PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 27
Offentligt

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN

– EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER

Redaktion:

Karina Fredenslund Ramsløv, konsulent, DEA

og Morten Anthonsen, projektassistent, DEA

Udgiver:

DEA

Tryk:

Best-Buy-Broker A/S

Dato for udgivelse:

November 2014

Design:

Finn Wergel Dahlgren

og Jacob Birch

ISBN:

978-87-90772-83-3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

Forord

Sammenfatning

Om undersøgelsen

Konklusioner

Hvad er praktikpladsudfordringen?

Rapportens centrale begreber

DEL 1 – Praktikpladsudfordringen: Forholdet mellem efterspørgsel og udbud

Praktikpladsudfordringen fra 2006 til 2010

Praktikpladsudfordringen geografisk fordelt

Praktikpladspotentialet på erhvervsuddannelsernes indgange

DEL 2 – Hvorfor mangler elever fortsat praktikplads?

Vil virksomhederne hellere have ældre elever med studenterhue og kørekort?

Er eleverne for dårlige?

Kan det betale sig at have elever?

Er det for ressourcekrævende for virksomhederne at have elever?

DEL 3 – Hvad kunne give flere praktikpladser?

Fleksibel vekseluddannelse kunne give flere praktikpladser

Økonomi

Andre tiltag for flere praktikpladser

Data og metode

Registerundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen

Litteratur

Bilag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORORD

Erhvervsuddannelsernes fundament er vekselud-

dannelse – praktisk læring i en virksomhed og

teori på skolebænken. Sådan har vi i Danmark

en lang tradition for at uddanne faglærte til

arbejdsmarkedet. I februar 2014 søgte 12.339

erhvervsskoleelever efter en praktikplads. Det er

14 procent af alle erhvervsskoleelever.

Når eleverne

ikke kan få en uddannelsesaftale

med en virksomhed, kan de fleste færdiggøre

deres uddannelse i skolepraktik. I februar 2014

var 6.667 erhvervsskoleelever i skolepraktik.

Skolepraktikken kan være et fint supplement til

praktikken i virksomhederne. Men skolepraktik-

ken udfordrer vekseluddannelsesprincippet.

Hvis vi forsat ønsker erhvervsuddannelser som

vekseluddannelser, må skolepraktikken ikke

blive mere end et supplement til oplæring i

virksomheden.

Virksomhederne er også udfordret, når det

gælder praktikpladser. Inden for visse brancher

fx industrien mangler virksomhederne elever. Det

gælder fx i plastindustrien, som derfor har intro-

duceret en praktikpladsgaranti. Hvis den unge vil

uddannelsen, så garanterer de en læreplads.

Praktikpladsudfordringen er ikke kun et spørgs-

mål om, hvor mange praktikpladser eleverne

efterspørger og hvor mange elever virksomhe-

derne mangler. Fremskrivninger viser, at vi risi-

kerer at mangle op mod 32.000 faglærte i 2020

(AE, 2013). Frygten for ikke at få en praktikplads

må ikke holde potentielle faglærte fra erhvervs-

uddannelserne. Derfor er der behov for, at flere

elever får en praktikplads, og flere virksomheder

får elever, så der kan uddannes faglærte nok til

fremtidens arbejdsmarked.

Dette behov kalder på et større kendskab til

praktikpladsudfordringen end de tal for prak-

tikpladssøgende elever, som hver måned of-

fentliggøres af Undervisningsministeriet. Derfor

introducerer vi i denne rapport et nyt mål for

praktikpladsudfordringen. Vi kalder det prak-

tikpladspotentialet, og det udtrykker antallet af

potentielle praktikpladser til hver praktikplads-

søgende elev. Målet er ikke absolut, men skal

bruges relativt til at kortlægge inden for hvilke

brancher eller geografiske områder praktikplads-

udfordringen er størst.

Praktikpladsudfordringen er ikke løst, når antal-

let af praktikpladssøgende matcher udbuddet af

praktikpladser. Hver uddannelsesaftale om en

praktikplads er et ansættelsesforhold, som både

elev og virksomhed skal se en gevinst i at indgå.

Derfor supplerer vi viden om praktikpladspoten-

tialet med virksomhedernes oplevelser med og

forventninger til eleverne og deres overvejelser

ved ansættelsen af den seneste elev. Vi tester

de hypoteser, som ofte fremhæves om virk-

somhedernes reservation ved at tage elever, fx

at virksomhederne hellere vil have elever med

kørekort eller studentereksamen, og at de mener,

at elevernes kvalifikationer er for ringe.

Endelig spørger vi også virksomhederne, hvad

der kunne få dem til at tage flere elever. Kan en

vekslen mellem skole og praktik, som de har

det i Østrig og Schweiz gøre en forskel? Her er

eleverne på skolebænken en til to dage om ugen

I denne rapport skriver vi kun elever, selv om betegnelsen lærlinge inden for nogle brancher vil være oftere anvendt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og de resterende dage i en virksomhed. Eller vil

en lavere løn til eleverne få virksomhederne til at

tage flere praktikpladser?

Praktikpladsudfordringens omfang, varighed og

nuancer gør en åben debat om hvilke initiativer,

som kan afhjælpe problemet, nødvendig.

Vi ser frem til denne debat!

Stina Vrang Elias

Adm. direktør, DEA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMMENFATNING

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen kombinerer registerdata fra Dan-

marks Statistik med virksomhedernes svar i en

spørgeskemaundersøgelse.

Vi opererer med i alt tre typer virksomheder, se

boks. Der er de praktikaktive virksomheder, der

enten har eller inden for de seneste to år har haft

en eller flere elever ansat. De godkendte virksom-

heder, som er godkendte til at have elever, men

som ikke har haft en elev ansat inden for de se-

neste to år. Og de ikke-godkendte virksomheder,

der ikke er godkendte til at have elever. Den sidste

gruppe indgår i spørgeskemaundersøgelsen, men

deres besvarelser indgår ikke i afrapporteringen.

I registeranalysen indgår samtlige praktik-

pladssøgende elever i november 2010 og alle

praktikaktive virksomheder i Danmark. I spørge-

skemaundersøgelsen indgår svar fra i alt 1.634

virksomheder – både praktikaktive virksomheder

og virksomheder, der ikke har haft elever inden

for de seneste to år.

Kategorisering af virksomheder

Praktikaktive virksomheder

Virksomheder, der er godkendte til at have elever og som har eller har haft en elev

inden for de seneste to år (i perioden januar 2012 til og med december 2013)

Virksomheder, der er godkendte, men ikke har haft en elev inden for de

seneste to år

Virksomheder, der ikke er godkendte til at have elever

Godkendte virksomheder

Ikke-godkendte virksomheder

I den første del af analysen ser vi alene på struk-

turelle forhold: Hvor mange elever mangler en

praktikplads og hvor mange elever kan de prak-

tikaktive virksomheder forventes at ansætte?

Vi definerer efterspørgslen på praktikplad-

ser som antallet af elever, der har færdiggjort

grundforløbet og efterfølgende er praktikplads-

søgende eller i skolepraktik. Udbuddet af

praktikpladser indkredser vi gennem antallet

af praktikaktive virksomheder uden elever og

det potentielle antal praktikpladser givet ved

produktet af praktikaktive virksomheder uden

elever og antallet af elever, hver virksomhed

med elever, har. Se boks.

Med den viden om efterspørgslen på praktik-

pladser og udbuddet heraf beregner vi prak-

tikpladspotentialet som antallet af potentielle

praktikpladser til hver praktikpladssøgende elev.

Vi kender kun elevernes alder, bopæl og evt. an-

den tidligere ungdomsuddannelse. Det betyder, at

vi ikke har viden om deres faglige forudsætninger

fra folkeskolen, deres etnicitet eller øvrige oplys-

ninger om deres baggrund. Derfor kan undersø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapportens centrale begreber

Efterspørgslen på praktikpladser

Praktikpladssøgende elever

– Elever der har færdiggjort grundforløbet og

enten er praktikpladssøgende eller i gang med skolepraktik og fortsat søger

praktikplads.

Udbuddet af praktikpladser

Praktikaktive virksomheder uden elever

– Virksomheder, der har eller inden

for de seneste to år har haft en eller flere elever, betegnes som praktikaktive.

Dem, som ikke har ansat elever pt. forventes at kunne gøre det.

Potentielle praktikpladser

– Antallet af praktikaktive virksomheder uden

elever gange det gennemsnitlige antal elever i virksomheder med elever.

Praktikpladsudfordringen

Udtrykker forholdet mellem praktikpladssøgende elever og antallet af poten-

tielle praktikpladser.

Jo højere værdi, jo større er praktikpladspotentialet og muligheden for at få en

praktikplads. Jo lavere værdi, jo større er praktikpladsudfordringen.

gelsen ikke sige noget om, at dårlige resultater i

folkeskolen, etnicitet eller andre forhold har betyd-

ning for elevernes manglende praktikplads.

Praktikpladsudfordringen handler ikke bare om

at få antallet af praktikpladssøgende elever til at

gå op med antallet af virksomheder, der mangler

elever. Det er mange gange en udfordring at få

elev og virksomhed til at mødes: For eleverne

kan det være en stor overvindelse at henvende

sig til en virksomhed, og for virksomhederne kan

det være vanskeligt at overskue deres mulighe-

der i forhold til at ansætte en elev. Og skabes

kontakten mellem elev og virksomhed, så er det

heller ikke givet, at det afføder en praktikplads.

En uddannelsesaftale mellem en elev og en

virksomhed er et ansættelsesforhold, hvor begge

parter skal have lyst til og kunne se muligheder i

at indgå aftalen. Derfor har vi spurgt virksomhe-

derne til deres oplevelser med elever og overve-

jelser i ansættelsen af den seneste elev.

Den andel del af undersøgelsen fokuserer på

virksomhedernes oplevelser med eleverne.

Datagrundlaget er dels registerundersøgelsen

fra første del, dels en spørgeskemaundersøgelse

blandt 1.634 virksomheder. Med afsæt i debatten

om elevernes kompetencer og virksomhedernes

præferencer har vi afdækket, om følgende er

afgørende for virksomhedernes brug af elever:

•

Vil virksomhederne hellere have ældre elever

med studenterhue og kørekort?

Er eleverne for dårlige?

Kan det betale sig at have elever?

Er det for ressourcekrævende for virksomhe-

derne at have elever?

Undersøgelsens sidste del handler om, hvad der

kan give flere praktikpladser. I spørgeskemaet

har vi også spurgt virksomhederne, om de ville

ansætte flere elever, såfremt visse forhold var

anderledes end i dag. Det drejer sig især om for-

hold vedrørende vekseluddannelse og aflønning

af elever. Der er altså ikke tale om en udtømmen-

de liste af alle mulige initiativer for at forbedre

praktikpladssituationen.

Efter undersøgelsens tre dele præsenteres me-

tode og data nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KONKLUSIONER

Lettere at få praktikplads i 2010 end i 2006

Praktikpladspotentialet var højere i 2010 end

i 2006. I 2006 var der i gennemsnit 3,3 po-

tentielle praktikpladser til hver praktikplads-

søgende elev, mens der var 4,7 potentielle

praktikpladser i 2010.

Under højkonjunkturen i 2007 og 2008 var

praktikpladspotentialet højere endnu, hen-

holdsvis 6,0 og 6,8. Dengang var det altså re-

lativt let at få en praktikplads. Praktikpladspo-

tentialet faldt markant fra 2008 til 2009 – til

3,9 og er altså steget en smule frem til 2010.

Næsten en tredjedel af alle praktikaktive

virksomheder vil gerne ansætte flere elever

Spørgeskemaundersøgelsen blandt virksom-

hederne viser, at 32 procent af de praktikak-

tive virksomheder gerne vil ansætte flere ele-

ver. Hvor mange elever, virksomhederne kan

være interesseret i at ansætte, ved vi ikke.

I februar 2014 var der ca. 28.000 praktikaktive

virksomheder i Danmark, mens 12.339 elever

søgte efter en praktikplads. Hvis 32 procent

af de 28.000 virksomheder ansatte bare én

elev hver, ville der være praktikpladser til

9.000 flere erhvervsskoleelever.

En udfordring at finde kvalificerede elever

Mange af de virksomheder, der gerne vil an-

sætte flere elever, svarer, at de har problemer

med at finde kvalificere elever. 30 procent af

virksomhederne kan ikke finde elever, som

er fagligt kvalificerede. Og 20 procent af

virksomhederne, der gerne vil ansætte flere

elever, har svært ved at finde elever, som kan

passe et arbejde, møde til tiden etc.

Om det er virksomhedernes krav, der er for

høje, eller elevernes kompetencer, som er for

ringe, er vanskeligt at afgøre. Men der er et

misforhold mellem, hvad nogle virksomheder

forventer af de unge, og hvad de unge kan

levere.

Praktikpladsudfordringen er mindst i Syd-

jylland og på Bornholm

I Sydjylland og på Bornholm har de praktik-

pladssøgende elever flest potentielle praktik-

pladser at vælge i mellem. Det gør praktik-

pladspotentialet størst her.

Antallet af potentielle praktikpladser er ellers

højst i Midtjylland og i Københavnsområdet,

men fordi antallet af praktikpladssøgende

elever også er højt i disse dele af landet, er

praktikpladspotentialet lavere her end i Sydjyl-

land og på Bornholm.

Det er eleverne på Fyn og det øvrige Sjæl-

land, som har sværest ved at finde praktik-

plads.

Svært at finde praktikpladser for eleverne

fra indgangene Medieproduktion og Bil, fly

og andre transportmidler

Praktikpladsudfordringen varierer betydeligt

mellem de forskellige indgange til erhvervs-

uddannelserne. Det er inden for indgangene

Medieproduktion og Bil, fly og andre trans-

portmidler, at eleverne har sværest ved at

finde praktikpladser.

Eleverne på Bygnings- og brugerservice, Dyr,

planter og natur samt Merkantil har til gen-

gæld relativt let ved at finde praktikpladser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Praktikpladsproblemet er de unges problem

Efterspørgslen på praktikpladser er størst

blandt de yngste erhvervsskoleelever. I gen-

nemsnit søger 16 pct. af alle erhvervsskole-

elever praktikplads. Men blandt de unge un-

der 18 år søger 29 pct. efter en praktikplads.

For hver fjerde virksomhed var elevens alder

afgørende, da de ansatte den seneste elev.

Mens alder for næsten halvdelen af virksom-

hederne ikke havde betydning for ansæt-

telsen af den seneste elev. Det er særligt i de

mindre virksomheder med højst 25 ansatte,

at alder har indflydelse på ansættelsen. 34

pct. af de mindre virksomheder har svaret, at

elevens alder var afgørende, da de ansatte

den seneste elev.

For nogle virksomheder er det afgørende at få

en ung elev, mens de fleste virksomheder, der

lægger vægt på elevernes alder, foretrækker

elever over 20 år.

Ressourcekrævende at have elever

Ca. 40 procent af de virksomheder, som ikke

ønsker at ansætte flere elever i den kommen-

de tid, oplever, at de ikke har tid til at tage

flere elever. Dog er næsten lige så mange

uenige heri.

Hver tiende praktikaktive virksomhed mener,

det er for administrativt besværligt at have

elever. Administrative udfordringer holder hver

tiende praktikaktive virksomhed fra at an-

sætte flere elever. Blandt de praktikpladsgod-

kendte virksomheder, der ikke har haft elever

inden for de seneste to år, er der 28 procent,

som angiver administrativt besvær som årsag

til ikke at ansætte flere elever.

En lavere løn og mere fleksibilitet vil give

flere praktikpladser

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt

virksomhederne om ændringer af vekselud-

dannelsesprincippet, aflønningen af elever og

andre mindre indgribende forhold kunne få

dem til at ansætte flere elever.

Af de foreslåede initiativer for at gøre det

mere attraktivt at ansætte flere elever, er

der ikke ét, som appellerer til flertallet af

virksomheder. Men da der i alt findes ca.

28.000 praktikaktive virksomheder i februar

2014, betyder det, at initiativer, som bare

tilgodeser en mindre del af de praktikaktive

virksomheder, kan udløse praktikpladser

til en stor del af de praktikpladssøgende.

