Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1420171_0001.png
Pædagoger i skolen:
Arbejdet i skolen efter folkeskolereformen
BUPL har undersøgt, hvordan medlemmer med arbejde i skole forholder sig til en række spørgsmål om
folkeskolereformen. 1605 pædagoger og ledere deltog i den større undersøgelse, som blev gennemført i
perioden fra den 1. oktober 2014 til den 9. oktober 2014.
Hovedkonklusioner fra undersøgelsen
1
Undersøgelsen tegner et noget broget billede af, hvordan pædagogerne og lederne har oplevet
folkeskolereformen de første par måneder. På den positive side viser undersøgelsen, at:
Den ugentlige arbejdstid er uændret eller forøget for langt de fleste pædagoger (efter
folkeskolereformen er trådt i kraft)
De fleste pædagoger er en del af undervisningen generelt
Pædagogernes faglighed er kommet mere i spil som følge af folkeskolereformen
Størstedelen af pædagogerne oplever, at de bliver behandlet som en ligeværdig kollega af deres
lærerkollega, og angiver, at de indgår i lærer/undervisningsteams
På den negative side viser undersøgelsen, at:
Vilkårene for pædagogernes forberedelse er blevet ringere som følge af folkeskolereformen
Cirka fire ud af ti pædagoger har
ikke
haft indflydelse på deres arbejdsopgaver og tilrettelæggelse
af deres arbejdstid
Knap en tredjedel af pædagogerne deltager
ikke
i planlægningen og evalueringen af den
undervisning, de indgår i
Knap to tredjedele af pædagogerne oplever, at børnenes skoledag har forandret sig i negativ
retning som følge af folkeskolereformen
Pædagogernes opgaver i skolen
Samlet set har 83 pct. af pædagogerne fået flere timer i undervisningstiden som følge af
folkeskolereformen. De adspurgte pædagoger har i gennemsnit lige knap 20 timer ugentligt i børnenes
undervisning.
Undersøgelsen viser, at det primært er på de yngste klassetrin (0.-3. klasse), at pædagogerne har opgaver i
undervisningstiden:
-
72 pct. af pædagogerne har opgaver i den understøttende undervisning i 0.-3. klasse
(18 pct. har ingen opgaver på 0.-3. klassetrin)
1
Tabellerne, der ligger til grund for konklusionerne (og resultaterne) kan findes i bilag 1.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
25 pct. af pædagogerne har opgaver i den understøttende undervisning i 4.-6. klasse
(63 pct. har ingen opgaver på 4.-6. klassetrin)
15 pct. af pædagogerne har opgaver i den understøttende undervisning i 7.-10. klasse.
(79 pct. ingen opgaver på 7.-10. klassetrin)
Besvarelserne fra lederne tegner samme billede, hvor det primært er på de yngste klassetrin, at
pædagogerne varetager den understøttende undervisning. 45 pct. af lederne angiver, at mere end
halvdelen af de understøttende undervisningstimer i 0.-3. klasse varetages af pædagoger. På 7.-10.
klassetrin er det kun 4 pct. af lederne, der angiver, at mere end halvdelen af de understøttende
undervisningstimer varetages af pædagoger. Til gengæld angiver halvdelen af lederne, at ingen af de
understøttende undervisningstimer i 7.-10. klasse varetages af pædagoger.
Endvidere viser undersøgelsen, at:
54 pct. af pædagogerne er inddraget i lektiehjælp og faglig fordybelse i 0.-3. klasse
16 pct. er inddraget i 4.-6. klasse
8 pct. er inddraget i 7.-10. klasse
Herudover angiver knap en tredjedel (31 pct.) af pædagogerne, at de slet ikke er inddraget i
lektiehjælp og faglig fordybelse på noget klassetrin.
