Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1525977_0001.png
Pædagogisk tilsyn
Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Pædagogisk tilsyn
Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner
2015
DANMARKS
EVALUERINGSINSTITUT
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Pædagogisk tilsyn
© 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Trykt hos Rosendahls
Eftertryk med kildeangivelse er tilladt
Bestilles hos:
Alle boghandlere
40,- kr. inkl. moms
ISBN 978-87-7958-827-1
Foto: Søren Svendsen
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Indhold
Forord
1
2
2.1
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.2.5
2.3
2.4
5
7
13
15
15
15
16
16
17
17
21
21
Resume
Indledning
Formål med evalueringen
Evalueringsdesign og datakilder
Forundersøgelse
Formulering af evalueringsgrundlag
Spørgeskemaundersøgelser
Kvalitativ opfølgning
Analyse af datamaterialet
Evalueringens organisering
Læsevejledning
3
3.1
3.1.1
3.1.2
3.1.3
Evalueringsgrundlag
Lovgrundlagets regler og retningslinjer
Lovgrundlaget som evalueringsgrundlag
Tre kategorier af tilsyn
Anvendelse af evalueringsgrundlag
23
24
27
30
31
4
4.1
4.1.1
4.1.2
4.1.3
4.1.4
Anmeldt tilsyn
Systematik i tilsynet
Rammer for tilsyn
Grundlag for tilsyn
Kadence for tilsyn
Opfølgning på tilsyn
33
36
38
46
50
54
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
4.1.5
4.2
4.2.2
4.3
4.3.1
4.3.2
4.3.3
4.3.4
4.4
4.4.1
4.4.2
4.4.3
Opsamling på temaet systematik
Indhold
Opsamling på temaet indhold
Uvildighed
Den tilsynsførendes rolle overfor institutionen
Vurderingsgrundlag for tilsynet
Vurderingsgrundlag og den tilsynsførendes rolle
Opsamling på temaet uvildighed
Udvikling
Formål
Tværgående udvikling
Opsamling på temaet udvikling
59
61
68
70
72
79
81
83
84
86
88
91
5
5.1.2
Uanmeldt tilsyn
Opsamling
95
103
6
6.1.2
Uformelt tilsyn
Opsamling
105
112
7
7.1.1
Kommuners og lederes vurderinger af det
pædagogiske tilsyn
Opsamling på kommuners og lederes vurderinger af tilsynet
115
128
Appendiks
Appendiks A:
Appendiks B:
Appendiks C:
Dokumentation og metode
Lovgrundlag og operationalisering
Spørgsmål og indikatorer
131
141
145
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Forord
I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en evaluering af kommunernes
pædagogiske tilsyn med offentlige og private daginstitutioner.
Vi ved fra forskningen, at dagtilbud af høj kvalitet har afgørende betydning for børns videre liv og
uddannelse. Arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten af dagtilbud sker bl.a. via det kommunale
tilsyn. Tilsynet skal sikre, at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser og
til de mål og rammer for den pædagogiske kvalitet, som kommunalbestyrelsen har fastlagt.
Lovgrundlaget for kommunernes pædagogiske tilsyn giver kommunerne et stort fortolkningsrum.
Tilsynet kan derfor tilrettelægges meget forskelligt inden for lovens rammer.
Evalueringen beskæftiger sig alene med kvaliteten af tilsynet og ikke med kvaliteten i daginstitu-
tionerne. Kommuner kan have et lovligt tilsyn, uden at det nødvendigvis udvikler daginstitutioner
af høj kvalitet, ligesom et mangelfuldt tilsyn ikke nødvendigvis er ensbetydende med dårlig kvali-
tet i daginstitutionerne.
Men uden et ordentligt tilsyn har kommunalbestyrelsen ringere forudsætninger for at forholde
sig til den pædagogiske kvalitet i daginstitutionerne i kommunen.
Derfor er evalueringens anbefalinger væsentlige at inddrage i kommunernes arbejde med at styr-
ke kvaliteten af det pædagogiske tilsyn, og derfor udvikler EVA i forlængelse af evalueringen et
redskab, kommunerne kan bruge til dette formål.
Det er EVA’s håb, at rapportens konklusioner og anbefalinger, samt det kommende redskab, kan
være med til at styrke det kommunale tilsyn med daginstitutionerne og derigennem styrke kom-
munernes arbejde med kvaliteten i danske daginstitutioner.
Mikkel Haarder
Direktør
Pædagogisk tilsyn
5
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1
Resume
Pædagogisk tilsyn – evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner
Denne rapport handler om kommunernes pædagogiske tilsyn med daginstitutioner. Rapporten
fortolker og operationaliserer lovgrundlaget for det pædagogiske tilsyn. Den kortlægger, hvordan
kommunerne organiserer, tilrettelægger og følger op på det pædagogiske tilsyn med daginstitu-
tionerne, og den vurderer, i hvilken grad kommunerne opfylder deres tilsynsforpligtelse på områ-
det.
Rapportens relevans og målgruppe
I de senere år er der kommet et øget politisk fokus på kvalitet i dagtilbud. Forskning peger på, at
dagtilbud af høj kvalitet har stor betydning for børns videre liv og uddannelse. Derfor er det også
væsentligt, at kommunernes sikring af den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene fungerer.
Rapporten giver ny viden på nationalt niveau om, hvordan kommunerne løser den vigtige opgave
med at sikre den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene.
Rapporten bidrager desuden med viden, som giver kommunerne mulighed for at spejle deres
egen tilsynspraksis. Ambitionen er, at evalueringen kan være med til at kvalificere kommunernes
overvejelser i forbindelse med evt. justeringer af deres tilsynspraksis på dagtilbudsområdet. For
yderligere at understøtte dette arbejde har EVA i forbindelse med evalueringen også udviklet red-
skabet
Stil skarpt på tilsyn
, der udfolder og operationaliserer lovgrundlaget for det kommunale
tilsyn. Redskabet stiller med afsæt i lovgrundlaget en række spørgsmål, kommunerne kan tage
udgangspunkt i for at reflektere over deres egen tilsynspraksis på området.
Målgruppen for rapporten er primært de kommunale forvaltninger, men den retter sig også mod
kommunalbestyrelser og ministerium.
Pædagogisk tilsyn
7
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Lovgrundlag og evalueringsgrundlag
Kvaliteten i danske dagtilbud skal sikres og udvikles af kommunerne, bl.a. gennem det pædago-
giske tilsyn. Lovgrundlaget for det pædagogiske tilsyn giver kommunerne udstrakt frihed til selv
at tilrettelægge det pædagogiske tilsyn. Med det store fortolkningsrum kan tilsynet organiseres
meget forskelligt inden for lovgivningens rammer. Kommunerne kan have et lovligt tilsyn, uden
at det nødvendigvis er et tilsyn af høj kvalitet, eller er det mest hensigtsmæssige tilsyn med hen-
syn til at vurdere kvaliteten i daginstitutionerne.
EVA har fortolket og operationaliseret lovgrundlaget for det kommunale tilsyn og på den bag-
grund formuleret et evalueringsgrundlag, som består af fire temaer:
Systematik
Indhold
Uvildighed
Udvikling
Hvert tema indeholder en række elementer, der tilsammen dækker vores fortolkning af de regler
og retningslinjer, der er beskrevet i lovgrundlaget. Vi har vurderet kommunernes
anmeldte tilsyn
op imod dette evalueringsgrundlag.
Hovedresultater
Set i forhold til
EVA’s operationalisering
af lovgrundlaget opfylder kommunerne overordnet set
væsentlige dele af deres tilsynsforpligtelse.
Stort set alle kommuner opfylder – eller arbejder på at opfylde – lovkravet om at have rammer/
retningslinjer for tilsynet. Knap en fjerdedel af kommunerne opfylder dog ikke lovkravet om at
offentliggøre disse rammer.
Der er også aspekter af tilsynet, hvor kommunerne i mindre grad lever op til lovgrundlagets anbe-
falinger. Det gælder især
systematikken
i tilsynet: Færre end hver femte kommune har et fuldt ud
systematisk tilsyn, og en del kommuner har en meget lav grad af systematik i tilsynet. Det gælder
særligt mht. et systematisk
grundlag
og en systematisk
opfølgning
på tilsynet, herunder handle-
planer og systematiske opsamlinger på tværs af institutionerne.
Det gælder desuden tilsynets funktion mht. at skabe
udvikling
både i den enkelte daginstitution
og i kommunens institutioner generelt. Det er relativt udbredt, at kommunerne anvender viden
fra tilsynet med offentlige institutioner i udviklingsøjemed, men den viden, der anvendes, er ikke
nødvendigvis systematisk. En betydelig andel af lederne oplever desuden ikke, at de får støtte fra
forvaltningen til at følge op på tilsynet.
8
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Øvrige resultater:
Tilsynet med private institutioner er mindre systematisk og mindre udviklingsorienteret
Evalueringen viser en tendens til, at kommunernes tilsyn med private institutioner i mindre grad
lever op til lovgrundlagets regler og retningslinjer. Tilsynet med private institutioner er generelt:
mindre systematisk
mindre udviklingsorienteret
mindre uvildigt.
Desuden fører kommunerne generelt set mindre tilsyn med, bl.a. hvordan praksis understøtter
børnenes trivsel og læringsmiljøet, med sprogvurderinger og med pædagogiske læreplaner, i pri-
vate institutioner end i offentlige institutioner.
Private institutioner får til gengæld generelt set lidt hyppigere både anmeldte og uanmeldte tilsyn
end offentlige institutioner.
Kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner har generelt et
tilsyn, der i mindre grad lever op til lovgrundlaget
Mere end hver tredje kommune har forskellig tilsynspraksis overfor private og offentlige daginsti-
tutioner. Det harmonerer ikke med lovgrundlagets formuleringer om, at tilsynet bør tilrettelæg-
ges så rammerne for tilsynet er ensartet for offentlige og private institutioner.
Kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner lever i mindre
grad op til lovgrundlagets regler og retningslinjer. Det gælder både tilsynet med offentlige og til-
synet med private institutioner – men det gælder i særlig grad tilsynet med private institutioner.
Og det gælder især systematik i tilsynet og anvendelse af viden fra tilsyn til at udvikle praksis.
Uanmeldt og uformelt tilsyn kommer tættere på praksis
Over halvdelen af kommunerne gennemfører uanmeldt tilsyn som supplement til det anmeldte
tilsyn.
Metoder, der går tæt på praksis, er langt mere udbredte ved uanmeldt end ved anmeldt tilsyn.
Det kan skyldes årsagerne til de uanmeldte tilsyn, som typisk er viden eller henvendelser om sær-
lige udfordringer i en institution, der håndteres ved målrettet at gå tæt på praksis for at undersø-
ge specifikke forhold. Det uanmeldte tilsyn anvendes primært.
Det uanmeldte tilsyn er typisk mindre systematisk og mindre udviklingsorienteret end det anmeld-
te tilsyn. Det opfattes i mange tilfælde ikke som tilsyn af institutionslederne – det er i mange til-
fælde ikke tydeligt for dem, hvornår der er tale om tilsyn, og hvornår der er tale om fx vejledning.
Pædagogisk tilsyn
9
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Uformelt tilsyn
Det uformelle tilsyn består i den løbende kontakt mellem institutioner og repræsentanter fra for-
valtningen (fx pædagogiske konsulenter), som ligger ud over de formelle tilsyn. Kommunerne har
sjældnere denne form for kontakt med private institutioner end med offentlige institutioner.
En væsentlig andel af kommunerne tillægger det uformelle tilsyn stor betydning med hensyn til at
få viden om institutionernes praksis. I nogle kommuner opfattes det som den væsentligste kilde
til at få et reelt indblik i den pædagogiske praksis og som forudsætning for at kunne få en be-
stemt type viden ved formelle tilsyn. Det formelle tilsyn opfattes i tilknytning hertil i nogle kom-
muner som utilstrækkeligt, idet det ofte er baseret på metoder, der ikke giver et direkte indblik i
praksis og kun repræsenterer et øjebliksbillede.
I de kommuner, hvor det uformelle tilsyn bliver tillagt afgørende betydning som forudsætning for
at få reelt indblik i den pædagogiske kvalitet i institutionerne, risikerer tilsynet med de private in-
stitutioner at blive mangelfuldt, idet kommunerne generelt set har mindre kontakt med de priva-
te institutioner.
Det uformelle tilsyn er pr. definition ikke systematisk, det hviler ikke på et tydeligt grundlag, og
det indebærer en risiko for tilfældige indtryk. Det lever heller ikke op til vejledningens anbefalin-
ger om tydelighed mht., hvornår der er tale om tilsyn, og hvornår der ikke er. Omvendt kan det
give kommunerne værdifuld viden om praksis og muligheder for at få yderligere indblik i praksis.
Det uformelle tilsyn kan derfor ikke stå alene, hvis kommunerne skal opfylde deres tilsynsforplig-
telse, men kan i varierende grad supplere det formelle tilsyn.
Anbefalinger
Med afsæt i EVA’s operationalisering og fortolkning af lovgrundlaget for kommunernes pædago-
giske tilsyn giver rapporten anledning til følgende anbefalinger til kommunerne:
Kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private daginstitutio-
ner bør ensrette tilsynet overfor de to institutionstyper.
Ifølge lovgrundlaget bør ram-
merne for tilsynet tilrettelægges, så tilsynet er ensartet for både private og offentlige tilbud.
En del kommuner kan med fordel overveje, hvordan systematikken i tilsynet kan
styrkes.
Det gælder i særlig grad mht. at anvende et systematisk
grundlag
for tilsynet og
mht. at sikre en systematisk
opfølgning
på tilsynet, herunder den opfølgning på tværs af in-
stitutioner, som skal bidrage til udviklingen af kommunens daginstitutioner generelt.
Kommunerne kan med fordel overveje, om de metoder, de anvender ved tilsyn, er
de mest velegnede til at få indblik i den pædagogiske praksis.
Ved anmeldte tilsyn er
de mest udbredte metoder møde med den daglige leder og rundvisning i det pædagogiske
Danmarks Evalueringsinstitut
10
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
miljø. Metoder, der kan give den tilsynsførende et mere direkte indblik i praksis (fx observati-
oner), er mindre udbredte. Under halvdelen af kommunerne bruger observationer eller inter-
view med børn som metode. Metoder, der udelukkende giver et formidlet billede af praksis,
indebærer en risiko for et ”skrivebordstilsyn”.
Kommunerne kan overveje at styrke uvildigheden i tilsynet.
Det gælder særligt for den
rolle, den tilsynsførende i øvrigt har overfor institutionen – herunder om den tilsynsførende
kan tilvejebringe en tilstrækkelig grad af eksternalitet i tilsynet. Der
kan
være særlige udfor-
dringer med uvildigheden i tilsynet, hvis tilsynet
både
føres af en person, der også varetager
andre opgaver overfor institutionen/har ledelsesansvar over for institutionen,
og
alene base-
res på et individuelt skøn fremfor et mere systematisk grundlag.
Mange kommuner bør overveje, hvordan udvikling på baggrund af tilsynene sker på
et systematisk vidensgrundlag.
Kommunerne kan i den sammenhæng styrke de systema-
tiske opsamlinger på tværs af tilsynene og dermed understøtte, at den viden, der anvendes
fra tilsynene til udvikling af dagtilbudsområdet generelt, bygger på et systematisk videns-
grundlag. Kommunerne kan desuden med fordel overveje, hvordan viden fra tilsyn i højere
grad kan anvendes til også at skabe udvikling i private institutioner.
Kommunerne bør være opmærksomme på den betydning, de tillægger det uformel-
le tilsyn.
Det uformelle tilsyn bør ikke stå alene. Det kan give værdifuld indsigt i institutio-
nernes praksis, men er ikke systematisk, hviler ikke på et tydeligt grundlag og risikerer at blive
tilfældigt. Kommunerne bør i forlængelse heraf overveje, om de kommer tilstrækkeligt tæt
på praksis i forbindelse med de formelle tilsyn, eller om deres tilsynskoncept er tilrettelagt, så
det alene er i forbindelse med de uformelle tilsyn, at de får et reelt indblik i den pædagogiske
praksis. Dette skal ses i sammenhæng med anbefalingen om valg af metoder ved tilsyn.
Om datagrundlaget
Evalueringens datagrundlag består af følgende kilder:
Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner (dagtilbudschefer/ andre personer
med ansvar for tilsyn på dagtilbudsområdet)
Spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af pædagogiske ledere i daginsti-
tutioner
Opfølgende interview med dagtilbudschefer/ andre personer med ansvar for tilsyn på dagtil-
budsområdet i udvalgte kommuner
Forud for den egentlige undersøgelse blev der desuden gennemført en forundersøgelse med
henblik på at kvalificere evalueringens fokus og dataindsamlingen.
Pædagogisk tilsyn
11
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
2
Indledning
I de senere år er der kommet et øget politisk fokus på kvalitet i dagtilbud, bl.a. fordi dansk og in-
ternational forskning peger på, at dagtilbud af høj kvalitet har stor betydning for børns videre liv
og uddannelse. Det er i den forbindelse også yderst væsentligt, at sikringen af den pædagogiske
kvalitet i dagtilbuddene fungerer.
Kvaliteten i danske dagtilbud skal sikres og udvikles af kommunerne, bl.a. gennem det pædago-
giske tilsyn. Det er forhåbningen, at EVA med denne rapport og redskabet
Stil skarpt på tilsyn
,
der bliver udviklet i forlængelse af rapporten, kan være med til at understøtte og udvikle kom-
munernes pædagogiske tilsyn med daginstitutionerne.
Lovgrundlaget for det kommunale tilsyn findes i dagtilbudsloven samt i Vejledning om dagtilbud
mv. (2015)
1
.
Dagtilbudslovens § 5 beskriver, at kommunalbestyrelserne er forpligtede til at føre tilsyn med
indholdet af dagtilbuddene efter dagtilbudsloven, herunder med, at den pædagogiske praksis le-
ver op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser på området og til de mål og rammer, som kom-
munalbestyrelsen har fastlagt efter dagtilbudslovens § 3. Ifølge vejledningen til dagtilbudsloven
(kapitel 8) skal den pædagogiske praksis i dagtilbuddene leve op til mål og rammer i lovgivningen
samt til kommunalt fastlagte rammer, politikker og retningslinjer og dagtilbuddenes egne mål og
værdier.
Det pædagogiske tilsyn skal altså ifølge lovgrundlaget sikre, at dagtilbuddenes praksis lever op til
den kommunale operationalisering af dagtilbudslovens bestemmelser om, at dagtilbuddene skal
understøtte børns trivsel, udvikling og læring. Tilsynet skal ifølge vejledningen desuden sikre, at
personalet har de nødvendige kvalifikationer til at kunne opfylde de kommunale målsætninger og
1
Vejledningen til dagtilbudsloven udkom i en ny version februar 2015. Evalueringen har taget udgangspunkt i den tidlige-
re vejledning fra 2009, som dog indholdsmæssigt er identisk med den nye version. Der henvises i rapporten til den nye
udgave af vejledningen.
Pædagogisk tilsyn
13
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
de krav, der stilles til det pædagogiske arbejde efter dagtilbudsloven. Kommunernes tilsynsfor-
pligtelse omfatter alle typer af dagtilbud – både kommunale, private og selvejende institutioner
samt dagplejen. Tilsyn med dagplejen er dog ikke omfattet af denne evaluering – det er behand-
let i EVA’s rapport
Kvalitetsarbejde i dagplejen
(2011), som beskriver kommunernes arbejde med
kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af dagplejen, herunder rammerne for tilsyn.
Lovgrundlaget for kommunernes tilsyn med dagtilbud giver den enkelte kommune udstrakt fri-
hed til selv at fastlægge, hvordan det pædagogiske tilsyn udmøntes. Derudover indgår tilsynsfor-
pligtelsen som et led i kommunernes generelle forpligtelse til at sikre og udvikle kvaliteten i dag-
institutionerne (vejledningen kapitel 8, afsnit 127). Kommunerne kan sikre og udvikle den pæda-
gogiske kvalitet via forskellige andre tiltag, fx indsamling af faglige kvalitetsoplysninger
2
, evalue-
ring af læreplaner og via supplerende kommunale initiativer, der skal understøtte og udvikle kvali-
teten på området. Tilsyn udgør altså blot ét element i kommunernes udvikling af dagtilbud. Or-
ganiseringen af tilsynet afhænger dermed også af, hvordan tilsynet integreres i eller suppleres af
øvrige kvalitetssikrings-/kvalitetsudviklingstiltag, kommunerne har på området. Der kan derfor
være stor forskel på, hvordan tilsynet tilrettelægges og udføres i kommunerne.
Med det store fortolkningsrum, der ligger i lovgrundlaget, kan det pædagogiske tilsyn tilrette-
lægges meget forskelligt inden for lovgivningens rammer. Kommunerne kan i forlængelse heraf
have et lovligt tilsyn, uden at det nødvendigvis er et tilsyn af høj kvalitet eller er det mest hen-
sigtsmæssige tilsyn mht. at vurdere kvaliteten i dagtilbuddene, og uden at det i tilstrækkelig grad
sikrer og udvikler kvaliteten af dagtilbuddene.
En rapport fra den daværende Styrelsen for Social Service (”Kommunernes tilsyn med dagtilbud
til børn og privat pasning”) fra 2004 konkluderede, at der på det tidspunkt var stor variation mht.
tilsynspraksis i kommunerne. Og en lav grad af systematik i tilsynet.
EVA undersøgte i 2010 kommunernes arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i forbin-
delse med dagplejen, herunder rammerne for tilsyn (jf.
Kvalitetsarbejde i dagplejen, 2011
). Un-
dersøgelsen viste bl.a., at der er relativt stor forskel på retningslinjerne for tilsynet med dagplejen
kommunerne imellem, og at der i mange kommuner ikke er formuleret rammer for tilsynsarbej-
det.
