Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 27
Offentligt
1422223_0001.png
PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN
– EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0002.png
Redaktion:
Karina Fredenslund Ramsløv, konsulent, DEA
og Morten Anthonsen, projektassistent, DEA
Udgiver:
DEA
Tryk:
Best-Buy-Broker A/S
Dato for udgivelse:
November 2014
Design:
Finn Wergel Dahlgren
og Jacob Birch
ISBN:
978-87-90772-83-3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLD
4
6
6
8
10
14
20
20
23
26
32
32
37
40
42
44
45
46
47
50
50
52
54
56
Forord
Sammenfatning
Om undersøgelsen
Konklusioner
Hvad er praktikpladsudfordringen?
Rapportens centrale begreber
DEL 1 – Praktikpladsudfordringen: Forholdet mellem efterspørgsel og udbud
Praktikpladsudfordringen fra 2006 til 2010
Praktikpladsudfordringen geografisk fordelt
Praktikpladspotentialet på erhvervsuddannelsernes indgange
DEL 2 – Hvorfor mangler elever fortsat praktikplads?
Vil virksomhederne hellere have ældre elever med studenterhue og kørekort?
Er eleverne for dårlige?
Kan det betale sig at have elever?
Er det for ressourcekrævende for virksomhederne at have elever?
DEL 3 – Hvad kunne give flere praktikpladser?
Fleksibel vekseluddannelse kunne give flere praktikpladser
Økonomi
Andre tiltag for flere praktikpladser
Data og metode
Registerundersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelsen
Litteratur
Bilag
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0004.png
FORORD
Erhvervsuddannelsernes fundament er vekselud-
dannelse – praktisk læring i en virksomhed og
teori på skolebænken. Sådan har vi i Danmark
en lang tradition for at uddanne faglærte til
arbejdsmarkedet. I februar 2014 søgte 12.339
erhvervsskoleelever efter en praktikplads. Det er
14 procent af alle erhvervsskoleelever.
Når eleverne
1
ikke kan få en uddannelsesaftale
med en virksomhed, kan de fleste færdiggøre
deres uddannelse i skolepraktik. I februar 2014
var 6.667 erhvervsskoleelever i skolepraktik.
Skolepraktikken kan være et fint supplement til
praktikken i virksomhederne. Men skolepraktik-
ken udfordrer vekseluddannelsesprincippet.
Hvis vi forsat ønsker erhvervsuddannelser som
vekseluddannelser, må skolepraktikken ikke
blive mere end et supplement til oplæring i
virksomheden.
Virksomhederne er også udfordret, når det
gælder praktikpladser. Inden for visse brancher
fx industrien mangler virksomhederne elever. Det
gælder fx i plastindustrien, som derfor har intro-
duceret en praktikpladsgaranti. Hvis den unge vil
uddannelsen, så garanterer de en læreplads.
Praktikpladsudfordringen er ikke kun et spørgs-
mål om, hvor mange praktikpladser eleverne
efterspørger og hvor mange elever virksomhe-
derne mangler. Fremskrivninger viser, at vi risi-
kerer at mangle op mod 32.000 faglærte i 2020
(AE, 2013). Frygten for ikke at få en praktikplads
må ikke holde potentielle faglærte fra erhvervs-
uddannelserne. Derfor er der behov for, at flere
elever får en praktikplads, og flere virksomheder
får elever, så der kan uddannes faglærte nok til
fremtidens arbejdsmarked.
Dette behov kalder på et større kendskab til
praktikpladsudfordringen end de tal for prak-
tikpladssøgende elever, som hver måned of-
fentliggøres af Undervisningsministeriet. Derfor
introducerer vi i denne rapport et nyt mål for
praktikpladsudfordringen. Vi kalder det prak-
tikpladspotentialet, og det udtrykker antallet af
potentielle praktikpladser til hver praktikplads-
søgende elev. Målet er ikke absolut, men skal
bruges relativt til at kortlægge inden for hvilke
brancher eller geografiske områder praktikplads-
udfordringen er størst.
Praktikpladsudfordringen er ikke løst, når antal-
let af praktikpladssøgende matcher udbuddet af
praktikpladser. Hver uddannelsesaftale om en
praktikplads er et ansættelsesforhold, som både
elev og virksomhed skal se en gevinst i at indgå.
Derfor supplerer vi viden om praktikpladspoten-
tialet med virksomhedernes oplevelser med og
forventninger til eleverne og deres overvejelser
ved ansættelsen af den seneste elev. Vi tester
de hypoteser, som ofte fremhæves om virk-
somhedernes reservation ved at tage elever, fx
at virksomhederne hellere vil have elever med
kørekort eller studentereksamen, og at de mener,
at elevernes kvalifikationer er for ringe.
Endelig spørger vi også virksomhederne, hvad
der kunne få dem til at tage flere elever. Kan en
vekslen mellem skole og praktik, som de har
det i Østrig og Schweiz gøre en forskel? Her er
eleverne på skolebænken en til to dage om ugen
1.
I denne rapport skriver vi kun elever, selv om betegnelsen lærlinge inden for nogle brancher vil være oftere anvendt.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0005.png
og de resterende dage i en virksomhed. Eller vil
en lavere løn til eleverne få virksomhederne til at
tage flere praktikpladser?
Praktikpladsudfordringens omfang, varighed og
nuancer gør en åben debat om hvilke initiativer,
som kan afhjælpe problemet, nødvendig.
Vi ser frem til denne debat!
Stina Vrang Elias
Adm. direktør, DEA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0006.png
SAMMENFATNING
OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen kombinerer registerdata fra Dan-
marks Statistik med virksomhedernes svar i en
spørgeskemaundersøgelse.
Vi opererer med i alt tre typer virksomheder, se
boks. Der er de praktikaktive virksomheder, der
enten har eller inden for de seneste to år har haft
en eller flere elever ansat. De godkendte virksom-
heder, som er godkendte til at have elever, men
som ikke har haft en elev ansat inden for de se-
neste to år. Og de ikke-godkendte virksomheder,
der ikke er godkendte til at have elever. Den sidste
gruppe indgår i spørgeskemaundersøgelsen, men
deres besvarelser indgår ikke i afrapporteringen.
I registeranalysen indgår samtlige praktik-
pladssøgende elever i november 2010 og alle
praktikaktive virksomheder i Danmark. I spørge-
skemaundersøgelsen indgår svar fra i alt 1.634
virksomheder – både praktikaktive virksomheder
og virksomheder, der ikke har haft elever inden
for de seneste to år.
Kategorisering af virksomheder
Praktikaktive virksomheder
Virksomheder, der er godkendte til at have elever og som har eller har haft en elev
inden for de seneste to år (i perioden januar 2012 til og med december 2013)
Virksomheder, der er godkendte, men ikke har haft en elev inden for de
seneste to år
Virksomheder, der ikke er godkendte til at have elever
Godkendte virksomheder
Ikke-godkendte virksomheder
I den første del af analysen ser vi alene på struk-
turelle forhold: Hvor mange elever mangler en
praktikplads og hvor mange elever kan de prak-
tikaktive virksomheder forventes at ansætte?
Vi definerer efterspørgslen på praktikplad-
ser som antallet af elever, der har færdiggjort
grundforløbet og efterfølgende er praktikplads-
søgende eller i skolepraktik. Udbuddet af
praktikpladser indkredser vi gennem antallet
af praktikaktive virksomheder uden elever og
det potentielle antal praktikpladser givet ved
produktet af praktikaktive virksomheder uden
6
elever og antallet af elever, hver virksomhed
med elever, har. Se boks.
Med den viden om efterspørgslen på praktik-
pladser og udbuddet heraf beregner vi prak-
tikpladspotentialet som antallet af potentielle
praktikpladser til hver praktikpladssøgende elev.
Vi kender kun elevernes alder, bopæl og evt. an-
den tidligere ungdomsuddannelse. Det betyder, at
vi ikke har viden om deres faglige forudsætninger
fra folkeskolen, deres etnicitet eller øvrige oplys-
ninger om deres baggrund. Derfor kan undersø-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0007.png
Rapportens centrale begreber
Efterspørgslen på praktikpladser
Praktikpladssøgende elever
– Elever der har færdiggjort grundforløbet og
enten er praktikpladssøgende eller i gang med skolepraktik og fortsat søger
praktikplads.
Udbuddet af praktikpladser
Praktikaktive virksomheder uden elever
– Virksomheder, der har eller inden
for de seneste to år har haft en eller flere elever, betegnes som praktikaktive.
Dem, som ikke har ansat elever pt. forventes at kunne gøre det.
Potentielle praktikpladser
– Antallet af praktikaktive virksomheder uden
elever gange det gennemsnitlige antal elever i virksomheder med elever.
Praktikpladsudfordringen
Udtrykker forholdet mellem praktikpladssøgende elever og antallet af poten-
tielle praktikpladser.
Jo højere værdi, jo større er praktikpladspotentialet og muligheden for at få en
praktikplads. Jo lavere værdi, jo større er praktikpladsudfordringen.
gelsen ikke sige noget om, at dårlige resultater i
folkeskolen, etnicitet eller andre forhold har betyd-
ning for elevernes manglende praktikplads.
Praktikpladsudfordringen handler ikke bare om
at få antallet af praktikpladssøgende elever til at
gå op med antallet af virksomheder, der mangler
elever. Det er mange gange en udfordring at få
elev og virksomhed til at mødes: For eleverne
kan det være en stor overvindelse at henvende
sig til en virksomhed, og for virksomhederne kan
det være vanskeligt at overskue deres mulighe-
der i forhold til at ansætte en elev. Og skabes
kontakten mellem elev og virksomhed, så er det
heller ikke givet, at det afføder en praktikplads.
En uddannelsesaftale mellem en elev og en
virksomhed er et ansættelsesforhold, hvor begge
parter skal have lyst til og kunne se muligheder i
at indgå aftalen. Derfor har vi spurgt virksomhe-
derne til deres oplevelser med elever og overve-
jelser i ansættelsen af den seneste elev.
Den andel del af undersøgelsen fokuserer på
virksomhedernes oplevelser med eleverne.
Datagrundlaget er dels registerundersøgelsen
fra første del, dels en spørgeskemaundersøgelse
blandt 1.634 virksomheder. Med afsæt i debatten
om elevernes kompetencer og virksomhedernes
præferencer har vi afdækket, om følgende er
afgørende for virksomhedernes brug af elever:
Vil virksomhederne hellere have ældre elever
med studenterhue og kørekort?
Er eleverne for dårlige?
Kan det betale sig at have elever?
Er det for ressourcekrævende for virksomhe-
derne at have elever?
Undersøgelsens sidste del handler om, hvad der
kan give flere praktikpladser. I spørgeskemaet
har vi også spurgt virksomhederne, om de ville
ansætte flere elever, såfremt visse forhold var
anderledes end i dag. Det drejer sig især om for-
hold vedrørende vekseluddannelse og aflønning
af elever. Der er altså ikke tale om en udtømmen-
de liste af alle mulige initiativer for at forbedre
praktikpladssituationen.
Efter undersøgelsens tre dele præsenteres me-
tode og data nærmere.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0008.png
KONKLUSIONER
Lettere at få praktikplads i 2010 end i 2006
Praktikpladspotentialet var højere i 2010 end
i 2006. I 2006 var der i gennemsnit 3,3 po-
tentielle praktikpladser til hver praktikplads-
søgende elev, mens der var 4,7 potentielle
praktikpladser i 2010.
Under højkonjunkturen i 2007 og 2008 var
praktikpladspotentialet højere endnu, hen-
holdsvis 6,0 og 6,8. Dengang var det altså re-
lativt let at få en praktikplads. Praktikpladspo-
tentialet faldt markant fra 2008 til 2009 – til
3,9 og er altså steget en smule frem til 2010.
Næsten en tredjedel af alle praktikaktive
virksomheder vil gerne ansætte flere elever
Spørgeskemaundersøgelsen blandt virksom-
hederne viser, at 32 procent af de praktikak-
tive virksomheder gerne vil ansætte flere ele-
ver. Hvor mange elever, virksomhederne kan
være interesseret i at ansætte, ved vi ikke.
I februar 2014 var der ca. 28.000 praktikaktive
virksomheder i Danmark, mens 12.339 elever
søgte efter en praktikplads. Hvis 32 procent
af de 28.000 virksomheder ansatte bare én
elev hver, ville der være praktikpladser til
9.000 flere erhvervsskoleelever.
En udfordring at finde kvalificerede elever
Mange af de virksomheder, der gerne vil an-
sætte flere elever, svarer, at de har problemer
med at finde kvalificere elever. 30 procent af
virksomhederne kan ikke finde elever, som
er fagligt kvalificerede. Og 20 procent af
virksomhederne, der gerne vil ansætte flere
elever, har svært ved at finde elever, som kan
passe et arbejde, møde til tiden etc.
Om det er virksomhedernes krav, der er for
høje, eller elevernes kompetencer, som er for
ringe, er vanskeligt at afgøre. Men der er et
misforhold mellem, hvad nogle virksomheder
forventer af de unge, og hvad de unge kan
levere.
Praktikpladsudfordringen er mindst i Syd-
jylland og på Bornholm
I Sydjylland og på Bornholm har de praktik-
pladssøgende elever flest potentielle praktik-
pladser at vælge i mellem. Det gør praktik-
pladspotentialet størst her.
Antallet af potentielle praktikpladser er ellers
højst i Midtjylland og i Københavnsområdet,
men fordi antallet af praktikpladssøgende
elever også er højt i disse dele af landet, er
praktikpladspotentialet lavere her end i Sydjyl-
land og på Bornholm.
Det er eleverne på Fyn og det øvrige Sjæl-
land, som har sværest ved at finde praktik-
plads.
Svært at finde praktikpladser for eleverne
fra indgangene Medieproduktion og Bil, fly
og andre transportmidler
Praktikpladsudfordringen varierer betydeligt
mellem de forskellige indgange til erhvervs-
uddannelserne. Det er inden for indgangene
Medieproduktion og Bil, fly og andre trans-
portmidler, at eleverne har sværest ved at
finde praktikpladser.
Eleverne på Bygnings- og brugerservice, Dyr,
planter og natur samt Merkantil har til gen-
gæld relativt let ved at finde praktikpladser.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0009.png
Praktikpladsproblemet er de unges problem
Efterspørgslen på praktikpladser er størst
blandt de yngste erhvervsskoleelever. I gen-
nemsnit søger 16 pct. af alle erhvervsskole-
elever praktikplads. Men blandt de unge un-
der 18 år søger 29 pct. efter en praktikplads.
For hver fjerde virksomhed var elevens alder
afgørende, da de ansatte den seneste elev.
Mens alder for næsten halvdelen af virksom-
hederne ikke havde betydning for ansæt-
telsen af den seneste elev. Det er særligt i de
mindre virksomheder med højst 25 ansatte,
at alder har indflydelse på ansættelsen. 34
pct. af de mindre virksomheder har svaret, at
elevens alder var afgørende, da de ansatte
den seneste elev.
For nogle virksomheder er det afgørende at få
en ung elev, mens de fleste virksomheder, der
lægger vægt på elevernes alder, foretrækker
elever over 20 år.
Ressourcekrævende at have elever
Ca. 40 procent af de virksomheder, som ikke
ønsker at ansætte flere elever i den kommen-
de tid, oplever, at de ikke har tid til at tage
flere elever. Dog er næsten lige så mange
uenige heri.
Hver tiende praktikaktive virksomhed mener,
det er for administrativt besværligt at have
elever. Administrative udfordringer holder hver
tiende praktikaktive virksomhed fra at an-
sætte flere elever. Blandt de praktikpladsgod-
kendte virksomheder, der ikke har haft elever
inden for de seneste to år, er der 28 procent,
som angiver administrativt besvær som årsag
til ikke at ansætte flere elever.
En lavere løn og mere fleksibilitet vil give
flere praktikpladser
I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt
virksomhederne om ændringer af vekselud-
dannelsesprincippet, aflønningen af elever og
andre mindre indgribende forhold kunne få
dem til at ansætte flere elever.
Af de foreslåede initiativer for at gøre det
mere attraktivt at ansætte flere elever, er
der ikke ét, som appellerer til flertallet af
virksomheder. Men da der i alt findes ca.
28.000 praktikaktive virksomheder i februar
2014, betyder det, at initiativer, som bare
tilgodeser en mindre del af de praktikaktive
virksomheder, kan udløse praktikpladser
til en stor del af de praktikpladssøgende.
