PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 16
Offentligt

ENSOR

FORMANDSKABET

LÆRER

UDDANNELSEN

ÅRSBERETNING

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CENSORFORMANDSKABET

FOR LÆRERUDDANNELSEN

ÅRSBERETNING 2013-2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Arbejdet i 2013 – 2014

Årets tema 1: Gruppeprøver

Årets tema 2: Målbeskrivelser, karaktergivning og vurderingsgrundlag

Almen didaktik

Billedkunst

Biologi

Dansk

Dansk som andetsprog

Engelsk

Fransk

Fysik/kemi

Geografi

Historie

Hjemkundskab / madkundskab

Idræt

Kristendomskundskab/religion

Lærerens grundfaglighed - Pædagogik og lærerfaglighed

Lærerens grundfaglighed - AD/KLM

Matematik

Materiel design / håndværk og design

Musik

Natur/teknik

Praktik

Psykologi

Pædagogik

Samfundsfag

Specialpædagogik

Tysk

Censorformænd for fagene

101

107

115

123

131

135

143

153

159

169

175

185

191

199

205

213

219

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdet i 2013 – 2014

Hans Krab Koed og Henrik Marxen

Resume / indledning

Beretningen dækker perioden fra den 1 september 2013 til den 31 august

2014 Årsberetningen fra censorformandskabet er en af de vigtige opga-

ver, som censorformandskabet er forpligtet på Årsberetningen samler op

på de særlige forhold, der har haft betydning for læreruddannelsen i årets

løb Den er baseret på censorernes rapporter fra gennemførte prøver og ek-

saminer i uddannelsen, samt med fokus på de temaer, som ministeriet øn-

sker, vi skal undersøge, samt emner censorformandskabet løbende arbej-

der med

De forskellige fags beretninger er bearbejdet af de respektive fags censor-

formænd I censorformændenes årsberetninger er der opsamlet megen

værdifuld viden om fagene i uddannelsen Det anbefales, at der arbejdes

med beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper

på de enkelte uddannelsessteder Ligeledes opfordres der til, at man går

ind i de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde løsninger med

det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes ar-

bejde

I de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen i flere fag Nog-

le temaer er rejst flere gange i tidligere årsberetninger, og venter stadig på

handling på professionshøjskolerne Det kan også grundlæggende og indi-

rekte være opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddan-

nelsen eller for prøver

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan LU 13 på sigt får betydning for

læreruddannelsen Der er trods mange prøver i maj- juni endnu for tidligt at

konkludere noget Gennemsnitskarakteren bevæger sig omkring 7,4 i både

LU 07 og LU 13

Næste år er det mere validt at sige noget om, hvilke konsekvenser den nye

læreruddannelse, som er gældende fra august 2013, vil få for censorfor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mandskabets arbejde, som jo har til opgave at arbejde for kvalitetssikring af

uddannelsen under en til enhver tid gældende lov

De vigtigste konklusioner

– Det er helt klart, at alle anbefalinger går på, at der skal gives særskilte

karakterer ved sprog- og matematikprøver

– Det bliver mere og mere presserende år for år, at administrationerne er

belastet af uklare meldinger om deres opgaver, om pressede tidsfrister

og måske også manglende viden om læreruddannelsen Derfor giver det

mening, at tale om administrativt kaos på nogle uddannelsessteder, set

fra censors side, og ikke mindst fra formandskabets side

– De få gruppeprøver, som har været afholdt, får næsten alle en positiv

bedømmelse; men med den tilføjelse, hvis udbyttet skal være optimalt,

så skal det trænes og indøves, hvordan gruppeprøver kan blive

konstruktive og procesorienterede

– Endelig kan vi som censorformænd berette om et enormt stigende

antal henvendelser om, hvordan det er at være censor Ikke mindst nye

censorer har følt sig dårligt klædt på til arbejdet

– Der bør gøres en indsat for at interne (ansatte censorer på

professionshøjskolerne) i højere grad melder sig som censorer

være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannel-

sesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansæt-

telsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer) Endvidere skal

der ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af cen-

sorerne i censorkorpset

Vi fik 1 524 ansøgninger i alt, og ministeriet har beskikket 1 347 mod 1 225 i

perioden 2010 – 2014

Censorformandskabet skal påse, at det er sandsynligt, at vi ikke beskikker

flere, end der er brug for Endelig skal vi forsøge at fordele censuren, så der

bliver en ligelig fordeling og tilsigte, at alle kommer ud mindst to gange i en

4-årig periode

Statistik over beskikkede censorer

Dækker perioden 1 feb 2014 til 31 aug 2014

Beskikkede censorer:

1391

Interne censorer:

Eksterne censorer:

Kvinder

Mænd

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

726

665

737

654

745

646

(52,2 %)

(47,8 %)

(53,0 %)

(47,0 %)

(53,6 %)

(46,4 %)

Censorkorpsets sammensætning

Censorformandskabet består af 25 censorformænd for 27 fag i læreruddan-

nelsen Der er pt 1 391 beskikkede censorer, herunder 159 censorer til det

helt nye prøvefag Praktik samt inklusive forlængede beskikkelser for fag un-

der LU 07, som udfases

Aldersgruppe

0-30

30-40

40-50

50-60

60-70

70+

Total

Antal

204

410

433

314

1391

0,3 %

14,7 %

29,5 %

31,1 %

22,6 %

1,9 %

100,0 %

Censorkorpset er nybeskikket fra 1. feb. 2014 – 31. jan. 2018

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser gør op-

mærksom på, at mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Allokeringer

I øvrigt en klar bedre aldersfordeling blandt censorerne mod før i det gam-

le censorkorps, der er nu godt 40 % under 50 år mod før 34 %

Total

Antal

595

289

170

1260

47,2 %

22,9 %

13,5 %

6,5 %

4,0 %

5,8 %

100,0 %

Fordeling af interne censorer/aftagercensorer blandt allokerede censorer:

Dækker perioden 1 feb 2014 til 31 aug 2014

Gruppe

Intern

Aftager

Total

Antal

310

355

665

46,6 %

53,4 %

100,0 %

Tallene dækker det antal censorer, der er blevet tilbudt en prøve i perioden

Censorer, som har fået tilbudt prøver, men ikke er blevet allokeret til en

prøve, optræder under ”Allokeringer 0”

Rapporten tæller enkeltcensorer og kun en gang selv om de har været ude

til flere prøver

Årets arbejde i censorformandskabet

Sædvanligvis fungerer allokeringen uproblematisk fra sekretariatet i Hader-

slev Der er generel ros og tilfredshed i rapporterne fra censorerne til se-

kretariatet I år har det dog været voldsomt mange ad hoc allokeringer, i alt

121 Heraf lykkedes det at finde 28 beskikkede fra andre fag i censorkorpset

Sidste år var der 44, og det var endda en stigning i forhold til året før

Det har givet stor arbejdsbyrde til de censorformænd, som har været invol-

veret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er uheldigt med de mange ad hoc allokeringer, når der samtidig sta-

dig er en forholdsvis stor gruppe censorer, der ikke allokeres til eksaminer

overhovedet Hvilke faktorer, der ligger bag dette, kan der ikke siges no-

get definitivt om, så det kunne være interessant at undersøge selve allo-

keringsprocessen og specifikt ’allokeringstrafikken’ på nettet omkring det

tidspunkt, hvor eksaminerne ’lægges ud’ af sekretariatet samt det forhold,

at interne i stigende grad ikke har tid til censur

Nogle af de udfordringer, der har været med allokering til prøverne, kan

skyldes, at interne censorer ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighed for at

påtage sig censur Det må anbefales institutionerne at sikre de interne cen-

sorer gode rammer for at deltage i censorarbejdet

hold, enten vedrørende det administrative eller vedrørende kvaliteten i ud-

dannelserne De respektive fags censorformænd afgør, om der straks skal

handles, eller om det kan bringes ind i den samlede beretning

IT-besværligheder

Desværre har der i år trods fremragende samarbejde med sekretariatet væ-

ret flere problemer med det statistiske materiale Det skyldes dels, at der

arbejdes med både LU 07 og LU 13, dels med gammelt og nyt censorkorps

Derfor dækker nogle af tallene kun perioden 1 feb 2014 til 31 aug 2014

Det har været svært at adskille og sammenholde resultaterne Heldigvis fik

vi hjælp af vore travle og altid opmærksomme medarbejdere på sekretaria-

tet i Haderslev

Indberetninger fra censorer af væsentlige problemer

Der har desværre i år været alt for mange problemer af administrativ karak-

ter Set i lyset af 1 675 allokeringer er det nok forståeligt, al den stund er ar-

bejdes med både LU 07 + LU 13 i pressede administrationer, som har mere

end nok at se til

I et tilfælde modtog censor – trods rykker – intet materiale før umiddelbart

inden eksamen, dvs dagen før Det er selvfølgelig ikke i orden, og det er ble-

vet påtalt I et andet tilfælde har der ikke været fremsendt det fornødne ma-

teriale til, at censor kunne forberede sig, nemlig de studieprodukter, som

den studerende har trukket, og som studieordningen påpegede, at prøven

skulle tage udgangspunkt i

Det må derfor indskærpes, at eksamensadministrationerne på uddannelser-

ne skal være omhyggelige med at fremsende det korrekte materiale og ret-

tidigt

Høringer

Censorformandskabet har deltaget i flere høringer:

– Høring over ændring af bekendtgørelser som følge af ændringslov om

studiefremdrift for de studerende på de videregående uddannelser

– Diverse LU 13-studieordninger på alle uddannelsessteder

Adviseringer

Der har været langt over 70 adviseringer i år mod ca 10 stk sidste år Ad-

viseringer får vi, når en censor beder om, at censorformanden kontaktes

straks i forlængelse af en censorrapport Det handler altid om kritisable for-

Kontaktmøder og andre møder

– Fire ordinære kontaktmøder med LLN

– Et møde med LLN (formand alene)

– Fire formandsmøder i censorformandskabet

– To møder med ministeriet (formand alene)

– To sekretariatsmøder (formand alene)

– Et møde med sekretariatsleders (formand og næstformand)

– Et stort censormøder i Odense; i alt 1 300 blev inviteret, men kun ca 370

censorer deltog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet

Det har været et meget fint konstruktivt samarbejde med LLN’s forkvinde

Elsebeth Jensen

Men der er som nævnt mange problemer med det administrative i forbindel-

se med prøveafholdelser rundt omkring

Karakter LU 07

Karakter LU 13

Grundlaget for eksamen

Antal eksamensbegivenheder / eksaminander

Allokeringer

Censordage

Antal prøver

Antal karakterindberetninger

Mangler

Antal prøver:

Antal censorrapporter:

Mangler

24 186

1 675

3 195

1 668

1 644

1 668

(84,3 %) 1 633

Karakter i alt

Karaktergennemsnit 6,67, faldet fra 7,14 Man kan se det skyldes det lave

snit på 5,89 i LU 07

Meget fint resultat i år, sidste år var en af de vigtigste konklusioner, at vi

manglede omkring 600 rapporter og karakterindberetninger En stor ros til

censorsekretariatet i Haderslev samt censorer og studieadministration

Karakter

LU 07

Antal

-3

62s

Gnm-

snit

5,9

I alt

320

Bacheloreksamen

Antal prøver 2 404 Antal censorrapporter 2 404

Karakter

Fordeling i %

-3

0,1

4,4

Gnm-

snit

7,5

I alt

8,2 17,4 25,5 22,3 21,8

2404

Karakter

LU 13

Antal

-3

Gnm-

snit

7,4

I alt

270

Karaktergennemsnit 7,50

Karakter ved bacheloreksamen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1 Fagligt niveau

Kort beskrivelse af censorkorpsets vurdering af det faglige niveau (tilfreds-

stillende, utilfredsstillende eller inspirerende) på fagområderne og uddan-

nelserne (jf § 26)

I forhold til målbeskrivelserne

Biologi peger på et generelt problem med manglende praksis og sammen-

presningen af tre moduler på ét år:

”Et undervisningsfag som biologi afviklet over tre moduler på kun et år giver

ikke tilstrækkelig mulighed for fordybelse i faget, hvilket jeg også synes kom

til udtryk i mange af de studerendes præstationer til eksamen. De bar præg

af en til tider for snæver tilgang til temaerne, hvor bredden og perspektive-

ringen ikke fyldte nok. Ligeledes virkede det til, at der også manglede tid

(rammer) til fordybelse inden for det praktisk eksperimenterende område -

specielt de feltbiologiske elementer fyldte meget lidt”.

Biologi

Biologi gør opmærksom på, at det er et problem: ”at

de studerende helt

kan undgå at demonstrere kompetencer og viden indenfor det feltbiologi-

ske område. De studerende fravælger i stor stil emner om natur, mens teo-

retiske emner som evolution, genetik og krop og sundhed er populære em-

ner …. Det giver meget dårlige muligheder for, at folkeskolens elever får et

blot rimeligt kendskab til den danske natur, når end ikke biologilæreren kan

sætte navn på de mest almindelige organismer”.

Det anbefales fra flere censorer, at praktisk/eksperimenterende arbejde og

primært materiale skal være en obligatorisk del af prøvesituationen på alle

læreruddannelsessteder

Det anbefales

– at der overvejes uddannelsespolitiske tiltag med henblik på at sikre, at

forløb med tre moduler på èt år får tid og rum til både progression samt

praktiske øvelser

I forhold til behovene på arbejdsmarkedet

Ingen kommentarer i år

Om bacheloreksamen

En censor udtrykker bekymring over fagenes fremtidige rolle i bachelorpro-

jektet og ser en tilbøjelighed til at opgaveindholdet glider over i almene kul-

turanalytiske betragtninger

Udvalgte fagområder

Kort beskrivelse af særlig udvikling eller udfordringer på fagområder som

censorerne har bemærket

Det performative

Flere censorer gør opmærksom på, at det er et område, der er stor uklarhed

om, hvordan det virker, og hvordan det skal bruges Tiden til prøverne er alt

for kort, så det performative fører let til, at al tiden bruges til det praktiske

frem for det mere fagligt og teoretiske

Det skriftlige

Det er et problem, at der i sprogfag og matematik gives èn samlet karakter

for det mundtlige og det skriftlige

En censor formulerer det således: ”Men

hvad skal den studerende have i

samlet karakter, når den skriftlige bedømmelse f.eks. er 02 eller 4, og den

mundtlige bedømmelse er 10 eller 12”.

Dette er den nye eksamensforms største problem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Der bør gives særskilt karakter for den mundtlige og den

skriftlige eksamen og særskilt vurdering ud fra centralt stillede

vurderingskriterier

– Der bør udarbejdes en centralt stillet professionshøjskoleopgave til den

skriftlige eksamen med tydelige (og ensartede) vurderingskriterier

Centralt stillet skriftlig opgave

Citat:

”Vanvittigt at der ikke er centralt stillet skriftlig opgave. Der bliver mu-

lighed for meget slinger. Ikke samme fordele som den centrale f.eks. med

teknologiske muligheder. Tilbøjelighed til at den skriftlige besvarelse tyn-

der ud ved de sidste spørgsmål, f.eks. der hvor de gode/mindre gode skilles

ud. Nogen bliver kvalt i stoffet. Med den lokalt forankrede skriftlige delprø-

ve er der en vis risiko for, at udgangspunktet for at evaluere de studeren-

des danskfaglige kompetencer bliver alt for uensartet (og ulige). Jeg vur-

derer derfor, at det er mest hensigtsmæssigt med en centralt stillet prøve.

Holder man alligevel fast i en lokalt stillet delprøve, kan man overveje at på-

føre kompetencemålene som vurderingskriterier i forbindelse med opgave-

formuleringen”.

3.2 Prøveformerne

Flere censorer mener, det ofte er uklart for studerende, hvad målet er, og

hvordan det prioriteres ved eksamen De karakteriserer det som utilfreds-

stillende, at det ofte er uklart, hvordan undervisningsforløb skal indgå i prø-

ven En meget markant og desværre gennemgående utilfredshed handler

om de prøver, hvor det ikke klart fremgår af studieordningerne, at de stude-

rende skal inddrage et undervisningsforløb i deres prøveoplæg Censorer-

ne oplever her bekymrende lav målopfyldelse i prøvesituationen og for de

studerende stor usikkerhed i forhold til fagenes afgrænsning til psykologi og

pædagogik I særlig grad kan lodtrækningselementet - som nogle institutio-

ner har fastholdt i almen didaktik - resultere i prøvesituationer, der umiddel-

bart lægger op til en pædagogikprøve og ikke indfanger bredden i fagene

Plagiat

Nogle censorer gør opmærksom på problemet med plagiat Både Anne

Knudsen og Gunnar Kasper Hansen skriver i Weekendavisen henholdsvis

20 og 25 juni 2014 netop om problemer med kvalitetssikring af læreruddan-

nelsen Desværre skriver de begge om den gamle uddannelse fra 2007 Mi-

nisteriet og læreruddannelsens ledernetværk LNN (før i tiden rektorerne)

har i 2013 i samarbejde med censorformandskabet rettet op på de fejl og

mangler, der påpeges

I LU 13 læses opgaverne, og de tæller med som grundlag for en samlet ka-

rakter

To eksaminatorer ved bacheloreksamen

Dette er en gentagelse fra sidste år

Der bør være to eksaminatorer ved bacheloreksamen Netop samspillet

mellem den fagfaglige del og den pædagogiske del er central i bachelor-

opgaven Og censorerne oplever stor forskel på forløbet af prøven afhæn-

gig af, om det er en eksaminator fra de pædagogiske fag eller en eksami-

nator fra linjefaget Det kan give et for forskelligartet og uhensigtsmæssigt

bedømmelsesgrundlag

En censor skriver: ”Det

er derfor særdeles kritisabelt, at læreruddannelsen

UCL har valgt at skære antallet af eksaminatorer ved BA-projektet ned til en.

Jeg anbefaler, at det påtales med henblik på dels at garantere de studeren-

de en tilstrækkeligt faglig vurdering vedrørende BA-eksamen, dels i forhold

til eksamensinstitutionens troværdighed i almindelighed”.

Elektroniske prøveoplæg frarådes

Der er stadig mange som kritiserer, at de studerendes opgaver sendes elek-

tronisk Denne fremgangsmåde vurderes som stærkt kritisabel Enten må

censor bruge uhensigtsmæssig megen tid på administrative anliggender og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

evt for egen regning printe opgaverne ud, eller også må censor acceptere

det faktum, at alle i prøvesituationen kigger på en skærm og scroller frem og

tilbage, hvorved koncentrationen og mulighed for reel dialog svækkes Rent

teknisk peger censorerne på situationer, hvor oplæggene er sendt i et for-

kert format, filer fremsendt uden navn på flere af de studerende og modeller

i oplægget, som ’flytter sig’ eller forsvinder i den tilsendte udgave

3.5 Ensartet og retfærdig behandling

Der stor variation i tilrettelæggelsen af AD/KLM

Den nye struktur i LU 13 betyder, at der er mærkbare forskelle på det grund-

lag, de studerende har for at gå til prøve i AD/KLM Der er tale om en gan-

ske stor variation i omfang spændende fra 10 til 20 ECTS

Det bør derfor overvejes, om de markante forskelle mellem rammerne for

AD/KLM giver så forskellige grundlag for kompetencemålsprøven i KLM, at

de studerende ikke har lige vilkår

§ 18 vedr.: særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse

Spørgsmålet, der rejses af censorerne, er, i hvilke tilfælde uddannelsesste-

det kan/skal dispensere ved skader, graviditet m m , hvis der foreligger en

lægeerklæring og lade den studerende gå op til eksamen på særlige vilkår

Censorerne opfordrer til, at problematikken bliver taget op i censornæstfor-

mandsskabet og undersøgt i Uddannelsesministeriet

Klager og ankesager

Der har været seks ankesager mod én sidste år To er afsluttet, en fik med-

hold i kristendomskundskab/religion Klagen gik især på forståelsen og

uoverensstemmelse af fagets formål i folkeskolen

3.3 Informationer fra uddannelsesinstitutionerne

Der har været flere censorer, som har påpeget, at vilkårene og honorerin-

gen af arbejdet ikke har været oplyst på forhånd og/eller har været utilfreds-

stillende Der har også været flere tilfælde, hvor informationer og opgaver,

der skulle læses, er blevet sendt meget sent ud, og nogle censorer har måt-

tet rykke aftagerinstitutionen for at få disse tilsendt I et enkelt tilfælde kom

informationsmaterialet først en uge efter prøven

Alle disse uacceptable forhold har medvirket til, at det har været vanskeli-

gere at finde censorer, der ville påtage sig censoropgaver

Det anbefales, at man får harmoniseret og synkroniséret aflønningsaftaler-

ne, så man ikke som censor risikerer at skulle i dialog herom

Evaluering af skabelonen

Tilfredshed

3.4 Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og

studieordninger

Helt ok

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årets tema 1: Gruppeprøver

Fie Høyrup og Benedikte Vilslev Petersen

Censorerne er i perioden september 2013 til august 2014 blevet bedt om at

vurdere følgende forhold i tilknytning til gruppeprøver:

Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne

for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger,

og hvordan fungerer gruppeeksamen?

Hovedparten af censorerne, der har kommenteret dette tema, finder, at

gruppeprøver fungerer tilfredsstillende og at de fastsatte regler overholdes:

Tilfredsstillende

Utilfredsstillende

Inspirerende

Det er for opsamlingen væsentligt, at en stor del af censorerne ikke har for-

holdt sig til spørgsmålet om gruppeprøver Sandsynligvis fordi gruppeprøver

langt fra har fundet sted ved alle prøver Det har i år ikke været muligt at få

et statistisk billede af, hvor mange af eksamensperiodens prøver, der reelt

har været gruppeprøver Men ved gennemlæsning af de enkelte censorfor-

mænds beretninger fremgår det, at der ikke har været tale om overvælden-

de mange De allerfleste studerende har valgt at gå til individuel prøve Det

ser ud til, at en del eksaminander udarbejder fælles skriftlige prøveoplæg,

men kun få vælger at gå til den mundtlige prøve som gruppe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyneladende er reglerne for gruppeprøver overholdt de steder, hvor grup-

peprøver har fundet sted Dog bemærkes det af en enkelt censor i en ba-

chelorprøve, at gruppeprøven ikke er beskrevet i den lokale studieordning,

hvilket censor finder problematisk

Censorerne er mest optagede af funktionaliteten ved gruppeprøver Neden-

for følger en opsamling af, hvilke forhold der kommenteres, og hvordan de

vurderes

Gruppeprøver giver ’god mening’

– Prøven fremstår mere eksemplarisk:

”Hvis viden ikke er noget der

er; men skabes i samspillet, og de studerende anvender denne

læringsopfattelse såvel i eget undervisningsforløb som i deres praktik,

så bør eksamen også indeholde dette element”

– Flere peger på, at gruppeeksamen højner niveauet og den

indholdsmæssige kvalitet bl a fordi eksaminanderne løfter hinanden

fagligt

– Den udvidede tidsramme giver ro om eksamenssituationen og dermed

mulighed for faglig fordybelse og mere substans i samtalen, herunder at

få spurgt ind til uklarheder

– Dialogen træder i forgrunden, prøvesituationen bliver mindre kunstig og

ligner lærerarbejdet

– Én linjefagscensor mener modsat, at gruppeprøven er urealistisk

i forhold til lærersituationen Dette mere kritiske udsagn skal

formodentlig forstås sådan, at lærerens arbejdssituation i skolen

sjældent giver anledning til at undervise sammen med andre lærere

– Ikke i alle fag er det oplevelsen, at der tildeles nok tid ved gruppeprøver,

hvilket afspejler fagenes indholdsmæssige og strukturelle forskellighed

I musikfaget opleves det, at der procentvis tildeles mindre tid pr

studerende ved prøver med flere studerende som problematisk Men i

langt de fleste fag finder man, at gruppeprøver generelt giver mere tid

til fordybelse i det faglige indhold

En væsentlig erfaring fra årets eksaminer er, at gruppeprøver skal læres

– For at udnytte gruppeprøveformen optimalt må eksaminanderne øve

sig i at udnytte gruppedynamikken, dvs der skal være tale om et

fælles projekt og ikke et projekt disponeret ved at én taler og én eller

flere er tilhørere Uden samspil bliver prøvesituationen kunstig og

gruppeeksamen ligegyldig

– Gruppeprøven fungerer godt, for de dygtige og velforberedte

studerende Disse kan støtte og løfte hinandens præstationer, modsat

grupper, hvor samarbejdet har karakter af, at ’bare vi er sammen’ går

det nok

– Det er vigtigt, at det bliver tydeligt, hvad op til to timers prøve indebærer

indholds- og strukturmæssigt, da man har set studerende, der var

nølende over for samarbejdet under eksamenssituationen I nogle

tilfælde var det tydeligt, at der kunne være givet bedre karakterer, hvis

deltagerne var gået op enkeltvis

Gruppestørrelse

Med hensyn til gruppestørrelse er der enighed om, at grupperne aldrig bør

bestå af mere en tre deltagere Nogle censorer mener, at to eksaminander

er det ideelle i forhold til en saglig bedømmelse, mens andre peger på ma-

ximalt tre

Bedømmelse ved gruppeprøver

Langt de fleste censorer finder det uproblematisk at skulle foretage en in-

dividuel bedømmelse af den enkelte studerende ved gruppeprøven Skep-

tikerne vurderer, at den enkelte studerende får en mere retfærdig bedøm-

melse ved individuelle prøver Der henvises desuden til, at der bruges

uforholdsvis mange resurser på at balancere mellem flere studerende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skriftlige prøveoplæg

– At skrive det skriftlige oplæg i fællesskab vurderes som uproblematisk;

også af nogle af de censorer der mener, at den mundtlige del af prøven

bør være individuel

– Nogle censorer forholder sig skeptisk til udvidelsen i omfang af det

skriftlige oplæg som følger med gruppeprøver En censor nævner, at der

er stor forskel på at havde mulighed for at udfolde sit projekt på op til 15

normalsider frem for fem sider Eksaminanderne stilles dermed ikke lige

i forhold til prøven Det kunne tyde på, at der er basis for at se nærmere

på studieordningsbestemmelserne omkring omfanget af skriftlige oplæg

ved gruppeprøver

Opsummerende:

Gruppeeksamen blev skrevet ud af eksamensbekendtgørelsen i 2005 og

genindført i 2012 Samlet set udtrykker de censorer, der har deltaget ved

gruppeprøver i 2013-14, tilfredshed med forløbet og vurderer, at gruppeprø-

ver overordnet indeholder potentiale til at kvalificere prøverne i LU

Censorerne bemærker dog også, at gruppeprøven ikke i sig selv er en prø-

veform, der løfter niveauet eller understøtter de studerendes faglighed Det-

te kræver en indsats fra de studerende og en viden om og erfaring med dia-

log og samarbejde Ligesom det kræver tydelige rammer for, hvordan op til

to timers eksaminationstid kan disponeres Samarbejde i grupper bør såle-

des være en arbejdsform, som de studerende er fortrolige med, inden de

vælger at gå til gruppeprøve

Desuden må institutionerne tydeliggøre krav og bedømmelseskriterier både

til det skriftlige produkt og til den mundtlige fremlæggelse i forbindelse med

gruppeprøver i studieordningerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årets tema 2

Af Rune Christiansen og Rune Riberholt

Er målbeskrivelserne for moduler/fagene tilstrækkelige præcise til at

sikre en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning

og vurderingsgrundlag?

I alle fag er der en generel tilfredshed blandt censorerne i deres vurdering

af målbeskrivelserne for undervisningsfagene og linjefagene For de fleste

fags vedkommende har prøveperioden imidlertid primært involveret LU 07,

og det er på denne baggrund at den positive vurdering skal forstås Enkel-

te censorer efterlyser dog også klarere målbeskrivelser; men giver alligevel

udtryk for, at det er muligt at give retvisende karakterer på grundlag af de

eksisterende målbeskrivelser

Især i de praktisk-eksperimentelle fag nævnes eksamenstiden som et pro-

blem i sig selv, da en for kort eksamenstid mindsker muligheden for reelt at

prøve de studerende i de praktiske eller eksperimentelle sider af faget Helt

generet nævnes det også fra andre fags side, at man bør overveje længden

af eksaminationstiden, idet en kortere mundtlig eksamenstid ikke kan undgå

at være et problem, hvis man vil sikre et retvisende bedømmelsesgrundlag

og dermed sikre en rimelig målopfyldelse på uddannelserne

LU 07 i forhold til LU 13

Enkelte fag har differentieret deres besvarelser imellem LU 07 og LU 13 Her

tegner der sig et billede af, at der helt generelt er udbredt tilfredshed med

målbeskrivelserne i LU 07 Det begrundes oftest med, at eksamensgrundla-

get her er kendt og velbeskrevet For LU 13 problematiseres målbeskrivel-

sernes omfang og detaljeringsgrad derimod fra flere sider Det påpeges så-

ledes, at omfanget af de mål, de studerende principielt set skal opfylde, er

så omfattende, at det reelt fordrer en prioritering af enkelte videns- og fær-

dighedsmål i undervisningen Denne prioritering kan så risikere at have en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uhensigtsmæssig indflydelse på vurderingen af de studerende, fordi vurde-

ringen bliver meget afhængigt af om de mål og fagområder den enkelte ek-

samen kommer til at kredse om, er dækket intensivt eller mere overfladisk i

undervisningen

Dertil problematiseres tillige udformningen af de nye mundtlige prøvefor-

mer i flere fag, da selve prøveformen nu i højere grad end tidligere tester en

generel didaktisk analytisk kompetence, på bekostning af muligheden for at

teste de studerendes mere specifikke fagdidaktiske og enkeltfaglige viden

og kompetencer

Det påpeges i den sammenhæng, at 7-trins-’mangelskalaen’ allerede risi-

kerer at gøre prøveformen til en uhensigtsmæssigt overhøring, og der ar-

gumenteres for, at eksamen i stedet bør åbne op for forskellige professio-

nelle valg, hvor der ikke er noget entydigt rigtigt svar eller nogen bestemte

mål, der skal nås Når blot de studerende i prøvesituationen kan argumen-

tere fagligt og teoretisk for de professionelle valg de træffer i forhold til den

konkrete undervisningssituation

Skriftlighed i forhold til mundtlighed

Flere fag problematiserer, at der på den nye læreruddannelse skal gives en

fælles karakter for flere delprøver I dansk problematiseres det f eks , at der

skal gives en samlet karakter for to vidt forskellige elementer i faget, nemlig

det mundtlige og det skriftlige Med en samlet vurdering, kan man således

risikere, at en studerende nu samlet set består undervisningsfaget uden at

være i stand til at skrive en sammenhængende og forståelig tekst

I matematik kritiseres det ligeledes, at man på samme måde nu kan bli-

ve matematiklærer, selvom den skriftlige prøve i faget afslører meget store

faglige huller Det anbefales derfor fra begge fags side, at man genindfører

både en skriftlig og en mundtlig karakter for fagene, og at disse enkeltdele

igen skal bestås særskilt

Problematisering af selve temaet

I almen didaktik er man gået dybere ind i diskussionen om målbeskrivelser-

ne, og problematiserer her selve præmissen i temaets spørgsmål, nemlig at

en god karaktergivning forudsætter præcise mål

Der sættes således fra dette fags side spørgsmålstegn ved, om det overho-

vedet er realistisk og ønskværdigt med stærkere linearitet i forholdet mel-

lem mål og karaktergivning, set i lyset af hvor komplekst og mangesidigt

professionelt lærerarbejde i folkeskolen er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Almen didaktik

Benedikte Vilslev Petersen

I perioden fra 1 september 2013 til 31 august 2014 har der været gennem-

ført 96 eksterne prøver i faget almen didaktik (LU 07)

Prøveformen - ved alle professionshøjskoler - er mundtlig og afvikles med

afsæt i enten et større skriftligt oplæg (10-20 normalsider, som indgår i be-

dømmelsen), et kort skriftligt oplæg (som ikke nødvendigvis indgår i bedøm-

melsen) eller med afsæt i en godkendt problemformulering

Statistiske forhold

De allokerede censorer

Der har ved prøverne i almen didaktik været en nærmest ligelig fordeling af

interne og eksterne censorer (interne censorer 58,3 % - eksterne censorer

41,7 %), og der har været tale om usædvanlig mange ad-hoc-beskikkelser

Mange eksaminatorer har efterhånden mere end et hold studerende i faget,

hvilket ofte fører til, at prøverne afvikles umiddelbart efter hinanden - med

samme censor Det har som konsekvens, at censor allokeres op til fire dage

ad gangen, hvilket giver problemer for de interne censorer enten på grund

af egne eksaminationer eller arbejdstidsberegninger (jf tilbagemeldinger

fra censormøde i Odense, april 2014)

Aldersfordeling blandt beskikkede censorer i almen didaktik (1 9 2013 -

31 8 2014):

Procentvis: 30-50 årige = 19 %, 50-60 årige = 35 %, 60-70+ årige = 50 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Karaktergennemsnit og -fordeling

Fagets karaktergennemsnit er stigende: 7,33, hvilket er højere end de fore-

gående studieår (7,19 sidste studieår og 7,03 forrige studieår)

Karakterfordeling

Karakter

-3

4,3

6,2

19,7

29,3

24,3

16,1

Censorernes betænkeligheder drejer sig om de studerendes reelle mulig-

hed for at studere faget (med henvisning til fagets vilkår i uddannelsen) og

for snævre valg af problemfelter (f eks cooperative learning, klasseledel-

se, forældresamarbejde eller stærk fagdidaktisk tyngde), som kan svække

bredden i fagets mål Desuden efterlyser nogle censorer kritisk distance og

blik for samtidens didaktiske udfordringer blandt de studerende En cen-

sor har med bekymring oplevet eksaminander, der er tilfredse med blot ’at

komme igennem’- og dermed ikke forstår væsentligheden af almendidaktisk

kompetence som lærer

Overordnet vurderer ca 75 % af censorerne, at både prøveforløbet, sam-

spillet mellem prøvens forskellige aktører og uddannelsens kvalitet har væ-

rende tilfredsstillende

I beretningerne har censorerne generelt uddybet deres begrundelser for

vurdering udførligt, og nedenfor følger en kort opsamling af hovedbegrun-

delserne

Samspillet mellem prøvens forskellige aktører

Tilfredsheden med samarbejdet før, under og efter prøverne er markant

Mange censorer roser sekretariatet, censorformandskabet og studieadmi-

nistrationerne for imødekommenhed og hjælpsomhed og peger på dygtige

og inspirerende eksaminatorer

Utilfredshed handler om opgaver leveret elektronisk (det er tidskrævende

og omkostningsfuldt selv at printe opgaver ud), afregning for især aftager-

censorer, for stor forskel på det antal studerende, man allokeres til, og det

antal eksaminander, der reelt går til prøve Nogle begrunder utilfredshed

med, at censor selv skal søge forskellige steder på nettet for at finde frem

til nødvendige oplysninger frem for at få det hele tilsendt Dette gælder især

nye censorer

Prøveforløbet i lyset af bekendtgørelse og studieordninger

Tilfredsheden med prøveforløbet i lyset af de formelle bestemmelser be-

grundes med oplevelser af dygtige eksaminander og dygtige undervisere

med intentioner om både at fastholde fagets forankring i praksis og sam-

tidig understrege fagets analytiske, dannelsesmæssige og metateoretiske

perspektiver Besvarelserne følges dog op af forbehold, der handler om sti-

gende polarisering i henhold til de studerendes præstationer og prøvefor-

løb, som netop ikke sammentænker teori og praksis, men enten fortaber sig

i enten praksis eller teori og dermed ikke opfylder fagets mål og CKF

Gennemgående er der, som tidligere, stor tilfredshed - og inspiration at hen-

te - med de prøveforløb, hvor der indgår større skriftlige opgaver i bedøm-

melsen, og hvor praktikken inddrages Begge dele styrker muligheden for, at

eksaminanden kan demonstrere begrundet planlægningskompetence, ana-

lytiske kompetencer, kritisk-konstruktive overvejelser og brug af fagets be-

greber

Uddannelsens kvalitet

Overvejende tilfredshed med uddannelsens kvalitet begrundes med prøve-

forløb, hvor prøvesituationen afspejlede et bredt teoretisk fundament, kri-

tisk blik og kompetencer på både planlægnings-, gennemførelses-, analyse-

og udviklingsniveau Samtidig identificeres (atter) stigende polarisering i de

studerendes viden og færdigheder, og at fagets reducerede timetal (med LU

07) præger samtalernes dybde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Utilfredshed med uddannelsens kvalitet begrundes med manglende præ-

cisering af forventninger fra uddannelsesinstitutionernes side om solidt

litteraturgrundlag, hvilket kan betyde mangelfuld henvisning til teori, lov-

grundlag, empirisk forskning og internationale tekster Især bekymrer e-læ-

ringshold Desuden beklages en fortløbende nedtoning af en dannelsesteo-

retisk/filosofisk tilgang til pædagogik og didaktik

Til inspiration peger censorerne på eksaminander, som havde stærke un-

dersøgelseskompetencer (f eks gennem forudgående arbejde med akti-

onslæring) og eksaminander, som havde forholdt sig analytisk til skolerefor-

men - og taget den til sig

Censorerne priser generelt almen didaktik som kvalificering af lærerens

grundfaglighed og bekymres over, at faget ikke fortsætter selvstændigt i LU

13:

”Almen didaktik som fag kommer tæt på det, en lærer skal prøve kræfter

med hver eneste arbejdsdag (nu under større tidspres)”

Nogle censorer gør opmærksom på stor uensartethed i prøveform og krav til

de studerende på landsplan og opfordrer til, at der tages højde for dette ved

prøven i pædagogik og lærerfaglighed Tilsvarende er det et gennemgåen-

de ønske,

”at de studerendes analytiske, kritiske refleksioner i/over deres

studier fortsat vil blive accentueret i uddannelsen, således at deres praksis

OGSÅ kommer til at blive funderet i de begrundelser over praksis, som de

kan finde i de pædagogiske teorier”.

