks 1: Metoden bag ICILS-undersøgelsen

Computer- og informationskompetence (CIK)

I ICILS defineres computer- og informationskompetence som ”et individs evne til at anvende

computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i

skolen, på arbejdspladsen og i samfundet.” ICILS er derved en kompetencetest, som ikke tager ud-

gangspunkt i et enkelt fagområde eller specifikke faglige færdigheder og viden, men som stræber efter at

vurdere om eleverne faktisk er i stand til at anvende den viden og de færdigheder de har erhvervet sig, i

relevante sammenhænge.

Dataindsamling

ICILS-undersøgelsens data kommer fra:

1. En elevtest i et kontrolleret online-miljø, hvor forståelses-, bearbejdnings- og formidlingsopga-

ver udføres. En del af spørgsmålene, ofte de simplere opgaver, blev rettet automatisk af pro-

grammet, mens mere komplekse opgaver blev tildelt score på baggrund af individuel vurdering.

2. Spørgeskemaundersøgelser til elever, lærere, skoleledere samt it-ansvarligt personale, som ind-

samler baggrundsinformationer om bl.a. kendskab, skolepolitik og adgang til it-faciliteter.

3. Kontekstundersøgelser af uddannelsessystemernes struktur og nationale politikker på it-

området. Disse blev besvaret af nationale forskningskoordinatorer.

Vedrørende Danmarks deltagerstatus

Pga. lærerkonflikten i foråret 2013 lykkedes det kun at indsamle brugbare resultater fra 107 af de nød-

vendige 120 skoler til undersøgelsen, og Danmark regnes derfor ikke for fuld deltager af ICILS 2013.

Danmark er ikke den eneste deltager, der ikke har nået den tilstrækkelige deltagelsesprocent, og Dan-

mark figurerer derfor i en separat kolonne med disse (Buenos Aires, Holland, Hong Kong SAR og

Schweiz). Institut for Uddannelse og Pædagogik vurderer dog, at den endelige version af data har en

fuldt tilfredsstillende reliabilitet og validitet, og at resultaterne kan anvendes til valide udsagn om ele-

vernes computer- og informationskompetence og den kontekst disse er udviklet i.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2: Deltagende uddannelsessystemer i ICILS 2013

Lande

Australien

Chile

Danmark

Holland

Kroatien

Litauen

Norge

Polen

Rusland

Schweiz

Slovakiet

Slovenien

Sydkorea

Thailand

Tjekkiet

Tyrkiet

Tyskland

Subnationale enheder

Buenos Aires (Argentina)

Hong Kong SAR (Kina)

Newfoundland & Labrador (Canada)

Ontario (Canada)