Eksempelvis ville 21 procent af de praktikak-

tive virksomheder ansætte flere elever, hvis

det var muligt at indrette vekslen mellem

skole- og praktikperioder mere fleksibelt, så

eleverne fx gik i skole én dag og ugen og var

i virksomheden de resterende fire dage om

ugen. Hvis de 21 procent af virksomhederne

alle ansatte bare én elev mere, ville det be-

tyde ca. 5.700 flere praktikpladser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HVAD ER PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN?

I februar 2014 er 14 procent af erhvervssko-

leeleverne, der har afsluttet deres grundforløb

på jagt efter en praktikplads i en virksomhed

(UNI•C). Ca. halvdelen af de praktikpladssø-

gende er i skolepraktik, mens de øvrige venter

på en praktikplads, så de kan færdiggøre deres

uddannelse. Skolepraktikken kan være et fint

supplement til praktik i en virksomhed, men

undersøgelser viser, at de faglærte uddannet i

skolepraktik har sværere ved at finde fodfæste

på arbejdsmarkedet (DEA, 2013a). Desuden

er der en lang og stolt tradition for at udlære

faglærte i virksomhederne, som hviler på en

antagelse om, at praktik i en virksomhed giver

en særlig praktisk læring og forståelse af både

faget og arbejdslivet, som det er værd at værne

om.

Der er behov for at flere får en erhvervsuddan-

nelse. Men udsigten til ikke at få en praktikplads

lokker ikke de unge til erhvervsuddannelserne.

Derfor er det nødvendigt at gøre noget ved prak-

tikpladsudfordringen.

Praktikpladsmanglens omfang er jævnligt til

debat, og definitionen heraf er ikke entydig,

jf. boksen nedenfor. I februar 2014 var 87.761

elever enten i gang med deres hovedforløb eller

havde muligheden herfor gennem skolepraktik.

Kun 750 havde ikke muligheden for at afslutte

deres erhvervsuddannelse i enten en virksomhed

eller i skolepraktik. Det er under én procent af

alle erhvervsskoleelever.

Hvis færre end én procent er berørt af praktik-

pladsmanglen, er der så overhovedet et problem?

Elevernes udfordringer

For at betragte praktikpladsmanglen som bare

750 er det en forudsætning, at alle dem, som

ikke kan få en uddannelsesaftale med en virk-

somhed i stedet vælger skolepraktik. I skole-

praktik skal eleverne opfylde de såkaldte EMMA-

kriterier: Eleverne skal være fagligt Egnede,

geografisk Mobile, fagligt Mobile og Aktivt prak-

tikpladssøgende. Det betyder, at eleverne i sko-

lepraktik skal opsøge og acceptere en praktik-

plads i hele Danmark – og at eleverne skal være

fleksible i deres uddannelsesvalg og acceptere

en praktikplads inden for en anden uddannelse

end den primært ønskede, hvis grundforløbet i

øvrigt giver adgang hertil (UVM, 2012).

Kravet om geografisk mobilitet betyder, at ele-

verne kan risikere at skulle flytte til den anden

ende af landet, og det gælder uanset elevens

alder, eller om vedkommende har etableret sig

med familie og børn. Kravet om at være fagligt

mobil betyder, at en elev, som har gennemført

et grundforløb inden for indgangen Bygge og

anlæg med ønsket om at blive tømrer kan blive

tvunget til at færdiggøre sin erhvervsuddannelse

som murer i stedet.

Foruden at EMMA-kriterierne kan være svære at

forene med faglige drømme og ønsker til geogra-

fisk placering, så er skolepraktikken også mindre

attraktiv pga. en lavere økonomisk honorering

og udsigten til en sværere start på arbejdslivet.

Elever i lære starter typisk med en løn på mellem

8.600 kr. til 10.000 kr. om måneden – og stiger

år for år. Elever i skolepraktik får ca. 2.500 kr. om

måneden, hvis de er under 18 år og ca. 6.000 kr.

om måneden, hvis de er over 18 år (Uddannel-

sesguiden, 2013). Under skolepraktik er det ikke

muligt at supplere løngodtgørelsen med et SU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Definition af praktikpladsudfordringen

UNI•Cs officielle definition af manglen på praktikpladser

ændrede sig ved årsskiftet 2012/2013. Frem til januar

2013 var de praktikpladssøgende afgrænset som dem,

der efter grundforløbet søgte praktikplads, hvad enten

de var i skolepraktik eller ej. Fra januar 2013 var alene

dem, som efter grundforløbet søgte praktikplads – og

ikke var i gang med hovedforløbet (fx i skolepraktik) –

praktikpladssøgende (UNI•C, 2013).

Mere end 12.000? Dem som søger en praktikplads

Hver måned offentliggør UNI•C tal for, hvor mange

erhvervsskoleelever, som ikke er i gang med deres

hovedforløb og søger praktikplads. I februar 2014 søgte

5.672 elever en praktikplads. Dertil kommer elever i

skolepraktik, som fortsat skal søge praktikplads i en

virksomhed, mens de er i skolepraktik. I februar 2014

var der 6.667 elever i skolepraktik. I alt søgte mere

end 12.000 erhvervsskoleelever efter en virksomhed at

komme i praktik i i februar 2014.

Ca. 5.000? Dem som ikke er i gang med deres

hovedforløb

Af de 12.000 elever, som søger en praktikplads, er knap

6.700 i skolepraktik og dermed i gang med deres hoved-

forløb og har muligheden for at gøre deres uddannelse

færdig i skolepraktik. De søgende elever i skolepraktik

mangler altså ikke en praktikplads for at kunne færdig-

gøre deres uddannelse. Og derfor er antallet af prak-

tikpladssøgende elever i skolepraktik ikke et udtryk for,

hvor mange praktikpladser, der mangler for, at erhvervs-

skoleelever kan færdiggøre deres uddannelse. Hvis

eleverne i skolepraktik ikke tælles med, stod ca. 5.000

elever uden praktikplads i februar 2014.

Eller bare 750?

Skolepraktik er en mulighed på 46 erhvervsuddannelser.

Det er under halvdelen af alle erhvervsuddannelser, men

skolepraktik udbydes på mange af de store uddannelser,

og derfor var der i februar 2014 kun 750 elever, der ikke

havde mulighed for at gennemføre deres uddannelse i

skolepraktik. Hvis praktikpladsudfordringen alene ses

som en udfordring for dem, der ikke har mulighed for at

færdiggøre deres uddannelse uden en praktikplads i en

virksomhed, så er bare 750 elever berørt af praktikplads-

udfordringen.

lån. I skoleperioderne kan SU’en godt suppleres

med SU-lån. Beskæftigelsesgraden for nyud-

dannede faglærte var i 2010 78 procent for dem,

der havde været i praktik i en virksomhed, og 53

procent for eleverne, der havde været i skole-

praktik (DEA, 2013a). Det faglige udbytte er dog

nogenlunde ens, hvad enten eleverne har været

i skolepraktik eller i praktik i en virksomhed. Der

er kun en ganske lille forskel i mellem deres ka-

rakterer i de afsluttende forløb (EVA, 2012).

Virksomhedernes udfordringer

Manglen på praktikpladser er ikke kun en ud-

fordring for de elever, som lige nu ikke kan finde

en praktikplads. Den er også en udfordring for

fremtidens arbejdsmarked. I dag fylder praktik-

pladsudfordringen meget i mediernes, politiker-

nes, forældrenes og de unges bevidsthed. Og

snakken herom får erhvervsuddannelserne til at

lyde som en usikker uddannelsesvej for de unge,

hvor man ikke kan være sikker på at kunne gøre

sin uddannelse færdig.

Fremtidens arbejdsmarked får, og nutidens

arbejdsmarked har, brug for faglært arbejdskraft.

Det kræver praktikpladser – og praktikpladser

nok til at kunne tiltrække tilstrækkeligt mange og

dygtige unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Praktikpladsudfordringen handler ikke kun om

elever, der ikke kan finde en praktikplads. Der

er også virksomheder, som har svært ved at

besætte ledige elevstillinger. De må enten hyre

mere kvalificeret og dyrere arbejdskraft – el-

ler undlade at besætte stillingerne. Region

Hovedstaden har for nylig kortlagt omfanget af

ubesatte og latente praktikpladser gennem en

spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder,

der tager elever. Her fandt de, at der blandt virk-

somhederne i hovedstadsområdet er 9 procent

af virksomhederne, der ikke kan finde elever til

deres opslåede praktikpladser – og yderligere 2

procent, som i forventningen om, at de ikke vil få

kvalificerede ansøgere i løbet af de seneste to år

har undladt at opslå elevstillinger (Region Hoved-

staden, 2014).

I Danmark har vi en lang tradition for vekselud-

dannelse i erhvervsuddannelserne. Den praktiske

og teoretiske læring i det duale system styr-

ker elevernes transaktionsevne – lærer dem at

omsætte teori til praksis og vice versa. Desuden

giver praktik i en virksomhed eleverne erfaring i

at begå sig på en arbejdsplads og stifte bekendt-

skab med de normer, som gør sig gældende her.

Derfor kan vi ikke anskue praktikpladsudfordrin-

gen som et problem alene for ca. 750 erhvervs-

skoleelever, der ikke kan gennemføre deres

uddannelse i skolepraktik.

Nærværende undersøgelse behandler den ene

side af praktikpladsudfordringen: Udfordringen

med at matche elevernes efterspørgsel efter

praktikpladser med virksomhedernes udbud

heraf. Virksomhedernes udfordringer med at be-

sætte praktikpladser er uden for undersøgelsens

fokus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RAPPORTENS CENTRALE BEGREBER

I rapporten benyttes en række begreber, som

kræver en nærmere introduktion. Vi definerer

efterspørgslen på praktikpladser som antallet

af elever, der har færdiggjort grundforløbet og

efterfølgende er praktikpladssøgende eller i sko-

lepraktik. Udbuddet af praktikpladser indkredser

vi gennem antallet af praktikaktive virksomheder

uden elever og det potentielle antal praktikplad-

ser givet ved produktet af praktikaktive virk-

somheder uden elever og antallet af elever, hver

virksomhed med elever, har. Se boks.

Med den viden om efterspørgslen på praktik-

pladser og udbuddet heraf beregner vi prak-

tikpladspotentialet som antallet af potentielle

praktikpladser til hver praktikpladssøgende elev.

Rapportens centrale begreber

Efterspørgslen på praktikpladser

Praktikpladssøgende elever

– Elever der har færdiggjort grundforløbet og

enten er praktikpladssøgende eller i gang med skolepraktik og fortsat søger

praktikplads.

Udbuddet af praktikpladser

Praktikaktive virksomheder uden elever

– Virksomheder, der har eller inden

for de seneste to år har haft en eller flere elever, betegnes som praktikaktive.

Dem, som ikke har ansat elever pt. forventes at kunne gøre det.

Potentielle praktikpladser

– Antallet af praktikaktive virksomheder uden

elever gange det gennemsnitlige antal elever i virksomheder med elever.

Udtrykker forholdet mellem praktikpladssøgende elever og antallet af poten-

tielle praktikpladser.

Jo højere værdi, jo større er praktikpladspotentialet og muligheden for at få en

praktikplads. Jo lavere værdi, jo større er praktikpladsudfordringen.

Praktikpladsudfordringen

Efterspørgslen på praktikpladser

Efterspørgslen på praktikpladser kendes fra de

månedlige opgørelser fra UNI•C. Herfra ved vi,

hvor mange erhvervsskoleelever, der er registe-

ret som søgende en praktikplads. Vi ved også

hvilken indgang på erhvervsuddannelserne, de

er i gang med at tage en uddannelse inden for.

Elever i skolepraktik er i gang med et hoved-

forløb og tælles derfor ikke med i den nye defi-

nition af praktikpladssøgende, men registreres

selvstændigt i praktikpladsstatistikken. Elever i

skolepraktik skal fortsat søge efter praktikplads i

en virksomhed. I denne undersøgelse defineres

efterspørgslen på praktikpladser som alle prak-

tikpladssøgende elever – både dem, som ikke er

i gang med deres hovedforløb og dem, som er i

skolepraktik. I februar 2014 12.339 elever.

Når vi ser på praktikpladsudfordringen gennem

registerdata med mulighed for at sammenholde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efterspørgslen på praktikpladser til virksomhe-

dernes udbud heraf, så gør vi det med afsæt i

data fra november 2010. Det var, da vi indledte

undersøgelsen, det seneste tidspunkt, hvor det

var muligt at kombinere data om praktikplads-

efterspørgslen med virksomhedsinformationer. I

november 2010 havde 69.272 elever færdiggjort

deres grundforløb og var enten i gang med et

hovedforløb eller søgende efter en praktikplads

(jf. tabel 1). I alt efterspurgte 7.110 elever en

praktikplads, heraf var 3.272 elever i skolepraktik

og 3.838 elever var praktikpladssøgende uden at

være i gang med deres hovedforløb. Det svarer

til, at ca. 10 procent af erhvervsskoleeleverne,

som har afsluttet grundforløbet, var praktikplads-

søgende.

Tabel 1.

Efterspørgslen på praktikpladser november 2010

Erhvervsskoleelever

I gang med hovedforløb eller praktikpladssøgende

Med en uddannelsesaftale (ikke skolepraktik)

I skolepraktik

Praktikpladssøgende (ny definition)

Praktikpladssøgende i alt (skolepraktik & praktikpladssøgende)

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010.

Praktikpladssøgende (ny definition) henviser til UNI•C’s definition af praktikpladssøgende gældende fra januar 2013.

Antal

69.272

62.162

3.272

3.838

7.110

Andel

100 %

90 %

10 %

Fra slutningen af januar 2014 til midten af marts

2014 gennemførte Danmarks Statistik for DEA en

spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder

for at klarlægge virksomhedernes motiver for at

ansætte elever. Da spørgeskemaundersøgelsen

blev gennemført (februar 2014), havde 88.511

gennemført deres grundforløb og var enten i

gang med et hovedforløb eller praktikpladssø-

gende (jf. tabel 2). 6.667 var startet i skoleprak-

tik, mens 5.672 søgte en praktikplads uden at

være i skolepraktik. I alt søgte 12.339 erhvervs-

skoleelever en praktikplads i februar 2014. Det

er 14 procent af alle elever, der var færdige med

grundforløbet.

Antallet af elever med en uddannelsesaftale stemmer ikke overens med antallet af igangværende aftaler i UNI•Cs praktikpladsstatistik (73.741 i november 2010). Det

skyldes, at vi i denne undersøgelse ser på antallet af elever med en uddannelsesaftale, men UNI•C ser på antallet af aftaler. En elev kan godt have flere igangværende

aftaler – typisk hvis eleven i løbet af sin skolepraktik har en kortere aftale hos en virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.

Efterspørgslen på praktikpladser februar 2014

Erhvervsskoleelever

I gang med hovedforløb eller praktikpladssøgende

Med en uddannelsesaftale (ikke skolepraktik)

I skolepraktik

Praktikpladssøgende (ny definition)

Praktikpladssøgende i alt (skolepraktik & praktikpladssøgende)

Kilde: UNI•C

Note: Status - februar 2014.

Praktikpladssøgende (ny definition) henviser til UNI•C’s definition af praktikpladssøgende gældende fra januar 2013.

Antal

88.511

74.616

6.667

5.672

12.339

Andel

100 %

84 %

14 %

Udbud af praktikpladser

For at en virksomhed kan indgå en uddannel-

sesaftale med en elev, skal virksomheden være

praktikpladsgodkendt. Hvor mange elever, hver

virksomhed kan have ansat samtidig, fastsæt-

tes af de faglige udvalg og afhænger primært af

virksomhedens størrelse og deres ressourcer til

at oplære elever. Jo større virksomhed, jo flere

elever kan virksomheden have ansat. Blandt

virksomheder med igangværende aftaler har hver

virksomhed i 2010 i gennemsnit tre elever (jf.

tabel 6). Det spænder over enkeltmandsvirksom-

heder og andre små virksomheder med bare én

enkelt elev ansat til store virksomheder med over

100 elever fordelt på en række arbejdssteder og

uddannelsesretninger.

