Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 25
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget
Besvarelse af samrådsspørgsmål A og B (om forskelle i
tilskud til stx og hhx) samt C (om sammenhæng mellem
takstforskelle og campus-samarbejde)
Børne- og Undervisningsudvalget
Børne- og Undervisningsudvalget
6-7 minutter.
Tirsdag den 21.oktober 2014 kl. 14.00. Samrådet er andet
punkt på dagsordenen.
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Indledning
Udvalget har efter ønske fra Anni Matthiesen (V) stillet mig tre spørgsmål om
taxameterforskel mellem stx og hhx. Som det er aftalt, besvarer jeg de tre
spørgsmål samlet.
2. Samrådsspørgsmål A, B og C
Samrådsspørgsmål A: ”Ministeren bedes redegøre for den ubegrundede taxa-
meterforskel mellem stx og hhx og herunder oplyse de nøjagtige forskelle i
kroner pr. årselev”.
Samrådsspørgsmål B: ”Vil ministeren rette op på forskellen, og hvis ja hvordan
og hvornår? – hvis nej hvorfor ikke?”.
Samrådsspørgsmål C: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan den ubegrundede
forskel mellem stx og hhx påvirker muligheden for at lave campus-
samarbejde?”
3. Samlet besvarelse
Tak for invitationen.
Vi har senest i december sidste år haft samråd om taxametrene til stx og hhx.
Jeg har forud for samrådet i dag sendt et fakta-ark til jer. Her kan I finde tak-
sterne for hhx og stx. Og I kan se nogle af konklusionerne fra den analyse, som
Finansministeriet og Undervisningsministeriet udarbejdede i 2007.
Jeg vil godt starte med at ridse nogle af konklusionerne op.
Analysen viste, at stx er lidt dyrere at drive end hhx. En del af forklaringen var,
at der er flere naturfaglige fag i stx. Og der er andre krav til udbud af studieret-
ninger og valg og dermed holdstørrelse.
Det var nogle af de begrundede forskelle, som jeg har en opfattelse af, er aner-
kendt fra analysen. Det vil altså aldrig blive sådan, at man skal have ens taxa-
meter, fordi de gymnasiale uddannelser koster nogle forskelligt at drive.
En andel del var - og det var den store del af forskellen - at der var forskellige
overenskomster.
Og så var der en tredje del, som ikke kunne forklares.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Denne sidste del, som ikke kunne forklares, førte til, at den tidligere regering
valgte at løfte taksten på finanslovene tilbage i 2008 og 2009 på hhx. Begrun-
delsen var, at den uforklarede forskel skulle udlignes.
Det er historikken.
Taksterne fastsættes årligt på finansloven.
Man kan sige, at det, der står tilbage som det ubegrundede, er forklaringen om
overenskomsterne. Det, der er sket siden, er, at det nu er de samme overens-
komster, der gælder på tværs af de gymnasiale uddannelser.
Alle de gymnasiale uddannelser har fået et større råderum på grund af OK 13 i
forhold til ledelsesopgaven, og hvordan man prioriterer medarbejderressourcer
til de undervisningsopgaver, der er.
Alle de gymnasiale uddannelser har fået større fleksibilitet i forhold til, hvor-
dan de organiserer arbejdet på deres uddannelser.
Regeringen synes, at det er vigtigt, at ledelserne bruger dette råderum. Der er
stor opmærksomhed om, hvordan man gør det på en god måde til gavn for ele-
verne, uanset hvilken ungdomsuddannelse der er tale om. Og vi har en rigtig
god dialog med de forskellige organisationer på tværs af ungdomsuddannelser
om, hvordan det bliver brugt på en fornuftig måde.
Regeringen har valgt ikke at ændre det nuværende niveau for taksterne til stx
og hhx på forslaget til finansloven.
Jeg kan konstatere, at Venstre heller ikke har det med i sit udspil til finanslo-
ven.
Det giver mening i forhold til den aftale, som vi har, om at analysere området.
Alle partier - undtagen Enhedslisten - har været fælles om at indgå en rigtig
god aftale om fremtidens erhvervsuddannelser. I forbindelse med den har vi –
alle partier der står bag aftalen - en fælles opgave med at finde ca. 400 mio. kr.
årligt fra 2017 og frem til finansiering af reformen af erhvervsuddannelserne. I
den forbindelse har vi aftalt at gennemføre en særskilt analyse af taksterne ,
herunder forskellene mellem stx og hhx.
Det, der er aftalt omkring processen, er, at resultaterne af analyserne skal drøf-
tes i aftalekredsen i august 2015.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvalget spørger også til, om forskellen mellem hhx og stx-taxametrerne på-
virker muligheden for at lave campus-samarbejde.
Campus-samarbejde kan være med til at skabe et attraktivt uddannelsesmiljø.
Og det er jeg selvfølgelig optaget af.
Flere og flere steder samarbejder man på tværs af ungdomsuddannelser. Ikke
nødvendigvis sådan, at man fusionerer – det er der nogle, der har valgt at gøre,
mens andre vælger at lave et tæt og forpligtende samarbejde.
Det giver nogle faglige fordele, fordi man kan trække på fælles faciliteter. Man
kan have lærer-udveksling. Man kan have et stærkere socialt miljø. Man kan
have fælles markedsføring af ungdomsuddannelserne i et område osv.
Og som en del af erhvervsuddannelsesreformen har vi besluttet i den samme
aftalekreds, at vi nu går i gang med at evaluere erfaringerne fra de steder, hvor
man har etableret campus. Hvad betyder det for elevernes lyst til at starte på en
ungdomsuddannelse og ikke mindst mulighed for at gennemføre. Det er vig-
tigt, om campus-samarbejde kan være med til at fremme det.
Derfor er vi i gang med at iværksætte en evaluering af de eksisterende campus-
miljøer. Som udgangspunkt har det isoleret set ikke noget med økonomi at gø-
re, for det er noget, som den enkelte institution selve har valgt at gøre. Det vil
vi gerne evaluere erfaringerne med.
Når evalueringen ligger klar, vil vi vide mere om campus-samarbejde. Det vil
være en politisk drøftelse, om der er nogle lovgivningsmæssige barrierer, nogle
regler eller noget andet, der gør det svært at etablere flere campus-samarbejder.
Vi ser gerne, at flere får lyst til at gøre det.
Men isoleret set har det ikke noget at gøre med forskellen mellem taxametre til
hhx og stx. Det ligger i min besvarelse af første del af samrådet.
4