På den baggrund valgte EVA at undersøge, hvordan kommunerne opfylder deres forpligtelse til at
føre pædagogisk tilsyn på daginstitutionsområdet og dermed sikrer kvaliteten i institutionerne.
2
Aftalen om, at kommunerne hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet, er dog
ikke længere gældende.
14
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
2.1
Formål med evalueringen
Evalueringen har overordnet set to formål:
At kortlægge, hvordan kommunerne organiserer, tilrettelægger og følger op på det pæda-
gogiske tilsyn med daginstitutionerne, og vurdere, i hvilken grad kommunerne opfylder deres
tilsynsforpligtelse.
At beskrive og analysere forskellige måder at føre pædagogisk tilsyn på samt udfolde rationa-
ler bag og vurdere muligheder og udfordringer ved forskellige tilgange til tilsyn, herunder
hvorvidt de involverede aktører vurderer, at tilsynet bidrager til at styrke kvaliteten.
Evalueringen besvarer nedenstående evalueringsspørgsmål:
Hvordan organiserer, tilrettelægger og gennemfører kommunerne tilsynet, og i hvilken grad
opfylder kommunerne deres tilsynsforpligtelse?
Hvad fører kommunerne tilsyn med?
Hvordan vurderes tilsynet af kommuner og ledere af daginstitutioner mht., om tilsynet bidra-
ger til kvalitetsløft?
Hvilke rationaler ligger bag forskellige tilgange til tilsyn?
Hvilke muligheder og udfordringer er der ved forskellige måder at føre tilsyn på?
2.2
Evalueringsdesign og datakilder
Forud for den egentlige undersøgelse er der blevet gennemført en
forundersøgelse
med henblik
på at kvalificere projektbeskrivelse og dataindsamling.
Der er dernæst blevet formuleret et
evalueringsgrundlag
på baggrund af lovgrundlaget for kom-
munernes tilsyn med dagtilbuddene.
Evalueringens datagrundlag består af følgende kilder:
Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner (dagtilbudschefer/andre personer med
ansvar for tilsyn på dagtilbudsområdet)
Spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af pædagogiske ledere i dagtilbud
Opfølgende interview med en række udvalgte kommuner.
I det følgende beskriver vi kort hvert af disse elementer. For en mere udførlig beskrivelse af den
metodiske tilgang, se appendiks A.
2.2.1
Forundersøgelse
Forud for udarbejdelsen af projektbeskrivelse og spørgeskemaer er der blevet gennemført en for-
undersøgelse, som har bestået dels af en systematisk gennemgang af rammebeskrivelser for det
kommunale tilsyn i 15 kommuner, dels af en række interview.
Pædagogisk tilsyn
15
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Gennemgangen af kommunale rammebeskrivelser kortlagde kommunernes beskrivelser af, bl.a.
hvilke metoder de anvender ved tilsyn, hvem der fører tilsyn, hvordan der følges op på tilsynet, og
hvilke formål de har med tilsynet. Gennemgangen af rammebeskrivelserne har dannet grundlag
for udvælgelse af de kommuner, som har deltaget i forundersøgelsesinterview. De udvalgte
kommuner havde et velbeskrevet tilsynskoncept og blev desuden udvalgt, så de repræsenterede
forskellige tilgange til tilsynet. Gennemgangen af de kommunale rammebeskrivelser har desuden
bidraget til at præcisere evalueringens fokus og kvalificere spørgeskemaerne, bl.a. ved at give
indsigt i variationer i kommunernes tilsynspraksis.
Forundersøgelsesinterviewene er blevet gennemført med dagtilbudschefer, pædagogiske konsu-
lenter og pædagogiske ledere i fire kommuner (Hillerød, Frederiksberg, Aarhus og Herning Kom-
muner). Interviewene har bidraget til at kvalificere spørgeskemaerne, idet de har bidraget med
viden om relevante perspektiver på og udfordringer ved det kommunale tilsyn.
2.2.2
Formulering af evalueringsgrundlag
EVA har på baggrund af lovgrundlaget for kommunernes forpligtelse til at føre pædagogisk tilsyn
med dagtilbuddene (som fremgår af dagtilbudsloven og dertilhørende vejledning) udarbejdet et
evalueringsgrundlag. Evalueringsgrundlaget er afspejlet i spørgeskemaet til forvaltningerne. Der-
udover har evalueringsgrundlaget ligget til grund for analysen af data og for vurderingen af,
hvordan kommunerne opfylder deres tilsynsforpligtelse på dagtilbudsområdet.
2.2.3
Spørgeskemaundersøgelser
EVA gennemførte i starten af 2014 to spørgeskemaundersøgelser om det pædagogiske tilsyn i
dagtilbud: dels en totalundersøgelse blandt samtlige dagtilbudschefer/andre repræsentanter fra
dagtilbudsforvaltningen med ansvar for det pædagogiske tilsyn, dels en undersøgelse blandt et
repræsentativt udsnit af dagtilbudsledere. Svarprocenterne for de to undersøgelser er hhv. 90 og
51. Spørgeskemaerne blev pilottestet forud for den egentlige undersøgelse.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt forvaltningerne belyser dels de krav til og retningslinjer for
kommunernes tilsyn, som fremgår af lovgrundlaget (se kapitel 3), dels en række andre forhold,
som er relevante for at få kortlagt kommunernes tilsynspraksis.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt forvaltningerne anvendes bl.a. til at besvare følgende evalue-
ringsspørgsmål:
Hvordan organiserer, tilrettelægger og gennemfører kommunerne tilsynet, og hvordan op-
fylder kommunerne deres tilsynsforpligtelse?
Hvad fører kommunerne tilsyn med?
Hvordan vurderes tilsynet af de involverede aktører mht., om tilsynet bidrager til kvalitetsløft?
16
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Hvilke muligheder og udfordringer er der i forbindelse med forskellige måder at føre tilsyn
på?
Spørgeskemaundersøgelsen blandt dagtilbudsledere belyser ledernes erfaringer med det pæda-
gogiske tilsyn og deres vurdering af kvaliteten af det tilsyn, de oplever i institutionerne. Data fra
undersøgelsen blandt lederne anvendes bl.a. til at besvare følgende evalueringsspørgsmål:
Hvordan vurderes tilsynet af de involverede aktører mht., om tilsynet bidrager til kvalitetsløft?
Hvilke muligheder og udfordringer er der i forbindelse med forskellige måder at føre tilsyn
på?
2.2.4
Kvalitativ opfølgning
Som opfølgning på spørgeskemaundersøgelserne er der blevet gennemført telefoniske interview
med 10 udvalgte kommuner. Interviewene har haft til formål at uddybe og forklare, hvorfor en
del kommuner har valgt at have forskellig tilsynspraksis overfor hhv. kommunale/selvejende og
private institutioner. De interviewede kommuner har alle forskellig tilsynspraksis overfor kommu-
nale/selvejende og private institutioner og er desuden udvalgt, så de repræsenterer en spredning
mht. andelen af private institutioner i kommunen.
De kvalitative interview har bidraget til besvarelsen af følgende evalueringsspørgsmål:
Hvilke rationaler ligger bag forskellige tilgange til tilsyn?
Hvilke muligheder og udfordringer er der i forbindelse med forskellige måder at føre tilsyn
på?
2.2.5
Analyse af datamaterialet
På baggrund af evalueringsgrundlaget, jf. kapitel 3, har vi foretaget en analyse af data fra spør-
geskemaundersøgelsen blandt forvaltningerne vedr. det
anmeldte
tilsyn med henblik på at besva-
re spørgsmålet om, hvordan kommunerne opfylder deres tilsynsforpligtelse. Vurderingen af,
hvordan kommunerne opfylder deres forpligtelse til at føre pædagogisk tilsyn, foretages på tværs
af kommuner. Evalueringsgrundlaget bruges altså som afsæt for at vurdere, hvordan kommuner-
ne samlet set opfylder deres tilsynsforpligtelse, og hvilke dele af den lovpligtige tilsynsopgave der
muligvis kan give kommunerne udfordringer. I kapitel 3 udfolder vi evalueringsgrundlaget og ud-
dyber, hvordan vi analyserer data på baggrund af det.
Vi kortlægger desuden kommunernes øvrige tilsynspraksis samt forvaltningers og daginstitutions-
lederes vurdering af tilsynet på baggrund af data fra de to spørgeskemaundersøgelser.
Offentlige og private institutioner
Evalueringen sondrer mellem kommunernes tilsynspraksis overfor på den ene side kommunale og
selvejende institutioner og på den anden side private institutioner. I rapporten har vi valgt at bru-
Pædagogisk tilsyn
17
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0019.png
ge termen ”offentlige daginstitutioner” som fællesbetegnelse for de kommunale og de selvejen-
de daginstitutioner.
På landsplan fandtes der ved udgangen af 2014 i alt 512 private institutioner. De private instituti-
oner udgjorde på det tidspunkt 13 % af det samlede antal daginstitutioner, mens de kommunale
institutioner udgjorde 70 % af institutionerne. 17 % af daginstitutionerne var ved udgangen af
2014 selvejende institutioner
3
.
Figur 1 viser fordelingen af private institutioner i kommunerne
4
. Ud fra figuren ses det, at de fle-
ste kommuner har omkring de 13 % private institutioner, som de private institutioner udgør på
landsplan. I en mindre gruppe af kommuner udgør de private institutioner omkring 30 % af
kommunens samlede antal institutioner, 13 kommuner har
ingen
private institutioner, og i en en-
kelt kommune udgør private institutioner hele 60 % af daginstitutionerne. Der er altså stor for-
skel på, hvor stor en andel af private institutioner de enkelte kommuner skal føre tilsyn med.
Figur 1
Andel af private institutioner i kommunerne
60%
55%
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Antal kommuner
9
10
11
12
13
14
Kilde: Tal fra Statistikbanken – PAS22. Tallene er fra 2013.
Tallene stammer fra Danmarks Statistik (PAS22-registret). Tallene er opgjort ved udgangen af 2014.
Andelene i denne tabel stammer fra Danmarks Statistik (PAS22-registret) fra 2013. Tal fra 2014 var endnu ikke tilgæn-
gelige, da figuren blev konstrueret.
4
3
Andel af private institutioner
18
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0020.png
Ifølge lovgrundlaget bør kommunerne have ens tilsynspraksis overfor offentlige og private dagtil-
bud. Forundersøgelsen viste imidlertid, at det ikke altid er tilfældet.
I spørgeskemaundersøgelsen blandt forvaltningerne har vi derfor indledningsvist spurgt, om
kommunerne har ens tilsynspraksis overfor hhv. offentlige og private institutioner. Hvis kommu-
nerne har angivet, at de har forskellig praksis overfor hhv. offentlige og private institutioner, har
de skullet svare særskilt for hver af de to kategorier af institutioner i de efterfølgende spørgsmål.
I behandlingen af data fra spørgeskemaet til forvaltningerne har vi opdelt svarene i to kategorier:
svar vedr. offentlige institutioner og svar vedr. private institutioner.
Kategorien ”private institutioner” indeholder svarene angående private institutioner fra de kom-
muner, der har angivet, at de har
forskellig
praksis over for hhv. private og kommuna-
le/selvejende institutioner, lagt sammen med svarene fra de kommuner, der har
ens praksis
over-
for hhv. kommunale/selvejende og private institutioner, idet disse kommuners praksis jo også
gælder overfor private institutioner.
Tilsvarende indeholder kategorien ”offentlige institutioner” svarene angående kommuna-
le/selvejende institutioner fra de kommuner, der har
forskellig praksis
overfor hhv. kommuna-
le/selvejende og private institutioner, lagt sammen med besvarelserne fra de kommuner, der har
angivet, at de har
ens praksis
overfor hhv. private og offentlige institutioner, idet disse kommu-
ners praksis jo også gælder overfor offentlige institutioner.
Tabellen nedenfor sammenfatter, hvilke data hver af de to kategorier indeholder:
Tabel 1
Offentlige institutioner
Svarene fra kommuner med
samme
praksis overfor
offentlige og private tilbud
Private institutioner
Svarene fra kommuner med
samme
praksis overfor offent-
lige og private tilbud
Svarene angående
offentlige
institutioner fra de kom- Svarene angående
private
institutioner fra de kommuner,
muner, der har
forskellig praksis
overfor offentlige og der har
forskellig praksis
over for hhv. private og offentlige
private institutioner
institutioner
I analysen af data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt forvaltningerne afrapporterer vi gen-
nemgående besvarelserne opdelt efter praksis overfor hhv. offentlige og private institutioner. Det
gør vi, fordi det rent deskriptivt er interessant at se besvarelserne for både de offentlige og de
private institutioner – også selvom der evt. ikke er
statistisk signifikant
forskel på besvarelserne.
Pædagogisk tilsyn
19
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0021.png
Når vi opdeler svarene efter private og offentlige institutioner, vil det fremgå, om forskellen er
statistisk signifikant.
Offentlige og private institutioner i undersøgelsen blandt lederne
Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt institutionslederne er nogle steder tilsvaren-
de opdelt i svar fra hhv. offentlige og private ledere. Andre steder skelner vi ikke mellem de to
kategorier.
Forskellig eller samme tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner
Der er som nævnt kommuner, der har samme tilsynspraksis overfor hhv. offentlige og private in-
stitutioner, og kommuner, der har forskellig tilsynspraksis overfor de to institutionstyper.
Svarene i kategorien ”forskellig praksis” består af en sammenlægning af de svar, kommuner med
forskellig praksis har angivet på spørgsmål om deres tilsynspraksis overfor offentlige institutioner
og på spørgsmål om deres tilsynspraksis overfor private institutioner.
Ydermere ser vi i nogle tilfælde på, hvordan svarene fordeler sig på praksis overfor hhv. kommu-
nale og private institutioner i de kommuner, der har forskellig praksis. Dvs. at vi ser isoleret på fx
praksis overfor private institutioner i de kommuner, der har forskellig praksis.
Tabel 2 nedenfor viser, hvilke data der indgår i kategorierne:
Tabel 2
Kommuner med forskellig praksis
Private institutioner i kommuner
med forskellig praksis
Svar vedr.
både offentlige og private
Svar vedr.
private
institutioner fra
institutioner fra kommuner med for- kommuner med forskellig praksis
skellig praksis
Offentlige institutioner i kommuner
med forskellig praksis
Svar vedr.
offentlige
institutioner fra
kommuner med forskellig praksis
Undervejs i analysen vil vi nogle steder beskrive, hvordan data ser ud, når man alene ser på kom-
muner med
forskellig
praksis overfor hhv. offentlige og private institutioner og i nogle tilfælde
også på, hvordan svarene fordeler sig på hhv. kommunale og private institutioner
inden for
kommuner med forskellig praksis. Det vil være angivet i grå bokse. Data for kommuner med for-
skellig praksis bliver kun beskrevet særskilt de steder, hvor deres svar adskiller sig væsentligt fra
svarene fra kommuner med samme tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner.
Se evt. appendiks A for yderligere uddybning af, hvordan data indgår i de forskellige kategorier.
20
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
2.3
Evalueringens organisering
Tre faglige eksperter har bidraget med faglig sparring på og kvalificering af evalueringen:
Bente Bjørnholt
er seniorforsker ph.d. hos KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og
Regioners Analyse og Forskning). Har tidligere været ansat som lektor ved Aalborg Universi-
tet. Har gennem mange år forsket og undervist i evaluering, styring og ledelse.
Agneta Ericsson
er undervisningsråd i Skolinspektionen (Sverige), hvor hun fører tilsyn med
kommunale daginstitutioner og vurderer tilsynet med private institutioner. Uddannet pæda-
gog (förskollärare) og inden for det samfundsvidenskabelige område (beteendevetenskap).
Har stor erfaring med dagtilbudsområdet i kommunal sammenhæng.
Kirsten á Rogvi
er juridisk konsulent i Rudersdal Kommune (Skole og Familie). Tidligere kon-
torchef i Socialministeriet, Familie- og Forbrugerministeriet m.v. med ansvar for bl.a. dagtil-
budsloven samt tidligere chef for dagtilbud i to kommuner.
Eksperterne har bidraget med sparring på formulering af evalueringsgrundlaget og analyse af da-
ta, herunder vurdering af, hvordan kommunerne opfylder deres forpligtelse til at føre pædago-
gisk tilsyn. Ekspertgruppen har desuden bidraget med sparring på rapportudkast. Endelig har ek-
spertgruppen bidraget med yderligere perspektiver på emnet, herunder perspektiveringer til til-
synskoncepter i andre nordiske lande.
Ansvaret for vægtningen af data og rapportens endelige formuleringer og konklusioner er EVA’s.
Evalueringen er gennemført af en projektgruppe på EVA, som har bestået af evalueringskonsu-
lent Nanna Louise Pagaard (projektleder), evalueringskonsulent Malene Schmidt Mortensen, spe-
cialkonsulent Thomas Hem Pedersen og metodekonsulent Signe Neerup Lassen.
2.4
Læsevejledning
Kapitel 3 udfolder lovgrundlaget for kommunernes tilsyn og redegør for det evalueringsgrundlag,
vi har formuleret på baggrund af lovgrundlaget.
I kapitel 4-6 analyserer vi data fra spørgeskemaundersøgelserne blandt forvaltningerne og leder-
ne.
Kapitel 4 fokuserer på det anmeldte tilsyn og undersøger med afsæt i lovgrundlaget og evalue-
ringsgrundlaget, hvordan kommunerne opfylder deres tilsynsforpligtelse. Desuden beskriver vi en
række andre forhold ved kommunernes tilsynspraksis, som ikke direkte indgår i lovgrundlaget,
men er relevante i relation hertil og mht. at kortlægge, hvordan kommunerne organiserer, tilret-
telægger og gennemfører det pædagogiske tilsyn. Kapitel 5 handler om det uanmeldte tilsyn,
mens kapitel 6 belyser det uformelle tilsyn.
Pædagogisk tilsyn
21
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Kapitel 7 omhandler forvaltningerne og ledernes vurderinger af det pædagogiske tilsyn.
Indledningsvist i kapitel 4-7 og i starten af hvert hovedafsnit i kapitel 4 er der indsat røde resul-
tatbokse, som sammenfatter de væsentligste resultater fra det efterfølgende afsnit eller kapitel.
I slutningen af nogle af hovedafsnittene i kapitel 4 og i kapitel 5 er der indsat grå bokse, som kort
beskriver resultater, der gør sig gældende for kommuner, der har forskellig tilsynspraksis overfor
hhv. offentlige og private institutioner.
22
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
3
Evalueringsgrundlag
I dette kapitel beskriver vi det evalueringsgrundlag, som danner afsæt for vurderingen af, hvor-
dan kommunerne opfylder deres forpligtelse til at føre pædagogisk tilsyn med dagtilbud, jf. be-
skrivelsen af formålet med evalueringen, afsnit 2.1.
Evalueringsgrundlaget er formuleret på baggrund af:
Dagtilbudsloven (§ 5)
Vejledning om dagtilbud mv. (2015)
Loven beskriver, hvad kommunerne
skal.
Vejledningen udfolder kravene til, hvad kommunerne
skal
, og beskriver desuden, hvad kommunerne
bør
gøre – vejledningen rummer således både ret-
ningslinjer og anbefalinger.
Både lovtekst og vejledning er i store træk formuleret som overordnede rammer og giver dermed
kommunerne udstrakt frihed til selv at planlægge, hvordan tilsynet mere konkret skal tilrettelæg-
ges. Idet lovgrundlaget har denne karakter af rammelov, har det været nødvendigt at operationa-
lisere dele af lovgrundlaget for at kunne anvende det som evalueringsgrundlag.
Evalueringsgrundlaget er således EVA’s systematisering, operationalisering og fortolkning af de
regler og retningslinjer, som er formuleret i dagtilbudsloven og den dertilhørende vejledning.
I det følgende beskriver vi først lovgrundlaget for det pædagogiske tilsyn, som det fremgår af
hhv. dagtilbudsloven og vejledningen til dagtilbudsloven. Dernæst beskriver vi, hvordan vi har sy-
stematiseret og operationaliseret lovgrundlaget, og præsenterer det evalueringsgrundlag, som
ligger til grund for vurderingen af, hvordan kommunerne opfylder deres tilsynsforpligtelse.
Pædagogisk tilsyn
23
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
3.1
Lovgrundlagets regler og retningslinjer
Kommunalbestyrelserne er ifølge dagtilbudslovens § 5 forpligtede til at føre tilsyn med indholdet
af dagtilbuddene efter dagtilbudsloven, herunder at den pædagogiske praksis lever op til dagtil-
budslovens formålsbestemmelser og til de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt
efter dagtilbudslovens § 3
5
.
Samlet set rummer dagtilbudsloven følgende regler for kommunernes pædagogiske tilsyn:
Kommunerne skal:
Føre tilsyn
Fastlægge rammer for tilsyn
Offentliggøre rammer for tilsynet
Føre tilsyn med
- indholdet af dagtilbuddene efter dagtilbudsloven
- at dagtilbuddene efterlever mål og rammer fastlagt af kommunalbestyrelsen
- at dagtilbuddene opfylder formålsbestemmelserne for dagtilbud om at understøtte triv-
sel, sundhed, udvikling og læring.
- at alle dagtilbud udarbejder pædagogiske læreplaner
- at alle dagtilbud gennemfører sprogvurderinger af de treårige, der vurderes at have be-
hov for en ekstra sprogindsats
Ifølge
vejledningen
til dagtilbudsloven (kapitel 8) skal den pædagogiske praksis i dagtilbuddene
leve op til mål og rammer i lovgivningen samt til kommunalt fastlagte rammer, politikker og ret-
ningslinjer og dagtilbuddenes egne mål og værdier. Tilsynet skal ifølge vejledningen undersøge
og vurdere, om de mål og rammer, kommunalbestyrelsen har fastlagt efter dagtilbudslovens § 3,
efterleves i den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Dvs. at det pædagogiske tilsyn skal sikre, at
dagtilbuddenes praksis lever op til den kommunale operationalisering af dagtilbudslovens be-
stemmelser om, at dagtilbuddene skal understøtte børns trivsel, udvikling og læring. Kommunal-
bestyrelsen kan uddelegere tilsynsvirksomheden, fx til de kommunale forvaltninger (jf. vejlednin-
gens kapitel 8).