Eksempelvis ville 21 procent af de praktikak-
tive virksomheder ansætte flere elever, hvis
det var muligt at indrette vekslen mellem
skole- og praktikperioder mere fleksibelt, så
eleverne fx gik i skole én dag og ugen og var
i virksomheden de resterende fire dage om
ugen. Hvis de 21 procent af virksomhederne
alle ansatte bare én elev mere, ville det be-
tyde ca. 5.700 flere praktikpladser.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
HVAD ER PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN?
I februar 2014 er 14 procent af erhvervssko-
leeleverne, der har afsluttet deres grundforløb
på jagt efter en praktikplads i en virksomhed
(UNI•C). Ca. halvdelen af de praktikpladssø-
gende er i skolepraktik, mens de øvrige venter
på en praktikplads, så de kan færdiggøre deres
uddannelse. Skolepraktikken kan være et fint
supplement til praktik i en virksomhed, men
undersøgelser viser, at de faglærte uddannet i
skolepraktik har sværere ved at finde fodfæste
på arbejdsmarkedet (DEA, 2013a). Desuden
er der en lang og stolt tradition for at udlære
faglærte i virksomhederne, som hviler på en
antagelse om, at praktik i en virksomhed giver
en særlig praktisk læring og forståelse af både
faget og arbejdslivet, som det er værd at værne
om.
Der er behov for at flere får en erhvervsuddan-
nelse. Men udsigten til ikke at få en praktikplads
lokker ikke de unge til erhvervsuddannelserne.
Derfor er det nødvendigt at gøre noget ved prak-
tikpladsudfordringen.
Praktikpladsmanglens omfang er jævnligt til
debat, og definitionen heraf er ikke entydig,
jf. boksen nedenfor. I februar 2014 var 87.761
elever enten i gang med deres hovedforløb eller
havde muligheden herfor gennem skolepraktik.
Kun 750 havde ikke muligheden for at afslutte
deres erhvervsuddannelse i enten en virksomhed
eller i skolepraktik. Det er under én procent af
alle erhvervsskoleelever.
Hvis færre end én procent er berørt af praktik-
pladsmanglen, er der så overhovedet et problem?
Elevernes udfordringer
For at betragte praktikpladsmanglen som bare
750 er det en forudsætning, at alle dem, som
ikke kan få en uddannelsesaftale med en virk-
somhed i stedet vælger skolepraktik. I skole-
praktik skal eleverne opfylde de såkaldte EMMA-
kriterier: Eleverne skal være fagligt Egnede,
geografisk Mobile, fagligt Mobile og Aktivt prak-
tikpladssøgende. Det betyder, at eleverne i sko-
lepraktik skal opsøge og acceptere en praktik-
plads i hele Danmark – og at eleverne skal være
fleksible i deres uddannelsesvalg og acceptere
en praktikplads inden for en anden uddannelse
end den primært ønskede, hvis grundforløbet i
øvrigt giver adgang hertil (UVM, 2012).
Kravet om geografisk mobilitet betyder, at ele-
verne kan risikere at skulle flytte til den anden
ende af landet, og det gælder uanset elevens
alder, eller om vedkommende har etableret sig
med familie og børn. Kravet om at være fagligt
mobil betyder, at en elev, som har gennemført
et grundforløb inden for indgangen Bygge og
anlæg med ønsket om at blive tømrer kan blive
tvunget til at færdiggøre sin erhvervsuddannelse
som murer i stedet.
Foruden at EMMA-kriterierne kan være svære at
forene med faglige drømme og ønsker til geogra-
fisk placering, så er skolepraktikken også mindre
attraktiv pga. en lavere økonomisk honorering
og udsigten til en sværere start på arbejdslivet.
Elever i lære starter typisk med en løn på mellem
8.600 kr. til 10.000 kr. om måneden – og stiger
år for år. Elever i skolepraktik får ca. 2.500 kr. om
måneden, hvis de er under 18 år og ca. 6.000 kr.
om måneden, hvis de er over 18 år (Uddannel-
sesguiden, 2013). Under skolepraktik er det ikke
muligt at supplere løngodtgørelsen med et SU-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0011.png
Definition af praktikpladsudfordringen
UNI•Cs officielle definition af manglen på praktikpladser
ændrede sig ved årsskiftet 2012/2013. Frem til januar
2013 var de praktikpladssøgende afgrænset som dem,
der efter grundforløbet søgte praktikplads, hvad enten
de var i skolepraktik eller ej. Fra januar 2013 var alene
dem, som efter grundforløbet søgte praktikplads – og
ikke var i gang med hovedforløbet (fx i skolepraktik) –
praktikpladssøgende (UNI•C, 2013).
Mere end 12.000? Dem som søger en praktikplads
Hver måned offentliggør UNI•C tal for, hvor mange
erhvervsskoleelever, som ikke er i gang med deres
hovedforløb og søger praktikplads. I februar 2014 søgte
5.672 elever en praktikplads. Dertil kommer elever i
skolepraktik, som fortsat skal søge praktikplads i en
virksomhed, mens de er i skolepraktik. I februar 2014
var der 6.667 elever i skolepraktik. I alt søgte mere
end 12.000 erhvervsskoleelever efter en virksomhed at
komme i praktik i i februar 2014.
Ca. 5.000? Dem som ikke er i gang med deres
hovedforløb
Af de 12.000 elever, som søger en praktikplads, er knap
6.700 i skolepraktik og dermed i gang med deres hoved-
forløb og har muligheden for at gøre deres uddannelse
færdig i skolepraktik. De søgende elever i skolepraktik
mangler altså ikke en praktikplads for at kunne færdig-
gøre deres uddannelse. Og derfor er antallet af prak-
tikpladssøgende elever i skolepraktik ikke et udtryk for,
hvor mange praktikpladser, der mangler for, at erhvervs-
skoleelever kan færdiggøre deres uddannelse. Hvis
eleverne i skolepraktik ikke tælles med, stod ca. 5.000
elever uden praktikplads i februar 2014.
Eller bare 750?
Skolepraktik er en mulighed på 46 erhvervsuddannelser.
Det er under halvdelen af alle erhvervsuddannelser, men
skolepraktik udbydes på mange af de store uddannelser,
og derfor var der i februar 2014 kun 750 elever, der ikke
havde mulighed for at gennemføre deres uddannelse i
skolepraktik. Hvis praktikpladsudfordringen alene ses
som en udfordring for dem, der ikke har mulighed for at
færdiggøre deres uddannelse uden en praktikplads i en
virksomhed, så er bare 750 elever berørt af praktikplads-
udfordringen.
lån. I skoleperioderne kan SU’en godt suppleres
med SU-lån. Beskæftigelsesgraden for nyud-
dannede faglærte var i 2010 78 procent for dem,
der havde været i praktik i en virksomhed, og 53
procent for eleverne, der havde været i skole-
praktik (DEA, 2013a). Det faglige udbytte er dog
nogenlunde ens, hvad enten eleverne har været
i skolepraktik eller i praktik i en virksomhed. Der
er kun en ganske lille forskel i mellem deres ka-
rakterer i de afsluttende forløb (EVA, 2012).
Virksomhedernes udfordringer
Manglen på praktikpladser er ikke kun en ud-
fordring for de elever, som lige nu ikke kan finde
en praktikplads. Den er også en udfordring for
fremtidens arbejdsmarked. I dag fylder praktik-
pladsudfordringen meget i mediernes, politiker-
nes, forældrenes og de unges bevidsthed. Og
snakken herom får erhvervsuddannelserne til at
lyde som en usikker uddannelsesvej for de unge,
hvor man ikke kan være sikker på at kunne gøre
sin uddannelse færdig.
Fremtidens arbejdsmarked får, og nutidens
arbejdsmarked har, brug for faglært arbejdskraft.
Det kræver praktikpladser – og praktikpladser
nok til at kunne tiltrække tilstrækkeligt mange og
dygtige unge.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Praktikpladsudfordringen handler ikke kun om
elever, der ikke kan finde en praktikplads. Der
er også virksomheder, som har svært ved at
besætte ledige elevstillinger. De må enten hyre
mere kvalificeret og dyrere arbejdskraft – el-
ler undlade at besætte stillingerne. Region
Hovedstaden har for nylig kortlagt omfanget af
ubesatte og latente praktikpladser gennem en
spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder,
der tager elever. Her fandt de, at der blandt virk-
somhederne i hovedstadsområdet er 9 procent
af virksomhederne, der ikke kan finde elever til
deres opslåede praktikpladser – og yderligere 2
procent, som i forventningen om, at de ikke vil få
kvalificerede ansøgere i løbet af de seneste to år
har undladt at opslå elevstillinger (Region Hoved-
staden, 2014).
I Danmark har vi en lang tradition for vekselud-
dannelse i erhvervsuddannelserne. Den praktiske
og teoretiske læring i det duale system styr-
ker elevernes transaktionsevne – lærer dem at
omsætte teori til praksis og vice versa. Desuden
giver praktik i en virksomhed eleverne erfaring i
at begå sig på en arbejdsplads og stifte bekendt-
skab med de normer, som gør sig gældende her.
Derfor kan vi ikke anskue praktikpladsudfordrin-
gen som et problem alene for ca. 750 erhvervs-
skoleelever, der ikke kan gennemføre deres
uddannelse i skolepraktik.
Nærværende undersøgelse behandler den ene
side af praktikpladsudfordringen: Udfordringen
med at matche elevernes efterspørgsel efter
praktikpladser med virksomhedernes udbud
heraf. Virksomhedernes udfordringer med at be-
sætte praktikpladser er uden for undersøgelsens
fokus.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0013.png
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0014.png
RAPPORTENS CENTRALE BEGREBER
I rapporten benyttes en række begreber, som
kræver en nærmere introduktion. Vi definerer
efterspørgslen på praktikpladser som antallet
af elever, der har færdiggjort grundforløbet og
efterfølgende er praktikpladssøgende eller i sko-
lepraktik. Udbuddet af praktikpladser indkredser
vi gennem antallet af praktikaktive virksomheder
uden elever og det potentielle antal praktikplad-
ser givet ved produktet af praktikaktive virk-
somheder uden elever og antallet af elever, hver
virksomhed med elever, har. Se boks.
Med den viden om efterspørgslen på praktik-
pladser og udbuddet heraf beregner vi prak-
tikpladspotentialet som antallet af potentielle
praktikpladser til hver praktikpladssøgende elev.
Rapportens centrale begreber
Efterspørgslen på praktikpladser
Praktikpladssøgende elever
– Elever der har færdiggjort grundforløbet og
enten er praktikpladssøgende eller i gang med skolepraktik og fortsat søger
praktikplads.
Udbuddet af praktikpladser
Praktikaktive virksomheder uden elever
– Virksomheder, der har eller inden
for de seneste to år har haft en eller flere elever, betegnes som praktikaktive.
Dem, som ikke har ansat elever pt. forventes at kunne gøre det.
Potentielle praktikpladser
– Antallet af praktikaktive virksomheder uden
elever gange det gennemsnitlige antal elever i virksomheder med elever.
Udtrykker forholdet mellem praktikpladssøgende elever og antallet af poten-
tielle praktikpladser.
Jo højere værdi, jo større er praktikpladspotentialet og muligheden for at få en
praktikplads. Jo lavere værdi, jo større er praktikpladsudfordringen.
Praktikpladsudfordringen
Efterspørgslen på praktikpladser
Efterspørgslen på praktikpladser kendes fra de
månedlige opgørelser fra UNI•C. Herfra ved vi,
hvor mange erhvervsskoleelever, der er registe-
ret som søgende en praktikplads. Vi ved også
hvilken indgang på erhvervsuddannelserne, de
er i gang med at tage en uddannelse inden for.
Elever i skolepraktik er i gang med et hoved-
forløb og tælles derfor ikke med i den nye defi-
nition af praktikpladssøgende, men registreres
14
selvstændigt i praktikpladsstatistikken. Elever i
skolepraktik skal fortsat søge efter praktikplads i
en virksomhed. I denne undersøgelse defineres
efterspørgslen på praktikpladser som alle prak-
tikpladssøgende elever – både dem, som ikke er
i gang med deres hovedforløb og dem, som er i
skolepraktik. I februar 2014 12.339 elever.
Når vi ser på praktikpladsudfordringen gennem
registerdata med mulighed for at sammenholde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0015.png
efterspørgslen på praktikpladser til virksomhe-
dernes udbud heraf, så gør vi det med afsæt i
data fra november 2010. Det var, da vi indledte
undersøgelsen, det seneste tidspunkt, hvor det
var muligt at kombinere data om praktikplads-
efterspørgslen med virksomhedsinformationer. I
november 2010 havde 69.272 elever færdiggjort
deres grundforløb og var enten i gang med et
hovedforløb eller søgende efter en praktikplads
(jf. tabel 1). I alt efterspurgte 7.110 elever en
praktikplads, heraf var 3.272 elever i skolepraktik
og 3.838 elever var praktikpladssøgende uden at
være i gang med deres hovedforløb. Det svarer
til, at ca. 10 procent af erhvervsskoleeleverne,
som har afsluttet grundforløbet, var praktikplads-
søgende.
Tabel 1.
Efterspørgslen på praktikpladser november 2010
Erhvervsskoleelever
I gang med hovedforløb eller praktikpladssøgende
Med en uddannelsesaftale (ikke skolepraktik)
2
I skolepraktik
Praktikpladssøgende (ny definition)
Praktikpladssøgende i alt (skolepraktik & praktikpladssøgende)
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010.
Praktikpladssøgende (ny definition) henviser til UNI•C’s definition af praktikpladssøgende gældende fra januar 2013.
Antal
69.272
62.162
3.272
3.838
7.110
Andel
100 %
90 %
5%
6%
10 %
Fra slutningen af januar 2014 til midten af marts
2014 gennemførte Danmarks Statistik for DEA en
spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder
for at klarlægge virksomhedernes motiver for at
ansætte elever. Da spørgeskemaundersøgelsen
blev gennemført (februar 2014), havde 88.511
gennemført deres grundforløb og var enten i
gang med et hovedforløb eller praktikpladssø-
gende (jf. tabel 2). 6.667 var startet i skoleprak-
tik, mens 5.672 søgte en praktikplads uden at
være i skolepraktik. I alt søgte 12.339 erhvervs-
skoleelever en praktikplads i februar 2014. Det
er 14 procent af alle elever, der var færdige med
grundforløbet.
2.
Antallet af elever med en uddannelsesaftale stemmer ikke overens med antallet af igangværende aftaler i UNI•Cs praktikpladsstatistik (73.741 i november 2010). Det
skyldes, at vi i denne undersøgelse ser på antallet af elever med en uddannelsesaftale, men UNI•C ser på antallet af aftaler. En elev kan godt have flere igangværende
aftaler – typisk hvis eleven i løbet af sin skolepraktik har en kortere aftale hos en virksomhed.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0016.png
Tabel 2.
Efterspørgslen på praktikpladser februar 2014
Erhvervsskoleelever
I gang med hovedforløb eller praktikpladssøgende
Med en uddannelsesaftale (ikke skolepraktik)
I skolepraktik
Praktikpladssøgende (ny definition)
Praktikpladssøgende i alt (skolepraktik & praktikpladssøgende)
Kilde: UNI•C
Note: Status - februar 2014.
Praktikpladssøgende (ny definition) henviser til UNI•C’s definition af praktikpladssøgende gældende fra januar 2013.
Antal
88.511
74.616
6.667
5.672
12.339
Andel
100 %
84 %
8%
6%
14 %
Udbud af praktikpladser
For at en virksomhed kan indgå en uddannel-
sesaftale med en elev, skal virksomheden være
praktikpladsgodkendt. Hvor mange elever, hver
virksomhed kan have ansat samtidig, fastsæt-
tes af de faglige udvalg og afhænger primært af
virksomhedens størrelse og deres ressourcer til
at oplære elever. Jo større virksomhed, jo flere
elever kan virksomheden have ansat. Blandt
virksomheder med igangværende aftaler har hver
virksomhed i 2010 i gennemsnit tre elever (jf.
tabel 6). Det spænder over enkeltmandsvirksom-
heder og andre små virksomheder med bare én
enkelt elev ansat til store virksomheder med over
100 elever fordelt på en række arbejdssteder og
uddannelsesretninger.