Årets tema 1: Gruppeprøver

Der er generelt stor tilfredshed med gruppeprøver - omend kun et mindre-

tal af eksaminanderne vælger denne prøveform Mange skriver prøveoplæg

gruppevis, men går til prøve individuelt

Gruppeprøver vurderes af censorerne som værende en styrke i forhold til tid

til dialog, faglig bredde og dybde, og som en god måde at udvikle de stude-

rendes evne til kollektivt at analysere og diskutere udvikling af skole, under-

visning og læring Den relative tidsudvidelse ses desuden som en mulighed

for at indhente et bedre bedømmelsesgrundlag

Censorerne bemærker om gruppeprøver, at eksaminandernes præstationer

vidner om forudgående diskussioner, som i højere grad fører til overvejelser

på metaniveau Vigtigt er det dog, at eksaminanderne udnytter gruppedyna-

mikken, er fælles om projektet og ikke disponerer med ’én taler med én eller

flere tilhørere’ - og at gruppestørrelsen ikke overstiger tre

Skeptikerne i forhold til gruppeprøver henviser til, at den enkelte får mere

opmærksomhed og dermed retfærdiggør bedømmelse ved individuelle

prøver, og at der bruges uforholdsvis mange ressourcer på at ’balancere’

mellem flere studerende

Supplerende bemærkninger

En række censorer forholder sig supplerende til rammerne for censorarbej-

det Der er enighed om, at den mundtlige prøve fortjener mere tid til dialog,

at skriftlige oplæg bør indgå i bedømmelsen, og at censor bør honoreres for

gennemlæsning af prøveoplæg; gradueret i forhold opgavernes omfang En

censor har været udsat for først at blive oplyst om, at censor blev honore-

ret for at læse prøveoplæg, men fik - ved prøvens gennemførelse - at vide,

at der var tale om en informationsfejl i det tilsendte materiale Gennemlæs-

ning af prøveoplæg udløste ikke honorar:

”Hertil vil jeg påpege, at der er et

ganske stort arbejde forbundet med at læse de studerendes opgaver, vur-

dere sammenhæng mellem mål, pensum, litteraturlister mv. Forespurgt er

den pædagogiske begrundelse for at fastholde en skriftlig opgave, at give

de studerende mulighed for at forberede sig på bachelorprojektet - men i så

fald burde den tælle med? Hvis den skriftlige opgave ikke tæller med/skal

tillægges nogen betydning, burde man måske se på selve tilrettelæggelsen

af de mundtlige prøver”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årets tema 2: Målbeskrivelser, karaktergivning og vurderingsgrundlag

På de uddannelsesinstitutioner, hvor der stilles krav om beskrivelse og ana-

lyse af et undervisningsforløb som en del af bedømmelsesgrundlaget, er det

vurderingen, at det er lettere at sikre målopfyldelse i almen didaktik Fagets

bredde bør fastholdes, men svækkes såfremt den studerende alene har 20

min til at beskrive, analysere og diskutere undervisning Værst ser det ud,

hvor der fortsat er lodtrækning I disse tilfælde bringes kun et meget snæ-

vert område af almendidaktikken i spil

Som almendidaktikere problematiserer flere censorer selve spørgsmå-

let under tema 2 De rejser spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet er re-

alistisk og ønskværdigt med stærkere linearitet i forhold til mål og karak-

tergivning i lyset af professionelt lærerarbejde, herunder kompleksiteten i

undervisningssituationer Med 7-trins-’mangelskalaen’ kan prøveformen i

forvejen let udvikle sig til overhøring

”I øvrigt er præmissen i spørgsmålet, at en god karaktergivning forudsæt-

ter præcise mål. Den præmis er jeg nu slet ikke enig i. Lærere har altid skul-

let kunne argumentere for deres forskellige valg vedr. undervisning og ele-

vernes udvikling. Det er både svært og komplekst i såvel teori som praksis.

Det dilemma og de udfordringer kommer man ikke udenom ved at nedskri-

ve præcise mål!!! Snarere kunne man frygte, at man kommer til at forenkle

en praksis, og en uddannelse …. Komplekse problemstillinger kræver rum

til kompleksitet, plads til at undres, at blive forundret, stille spørgsmål, kun-

ne svare og kunne vælge svar at gå ud i praksis med”.

Vandene deler sig blandt censorerne Flertallet advarer mod yderligere

præcision af målbeskrivelser, mens enkelte ser frem til at arbejde med kom-

petencemål som middel til at sikre stringens mellem mål, bedømmelses-

grundlag og karaktergivning

Anbefalinger

– Det bør være et krav i alle studieordninger, at prøven i almen

didaktik skal indeholde (helst egen) empiri fra praktikken - et

undervisningsforløb - og helst i en skriftlig form, som indgår i

bedømmelsen

– Almendidaktikske perspektiver må fastholdes i sin bredde som en

væsentlig del af lærerens grundfaglighed i LU 13

– Elektronisk tilsendte opgaver frarådes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Billedkunst

Henrik Marxen

I studieåret 2013-14 er det første gang, at det nye modulbaserede undervis-

ningsfag billedkunst i den nye læreruddannelse, LU 13 er blevet gennem-

ført med afsluttende eksamen Det skete i juni måned på University College

Lillebælt På de øvrige uddannelsessteder udfases den gamle læreruddan-

nelse, LU 07 Den nye eksamen har fået positive ord med på vejen af de to

censorer, der har deltaget, og det er tilfredsstillende Det er dog endnu sta-

tistisk uholdbart at drage konklusioner på uddannelsen – hertil kræves et til

to studieår mere, hvor alle uddannelser er kommet i gang med uddannel-

sen, og hvor det også har været muligt at justere i modulbeskrivelser og un-

dervisning

I indeværende studieår har der været 24 prøveforløb, hvoraf de fire er på ny

uddannelse (to ordinære prøver og to omprøver) Der er indberettet karakte-

rer på i alt 299 studerende Tilsyneladende har antallet af prøver stabiliseret

sig og læreruddannelsesstederne har alle fået indberettet karakterne, så de

299 er et retvisende billede af antal eksaminander i billedkunst

Karakter

LU 07 i %

LU 13 i %

-3

12 Gn snit

7,9

8,5

I alt

258

Gennemsnittet er i år faldet fra 8,7 til knap 7,9 Ser vi alene på de to afholdte

prøver i ny uddannelse ligger gennemsnittet på 8,5

Langt de fleste censorrapporter hører således under LU 07, som nu fases

ud, og jeg vil derfor i denne beretning have mest fokus på rapporterne fra ny

uddannelse, samt generelle temaer fra den gamle uddannelse, som også vil

eller kan vedrøre LU 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I indeværende år er der valgt nyt censorkorps, og der er i alt udpeget 27 be-

skikkede censorer i billedkunst Af disse har i alt 18 påtaget sig censurop-

gaver, 11 interne og syv aftagercensorer Med andre ord har to tredjedele

af censorerne været beskikket til én eller flere prøver i år Det har i år væ-

ret forbundet med vanskeligheder at få alle prøver besat med censorer fra

det nybeskikkede korps Således har der måttet ad hoc allokeres censorer

til tre prøver i linjefaget/undervisningsfaget og ligeledes tre til prøver i ba-

chelorprojektet Umiddelbart kunne det tyde på, at der er udvalgt for få cen-

sorer i korpset, men det er mere sandsynligt, at grunden til problemet skal

findes i meget korte eksamensperioder, hvor eksaminatorer er presset med

arbejde og derfor ikke føler, at de har tid til at påtage sig censur Det bør

være en del af en intern undervisers arbejdsportefølje at fungere som cen-

sor, og det bør læreruddannelserne være opmærksomme på

Samspillet

Det er gennemgående i rapporterne, at samspillet har fungeret rigtig fint

langt de fleste steder

En nybeskikket censor skriver f eks:

”Alt samarbejde fungerede fint, og jeg

følte mig ganske tryg ved opgaven som censor, selvom det var første gang.

Havde en god samtale med eksaminator både pr. mail og telefonisk inden

prøven. Eksaminator var rigtig god til at stille relevante spørgsmål og gå til

de studerende på en god måde, så vi kunne vurdere den studerendes niveau.

Der var en god stemning og kemi imellem eksaminator og studerende”.

Samme censor efterlyser i sin rapport et informationsbrev vedrørende ar-

bejdet som censor, men her må henvises til censormødet, som blev afholdt

forud for eksamen og den vejledning som ligger på censorformandskabets

hjemmeside

Eksamensforløb

Langt de fleste eksamensforløb har været tilfredsstillende og uden proble-

mer overhovedet Men i to eksamensforløb har der været problemer med

manglende fremsendelse af materiale eller anden vigtig information fra pro-

fessionshøjskolen I det ene tilfælde modtog censor – trods rykker – intet

materiale før umiddelbart inden eksamen, dvs dagen før Det er selvfølgelig

ikke i orden, og det er blevet påtalt I det andet tilfælde har der ikke været

fremsendt det fornødne materiale for, at censor kunne forberede sig, nemlig

de studieprodukter, som den studerende havde trukket, og som studieord-

ningen påpegede, at prøven skulle tage udgangspunkt i Det må derfor ind-

skærpes, at eksamensadministrationerne på uddannelserne skal være om-

hyggelige med at fremsende det korrekte materiale og rettidigt

Uddannelsens kvalitet

I LU 13 er der i prøven krav om udarbejdelse af en synopsis, som indgår i

bedømmelsen Censorerne, der har været involveret i denne bedømmelse,

vurderer samstemmende, at dette har løftet niveauet på de skriftlige pro-

dukter, men også på prøven som helhed Det var forventeligt, men det er

også dejligt at konstatere

Et par censorer savner en højere grad af inddragelse af nye medier i un-

dervisningen, således skriver en censor f eks :

”En forbedring kunne være

at udvikle billedkunstneriske praksisser, hvor smartphones indbyggede bil-

ledværktøjer bruges kunstnerisk, … det at anvende f.eks. video og foto som

kunstneriske og undersøgende værktøjer er meget givende”.

En censor vurderer, at

”studerende og underviseren skal igennem for meget

på for kort tid, og det betyder, at der er tendens til, at den viden og de fær-

digheder, de studerende opnår, forbliver overfladisk”.

Anbefalinger

Uddannelsesstederne bør gennemgå deres procedurer, så det sikres, at

det fornødne materiale fremsendes til censor rettidigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det hænger sandsynligvis sammen med, at linjefaget /undervisningsfaget

flere steder er blevet et fag, der skal læses på ét år, hvilket er meget sam-

mentrængt for et fag, der arbejder med håndværksprægede processer og

færdigheder, som udvikles over tid

”Fin sammenhæng mellem målbeskrivelse og mulighed for god karakter-

givning. Især giver de meget udførlige modulplaner for de tre moduler gode

forudsætninger for sammenhæng mellem vurderingsgrundlaget og karak-

tergivning”.

Anbefalinger

– At undervisningsfagets moduler læses over mindst 1�½ år

Årets tema 1

Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne

for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger,

og hvordan fungerer gruppeeksamen?

De censorer, der har oplevet gruppeprøver, vurderer alle, at det fungerer

fint, og at de er afholdt efter reglerne En censor skriver f eks.:

”Det er som

om de studerendes samarbejde har haft en gunstig indflydelse på deres

præstationer”

og en anden følger op med disse ord:

” Det er tydeligt, at grup-

peprøver er en stor gevinst for det faglige arbejde. Deltagerne i grupperne

havde ved denne eksamination inspireret hinanden og dermed løftede de

det faglige niveau hos hinanden”.

Så gruppeprøven er forhåbentligt kommet for at blive

Supplerende bemærkninger

I LU 13 er det skriftlige produkt ved prøven igen til vurdering Samtidig er ti-

den til prøven nu øget fra 45 til 60 minutter, hvilket censorerne, som har cen-

sureret på LU 13, mener har løftet kvaliteten af prøven Dog bemærker den

ene censor, at 15 min er for lidt til at læse og bedømme en fem siders syn-

opsis En censor savner, at det store fokus på læringsmål i folkeskolen bli-

ver mere synligt i læreruddannelsen Det må dog forventes, at dette vil ske

med LU 13, som har indskrevet en tættere tilknytning til professionsfeltet

og praktik Det kunne være interessant at se på dette område om nogle år

Anbefalinger

– Den afsatte tid til læsning og bedømmelse af synopser bør øges fra 15 til

30 minutter

Bacheloreksamen

Karaktererne i prøverne fordelte sig som følger:

Karakter

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

7,5

I alt

Årets tema 2

Er målbeskrivelserne for moduler/fagene tilstrækkelige præcise til at sik-

re en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning og

vurderingsgrundlag?

Der er ingen censorer, der angiver problemer med at bedømme de stude-

rende ud fra de angivne kompetencemål En af censorerne på LU 13 skriver:

Generelt er der tilfredshed med samarbejdet i prøveforløbene og uddan-

nelsens kvalitet Dog bemærker en censor, at der er meget få pædagogiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overvejelser vedrørende brug af IT i undervisningen – her specifikt billed-

kunstundervisningen En censor savner, at der i højere grad anvendes ny-

ere relevant forskningslitteratur, og igen i år nævner en censor, at der bør

arbejdes mere med

”… formalia i forbindelse med metode, teori, sammen-

hæng mellem problemformulering og konklusion samt anvendelse af empiri

og sammenholdelse af denne med teorien i bachelorprojekt …”.

Endelig bemærkes det igen, at én time er for lidt som bedømmelsestid på et

professionsbachelorprojekt

Anbefalinger

– Læreruddannelserne bør være omhyggelige med at lære de studerende

at arbejde med opgavens formalia og struktur

– Relevant nyere forskningslitteratur bør inddrages i opgaverne

– Den afsatte bedømmelsestid på 60 min til et bachelorprojekt bør hæves

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Biologi

Frank Jensen

Der har i den forgangne eksamensperiode været afholdt 21 prøver, 20 ef-

ter LU 07 og en efter LU 13, og der er indberettet karakter på i alt 240 stude-

rende i perioden 1 september 2013 – 31 august 2014 Der har i år været en

mere ligelig fordeling af censuropgaver med syv interne censorer og syv af-

tagercensorer, hvilket i år afspejler en mere ligelig fordeling mellem inter-

ne og eksterne censorer, men stadig ikke en fordeling, der står i forhold til

censorkorpsets sammensætning Det er et forhold, der bør tages alvorligt,

idet det er vigtigt for kvaliteten af læreruddannelsen, at lærere fra forskel-

lige uddannelsessteder får indblik i det faglige arbejde på andre professi-

onshøjskoler Der har desuden været problemer med at allokere censorer

internt, formentlig fordi eksamensperioden er blevet kortere, og man så ikke

kan have censur samtidig med, at man selv har eksamen

Antallet af prøver har samlet set været det samme som sidste år, men med

syv studerende flere eksamineret

Karaktergennemsnittet har på LU 07 vist en lille tilbagegang fra 7,35 til 7,08

Vedrørende LU 13 har karaktergennemsnittet været på 7,71, men antallet af

studerende er for lille til at kunne sige noget entydigt om grunden til det hø-

jere gennemsnit her

LU 07

Karakter

Antal

Gennemsnit 7,08

-3

9,1

4,1

21,5

26,9

17,4

I alt

219

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LU 13

Karakter

Antal

Gennemsnit 7,71

I indeværende år er der valgt nyt censorkorps, og der er i alt udpeget 40 be-

skikkede censorer i undervisningsfaget biologi Af disse har i alt 13 påtaget

sig censuropgaver

-3

4,8

47,6

23,8

14,3

I alt

100

Eksamensforløbet i linjefaget og uddannelsens kvalitet

I studieåret 2013-14 er det første gang, at det nye modulbaserede undervis-

ningsfag biologi i den nye læreruddannelse LU 13 er blevet gennemført med

afsluttende eksamen Langt de fleste censorrapporter hører således under

LU 07, som nu fases ud, og jeg vil derfor i denne beretning have mest fokus

på rapporten fra ny uddannelse, samt generelle temaer fra den gamle ud-

dannelse, som også vil eller kan vedrøre LU 13

Generelt giver censorerne udtryk for tilfredshed med prøverne i forhold til

bekendtgørelsen, eksamensgrundlaget og gennemførelsen

I juni måned blev den første eksamen efter LU 13 gennemført på University

College Lillebælt På de øvrige uddannelsessteder udfases den gamle læ-

reruddannelse LU 07 som bekendt over de næste år Den nye eksamen har

fået en grundig tilbagemelding fra den censor, der har deltaget, og det er

meget tilfredsstillende Det er dog endnu statistisk uholdbart at drage kon-

klusioner på uddannelsen – hertil kræves et til to studieår mere, hvor alle

uddannelser er kommet i gang med uddannelsen, og hvor det også har væ-

ret muligt at justere i modulbeskrivelser og undervisning

Eksamen efter LU 13 blev gennemført på baggrund af de to nationale modu-

ler og et lokalt forankret modul Alle tre moduler gennemført på 9 uger pr

modul, et meget komprimeret forløb Dette har censor kommenteret på føl-

gende måde:

”Grunden til at jeg angiver ’utilfredsstillende’ er følgende: Et undervisnings-

fag som biologi afviklet over moduler på kun et år giver ikke tilstrækkelig

mulighed for fordybelse i faget, hvilket jeg også synes kom til udtryk i mange

af de studerendes præstationer til eksamen. De bar præg af en til tider for

snæver tilgang til temaerne, hvor bredden og perspektiveringen ikke fyldte

nok. Ligeledes virkede det til, at der også manglede tid (rammer) til fordy-

belse inden for det praktisk, eksperimenterende område - specielt de felt-

biologiske elementer fyldte meget lidt. Vi blev så godt som ikke præsenteret

for primærmateriale fra biotoper i nogle af eksaminerne. Og det er jo egent-

lig ikke så mærkværdigt, set i forhold til rammerne for afviklingen af under-

visningsfaget( tre moduler på et år); der er meget begrænsede muligheder

for, at underviser og studerende kan tage ud i naturen og arbejde med felt-

metoder og plante- og dyrebestemmelse. Og det er ikke godt nok - det er

vigtige elementer i undervisningsfaget biologi, vi her er ved at give køb på.

Der bør skabes rammer for biologifaget, så der er tid til fordybelse, og tid

og rammer til at arbejde med de praktisk, eksperimenterende arbejdsom-

råder - ikke mindst de områder, der skal (og bør) afvikles og afprøves ude i

naturen”.

Censor peger her på to meget centrale områder:

– Mangel på tid til fordybelse

– Mangel på erfaringer med praktisk/eksperimentelt arbejde herunder

især feltarbejde og brug af primærmateriale

Disse to områder blev også nævnt af censorerne sidste år på LU 07 og ser

ud til at fortsætte i LU 13

Det må derfor anbefales, at der gives tid til fordybelse og indsigt, samt at

de studerende kan nå at følge naturen gennem et helt kalenderår, hvorfor

det anbefales at undervisningsfaget som minimum strækker sig over tre se-

mestre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden påpeger censor også en problematik omkring de skriftlige produk-

ter, der nu indgår som en del af den samlede bedømmelse:

”Den skriftlige del af bedømmelsesgrundlaget er ikke god nok. Det er ikke ri-

meligt, at de studerende skal udarbejde fem skriftlige opgaver (for øvrigt på

meget kort tid) og kun èn bliver udtrukket til bedømmelse. Resultatet bliver

derefter - der er ikke kvalitet nok i opgaverne”.

Der er her to problemstillinger, dels antallet af opgaver, her afleverer de stu-

derende fem opgaver á 5 sider, men via lodtrækning udtrækkes kun èn til be-

dømmelse

Dels problematikken omkring opgavernes udformning og tolkningen af be-

kendtgørelsesteksten omkring disse

Det anbefales, at der sker en revurdering af antallet af opgaver, samt at der

sker en præcisering af opgavernes indhold

Herudover påpeger censor, at de 15 minutter til læsning af en opgave på

fem normalsider, der skal bedømmes, er for lidt Det anbefales, at tiden til

dette revurderes

Årets tema 2

Er målbeskrivelserne for moduler/fagene tilstrækkelige præcise til at sik-

re en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning og

vurderingsgrundlag?

For LU 07 lader der ikke til at være problemer med at bedømme de studeren-

de ud fra målbeskrivelserne, idet alle censorer melder ind, at det har været

’tilfredsstillende’

Med hensyn til LU 13 bedømmer censorerne den også til at være tilfredsstil-

lende, men har dog følgende kommentar:

”Samlet set er der rigtig mange videns- og færdighedsmål for undervis-

ningsfaget biologi. For det første er det meget vanskeligt for de studerende

(og underviseren) inden for de meget snævre rammer for afviklingen af un-

dervisningsfaget at komme rundt omkring dem alle og fordybe sig i disse. Og

hvis man ser eksamen som en evaluering, der skal afspejle den/det afvikle-

de undervisning/studieforløb, har dette også indflydelse på vurderingen og

ikke mindst grundlaget for vurderingen. Jeg savner en eksamensredegørel-

se, hvoraf det fremgår, hvilken litteratur, der er blevet anvendt og hvordan

forløbet er blevet afviklet”.

Det bør overvejes om modulplaner for holdet kan medsendes for at lette

censors indsigt i, hvordan der har været arbejdet med kompetencemålene.

Årets tema 1

Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne

for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger,

og hvordan fungerer gruppeeksamen?

De censorer, der har oplevet gruppeprøver i både LU 07 og LU 13, vurderer

alle, at det fungerer fint, og at de er afholdt efter reglerne Det lader heller

ikke til, at bedømmelsen har givet problemer, en censor skriver f eks :

”Der var dog en gruppe, hvor vi differentierede på hhv. 00 og 7. Det var helt

på sin plads, og eksaminator var meget professionel, både under eksamina-

tionen og voteringen”

Bacheloreksamen

Der har været afholdt 20 prøver, og der er indberettet karakter på i alt 74 stu-

derende i perioden 1 september 2013 – 31 august 2014 Det er igen i år en

markant fremgang på 20 studerende i forhold til sidste år Gennemsnittet er

faldet en smule fra 8,06 i 2013 til 7,26 i år Det forhold, at stadigt flere stude-

rende vælger at skrive bachelor indenfor faget vidner om en større opmærk-

somhed fra de studerendes side på fagets vigtighed i folkeskolen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Karakter

Antal

-3

4,1

6,8

18,9

33,8

18,9

17,6

I alt

100

Karaktergennemsnit: 7,26

Årets tema 2

Er målbeskrivelserne for moduler/fagene tilstrækkelige præcise til at sik-

re en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning og

vurderingsgrundlag?

Generelt set er censorerne tilfredse med sammenhængen, mellem målbe-

skrivelser og karaktergivning, en censor påpeger fremadrettet at:

”Aktuelle bachelorprojekt er vurderet i lyset af LU 07 – BEK 562 af 01/06/2011.

I den konkrete eksamination har dette ikke givet anledning til usikkerhed

vedr. vurderingsgrundlaget. Eksaminator og censor var i den konkrete situ-

ation enige om karaktergivningen. Generel vurdering: Den nye reform har

udspecificerede og progredierende/taksonomiske målbeskrivelser (viden,

færdigheder, kompetencer) for uddannelsens moduler/fag. Den nye reform

vil efter alt at dømme være med til at kvalitetssikre en god karaktergivning

og sammenhæng mellem karaktergivning og vurderingsgrundlag”.

Der har været 8 interne og 11 eksterne eksaminatorer involveret i eksamen,

hvilket er en klar bedring i forhold til sidste år, hvor antallet af eksterne cen-

sorer var meget højt

De fleste censorer udtrykker stor tilfredshed med kvaliteten af bachelorpro-

jektet, som er karakteriseret ved gode opgaver og gode fremlæggelser En

del censorer kritiserer litteraturvalget, idet de studerende i for lille udstræk-

ning anvender egentlig fagdidaktisk litteratur

Censorerne udtrykker samstemmende tilfredshed med eksamensforløbene

omkring professionsbachelorprojektet og samarbejdet ved prøven

Bachelorprojekterne ligger på et højt niveau, og det vidner om god vejledning

Det anbefales, at der fremover

– anvendes mere fagdidaktisk litteratur

– afsættes tilstrækkelig bedømmelsestid til opgaverne - én time er ikke nok!

Årets tema 1

Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne

for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger,

og hvordan fungerer gruppeeksamen?

Censorerne melder alle tilbage, at dette har været gennemført på tilfreds-

stillende vis

Andet

Endelig påpeger censorerne igen, at 60 minutter er for lidt tid til at gennem-

læse og bedømme opgaver på op til 35 sider:

”Der skal bruges meget mere end en time for at læse og reflektere over en

bacheloropgave på 25 – 35 sider/91.000 anslag. Når man kvalificeret f.eks.

skal vurdere, om referencer er korrekte og er anvendt korrekt efter at have

læst og kommenteret opgaven, så burde man have to timer til at løse den-

ne opgave”.

Endvidere påpeger flere censorer det uheldige i kun at have én eksaminator

tilstede ved eksaminationen:

”Det må understeges, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der ved eksamen

af de bachelorstuderende på UCL – Fyn enten deltager en lærer fra de pæ-

dagogiske fag eller en faglærer og så en censor. Det vil højne kvaliteten af

eksaminationen, hvis både en pædagogisk lærer og en faglærer var eksa-

minatorer sammen”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En anden skriver:

”Det er en fornøjelse, at der er to eksaminatorer tilstede. De studerende

prøves på denne måde både i det pædagogiske ben og i fagdidaktikken. Den

pædagogiske eksaminator kan komme mere i dybden med spørgsmålene på

sit felt end linjefagslæreren kan. Der var et fint samspil imellem de to eksa-

minatorer. Den studerende bliver virkelig udprøvet i sit projekt”.

Det må på det kraftigste anbefales, at begge vejledere er til stede/deltager

i eksaminationen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk

Niels Mølgaard

I perioden 1 februar 2014 - 31 august 2014 har der været 100 mundtlige og

78 skriftlige prøveforløb i linjefaget dansk (LU 07) samt 75 prøveforløb i un-

dervisningsfaget dansk (LU 13), rettet mod 1 -6 kl samt 97 prøveforløb ret-

tet mod 4 -10 kl (begge med samlet vurdering af mundtlig og skriftlig del)

Karakter

LU 07

mundt del i %

LU 07

skrift del i %

LU 13

1 -6 kl i %

LU 13

4 -10 kl i %

-3

0,5

0,4

0,5

0,4

5,6

6,2

12 Gn snit

9,9

7,25

6,47

6,85

6,97

I alt

1307

1013

878

1429

7,5 19,1 25,7 22,7

9,2 22,7 29,2 21,6

9,7

20 27,1 21,5 15,1

7,1 20,9 27,5 22,8 15,0

LU 07

Denne uddannelse er ifølge censorindberetningerne velfungerende med

prøveformer i en mundtlig og skriftlig del, der giver et godt grundlag for at

vurdere de studerendes niveau Der peges på, at det, at fokus er flyttet så

meget mod praksis, har betydning for mindre fokus på mere forskningsba-

serede studier Samarbejdet og informationsniveauet karakteriseres som

værende overvejende meget tilfredsstillende De områder, der peger ind

mod LU 13, er skrevet ind i den følgende del, ligesom årets to temaer ved-

rørende gruppeprøver og sammenhæng mellem karaktergivning og vurde-

ringsgrundlag vil være det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LU 13

–

indledning

Sammenfattende karakteriseres gennemførelsen af eksaminationerne som

tilfredsstillende, men der peges alligevel på væsentlige mangler Bekendt-

gørelsens retningslinjer med hensyn til tidsfrister er ikke overholdt, det har

været en stressende periode for de implicerede lærere, og form og indhold

vurderes ikke at give et tilfredsstillende grundlag for at kunne bedømme de

studerendes kvalifikationer i fagets mundtlige og skriftlige del Især peges

der på, at den skriftlige og mundtlige del bør vurderes hver for sig, og at der

skal opnås for meget på for kort tid, hvilket gør det vanskeligt for den stu-

derende at demonstrere dybdeindsigt Ordningen bygger på lokalt forank-

rede skriftlige opgaver og lokalt forankrede mundtlige spørgsmål – hvilket

fremover vil føre til mange forskellige danskfag, selvom kompetencemålene

er ens Nedenstående sammenfatter de indsendte beretninger samt egen

overværelse af eksaminationer og samtaler med censorer, studerende og

eksaminatorer

Samarbejde, informationsniveau og indhold

Eksamenssamarbejdet har forløbet tilfredsstillende Informationsniveauet

har været af svingende karakter, bilagene fra de studerende er mangelful-

de og ofte meget omfattende:

”De skriftlige opgaver, der indgår i bedømmel-

serne var Wordfiler. Burde være pdf-filer, så der ikke kan rettes i tekster-

ne. Det er håbløst at modtage i formater, der ikke kan vises på alle skærme.

Det har været urimeligt tidskrævende at modtage alt materialet elektronisk

Nogle af de studerendes individuelle spørgsmålsbesvarelser fyldte mere

end 80 sider”.

Formen har sat fokus på nye udviklingsmuligheder, men også givet anled-

ning til overvejelser:

”Ønsker mere end 24 timer/ længere fordybelsespe-

riode. Meget referat fra tidligere studieprodukter. For mange spørgsmål til

emnerne. De dygtige studerende får ikke lejlighed til at demonstrere dybde-

gående studier. Faget lider under at være sat ned til 40 ECTS. Især savnes

viden om sprog”.

Mundtlig eksamen

Den mundtlige eksamensform har medført, at nytænkningen, der retter fo-

kus i faget ind mod praksis i skolen, for alvor er slået igennem I den per-

formative del ”leger” de studerende med større eller mindre held lærere i

folkeskolen f eks ved en tavle Der er ingen faste kriterier for denne del af

eksaminationen, og der hersker usikkerhed om, hvad der bedømmes i, og

hvordan der bedømmes Fokus er så meget på skolens praksis, at de teo-

rier, der indgår, i flere tilfælde får meget overfladisk karakter Der er gene-

relt et højt refleksionsniveau, når det handler om at inddrage erfaringer fra

praktikken, men den forskningsbaserede viden fremstår overfladisk og fyl-

der meget lidt under eksaminationen Det performative element er usikkert,

især ved gruppeeksamen, hvor der bør være fælles krav til alle Det fore-

kommer, at der skal nås utroligt meget i den mundtlige fremlæggelse på blot

�½ time:

”Generelt går jeg ind for, at vi laver fem spørgsmål, der tilsammen dæk-

ker målene, fremfor 10. Desuden er jeg fortaler for, at der for hvert spørgs-

mål står hvilke kompetencemål, de dækker. Desuden skal vi væk fra at kal-

de underspørgsmålene 1,2,3 ….mange studerende følger rækkefølgen i

spørgsmålene, og det går for ofte ud over både analysedel og diskussion.