I denne undersøgelse forholder vi os til virksom-

hedernes potentielle udbud af praktikpladser

– og ikke deres efterspørgsel på elever. Mange

praktikstillinger besættes via uopfordrede ansøg-

ninger: En elev henvender sig til en virksomhed,

og sammen finder de ud af, om der er grundlag

for at indgå en uddannelsesaftale om en praktik-

plads. Fordi de fleste praktikstillinger besættes

via uopfordrede ansøgninger, findes der ikke en

samlet oversigt over udbuddet af praktikpladser.

Man kunne se det aktuelle antal uddannelsesaf-

taler som udtryk for udbuddet, fordi der fortsat er

efterspørgsel efter praktikpladser. Altså må antal-

let af uddannelsesaftaler være udtryk for, hvor

mange praktikpladser virksomhederne ønsker

at udbyde. Men vi ved fra denne undersøgelse,

at en tredjedel af de praktikaktive virksomhe-

der godt kunne ansætte flere (jf. tabel 3). Der

kan være flere grunde til, at udbuddet og efter-

spørgslen ikke balancerer. Bl.a. geografiske og

branchemæssige ubalancer, at virksomhederne

ikke er klar over deres muligheder for at tage

en elev, eller at virksomhedernes og elevernes

forventninger til hinanden ikke går op.

I denne undersøgelse indkredser vi udbuddet af

praktikpladser gennem registerdata og gennem

spørgeskemaundersøgelsen. I registerdataet de-

finerer vi udbuddet af praktikpladser gennem de

praktikaktive virksomheder uden elever, antallet

af elever hver virksomhed med elever i gennem-

snit har ansat og som produktet af de to forhold:

det potentielle antal praktikpladser.

Vi belyser desuden udbuddet af praktikpladser

gennem spørgeskemaundersøgelsen til virk-

somhederne. Her har vi spurgt virksomhederne,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om de kunne ansætte flere elever. Det kunne

32 procent af de praktikaktive virksomheder,

28 procent af de godkendte virksomheder og

Tabel 3.

Virksomheder, der kunne tage flere elever

13 procent af de virksomheder, som pt. ikke er

godkendt til at have elever.

Kunne tage flere elever

Praktikaktive virksomheder

Godkendte, ikke praktikaktive virksomheder

Ikke godkendte virksomheder

32 %

28 %

13 %

Vil ikke tage flere elever

66 %

64 %

30 %

Ved ikke

57 %

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 961 praktikaktive virksomheder, 392 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder og 281 ikke godkendte virksomheder

Note: Spørgsmålsformuleringen har varieret mellem grupperne. Praktikaktive virk.:

Kunne I ansætte flere elever?,

godkendte, ikke-praktikaktive

virk.:

Vil i ansætte elever igen?

og ikke godkendte virk.:

Kunne du forestille dig, at I ville ansætte en eller flere elever i den nærmeste fremtid?

Et nyt mål for praktikpladspotentialet

Hvor let eller svært det er at få en praktikplads

afhænger ikke alene af, hvor mange andre, der

søger en praktikplads. Det afhænger også af,

hvor mange virksomheder, der er interesserede i

at ansætte elever, og hvor mange elever de hver

især ansætter.

I 2009 undersøgte LO og UNI•C praktikpladspo-

tentialet. De havde tre definitioner af praktik-

pladspotentialet spændende fra en meget bred

definition til en mere snæver. Vores definition af

praktikpladspotentialet tager udgangspunkt i

deres overvejelser.

Dengang definerede de praktikpladspotentialet

som antallet af:

virksomheder, der pt. ikke har én eller flere

uddannelsesaftaler

praktikpladsgodkendte virksomheder, der pt.

ikke har én eller flere uddannelsesaftaler

praktikpladsgodkendte virksomheder, hvor

der højst er gået to år siden sidste uddannel-

sesaftaler, og som pt. ikke har én eller flere

uddannelsesaftaler.

Den første og brede definition tager højde for, at

der er virksomheder, som i dag ikke er praktik-

pladsgodkendte, men som kunne blive det og

kunne tage elever. Denne definition er for bred,

da det ikke er alle virksomheder for hvem det vil

give mening at ansætte elever – det kræver, at de

i forvejen har faglærte og opgaver til faglærte.

Den næste imødekommer den første udfordring,

da den alene inkluderer virksomheder, der er

godkendte til at have elever. Men da mange

virksomheder bliver praktikpladsgodkendte uden

at bruge godkendelse, og andre bruger den én

gang og aldrig igen, er der forsat tale om en defi-

nition, som inkluderer mange flere virksomheder,

end der må forventes at udbyde praktikpladser.

Den snævre definition minder om denne under-

søgelses definition af praktikaktive virksomheder.

Forudsætningen for definitionen er, at virksom-

hederne allerede har ansat de elever, de kan.

Dermed tager definitionen ikke højde for, at nogle

af de virksomheder, der pt. har elever, godt kan

ansætte flere. I 2010 havde hver virksomhed i

gennemsnit tre elever ansat (jf. tabel 6). Større

virksomheder, som altid har mindst en elev ansat,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og som løbende ansætter flere, vil ikke indgå i

definitionen af praktikpladspotentialet. På den

måde undervurderes praktikpladspotentialet.

I nærværende undersøgelse kombineres regi-

sterdata fra UNI•C og Danmarks Statistik for

at afdække praktikpladsudfordringen – hvor

svært det er for eleverne at få en praktikplads.

Praktikpladsudfordringen udtrykker vi gennem

antallet af potentielle praktikpladser til de prak-

tikpladssøgende elever. Figur 1 illustrer, hvordan

de potentielle praktikpladser beregnes. Af alle

praktikaktive virksomheder har ca. to tredje-

dele igangværende aftaler på statustidspunktet,

mens ca. en tredjedel ikke har. Virksomhederne

med elever har i gennemsnit ca. tre elever hver

(jf. tabel 6) . De potentielle praktikpladser er de

praktikpladser, der ville blive skabt, hvis de prak-

tikaktive virksomheder uden elever ansatte lige

så mange elever, som virksomhederne, der har

elever, i gennemsnit har ansat.

Figur 1.

: Illustration af potentielle praktikpladser

Praktikaktive virksomheder (31.721)

Virksomheder med igangværende

aftaler (20.621)

Elever i disse virksomheder

(62.161)

Virksomheder uden elever

(11.100)

Potentielle praktikpladser

(33.460)

Note: Status – november 2010

I definitionen antager vi, at de praktikaktive virk-

somheder, der ikke har elever, kan tage lige så

mange elever, som de virksomheder, der har ele-

ver. Blandt virksomhederne med igangværende

aftaler, er der flere virksomheder, som har mange

elever – og som næsten altid har mindst én elev

ansat. Når en stopper, starter en ny. Blandt de

praktikaktive virksomheder, der ikke har elever

på statustidspunktet er der flere virksomheder,

som kun har en eller få elever ansat ad gangen.

Når vi antager, at de praktikaktive virksomheder

uden elever kan tage lige så mange elever, som

virksomheder med elever i gennemsnit har, så

overestimerer vi det potentielle antal praktikplad-

ser hos disse virksomheder. Til gengæld tager

målet ikke højde for, at en række af de praktikak-

tive virksomheder, som allerede har elever godt

kan tage flere.

Målet er også usikkert, fordi det må forventes, at

ikke alle virksomheder, som har haft en eller flere

elever inden for de seneste to år, vil tage elever

igen. Samtidig må det forventes, at nogle af de

praktikpladsgodkendte virksomheder, der ikke

har haft en elev inden for de seneste to år, vil

tage en. I analysen antager vi, at disse to forhold

opvejer hinanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På grund af ovenstående usikkerheder skal må-

let for praktikpladspotentialet ikke tages som et

akkurat mål for, hvor mange praktikpladser, der

er til de praktikpladssøgende elever. I stedet kan

målet bruges relativt og beskrive inden for hvilke

indgange eller geografiske områder, de praktik-

pladssøgende elever er mest udfordret.

En nærmere beskrivelse af undersøgelsens defi-

nitioner af udbud, efterspørgsel og praktikplads-

udfordringen findes i afsnittet Data og metode på

side 38.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEL 1 – PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN:

FORHOLDET MELLEM EFTERSPØRGSEL OG UDBUD

I dette afsnit undersøger vi praktikpladspoten-

tialet som matchet mellem efterspørgslen og

udbuddet af praktikpladser. Undersøgelsen er

baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Vi har data for samtlige praktikpladssøgende

elever i november 2010 og alle praktikaktive

virksomheder i Danmark. En praktikaktiv virk-

somhed er en virksomhed, der enten har eller

inden for de seneste to år har haft en eller flere

elever ansat.

Først undersøges forholdet mellem efterspørgs-

len på praktikpladser og udbuddet heraf i

perioden 2006 til 2010. 2010 er det seneste år

vi har data for. Dernæst undersøges geografiske

forskelle i praktikpladspotentialet, når Danmark

inddeles i syv områder. Og endelig undersøges

praktikpladspotentialet på de tolv forskellige

indgange på erhvervsuddannelserne.

Resultaterne af praktikpladspotentialet fordelt

på geografi og indgang præsenteres for 2010,

mens de tilsvarende resultater for perioden 2006

til 2009 findes i bilaget. Med viden om, hvordan

praktikpladspotentialet har set ud fra 2006 til

2010, har vi et grundlag for at vurdere, om resul-

taterne også kan have relevans i dag.

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN FRA 2006

TIL 2010

I 2006 manglede 8 procent af erhvervsskole-

eleverne, der havde afsluttet grundforløbet, en

praktikplads. I 2007 og 2008 var efterspørgs-

len på praktikpladser bare 6 procent. Og efter

krisens start manglede 10 til 11 procent af

erhvervsskoleeleverne en praktikplads. Fra tabel

2 ovenfor ved vi, at denne stigning er forsat og

at 14 procent af erhvervsskoleeleverne i februar

2014 manglede en praktikplads.

Antallet af praktikaktive virksomheder steg fra

ca. 27.500 i 2006 til ca. 32.000 i 2010. Imens

steg antallet af praktikaktive virksomheder uden

elever fra ca. 6.000 til ca. 11.000. Det betyder,

at andelen af praktikaktive virksomheder uden

elever – og dermed virksomheder med potentiale

for at ansætte flere elever – steg fra 21 procent til

35 procent af alle praktikaktive virksomheder.

I gennemsnit tog virksomhederne i 2006 2,5

elever, mens de i 2010 tog 3,0 elever. Det bety-

der, at de potentielle praktikpladser steg fra ca.

14.500 til ca. 33.500.

Selv om antallet af potentielle praktikpladser var

højst i 2010, så var praktikpladspotentialet størst

under højkonjunkturen i 2007 og 2008, fordi

færre elever dengang søgte praktikplads.

Udviklingen i praktikpladsudfordringen viser

også, at antallet af potentielle praktikpladser

langt overstiger antallet af praktikpladssøgende

elever. Hvis de praktikaktive virksomheder

uden elever i gennemsnit ansatte lige så mange

elever, som de praktikaktive virksomheder med

elever, så ville der ikke være en praktikpladsud-

fordring. Men matchet mellem praktikpladser og

søgende elever kan ikke anskues på så aggre-

geret et niveau: Praktikpladserne skal for det

første være til rådighed inden for de uddannelser

og geografiske områder, hvor eleverne efter-

spørger dem, hvilket de to efterfølgende afsnit i

denne del af undersøgelsen ser nærmere på. For

det andet skal elevernes kompetencer matche

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhedernes forventninger. Dette behandles

i anden del af undersøgelsen.

Flere efterspørger praktikplads

Tabel 4 viser, at siden 2006 er antallet af prak-

tikpladssøgende elever steget fra 4.473 elever

til 7.110 elever i 2010. Før krisen, da der var

mest gang i økonomien, efterspurgte 6 procent

af erhvervsskoleeleverne, som havde afsluttet

grundforløbet, en praktikplads. Efter krisens start

er denne andel steget til 10 til 11 procent. Siden

2010 er efterspørgslen på praktikpladser steget

yderligere, og fra tabel 2 ved vi, at 14 procent af

erhvervsskoleeleverne søgte en praktikplads i

februar 2014.

Tabel 4.

Praktikpladssøgende elever

2006

Alle elever (i gang el. søg)

Praktikpladssøgende

Andel praktikpladssøgende

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november

2007

63.486

3.493

2008

63.243

3.601

2009

59.059

6.692

11 %

2010

69.272

7.110

10 %

58.052

4.473

Flere potentielle praktikpladser fra 2006 til 2010

Virksomheder, der har eller inden for de seneste

to år har haft en eller flere elever, betegnes som

praktikaktive. De fleste praktikaktive virksomhe-

der har på statustidspunktet en eller flere elever

ansat. Men nogle har ikke. De praktikaktive

virksomheder uden elever er udtryk for virksom-

heder, som potentielt kunne tage elever igen.

Tabel 5 viser, at andelen af praktikaktive virk-

somheder, der ikke har elever, er blevet større fra

2006 til 2010. Det betyder samtidig, at andelen

af praktikaktive virksomhed

med

elever er blevet

mindre i perioden.

Det giver grobund for et større potentiale for

praktikpladser, når færre aktive virksomheder har

elever.

Tabel 5.

Praktikaktive virksomheder uden elever

2006

Praktikaktive virksomheder

Praktikaktive virksomheder uden elever

Andel af praktikaktive virksomheder

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november.

2007

30.484

7.862

26 %

2008

32.053

9.360

29 %

2009

31.583

10.486

33 %

2010

31.721

11.100

35 %

27.438

5.892

21 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvor mange elever kan de praktikaktive virk-

somheder forventes at ansætte? Dette beregnes

med afsæt i, hvor mange elever de praktikaktive

virksomheder, der allerede har elever ansat, i

gennemsnit har ansat.

Da det gennemsnitlige antal elever i virksom-

hederne er steget fra 2006 til 2010, jf. tabel 6,

og antallet af praktikaktive virksomheder uden

elever også er steget i perioden, jf. tabel 5, er det

potentielle antal praktikpladser også steget fra

2006 til 2010 – fra 14.652 til 33.460. Det er mere

end en fordobling.

Tabel 6.

Potentielle praktikpladser

2006

Praktikaktive virksomheder uden elever

Gns. antal elever pr. virk.

Potentielle praktikpladser

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november.

2007

7.862

2,7

20.850

2008

9.360

2,6

24.600

2009

10.486

2,5

26.029

2010

11.100

3,0

33.460

5.892

2,5

14.652

Praktikpladsudfordringen var mindst i 2007

og 2008

Fra tabel 3 ved vi, at antallet af praktikpladssø-

gende er steget markant i perioden fra 2006 til

2010, så selv om antallet af potentielle praktik-

pladser er mere end fordoblet i perioden, er det

ikke givet, at de praktikpladssøgende elever har

oplevet praktikpladsudfordringen som mindre.

Tabel 7 viser praktikpladspotentialet i perioden

fra 2006 til 2010. Målet for praktikpladspoten-

tialet siger noget om, hvor mange praktikplad-

ser de praktikaktive virksomheder, som ikke har

elever på statustidspunktet, kan forventes at

oprette set i forhold til, hvor mange elever, der

søger en praktikplads. Eller kort: Hvor mange

praktikpladser, der er til hver praktikpladssø-

gende elev. Målet er optimistisk, og det er ikke

givet, at der kan oprettes så mange praktik-

pladser, som potentialet udtrykker. Målet skal

bruges relativt og det giver udtryk for,

hvor vanskeligt det er at finde en praktikplads.

Fra 2006 til 2008 steg praktikpladspotentialet

fra 3,3 til 6,8, mens det fra 2008 til 2009 faldt

drastisk til 3,9. Fra 2009 til 2010 er praktik-

pladspotentialet steget fra 3,9 til 4,7. Under

højkonjunkturen var det altså relativt let at finde

en praktikplads. Antallet af potentielle praktik-

pladser til de praktikpladssøgende elever var

højt. I 2009 og 2010 faldt antallet af potentielle

praktikpladser, mens antallet af praktikplads-

søgende elever steg. Praktikpladspotentialet er

altså mindre end under den finansielle krise, men

ikke så lavt som i 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 7.