I denne undersøgelse forholder vi os til virksom-
hedernes potentielle udbud af praktikpladser
– og ikke deres efterspørgsel på elever. Mange
praktikstillinger besættes via uopfordrede ansøg-
ninger: En elev henvender sig til en virksomhed,
og sammen finder de ud af, om der er grundlag
for at indgå en uddannelsesaftale om en praktik-
plads. Fordi de fleste praktikstillinger besættes
via uopfordrede ansøgninger, findes der ikke en
samlet oversigt over udbuddet af praktikpladser.
16
Man kunne se det aktuelle antal uddannelsesaf-
taler som udtryk for udbuddet, fordi der fortsat er
efterspørgsel efter praktikpladser. Altså må antal-
let af uddannelsesaftaler være udtryk for, hvor
mange praktikpladser virksomhederne ønsker
at udbyde. Men vi ved fra denne undersøgelse,
at en tredjedel af de praktikaktive virksomhe-
der godt kunne ansætte flere (jf. tabel 3). Der
kan være flere grunde til, at udbuddet og efter-
spørgslen ikke balancerer. Bl.a. geografiske og
branchemæssige ubalancer, at virksomhederne
ikke er klar over deres muligheder for at tage
en elev, eller at virksomhedernes og elevernes
forventninger til hinanden ikke går op.
I denne undersøgelse indkredser vi udbuddet af
praktikpladser gennem registerdata og gennem
spørgeskemaundersøgelsen. I registerdataet de-
finerer vi udbuddet af praktikpladser gennem de
praktikaktive virksomheder uden elever, antallet
af elever hver virksomhed med elever i gennem-
snit har ansat og som produktet af de to forhold:
det potentielle antal praktikpladser.
Vi belyser desuden udbuddet af praktikpladser
gennem spørgeskemaundersøgelsen til virk-
somhederne. Her har vi spurgt virksomhederne,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0017.png
om de kunne ansætte flere elever. Det kunne
32 procent af de praktikaktive virksomheder,
28 procent af de godkendte virksomheder og
Tabel 3.
Virksomheder, der kunne tage flere elever
13 procent af de virksomheder, som pt. ikke er
godkendt til at have elever.
Kunne tage flere elever
Praktikaktive virksomheder
Godkendte, ikke praktikaktive virksomheder
Ikke godkendte virksomheder
32 %
28 %
13 %
Vil ikke tage flere elever
66 %
64 %
30 %
Ved ikke
2%
8%
57 %
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 961 praktikaktive virksomheder, 392 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder og 281 ikke godkendte virksomheder
Note: Spørgsmålsformuleringen har varieret mellem grupperne. Praktikaktive virk.:
Kunne I ansætte flere elever?,
godkendte, ikke-praktikaktive
virk.:
Vil i ansætte elever igen?
og ikke godkendte virk.:
Kunne du forestille dig, at I ville ansætte en eller flere elever i den nærmeste fremtid?
Et nyt mål for praktikpladspotentialet
Hvor let eller svært det er at få en praktikplads
afhænger ikke alene af, hvor mange andre, der
søger en praktikplads. Det afhænger også af,
hvor mange virksomheder, der er interesserede i
at ansætte elever, og hvor mange elever de hver
især ansætter.
I 2009 undersøgte LO og UNI•C praktikpladspo-
tentialet. De havde tre definitioner af praktik-
pladspotentialet spændende fra en meget bred
definition til en mere snæver. Vores definition af
praktikpladspotentialet tager udgangspunkt i
deres overvejelser.
Dengang definerede de praktikpladspotentialet
som antallet af:
1.
virksomheder, der pt. ikke har én eller flere
uddannelsesaftaler
2.
praktikpladsgodkendte virksomheder, der pt.
ikke har én eller flere uddannelsesaftaler
3.
praktikpladsgodkendte virksomheder, hvor
der højst er gået to år siden sidste uddannel-
sesaftaler, og som pt. ikke har én eller flere
uddannelsesaftaler.
Den første og brede definition tager højde for, at
der er virksomheder, som i dag ikke er praktik-
pladsgodkendte, men som kunne blive det og
kunne tage elever. Denne definition er for bred,
da det ikke er alle virksomheder for hvem det vil
give mening at ansætte elever – det kræver, at de
i forvejen har faglærte og opgaver til faglærte.
Den næste imødekommer den første udfordring,
da den alene inkluderer virksomheder, der er
godkendte til at have elever. Men da mange
virksomheder bliver praktikpladsgodkendte uden
at bruge godkendelse, og andre bruger den én
gang og aldrig igen, er der forsat tale om en defi-
nition, som inkluderer mange flere virksomheder,
end der må forventes at udbyde praktikpladser.
Den snævre definition minder om denne under-
søgelses definition af praktikaktive virksomheder.
Forudsætningen for definitionen er, at virksom-
hederne allerede har ansat de elever, de kan.
Dermed tager definitionen ikke højde for, at nogle
af de virksomheder, der pt. har elever, godt kan
ansætte flere. I 2010 havde hver virksomhed i
gennemsnit tre elever ansat (jf. tabel 6). Større
virksomheder, som altid har mindst en elev ansat,
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0018.png
og som løbende ansætter flere, vil ikke indgå i
definitionen af praktikpladspotentialet. På den
måde undervurderes praktikpladspotentialet.
I nærværende undersøgelse kombineres regi-
sterdata fra UNI•C og Danmarks Statistik for
at afdække praktikpladsudfordringen – hvor
svært det er for eleverne at få en praktikplads.
Praktikpladsudfordringen udtrykker vi gennem
antallet af potentielle praktikpladser til de prak-
tikpladssøgende elever. Figur 1 illustrer, hvordan
de potentielle praktikpladser beregnes. Af alle
praktikaktive virksomheder har ca. to tredje-
dele igangværende aftaler på statustidspunktet,
mens ca. en tredjedel ikke har. Virksomhederne
med elever har i gennemsnit ca. tre elever hver
(jf. tabel 6) . De potentielle praktikpladser er de
praktikpladser, der ville blive skabt, hvis de prak-
tikaktive virksomheder uden elever ansatte lige
så mange elever, som virksomhederne, der har
elever, i gennemsnit har ansat.
Figur 1.
: Illustration af potentielle praktikpladser
Praktikaktive virksomheder (31.721)
Virksomheder med igangværende
aftaler (20.621)
Elever i disse virksomheder
(62.161)
Virksomheder uden elever
(11.100)
Potentielle praktikpladser
(33.460)
Note: Status – november 2010
I definitionen antager vi, at de praktikaktive virk-
somheder, der ikke har elever, kan tage lige så
mange elever, som de virksomheder, der har ele-
ver. Blandt virksomhederne med igangværende
aftaler, er der flere virksomheder, som har mange
elever – og som næsten altid har mindst én elev
ansat. Når en stopper, starter en ny. Blandt de
praktikaktive virksomheder, der ikke har elever
på statustidspunktet er der flere virksomheder,
som kun har en eller få elever ansat ad gangen.
Når vi antager, at de praktikaktive virksomheder
uden elever kan tage lige så mange elever, som
virksomheder med elever i gennemsnit har, så
18
overestimerer vi det potentielle antal praktikplad-
ser hos disse virksomheder. Til gengæld tager
målet ikke højde for, at en række af de praktikak-
tive virksomheder, som allerede har elever godt
kan tage flere.
Målet er også usikkert, fordi det må forventes, at
ikke alle virksomheder, som har haft en eller flere
elever inden for de seneste to år, vil tage elever
igen. Samtidig må det forventes, at nogle af de
praktikpladsgodkendte virksomheder, der ikke
har haft en elev inden for de seneste to år, vil
tage en. I analysen antager vi, at disse to forhold
opvejer hinanden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På grund af ovenstående usikkerheder skal må-
let for praktikpladspotentialet ikke tages som et
akkurat mål for, hvor mange praktikpladser, der
er til de praktikpladssøgende elever. I stedet kan
målet bruges relativt og beskrive inden for hvilke
indgange eller geografiske områder, de praktik-
pladssøgende elever er mest udfordret.
En nærmere beskrivelse af undersøgelsens defi-
nitioner af udbud, efterspørgsel og praktikplads-
udfordringen findes i afsnittet Data og metode på
side 38.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DEL 1 – PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN:
FORHOLDET MELLEM EFTERSPØRGSEL OG UDBUD
I dette afsnit undersøger vi praktikpladspoten-
tialet som matchet mellem efterspørgslen og
udbuddet af praktikpladser. Undersøgelsen er
baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.
Vi har data for samtlige praktikpladssøgende
elever i november 2010 og alle praktikaktive
virksomheder i Danmark. En praktikaktiv virk-
somhed er en virksomhed, der enten har eller
inden for de seneste to år har haft en eller flere
elever ansat.
Først undersøges forholdet mellem efterspørgs-
len på praktikpladser og udbuddet heraf i
perioden 2006 til 2010. 2010 er det seneste år
vi har data for. Dernæst undersøges geografiske
forskelle i praktikpladspotentialet, når Danmark
inddeles i syv områder. Og endelig undersøges
praktikpladspotentialet på de tolv forskellige
indgange på erhvervsuddannelserne.
Resultaterne af praktikpladspotentialet fordelt
på geografi og indgang præsenteres for 2010,
mens de tilsvarende resultater for perioden 2006
til 2009 findes i bilaget. Med viden om, hvordan
praktikpladspotentialet har set ud fra 2006 til
2010, har vi et grundlag for at vurdere, om resul-
taterne også kan have relevans i dag.
PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN FRA 2006
TIL 2010
I 2006 manglede 8 procent af erhvervsskole-
eleverne, der havde afsluttet grundforløbet, en
praktikplads. I 2007 og 2008 var efterspørgs-
len på praktikpladser bare 6 procent. Og efter
krisens start manglede 10 til 11 procent af
erhvervsskoleeleverne en praktikplads. Fra tabel
2 ovenfor ved vi, at denne stigning er forsat og
20
at 14 procent af erhvervsskoleeleverne i februar
2014 manglede en praktikplads.
Antallet af praktikaktive virksomheder steg fra
ca. 27.500 i 2006 til ca. 32.000 i 2010. Imens
steg antallet af praktikaktive virksomheder uden
elever fra ca. 6.000 til ca. 11.000. Det betyder,
at andelen af praktikaktive virksomheder uden
elever – og dermed virksomheder med potentiale
for at ansætte flere elever – steg fra 21 procent til
35 procent af alle praktikaktive virksomheder.
I gennemsnit tog virksomhederne i 2006 2,5
elever, mens de i 2010 tog 3,0 elever. Det bety-
der, at de potentielle praktikpladser steg fra ca.
14.500 til ca. 33.500.
Selv om antallet af potentielle praktikpladser var
højst i 2010, så var praktikpladspotentialet størst
under højkonjunkturen i 2007 og 2008, fordi
færre elever dengang søgte praktikplads.
Udviklingen i praktikpladsudfordringen viser
også, at antallet af potentielle praktikpladser
langt overstiger antallet af praktikpladssøgende
elever. Hvis de praktikaktive virksomheder
uden elever i gennemsnit ansatte lige så mange
elever, som de praktikaktive virksomheder med
elever, så ville der ikke være en praktikpladsud-
fordring. Men matchet mellem praktikpladser og
søgende elever kan ikke anskues på så aggre-
geret et niveau: Praktikpladserne skal for det
første være til rådighed inden for de uddannelser
og geografiske områder, hvor eleverne efter-
spørger dem, hvilket de to efterfølgende afsnit i
denne del af undersøgelsen ser nærmere på. For
det andet skal elevernes kompetencer matche
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0021.png
virksomhedernes forventninger. Dette behandles
i anden del af undersøgelsen.
Flere efterspørger praktikplads
Tabel 4 viser, at siden 2006 er antallet af prak-
tikpladssøgende elever steget fra 4.473 elever
til 7.110 elever i 2010. Før krisen, da der var
mest gang i økonomien, efterspurgte 6 procent
af erhvervsskoleeleverne, som havde afsluttet
grundforløbet, en praktikplads. Efter krisens start
er denne andel steget til 10 til 11 procent. Siden
2010 er efterspørgslen på praktikpladser steget
yderligere, og fra tabel 2 ved vi, at 14 procent af
erhvervsskoleeleverne søgte en praktikplads i
februar 2014.
Tabel 4.
Praktikpladssøgende elever
2006
Alle elever (i gang el. søg)
Praktikpladssøgende
Andel praktikpladssøgende
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november
2007
63.486
3.493
6%
2008
63.243
3.601
6%
2009
59.059
6.692
11 %
2010
69.272
7.110
10 %
58.052
4.473
8%
Flere potentielle praktikpladser fra 2006 til 2010
Virksomheder, der har eller inden for de seneste
to år har haft en eller flere elever, betegnes som
praktikaktive. De fleste praktikaktive virksomhe-
der har på statustidspunktet en eller flere elever
ansat. Men nogle har ikke. De praktikaktive
virksomheder uden elever er udtryk for virksom-
heder, som potentielt kunne tage elever igen.
Tabel 5 viser, at andelen af praktikaktive virk-
somheder, der ikke har elever, er blevet større fra
2006 til 2010. Det betyder samtidig, at andelen
af praktikaktive virksomhed
med
elever er blevet
mindre i perioden.
Det giver grobund for et større potentiale for
praktikpladser, når færre aktive virksomheder har
elever.
Tabel 5.
Praktikaktive virksomheder uden elever
2006
Praktikaktive virksomheder
Praktikaktive virksomheder uden elever
Andel af praktikaktive virksomheder
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november.
2007
30.484
7.862
26 %
2008
32.053
9.360
29 %
2009
31.583
10.486
33 %
2010
31.721
11.100
35 %
27.438
5.892
21 %
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0022.png
Hvor mange elever kan de praktikaktive virk-
somheder forventes at ansætte? Dette beregnes
med afsæt i, hvor mange elever de praktikaktive
virksomheder, der allerede har elever ansat, i
gennemsnit har ansat.
Da det gennemsnitlige antal elever i virksom-
hederne er steget fra 2006 til 2010, jf. tabel 6,
og antallet af praktikaktive virksomheder uden
elever også er steget i perioden, jf. tabel 5, er det
potentielle antal praktikpladser også steget fra
2006 til 2010 – fra 14.652 til 33.460. Det er mere
end en fordobling.
Tabel 6.
Potentielle praktikpladser
2006
Praktikaktive virksomheder uden elever
Gns. antal elever pr. virk.
Potentielle praktikpladser
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november.
2007
7.862
2,7
20.850
2008
9.360
2,6
24.600
2009
10.486
2,5
26.029
2010
11.100
3,0
33.460
5.892
2,5
14.652
Praktikpladsudfordringen var mindst i 2007
og 2008
Fra tabel 3 ved vi, at antallet af praktikpladssø-
gende er steget markant i perioden fra 2006 til
2010, så selv om antallet af potentielle praktik-
pladser er mere end fordoblet i perioden, er det
ikke givet, at de praktikpladssøgende elever har
oplevet praktikpladsudfordringen som mindre.
Tabel 7 viser praktikpladspotentialet i perioden
fra 2006 til 2010. Målet for praktikpladspoten-
tialet siger noget om, hvor mange praktikplad-
ser de praktikaktive virksomheder, som ikke har
elever på statustidspunktet, kan forventes at
oprette set i forhold til, hvor mange elever, der
søger en praktikplads. Eller kort: Hvor mange
praktikpladser, der er til hver praktikpladssø-
gende elev. Målet er optimistisk, og det er ikke
givet, at der kan oprettes så mange praktik-
pladser, som potentialet udtrykker. Målet skal
bruges relativt og det giver udtryk for,
22
hvor vanskeligt det er at finde en praktikplads.
Fra 2006 til 2008 steg praktikpladspotentialet
fra 3,3 til 6,8, mens det fra 2008 til 2009 faldt
drastisk til 3,9. Fra 2009 til 2010 er praktik-
pladspotentialet steget fra 3,9 til 4,7. Under
højkonjunkturen var det altså relativt let at finde
en praktikplads. Antallet af potentielle praktik-
pladser til de praktikpladssøgende elever var
højt. I 2009 og 2010 faldt antallet af potentielle
praktikpladser, mens antallet af praktikplads-
søgende elever steg. Praktikpladspotentialet er
altså mindre end under den finansielle krise, men
ikke så lavt som i 2006.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0023.png
Tabel 7.
Praktikpladsudfordringen
2006
Potentielle praktikpladser
Praktikpladssøgende elever
Praktikpladspotentialet
14.652
4.473
3,3
2007
20.850
3.493
6,0
2008
24.600
3.601
6,8
2009
26.029
6.692
3,9
2010
33.460
7.110
4,7
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november.
PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN GEOGRA-
FISK FORDELT
Andelen af elever, som mangler en praktikplads
er højst i København og omegn, mens færrest
elever søger praktikplads i Sydjylland og på
Bornholm.
Til gengæld tager virksomhederne i København
flere elever end noget andet sted i landet – og
næsten 50 procent mere end gennemsnittet – i
alt 4,4 elever har hver københavnsk virksomhed,
som har elever. I Midtjylland har virksomhederne
i gennemsnit 3,0 elever, og i resten af landet er
antallet af elever under gennemsnittet. Derfor er
det potentielle antal praktikpladser højest i Midt-
jylland, København og omegn samt det øvrige
Sjælland.
Der er flest potentielle praktikpladser til de sø-
gende elever i Sydjylland og på Bornholm, og det
gør praktikpladsudfordringen her mindst. Det er
sværest for eleverne på Fyn at finde praktikplads.
Når praktikpladsudfordringen anskues fra et geo-
grafisk perspektiv, tager vi ikke højde for, at de sø-
gende elevers praktikpladsønsker selvfølgelig skal
matche de praktikpladser, som virksomhederne
udbyder. Der er fx flest potentielle praktikpladser
til eleverne i Sydjylland og på Bornholm, men vi
ved ikke om praktikpladserne er inden for de ud-
dannelser, hvor eleverne mangler praktikpladser.
Flest praktikpladssøgende elever i Køben-
havnsområdet
Tabel 8 viser, hvor mange praktikpladssøgende
elever, der bor i hvilke landsdele. Der er få
praktikpladssøgende på Bornholm og mange i
København, det øvrige Sjælland og i Midtjylland.
Eleverne kan selvfølgelig godt søge praktikplad-
ser uden for den landsdel, hvor de bor. Men med
få og store geografiske kategorier forventer vi,
at eleverne oftest søger elevplads inden for den
landsdel de er bosat i.
Andelen af praktikpladssøgende er størst i
København, hvor 15 procent er praktikpladssø-
gende. På det øvrige Sjælland, på Fyn, i Midt- og
Nordjylland er efterspørgslen på praktikpladser
omkring 10 procent. Mens det bare er henholds-
vis 7 og 6 procent af de bornholmske og søn-
derjyske erhvervsskoleelever, som leder efter en
praktikplads.
Der er altså geografiske forskelle på, hvor stor
en andel af eleverne, der mangler praktikpladser.
Tabel 20 i bilaget viser den regionale praktik-
pladsefterspørgsel for 2006 til 2010. Siden 2006
har Bornholm, Sydjylland og til dels Midtjylland
haft de laveste andele af praktikpladssøgende
elever. København har i hele perioden haft den
højeste andel praktikpladssøgende elever.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0024.png
Tabel 8.
Praktikpladssøgende elever
Bornholm
Alle elever (i gang el. søg)
Praktikpladssøgende
Andel praktikpladssøgende
577
41
7%
Kbh. og
omegn
11.560
1.713
15 %
Øvrige
Sjælland
14.644
1.622
11 %
Fyn
6.439
735
11 %
Sydjylland
10.167
640
6%
Midtjylland
17.265
1.589
9%
Nordjylland
8.619
769
9%
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010. Alle elever inkl. elever med en uddannelsesaftale og praktikpladssøgende elever.
Flest potentielle praktikpladser i Midtjylland
Tabel 9 viser fordelingen af praktikaktive virk-
somheder uden elever i landsdelene. På tværs
af landsdelene er der ikke nogen betydelige
forskelle i andelen af praktikaktive virksomheder
uden elever. Sydjylland er den region, hvor flest
praktikaktive virksomheder har elever. Her er det
33 procent, som ikke har. Mens andelen på det
øvrige Sjælland er 38 procent.
Tabel 21 i bilaget viser udviklingen fra 2006 til
2010. En indbyrdes relation mellem landsdelene
har været nogenlunde konstant gennem perio-
den. Den højeste andel af praktikaktive virksom-
heder uden elever har været i København, om-
egn og på det øvrige Sjælland, mens den højeste
andel af praktikaktive virksomheder med elever
har været i Sydjylland og på Bornholm.
Tabel 9.
Praktikaktive virksomheder uden elever
Bornholm
Praktikaktive virksomheder
Praktikaktive virksomheder
uden elever
Andel praktikaktive virk-
somheder uden elever
264
89
34 %
Kbh. og
omegn
4.971
1.762
35 %
Øvrige
Sjælland
6.501
2.448
38 %
Fyn
2.974
1.079
36 %
Sydjylland
4.877
1.609
33 %
Midtjylland
7.974
2.713
34 %
Nordjylland
4.160
1.400
34 %
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0025.png
Tabel 10 viser, at de københavnske virksomhe-
der, der har elever, tager næsten 50 procent flere
elever end gennemsnittet på 3,0. Hver virksom-
hed i københavnsområdet tager i gennemsnit 4,4
elever. Der findes lidt flere større virksomheder
i og omkring København. I Midtjylland tager
virksomhederne det samme antal som gennem-
snittet, nemlig tre elever, mens virksomhederne i
resten af landet tager færre elever end gennem-
snittet.
Det giver eleverne i Midtjylland og københavns-
området flest potentielle praktikpladser at kæm-
pes om. Tabel 10 viser, at der er 8.186 potentielle
praktikpladser i Midtjylland og 7.734 i Køben-
havn og omegn. På Bornholm er der 234.
Af bilaget ses det, at det potentielle udbud af
praktikpladser fra 2006 til 2010 i hele perioden
har været højest i København og omegn samt
Østjylland.
Tabel 10.
Potentielle praktikpladser
Bornholm
Praktikaktive virksomheder
uden elever
Gns. antal elever pr. virk.
Potentielle praktikpladser
89
2,6
234
Kbh. og
omegn
1.762
4,4
7.734
Øvrige
Sjælland
2.448
2,8
6.773
Fyn
1.079
2,6
2.752
Sydjylland
1.609
2,7
4.336
Midtjylland
2.713
3,0
8.186
Nordjylland
1.400
2,5
3.493
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010.
Praktikpladsudfordringen er mindst i Sydjyl-
land og på Bornholm
Antallet af potentielle praktikpladser er interes-
sant set i forhold til, hvor mange elever, der
søger praktikplads. Tabel 11 viser, hvor mange
potentielle praktikpladser der er til hver praktik-
pladssøgende elev.
I Sydjylland og på Bornholm har de praktik-
pladssøgende elever flest potentielle praktik-
pladser at vælge imellem. Så selv om antallet
af potentielle praktikpladser er højst i Midtjyl-
land og i københavnsområdet, jf. tabel 10, så
er praktikpladspotentialet i disse to områder
gennemsnitligt, fordi antallet af praktikpladssø-
gende elever er højt her.
Praktikpladsudfordringen er størst blandt ele-
verne på Fyn og det øvrige Sjælland. Her er der
henholdsvis 3,7 og 4,2 potentielle praktikpladser
til de søgende elever.
Landsdelenes praktikpladsudfordringer har fra
2006 til 2010 fordelt sig stort set, som de gør i
2010. Det har været eleverne på Bornholm og
i Sydjylland, som har haft det største praktik-
pladspotentiale, mens eleverne på Fyn, Sjælland
med undtagelse af Storkøbenhavn samt i Nord-
jylland, som har haft de største udfordringer med
at finde praktikplads.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0026.png
Tabel 11.
Praktikpladsudfordringen
Bornholm
Potentielle praktikpladser
Praktikpladssøgende
elever
Praktikpladspotentialet
234
41
5,7
Kbh. og
omegn
7.734
1.713
4,5
Øvrige
Sjælland
6.773
1.622
4,2
Fyn
2.752
735
3,7
Sydjylland
4.336
639
6,8
Midtjylland
8.186
1.587
5,2
Nordjylland
3.493
769
4,5
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010.
PRAKTIKPLADSPOTENTIALET PÅ
ERHVERVSUDDANNELSERNES INDGANGE
Efterspørgslen på praktikpladser varierer betyde-
ligt mellem erhvervsuddannelsernes forskellige
indgange. Spændet strækker sig mellem ele-
verne på Sundhed, omsorg og pædagogik, hvor
kun 1 procent af eleverne mangler en praktik-
plads til eleverne fra Medieproduktion, hvor 35
procent mangler en praktikplads.
Der er flest potentielle praktikpladser inden for
den merkantile indgang, mens indgangen Byg-
nings- og brugerservice kun har ca. 350 poten-
tielle praktikpladser.
På trods af få potentielle praktikpladser er det
inden for indgangen Bygnings- og brugerservice,
at praktikpladsudfordringen er mindst. Det skyl-
des få praktikpladssøgende elever. Det er ele-
verne fra indgangen Medieproduktion samt Bil,
fly og andre transportmidler, som har de største
udfordringer med at finde en praktikplads.
Når praktikpladsudfordringen anskues med ud-
gangspunkt i erhvervsuddannelsernes indgange,
tager vi ikke højde for, at de søgende elever og
virksomhederne kan befinde sig langt fra hinan-
den. Eleverne kan være i Nordjylland og praktik-
pladserne på Lolland. Vi tager heller ikke højde
26
for, at der inden for samme indgang kan være
uddannelser, hvor det er let at finde praktikplads
og andre, hvor det er svært. Sådanne nuancer
ville være interessante at have med, men er for
detaljeret til denne rapport. Desuden er det inden
for hver indgang muligt at vælge et andet hoved-
forløb end først planlagt, derfor er det relevant
alene at se på praktikpladsudfordringen fordelt
på indgange.
Flere end hver tredje elev inden for Medie-
produktion mangler en praktikplads
Tabel 12 viser, hvordan efterspørgslen på prak-
tikpladser varierer på tværs af de indgange, som
erhvervsskoleeleverne har gennemført deres
grundforløb på. Blandt eleverne inden for Medie-
produktion findes den højeste andel på jagt efter
praktikpladser – her mangler 35 procent en prak-
tikplads. Inden for Bil, fly og andre transportmid-
ler søger 17 procent efter praktikpladser. 12 til
14 procent af eleverne på Transport og logistik,
Strøm, styring og IT, Bygge og anlæg og Produk-
tion og udvikling mangler praktikpladser.
Efterspørgslen er mindst blandt eleverne på
indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik. Her
er der kun 1 procent af eleverne, som er prak-
tikpladssøgende. Dette tal skal dog læses med
forbehold, dels er der adgangsbegrænsninger til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0027.png
uddannelserne og optaget reguleres efter, hvor
mange praktikpladser de offentlige arbejdsplad-
ser udbyder, dels er uddannelserne inden for
netop denne indgang først en del af praktikplads-
statistikken i 2010. Det betyder, at opgørelserne
for, hvor mange elever, der søger en praktikplads
og hvor mange virksomheder, som er praktikak-
tive inden for sundhedsområdet, er usikre.
På indgangene Dyr, planter og natur, Bygnings-
og brugerservice og Mad til mennesker er der 7
til 8 procent, som står uden praktikplads. En del
af disse uddannelser er også underlagt adgangs-
begrænsninger.
Tabel 24 i bilaget viser praktikpladsefterspørgsel
fordelt på indgang for hvert år fra 2006 til 2010.
Det varierer i perioden inden for hvilke indgange,
der er størst efterspørgsel efter praktikpladser.
Tabel 12.
Praktikpladssøgende elever
Bil, fly og andre
transportmidler
Alle elever
(i gang el. søg.)
Praktikplads-
søgende
Andel praktik-
pladssøgende
5.251
914
17 %
Bygge og
anlæg
10.849
1.561
14 %
Bygnings- og
brugerservice
604
50
8%
Dyr, planter
og natur
4.035
264
7%
Krop og stil
1.996
198
10 %
Mad til
mennesker
5.302
403
8%
Medie-
produktion
1.305
452
35 %
Merkantil
15.259
1.507
10 %
Produktion og
udvikling
5.204
732
14 %
Strøm, styring
og IT
4.888
655
13 %
Sundhed,
omsorg og
pædagogik
12.690
139
1%
Transport og
logistik
1.882
228
12 %
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010. Alle elever inkl. elever med en uddannelsesaftale og praktikpladssøgende elever.
Flest potentielle praktikpladser til de merkan-
tile elever
Tabel 13 viser, hvor mange praktikaktive virk-
somheder, der er inden for hver branche, og
hvor stor en andel de praktikaktive virksomheder
udgør af alle virksomheder inden for branchen.
Flest praktikaktive virksomheder findes inden for
Offentlig administration, forsvar og politi, hvor 64
procent af alle virksomhederne er praktikaktive.
Der er typisk tale om store offentlige virksom-
heder som eksempelvis kommuner, der ofte
har mindst én elev. Andre brancher med mange
praktikaktive virksomheder er Bygge og anlæg,
hvor 28 procent af virksomhederne er praktikak-
tive; Industri, hvor 22 procent af virksomhederne
er praktikaktive; Handel, som har 17 procent
praktikaktive virksomheder og Andre service-
ydelser, hvor 12 procent af virksomhederne er
praktikaktive. De øvrige brancher har alle under
10 procent praktikaktive virksomheder.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0028.png
Tabel 13.
Praktikaktive virksomheder fordelt på branche
Alle virksomheder
Andre serviceydelser mv.
Bygge og anlæg
Ejendomshandel og udlejning
Energiforsyning
Finansiering og forsikring
Handel
Hoteller og restauranter
Industri
Information og kommunikation
Kultur og fritid
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Offentlig administration, forsvar og politi
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
Råstofindvinding
Sundhed og socialvæsen
Transport
Undervisning
Uoplyst aktivitet
Vandforsyning og renovation
Videnservice
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010.
Praktivaktive
virksomheder
1.878
8.740
440
29
226
7.600
1.166
3.384
540
300
2.992
187
676
9
1.043
713
349
6
56
1.387
Andel praktikak-
tive virksomheder
12 %
28 %
2%
2%
2%
17 %
9%
22 %
4%
5%
9%
64 %
4%
4%
5%
6%
7%
3%
2%
5%
16.240
31.588
24.664
1.675
9.336
45.025
13.518
15.718
13.597
5.953
34.143
291
15.127
203
20.273
12.492
5.089
197
2.559
30.393
Hos Danmarks Statistik er virksomhederne ind-
delt i brancher som ovenfor, mens eleverne er
fordelt på indgangene til erhvervsuddannelserne.
I det følgende er det nødvendigt at kunne fordele
de praktikaktive virksomheder på de indgange til
erhvervsuddannelserne, som de ansætter elever
fra. Hvis en virksomhed kun har ansat elever
fra én indgang, registreres virksomheden under
28
denne indgang. Har en virksomhed ansat elever
fra flere indgange, fordeles virksomheden mellem
de relevante indgange.
Hvor stor en andel af de praktikaktive virksom-
heder, der ikke har elever, varierer en del mellem
de tolv forskellige indgange. Tabel 14 viser, at
blandt de praktikaktive virksomheder, der tager
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0029.png
elever fra indgangen Bil, fly og andre transport-
midler er det kun 23 procent af de praktikaktive
virksomheder, som på statustidspunktet ikke
havde elever. Til gengæld var der 39 procent af
de praktikaktive virksomheder, som tager elever
fra indgangen Bygnings- og brugerservice, som
ikke tog elever på statustidspunktet. Det giver alt
andet lige bedre muligheder for et højere prak-
tikpladspotentiale til eleverne fra Bygnings- og
brugerservice end til elever fra Bil, fly og andre
transportmidler, hvor næsten 80 procent af de
praktikaktive virksomheder allerede har elever.
Tabel 25 i bilaget viser andelen af praktikaktive
virksomheder fordelt på indgange fra 2006 til
2010. Hvilke praktikaktive virksomheder, der har
haft flest elever, varierer en smule i perioden.
Tabel 14.
Praktikaktive virksomheder uden elever
Bil, fly og andre
transportmidler
Praktikaktive
virksomheder
Praktikaktive
virksomheder
uden elever
Andel af
praktikaktive
virksomheder
uden elever
2.659
617
23 %
Bygge og
anlæg
7.985
3.041
38 %
Bygnings- og
brugerservice
164
64
39 %
Dyr, planter
og natur
3.402
1.032
30 %
Krop og stil
1.574
482
31 %
Mad til
mennesker
2.128
630
30 %
Medie-
produktion
824
291
35 %
Merkantil
6.250
2.434
39 %
Produktion og
udvikling
2.509
835
33 %
Strøm, styring
og IT
1.998
559
28 %
Sundhed,
omsorg og
pædagogik
993
286
29 %
Transport og
logistik
621
214
35 %
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010.