Vejledningen uddyber dagtilbudslovens regler for tilsynet med følgende
6
:
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for tilsynsopgaven, herunder ansvaret for at følge op på
de forhold, som tilsynet giver anledning til.
Tilsynsforpligtelsen skal ses i sammenhæng med servicelovens § 146, som fastslår, at kommunalbestyrelsen skal føre
tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år lever, samt retssikkerhedslovens § 16, der omhandler kom-
munernes pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses – hvad angår både indholdet af tilbuddene og
den måde, opgaverne udføres på.
6
5
Teksten er nogle steder gengivet i en forkortet eller let redigeret form. Se appendiks B for en mere udførlig gengivelse.
24
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Det er hensigtsmæssigt med organisatoriske løsninger, der skaber entydighed mht. opgaver-
ne over for dagtilbuddene, herunder tydelighed og fokus mht., hvornår der udføres rådgiv-
ning og vejledning, og hvornår der føres tilsyn.
Hvis tilsynsopgaven er uddelegeret til en person eller en organisation uden for den kommu-
nale forvaltning, bør det præciseres, hvad opgaven går ud på, og hvilke kriterier der skal
lægges vægt på i udførelsen.
Fastlæggelse af rammer for tilsynet skal sikre systematik, der bidrager til, at der føres tilsyn
med alle relevante elementer.
Følgende bør fremgå af rammerne for tilsynet:
- Formål med tilsyn.
- Hvad der føres tilsyn med.
- Frekvens af tilsynsbesøg.
- Om der gennemføres både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.
- Hvordan tilsynet i øvrigt er tilrettelagt.
- Hvorvidt der gennemføres brugerundersøgelser som led i tilsynsforpligtelsen.
Tilrettelæggelsen af tilsynet skal sikre, at børnene får de tilbud, den støtte og den hjælp, som
de har behov for, og at tilbuddene er tilrettelagt og bliver gennemført på en faglig forsvarlig
måde. Dette gælder også børn med særlige behov.
Rammerne for tilsynet bør tilrettelægges, så tilsynet er ensartet for både offentlige og private
tilbud.
Offentliggørelse af rammerne for tilsynet indebærer, at forældre og dagtilbud kan gøre sig
bekendt med indholdet af tilsynet, frekvensen med videre. Rammerne for tilsynet skal derfor
være tilgængelige på kommunens hjemmeside.
Tilsynet skal ses som et led i kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre og udvikle kvalite-
ten på dagtilbudsområdet, dels generelt for alle tilbud i kommunen og dels som led i udvik-
ling af enkelte tilbud i kommunen.
Viden fra tilsynet bør anvendes i kommunens drøftelser og fastsættelse af serviceniveauet i
kommunen samt i forbindelse med de løbende forbedringer og overvejelser om fornyelse og
udvikling af dagtilbudsområdet i kommunen.
Løsning af tilsynsopgaven forudsætter, at den udførende tilsynsmyndighed er opsøgende
mht. eventuelle problemer. Den udførende tilsynsmyndighed må derfor løbende være i for-
bindelse med dagtilbuddet, for at det kan konstateres, om de krav, der stilles, er opfyldte.
Tilsynet skal tilrettelægges, så kommunalbestyrelsen løbende påser, at dagtilbuddene reelt
påtager sig de opgaver, der er fastlagt i kommunens mål og rammer.
Kommunen skal reagere, hvis den får informationer om, at der er eller kan være grundlag for
kritik af den pædagogiske praksis i dagtilbuddene i kommunen, herunder pasningen af bør-
nene og den fysiske samt psykiske omsorg.
Tilsynet skal sikre, at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at varetage de opgaver,
der ligger hos dagtilbuddene.
25
Pædagogisk tilsyn
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Tilsynet kan blandt andet bidrage til udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddene
ved at give ledelsen og personalet viden om forbedringsmuligheder og udviklingspotentialer i
dagtilbuddene.
Samlet set indeholder lovgrundlaget altså helt overordnede regler om, at kommunerne skal føre
pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene og deres indhold, at de skal fastlægge rammer for tilsynet,
og at de skal offentliggøre disse rammer.
Derudover rummer lovgrundlaget følgende regler for
organiseringen
af tilsynet:
Rammerne for tilsynet skal sikre
systematik.
Der bør være
tydelighed og fokus mht., hvornår der føres tilsyn, og hvornår der er tale om
vejledning
.
Der skal finde
opfølgning
sted
Der bør være
ensartet tilsyn
overfor hhv. offentlige og private institutioner
Tilsynet skal
sikre og udvikle kvaliteten
generelt for alle kommunens dagtilbud og i det enkel-
te dagtilbud.
Endelig indeholder lovgrundlaget følgende regler for
indholdet
af tilsynet:
Tilsynet skal sikre, at institutionerne lever op til
dagtilbudslovens formålsbestemmelser
(trivsel,
udvikling og læring) og til
kommunale mål og rammer
Tilsynet skal sikre, at
personalet har de nødvendige kvalifikationer
Tilsynet skal sikre, at institutionerne arbejder med og evaluerer
de pædagogiske læreplaner
Tilsynet skal sikre, at institutionerne gennemfører
sprogvurderinger
af de treårige, der vurde-
res at have behov for en ekstra sprogindsats
Lovgrundlaget giver som nævnt kommunerne stor frihed til at beslutte, hvordan tilsynet skal til-
rettelægges. Reglerne i lovgrundlaget har primært karakter af rammer, som kommunerne selv
skal udfylde – fx er der krav om, at kommunerne skal angive, med hvilken frekvens og med hvilke
metoder de fører tilsyn, men der er ikke retningslinjer for,
hvad
frekvensen bør være, eller
hvilke
metoder der skal anvendes. Der er således mange måder at føre tilsyn på inden for lovens ram-
mer.
De overordnede regler (at der skal føres tilsyn samt formuleres og offentliggøres rammer) og nog-
le af indholdskravene er konkrete og kan indgå direkte i et evalueringsgrundlag. Retningslinjerne
for organiseringen af tilsynet og nogle af indholdskravene er derimod mere komplekse og ab-
strakte og vanskeligere umiddelbart at ”måle op imod”. Derfor har EVA operationaliseret og
konkretiseret disse dele af lovgrundlaget, så de kan anvendes som grundlag for evalueringen. Det
bliver udfoldet i næste afsnit.
26
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Arbejdet med at systematisere og fortolke lovgrundlaget for at kunne anvende det som evalue-
ringsgrundlag afspejler den udfordring, kommunerne står i mht. at organisere og tilrettelægge
det pædagogiske tilsyn på baggrund af lovgrundlaget. EVA har derfor også valgt at omsætte ar-
bejdet med at systematisere og fortolke lovgrundlaget til et redskab, kommunerne kan anvende
som inspiration til evt. at gennemgå deres egen tilsynspraksis i forhold til lovgrundlaget. Redska-
bet bliver sendt ud til samtlige kommuner og bliver desuden tilgængeligt på eva.dk.
3.1.1
Lovgrundlaget som evalueringsgrundlag
Dagtilbudsloven og vejledningen beskriver altså en række forhold, som skal eller bør karakterisere
det kommunale tilsyn. Vi har operationaliseret disse forhold, så de kan bruges som evaluerings-
grundlag. Evalueringsgrundlaget er således EVA’s systematisering, operationalisering og fortolk-
ning af de regler og retningslinjer, som er formuleret i dagtilbudsloven og den dertilhørende vej-
ledning.
Ud fra de forhold, der er beskrevet i lovgrundlaget, har vi formuleret fire overordnede
temaer
,
som tilsammen kan siges at karakterisere den kommunale tilsynsforpligtelse
.
De fire temaer er:
Systematik
Indhold
Uvildighed
Udvikling
Nogle af disse temaer fremgår eksplicit af lovgrundlaget, andre er vores samlebetegnelser for og
fortolkninger af dele, der er beskrevet i lovgrundlaget. De fire temaer kan altså genfindes i lov-
grundlaget – enten direkte eller indirekte – men er samtidig valgt ud, fordi vi ser dem som forud-
sætninger for, at kommunerne kan føre et tilsyn, der lever op til lovgrundlaget.
Vi har brudt hvert af de fire temaer ned i
elementer
. Elementerne er ligesom temaerne udledt af
lovgivningen. Nogle elementer er nævnt eksplicit i lovgrundlaget og er knyttet direkte til et speci-
fikt tema. Andre elementer er vores operationaliseringer og fortolkninger af, hvilke elementer
temaet dækker over. Det gælder nogle af elementerne under systematik og udvikling, som ikke
er eksplicit nævnt i lovgrundlaget som dele af temaerne systematik og udvikling, men som vi vur-
derer, er væsentlige elementer, for at tilsynet kan siges at være systematisk eller udviklende.
På baggrund af lovgrundlaget har vi tolket, at de fire temaer indeholder følgende elementer:
Pædagogisk tilsyn
27
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0029.png
Tema
Systematik
Elementer
Kadence
Rammer
Grundlag
Opfølgning
Pædagogisk læreplan
Personalets kvalifikationer
Trivsel
Læringsmiljø
Kommunale mål og rammer
Sprogvurderinger
Den tilsynsførendes rolle
Vurderingsgrundlag
Formål
Tværgående udvikling
Indhold
Uvildighed
Udvikling
Operationaliseringen af lovgrundlaget fremgår også af figur 2 på næste side. Temaerne er de fire
farvede bobler. Elementerne er de hvide bobler rundt om temaerne.
28
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0030.png
Figur 2
Evalueringsgrundlag for vurderingen af det kommunale tilsyn
Indholdet af de forskellige temaer og elementer bliver udfoldet nærmere i kapitel 4.
Pædagogisk tilsyn
29
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
3.1.2
Tre kategorier af tilsyn
I denne evaluering opererer vi med tre forskellige former for tilsyn:
Anmeldt tilsyn
Uanmeldt tilsyn
Uformelt tilsyn
Både anmeldt og uanmeldt tilsyn kan defineres som formelle former for tilsyn. Kommunerne er
ikke forpligtede til at føre uanmeldt tilsyn, men en del kommuner anvender denne tilsynsform
som led i deres samlede tilsyn med daginstitutionerne. I lovgrundlaget står der desuden, at det
bør fremgå af kommunernes rammebeskrivelser for tilsynet, om der gennemføres både anmeldt
og uanmeldt tilsyn. Både det anmeldte og det uanmeldte tilsyn er karakteriseret ved, at det skal
italesættes som et tilsyn, og at institutionen bliver bekendt med, at der er tale om et tilsyn.
Uformelt tilsyn refererer i modsætning hertil til den løbende kontakt mellem hhv. institution og
repræsentanter fra forvaltningen om andre forhold, og som ikke italesættes som et tilsyn. I lov-
grundlaget står der, at den udførende tilsynsmyndighed løbende skal være i kontakt med dagtil-
buddet, for at det kan konstateres, om de krav, der stilles, er opfyldte. Dvs. at lovgrundlaget læg-
ger op til, at der ud over de egentlige tilsyn er en løbende kontakt mellem forvaltning og institu-
tioner, som giver forvaltningen indsigt i praksis i dagtilbuddene.
Det er vanskeligt at svare entydigt på, i hvilken grad kommunerne opfylder deres tilsynsforpligtel-
se, dels fordi lovgrundlaget rummer et stort fortolkningsrum, og der dermed er mulighed for at
tilrettelægge tilsynet meget forskelligt inden for lovens rammer, dels fordi tilsynet kan bestå af
både
anmeldt
,
uanmeldt
og – som vi har valgt at kalde det –
uformelt
tilsyn. For at få et dækken-
de billede af en kommunes tilsynspraksis er det vigtigt at se på alle tre tilsynsformer, idet fx en
spinkel formel tilsynspraksis kan være suppleret med et stærkt uformelt tilsyn og omvendt. Det
ville således være for begrænset kun at se på eksempelvis kommunernes praksis mht. anmeldte
tilsyn. Derfor kigger vi i denne evaluering på alle tre former for tilsyn.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at det er det anmeldte tilsyn, som står mest centralt i vores
evaluering af kommunernes tilsynspraksis. Og det er kommunernes praksis mht. det anmeldte
tilsyn, der bliver holdt op imod lovgrundlaget/evalueringsgrundlaget. Der er følgende argumenter
herfor: Det
uformelle
tilsyn kan aldrig stå alene, idet det per definition ikke kan leve op til en
række af de regler, der er for tilsynet i lovgrundlaget. Det uformelle tilsyn må derfor ses som et
supplement til de mere formelle tilsynsformer. Vores data viser desuden, at langtfra alle kommu-
ner fører
uanmeldt
tilsyn. Og i de kommuner, der gør, anvendes det uanmeldte tilsyn generelt set
som en målrettet ad-hoc-funktion, som supplerer det anmeldte tilsyn, fx når der er en viden eller
formodning om, at en institution har nogle særlige udfordringer.
30
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Det er derfor det anmeldte tilsyn, der er kernen i vores analyse af, hvordan kommunerne opfylder
deres tilsynsforpligtelse, samtidig med at vi belyser de øvrige tilsynsformer også.
3.1.3
Anvendelse af evalueringsgrundlag
I kapitel 4 kortlægger vi kommunernes tilsynspraksis mht. anmeldt tilsyn. På baggrund af oven-
stående evalueringsgrundlag vurderer vi desuden, hvordan kommunerne opfylder deres forplig-
telse til at føre pædagogisk tilsyn. Kapitel 4 er struktureret ud fra de fire temaer i evaluerings-
grundlaget, hhv. systematik, indhold, uvildighed og udvikling. Hvert tema er som nævnt operati-
onaliseret i nogle elementer, som også fremgår af modellen. I spørgeskemaundersøgelsen blandt
forvaltningerne har vi stillet ét eller flere spørgsmål under hvert element. Udvalgte svar på disse
spørgsmål fungerer som indikatorer på hvert element. Det fremgår under de enkelte afsnit i kapi-
tel 4, hvilke spørgsmål og indikatorer der er knyttet til de forskellige elementer. Se desuden ap-
pendiks C for en oversigt over dette.
Vurderingen af, hvordan kommunerne opfylder deres forpligtelse til at føre pædagogisk tilsyn,
foretages på tværs af kommuner. Evalueringsgrundlaget bruges altså ikke til at vurdere den en-
kelte kommunes praksis i betydningen ”bestået/ikke bestået”. I stedet fungerer evaluerings-
grundlaget som afsæt for at vurdere, hvordan kommunerne samlet set opfylder deres tilsynsfor-
pligtelse, og hvilke dele af den lovpligtige tilsynsopgave der muligvis giver kommunerne udfor-
dringer.
Analysen i kapitel 4 omhandler udelukkende
anmeldte
tilsyn. For at få et fyldestgørende billede af
kommunernes tilsynspraksis vil kommunernes brug af
uanmeldt
og
uformelt
tilsyn blive belyst i
hhv. kapitel 5 og kapitel 6.
Pædagogisk tilsyn
31
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0034.png
4
Anmeldt tilsyn
Resultater på tværs af temaerne systematik, indhold, uvildighed og
udvikling
Set i forhold til
EVA’s operationalisering
af lovgrundlaget for det pædagogiske tilsyn opfylder kom-
munerne generelt set væsentlige dele af deres tilsynsforpligtelse. Der er dog også aspekter af tilsy-
net, hvor kommunerne i mindre grad lever op til lovgrundlaget. Det gælder især mht. at sikre
syste-
matik
i tilsynet og mht. at sikre, at tilsynet også er med til at skabe
udvikling
både i den enkelte dag-
institution og i kommunens institutioner generelt.
Datamaterialet viser desuden en tendens til, at kommunernes tilsyn med private institutioner i min-
dre grad opfylder elementerne i de fire temaer.
Kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner
Kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner lever i mindre grad
op til lovgrundlaget end kommuner med samme tilsynspraksis overfor de to institutionstyper. Det
gælder mht. deres praksis overfor både offentlige og private institutioner – men i særlig grad deres
praksis over for private institutioner. Kommuner med forskellig tilsynspraksis har generelt et mindre
systematisk tilsyn – og det gælder særligt tilsynet med de private institutioner. De bruger desuden
viden fra tilsyn med de private institutioner meget mindre i udviklingsøjemed end viden fra tilsynet
med offentlige institutioner.
Pædagogisk tilsyn
33
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Dette kapitel kortlægger kommunernes tilsynspraksis mht. det anmeldte tilsyn og vurderer, hvor-
dan kommunerne lever op til deres tilsynsforpligtelse set i forhold til lovgrundlaget. Kapitlet ana-
lyserer dermed kommunernes praksis ud fra det evalueringsgrundlag, som blev præsenteret i ka-
pitel 3, og som er baseret på lovgrundlaget for det kommunale pædagogiske tilsyn.
Kommunernes tilsynspraksis over for dagtilbuddene rummer også andre væsentlige dele end
dem, der indgår i lovgrundlaget. Som nævnt i kapitel 2 er det en del af formålet med evaluerin-
gen at få kortlagt kommunernes tilsynspraksis generelt. Dvs. at vi også belyser dele af kommu-
nernes tilsynspraksis, som rækker ud over de lovpligtige elementer.
Kapitlet er primært baseret på spørgeskemaundersøgelsen blandt de kommunale forvaltninger.
Enkelte steder inddrages besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen blandt institutionsledere.
Desuden inddrages data fra en række opfølgende interview, som er gennemført blandt kommu-
ner med forskellig tilsynspraksis overfor hhv. offentlige og kommunale institutioner.
Kapitlet er struktureret ud fra de fire temaer i evalueringsgrundlaget:
Systematik
Indhold
Uvildighed
Udvikling
Hvert tema består, som beskrevet i kapitel 3, af en række elementer. Elementerne fremgår af fi-
gur 3 nedenfor. Figuren, som også blev præsenteret i kapitel 3, illustrerer vores operationalisering
af lovgrundlaget for det kommunale tilsyn og dermed evalueringsgrundlaget for vurderingen af
kommunernes tilsyn.
34
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0036.png
Figur 3
Evalueringsgrundlag for vurderingen af det kommunale tilsyn
I spørgeskemaundersøgelsen har vi stillet ét eller flere spørgsmål under hvert element. Svarene på
spørgsmålene fungerer som indikatorer på, om kommunerne opfylder de enkelte elementer.
Pædagogisk tilsyn
35
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0037.png
De fire temaer og tilhørende elementer bliver udfoldet i de følgende afsnit. Under nogle temaer
er der et særskilt afsnit, som fremhæver pointer, der gør sig særligt gældende for kommuner, der
har forskellig tilsynspraksis overfor hhv. offentlige og private institutioner. Disse pointer er place-
ret i grå bokse i slutningen af afsnittene.
4.1
Systematik i tilsynet
Resultater for temaet systematik
Temaet systematik handler om rammer, grundlag, kadence for og opfølgning på tilsyn. De vigtigste
resultater inden for temaet systematik er:
Stort set alle kommuner (98 %) lever op til – eller arbejder på at leve op til – lovkravet om, at de
skal fastlægge rammer/retningslinjer for tilsynet.
23 % af kommunerne opfylder ikke lovkravet om, at de skal offentliggøre rammerne for tilsy-
net.
39 % af kommunerne har forskellig tilsynspraksis overfor private og offentlige daginstitutioner –
ifølge lovgrundlaget bør der være ensartethed i tilsynet overfor private og offentlige institutio-
ner.
95 % af kommunerne fører som minimum anmeldt tilsyn hvert andet år med både offentlige og
private institutioner. Omtrent halvdelen af kommunerne fører tilsyn min. en gang årligt. Der er
en tendens til, at kommunerne fører anmeldt tilsyn lidt oftere med de private institutioner end
med de offentlige.
Kommunernes tidsforbrug pr. institution mht. det anmeldte tilsyn varierer en del; fra 0 til 40 ti-
mer årligt (inkl. forberedelse og opfølgning). Lidt over halvdelen af kommunerne (58 %) bruger
0-10 timer årligt.
Færre end hver femte kommune (18 %) har ud fra EVA’s operationalisering af lovgrundlaget i
elementerne ”rammer”, ”grundlag”, ”kadence” og ”opfølgning” et fuldt ud systematisk tilsyn.
En del kommuner har en meget lav grad af systematik i tilsynet.
Omkring tre fjerdedele af kommunerne har en fast frekvens for det anmeldte tilsyn og dermed
en systematisk tilgang til tilsynet, hvad angår
kadence
.
Under halvdelen af kommunerne fører tilsyn på baggrund af et helt systematisk
grundlag.
Det er
især vurderinger af læringsmiljøet, som kommunerne er tilbøjelige til ikke at foretage ud fra et
systematisk grundlag.
fortsættes næste side …
36
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0038.png
… fortsat fra forrige side
Under halvdelen af kommunerne (43 %) har en fuldt ud systematisk
opfølgning
på tilsynet. Især
er udarbejdelse af handleplaner og systematiske skriftlige opsamlinger på tværs af institutioner-
ne mindre udbredte.
Lederne af de offentlige institutioner får betydeligt mere støtte til at følge op på tilsynet, end
deres lederkollegaer i private institutioner gør. En betydelig andel af lederne i både offentlige og
private institutioner oplever, at forvaltningen ikke understøtter arbejdet med at følge op på til-
synet.
Der er en tendens til, at kommunerne fører et mindre systematisk tilsyn med private institutioner
end med offentlige institutioner.
Kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner
For kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner gælder
det, at de generelt har et mindre systematisk tilsyn end kommuner med samme praksis – og det
gælder særligt tilsynet med de private institutioner.