Praktikpladsudfordringen

2006

Potentielle praktikpladser

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladspotentialet

14.652

4.473

3,3

2007

20.850

3.493

6,0

2008

24.600

3.601

6,8

2009

26.029

6.692

3,9

2010

33.460

7.110

4,7

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november.

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN GEOGRA-

FISK FORDELT

Andelen af elever, som mangler en praktikplads

er højst i København og omegn, mens færrest

elever søger praktikplads i Sydjylland og på

Bornholm.

Til gengæld tager virksomhederne i København

flere elever end noget andet sted i landet – og

næsten 50 procent mere end gennemsnittet – i

alt 4,4 elever har hver københavnsk virksomhed,

som har elever. I Midtjylland har virksomhederne

i gennemsnit 3,0 elever, og i resten af landet er

antallet af elever under gennemsnittet. Derfor er

det potentielle antal praktikpladser højest i Midt-

jylland, København og omegn samt det øvrige

Sjælland.

Der er flest potentielle praktikpladser til de sø-

gende elever i Sydjylland og på Bornholm, og det

gør praktikpladsudfordringen her mindst. Det er

sværest for eleverne på Fyn at finde praktikplads.

Når praktikpladsudfordringen anskues fra et geo-

grafisk perspektiv, tager vi ikke højde for, at de sø-

gende elevers praktikpladsønsker selvfølgelig skal

matche de praktikpladser, som virksomhederne

udbyder. Der er fx flest potentielle praktikpladser

til eleverne i Sydjylland og på Bornholm, men vi

ved ikke om praktikpladserne er inden for de ud-

dannelser, hvor eleverne mangler praktikpladser.

Flest praktikpladssøgende elever i Køben-

havnsområdet

Tabel 8 viser, hvor mange praktikpladssøgende

elever, der bor i hvilke landsdele. Der er få

praktikpladssøgende på Bornholm og mange i

København, det øvrige Sjælland og i Midtjylland.

Eleverne kan selvfølgelig godt søge praktikplad-

ser uden for den landsdel, hvor de bor. Men med

få og store geografiske kategorier forventer vi,

at eleverne oftest søger elevplads inden for den

landsdel de er bosat i.

Andelen af praktikpladssøgende er størst i

København, hvor 15 procent er praktikpladssø-

gende. På det øvrige Sjælland, på Fyn, i Midt- og

Nordjylland er efterspørgslen på praktikpladser

omkring 10 procent. Mens det bare er henholds-

vis 7 og 6 procent af de bornholmske og søn-

derjyske erhvervsskoleelever, som leder efter en

praktikplads.

Der er altså geografiske forskelle på, hvor stor

en andel af eleverne, der mangler praktikpladser.

Tabel 20 i bilaget viser den regionale praktik-

pladsefterspørgsel for 2006 til 2010. Siden 2006

har Bornholm, Sydjylland og til dels Midtjylland

haft de laveste andele af praktikpladssøgende

elever. København har i hele perioden haft den

højeste andel praktikpladssøgende elever.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 8.

Praktikpladssøgende elever

Bornholm

Alle elever (i gang el. søg)

Praktikpladssøgende

Andel praktikpladssøgende

577

Kbh. og

omegn

11.560

1.713

15 %

Øvrige

Sjælland

14.644

1.622

11 %

Fyn

6.439

735

11 %

Sydjylland

10.167

640

Midtjylland

17.265

1.589

Nordjylland

8.619

769

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010. Alle elever inkl. elever med en uddannelsesaftale og praktikpladssøgende elever.

Flest potentielle praktikpladser i Midtjylland

Tabel 9 viser fordelingen af praktikaktive virk-

somheder uden elever i landsdelene. På tværs

af landsdelene er der ikke nogen betydelige

forskelle i andelen af praktikaktive virksomheder

uden elever. Sydjylland er den region, hvor flest

praktikaktive virksomheder har elever. Her er det

33 procent, som ikke har. Mens andelen på det

øvrige Sjælland er 38 procent.

Tabel 21 i bilaget viser udviklingen fra 2006 til

2010. En indbyrdes relation mellem landsdelene

har været nogenlunde konstant gennem perio-

den. Den højeste andel af praktikaktive virksom-

heder uden elever har været i København, om-

egn og på det øvrige Sjælland, mens den højeste

andel af praktikaktive virksomheder med elever

har været i Sydjylland og på Bornholm.

Tabel 9.

Praktikaktive virksomheder uden elever

Bornholm

Praktikaktive virksomheder

uden elever

Andel praktikaktive virk-

somheder uden elever

264

34 %

Kbh. og

omegn

4.971

1.762

35 %

Øvrige

Sjælland

6.501

2.448

38 %

Fyn

2.974

1.079

36 %

Sydjylland

4.877

1.609

33 %

Midtjylland

7.974

2.713

34 %

Nordjylland

4.160

1.400

34 %

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 10 viser, at de københavnske virksomhe-

der, der har elever, tager næsten 50 procent flere

elever end gennemsnittet på 3,0. Hver virksom-

hed i københavnsområdet tager i gennemsnit 4,4

elever. Der findes lidt flere større virksomheder

i og omkring København. I Midtjylland tager

virksomhederne det samme antal som gennem-

snittet, nemlig tre elever, mens virksomhederne i

resten af landet tager færre elever end gennem-

snittet.

Det giver eleverne i Midtjylland og københavns-

området flest potentielle praktikpladser at kæm-

pes om. Tabel 10 viser, at der er 8.186 potentielle

praktikpladser i Midtjylland og 7.734 i Køben-

havn og omegn. På Bornholm er der 234.

Af bilaget ses det, at det potentielle udbud af

praktikpladser fra 2006 til 2010 i hele perioden

har været højest i København og omegn samt

Østjylland.

Tabel 10.

Potentielle praktikpladser

Bornholm

Praktikaktive virksomheder

uden elever

Gns. antal elever pr. virk.

Potentielle praktikpladser

2,6

234

Kbh. og

omegn

1.762

4,4

7.734

Øvrige

Sjælland

2.448

2,8

6.773

Fyn

1.079

2,6

2.752

Sydjylland

1.609

2,7

4.336

Midtjylland

2.713

3,0

8.186

Nordjylland

1.400

2,5

3.493

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010.

Praktikpladsudfordringen er mindst i Sydjyl-

land og på Bornholm

Antallet af potentielle praktikpladser er interes-

sant set i forhold til, hvor mange elever, der

søger praktikplads. Tabel 11 viser, hvor mange

potentielle praktikpladser der er til hver praktik-

pladssøgende elev.

I Sydjylland og på Bornholm har de praktik-

pladssøgende elever flest potentielle praktik-

pladser at vælge imellem. Så selv om antallet

af potentielle praktikpladser er højst i Midtjyl-

land og i københavnsområdet, jf. tabel 10, så

er praktikpladspotentialet i disse to områder

gennemsnitligt, fordi antallet af praktikpladssø-

gende elever er højt her.

Praktikpladsudfordringen er størst blandt ele-

verne på Fyn og det øvrige Sjælland. Her er der

henholdsvis 3,7 og 4,2 potentielle praktikpladser

til de søgende elever.

Landsdelenes praktikpladsudfordringer har fra

2006 til 2010 fordelt sig stort set, som de gør i

2010. Det har været eleverne på Bornholm og

i Sydjylland, som har haft det største praktik-

pladspotentiale, mens eleverne på Fyn, Sjælland

med undtagelse af Storkøbenhavn samt i Nord-

jylland, som har haft de største udfordringer med

at finde praktikplads.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 11.

Praktikpladsudfordringen

Bornholm

Potentielle praktikpladser

Praktikpladssøgende

elever

Praktikpladspotentialet

234

5,7

Kbh. og

omegn

7.734

1.713

4,5

Øvrige

Sjælland

6.773

1.622

4,2

Fyn

2.752

735

3,7

Sydjylland

4.336

639

6,8

Midtjylland

8.186

1.587

5,2

Nordjylland

3.493

769

4,5

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010.

PRAKTIKPLADSPOTENTIALET PÅ

ERHVERVSUDDANNELSERNES INDGANGE

Efterspørgslen på praktikpladser varierer betyde-

ligt mellem erhvervsuddannelsernes forskellige

indgange. Spændet strækker sig mellem ele-

verne på Sundhed, omsorg og pædagogik, hvor

kun 1 procent af eleverne mangler en praktik-

plads til eleverne fra Medieproduktion, hvor 35

procent mangler en praktikplads.

Der er flest potentielle praktikpladser inden for

den merkantile indgang, mens indgangen Byg-

nings- og brugerservice kun har ca. 350 poten-

tielle praktikpladser.

På trods af få potentielle praktikpladser er det

inden for indgangen Bygnings- og brugerservice,

at praktikpladsudfordringen er mindst. Det skyl-

des få praktikpladssøgende elever. Det er ele-

verne fra indgangen Medieproduktion samt Bil,

fly og andre transportmidler, som har de største

udfordringer med at finde en praktikplads.

Når praktikpladsudfordringen anskues med ud-

gangspunkt i erhvervsuddannelsernes indgange,

tager vi ikke højde for, at de søgende elever og

virksomhederne kan befinde sig langt fra hinan-

den. Eleverne kan være i Nordjylland og praktik-

pladserne på Lolland. Vi tager heller ikke højde

for, at der inden for samme indgang kan være

uddannelser, hvor det er let at finde praktikplads

og andre, hvor det er svært. Sådanne nuancer

ville være interessante at have med, men er for

detaljeret til denne rapport. Desuden er det inden

for hver indgang muligt at vælge et andet hoved-

forløb end først planlagt, derfor er det relevant

alene at se på praktikpladsudfordringen fordelt

på indgange.

Flere end hver tredje elev inden for Medie-

produktion mangler en praktikplads

Tabel 12 viser, hvordan efterspørgslen på prak-

tikpladser varierer på tværs af de indgange, som

erhvervsskoleeleverne har gennemført deres

grundforløb på. Blandt eleverne inden for Medie-

produktion findes den højeste andel på jagt efter

praktikpladser – her mangler 35 procent en prak-

tikplads. Inden for Bil, fly og andre transportmid-

ler søger 17 procent efter praktikpladser. 12 til

14 procent af eleverne på Transport og logistik,

Strøm, styring og IT, Bygge og anlæg og Produk-

tion og udvikling mangler praktikpladser.

Efterspørgslen er mindst blandt eleverne på

indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik. Her

er der kun 1 procent af eleverne, som er prak-

tikpladssøgende. Dette tal skal dog læses med

forbehold, dels er der adgangsbegrænsninger til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelserne og optaget reguleres efter, hvor

mange praktikpladser de offentlige arbejdsplad-

ser udbyder, dels er uddannelserne inden for

netop denne indgang først en del af praktikplads-

statistikken i 2010. Det betyder, at opgørelserne

for, hvor mange elever, der søger en praktikplads

og hvor mange virksomheder, som er praktikak-

tive inden for sundhedsområdet, er usikre.

På indgangene Dyr, planter og natur, Bygnings-

og brugerservice og Mad til mennesker er der 7

til 8 procent, som står uden praktikplads. En del

af disse uddannelser er også underlagt adgangs-

begrænsninger.

Tabel 24 i bilaget viser praktikpladsefterspørgsel

fordelt på indgang for hvert år fra 2006 til 2010.

Det varierer i perioden inden for hvilke indgange,

der er størst efterspørgsel efter praktikpladser.

Tabel 12.

Praktikpladssøgende elever

Bil, fly og andre

transportmidler

Alle elever

(i gang el. søg.)

Praktikplads-

søgende

Andel praktik-

pladssøgende

5.251

914

17 %

Bygge og

anlæg

10.849

1.561

14 %

Bygnings- og

brugerservice

604

Dyr, planter

og natur

4.035

264

Krop og stil

1.996

198

10 %

Mad til

mennesker

5.302

403

Medie-

produktion

1.305

452

35 %

Merkantil

15.259

1.507

10 %

Produktion og

udvikling

5.204

732

14 %

Strøm, styring

og IT

4.888

655

13 %

Sundhed,

omsorg og

pædagogik

12.690

139

Transport og

logistik

1.882

228

12 %

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010. Alle elever inkl. elever med en uddannelsesaftale og praktikpladssøgende elever.

Flest potentielle praktikpladser til de merkan-

tile elever

Tabel 13 viser, hvor mange praktikaktive virk-

somheder, der er inden for hver branche, og

hvor stor en andel de praktikaktive virksomheder

udgør af alle virksomheder inden for branchen.

Flest praktikaktive virksomheder findes inden for

Offentlig administration, forsvar og politi, hvor 64

procent af alle virksomhederne er praktikaktive.

Der er typisk tale om store offentlige virksom-

heder som eksempelvis kommuner, der ofte

har mindst én elev. Andre brancher med mange

praktikaktive virksomheder er Bygge og anlæg,

hvor 28 procent af virksomhederne er praktikak-

tive; Industri, hvor 22 procent af virksomhederne

er praktikaktive; Handel, som har 17 procent

praktikaktive virksomheder og Andre service-

ydelser, hvor 12 procent af virksomhederne er

praktikaktive. De øvrige brancher har alle under

10 procent praktikaktive virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 13.

Praktikaktive virksomheder fordelt på branche

Alle virksomheder

Andre serviceydelser mv.

Bygge og anlæg

Ejendomshandel og udlejning

Energiforsyning

Finansiering og forsikring

Handel

Hoteller og restauranter

Industri

Information og kommunikation

Kultur og fritid

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Offentlig administration, forsvar og politi

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service

Råstofindvinding

Sundhed og socialvæsen

Transport

Undervisning

Uoplyst aktivitet

Vandforsyning og renovation

Videnservice

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010.

Praktivaktive

virksomheder

1.878

8.740

440

226

7.600

1.166

3.384

540

300

2.992

187

676

1.043

713

349

1.387

Andel praktikak-

tive virksomheder

12 %

28 %

17 %

22 %

64 %

16.240

31.588

24.664

1.675

9.336

45.025

13.518

15.718

13.597

5.953

34.143

291

15.127

203

20.273

12.492

5.089

197

2.559

30.393

Hos Danmarks Statistik er virksomhederne ind-

delt i brancher som ovenfor, mens eleverne er

fordelt på indgangene til erhvervsuddannelserne.

I det følgende er det nødvendigt at kunne fordele

de praktikaktive virksomheder på de indgange til

erhvervsuddannelserne, som de ansætter elever

fra. Hvis en virksomhed kun har ansat elever

fra én indgang, registreres virksomheden under

denne indgang. Har en virksomhed ansat elever

fra flere indgange, fordeles virksomheden mellem

de relevante indgange.

Hvor stor en andel af de praktikaktive virksom-

heder, der ikke har elever, varierer en del mellem

de tolv forskellige indgange. Tabel 14 viser, at

blandt de praktikaktive virksomheder, der tager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

elever fra indgangen Bil, fly og andre transport-

midler er det kun 23 procent af de praktikaktive

virksomheder, som på statustidspunktet ikke

havde elever. Til gengæld var der 39 procent af

de praktikaktive virksomheder, som tager elever

fra indgangen Bygnings- og brugerservice, som

ikke tog elever på statustidspunktet. Det giver alt

andet lige bedre muligheder for et højere prak-

tikpladspotentiale til eleverne fra Bygnings- og

brugerservice end til elever fra Bil, fly og andre

transportmidler, hvor næsten 80 procent af de

praktikaktive virksomheder allerede har elever.

Tabel 25 i bilaget viser andelen af praktikaktive

virksomheder fordelt på indgange fra 2006 til

2010. Hvilke praktikaktive virksomheder, der har

haft flest elever, varierer en smule i perioden.

Tabel 14.

Praktikaktive virksomheder uden elever

Bil, fly og andre

transportmidler

Praktikaktive

virksomheder

Praktikaktive

virksomheder

uden elever

Andel af

praktikaktive

virksomheder

uden elever

2.659

617

23 %

Bygge og

anlæg

7.985

3.041

38 %

Bygnings- og

brugerservice

164

39 %

Dyr, planter

og natur

3.402

1.032

30 %

Krop og stil

1.574

482

31 %

Mad til

mennesker

2.128

630

30 %

Medie-

produktion

824

291

35 %

Merkantil

6.250

2.434

39 %

Produktion og

udvikling

2.509

835

33 %

Strøm, styring

og IT

1.998

559

28 %

Sundhed,

omsorg og

pædagogik

993

286

29 %

Transport og

logistik

621

214

35 %

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010.