Det fagdidaktiske fylder for meget generelt, fordi det står først. Måske hel-

lere denne form:

–

Diskuter hvilke fagdidaktiske problemstillinger du synes dit spørgsmål

lægger op til. Inddrag fagdidaktisk teori i din diskussion

–

Lav en lærerfaglig analyse af primærteksten (og det skal kun være en –

især hvis det er elevtekster)

–

Beskriv/ forklar hvordan du vil undervise i teksten

–

Giv eksempler på konkrete undervisningsaktiviteter (performativt

element)

Denne form vil trække teori og analyse længere frem og tvinge til reflek-

sion, der ikke kun er lavpraktisk og rettet mod den konkrete undervisning.

I den mundtlige ageren afhænger meget af de studerendes personlighed.

Den studerende kender ikke præmisserne. Det giver liv i samtalen med den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

performative del, men har omkostninger og mangler et problemorienteret

udgangspunkt og teoretisk funderet refleksion”.

Skriftlig eksamen

Den skriftlige eksamen bar præg af, at de studerende har haft svært ved at

honorere de stillede krav Det er ikke umiddelbart altid let at se, hvorledes

de stillede spørgsmål refererer til kompetencemålene Samtalerne med un-

dervisere og censorer har indbefattet udsagn som:”Vanvittigt,

at der ikke er

centralt stillet skriftlig opgave. Giver problemer. Opgaven er for krævende.

Der bliver mulighed for meget slinger. Ikke samme fordele som den centra-

le f.eks. med teknologiske muligheder. Tilbøjelighed til at den skriftlige be-

svarelse tynder ud ved de sidste spørgsmål f.eks. der hvor de gode/min-

dre gode skilles ud. Nogen bliver kvalt i stoffet. Med den lokalt forankrede

skriftlige delprøve er der jo en vis risiko for, at udgangspunktet for at eva-

luere de studerendes danskfaglige kompetencer bliver alt for uensartet (og

ulige). Jeg vurderer derfor, at det er mest hensigtsmæssigt med en centralt

stillet prøve. Holder man alligevel fast i en lokalt stillet delprøve, kan man

overveje at påføre kompetencemålene som vurderingskriterier i forbindelse

med opgaveformuleringen. Angående det performative element i den aktu-

elle skriftlige delprøve er jeg positivt indstillet til kravet om (den fiktive) arti-

kel. Jeg mener, at denne opgave har en professionsrettethed, hvor de dyg-

tige studerende får mulighed for at udfolde deres fagdidaktiske refleksioner

i en relevant form. Min væsentligste indvending mod den skriftlige delprøve

er, at opgaven var alt for omfattende”.

Følgende udtalelse fra en studerende handler om det at performe skriftligt

(her skrive faglig artikel til dansk-tidsskriftet, som om man var en færdigud-

dannet lærer, og om de problemer det giver):

”For

mig har det været udfor-

drende at skrive en artikel om et undervisningsforløb til tidsskriftet DANSK.

Dette hænger ikke mindst sammen med, at jeg aldrig før har oplevet at skri-

ve en tekst af sådan en karakter. Nok har vi i danskfagets undervisning på

læreruddannelsen beskæftiget os med skriftlige opgaver, som indebar for-

klaring af og argumentation for forskellige metoder og teorier, men aldrig

har jeg skullet sætte disse overvejelser i en kontekst som denne (…) Jeg vil-

le ønske, at jeg i højere grad kunne have inddraget mine egne erfaringer fra

praksis, f.eks. i forbindelse med praktikken (..) jeg tror inddragelsen af egne

praksiserfaringer ville have gjort artiklen mere autentisk og troværdig”.

Udsagn fra underviser:”Min

oplevelse var, at de studerende var meget usik-

re på det performative element i den mundtlige delprøve. I et enkelt tilfælde

glemte den studerende at inddrage det (uden at det dog blev negativt vur-

deret)”.

Det kan måske til dels skyldes, at der gives uensartede udmeldinger i vej-

ledningen til den studerende om, hvor meget den studerendes selvstændi-

ge introduktion (inklusiv det performative element) skal fylde I ’Vejledende

information til studerende om mundtlig prøve i dansk som undervisningsfag

forår 2014” citeres følgende fra en studieordning:

Ved prøven får den studerende makimalt 10 minutter til at indlede med den

performative opgave.

Censorudsagn:”Det

performative element var nærmest pinagtigt. Der var et

par eksempler, hvor det gav mening – særligt i forbindelse med mundtlig-

hedsspørgsmålene. Jeg har svært ved at se, at vi skal kunne vurdere de stu-

derendes praksisfærdighed ud fra det performative Mine studerende gav

udtryk for, at de havde været glade for den skriftlige prøve og den form, den

havde. Desuden har jeg overvejet den problemstilling, at praktikken var for-

bløffende fraværende i såvel eksamensspørgsmålene som i de konkrete ek-

saminer”.

Den performative del

Udsagn fra en underviser:”Det

performative element er usikkert. Især ved

gruppeeksamen. Her bør der være fælles krav. Utroligt meget der skal nås i

den mundtlige fremlæggelse på �½ time. Eller også skal dette element udgå,

da det udtrykker en pseudoprofessionsretning uden faglig substans”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Karaktergivning og vurderingsgrundlag

Det generelle billede er, at der ikke er så langt mellem den mundtlige og den

skriftlige karakter Men hvad skal den studerende have i samlet karakter,

når den skriftlige bedømmelse f eks er 02 eller 4 og den mundtlige bedøm-

melse er 10 eller 12, spørges der? Af en klagesag fra en studerende frem-

går det, at den studerende føler sig forkert vurderet og samtidig er meget

frustreret over, at der ikke gives tilbagemelding på en bedømmelse af så-

vel den skriftlige som den mundtlige del Ved gruppeeksaminer opstår der

problemer med, at de studerende i den afgivne respons ikke forstår eller er

skuffede, når der tildeles forskellige karakterer (når den mundtlige præsta-

tion i øvrigt har været til ens bedømmelse for de to studerende) En censor

karakteriserer bedømmelsen sådan, at den mundtlige karakter bliver ’ho-

vedkarakteren’, mens den skriftlige karakter bruges til at justere den ende-

lige karakter

”Det er ikke tilfredsstillende, at der gives en samlet karakter for to vidt for-

skellige elementer i faget: Det mundtlige og det skriftlige. Det er to helt uaf-

hængige eksaminationer. Det bliver ’lidt op og ned’, og man kan risikere,

at en studerende består i sit undervisningsfag uden at være i stand til at

skrive en sammenhængende forståelig tekst (i værste fald kunne det være

situationen). Det kan stærkt anbefales, at der bliver to forskellige eksami-

ner. En mundtlig (med performativ opgave og undervisningsplan og teori) og

en skriftlig med fokus på tekstanalyse (af alle mulige slags tekster) og for-

tolkning og undervisning. I et enkelt tilfælde oplevede vi, at en studerende

mundtligt præsterede til 00, men skriftligt havde lavet en opgave, der var

middel, og derfor samlet fik karakteren 4. I dette tilfælde mistænker jeg, at

han ikke har lavet den skriftlige opgave selv – det er vel også en problem-

stilling, der skal medtænkes”.

Den samlede karakter får også konsekvenser for de dygtigste studerende,

der præsterer fremragende mundtlige oplæg, men som ikke kan honoreres

for det, fordi den skriftlige opgave er knap så god Mange studerede får der-

for karakteren 10, hvor to karakterer ville have vist f eks 12 for det mundtli-

ge og 7 for det skriftlige

”Det bliver lidt ’pærer og bananer’ at votere ud fra

de to delprøver. Er klart tilhænger af anbefalingen; at der gives to karakte-

rer”.

Det er et bredt ønske fra censorkorpset og undervisere, at der justeres ind i

forhold til sommereksamen 2015 Dette er meddelt til LNN i en rapport udar-

bejdet af Benny Bang Carlsen, Torben Mundbjerg og Niels Mølgaard

Anbefalinger

– Der bør gives særskilt karakter for den mundtlige og den

skriftlige eksamen og særskilt vurdering ud fra centralt stillede

vurderingskriterier Dette er den nye eksamensforms største problem

Disse eksaminer skal begge bestås

– Der bør udarbejdes en centralt stillet professionshøjskoleopgave til den

skriftlige eksamen med tydelige (og ensartede) vurderingskriterier

– Der bør udarbejdes faste kriterier for den performative dels

vurderingskriterier og indhold – alternativt bør den performative del

afskaffes

– Det bør overvejes, om der skal udarbejdes 10 mundtlige spørgsmål, eller

om nogle af kompetencemålene kan slås sammen Det bør desuden

overvejes at erstatte denne del med en ugeopgave i et af de fire

kompetencemål Dette skal så ske ved lodtækning mellem modulerne

for den enkelte studerende eller gruppe ved gruppeeksamen

– Til den mundtlige eksamen bør der udarbejdes vejledende beskrivelse

af det, der forventes, så der kan blive en rimelig fordeling mellem

praksisviden og forskningsbaseret viden

– Det anbefales, at den mundtlige prøve består af et skriftligt oplæg,

som tæller med i bedømmelsen og hvis omfang afhænger af

antal studerende i gruppeprøven Hver studerende skal hæfte for

selvstændige afsnit, men indledning, problemformulering og konklusion

må være fællestekst for alle deltagere Enkeltstuderende skal efter

denne model f eks skrive fem sider, mens grupper tildeles yderligere to

sider pr deltager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bacheloreksamen

I perioden 1 september 2013 - 31 august 2014 har der været i alt 38 prøve-

forløb med bachelorprojekt i dansk

Karakter

Fordeling i %

gogiske områder frem for primærtekster af de anvendte teoretikere. Det-

te bør undgås, da det ikke lever op til opgavens sigte mod akademiske ar-

bejdsmåder”.

-3

0,0

Gn snit I alt

348

16,1 25

24,7 22,1 7,64

Den altovervejende del af indberetningerne sætter kryds ved tilfredsstillen-

de Bachelorprojektet er som helhed betragtet med en skriftlig og mundtlig

del med til at sikre en kompetent vurdering af de mål, der skal opfyldes Det

fremgår af indberetningerne, at kombinationen af undersøgelseskompeten-

ce, faglig kompetence og didaktisk kompetence udgør et godt afsæt for ba-

cheloropgaven som genre Mange studerende har forstået, at genren dels

indeholder et forløb, hvor der arbejdes med de kompetencer, der skal op-

nås gennem uddannelsen, dels indeholder et samlende slutprodukt, der for-

midles såvel skriftligt som mundtligt Flere gør opmærksom på, at de stude-

rende i den skriftlige del ofte savner et akademisk skriveniveau, og at der

stadig skal fokuseres på udvikling af undersøgelsesmetoder og den akade-

miske genre generelt

Samarbejdet omkring eksaminationerne får meget ros, ligesom det har væ-

ret en positiv oplevelse at afprøve gruppeeksamen i bachelorprojektet En

censor udtrykker bekymring over fagenes fremtidige rolle i bachelorprojek-

tet og ser en tilbøjelighed til, at opgaveindholdet glider over i almene kul-

turanalytiske betragtninger

Flere roser det høje niveau, bl a vist ved, at der blev indstillet projekter til

årets bachelorpris Der ønskes mere tid til at læse opgaverne og bl a tjek-

ke for plagiat Om brug af kilder siger en censor: ”Der

var en tendens til, at

studerende benyttede opslagsværker og introduktioner til faglige og pæda-

Anbefalinger

– Der bør gives kurser til nye censorer

– Der bør fra underviseren opfordres til, at de studerende under

eksaminationen bruger IT (projektor eller egen computer ved bordet)

– Der bør fortsat fokuseres på bachelorprojektet som et professionsrettet

projekt

– Der bør indføres en obligatorisk samtale mellem bedømmere før

eksaminationer

– Man bør fastholde eksaminatorer fra såvel det pædagogiske som det

linjefaglige område

– Der bør afsættes mere tid til at læse og bedømme bachelorprojekterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk som andetsprog

Fie Høyrup

I år har der har været afholdt i alt 16 mundtlige og 17 skriftlige prøver i hele

eksamensperioden Censorerne fordeler sig mellem 40 % interne og 60 %

eksterne ved linjefagsprøverne Alle prøver er afholdt under LU 07

Karakter

Mundtlig i %

Skriftlig i %

-3

0,0

0,6

3,5

4,7

6,4

18,1

Gn snit I alt

7,8

6,4

171

25,1 21,6 25,1

9,9

11,7 24,0 28,7 20,5

Det har i år været vanskeligt at finde censorer til eksaminer placeret i de

mest travle eksamensuger, hvilket har bevirket, at der har været flere eks-

terne censorer i spil; heraf er flere i år ad hoc beskikket fra det nye fagom-

råde ’undervisning af tosprogede elever’

Eksamensforløbet

Censorerne beskriver det samlede eksamensforløb som tilfredsstillende, li-

gesom også samspillet ved eksamen er oplevet positivt En enkelt censor

har medvirket ved eksamen over Skype og gør opmærksom på de ulemper,

der her kan opstå:

”Skypeeksamen er nok besparende, men vi oplevede et

udfald af billedet, hvilket gav forvirring (og et rimeligt grundlag for at klage,

hvis den studerende skulle få lyst til det)”.

Uddannelsens kvalitet

I forhold til uddannelsens kvalitet har censorerne kun positive bemærknin-

ger En ad hoc-beskikket censor fra aftagerområdet, der første gang med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virker ved eksamen i dansk som andetsprog, skriver følgende:

”Jeg synes,

at alt fungerede på et meget højt niveau, og ikke bare ”tilfredsstillende”.

Årets skriftlige prøve har ifølge nogle censorer vist sig udfordrende for de

studerende Den bliver bl a opfattet som indholdsmæssigt smal og samtidig

vanskelig for en del studerende at præstere højt i, hvilket dog kun har truk-

ket gennemsnittet en anelse ned sammenlignet med det forgående år (fra

6,8 til 6,4)

Her følger to kommentarer:

”Opgaven til DSA var meget smal og det var ærgerligt, at der ikke var no-

gen egentlig analysedel. Karakteristik og diskussion var to meget fluffy dis-

cipliner, der ikke hjalp de studerende til at vise deres faglighed ordentligt”.

”Den stillede skriftlige opgave er relevant for professionen, men var måske

lidt abstrakt for de studerende, der havde vanskeligt ved at se den hjælp, de

fik i materialet til også at give kvalificerede besvarelser på alle dele af den

stillede opgave; især delspørgsmål 3 var for mange vanskeligt, og de didak-

tiske forslag blev noget almene”.

– Censorerne har også bemærkninger til de negative konsekvenser, det

har for udviklingen af en andetsprogsdidaktik, at faget forsvinder:

”Det

var interessant at erfare, hvordan DSA synes at vægte genrepædago-

gik, hvilket fremgik af de studerendes fremlæggelser. Da genrepæda-

gogik langt fra er slået igennem i skolen, vil de studerende være godt

klædt på til de udfordringer, der ligger forud i medfør af skolerefor-

men, hvor der i højere grad end tidligere lægges op til fokus på at tænke

sprog og fag sammen. Hvis dansk som andetsprog var fortsat som et fag

i læreruddannelsen, ville faget uden tvivl kunne udvikle andetsprogsper-

spektivet i genrepædagogikken til gavn for skolens virke”.

Bacheloreksamen

56 studerende fordelt på 11 prøver har aflagt bachelorprøve i faget med

et gennemsnit på 8,3 Alle prøver er afholdt under LU 13 Generelt er kom-

mentarerne, at bacheloreksamen i DSA har været oplevet som inspireren-

de; censorerne skriver bl a :

”Flere studerende formåede at koble nyeste forskning med god praksis”.

”Det var interessant at erfare, hvor meget genrepædagogik har slået igen-

nem i læreruddannelsen og hvordan den tænkes som en integreret del af

dansk som andetsprog”.

Anbefalinger

– Flere censorer beklager, at faget skal nedlægges som undervisningsfag

i den ny læreruddannelse (LU 13), da det vil betyde, at der ikke længere

uddannes specialister i området En censor skriver:

”Det er meget

beklageligt, at læreruddannelsen ikke fortsat uddanner specialister

inden for dansk som andetsprog. Det er veldokumenteret, at behovet for

specialister er stort”.

En anden censor skriver:

”Det er en skændsel, at faget dansk som

andetsprog er nedlagt som et fag i læreruddannelsen. I den nuværende

form vil LU 13 ikke uddanne lærere til at varetage de opgaver, som

lærere med linjefaget dansk som andetsprog har uddannet til. Det er

godt, at alle lærerstuderende stifter bekendtskab med undervisning af

tosprogede elever i skolen (gennem det nye pædagogiske modul (red.)),

men det alene rækker ikke”.

Anbefalinger

– Også i forbindelse med BA-projektet er der kritiske kommentarer

fra censorerne til nedlæggelsen af DSA som undervisningsfag i

læreruddannelsen, da det vil betyde, at der i fremtiden kun vil være få

studerende, der opnår en særlig kompetence inden for det tosprogede

område gennem læreruddannelsen:

”Når man erfarer den høje kvalitet i

de studerendes bacheloropgaver, giver det ingen mening at dansk som

andetsprog ikke er et undervisningsfag i den nye læreruddannelse”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Aflønningen af censorerne er igen i år et område, hvor der fra censo-

rernes side kan peges på forbedringsmuligheder:

”60 minutter er for

kort forberedelsestid til at læse og sætte sig ind i et bachelorprodukt på

35 sider plus bilag”.

Tema 1: Gruppeprøve

Der har været afholdt en enkelt gruppeprøve i BA-projektet Censor har

manglet studieordningsmæssige beskrivelser af eksamensformen, men har

i øvrigt ingen kommentarer:

”Der var tale om gruppeprøve til bacheloreksamen. Dette kunne jeg ikke på

forhånd finde oplysninger om i bekendtgørelsen, ej heller bag det link som

sekretariatet havde lagt til studieordning. En af de to eksaminatorer/vejle-

dere henviste til deres adgang til Fronter. Jeg bemærkede i en mail, at da jeg

ikke kunne finde gruppebachelorprøve beskrevet, var det op til ledelsen på

Læreruddannelsen Fyn at tage ansvar for rigtigheden af eksamensformen”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Engelsk

Karsten Gramkow

Trods en smule forvirring med hensyn ti datering af talmaterialet må an-

tallet af censorindberetninger og karakterstatistikkerne anses for retvisen-

de Materialet baserer sig på eksaminer og reeksaminer afholdt i perioden

1 september 2013 til 31 august 2014, både hvad linjefag og bachelorforløb

angår

Som det har været tilfældet tidligere, foreligger der ikke separate tal fra or-

dinære eksamensterminer og reeksamen – dog kan en del af de (få) mang-

lende censorrapporter sikkert forklares med, at reeksamen i en del tilfælde

har omfattet ganske få studerende

Det væsentligste nye i dette års censorrapport er, at de første engelskhold

har været oppe efter den nye uddannelses (LU 13) bestemmelser, dvs efter

ét linjefagsår (for nemheds skyld bruges her betegnelsen linjefag om faget

engelsk, selv om fagene i LU 13 benævnes undervisningsfag) Engelsk er et

af de fag, der i særlig er grad udfordret i LU 13: Hvor det tidligere mange ste-

der i LU 07 rådede over 72 ECTS, er dette nu skåret ned til 30 ECTS med mu-

lighed for supplerende moduler, der dog som oftest ikke er afviklet på eksa-

menstidspunktet

Den foreliggende rapport koncentrerer sig om resultaterne af og perspekti-

verne for prøverne i den nye uddannelse; censorerne har kommenteret den

nye eksamen langt flittigere, end det er tilfældet med den gamle Kommen-

tarer til LU 07 omtales derfor kun, hvor det skønnes absolut nødvendigt Tal-

materialet holdes adskilt, dels for sammenligningens skyld, dels fordi der i

den nye ordning ikke gives separat karakter for mundtlig og skriftlig eksa-

men

Jf materialet fra censorsekretariatet i Haderslev har der i perioden været

afholdt ca 25 bacheloreksaminer i engelsk (LU 07), 36 mundtlige og 38 skrift-

lige eksaminer (LU 07), samt 30 eksaminer efter LU 13 Næsten alle karakte-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rer er indberettet, og langt de fleste censorer har rapporteret Det samlede

antal eksaminer svarer stort set til sidste års

Censorkorpset og allokering

De tidligere års tendens til skævvridning i forholdet mellem anvendelsen af

interne og eksterne censorer er i den forløbne termin blevet yderligere for-

stærket

57 er beskikket til bachelorprøven i engelsk; heraf er 63 % interne og 37 %

eksterne – kun en tredjedel af censorerne har været allokeret (mindst én

gang)

Linjefaget har 65 beskikkede, hvoraf 59 % er interne og 41 % eksterne Her har

flere af censorerne været ude, en del af dem flere gange: 57 % Af de allokere-

de i linjefaget var 43 % interne og 57 % eksterne, med andre ord det modsatte

billede af det, der tegner sig med hensyn til andelen af beskikkede

Jeg har som censorformand i engelsk i lighed med tidligere år spurgt en del

fagkolleger, hvad årsagen kan være til, at færre og færre interne censorer

allokeres Som tidligere er svaret, at de lokale arbejdstidsforhold forhindrer

rigtig mange i at søge censur, bl a fordi det bliver mere og mere almindeligt,

at ansatte i læreruddannelsen selv er så travlt optaget af egne holds eksa-

miner, at der helt enkelt ikke er plads til mere i den ordinære eksamenster-

min Denne tendens forstærkes tilsyneladende af, at de nye arbejdstidsreg-

ler gør det sværere end tidligere at få censur indregnet i arbejdstiden på en

fornuftig måde

Linjefaget engelsk, karakterfordeling og prøvegrundlag

I LU 07 har 529 studerende været til mundtlig eksamen og 552 til skriftlig,

mens i alt 384 har været oppe efter LU 13-ordningen I alt er det lidt flere end

sidste år, men på grund af indførelsen af prøver efter kun ét år med linjefa-

get i LU 13 er tallene ikke umiddelbart sammenlignelige Enkelte uddannel-

sessteder har tilsyneladende opgivet separate karakterer for skriftlig eksa-

men i den nye uddannelse; dette forekommer særdeles mærkeligt, da der

gives én samlet karakter Det kan dog muligvis skyldes en fejl i opgørelses-

metoden, og de nævnte tal er ikke medtaget i nedenstående tabeller

Karaktergennemsnittene var for LU 07’s vedkommende 6,6 for skriftlig (op

fra 6,2) og 7,5 for mundtlig (7,4), for LU 13 var tallet 6,7 Umiddelbart fore-

kommer LU 13-tallet at være overraskende lavt, når man tager de øgede

adgangskrav (og dermed forhåbentlig bedre forudsætninger hos de stude-

rende) i betragtning, men nye og komplekse prøveformer sammen med det

faktum, at faget nu mange steder gennemføres på et enkelt år og med langt

færre undervisningstimer, end det før har været tildelt, er muligvis en del af

forklaringen Det er umiddelbart bekymrende, at tallet er så langt fra et gen-

nemsnit af de hidtidige skriftlige og mundtlige karakterer, så censorforman-

den vil forsøge at følge op på denne ændring i de kommende år, bl a for at

klarlægge, om det kan henføres til, at eksamen i år er afholdt efter 1 stu-

dieår

Karakterfordeling i LU 07

Karakter

-3

0,0

0,7

3,4

107

135

157

137

118

12 Gn snit

7,5

6,6

I alt

529

552

Antal mdt.

Andel i %

Antal skr.

Andel i %

Anbefaling

– Ledelserne på læreruddannelserne bør sørge for, at medarbejderne

igen får gode muligheder for at melde sig til censuropgaver andre

steder i landet

9,6 17,0 25,5 25,9 18,5

6,3 10,9 19,4 28,4 21,4 12,9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LU 13 (én samlet karakter)

Karakter

Antal

Andel i %

-3

0,0

7,0

116

12 Gn snit

6,7

I alt

384

skeligt/umuligt at nå et sprogligt niveau, der sikrer, at man kan være model

for kommende elever”.

En anden censor skriver:

”Jeg er betænkelig ved, at man nu kan blive engelsklærer efter uddannel-

sens første år med 30 ECTS points. Faget engelsk er så omfattende, at de

studerende simpelthen ikke kan opnå de nødvendige kompetencer på så

kort tid”.

På de læreruddannelser, der har valgt ikke at have praktik på 1 årgang, bli-

ver man altså engelsklærer uden at have været i praktik i faget!

Den manglende overensstemmelse mellem kravene i bekendtgørelsen og

engelskfagets omfang omtales af flere censorer, f eks på denne måde:

”Bekendtgørelsen vil for meget, selvom alt er relevant og med gode intenti-

oner. Der er lovstof svarende til dobbelt så mange lektioner i faget engelsk”.

9,6 19,0 30,2 21,1 13,0

Eksamensforløbet, samarbejdet og gennemførelsen af eksamen;

uddannelsens kvalitet

Der er nogen kritik af, at svarskemaet til censorrapportering ikke passer til

både mundtlig og skriftlig eksamen – der er, som det også konstateredes

sidste år, plads til en del forbedringer i dette skema

Med hensyn til de spørgsmål om samarbejde og kvalitet i uddannelsen, som

censorerne besvarer i deres rapporter, er den generelle tendens uændret i

forhold til tidligere; med enkelte undtagelser fungerer det praktiske vedrø-

rende afvikling af og samarbejdet om eksamen upåklageligt, om end tidstil-

delingen til arbejdet problematiseres af flere:

”Det skal dog kraftigt understreges, at 30 minutter til at bedømme den skrift-

lige opgave og læse oplæggene til mundtlig eksamen er særdeles utilstræk-

keligt”.

Kvaliteten af eksamensindholdet giver dog anledning til mange kommen-

tarer, muligvis på grund af de mange ændringer i LU 13 i forhold til tidli-

gere Antallet af krydser i rubrikken ’utilfredsstillende’ er således, om ikke

alarmerende højt, så dog væsentligt forøget, og selv om de studerende af

mange censorer opleves som dygtige og engagerede, er der ganske man-

ge af censorerne, der sætter alvorlige spørgsmålstegn ved eksaminander-

nes egetsproglige niveau

Nogle henfører disse mangler til det nu mange steder et-årige engelskfor-

løb, der ikke giver de studerende tilstrækkelige træningsmuligheder:

”På så kort tid kan man nå at vedligeholde en sprogfærdighed, man allere-

de er i besiddelse af, medens det for den mindre sikre sprogbruger er van-

Den mundtlige eksamen

Den mundtlige eksamen er skåret ned fra 45 minutter til 30 minutter per stu-

derende (for relativt få år siden var tiden 60 minutter) Det opleves af nog-

le få censorer som forholdsvis uproblematisk, mens rigtig mange mener, at

det er tæt på umuligt at give en kvalificeret bedømmelse på den korte tid,

bl a fordi der nu også skal foretages en samlet vurdering af den mundtli-

ge og den skriftlige præstation Når der ifølge eksamensreglerne endvidere

skal bruges 10 minutter til et performativt element, og når der skal voteres

og meddeles karakter, giver det maksimalt 10 minutter til eksamenssamta-

len En censor udtrykker manges holdning sådan:

”Det er en klar opfattelse hos både eksaminator og censor, at den nye ek-

samensform klart er en forringelse af faget. Det er uholdbart inden for en

halv time at vurdere den studerendes engelskniveau samtidig med, at man

skal votere både skriftlig og mundtlig engelsk og give en kort feedback til

den studerende”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hos en anden lyder det:

”Under alle omstændigheder er en prøve på 30 minutter inkl. censur og ud-

skiftning af eksaminander for kort. Kun ganske få eksaminander kan inden

for denne tidsramme demonstrere en sprogpædagogisk indsigt, der når ud

over enkelte slagord”.

”Utilfredsstillende at skulle favne en så omfattende mundtlig og skriftlig ek-

samen i én karakter. Må også være temmelig demotiverende for den stude-

rende at få en broget leverpostejskarakter, der reelt ikke siger noget om den

studerendes styrker og svagheder”.

Det performative element

Det såkaldt performative element er en nyskabelse, som fortolkes og ud-

møntes meget forskelligt – nogle censorer finder, at det anvendes som et

udmærket demonstrations- og formidlingsredskab af de studerende, mens

andre anfører, at det sammen med den forkortede eksamenstid betyder, at

der stort set ikke eksamineres i andet end fagdidaktik, og at der ikke er mu-

lighed for at gå i dybden i eksamenssamtalen En del censorer savner en be-

skrivelse af elementet og i øvrigt også bedømmelseskriterier; f eks er der

tvivl om, hvorvidt elementet skal ses som en selvstændig enhed eller som et

oplæg til efterfølgende samtale

Én samlet karakter

Rigtig mange kommenterer den ændring, at der nu gives én samlet karakter

for mundtlig og skriftlig eksamen Et par censorer angiver, at der ikke var de

store problemer med at finde en samlet karakter, men de fleste mener, at én

karakter er besværlig at give, at det er uhensigtsmæssigt for uddannelsen

og for den enkelte studerende, og at tildeling af en middelkarakter ikke giver

en retfærdig vurdering Nogle eksempler på udsagn herom:

”Det er … svært at vurdere en endelig karakter, da flere studerendes

mundtlige og skriftlige engelsk ligger langt fra hinanden. Der er et stort øn-

ske blandt alle de eksaminatorer, jeg har været ude ved, at ændre eksa-

mensformen, således at de studerende igen får adskilt deres mundtlige og

skriftlige præstation, og jeg kan kun tilslutte mig dette ønske”.

Hos en anden censor hedder det:

Den skriftlige eksamen

Censorerne sætter ikke spørgsmålstegn ved den skriftlige eksamen som så-

dan, men med afkortelsen af tiden til mundtlig eksamen får den skriftlige ek-

samen efter en del censorers mening for mange og for komplekse delele-

menter Tidligere indgik bedømmelse af elevtekster mange steder i mundtlig

eksamen, hvor denne disciplin nu er placeret som en del af den skriftlige

prøve Den manglende mulighed for samtale herom vanskeliggør eksamina-

tors og censors vurdering af den studerendes kompetencer på intersprogs-

området, og deldisciplinen øger den skriftlige eksamens sammensatte ka-

rakter på ofte uheldig vis, bl a med hensyn til den studerendes tidsforbrug

Andre elementer af den skriftlige eksamen (der nu er udarbejdet lokalt, med

ganske store forskelle i udformningen til følge), er censorerne mere tilfred-

se med – eksempelvis roser en del censorer, at man har bevaret den såkald-

te C-opgave, hvor den studerende skal kommentere sit eget sprog i de to øv-

rige skriftlige opgaver i sættet

Det sproglige niveau

De studerendes sproglige niveau er, ifølge nogle censorer, alvorligt truet

som følge af den nye uddannelses stærkt beskårne engelskfag og manglen

på separate karakterer:

”Der er stadigvæk en del årgange, som i deres egen skoletid er blevet præ-

get af et mindre krav til korrekthed i det skriftlige udtryk, hvorfor dette ikke

er deres spidskompetence. Da den skriftlige del af engelskfaget, bl.a. i ly-

set den stigende kommunikation via it, er vigtig som aldrig før, må der stilles

krav om, at dette mestres tilfredsstillende af mennesker, der skal undervi-

se de næste generationer. Også her ville det være godt med mere undervis-

ning under uddannelsen”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En del censorer bemærker, at også de studerendes dansksproglige niveau

i bachelorprojektet er for ringe, og i det hele taget er der voksende bekym-

ring for, at mulighederne for at arbejde med de studerendes mundtlige og

skriftlige sprog i uddannelsen er i færd med at forsvinde i en tid, hvor krave-

ne hertil andre steder skærpes

Bacheloreksamen

I alt har 138 studerende været til bachelorprøve i engelsk – noget færre

end sidste år (dog mangler en eller to karakterindberetninger) Karakter-

gennemsnittet er på 6,8, dvs det samme som sidste år Karakterfordeling:

Karakter

Antal

Andel i %

-3

0,7

12 Gn snit

6,8

I alt

138

Anbefalinger

– Engelskfagets mange kompetencemål kan ikke opfyldes på ét år og med

30 ECTS-point

– Der skal tildeles mere tid til bedømmelse af eksamensopgaver og oplæg

– Den mundtlige eksamen skal være af længere varighed end 30 minutter,

og varigheden af det performative element bør skæres ned, ligesom

indholdet af det bør beskrives

– Der skal igen gives to separate karakterer for hhv den mundtlige og den

skriftlige præstation

– Med mere tid til mundtlig eksamen kan kompleksiteten af skriftlig

eksamen reduceres

8,0 12,3 18,1 21,0 22,5 17,4

Nogle læreruddannelser har gennemført bachelorbestemmelserne for LU

13 også for dette års bacheloreksaminander – der er, overordnet set, gan-

ske stor forskel på, hvordan og hvornår den nye uddannelse implementeres

for ’ældre’ studerende En af de praktiske forskelle er, at der nu ikke længe-

re i alle tilfælde er to eksaminatorer – et forhold, der opleves som positivt

af nogle censorer, fordi det forenkler situationen for den studerende, mens

andre opfatter det som en negativ udvikling, hvis ikke man kan bevare de

fagfaglige aspekter i bachelorprojektet, så den ønskede syntese mellem ud-

dannelsens forskellige perspektiver kan opnås

Det kritikpunkt, der omtales mest af censorerne, er forholdet mellem den

øgede vægt, bachelorprojektet har i den nye uddannelse, og den tid den

studerende har, f eks til indsamling og arbejde med empiri Også opgave-

længden og typen af empiri problematiseres af nogle censorer – én skriver

således:

”Der er intet fagligt vundet ved 35 siders BA-rapporter med tvungen empi-

ri. 25 sider rækker. Lad de studerende selv beslutte, om deres emne kræver

empiri, og om de kan overkomme at indsamle en sådan. Et lærerinterview

eller et klassespørgeskema tilfører oftest intet af værdi til en BA-rapport”.