Anbefalinger
En del kommuner kan med fordel overveje, hvordan systematikken i tilsynet kan styrkes. Det
gælder i særlig grad mht. at anvende et systematisk
grundlag
for tilsynet og mht. at sikre en sy-
stematisk
opfølgning
på tilsynet, herunder den opfølgning på tværs af institutioner, som skal
bidrage til udviklingen af kommunens daginstitutioner generelt.
Kommuner, der har forskellig tilsynspraksis overfor hhv. offentlige og private daginstitutioner,
bør ensrette tilsynspraksis overfor de to institutionstype
r.
I dette afsnit belyser vi, om kommunerne har en systematisk tilsynspraksis.
I vejledningen til dagtilbudsloven står:
Fastlæggelse af rammerne for tilsynet skal sikre en syste-
matik, der bidrager til, at der føres tilsyn med alle relevante elementer”.
7
Systematik er i formuleringen i vejledningen altså knyttet til
rammerne
for tilsynet og fremstår
som et overordnet krav til tilsynet. Et systematisk tilsyn og en systematisk tilgang er en forudsæt-
ning for at kunne efterleve andre elementer i lovgrundlaget. Et systematisk tilsyn er desuden en
forudsætning for at kunne bruge den viden, kommunerne indsamler i forbindelse med tilsynet, fx
til at udvikle kvaliteten for alle dagtilbud i kommunen eller i forbindelse med de løbende forbed-
7
Vejledning om dagtilbud, kapitel 8, afsnit 123.
37
Pædagogisk tilsyn
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0039.png
ringer og overvejelser om fornyelse og udvikling af dagtilbudsområdet i kommunen, som det står
formuleret i lovgrundlaget.
I de følgende afsnit gennemgår vi følgende elementer, som er vores operationalisering af lov-
grundlagets formuleringer om systematik i tilsynet, og vurderer, i hvilken grad kommunerne har
en systematik mht. hvert af elementerne.
Rammer
Kadence
Grundlag
Opfølgning
Elementerne fremgår også af nedenstående udsnit af modellen for evalueringsgrundlaget.
4.1.1
Rammer for tilsyn
Det fremgår af dagtilbudsloven, at kommunerne skal fastlægge rammer for tilsynet
8
. Derudover
står der i vejledningen, at fastlæggelse af rammerne for tilsynet skal sikre systematik.
9
Hvorvidt
kommunerne har formuleret rammer for tilsynet, bliver derfor et væsentligt element i vurderingen
af, om kommunerne har et systematisk tilsyn.
8
9
Dagtilbudsloven § 5, stk. 2.
Vejledning om dagtilbud mv., kapitel 8, afsnit 123.
38
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0040.png
Vi har vurderet, at fastlæggelse af rammer forudsætter, at rammerne er skriftlige, og har på den
baggrund operationaliseret elementet rammer på følgende vis:
Rammer for tilsynet
Indikatoren for, at kommunerne har en
systematisk
tilgang til tilsynet, hvad angår rammer,
er, at:
Kommunerne har svaret ja til, at de har formuleret skriftlige rammer for tilsynet
Som det fremgår af figur 4, har 87 % af kommunerne formuleret skriftlige rammer for tilsynet.
Disse kommuner har en systematisk tilgang til tilsynet, hvad angår skriftlige rammer. Derudover
er der på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen 11 % af kommunerne, der har svaret, at
rammer eller retningslinjer for tilsynet er under udarbejdelse. Det betyder, at stort set alle kom-
muner lever op til, eller arbejder på at leve op til, lovkravet om, at de skal fastlægge rammer for
tilsynet.
Pædagogisk tilsyn
39
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0041.png
Figur 4
Har kommunen formuleret skriftlige rammer/retningslinjer for tilsynet med daginstitu-
tioner? (N = 83)
Ja
Nej
Nej, men
rammerne/
retningslinj
erne for…
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Ifølge vejledningen til dagtilbudsloven bør følgende forhold fremgå af rammerne for tilsyn:
Formålet med tilsynet.
Hvad der føres tilsyn med.
Frekvens af tilsynsbesøg.
Om der gennemføres både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.
Hvordan tilsynet i øvrigt er tilrettelagt.
Hvorvidt der gennemføres brugerundersøgelser som led i tilsynsforpligtelsen.
10
Tabel 3 viser, hvad der fremgår af rammerne for tilsynet i de kommuner, som har fastlagt ram-
mer.
Alle de kommuner, der har formuleret rammer for tilsynet, har beskrevet formålet med tilsynet,
og hvad der føres tilsyn med. Langt de fleste (91 %) har beskrevet frekvensen af tilsynet, og
hvordan tilsynet i øvrigt er tilrettelagt. 75 % af kommunerne har beskrevet, om der gennemføres
både anmeldt og uanmeldt tilsyn. Kun 14 % har beskrevet, om der gennemføres brugerundersø-
gelser.
10
Vejledningen, kapitel 8, afsnit 123.
40
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0042.png
Der er dermed enkelte punkter, som kommunerne generelt set bør udfolde mere i rammebeskri-
velsen af tilsynet.
Tabel 3
Hvilke af følgende punkter er beskrevet i rammerne/retningslinjerne? (N = 69)
Antal
Formålet med tilsynet
Hvad der føres tilsyn med
Frekvensen af tilsyn
Om der gennemføres både anmeldte
og uanmeldte tilsyn
Hvordan tilsynet er tilrettelagt
Hvorvidt der gennemføres brugerun-
dersøgelser som led i tilsynet
63
10
91
14
69
69
63
52
Procent
100
100
91
75
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Det har været muligt at sætte flere markeringer ved dette spørgsmål
Note: Kun den del af respondenterne, der har svaret, at kommunen har formuleret skriftlige rammer/retningslinjer
for tilsynet med daginstitutioner, har haft mulighed for at besvare spørgsmålet.
41 % af de kommuner, der har svaret, at de har formuleret rammer for tilsynet, svarer ja til, at de
har planer om at ændre de nuværende rammer for tilsynet.
Tabel 4 viser, at af de 41 % (29 kommuner), som p.t. har planer om at ændre tilsynet, svarer 59
% (17 kommuner), at det skyldes, at tilsynet skal være mere udviklingsorienteret, og 45 % (13
kommuner), at det skal være mere systematisk. 34 % (10 kommuner) har planer om at ændre
tilsynet, fordi det i højere grad skal bygge på kvantitative eller kvalitative data, hvilket hænger fint
sammen med, at en del kommuner også har planer om at ændre tilsynet, så det er enten mere
udviklingsorienteret eller mere systematisk. Kommunerne ser således ud til at være opmærksom-
me på, at der skal være udviklingsmuligheder i tilsynet, og at det skal være systematisk.
Pædagogisk tilsyn
41
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0043.png
Tabel 4
Hvorfor er der planer om at ændre de nuværende rammer/retningslinjer for tilsynet?
(N = 29)
Antal
Tilsynet skal være mere udviklingsori-
enteret
Tilsynet skal have en mere systematisk
karakter
Tilsynet skal i højere grad bygge på
kvantitative dataformer (fx statistik-
ker, testresultater, spørgeskemaun-
dersøgelser)
Tilsynet skal i højere grad bygge på
kvalitative dataformer (fx observatio-
ner, interview, dialog)
Tilsynet skal sikre en højere grad af
kontrol
Andet, skriv:
9
31
5
17
10
34
10
34
13
45
17
Procent
59
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Det har været muligt at sætte flere markeringer
Note: Kun den del af respondenterne, der har svaret, at kommunen har formuleret skriftlige rammer/retningslinjer
for tilsynet med daginstitutioner, har haft mulighed for at besvare spørgsmålet.
Offentliggørelse af rammer for tilsynet
Udover reglen om at fastlægge rammer for tilsynet står der også i dagtilbudsloven, at kommu-
nerne skal
offentliggøre
rammerne for tilsynet.
11
Af de 87 % af kommunerne, der har svaret, at
de har formuleret skriftlige rammer for tilsynet, angiver 10 % (7 kommuner), at rammerne ikke er
offentliggjorte. Dertil kommer de i alt 13 % af kommunerne (11 kommuner), som har angivet,
enten at de ikke har formuleret rammer for tilsynet, eller at de er under udarbejdelse, og som
derfor heller ikke på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen har levet op til kravet om offent-
liggørelse. Dvs. at i alt 18 kommuner ikke har offentliggjort rammerne for tilsynet.
I vejledningen til dagtilbudsloven står desuden, at rammerne for tilsynet skal være tilgængelige på
kommunens hjemmeside. Blandt de kommuner, der har angivet, at de har formuleret skriftlige
rammer/retningslinjer for tilsynet, svarer 64 %, at rammerne er offentliggjort på kommunens
hjemmeside. 26 % af kommunerne med retningslinjer har offentliggjort rammerne andre steder
11
Dagtilbudsloven, § 5, stk. 2.
42
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0044.png
end på hjemmesiden, mens 10 % som nævnt ikke har offentliggjort rammerne. Samlet set lever
lige omkring halvdelen af de deltagende kommuner (45 kommuner) op til kravene om at have
formuleret rammer/retningslinjer for tilsynet OG at have offentliggjort dem på kommunens
hjemmeside.
Ens praksis over for offentlige og private tilbud
Det fremgår også af vejledningen, at rammerne for tilsynet bør tilrettelægges, så tilsynet er ensar-
tet for både offentlige og private tilbud.
12
Mht. at sikre systematik giver en forskellig tilsynspraksis
udfordringer. 39 % af kommunerne angiver, at de har forskellig tilsynspraksis overfor offentlige
og private institutioner. I disse kommuner understøtter rammerne for tilsynet ikke ensartethed og
dermed heller ikke systematik i tilsynet de to institutionstyper imellem.
Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem, om kommunerne har forskellig eller sam-
me tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner på den ene side, og om kommunerne
har fastlagt rammer for tilsynet på den anden side. Denne sammenhæng har vi ikke kunnet finde.
Tabel 5 nedenfor viser, at der heller ikke er nogen sammenhæng mellem, om kommunerne har
samme eller forskellig tilsynspraksis overfor hhv. offentlige og private institutioner, og om kom-
munerne har planer om at ændre rammerne for tilsyn.
Tabel 5
Sammenhæng mellem, hvorvidt der er planer om at ændre rammer/retningslinjer for
tilsyn, og forskellig/samme tilsynspraksis
Har kommunen helt samme tilsynspraksis overfor hhv. kommuna-
le/selvejende og private daginstitutioner?
Ja (N = 45)
Er der p.t. planer om Ja
at ændre de nuvæ-
rende ram-
mer/retningslinjer for
tilsynet?
Nej
Total
42 %
58 %
100 %
Nej (N = 26)
38 %
62 %
100 %
Total (N = 71)
41 %
59 %
100 %
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Kun den del af respondenterne, der har svaret, at kommunen har offentliggjort rammer/retningslinjer for
tilsynet, har haft mulighed for at besvare spørgsmålet.
12
Vejledningen om dagtilbud, afsnit 123.
Pædagogisk tilsyn
43
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0045.png
Som det fremgår af tabellen, har 38 % af kommunerne med forskellig tilsynspraksis overfor of-
fentlige og private institutioner planer om at ændre rammerne for tilsynet. Blandt kommuner
med samme tilsynspraksis over for offentlige og private tilbud har 42 % planer om at ændre de
nuværende rammer/retningslinjer. Forskellene er ikke signifikante.
Tabel 6 viser forholdet mellem andelen af private institutioner i kommunerne, og om kommunen
har svaret ja til, at de har samme tilsynspraksis.
Tabel 6
Om kommunerne har samme tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner,
fordelt på andelen af private institutioner i kommunen (N = 88)
Ja
0-10 % private institutioner
11-20 % private institutio-
ner
Mere end 20 % private in-
stitutioner
Total
61 %
39 %
88
55 %
45 %
20
73 %
54 %
Nej
27 %
46 %
Antal kommuner
33
35
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale forvaltninger og tal fra Statistikbanken – PAS22
Note: Tallene fra Statistikbanken er fra 2013. Tal fra 2014 var endnu ikke tilgængelige, da tabellen blev konstrue-
ret.
Som det fremgår af tabellen, er der en tendens til, at hvis kommunerne kun har et begrænset an-
tal private institutioner, er de mere tilbøjelige til at have samme tilsynspraksis overfor offentlige
og private institutioner. Forskellen er dog ikke signifikant.
Årsager til, at nogle kommuner vælger at have forskellig tilsynspraksis
Vi har gennemført opfølgende telefoniske interview blandt 10 kommuner med forskellig tilsyns-
praksis overfor hhv. offentlige og private institutioner. Af disse interview fremgår det, at der kan
være store variationer i, hvordan og hvor meget tilsynet med hhv. offentlige og private institutio-
ner adskiller sig i den enkelte kommune. Nogle steder består tilsynet med offentlige og private
institutioner fx af samme ”grundpakke”, men er suppleret i de offentlige institutioner. Nogle ste-
der adskiller tilsynet med de to institutionstyper sig mht. frekvens, indhold, den tilsynsførende,
opfølgningen på tilsynet osv. Kommunerne har i interviewene beskrevet forskellige årsager til, at
de har forskellig praksis overfor de to institutionstyper. Overordnet set er følgende begrundelser
for forskellig praksis kommet frem i interviewene:
44
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Forskelligt vidensgrundlag for hver af de to institutionstyper.
Kommunerne har typisk
mere løbende kontakt (uformelt tilsyn) med de offentlige institutioner. Det giver en anden
baggrundsviden og et andet indblik i praksis, end kommunerne har i de private institutioner.
Desuden har kommunerne adgang til flere data vedr. de offentlige institutioner. Den øgede
indsigt i de offentlige institutioner danner ifølge nogle kommuner grundlag for et mere de-
taljeret og nuanceret tilsyn, som kommer tættere på den pædagogiske praksis, end tilsynet
med de private institutioner gør. Tilsynet med de private institutioner er i nogle kommuners
optik præget af distance og bliver i højere grad et tjek af formalia. Kommunerne argumente-
rer dermed også for, at et tilsyn, der går tæt på praksis, forudsætter et forhåndskendskab og
– som en kommune udtrykker det – ”den nære relation”. Det står i modsætning til evalue-
ringsgrundlagets kriterium om uvildighed.
Forskellige kommunale krav til de to institutionstyper.
Nogle kommuner med forskellig
praksis nævner, at der er kommunale initiativer, krav og indsatser, som kun gælder for de of-
fentlige institutioner, og som der derfor kun føres tilsyn med i de offentlige institutioner. I en
kommune nævnes det fx, at der er et fælles pædagogisk grundlag, som kun de offentlige in-
stitutioner er underlagt, og som derfor kun indgår i tilsynet med de offentlige institutioner.
Tilsvarende forklarer en kommune, at de private institutioner kun er underlagt ”minimums-
krav”, og at kommunen ikke kan bestemme, hvordan de skal arbejde, hvilket har betydning
for, hvad der føres tilsyn med: ”Tilsynet med de private handler primært om at tjekke, at de
lever op til læreplaner og dagtilbudsloven. I de kommunale institutioner er der flere forvalt-
ningsmæssige/kommunale tiltag, som de skal leve op til”.
Tilsynet med de private institutioner har ikke et udviklingssigte.
Det er også fremgået
af interviewene, at den forskellige tilsynspraksis kan hænge sammen med, at kommunen ik-
ke har en udviklingsorienteret tilgang til tilsynet med de private institutioner. En kommune
nævner i den sammenhæng, at tilsynet med de private kun er kontrolbesøg, mens tilsynet
med de offentlige institutioner er udviklingsbesøg.
Kommunen har kun ledelsesret i de offentlige institutioner, og det har betydning
for tilsynet.
Det er også blevet nævnt blandt kommuner med forskellig praksis, at det har
indflydelse på tilsynet, at kommunen har ledelsesretten i offentlige, men ikke i private institu-
tioner. En kommune nævner fx, at den fører tilsyn med og arbejder med udvikling af ledel-
sesfunktionen i de offentlige institutioner, men ikke i de private. Desuden er det blevet
nævnt, at det har konsekvenser mht. opfølgning på tilsynet: Det kan være sværere at påvirke
ledere af de private institutioner som led i opfølgningen på tilsyn, fordi kommunen ikke har
ledelsesretten her.
Pædagogisk tilsyn
45
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Af de opfølgende interview fremgik også en række synspunkter vedr. fordele og ulemper ved at
have forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner.
Blandt andet blev det nævnt, at det er uhensigtsmæssigt overfor borgere, der vælger et privat
tilbud, at der ikke er det samme tilsyn med de private institutioner og dermed ”ikke i samme grad
er styr på, hvad der foregår,” og ikke er samme indblik i de private institutioners kvalitet. En
kommune nævner fx, at det er svært at vurdere, hvordan der reelt arbejdes med den pædagogi-
ske indholdsmæssige del i private institutioner, fordi de ikke har løbende kontakt med private in-
stitutioner, og ”de private er langt væk fra kommunen”.
Der blev også udtrykt bekymring over, at der ikke er de samme krav til de private institutioner i
kommunen, fx krav om personalets uddannelsesmæssige baggrund.
Det blev desuden fremhævet som en ulempe, at de private institutioner ikke bliver understøttet i
deres udviklingsarbejde. Endelig blev det nævnt, at det er problematisk, at kommunen ikke har
ledelsesretten over de private institutioner.
Omvendt blev det også nævnt i en kommune, at der trods forskelligheder i tilsynene gennemfø-
res lige gode tilsyn, uanset om det er en privat eller en offentlig institution.
4.1.2
Grundlag for tilsyn
Som det er fremgået, bør tilsynet helt overordnet være systematisk. Det betyder også, at
grund-
laget
for tilsynet bør være systematisk.
Det fremgår af lovgrundlaget, at tilsynet skal sikre, at børnene får de tilbud, de har behov for, og
at dagtilbuddene har et fagligt forsvarligt miljø. Vi fortolker det som, at der som minimum skal
være et systematisk grundlag for tilsynet med de aspekter af lovgivningen, som forholder sig til
daginstitutionernes læringsmiljø, til børnenes trivsel og til, om daginstitutionerne lever op til
kommunale målsætninger, jf. operationaliseringen af lovgivningen i kapitel 3.
46
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0048.png
Hvis et tilsyn bliver foretaget på grundlag af dels en dagsorden, der anvendes på tværs af alle in-
stitutioner, dels nedskrevne kriterier, kvalitative beskrivelser eller et særligt koncept/redskab til at
vurdere indholdet af dagtilbuddet, vil det betyde, at der er et systematisk grundlag for vurderin-
gen. Ud over at give mulighed for en systematik i det enkelte tilsyn giver det også mulighed for
systematik i tilsynet på tværs af institutioner, idet det understøtter ensartethed og kontinuitet
mht., med hvad og hvordan der bliver ført tilsyn på tværs af institutionerne. Det står i modsæt-
ning til et tilsyn, hvor vurderingen fx sker alene på baggrund af den eller de tilsynsførendes indi-
viduelle skøn.
Elementet grundlag handler dermed om, hvorvidt der føres tilsyn ud fra et systematisk grundlag,
som anvendes på tværs af institutioner, eller ud fra et mere individuelt skøn.
Grundlag
Følgende er valgt som indikatorer for et systematisk tilsyn, hvad angår grundlaget for tilsynet:
Kommunerne anvender kriterier, kvalitative beskrivelser ELLER koncepter/redskaber til at vurdere
daginstitutionens læringsmiljø
Kommunerne anvender kriterier, kvalitative beskrivelser ELLER koncepter/redskaber til at vurde-
re, om den pædagogiske praksis understøtter børnenes trivsel
fortsættes næste side …
Pædagogisk tilsyn
47
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0049.png
… fortsat fra forrige side
Kommunerne anvender kriterier, kvalitative beskrivelser ELLER koncepter/redskaber til at vurde-
re, om den pædagogiske praksis lever op til kommunale målsætninger
Tilsynet tager udgangspunkt i en dagsorden, som anvendes på tværs af alle daginstitutioner,
evt. målrettet den enkelte institution.
Figur 5 viser, hvor mange kommuner der fører tilsyn med hhv. læringsmiljøet og børnenes trivsel,
og om daginstitutionerne lever op til kommunale målsætninger/indsatsområder ud fra enten kri-
terier, kvalitative beskrivelser eller koncepter/redskaber, som vi definerer som et systematisk
grundlag.
Figur 5
Andel af kommuner, hvor tilsynet med hhv. læringsmiljø, børns trivsel og opfyldelse af
kommunale målsætninger hviler på et systematisk grundlag
Offentlige (N=87-88)
Private (N=86-87)
Systematisk grundlag for
vurdering af
læringsmiljøet
Systematisk grundlag for
vurdering af børnenes
trivsel
Systematisk grundlag for
vurdering af kommunale
målsætninger/
indsatsområder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Betegnelsen ”offentlige institutioner” dækker over kommunale og selvejende institutioner. Det gælder
samtlige figurer og tabeller i dette kapitel, jf. evt. afsnit 2.2.5.
Note: Grafen illustrerer den andel af respondenterne, der på spørgsmålene om, hvordan kommunen fører tilsyn
med hhv. læringsmiljø, børns trivsel og kommunale målsætninger/indsatsområder, har svaret, at det sker enten ud
fra kriterier, kvalitative beskrivelser eller koncepter/redskaber. Disse tre svarkategorier i hvert spørgsmål er valgt
som indikatorer på, at kommunen har et systematisk grundlag for at vurdere hhv. læringsmiljø, børnenes trivsel og
kommunale målsætninger/indsatsområder. Se evt. appendiks C.
48
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0050.png
Det fremgår, at læringsmiljøet er det, som færrest kommuner vurderer ud fra et systematisk
grundlag. Mht. tilsynet med de private institutioner vurderer kun halvdelen af kommunerne (51
%) læringsmiljøet ud fra et systematisk grundlag som fx nedskrevne kriterier, kvalitative beskrivel-
ser eller koncepter/redskaber. For de offentlige institutioner er det 62 %.