Tabel 15 viser, at det gennemsnitlige antal elever

i virksomheder også varierer meget på tværs af

indgange. Det er de offentlige sygehuse, pleje-

hjem og kommunale dag- og døgninstitutioner,

der aftager elever fra indgangen Sundhed, om-

sorg og pædagogik, som i gennemsnit har flest

elever – nemlig 17,7. Næstflest tager virksom-

hederne, som ansætter elever fra indgangene

Transport og logistik samt Bygnings- og bruger-

service. De tager henholdsvis 4,1 og 5,5 elever

i gennemsnit. Det er mere end gennemsnittet af

virksomhederne, der tager 3 (jf. tabel 6).

Det er virksomhederne inden for indgangene Dyr,

planter og natur, Krop og stil, Medieproduktion

samt Bygge og anlæg, som i gennemsnit tager

færrest elever. De har alle i gennemsnit mindre

end to elever.

Det potentielle udbud af praktikpladser er højest

inden for Merkantil, Bygge og anlæg samt Sund-

hed, omsorg og pædagogik. Tabel 15 viser, at

der er 8.770 potentielle praktikpladser til praktik-

pladssøgende HG-elever, 5.712 praktikpladser

til de kommende tømrere og murere, som søger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

praktikplads og 5.082 potentielle praktikpladser

til de kommende social- og sundhedshjælpere.

Da disse tre uddannelser samtidig er de tre

erhvervsuddannelser med flest elever, er et højt

antal potentielle praktikpladser ikke nødvendigvis

ensbetydende med, at der er mange praktikplad-

ser til hver praktikpladssøgende elev.

Der er færrest potentielle praktikpladser til ele-

verne fra Bygnings- og brugerservice – her er der

355 – og Medieproduktion, som har 467 poten-

tielle praktikpladser.

I bilagets tabel 26 ses de potentielle praktikplad-

ser i hver indgang fordelt på hvert år fra 2006 til

2010.

Tabel 15.

Potentielle praktikpladser

Bil, fly og andre

transportmidler

Praktikaktive

virksomheder

uden elever

Gns. antal

elever pr.

virksomhed

Potentielle

praktikpladser

617

2,1

1.311

Bygge og

anlæg

3.041

1,9

5.712

Bygnings- og

brugerservice

5,5

355

Dyr, planter

og natur

1.032

1,6

1.643

Krop og stil

482

1,6

794

Mad til

mennesker

630

3,3

2.063

Medie-

produktion

291

1,6

467

Merkantil

2.434

3,6

8.770

Produktion og

udvikling

835

2,7

2.232

Strøm, styring

og IT

559

2,9

1.642

Sundhed,

omsorg og

pædagogik

286

17,7

5.082

Transport og

logistik

214

4,1

871

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010.

Eleverne fra Medieproduktion har den største

praktikpladsudfordring

Der er stor variation mellem de forskellige ind-

gange i forhold til, hvor vanskeligt det er at finde

en praktikplads. Det er inden for indgangene Me-

dieproduktion og Bly, fly og andre transportmid-

ler, at eleverne har sværest ved at finde praktik-

pladser. Tabel 16 viser, at praktikpladspotentialet

på disse to indgange er henholdsvis 1 og 1,4.

Målet for praktikpladspotentialet siger noget om,

hvor mange praktikpladser det kan forventes, at

de praktikaktive virksomheder, som ikke har ele-

ver lige nu, kan forventes at oprette set i forhold

til, hvor mange elever, der søger en praktikplads.

Eller hvor mange praktikpladser, der er til hver

praktikpladssøgende elev. Målet er optimistisk,

og det er ikke givet, at der kan oprettes så

mange praktikpladser. Med et praktikpladspo-

tentiale på henholdsvis 1 og 1,4 er det tydeligt,

at eleverne på Medieproduktion og Bly, fly og

andre transportmidler som udgangspunkt har få

praktikpladser at søge.

Eleverne på Bygnings- og brugerservice, Dyr,

planter og natur samt Merkantil har til gengæld

relativt let ved at finde praktikpladser. Her er

praktikpladspotentialerne: 7,1; 6,2 og 5,8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eleverne på indgangen Sundhed, omsorg og

pædagogik synes at have ganske få udfordringer

med at finde en praktikplads. Her er potentialet

36,8, mens det for de øvrige indgange varierer

mellem 1 og 7,1. Den ekstremt høje værdi for ind-

gangen Sundhed, omsorg og pædagogik skyldes

dels, at 2010 er det første år, hvor praktikplads-

søgende inden for indgangen registreres, dels at

der som udgangspunkt ikke optages flere elever

på denne indgang, end det offentlige kan tage.

Tabel 27 i bilaget viser praktikpladsudfordringen

i de forskellige indgange for årene 2006 til 2010.

Det har i hele perioden været vanskeligt at få

praktikplads inden for indgangene Bil, fly og

andre transportmidler samt Medieproduktion,

mens det inden for indgangene Krop og stil,

Produktion og udvikling samt Dyr, planter og

natur er blevet lettere. Denne udvikling skal ses

i lyset af, at der i optaget til visse uddannelser

inden for disse indgange er adgangsbegræns-

ninger i form af kvoter.

Tabel 16.

Praktikpladsudfordringen

Bil, fly og andre

transportmidler

Potentielle

praktikpladser

Praktikplads-

søgende

elever

Praktikplads-

potentialet

1.311

914

1,4

Bygge og

anlæg

5.712

1.561

3,7

Bygnings- og

brugerservice

355

7,1

Dyr, planter

og natur

1.643

264

6,2

Krop og stil

794

198

4,0

Mad til

mennesker

2.063

403

5,1

Medie-

produktion

467

452

1,0

Merkantil

8.770

1.507

5,8

Produktion og

udvikling

2.232

732

3,0

Strøm, styring

og IT

1.642

655

2,5

Sundhed,

omsorg og

pædagogik

5.082

139

36,6

Transport og

logistik

871

228

3,8

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEL 2 – HVORFOR MANGLER ELEVER FORTSAT

PRAKTIKPLADS?

Selv om der er geografiske forskelle og forskelle

mellem indgange på praktikpladsudfordringen,

så viser første del af undersøgelsen, at hvis alle

praktikaktive virksomheder i gennemsnit ansatte

det samme antal elever som de praktikaktive

virksomheder

med

elever, ville der være praktik-

pladser nok til alle.

En uddannelsesaftale mellem en elev og en

virksomhed er et ansættelsesforhold, hvor begge

parter skal have lyst til og kunne se muligheder i

at indgå aftalen. Derfor handler praktikpladsud-

fordringen ikke alene om strukturelle forhold, der

skal gå op, den handler også om at få elevernes

evner og forventninger til at mødes med virksom-

hedernes forventninger.

Derfor har vi spurgt virksomheder om deres op-

levelser med elever, og om de vil ansætte (flere)

elever i den kommende tid. Med afsæt i debatten

om elevernes kompetencer og virksomhedernes

præferencer har vi afdækket, om følgende er

afgørende for virksomhedernes brug af elever:

•

Vil virksomhederne hellere have ældre elever

med studenterhue og kørekort?

Er eleverne for dårlige?

Kan det betale sig at have elever?

Er det for ressourcekrævende for virksomhe-

derne at have elever?

somhederne er tilfredse med elevernes faglige

formåen og deres indstilling til arbejdet, men lidt

mere end hver fjerde virksomhed mener dog, at

eleverne ikke er dygtige nok og har svært ved at

passe et arbejde.

For nogle virksomheder er det økonomien, som

holder dem fra at tage flere elever, mens andre

fortsat søger efter kvalificerede elever og andre

igen noget tredje. De danske virksomheder –

brogede som de er – kan ikke anskues over én

kam, og der synes ikke at være én udfordring,

som holder dem alle fra at tage elever. Det vidner

om, at praktikpladsindsatsen også kræver en

nuanceret palette af forskellige initiativer.

VIL VIRKSOMHEDERNE HELLERE HAVE

ÆLDRE ELEVER MED STUDENTERHUE OG

KØREKORT?

Ja – nogle af virksomhederne vil i hvert fald. Det

bliver med jævne mellemrum fremhævet i debat-

ten, at virksomhederne hellere vil have:

•

Ældre elever

Elever med studenterhue

Elever med kørekort

Spørgeskemaundersøgelsen giver os ikke noget

entydigt svar på, hvorfor virksomhederne ikke

ansætter flere elever. En del virksomheder vil

gerne have ældre elever – gerne med studenter-

eksamen eller kørekort, men for flertallet er det

ikke afgørende. Mere end halvdelen af virk-

Det er blandt de yngste erhvervsskoleelever, at

flest mangler en praktikplads. Og mere end hver

fjerde virksomhed svarer, at elevens alder var

afgørende, da de ansatte den seneste elev. For

halvdelen af virksomhederne var elevens alder

ikke afgørende, da de ansatte den seneste elev.

Det er de praktikaktive virksomheder, som er

blevet spurgt til forhold omkring ansættelsen af

den seneste elev.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blandt virksomheder i brancherne Finansiering

og forsikring, Videnservice samt Offentlig admi-

nistration, forsvar og politi er der en stor interes-

sere for at ansætte elever, der i forvejen har en

studentereksamen. Det er virksomheder, der i

vid udstrækning ansætter elever fra indgangen

Handel og kontor. Mellem 30 og 83 procent af

virksomhederne inden for de nævnte brancher

svarer, at en studentereksamen var afgørende,

da de ansatte den seneste elev.

På tværs af brancher er der i alt 15 procent af

virksomhederne som svarer, at en studenter-

eksamen var afgørende for ansættelsen af den

sidste elev. For virksomhederne inden for bran-

cherne Bygge og anlæg samt Landbrug, skov-

brug og fiskeri er en studentereksamen sjældent

af betydning for ansættelsen.

Det er særligt eleverne med en HHX, der er

eftertragtede. Blandt erhvervsskoleeleverne

med en HHX bag sig er der kun 2 procent, som

er praktikpladssøgende. 7 procent af eleverne

med en HTX og 10 procent af eleverne med en

STX søger praktikplads. En HF-eksamen synes

ikke at være et nævneværdigt plus i jagten på

praktikpladser. 12 procent af erhvervsskoleele-

verne med en HF bag sig søger praktikplads.

11 procent af dem, som ikke har været forbi en

gymnasial uddannelse gør det samme.

Om eleven har kørekort er underordnet for de

fleste virksomheder, men for 28 procent af virk-

somhederne var det afgørende i ansættelsen af

den seneste elev. Det er særligt mindre virksom-

heder, virksomheder i Udkantsdanmark og virk-

somheder fra brancherne Landbrug, skovbrug

og fiskeri, Bygge og anlæg samt Transport, der

efterspørger elever med kørekort.

Flere yngre elever mangler praktikplads

En af de hypoteser, der er omkring praktikplads-

udfordringen, er, at mange virksomheder hel-

lere ansætter ældre end yngre elever. Sådan får

virksomhederne elever, som måske allerede har

erfaring inden for området, er mere modne, har

en studentereksamen og har (eller har mulighed

for at få) et kørekort.

Figur 2 viser, at jo ældre eleverne er, jo færre sø-

ger praktikplads. Blandt de yngste, hvor mange

kommer direkte fra folkeskolen, mangler 12 pro-

cent en praktikplads. Det gælder ca. 9 procent

af eleverne i tyverne og trediverne. Og blandt de

ældste elever, dem over 40 år, er det færre end 6

procent, som står uden praktikplads.

Blandt gruppen af de helt unge fra 15 til 19 år er

det også de yngste, som har sværest ved at finde

en praktikplads. Den højeste andel af praktik-

pladssøgende er blandt elever under 18 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2.

Andel praktikpladssøgende elever fordelt på aldersgrupper

15 %

10 %

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40 år og ældre

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010. Der er ca. 4.800 elever over 40 år. De udgør ca. 7 pct. af alle erhvervsuddannelseseleverne.

Fordi andelen af praktikpladssøgende elever fal-

der med alderen, er det ikke ensbetydende med,

at virksomhederne helst ansætter ældre elever.

Det kan også skyldes, at de ældre elever, der har

været ude på arbejdsmarkedet eller i forvejen har

en studentereksamen, oftere kun begynder på en

erhvervsuddannelse, hvis de på forhånd har en

praktikplads.

For hver fjerde virksomhed er elevens alder

afgørende for ansættelse

47 procent af de praktikaktive virksomheder

mener ikke, at den senest ansatte elevs alder

var afgørende for ansættelsen. For 27 procent

af virksomhederne var alderen det afgørende.

De resterende 21 procent har svaret

ved ikke

eller

hverken enig eller uenig

til spørgsmålet.

Blandt virksomheder, der har ansat en elev un-

der 18 år svarer 9 procent, at elevens alder var

afgørende. 24 procent af dem, som har ansat

en elev mellem 18 og 20 år, mente alderen var

afgørende, da de ansatte vedkommende. Mens

33 procent af virksomhederne, der har ansat

en elev over 20 år svarer, at elevens alder var

afgørende. For nogle virksomheder er det altså

afgørende at få en ung elev, mens de fleste virk-

somheder, der lægger vægt på elevernes alder

foretrækker elever over 20 år.

I de mindre virksomheder (mellem 0 og 25

ansatte) betyder elevernes alder mere end i de

større virksomheder. 34 procent af de mindre

virksomheder svarer, at elevens alder var afgø-

rende, da de ansatte den seneste elev. I de lidt

større virksomheder (mellem 26 og 250 ansatte)

svarer 24 procent, at alderen var afgørende.

Og i de store virksomheder (med mere end 250

ansatte) svarer bare 13 procent, at elevens alder

var afgørende for ansættelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.

Elevens alder var afgørende for ansættelsen af den seneste elev

10%

Helt enig

20%

Enig

30%

40%

50%

Uenig

60%

70%

Helt uenig

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 1.017 praktikaktive virksomheder

De merkantile elever står godt med en

studentereksamen

En anden hypotese om praktikpladsudfordringen

supplerer den første: Virksomhederne vil hellere

ansætte en elev, som i forvejen har en studenter-

eksamen.

Registerdataet viser, at 11 procent af dem, som

ikke har en anden ungdomsuddannelse bag sig i

november 2010, var praktikpladssøgende, mens

andelen af praktikpladssøgende elever blandt

studenter generelt var lavere. Kun 2 procent

af erhvervsskoleeleverne, der i forvejen har en

HHX, leder efter en praktikplads. Blandt elever-

ne, som i forvejen har taget en HTX og en STX,

er der henholdsvis 7 procent og 10 procent, som

søger praktikplads. Undtagelsen er studenterne

fra HF, hvor andelen af praktikpladssøgende var

12 procent.

Handelsstudenter, der ønsker at tage en merkan-

til erhvervsuddannelse, meriteres for en del af

deres uddannelse og kan starte direkte i praktik.

Studenter fra de øvrige gymnasiale uddannelser

kan gennemføre grundforløbet på en merkantil

erhvervsuddannelse på 12 uger, og derefter føl-

ger to år i praktik (UddannelsesGuiden, 2014). På

de øvrige erhvervsuddannelser starter studen-

terne på lige vilkår med de øvrige elever.

Tabel 17.

Praktikpladssøgende fordelt på tidligere studentereksamen

Ingen stud.

eksamen

Alle elever (i gang el. søg)

Praktikpladssøgende

Andel praktikpladssøgende

60.160

6.459

11 %

STX

3.214

317

10 %

1.854

218

12 %

HHX

3.295

HTX

749

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når man spørger virksomhederne, svarer 14

procent af dem, at det var afgørende for valget

af deres seneste elev, at vedkommende havde

en studentereksamen. 68 procent af virksomhe-

derne er uenige eller helt uenige i, at en studen-

tereksamen var afgørende for ansættelsen af

den seneste elev.