Andre censorer anfører, at det er svært for den studerende at indsamle re-

levant empiri på grund af uddannelsens struktur og praktikperiodernes pla-

cering:

Årets temaer: gruppeeksamen og målbeskrivelserne

Kun få steder har de studerende gået til gruppeeksamen; de censorer, der

har oplevet det, er overvejende positive, og det giver ikke anledning til sær-

lige kommentarer, bortset fra at gruppeprøver kan fungere som den faktor,

der giver mere tid til at gennemføre en ordentlig eksamination

Med hensyn til målbeskrivelserne finder nogle censorer, at kompetence-

målene er for ukonkrete til at kunne anvendes i forbindelse med karakter-

givning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Der er logistiske problemer med hensyn til de studerendes indsamling af

data til bachelorprojektet. De skal reelt indsamle materiale, før de ved præ-

cis, hvad de skal skrive speciale om. Det gør ofte, at de studerendes empiri

kunne være bedre fokuseret og for enkelte studerende gælder det, at spe-

cialet er styret af den empiri, de fik indsamlet. Det er ærgerligt! Enten skal

logistikken gå bedre op, eller også skal kravet om empiri sløjfes”.

Anbefaling

– ECTS-vægten af bachelorprojektet og kravene til dettes omfang bør

bringes i overensstemmelse med den vægt, det har for undervisere og

studerende, og i forbindelse hermed skal kravet om empiriindsamling

justeres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fransk

Annette Søndergaard Gregersen

Det nye censorkorps består af 12 censorer, heraf tre interne og ni eksterne

Ni af de 12 censorer er kvinder

I perioden 1 september 2013 til 31 august 2014 har der været afholdt et

mundtligt og et skriftligt prøveforløb i linjefaget fransk i Professionshøjsko-

len UCC, Læreruddannelsen Zahle Antallet af studerende er stort set det

samme som året før og karakterniveauet fortsat højt Der har været afholdt

bacheloreksamen med en studerende fra dette års franskhold og en fra for-

rige år Begge censorer var eksterne

Karaktermæssigt fordeler de tre eksamensforløb sig således:

Karakter

Mundtlig

Skriftlig

-3

Gnm-

snit

10,1

8,3

I alt

Det meget høje mundtlige karaktergennemsnit skal muligvis ses i lyset af en

større andel af studerende med fransksproget baggrund end andre år Tid-

ligere blev der ofte givet merit for faget, hvis ansøgt derom med baggrund

i frankofon opvækst I dag søger flere at tilegne sig fagdidaktisk kompeten-

ce i faget med det formål at have undervisningskompetence i alle sine fag i

ansættelsesøjemed

Eksamensforløb, samarbejde og gennemførelse af eksamen

Vurderes som tilfredsstillende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvalitet

Hvordan vurderer du samlet uddannelsens kvalitet og har du forslag til

forbedringer?

Hertil svares tilfredsstillende

Supplerende kommentar

Med folkeskolereformen er der kommet fokus på en tidligere sprogstart i så-

vel engelsk, som fransk og tysk Det hilser jeg naturligvis velkommen

Der oprettes i dette studieår flere moduler i fransk, grundet større efter-

spørgsel blandt de ordinære studerende, bl a oprettes et e-læringshold

samt moduler i efter- og videreuddannelsesregi samt en omfattende kur-

susvirksomhed Jeg fornemmer medvind på cykelstien

Årets tema 1

Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne for

gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger, og

hvordan fungerer gruppeeksamen?

Der har ikke været afholdt gruppeprøve i fransk.

Årets tema 2

Er målbeskrivelserne for moduler/fagene tilstrækkeligt præcise til at sikre

en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning og vur-

deringsgrundlag?

Hertil svares tilfredsstillende

Bacheloreksamen

Karakter

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

I alt

Gennemsnit: 10 (8,6 i 2013)

Censor udtrykker tilfredshed med såvel bacheloreksamens forløb samt

samarbejdet omkring dette Censor understreger dette med en kommentar

om, at ’samspillet mellem studerende og eksaminatorer er præget af solid

faglighed, empati og humor’ Censor lægger endvidere vægt på, at anvendt

empiri bør være fra egen praksis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fysik/kemi

Lars Henrik Jørgensen

Statistik

Der har været afholdt 26 linjefagsprøver på LU 07 og en på LU 13 Der er fem

prøver, hvor der ikke er indgivet censorrapporter, hvilket er et lille fald i for-

hold til sidste år For bachelorprøverne er der kun indgivet 12 censorrappor-

ter ud af 18, hvilket er utilfredsstillende

Karakterfordeling linjefagsprøver fysik/kemi (LU 07)

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

7,66

I alt

253

Karakterfordeling undervisningsfagsprøver fysik/kemi ( LU 13)

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

8,42

I alt

Det samlede antal linje- og undervisningsfagsprøver er en anelse mindre

end sidste år Karaktergennemsnittet for LU 07 ligger omtrent på niveau med

sidste år, mens det er væsentlig højere for LU 13 Det statistiske materiale

for LU 13 er dog for lille til, at man kan udlede noget, men det kunne være

interessant at vide, om karakterfordelingen også afspejler, at der skal være

sket en højnelse af det faglige niveau i uddannelsen

Karakterfordeling bachelorprøver fysik/kemi (LU 07)

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

8,68

I alt

Antallet af bachelorprøver i fysik/kemi har været væsentlig større end sid-

ste år, og karaktergennemsnittet er steget med ca 1 procentpoint

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forholdet mellem beskikkede interne og eksterne censorer har været 60

%/40 % for linjefaget, heri ikke indregnet den ene eksterne censor på LU 13

Forholdet i censorkorpset er ca fifty-fifty For bachelor har forholdet været

84 %/16 %, hvilket svarer til fordelingen i censorkorpset

Det har i tre tilfælde været nødvendigt at involvere censorformanden for at

skaffe en censor, hvoraf den ene endte med at blive en ad hoc-beskikkelse

Enkelte censorer benytter spørgsmålet til enten at udtrykke tilfredshed med

det faglige niveau eller omvendt, at det faglige niveau er for lavt

Endnu engang udtrykker flere censorer, at den tid, der er sat af til prøven

i linjefaget/undervisningsfaget (45 min ), ikke er tilstrækkelig til at vurdere

de studerende indenfor såvel faglighed som fagdidaktisk, eksperimentel og

skolefaglig indsigt

Eksamensforløb

Der har været flere censorer, som har påpeget, at vilkårene og honorerin-

gen af arbejdet ikke har været oplyst på forhånd og/eller har været utilfreds-

stillende Der har også været flere tilfælde, hvor informationer og opgaver,

der skulle læses, er blevet sendt meget sent ud, og nogle censorer har måt-

tet rykke institutionen for at få disse tilsendt I et enkelt tilfælde kom infor-

mationsmaterialet først en uge efter prøven Alle disse uacceptable forhold

har medvirket til, at det har været vanskeligere at finde censorer, der ville

påtage sig censoropgaver

Generelt har samspillet mellem studerende, eksaminator og censor under

selve prøven været godt

Gruppeprøver

Der har kun været få tilfælde af gruppeprøver Generelt har der været til-

fredshed med forløbet af gruppeprøverne, hvor disse har fundet sted Der

har ikke været problemer med at vurdere de studerendes præstationer indi-

viduelt Alle bachelorprøver var individuelle

Evalueringsgrundlag

Der har ikke været ret mange uddybende tilkendegivelser om evaluerings-

grundlaget De fleste censorer udtrykker det blot som tilfredsstillende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Geografi

Poul Kristensen

Der har været afholdt 10 prøveforløb i linjefaget geografi efter LU 07 og

tre forløb i undervisningsfaget efter LU 13, hvoraf én var reeksamen i pe-

rioden 1 februar til 31 august 2014 Der har været anvendt 12 af fagets

27 beskikkede censorer, heraf har to været allokeret til to prøver For-

delingen mellem eksterne og interne censorer har været halvt af hver

Der er indberettet karakterer for 165 studerende, hvoraf enkelte har væ-

ret til prøve to gange Antal studerende svarer til antallet i 2013 Som jeg

skrev i årsberetningen sidste år, er det tvivlsomt, om der vil blive uddannet

tilstrækkeligt med geografilærere, hvis antallet af studerende ikke stiger

De to ordinære prøver i undervisningsfaget LU 13 har været prøverne i Jel-

ling og Odense Disse prøver har en særlig interesse, da de vedrører de nye

prøvebestemmelser

Karakterfordeling for de 10 prøver efter LU 07

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

0,0

0,8

12 Gn snit

8,18

I alt

124

6,5 14,5 30,6 19,4 28,2

Karakterfordeling for de to ordinære prøver efter LU 13

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

6,34

I alt

0,0 19,5

4,9 19,5 19,5 14,6 22,0

Det er bemærkelsesværdigt at karaktergennemsnittet ligger markant la-

vere ved LU 13-prøven i forhold til LU 07 Særligt antallet af dumpeka-

rakterer er stort i LU 13 Det skal dog bemærkes, at tallet skjuler, at tre

studerende både fik 00 ved ordinær såvel som ved reeksamen Det hø-

rer også med til billedet, at gennemsnittet 8,18 for LU 07-prøven er mar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kant højere end det var i 2013, hvor gennemsnittet var 7,53 Endelig er

41 studerende et relativt lille antal, hvilket giver statistisk usikkerhed

Alligevel giver det markante fald i LU 13’s karakterniveau anledning til at

spørge, hvilket karakterniveau der bør betragtes som rimeligt? Er det for ek-

sempel et problem, at karaktergennemsnittet er mellem 6 og 7? Det er det

næppe, selv om man som eksaminator kan ønske sig et højere niveau Det

er imidlertid interessant at vide, om faldet skyldes skærpede krav i den nye

uddannelse, andre betingelser for undervisningen, modulstrukturen, andre

studenterforudsætninger eller sammensætning af holdene Svarene kan til

dels søges i censorrapporterne

Årets tema 1. Gruppeprøver

Til spørgsmålet om gruppeprøvernes kvalitet er det generelle synspunkt, at

de fungerer tilfredsstillende En enkelt censor mener dog ikke, at grupperne

bør være større end to studerende

Årets tema 2. Målbeskrivelser

Til spørgsmålet om målbeskrivelser svarer alle, at de er tilfredsstillende i for-

hold til LU 07 F eks bemærker en censor at ”Målbeskrivelserne

er præcise, og

de tværgående/tværfaglige fokusområder er godt beskrevet. Folkeskolerele-

vansen indgår på en fin måde, så praksis- og teorividen spiller godt sammen”.

I forhold til LU 13 bedømmes målbeskrivelserne som utilfredsstillende, hvil-

ket bl a begrundes således:

”Målbeskrivelserne er så omfattende og de-

taljerede, at de er vanskelige at arbejde med”.

Desuden anføres, at der kan

være problemer med samspillet mellem faget og LG/pædagogiske fag

Eksamensforløbet og uddannelsens kvalitet

I censorrapporterne er der samstemmende tilfredshed med eksamensforlø-

bet og samspillet mellem de involverede parter

Med hensyn til kvaliteten af prøven angiver to censorer, at den ikke har væ-

ret tilfredsstillende

Det er bemærkelsesværdigt, at de to censorer begge har været censorer på

prøverne under LU 13, som har været gennemført i hhv Odense og Jelling Her

er uddannelsens tre faglige moduler blevet gennemfører som et-årige forløb

med hold, der består af studerende fra 1 - 4 årgang Dette forhold kommen-

teres af en af censorerne således:

”Det er betænkeligt at gennemføre tre

moduler på et læseår på samlæste hold, idet det giver markante forskelle i

forudsætningerne hos de studerende for at opnå et tilfredsstillende resultat.

Således er en 3.-4.- års studerende væsentlig bedre stillet end en førsteårs”.

Det kommenteres i en anden censorrapport således: ”Det

faglige grundlag

fremstod nogle gange som meget presset, og der var situationer, hvor sam-

spillet med pædagogiske fag /LG kunne være mere funktionelt i sin udform-

ning”.

En censor påpeger den problematik, man som censor står i, når de skriftlige

opgaver er for lange Han foreslår, at det ikke skal være censors problem,

om han vil læse opgaven eller ej, men at studiekontoret bør afvise alle op-

gaver der har et større omfang end det maximalt tilladte

Bacheloreksamen

Der har været afholdt ni prøver med i alt 29 studerende Det er en tilbage-

gang fra sidste år, hvor der var 12 prøver med 38 studerende Censorerne

var fordelt med fire interne og fem aftagercensorer

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

0,0

12 Gn snit

8,24

I alt

6,9 20,7 17,2 27,6 27,6

Der udrykkes generel tilfredshed med afviklingen af BA prøverne En censor

påpeger, at der er for lidt tid til læsning og vurdering af opgaverne Han skri-

ver bl a :

”Det er i underkanten, at der kun er sat en time af til at læse den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

studerendes opgave. Skal den tid holdes, kan det kun blive en meget over-

fladisk læsning. I respekt for den studerende har jeg derfor brugt væsent-

ligt mere end en time”.

Dette er et væsentligt problem, som sætter censorerne i et urimeligt dilem-

ma Et andet problem, som bliver påpeget, angår opgavernes udformning

Her skriver en censor bl a :

”Jeg oplever, at det kan være en udfordring at

finde den rette balance mellem teori og det praksisrettede og fagdidakti-

ske”.

Forhåbentlig vil BA opgaverne blive mere praksisorientere efterhån-

den som LU 13 bliver implementeret i de kommende år

Det anbefales

– at overveje at nedsætte antallet af eksamensopgaver i geografi fra 5 til 3

– at der laves forsøg med andre eksamensformer end de nuværende

– at der arbejdes med hvordan samspillet mellem fag, didaktik og praksis

bedre kan afspejles i prøven

– at honoreringen for læsning og vurdering af eksamensopgaver afpasses

det reelle tidsforbrug

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Historie

Rune Christiansen

I perioden fra 01 09 2013 til 31 08 2014 har der været afholdt 36 prøver i histo-

rie ved læreruddannelserne, heraf fire på den nye uddannelse LU 13 Den-

ne censorberetning bygger på 33 censorrapporter fra disse prøver, inklusiv

censorrapporter fra alle fire prøver på den nye uddannelse, svarende til en

samlet indrapporteringsgrad på 92 % Der har samtidig været afholdt 24 prø-

ver i bachelorprojektet i historie, og denne beretning har kunnet trække på

censorrapporter fra de 23 af disse, svarende til 95 %

Hvis man ser på aldersfordelingen af censorerne, så har kun ca 25 % af de

medvirkede censorer i år været over 60 år mod hele 44 % sidste år I det hele

taget matcher allokeringen i år meget fint aldersfordelingen for de beskik-

kede censorer i historie Der har til gengæld været allokeret 58 % aftager-

censorer og kun 42 % interne censorer, hvilket ikke helt matcher gruppen af

beskikkede censorer, hvoraf næsten 60 % er interne Denne skævhed kan

muligvis skyldes travlhed i forbindelse med den nye læreruddannelse, el-

ler at mange interne censorer selv har haft eksaminationer i eksamenspe-

rioden

35 ud af i alt 59 mulige censorer har været allokeret til mindst en prøve, og

der har ikke været væsentlige problemer med at skaffe censorer til de af-

holdte prøver i historie Modsat sidste år har der derfor heller ikke været be-

hov for ad hoc-beskikkelser

Ifølge karakterindberetningerne har 629 studerende været til prøve i histo-

rie i perioden, mod 607 studerende sidste år og kun 523 studerende året før

Stigningen skyldes formentlig, at der både har været studerende til eksa-

men på den gamle uddannelse LU 07 og på den nye uddannelse LU 13 Ka-

raktergennemsnittet i historie var samlet set på 7,64 hvilket er højere end

sidste år, hvor gennemsnittet lå på 7,12

100

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Karakter

Anta

Fordeling i %

-3

3,3

114

187

173

12 Gn snit

104

7,64

I alt

629

de få, der har været, har ifølge censorrapporterne tilsyneladende fungeret

uden problemer

4,8 18,1 29,7 27,5 16,5

Historiefaget på den nye læreruddannelse

Der er som nævnt blevet afholdt fire prøver i faget historie på den nye læ-

reruddannelse Der var tale om i alt 75 studerende, der alle var til eksa-

men efter den nye todelte eksamensform, hvor de studerende både skal

eksamineres med udgangspunkt i en skriftlig opgave og et udtrukket under-

visningsmateriale De studerende opnåede ved disse eksaminer et usæd-

vanligt højt karaktergennemsnit på 7,81 Til sammenligning opnåede de 554

studerende på den gamle uddannelse i år et karaktergennemsnit på 7,33, og

de studerende på den nye uddannelse var således med til at hæve det sam-

lede karaktergennemsnit for historie betydeligt

Det er efter min mening for tidligt at sige, om det højere karaktergennemsnit

på den nye uddannelse viser en varig forbedring af de studerendes kund-

skaber i forhold til de opstillede krav Der er trods alt kun tale om fire prøver,

og selve det at prøveformen i år blev anvendt for første gang kan i nogen

grad have påvirket eksamensresultaterne Det er ikke desto mindre bemær-

kelsesværdigt, at ingen studerende dumpede i historie med den nye prøve-

form

Kararter

Antal

Fordeling i %

-3

0,0

12 Gn snit

7,81

I alt

Årets tema 2: Er modulbeskrivelserne tilstrækkeligt præcise

Langt de fleste censorer har angivet, at de finder målbeskrivelserne ’til-

fredsstillende’ og tilstrækkeligt præcise til at sikre en god karaktergivning

Flere giver dog også udtryk for, at deres vurdering primært begrundes i, at

de har været censorer på den gamle uddannelse, hvor grundlaget er kendt

og velbeskrevet En enkelt censor påpeger således, at der kan være gode

grunde til netop at tjekke samspillet mellem målbeskrivelser og vurderin-

ger, fordi den nye læreruddannelse kan trække i en retning, som forstærker

en mere instrumentalistisk, fagdidaktisk tænkning og kan risikere at gøre

evalueringen mere kvantitativt orienteret En censor på den nye lærerud-

dannelse påpeger desuden, at det kan være svært at fastsætte en samlet

karakter for både den skriftlige og mundtlige del af prøven med den nye ek-

samensform, og at delelementerne ved eksamensformen kunne være bed-

re integrerede

4,0 20,0 34 7 22,7 18,7

Årets tema 1: Gruppeprøver og eksaminer

Her er der i censorrapporterne kun ganske få bemærkninger ud over ’til-

fredsstillende’ Der har ikke været ret mange gruppeprøver i historie, men

Bemærkninger

De fleste censorer vurderer samspillet mellem studerende/ eksaminator/

censor / administration / censorformandskab og sekretariat som tilfreds-

stillende, eller endog inspirerende Der er dog også enkelte bemærkninger i

censorrapporterne om praktiske vanskeligheder i forbindelse med fremsen-

delse af eksamensopgaverne samt om andre problematiske forhold, der går

lige fra støj i eksamenslokalet til vanskeligheder med honorering af bilag

Generelt er vurderingen af det faglige niveau og uddannelseskvaliteten li-

geledes ’tilfredsstillende’ eller ’inspirerende’, men der er også enkelte ek-

sempler på kritik af niveauet Det gælder særligt i forhold til de skriftlige

eksamensopgaver, der af enkelte censorer kritiseres for at være af for lav

kvalitet

102

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bacheloreksamen

Ud fra tilbagemeldingerne fra censorerne at dømme, har der generelt været

tilfredshed med samspillet mellem de involverede parter og med kvaliteten

af bachelorprojekterne Der er kun ganske få kommentarer til årets tema-

er og kun et par enkelte kommentarer af mere praktisk karakter angående

støj eller manglende frokostmuligheder Det fremhæves imidlertid igen i år,

at det forringer kvaliteten af eksaminationen, hvis der kun optræder en en-

kelt eksaminator (faglærer eller pæd lærer), og at det er vigtigt, at de stude-

rende er blevet instrueret i eksaminationens særlige karakter Igen i år var

der også flere censorer, der angav, at der eksisterer et alvorligt misforhold

mellem den tid, der bliver tildelt til at læse og bedømme bacheloropgaverne

og så den faktiske arbejdstid, der bør anvendes på opgaven, hvis eksamina-

tionen skal være fagligt forsvarlig

Ifølge karakterindberetningerne har 164 studerende i år været til eksamen i

et professionsbachelorprojekt med tilknytning til historie Det er en stigning

i forhold til sidste år hvor tallet var 138 Gennemsnitskarakteren er ligeledes

steget en smule til 6,88 fra sidste års 6,69

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

6,88

I alt

164

14 20,1 24,4 26,2 12,2

104

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemkundskab /madkundskab

Kirsten Jensen

Linjefaget / undervisningsfaget

Denne rapport dækker perioden fra 1 september 2013 til 31 august 2014

Tallene stammer fra ordinære prøver eller syge-omprøver Der har været

afholdt 12 linjefagsprøver heraf to undervisningsfagsprøver med 155 stu-

derende og 12 bachelorprøver i hjemkundskab/madkundskab med 48 stu-

derende Der er skrevet censorrapporter til 87,5 % af linjefagsprøverne og

89,5 % til bachelorprøverne Der skal afleveres censorrapport, også hvis det

blot drejer sig om én studerende til prøve, så alt kommer med i statistikken

En mulighed kunne være at skrive, hvad der fungerede godt med sætninger

Der er 16 beskikkede censorer i linjefaget / undervisningsfaget, hvoraf 11

(68,8 %) er interne censorer og 5 (31,3 %) er eksterne

Der er 14 kvinder (87,5 %) og 2 (12,5 %) mænd Fem ud af de 16 havde en el-

ler flere allokeringer – 11 (68,8 %) havde ingen allokering Aldersfordelin-

gen blandt de medvirkende censorer er, at 6,3 % er mellem 30-40 år, 25 %

er mellem 40-50, 37,5 % er mellem 50-60 år, 25 % er mellem 60 - 70 år og 6,3

% er 70+

Der er 14 beskikkede censorer til bachelorprøven, hvoraf 10 (71,4 %) er in-

terne og fire (28,6 %) er eksterne Der er 12 (85,7 %) kvinder og to mænd Syv

havde mindst en allokering, og syv havde ingen Aldersfordelingen blandt

de medvirkende censorer er 7,1 % mellem 30-40 år, 21,4 % mellem 40-50 år,

42,9 % mellem 50-60 år og 28,6 % mellem 60-70 år

I perioden har der været allokeret 68,8 % interne og 31,3 % eksterne censo-

rer Aldersfordelingen blandt de allokerede censorer svarer til fordelingen

blandt alle de bekikkede Der er mulighed for efterallokering til censorkorp-

set i marts måned 2015

Afstanden for censor til eksaminationsstedet på dette års allokeringer viser,

at det er prioriteret at finde en censor så tæt på eksaminationsstedet som

muligt 22,7 % af censorerne findes i en afstand under 50 km og 9,1 % har

106

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under 100 km til eksaminationsstedet Kun 9,1 % af censorerne har mellem

250-300 km Dette betyder, at der kunne udveksles censorer fra landsdel til

landsdel i større grad Dette er uheldigt med hensyn til en ensartet bedøm-

melse af de studerende og af hensyn til at være til inspiration for hinanden

Det ser ud til, at antallet af censorer knapt dækker behovet for censur I den-

ne termin har der fem gange været problemer med at finde en censor Især

når der blot har været en studerende til prøve Det er ikke rimeligt, at cen-

sor kun får betaling for en studerende, når man måske er nødt til at få fri fle-

re timer og dermed sætter penge til ved at påtage sig censur

Anbefalinger

– Der nybeskikkes yngre personer ved efterallokering i marts, så der

kommer en bedre aldersspredning blandt censorerne

– Der tilstræbes at sende censorer fra landsdel til landsdel

– Der tilstræbes at fordele allokeringer mellem flere personer

– Der arbejdes på, at censor altid aflønnes for mindst tre studerende

Linjefaget hjemkundskab

Karakterstatistikken er desværre ikke helt fyldestgørende, da der mangler

indberetninger fra nogle af uddannelsesstederne Af hensyn til en korrekt

statistik er det vigtigt, at alle prøver indberettes

LU 07 eller ældre - Linjefag hjemkundskab

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

0,0

1,3

2,1

12 Gn snit

8,9

I alt

145

Det samlede eksamensforløb for den gamle læreruddannelse

Prøveforløbet er ifølge censorrapporterne tilfredsstillende vurderet ud fra

eksamensforløb og set i lyset af bekendtgørelsen og studieordningen I nog-

le tilfælde beskrives eksamensforløbene inspirerende

Der har været et tilfredsstillende samspil mellem studerende/ eksaminator/

censor/ administration/ censorformandsskab og sekretariat ved næsten

alle prøveforløb

Enkelte ønsker mere fagdidaktisk litteratur og mere præcise mål på det

fag-faglige niveau De studerende, der får topkarakter, har været gode til

at bruge deres didaktiske viden og omsætte denne viden i forhold folkesko-

lens praksis

9,6 27,6 29,7 29,7

Det samlede eksamensforløb for den nye læreruddannelse

Eksamensforløb

Vedrørende hvordan man vurderer det samlede eksamensforløb i lyset af

bekendtgørelsen og studieordningen, herunder formålene for uddannelsen

som helhed, er der flere kommentarer

Til den mundtlige og praktiske prøve medbringer den studerende en præ-

sentationsportfolio, der skal dække undervisningsfagets fire kompetence-

områder og inddrages af den studerende

Kvaliteten i denne præsentationsportfolio opleves som meget forskellig,

hvor nogle studerende lykkedes fint med at referere tilbage og anvende ele-

LU 13 - Undervisningsfag hjemkundskab /madkundskab

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

0,0

3,2

12 Gn snit

8,5

I alt

3,2 32,3 45,2 12,9

Gennemsnitskarakteren er steget de sidste år fra henholdsvis 8,44 i 2013,

7,6 i 2012 og 6,9 i 2011

108

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

menter fra portfolioen, mens andre i mindre grad brugte den i den praktiske

og mundtlige prøve

Kommentarer fra eksterne censorer

”Når de studerende i deres synopsis må henvise til afsnit i deres portfolie,

ville det være godt, de var tilgængelig for censor inden eksamen.

Det er svært/umuligt at få set/læst portfolier umiddelbart før eksamen eller

under eksamen, da man skal vurdere seks studerende, der arbejder og for-

tæller om levnedsmiddeltekniske processer og studere portfolio samtidigt.

Prøvens struktur bør ændres, så det er en realistisk opgave.

Til den mundtlige del af prøven skal der vurderes fagfaglige emner, fagdi-

daktik og der skal inddrages elevmateriale, som censor ikke har set i forve-

jen. Desuden kan der spørges ind til den studerendes portfolio. Det er svært

at vurdere så mange ting på den tildelte tid, og jeg mener, at det er svært

at være sikker på, at alle studerende vurderes på samme grundlag. Jeg kan

frygte, at det i fremtiden bliver svært at finde censorer (specielt eksterne) til

at løse censuropgaven under de vilkår”.

Samspil

Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/censor-

formandskab og sekretariat er foregået tilfredsstillende

Kvalitet

Hvordan vurderer du samlet uddannelsens kvalitet og har du forslag til for-

bedringer?

”Hvis censorinstitutionen skal være med til at sikre kvaliteten i uddannel-

sen, må man være klar på, hvad det er der skal bedømmes, og så tildele den

tid, der er nødvendig. Dette er ikke kritik af de studerende eller undervise-

ren. Det er bestemt mit indtryk, at der er foregået undervisning af høj kvali-

tet for eksamen, men kritikken er alene rettet mod prøvens struktur”.

Årets tema 1

Vedrørende årets tema om gruppeprøver og eksaminer: De er afholdt i over-

ensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendt-

gørelser og studieordninger, men der er ikke forståelse for, at grupper skal

reduceres i tid

Årets tema 2

Vedrørende målbeskrivelserne for moduler/fagene er tilstrækkelige præci-

se til at sikre en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergiv-

ning og vurderingsgrundlag vurderes de som tilfredsstillende

Opsamling

Det er det første år med prøve under LU 13, hvor hver studerende får tildelt

en time og grupper har reduktion på tiden Kun to læreruddannelser danner

grundlag for ovenstående bemærkninger Tilsyneladende er der tilfredshed

med, at synopsis er tilsendt før prøveforløbet og tæller med i den samlede

vurdering Derimod er der på den ene læreruddannelse utilfredshed med

stukturen af prøveforløbet og på begge utilfredshed med stuktur omkring

inddragelse af portfolio

Det er vigtigt at møde op til de landsdækkende censormøder, da netop så-

danne spørgsmål bliver diskuteret Men bemærkningerne kan danne grund-

lag for en evt revision af eksamensforløbet

Bacheloreksamen

Vedrørende bachelorprøveforløb gælder de samme generelle kommentarer

som til linjefagsprøven

110

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Karakterfordelingen ved bachelorprøven:

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

0,0

2,2

12 Gn snit

7,6

I alt

– Læreruddannelserne bør være omhyggelige med at undervise de

studerende i at arbejde med bachelorprojektets formalia og inddragelse

af videnskabsteori og videnskabelig metode

– Relevant nyere forskningslitteratur bør inddrages i opgaverne

– Den afsatte bedømmelsestid på 60 min til et bachelorprojekt bør hæves

38 15,4 17,8 26,6

Gennemsnittet ved bachelorprøven har været svingende de sidste år I 2013

var gennemsnittet 7,76 i 2012 var det 8,2 og i 2011 5,4 Umiddelbart er der

ikke en forklaring på dette

Den samlede vurdering af kvaliteten af bachelorprøven har mest været til-

fredsstillende

På nogle læreruddannelser har man valgt at ’spare’ den ene eksaminator

væk Således eksaminerer enten den pædagogiske vejleder eller den fagli-

ge vejleder både på det faglige og på det pædagogiske område Det opleves

utilfredsstillende og forringer eksaminationen

Ellers udtrykkes der stort set generel tilfredshed omkring eksamensforløb

og at beskrivelser i studieordninger og i den centrale vejledning til bedøm-

melse af bachelorprojektet i læreruddannelsen er præcise Også det fag-

faglige og pædagogiske niveau er der tilfredshed med Dog kan der ønskes

mere vejledning omkring formalia og inddragelse af videnskabsteori og vi-

denskabelig metode

Nogle censorer ønsker større bredde i litteraturgrundlaget, og en enkelt

censor påpeger: ”Der

bør anvendes anden litteratur på hjemkundskabs-/

madkundskabsfagområdet udover lærerens”.

Anbefalinger

– Der skal være en pædagogisk og en faglig eksaminator til stede ved alle

bachelorprøveforløb

112

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Idræt

Torben Vandet

Grundlaget for denne beretning er 30 censorrapporter fra linjefaget idræt og

25 censorrapporter fra bacheloreksamen i idræt i den forløbne periode, der

dækker 01 09 2013 til 31 08 2014

Censorrapporterne omhandler den gamle læreruddannelse fra 2007, hvor

idræt dels er et stort linjefag med 1,2 årsværk, og dels et reduceret linjefag

med 0,6 årsværk, samt den nye læreruddannelse LU 13, hvor uddannelsen

er opdelt i moduler, der færdiggøres inden for et år

Set i forhold til sidste års rapport har der i år været to nye temaer, hvor cen-

sorerne er blevet bedt om at vurdere, dels hvordan gruppeeksamen funge-

rer, og om gruppeprøver og eksaminer er afholdt i overensstemmelse med

reglerne for gruppeprøver, og dels om målbeskrivelserne for moduler/fage-

ne er tilstrækkelige præcise til at sikre en god karaktergivning og sammen-

hæng mellem karaktergivning og vurderingsgrundlag

Karaktergennemsnit ved linjefagseksamen for den gamle læreruddannelse

LU 07 er 7,41, hvilket er lidt lavere end sidste års 7,88 og det bygger på i alt

472 studerende

Karakterfordeling ved linjefagseksamen for LU 07

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

3,2

132

144

12 Gn snit

7,41

I alt

472

7,4 18,2

28 30,5 12,7

Tilsvarende er karaktergennemsnittet for den nye læreruddannelse 6,58, og

det bygger på i alt 83 studerende

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

1,2

4,8

12 Gn snit

6,0

6,58

I alt

9,6 18,1 34,9 25,3

114

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det samlede eksamensforløb for den gamle læreruddannelse.

I dette års censorrapporter vurderer næsten alle censorer uddannelsens

kvalitet som tilfredsstillende, hvor navnlig det praktiske niveau er meget fint

og gennemarbejdet Det bliver dog påpeget af flere censorer, at tiden til den

mundtlige del er for kort, og at det stiller høje krav til de studerendes evner

til at kunne disponere i forhold til studieordning og eksamenskrav Ikke alle

studerende magter dette og bør modtage vejledning i at gå op enkeltvis eller

til gruppeeksamen, hvor gruppeeksamen for alvor kan være med til at styr-

ke kvaliteten i den mundtlige del og dermed også give den studerende flere

muligheder at spille på

Endelig bliver der gjort opmærksom på det problematiske i at kunne få lov

til at gå til eksamen på særlige vilkår jf § 18 i Prøvebekendtgørelsen, hvilket

i to tilfælde har betydet, at en alvorlig skadet studerende og en gravid stu-

derende helt har fået dispensation imod forevisning af en lægeerklæring for

den praktiske del af idrætseksamen Censorerne påpeger, at mangelfuld vi-

deodokumentation i stedet har erstattet praksis og således skabt en hel ny

eksamensform, der slet ikke afspejler de kropslige og idrætslige kompeten-

cer, der er en central del af fagets identitet og faglig professionsrettede ker-

ne, og som de studerende skal leve op til ifølge studieordningen

Spørgsmålet, der rejses af censorerne, er, om uddannelsesstedet kan/skal

dispensere i sådanne tilfælde med skader, graviditet m m , hvis der forelig-

ger en lægeerklæring og lade den studerende gå op til eksamen på særlige

vilkår Censorerne opfordrer til, at problematikken bliver taget op i censor-

næstformandsskabet og undersøgt i Undervisningsministeriet

Det samlede eksamensforløb for den nye læreruddannelse.

