Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 26
Offentligt
Følgende Folketingsudvalg:
Kulturudvalget
Børne- og Undervisningsudvalget
Socialudvalget
Beskæftigelsesudvalget
København,
17-11-2014
Inklusion – Myndiggørelse - Mangfoldighed
Mange beslutningstagere er interesserede i at nå flere borgere fra marginaliserede grupper.
Men hvordan gør man det? Det håber vi at kunne give gode ideer til med det vedlagte
materiale.
Materialet er et resultat af et europæisk projekt, hvor professionelle fra 17 organisationer i 14
lande har samlet gode erfaringer og opstillet anbefalinger til både beslutningstagere og
udbydere af læring for voksne. Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har været den danske
partner i projektet. Projektet har også resulteret i et blivende netværk:
OED network,
hvor
OED står for Outreach – Empowerment – Diversity, oversat til Inklusion – Myndiggørelse –
Mangfoldighed.
Jeg vedlægger et resumé på dansk af policy-anbefalingerne. Her er det især anbefalingerne til
beslutningstagere på nationalt niveau (s. 2), der er interessant for jer som MF’ere. Jeg vil
henlede jeres opmærksomhed på anbefaling nr. 2, s. 2, om at give bedre mulighed for at skifte
mellem læringstilbud i den formelle og den ikke-formelle undervisningssektor, som også
Tænketanken DEA for nylig har peget på. Jeg vil også fremhæve anbefaling nr. 3 og 5, s. 2,
som henviser til, at voksnes læring både fremmer beskæftigelsesformål, økonomiske og
sociale formål for den enkelte såvel som for samfundet og hvor vigtigt det derfor er, at
integrere læringselementet i andre sektorer end uddannelse.
Policy-anbefalingerne kan findes i sin fulde længe (på engelsk) på
www.oed-network.eu.
Her
findes også guidelines til undervisere og udbydere af voksenlæring samt en good-practice
samling.
Jeg håber I kan bruge materialet. DFS står gerne til rådighed for uddybning el.lign.
Med venlig hilsen
Trine Bendix Knudsen
Sekretariatsleder