Omvendt er det spørgsmålet om, hvorvidt den pædagogiske praksis lever op til kommunale mål-
sætninger/indsatsområder, som kommunerne er mest tilbøjelige til at vurdere ud fra et systema-
tisk grundlag: 82 % af kommunerne fører tilsyn med dette ud fra et systematisk grundlag i de
offentlige institutioner, 73 % af kommunerne fører tilsyn med det ud fra et systematisk grundlag
i de private institutioner.
Generelt set tyder det på, at kommunerne er mere tilbøjelige til at anvende et systematisk grund-
lag for tilsynet med offentlige institutioner sammenlignet med private institutioner. Det gælder
for tilsyn med hhv. læringsmiljøet og børnenes trivsel, og om daginstitutionerne lever op til kom-
munale målsætninger, jf. figur 5. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
Figur 6 viser, at en stor del af kommunerne (85 %/86 %) gør systematisk brug af dagsorden, så-
dan at tilsynet tager udgangspunkt i en dagsorden, som anvendes på tværs af alle daginstitutio-
ner, evt. målrettet den enkelte institution.
Figur 6
Systematik mht. brug af dagsorden for tilsynet
Offentlige (N = 86-88)
Private (N = 86-87)
Systematisk brug af
dagsorden for tilsynet
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Figuren er konstrueret ud fra to spørgsmål og viser den andel af respondenterne, der dels svarer, at anmeld-
te tilsyn tager udgangspunkt i en fælles dagsorden/spørgeguide, dels svarer, at denne dagsorden/spørgeguide an-
vendes på tværs af daginstitutioner, evt. målrettet de enkelte institutioner. Se evt. appendiks C.
Figur 7 viser, at 48 % af kommunerne har svaret positivt på alle fire indikatorer på et systematisk
grundlag for tilsynet med offentlige institutioner. 41 % af kommunerne har svaret positivt på alle
fire indikatorer for tilsynet med de private institutioner. Figuren viser også, at 10 % af kommu-
nerne kun har svaret positivt på én indikator for systematisk grundlag for tilsyn med offentlige
Pædagogisk tilsyn
49
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0051.png
institutioner, mens 19 % af kommunerne kun har svaret positivt på én indikator for tilsynet med
de private institutioner.
Figur 7
Antal indikatorer for et systematisk grundlag for tilsynet, som kommunerne har svaret
positivt på
0 indikatorer
1 indikator
2 indikatorer
Offentlige (N = 84)
2
Private (N = 85)
2
0%
10
19
19
19
21
19
48
41
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
4.1.3
Kadence for tilsyn
Formuleringen i dagtilbudsloven om, at rammerne for tilsynet skal sikre systematik, forudsætter
også en systematik mht., hvor ofte der føres anmeldt tilsyn. Dvs. at der er en fast kadence for til-
synet. Elementet kadence dækker dermed over, hvorvidt kommunerne har en fast kadence for,
hvor ofte de enkelte daginstitutioner får anmeldt tilsyn eller ej. En systematisk tilgang er her vur-
deret som tilsyn efter en fast kadence, så der sikres et kontinuerligt tilsyn med alle institutioner.
Der kan dog stadig være institutioner, som af forskellige årsager får tilsyn
ud over
denne faste
kadence, fx pga. henvendelser om institutionen eller i forbindelse med opfølgning på tidligere til-
syn.
50
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0052.png
Kadence
Følgende er valgt som indikator for et systematisk tilsyn mht. kadence:
Kommunerne har svaret, at det
ikke
varierer fra institution til institution, hvor ofte der føres an-
meldt tilsyn
Ud over at undersøge, hvorvidt kommunerne fører tilsyn ud fra en fast kadence, belyser vi i dette
afsnit også, med
hvilken
frekvens kommunerne fører tilsyn, og hvad tidsforbruget i forbindelse
med tilsyn er i kommunerne.
Figur 8 viser, at 73 % af kommunerne har en systematik mht., hvor ofte der føres anmeldt tilsyn i
de offentlige institutioner. 76 % af kommunerne har det for de private institutioner. Forskellen er
ikke statistisk signifikant. Dvs. at ca. tre fjerdedele af kommunerne har en systematisk tilgang,
hvad angår kadence for det anmeldte tilsyn.
Figur 8
Systematik mht. kadence for tilsynet
Offentlige (N = 86)
Private (N = 87)
Systematik i, hvor ofte
der gennemføres
anmeldt tilsyn
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Frekvens for tilsyn
I lovgrundlaget står der, at frekvensen af tilsynsbesøg bør fremgå af rammerne for tilsynet. Lov-
grundlaget nævner derimod ikke noget om,
hvad
frekvensen af tilsynet bør være. I vejledningen
står der dog, at den udførende tilsynsmyndighed ”…
løbende [må]
være i forbindelse med til-
buddet, for at det kan konstateres, om de krav, der stilles, er opfyldte”, og desuden, at ”tilsynet
skal tilrettelægges, så kommunalbestyrelsen
løbende
påser, at tilbuddene reelt påtager sig de op-
gaver, der er fastlagt i kommunens mål og rammer” (EVA’s kursiveringer)
13
. Dvs. at der i lov-
grundlaget er et krav om, at tilsynet finder sted løbende, men det er ikke nærmere specificeret,
13
Vejledning om dagtilbud, afsnit 125
Pædagogisk tilsyn
51
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0053.png
hvilken frekvens det indebærer. Kravet om et ”løbende tilsyn” kan også tolkes som den form for
løbende uformelt tilsyn, der i nogle kommuner finder sted i forbindelse med den almindelige kon-
takt, der er mellem institutioner og repræsentanter fra forvaltninger. Det vil blive uddybet i kapi-
tel 6 om uformelt tilsyn.
Som det fremgår af figur 9, fører størstedelen af kommunerne
i gennemsnit
anmeldt tilsyn enten
hvert eller hvert andet år med både offentlige og private institutioner: 47 % af kommunerne fø-
rer i gennemsnit anmeldt tilsyn med de offentlige institutioner en gang årligt eller mere, 61 % af
kommunerne fører i gennemsnit anmeldt tilsyn med de private institutioner en gang årligt eller
mere. 48 % af kommunerne fører tilsyn hvert andet år med de offentlige institutioner, mens 34
% fører tilsyn hvert andet år med de private institutioner. Samlet set fører i alt 95 % af kommu-
nerne som minimum tilsyn hvert andet år med både offentlige og private institutioner. Figuren
viser også, at 5 % af kommunerne fører tilsyn hvert tredje år eller sjældnere med de offentlige
institutioner og 4 % af kommunerne hvert tredje år eller sjældnere med de private institutioner.
Figur 9
Hvor ofte gennemføres der i gennemsnit anmeldt tilsyn med den enkelte daginstitution?
Private institutioner (N = 86)
Offentlige institutioner (N = 86)
Sjældnere end hvert tredje
år
En gang hvert tredje år
En gang hvert andet år
En gang årligt
To gange årligt
Mere end to gange årligt
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Der er en tendens til, at kommunerne fører lidt hyppigere anmeldt tilsyn med de private instituti-
oner end med de offentlige. Denne sammenhæng er dog ikke statistisk signifikant. Det er desu-
52
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0054.png
den vigtigt at understrege, at der er tale om et
gennemsnit
inden for den enkelte kommune: Det
kan i nogle kommuner dække over, at nogle private institutioner får hyppige tilsyn (fx pga. af
konkrete henvendelser om eller erfaringer med en institution), mens andre institutioner sjældent
får tilsyn. Som nævnt angiver ca. en fjerdedel af kommunerne, at det varierer fra institution til in-
stitution, hvor ofte de fører anmeldt tilsyn. Det gælder for både private og offentlige institutioner.
I forbindelse med opfølgende interview med kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor of-
fentlige og private institutioner blev det i en kommune nævnt, at der er hyppig løbende kontakt
(uformelt tilsyn) med de offentlige institutioner. Kommunen har derfor valgt, at der ikke behøver
at være så hyppige anmeldte tilsyn i de offentlige institutioner som i de private. I dette tilfælde
erstatter det uformelle tilsyn med de offentlige institutioner altså nogle af de anmeldte formelle
tilsyn. Det kan være en mulig forklaring på tendensen til, at de private institutioner får hyppigere
anmeldt tilsyn end de offentlige.
Tidsforbrug
Tidsforbruget i forbindelse med det anmeldte tilsyn varierer en del kommunerne imellem.
Tabel 7 viser, hvor mange timer kommunerne
i gennemsnit
bruger pr. daginstitution om året på
anmeldt
tilsyn inklusive forberedelse og evt. opfølgning på tilsynet. Tallene dækker for nogle
kommuners vedkommende, jf. forrige afsnit, over en varierende tilsynskadence overfor de enkelte
institutioner.
Tabel 7
Hvor mange timer bruger I årligt i gennemsnit pr. daginstitution på anmeldte tilsyn?
(N = 82)
0-5 timer
6-10 timer
11-15 timer
16-20 timer
21-25 timer
26-30 timer
31-35 timer
36-40 timer
Mere end 41 timer
Total
29 %
29 %
21 %
7%
2%
1%
0%
1%
9%
100 %
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: I dette spørgsmål er der ikke sondret mellem offentlige og private institutioner
Pædagogisk tilsyn
53
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Knap en tredjedel af kommunerne (29 %) bruger 0-5 timer årligt på anmeldt tilsyn inklusive for-
beredelse og opfølgning. Det kan betyde, at de fører tilsyn en gang årligt eller mere med et rela-
tivt lille timeforbrug, eller det kan betyde, at de fører tilsyn sjældnere med et større timeforbrug,
fx hvert andet år med det dobbelte antal timer pr. tilsyn. Vi kan ud fra svarene ikke vide, om
kommunerne i denne svarkategori ligger nærmest 0 eller 5 timer i årligt tidsforbrug, men der er
selvfølgelig en væsentlig forskel på, om man anvender 0 eller 5 timer.
Knap en tredjedel (29 %) af kommunerne angiver, at de bruger 6-10 timer årligt på tilsyn inkl.
forberedelse og opfølgning, mens ca. en femtedel (21 %) af kommunerne bruger 11-15 timer
årligt. De øvrige kommuner angiver, at de bruger fra 16 og op til 41+ timer årligt. Som det frem-
går af tabellen, har 9 % af kommunerne angivet, at de bruger mere end 41 timer årligt på tilsyn
pr. institution. Det virker umiddelbart som et meget højt timetal – særligt set i lyset af, hvor få
kommuner der er placeret i de kategorier, der ligger tættest på. Tallet skal formodentligt læses
med forbehold. En mulig forklaring kan hænge sammen med, at to tredjedele af kommunerne i
denne kategori har områdeledelse – disse kommuner har muligvis angivet det samlede timetal for
en række institutionsenheder, der er samlet under én områdeinstitution.
Over halvdelen af kommunerne bruger altså maks. 10 timer årligt, mens lidt over en fjerdedel
bruger mellem 11 og 20 timer årligt på det anmeldte tilsyn inkl. forberedelse og evt. opfølgning.
4.1.4
Opfølgning på tilsyn
Ifølge lovgrundlaget har kommunen ansvar for opfølgning på tilsynet. Ud over at kommunerne
skal reagere, hvis det enkelte dagtilbud ikke lever op til kravene, fremgår det ikke af lovgrundla-
get,
hvordan
kommunerne skal følge op på tilsynet. Det fremgår imidlertid, at tilsynet skal indgå
som led i udvikling af dagtilbud, og at viden fra tilsynet bør indgå i udviklingsarbejdet. For at til-
synet kan indgå i udvikling af dagtilbud i kommunen, kræver det, dels at opfølgningen på tilsynet
med den enkelte institution følger en systematik, dels at der gennemføres systematisk opfølgning
på tilsyn på tværs af daginstitutioner i kommunen.
54
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0056.png
På den baggrund er følgende valgt som indikatorer på en systematisk tilgang til opfølgning.
Systematisk opfølgning
Kommunerne har faste procedurer for opfølgning på tilsyn.
Som opfølgning på tilsyn udarbejder kommunerne konkrete handle-/udviklingsplaner for det
videre arbejde i alle daginstitutioner eller i institutioner, hvor der er forhold, der skal rettes op
på.
Forvaltningen gennemfører systematiske skriftlige opsamlinger på tilsynet på tværs af daginstitu-
tionerne.
Figur 10 viser, at ca. fire ud af fem kommuner (79 %) har systematik i opfølgningen i form af fa-
ste procedurer for opfølgning på de anmeldte tilsyn – det gælder både offentlige og private insti-
tutioner.
Omkring to ud af tre kommuner (hhv. 67 % for de offentlige institutioner og 65 % for de private
institutioner) har en systematik mht. udarbejdelse af handleplaner. I disse kommuner bliver der
enten altid udarbejdet handleplaner til alle institutioner eller altid til de institutioner, hvor der er
forhold, der skal rettes op på.
63 % af kommunerne har en systematik mht., om der efter tilsynet bliver udarbejdet systemati-
ske skriftlige opsamlinger på tværs af institutionerne, når det gælder offentlige institutioner. For-
delingerne for de private institutioner adskiller ikke sig nævneværdigt.
Pædagogisk tilsyn
55
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0057.png
Hvis kommunerne ikke har en systematik mht. at udarbejde skriftlige opsamlinger på tværs af in-
stitutionerne, kan det være vanskeligt at afrapportere resultater fra tilsynet, fx til det politiske ni-
veau, hvilket andre tal i undersøgelsen også peger på, jf. afsnit 4.4 om ”tværgående udvikling”.
Figur 10
Systematisk tilgang til opfølgning på tilsyn i form af faste procedurer,
handleplaner og opsamlinger på tværs af daginstitutioner
Offentlige (N = 85-87)
Private (N = 86-87)
Systematik i form af faste
procedurer for
opfølgning på tilsyn
Systematik mht.
udarbejdelse af
handleplan
Systematiske skriftlige
opsamlinger på tværs af
institutioner
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Figur 11 nedenfor viser, hvordan billedet samlet set ser ud mht., om kommunerne har en syste-
matisk tilgang til opfølgning på tilsynet. Som det fremgår, svarer 43 % af kommunerne positivt
på alle tre indikatorer for systematisk opfølgning på tilsyn med de offentlige institutioner. 39 %
har svaret positivt på alle tre indikatorer for systematisk opfølgning på tilsyn med de private insti-
tutioner. Forskellen er ikke statistisk signifikant.
Figur 11
Antal indikatorer på systematisk opfølgning på tilsynet, som kommunerne har svaret
positivt på
0 indikatorer
1 indikator
2 indikatorer
3 indikatorer
Offentlige (N=84)
Private (N=85)
0%
8
9
15
18
33
34
43
39
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
56
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0058.png
De kommuner, der har svaret positivt på alle tre indikatorer, kan siges at have en fuldt ud syste-
matisk opfølgning på tilsynet ud fra vores operationalisering af systematisk opfølgning. Det gæl-
der for lidt under halvdelen af kommunerne (43 % når det gælder offentlige institutioner og 39
% når det gælder private institutioner).
Ledernes vurdering af opfølgning på tilsynet
Tabel 8 nedenfor viser ledernes vurdering af, hvordan forvaltningen/de tilsynsførende understøt-
ter dem i at følge op på tilsynet:
Tabel 8
Ledernes oplevelse af, hvordan forvaltningen/de tilsynsførende understøtter
institutionerne i at følge op på tilsynet
Offentlige institutioner (n = 202)
Ved at bidrage til at formulere kon-
krete handleplaner
Ved at tilbyde løbende spar-
ring/vejledning fra fx en pædagogisk
konsulent/udviklingskonsulent om de
områder, der skal udvikles/rettes op
Ved at understøtte mig som leder i
mit arbejde med pædagogisk ledelse
Ved at understøtte vores områdeleder
Ved at følge op på, om vi har udviklet
os mht. de forhold, vi skulle arbejde
med
Forvaltningen understøtter ikke insti-
tutionen i arbejdet med at følge op
på tilsynet
Ved ikke
Andet
14 %
8%
18 %
10 %
14 %
28 %
9%
29 %
1%
29 %
40 %
14 %
46 %
20 %
15 %
Private institutioner (n = 120)
10 %
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Det har været muligt at sætte flere markeringer ved dette spørgsmål, men hvis respondenter har brugt en af
kategorierne ”Forvaltningen understøtter ikke institutionen i arbejdet med at følge op på tilsynet” og ”Ved ikke”,
har de ikke kunnet angive andre svar.
Pædagogisk tilsyn
57
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0059.png
Som det ses af tabellen, angiver 46 % af de offentlige ledere, at de får tilbudt løbende spar-
ring/vejledning fra fx en pædagogisk konsulent/udviklingskonsulent om de områder, der skal ud-
vikles/rettes op på, mens kun 20 % af lederne i private institutioner oplever dette. 40 % af de of-
fentlige ledere svarer desuden, at forvaltningen understøtter dem som ledere i arbejdet med pæ-
dagogisk ledelse, mens kun 14 % af de private ledere angiver dette. Forskellene er statistisk signi-
fikante.
14 % af de offentlige ledere og 28 % af de private ledere oplever, at forvaltningen ikke under-
støtter dem/institutionen i arbejdet med at følge op på tilsynet. Hhv. 14 og 18 % af lederne har
desuden svaret ”Ved ikke” på spørgsmålet om, hvordan forvaltningen/den tilsynsførende under-
støtter dem i at følge op på tilsynet. Hvis lederne har anvendt en af disse svarkategorier, har de
ikke kunnet angive andre svar. Dvs. at mere end en fjerdedel (28 %) af de offentlige ledere og
næsten halvdelen af de private ledere (46 %) enten ikke oplever, at de får støtte til at følge op på
tilsynet eller ikke kan afgøre, om de får støtte til dette arbejde. Der er altså et væsentligt udsnit af
lederne, der ikke oplever støtte til udvikling på baggrund af viden fra tilsynet, mens en stor grup-
pe ledere også oplever at få støtte på en række områder.
Samlet set tegner der sig et billede af, at lederne af de offentlige institutioner får betydeligt mere
støtte til at følge op på tilsynet, end deres lederkollegaer i private institutioner gør. Men en bety-
delig andel af lederne i både offentlige og private institutioner oplever, at forvaltningen ikke un-
derstøtter arbejdet med at følge op på tilsynet.
I tilknytning hertil angiver kun hver fjerde (24 %) af lederne i offentlige institutioner og hver fem-
te private leder (20 %), at der blev udarbejdet en konkret handleplan/udviklingsplan efter det se-
neste tilsyn i deres institution, jf. tabel 9. Det tyder på, at institutionerne ikke altid er bekendte
med de handleplaner, der bliver formuleret.
Tabel 9
Blev der udarbejdet en konkret handleplan/udviklingsplan efter tilsynet?
Offentlige institutioner (n = 186)
Ja
Nej
Total
24 %
76 %
100 %
Private institutioner (n = 119)
20 %
80 %
100 %
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Data er vægtet således, at de offentlige institutioner er tildelt en vægt, mens de private institutioner ikke er
vægtet. Se appendiks A for nærmere beskrivelse.
58
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
4.1.5
Opsamling på temaet systematik
Stort set alle kommuner lever op til – eller arbejder på at leve op til – lovkravet om, at de skal
fastlægge
rammer/retningslinjer
for tilsynet. Der er enkelte punkter i rammebeskrivelserne, som
kommunerne generelt set bør udfolde mere. Knap en fjerdedel af kommunerne lever ikke op til
lovkravet om, at rammerne for tilsynet skal offentliggøres.
39 % af kommunerne har forskellig tilsynspraksis overfor hhv. offentlige og private daginstitutio-
ner – ifølge lovgrundlaget bør der ellers være ensartede rammer for tilsynet med private og of-
fentlige institutioner.
95 % af kommunerne gennemfører som minimum anmeldt tilsyn hvert andet år med både of-
fentlige og private institutioner. Omtrent halvdelen af kommunerne fører tilsyn min. en gang år-
ligt.
Kommunernes tidsforbrug i forbindelse med det anmeldte tilsyn varierer en del. Knap en tredje-
del af kommunerne bruger mellem 0 og 5 timer årligt pr. institution på anmeldt tilsyn inkl. forbe-
redelse og evt. opfølgning, knap en tredjedel bruger mellem 6 og 10 timer årligt, mens lidt over
en fjerdedel bruger mellem 11 og 20 timer årligt på det anmeldte tilsyn.
Der er nogle elementer inden for temaet systematik, hvor kommunerne generelt set er tilbøjelige
til at have en systematisk tilgang. Det gælder mht. rammer for tilsynet og mht. at have en fast
kadence for tilsyn. Omvendt har kommunerne generelt set en lav grad af systematik mht. grund-
laget for tilsynet og mht. opfølgning.
I en stor del af kommunerne (85 %) tager tilsynet udgangspunkt i en dagsorden, som anvendes
på tværs af alle institutioner, evt. målrettet den enkelte institution. Men under halvdelen af
kommunerne fører tilsyn på baggrund af et fuldt ud systematisk
grundlag
, når de fører tilsyn
med, om den pædagogiske praksis understøtter læringsmiljø og trivsel samt lever op til kommu-
nale målsætninger. Det er især vurderinger af læringsmiljøet, som kommunerne er tilbøjelige til
ikke at foretage ud fra et systematisk grundlag. Kommunerne er mere tilbøjelige til at anvende et
systematisk grundlag for tilsynet med offentlige institutioner sammenlignet med private instituti-
oner. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
Lidt under halvdelen af kommunerne kan siges at have en fuldt ud systematisk
opfølgning
på til-
synet. Her er det især udarbejdelse af handleplaner og mangel på systematiske skriftlige opsam-
linger på tværs af institutionerne, der er mindre udbredte, mens mange kommuner har systema-
tik i opfølgningen i form af faste procedurer for opfølgning på de anmeldte tilsyn.