Censorrapporterne for idræt i den nye læreruddannelse – LU 13 - udtaler sig

om en uddannelse, der består af tre monofaglige moduler, og som gennem-

føres over to semestre, altså èt undervisningsår

De fleste censorer vurderer både den praktiske og mundtlige prøve som til-

fredsstillende, hvor der navnligt i lighed med den gamle uddannelse er ble-

vet brugt lang tid på at øve den afsluttende praksis til den praktiske prøve

og med et fint resultat til følge

Dokumentationen for egne idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompe-

tencer inden for aktiviteter i og på vand og i naturen var også en del af den

praktiske prøve, hvor navnlig færdigheder blev vist på video i forbindelse

med pauser og overgange fra de forskellige indholdsområder Kvaliteten af

denne dokumentation var ikke høj, da de studerende kun foreviste aktivite-

ten uden nogle didaktiske overvejelser og refleksioner

Til den mundtlige prøve medbringer den studerende en præsentationsport-

folio, der skal dække undervisningsfagets fire kompetenceområder og ind-

drages af den studerende i form af digital produktion, undervisningsmate-

riale, cases m m

Kvaliteten i denne præsentationsportfolio opleves som meget forskellig,

hvor nogle studerende lykkedes fint med at referere tilbage og anvende ele-

menter fra portfolioen, medens andre næsten ikke brugte den i den mundt-

lige prøve

En censor finder det meget påfaldende, at de 1 årsstuderende, der var på

holdet, klarede sig meget dårligt i både den praktiske og mundtlige prøve,

medens resten af de studerende, der var på 4 år, klarede begge prøver med

et fint resultat

En anden censor peger på, at det er tydeligt, at de studerende har for få

undervisningslektioner, hvilket har betydet et faldende niveau for faget, så

Det anbefales

– At den mundtlige del af idrætseksamen skal styrkes gennem vejledning

og forslag om gruppeeksamen, så der bliver mulighed for at gå i dybden

med eksaminationen

– At undersøge hvordan §18 i prøvebekendtgørelsen skal/kan tolkes af

ledelsen i de enkelte UC’er

116

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de studerendes praktiske færdigheder og teoretiske baggrund ikke har det

samme niveau som for bare fire år siden Han foreslår at højne faglighe-

den gennem:

”Flere undervisningslektioner og evt. deleksamen indenfor de

praktiske områder internt med bestået/ikke bestået, og så til slut en eksa-

men med højere krav til fagfagligheden”.

Endelig fremhæves det meget positive i, at der i kompetencemålene er for-

muleret krav til den studerende om at udvikle idrætsfaget kreativt, innova-

tivt og entreprenant Dette sås navnlig i flere eksamensgruppers udvikling

af egen praksis til den praktiske prøve, hvor der på enkelte indholdsområder

var taget højde for dette krav

Det anbefales

– At styrke gruppeeksamen både i den praktiske og mundtlige prøve, fordi

det højner kvalteten i begge prøver og i faget som helhed

Årets tema: Målbeskrivelser som vurderingsgrundlag

Et meget stort antal af censorerne vurderer, at målbeskrivelserne er til-

fredsstillende for at kunne sikre en god karaktergivning Ikke mange censo-

rer kommenterer dette tema yderligere, og det hænger måske sammen med,

at LU 13 i højere grad handler om kompetenceområder, kompetencemål her-

under videns- og færdighedsmål, så de gamle målbeskrivelser ikke længere

er så interessante at beskæftige sig med

Det anbefales

– At kvalificere dokumentationen indenfor området aktiviteter i og på

vand og i naturen

– At inddrage og anvende præsentationsportfolioen i forbindelse med den

mundtlige prøve

Afrunding

En af censorerne udtaler følgende om LU 13:”

Det var påfaldende, hvor lidt

denne prøve, som var den første i den nye læreruddannelse, var forskellig

fra prøven i den gamle læreruddannelse”.

Meget tyder således på, at de nye

prøveformer skal have tid til at udvikle sig og løbende udvikles til den prak-

sis, der vil være meget forskellig i en modulopbygget ny læreruddannelse

Årets temaer: Gruppeprøver og eksaminer

I dette års censorrapporter ligger kommentarerne til gruppeprøver og eksa-

miner i kategorierne tilfredsstillende og inspirerende De fleste censorer er

positive og enige om, at gruppeeksamen både i den mundtlige og praktiske

del fungerer fint, navnlig fordi det giver mere tid til eksaminationen

En censor skriver således følgende i sin rapport:

”Forskellen på niveau og

kvalitet ved gruppeeksamen i forhold til individuel eksamen er tydelig til for-

del for gruppeeksamen. I de situationer, hvor de studerende har afviklet

skriveproces, praktisk afvikling og gruppeeksamen i en fælles rapport, op-

nås et højt fagligt niveau og større mulighed for fordybelse”.

Bacheloreksamen

Karakterfordeling ved bacheloreksamen omhandler i alt 273 studerende,

hvor karaktergennemsnittet er lidt større end sidste år, hvor det var 7,16

I år er det 7,19

Karakter

Antal i %

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

7,19

I alt

273

6,2 10,6 17,6 23,4 20,9 21,2

118

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelsens kvalitet

Ligesom sidste år er vurderingen i de fleste censorrapporter, at uddannel-

sens kvalitet ligger på et tilfredsstillende niveau, og at der generelt er gode

bestræbelser på at lave ægte/rigtige undersøgelser i forhold til praksis

Kvaliteten omtales i en rapport på følgende måde:

”I de mange nye problem-

stillinger i forbindelse med den nye folkeskolelov var der mange spændende

vinkler på implementering af idræt og bevægelse i en kommende ny verden

for lærere, forældre, ledere og ikke mindst elever”.

Det fremgår dog også af dette års rapporter, at der stadigvæk bør arbejdes

på at udvikle og understøtte de studerendes kendskab til metode, empiri-

brug og empirikritik, så de i højere grad bliver i stand til at formulere pro-

blemfelter og opstille brugbare undersøgelsesformer, som empirisk grund-

lag for analyser og konklusioner

Med hensyn til dette års tema om gruppeprøver og eksaminer, så er det kun

nogle få enkelte prøver, der har fundet sted som gruppeprøver En censor

har følgende vurdering af gruppeprøver:

”Men der var stor forskel på, om de

studerende gik op alene eller flere sammen. Når flere studerende var oppe

på samme tid, gav det en mere naturlig og dynamisk kommunikation, hvor vi

som eksaminatorer og censor fik bedre tid til at komme i dybden og udfolde

perspektiveringen yderligere”.

I forhold til det andet tema om målbeskrivelser og karaktergivning vurderer

censorerne dette tilfredsstillende En enkelt censor har dog følgende kom-

mentar til temaet:

”Der kunne være mere uddybende målbeskrivelser. Det-

te vil gøre karaktergivningen nemmere og sikre de studerende. Der kan med

fordel ses mod målbeskrivelser på fysioterapeutuddannelsen, hvor der ud

over ret præcise mål også er givet eksempler på ubetydelige mangler, be-

tydelige mangler mm”.

En anden censor er inde på den usikkerhed, det giver i bedømmelsen, når

enten den faglige eller pædagogiske eksaminator er sparet væk Han siger:

” Fravær af enten en idrætseksaminator eller pædagogisk eksaminator er

betænkelig, set i lyset af de studerendes muligheder for en bedømmelse,

der svarer til deres opgave og mundtlige præstation”.

Professionsbacheloropgavernes længde er i lighed med sidste år et tema,

der bliver taget op igen, hvor censorerne mener, at bacheloropgavens om-

fang ikke er ordentlig afstemt En censor siger således direkte:”

Hvis man

ønsker, at de studerende skal aflevere en opgave med et omfang på 35 si-

der, så skal der også være rimelig tid til at læse dem. Ellers må opgavens

omfang reduceres”.

Det anbefales

– At understøtte de studerendes undersøgelseskompetence med ægte/

rigtige problemstillinger i forhold til skolen

120

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kristendomskundskab/religion

Hans Krab Koed

Censorkorps

Censorkorpset består af 76 censorer Der har været 30 allokeringer

Antal karakterindberetninger: 29 (75,0 %)

Statistik på årets undervisningsfag / linjefagseksaminer

Antal prøver: 27 Antal censorrapporter: 24 (88,8 %)

Karakter

Lu 7

Lu 13

I alt

-3

115

162

126

12 Gn snit

124

5,895

7,44

6,667

I alt

320

270

590

590 studerende har været til eksamen i undervisningsfaget/ linjefaget

Karaktergennemsnittet er stabilt, faldet lidt mod sidste års stigning fra

6,6 til 7,15 til 6,667

Beskikkede censorer:

Interne censorer:

Eksterne censorer:

Kvinder

Mænd

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

(51,3 %)

(48,7 %)

(52,6 %)

(47,4 %)

(76,3 %)

(23,7 %)

122

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aldersgruppe

30-40

40-50

50-60

60-70

70+

Total

Antal

17,1 %

39,5 %

31,6 %

10,5 %

1,3 %

100,0 %

”Vi (censor og begge eksaminatorer) fik flere tilbagemeldinger fra de stude-

rende i forhold til, at de syntes, der havde været en god stemning til eksa-

men, og at de havde oplevet at blive talt til/diskuteret med som ligeværdige”.

Kvalitet

Nogle censorer gør opmærksom på problemer med den skriftlige formidling:

”Der

skal gøres en indsats for at løfte det sproglige niveau i de studerendes

skriftlige arbejder. Det er i mindst halvdelen af de indleverede opgaver un-

der al kritik. Der bør tilbydes de studerende en eller anden form for manu-

duktion i skriftlig fremstilling. Vi kan ikke være bekendt at sende dem ud i

fremtidens folkeskole. De almindelige regler om brug af fodnoter og kilde-

angivelser blev ikke overholdt”.

En censor gør opmærksom på problemstillingen med plagiat og især i LU

07, hvor der var mange skriftlige opgaver, som ikke skulle vurderes til eksa-

men Disse opgaver kunne i princippet være hentet direkte fra andre kilder

og være copy paste uden konsekvens for karakteren

Eksamensforløb

Tilfredsstillende Kun positive kommentarer

Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/

censorformandskab og sekretariat?

Overordnet meget stor tilfredshed Nogle censorer gør opmærksom på, at

censor bør modtage de relevante dokumenter (bekendtgørelse, studieord-

ning, studieplan, semesterplan, karakterskala mm ) i en samlet pakke, så

man ikke selv skal bruge tid på at lede efter det

Flere censorer tilkendegiver, at eksaminator var særdeles kompetent, og

det var meget tilfredsstillende at deltage som censor samt, at der var en af-

slappet og venskabeligt samspil mellem studerende, eksaminator og cen-

sor

I dag tæller de skriftlige opgaver med Langt de fleste censorrapporter viste

nemlig, at det var et problem, at de studerende skulle lave skriftlige små op-

gaver, synopser på højst fem sider, som udgangspunkt for en mundtlig ek-

samination, når disse opgaver ikke havde betydning for karakteren Følgelig

var det også lige meget, hvad der stod i opgaverne Det var selvfølgelig ikke

hensigtsmæssigt Derfor blev det lavet om

Så i dag både læses opgaverne, og de tæller med som grundlag for en sam-

let karakter

En censor skriver: ”Jeg

finder det lidt ærgerligt, at der er blevet en stør-

re vægtlægning på praksis - ikke fordi de er irrelevant, men snarere fordi

det har en tendens til at gå lidt udover de religionshistoriske og filosofiske

grundbegreber”

124

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årets tema 1

Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne

for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger,

og hvordan fungerer gruppeeksamen?

Tilfredsstillende og inspirerende

Der er generelt for få, som går til gruppeeksamen ”Det

er min opfattelse”,

skriver en censor, ”at

de studerende havde gavn af at blive eksamineret

sammen, og at det går fint, når de arbejder sammen. Det er en fornøjelse at

have grupper til eksamen, da vi kan nå meget længere ned i substansen af

det faglige indhold. Der var tydeligvis opbygget en god og professionel re-

lation mellem de studerende og eksaminator, hvilket betød eksamenssam-

talerne virkelig var samtaler. De studerende var godt rustede til også at gå i

dialog med mig som censor”.

Vurdering: Tilfredsstillende

Bacheloreksamen

Antal prøver: 20 Antal censorrapporter: 20 (100,0 %)

Antal prøver 20 Antal karakterindberetninger 20

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

1,0

12 Gn snit

7,25

I alt

103

Årets tema 2

Er målbeskrivelserne for moduler/fagene tilstrækkelige præcise til at

sikre en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning

og vurderingsgrundlag?

Meget præcise målbeskrivelser for faget, der gav et godt grundlag for ka-

raktergivningen

Ellers fremhæves den nye eksamensform: en skriftlig opgave, der indgår i

bedømmelsen + mundtlig eksamination Det gav et solidt grundlag for vur-

dering af den studerende i lyset dels af kravene fra studieordningen og be-

kendtgørelsen, dels af uddannelsens formål

Vurdering: Tilfredsstillende

Forslag til forbedringer

Vær opmærksom på det skriftliges sproglige kvalitet

Censorkorps

Censorkorpset består af 48 censorer Der har været 20 allokeringer til

bacheloreksamen

En ad hoc-beskikkelse mod fem sidste år

Beskikkede censorer:

Interne censorer:

Eksterne censorer:

Kvinder

Mænd

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

(70,8 %)

(29,2 %)

(56,3 %)

(43,8 %)

(77,1 %)

(22,9 %)

126

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aldersgruppe

30-40

40-50

50-60

60-70

70+

Total

Antal

10,4 %

39,6 %

37,5 %

10,4 %

2,1 %

100,0 %

En censor skriver: ”Den

meget vanskelige øvelse med at applicere didaktisk

teori på hverdagens undervisningsmuligheder lykkes ikke altid 100 % for de

studerende - bl.a. fordi deres undervisningserfaring er lille og teorierne for

abstrakte.Det ville være en gevinst, hvis man kunne kræve, at de studeren-

de efter få år som lærer skulle skrive og forsvare der BA.

Formen med to eksaminatorer, foruden den studerende og censor, er med til

at skabe et rum for samtale - frem for, som man måske kunne forledes til at

tro - etablere et ’tribunal’ og en anklage.

Vurdering: Inspirerende

Årets tema 1

Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne

for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger,

og hvordan fungerer gruppeeksamen?

Ingen grupper

103 studerende har været til bacheloreksamen Karaktergennemsnit er fal-

det fra 7,48 til 7,24 i år, dog stadig pænt mod de 6,4 i 2011

Eksamensforløb

Tilfredsstillende

Samspillet

Tilfredsstillende

Årets tema 2

Er målbeskrivelserne for moduler/fagene tilstrækkelige præcise til at

sikre en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning

og vurderingsgrundlag?

En censor skriver: ”Jeg

har aldrig i min lange karriere både som målbeskri-

ver og karaktergiver oplevet, at man kunne udfærdige målbeskrivelser, som

levede op til det ideal, der ligger i spørgsmålet. En god karaktergivning er

i utrolig høj grad afhængig af skønsomhed hos de involverede, og det står

næppe til at ændre – desværre”

Vurdering: Inspirerende

Kvalitet

Tilfredsstillende

128

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lærerens grundfaglighed

Benedikte Vilslev Petersen

Hovedområde 1. Pædagogik og lærerfaglighed

Hovedområdet er nyt og endnu under udvikling, hvorfor erfaringer med og

vurderinger af fagområdets kvalitet og prøveform er yderst sparsom Tre

prøver har været gennemført i perioden fra 1 september 2013 til 31 august

2014 Desuden er en enkelt uddannelsesinstitutions syge- og omprøver i

august ’14 afviklet som prøve i pædagogik og lærerfaglighed

Nedenstående opsamling er baseret på tre censorrapporter, hvoraf to ved-

rører ovennævnte syge- og omprøver For alle eksaminanderne må det gæl-

de, at de har påbegyndt deres studie under LU 07, men senere er ’flyttet med

over’ under LU’13 Rapporten må læses med disse væsentlige forbehold

Gennemsnitskarakteren for hovedområdet er godt 7:

Prøveformen er - for alle professionshøjskoler - fastlagt som en mundtlig

prøve, der gennemføres med afsæt i et skriftligt oplæg på max 10 normalsi-

der, som indgår i bedømmelsen Den studerende vælger et tema, som skal

relateres til mindst to af hovedområdets fire kompetencemål og indeholde

et handlings- og et forandringsperspektiv Tidsrammen for den mundtlige

del er 45 min

130

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prøveforløbet i lyset af bekendtgørelse og studieordninger

De tre censorer har alle vurderet prøveforløbet som tilfredsstillende, men

efterlyser på vegne af eksaminanderne tydeligere krav til prøvens indhold

og form

Årets tema 1: Gruppeprøver

Gruppeprøve vurderes som tilfredsstillende ved prøven i pædagogik og

lærerfaglighed

Samspillet mellem prøvens forskellige aktører

Der er generelt stor tilfredshed med samarbejdet i selve prøvesituationen,

men en af censorerne oplevede at modtage det skriftlige oplæg så sent som

dagen før prøven, og at eksaminator viste sig at være en anden end forven-

tet

Årets tema 2: Målbeskrivelser, karaktergivning og vurderingsgrundlag

Målbeskrivelserne fungerer tilfredsstillende, men det skal blive mere syn-

ligt, hvilke to eller flere kompetencemål, der relateres til og skal demonstre-

res kompetence i ved prøven Eventuelt formaliseret i et vedlagt (standard)

notat

Uddannelsens kvalitet

To af censorerne finder kvaliteten tilfredsstillende, og den tredje censor er

utilfreds med kvaliteten Alle peger på problematikker, som handler om føl-

gende:

– Der hersker blandt eksaminanderne stor usikkerhed om prøvens indhold

og form, herunder uklarhed om, hvorvidt der er tale om et ’emne’ eller

en problemstilling, der skal behandles

– Eksaminandernes basale faglighed i det pædagogiske fagområde er for

spinkel

– Der er tendens til, at begrundelser for valg og fravalg i

undervisningsplanlægning, ikke beror på lærerens pædagogiske

grundfaglighed, men på fagdidaktik

– Prøvens skriftlige del vidner om manglende metodisk bevidsthed blandt

samtlige eksaminander

– Meritstuderende mangler adgang til erfaringer fra praksis med henblik

på at bedømme kompetence

Anbefalinger

– Præcision og tydeliggørelse af prøvens form og indhold

– Styrkelse af pædagogisk grundfaglighed, mulighed for adgang til

praksiserfaringer og metodisk bevidsthed forud for prøven - prøvens

bredde taget i betragtning

– Udlevering af materiale til censorerne i god tid med henblik på

gennemlæsning og vurdering af opgaver

132

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lærerens grundfaglighed

Lakshmi Sigurdsson

Hovedområde 2: Almen dannelse / Kristendomskundskab, livsoplysning,

medborgerskab AD/(KLM)

Der er afholdt 109 ordinære prøver i AD/KLM under LU 13 i sommeren 2014

(inkl syge- og reeksamen i august) med i alt 2221 eksaminander Af disse er

der modtaget 107 indberetninger Hertil kommer i alt 13 prøver i KLM under

LU 13 med vintereksamen (alle ved UCC) samt syge- og reeksamen under LU

07 De sidste er ikke medregnet i årsrapporten Da prøverne i januar er ble-

vet registreret som om de hørte under LU 07,var disse prøver ikke talt med

i den elektroniske karakterstatistik for LU 13 For at give et retvisende bille-

de af karakterfordelingen dækker skemaerne herunder hhv vinter- og som-

mereksamen 2014 i AD/KLM under LU 13

Karakterfordeling vinter 2014 (i alt 272 studerende). Karaktergennemsnit 6,58

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

6,58

I alt

272

0,7 11,2

9,6 18,8 20,2 21,3 17,6

Karakterfordeling sommer 2014. Karaktergennemsnit 7,08

-3

Antal

Fordeling i %

0,1

101

4,5

208

446

598

528

12 Gn snit

338

I alt

2221

9,4 20,1 26,9 23,8 15,2 7,08

Karaktergennemsnit for sommereksamen er en anelse højere end sommer

2013, hvor det lå på 6,94 Det kan eventuelt skyldes de nye krav til indgangs-

niveau for at blive optaget på læreruddannelsen Ved vintereksamen var ka-

raktergennemsnittet dog lidt lavere (6,58), og det er værd at bemærke, at 12

% af de studerende ikke bestod ved vintereksamen

134

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i alt 135 censorer i AD/KLM Heraf er 51,9 % (70) ikke blevet alloke-

ret til censur i sommeren 2014, kun fem censorer har haft fire eller fem prø-

ver, medens resten fordeler sig på 1-3 prøver De er fordelt med 30,8 % (20)

interne censorer og 69,2 % (45) eksterne censorer (hver censor tæller kun

en gang, selv om de har været ude til flere prøver) Tallene indikerer, at det

især er de interne censorer, som ikke har været allokeret Det kan derfor – i

lighed med sidste år – anbefales institutionerne at sikre de interne censorer

bedre muligheder for at deltage i censorarbejdet

Eksamensforløb (statistik kun for sommereksamen)

Størsteparten af rapporterne giver det samlede eksamensforløb i lyset af

bekendtgørelsen og studieordningen vurderingen ’tilfredsstillende’ (81,5 %)

Der er 7,6 % i kategorien ’utilfredsstillende’ og 7,6 % som ikke svarer Nog-

le censorer finder dog kategoriseringen utilstrækkelig, f eks er der en cen-

sor, som efterlyser kategorien ’delvist tilfredsstillende’ 5,4 % vurderer for-

løbet som ’inspirerende’

Samspillet

Flere censorer gør opmærksom på, at spørgsmål 2 om samspillet mellem

studerende/eksaminator/censor/administration/censorformandskab og se-

kretariat er for bredt formuleret, når man skal svare på det hele under ét

Svarene skal derfor måske tages med forbehold, men billedet er generelt

positivt, idet 87 % svarer ’tilfredsstillende’ og 7,6 % endda ’inspirerende’

Enkelte censorer fortæller om kritisable forhold, f eks at der hverken var

sørget for lokale eller eksamensprotokol, da censor og eksaminator ankom

(UCC), eller at de praktiske informationer vedr hoteller mv først blev sendt

til censor dagen efter, at prøven var påbegyndt (UCL) Det må derfor ind-

skærpes, at institutionerne skal sikre præcis og klart tilgængelig informati-

on, ligesom de praktiske rammer for prøven selvfølgelig skal være på plads

i god tid inden prøvens start

Kvalitet (sommereksamen 2014) – eller forringelse?

I spørgsmål 3 om uddannelsens kvalitet, herunder forslag til forbedringer,

må det bemærkes, at sidste del af spørgsmålet ofte bliver uddybet under

spørgsmål 6, hvor der er plads til at indføre supplerende bemærkninger I

forhold til første del af spørgsmålet svarer 77,2 % ’tilfredsstillende’, mens

10,9 % svarer ’utilfredsstillende’ Det er en noget større andel end sidste år,

hvor 4,7 % havde markeret ’utilfredsstillende’ Der er også færre end sid-

ste år, som anvender kategorien ’inspirerende’ (6,5 % i år mod 9,4 % i 2013)

Den nye struktur i LU 13 betyder, at der er mærkbare forskelle på det grund-

lag, de studerende har for at gå til prøve i KLM Der er tale om en ganske

stor variation i omfang, spændende fra 10 til 20 ECTS Det er en konsekvens

af den ny modulstruktur i LU 13, og netop derfor må det anses for væsentligt

at samle grundigt op på censorernes vurderinger af, hvordan disse forskelle

påvirker uddannelsens kvalitet Mange censorer peger på, at en reduktion i

fagets timetal (i sammenligning med faget KLM i LU 07, hvor rammen var 17

ECTS) har svækket kvaliteten og gjort det svært for de studerende at favne

den kompleksitet, som kompetencemålet dækker Især er der bemærknin-

ger om, at de religionsfaglige perspektiver er svækket eller helt fraværen-

de Det karakteriseres som forsimpling, mangel på teori eller at ’de stude-

rende ’mangler helt grundlæggende konceptuelle forståelser af relationen

religion – samfund – individ og af kristendommens betydning for det danske

samfund ’ En censor iagttager, at:

”Ingen studerende interesserer sig for re-

ligionernes indholdsside. F.eks. fremgår det af mange af de studerendes ca-

ses fra skolen, at der er vanskeligheder med elever af muslimsk baggrund,

men de skønner tilsyneladende, at det ikke er nødvendigt at vide noget om

det konkrete indhold (i religionen)”.

Censorrapporterne giver det indtryk, at grundlaget for prøven i KLM mange

steder alene er det nationale modul på 10 ECTS Det afføder en række kriti-

ske kommentarer, som f eks

”Det er ganske enkelt utilstedeligt at sætte så høje videns- og kompetence-

mål for AD/KLM og så kun afsætte 10 ECTS’… .Min vurdering af AD/KLM er

alvorlig. Jeg har været censor i mange år og har aldrig oplevet, at faget i

den grad er blevet klemt”.

136

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle påpeger, at det især rammer de svagere studerende, når grundlaget

er markant færre lektioner i faget Andre karakteriserer det som en ’umulig

opgave’ for underviseren at få de studerende til at tilegne sig fagets videns-

og færdighedsmål inden for en ramme på 10 ECTS

Til gengæld fremhæves det positivt, når faget har bedre vilkår (20 ECTS),

idet det vurderes at give rum til

”grundigt og med historisk baggrund at sæt-

te fagområdets grundelementer i relation til moderne skolevirkelighed”.

(LU

i Ålborg) Det gælder også en prøve, der fremhæves som

”et af de hidtil

mest vellykkede eksamensforløb i KLM”

og karakteriseres som ’inspireren-

de’ (LU i Ålborg) Der er tillige positive kommentarer om, at LU 13 er kommet

’tættere på den praktiske virkelighed’, at KLM har ’fået et kvalitetsløft’ eller

at ’det fungerede rigtig godt med de nye videns- og kompetencemål’ Tilsva-

rende fremhæves en undervisning, der

”lægger op til andre arbejdsformer,

studieture og institutionsbesøg”

(LU Roskilde) som inspirerende

Samlet set er der en overvægt af kritiske kommentarer Disse giver der-

med et noget andet billede end statistikken ud fra kategorierne ’inspire-

rende’, ’tilfredsstillende’ og ’utilfredsstillende’ Mindst 30 af de uddybende

kommentarer kan karakteriseres som kritiske, heraf er nogle endog skarpt

kritiske i forhold til rammerne for AD/KLM under LU 13 Mange censorer

understreger, at deres kritik går på struktur og omfang, mens de fremhæ-

ver underviserens indsats positivt Dette er nok en del af forklaringen på

forskellen mellem kommentarer og statistik Kritikken af det, der opleves

som en spænding mellem bekendtgørelsens krav og fagets rammer, kom-

mer f eks til udtryk i denne sammenfatning:

”I betragtning af fagets bredde og de tildelte ECTS kan det ikke undgås at

afføde et ret overfladisk vidensniveau. Ved eksamen oplevede jeg en ind-

byrdes modstrid imellem to dimensioner. På den ene side forventes de stu-

derende at levere et anvendelsesorienteret projekt med udgangspunkt i en

case. På den anden side forventes de at kunne overskue et bredt teoretisk

pensum, der sjældent passer som fod i hose til den operationelle dimension.

I realiteten viste det sig umuligt at leve op til begge forventninger på én

gang. I de fleste tilfælde vandt projektambitionen på bekostning af den fag-

lige indsigt”.

Kvalitet (vintereksamen 2014)

Kommentarerne til vintereksamen er også overvejende kritiske, og her af-

spejles tendensen tydeligere i statistikken Af 14 prøver får spørgsmål 3 om

uddannelsens kvalitet, syv markeringer i ’tilfredsstillende’ og syv i ’utilfreds-

stillende’ I otte ud af de fjorten rapporter er der markant kritiske bemærk-

ninger, som især peger på, at det er svært at opfylde formålet med AD/KLM

over så kort tid (10 ECTS over et semester) Indholdsmæssigt fremhæves

fagområdet positivt for sin tværfaglighed og som et fag, der kan skabe sam-

menhæng i uddannelsen og i professionen Det komprimerede forløb over

et semester kritiseres desuden for at stille de studerende svagt i forhold til

prøveformens krav En censor fremhæver, at det er svært for underviseren

at nå rundt om alle fagets områder, og at det især er urealistisk at

”opsæt-

te færdighedsmål om, hvordan teorien kan omsættes i praksis, når de stu-

derende ikke har nogen praktik/ praksiserfaring på dette tidspunkt i uddan-

nelsen”.

Anbefaling

De mange kritiske kommentarer bør tages alvorligt, idet de indikerer en

faglig udtynding og forringelse af kvaliteten i LU 13 Det bør overvejes, om

de markante forskelle mellem rammerne for AD/KLM giver så forskellige

grundlag for kompetencemålsprøven i KLM, at de studerende ikke har lige

vilkår Der kan ligeledes være behov for at se på, hvordan man sikrer over-

ensstemmelse mellem rammene for undervisningen i AD/KLM og de kompe-

tencemål, som er formuleret i bekendtgørelsen

138

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årets tema 1

Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne for

gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger, og

hvordan fungerer gruppeeksamen?

Temaet er formuleret som to spørgsmål under et Vurderingen af gruppeek-

samen bliver uddybet i en af kommentarerne Det er lidt usikkert, om sva-

rene i statistikken kun går på det første eller på begge spørgsmål Måske

er det en grund til at 22,8 % ikke svarer Den øvrige fordeling viser, at 76,1

% svarer ’tilfredsstillende’, 4,3 % ’utilfredsstillende’ og 6,5 % svarer ’inspi-

rerende’

Kommentarerne vedr gruppeeksamen er flertydige På den positive side

fremhæves det, at ’de studerende havde gavn af at blive eksamineret sam-

men’ og at gruppeeksamen giver bedre mulighed for at komme i dybden

Mange påpeger, at grupperne ikke bør være for store, flere anbefaler grup-

per på to eller max tre Nogle censorer forholder sig kritisk til den udvidelse

af det skriftlige oplæg, som følger med gruppeeksamen, dels fordi det kan

stille de studerende bedre ved gruppeeksamen, dels fordi genren synopsis

i sig selv indikerer et produkt på max fem sider, medens et produkt på 10-15

sider får karakter af en skriftlig opgave Når synopserne tæller med i karak-

terfastsættelsen, kan det være et problem, at gruppeprodukter giver plads

til en bredere og dybere faglig analyse og diskussion Der efterlyses derfor

en afklaring af bestemmelserne for det skriftlige produkt

Årets tema 2

Er målbeskrivelserne for moduler/fagene tilstrækkelige præcise til at sikre

en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning og vurde-

ringsgrundlag?