Pædagogernes forberedelse
En tredjedel af pædagogerne mener, at de har tilstrækkelig tid til at forberede sig i forbindelse med den
undervisning, de indgår i, mens mere end halvdelen (59 pct.) ikke mener, de har tilstrækkelig med
forberedelsestid. 71 pct. af pædagogerne angiver, at vilkårene for forberedelse er blevet ringere som følge
af folkeskolereformen, mens 11 pct. mener, vilkårene er uændret, og kun 9 pct. mener, at vilkårene for
forberedelse er blevet bedre med folkeskolereformen.
Pædagogernes indflydelse i deres arbejde
59 pct. af pædagogerne har haft indflydelse på deres arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af deres
arbejdstid, mens lidt mere end en tredjedel (38 pct.) ikke har haft nogen indflydelse. Hvad angår
planlægningen og evalueringen af den undervisning, pædagogerne indgår i, deltager 67 pct. af
pædagogerne i planlægningen og evalueringen, mens 29 pct. ikke gør. Herudover angiver 77 pct. af
pædagogerne, at de i høj grad eller i nogen grad indgår i lærer/undervisningsteams, 18 pct. indgår i mindre
grad i lærer/undervisningsteams, mens det kun er 5 pct., der slet ikke indgår i lærer/undervisningsteams.
72 pct. af pædagogerne oplever i høj grad eller i nogen grad, at de bliver behandlet som en ligeværdig
kollega af deres lærerkolleger, 14 pct. oplever i mindre grad at blive behandlet som en ligeværdig kollega,
mens 3 pct. oplever slet ikke at blive behandlet ligeværdig af lærerkollegerne.
Hvad angår ledelsesmæssig sparring, viser undersøgelsen, at:
52 pct. af pædagogerne oplever, at de har adgang til ledelsesmæssig sparring af deres
pædagogfaglige leder
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0003.png
27 pct. af pædagogerne oplever, at de har adgang til ledelsesmæssig sparring via skolelederen
48 pct. af pædagogerne oplever ikke at have adgang til ledelsesmæssig sparring, men 36 pct.
vurderer, at de kan få sparring af deres kolleger.
Den nye skoledag for børnene
Den nye folkeskole skal give børnene en skoledag med mere tid til undervisning. Med nye og mere
varierede undervisningsformer – og med mere fokus på faglighed og trivsel
2
. Vores undersøgelse peger på,
at det langt fra er alle steder, at man oplever en ny og varieret skoledag. 39 pct. af pædagogerne oplever i
mindre grad eller slet ikke, at der er kommet nye og mere varierede undervisningsformer. Knap halvdelen
af pædagogerne oplever, at der er kommet større fokus på faglighed (44 pct.), mens billedet er mere
blandet i forhold til oplevelsen af fokus på trivsel:
31 pct. af pædagogerne oplever i høj grad eller i nogen grad, at der er kommet mere fokus på
trivsel
32 pct. af pædagogerne oplever, at der hverken i højere eller mindre grad er kommet mere fokus
på trivsel (status quo)
33 pct. af pædagogerne oplever, at der i mindre grad eller slet ikke er kommet mere fokus på trivsel
Undersøgelsen viser endvidere, at 62 pct. af pædagogerne oplever, at børnenes skoledag har forandret sig i
negativ retning som følge af folkeskolereformen, og kun 15 pct. oplever, at den har forandret sig i positiv
retning. Der er en signifikant sammenhæng mellem, at pædagogerne oplever, at de har haft indflydelse på
arbejdstiden og deres vurdering af, at børnenes skoledag har forandret sig i positiv retning. Der er også en
signifikant sammenhæng mellem, at pædagogerne oplever at blive behandlet som en ligeværdig kollega af
lærerne og deres vurdering af en positiv forandring i børnenes skoledag. Hvis man ønsker opbakning fra
pædagogerne til den nye og længere skoledag for børnene, viser undersøgelsen, at det er vigtigt at give
dem indflydelse på deres arbejdsopgaver og arbejdstid, og at de bliver behandlet som ligeværdige kolleger
af deres lærerkolleger.