Pædagogisk tilsyn
59
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0061.png
Lederne af de offentlige institutioner får betydeligt mere støtte til at følge op på tilsynet, end le-
derne i private institutioner gør. En væsentlig andel af lederne i både offentlige og private institu-
tioner oplever, at forvaltningen ikke understøtter arbejdet med at følge op på tilsynet.
Kigger man på tværs af de fire elementer inden for temaet systematik, ses det, at lidt under hver
femte kommune har systematik i tilsynet inden for alle fire elementer. Dvs. at de lever op til alle
indikatorerne inden for hvert af elementerne. Og 15 % af kommunerne har kun en systematisk
tilgang til ét element i tilsynet med offentlige institutioner, mens 21 % af kommunerne kun har
en systematisk tilgang indenfor maks. et element i tilsynet med de private institutioner. Det frem-
går af figur 12. Forskellene mellem offentlige og private institutioner er ikke statistisk signifikante.
Figur 12
Andel kommuner, der opfylder hhv. 1, 2, 3 eller 4 elementer indenfor temaet systematik
0 elementer
1 element
2 elementer
3 elementer
4 elementer
Private
1
(N=82)
Offentlige
0
(N=81)
0%
15
20
38
37
24
30
18
17
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale forvaltninger
Der er altså en betydelig andel af kommuner, som med fordel kan styrke systematikken i tilsynet.
Det gælder for tilsynet med både offentlige og private institutioner. Og det gælder i særlig grad
mht. at anvende et systematisk grundlag for tilsynet og mht. at sikre, at der sker en systematisk
opfølgning på tilsynet, herunder især den opfølgning på tværs af institutioner, som skal bidrage
til udviklingen af kommunens daginstitutioner generelt.
Særligt for kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og
private institutioner
Kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor hhv. offentlige og private institutioner har gene-
relt et mindre systematisk tilsyn end kommuner med samme praksis overfor de to institutionsty-
per – det gælder særligt i forhold til de private institutioner.
fortsættes næste side …
60
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0062.png
… fortsat fra forrige side
Kommuner med forskellig tilsynspraksis er mindre tilbøjelige end kommuner, der har samme
tilsynspraksis, til at …
have en systematik mht. kadence for tilsynet
anvende et systematisk grundlag til at vurdere, om praksis understøtter læringsmiljø og
børnenes trivsel samt opfylder kommunale mål i de private institutioner.
have en systematik for udarbejdelse af handleplaner
have en systematik for skriftlige opsamlinger på baggrund af tilsynet.
Der er en tendens til, at kommuner med forskellig tilsynspraksis lidt sjældnere fører anmeldt til-
syn med offentlige institutioner, end kommuner med samme praksis gør.
4.2
Indhold
Resultater for temaet indhold
Temaet indhold handler om, hvorvidt kommunerne fører tilsyn med de elementer, der fremgår af
lovgrundlaget: læreplaner, sprogvurderinger, personalets kvalifikationer, trivsel, læringsmiljø og
kommunale målsætninger. De vigtigste resultater inden for temaet indhold er:
Knap to tredjedele af kommunerne (64 %) fører tilsyn med alle seks lovpligtige elementer inden
for temaet indhold i de offentlige institutioner. Knap halvdelen (49 %) af kommunerne fører til-
syn med alle seks elementer i private institutioner.
Flest kommuner (97 %) fører tilsyn med arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Færrest
kommuner fører tilsyn med personalets kvalifikationer og rekruttering af personale (ca. tre fjer-
dedele).
Kommunerne fører i signifikant højere grad tilsyn med personalets faglige kvalifikationer i of-
fentlige institutioner end i private institutioner.
Kommunerne fører i signifikant højere grad tilsyn med, hvorvidt kommunale indsatsområder er
udfoldet i hverdagen, i offentlige institutioner end i private institutioner.
fortsættes næste side …
Pædagogisk tilsyn
61
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0063.png
… fortsat fra forrige side
t kommuner, der fører tilsyn med daginstitutionernes
Ved anmeldte tilsyn er de mest udbredte metoder møde med den daglige leder og rundvisning i
det pædagogiske miljø. Metoder, der kan give den tilsynsførende et mere direkte indblik i prak-
sis (fx observationer), er mindre udbredte. Over halvdelen af kommunerne bruger hverken inter-
view med børn eller observationer som metode.
Anbefaling
Kommunerne kan med fordel overveje, om de metoder, de anvender ved tilsyn, er de mest velegne-
de til at få indblik i den pædagogiske praksis.
til de øvrige elementer i temaet indhold, fører flest kommuner tilsyn
I dette afsnit gennemgår vi kommunernes besvarelser mht. temaet indhold. Afsnittet beskriver
desuden, hvilke metoder kommunerne anvender i forbindelse med det anmeldte tilsyn.
Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene efter dagtil-
budslovens bestemmelser.
Der er flere paragraffer i dagtilbudsloven, som beskæftiger sig med det indholdsmæssige. Indled-
ningsvis er det beskrevet, at der skal føres tilsyn med, at den pædagogiske praksis lever op til de
mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, jf. § 3 om kommunernes pligt til at ud-
arbejde en sammenhængende børnepolitik og fastlægge mål og rammer for dagtilbud.
Formålsbestemmelsen i dagtilbudslovens § 7 handler om det specifikke formål for dagtilbud. Her
står, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres
trivsel, sundhed, udvikling og læring. Derudover handler § 8 og § 11 om, at dagtilbuddene skal
udarbejde pædagogiske læreplaner, som skal give rum for leg, læring og udvikling, og gennem-
føre sprogvurderinger af de treårige, der vurderes at have behov for en ekstra sprogindsats. Des-
uden fremgår det af vejledningen til dagtilbudsloven, at tilsynet skal sikre, at personalet har de
nødvendige kvalifikationer til at varetage de opgaver, der ligger i tilbuddene.
Vi har på den baggrund operationaliseret temaet indhold til seks elementer, som er:
Børnenes trivsel
Læringsmiljøet
Arbejdet med kommunale målsætninger/indsatsområder
Arbejdet med pædagogiske læreplaner
Sprogvurderinger
Personalets kvalifikationer
Elementerne fremgår også af figuren på næste side.
62
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0064.png
For hvert af de seks elementer har vi valgt en indikator for, om elementet indgår i tilsynet.
Indhold
Nedenstående er valgt som indikatorer for, at tilsynet lever op til lovgrundlaget mht. temaet indhold:
Kommunen har angivet, at følgende elementer som hovedregel indgår i tilsynet:
Kommunale målsætninger/indsatsområder er udfoldet i hverdagen
Børnenes trivsel
Daginstitutionens arbejde med den pædagogiske læreplan
Daginstitutionens arbejde med sprogvurderinger
Personalets faglige kvalifikationer
Daginstitutionens læringsmiljø
Pædagogisk tilsyn
63
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0065.png
Mht. læringsmiljø har vi i spørgeskemaundersøgelsen ikke spurgt direkte til,
om
vurdering af
læringsmiljøet indgår i tilsynet, men i stedet spurgt til, hvordan der føres tilsyn med
læringsmiljøet.
En stor del af kommunerne svarer positivt på, at de fører tilsyn med de seks elementer under
indhold. Det fremgår af figur 13.
Figur 13
Indholdet af kommunernes pædagogiske tilsyn
Offentlige (N = 87-88)
Private (N = 86-88)
Pædagogiske læreplaner
Læringsmiljø
Kommunale
indsatsområder
Sprogvurderinger
Børns trivsel
Personalets faglige
kvalifikationer og
rekruttering af personale
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Figuren er konstrueret på baggrund af to spørgsmål: ”Hvilke af nedenstående forhold/emner indgår som
hovedregel i de anmeldte tilsyn med daginstitutioner?” og ”Hvilke af følgende udsagn beskriver, hvordan kom-
munen fører tilsyn med, at den pædagogiske praksis er kendetegnet ved et godt læringsmiljø?”
Note: Det har været muligt at afgive flere svar på begge spørgsmål.
Figur 13 viser, at flest kommuner (97 %) angiver, at de fører tilsyn med daginstitutionernes ar-
bejde med pædagogiske læreplaner både i offentlige og i private institutioner. I tilknytning hertil
svarer 83 % af kommunerne desuden, at daginstitutionernes arbejde med den pædagogiske læ-
replan indgår ”som en væsentlig del af tilsynet” med de offentlige institutioner, mens 17 % sva-
64
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
rer, at institutionens arbejde med læreplanen indgår i tilsynet i ”begrænset omfang”. For private
institutioner er andelene hhv. 78 % og 21 %.
Færrest kommuner angiver at føre tilsyn med personalets kvalifikationer og rekruttering af perso-
nale: 74 % af kommunerne svarer, at de fører tilsyn med dette i de offentlige institutioner, 72 %
fører tilsyn med det i de private institutioner. Dvs. at ca. en fjerdedel af kommunerne ikke fører
tilsyn med, at personalet har de nødvendige kvalifikationer, sådan som lovgrundlaget foreskriver.
Det eneste element under temaet indhold, hvor der er en statistisk signifikant forskel på praksis
overfor hhv. offentlige og private institutioner, er, hvorvidt kommunale indsatsområder er udfol-
det i hverdagen. Som det fremgår af figur 13, svarer 95 % af kommunerne, at de fører tilsyn
med, om kommunale indsatsområder udfoldes i praksis i offentlige institutioner, mens 80 % sva-
rer, at de fører tilsyn med det i de private institutioner. Forskellen kan skyldes, at det ikke er alle
kommunale mål, som de private institutioner er forpligtede til at arbejde med. Af de opfølgende
interview med en række kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private in-
stitutioner fremgår det netop, at der kan være en del af de kommunale indsatsområder og mål-
sætninger, som de private institutioner ikke er underlagt, og som der derfor heller ikke føres til-
syn med i de private institutioner.
Metoder brugt i forbindelse med tilsynet
I relation til spørgsmålet om indholdet af kommunernes tilsyn er spørgsmålet om,
hvordan
kom-
munerne fører tilsyn med de forskellige elementer, relevant. Som beskrevet i kapitel 3 er der ikke
noget krav i lovgrundlaget om, hvilke metoder kommunerne skal anvende ved tilsynet. Det kan
dog have betydning for den tilsynsførendes vurdering, hvilke metoder der anvendes. Derfor bely-
ser vi kommunernes brug af metoder ved tilsynet her. Spørgsmålet om indhold og metoder hæn-
ger desuden også sammen med, hvilket
grundlag
der vurderes ud fra ved tilsynet. Det blev be-
handlet i afsnit 4.1.
Som det fremgår af figur 14, er metoder, der kommer helt tæt på praksis (fx observationer), min-
dre udbredte i forbindelse med de anmeldte tilsyn end metoder, der belyser praksis mere indirek-
te. Figuren viser også, at der ikke er væsentlige forskelle på brugen af metoder i forbindelse med
tilsynet med hhv. offentlige og private institutioner.
Pædagogisk tilsyn
65
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0067.png
Figur 14
Brug af metoder ved anmeldte tilsyn
Offentlige (N = 86)
Private (N = 86)
Møde med den daglige leder af daginstitutionen
Rundvisning i det pædagogiske miljø
Dialog/interview med medarbejdere
Brug af skriftlige oplysninger/data
Dialog/interview med forældre
Strukturerede observationer af det pædagogiske
samspil i daginstitutionen
Andet
Dialog/interview med børn
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Det har været muligt at sætte flere markeringer ved dette spørgsmål
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvilke metoder indgår som hovedregel i de anmeldte tilsyn med daginstitutioner?”
Som det fremgår af figur 14, er ’møde med den daglige leder’ den mest udbredte metode og
indgår som del af det anmeldte tilsyn i langt de fleste kommuner (92 %). Rundvisning i det pæ-
dagogiske miljø er også en udbredt metode: 84 % af kommunerne bruger denne metode ved
tilsynet i de offentlige institutioner, mens 87 % af kommunerne bruger metoden i forbindelse
med tilsyn med de private institutioner. 78 % af kommunerne anvender dialog/interview med
medarbejdere som metode, når de fører tilsyn med de offentlige institutioner, 73 % bruger den-
ne metode ved tilsynet med private institutioner. Brug af skriftlige oplysninger/data indgår også
som led i tilsynet for ca. tre fjerdedele (77 % og 74 %) af kommunerne. Forskellene mellem of-
fentlige og private institutioner er ikke statistisk signifikante.
66
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Strukturerede observationer af det pædagogiske samspil er til gengæld en noget mindre udbredt
metode i kommunernes pædagogiske tilsyn. Denne metode anvendes i under halvdelen af kom-
munerne: 43 % af kommunerne bruger observationer i forbindelse med tilsynet med offentlige
institutioner, 40 % anvender dem i forbindelse med tilsynet med private institutioner. Dia-
log/interview med børn er den mindst udbredte metode: 16 % af kommunerne anvender denne
metode som led i tilsynet med offentlige institutioner, 14 % som led i tilsynet med de private.
Over halvdelen (56 %) af kommunerne anvender hverken interview med børn eller observationer
af praksis i forbindelse med tilsynet med offentlige institutioner, 59 % anvender ingen af de to
metoder i forbindelse med tilsynet med private institutioner.
To kommuner anvender udelukkende møde med lederen og/eller brug af skriftlige oplysninger
som metoder ved tilsynet, dvs. at de slet ikke møder praksis i institutionerne.
Svarene i kategorien ’andet’ dækker primært over, at der deltager forældre- eller ledelsesrepræ-
sentanter ved tilsynet, eller at der indgår yderligere skriftlige data.
Metoden ’rundvisning i det pædagogiske miljø’ kan have meget forskellig karakter. Det kan
dække over en rundvisning, som blot er en udvidelse af samtalen med lederen, hvor den tilsyns-
førende ser lokaliteterne, men ikke er i kontakt med ansatte eller børn og heller får lejlighed til at
opleve praksis. Og det kan på den anden side dække over en rundvisning, hvor den tilsynsføren-
de får lejlighed til at tale med børn og/eller ansatte og til at se pædagogikken udfolde sig i prak-
sis. Dvs. at rundvisning i det pædagogiske miljø ikke nødvendigvis er en metode, der giver et re-
gulært indblik i praksis, som fx observationer kan gøre, men i nogle tilfælde kan gøre det.
Samlet set er metoder, der vurderer praksis mere indirekte, mere udbredte ved anmeldt tilsyn end
metoder, hvor den tilsynsførende har et direkte møde med den pædagogiske praksis, fx observa-
tioner. I tilknytning hertil er det i opfølgende interview blevet nævnt, at det mere direkte indblik i
praksis snarere opnås i forbindelse med den løbende kontakt (det uformelle tilsyn) end ved de
formelle tilsyn. Det vil blive udfoldet yderligere i kapitel 6 om uformelt tilsyn.
Metoder til vurderinger af personalets faglige kvalifikationer
Som nævnt indgår vurderinger af personalets faglige kvalifikationer i forbindelse med det an-
meldte tilsyn i knap tre fjerdedele af kommunerne. Den mest udbredte metode til at vurdere de
faglige kvalifikationer er dialog med institutionens ledelse (ca. tre fjerdedele), jf. tabel 10. Knap
en tredjedel angiver, at det foregår via observation af personalets pædagogiske arbejde. 28 % af
kommunerne angiver også, at de fører tilsyn med personalets faglige kvalifikationer i de offentli-
ge institutioner ud fra en minimumsnorm for, hvor stor en andel af daginstitutionens personale
der skal være uddannet. Kun 9 % af kommunerne angiver, at denne metode anvendes til at vur-
Pædagogisk tilsyn
67
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0069.png
dere personalets faglige kvalifikationer i de private institutioner. Denne sammenhæng er statistisk
signifikant. En mulig forklaring på forskellen er, at de private institutioner ikke i samme udstræk-
ning er underlagt evt. kommunale minimumsnormer for uddannet personale.
Tabel 10
Hvordan indgår vurderinger af personalets faglige kvalifikationer i tilsynet?
Offentlige (N = 88)
Ved observation af personalets pædagogiske arbejde
Ved at indhente CV’er for personalet
Det bliver vurderet ud fra en minimumsnorm for, hvor
stor en andel af daginstitutionens personale der skal væ-
re uddannet
Via dialog med ledelsen af daginstitutionen om persona-
lets faglige kvalifikationer
Vurdering af personalets faglige kvalifikationer indgår
ikke i tilsynet
Andet
Total
17 %
158 %
19 %
143 %
3%
6%
76 %
74 %
32 %
1%
28 %
Private (N = 81)
32 %
4%
9%
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Det har været muligt at sætte flere markeringer ved dette spørgsmål, hvorfor andelene summerer til mere
end 100 %.
4.2.2
Opsamling på temaet indhold
En stor del af kommunerne svarer positivt på, at de fører tilsyn med de seks elementer under
indhold.
Flest kommuner (97 %) fører tilsyn med arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Færrest
kommuner fører tilsyn med personalets kvalifikationer og rekruttering af personale (ca. tre fjerde-
dele).
Ser man på tværs af de seks elementer, fremgår det af figur 15, at knap to tredjedele af kommu-
nerne (64 %) fører tilsyn med alle seks lovpligtige elementer inden for temaet indhold i de offent-
lige institutioner, mens det mht. private institutioner er knap halvdelen af kommunerne, der fører
tilsyn med alle seks elementer. 5 % af kommunerne fører tilsyn med tre eller færre af de seks
lovpligtige elementer.
68
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0070.png
Figur 15
Andel kommuner, der fører tilsyn med de seks elementer under temaet indhold
0 elementer
4 elementer
1 element
5 elementer
2 elementer
6 elementer
3 elementer
Private (N=86)
1112
Offentlige (N=97)
2 12
6
13
34
49
24
64
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Der er signifikant forskel på, om kommunerne fører tilsyn med personalets faglige kvalifikationer
ud fra en minimumsnorm for andelen af uddannet personale i hhv. offentlige og private instituti-
oner, jf. tabel 10. En mulig forklaring på forskellen er, at private institutioner evt. ikke er under-
lagt kommunale minimumsnormer for uddannet personale.
Der er også statistisk signifikant forskel på praksis overfor hhv. offentlige og private institutioner,
når det drejer sig om tilsynet med, hvorvidt kommunale indsatsområder er udfoldet i hverdagen.
Forskellen kan skyldes, at det ikke er alle kommunale mål, som de private institutioner er forplig-
tede til at arbejde med.
Der tegner sig desuden et billede af, at de mest udbredte metoder i forbindelse med anmeldte
tilsyn er metoder, hvor den tilsynsførende får formidlet et billede af praksis fremfor fx at observe-
re den. Metoder, der kan give den tilsynsførende en mere direkte oplevelse af praksis, anvendes i
mindre grad: Observationer af praksis bruges i mindre end halvdelen af kommunerne, mens dia-
log/interview med børn bruges i færre end hver sjette kommune. Over halvdelen af kommunerne
bruger hverken interview med børn eller observationer som metode.
Pædagogisk tilsyn
69
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0071.png
4.3
Uvildighed
Resultater for temaet uvildighed
Temaet uvildighed handler om, hvilken rolle den tilsynsførende i øvrigt har overfor institutionerne, og
om der er et tydeligt grundlag for tilsynet, eller om tilsynet foretages ud fra et individuelt skøn. De
vigtigste resultater er:
Det er mest udbredt, at en pædagogisk konsulent, som også yder løbende rådgivning/sparring
til institutionen, fører tilsyn (det gælder i 80 % af kommunerne for tilsynet med offentlige insti-
tutioner og i 74 % af kommunerne for tilsynet med private institutioner).
Lidt over halvdelen af kommunerne har tilrettelagt tilsynet, så det
alene
er enten en områdele-
der med ansvar for institutionen eller en pædagogisk konsulent, som også yder spar-
ring/rådgivning over for institutionen, som fører tilsyn. Dvs. at den tilsynsførende er en person,
som i forvejen har et samarbejde med eller et særligt ansvar for institutionen. I disse kommuner
er der en risiko for, at tilsynet ikke bliver baseret på en uvildig vurdering.
I kommunernes og institutionsledernes optik er der både fordele og ulemper ved, at en person,
der også har sparringsfunktioner/ledelsesansvar overfor institutionerne, fører tilsyn. Forvaltnin-
gerne er mere tilbøjelige end lederne til at fremhæve ulemper ved modellen.
Mellem hver tredje og hver femte kommune har en tilsynspraksis, der begrænser muligheden
for uvildighed, når der føres tilsyn med læringsmiljø og trivsel, idet tilsynet dels er baseret ude-
lukkende på et individuelt skøn, dels alene føres af en person, der også har vejlednings- eller le-
delsesfunktioner overfor institutionen. Kommunerne har i højere grad en praksis, der understøt-
ter muligheden for et uvildigt tilsyn, når det skal vurderes, om den pædagogiske praksis lever op
til kommunale målsætninger og indsatsområder.
Tilsynet med de offentlige institutioner er i lidt højere grad baseret på et grundlag, der under-
støtter uvildighed, sammenlignet med de private institutioner.
Anbefaling
Uvildighed i tilsynet er et forhold, kommunerne med fordel kan overveje at styrke. Det gælder sær-
ligt mht. den rolle, den tilsynsførende i øvrigt har overfor institutionen – herunder om den tilsynsfø-
rende kan tilvejebringe en tilstrækkelig grad af eksternalitet i tilsynet. Der
kan
være særlige udfor-
dringer med hensyn til uvildigheden i tilsynet, hvis tilsynet
både
føres af en person, der også vareta-
ger andre opgaver overfor institutionen/har ledelsesansvar over for institutionen,
og
alene baseres på
et individuelt skøn fremfor et mere systematisk grundlag.
70
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0072.png
I dette afsnit undersøger vi, hvordan kommunerne opfylder tilsynsforpligtelsen mht. temaet uvil-
dighed. Temaet uvildighed er operationaliseret i to elementer:
vurderingsgrundlag for den tilsyns-
førende
og
den tilsynsførendes rolle
.