Her svarer 80 % tilfredsstillende, 5,7 % svarer utilfredsstillende og 13 % sva-

rer ikke Også i forhold til tema 2 kommer der flere nuancer frem i kom-

mentarerne Disse har bl a fokus på den prøveform, som er formuleret af

den nationale faggruppe og derved blevet fælles for alle læreruddannelser

Mens nogle censorer er positive over for kravet om at tage udgangspunkt i

et konkret dilemma, pointerer andre, at en case ofte får de studerende til at

tabe faglighed, og at der er en del videns- og færdighedsmål i AD/KLM, som

vanskeligt lader sig behandle under en sådan dilemmatænkning En censor

opsummerer, at prøveformen positivt giver bedre overblik og struktur for ek-

saminanden, men negativt fremmer en minimalistisk tænkning og forekom-

mer forenklende, sådan at eksaminandernes refleksioner bliver stereotype

og unuancerede

Anbefaling

Prøveformen er ikke bekendtgørelsesfastlagt, men det kan anbefales, at in-

stitutionerne ser på, om de kritiske kommentarer bør give anledning til en

justering af prøven, så den bringes i bedre overensstemmelse med kompe-

tencemålet for AD/KLM

Anbefaling

En afgrænsning af gruppestørrelse, kan med fordel indskrives i de lokale

studieordninger Prøvebestemmelserne for AD/KLM bør revideres, sådan at

det skriftlige produkt enten omdefineres til en egentlig skriftlig opgave, som

tæller med i bedømmelsen eller afgrænses til en synopsis på max fem sider

(uanset gruppestørrelse), som så ikke bør tælle med i bedømmelsen

140

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Matematik

Arne Mogensen

I perioden 1 februar 2014 - 31 august 2014 har der været 57 mundtlige og 55

skriftlige prøveforløb i linjefaget matematik (LU 07) samt 33 i undervisnings-

faget matematik (LU 13 med en samlet vurdering af mundtlig og skriftlig del)

36 af de i alt 81 beskikkede censorer er blevet anvendt

Antallet af studerende er højere end sidste år, og karaktergennemsnittet i

den nye ordning (LU 13) med samlet vurdering af mundtlig og skriftlig prøve

er landet imellem karaktererne for mundtlig hhv skriftlig prøve (LU 07) Der

er således færre, der dumper i matematik i den nye uddannelse, og flere får

de pæne middelkarakterer 7 og 10

Karakter

LU 07 Mundt-

lig del i %

LU 07 Skrift-

lig del i %

LU 13 1.-6.

klassetrin

LU 13 4.-10.

klassetrin

-3

0,3

0,0

12 Gn snit

7,2

5,4

6,8

6,4

I alt

589

714

329

Eksamensforløbet

Langt de fleste censorer skriver om tilfredsstillende eksamensforløb

Under LU 07 berettes, hvordan de studerende blev prøvet i både væsentli-

ge faglige og fagdidaktiske lærerkompetencer En censor efterlyser dog de-

monstration af mere brede matematikfaglige lærerkompetencer inden for

et tema frem for reproduktion af et enkelt bevis De ganske få kommentarer

142

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om det skriftlige eksamenssæt er positive, der var både udfordrende mate-

matik og didaktik

Under LU 13 beskriver flere det samlede eksamensforløb som inspireren-

de, fordi der var en mundtlig gruppeprøve, der fungerede godt Der er ros til

eksaminatorer for et stort forarbejde med fine spørgsmål, der gav god mu-

lighed for at vurdere hver enkelt studerende De lokalt stillede opgaver gav

gode muligheder for, at de studerende kunne vise deres kunnen inden for

alle fire kompetenceområder En censor bemærker dog risikoen for at prø-

ve lidt for ensidigt

Et sted med elektronisk aflevering var det særligt tidskrævende at læse de

mange forskellige filer og prøver på den korte forberedelsestid - det kunne

være gjort mere overskueligt

En ekstern censor ville som ny censor gerne være klædt bedre på til de

praktiske procedurer ved censorarbejdet

Samspillet

Mange roser samarbejde med eksaminator både omkring samtaler under

mundlig prøve og fastsættelse af karakterer Der er også beskrivelser af

gode relationer til de studerende i den mundtlige prøve, hvor samarbejdet

mellem eksaminator og studerende var præget af tillid og tryghed En cen-

sor fortæller, hvordan de studerende syntes trygge i situationen og klarede

den mundtlige del markant bedre end den skriftlige En anden censor be-

mærker dog, at de studerende generelt var usikre i eksamenssituationen,

og undrer sig fordi de som kommende undervisere jo på et tidspunkt skal stå

alene over for en klasse og forældre

Samarbejdet med administrationen vurderes forskelligt Mange censorer

har oplevet alvorlige fejl og mangler i information og forsendelser Et sted

skyldtes det, at

hele

det administrative personale var udskiftet kort forin-

den Et andet sted er der ikke givet nogen forklaring Men det er beklageligt

og belastende for censorer, der ikke aflønnes særligt for ekstra besvær og

tidsforbrug En censor er generelt utilfreds med administration og ledelses

håndtering af de studerendes fejlhåndtering af eksamensbekendtgørelsen

og kontaktede også censorformanden i den forbindelse

Anbefalinger

– Udsend tidlig og rigelig information om prøver til censor

– Lokalt stillede opgaver og spørgsmål skal jo ikke godkendes af censor

Men som kvalitetssikring bør man formalisere det

– Afsæt tid til en samtale med eksaminator om prøveforløbet før mundtlig

prøve påbegyndes

– Send gerne en vejledende besvarelse af skriftlige opgaver til censor

Det er en fin service i betragtning af den begrænsede arbejdstid og

mindsker risikoen for fejlvurdering

Uddannelsens kvalitet

Ræsonnementskompetence anses for væsentlig i matematik Det rystede

derfor en censor, at de studerende ikke i højere grad kunne ræsonnere

Der skal generelt strammes op med hensyn til fagbegreber, vurderer hun

Blandt flere kritiske udsagn er også undren over, at studerende taler

meget

om portfolio, men så ikke selv arbejder med portfolio i uddannelsen Alt for

mange springer skriftlige opgaver over, så hvordan kan kommende lærere

så selv inspirere elever i folkeskolen til at have gå på mod, eksperimentere

etc Og ”bevisførelse

kan stort set ingen”

Et sted var knapt halvdelen af de 25 studerende ’netstuderende’ Og mange

af dem med en meget spinkel viden om grundlæggende matematikfaglige

ting bare lidt uden for det forberedte

En censor har gjort opmærksom på ønske og behov for adgang til internet

under hele eksamen

144

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefalinger

– Flere censorer finder, at det var en dårlig idè at afskaffe de centrale

skriftlige prøver Det bør vurderes, om ikke en centralt stillet skriftlig

eksamen bedre kan sikre, at der landet over eksamineres bredt over

alle dele af de fire kompetenceområder, dvs så alle dele omfattes af

den skriftlige eksamen Med lokalt stillede prøver kan let ske uønskede

drejninger og manglende faglig dybde inden for centrale områder

– En censor skriver om en fornuftig vægtning af uddannelsens indhold,

men at de studerende ikke bliver tilstrækkeligt uddannet Hun har

meget svært ved at finde det lovede faglige løft og mener, at

”der skal

tilbydes flere konfrontationstimer til de studerende og en udvidelse

af uddannelsen, så der er mulighed for supervision i 1-2 år efter endt

uddannelse”

– National og international forskning står stadig ikke særlig stærkt i

uddannelsen Mange studerende har et overfladisk kendskab til central

forskning

En censor skriver: ”Hvis

viden ikke er noget der er; men skabes i samspillet,

og de studerende anvender denne læringsopfattelse såvel i eget undervis-

ningsforløb som i deres praktik, så bør eksamen også indeholde dette ele-

ment”

Det kan være svært at afgøre, hvem der trækker læsset i en mundtlig prøve

En censor noterer om en studerende (pige), ”som

givetvis var den fagligst

dygtigste; men da hun var klar over dette, holdt hun sig meget tilbage, så de

andre gruppemedlemmer kunne komme til og vise, at de kunne noget ... Som

censor ser man på den konkrete situation, og der kunne ikke gives topkarak-

ter til den pige, der givetvis var superdygtig, for det fremgik ikke af forløbet”

En anden censor er overrasket over, at selvom der havde været tale om

gruppearbejde i skriftlig delprøve B, så var besvarelserne meget forskelli-

ge - de studerende havde tilsyneladende ikke brugt hinanden særlig meget

Tema 1: Gruppeprøver

Censorernes overordnede vurdering er, at gruppeprøver fungerer fint Den-

ne procesorienterede eksamensform var med til at give ro om eksamens-

situationen og gav censor god mulighed for at spørge ind til eventuelle

uklarheder En censor bemærker, at det giver mulighed for at sætte de stu-

derende i nogle situationer, der meget ligner lærerarbejdet

En anden censor bemærker dog, at de ellers gode opgaver gav meget store

forskelle: Visse emner voldte grupperne problemer, fordi det var længe si-

den, de havde arbejdet hermed (statistik), så her faldt grupperne igennem

fagligt, selvom tilrettelæggelse og didaktik virkede velgennemtænkt

En censor vurderer, at gruppeeksamen fungerer bedst for de dygtige og vel-

forberedte studerende De kan støtte og løfte hinandens præstationer, mod-

sat grupper, hvor samarbejdet har karakter af, at ’bare vi er sammen’, går

det nok

Anbefalinger

– Gør det tydeligt, hvad der kræves af de studerende i de to timer En

instruks fra lærerside om, at de studerende ”gerne måtte samarbejde,

men skulle arbejde individuelt” er næppe præcis nok

– Det ideelle er to studerende i en gruppe En bliver ladt lidt i stikken og

tre kan indimellem synes lidt meget, skriver en censor

– Overvej om skriftlig B-prøve skal være en selvstændig besvarelse F eks

så gruppen først er samlet en time til diskussion og ideudveksling, og

derpå har to timer, hvor den enkelte skriver og afleverer et selvstændigt

produkt

Tema 2: Sammenhæng mellem karaktergivning og vurderingsgrundlag

Der synes at være en fin sammenhæng En censor anfører f eks , at alle ka-

rakterer for et hold med både andetårs studerende og net-studerende blev

afgivet i enighed Men det fordrede eksaminators og censors omhyggelige

notater fra tidligere gennemsyn af de skriftlige besvarelser, og fungerede

146

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således OK For en anden censor tog det lang tid at vurdere og give karak-

teren med forklaring til hver enkelt studerende Det var utilfredsstillende, at

tid måtte tages fra gruppeprøven og af egen tid

En intern censor henviser til sit daglige arbejde med at fortolke mål og plan-

lægge undervisning, og kunne derfor godt bruge kompetenceområder og

mål til at bedømme studerende Han tvivler på, at det er så ligetil for en eks-

tern censor En anden censor finder det svært at svare entydigt og tror, det

ville være nemmere, hvis man kunne give tre delkarakterer, som man så

fandt et gennemsnit af

De fleste censorer ser det som en forbedring, at de studerende både skal

besvare skriftlige matematik- og matematikdidaktiske gruppeopgaver og til

en mundtlig gruppeprøve Men en samlet karakter for det hele bliver midt-

søgende Selv en ret ’svag’ studerende har ved denne eksamensform mulig-

hed for at komme gennem Ved mundtlig eksamen på tre timer opstår der en

(god) kontakt til de studerende - ja man kan tale om en form for relation Det

kommer meget let de studerende til gode, så selvom den skriftlige opgave

ikke var bestået på grund af store væsentlige fejl og mangler, så klarer den

studerende sig måske fint ved den mundtlige prøve

En anden censor oplevede det at give én samlet karakter for de to skriftlige

eksamensdele samt den mundtlige eksamensdel som relativ uproblematisk,

og begrunder det med, at der ved den mundtlige del var rig mulighed for at

spørge ind til alle fire kompetenceområder

Flere censorer finder det dog meget betænkeligt, at studerende, der ikke

kan løse mange af de skriftlige matematikopgaver; men har en didaktisk til-

gang - og gode planlægningsovervejelser og dermed god mundtlig frem-

stilling - så uden problemer samlet set kommer igennem Der er stor risi-

ko for, at lærerne, der kommer ud med linjefag,

ikke

har den faglige dybde,

der skal til

huller i den skriftlige prøve, bør efter deres mening ikke kunne blive

matematiklærere i folkeskolen Det er en relevant indvending, fordi en

forventning til den nye læreruddannelse også er et fagligt løft Der bør

være en skriftlig karakter og en mundtlig karakter, således at man kan

bestå hver del for sig Hvis man dumper, skal man trods alt ikke til tre

prøver igen

– En censor opfordrer til, at de studerende i højere grad integrerer it til

den mundtlige prøve

Supplerende bemærkninger

Mange censorer forholder sig til uklare (og dårlige) aflønningsregler En

censor beklager, at det ikke fremgår af løncirkulæret, at arbejdet er så dår-

ligt betalt (30 min ) En anden, at der hersker stor usikkerhed omkring afløn-

ning af eksamen og noget, der tyder på, at stederne laver deres egne regler

På sigt kan det derfor være nødvendigt, at der også i forbindelse med ud-

melding af prøver fremgår hvilken aflønning der lægges op til

Anbefalinger

– Mange censorer kritiserer, at der skal gives én samlet vurdering af den

todelte skriftlige og den mundtlige prøve Studerende med store faglige

Anbefalinger

– Synkronisér aflønningsaftalerne, så man ikke som censor risikerer at

skulle i dialog herom

– Mange censorer bemærker den kortere tid, der er afsat til

censorarbejdet i den nye læreruddannelse Og da der skal være

fornøden tid til vurdering, må man overveje at begrænse materialet til

censors vurdering F eks ved at undgå elektroniske afleveringer, som i

et tilfælde, hvor studerende hver afleverede 8-10 QR-koder, som censor

så skulle skanne og bedømme med egen telefon

– Der er behov for revurdering af den praktiske afvikling af de to dele

af den skriftlige eksamen Hvordan skal de tre eksamensdele spille

sammen, og hvilket indhold er det mest hensigtsmæssigt at arbejde med

individuelt og i grupper i A-og B-prøven?

148

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bacheloreksamen

I perioden 1 september 2013 - 31 august 2014 har der været i alt 26 prøve-

forløb med bachelorprojekt i matematik (inkl et registreret under LU 13) Der

er indberettet karakterer fra 67 % af dem, og i alt er anvendt blot 14 censo-

rer af de 42 beskikkede

Karakter

Fordeling i %

-3

0,0

12 Gn snit

7,9

I alt

151

Bachelorprojektet er en væsentlig del af læreruddannelsen og giver et godt

indtryk af de studerendes parathed i forhold til arbejdet som lærer En cen-

sor finder bachelorprojekterne generelt på højt niveau Eksamensforløbene

er godt tilrettelagt med gode muligheder for dialog mellem de studerende

og eksaminatorerne

Flere vurderer, at målbeskrivelserne er gode og alle karakterer givet i fuld

overensstemmelse og stor enighed En del af de studerende havde et sted

deltaget i et udviklingsarbejde, og det havde såvel god som mindre god ind-

flydelse på projekterne Det gode er, at de studerendes projekter bærer

præg af samarbejde med undervisere og praksisfeltet, men til gengæld blev

de skriftlige projekter meget ensartede og med brug af samme litteratur

Flere censorer skriver også, at de studerendes opgaver bar præg af et grun-

digt forarbejde, udbytterig vejledning og et tilfredsstillende valg af nyere lit-

teratur Der er set en passende balance mellem pædagogiske fag, almen di-

daktik, fagdidaktik og praksis Alt i alt var projekterne professionsrettede

– En censor anbefaler, at man i uddannelsen skelner mellem en

lærerfaglig problemstilling og selve problemformuleringen Hvor

vejlederne kan se, at der er basis for et projekt, bliver problemstillingen

godkendt Men en del af bachelorkompetencerne er så ’at

undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere

problemstillinger’ og det udmønter sig bl a i, at den studerende når

frem til en mere præcis problemformulering, som bachelorprojektet

‘besvarer’

– En censor finder censurallokeringen ’under al kritik’, fordi

gymnasieverdenens censur først udmeldes meget sent i forhold til

læreruddannelsen, hvorfor det er særdeles svært for ham at påtage sig

censur Denne ’anbefaling’ retter sig således mest til gymnasierne

– En censor oplevede de to eksaminatorer gå for sig selv i 20 minutter lige

inden første eksamination - lidt á la ’hvordan skal vi nu skære kagen’

Her burde man have taget censor med!

Anbefalinger

– Et sted havde alle matematik-bachelorstuderende samme pædagogiske

vejleder Censor vurderer, at det var derfor, at han her oplevede større

pædagogisk dybde i projekterne, end fire andre steder

150

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Materiel design / håndværk og design

Bolette Kremmer Hansen

Der er i perioden afholdt 9 prøver i linjefaget med i alt 98 studerende og her-

til er skrevet otte indberetninger Antallet af dimittender med materiel de-

sign som linjefag under LU 07 har ligget på 81 i 2013, 109 i 2012 og 80 i 2011

Antallet er meget lavt set i forhold til folkeskolereformens krav om linjefags-

uddannede lærere og det nye fag håndværk og design

Til årets prøver har der været allokeret syv censorer, heraf er fire interne og

tre aftagercensorer To censorer har været allokeret til to prøver og resten

har været allokeret til én prøve

Eksamensforløbet i linjefaget og uddannelsens kvalitet.

Karakter

Fordeling i %

5,1

12 Gn snit

7,81

I alt

3,1 16,3 29,6 24,5 21,4

Det bliver af flere censorer problematiseret, at man flere steder selv skal

finde studieordninger og studerendes opgaver på institutionens hjemme-

side, hvilket er besværligt og tidskrævende Det fremhæves af de, som får

fremsendt både opgaver og relevant materiale fra studieadministrationen,

samt eksamensplan og oversigter fra underviseren, får et godt overblik Dog

bør materialet fremsendes i god tid Mange nævner, at det er utilfredsstil-

lende, at det skriftlige materiale ikke tæller med i bedømmelsen, og at der

ikke tildeles tid til læsning af materialet

Med faget materiel design skal den studerende tilegne sig kompetencer

til at undervise i sløjd, håndarbejde og materiel design Med folkeskolere-

formen er fagene håndarbejde og sløjd nedlagt i skolen til fordel for faget

håndværk og design Det er alle læreruddannere og studerende bekendt

med, men det fører til nogen usikkerhed omkring, hvor vægten skal læg-

ges i materiel design og endelig udfordres de studerendes færdighedsni-

veau af kravet om, at de skal kunne mestre håndværksmæssige færdighe-

152

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der til at undervise i både håndarbejde og sløjd, altså som minimum tekstil,

træ og metal En censor beskriver dilemmaet:

” Under det givne timetal, der

er for uddannelsen, er kvaliteten acceptabel, men set i forhold til hvad der

er brug for i folkeskolen, må uddannelsen opkvalificeres indholdsmæssigt

og ikke mindst timetalsmæssigt”.

En anden censor ytrer bekymring over, at

det for de som arbejder i hårde materialer næsten kun er træarbejde frem-

stillet ved hjælp af maskiner, som inddrages i eksamensprojekter Censor

skriver:

”Jeg savner dokumentation for, at de studerende opnår kvalifikati-

oner i forhold til de håndværksteknikker og værktøjer, som eleverne i folke-

skolen må benytte sig af i deres arbejde med designprocesser”.

Også fag-

lokalerne nævnes som væsentlig ramme for den studerendes mulighed for

kompetencetilegnelse; idet der opleves en indholdsmæssig slagside, når de

studerende ikke har ordentlige undervisningslokaler til rådighed til hele fag-

området Endelig savnes litteraturopgivelser, der afspejler bredden i fagets

færdighedsområder

Generelt udtrykkes der tilfredshed med eksamensforløb, hvor der både er

en teoretisk, fagdidaktisk og praktisk del En censor beskriver

”den stude-

rendes fagdidaktiske kompetencer (der) præsenteres gennem skriftligt op-

læg og samtale, samt den studerendes kompetence til at arbejde praktisk

med designprocesser synliggjort i form af en udstilling, der viser en gen-

nemarbejdet proces, der fører frem til et produkt giver god mening i forhold

til studieordning og bekendtgørelsen”.

dede designproces og produkt De fleste steder understøttes de to dele af

skriftligt materiale, hvilket kan være udfordrende, da oplæggene ikke må

tælle med i bedømmelsen Hvor vidt den studerende kan undervise i både

håndarbejde, sløjd og materiel design kan være svært at vurdere, da de stu-

derende de fleste steder fokuserer på enten hårde eller bløde materialer

Anbefaling

Med tanke på det nye fag håndværk og design savnes en diskussion og

præcisering af, hvad der er kernefaglighed i faget Ligeledes savnes udvik-

lingsarbejder og forskning indenfor såvel læreruddannelse og folkeskole,

således at der kan udvikles relevant undervisningsmateriale og litteratur

Bacheloreksamen

I bacheloropgaven har der været afholdt syv prøver i materiel design for 28

studerende i alt Af de afleverede indberetninger har kun tre censorer ud-

fyldt med kvalitative bemærkninger Der har været allokeret seks censorer,

heraf tre aftagercensorer og tre interne, hvor en censor været allokeret til

to prøver

Karakter

12 Gn snit

7,74

I alt

Årets tema 1

Der har ikke været afholdt gruppeprøver i materiel design

Fordeling i %

7,4 11,1

0,0 33,3 29,6 18,5

Årets tema 2

Generelt vurderes det, at målbeskrivelsernes vægtning af didaktisk og fag-

lig viden og færdigheder imødekommes med prøveformer, hvori der indgår

både en fagdidaktisk del og en udstilling af den studerendes gennemarbej-

Eksamensforløbet opleves af alle censorer som tilfredsstillende En enkelt

censor udtrykker, at de studerende udviser stærkt engagement i forhold til

at udvikle det kommende fag håndværk og design

Samspillet mellem studerende, eksaminator, censor og administration ople-

ves tilfredsstillende

154

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelsens kvalitet bliver vurderet som tilfredsstillende Dog beskriver

flere censorer, at der er flere udfordringer, som de studerende må forholde

sig til, bl a samarbejdet mellem sløjd og håndarbejde i skolen og udkast til

et nyt fag, som ikke var beskrevet ved andet end mål Da der er tale om ba-

cheloropgaver er der ikke gruppeprøver

Ingen censorer har svaret direkte på spørgsmålet om målbeskrivelsernes

sammenhæng med karaktergivning og vurderingsgrundlag, bortset fra den-

ne ene censor som skriver:

”Et nyt fag er på vej. Indsatsen forekommer at

være velfungerende på begge sider af bordet”.

Og måske er de manglende svar et udtryk for, at det er meget komplekst

at eksaminere i et fag, hvis sammenhæng med folkeskolen og det nye fag

håndværk og design er under hurtig og stadig forandring, og hvor der også

er stor variation i konkrete udmøntninger på skolerne

156

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Musik

Erik Lyhne

Grundlaget for beretningen er 31 censorindberetninger fra 32 eksaminatio-

ner, heraf 17 i undervisningsfaget/linjefaget og 15 i bachelor Rapporterin-

gen dækker perioden fra 1 september 2012 – 31 august 2014 og omfatter

eksamen i LU 07 (31) og LU 13 (1)

Ved periodens linjefags- og bacheloreksaminer har medvirket 10 interne

censorer og 13 eksterne censorer

Generelle betragtninger

Allerførst vil jeg nævne, at sidste års problemer med indberetning af både

censorrapporter og karakter/eksamensstatistik i hvert fald for en stund sy-

nes løst Der er indkommet 31 censorberetninger for 32 eksaminationer, og

der er indrapporteret statistik for samtlige eksaminer Det betyder meget for

grundlaget for at kunne skrive en veldokumenteret rapport

Dernæst må jeg konstatere, at antallet af dimittender er faldende i linjefa-

get/undervisningsfaget I år var der 170 mod 201 i 2013 Tendensen er mod-

sat i antallet af bachelorer i faget, hvor der var 66 i 2013 mod 77 i år I forhold

til antallet af dimittender i linjefaget/undervisningsfaget kan årsagen til ud-

svinget forklares med, at der ikke udbydes musik hvert år på de enkelte pro-

fessionshøjskoler

For første gang har der været afholdt eksamen i undervisningsfaget musik i

LU 13 Sammenligningsgrundlaget er lidt tyndt, da der kun er tale om èn ek-

samen, for som man kan læse af tallene, er karakterniveauet en karakter la-

vere på den afholdte eksamen i musik i LU 13

Der er igen i år en del censorer, der giver uddybende kommentarer i censor-

rapporterne, men desværre også en del der ikke har givet kommentarer Jeg

vil anbefale, at kvalitative kommentarer bliver en del af censoropgaven På

den måde kan der udarbejdes en mere grundig censorrapport med mere til-

bundsgående beskrivelser af de eksaminer, der er afviklet

158

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til LU 07 viser en generel opsamling af kommentarerne disse

centrale temaer:

– Mange censorer påpeger i lighed med sidste år, at der er sat alt

for lidt tid af til at arbejde med de studerendes håndværksmæssige

færdigheder i sang og klaver i uddannelsen Flere skriver, at faget

ikke hænger sammen, hvis denne del af musiklæreruddannelsen ikke

foregår på et kvalificeret niveau En censor skriver:

”Der mangler fortsat

tid til den individuelle fordybelse f.eks. musiklærerfærdigheder som

instrumentalspil og sang ...”

– Man kan frygte, at mange nyuddannede musiklærere flygter fra faget,

fordi de ikke når at blive ’klædt godt nok på’ til jobbet ude i den ’virkelige

verden’

– Eksaminationslængde i forhold til de discipliner, de studerende

skal eksamineres i:

”Der er kneben eksaminationstid med 45 min.

sammenholdt med alle de områder, den studerende eksamineres i”.

– En censor skriver:

”Aflønningen svarer ikke til virkeligheden: Hver

studerende havde afleveret to opgaver af ca. 10 sider, hvoraf den ene

var trukket ud og indgik i bedømmelsen”.

– Flere censorer skriver, at de mener, at kvaliteten i synopserne er

for lav:

”De skriftlige synopser tæller ikke med i bedømmelsen...

Det er en svaghed, da mange studerende ydede for ringe et

præsentationsgrundlag ...”

– De studerende har stort set alle sammen afleveret en meget tynd

synopsis Ret mange af dem er uden teori Enkelte af dem er stort set

bare en ubearbejdet praksisbeskrivelse uden refleksion”

– Flere censorer efterlyser dels at opgaver mv kommer i god tid, og dels

at man fra uddannelsesstederne er omhyggelige med fyldestgørende

information om eksamensforløb, og hvad man som censor har af

opgaver inden eksamen

– En censor skriver:

”Potentielt vanskelig situation at være én censor op

mod 3 eksaminatorer, hvor der selvsagt er risiko for, at de fokuserer på

det, der fungerer”.

Vedr. LU 13 viser en opsamling af kommentarerne disse centrale temaer:

–

”Savner også at der var noget nodemateriale/overvejelser/beskrivelser

af det pædagogiske forløb, der er indeholdt i eksamen”.

–

”Der er sket en forkert vægtning af fagets delelementer. Det praktisk/

musikalske er nedtonet, og i stedet for er der stor fokus på den mere

teoretiske og didaktiske del af uddannelsen… De studerende har i høj

grad selv kunnet tilrettelægge eksamensforløbet, og det har efter min

mening resulteret i, at de musiske færdigheder ikke får fokus nok. Jeg

mener, at der bør være eksplicitte krav til musikalske delelementer af et

vist niveau”.

–

”Musikfaget er afviklet på et år. For studerende, der kun har haft faget

på studiets første år, har der ikke været praktikforløb. Der har ligeledes

heller ikke været mulighed for at kunne vælge specialiseringsmoduler.

Jeg mener personligt, at musikfaget bør afvikles på min. to år, og

at de studerende bør have en praktikperiode tilknyttet faget samt

have mulighed for at deltage i specialiseringsmoduler inden der

eksamineres”.

–

”Opgaver kommer alt for sent”.

Linjefaget musik LU 07

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

0,6

1,3

12 Gn snit

7,60

I alt

156

9,6 12,8 34,0 23,1 18,6

Undervisningsfaget musik LU 13

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

7,1

6,7

I alt

0 21,4 14,3 28,6 28,6

160

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundlaget for eksamen

Den generelle tilbagemelding er, at eksamensgrundlaget mange steder er

i god overensstemmelse med indholdet i prøverne og uddannelsesmål En

censor skriver dog: ”Jeg

fik tilsendt eksamensgrundlag og en rigtig fin og

udførlig eksamensvejledning. I selve studieordningen fremgår bedømmel-

seskriterierne ikke så tydeligt”.

Det anbefales

– At uddannelsesstederne lever op til bekendtgørelsens formulering om,

at musikfaget indeholder individuel undervisning (sang, instrument

og klaver) Dette for at sikre, at de studerende får en kvalificeret

uddannelse, der lever op til eksamenskravene (LU 07)

– At der arbejdes på at højne kvaliteten i synopserne (LU 07)

– At eksaminationslængden bliver på 60 min (LU 07)

– At der arbejdes med en mere ligelig vægtning af forholdet mellem

fagets praktiske og teoretiske dele (LU 13)

– At musik bør fylde min 4 semestre: de tre fagmoduler + min 1

specialiseringsmodul i faget (LU 13)

– At professionshøjskolerne udsender eksamensmateriale i god tid, samt

at materialet indeholder grundige vejledninger til censor (LU 07 og LU 13)

– At hvor der er flere eksaminatorer, bør der ske en afbalancering i

forhold til, at der kun er én censor (LU 07 og LU 13)

Særlig fokus på musik i LU 13

I forbindelse med implementering af LU 13, var der en del debat om musik-

faget Det har bl a medført, at der fra Uddannelsesministeriets side er sat

særlig fokus på musikfaget

Daværende uddannelsesminister, Morten Østergaard, har i et svar til for-

mand for Læreruddannelsens Musiklærerforening, Signe Adrian, og davæ-

rende formand for Musiklærerforeningen, Lisbeth Frostholm, i uddrag skre-

vet:

”Vi skal huske på, at ingen lærerstuderende endnu har været til de nye af-

sluttende prøver i musik. Ministeriet følger udviklingen nøje. Jeg vil blandt

andet tage initiativ til, at censorformandsskabet snarest muligt foretager en

særlig vurdering af det kvalitative niveau i faget musik i læreruddannelsen,

og at dette kommer til at indgå i censorformandsskabets årsberetning umid-

delbart efter de første afsluttende prøver i musik. Det vil sige i beretningen

for 2014 eller 2015. På denne baggrund vil Uddannelsesministeriet herefter

vurdere, om der skal fortages yderligere tiltag med henblik på sikringen af

det faglige niveau i faget musik i læreruddannelsen”.

På denne baggrund har jeg i samarbejde med den nationale faggruppe for

musik i læreruddannelsen udarbejdet et tillæg til den sædvanlige censor-

rapport, for at vi kan følge udviklingen i faget og rapportere til uddannelses-

ministeren

I 2014 har der kun været afholdt en eksamen i musik i LU 13 Det er et spin-

kelt grundlag at foretage store konklusioner på Som tidligere nævnt er ka-

raktergennemsnittet en karakter lavere, og den praktisk/musikalske del af

eksamen var nedtonet til fordel for fokus på den mere teoretiske og didak-

tiske del af uddannelsen Kvaliteten i musikuddannelsen følges derfor de

kommende år

Samarbejdet

Generelt er der tilfredshed med samarbejdet omkring eksamensafviklingen

Information og kommunikation mellem censor og uddannelsesstederne fun-

gerer godt Dog er der flere der påpeger, at materialet tilsendes for sent

162

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bacheloreksamen

Generelt er det godt at se, at antallet af bachelorstuderende er steget fra 66

til 77, og at karaktergennemsnittet er steget fra 7,9 til 8,3

Året censorrapporter i bachelor er præget af afkrydsning i rubrikken ’til-

fredsstillende’ uden yderligere kommentarer

– Det påpeges i en rapport, at det er uhensigtsmæssigt, at der kun er én

eksaminator:

”Som mangeårig censor ved bachelorprøver oplever jeg

det som en svækkelse af prøven, at UC Lillebælt har besluttet, at der kun

er én eksaminator til stede”.

– Flere censorer fremhæver kvaliteten af de studerendes

bacheloropgaver:

”De studerende havde, næsten alle, lavet særdeles

gode opgaver og præsterede også godt til den mundtlige del af

bacheloreksamen…”

–

Kvaliteten af bacheloropgaverne levede fuldt op til formålet med

uddannelsen, herunder høj grad af professionsrettethed, sammenhæng

mellem teori og praksis i uddannelsen, godt faglig-pædagogisk

niveau med inddragelse af aktuelle forskningsresultater, samt en god

formidling heraf fra de studerende”.

– En censor skriver dog:

”Der kunne fremadrettet fokuseres på den

videnskabsteoretiske del f.eks. i forbindelse med empiri, som jeg

oplevede var relativt ukritisk inddraget i projekterne”.

– Det fremhæves i flere rapporter, at

”Det er utilfredsstillende og dybt

problematisk, at censor aflønnes med kun 1 time pr. læst opgave. Det

er helt utilstrækkeligt til at vurdere en 35 siders opgave på akademisk

niveau. Mindst det dobbelte burde være normen”.

– En censor fremhæver, at det har været svært at finde beskrivelser for

eksamen samt relevante censorpapirer til afregning mv

Karakterfordelingen ved bacheloreksamen

Karakter

Antal

-3

12 Gn snit

8,3

I alt

Det anbefales

– At det bør sikres, at censor og eksaminator tilsammen repræsenterer

både de pædagogiske fag og linjefaget og helst, at der er to

eksaminatorer

– At aflønningen af censorerne modsvarer det reelle tidsforbrug ved

læsning af bacheloropgaver

– At der fremadrettet – også i LU 13 – arbejdes med at holde det høje

faglige niveau, der er i bacheloropgaverne

– At professionshøjskolerne gør sig umage for, at censorerne har let

adgang til alle relevante dokumenter, der skal bruges i forbindelse med

eksamen

Årets tema: 1) Hvordan fungerer gruppeeksamen?

Der er ikke mange, der har kommenteret dette punkt, da gruppeeksamen i

musikfaget er begrænset til, at de studerende evt eksamineres i synopsen i

grupper I LU 13 skriver en censor, at der ikke bør afholdes gruppeeksamen i

faget med tilsvarende reduktion i eksaminationstiden Der bør i stedet gives

mulighed for, at de studerende i grupper kan eksamineres i synopsis/opga-

ve uden reduktion i eksaminationstid

Årets tema: 2) Om sammenhængen mellem karaktergivningen og

vurderingsgrundlaget

Der er ikke mange kommentarer i censorrapporterne, men der står bl a , at

musikfaget består af mange deldiscipliner, og hvad gør man, hvis en – og

væsentlig del – af eksamen vurderes til ikke godkendt? Hvilken indflydelse

bør det have på en samlet karakter

Flere nævner, at de studerende i den grad mangler mulighed for fordybelse i

fagets mange facetter, og at vigtige discipliner, som instrumentalspil, brugs-

klaver og sang kun bliver sporadisk berørt Flere har, som tidligere nævnt,

kommenteret synopsernes lave kvalitet og den deraf følgende mangel på

faglig/teoretisk/didaktisk fordybelse

164

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En enkelt censor skriver at: ”Sammenholdt

med de tilsendte vejledninger

med angivelse af vurderingskriterier for de enkelte discipliner var der et

godt grundlag for en samlet vurdering, som afspejlede den studerendes mu-

sikalske færdigheder, didaktiske refleksioner og samlede musiklærerkom-

petencer”.

