PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 20
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget om skoleda-

gens længde og fritidsaktiviteter (svar på spm. K-M)

Skoledagens længde og fritidsaktiviteter

Medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 10 minutter

Torsdag den 6. november 2014, kl. ca. 12.45, i Børne- og

Undervisningsudvalget, FT, lokale 2-133.

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disposition

Indledning

Skoleugens længde

Vigtigheden af, at børn kan gå til fritidsaktiviteter

Viden om og opfølgning vedr. skoleugens længde

1. Indledning



Tak for spørgsmålene K-M om skoledagens længde og vigtigheden af, at ele-

verne kan gå til fritidsaktiviteter efter skole, som er stillet efter ønske fra Karen

Ellemann (V) og Peter Juel Jensen(V). Jeg tror, at det er rigtig nyttigt både at få

præciseret, hvad man må, og hvad man ikke må, når vi snakker om den længe-

re skoledag. Også for at imødekomme den bekymring, der har været i forhold

til, hvad den længere skoledag betyder for fritids- og foreningslivet.



Efter aftale med udvalgssekretæren besvarer jeg spørgsmålene samlet under ét.

2. Skoleugens længde



I samrådsspørgsmål M har udvalget bedt mig forklare, hvad der forstås ved en

skoleuge på 35 timer. Den 35 timers skoleuge skal forstås som skoleugens

længde opgjort i klokketimer for elever i folkeskolens ældste klasser, beregnet

for et skoleår på 40 uger.



Her kommer der lidt teknik ind, men det er fordi, det er den måde, man bereg-

ner det på. Det er også derfor, at der er noget fleksibilitet og forskellighed i

måden, kommunerne udmønter det på.



Men de 35 timer er kun et gennemsnit. I folkeskoleloven er undervisningstiden

fastsat som en årsnorm.



Undervisningstiden skal dermed tilrettelægges således, at den i et skoleår har

en samlet varighed af



mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,



mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og



1.400 timer på 7.-9. klassetrin.



Derudover er der fastsat et loft over den samlede undervisningstid på 1.400 ti-

mer om året. Loftet på 1.400 timer om året kan fraviges i enkelte tilfælde, hvis

eleverne selv vælger 2. og 3. valgfag, eller hvis der er tale om elever med sær-

ligt behov for støtte, som kan medføre behov for ekstra undervisningstid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Undervisningstiden skal, ligesom før reformen, normalt lægges inden for tids-

rummet mellem ca. kl. 8.00 og 16.00. Sådan er det formuleret. Det var det før,

og det er det stadigvæk. Så det har vi ikke ændret ved. Det vil jeg godt under-

strege, for nogle gange tror man, at de her ting er blevet ændret med reformen.

At undervisningstiden skal lægges mellem ca. kl. 8.00 og 16.00 kan dog fravi-

ges i forbindelse med særlige arrangementer. Sådan har det også været før.



Inden for disse rammer er det et lokalt ansvar at tilrettelægge skoledagen. Det

er derfor, vi har set meget forskellige skemaer. Vi har også set nogle, der ikke

helt lever op til de fastsatte rammer, og der tager vi selvfølgelig fat. Venstre

ved som forligspartner også, at når vi har valgt at gøre det sådan, er det fordi, at

vi med den længere skoledag giver flere timer til den fagopdelte undervisning

og tid til understøttende undervisning. Den ekstra tid til understøttende under-

visning giver bl.a. mulighed for mere bevægelse, lektiehjælp og faglig fordy-

belse mv.

3. Vigtigheden af, at børn kan gå til fritidsaktiviteter



Udvalget har ønsket en reaktion fra min side på den undersøgelse, som Epinion

har lavet for DR, hvor 20 pct. af de adspurgte forældre til elever i folkeskolen

udtaler, at deres børn må opgive at gå til fritidsaktiviteter på grund af skole-

ugens længde.



Jeg vil for en god ordens skyld sige, at det så også betyder, at 80 pct. af foræl-

drene oplever, at børnene ikke opgiver fritidsaktiviteterne pga. de længere sko-

ledage. Det ændrer dog ikke ved, at vi har fokus på de 20 pct., der ifølge un-

dersøgelsen har måttet opgive deres fritidsinteresser.



Her vil jeg godt understrege, at det er en grundfæstet del af Danmarks udvik-

ling, at vi har et rigt forenings- og fritidsliv. Der er en masse kvaliteter og vær-

dier i selv at være aktiv i det, man interesserer sig for, og også i den måde det

er organiseret på. Man kan på den måde dels prøve en række aktiviteter af, men

også være en del af selve organiseringen af forenings- og fritidslivet. Det skal

man stadig kunne, og det er noget, vi vægter utroligt højt.



Med en skoledag, der gennemsnitligt slutter omkring kl. 15, vil der stadigvæk

være god tid til, at eleverne kan gå til fritidsaktiviteter efter skole. I grænsen

mellem tiden til den længere skoledag og den kortere skoledag, som man tidli-

gere har organiseret efter, oplever vi, at der lokalt kan opstå komplikationer.