I vejledningen til dagtilbudsloven opfordres kommunerne til at vælge ”organisatoriske løsninger,
der skaber tydelighed i forhold til, hvornår det er vejledning, og hvornår det er tilsyn”. Derudover
står der i vejledningen, at ”hvis tilsynsopgaven er uddelegeret
14
, bør det præciseres, hvad opga-
ven går ud på, og hvilke kriterier der er for tilsynet”.
Lovgrundlaget peger altså på, at det er væsentligt, hvilken rolle den tilsynsførende har overfor in-
stitutionen ud over at være tilsynsførende. I de tilfælde, hvor den tilsynsførende også har en vej-
ledningsfunktion overfor institutionerne, bør rollerne som hhv. tilsynsførende og vejleder være
klart adskilte, så den tilsynsførende ikke blander sine øvrige funktioner overfor og relationer til
institutionen ind i tilsynet. Desuden opfordrer vejledningen til, at der er et tydeligt vurderings-
grundlag for tilsynet, hvis tilsynsopgaven er uddelegeret, og – som det fremgik af afsnit 4.1 – at
tilsynet er systematisk, hvilket indebærer et klart grundlag for tilsynet på tværs af institutioner.
Med andre ord peger vejledningen på, at tilsynet foretages på et tydeligt defineret grundlag af en
tilsynsførende, hvis rolle er klart defineret.
Vi fortolker disse formuleringer i lovgrundlaget som, at der samlet set skal være basis for en uvil-
dig vurdering, og har på den baggrund valgt at samle formuleringerne fra lovgrundlaget under
betegnelsen uvildighed. Uvildighed i tilsynet står ikke som modsætning til, at tilsynet samtidig kan
hvile på en faglig vurdering.
14
Fx til en tilsynsførende, der ikke er ansat i forvaltningen.
Pædagogisk tilsyn
71
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0073.png
Et uvildigt tilsyn indebærer en form for neutralitet eller objektivitet og eksternalitet hos den til-
synsførende. Et pædagogisk tilsyn kan naturligvis aldrig være fuldstændigt neutralt eller objektivt
– bl.a. fordi det indebærer en faglig vurdering. Det, vi undersøger i denne sammenhæng, er,
hvorvidt kommunerne har et tilsynskoncept, som
understøtter
et uvildigt tilsyn. Eller om kommu-
nerne omvendt har et koncept, som begrænser mulighederne for et uvildigt tilsyn.
4.3.1
Den tilsynsførendes rolle overfor institutionen
Elementet den tilsynsførendes rolle handler om, hvilken rolle den tilsynsførende har overfor insti-
tutionen ud over at føre tilsyn. I spørgeskemaet bliver dette belyst ud fra spørgsmålet om, hvem
der typisk fører anmeldt tilsyn med institutionerne.
Som nævnt peger lovgrundlaget på, at det er væsentligt, at rollen som tilsynsførende er tydeligt
adskilt fra evt. øvrige roller eller funktioner overfor institutionerne, som den tilsynsførende evt.
kan have. Det kan fx være, hvis tilsynet føres af en pædagogisk konsulent, som ud over tilsyns-
opgaven også løbende yder sparring eller rådgivning til institutionen. Eller hvis tilsynet føres af en
områdeleder, som samtidig er ansvarlig for den pågældende institution. Adskillelse af rollerne
som hhv. vejleder/områdeleder og tilsynsførende skal være med til at sikre, at tilsynet er baseret
på en uvildig faglig vurdering af den viden, der indsamles ved tilsynet, og ikke på mere uformel
viden og den relation til eller interesse i institutionen og de ansatte, den tilsynsførende i øvrigt
har.
I forbindelse med interviewene i forundersøgelsen til evalueringen blev der peget på, at der po-
tentielt kan være udfordringer mht. uvildigheden i tilsynet, hvis en områdeleder med ledelsesan-
svar for den pågældende institution eller en pædagogisk konsulent, der også yder løbende spar-
ring/rådgivning til institutionen, fører tilsyn. Hvis en områdeleder med ansvar for institutionen fø-
rer tilsyn, kan man lidt firkantet sige, at vedkommende fører tilsyn med sin egen ledelse. Hvis en
pædagogisk konsulent, der også varetager andre opgaver overfor institutionen, fører tilsynet, kan
72
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0074.png
der være en risiko for, at vedkommende har svært ved at adskille de to roller og påpege evt. pro-
blematikker, enten fordi han/hun har en anden relation til lederen/personalet i institutionen, eller
fordi han/hun kan være ”hjemmeblind” og have svært ved at få øje på evt. problematikker.
For at sikre et uvildigt tilsyn er det altså vigtigt, at der er en klar adskillelse af de forskellige roller.
Derfor er det valgt som en indikator på uvildighed, at tilsynet ikke
alene
føres af en person, der
også har enten sparringsfunktioner eller ledelsesansvar over for den pågældende institution.
Den tilsynsførendes rolle overfor institutionen
For elementet den tilsynsførendes rolle er følgende valgt som indikator for, at kommunerne har en
tilgang, der understøtter muligheden for et uvildigt tilsyn:
Tilsynet føres ikke udelukkende af enten en pædagogisk konsulent, der også har en vejlednings-
funktion overfor institutionen, eller en områdeleder med ansvar for institutionen.
Af figur 16 fremgår det, at det er mest udbredt, at en pædagogisk konsulent, som også yder lø-
bende rådgivning/sparring til den pågældende institution, fører tilsyn eller er med til at føre tilsyn
– 80 % angiver dette mht. de offentlige institutioner, og 74 % mht. de private institutioner. Vi
har ikke kunnet finde en sammenhæng imellem brugen af konsulenter/områdeledere, der også
har øvrige funktioner overfor institutionerne, som tilsynsførende på den ene side og institutions-
tæthed i kommunerne på den anden side.
Figuren viser også, at det er få kommuner, hvor områdeledere fører tilsyn med de institutioner,
de selv er ansvarlige for. I det hele taget er det ikke særligt udbredt, at områdeledere fører tilsyn:
Kun i 7 % af kommunerne fører områdeledere tilsyn med de offentlige institutioner, og kun i 2
% af kommunerne fører områdeledere tilsyn med de private institutioner.
Dagtilbudschefer er med til at føre anmeldt tilsyn med de offentlige institutioner i 26 % af kom-
munerne og med de private institutioner i 21 % af kommunerne. At dagtilbudschefen er involve-
ret i det anmeldte tilsyn, er mest udbredt i kommuner, hvor der er en lav grad af institutionstæt-
hed. Det kan skyldes, at der i disse mindre befolkningstætte kommuner typisk også er en mindre
forvaltning til at føre tilsyn.
Pædagogiske konsulenter, der
ikke
yder rådgivning/sparring til den pågældende institution, fører
i 17 % af kommunerne anmeldt tilsyn med de offentlige institutioner og i 23 % af kommunerne
Pædagogisk tilsyn
73
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0075.png
tilsyn med de private institutioner. Forskellene mellem private og offentlige institutioner er ikke
statistisk signifikante.
Der er en tendens til, at kommuner med en høj grad af institutionstæthed (dvs. typisk større byer)
i højere grad gør brug af konsulenter, der
ikke
også har en sparringsfunktion overfor institutio-
nen. Det kan hænge sammen med, at disse kommuner kan have en større forvaltning med flere
pædagogiske konsulenter og dermed også større mulighed for at ”bytte institutioner”.
Figur 16
Hvem fører typisk anmeldt tilsyn?
Offentlige (N = 87)
Private (N = 87)
Dagtilbudschef/skole- og
dagtilbudschef
En eller flere pædagogiske
konsulenter/
udviklingskonsulenter, som…
En eller flere pædagogiske
konsulenter/
udviklingskonsulenter, som…
Den områdeleder/ sektionsleder,
som er ansvarlig for den
pågældende institution
En eller flere områdeledere/
sektionsledere, som ikke er
ansvarlige for den…
Tilsynførende, som er ansat i
kommunen udelukkende til at
føre tilsyn med dagtilbud
Tilsynsførende fra tværgående
tilsynsafdeling i kommunen,
som også fører tilsyn med…
Tilsynsførende fra ekstern aktør
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Det har været muligt at sætte flere markeringer ved dette spørgsmål
Note: Spørgsmålet lød: Hvilken person/hvilke personer gennemfører typisk anmeldte tilsyn med daginstitutioner?
74
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0076.png
Kommunerne har kunnet afgive flere svar på spørgsmålet om, hvem der typisk fører tilsyn. Man
kan derfor ikke se ud fra denne figur, i hvor mange kommuner det
alene
er en pædagogisk kon-
sulent med vejledningsfunktion eller en områdeleder med ansvar for institutionen, der fører tilsyn.
Det fremgår i stedet af figur 17, som viser, at lidt over halvdelen af kommunerne har tilrettelagt
tilsynet, så det
alene
er enten en områdeleder med ansvar for institutionen eller en pædagogisk
konsulent med sparrings-/rådgivningsfunktion over for institutionen, som fører tilsyn. Lidt over
halvdelen af kommunerne har altså en tilsynsmodel, der ikke understøtter et uvildigt tilsyn for så
vidt angår den tilsynsførendes rolle.
Figur 17
Tilsyn gennemføres udelukkende af en pædagogisk konsulent eller en
områdeleder, der også har sparringsfunktioner/ledelsesansvar overfor institutionen
Offentlige (N=85)
Private (N=87)
Tilsyn gennemføres udelukkende af
pædagogiske konsulenter eller
områdeleder, der også har
sparringsfunktioner/ledelsesansvar
overfor institutionen
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Figuren er baseret på oplysninger fra spørgsmålet ”Hvilken person/hvilke personer gennemfører typisk an-
meldt tilsyn med daginstitutionen?”. Figuren viser, hvor mange forvaltninger der udelukkende har benyttet en eller
begge af følgende svarkategorier: ”En eller flere pædagogiske konsulenter/udviklingskonsulenter, som også yder
løbende rådgivning/sparring til den pågældende institution” og/eller ”Den områdeleder/sektionsleder, som er an-
svarlig for den pågældende daginstitution”.
38 % af kommunerne svarer i tilknytning hertil, at de er enten enige eller overvejende enige i, at
det er en udfordring, at en konsulent fører tilsyn med de institutioner, han/hun også har vejled-
nings-/sparringsfunktioner over for, fordi konsulenten bliver ”blind” for evt. problemer i instituti-
onen. 20 % af kommunerne er enten enige eller overvejende enige i, at det er en udfordring,
fordi konsulenten ”er berøringsangst og har svært ved at tage den svære samtale”. Omvendt pe-
ger kommunerne også på, at der kan være fordele ved, at konsulenter fører tilsyn med institutio-
ner, de også har sparringsfunktioner overfor. Stort set alle kommuner (96 %) er således enten
Pædagogisk tilsyn
75
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0077.png
enige eller overvejende enige i, at det er en fordel, dels fordi disse konsulenter har et tættere
kendskab til institutionen og ved, hvad der bør spørges ind til, dels fordi institutionerne har mere
tillid til den tilsynsførende og er mere villige til at nævne evt. problematikker.
Institutionsledernes vurdering af den tilsynsførendes rolle
De institutionsledere, der svarer, at en pædagogisk konsulent, der også har vejledningsfunktioner
overfor institutionen, fører tilsyn, er blevet bedt om at vurdere, hvor enige eller uenige de er i en
række udsagn om evt. fordele og ulemper ved denne model. Generelt set vurderer lederne ikke,
at det er en problematisk model – størstedelen af lederne ser fordele ved modellen, og kun en
mindre del erklærer sig enige i, at den har udfordringer.
Institutionsledernes vurderinger af fordele ved modellen er angivet i figur 18.
Figur 18
”Det er en fordel, at den pædagogiske konsulent/udviklingskonsulent fører tilsyn med
de daginstitutioner, han/hun også har vejlednings-/sparringsfunktion over for, fordi …
Enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Uenig
… den tilsynsførende
dermed har et tættere
kendskab til institutionen
og ved, hvad der bør
spørges ind til" (n = 249)
… det medfører, at
institutionen har mere
tillid til den tilsynsførende
og er mere villig til at
nævne evt.
problematikker" (n = 243)
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Kun de daginstitutionsledere, der har svaret, at pædagogiske konsulenter/udviklingskonsulenter, der også
løbende yder sparring til institutionen, er med til at føre anmeldt tilsyn med institutionen, har besvaret spørgsmå-
lene
76
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0078.png
Figuren viser, at de fleste ledere (86 %) er enige eller overvejende enige i, at det er en fordel, at
en pædagogisk konsulent, der også yder løbende sparring og rådgivning, fører tilsyn, fordi kon-
sulenten kender institutionen. 83 % er enige/overvejende enige i, at det medfører mere tillid.
Som det fremgår af figur 19 nedenfor, er flertallet af lederne (80 %) samtidig overvejende uenige
eller uenige i udsagnet om, at det er en udfordring, fordi konsulenten bliver blind for eventuelle
problemer i institutionen, eller fordi konsulenten er berøringsangst og ikke tager den svære sam-
tale (89 %). Omvendt fremhæver en del af lederne også ulemperne ved denne model, idet de er
enten enige eller overvejende enige i, at det er en udfordring, at den pædagogiske konsulent fø-
rer tilsyn med de institutioner, han/hun har sparringsfunktion overfor, fordi konsulenten bliver
blind overfor evt. problemer i institutionen eller er berøringsangst og ikke tager den svære samta-
le (hhv. 19 og 12 %).
Figur 19
”Det er en udfordring, at den pædagogiske konsulent/udviklingskonsulent fører tilsyn
med de daginstitutioner, han/hun også har vejlednings-/sparringsfunktion overfor,
fordi …
Enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Uenig
… han/hun bliver "blind"
for evt. problemer i
institutionen" (n = 250)
… han/hun er
berøringsangst og har
svært ved at tage den
vanskelige samtale" (n =
250)
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Kun de institutionsledere, der har svaret, at pædagogiske konsulenter/udviklingskonsulenter, der også lø-
bende yder sparring til institutionen, er med til at føre anmeldt tilsyn med institutionen, har fået spørgsmålet
Pædagogisk tilsyn
77
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Det samme gør sig stort set gældende for de institutioner, hvor områdelederen er med til at føre
tilsyn. Her er lidt flere ledere dog enige eller overvejende enige i, at der kan være udfordringer
ved, at områdelederen er med til at føre tilsyn med institutioner, han/hun selv er ansvarlig for. Da
det ikke er så udbredt, at områdelederen fører tilsyn med de institutioner, han/hun er ansvarlig
for, er der tale om et ret lille antal respondenter, der har svaret på disse spørgsmål, og derfor er
tallene mindre valide.
I relation hertil fremhævede nogle kommuner i forbindelse med opfølgende interview også forde-
lene ved, at den tilsynsførende kender institutionen mere indgående. Fx blev der argumenteret
for, at forhåndskendskab og ”den nære relation” er en forudsætning for at føre et tilsyn, der går
tæt på praksis.
Der kan altså i kommunernes og institutionsledernes optik være både fordele og ulemper ved at
have en tilsynsmodel, hvor en person, der også har sparringsfunktioner/ledelsesansvar overfor in-
stitutionerne, fører tilsyn. Lederne er generelt mere positive overfor modellen sammenlignet med
forvaltningerne, der i højere grad end lederne fremhæver udfordringerne.
Det er ikke et krav i lovgrundlaget, at den tilsynsførende ikke må varetage andre opgaver overfor
institutionen end tilsynet. Som nævnt beskriver lovgrundlaget blot, at der skal være en tydelig ad-
skillelse af rollerne i de tilfælde, hvor den tilsynsførende har flere funktioner overfor institutionen.
Den tilsynsførende skal altså træde i karakter som tilsynsførende og gennemføre et uvildigt tilsyn,
der ikke er præget af de relationer, vedkommende i øvrigt har til institutionen.
Hvorvidt uvildigheden i tilsynet er udfordret af, at den tilsynsførende også har andre roller overfor
institutionen, er i høj grad også betinget af, hvilket
grundlag
den tilsynsførende skal vurdere ud
fra. Det ser vi på i næste afsnit.
78
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0080.png
4.3.2
Vurderingsgrundlag for tilsynet
Elementet vurderingsgrundlag for den tilsynsførende handler om, hvilket grundlag den tilsynsfø-
rende fører tilsyn ud fra.
Som nævnt beskriver vejledningen, at tilsynet bør være systematisk. Et systematisk tilsyn forud-
sætter i vores fortolkning også et klart vurderingsgrundlag. Vejledningen nævner desuden, at det
skal præciseres, hvilke kriterier der ligger til grund for tilsynet, hvis opgaven er uddelegeret. Et ty-
deligt vurderingsgrundlag understøtter dels en uvildig tilgang til tilsynet med den enkelte institu-
tion, dels en ensartet tilgang til tilsynet på tværs af institutioner.
Det understøtter mulighederne for en uvildig vurdering, hvis tilsynet foretages ud fra et klart for-
muleret grundlag i form af fx kriterier eller kvalitative beskrivelser. Omvendt kan det udfordre
uvildigheden, hvis tilsynet baseres udelukkende på et individuelt skøn – det gælder både mht. til-
synet overfor den enkelte institution og mht. vurderingen på tværs af institutioner.
Elementet vurderingsgrundlag for den tilsynsførende er blevet belyst ud fra spørgsmål om, hvor-
dan kommunen fører tilsyn med en række forhold (hhv. læringsmiljø, trivsel samt kommunale
målsætninger og indsatsområder). Hvis kommunerne har angivet, at de belyser disse forhold på
baggrund af enten kriterier for/indikatorer på god praksis, har formuleret kvalitative beskrivelser
af god praksis eller anvender et koncept/redskab til måling af, om den pædagogiske praksis un-
derstøtter disse forhold, vurderer vi, at det betyder, at de fører tilsyn med disse centrale områder
ud fra et tydeligt grundlag, der understøtter en uvildig vurdering. Hvis kommunerne omvendt
svarer, at de fører tilsyn med disse områder udelukkende ud fra et individuelt, professionelt skøn,
eller svarer, at de ikke fører tilsyn med disse områder, vurderer vi, at de ikke fører tilsyn ud fra et
grundlag, der understøtter et uvildigt tilsyn
15
.
15
Disse spørgsmål indgik også i afsnit 4.1.2 om systematisk grundlag.
Pædagogisk tilsyn
79
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0081.png
Vi har dermed operationaliseret det at have et vurderingsgrundlag, der understøtter et uvildigt
tilsyn, til tre indikatorer, som fremgår af nedenstående boks.
Vurderingsgrundlag for den tilsynsførende
Følgende er valgt som indikatorer for, at kommunerne fører tilsyn ud fra et vurderingsgrundlag, der
understøtter et uvildigt tilsyn:
Kommunen har fastlagt
kriterier for og indikatorer på
en pædagogisk praksis, der understøt-
ter børnenes trivsel, et godt læringsmiljø, kommunale målsætninger og indsatsområder
ELLER
Kommunen har formuleret
kvalitative beskrivelser
af en pædagogisk praksis, der understøt-
ter børnenes trivsel, et godt læringsmiljø, kommunale målsætninger og indsatsområder
ELLER
Kommunen anvender
et koncept/redskab til måling
af, om den pædagogiske praksis under-
støtter børnenes trivsel, et godt læringsmiljø, kommunale målsætninger og indsatsområder
Figur 20 viser, hvor mange kommuner der har et klart vurderingsgrundlag, som
understøtter
et
uvildigt tilsyn.
80
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0082.png
Figur 20
Kommunernes mulighed for et uvildigt tilsyn ud fra et klart vurderingsgrundlag
Offentlige (N = 87-88)
Private (N = 86-87)
Vurderingsgrundlag, der
understøtter et uvildigt
tilsyn med læringsmiljøet
Vurderingsgrundlag, der
understøtter et uvildigt
tilsyn med børnenes trivsel
Vurderingsgrundlag, der
understøtter et uvildigt
tilsyn med kommunale
målsætninger/…
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Et grundlag, der understøtter et uvildigt tilsyn med de tre områder (læringsmiljø, trivsel og kommunale
mål/rammer), er defineret som et grundlag, hvor tilsynet måler op imod enten kriterier og indikatorer eller kvalita-
tive beskrivelser, som kommunen har formuleret eller et koncept/redskab, der er udviklet af andre (fx forsknings-
centre, KL eller private leverandører).
Som det fremgår af figur 20, har mindst halvdelen af kommunerne et grundlag, der understøtter
muligheden for et uvildigt tilsyn, når de vurderer praksis mht. hhv. læringsmiljø, børnenes trivsel,
og om praksis lever op til kommunale målsætninger/indsatsområder. Figuren viser også, at tilsy-
net med de offentlige institutioner i lidt højere grad er baseret på et sådant grundlag, end det er
tilfældet for tilsynet med de private institutioner. Forskellene mellem offentlige og private institu-
tioner er dog ikke statistisk signifikante.
Hvorvidt den pædagogiske praksis lever op til kommunale mål/indsatsområder, er det område,
kommunerne er
mest
tilbøjelige til at vurdere ud fra et uvildigt grundlag. Læringsmiljøet er det
område, kommunerne er
mindst
tilbøjelige til at vurdere ud fra et uvildigt grundlag bestående af
kriterier, kvalitative beskrivelser eller andet koncept/redskab.
4.3.3
Vurderingsgrundlag og den tilsynsførendes rolle
Som nævnt kan uvildigheden i tilsynet i særlig grad være udfordret i de tilfælde, hvor tilsynet er
baseret udelukkende på et individuelt skøn, OG det samtidig føres af en person, der også har en-
ten ledelsesansvar for eller sparringsfunktioner overfor institutionen.
Pædagogisk tilsyn
81
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0083.png
For at belyse, hvor mange kommuner der har et sådant tilsynskoncept, har vi kombineret
spørgsmålet om, hvem der fører tilsyn, med spørgsmålene om, ud fra hvilket grundlag der føres
tilsyn.