Der er store variationer mellem brancher om,

hvorvidt en studentereksamen er afgørende

for at ansætte en elev. I brancher, som aftager

mange merkantile elever, svarer flere virksomhe-

der, at en studentereksamen var afgørende for

ansættelsen. Det er brancher som Finansiering

og forsikring, Offentlig administration, forsvar

og politi, Undervisning, Videnservice og Handel,

hvor over 30 procent svarer, at det er vigtigt. I

brancher som Industri, Hoteller og restauranter,

Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Bygge og

anlæg svarer 6 procent eller færre, at en stu-

dentereksamen var afgørende, for at de ansatte

den seneste elev.

En studentereksamen er vigtigst for de store

virksomheder med mere end 250 ansatte. Her

svarer 31 procent, at det var afgørende for

ansættelsen af den seneste elev. 17 procent

af de mellemstore virksomheder med mellem

26 og 250 ansatte svarer det samme. Og bare

8 procent af de små virksomheder med højst

25 ansatte svarer, at en studentereksamen var

afgørende for ansættelsen af den seneste elev.

Figur 4.

Studentereksamen var afgørende for ansættelsen af den seneste elev

10%

Helt enig

20%

Enig

30%

40%

50%

Uenig

60%

70%

Helt uenig

80%

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 1.017 praktikaktive virksomheder

Flere end hver fjerde virksomhed vil helst

have elever med kørekort

For 28 procent af virksomhederne var det

væsentlig i ansættelsen af den seneste elev, at

eleven havde kørekort. Det er virksomhederne

fra brancher som som Landbrug, skovbrug og

fiskeri, Bygge og anlæg samt Transport, som

især lægger vægt på, om eleverne har kørekort.

Virksomhederne i brancher, der aftager mange

merkantile elever, er dem, som lægger mindst

vægt på, om eleverne har kørekort.

Kørekortet har størst betydning for virksom-

heder på Bornholm, det øvrige Sjælland og i

Nordjylland. Her svarer mellem 37 procent og 40

procent, at det var afgørende, da de ansatte den

seneste elev. For virksomheder i København og

omegn svarer 19 procent, at det var afgørende.

Det er altså primært virksomhederne i Udkants-

danmark, som efterspørger elever med kørekort.

De mindre virksomheder er også mere afhæn-

gige af, at eleverne har kørekort end de større

virksomheder er. I de små virksomheder svarer

37 procent, at et kørekort var afgørende for

ansættelsen af den seneste elev. 25 procent af

de mellemstore virksomheder svarer det samme.

Og hos bare 6 procent af de store virksomheder,

var et kørekort afgørende for ansættelsen af den

seneste elev.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5.

Kørekort var afgørende for ansættelsen af den seneste elev

10%

Helt enig

20%

Enig

30%

40%

50%

Uenig

60%

70%

Helt uenig

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 1.017 praktikaktive virksomheder

ER ELEVERNE FOR DÅRLIGE?

Erhvervsskoleelevernes faglige kvalifikationer og

personlige engagement fremhæves ofte i de-

batten som årsag til, at virksomhederne ikke vil

ansætte flere elever. 40 procent af de adspurgte

virksomheder svarede i en DI-rundspørge i for-

året 2012, at de havde oplevet problemer med

at få kvalificerede elever til deres praktikpladser

(DI, 2012). Region Hovedstaden har for nyligt

gennemført en undersøgelse blandt regionens

virksomheder, og her svarer godt hver tiende,

at kvaliteten af de nuværende uddannelser – og

dermed fagligheden hos eleverne – er for lav

(Region Hovedstaden, 2014).

Vi har spurgt virksomhederne om deres ople-

velser med elevernes faglige kvalifikationer og

personlige kompetencer (kan de møde til tiden

og passe et arbejde), og vi har spurgt dem, om

de har dårlige erfaringer med at have elever an-

sat. De fleste virksomheder i vores undersøgelse

oplever ikke, at elevernes faglige og personlige

kompetencer er for dårlige, men ca. en fjerdedel

af virksomhederne gør.

Blandt de virksomheder, som ikke vil ansætte

flere i den nærmeste fremtid, har ca. 30 procent

af virksomhederne, der ikke har haft elever de

seneste to år, haft dårlige oplevelser med elever.

Det er praktikaktive og praktikpladsgodkendte

virksomheder, som er blevet spurgt om deres

oplevelser med elever. I præsentationen af spør-

geskemaundersøgelsens resultater vises både

de praktikaktive virksomheders og de godkendte

virksomheders besvarelser i figurerne, men

teksten afrapporterer som udgangspunkt kun de

praktikaktive virksomheders svar. Hvor der er store

afvigelser mellem disse og de godkendte virksom-

heders besvarelser, rapporteres forskellen.

Flere end hver fjerde virksomhed kan ikke

finde fagligt kvalificerede elever

30 procent af de praktikaktive, der gerne vil

ansætte flere elever, svarer, at de ikke kan

finde fagligt kvalificerede elever. 47 procent af

de praktikaktive virksomheder, som gerne vil

ansætte flere elever, mener ikke, at elevernes

faglige kvalifikationer hindrer dem i at ansætte

nye elever.

Det er særligt inden for brancherne Hoteller og

restauranter, Landbrug, skovbrug og fiskeri samt

Industri, at virksomhederne har svært ved at

finde elever, som er fagligt dygtige nok.

Det er de mindste virksomheder, der har sværest

ved at tiltrække de dygtige elever. 38 procent af

virksomhederne med højest 25 ansatte svarer,

at de har svært ved at finde fagligt kvalificerede

elever. Samme udfordring har 22 procent af de

mellemstore virksomheder og bare 5 procent

af de store virksomheder med mere end 250

ansatte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 6.

Vi kan ikke finde fagligt kvalificerede elever (vil gerne ansætte elever)

Praktikaktive

Godkendte

Helt enig

10%

Enig

20%

30%

40%

50%

Uenig

60%

Helt uenig

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 207 praktikaktive virksomheder og 110 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder

Blandt de praktikaktive virksomheder, som

ikke

vil ansætte flere elever lige nu, er det bare

12 procent, som svarer, at årsagen hertil er, at

elevernes faglige kvalifikationer er for ringe. Når

de praktikaktive virksomheder ikke ønsker at an-

sætte flere i den nærmeste fremtid, er det altså

sjældent på grund af elevernes faglige kompe-

tencer. 68 procent svarer, at de er uenige i, at

elevernes faglige kvalifikationer er for ringe.

Blandt de praktikpladsgodkendte virksomheder,

som ikke har haft elever de seneste to år, er der

til gengæld 29 procent, som svarer, at elevernes

faglige kvalifikationer er for dårlige.

Figur 7.

Elevernes faglige kvalifikationer er for ringe (vil ikke ansætte flere elever)

Praktikaktive

Godkendte

Helt enig

10%

Enig

20%

30%

40%

50%

Uenig

60%

Helt uenig

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder

Knap hver femte virksomhed kan ikke finde ele-

ver, der kan passe et arbejde og møde til tiden

19 procent af de praktikaktive virksomheder,

som gerne vil tage flere elever, svarer, at de ikke

kan finde elever, der kan passe et arbejde, møde

til tiden og arbejde selvstændigt.

Ligesom med de faglige kvalifikationer er det en

udfordring, som særligt virksomhederne inden

for brancherne Hoteller og restauranter samt

Landbrug, skovbrug og fiskeri oplever. Virksom-

hederne inden for Bygge og anlæg har også

svært ved at finde elever med de rette personlige

kompetencer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er igen især de små virksomheder, der op-

lever udfordringen. 30 procent af de små virk-

somheder, som gerne vil tage flere elever, svarer,

at de ikke kan finde elever, som kan passe et

arbejde. 10 procent af de mellemstore virksom-

heder har samme udfordring. Og bare 2 procent

af de store virksomheder med mere end 250

ansatte oplever denne udfordring.

Figur 8.

Vi kan ikke finde elever, der kan passe et arbejde (vil gerne ansætte flere elever)

Praktikaktive

Godkendte

Helt enig

10%

Enig

20%

30%

40%

50%

Uenig

60%

Helt uenig

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder

Blandt de praktikaktive virksomheder, der

ikke

vil ansætte flere elever, svarer 15 procent, at det

skyldes, at elevernes personlige kompetencer er

for dårlige. 69 procent er uenige heri.

Igen er de praktikpladsgodkendte virksomheder,

der ikke har haft elever ansat de seneste to år,

mere kritiske over for elevernes kompetencer.

Her svarer 27 procent, at elevernes personlige

kompetencer er årsag til, at de ikke vil ansætte

flere elever.

Figur 9.

Elevernes personlige kompetencer er for dårlige (vil ikke ansætte flere elever)

Praktikaktive

Godkendte

Helt enig

10%

Enig

20%

30%

40%

50%

Uenig

60%

Helt uenig

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dårlige erfaringer med tidligere elever

Dårlige erfaringer med tidligere elever holder 12

procent af de praktikaktive virksomheder fra at

ansætte elever igen i den nærmeste fremtid. Men

for 72 procent af de praktikaktive virksomheder,

som ikke vil ansætte flere elever lige nu, er det

ikke dårlige erfaringer med tidligere elever, som

er årsagen.

Blandt de godkendte virksomheder, der ikke har

haft elever i løbet af de senest to år, har betyde-

ligt flere haft dårlige erfaringer med eleverne. I alt

29 procent svarer, at de har haft dårlige erfarin-

ger med tidligere elever.

Figur 10.

Har tidligere haft dårlige erfaringer med elever (vil ikke ansætte flere elever)

Praktikaktive

Godkendte

Helt enig

10%

Enig

20%

30%

40%

50%

Uenig

60%

Helt uenig

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder

KAN DET BETALE SIG AT HAVE ELEVER?

De danske elever er dyre – i hvert fald når vi

sammenligninger os med Tyskland og Østrig – to

nærtliggende lande, som også har erhvervsud-

dannelserne funderet på vekseluddannelse.

Faktisk er lønnen og de sociale bidrag, som ar-

bejdsgiverne i Danmark betaler, det dobbelte af,

hvad arbejdsgiverne i Tyskland og Østrig betaler

(DEA, 2012).

I Danmark betaler arbejdsgiverne eleverne løn

– også i elevernes skoleperioder. Dog kompen-

seres arbejdsgiverne gennem Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, AUB, tidligere AER-ordnin-

gen, og får dækket en del af lønudgiften i skole-

perioder.

Fra juni 2009 til udgangen af 2012 gjaldt tillige en

bonusordning, så virksomheder, der tog elever,

kunne modtage en bonus på op til 70.000 kr.

pr. elev. I 2013 kunne virksomheder med elever

under 25 år modtage en bonus på op til 33.000

kr. En evaluering af ordningen viste imidlertid, at

den var dyr og effekten af den udbetalte bonus

aftagende (UVM).

Blandt de adspurgte virksomheder er der delte

meninger om, hvorvidt det er en god forretning at

have elever ansat. Igen er det er de praktikaktive

virksomheder og de praktikgodkendte virksom-

heder, som er blevet spurgt, og deres svar frem-

går af figurerne nedenfor. I teksten præsenteres

alene de praktikaktive virksomheders svar.

En god forretning eller en dyr investering?

Udsagnet

Elever er en økonomisk gevinst

deler

vandene: Ca. en tredjedel af de praktikaktive

virksomheder, som gerne vil ansætte flere elever,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mener, at det er en økonomisk gevinst at have

elever. En anden tredjedel er i tvivl, og den sidste

tredjedel mener ikke, det er en økonomisk ge-

vinst at have elever.

Der er flere små end store virksomheder, der

mener, at det er en økonomisk gevinst at have

elever.

Figur 11.

Det er en økonomisk gevinst at have elever (vil gerne ansætte flere elever)

Praktikaktive

Godkendte

Helt enig

10%

Enig

20%

30%

40%

50%

Uenig

60%

Helt uenig

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 207 praktikaktive virksomheder og 110 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder

Hver femte praktikaktive virksomhed mener

det er for dyrt at have elever

Blandt de praktikaktive virksomheder, som ikke

vil ansætte flere elever, svarer 20 procent, at det

er for dyrt at have elever ansat. 60 procent er

uenige heri.

At det er dyrt at have elever er en holdning, som

er særligt udbredt blandt de små frem for de

større virksomheder.

For langt de fleste virksomheder synes det ikke

at være elevernes løn, som er årsagen til, at de

ikke vil ansætte flere elever. Dog er der et min-

dretal på 20 procent af de praktikaktive virksom-

heder og 29 procent af de godkendte virksomhe-

der, der ikke vil ansætte flere elever, som mener,

det er for dyrt at have dem.

Figur 12.

Det er for dyrt at have elever (vil ikke ansætte flere elever)

Praktikaktive

Godkendte

Helt enig

10%

Enig

20%

30%

40%

50%

Uenig

60%

Helt uenig

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afsnittet Økonomi på side 36 viser, hvor mange

virksomheder, der ville ansætte flere elever, hvis

virksomhedernes omkostninger til elever var

lavere.

ER DET FOR RESSOURCEKRÆVENDE FOR

VIRKSOMHEDERNE AT HAVE ELEVER?

En ting er løn, men omkostningerne ved at have

elever knytter sig også til den tid, som oplæring

af eleven og det administrative arbejde om ele-

vens forhold kræver.

Vi kender kun svaret fra de virksomheder, som

ikke ønsker at ansætte flere elever i den kom-

mende tid. Og blandt dem svarer 41 procent

af de praktikaktive virksomheder, at tid er en

væsentlig årsag til, at de ikke vil ansætte flere

elever. Dog er næsten lige så mange uenige heri.

Administrative udfordringer holder hver tiende

praktikaktive virksomhed fra at ansætte flere

elever. Blandt de praktikpladsgodkendte virk-

somheder, der ikke har haft elever inden for de

seneste to år, er der 28 procent, som angiver ad-

ministrativt besvær som årsag til ikke at ansætte

flere elever.

Ca. 40 procent af virksomhederne har ikke tid

til at tage flere elever

Blandt de virksomheder, som ikke vil ansætte

flere elever, svarer 41 procent af de praktikaktive

virksomheder, at det er for tidskrævende at have

elever.

Det er især de mellemstore virksomheder med

mellem 26 og 250 ansatte, som mener, det er

tidskrævende. Blandt de mindste virksomheder

er der færrest, som er enige eller helt enige i ti-

den som en årsag til ikke at ansætte flere elever.

Figur 13.

Vi har ikke tid til at have flere elever (vil ikke ansætte flere elever)

Praktikaktive

Godkendte

Helt enig

10%

Enig

20%

30%

40%

50%

Uenig

60%

Helt uenig

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder

Hver tiende praktikaktive virksomhed mener det

er for administrativt besværligt at have elever

10 procent af de praktikaktive virksomheder, som

ikke vil ansætte flere elever, svarer, at det skyldes

de administrative opgaver, en uddannelsesaftale

kræver. Der er flere mindre end større virksomhe-

der, som oplever, at det kan være administrativt

besværligt at have elever.

Blandt de godkendte virksomheder, der ikke har

haft elever de seneste to år, er det 28 procent,

som oplever det som besværligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 14.

Det er for administrativt besværligt at have elever (vil ikke ansætte flere elever)

Praktikaktive

Godkendte

Helt enig

10%

Enig

20%

30%

40%

50%

Uenig

60%

Helt uenig

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 636 praktikaktive virksomheder og 251 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEL 3 – HVAD KUNNE GIVE FLERE PRAKTIKPLADSER?

Der er en udfordring med at få praktikpladsudfor-

dringens ender til at mødes. Første del af analy-

sen viste, at hvis alle praktikaktive virksomheder

i gennemsnit ansatte det samme antal elever,

som de praktikaktive virksomheder

med

elever,

så ville der være praktikpladser nok til alle. Mens

anden del af analysen viste, at det ikke er altid,

at virksomhedernes efterspørgsel på eksem-

pelvis faglige kvalifikationer modsvares af de

praktikpladssøgende elevers evner.

I rapportens sidste afsnit præsenteres en række

initiativer, som kan skabe et bedre match mel-

lem udbuddet af praktikpladser og efterspørgs-

len herpå. I spørgeskemaundersøgelsen har vi

spurgt virksomhederne, om ændringer af veksel-

uddannelsesprincippet, aflønningen af elever og

andre mindre indgribende forhold kunne få dem

til at ansætte flere elever.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi har spurgt

ind til hypotetiske situationer eksempelvis:

Ville I

ansætte flere elever, hvis elevlønnen var lavere?