Tabel 15 viser, at det gennemsnitlige antal elever
i virksomheder også varierer meget på tværs af
indgange. Det er de offentlige sygehuse, pleje-
hjem og kommunale dag- og døgninstitutioner,
der aftager elever fra indgangen Sundhed, om-
sorg og pædagogik, som i gennemsnit har flest
elever – nemlig 17,7. Næstflest tager virksom-
hederne, som ansætter elever fra indgangene
Transport og logistik samt Bygnings- og bruger-
service. De tager henholdsvis 4,1 og 5,5 elever
i gennemsnit. Det er mere end gennemsnittet af
virksomhederne, der tager 3 (jf. tabel 6).
Det er virksomhederne inden for indgangene Dyr,
planter og natur, Krop og stil, Medieproduktion
samt Bygge og anlæg, som i gennemsnit tager
færrest elever. De har alle i gennemsnit mindre
end to elever.
Det potentielle udbud af praktikpladser er højest
inden for Merkantil, Bygge og anlæg samt Sund-
hed, omsorg og pædagogik. Tabel 15 viser, at
der er 8.770 potentielle praktikpladser til praktik-
pladssøgende HG-elever, 5.712 praktikpladser
til de kommende tømrere og murere, som søger
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0030.png
praktikplads og 5.082 potentielle praktikpladser
til de kommende social- og sundhedshjælpere.
Da disse tre uddannelser samtidig er de tre
erhvervsuddannelser med flest elever, er et højt
antal potentielle praktikpladser ikke nødvendigvis
ensbetydende med, at der er mange praktikplad-
ser til hver praktikpladssøgende elev.
Der er færrest potentielle praktikpladser til ele-
verne fra Bygnings- og brugerservice – her er der
355 – og Medieproduktion, som har 467 poten-
tielle praktikpladser.
I bilagets tabel 26 ses de potentielle praktikplad-
ser i hver indgang fordelt på hvert år fra 2006 til
2010.
Tabel 15.
Potentielle praktikpladser
Bil, fly og andre
transportmidler
Praktikaktive
virksomheder
uden elever
Gns. antal
elever pr.
virksomhed
Potentielle
praktikpladser
617
2,1
1.311
Bygge og
anlæg
3.041
1,9
5.712
Bygnings- og
brugerservice
64
5,5
355
Dyr, planter
og natur
1.032
1,6
1.643
Krop og stil
482
1,6
794
Mad til
mennesker
630
3,3
2.063
Medie-
produktion
291
1,6
467
Merkantil
2.434
3,6
8.770
Produktion og
udvikling
835
2,7
2.232
Strøm, styring
og IT
559
2,9
1.642
Sundhed,
omsorg og
pædagogik
286
17,7
5.082
Transport og
logistik
214
4,1
871
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010.
Eleverne fra Medieproduktion har den største
praktikpladsudfordring
Der er stor variation mellem de forskellige ind-
gange i forhold til, hvor vanskeligt det er at finde
en praktikplads. Det er inden for indgangene Me-
dieproduktion og Bly, fly og andre transportmid-
ler, at eleverne har sværest ved at finde praktik-
pladser. Tabel 16 viser, at praktikpladspotentialet
på disse to indgange er henholdsvis 1 og 1,4.
Målet for praktikpladspotentialet siger noget om,
hvor mange praktikpladser det kan forventes, at
de praktikaktive virksomheder, som ikke har ele-
ver lige nu, kan forventes at oprette set i forhold
30
til, hvor mange elever, der søger en praktikplads.
Eller hvor mange praktikpladser, der er til hver
praktikpladssøgende elev. Målet er optimistisk,
og det er ikke givet, at der kan oprettes så
mange praktikpladser. Med et praktikpladspo-
tentiale på henholdsvis 1 og 1,4 er det tydeligt,
at eleverne på Medieproduktion og Bly, fly og
andre transportmidler som udgangspunkt har få
praktikpladser at søge.
Eleverne på Bygnings- og brugerservice, Dyr,
planter og natur samt Merkantil har til gengæld
relativt let ved at finde praktikpladser. Her er
praktikpladspotentialerne: 7,1; 6,2 og 5,8.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0031.png
Eleverne på indgangen Sundhed, omsorg og
pædagogik synes at have ganske få udfordringer
med at finde en praktikplads. Her er potentialet
36,8, mens det for de øvrige indgange varierer
mellem 1 og 7,1. Den ekstremt høje værdi for ind-
gangen Sundhed, omsorg og pædagogik skyldes
dels, at 2010 er det første år, hvor praktikplads-
søgende inden for indgangen registreres, dels at
der som udgangspunkt ikke optages flere elever
på denne indgang, end det offentlige kan tage.
Tabel 27 i bilaget viser praktikpladsudfordringen
i de forskellige indgange for årene 2006 til 2010.
Det har i hele perioden været vanskeligt at få
praktikplads inden for indgangene Bil, fly og
andre transportmidler samt Medieproduktion,
mens det inden for indgangene Krop og stil,
Produktion og udvikling samt Dyr, planter og
natur er blevet lettere. Denne udvikling skal ses
i lyset af, at der i optaget til visse uddannelser
inden for disse indgange er adgangsbegræns-
ninger i form af kvoter.
Tabel 16.
Praktikpladsudfordringen
Bil, fly og andre
transportmidler
Potentielle
praktikpladser
Praktikplads-
søgende
elever
Praktikplads-
potentialet
1.311
914
1,4
Bygge og
anlæg
5.712
1.561
3,7
Bygnings- og
brugerservice
355
50
7,1
Dyr, planter
og natur
1.643
264
6,2
Krop og stil
794
198
4,0
Mad til
mennesker
2.063
403
5,1
Medie-
produktion
467
452
1,0
Merkantil
8.770
1.507
5,8
Produktion og
udvikling
2.232
732
3,0
Strøm, styring
og IT
1.642
655
2,5
Sundhed,
omsorg og
pædagogik
5.082
139
36,6
Transport og
logistik
871
228
3,8
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DEL 2 – HVORFOR MANGLER ELEVER FORTSAT
PRAKTIKPLADS?
Selv om der er geografiske forskelle og forskelle
mellem indgange på praktikpladsudfordringen,
så viser første del af undersøgelsen, at hvis alle
praktikaktive virksomheder i gennemsnit ansatte
det samme antal elever som de praktikaktive
virksomheder
med
elever, ville der være praktik-
pladser nok til alle.
En uddannelsesaftale mellem en elev og en
virksomhed er et ansættelsesforhold, hvor begge
parter skal have lyst til og kunne se muligheder i
at indgå aftalen. Derfor handler praktikpladsud-
fordringen ikke alene om strukturelle forhold, der
skal gå op, den handler også om at få elevernes
evner og forventninger til at mødes med virksom-
hedernes forventninger.
Derfor har vi spurgt virksomheder om deres op-
levelser med elever, og om de vil ansætte (flere)
elever i den kommende tid. Med afsæt i debatten
om elevernes kompetencer og virksomhedernes
præferencer har vi afdækket, om følgende er
afgørende for virksomhedernes brug af elever:
Vil virksomhederne hellere have ældre elever
med studenterhue og kørekort?
Er eleverne for dårlige?
Kan det betale sig at have elever?
Er det for ressourcekrævende for virksomhe-
derne at have elever?
somhederne er tilfredse med elevernes faglige
formåen og deres indstilling til arbejdet, men lidt
mere end hver fjerde virksomhed mener dog, at
eleverne ikke er dygtige nok og har svært ved at
passe et arbejde.
For nogle virksomheder er det økonomien, som
holder dem fra at tage flere elever, mens andre
fortsat søger efter kvalificerede elever og andre
igen noget tredje. De danske virksomheder –
brogede som de er – kan ikke anskues over én
kam, og der synes ikke at være én udfordring,
som holder dem alle fra at tage elever. Det vidner
om, at praktikpladsindsatsen også kræver en
nuanceret palette af forskellige initiativer.
VIL VIRKSOMHEDERNE HELLERE HAVE
ÆLDRE ELEVER MED STUDENTERHUE OG
KØREKORT?
Ja – nogle af virksomhederne vil i hvert fald. Det
bliver med jævne mellemrum fremhævet i debat-
ten, at virksomhederne hellere vil have:
Ældre elever
Elever med studenterhue
Elever med kørekort
Spørgeskemaundersøgelsen giver os ikke noget
entydigt svar på, hvorfor virksomhederne ikke
ansætter flere elever. En del virksomheder vil
gerne have ældre elever – gerne med studenter-
eksamen eller kørekort, men for flertallet er det
ikke afgørende. Mere end halvdelen af virk-
32
Det er blandt de yngste erhvervsskoleelever, at
flest mangler en praktikplads. Og mere end hver
fjerde virksomhed svarer, at elevens alder var
afgørende, da de ansatte den seneste elev. For
halvdelen af virksomhederne var elevens alder
ikke afgørende, da de ansatte den seneste elev.
Det er de praktikaktive virksomheder, som er
blevet spurgt til forhold omkring ansættelsen af
den seneste elev.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Blandt virksomheder i brancherne Finansiering
og forsikring, Videnservice samt Offentlig admi-
nistration, forsvar og politi er der en stor interes-
sere for at ansætte elever, der i forvejen har en
studentereksamen. Det er virksomheder, der i
vid udstrækning ansætter elever fra indgangen
Handel og kontor. Mellem 30 og 83 procent af
virksomhederne inden for de nævnte brancher
svarer, at en studentereksamen var afgørende,
da de ansatte den seneste elev.
På tværs af brancher er der i alt 15 procent af
virksomhederne som svarer, at en studenter-
eksamen var afgørende for ansættelsen af den
sidste elev. For virksomhederne inden for bran-
cherne Bygge og anlæg samt Landbrug, skov-
brug og fiskeri er en studentereksamen sjældent
af betydning for ansættelsen.
Det er særligt eleverne med en HHX, der er
eftertragtede. Blandt erhvervsskoleeleverne
med en HHX bag sig er der kun 2 procent, som
er praktikpladssøgende. 7 procent af eleverne
med en HTX og 10 procent af eleverne med en
STX søger praktikplads. En HF-eksamen synes
ikke at være et nævneværdigt plus i jagten på
praktikpladser. 12 procent af erhvervsskoleele-
verne med en HF bag sig søger praktikplads.
11 procent af dem, som ikke har været forbi en
gymnasial uddannelse gør det samme.
Om eleven har kørekort er underordnet for de
fleste virksomheder, men for 28 procent af virk-
somhederne var det afgørende i ansættelsen af
den seneste elev. Det er særligt mindre virksom-
heder, virksomheder i Udkantsdanmark og virk-
somheder fra brancherne Landbrug, skovbrug
og fiskeri, Bygge og anlæg samt Transport, der
efterspørger elever med kørekort.
Flere yngre elever mangler praktikplads
En af de hypoteser, der er omkring praktikplads-
udfordringen, er, at mange virksomheder hel-
lere ansætter ældre end yngre elever. Sådan får
virksomhederne elever, som måske allerede har
erfaring inden for området, er mere modne, har
en studentereksamen og har (eller har mulighed
for at få) et kørekort.
Figur 2 viser, at jo ældre eleverne er, jo færre sø-
ger praktikplads. Blandt de yngste, hvor mange
kommer direkte fra folkeskolen, mangler 12 pro-
cent en praktikplads. Det gælder ca. 9 procent
af eleverne i tyverne og trediverne. Og blandt de
ældste elever, dem over 40 år, er det færre end 6
procent, som står uden praktikplads.
Blandt gruppen af de helt unge fra 15 til 19 år er
det også de yngste, som har sværest ved at finde
en praktikplads. Den højeste andel af praktik-
pladssøgende er blandt elever under 18 år.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0034.png
Figur 2.
Andel praktikpladssøgende elever fordelt på aldersgrupper
15 %
10 %
5%
0%
15-19 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40 år og ældre
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010. Der er ca. 4.800 elever over 40 år. De udgør ca. 7 pct. af alle erhvervsuddannelseseleverne.
Fordi andelen af praktikpladssøgende elever fal-
der med alderen, er det ikke ensbetydende med,
at virksomhederne helst ansætter ældre elever.
Det kan også skyldes, at de ældre elever, der har
været ude på arbejdsmarkedet eller i forvejen har
en studentereksamen, oftere kun begynder på en
erhvervsuddannelse, hvis de på forhånd har en
praktikplads.
For hver fjerde virksomhed er elevens alder
afgørende for ansættelse
47 procent af de praktikaktive virksomheder
mener ikke, at den senest ansatte elevs alder
var afgørende for ansættelsen. For 27 procent
af virksomhederne var alderen det afgørende.
De resterende 21 procent har svaret
ved ikke
eller
hverken enig eller uenig
til spørgsmålet.
Blandt virksomheder, der har ansat en elev un-
der 18 år svarer 9 procent, at elevens alder var
afgørende. 24 procent af dem, som har ansat
en elev mellem 18 og 20 år, mente alderen var
34
afgørende, da de ansatte vedkommende. Mens
33 procent af virksomhederne, der har ansat
en elev over 20 år svarer, at elevens alder var
afgørende. For nogle virksomheder er det altså
afgørende at få en ung elev, mens de fleste virk-
somheder, der lægger vægt på elevernes alder
foretrækker elever over 20 år.
I de mindre virksomheder (mellem 0 og 25
ansatte) betyder elevernes alder mere end i de
større virksomheder. 34 procent af de mindre
virksomheder svarer, at elevens alder var afgø-
rende, da de ansatte den seneste elev. I de lidt
større virksomheder (mellem 26 og 250 ansatte)
svarer 24 procent, at alderen var afgørende.
Og i de store virksomheder (med mere end 250
ansatte) svarer bare 13 procent, at elevens alder
var afgørende for ansættelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0035.png
Figur 3.
Elevens alder var afgørende for ansættelsen af den seneste elev
0%
10%
Helt enig
20%
Enig
30%
40%
50%
Uenig
60%
70%
Helt uenig
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 1.017 praktikaktive virksomheder
De merkantile elever står godt med en
studentereksamen
En anden hypotese om praktikpladsudfordringen
supplerer den første: Virksomhederne vil hellere
ansætte en elev, som i forvejen har en studenter-
eksamen.
Registerdataet viser, at 11 procent af dem, som
ikke har en anden ungdomsuddannelse bag sig i
november 2010, var praktikpladssøgende, mens
andelen af praktikpladssøgende elever blandt
studenter generelt var lavere. Kun 2 procent
af erhvervsskoleeleverne, der i forvejen har en
HHX, leder efter en praktikplads. Blandt elever-
ne, som i forvejen har taget en HTX og en STX,
er der henholdsvis 7 procent og 10 procent, som
søger praktikplads. Undtagelsen er studenterne
fra HF, hvor andelen af praktikpladssøgende var
12 procent.
Handelsstudenter, der ønsker at tage en merkan-
til erhvervsuddannelse, meriteres for en del af
deres uddannelse og kan starte direkte i praktik.
Studenter fra de øvrige gymnasiale uddannelser
kan gennemføre grundforløbet på en merkantil
erhvervsuddannelse på 12 uger, og derefter føl-
ger to år i praktik (UddannelsesGuiden, 2014). På
de øvrige erhvervsuddannelser starter studen-
terne på lige vilkår med de øvrige elever.
Tabel 17.
Praktikpladssøgende fordelt på tidligere studentereksamen
Ingen stud.
eksamen
Alle elever (i gang el. søg)
Praktikpladssøgende
Andel praktikpladssøgende
60.160
6.459
11 %
STX
3.214
317
10 %
HF
1.854
218
12 %
HHX
3.295
62
2%
HTX
749
54
7%
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november 2010.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0036.png
Når man spørger virksomhederne, svarer 14
procent af dem, at det var afgørende for valget
af deres seneste elev, at vedkommende havde
en studentereksamen. 68 procent af virksomhe-
derne er uenige eller helt uenige i, at en studen-
tereksamen var afgørende for ansættelsen af
den seneste elev.
Der er store variationer mellem brancher om,
hvorvidt en studentereksamen er afgørende
for at ansætte en elev. I brancher, som aftager
mange merkantile elever, svarer flere virksomhe-
der, at en studentereksamen var afgørende for
ansættelsen. Det er brancher som Finansiering
og forsikring, Offentlig administration, forsvar
og politi, Undervisning, Videnservice og Handel,
hvor over 30 procent svarer, at det er vigtigt. I
brancher som Industri, Hoteller og restauranter,
Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Bygge og
anlæg svarer 6 procent eller færre, at en stu-
dentereksamen var afgørende, for at de ansatte
den seneste elev.