Det flertal af pædagoger, der oplever en forandring i negativ retning, angiver fx, at de oplever trætte børn,
flere konflikter mellem børnene, og at der er mindre tid til fri leg for børnene.
Lektiehjælp og faglig fordybelse
I perioden frem til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne
om eftermiddagen. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere
skoledag. Forældrene bestemmer selv på daglig basis, om børnene skal deltage i de timer, der er afsat til
lektiehjælp og faglig fordybelse
3
. Undersøgelsen peger på, at det ikke er alle steder, at lektiehjælpen og den
faglige fordybelse er placeret i ydertimerne om eftermiddagen. 26 pct. af pædagogerne angiver, at
lektiehjælpen og den faglige fordybelse tidsmæssigt ikke er placeret i forbindelse med
2
3
Den nye folkeskole – en kort guide til reformen.
UVM.dk – Den nye folkeskole, Lektiehjælp og faglig fordybelse (http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/En-
laengere-og-mere-varieret-skoledag/Lektiehjaelp-og-faglig-fordybelse).
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0004.png
skolefritidsordningen. At det skulle dreje sig om nogle bestemte kommuner, hvor lektiehjælpen og den
faglige fordybelse ikke er placeret i ydertimerne om eftermiddagen, tegner der sig ikke noget billede af
4
.
De børn, der ikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse, skal tilbydes en plads i skolens SFO eller i et
andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer
5
. Undersøgelsen peger på, at det heller ikke er alle
steder, at de børn, der ikke ønsker at deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse, tilbydes en plads i SFO eller
lignende. 21 pct. af lederne svarer, at der ikke er et tilbud til de børn, der ikke deltager i den frivillige
lektiehjælp (78 pct. af lederne, svarer, at der er et tilbud til de børn). Her er der heller ikke tale om, at det
drejer sig om nogle bestemte kommuner, der ikke har et tilbud til de børn, der ikke deltager i lektiehjælpen
og den faglige fordybelse
6
.
Mønstre i de åbne besvarelser
De fem mest positive forandringer som følge af folkeskolereformen, som pædagogerne peger på i den åbne
besvarelse, er (antal respondenter, der har nævnt den pågældende forandring, fremgår i parentesen – i alt
har 897 pædagoger skrevet noget vedrørende positive forandringer):
-
-
-
-
-
Bedre samarbejde mellem pædagoger og lærere (149)
Bevægelse (123)
Øget tilstedeværelsestid for lærere og pædagoger (115)
Flere pædagogtimer i skolen (101)
Mere varieret læring (98)
7
142 pædagoger skriver dog i den åbne besvarelse omkring de positive forandringer, at der ikke er nogen
positive forandringer som følge af folkeskolereformen.
Modsat er de fem mest negative forandringer som følge af folkeskolereformen, som pædagogerne peger
på i den åbne besvarelse (antal respondenter, der har nævnt den pågældende forandring, fremgår i
parentesen – i alt har 1.038 pædagoger skrevet noget vedrørende negative forandringer):
Manglende tid, herunder forberedelsestid og faglig kvalitet (342)
Stress, uklarhed og omskiftelighed (330)
Trætte, urolige børn (270)
SFO’en forringes og trues (255)
Dårlige samarbejdsbetingelser (234)
8
4
5
Se bilag 3.
Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører lektiehjælp og faglig fordybelse
(http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/Februar/140210%201%205%20%20Lektiehja
elp%20og%20faglig%20fordybelse.pdf).
6
Se bilag 3.
7
Se bilag 2
8
Bilag 2
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den 1. oktober 2014 til den 9. oktober 2014. Undersøgelsen er
foretaget blandt et skolepanel, der er etableret med henblik på at følge udviklingen af folkeskolereformens
første år. I alt er 10.007 pædagoger og 994 ledere på skole- og fritidsområdet blevet spurgt, om de vil
deltage i et skolepanel. 26 pct. af lederne (svarende til 257) og 18 pct. af pædagogerne (svarende til 1816)
sagde ja til at deltage i panelet. Dvs., at skolepanelet i alt består af 2073 pædagoger og ledere ansat på
skole- og fritidsområdet.