Det er uden omkostninger for virksomhederne at

svare ja i spørgeskemaundersøgelsen, mens det

ikke er givet, at de ville gøre det, hvis situationen

indfandt sig. Derfor skal afsnittets resultater ta-

ges med en vis usikkerhed in mente og primært

læses som et signal om, at en større grad af

fleksibilitet og økonomisk aflastning kunne give

virksomhederne bedre muligheder for at tage

elever.

Mange veje til flere praktikpladser

Hvis vekslen mellem skole- og praktikophold

organiseredes anderledes, så alle elever havde

deres første praktikperiode i skolepraktik og først

i anden praktikperiode kom ud i en virksomhed,

ville 12 procent af de praktikaktive virksomheder

ansætte flere elever. Og lidt flere end hver femte

praktikaktive virksomhed ville tage flere elever,

hvis elevernes vekslen mellem skole- og virk-

somhedsophold i stedet vekslede hver uge, så

eleverne eksempelvis var i skole én dag om ugen

og i virksomheden de resterende fire dage om

ugen.

Hvis elevlønnen var lavere, ville 28 procent af de

praktikaktive virksomheder ansætte flere elever.

Næsten halvdelen af de praktikaktive virksomhe-

der ville ansætte flere elever, hvis staten betalte

eleverne SU frem for, at virksomhederne betaler

eleverne løn.

Blandt andre initiativer svarer 22 procent af de

praktikaktive virksomheder, at de ville ansætte

flere elever, hvis skolerne var mere opsøgende.

16 procent ville ansætte flere, hvis det var muligt

at få et praktikvejlederkursus, så medarbejderne,

der skulle oplære eleverne, var bedre rustet

hertil. Og 12 procent ville ansætte flere, hvis det

var muligt at indgå en kontrakt med eleven, som

betød, at eleven to år efter endt uddannelse

skulle arbejde i virksomheden.

Af de foreslåede initiativer for at gøre det mere

attraktivt at ansætte flere elever, er der ikke ét,

som appellerer til flertallet af virksomheder. For

nogle virksomheder er nogle forhold afgørende,

for andre virksomheder andre forhold. Det –

blandt andet – gør praktikpladsudfordringen så

kompleks. Men selv om et initiativ kun vil få et

mindretal af de praktikaktive virksomheder til

at ansætte flere elever, så kan det godt være

tilstrækkeligt til at reducere efterspørgslen på

praktikpladser betydeligt. Samlet er der 28.000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

praktikaktive virksomheder i februar 2014. Hvis

eksempelvis 16 procent af dem ansætter bare én

elev mere, vil det betyde ca. 4.300 flere praktik-

pladser.

FLEKSIBEL VEKSELUDDANNELSE KUNNE

GIVE FLERE PRAKTIKPLADSER

Vi har spurgt de praktikaktive virksomheder, om

årsagerne til, at de ikke vil tage flere elever, skyl-

des praktikperiodernes varighed og placering.

Det kan være svært at undvære en medarbejder,

som arbejdsprocessen ellers er afhængig af i en

længere periode, fordi vedkommende skal på

skolebænken.

Det viser sig, at skoleperiodernes placering og

længde er en udfordring for ca. en femtedel af

de praktikaktive virksomheder. Figur 14 viser, at

24 procent af de praktikaktive virksomheder er

enige eller helt enige i, at skoleperioderne ligger

dårligt i forhold til virksomhedens arbejdsopga-

ver. Og 21 procent af de praktikaktive virksomhe-

der mener, at skoleperioderne er for lange.

For cirka en femtedel af de praktikaktive virk-

somheder ville det altså være mere attraktivt at

tage elever, hvis skoleperiodernes længde og

placering var anderledes end i dag.

Figur 15.

Holdning til vekseluddannelse

Skoleperioderne ligger dårligt

ifht. virk. samarbejdsopg.

Skoleperioderne er for lange

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

20%

Uenig

40%

Helt uenig

60%

Ved ikke

80%

100%

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 951 praktikaktive virksomheder

Vekslen mellem praktik og skole kunne organise-

res anderledes end i dag. Fx sådan at alle elever

havde deres første praktikophold i skoleprak-

tik og først kom i praktik i en virksomhed i det

efterfølgende praktikforløb. På den måde vil det

samlede praktikforløb pr. elev blive kortere i virk-

somhederne, og samtidig ville virksomhederne få

elever, som havde nogle praktiske erfaringer med

sig fra skolepraktikken. Figur 15 viser, at det tilta-

ler i alt 12 procent af de praktikaktive virksomhe-

der at indrette vekseluddannelsen således.

Hvis vekslen mellem skoleophold og praktikfor-

løb i stedet organiseres som i Tyskland og Østrig,

hvor eleverne er i virksomhederne to til tre dage

om ugen og de resterende dage på skolen, sva-

rer 21 procent af de praktikaktive virksomheder,

at de ville ansætte flere elever.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 16.

Hvad kunne få jer til at ansætte flere elever? Organisering af vekseluddannelse

Første del af praktikken var

i skolepraktik

Vekseluddannelse som i

Tyskland og Østrig

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

20%

Uenig

40%

Helt uenig

60%

Ved ikke

80%

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 951 praktikaktive virksomheder

Hvis en ændring af vekseluddannelserne, så alle

elever har deres første praktikperiode i skole-

praktik og de øvrige i en virksomhed, kan få 12

procent af de praktikaktive virksomheder til at

tage bare én elev mere, vil det med i alt 28.000

praktikaktive virksomheder svare til ca. 3.250

flere praktikpladser.

Og hvis en indretning af vekseluddannelserne

som i Tyskland og Østrig kan få 21 procent af de

praktikaktive virksomheder til at ansætte en elev

mere, vil det give ca. 5.650 praktikpladser.

Det er ikke givet, at ændringerne med succes

kan implementeres samtidig, men resultaterne

vidner om, at en større fleksibilitet i vekselud-

dannelserne kunne imødekomme flere virksom-

heders forskellige behov og skabe flere praktik-

pladser. Regnestykket vidner om, at et initiativ,

som bare tilgodeser et mindretal af de praktikak-

tive virksomheder, kan udløse praktikpladser til

en stor del af de praktikpladssøgende.

ØKONOMI

I afsnittet

Kan det betale sig at have elever?

så

vi, at en tredjedel af virksomhederne mener, det

er en god investering at have elever, mens ligeså

mange var uenige heri. Og hver femte praktikak-

tive virksomhed, der ikke vil ansætte flere elever,

svarer, at det er, fordi eleverne er for dyre.

I dette afsnit spørger vi virksomhederne, om de

ville ansætte flere elever, hvis deres omkost-

ninger hertil var lavere. Enten fordi lønnen var

lavere, eller fordi staten betalte eleverne SU i

stedet for, at virksomhederne betaler dem løn.

Flere end hver fjerde virksomhed ville ansætte

flere elever til en lavere løn

28 procent af de praktikaktive virksomheder

svarer, at de ville ansætte flere, hvis lønnen var

lavere. Det viser figur 17. Mens flere end halvde-

len af de praktikaktive virksomheder svarer, at en

lavere elevløn ikke vil betyde, at de vil ansætte

flere elever.

Det er særligt virksomheder inden for Landbrug,

skovbrug og fiskeri, Hoteller og restauranter,

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel

service samt Bygge og anlæg, som ville ansætte

flere, hvis elevlønnen var lavere. Og der er flere

af de små end de større virksomheder, der ville

ansætte flere, hvis lønnen var lavere.

Men hvad hvis virksomhederne slet ikke skulle

betale eleverne løn, og eleverne i stedet fik

SU betalt af staten som de øvrige elever på

ungdomsuddannelserne? Til udsigten om helt

at slippe for aflønningen af eleverne svarer 47

procent af de praktikaktive virksomheder, at de

i så fald ville ansætte flere elever. 34 procent er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uenige heri, og 19 procent er i tvivl om, hvad

det vil betyde for deres ansættelse af elever.

Det er virksomhederne inden for Hoteller og

restauranter, Landbrug, skovbrug og fiskeri samt

Kultur og fritid, hvor flest synes om SU til elever.

Og der er igen flere små end større virksomhe-

der, der synes om det.

Figur 17.

Hvad kunne få jer til at ansætte flere elever? Aflønningen af eleverne

Hvis elevlønnen var lavere

Hvis staten betalte eleverne SU frem

for, at virk. betaler dem elevløn

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

20%

Uenig

40%

Helt uenig

60%

Ved ikke

80%

100%

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 951 praktikaktive virksomheder

28 procent af de praktikaktive virksomheder ville

ansætte flere, hvis elevlønnen var lavere. Ansatte

28 procent af alle praktikaktive virksomheder

bare én elev mere til en lavere løn, ville det give

ca. 7.700 flere praktikpladser.

Hvis staten betalte elever SU, kunne det få hele

47 procent af de praktikaktive virksomheder til

at ansætte flere elever. Ansatte 47 procent af de

i alt 28.000 praktikaktive virksomheder én elev

mere, ville det give ca. 12.700 praktikpladser.

ANDRE TILTAG FOR FLERE PRAKTIKPLADSER

Andre tiltag end organiseringen af vekseluddan-

nelse og løn kan også have betydning for virk-

somhedernes ansættelse af elever. Vi har spurgt

til tre konkrete forhold, flere andre er selvfølgelig

mulige.

Figur 17 viser, at 22 procent af de praktikaktive

virksomheder mener, at de ville ansætte flere

elever, hvis skolerne var mere opsøgende i deres

arbejde.

Hvis det var muligt at give en eller flere af virk-

somhedernes medarbejdere et praktikvejleder-

kursus, så de var bedre rustet til at oplære elever,

svarer 16 procent af de praktikaktive virksomhe-

der, at de ville ansætte flere elever.

Det kan være ressourcekrævende at oplære nye

elever, men hvis man ved ansættelsen af elever

samtidig indgik en kontrakt om, at vedkom-

mende skulle arbejde fx 2 år i virksomheden

efter svendebrevet, kunne det få 11 procent af

de praktikaktive virksomheder til at ansætte flere

elever.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 18.

Hvad kunne få jer til at ansætte flere elever? Tiltag for flere praktikpladser

Hvis skolerme var mere opsøgende

Praktikvejlederkursus

Kontrakt om to års ansættelse

Helt enig

Enig

20%

Uenig

40%

Helt uenig

60%

Ved ikke

80%

100%

Hverken enig eller uenig

Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA

N: 951 praktikaktive virksomheder

Hvis skolerne var mere opsøgende i deres

praktikarbejde, og 22 procent af de i alt 28.000

praktikaktive virksomheder dermed ansatte flere

elever, ville det give ca. 6.000 flere praktikplad-

ser. Tilbyder man i stedet et praktikvejlederkur-

sus, og ansætter de 16 procent, som mener, det

kunne få dem til at ansætte flere elever, bare én

elev hver, så vil det i alt betyde ca. 4.500 flere

praktikpladser. Hvis en kontrakt om ansættelse

i to år efter svendebrevet kunne få 11 procent af

de praktikaktive virksomheder til at ansætte flere

elever, så ville det give ca. 3.000 flere praktik-

pladser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DATA OG METODE

REGISTERUNDERSØGELSEN

Når vi i denne undersøgelse belyser praktik-

pladsudfordringen som forholdet mellem efter-

spørgslen på praktikpladser og det potentielle

udbud af praktikpladser, gør vi det med afsæt

i registerdata fra UNI•C og Danmarks Statistik.

Fra UNI•Cs EASY-P-register har vi oplysninger

om virksomhedernes praktikpladsgodkendelser,

praktikaftaler mellem virksomheder og elever

samt elevernes praktikpladssøgninger. Disse

oplysninger kombinerer vi med individ- og virk-

somhedsoplysninger fra Danmarks Statistik. På

den måde ved vi, hvor de praktikpladssøgende

elever bor, hvor gamle de er, om de har en anden

ungdomsuddannelse i forvejen mm. Og om virk-

somhederne ved vi bl.a. hvor mange medarbej-

dere, de har ansat, virksomhedens geografiske

placering mm.

En godkendelse giver ret til at uddanne en eller

flere elever inden for ét uddannelsesområde. En

virksomhed kan godt have flere godkendelser og

dermed muligheden for at uddanne elever inden

for flere forskellige uddannelser. Godkendelsen

bestemmer ikke antallet af elever, virksomhe-

derne kan ansætte. Dette afhænger i stedet af

virksomhedens størrelse og fastsættes af de

faglige udvalg.

Statustidspunkt

2010 er det seneste tidspunkt, hvor det er muligt

at kombinere data fra UNI•C og Danmarks Sta-

tistik. November er et godt statustidspunkt, fordi

den måned ikke er influeret af forårshelligdage,

sommerferie, jul eller de mange, som bliver fær-

dige med grundforløbet i henholdsvis sommer-

og vintermånederne. Det gennemsnitlige antal

praktikpladssøgende var i 2010 7.559, hvilket gør

november, hvor 7.110 søgte praktikplads, til en

repræsentativ måned for året.

Med et tre et halvt år gammelt statustidspunkt

er vi opmærksomme på, at virksomheder, der

dengang havde en eller flere uddannelsesaftaler

med elever, ikke nødvendigvis har det i dag, og

at virksomheder, der har det i dag, ikke nødven-

digvis havde det dengang. Tabellerne i bilaget

viser udviklingen i rapportens nøgletal fra 2006

til 2010. Med viden om, hvordan udviklingen har

set ud, kan vi få en indikation af, om konklusio-

nerne kan forventes også at gælde i dag. Siden

2010 har virksomhederne været på vej ud af

krisen, hvilket kunne betyde, at de har haft bedre

vilkår for at ansætte elever. Til gengæld ved vi, at

antallet af praktikpladssøgende elever er steget

siden 2010, fra 7.110 praktikpladssøgende i

november 2010 til 12.339 i februar 2014.

CVR-nummer og arbejdssted

I registerundersøgelsen indgår samtlige virksom-

heder registeret ved et CVR-nummer i perio-

den 2006 til 2010, som vi både kan registrere i

UNI•C’s og Danmarks Statistiks registre. I no-

vember 2010, er der 552 elever, som har aftaler

med virksomheder, der ikke indgår i Danmarks

Statistiks registre. Vi har valgt at udelukke disse

elever fra analysen. Der kan være flere årsager

til, at virksomhederne ikke optræder i Danmarks

Statistiks registre – formodentlig skyldes det, at

virksomhederne er gået konkurs.

En praktikpladsgodkendelse gives til en produk-

tionsenhed/arbejdssted (p-nummer). En virksom-

hed kan sagtens have flere arbejdssteder – både

tæt på hinanden eller spredt over et større geo-

grafisk område som fx detailhandelsbutikker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De oplysninger, vi har om virksomhederne,

knytter sig til virksomhedens CVR-nummer. Én

virksomhed har ét CVR-nummer, men kan godt

have arbejdssteder flere steder i landet. Det

betyder, at de oplysninger vi har om virksomhe-

derne kun knytter sig til dér, hvor CVR-numme-

ret er registeret, mens virksomheden godt kan

ansætte elever på flere adresser. Det giver et

usikkert billede, når vi undersøger det geogra-

fiske mismatch mellem udbud og efterspørgsel

på praktikpladser.

Usikkerheden knytter sig særligt til store virk-

somheder med arbejdssteder flere steder i lan-

det, hvor hovedkontoret (og CVR-nummeret er

registreret) oftest vil være i hovedstadsområdet.

Det betyder, at vores data vil favorisere hoved-

stadsområdet som havende flere praktikpladser,

end det egentlig er tilfældet. For langt de fleste

virksomheder (97 procent) gælder det dog, at

de kun har arbejdssted(er) i én landsdel. Det er

altså kun for tre procent af virksomhederne, at

oplysningerne om den geografiske placering er

behæftet med usikkerhed.

Disponeringer i data

Der fandtes i november 2010 5.699 uddannel-

sesaftaler i virksomheder, der ikke var praktik-

pladsgodkendte. Da en virksomhed ikke kan

have elever ansat uden at være godkendt, er

der tale om fejl i registreringen af praktikplads-

godkendelserne. Uddannelsesaftalerne indgår

i undersøgelsen og virksomhederne behandles

som praktikaktive virksomheder.