166

167

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Natur/teknik

Jens Jakob Ellebæk

Linjefaget/undervisningsfaget

Der har været afholdt 12 prøver i linjefaget/undervisningsfaget natur/teknik

med i alt 154 studerende i perioden fra d 1/9 2013 til d 1/8 2014 Heraf har

de 10 af prøverne været på den nu ’gamle læreruddannelse’ (LU 07) og to af

prøverne på den nye læreruddannelse (LU 13) Der har således været mar-

kant færre studerende til prøve i natur/teknik i denne periode sammenlignet

med samme periode forrige år (373 studerende) Censurarbejdet har væ-

ret foretaget af censorkorpset i natur/teknik, som består af ca 1/3 eksterne

censorer og ca 2/3 interne censorer Fordelingen af censuropgaverne har

dog været noget skæv i år, og ca 60 % af prøverne har været med deltagel-

se af eksterne censorer, og varetagelsen af prøverne afspejler således ikke

censorkorpsets sammensætning Desuden har en enkelt ad hoc allokering

har været nødvendig Dette er en ny tendens, som ikke kan genkendes fra

de tidligere år Noget tyder således på, at betingelserne for de interne cen-

sorer er forringet, eller at censorerne ikke i samme grad tillades/opfordres

til at varetage censorhvervet som en del af deres ansættelse

Karakterfordeling fra 10 linjefagsprøver natur/teknik (LU 07)

med i alt 118 studerende (dog kun indberettet for 91 stud )

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

5,5

12 Gn snit

7,73

I alt

5,5 19,8 16,5

33 19,8

Karakterfordeling fra to undervisningsfagsprøver natur/teknik (LU 13)

med i alt 36 studerende (dog kun indberettet for 17 stud )

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

5,9

12 Gn snit

7,53

I alt

5,9 58,8 17,6 11,8

168

169

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedgangen i antallet af prøver i faget skyldes formentlig primært overgan-

gen til den nye læreruddannelse, hvor kun ganske få læreruddannelserne i

Danmark tilbyder, at nye studerende kan tage undervisningsfaget natur/tek-

nik på et enkelt år Samtidigt har flere læreruddannelser valgt at lade ældre

årgange på LU 07 overgå til den nye læreruddannelse Dette giver også et

fald i studerende, der går til prøve i LU 07 i omstående periode Vi kan altså

endnu ikke ud fra ovenstående konkludere noget om et evt fald i antallet af

undervisningsfagsstuderende i natur/teknik Til gængæld har karaktergen-

nemsnittet været stigende gennem de seneste år: Fra 5,9 i 2011, 6,7 i 2012,

7,28 i 2013 og til nu 7,73/7,53 i 2014 I betragtning af det lave antal studerende

til prøve i seneste periode skal konklusionerne tages med et vist forbehold

bejde som en god kombination, der sikrer værdien af gruppebaserede pro-

dukter og en eksamination, hvor den enkelte studerende står til ansvar for

sit arbejde En enkelt censor bemærker endda: ”Gruppeeksaminer

bør ikke

forekomme til linjefagseksamen, da situationen er urealistisk i forhold til læ-

rerarbejdet”

Nogle nævner dog gruppeeksamen som en mulighed for at få

mere tid til de praktisk eksperimentelle elementer af faget

Årets tema 2

Omkring sammenhæng mellem målbeskrivelser, karaktergivning og vurde-

ringsgrundlag udtrykkes generelt tilfredshed Der er dog enkelte bemærk-

ninger om, at eksamenstiden er et problem i sig selv, da det mindsker mulig-

heden for de praktisk eksperimentelle sider af faget

Samlet vurdering af eksamensforløbet i linjefaget natur/teknik (LU7)

I dette års censorapporter for LU7 prøver udtrykker langt de fleste censorer

tilfredshed med prøverne i forhold til bekendtgørelsen og uddannelsen som

helhed Flere censorer har dog bemærkninger omkring eksaminationstiden,

som burde være længere jf fagets praktiske sider (60 min inkl votering an-

befales) Desuden bemærkes det, at en enkelt læreruddannelse har valgt

en eksamensform med fremlæggelser og på forhånd forberedte spørgsmål,

som gør dialogen i eksaminationen problematisk, og dermed hindrer korrekt

vurdering jf bekendtgørelsen Samarbejdet før og under eksamen vurde-

res også generelt tilfredsstillende, selvom enkelte læreruddannelser angi-

ves at have administrative problemer i forbindelse med honorering, udsen-

ding af materiale mv Forklaringen herpå menes at være uklare ændringer

af honoreringssystemet og voldsomme administrative omlægninger på de

enkelte læreruddannelser Der angives overvejende tilfredshed med uddan-

nelsens kvalitet

Det anbefales:

– At der gives mere tid til prøverne for at tilgodese fagets praktisk

eksperimentelle elementer (60 min inkl votering pr stud )

Årets tema 1

Omkring gruppeeksamen nævnes generelt tilfredshed, hvor det måtte fore-

komme Her nævnes individuel udprøvning baseret på et fælles gruppear-

Samlet vurdering af eksamensforløbet i undervisningsfaget natur/teknik

(LU 13)

Med den nye moduliserede læreruddannelse følger begreber som ’faglig

fortætning’ og ”kompetencemålsstyring”, hvor det faglig niveau i uddan-

nelsen tænkes øget betragteligt, og de studerende skal leve op til fagenes

kompetenceområder ved prøven til undervisningsfaget Det gælder også,

selvom de studerende kun har læst ganske kort tid på læreruddannelsen På

de fleste læreruddannelser skal de studerende mindst læse faget i tre se-

mestre, før de kan gå til prøven De to prøver, som indtil nu er gennemført i

undervisningsfaget på LU 13, må derfor være for studerende, som har taget

undervisningsfaget på to semestre (eller mindre) Censorernes bemærknin-

ger skal ses i det lys Det nævnes da også som direkte utilfredsstillende, at

de studerende kan komme til prøven efter så kort et læringsforløb på uddan-

170

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nelsen Desuden nævnes det som utilfredsstillende, at de studerende kan

gå til prøven uden at have været i praktik i faget Flere censorer bemærker

det uhensigtsmæssige i, at årgange sammenlæses, og at nye studerende

på læreruddannelsen skal vurderes efter samme kriterier som ældre stude-

rende Et forhold der formentlig vil blive mere udtalt, når læreruddannelsen

er fuldt ud moduliseret Her angives ikke specifikke vurderinger i forhold til

årets temaer

Det anbefales:

– At uddannelsesforløbene i undervisningsfaget bør strække sig over

længere tid (forstået som mere end de to semestre, som de udprøvede

studerende maksimalt har gået på læreruddannelsen inden prøven)

– At de studerende ikke bør kunne komme til prøve i undervisningsfaget

uden at have været i praktik i faget først

Bachelorprojekterne ligger på et højt niveau med et karaktergennemsnit på

8,24, og niveauet er endda stigende i forhold til forrige års karaktergennem-

snit på 7,64 Niveauet er også højt, når man sammenligner med karakter-

gennemsnittet for bachelorprojekter på læreruddannelsen generelt, der er

på 7,17

I forhold til antallet af bachelorstuderende i natur/teknik er billedet det sam-

me som for 2012 og 2013 Der er kun få studerende, som skriver bachelor i

natur/teknik sammenlignet med læreruddannelsen før LU 07 (LU 98), hvor

linjefaget lå på de sidste årgange i uddannelsen Hvordan det vil blive i LU

13 er endnu for tidligt at spå om, og de studerende, som har skrevet bache-

lor i natur/teknik i omstående periode, er formentlig alle tilknyttet LU7

Bacheloreksamen

Der har været afholdt 10 prøver med i alt 31 studerende i perioden fra 1 sep-

tember 2013 til 31 august 2014 Fordelingen af censorer er 44 % på inter-

ne og 56 % på eksterne, som i lighed med linjefagseksamen ikke afspejler

censorkorpsets sammensætning, som er på hhv 78 % interne og 22 % eks-

terne censorer

Det anbefales:

– At fastholde princippet fra nuværende praksis i forbindelse med

bacheloreksamen, hvor både de almen pædagogiske/didaktiske og de

fagdidaktiske kompetencer samlet set er til stede hos eksaminatorerne

– At institutionerne indskærper kravene om maksimale anslag, og

samtidigt selv sanktionerer, hvis antallet af anslag overstiger det i

rammebetingelserne beskrevne anslag

– At bedømmelsestiden til censurarbejde svarer til det faktiske

tidsforbrug En time er ikke nok

Karakterfordeling fra 10 bachelorprøver natur/teknik

med i alt 31 studerende (dog kun indberettet for 29 stud )

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

3,4

12 Gn snit

8,24

I alt

3,4 13,8 24,1 34,5 20,7

172

173

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Praktik

Mai-Britt Herløv Petersen

Censorkorpset

Censorkorpset består af 466 censorer Da faget er nyt på læreruddannelsen,

har der i perioden kun været gennemført 36 allokeringer (7,7 %)

Antal censorrapporter: 36 (100,0 %)

Antal prøver: 36

Antal studerende, der har været til prøve: 459

Antal karakterindberetninger: 36

Karakter

Antal

Fordeling i %

-3

0,3

3,8

5,9

17,1

24,7

12 Gn snit

23,3

7,8

I alt

287

Gennemsnitkarakter: 7,80 %

Beskikkede censorer

Kvinder

Mænd

Uden allokering

Med mindst en allokering

466

300

166

430

(100 %)

(64,4 %)

(35,6 %)

(92,3 %)

(7,7 %)

174

175

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aldersgruppe

30-40 år

40-50 år

50-60 år

60-70 år

70+ år

der primært tale problemer med teknikken og dårlig lyd, som ’sluger’ for me-

get af eksaminationstiden

139

158

(20,0 %)

(29,8 %)

(33,9 %)

(15,5 %)

(0,9 %)

En censor skriver:

”Det, at der tages afsæt i den studerendes egen praksis

med udvalgte videoklip som afsæt for refleksion over egen praksis og klas-

seledelse i det hele taget – i praksis, som teori”.

Vurdering: Inspirerende

En censor skriver:

”Eksaminationen blev gennemført korrekt i forhold til be-

kendtgørelse og studieordning. Tidsrammen på 30 minutter er passende.

Prøven er yderst relevant i de studerendes samspil mellem teori-praksis –

og tvinger de studerende i nogle undersøgelser og refleksioner, der er ker-

nen i læreropgaven”.

Vurdering: Tilfredsstillende

En censor skriver:

”Videoklippene fra praktikken gav et godt afsæt for de

studerende i forhold til perspektiverne i forhold til problemformuleringen i

synopsen”.

Vurdering: Inspirerende

Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/

censorformandskab og sekretariatet

Svar

Antal

Inspire-

rende

20,0%

Utilfreds-

stillende

8,6%

Tilfreds-

stillende

71,4%

Intet svar

0,0%

Total

100,0%

Eksamensforløb

Svar

Antal

Inspire-

rende

31,4 %

Utilfreds-

stillende

2,9 %

Tilfreds-

stillende

65,7 %

Intet svar

0,0 %

Total

100,0 %

Inspirerende

Utilfredsstillende

Tilfredsstillende

Utilfredsstillende

Inspirerende

Der er generelt stor tilfredshed med eksamensforløbene, og ca en tredje-

del finder eksamensforløbene inspirerende En enkelt er utilfreds, og her er

176

177

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De steder, hvor der har været utilfredshed med samspillet, har det primært

været omkring praktiske ting som f eks , at en synopsis manglede, manglen-

de koordination i forhold til hvor eksamen skulle afholdes og hvornår og en

manglende eksamensrækkefølge, men også at de studerende ikke vidste, at

der var en ekstern censor med til prøven Man har ligeledes skullet vænne

sig til, at kompetencemålene principielt afløser, at censor får tilsendt litte-

raturopgivelserne fra undervisningen

En censor skriver:

”Særdeles inspirerende trepartssamarbejde mellem praktikskolen og læ-

reruddannelsens eksaminatorer. Praktikskolen havde valgt to praktikvejle-

dere, der ikke havde været tilknyttet de studerende, hvilket kan anbefales”.

Vurdering: Inspirerende

En censor skriver:

”Meget tjekket. Både samspillet og kommunikationen mellem henholds-

vis underviser, praktiklærere og studerende var præget af klarhed omkring

rammer. Den nødvendige information er blevet givet fra alle instanser”.

Vurdering: Inspirerende

Der er overvejende tilfredshed med uddannelseskvaliteten Utilfredsheden

går primært på manglende tid til at læse opgaverne

En censor skriver:

”Jeg synes for at kunne møde de studerende på deres teoretiske niveau,

bliver jeg som censor nødt til at bruger mere tid på at læse deres opgaver

inkl. at sætte mig ind i den opgivne teori. 15 minutter til en fem siders opga-

ve er ikke nok”.

Vurdering: Utilfredsstillende

En censor skriver:

”Ingen forslag til forbedringer. Jeg var faktisk lidt betænkelig ved de to vi-

deoklip af hvert 1 min., idet jeg tænkte, at disse ville tage for megen tid i for-

hold til de 30 min. til prøven. Men de studerende var parate med deres klip

på egen computer og videoklip, og den efterfølgende analyse var helt klart

med til at gøre bedømmelsen af såvel videns- som færdighedsmålene lette-

re at bedømme”.

Vurdering: Tilfredsstillende

En censor skriver:

”I de år jeg har arbejdet med studerende, har jeg ikke før set en så god kob-

ling af teori og praksis, som den vi ser udmøntet i år!”

Vurdering: Inspirerende

En censor skriver:

”De studerende bør have mindst ét pædagogisk/didaktisk forløb, inden de-

res praktik”.

Vurdering: Tilfredsstillende

Kvalitet

Svar

Antal

Inspire-

rende

11,4%

Utilfreds-

stillende

2,9%

Tilfreds-

stillende

85,7%

Intet svar

0,0%

Total

100,0%

Inspirerende

Utilfredsstillende

Tilfredsstillende

178

179

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årets tema 1: Gruppeeksamen

Svar

Antal

Inspire-

rende

2,9%

Utilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

45,7 %

Intet svar

51,4 %

Total

100,0 %

Årets tema 2: Sammenhæng mellem målbeskrivelserne og karaktergivningen

Svar

Antal

Inspire-

rende

11,4 %

Utilfreds-

stillende

2,9 %

Tilfreds-

stillende

85,7 %

Intet svar

0,0 %

Total

100,0 %

Inspirerende

Tilfredsstillende

Utilfredsstillende

Mange af censorerne skriver kort, at der ikke har været afholdt gruppeek-

samen, og at de derfor ikke har haft mulighed for at kommentere på årets

tema om gruppeeksamen

En censor skriver:

”Der er ingen tvivl om, at de studerende, der har arbejdet i en gruppe har

fået diskuteret nogle ting igennem inden eksamen og dermed vendt nog-

le relevante problemstillinger. At der var forholdsvis lang tid, fordi det var

gruppeeksamen, gjorde, at der blev mulighed for rigtig at komme i dybden

med tingene, samtidig med at eksamen kom til at få meget mere dialogka-

rakter end enkeltpersoners eksamen”.

Vurdering: Tilfredsstillende

En censor skriver:

”Det er utilfredsstillende, at kompetencemålet omkring relationskompeten-

ce ikke nævner eleverne. Med hensyn til ’begrundelser’ bør det præciseres

i kompetencemålsformuleringerne, at der er tale om lærerfagligt , kvalifice-

rede begrundelser i relation til folkeskolens opgave og formål. Alle kompe-

tencer kan forstås som slutkompetencer, men må jo nødvendigvis være i sin

vorden ved afslutning af 1. praktikperiode”.

Vurdering: Utilfredsstillende

En censor skriver:

”Målbeskrivelserne var så afgrænsede og præcist formuleret, at det var

nemt at tage udgangspunkt, når vi skulle votere”.

Vurdering: Inspirerende

En censor skriver:

”Der var en god overensstemmelse mellem eksaminator og censors opfat-

telse af studieordningen – og grundlaget for vurdering. Der var rimelig enig-

hed om karakterfastsættelsen”

Vurdering: Tilfredsstillende

180

181

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En censor skriver:

”En udmærket guideline”.

Vurdering: Inspirerende

Uddrag af supplerende bemærkninger:

En censor skriver:

”Læreruddannelsens vejledningshæfte vedrørende praktik, herunder krav

til det skriftlige og videoklippene var ukendte for praktiklærerne. Og hæftet

siger, at mentor i samarbejde med praktiklærere skal udarbejde et litteratur-

grundlag for eksamen, som sendes til censor. Det er ikke lavet – som sådan

heller ikke nødvendigt, men så bør det slettes af vejledningen”.

En censor skriver:

”Det var en spændende opgave. Spændende at eksaminere, så der bliver

skabt en syntese mellem teori og praksis”.

En censor skriver:

”Godt samarbejde og god enighed om karakterfastsættelsen”.

En censor skriver:

”I og med at det er en ny slags eksamen, hvor censor og eksaminator ikke

har forudgående erfaringer at referere til, bør der afsættes tid til, at der kan

ske en form for konsensus om, hvordan CKF-erne skal tolkes i forhold til det

niveau, den studerende befinder sig på i læreruddannelsen (i dette tilfæl-

de 1. årgang, hvor de studerende sendes i praktik blot en måned efter stu-

diestart)”.

En censor skriver:

”Videoerne af undervisningsforløbene er noget mangelfulde med manglen-

de eller svag lyd nok på grund af optagelse med smartphones”.

En censor skriver:

”Det er meget meningsfuldt med samarbejde mellem praktikkens parter om-

kring kompetencemålsprøven, og de studerende arbejder seriøst med op-

gaven”.

Konklusion/anbefalinger

Praktik er et nyt eksamensfag i læreruddannelsen LU 13, og der har der-

for kun været afholdt et begrænset antal prøver indtil nu Der er generel

tilfredshed med eksamensforløbene og brugen af de nye kompetencemål,

hvor der lægges op til kobling mellem teori og praksis

I mange af prøveforløbene blev der anvendt videoklip, der viste de stude-

rendes undervisningsforløb på praktikskolerne I langt de fleste tilfælde fun-

gerede det uden problemer, men det bør være et opmærksomhedspunkt på

uddannelsesstederne i forhold til eventuelle tekniske problemer i forbin-

delse med videofremvisninger mv under eksamensforløbene, herunder at

eventuelle problemer ikke ’sluger’ for meget af de studerendes eksamina-

tionstid

Som med-eksaminatorer bør det endvidere overvejes at benytte praktikvej-

ledere, der ikke er direkte tilknytte de studerendes undervisningsforløb på

praktikskolerne, for derved at sikre et tilstrækkeligt neutralt blik på de stu-

derendes praksisforløb

Når en så omfattende revision af en uddannelse finder sted, og når der sam-

tidig skal afholdes prøver i et fag, som man ikke tidligere har afholdt prøver

i, vil der uvilkårligt være nogle indkøringsproblemer af både praktisk og ind-

holdsmæssig karakter Det generelle billede er dog, at de eksamensforløb

i praktik, der indtil videre er afviklet på læreruddannelserne, er gennemført

overvejende tilfredsstillende

182

183

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Psykologi

Maja Brandt Damkier

Der er i faget psykologi oprettet 27 censorapporter fra 35 prøver i eksamens-

perioden 1 september 2013 til 31 august 2014 Der er indberettet karakterer

fra samtlige 35 prøver med i alt 654 studerende

Karakterfordeling

Karakter

Antal

-3

0,2

3,8

6,6

105

16,1

170

26,0

181

27,7

129

19,7

I alt

654

100

Langt størstedelen af censorrapporterne stammer fra eksamensperioden

maj-juni 2014, men der er også rapporter fra reeksamen Det drøftes løben-

de, hvorledes det bliver muligt som intern censor at påtage sig censur, og i

år er det bemærkelsesværdigt, at kun seks interne mod 16 eksterne censo-

rer har dækket allokeringerne

I år slår det igennem, at psykologi er ved at blive udfaset som selvstændigt

videnskabsområde med egen eksamen i henhold til LU 13 Sidste år var der

f eks 85 prøver med 1623 studerende i faget

Da en del udbudssteder har haft psykologifaget placeret på 1 årgang, vil der

derfor ikke være psykologieksamen for disse studerende i år De overgår til

det nye område, ’Lærerens grundfaglighed’, hvor psykologien er repræsen-

teret i flere moduler af hovedområde 1: Pædagogik og lærerfaglighed’; sær-

ligt i kompetencemålet for elevens læring og udvikling Her er der formule-

ret én samlet prøve for hovedområdet, som indeholder fire kompetencemål,

som er beskrevet af repræsentanter fra de tidligere fællesfag psykologi og

almen didaktik samt linjefagene dansk som andetsprog og specialpædago-

gik Det skal blive interessant at følge denne udvikling, specielt med henblik

på hvorledes denne nye konstellation medvirker til at sikre en højere faglig-

hed og kvalitet i uddannelsen

184

185

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er som de foregående år under LU 07 afholdt interne prøver i psykologi,

som bekendtgørelsen giver mulighed for Disse prøver kan være både med

og uden censur, og bliver administreret direkte af det enkelte uddannelses-

sted Herfra findes derfor ingen beretninger og dermed heller ingen kvali-

tetssikring via censorformandskabet

Eksamensforløbet

Næsten alle censorer udtrykker tilfredshed med eksamensforløbet med to

udsving

En censor vurderer, at forløbet har været inspirerende Eksamen blev af-

holdt via Skype, og censor oplevede en endnu højere grad af objektivitet

end ved vanlige face-to-face eksaminer Det kunne være relevant at få ud-

dybet, hvad denne objektivitet går ud på, da Skype muligvis vil indgå i flere

eksaminer fremover, men også med henblik på at kvalificere den traditionel-

le face-to-face prøve

En anden censor udtrykker utilfredshed med niveauet i opgaverne Her skal

det måske medtænkes, at der konkret er tale om en reeksamen og med få

studerende

Kvalitet

Også her udtrykker censorerne generelt tilfredshed – og igen med enkelte

udsving til begge sider En enkelt censor peger på, at kravene til opgaverne

bør præciseres, så de studerende ved, hvad de skal kunne præstere En an-

den censor anbefaler, at den empiri, der inddrages i eksamen, bør indhentes

via videoklip Dette, mener vedkommende, vil medvirke til at sikre et mere

fælles grundlag for eksaminationen

Igen i år bemærkes det, at kvaliteten ville blive øget, hvis det skriftlige op-

læg talte med

Samspillet

Der udtrykkes ligeledes generelt tilfredshed med samspillet i og omkring ek-

samenssituationen

En enkelt censor vurderer samspillet som utilfredsstillende både i forhold

til at få tilsendt materiale forud for eksamen, men også i forhold til at infor-

mationerne i materialet ikke stemte overens med praksis Dette sidste i for-

hold til retningslinjerne vedtaget af LLN, hvor der afsættes �½ time til formø-

de mellem eksaminator og censor, men hvor dette ikke er implementeret på

det konkrete uddannelsessted

I fem rapporter angiver censor, at samspillet har været inspirerende Her

bliver censorerne bedt om at uddybe med en beskrivelse af, hvad der kan

læres af forløbet Dette er desværre ikke sket

Årets tema 1

Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne

for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger,

og hvordan fungerer gruppeeksamen?

Siden gruppeprøver blev skrevet ud af eksamensbekendtgørelsen i 2007,

har der i årsberetningen for psykologi (og for mange andre fag), været be-

mærkninger om dette via censorernes rapporter Jeg hæfter mig ved, at der

i 11 ud af 35 prøver (hvor nogle dog er med få genindstillere), direkte anfø-

res, at der ikke har været gruppeprøver Dette tal er ikke en valid opgørel-

se, da censorerne ikke er blevet bedt om at anføre det Det vil sige, at der

kan være flere

Bemærkningerne til gruppeprøverne går i to retninger

På den ene side berettes det, at der var tale om to individuelle prøver, hvor

de studerende ikke havde noget egentlig samspil i situationen På den-

ne måde bliver situationen kunstig og gruppeeksamen ligegyldig En an-

den censor vurderer, at gruppeeksaminerne ikke tilvejebringer et optimalt

grundlag for at individualisere karaktergivningen

Omvendt giver en enkelt censor udtryk for, at eksamen var inspirerende og

at der var et fint samarbejde mellem de studerende

En enkelt censor efterlyser, at der ved fælles opgave afleveres én pr stude-

rende, så man kan skrive direkte i opgaven

186

187

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årets tema 2

Er målbeskrivelserne for moduler/fagene tilstrækkelige præcise til at sik-

re en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning og

vurderingsgrundlag?

Umiddelbart forestiller jeg mig, at temaet er kommet i stand i relation til LU

13, hvor kompetencemål med dertil hørende videns- og færdighedsmål aflø-

ser mål og CKF Ikke desto mindre er det et relevant spørgsmål at stille, og

enkelte censorer har da også kommentarer ud over det ’tilfredsstillende’,

som de fleste melder ind

En enkelt kommenterer, at der mangler krav til empiri Mens en anden kom-

mentar går direkte på en konkret udmøntning i studieordningen, der beskri-

ves som en ’tvangsmæssig’ sammenhæng mellem målet for faget psykologi

og studieordningens krav om fagdidaktiske (danskfaglige) professionsover-

vejelser Denne kobling vurderes slet og ret som uhensigtsmæssig I for-

hold til bekendtgørelsesniveauet, er der ej heller dækning for denne kob-

ling, hvor det er netop mål og CKF for faget psykologi, de studerende skal

udprøves i Hvis der eksperimenteres med koblinger lokalt, må det netop

ikke stille sig i vejen for dette

Det anbefales

– at der ved bestillinger af censur gøres tydeligt opmærksom på hvilke

konditioner, der gælder for den pågældende eksamen og hvornår

alle vigtige informationer vedrørende afvikling af eksamen senest

er tilgængelige og i hvilken form Dette er en tilbagevendende

problemstilling

– at den studerendes opgave indgår i bedømmelsen, og at censor

aflønnes i forhold til læsemængden Også en tilbagevendende

problemstilling

– at der arbejdes med at finde løsninger på de (primært) strukturelle

forhold, der forhindrer interne censorer i at påtage sig censur

– at de retningslinjer for eksamen, der bliver vedtaget centralt (eller

decentralt) bliver implementeret på det enkelte uddannelsessted, så

alle arbejder ud fra det samme grundlag

Supplerende bemærkninger

Det bemærkes atter, at det er utilfredsstillende i de tilfælde, hvor de skrift-

lige opgaver ikke tæller med ved bedømmelsen Dette tema har været gen-

nemgående i alle de år, jeg har læst og skrevet denne årsberetning

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen udtrykker sig om fagets placering og

omfang eller har bemærkninger til prøveformen ud over gruppeorganiserin-

gen, som de er blevet bedt om at forholde sig til Dette har været gennem-

gående temaer tidligere, men det kan måske tages som udtryk for, at faget

udfases som selvstændigt fag

188

189

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pædagogik

Frits Hedegaard Eriksen

Der har i prøveåret 2013 – 2014 været afholdt 76 prøver, og der er indkom-

met 71 censorrapporter Det betyder, at 93,4 % af alle prøver er vurderet, og

at det er muligt at etablere et nogenlunde retvisende vurderingsgrundlag

Grundet en række forskellige forhold, ikke mindst usikkerhed om honore-

ring af interne censorer, har det været ualmindeligt udfordrende at påsætte

censorer i 2013 – 2014 Det betyder at kun 42,5 % af prøverne har haft inter-

ne censorer, medens hele 57,5 % af prøverne har været afholdt med en af-

tagercensor ved eksamensbordet Ved 10 prøver har det været nødvendigt

at ad hoc-allokere

Karakterfordeling

Karakter

Antal

Fordeling i %

Gennemsnit: 7,33

-3

0,3

5,2

128

8,1

296

18,8

383

24,3

363

23,1

317

20,1

Eksamensforløbet

Når censorerne bliver bedt om at vurdere det samlede eksamensforløb i ly-

set af bekendtgørelsen og studieordningen, herunder formålene for uddan-

190

191

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nelsen som helhed, tilkendegiver hovedparten af dem (85,1 %), at prøverne

er forløbet tilfredsstillende, en lille gruppe (4,1 %) finder ligefrem prøverne

inspirerende 2,7 % finder, at prøveforløbene har været utilfredsstillende,

mens 8,1 % ikke har forholdt sig til prøveforløbet

Inspirerende

Utilfredsstillende

Tilfredsstillende

Inspirerende

Utilfredsstillende

En række censorer udtrykker stor utilfredshed med de forskellige digita-

le løsninger på opgaveaflevering/-hentning og orientering om prøvevilkår,

honoreringstakster m v Eksamensadministrationen bliver ikke mindre, den

flyttes bare over på censorerne, hvis man skal tro det, de skriver i deres rap-

porter Ekstra besværligt bliver det, når udbyderne ikke selv har styr på de

forskellige digitale løsninger

”Elektronisk adgang mangelfuld. ’Stien’ var forkert, forudsatte, at man i for-

vejen var på Fronter. Den udleverede adgangskode, der blev udleveret i re-

ceptionen var forkert. Man kan øjensynligt ikke stave! Ved den udmærkede

censorfrokost kom det frem, at eksaminatorerne havde opgaverne i papir-

form, medens censorerne sad med deres IT. Så røg der alligevel en halv

regnskov !!!”,

som en censor formulerer det

Mange censorer har svært ved at se ideen med digitale løsninger, når både

censor, eksaminator og de studerende alligevel transformerer teksterne til

papirdokumenter

”MEN det er uacceptabelt, at det skriftlige materiale til

prøven kun foreligger digitalt. Alle havde materialet med i papirform til prø-

ven, og man forventer således, at censor selv bekoster udprintningen!! Og

så er proceduren med at finde taksterne stadig meget indviklet og fejlbe-

hæftet. Det er en ommer!”,

skriver en censor

Mange censorer er også i 2013 – 2014 opmærksomme på læreruddannel-

sens systemfejl, alligevel beklager de, at uddannelsen allerede nu er blevet

reformeret, når de enkelte uddannelsessteder først lige er ved at få styr på

den ’gamle’ Faget pædagogik er ved at finde et indhold og en form, som er

fornuftig i forhold til de ressourcer, der nu engang er tildelt faget

De evindelige reformer er i sig selv en trussel mod kvaliteten i læreruddan-

nelsen

Samspillet

82,4 % af censorerne vurderer samspillet mellem studerende, eksamina-

tor, censor, administration, censorformandskab og sekretariat som tilfreds-

stillende 6,8 % vurderer det som inspirerende, 2,7 % vurderer det som util-

fredsstillende, og 8,1 % forholder sig ikke til temaet

192

193

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvalitet

Langt de fleste censorer vurderer uddannelsens samlede kvalitet som til-

fredsstillende Det drejer sig om 82,4 % 6,8 % finder kvaliteten inspirerende,

2,7 % finder kvaliteten utilfredsstillende, mens 8,1 % af censorerne undlader

at forholde sig til kvaliteten i faget pædagogik i læreruddannelsen

Inspirerende

Utilfredsstillende

Tilfredsstillende

Årets tema 1

Censorerne er i eksamensterminen 2013 – 2014 blevet bedt om at vurdere,

om gruppeprøver og eksaminer er afholdt i overensstemmelse med regler-

ne for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordnin-

ger, og om hvordan gruppeeksamen fungerer 4,1 % af censorerne finder, at

gruppeprøverne har været inspirerende, 71,6 % vurderer, at de har fungeret

tilfredsstillende, 5,4 % vurderer, at gruppeprøverne har fungeret utilfreds-

stillende, medens hele 18,9 % har afstået fra at vurdere dem

Utilfredsstillende

Inspirerende

Tilfredsstillende

Mange censorer giver udtryk for, at faget pædagogik I læreruddannelsen er

ved at finde sin form Flere af dem ser dog stadigvæk en række udfordrin-

ger Det er absolut relevant at inddrage dagsaktuelle temaer, men de må be-

handles ved fornuftig brug af fagets begreber og ræsonnementer En censor

formulerer det sådan:

”I anledning af folkeskolereformen var der mange studerende, der havde

taget afsæt her. Det er godt, at studerende forholder sig til vigtige, aktuel-

le forhold i skolen. Men det er også svært for nogle af dem. I en del tilfælde

bliver eksamen en præsentation af synspunkter, meninger og holdninger om

og til reformen, hvor der ikke argumenteres fagligt, dvs. pædagogisk, men

leveres et forsvar for meninger og holdninger”.

Der er også udfordringer i at tage sit udgangspunkt i klassiske, pædagogi-

ske tekster

”En anden tilgang, der i visse tilfælde gjorde det vanskeligt at gøre fagets

mål synlige i eksaminationen, var nogle studerendes udgangspunkt i ’tek-

ster’. Man refererer Kant, Rousseau eller Dewey uden at bruge deres teore-

tiske arbejde til at belyse problemstillinger vedrørende undervisning og op-

dragelse i dagens skole. Det er en generel udfordring for mange studerende

er at sætte faget i forbindelse med skolens praksis”,

konstaterer en censor

Selvom de fleste censorer finder gruppeeksamen uproblematisk, er de ikke

ukritiske For at få det optimale udbytte af gruppeprøver, må de indøves For

mange studerende er ikke fortrolige med prøveformen, og enkelte censo-

rer giver udtryk for, at de studerende med fordel kunne have valgt at aflæg-

ge prøven alene

En censor forholder sig sådan til gruppeprøven:

”Øh. Det var i overensstem-

melse med reglerne. Dog var der det problem, at de studerende var nølen-

de over for samarbejdet under eksaminationen. I nogle tilfælde var det ty-

deligt, at der kunne have været givet bedre karakterer, hvis deltagerne var

gået op enkeltvis”.