Skolepanelet har fået tilsendt undersøgelsen pr. email.
Respondenterne:
-
-
-
1605 pædagoger og ledere har deltaget i undersøgelsen. Heraf var 1594 inden for målgruppen, dvs.
i arbejde.
Derudover har 111 personer besvaret dele af undersøgelsen – disse besvarelser er ikke inkluderet i
rapporten.
Det giver en svarprocent på 76.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0006.png
Bilag 1: Tabelmateriale
Deltagerne i undersøgelsen
I undersøgelsen har pædagogerne (og ITR’erne) angivet deres arbejdstid (som fremgår af deres
ansættelsesbrev), og den gennemsnitlige arbejdstid for de adspurgte er 35,6 timer ugentligt og dækker
over et spænd fra 8 til 41 timer. Den gennemsnitlige arbejdstid i børnenes undervisning for de adspurgte er
19,9 timer ugentligt og dækker over et spænd fra 0-41 timer.
Pædagogerne, ITR’erne og lederne er mellem 24 og 66 år, og har en gennemsnitsalder på 45,85.
Hvad er din arbejdsmarkedsstatus?
Jeg er i arbejde
Jeg er ledig
Jeg er pensionist/efterlønsmodtager
Total
Procent
99%
1%
0%
100%
Antal
1594
11
0
1605
Hvad er din stilling?
Pædagog
Leder
ITR
Total
Procent
71%
14%
15%
100%
Antal
1142
222
241
1605
Er du:
Mand
Kvinde
Total
Procent
26%
74%
100%
Antal
409
1193
1602
Hvor er du ansat (kun pædagoger og ITR’er)?
På en skolefritidsordning (SFO I eller II)
På et fritidshjem
I en klub
Kun i en skole
Delt ansættelse
Total
Procent
53%
0%
2%
18%
27%
100%
Antal
724
6
29
244
369
1372
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0007.png
Hvilken institution er du leder for?
SFO
Klub
Fritidshjem
Andet
Total
Procent
92%
1%
0%
6%
100%
Antal
204
3
1
14
222
Spørgsmål vedrørende reformen – stillet til pædagoger og ITR’er
Har din ugentlige arbejdstid som pædagog
ændret sig som følge af folkeskolereformen?
Ja, den er øget
Ja, den er faldet
Nej, den er uændret
Total
Procent
30%
6%
65%
100%
Antal
406
80
886
1372
Har du fået flere timer i undervisningstiden i
skolen som følge af folkeskolereformen?
Ja
Nej
Ved ikke
Total
Procent
83%
15%
2%
100%
Antal
1112
196
30
1338
0.-3. klasse
Opgaver i undervisningstiden:
Faglig undervisning
Understøttende undervisning
Andre opgaver
Ingen opgaver
Total
Procent
43%
72%
58%
18%
191%
Antal
579
960
776
237
2552
4.-6 klasse
Procent
15%
25%
25%
63%
129%
Antal
205
340
336
848
1729
7.-10. klasse
Procent
9%
15%
15%
79%
118%
Antal
119
198
196
1061
1574
I hvilken grad indgår du i lærer/
undervisningsteams?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Procent
45%
32%
18%
Antal
605
422
247
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0008.png
Slet ikke
Ved ikke
Total
5%
0%
100%
62
2
1338
Har du haft indflydelse på dine arbejdsopgaver og
tilrettelæggelsen af din arbejdstid?
Ja
Nej
Ved ikke
Total
Procent
59%
38%
3%
100%
Antal
788
507
43
1338
Deltager du i planlægningen og evalueringen af
den undervisning, du indgår i?
Ja
Nej
Ved ikke
Total
Procent
67%
29%
4%
100%
Antal
892
388
58
1338
Har du tilstrækkelig tid til at forberede dig i
forbindelse med den undervisning, du indgår i?