Godkendelser af virksomheder, hvor arbejdsste-

det (p-nummeret) ikke indgår, er fjernet, fordi vi

ikke kan definere hvor og hvor mange landsdele,

de er repræsenteret i uden den information. Det

drejer sig om i alt 8.519 af 170.251 godkendelser.

Desuden er enmandsvirksomheder med mere

end én elev fjernet – i alt 33 virksomheder.

De fleste praktikpladssøgende elever står uden

praktikplads eller er i gang med en skoleprak-

tik. Dog søgte 162 af eleverne, der allerede

havde en ordinær uddannelsesaftale hos en

virksomhed, også efter en praktikplads. De

udgjorde i alt 0,3 procent af eleverne med en

ordinær aftale. Disse elever behandles ikke

som praktikpladssøgende.

Der er elever, som vi har oplysninger om fra

UNI•C, men som vi ikke kan genfinde i Dan-

marks Statistiks registre. De er udeladt af analy-

sen. I november 2010 var det i alt 614 personer.

I enkelte tilfælde har én person mere end én

aftale den 1. november. I 2010 var det i alt 819

personer. I disse tilfælde er den længste aftale

valgt som genstand for analyse. Det drejer sig i

størstedelen af tilfældene om forløb i både skole-

praktik og korte aftaler i virksomhederne.

I de opgørelser for praktikpladssituationen, som

løbende offentliggøres af UNI•C, rapporteres an-

tallet af aftaler, og ikke som vi gør her, antallet af

elever. Det gør en forskel, når denne undersøgel-

ses data sammenlignes med UNI•Cs statistikker.

I november 2010 var der således 73.741 igang-

værende aftaler, mens vi finder 62.162 elever

med en uddannelsesaftale.

Før 2010 er uddannelsesaftaler for elever på

social- og sundhedsuddannelsen og den pæ-

dagogiske assistentuddannelse ikke inkluderet

i statistikken. Da 2010 er det første år, de er

inkluderet, er indberetninger her en smule usikre.

Det har betydning for de analyser, hvor resultatet

deles i indgange til erhvervsuddannelserne og på

branche: Indgangen

Sundhed, omsorg og pæda-

gogik

og branchegruppen

Sundhed og socialvæ-

sen

er påvirket heraf (UNI•C, 2012).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

Registerdataene kan give svar på en række

faktuelle spørgsmål, men hypoteserne om, hvilke

elever virksomhederne foretrækker og hvorfor,

må besvares på anden måde. Derfor er register-

undersøgelsen suppleret af en spørgeskemaun-

dersøgelse blandt virksomheder.

Tre målgrupper

Vi har målrettet spørgsmålene i spørgeskemaet

til tre forskellige grupper af virksomheder:

Kategorisering af virksomheder

Praktikaktive virksomheder

Virksomheder, der er godkendte til at have elever og som har eller har haft en elev

inden for de seneste to år (i perioden januar 2012 til og med december 2013)

Godkendte virksomheder

Virksomheder, der er godkendte, men ikke har haft en elev inden for de

seneste to år

Ikke-godkendte virksomheder

Virksomheder, der ikke er godkendte til at have elever

Små og mellemstore virksomheder, der typisk

tager en enkelt eller få elever udgør størstedelen

af virksomhedslandskabet i Danmark, og de virk-

somheder, som tager mange elever, udgør en lille

del af alle virksomheder. Da vi er interesserede i

at kende mere til virksomhedernes bevæggrunde

for at tage eller ikke tage elever, er det relevant

at få tilpas mange besvarelser fra både små,

mellemstore og store virksomheder med mange

elever. Derfor er der flere besvarelser fra virksom-

heder med mange elever og færre besvarelser fra

virksomheder med få elever i forhold til, hvad der

er repræsentativt.

Stikprøveudvælgelse

Danmarks Statistik har sammensat en stikprøve

af gruppen af praktikaktive virksomheder. Det er

virksomheder, som aktivt bruger elever, og som

med størst sandsynlighed kan forventes at gøre

det igen. Stikprøven er sammensat, så vi ville få

brugbare svar fra alle størrelser af virksomheder.

Derfor er den ikke simpelt tilfældigt udvalgt og

besvarelserne er ikke repræsentative for alle

virksomheder med elever. Tabel 18 viser, hvor

mange virksomheder – med hvor mange elever –

der indgår i stikprøven.

Data er blevet indsamlet på web i perioden 27.

januar 2014 til 18. marts 2014, og på telefon i

perioden 3. februar 2014 til 17. marts 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 18.

Stratificering af praktikaktive virksomheder

Strata

1 elev

2 - 5 elever

6 -10 elever

11 - 50 elever

51+ elever

Kilde: Danmarks Statistik

Population

11.898

12.206

2.127

957

203

Stikprøve

200

550

200

350

203

Efter indsamlingen af svar fra de praktikaktive

virksomheder er stikprøver for de godkendte og

de ikke-godkendte virksomheder udvalgt, så de

ligner virksomhederne i den første gruppe. Det

har vi valgt at gøre, fordi der kan være virksom-

hedstyper og særlige brancher, for hvem det ikke

er relevant at have elever ansat.

De to grupper af virksomheder er matchet i for-

hold til antal årsværk, virksomhedstype (andelen

af faglærte medarbejdere) og branche.

Gennemførelse af dataindsamling

Danmarks Statistik har udvalgt virksomheder

inden for de tre definerede grupper og taget

kontakt hertil. De har gennemført spørgeske-

maundersøgelsen som en kombination af tele-

foninterviews og internetspørgeskemaer, hvor

respondenterne selv har klikket sig igennem

spørgsmålene.

Først har Danmarks Statistik ringet op til virk-

somheder, som ville være relevante for under-

søgelsen. Ved denne opringning har de fået

mailadresse og/eller telefonnummer på den

praktikpladsansvarlige i virksomheden (canvas).

Senere har den praktikpladsansvarlige modtaget

et spørgeskema på mail. Hvis ikke den praktik-

pladsansvarlige udfyldte spørgeskemaet over

internettet, har Danmarks Statistik efterfølgende

fulgt op med en opringning og gennemført et

telefoninterview med vedkommende. I alt har vi

besvarelser fra 1.634 virksomheder.

Tabel 19.

Om gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen

Praktikaktive

virksomheder

Population

Stikprøve

Besvarelser

Svarprocent

Kilde: Danmarks Statistik

Godkendte

virksomheder

19.596

1.014

392

38,7 %

Ikke-godkendte

virksomheder

219.936

521

281

53,9 %

Samlet

267.521

3.038

1.634

53,8 %

27.989

1.503

961

63,9 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LITTERATUR

Antorini, Christine, Ejner K. Holst og Henrik Bach Mortensen (2014),

Myte at elever ikke kan få

praktik.

København: Politiken.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013),

Danmark i en krisetid – Velstand kræver uddannelse.

Økonomiske Tendenser 2013. København: AE-rådet.

DEA (2012b),

Danske elever er dyrest.

København: DEA.

DEA (2013a),

Skolepraktik giver en svær start på arbejdslivet.

København: DEA.

DEA (2013b),

Folkeskolens dårligste vælger EUD,

14. mar. 2013. København: DEA Notat.

DEA (2013c),

Behov for faglærte kræver optagelsesboom på erhvervsskolerne,

3. okt. 2013.

København: DEA Notat.

DEA (2014a),

Piger fravælger erhvervsskoler efter folkeskolen,

26. feb. 2014. København: DEA Notat.

DEA (2014b),

De voksnes ungdomsuddannelse,

7. mar. 2014. København: DEA Notat.

DEA (2014c),

Erhvervsuddannelser betaler prisen for uddannelsespålæg.

København: DEA Notat.

DI (2008),

Unge overvejer at springe fra erhvervsuddannelserne.

København: DI – IndSIGT.

DI (2012),

Erhvervsskoler klemt på kerneopgaven.

København: DI – IndSIGT.

EVA (2013),

Studenter i erhvervsuddannelserne.

København: EVA.

Region Hovedstaden (2014),

Undersøgelsen af ubesatte lære- og elevpladser.

København: Region

Hovedstaden.

Region Nordjylland (2013),

Praktikpladsobservatorium 2013.

Aalborg: Region Nordjylland.

Uddannelsesguiden (2013),

Økonomi på EUD.

København: Undervisningsministeriet.

Uddannelsesguiden (2014),

Handelsuddannelse.

København: Undervisningsministeriet.

UNI•C (2012),

Metode og yderligere oplysninger til den månedlige opgørelse af

praktikpladssituationen.

København: UNI•C.

UNI•C (2013),

Praktikpladssituationen ultimo september 2013.

København: UNI•C.

UVM (2013),

Praktikpladsområdet 2012.

København: Undervisningsministeriet.

UVM (2014),

Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.

København:

Undervisningsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Tabel 20.

Praktikpladssøgende elever (andel af alle elever på hovedforløb). Geografisk fordelt. Over tid.

Bornholm

2010

2009

2008

2007

2006

Kbh. og

omegn

15 %

17 %

10 %

12 %

Øvrige

Sjælland

11 %

10 %

Fyn

11 %

13 %

Sydjylland

Midtjylland

10 %

Nordjylland

10 %

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november

Tabel 21.

Praktikaktive virksomheder uden elever (andel af praktikaktive virk.). Geografisk fordelt. Over tid.

Bornholm

2010

2009

2008

2007

2006

34 %

36 %

26 %

22 %

20 %

Kbh. og

omegn

35 %

32 %

28 %

22 %

Øvrige

Sjælland

38 %

35 %

32 %

28 %

24 %

Fyn

36 %

34 %

29 %

26 %

23 %

Sydjylland

33 %

30 %

27 %

24 %

19 %

Midtjylland

34 %

32 %

28 %

24 %

20 %

Nordjylland

34 %

32 %

27 %

24 %

21 %

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 22.

Potentielle praktikpladser. Geografisk fordelt. Over tid.

Bornholm

2010

2009

2008

2007

2006

234

194

139

109

Kbh. og

omegn

7.734

6.730

6.678

5.547

3.731

Øvrige

Sjælland

6.773

4.927

4.832

4.270

2.968

Fyn

2.752

2.047

1.883

1.628

1.231

Sydjylland

4.336

3.127

2.910

2.437

1.614

Midtjylland

8.186

6.418

5.937

4.847

3.435

Nordjylland

3.493

2.770

2.481

2.135

1.550

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november

Tabel 23.

Praktikpladsudfordringen (praktikpladspotentialet). Geografisk fordelt. Over tid.

Bornholm

2010

2009

2008

2007

2006

5,7

9,7

19,8

18,1

9,6

Kbh. og

omegn

4,5

4,0

6,6

5,0

3,0

Øvrige

Sjælland

4,2

3,5

5,7

5,4

9,2

Fyn

3,7

2,9

4,7

5,4

5,6

Sydjylland

6,8

5,1

10,1

9,7

14,9

Midtjylland

5,2

4,2

9,1

7,5

7,8

Nordjylland

4,5

3,7

6,1

5,6

5,5

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 24.

Praktikpladssøgende elever (andel af alle elever på hovedforløb). Fordelt på indgange. Over tid.

Bil, fly og andre

transportmidler

Bygge og

anlæg

Bygnings- og

brugerservice

Dyr, planter

og natur

Krop og stil

Mad til

mennesker

Medie-

produktion

Merkantil

Produktion og

udvikling

Strøm, styring

og IT

Sundhed,

omsorg og

pædagogik

Transport og

logistik

2010

2009

2008

2007

2006

17 %

20 %

10 %

14 %

13 %

11 %

14 %

19 %

10 %

12 %

35 %

26 %

10 %

11 %

10 %

14 %

12 %

13 %

12 %

15 %

10 %

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november. Før 2010 er uddannelsesaftaler for elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

ikke inkluderet statistikken. Da 2010 er det første år, de er inkluderet, er indberetninger her en smule usikre.

Tabel 25.

Praktikaktive virksomheder uden elever (andel af praktikaktive virk.). Fordelt på indgange. Over tid.

Bil, fly og andre

transportmidler

Bygge og

anlæg

Bygnings- og

brugerservice

Dyr, planter

og natur

Krop og stil

Mad til

mennesker

Medie-

produktion

Merkantil

Produktion og

udvikling

Strøm, styring

og IT

Sundhed,

omsorg og

pædagogik

Transport og

logistik

2010

2009

2008

2007

2006

23 %

24 %

22 %

19 %

11 %

38 %

33 %

25 %

20 %

15 %

39 %

41 %

49 %

43 %

25 %

30 %

22 %

27 %

35 %

29 %

31 %

29 %

24 %

18 %

12 %

30 %

34 %

30 %

25 %

18 %

35 %

42 %

35 %

22 %

14 %

39 %

41 %

35 %

31 %

20 %

33 %

31 %

23 %

18 %

11 %

28 %

25 %

23 %

18 %

15 %

29 %

36 %

31 %

25 %

15 %

35 %

40 %

37 %

30 %

19 %

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november. Før 2010 er uddannelsesaftaler for elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

ikke inkluderet statistikken. Da 2010 er det første år, de er inkluderet, er indberetninger her en smule usikre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 26.

Potentielle praktikpladser. Fordelt på indgange. Over tid.

Bil, fly og andre

transportmidler

Bygge og

anlæg

Bygnings- og

brugerservice

Dyr, planter

og natur

Krop og stil

Mad til

mennesker

Medie-

produktion

Merkantil

Produktion og

udvikling

Strøm, styring

og IT

Sundhed,

omsorg og

pædagogik

Transport og

logistik

2010

2009

2008

2007

2006

1.311

1.372

1.389

1.145

546

5.712

5.317

4.601

3.555

2.146

355

337

495

345

131

1.643

975

870

981

634

794

754

649

442

256

2.063

2.262

2.135

1.736

1.034

467

572

511

293

146

8.770

9.363

8.726

7.280

3.569

2.232

2.220

1.798

1.300

641

1.642

1.602

1.610

1.166

814

5.082

579

540

434

229

871

1.177

1.041

798

399

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november. Før 2010 er uddannelsesaftaler for elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

ikke inkluderet statistikken. Da 2010 er det første år, de er inkluderet, er indberetninger her en smule usikre.

Tabel 27.

Praktikpladsudfordringen (praktikpladspotentialet). Fordelt på indgange. Over tid.

Bil, fly og andre

transportmidler

Bygge og

anlæg

Bygnings- og

brugerservice

Dyr, planter

og natur

Krop og stil

Mad til

mennesker

Medie-

produktion

Merkantil

Produktion og

udvikling

Strøm, styring

og IT

Sundhed,

omsorg og

pædagogik

Transport og

logistik

2010

2009

2008

2007

2006

1,4

1,3

2,5

2,4

1,1

3,7

3,1

6,7

5,5

2,8

7,1

5,8

55,0

344,9

130,7

6,2

3,7

4,1

3,4

1,8

4,0

3,0

5,6

4,1

1,8

5,1

7,3

18,4

10,0

3,0

1,0

2,1

5,0

2,9

1,3

5,8

7,3

8,3

10,3

3,5

3,1

3,4

5,7

3,1

1,2

2,5

4,3

9,0

5,2

2,3

36,6

5,3

3,6

3,2

1,3

3,8

3,7

9,1

3,8

2,4

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI•C

Note: Status – november. Før 2010 er uddannelsesaftaler for elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

ikke inkluderet statistikken. Da 2010 er det første år, de er inkluderet, er indberetninger her en smule usikre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VÆKST GENNEM VIDEN

DEA

er en ideologisk uafhængig tænketank, der arbejder

for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt

tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om

uddannelse, forskning og innovation.

Tænketanken DEA

kæmper grundlæggende for, at

flere unge får en uddannelse, der efterspørges, at

forskning bliver omsat til innovation i private og offentlige

virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for

videnbaserede virksomheder.

DEA

vil nå sine mål gennem:

•

Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden

Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner

og organisationer via partnerskaber og projekter

Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning

af samfundsudfordringer

•

Fiolstræde 44 / DK-1171 København K / Tel +45 3342 6600 / [email protected] / www.dea.nu