For nogle censorer giver det god mening at lade de studerende skrive et fæl-

les produkt, som de enkeltvis kan gå til mundtlig prøve i

”MEN den mundtli-

ge del bør ikke foregå i gruppe. Ved individuel prøve får den studerende en

194

195

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

egen reel opmærksomhed, og ved gruppeprøve bruges der for mange res-

sourcer til at afstemme gruppen i prøvesituationen”,

vurderer en censor

Enkelte censorer efterlyser klarere målbeskrivelser; men de giver alligevel

udtryk for, at det er muligt at give retvisende karakterer på grundlag af de

eksisterende målbeskrivelser

Gruppeeksamen kombineret med sameksamen mellem pædagogik og al-

men didaktik udgør en ganske særlig udfordring For nogle studerende do-

minerer det ene fag på bekostning af det andet, hvis de ikke er meget op-

mærksomme på fagenes forskellige mål For censor kan det være svært at

holde styr på de studerendes individuelle præstationer, når der er to fag

i spil i en gruppeprøve

”Det bør overvejes, om det er en god ide at have

sameksamen i almen didaktik samtidig med pædagogik

Faren kan være,

at enten ét eller begge fag bliver overfladisk behandlet”, skriver en censor

Årets tema 2

Censorerne er endvidere blevet bedt om at vurdere, om

målbeskrivelserne for moduler/fagene er tilstrækkeligt præcise til at

sikre en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning

og vurderingsgrundlag. 4,3 % af censorerne finder målbeskrivelserne

inspirerende, 81,1 % vurderer, at målbeskrivelserne fungerer tilfredsstillende

4,1 % vurderer at målbeskrivelserne fungerer utilfredsstillende, mens 10,8 %

undlader at forholde sig til temaet

Anbefalinger

Selvom faget pædagogik ikke findes i den nye læreruddannelse, er der en

række principielle problemstillinger knyttet til prøveforløbene Dem kan vi

godt blive kloge af Der kan udledes følgende anbefalinger af censorernes

rapporter:

– Brugen af elektronisk fremsendte materialer til prøverne bør overvejes

grundigt

– Interne censorers honorering og generelle vilkår i forbindelse med

virket som censorer bør afklares, hvis det ikke allerede er sket

– Gruppeprøve og sameksamen bør forberedes grundigt

Utilfredsstillende

Inspirerende

Tilfredsstillende

196

197

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsfag

Rune Riberholt

I perioden 1 februar 2014 - 31 august 2014 har der været 35 prøveforløb i

linjefaget samfundsfag (LU 07) samt tre i undervisningsfaget samfundsfag

(LU 13) 21 af de i alt 55 beskikkede censorer er blevet anvendt Dertil er ble-

vet anvendt fire ad hoc-beskikkede censorer udenfor censorkorpset, da det

ikke har været muligt at finde beskikkede censorer til alle eksaminer

Der har været en stigning i antallet af eksaminer på LU 07 fra 319 i 2013 til

535 i 2014 Dette har været en markant stigning, der sammen med den nye

undervisningsfagseksamen på LU 13 med yderligere 47 eksaminer har bety-

det, at det har været sværere at besætte alle censorater inden for censor-

korpset I forhold til 2013 har der været en fremgang i interne censorer fra

40 % til 56 %

Der har ikke været store ændringer i karakterfordelingen i forhold til 2013

Karaktergennemsnittet for LU 07 er dog steget fra 7,7 til 7,8 De første karak-

terer, der er afgivet på LU 13, afviger ikke væsentligt fra LU 07

Karakter

LU 07

Fordeling i %

-3

0,4

2,6

146

147

12 Gn snit

108

7,83

I alt

535

100

6,2 15,9 27,3 27,5 20,2

Karakter

LU 13

Fordeling i %

-3

12 Gn snit

7,72

I alt

100

6,4 21,3 27,7 27,7 17,0

198

199

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksamensforløbet

Langt de fleste censorer skriver om tilfredsstillende eksamensforløb Under

LU 07 nævnes, at eksamen rummer et godt mix af fag-faglige og fagdidakti-

ske eksamenskrav Der er stadig stor variation i eksamensformen på LU 07,

hvilket har givet censorer mange forskellige oplevelser Der er generel til-

fredshed med lodtrækningselementer på dagen, så de studerende skal for-

berede sig på at gå til eksamen i hele faget Der er kommet forslag fra cen-

sorer om en mere fagdidaktisk og professionsrettet eksamensform Der er

også kommet forslag om at prøve de studerende på deres evne til at med-

tænke de timeløse fag Under LU 13 har der kun været få eksaminer Men det

er blevet angivet, at der med den nye prøveform er lagt rigeligt vægt på det

pædagogiske og didaktikken i forhold til det faglige

hvor de studerende skal aflevere et skriftligt produkt, der ikke indgår i be-

dømmelsen, er kvaliteten af de skriftlige afleveringer af lav kvalitet

Tema 1: Gruppeprøver

Til spørgsmålet om gruppeprøvernes kvalitet er det generelle synspunkt, at

de fungerer tilfredsstillende Der er kun angivet gruppeprøver af en censor

Her blev det vurderet, at det ikke var vanskeligt at give individuelle bedøm-

melser i gruppeprøverne Faktisk var der ingen af grupperne, hvor de stude-

rende fik samme karakter Det er dog også nævnt af en censor, at det i faget

er en styrke for prøveformen, at der ikke var gruppeprøve

Samspillet

Der er stor tilfredshed i censorkorpset med samarbejdet med eksaminator

både omkring samtaler under mundlig prøve og fastsættelse af karakterer

Der er også beskrivelser af gode relationer til de studerende i den mundtli-

ge prøve, hvor samarbejdet mellem eksaminator og studerende er præget

af tillid og tryghed

Samarbejdet med administrationen vurderes forskelligt Mange censorer

har oplevet alvorlige fejl og mangler i information og forsendelser To cen-

sorer modtog ingen papirer fra administrationen - det havde man glemt, for-

di der ifølge studieordning ikke skulle fremsendes opgaver/synopser Dvs

ingen oplysninger om hvor eksamen blev afholdt, ingen oplysninger om hol-

dets arbejde i årets løb, ingen litteraturliste Der bør som minimum afsendes

velkomstbrev og eksamensformaliteter

Tema 2: Sammenhæng mellem karaktergivning og vurderingsgrundlag

Alle censorer giver udtryk for, at der ikke er udfordringer med at sikre kon-

sensus om karaktergivningen Men ved prøven i LU 07 nævnes det af flere

censorer, at det er svært at arbejde med karaktergivningens ’fejl-betragt-

ninger’ i lyset af den type præstation, som en prøve i et undervisningsfag er

Det er altid svært i praksis at sikre en direkte kobling mellem en målbeskri-

velse og en karakter i forbindelse med en mundtlig præstation, dermed får

bedømmelsen kun en abstrakt relation til målbeskrivelserne for faget

Ved prøven i LU 13 bemærkes det af en censor, at målbeskrivelserne ikke

fejler noget, men at vurderingsgrundlaget til eksamen er meget tyndt, da de

studerende næsten udelukkende eksamineres i didaktik med udgangspunkt

i et læremiddel Det er synd, at et fag, der fylder 30 ECTS-point og dermed

indeholder dybdegående behandling af megen samfundsfaglig teori,

afsluttes på denne måde - med alt for lidt fokus på de studerendes faglige

viden Man vægter formal dannelse på bekostning af material dannelse

Den nye prøveform stiller nye krav til eksaminator til at spørge ind til den

studerendes viden samtidig med at den studerende analyserer et læremid-

del

Uddannelsens kvalitet

Kvaliteten af de skriftlige afleveringer bliver flere steder bemærket Der er

et behov for at arbejde med de studerendes skriftlighed Især i de tilfælde,

200

201

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Supplerende bemærkninger

Der bør være betalt forberedelsestid til at læse de læremidler, der skal ek-

samineres i på LU 13 Desuden bør den tid, eksterne censorer bruger på

transport, honoreres, hvis man vil sikre sig, at der sker en udveksling af cen-

sorer på tværs af landsdele

Det er et generelt problem omkring reeksaminationer, at det antal studeren-

de, der ender med at skulle eksamineres, sjældent er samstemmende med

den censoropgave, man påtog sig Opgaven man påtager sig som censor

ændrer hurtigt karakter og aflønningsgrundlag Hvis denne situation sam-

menfalder med lang transporttid, er det ikke noget der opfordrer censorer til

at tage enten små censuropgaver eller censuropgaver langt væk

Eksamensforløbet

De fleste censorer har udtrykt tilfredshed med eksamensforløbet Enkelte

har dog pointeret at de studerendes opgaver var mangelfulde og mere sam-

fundsfagsopgaver end bacheloropgaver Der var alt for lidt pædagogik og

didaktik både mundtligt og skriftligt To af de studerende har ikke formået at

lave en egentlig bacheloropgave På nogle professionshøjskoler er der be-

hov for, at man bliver mere tydelig i forventningerne til en bacheloropgave

Bacheloreksamen

I perioden 1 september 2013 - 31 august 2014 har der været i alt 20 prøve-

forløb med bachelorprojekt i samfundsfag på LU 07 Der er indberettet ka-

rakterer fra 19 af dem og i alt er anvendt 16 censorer af de 58 beskikkede

Karakter

LU 07

Fordeling i %

-3

0,0

3,3

12 Gn snit

7,33

I alt

100

Samspillet

Der har været gode samarbejder mellem eksaminatorer og censorer Men

igen pointeres det, at der har været administrative mangler Vedrørende for-

holdet mellem eksaminator og de studerende lægges der vægt på, at de stu-

derende skal sørge for at bruge den vejledning, som de får tildelt, så projek-

tet ikke bliver skrevet på et misforstået grundlag

5,6 22,2 28,9 24,4 15,6

Uddannelsens kvalitet

Hvor de skriftlige elementer fylder mindre i forbindelse med linjefags-/un-

dervisningsfagseksamen, er det en så stor del af et professionsbachelor-

projekt, at de studerende bør gives mulighed for at arbejde med deres skrift-

lighed, da der er for mange elementære sproglige fejl

Det er vigtigt, at der i vejledningsfasen bliver lagt vægt på, at de studerende

informeres om, at de prøves udi deres undersøgelseskompetence Dermed

tvinges de til at skulle indsamle egen empiri fra praktikker, idet de samti-

dig forholder sig kritisk-konstruktivt til anvendelse af videnskabelig metode

Der har været et fald i antal bacheloreksaminer fra 133 i 2013 til 90 i 2014

Der har desuden været et fald i karaktergennemsnittet på professionsba-

chelorprojektet fra 8,1 i 2013 til 7,3 i 2014 Årsagen er, at dobbelt så mange

har fået karakteren 4 i forhold til 2013, og halvt så mange har fået 12 Der er

altså markant færre meget dygtige studerende, og en større gruppe af usik-

re studerende

202

Tema 2: Sammenhæng mellem karaktergivning og vurderingsgrundlag

Det bliver fremført af flere censorer, at vurderingsgrundlaget er fint nok,

men at der er så kort tid til at vurdere opgaverne, at det er svært at skabe

en sammenhæng mellem karakteren og vurderingsgrundlaget Medmindre

at censoren har valgt at bruge mere tid på at rette opgaven, end det der gi-

ves Som en censor skriver:

”For at kunne give en fyldestgørende vurde-

ring af et professionsbachelorprojektet, brugte jeg i gennemsnit to timer på

hvert projekt.”

203

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specialpædagogik

Christian Quvang

I disse for vort linjefag specialpædagogiks så svære … nå nej … vores

næstsidste eksamenstermin 2014 er der samlet set gennemført eksaminer

fordelt på:

– Linjefag; 44 prøver omfattende 757 studerende og

– Bacheloropgaver; 35 prøver omfattende 338 studerende

I sidste eksamenstermin 2013 var det samlede prøvetal 1058, hvor det i den-

ne er 1095 og altså stort set uændret Specialpædagogik er således til det

sidste et populært linjefag, mange studerende vælger Det tegner godt for 10

ECTS specialpædagogikmodulet i den ny LU 13 og studieaktiviteter generelt

med specialpædagogik som væsentligt indholdselement

I forbindelse med allokeringen har der i denne eksamenstermin været visse

udfordringer, idet der har været usikkerhed om de nybeskikkede også kun-

ne allokeres til censoropgaver i LU 07 Denne udfordring blev løst i samar-

bejde med censorsekretariatet og ved en række ad hoc-allokeringer lokalt

Fraset denne ’hændelse’, der må tilskrives, at vi er midt i mellem LU 07 og LU

13 set fra et eksamensperspektiv, er der i forhold til eksamenstermin 2014

meget godt at berette fra såvel statistikkerne som udvalgte kommentarer fra

censorrapporterne, og dette vil ske nedenstående

Linjefaget

Denne eksamenstermin, der omfatter 757 prøver og 43 karakterindberetnin-

ger, gav et karaktergennemsnit i linjefaget specialpædagogik på 7,95, hvor

det i 2013 var 7,82 Dette er igen i år lidt højere i forhold til gennemsnittet for

alle årets eksaminer i læreruddannelsen

204

205

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Karakterfordeling

Karakter

Fordeling i %

-3

0,1

5,0

12 Gn snit

7,95

I alt

757

5,7 13,9 25,4 24,3 25,6

Eksamensforløb, samspil og kvalitet

Vedrørende de tre parametre, der indikerer, i hvilken ’etos’ eller ånd eksa-

men gennemføres i, er der helt overvejende tale om en høj grad af tilfreds-

hed blandt censorkorpset, idet svarkategorien ’tilfredsstillende’ rummer

næsten 90 % af svarene Hertil kommer, at kategorien ’inspirerende’ oven i

købet rummer størstedelen af de resterende svar Dog er der, som undtagel-

sen, der bekræfter reglen, et par tilfælde, hvor organiseringen eller kommu-

nikationen ikke har fungeret optimalt, men i alle tilfælde er der fundet for-

nuftige løsninger på sådanne alt overvejende praktiske udfordringer Som et

kvalitativt supplement til de statistiske ’svar’ er der grund til at citere et par

censorer og knytte et par kommentarer hertil

F eks er der en kommentar vedrørende den viden, der kommer i spil til eksa-

men, kan have en direkte forbindelse til, hvornår i løbet af semestrene, der

er undervist i det pågældende tema:

”I en meget stor del af de opgaver, jeg

blev præsenteret for, var der stort set ingen kobling til undervisningens 1.

tema; Specialpædagogikkens samfundsmæssige og videnskabsteoretiske

basis. Det kan naturligvis være tilfældigt, da jeg jo ikke har kendskab til den

enkelte studerendes afleverede fire studieprodukter. Men jeg er af den an-

tagelse, at når alle fire studieprodukter først afleveres i det sidste semester,

så vil disse studieprodukter fortrinsvis afspejle den undervisning og de for-

løb, der sidst har været undervist i, da det kan være vanskeligt i sidste se-

mester at lave fire studieprodukter, der skal afspejle det samlede undervis-

ningsforløb”.

Et anden interessant censoroplevelse vedrører den måde, undervisningen

organiseres på, og hvordan denne organisering influerer OGSÅ på eksa-

men Lige netop denne kommentar kunne vedrøre den måde undervisnin-

gen formentlig vil blive tilrettelagt på i fremtiden, og hvordan denne måde

måske kan influere på eksamen og censorernes oplevelse af denne:

”Qua

professionshøjskolens måde at organisere faget på, hvor en række undervi-

sere har hvert deres speciale, møder man en del forskellige eksaminatorer,

hvilket rummer såvel fordele som ulemper”.

Et sidste citat sammenfatter en række kommentarer fra mange censorer

om kvaliteten af studerendes kompetencer:

”Engagerede studerende, der

var motiverede til at tage udfordringen op med inklusion og den ny skole-

reform. Fint niveau på den mundtlige eksamen. Mange studerende var me-

get kritiske i forhold til nuværende praksis på de specialpædagogiske insti-

tutioner”.

Afsluttende generelle kommentarer

Denne afsluttende generelle kommentar vedrører en hyppigt fremført kom-

mentar i censorrapporterne vedrørende betydningen af det skriftlige set i

sammenhæng med den mundtlige præstation og grundlaget for bedømmel-

sen:

”Jeg synes, det fungerede fint, men jeg synes, det er et gennemgående di-

lemma, at opgaven ikke tæller med, selvfølgelig har jeg jo læst alle opgaver-

ne og har derfor et indtryk, som jo har indflydelse på en eller anden måde”.

På den anden side er der en censor, der gør sig nogle relevante overvejel-

ser om sammenhængen mellem det, der sker i løbet af undervisningsåret og

selve præstationen til eksamen Når disse refleksioner opstår, er det fordi,

det reelt er en faktor, der mere eller mindre reflekteret spiller ind på mødet

med eksaminanden

”Det er jævnligt en udfordring, at det har stor indflydelse, hvorvidt en stude-

rende har fulgt undervisningen i løbet af året. Det har indflydelse på relati-

onen mellem lærer og studerende. Derudover har vejledningsmøderne stor

206

207

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indflydelse på opgavens kvalitet og eksamensoplægget. De studerende, der

ikke har deltaget i undervisningen og ikke modtaget vejledning, skal kæmpe

mere for at få den karakter, de måske fortjener”.

serede oplevelser, men enkeltstående oplevelser, der dog alligevel rummer

elementer af almene eksamensoplevelser i mildere eller stærkere grad For

at belyse dette bringes følgende kommentarer fra censorrapporterne:

”Flere studerende har ikke tilstrækkelige stavefærdigheder og skriftlige for-

muleringskompetencer”.

Denne kommentar kan formentlig genkendes af alle censorer, og i forlæn-

gelse heraf også spørgsmålet, om den studerendes mangelfulde skriftlige

kompetencer nu også skal influere på karakteren

En anden kommentar vedrører ligeledes den kommunikative dimension, der

udfoldes til en eksamen, men her i form af en særlig problemstilling i forhold

til at være censor i en SKYPE-eksamen:

”Der var en eksamen over Skype. Den forløb OK, men hele situationen gjor-

de, at jeg fandt det vanskeligt som censor også at deltage i samtalen”.

Denne eksamensform vil formentlig blive langt mere hyppig fremover og rej-

ser spørgsmålet, om der til denne eksamensorm skal udvikles og formuleres

en særlig instruks for censorer, eksaminatorer og studerende

Et sidste citat knytter sig til kernen i det, der skal vurderes, men også det,

der uden meget andet end god kvalificeret vejledning, kan ændres i samar-

bejdet mellem underviser og studerende i vejledningsprocessen:

”Meget ofte er målbeskrivelserne pseudovidenskabeligt kryptiske og inde-

holder alt for mange afsnit uden klare grænser imellem. Kortfattet klarhed

efterlyses. Megen bedømmelse sker på grundlag af mavefornemmelser og

erfaring”.

Bacheloreksamen

Bacheloreksamenen i eksamensterminen 2014 omfatter 338 eksaminer for-

delt på 34 indberetninger Karaktergennemsnittet i bacheloreksamen for

specialpædagogik er i dette eksamensår 7,98, mens det de foregående år

var henholdsvis 7,97 i 2012 og i 2011 7,69 Karakterfordelingen fremgår af ne-

denstående skema Karaktergennemsnittet for alle bachelorprojekt eksami-

ner i læreruddannelsen er ligeledes i år på 7,98

Karakterfordelingen

Karakter

Fordeling i %

-3

1,2

12 Gn snit

7,98

I alt

338

5,3 18,3 29,0 21,3 24,9

Eksamensforløb, samspil og kvalitet

Igen i dette eksamensår har der været stor tilfredshed omkring samarbejdet

mellem parterne ved eksamen Procentsatserne er som ved linjefaget på

næsten 90 % i forhold til, at der er tale om en ”tilfredsstillende” oplevelse

af censoropgaven og eksamen I forbindelse med bacheloreksamen er der

endog tale om en markant højere vurdering af oplevelsen af ’samspillet’, der

af flere opleves som inspirerende Dette kunne måske relateres til, at der

med bacheloropgaven også er et fælles udgangspunkt for - og oplevelse

af situationen, i og med der er et fælles referencepunkt i bacheloropgaven

Men at der – selvfølgelig – er opmærksomhedsfelter, fremgår af et par cita-

ter fra censorrapporterne, der, skal det huskes, ikke er udtryk for generali-

Afsluttende generelle kommentarer

Igen i dette års censorrapporter er der kommentarer vedrørende misforhol-

det mellem kvalificeret at skulle læse og vurdere en censoropgave og så

den mængde tid, der er beregnet til denne opgave:

208

209

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Der var afsat en time til læsning og bedømmelse per bachelorprojekt. Det

er indlysende, at dette er alt for lidt. Gør noget ved dette!!!”

Den kommentar lader vi lige stå, som de siger i fjernsynet, men slutter dog

med et citat, der overordnet sammenfatter censorernes oplevelse ved ba-

cheloreksamen i linjefaget specialpædagogik:

”Inspirerende drøftelser i forbindelse med eksamination og votering samt

god synergi under selve eksaminationen. Opgaverne bar generelt præg af

god vejledning i forhold til krav til bacheloropgaven – Inspirerende”.

derende på en eller anden måde illustrerer, at 1+1 ikke altid er lig med sum-

men 2, men kan være mere:

–

”Dygtige lærerstuderende, der var undervist godt og havde konstruktiv

tilgang til deres nye gerning. Beklager at specialpædagogik går ud som

linjefag midt i disse inklusionstider”.

–

”Engagerede studerende, der var motiverede til at tage udfordringen

op med inklusion og den nye skolereform. Fint niveau på den mundtlige

eksamen. Mange studerende var meget kritiske i forhold til nuværende

praksis på de specialpædagogiske institutioner. Men faget har alt for

få timer. Et linjefag skal have dybde og kvalitet for at blive respekteret i

den virkelige verden”.

–

”Der var tale om et bemærkelsesværdigt højt fagligt niveau hos de

studerende. Der var også tale om et atypisk eksamenshold, hvor en

stor del af de studerende havde arbejdet som færdiguddannede lærere

i mange år. Det er en spændende oplevelse at se en sådan gruppe

kaste sig over teoretisk stof og gøre dette anvendeligt i hverdage, som

de i forvejen har forholdt sig til i mange år. Her var virkelig brugbare

modeller for, hvordan en eksamen kan opleves, når den er allerbedst”.

Årets temaer relateret til både linjefag og bachelor

I denne censorrapport er besvarelser på årets temaer behandlet samlet for

henholdsvis bachelor og linjefag Det er de, fordi der er tale om en høj grad

af ensartethed i besvarelserne Årets temaer er:

– Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med

reglerne for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og

studieordninger, og hvordan fungerer gruppeeksamen?

– Er målbeskrivelserne for moduler/fagene tilstrækkelige præcise til at

sikre en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning

og vurderingsgrundlag?

Svarene i begge eksamens kontekster i forhold til disse spørgsmål er alt

overvejende fra 70 % og opefter i kategorien ”tilfredsstillende” og mest

markant vedrørende bacheloropgaverne, hvor der måske i højere grad er

anledning til at vurdere årets to temaer Mest markant er det dog, at ’ved

ikke’ angives som svar af forholdsvis mange censorer

Afslutning

Med denne formentlige næstsidste censorberetning i linjefaget specialpæ-

dagogik er det oplagt fristende at give stemme til udtalelser fra censorer,

der har oplevet faget og dets studerende fra den bedste side, når fag og stu-

210

211

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tysk

Maria Pia Pettersson

Det nye censorkorps består af 37 censorer; 18 kvinder og 19 mænd; 13 inter-

ne og 24 eksterne; 15 % under 50 år

I perioden fra den 1 september 2013 til 31 august 2014 er der blevet afholdt

prøver i tysk efter LU 07 og efter LU 13

Efter LU 07 blev der i alt afholdt 27 prøver, 15 mundtlige og 12 skriftlige Der

har i alt været anvendt 14 censorer, fem interne og 9 eksterne Der er indbe-

rettet alle karakterer fra de mundtlige prøver, mens der kun foreligger 10 ud

af 12 indberetninger for de skriftlige 127 studerende har aflagt den mundtli-

ge prøve og 136 den skriftlige Karaktererne fordeler sig som følger:

Tysk mundtligt

Karakter

Antal

-3

12 Gn snit

7,21

I alt

127

Tysk skriftligt

Karakter

Antal

-3

12 Gn snit

6,73

I alt

136

Efter LU 13 blev der afholdt prøver på to af landets professionshøjskoler,

men på forskellige lokationer; et regulært studieforløb og et komprimeret

enkeltfagsforløb

Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som helhedsvurderes Der

er blevet anvendt fire censorer, en intern og tre aftagercensorer

Der foreligger karakterindberetninger for alle prøver Karaktererne forde-

ler sig som følger:

212

213

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Karakterfordeling

-3

I alt Gn snit

6,91

Censorerne understreger, at det fagdidaktiske ikke må nedtones, men at der

samtidigt skal øget fokus på de studerendes sproglige udvikling

Samlet set er antallet af studerende noget højere end sidste år Karakter-

gennemsnittet er lavere

Årets tema 1 vedr. gruppeprøver

Der er ingen kommentarer om gruppeprøver i rapporterne

Eksamensforløb, samarbejde og gennemførelse af eksaminer

Eksamensforløbene vurderes generelt som tilfredsstillende, ligeså samar-

bejdet ved eksamensbordet

En eksamen er gennemført via et kommunikationssystem Censor og eksa-

minator befandt sig et sted, mens eksaminand og en medeksaminator be-

fandt sig et andet Det er vigtigt, påpeger censor, at eksaminanden ikke var

alene, men havde en fagperson ved sin side, der tilså lokalt Der vil formo-

dentligt blive afholdt flere eksaminer via kommunikationssystemer i fremti-

den, derfor bør de forskellige parters erfaringer og vurderinger samles

I forhold til samarbejdet med eksamensadministrationer har der i år været

flere beklagelige forhold Der er blevet klaget over honoreringsspørgsmål,

forsinkede sagsbehandlinger, udeblevne eller forsinkede eksamensopga-

ver I forbindelse med en mistanke om plagiat har det i et tilfælde været nød-

vendigt at inddrage censorformand og rektor for en professionshøjskole

Jeg anbefaler, at alle parter fremover ved mistanke om eksamenssnyd ved

plagiering nøje følger procedurerne, som er indskrevet i studieordningerne

Årets tema 2 vedr. sammenhæng mellem målbeskrivelser, karaktergivning

og vurderingsgrundlag

Det påpeges af flere censorer, at en helhedsvurdering på baggrund af flere

parametre, som vægtes ligeligt, er et meget vanskeligt og et meget omfat-

tende arbejde i forhold til den afsatte tidsramme Dette gælder også og i høj

grad for LU 13; for, som en censor skriver, selvom målbeskrivelserne i LU 13

er tilstrækkeligt præcise, ændrer det ikke ved det faktum, at en halv time til

at eksaminere mundtligt og til at give en helhedsvurdering af mange kompe-

tencemål på et kvalificeret grundlag, er en stor udfordring En anden censor

savner

”retningslinjer for karaktergivningen i forholdet mellem den skriftli-

ge og mundtlige del”

og anbefaler to særskilte karakterer for prøvedelene

Uddannelsens kvalitet

Mange censorer har været opmærksomme på et misforhold mellem fagdi-

daktiske kvalifikationer og sproglige færdigheder, og det gælder både prø-

ver efter LU 07 og LU 13 Mens der generelt er tilfredshed med de fagdi-

daktiske kvalifikationer, vurderes at de sproglige færdigheder for en del

studerendes vedkomne er utilfredsstillende Grunden er, som den ene cen-

sor påpeger, ”IKKE

uddannelsens gennemførelse, men derimod rammebe-

tingelserne”.

Det antal timer, som står til rådighed i studiet, vurderes som

ikke tilstrækkelig for at kunne opnå sikkerhed i alle faglige discipliner

214

Supplerende bemærkninger til den skriftlige del af prøven efter LU 13

Udgangspunktet for intersprogsanalyser, den skriftlige prøves første del, er

et funktionelt sprogsyn og et kommunikativt sprogtilegnelsessyn, som der

står i indledningen til vurderingsskemaet Dette udgangspunkt er vigtigt at

understrege, vurderer censor

Til analysen har skrivegruppen under den nationale faggruppe i tysk ud-

arbejdet et vurderingsskema Dette skema anser censor som en brugbar

hjælp:

”[…] den gav gennemgående en struktureret støtte til en kvalificeret

analyse”

Det at skulle foretage en samlet målsætning for eleven, som det

også kræves, er en stor udfordring for de studerende Det skyldes, at der

skal en del træning og erfaring som

”den studerende ofte ikke kan nå at ind-

samle på den korte tid studiet varer”,

mener en censor og anbefaler

215

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at intersprogsanalyse fortsat bør have en central plads i undervisningen En

anden censor vurderer at intersprogsanalysen som del af den skriftlige prø-

ve ikke er fyldestgørende nok:

”Dette fungerer klart bedre mundtligt”.

Til anden del af prøven, den fagdidaktisk orienterede besvarelse, er der ble-

vet udarbejdet en opgaveskabelon Her understreges, at den studerende

skal bruge tekstmaterialet, der gives, som grundlag for udarbejdelse af be-

svarelsen, hvilket ikke alle har gjort i tilstrækkelig grad Dette punkt er vig-

tigt at tematisere, mener en censor Men en anden censor anbefaler, at det

bliver indskærpet at

”vurderingen […] udelukkende sker i forhold til prø-

vematerialets tekster og i hvilken grad disse tekster bliver inddraget eller

brugt til refleksion”.

Det performative element, som den mundtlige del af prøven kræver, er ble-

vet angrebet på

”forskellige interessante og udmærkede måder”,

beretter

en censor Hun opfordrer til, at dette element diskuteres kollegialt, og at der

laves et katalog over performative elementer til inspiration og afklaring for

alle

Eksamensforløb og samspillet ved eksamensbordet vurderes som tilfreds-

stillende Også hvad angår uddannelsens kvalitet er der generelt tilfreds-

hed, men der foreslås i de studerendes interesse, at kravet om videnskabe-

lighed præciseres

”[…] hvor videnskabelige sådanne rapporter bør være

og kan forventes at være på baggrund af uddannelsens rammebetingelser”.

Supplerende kommentarer

Jeg vil henvise til, at med folkeskolereformen er der kommet fokus på tidli-

gere sprogstart i alle fremmedsprogsfag, herunder tysk Det bliver nødven-

digt at tilgodese fagdidaktiske problemstillinger og udfordringer på forskel-

lige alderstrin både i studierne og ikke mindst til prøverne, da fremtidige

tysklærere skal være kvalificeret til at undervise alle aldersgrupper

LU 13 giver igen mulighed for at uddanne ’den kompetente sproglærer’ Der-

for er det vigtigt at samle erfaringer med, hvordan fremmedsprogfagsstudi-

er sammensættes og hvilke typer af specialiseringsmoduler, de studerende

får mulighed for at følge; alt med henblik på at optimere studierne og at ud-

nytte den store chance for kompetenceløft for fremmedsprogslærere

Bacheloreksamen

Det har i år været meget vanskeligt at få allokeret censorer især til prøver

med få eksaminander, som det ofte er tilfældet for en del bachelorprøver

11 censorer har været anvendt til 13 bachelorprøver

Karakterfordeling

Karakter

Antal

-3

12 Gn snit

7,12

I alt

Antallet af studerende, der aflagde bachelorprøven i tysk, er det samme

som i fjor, nemlig 32; mens karaktergennemsnittet er faldet

216

217

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Censorformænd for fagene

Almen didaktik

Benedikte Vilslev Petersen

E: bp@via dk

T: 8618 1905 / 2241 7761

Montanagade 10,

8000 Århus C

Billedkunst

Henrik Marxen

E: henrik marxen1@skolekom dk

T: 6318 4339 / 2627 4179

Kongebrovej 43,

5500 Middelfart

Biologi

Frank Jensen

E: frje@ucl dk

T: 2618 4410

Toldbodvej 10

Snoghøj

7000 Fredericia

Dansk

Niels Mølgaard

E: nmo@via dk

T: 6160 2368

Sølystvej 29,

8660 Skanderborg

Dansk som andetsprog

Fie Høyrup

E: fiho@ucc dk

T: 4189 7644

UCC

Linnesgade 2

1361 København K

Engelsk

Karsten Gramkow

E: kag@ucn dk

T: 2868 9649

Hassel Allé 4,

9000 Aalborg

Fransk

Annette Søndergaard Gregersen

E: asgr@ucc dk

T: 5665 4460

Salbyvej 17,

4700 Køge

Fysik/kemi

Lars Henrik Jørgensen

E: lhjo@ucsyd dk

T: 7266 5047 / 2082 3048 /

7452 3048

Ægirsvej 20

6100 Haderslev

218

219

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Geografi

Poul Kristensen

E: pokr@ucl dk

T: 6534 2110 / 2044 5304

Stavrevej 23,

5300 Kerteminde

Historie

Rune Christiansen

E: ruch@viauc dk

T: 2690 0023

Bjerggade 20,

6000 Kolding

Hjemkundskab

Kirsten Jensen

E: kije@ucl dk

T: 7568 3210 / 2539 3177

Hovedvejen 24 B Hjarnø

7130 Juelsminde

Håndarbejde

Hanne Schneider

E: hsch@ucc dk

T: 3880 0106 / 2285 0092 / 3369 7969

Vigvejen 10,

Vellerup,

4050 Skibby

Idræt

Torben Vandet

E: tov@ucn dk

T: 7269 0602 / 7269 3000

Bundgårdsvej 13,

9000 Ålborg C

Kristendomskundskab/livsoplysning/

medborgerskab

Lakshmi Sigurdsson

E: las@ucc dk

T: 5092 2334

Gl Kalkbrænderi Vej 41, 4 tv

2100 København Ø

Kristendomskundskab/religion

Hans Krab Koed

E: hans krab koed@skolekom dk

T: 7544 6444 / 7266 3071

Christiansholm,

Christiansholmsvej 2,

Fovslet,

6580 Vamdrup

Matematik

Arne Mogensen

E: arne mogensen@skolekom dk

T: 8743 0360 / 8755 3089

Ved Stranden 103,

8250 Egå

Materiel design / Håndværk

og design

Bolette Kremmer Hansen

E: blha@phmetropol dk

T: 7248 7204 / 5164 0505

Falkoner allé 36 2 th

2000 Frederiksberg

Musik

Erik Heiberg Lyhne

E: ly@via dk

T: 2897 7330/ 8755 3008

Fenrisvej 19,

8230 Åbyhøj

Natur/teknik

Jens Jakob Ellebæk

E: jjel@ucsyd dk

T: 7583 4457

Lyngbakken 10

Assentoft

Praktik

Mai-Britt Herløv Petersen

E: maiconsultmail@gmail com

T: 2728 2937

Teglholm Tværvej 3 st th

2450 København SV

Psykologi

Maja Damkier

E: mabd@ucl dk

T: 2810 4907

Fælledvej 11, 2 th

5000 Odense C

Pædagogik

Frits Hedegaard Eriksen

E: frits hedegaard eriksen@skolekom dk

T: 9752 7104 / 8755 3212 / 9752 1766

Petuniavej 113,

7800 Skive

Samfundsfag

Rune Riberholt

E: ruri@phmetropol dk

T: 5614 4999 / 7248 7225

Stjernevænget 7

2680 Solrød Strand

Sløjd

Ole Skovmøller

E: os@via dk

T: 8755 1831

Villadsensvej 6,

8240 Risskov

Specialpædagogik

Christian Quvang

E: cquv@ucsyd dk

T: 7266 2516

Vedelsvej 5,

6760 Ribe

Tysk

Maria Pia Pettersson

E: mapp@ucl dk

T: 6597 8814 / 2843 5980

Beldringevej 105,

5270 Odense N

220

221

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansvarshavende: Hans Krab Koed

Redaktør: Ole Skovmøller

Grafisk design og produktion: Hanne Nissen

Foto: Colourbox

Tryk: Filipsen Grafisk

Udgivelse: Censorformandskabet for Læreruddannelsen 2014

222

223

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Lembckesvej 7, 6100 Haderslev

Telefon 7266 5160

Mail pc@ucsyd dk

www laerercensor dk

Censorformand Hans Krab Koed

Telefon 7544 6444 / 7266 3071

Mail hans krab koed@skolekom dk

ENSOR

FORMANDSKABET

LÆRER

UDDANNELSEN

ÅRSBERETNING

2014