En studentereksamen er vigtigst for de store
virksomheder med mere end 250 ansatte. Her
svarer 31 procent, at det var afgørende for
ansættelsen af den seneste elev. 17 procent
af de mellemstore virksomheder med mellem
26 og 250 ansatte svarer det samme. Og bare
8 procent af de små virksomheder med højst
25 ansatte svarer, at en studentereksamen var
afgørende for ansættelsen af den seneste elev.
Figur 4.
Studentereksamen var afgørende for ansættelsen af den seneste elev
0%
10%
Helt enig
20%
Enig
30%
40%
50%
Uenig
60%
70%
Helt uenig
80%
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 1.017 praktikaktive virksomheder
Flere end hver fjerde virksomhed vil helst
have elever med kørekort
For 28 procent af virksomhederne var det
væsentlig i ansættelsen af den seneste elev, at
eleven havde kørekort. Det er virksomhederne
fra brancher som som Landbrug, skovbrug og
fiskeri, Bygge og anlæg samt Transport, som
især lægger vægt på, om eleverne har kørekort.
Virksomhederne i brancher, der aftager mange
merkantile elever, er dem, som lægger mindst
vægt på, om eleverne har kørekort.
Kørekortet har størst betydning for virksom-
heder på Bornholm, det øvrige Sjælland og i
Nordjylland. Her svarer mellem 37 procent og 40
36
procent, at det var afgørende, da de ansatte den
seneste elev. For virksomheder i København og
omegn svarer 19 procent, at det var afgørende.
Det er altså primært virksomhederne i Udkants-
danmark, som efterspørger elever med kørekort.
De mindre virksomheder er også mere afhæn-
gige af, at eleverne har kørekort end de større
virksomheder er. I de små virksomheder svarer
37 procent, at et kørekort var afgørende for
ansættelsen af den seneste elev. 25 procent af
de mellemstore virksomheder svarer det samme.
Og hos bare 6 procent af de store virksomheder,
var et kørekort afgørende for ansættelsen af den
seneste elev.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0037.png
Figur 5.
Kørekort var afgørende for ansættelsen af den seneste elev
0%
10%
Helt enig
20%
Enig
30%
40%
50%
Uenig
60%
70%
Helt uenig
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 1.017 praktikaktive virksomheder
ER ELEVERNE FOR DÅRLIGE?
Erhvervsskoleelevernes faglige kvalifikationer og
personlige engagement fremhæves ofte i de-
batten som årsag til, at virksomhederne ikke vil
ansætte flere elever. 40 procent af de adspurgte
virksomheder svarede i en DI-rundspørge i for-
året 2012, at de havde oplevet problemer med
at få kvalificerede elever til deres praktikpladser
(DI, 2012). Region Hovedstaden har for nyligt
gennemført en undersøgelse blandt regionens
virksomheder, og her svarer godt hver tiende,
at kvaliteten af de nuværende uddannelser – og
dermed fagligheden hos eleverne – er for lav
(Region Hovedstaden, 2014).
Vi har spurgt virksomhederne om deres ople-
velser med elevernes faglige kvalifikationer og
personlige kompetencer (kan de møde til tiden
og passe et arbejde), og vi har spurgt dem, om
de har dårlige erfaringer med at have elever an-
sat. De fleste virksomheder i vores undersøgelse
oplever ikke, at elevernes faglige og personlige
kompetencer er for dårlige, men ca. en fjerdedel
af virksomhederne gør.
Blandt de virksomheder, som ikke vil ansætte
flere i den nærmeste fremtid, har ca. 30 procent
af virksomhederne, der ikke har haft elever de
seneste to år, haft dårlige oplevelser med elever.
Det er praktikaktive og praktikpladsgodkendte
virksomheder, som er blevet spurgt om deres
oplevelser med elever. I præsentationen af spør-
geskemaundersøgelsens resultater vises både
de praktikaktive virksomheders og de godkendte
virksomheders besvarelser i figurerne, men
teksten afrapporterer som udgangspunkt kun de
praktikaktive virksomheders svar. Hvor der er store
afvigelser mellem disse og de godkendte virksom-
heders besvarelser, rapporteres forskellen.
Flere end hver fjerde virksomhed kan ikke
finde fagligt kvalificerede elever
30 procent af de praktikaktive, der gerne vil
ansætte flere elever, svarer, at de ikke kan
finde fagligt kvalificerede elever. 47 procent af
de praktikaktive virksomheder, som gerne vil
ansætte flere elever, mener ikke, at elevernes
faglige kvalifikationer hindrer dem i at ansætte
nye elever.
Det er særligt inden for brancherne Hoteller og
restauranter, Landbrug, skovbrug og fiskeri samt
Industri, at virksomhederne har svært ved at
finde elever, som er fagligt dygtige nok.
Det er de mindste virksomheder, der har sværest
ved at tiltrække de dygtige elever. 38 procent af
virksomhederne med højest 25 ansatte svarer,
at de har svært ved at finde fagligt kvalificerede
elever. Samme udfordring har 22 procent af de
mellemstore virksomheder og bare 5 procent
af de store virksomheder med mere end 250
ansatte.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0038.png
Figur 6.
Vi kan ikke finde fagligt kvalificerede elever (vil gerne ansætte elever)
Praktikaktive
Godkendte
0%
Helt enig
10%
Enig
20%
30%
40%
50%
Uenig
60%
Helt uenig
70%
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 207 praktikaktive virksomheder og 110 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder
Blandt de praktikaktive virksomheder, som
ikke
vil ansætte flere elever lige nu, er det bare
12 procent, som svarer, at årsagen hertil er, at
elevernes faglige kvalifikationer er for ringe. Når
de praktikaktive virksomheder ikke ønsker at an-
sætte flere i den nærmeste fremtid, er det altså
sjældent på grund af elevernes faglige kompe-
tencer. 68 procent svarer, at de er uenige i, at
elevernes faglige kvalifikationer er for ringe.
Blandt de praktikpladsgodkendte virksomheder,
som ikke har haft elever de seneste to år, er der
til gengæld 29 procent, som svarer, at elevernes
faglige kvalifikationer er for dårlige.
Figur 7.
Elevernes faglige kvalifikationer er for ringe (vil ikke ansætte flere elever)
Praktikaktive
Godkendte
0%
Helt enig
10%
Enig
20%
30%
40%
50%
Uenig
60%
Helt uenig
70%
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder
Knap hver femte virksomhed kan ikke finde ele-
ver, der kan passe et arbejde og møde til tiden
19 procent af de praktikaktive virksomheder,
som gerne vil tage flere elever, svarer, at de ikke
kan finde elever, der kan passe et arbejde, møde
til tiden og arbejde selvstændigt.
Ligesom med de faglige kvalifikationer er det en
udfordring, som særligt virksomhederne inden
for brancherne Hoteller og restauranter samt
Landbrug, skovbrug og fiskeri oplever. Virksom-
hederne inden for Bygge og anlæg har også
svært ved at finde elever med de rette personlige
kompetencer.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0039.png
Det er igen især de små virksomheder, der op-
lever udfordringen. 30 procent af de små virk-
somheder, som gerne vil tage flere elever, svarer,
at de ikke kan finde elever, som kan passe et
arbejde. 10 procent af de mellemstore virksom-
heder har samme udfordring. Og bare 2 procent
af de store virksomheder med mere end 250
ansatte oplever denne udfordring.
Figur 8.
Vi kan ikke finde elever, der kan passe et arbejde (vil gerne ansætte flere elever)
Praktikaktive
Godkendte
0%
Helt enig
10%
Enig
20%
30%
40%
50%
Uenig
60%
Helt uenig
70%
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder
Blandt de praktikaktive virksomheder, der
ikke
vil ansætte flere elever, svarer 15 procent, at det
skyldes, at elevernes personlige kompetencer er
for dårlige. 69 procent er uenige heri.
Igen er de praktikpladsgodkendte virksomheder,
der ikke har haft elever ansat de seneste to år,
mere kritiske over for elevernes kompetencer.
Her svarer 27 procent, at elevernes personlige
kompetencer er årsag til, at de ikke vil ansætte
flere elever.
Figur 9.
Elevernes personlige kompetencer er for dårlige (vil ikke ansætte flere elever)
Praktikaktive
Godkendte
0%
Helt enig
10%
Enig
20%
30%
40%
50%
Uenig
60%
Helt uenig
70%
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0040.png
Dårlige erfaringer med tidligere elever
Dårlige erfaringer med tidligere elever holder 12
procent af de praktikaktive virksomheder fra at
ansætte elever igen i den nærmeste fremtid. Men
for 72 procent af de praktikaktive virksomheder,
som ikke vil ansætte flere elever lige nu, er det
ikke dårlige erfaringer med tidligere elever, som
er årsagen.
Blandt de godkendte virksomheder, der ikke har
haft elever i løbet af de senest to år, har betyde-
ligt flere haft dårlige erfaringer med eleverne. I alt
29 procent svarer, at de har haft dårlige erfarin-
ger med tidligere elever.
Figur 10.
Har tidligere haft dårlige erfaringer med elever (vil ikke ansætte flere elever)
Praktikaktive
Godkendte
0%
Helt enig
10%
Enig
20%
30%
40%
50%
Uenig
60%
Helt uenig
70%
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder
KAN DET BETALE SIG AT HAVE ELEVER?
De danske elever er dyre – i hvert fald når vi
sammenligninger os med Tyskland og Østrig – to
nærtliggende lande, som også har erhvervsud-
dannelserne funderet på vekseluddannelse.
Faktisk er lønnen og de sociale bidrag, som ar-
ar
bejdsgiverne i Danmark betaler, det dobbelte af,
hvad arbejdsgiverne i Tyskland og Østrig betaler
(DEA, 2012).
I Danmark betaler arbejdsgiverne eleverne løn
– også i elevernes skoleperioder. Dog kompen-
seres arbejdsgiverne gennem Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, AUB, tidligere AER-ordnin-
gen, og får dækket en del af lønudgiften i skole-
perioder.
Fra juni 2009 til udgangen af 2012 gjaldt tillige en
bonusordning, så virksomheder, der tog elever,
40
kunne modtage en bonus på op til 70.000 kr.
pr. elev. I 2013 kunne virksomheder med elever
under 25 år modtage en bonus på op til 33.000
kr. En evaluering af ordningen viste imidlertid, at
den var dyr og effekten af den udbetalte bonus
aftagende (UVM).
Blandt de adspurgte virksomheder er der delte
meninger om, hvorvidt det er en god forretning at
have elever ansat. Igen er det er de praktikaktive
virksomheder og de praktikgodkendte virksom-
heder, som er blevet spurgt, og deres svar frem-
går af figurerne nedenfor. I teksten præsenteres
alene de praktikaktive virksomheders svar.
En god forretning eller en dyr investering?
Udsagnet
Elever er en økonomisk gevinst
deler
vandene: Ca. en tredjedel af de praktikaktive
virksomheder, som gerne vil ansætte flere elever,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0041.png
mener, at det er en økonomisk gevinst at have
elever. En anden tredjedel er i tvivl, og den sidste
tredjedel mener ikke, det er en økonomisk ge-
vinst at have elever.
Der er flere små end store virksomheder, der
mener, at det er en økonomisk gevinst at have
elever.
Figur 11.
Det er en økonomisk gevinst at have elever (vil gerne ansætte flere elever)
Praktikaktive
Godkendte
0%
Helt enig
10%
Enig
20%
30%
40%
50%
Uenig
60%
Helt uenig
70%
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 207 praktikaktive virksomheder og 110 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder
Hver femte praktikaktive virksomhed mener
det er for dyrt at have elever
Blandt de praktikaktive virksomheder, som ikke
vil ansætte flere elever, svarer 20 procent, at det
er for dyrt at have elever ansat. 60 procent er
uenige heri.
At det er dyrt at have elever er en holdning, som
er særligt udbredt blandt de små frem for de
større virksomheder.
For langt de fleste virksomheder synes det ikke
at være elevernes løn, som er årsagen til, at de
ikke vil ansætte flere elever. Dog er der et min-
dretal på 20 procent af de praktikaktive virksom-
heder og 29 procent af de godkendte virksomhe-
der, der ikke vil ansætte flere elever, som mener,
det er for dyrt at have dem.
Figur 12.
Det er for dyrt at have elever (vil ikke ansætte flere elever)
Praktikaktive
Godkendte
0%
Helt enig
10%
Enig
20%
30%
40%
50%
Uenig
60%
Helt uenig
70%
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0042.png
Afsnittet Økonomi på side 36 viser, hvor mange
virksomheder, der ville ansætte flere elever, hvis
virksomhedernes omkostninger til elever var
lavere.
ER DET FOR RESSOURCEKRÆVENDE FOR
VIRKSOMHEDERNE AT HAVE ELEVER?
En ting er løn, men omkostningerne ved at have
elever knytter sig også til den tid, som oplæring
af eleven og det administrative arbejde om ele-
vens forhold kræver.
Vi kender kun svaret fra de virksomheder, som
ikke ønsker at ansætte flere elever i den kom-
mende tid. Og blandt dem svarer 41 procent
af de praktikaktive virksomheder, at tid er en
væsentlig årsag til, at de ikke vil ansætte flere
elever. Dog er næsten lige så mange uenige heri.
Administrative udfordringer holder hver tiende
praktikaktive virksomhed fra at ansætte flere
elever. Blandt de praktikpladsgodkendte virk-
somheder, der ikke har haft elever inden for de
seneste to år, er der 28 procent, som angiver ad-
ministrativt besvær som årsag til ikke at ansætte
flere elever.
Ca. 40 procent af virksomhederne har ikke tid
til at tage flere elever
Blandt de virksomheder, som ikke vil ansætte
flere elever, svarer 41 procent af de praktikaktive
virksomheder, at det er for tidskrævende at have
elever.
Det er især de mellemstore virksomheder med
mellem 26 og 250 ansatte, som mener, det er
tidskrævende. Blandt de mindste virksomheder
er der færrest, som er enige eller helt enige i ti-
den som en årsag til ikke at ansætte flere elever.
Figur 13.
Vi har ikke tid til at have flere elever (vil ikke ansætte flere elever)
Praktikaktive
Godkendte
0%
Helt enig
10%
Enig
20%
30%
40%
50%
Uenig
60%
Helt uenig
70%
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder
Hver tiende praktikaktive virksomhed mener det
er for administrativt besværligt at have elever
10 procent af de praktikaktive virksomheder, som
ikke vil ansætte flere elever, svarer, at det skyldes
de administrative opgaver, en uddannelsesaftale
kræver. Der er flere mindre end større virksomhe-
der, som oplever, at det kan være administrativt
besværligt at have elever.
42
Blandt de godkendte virksomheder, der ikke har
haft elever de seneste to år, er det 28 procent,
som oplever det som besværligt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0043.png
Figur 14.
Det er for administrativt besværligt at have elever (vil ikke ansætte flere elever)
Praktikaktive
Godkendte
0%
Helt enig
10%
Enig
20%
30%
40%
50%
Uenig
60%
Helt uenig
70%
80%
Ved ikke
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DEL 3 – HVAD KUNNE GIVE FLERE PRAKTIKPLADSER?
Der er en udfordring med at få praktikpladsudfor-
dringens ender til at mødes. Første del af analy-
sen viste, at hvis alle praktikaktive virksomheder
i gennemsnit ansatte det samme antal elever,
som de praktikaktive virksomheder
med
elever,
så ville der være praktikpladser nok til alle. Mens
anden del af analysen viste, at det ikke er altid,
at virksomhedernes efterspørgsel på eksem-
pelvis faglige kvalifikationer modsvares af de
praktikpladssøgende elevers evner.
I rapportens sidste afsnit præsenteres en række
initiativer, som kan skabe et bedre match mel-
lem udbuddet af praktikpladser og efterspørgs-
len herpå. I spørgeskemaundersøgelsen har vi
spurgt virksomhederne, om ændringer af veksel-
uddannelsesprincippet, aflønningen af elever og
andre mindre indgribende forhold kunne få dem
til at ansætte flere elever.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi har spurgt
ind til hypotetiske situationer eksempelvis:
Ville I
ansætte flere elever, hvis elevlønnen var lavere?