Det er sådan, at langt de fleste af fritidsaktiviteterne også allerede inden refor-

men lå sent på eftermiddagen og i weekenden. Men det er klart, at fordi man i

en årrække har planlagt efter, at skoledagen blev kortere og kortere, så har man

kunne disponere over bl.a. faciliteter i dette tidsrum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det, der har været hele tanken med skolereformen og den åbne skole, er at ar-

bejde med et ’både-og’ i forhold til forenings- og fritidslivet. Med den åbne

skole, den længere skoledag og tiden til understøttende undervisning bliver

eleverne også præsenteret for en del af de lokale foreninger i skolen.



Men det skal selvfølgelig også være sådan, at eleverne fortsat kan dyrke deres

fritidsinteresser efterfølgende. Det er hele ideen, at det er ’både-og’. Det er ik-

ke enten fritidsaktiviteter eller længere skoledag. Begge dele skulle gerne give

værdi, herunder også for forenings- og fritidslivet.



Der har været en ærgerlig overskrift på DR nyheder i forbindelse med under-

søgelsen fra Epinion, hvor man kunne få det indtryk, at jeg synes, at det er li-

gegyldigt, at man ikke forsat kunne have et forenings- og fritidsliv.. I den for-

bindelse vil jeg bare sige, at det er svært at styre, hvilke overskrifter medierne

vælger at bringe.



Derfor et det her også en god anledning for mig til at sige, at det hverken er

det, jeg mener, eller det, der ligger i folkeskolereformen. Det er selvfølgelig

fortsat vigtigt, at eleverne går til fritidsaktiviteter efter skole. Det har jeg præci-

seret i et fælles indlæg med DIF, hvor vi bl.a. fremhæver vigtigheden af, at

skoler og idrætsforeninger samarbejder. Vi har haft et godt og tillidsfuldt sam-

arbejde med de store paraplyorganisationer, herunder DIF, DGI og andre, fordi

vi synes, at det har været utroligt vigtigt, at det gav værdi begge veje.



Jeg er også løbende i dialog med både kulturministeren og idrætsorganisatio-

nerne, musikskoler og kulturskoler osv. om skolerne og foreningslivets samar-

bejde.



DGI har derudover for nyligt offentliggjort en undersøgelse om folkeskolere-

formens betydning for idrætsforeningerne. Som DGI’s formand Søren Møller

her den 29. oktober har sagt, viser undersøgelsen ”helt tydeligt, at der, hvor der

er et godt samarbejde, så kan man faktisk skabe fremgang [i medlemstallet]”.

Derimod har foreninger, der ikke samarbejder med skolen, oplevet en med-

lemsnedgang. Det understreger blot vigtigheden af, at skolerne og det lokale

idræts-, forenings- og kulturliv samarbejder.



Jeg synes, at det er opløftende, at DGI’s undersøgelse viser, at samarbejde gi-

ver positive resultater.



Når man taler om ”at tage børnenes fritid”, synes jeg også, det er vigtigt at hol-

de sig for øje, at det ikke er alle elever, der deltager aktivt i fritids- og for-

eningslivet efter skole. Rockwool Fondens forskningsenhed offentliggjorde i

2013 en undersøgelse, der viste, at 16,2 pct. af drengene på 7-11 år og 17,4 pct.

af drengene på 12-17 år er alene i tre til fire timer eller mere på en almindelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skoledag. Der er altså også en anden virkelighed, der viser, at mange gik hjem

og var alene, da skoledagen var kortere.



For pigerne er det samme tendens. 16,9 pct. af pigerne på 7-11 år og 20,7 pct.

af pigerne på 12-17 år er alene tre til fire timer eller mere på en almindelig sko-

ledag. Så det er jo også en del af virkeligheden, når vi snakker om børnenes fri-

tidsliv. Samtidig viste undersøgelsen, at børn bruger fem gange så meget tid på

fjernsyn og computer som på motion.



Så det er lige for at få det fulde billede med, når vi taler om fritids- og for-

eningsliv. Det skulle jo meget gerne være sådan, at det også motiverer børn,

som ellers ikke er en del af foreningslivet, at de møder foreningerne som en del

af skoledagen og får lyst til efterfølgende at melde sig ind.

4. Viden om og opfølgning vedr. skoleugens længde



Udvalget spørger til, hvad vi på nuværende tidspunkt har af viden om, hvordan

kommunerne tilrettelægger skoleugens længde.



Vi er i Undervisningsministeriet fortsat i gang med at indsamle data vedr. sko-

leåret 2014/15 og kan derfor endnu ikke se, hvor mange timer skolerne plan-

lægger med i dette skoleår. Vi forventer at have data klar i løbet af december

2014. Disse data vil blive offentliggjort i det nye ledelsesinformationssystem

LIS.



Vi følger også op på folkeskolereformen gennem følgeforskning, hvor elever

og forældre hvert år blandt andet spørges til, i hvilket omfang eleverne deltager

i fritidsaktiviteter.



I de tilfælde, hvor ministeriet bliver gjort opmærksom på skemaer, hvor skole-

dagen falder markant uden for intentionen med loven og de regler, der er, kan

ministeriet bede kommunerne om en redegørelse for, hvorfor skemaet ser ud,

som det gør. Hvis kommunens redegørelse ikke er tilfredsstillende i forhold til

loven, vil ministeriet bede kommunen bringe skoledagens længde i overens-

stemmelse med loven.



Herudover fører ministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) løbende tilsyn

med, at kommuner og skoler planlægger i overensstemmelse med de fastsatte

mindstekrav til undervisningstidens samlede varighed set over et skoleår.