Ja
Nej
Ved ikke
Total
Procent
33%
59%
7%
100%
Antal
445
793
100
1338
Har vilkårene for forberedelse ændret sig som
følge af folkeskolereformen?
Vilkårene er blevet bedre
Vilkårene er uændrede
Vilkårene er blevet ringere
Ved ikke
Total
Procent
9%
11%
71%
9%
100%
Antal
123
149
946
120
1338
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0009.png
Deltager du primært i undervisningen...
Når der mangler vikarer
Når skolen laver specielle undervisningsforløb
Jeg er en del af undervisningen generelt
Andet
Total
Procent
23%
19%
87%
15%
144%
Antal
305
248
1168
206
1927
I hvilken grad oplever du, at der er kommet nye og
mere varierede undervisningsformer som følge af
folkeskolereformen? Fx at faglig læring sker på en
ny og anderledes måde.
I høj grad
I nogen grad
Hverken/eller
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Total
Procent
Antal
7%
32%
29%
16%
13%
4%
100%
91
423
393
211
172
48
1338
I hvilken grad oplever du at blive behandlet som
en ligeværdig kollega af dine lærerkolleger?
I høj grad
I nogen grad
Hverken/eller
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Total
Procent
37%
35%
11%
14%
3%
0%
100%
Antal
498
464
143
188
39
6
1338
Oplever du, at du har adgang til ledelsesmæssig
sparring?
Ja af min pædagogfaglige leder
Ja af skolelederen
Nej, men jeg kan få sparring af kolleger
Nej
Procent
52%
27%
36%
12%
Antal
699
367
476
157
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0010.png
Ved ikke
Total
5%
132%
62
1761
Oplever du, at børnenes skoledag har forandret
sig som følge af folkeskolereformen?
Ja, i positiv retning
Ja, i negativ retning
Nej, den har ikke ændret sig
Ved ikke
Total
Procent
15%
62%
9%
14%
100%
Antal
203
845
128
196
1372
Er du inddraget i lektiehjælp (og faglig
fordybelse)?
Ja i 0. - 3. klasse
Ja i 4. - 6. klasse
Ja i 7. - 10. klasse
Nej
Ved ikke
Total
Procent
54%
16%
8%
31%
1%
109%
Antal
736
215
104
430
7
1492
Er lektiehjælpen tidsmæssigt placeret i forbindelse
med skolefritidsordningen?
Ja for 0.-3. klasse
Ja for alle klassetrin
Nej
Ved ikke
Total
Procent
39%
23%
26%
12%
100%
Antal
531
322
356
163
1372
I hvilken grad oplever du, at der er
kommet mere fokus på faglighed
og trivsel som følge af
folkeskolereformen?
Mere fokus på faglighed
Mere fokus på trivsel
I høj grad
I nogen
grad
30%
24%
Hverken
/eller
35%
32%
I mindre
Slet ikke
grad
8%
20%
9%
13%
Ved ikke
14%
7%
4%
3%
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0011.png
Spørgsmål vedrørende reformen – stillet til lederne
I hvilken grad oplever du, at pædagogernes
faglighed er kommet mere i spil i skolen som følge
af folkeskolereformen?
I høj grad
I nogen grad
Hverken/eller
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Total
Procent
42%
40%
8%
9%
1%
0%
100%
Antal
93
88
18
20
3
0
222
Har pædagogernes andel af personaletimer i din
SFO/fritidshjem/klub forandret sig som følge af
folkeskolereformen?
Ja, andelen af pædagogtimer er blevet større
Ja, andelen af pædagogtimer er blevet mindre
Nej, andelen af pædagogtimer er uændret
Ved ikke
Total
Procent
21%
52%
27%
0%
100%
Antal
46
116
59
1
222
I hvilket omfang varetager
pædagogerne de understøttende
undervisningstimer (UU-timerne)?