Det er uden omkostninger for virksomhederne at
svare ja i spørgeskemaundersøgelsen, mens det
ikke er givet, at de ville gøre det, hvis situationen
indfandt sig. Derfor skal afsnittets resultater ta-
ges med en vis usikkerhed in mente og primært
læses som et signal om, at en større grad af
fleksibilitet og økonomisk aflastning kunne give
virksomhederne bedre muligheder for at tage
elever.
Mange veje til flere praktikpladser
Hvis vekslen mellem skole- og praktikophold
organiseredes anderledes, så alle elever havde
deres første praktikperiode i skolepraktik og først
i anden praktikperiode kom ud i en virksomhed,
44
ville 12 procent af de praktikaktive virksomheder
ansætte flere elever. Og lidt flere end hver femte
praktikaktive virksomhed ville tage flere elever,
hvis elevernes vekslen mellem skole- og virk-
somhedsophold i stedet vekslede hver uge, så
eleverne eksempelvis var i skole én dag om ugen
og i virksomheden de resterende fire dage om
ugen.
Hvis elevlønnen var lavere, ville 28 procent af de
praktikaktive virksomheder ansætte flere elever.
Næsten halvdelen af de praktikaktive virksomhe-
der ville ansætte flere elever, hvis staten betalte
eleverne SU frem for, at virksomhederne betaler
eleverne løn.
Blandt andre initiativer svarer 22 procent af de
praktikaktive virksomheder, at de ville ansætte
flere elever, hvis skolerne var mere opsøgende.
16 procent ville ansætte flere, hvis det var muligt
at få et praktikvejlederkursus, så medarbejderne,
der skulle oplære eleverne, var bedre rustet
hertil. Og 12 procent ville ansætte flere, hvis det
var muligt at indgå en kontrakt med eleven, som
betød, at eleven to år efter endt uddannelse
skulle arbejde i virksomheden.
Af de foreslåede initiativer for at gøre det mere
attraktivt at ansætte flere elever, er der ikke ét,
som appellerer til flertallet af virksomheder. For
nogle virksomheder er nogle forhold afgørende,
for andre virksomheder andre forhold. Det –
blandt andet – gør praktikpladsudfordringen så
kompleks. Men selv om et initiativ kun vil få et
mindretal af de praktikaktive virksomheder til
at ansætte flere elever, så kan det godt være
tilstrækkeligt til at reducere efterspørgslen på
praktikpladser betydeligt. Samlet er der 28.000
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0045.png
praktikaktive virksomheder i februar 2014. Hvis
eksempelvis 16 procent af dem ansætter bare én
elev mere, vil det betyde ca. 4.300 flere praktik-
pladser.
FLEKSIBEL VEKSELUDDANNELSE KUNNE
GIVE FLERE PRAKTIKPLADSER
Vi har spurgt de praktikaktive virksomheder, om
årsagerne til, at de ikke vil tage flere elever, skyl-
des praktikperiodernes varighed og placering.
Det kan være svært at undvære en medarbejder,
som arbejdsprocessen ellers er afhængig af i en
længere periode, fordi vedkommende skal på
skolebænken.
Det viser sig, at skoleperiodernes placering og
længde er en udfordring for ca. en femtedel af
de praktikaktive virksomheder. Figur 14 viser, at
24 procent af de praktikaktive virksomheder er
enige eller helt enige i, at skoleperioderne ligger
dårligt i forhold til virksomhedens arbejdsopga-
ver. Og 21 procent af de praktikaktive virksomhe-
der mener, at skoleperioderne er for lange.
For cirka en femtedel af de praktikaktive virk-
somheder ville det altså være mere attraktivt at
tage elever, hvis skoleperiodernes længde og
placering var anderledes end i dag.
Figur 15.
Holdning til vekseluddannelse
Skoleperioderne ligger dårligt
ifht. virk. samarbejdsopg.
Skoleperioderne er for lange
0%
Helt enig
Enig
Hverken enig eller uenig
20%
Uenig
40%
Helt uenig
60%
Ved ikke
80%
100%
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 951 praktikaktive virksomheder
Vekslen mellem praktik og skole kunne organise-
res anderledes end i dag. Fx sådan at alle elever
havde deres første praktikophold i skoleprak-
tik og først kom i praktik i en virksomhed i det
efterfølgende praktikforløb. På den måde vil det
samlede praktikforløb pr. elev blive kortere i virk-
somhederne, og samtidig ville virksomhederne få
elever, som havde nogle praktiske erfaringer med
sig fra skolepraktikken. Figur 15 viser, at det tilta-
ler i alt 12 procent af de praktikaktive virksomhe-
der at indrette vekseluddannelsen således.
Hvis vekslen mellem skoleophold og praktikfor-
løb i stedet organiseres som i Tyskland og Østrig,
hvor eleverne er i virksomhederne to til tre dage
om ugen og de resterende dage på skolen, sva-
rer 21 procent af de praktikaktive virksomheder,
at de ville ansætte flere elever.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0046.png
Figur 16.
Hvad kunne få jer til at ansætte flere elever? Organisering af vekseluddannelse
Første del af praktikken var
i skolepraktik
Vekseluddannelse som i
Tyskland og Østrig
0%
Helt enig
Enig
Hverken enig eller uenig
20%
Uenig
40%
Helt uenig
60%
Ved ikke
80%
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 951 praktikaktive virksomheder
Hvis en ændring af vekseluddannelserne, så alle
elever har deres første praktikperiode i skole-
praktik og de øvrige i en virksomhed, kan få 12
procent af de praktikaktive virksomheder til at
tage bare én elev mere, vil det med i alt 28.000
praktikaktive virksomheder svare til ca. 3.250
flere praktikpladser.
Og hvis en indretning af vekseluddannelserne
som i Tyskland og Østrig kan få 21 procent af de
praktikaktive virksomheder til at ansætte en elev
mere, vil det give ca. 5.650 praktikpladser.
Det er ikke givet, at ændringerne med succes
kan implementeres samtidig, men resultaterne
vidner om, at en større fleksibilitet i vekselud-
dannelserne kunne imødekomme flere virksom-
heders forskellige behov og skabe flere praktik-
pladser. Regnestykket vidner om, at et initiativ,
som bare tilgodeser et mindretal af de praktikak-
tive virksomheder, kan udløse praktikpladser til
en stor del af de praktikpladssøgende.
ØKONOMI
I afsnittet
Kan det betale sig at have elever?
vi, at en tredjedel af virksomhederne mener, det
er en god investering at have elever, mens ligeså
mange var uenige heri. Og hver femte praktikak-
tive virksomhed, der ikke vil ansætte flere elever,
svarer, at det er, fordi eleverne er for dyre.
46
I dette afsnit spørger vi virksomhederne, om de
ville ansætte flere elever, hvis deres omkost-
ninger hertil var lavere. Enten fordi lønnen var
lavere, eller fordi staten betalte eleverne SU i
stedet for, at virksomhederne betaler dem løn.
Flere end hver fjerde virksomhed ville ansætte
flere elever til en lavere løn
28 procent af de praktikaktive virksomheder
svarer, at de ville ansætte flere, hvis lønnen var
lavere. Det viser figur 17. Mens flere end halvde-
len af de praktikaktive virksomheder svarer, at en
lavere elevløn ikke vil betyde, at de vil ansætte
flere elever.
Det er særligt virksomheder inden for Landbrug,
skovbrug og fiskeri, Hoteller og restauranter,
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel
service samt Bygge og anlæg, som ville ansætte
flere, hvis elevlønnen var lavere. Og der er flere
af de små end de større virksomheder, der ville
ansætte flere, hvis lønnen var lavere.
Men hvad hvis virksomhederne slet ikke skulle
betale eleverne løn, og eleverne i stedet fik
SU betalt af staten som de øvrige elever på
ungdomsuddannelserne? Til udsigten om helt
at slippe for aflønningen af eleverne svarer 47
procent af de praktikaktive virksomheder, at de
i så fald ville ansætte flere elever. 34 procent er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0047.png
uenige heri, og 19 procent er i tvivl om, hvad
det vil betyde for deres ansættelse af elever.
Det er virksomhederne inden for Hoteller og
restauranter, Landbrug, skovbrug og fiskeri samt
Kultur og fritid, hvor flest synes om SU til elever.
Og der er igen flere små end større virksomhe-
der, der synes om det.
Figur 17.
Hvad kunne få jer til at ansætte flere elever? Aflønningen af eleverne
Hvis elevlønnen var lavere
Hvis staten betalte eleverne SU frem
for, at virk. betaler dem elevløn
0%
Helt enig
Enig
Hverken enig eller uenig
20%
Uenig
40%
Helt uenig
60%
Ved ikke
80%
100%
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 951 praktikaktive virksomheder
28 procent af de praktikaktive virksomheder ville
ansætte flere, hvis elevlønnen var lavere. Ansatte
28 procent af alle praktikaktive virksomheder
bare én elev mere til en lavere løn, ville det give
ca. 7.700 flere praktikpladser.
Hvis staten betalte elever SU, kunne det få hele
47 procent af de praktikaktive virksomheder til
at ansætte flere elever. Ansatte 47 procent af de
i alt 28.000 praktikaktive virksomheder én elev
mere, ville det give ca. 12.700 praktikpladser.
ANDRE TILTAG FOR FLERE PRAKTIKPLADSER
Andre tiltag end organiseringen af vekseluddan-
nelse og løn kan også have betydning for virk-
somhedernes ansættelse af elever. Vi har spurgt
til tre konkrete forhold, flere andre er selvfølgelig
mulige.
Figur 17 viser, at 22 procent af de praktikaktive
virksomheder mener, at de ville ansætte flere
elever, hvis skolerne var mere opsøgende i deres
arbejde.
Hvis det var muligt at give en eller flere af virk-
somhedernes medarbejdere et praktikvejleder-
kursus, så de var bedre rustet til at oplære elever,
svarer 16 procent af de praktikaktive virksomhe-
der, at de ville ansætte flere elever.
Det kan være ressourcekrævende at oplære nye
elever, men hvis man ved ansættelsen af elever
samtidig indgik en kontrakt om, at vedkom-
mende skulle arbejde fx 2 år i virksomheden
efter svendebrevet, kunne det få 11 procent af
de praktikaktive virksomheder til at ansætte flere
elever.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0048.png
Figur 18.
Hvad kunne få jer til at ansætte flere elever? Tiltag for flere praktikpladser
Hvis skolerme var mere opsøgende
Praktikvejlederkursus
Kontrakt om to års ansættelse
0%
Helt enig
Enig
20%
Uenig
40%
Helt uenig
60%
Ved ikke
80%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA
N: 951 praktikaktive virksomheder
Hvis skolerne var mere opsøgende i deres
praktikarbejde, og 22 procent af de i alt 28.000
praktikaktive virksomheder dermed ansatte flere
elever, ville det give ca. 6.000 flere praktikplad-
ser. Tilbyder man i stedet et praktikvejlederkur-
sus, og ansætter de 16 procent, som mener, det
kunne få dem til at ansætte flere elever, bare én
elev hver, så vil det i alt betyde ca. 4.500 flere
praktikpladser. Hvis en kontrakt om ansættelse
i to år efter svendebrevet kunne få 11 procent af
de praktikaktive virksomheder til at ansætte flere
elever, så ville det give ca. 3.000 flere praktik-
pladser.
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0049.png
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DATA OG METODE
REGISTERUNDERSØGELSEN
Når vi i denne undersøgelse belyser praktik-
pladsudfordringen som forholdet mellem efter-
spørgslen på praktikpladser og det potentielle
udbud af praktikpladser, gør vi det med afsæt
i registerdata fra UNI•C og Danmarks Statistik.
Fra UNI•Cs EASY-P-register har vi oplysninger
om virksomhedernes praktikpladsgodkendelser,
praktikaftaler mellem virksomheder og elever
samt elevernes praktikpladssøgninger. Disse
oplysninger kombinerer vi med individ- og virk-
somhedsoplysninger fra Danmarks Statistik. På
den måde ved vi, hvor de praktikpladssøgende
elever bor, hvor gamle de er, om de har en anden
ungdomsuddannelse i forvejen mm. Og om virk-
somhederne ved vi bl.a. hvor mange medarbej-
dere, de har ansat, virksomhedens geografiske
placering mm.
En godkendelse giver ret til at uddanne en eller
flere elever inden for ét uddannelsesområde. En
virksomhed kan godt have flere godkendelser og
dermed muligheden for at uddanne elever inden
for flere forskellige uddannelser. Godkendelsen
bestemmer ikke antallet af elever, virksomhe-
derne kan ansætte. Dette afhænger i stedet af
virksomhedens størrelse og fastsættes af de
faglige udvalg.
Statustidspunkt
2010 er det seneste tidspunkt, hvor det er muligt
at kombinere data fra UNI•C og Danmarks Sta-
tistik. November er et godt statustidspunkt, fordi
den måned ikke er influeret af forårshelligdage,
sommerferie, jul eller de mange, som bliver fær-
dige med grundforløbet i henholdsvis sommer-
og vintermånederne. Det gennemsnitlige antal
praktikpladssøgende var i 2010 7.559, hvilket gør
50
november, hvor 7.110 søgte praktikplads, til en
repræsentativ måned for året.
Med et tre et halvt år gammelt statustidspunkt
er vi opmærksomme på, at virksomheder, der
dengang havde en eller flere uddannelsesaftaler
med elever, ikke nødvendigvis har det i dag, og
at virksomheder, der har det i dag, ikke nødven-
digvis havde det dengang. Tabellerne i bilaget
viser udviklingen i rapportens nøgletal fra 2006
til 2010. Med viden om, hvordan udviklingen har
set ud, kan vi få en indikation af, om konklusio-
nerne kan forventes også at gælde i dag. Siden
2010 har virksomhederne været på vej ud af
krisen, hvilket kunne betyde, at de har haft bedre
vilkår for at ansætte elever. Til gengæld ved vi, at
antallet af praktikpladssøgende elever er steget
siden 2010, fra 7.110 praktikpladssøgende i
november 2010 til 12.339 i februar 2014.
CVR-nummer og arbejdssted
I registerundersøgelsen indgår samtlige virksom-
heder registeret ved et CVR-nummer i perio-
den 2006 til 2010, som vi både kan registrere i
UNI•C’s og Danmarks Statistiks registre. I no-
vember 2010, er der 552 elever, som har aftaler
med virksomheder, der ikke indgår i Danmarks
Statistiks registre. Vi har valgt at udelukke disse
elever fra analysen. Der kan være flere årsager
til, at virksomhederne ikke optræder i Danmarks
Statistiks registre – formodentlig skyldes det, at
virksomhederne er gået konkurs.
En praktikpladsgodkendelse gives til en produk-
tionsenhed/arbejdssted (p-nummer). En virksom-
hed kan sagtens have flere arbejdssteder – både
tæt på hinanden eller spredt over et større geo-
grafisk område som fx detailhandelsbutikker.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De oplysninger, vi har om virksomhederne,
knytter sig til virksomhedens CVR-nummer. Én
virksomhed har ét CVR-nummer, men kan godt
have arbejdssteder flere steder i landet. Det
betyder, at de oplysninger vi har om virksomhe-
derne kun knytter sig til dér, hvor CVR-numme-
ret er registeret, mens virksomheden godt kan
ansætte elever på flere adresser. Det giver et
usikkert billede, når vi undersøger det geogra-
fiske mismatch mellem udbud og efterspørgsel
på praktikpladser.
Usikkerheden knytter sig særligt til store virk-
somheder med arbejdssteder flere steder i lan-
det, hvor hovedkontoret (og CVR-nummeret er
registreret) oftest vil være i hovedstadsområdet.
Det betyder, at vores data vil favorisere hoved-
stadsområdet som havende flere praktikpladser,
end det egentlig er tilfældet. For langt de fleste
virksomheder (97 procent) gælder det dog, at
de kun har arbejdssted(er) i én landsdel. Det er
altså kun for tre procent af virksomhederne, at
oplysningerne om den geografiske placering er
behæftet med usikkerhed.
Disponeringer i data
Der fandtes i november 2010 5.699 uddannel-
sesaftaler i virksomheder, der ikke var praktik-
pladsgodkendte. Da en virksomhed ikke kan
have elever ansat uden at være godkendt, er
der tale om fejl i registreringen af praktikplads-
godkendelserne. Uddannelsesaftalerne indgår
i undersøgelsen og virksomhederne behandles
som praktikaktive virksomheder.
Godkendelser af virksomheder, hvor arbejdsste-
det (p-nummeret) ikke indgår, er fjernet, fordi vi
ikke kan definere hvor og hvor mange landsdele,
de er repræsenteret i uden den information. Det
drejer sig om i alt 8.519 af 170.251 godkendelser.