0. - 3. klasse
4. - 6. klasse
7. - 10. klasse
Mere end
halvdelen
varetages af
pædagoger
45%
14%
4%
Cirka
halvdelen
varetages af
pædagoger
33%
22%
8%
Mindre end
halvdelen
varetages af
pædagoger
17%
37%
22%
Ingen af
timerne
varetages af
pædagoger
3%
24%
50%
Ved ikke
1%
4%
16%
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0012.png
Bilag 2: Citater fra de åbne besvarelser
Citaterne er korrigeret for stave- og grammatikfejl.
Pædagoger og ITR’er: De mest positive forandringer som følge af folkeskolereformen (n = 897):
Bedre samarbejde ml.
pædagoger og lærere
149 pædagoger nævner det,
hvilket svarer til 17 pct. ud af de
pædagoger, der har skrevet
noget omkring de positive
forandringer.
Der er både en lærer og en pædagog i mange lektioner. De metoder,
som lærere bruger, kan pædagogen fører over i lektiehjælp. Tættere
pædagog/lærer samarbejde.
Mere vidensdeling med lærerne om det enkelte barn, så vi kan hjælpe,
hvor der er behov for det.
Dejligt med mere samarbejde med lærerne. Er nu med i deres møder.
Mere sammenhængende dag.
Jeg har fået mulighed for at arbejde tættere sammen med min
lærerkollega, og vi supplerer hinanden rigtig godt. Vi har begge meget
høje ambitioner, og det er vi begge bevidste om, at vi må gear noget ned
ift. målgruppen. Min lærerkollega skal have ros for at være klar til at
arbejde med den nye reform.
Børnene virker glade for den mere strukturerede bevægelse.
En mere varieret skoledag for eleverne, da 45 min/bevægelse generelt
nu ikke længere er "kan" men "skal".
Mere planlagt bevægelse, som skaber tryghed, sjov, fællesskab, da
aktiviteterne foregår enten for hele indskolingen eller mindre blandede
hold. Mindre konflikter i frikvarterene.
Mere bevægelse.
Det er godt, at der er fuld tilstedeværelse for alle, det er nemt at få
kontakt.
Dejligt at lærerne har mere tilstedeværelse både i forhold til elever og i
forhold til forberedelse, da der nu er bedre mulighed for mere fælles
forberedelse mellem lærer og pædagoger.
At jeg ikke længere skal arbejde hjemme og bruger for meget tid på
forberedelsen.
At der er lavet personlige arbejdspladser til alle både pædagoger og
lærere. / At al forberedelse ligger på skolen, og når man har fri, så har
man fri. / At det nu er nemmere at møde sine kolleger og udveksle
erfaringer/dele viden/have faglige og pædagogiske snakke.
Pædagoger mere med i skolen.
At pædagogerne er med i mellemtrinnet.
Godt at der er kommet pædagoger på mellemtrinnet og udskolingen, det
giver flere muligheder og andre tilbud til børnene.
Bevægelse
123 pædagoger nævner det,
hvilket svarer til 14 pct. ud af de
pædagoger, der har skrevet
noget omkring de positive
forandringer.
Øget tilstedeværelsestid for
pædagoger og lærere
115 pædagoger nævner det,
hvilket svarer til 13 pct. ud af de
pædagoger, der har skrevet
noget omkring de positive
forandringer.
Flere pædagogtimer i skolen
101 pædagoger nævner det,
hvilket svarer til 11 pct. ud af de
pædagoger, der har skrevet
noget omkring de positive
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0013.png
forandringer.
Mere varieret læring
98 pædagoger nævner det,
hvilket svarer til 11 pct. ud af de
pædagoger, der har skrevet
noget omkring de positive
forandringer.
Vi pædagoger er mere med og giver gladere børn.
At der bliver arbejdet med flere kreative løsninger i forhold til
undervisningen.
Børnene får faktisk en mere varieret skoledag, og der tages bedre
hensyn til de "vilde" drenge.
Børnene har en mere alsidig undervisning og hverdag i skolen, som giver
dem lyst til læring.
Undervisning på en anderledes måde, bevægelse, målfastsættelse.
Pædagoger og ITR’er: De mest negative forandringer som følge af folkeskolereformen
(n = 1.038):
Manglende tid, herunder
forberedelsestid og faglig
kvalitet
342 pædagoger nævner det,
hvilket svarer til 33 pct. ud af de
pædagoger, der har skrevet
noget omkring de negative
forandringer.
Ikke nok tid til vidensdeling, sparring og fælles forberedelse personalet
imellem... Det smitter af på det daglige arbejde med børnene og
hvordan vi håndterer hverdagens problemstillinger!
Pædagogerne har ikke så meget forberedelsestid, og det påvirker vores
arbejde i negativ retning. Vi føler os meget pressede, og vi føler, at vi
ikke gør vores arbejde godt nok.
For lidt tid til forberedelse, dårlig planlægning af placering af
forberedelsestimerne, alle lektioner i skoledelen læses som 45 min og
ikke i moduler (90 min), har lektioner med 3 forskellige klasser lige efter
hinanden, det betyder at der ikke er mulighed for at slutte ordentligt af,
inden jeg skal haste videre til næste klasse.
Jeg mangler tid til fordybelse i aktiviteter med børnene, kollegial
sparring, konstante skift.
Stressede lærer og pædagoger :( Der mangler tid. Begge parter bliver
nødt til at arbejde hjemme eller over for at kunne nå at klare dagen i
morgen, men vi har alligevel svært ved at følge med. Det er så hårdt med
urolige børn som ikke kan klare mere øv.
Mange omstillinger, mindre forberedelsestid, mindre synlige leder, svært
at arbejde på tværs pga. nye arbejdstider for alle.
Mange skift for en pædagog i løbet af en dag. / Morgenvagt / Skole /
Forberedelse / Madpakke/frikvarter m børnene / Pause / Skole / Dus.
Hurtige arbejdsskift. For lidt tid sammen med pæd. kolleger. Dvs. For
ringe planlægning. Stresset og begyndende og nedadgående energi og
lyst til arbejdet.
Børnene er utrolig trætte, når vi når til lektiecafeen, og her er det svært
at holde og nogen gange få koncentrationen.
Stress, uklarhed og
omskiftelighed
330 pædagoger nævner det,
hvilket svarer til 32 pct. ud af de
pædagoger, der har skrevet
noget omkring de negative
forandringer.
Trætte, urolige børn
270 pædagoger nævner det,
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420171_0014.png
hvilket svarer til 26 pct. ud af de
pædagoger, der har skrevet
noget omkring de negative
forandringer.
Eleverne virker, her efter to måneder efter ferien, så trætte, og der
opstår flere og flere konflikter. Eleverne mangler reelle pauser og
desværre er der elever, der direkte bliver stressede af, at læreren uddeler
tilfældige pauser.
En længere skoledag giver mere trætte og energikrævende børn der har i
den grad brug for mere pusterum og afslapning.
At børnene er trætte når de har fri, og mangler at lege med deres
kammerat.
Har ikke mulighed for at lave noget med børnene i SFO, da de har sent fri
og bare vil hjem eller lege ude;(
Der er ikke meget tid i SFO'en længere, det er sværere at lave ture ud af
huset og aktiviteter, der tager tid og kræver fordybelse. Fordybelse er
svært efter en lang dag i skolen.
Der er ingen tid i SFO mere. Man kan ikke nå noget med børnene
længere.
At SFO bliver så nedprioriteret, at den dårligt kan hænge sammen, og
det samme gælder for børnenes frie udfoldelse.
Tiden til samarbejde er blevet forringet. Det er svært at finde et
tidspunkt, hvor alle i teamet har mulighed for at planlægge sammen.
Der er ikke samarbejde mellem lærer og pædagoger, der er ikke tid til
samarbejde, og lærerne vil nødigt have, vi underviser (i de små klasser).
Det er blevet meget svært at mødes med kolleger. Jeg mangler tid til
kollegial sparring, mangler tid til personalemøder, mangler tid til
drøftelse med ledelse. Personalets trivsel er nedprioriteret.