Desuden er enmandsvirksomheder med mere
end én elev fjernet – i alt 33 virksomheder.
De fleste praktikpladssøgende elever står uden
praktikplads eller er i gang med en skoleprak-
tik. Dog søgte 162 af eleverne, der allerede
havde en ordinær uddannelsesaftale hos en
virksomhed, også efter en praktikplads. De
udgjorde i alt 0,3 procent af eleverne med en
ordinær aftale. Disse elever behandles ikke
som praktikpladssøgende.
Der er elever, som vi har oplysninger om fra
UNI•C, men som vi ikke kan genfinde i Dan-
marks Statistiks registre. De er udeladt af analy-
sen. I november 2010 var det i alt 614 personer.
I enkelte tilfælde har én person mere end én
aftale den 1. november. I 2010 var det i alt 819
personer. I disse tilfælde er den længste aftale
valgt som genstand for analyse. Det drejer sig i
størstedelen af tilfældene om forløb i både skole-
praktik og korte aftaler i virksomhederne.
I de opgørelser for praktikpladssituationen, som
løbende offentliggøres af UNI•C, rapporteres an-
tallet af aftaler, og ikke som vi gør her, antallet af
elever. Det gør en forskel, når denne undersøgel-
ses data sammenlignes med UNI•Cs statistikker.
I november 2010 var der således 73.741 igang-
værende aftaler, mens vi finder 62.162 elever
med en uddannelsesaftale.
Før 2010 er uddannelsesaftaler for elever på
social- og sundhedsuddannelsen og den pæ-
dagogiske assistentuddannelse ikke inkluderet
i statistikken. Da 2010 er det første år, de er
inkluderet, er indberetninger her en smule usikre.
Det har betydning for de analyser, hvor resultatet
deles i indgange til erhvervsuddannelserne og på
branche: Indgangen
Sundhed, omsorg og pæda-
gogik
og branchegruppen
Sundhed og socialvæ-
sen
er påvirket heraf (UNI•C, 2012).
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0052.png
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
Registerdataene kan give svar på en række
faktuelle spørgsmål, men hypoteserne om, hvilke
elever virksomhederne foretrækker og hvorfor,
må besvares på anden måde. Derfor er register-
undersøgelsen suppleret af en spørgeskemaun-
dersøgelse blandt virksomheder.
Tre målgrupper
Vi har målrettet spørgsmålene i spørgeskemaet
til tre forskellige grupper af virksomheder:
Kategorisering af virksomheder
Praktikaktive virksomheder
Virksomheder, der er godkendte til at have elever og som har eller har haft en elev
inden for de seneste to år (i perioden januar 2012 til og med december 2013)
Godkendte virksomheder
Virksomheder, der er godkendte, men ikke har haft en elev inden for de
seneste to år
Ikke-godkendte virksomheder
Virksomheder, der ikke er godkendte til at have elever
Små og mellemstore virksomheder, der typisk
tager en enkelt eller få elever udgør størstedelen
af virksomhedslandskabet i Danmark, og de virk-
somheder, som tager mange elever, udgør en lille
del af alle virksomheder. Da vi er interesserede i
at kende mere til virksomhedernes bevæggrunde
for at tage eller ikke tage elever, er det relevant
at få tilpas mange besvarelser fra både små,
mellemstore og store virksomheder med mange
elever. Derfor er der flere besvarelser fra virksom-
heder med mange elever og færre besvarelser fra
virksomheder med få elever i forhold til, hvad der
er repræsentativt.
Stikprøveudvælgelse
Danmarks Statistik har sammensat en stikprøve
af gruppen af praktikaktive virksomheder. Det er
virksomheder, som aktivt bruger elever, og som
med størst sandsynlighed kan forventes at gøre
det igen. Stikprøven er sammensat, så vi ville få
brugbare svar fra alle størrelser af virksomheder.
Derfor er den ikke simpelt tilfældigt udvalgt og
besvarelserne er ikke repræsentative for alle
virksomheder med elever. Tabel 18 viser, hvor
mange virksomheder – med hvor mange elever –
der indgår i stikprøven.
Data er blevet indsamlet på web i perioden 27.
januar 2014 til 18. marts 2014, og på telefon i
perioden 3. februar 2014 til 17. marts 2014.
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0053.png
Tabel 18.
Stratificering af praktikaktive virksomheder
Strata
1 elev
2 - 5 elever
6 -10 elever
11 - 50 elever
51+ elever
Kilde: Danmarks Statistik
Population
11.898
12.206
2.127
957
203
Stikprøve
200
550
200
350
203
Efter indsamlingen af svar fra de praktikaktive
virksomheder er stikprøver for de godkendte og
de ikke-godkendte virksomheder udvalgt, så de
ligner virksomhederne i den første gruppe. Det
har vi valgt at gøre, fordi der kan være virksom-
hedstyper og særlige brancher, for hvem det ikke
er relevant at have elever ansat.
De to grupper af virksomheder er matchet i for-
hold til antal årsværk, virksomhedstype (andelen
af faglærte medarbejdere) og branche.
Gennemførelse af dataindsamling
Danmarks Statistik har udvalgt virksomheder
inden for de tre definerede grupper og taget
kontakt hertil. De har gennemført spørgeske-
maundersøgelsen som en kombination af tele-
foninterviews og internetspørgeskemaer, hvor
respondenterne selv har klikket sig igennem
spørgsmålene.
Først har Danmarks Statistik ringet op til virk-
somheder, som ville være relevante for under-
søgelsen. Ved denne opringning har de fået
mailadresse og/eller telefonnummer på den
praktikpladsansvarlige i virksomheden (canvas).
Senere har den praktikpladsansvarlige modtaget
et spørgeskema på mail. Hvis ikke den praktik-
pladsansvarlige udfyldte spørgeskemaet over
internettet, har Danmarks Statistik efterfølgende
fulgt op med en opringning og gennemført et
telefoninterview med vedkommende. I alt har vi
besvarelser fra 1.634 virksomheder.
Tabel 19.
Om gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen
Praktikaktive
virksomheder
Population
Stikprøve
Besvarelser
Svarprocent
Kilde: Danmarks Statistik
Godkendte
virksomheder
19.596
1.014
392
38,7 %
Ikke-godkendte
virksomheder
219.936
521
281
53,9 %
Samlet
267.521
3.038
1.634
53,8 %
27.989
1.503
961
63,9 %
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
LITTERATUR
Antorini, Christine, Ejner K. Holst og Henrik Bach Mortensen (2014),
Myte at elever ikke kan få
praktik.
København: Politiken.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013),
Danmark i en krisetid – Velstand kræver uddannelse.
Økonomiske Tendenser 2013. København: AE-rådet.
DEA (2012b),
Danske elever er dyrest.
København: DEA.
DEA (2013a),
Skolepraktik giver en svær start på arbejdslivet.
København: DEA.
DEA (2013b),
Folkeskolens dårligste vælger EUD,
14. mar. 2013. København: DEA Notat.
DEA (2013c),
Behov for faglærte kræver optagelsesboom på erhvervsskolerne,
3. okt. 2013.
København: DEA Notat.
DEA (2014a),
Piger fravælger erhvervsskoler efter folkeskolen,
26. feb. 2014. København: DEA Notat.
DEA (2014b),
De voksnes ungdomsuddannelse,
7. mar. 2014. København: DEA Notat.
DEA (2014c),
Erhvervsuddannelser betaler prisen for uddannelsespålæg.
København: DEA Notat.
DI (2008),
Unge overvejer at springe fra erhvervsuddannelserne.
København: DI – IndSIGT.
DI (2012),
Erhvervsskoler klemt på kerneopgaven.
København: DI – IndSIGT.
EVA (2013),
Studenter i erhvervsuddannelserne.
København: EVA.
Region Hovedstaden (2014),
Undersøgelsen af ubesatte lære- og elevpladser.
København: Region
Hovedstaden.
Region Nordjylland (2013),
Praktikpladsobservatorium 2013.
Aalborg: Region Nordjylland.
Uddannelsesguiden (2013),
Økonomi på EUD.
København: Undervisningsministeriet.
Uddannelsesguiden (2014),
Handelsuddannelse.
København: Undervisningsministeriet.
UNI•C (2012),
Metode og yderligere oplysninger til den månedlige opgørelse af
praktikpladssituationen.
København: UNI•C.
UNI•C (2013),
Praktikpladssituationen ultimo september 2013.
København: UNI•C.
UVM (2013),
Praktikpladsområdet 2012.
København: Undervisningsministeriet.
UVM (2014),
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
København:
Undervisningsministeriet.
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0056.png
BILAG
Tabel 20.
Praktikpladssøgende elever (andel af alle elever på hovedforløb). Geografisk fordelt. Over tid.
Bornholm
2010
2009
2008
2007
2006
7%
5%
1%
1%
3%
Kbh. og
omegn
15 %
17 %
10 %
10 %
12 %
Øvrige
Sjælland
11 %
11 %
6%
6%
10 %
Fyn
11 %
13 %
7%
5%
8%
Sydjylland
6%
7%
3%
3%
4%
Midtjylland
9%
10 %
4%
4%
6%
Nordjylland
9%
10 %
5%
5%
9%
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november
Tabel 21.
Praktikaktive virksomheder uden elever (andel af praktikaktive virk.). Geografisk fordelt. Over tid.
Bornholm
2010
2009
2008
2007
2006
34 %
36 %
26 %
22 %
20 %
Kbh. og
omegn
35 %
35 %
32 %
28 %
22 %
Øvrige
Sjælland
38 %
35 %
32 %
28 %
24 %
Fyn
36 %
34 %
29 %
26 %
23 %
Sydjylland
33 %
30 %
27 %
24 %
19 %
Midtjylland
34 %
32 %
28 %
24 %
20 %
Nordjylland
34 %
32 %
27 %
24 %
21 %
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0057.png
Tabel 22.
Potentielle praktikpladser. Geografisk fordelt. Over tid.
Bornholm
2010
2009
2008
2007
2006
234
194
139
109
86
Kbh. og
omegn
7.734
6.730
6.678
5.547
3.731
Øvrige
Sjælland
6.773
4.927
4.832
4.270
2.968
Fyn
2.752
2.047
1.883
1.628
1.231
Sydjylland
4.336
3.127
2.910
2.437
1.614
Midtjylland
8.186
6.418
5.937
4.847
3.435
Nordjylland
3.493
2.770
2.481
2.135
1.550
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november
Tabel 23.
Praktikpladsudfordringen (praktikpladspotentialet). Geografisk fordelt. Over tid.
Bornholm
2010
2009
2008
2007
2006
5,7
9,7
19,8
18,1
9,6
Kbh. og
omegn
4,5
4,0
6,6
5,0
3,0
Øvrige
Sjælland
4,2
3,5
5,7
5,4
9,2
Fyn
3,7
2,9
4,7
5,4
5,6
Sydjylland
6,8
5,1
10,1
9,7
14,9
Midtjylland
5,2
4,2
9,1
7,5
7,8
Nordjylland
4,5
3,7
6,1
5,6
5,5
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0058.png
Tabel 24.
Praktikpladssøgende elever (andel af alle elever på hovedforløb). Fordelt på indgange. Over tid.
Bil, fly og andre
transportmidler
Bygge og
anlæg
Bygnings- og
brugerservice
Dyr, planter
og natur
Krop og stil
Mad til
mennesker
Medie-
produktion
Merkantil
Produktion og
udvikling
Strøm, styring
og IT
Sundhed,
omsorg og
pædagogik
Transport og
logistik
2010
2009
2008
2007
2006
17 %
20 %
10 %
9%
10 %
14 %
13 %
5%
4%
6%
8%
11 %
2%
0%
0%
7%
7%
8%
14 %
19 %
10 %
12 %
5%
5%
7%
8%
7%
2%
3%
7%
35 %
26 %
10 %
9%
11 %
10 %
9%
6%
4%
7%
14 %
12 %
5%
7%
9%
13 %
7%
3%
4%
7%
1%
-
-
-
-
12 %
15 %
6%
10 %
9%
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november. Før 2010 er uddannelsesaftaler for elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse
ikke inkluderet statistikken. Da 2010 er det første år, de er inkluderet, er indberetninger her en smule usikre.
Tabel 25.
Praktikaktive virksomheder uden elever (andel af praktikaktive virk.). Fordelt på indgange. Over tid.
Bil, fly og andre
transportmidler
Bygge og
anlæg
Bygnings- og
brugerservice
Dyr, planter
og natur
Krop og stil
Mad til
mennesker
Medie-
produktion
Merkantil
Produktion og
udvikling
Strøm, styring
og IT
Sundhed,
omsorg og
pædagogik
Transport og
logistik
2010
2009
2008
2007
2006
23 %
24 %
22 %
19 %
11 %
38 %
33 %
25 %
20 %
15 %
39 %
41 %
49 %
43 %
25 %
30 %
22 %
27 %
35 %
29 %
31 %
29 %
24 %
18 %
12 %
30 %
34 %
30 %
25 %
18 %
35 %
42 %
35 %
22 %
14 %
39 %
41 %
35 %
31 %
20 %
33 %
31 %
23 %
18 %
11 %
28 %
25 %
23 %
18 %
15 %
29 %
36 %
31 %
25 %
15 %
35 %
40 %
37 %
30 %
19 %
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november. Før 2010 er uddannelsesaftaler for elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse
ikke inkluderet statistikken. Da 2010 er det første år, de er inkluderet, er indberetninger her en smule usikre.
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0059.png
Tabel 26.
Potentielle praktikpladser. Fordelt på indgange. Over tid.
Bil, fly og andre
transportmidler
Bygge og
anlæg
Bygnings- og
brugerservice
Dyr, planter
og natur
Krop og stil
Mad til
mennesker
Medie-
produktion
Merkantil
Produktion og
udvikling
Strøm, styring
og IT
Sundhed,
omsorg og
pædagogik
Transport og
logistik
2010
2009
2008
2007
2006
1.311
1.372
1.389
1.145
546
5.712
5.317
4.601
3.555
2.146
355
337
495
345
131
1.643
975
870
981
634
794
754
649
442
256
2.063
2.262
2.135
1.736
1.034
467
572
511
293
146
8.770
9.363
8.726
7.280
3.569
2.232
2.220
1.798
1.300
641
1.642
1.602
1.610
1.166
814
5.082
579
540
434
229
871
1.177
1.041
798
399
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november. Før 2010 er uddannelsesaftaler for elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse
ikke inkluderet statistikken. Da 2010 er det første år, de er inkluderet, er indberetninger her en smule usikre.
Tabel 27.
Praktikpladsudfordringen (praktikpladspotentialet). Fordelt på indgange. Over tid.
Bil, fly og andre
transportmidler
Bygge og
anlæg
Bygnings- og
brugerservice
Dyr, planter
og natur
Krop og stil
Mad til
mennesker
Medie-
produktion
Merkantil
Produktion og
udvikling
Strøm, styring
og IT
Sundhed,
omsorg og
pædagogik
Transport og
logistik
2010
2009
2008
2007
2006
1,4
1,3
2,5
2,4
1,1
3,7
3,1
6,7
5,5
2,8
7,1
5,8
55,0
344,9
130,7
6,2
3,7
4,1
3,4
1,8
4,0
3,0
5,6
4,1
1,8
5,1
7,3
18,4
10,0
3,0
1,0
2,1
5,0
2,9
1,3
5,8
7,3
8,3
10,3
3,5
3,1
3,4
5,7
3,1
1,2
2,5
4,3
9,0
5,2
2,3
36,6
5,3
3,6
3,2
1,3
3,8
3,7
9,1
3,8
2,4
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C
Note: Status – november. Før 2010 er uddannelsesaftaler for elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse
ikke inkluderet statistikken. Da 2010 er det første år, de er inkluderet, er indberetninger her en smule usikre.
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422223_0060.png
VÆKST GENNEM VIDEN
DEA
er en ideologisk uafhængig tænketank, der arbejder
for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt
tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om
uddannelse, forskning og innovation.
Tænketanken DEA
kæmper grundlæggende for, at
flere unge får en uddannelse, der efterspørges, at
forskning bliver omsat til innovation i private og offentlige
virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for
videnbaserede virksomheder.
DEA
vil nå sine mål gennem:
Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden
Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner
og organisationer via partnerskaber og projekter
Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning
af samfundsudfordringer
Fiolstræde 44 / DK-1171 København K / Tel +45 3342 6600 / [email protected] / www.dea.nu
60