På min skole har man i flere år gjort meget for at opprioritere lærer-
pædagogsamarbejdet b.la. ved at pædagogerne skulle holde pause på
"lærerværelset", men nu har pædagogerne ansvaret for, at alle børn på
skolen bliver aktiveret i middagspausen, mens lærerne holder pause.
Pædagogerne holder pause bagefter! Det er meget svært at mødes i
klasseteamet, da lærernes arbejdstid er til kl. 15.30, og der er
pædagogerne i SFO.
SFO’en forringes og trues
255 pædagoger nævner det,
hvilket svarer til 25 pct. ud af de
pædagoger, der har skrevet
noget omkring de negative
forandringer.
Dårlige
samarbejdsbetingelser
234 pædagoger nævner det,
hvilket svarer til 23 pct. ud af de
pædagoger, der har skrevet
noget omkring de negative
forandringer.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 3: Kommunekryds
Kommunekryds (besvarelser fra pædagogerne):
1. Kryds: Arbejdskommune og arbejdstid som konsekvens af FSR
-
Generelt er arbejdstiden uændret for 65 pct. af pædagogerne
-
For de restende er der kun syv kommuner, hvor over 25 pct. af pædagogerne har svaret, at
deres generelle arbejdstid er faldet som konsekvens af folkeskolereformen
o
Kommunerne er:
Brønderslev
46% (6)
Faaborg-Midtfyn
25% (3)
Ikast-Brande
36% (4)
Slagelse
38% (6)
Solrød
33% (1)
Stevns
33% (1)
Vallensbæk
50% (2)
2. Kryds: Arbejdskommune og lektiehjælp i fritidstilbuddet
-
Generelt har 26 pct. af pædagogerne svaret, at lektiehjælpen ikke er lagt i forbindelse med
skolefritidsordningen
o
De kommuner, der i højere grad svarer, at lektiehjælpen ikke ligger i forbindelse med
skolefritidsordningen er:
Herning
100% (5)
Lemvig
60% (3)
Vordingborg
57% (8)
Horsens
52% (15)
Langeland
50% (1)
Morsø
50% (1)
Langeland
50% (1)
Morsø
50% (1)
Nordfyns
50% (3)
Vejen
50% (7)
Fredericia
47% (8)
Gladsaxe
46% (12)
Køge
43% (3)
Rødovre
43% (3)
Lolland
41% (7)
Odense
41% (20)
Ringkøbing-Skjern
40% (6)
Silkeborg
39% (11)
Helsingør
38% (10)
Gribskov
36% (4)
Ikast-Brande
36% (4)
Rebild
36% (5)
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Billund
Fredensborg
Ishøj
Kerteminde
Struer
Syddjurs
Aabenraa
Aalborg
Randers
Roskilde
Vejle
Varde
33% (1)
33% (2)
33% (4)
33% (3)
33% (2)
33% (5)
33% (4)
32% (24)
31% (10)
31% (9)
31% (10)
30% (6)
Kommunekryds (besvarelser fra lederne)
1. Kryds: Arbejdskommune og er der et fritidstilbud til de børn, der ikke deltager i lektiehjælp
-
Generelt svarer 21 pct. af lederne ’nej’ til dette
o
De kommune det omhandler er:
Faxe (100%) (1)
Frederikssund (100%) (1)
Lemvig (100%) (3)
Lolland (100%) (1)
Mariagerfjord (100%) (1)
Nordfyns (100%) (1)
Skive (100%) (1)
Varde (100%) (1)
Vejen (100%) (1)
Aabenraa (100%) (1)
Bornholm
Esbjerg
Fredensborg
Fredericia
Furesø
Faaborg-Midtfyn
Gribskov
Guldborgsund
Holstebro
Horsens
Kalundborg
Kolding
Langeland
Middelfart
Randers
Rebild
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Roskilde
Sorø
Svendborg
Tønder
Vejle
Vordingborg
Aarhus
17