Figur 21
Tilsynskoncept, som begrænser muligheden for uvildighed i vurderingen af, om …
Offentlige (N = 88)
Private (N = 88)
... praksis understøtter et
godt læringsmiljø
... praksis understøtter
børnenes trivsel
… praksis lever op til
kommunale
målsætninger/
indsatsområder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Figuren viser de kommuner, hvor tilsynet dels er baseret udelukkende på et individuelt/professionelt skøn,
dels foretages af enten den områdeleder, som også er ansvarlig for den pågældende daginstitution, eller en pæ-
dagogisk konsulent/udviklingskonsulent, der også yder sparring/rådgivning overfor institutionen. Figuren er kon-
strueret ud fra følgende spørgsmål: ”Hvilke personer gennemfører typisk anmeldt tilsyn med daginstitutioner?”,
og ”Hvilke af følgende udsagn beskriver, hvordan kommunen fører tilsyn med, at den pædagogiske praksis under-
støtter hhv. et godt læringsmiljø, trivsel og kommunale målsætninger/indsatsområder?”
.
Af figur 21 ses det, at 27 % af kommunerne har et tilsynskoncept, som i særlig grad begrænser
muligheden for uvildighed, når de skal vurdere, om praksis understøtter
læringsmiljøet
i de of-
fentlige institutioner, fordi tilsynet
både
er baseret på et individuelt skøn og er foretaget alene af
en eller flere personer, som samtidig har enten rådgivningsfunktion eller ledelsesansvar overfor
institutionen. 22 % har denne begrænsede mulighed for uvildighed i forbindelse med vurderin-
gen af, om praksis understøtter
børnenes trivsel
i de offentlige institutioner. For tilsynet med de
private institutioner er tallene hhv. 33 og 28 %.
Mht. tilsynet med, om den pædagogiske praksis lever op til kommunale målsætninger og ind-
satsområder, er der 10 % af kommunerne, der har en praksis, der i særlig grad begrænser mu-
82
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
ligheden for uvildighed i tilsynet med de offentlige institutioner. 14 % af kommunerne har denne
praksis over for de private institutioner.
Ser man på tværs af de tre områder, viser tallene, at 8 % af kommunerne har en tilsynspraksis
overfor offentlige institutioner, der begrænser muligheden for et uvildigt tilsyn med alle tre om-
råder (læringsmiljø, trivsel og kommunale mål og rammer). Det samme gælder for 11 % af
kommunerne mht. private institutioner. Forskellene mellem offentlige og private institutioner er
ikke statistisk signifikante.
4.3.4
Opsamling på temaet uvildighed
Den mest anvendte tilsynsførende er en pædagogisk konsulent, som også yder løbende rådgiv-
ning/sparring til institutionen – i 80 % af kommunerne fører en pædagogisk konsulent, der også
har sparringsopgaver over for institutionen, tilsyn med eller er med til at føre tilsyn med offentlige
institutioner. Det samme gør sig gældende i tilsynet med private institutioner i 74 % af kommu-
nerne.
Lidt over halvdelen af kommunerne har tilrettelagt tilsynet, så det
alene
er enten en områdeleder
med ansvar for institutionen eller en pædagogisk konsulent med sparrings-/rådgivningsfunktion
over for institutionen, som fører tilsyn. Lidt over halvdelen af kommunerne har altså en tilsyns-
model, der ikke understøtter et uvildigt tilsyn for så vidt angår den tilsynsførendes rolle.
I kommunernes og institutionsledernes optik kan der være både fordele og ulemper ved at have
en tilsynsmodel, hvor en person, der også har sparringsfunktioner/ledelsesansvar overfor instituti-
onerne, fører tilsyn. Stort set alle kommuner (96 %) er enige eller overvejende enige i, at det er
en fordel, dels fordi disse konsulenter har et tættere kendskab til institutionen og ved, hvad der
bør spørges ind til, dels fordi institutionerne har mere tillid til den tilsynsførende og er mere villige
til at nævne evt. problematikker. Omvendt er mere end en tredjedel af kommunerne (38 %) også
enige eller overvejende enige i, at det er en udfordring, at en konsulent fører tilsyn med de insti-
tutioner, han/hun også har vejlednings/sparringsfunktioner over for, fordi den tilsynsførende bli-
ver ”blind” over for evt. problemer i institutionen. Lederne er generelt mindre tilbøjelige til at se
udfordringer ved modellen.
Ca. hver fjerde kommune (27 %) har en tilsynspraksis, der begrænser muligheden for uvildighed,
når der i de offentlige institutioner føres tilsyn med, om praksis understøtter et godt
læringsmiljø
,
idet tilsynet dels er baseret udelukkende på et individuelt skøn, dels alene føres af en person, der
også varetager vejledning eller ledelse af institutionen. Hver tredje kommune (33 %) har denne
praksis over for private institutioner.
Pædagogisk tilsyn
83
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0085.png
Ca. hver femte kommune (22 %) har en begrænset mulighed for uvildighed, når de i de offentli-
ge institutioner fører tilsyn med, om praksis understøtter
trivsel
hos børnene, fordi tilsynet er ba-
seret på et individuelt skøn og alene føres af en person, der også varetager vejledning eller ledel-
se af institutionen. For de private institutioner gælder det ca. hver fjerde kommune (28 %).
Kommunerne har i højere grad en praksis, der understøtter muligheden for et uvildigt tilsyn, når
det skal vurderes, om den pædagogiske praksis lever op til kommunale målsætninger og indsats-
områder.
Overordnet set tegner der sig et billede af, at uvildighed i tilsynet er et forhold, som kommunerne
med fordel kan arbejde videre med at udvikle. Det skyldes især, at tilsynet føres af en person, der
også varetager enten vejledningsfunktioner overfor eller ledelse af institutionen.
4.4
Udvikling
Resultater for temaet udvikling
Temaet udvikling handler om kommunernes formål med tilsynet, og om viden fra tilsynet anvendes
til udvikling på tværs af daginstitutioner. De vigtigste resultater er:
Kommunerne har generelt en mindre udviklingsorienteret tilgang til tilsynet med de private insti-
tutioner, end de har til tilsynet med de offentlige institutioner.
90 % af kommunerne er enige i, at udvikling er en del af formålet med tilsynet med de offentli-
ge institutioner. 72 % af kommunerne er enige i, at det er en del af formålet med tilsynet med
private institutioner.
88 % af kommunerne anvender viden fra tilsynet med de offentlige institutioner til udvikling af
dagtilbudsområdet generelt, mens 62 % af kommunerne anvender viden fra tilsyn med private
institutioner til dette formål.
Det er relativt udbredt, at kommunerne anvender viden fra tilsynet i udviklingsøjemed, men den
viden, der anvendes, er ikke nødvendigvis systematisk:’
Lidt over halvdelen af kommunerne (57 %) gennemfører både systematiske opsamlinger på til-
synet på tværs af institutioner og anvender viden fra tilsynet til et eller flere udviklingsorientere-
de formål, når det drejer sig om offentlige institutioner. 41 % af kommunerne opfylder begge
disse indikatorer for de private institutioner
.
fortsættes næste side …
84
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0086.png
… fortsat fra forrige side
Kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner
Blandt kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private dagtilbud angiver
30/34 kommuner (88 %), at de er ”enige” i, at tilsynet skal støtte den pædagogiske udvikling i
offentlige
institutioner, mens 14/33 kommuner (42 %) er ”enige” i, at tilsynet skal støtte den
pædagogiske udvikling i
private
institutioner.
I kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor hhv. offentlige og private institutioner bruges
viden fra tilsyn med de private institutioner meget mindre i udviklingsøjemed end viden fra tilsy-
net med offentlige institutioner.
Anbefalinger
Det vil være relevant for mange kommuner at overveje, hvordan de sikrer, at udvikling af dagtil-
budsområdet på baggrund af tilsynene sker på et systematisk vidensgrundlag. Kommunerne kan i
den sammenhæng styrke de systematiske opsamlinger på tværs af tilsynene og dermed understøtte,
at den viden, der anvendes fra tilsynene til udvikling af dagtilbudsområdet (fx i forbindelse med plan-
lægning af udviklingsarbejde, indsatsområder og strategiske overvejelser), bygger på et systematisk
vidensgrundlag.
Kommunerne kan desuden med fordel overveje, om viden fra tilsyn i højere grad kan anvendes til
også at skabe udvikling i private institutioner.
I dette afsnit undersøger vi, hvordan kommunerne opfylder deres tilsynsforpligtelse mht. temaet
udvikling.
Som det fremgår af lovgrundlaget skal tilsynet ses som led i kommunalbestyrelsens forpligtelse til
at sikre og udvikle kvaliteten af både det enkelte dagtilbud og alle dagtilbud i kommunen. Det
fremgår bl.a., at viden fra tilsynet bør anvendes i forbindelse med de løbende forbedringer og
overvejelser om fornyelse og udvikling af dagtilbudsområdet i kommunen. Mere præcist står der i
vejledningen, at det pædagogiske tilsyn skal ”indgå som led i udvikling af dagtilbud”, og at ”vi-
den fra tilsynet bør indgå i udviklingsarbejdet”. Lovgrundlaget lægger altså op til, at kommuner-
ne skal have et udviklingssigte med tilsynet, og at den viden, der indsamles fra tilsyn, skal bruges i
udviklingsregi. Dvs. at udvikling ifølge lovgrundlaget skal være en del af formålet med kommu-
nens tilsyn.
Vi fortolker vejledningsteksten som, at dette udviklingsformål knytter sig til kommunens dagtil-
bud generelt (ud fra formuleringen ”udvikling af dagtilbud” i ubestemt form). Lovgrundlaget
lægger således op til, at kommunerne via tilsynet med de enkelte institutioner også genererer vi-
Pædagogisk tilsyn
85
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0087.png
den, som kan anvendes i forbindelse med udviklingstiltag og opfølgning på tværs af dagtilbud-
dene.
Vi har på den baggrund operationaliseret temaet udvikling, så det består af elementerne
formål
med tilsynet
og
tværgående udvikling
.
I det følgende vurderer vi kommunernes praksis mht. hvert af de to elementer.
4.4.1
Formål
Elementet formål dækker over, om det er en del af kommunernes formål med tilsynet, at det skal
understøtte udvikling i dagtilbuddene.
86
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0088.png
Kommunerne er i den sammenhæng blevet bedt om at tage stilling til, hvor enige eller uenige de
er i en række udsagn om, hvad formålet med tilsynet er. Bl.a. er kommunerne blevet spurgt, hvor
enige eller uenige de er i, at tilsynet skal støtte den pædagogiske udvikling i dagtilbuddene. Indi-
katoren på et udviklingsorienteret tilsyn er her, at de svarer, at de er enten enige eller overvejen-
de enige i, at udvikling er en del af formålet med tilsynet.
Formål
Følgende er valgt som indikator for, at kommunerne har et udviklingsorienteret tilsyn:
At formålet med tilsyn bl.a. er at støtte den pædagogiske udvikling af daginstitutionerne
Det fremgår af figur 22, at stort set samtlige kommuner (99 %) er enige eller overvejende enige i,
at en del af formålet med tilsynet med de offentlige institutioner er, at det skal understøtte den
pædagogiske udvikling i institutionerne. 93 % af kommunerne har denne opfattelse af formålet
med tilsynet med de private institutioner. Forskellen mellem offentlige og private institutioner er
ikke statistisk signifikant. Ser vi alene på kategorien ”enig”, har 90 % af kommunerne angivet, at
de er enige i, at udvikling er en del af formålet med tilsynet med de offentlige institutioner, mens
72 % af kommunerne er enige i, at det er en del af formålet med tilsynet med private institutio-
ner. Forskellen er signifikant.
Figur 22
Andel af kommuner, der er enige eller overvejende enige i, at tilsynet skal støtte den
pædagogiske udvikling i daginstitutionerne
Offentlige (N = 88)
Private (N = 87)
Tilsynet skal understøtte
pædagogisk udvikling i
daginstitutionerne
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvor enig eller uenig er du i, at følgende udsagn beskriver kommunens opfattelse af for-
målet med tilsynet? – Tilsynet skal støtte den pædagogiske udvikling i daginstitutionerne”. Kommunerne er ikke
blevet bedt om at vælge mellem eller prioritere rækkefølgen af formål.
Pædagogisk tilsyn
87
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0089.png
At kommunerne er lidt mindre tilbøjelige til at svare, at der er et udviklingsformål i tilsynet med
de private institutioner, kan hænge sammen med, at de private institutioner ikke nødvendigvis er
omfattet af de offentlige udviklingsinitiativer på området. Derudover kan det hænge sammen
med, at kommunerne har færre beføjelser mht. opfølgning overfor de private institutioner, som
det også blev beskrevet i afsnittet om systematik. Opfølgende interview blandt kommuner med
forskellig tilsynspraksis overfor offentlige og private institutioner peger også på disse forklaringer.
Fx nævnes det, at de private institutioner ikke understøttes i udviklingsarbejde, og at der ikke er
udviklingspligt overfor de private institutioner. En kommune omtaler også tilsynet med offentlige
institutioner som ”udviklingsbesøg”, mens tilsynet med private institutioner er ”kontrolbesøg”.
88 % af kommunerne er desuden enige eller overvejende enige i, at tilsynet med de offentlige
institutioner også er en kontrolopgave. 91 % af kommunerne er enige eller overvejende enige i,
at tilsynet med de private institutioner er en kontrolopgave. Ser vi alene på kategorien ”enig”, er
56 % af kommunerne enige i, at tilsynet med de offentlige institutioner er en kontrolopgave,
mens 71 % af kommunerne er enige i, at det samme gælder for tilsynet med de private instituti-
oner.
4.4.2
Tværgående udvikling
Elementet tværgående udvikling dækker dels over, om forvaltningerne gennemfører systematiske
skriftlige opsamlinger på tilsynet på tværs af institutioner, dels over, hvordan kommunerne an-
vender denne tværgående viden fra tilsynene.
Indikatorerne på, at kommunerne har et udviklingssigte i deres tilsyn mht. elementet opfølgning
på tværs, fremgår af nedenstående boks.
88
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0090.png
Tværgående udvikling
Følgende er valgt som indikatorer på, at kommunerne har et udviklingsorienteret tilsyn:
At forvaltningen gennemfører systematiske skriftlige opsamlinger på tilsyn på tværs af instituti-
oner
At kommunen bruger den tværgående viden fra tilsynet til
-
planlægning af udviklingsarbejde og nye indsatsområder og/eller
-
kommunale strategiske overvejelser
Som det fremgår af figur 23, svarer 63 % af kommunerne, at de gennemfører systematiske
skriftlige opsamlinger på tilsynet på tværs af de offentlige institutioner. 57 % af kommunerne
gennemfører sådanne opsamlinger på tilsynet med private institutioner. Forskellen er ikke stati-
stisk signifikant.
Figur 23
Andel af kommuner, der gennemfører systematiske skriftlige opsamlinger på tilsynet på
tværs af daginstitutionerne
Offentlige (N = 87)
Private (N = 86)
Forvaltningen
gennemfører
systematiske skriftlige
opsamlinger på tilsynet…
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
En tværgående og systematisk opsamling/opfølgning er ikke i sig selv en garanti for udvikling af
den pædagogiske praksis, men den kan udgøre et væsentligt grundlag for at skabe udvikling i
dagtilbuddene og kan være med til at sikre, at viden fra tilsynene indgår i det videre udviklingsar-
bejde på området.
I den forbindelse er det relevant at bemærke, at mere end en tredjedel af kommunerne ikke gen-
nemfører systematiske skriftlige opsamlinger på tilsynet på tværs af institutionerne.
Pædagogisk tilsyn
89
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0091.png
Brug af tværgående viden til udvikling af dagtilbud
Den anden del af elementet tværgående udvikling vedrører, hvordan kommunerne
anvender
den
tværgående viden fra tilsynet.
På spørgsmålet om, hvad de anvender den indsamlede viden til, har kommunerne bl.a. kunnet
svare, at den tværgående viden fra tilsynet bruges ”i forbindelse med planlægning af udviklings-
arbejde og nye indsatsområder på dagtilbudsområdet”, eller at den bruges ”i forbindelse med
kommunale strategiske overvejelser, fx strukturændringer”. Hvis kommunerne har angivet mindst
ét af de to svar, vurderer vi, at de anvender viden fra tilsynet i udviklingsøjemed.
Figur 24
Andel af kommunerne, der anvender viden fra tilsyn til udvikling af dagtilbudsområdet
Offentlige (N=86)
Private (N=88)
Viden fra tilsynet på
tværs af kommunens
institutioner anvendes til
udvikling af
dagtilbudsområdet
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Spørgsmålet lød: ”På hvilke af følgende måder bruger kommunen den viden fra tilsynet, som er indsamlet
på tværs af kommunens daginstitutioner?” Figuren viser de kommuner, der har svaret ”I forbindelse med plan-
lægning af udviklingsarbejde og nye indsatsområder på dagtilbudsområdet” og/eller ”I forbindelse med kommu-
nale strategiske overvejelser, fx strukturændringer, sammenlægninger etc.”.
Som det fremgår af figur 24, anvender 88 % af kommunerne viden fra tilsynet med de offentlige
institutioner til udvikling af dagtilbudsområdet, mens 62 % af kommunerne anvender viden fra
tilsyn med private institutioner til dette formål. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
Dvs. at det er relativt udbredt, at kommunerne anvender viden fra tilsynet i udviklingsøjemed,
men at den viden, der anvendes, ikke nødvendigvis er systematisk, jf. spørgsmålet om, hvorvidt
kommunerne gennemfører systematiske opsamlinger på tværs af daginstitutionerne.
90
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
71 % af kommunerne angiver i relation hertil, at viden fra tilsynene med de offentlige institutio-
ner enten altid formidles videre til det politiske niveau eller formidles videre, hvis der er fundet
forhold i institutionerne, der skal rettes op på. 69 % af kommunerne svarer dette for de private
institutioner. Formidling af viden fra tilsynene til det politiske niveau kan være en forudsætning
for, at kommunerne kan anvende denne viden som baggrund for kommunalt initieret udviklings-
arbejde og strategiske overvejelser på dagtilbudsområdet.
57 % af kommunerne opfylder begge indikatorer på et udviklingsorienteret tilsyn i elementet
tværgående udvikling
, når det drejer sig om offentlige institutioner. De gennemfører altså både
systematiske opsamlinger på tilsynet på tværs af institutioner og anvender viden fra tilsynet til et
eller flere udviklingsorienterede formål. 41 % af kommunerne opfylder begge indikatorer for de
private institutioner. Forskellen er ikke statistisk signifikant.
7 % af kommunerne opfylder ingen af indikatorerne for de offentlige institutioner, mens 23 %
ikke opfylder nogen af indikatorerne for de private institutioner. Denne forskel mellem offentlige
og private institutioner er statistisk signifikant.
Kommunerne er altså mere tilbøjelige til at anvende viden fra tilsynet med offentlige institutioner
til et eller flere udviklingsorienterede formål sammenlignet med viden fra tilsynet med de private
institutioner. Knap en fjerdedel af kommunerne anvender slet ikke viden fra tilsynet med private
institutioner i udviklingsøjemed. Generelt set har kommunerne altså tilsyneladende en mere ud-
viklingsorienteret tilgang til tilsynet med de offentlige institutioner end til tilsynet med de private
institutioner, når vi ser på elementet
tværgående udvikling
.
4.4.3
Opsamling på temaet udvikling
Stort set samtlige kommuner (99 %) er enige i, at det er en del af formålet med tilsynet med de
offentlige institutioner, at det skal understøtte pædagogisk udvikling i institutionerne. 93 % af
kommunerne har denne opfattelse af formålet med tilsynet med de private institutioner. Kom-
munerne er altså lidt mindre tilbøjelige til at mene, at det er et formål med tilsynet med private
institutioner, at det skal understøtte pædagogisk udvikling. Forskellen er dog ikke signifikant.
Inden for begge elementer under temaet udvikling har kommunerne en mindre udviklingsoriente-
ret tilgang til tilsynet med de private institutioner, end de har til tilsynet med de offentlige institu-
tioner.
88 % af kommunerne anvender viden fra tilsynet med de offentlige institutioner til udvikling af
dagtilbudsområdet generelt, mens 62 % af kommunerne anvender viden fra tilsyn med private
institutioner til dette formål. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
Pædagogisk tilsyn
91
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0093.png
Mere end en tredjedel af kommunerne gennemfører ikke systematiske opsamlinger på tværs af
tilsynene. Dvs. at det er relativt udbredt, at kommunerne anvender viden fra tilsynet i udviklings-
øjemed, men at den viden, der anvendes, ikke nødvendigvis er systematisk.
57 % af kommunerne opfylder begge indikatorer på et udviklingsorienteret tilsyn i elementet
tværgående opfølgning
, når det drejer sig om offentlige institutioner. De gennemfører altså både
systematiske opsamlinger på tilsynet på tværs af institutioner og anvender viden fra tilsynet til et
eller flere udviklingsorienterede formål. 41 % af kommunerne opfylder begge indikatorer for de
private institutioner. 7 % af kommunerne opfylder ingen af indikatorerne for de offentlige insti-
tutioner, mens 23 % ikke opfylder nogen af indikatorerne for de private institutioner.
Figur 25 viser, hvor mange kommuner der opfylder begge elementer,
formål
og
tværgående ud-
vikling
, inden for temaet udvikling. Her ses det, at 57 % af kommunerne opfylder begge elemen-
ter, når det gælder tilsynet med offentlige institutioner, og 38 % af kommunerne opfylder begge
elementer, når det gælder tilsynet med private institutioner. Kun ganske få kommuner opfylder
ingen af elementerne inden for temaet udvikling.
Figur 25
Antal elementer, som kommunerne opfylder
0 element
1 elementer
2 elementer
Private
(N=87)
Offentlige
1
(N=88)
5
42
57
57
38
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
92
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0094.png
Særligt for kommuner med forskellig praksis overfor offentlige og private
institutioner
I kommuner med forskellig tilsynspraksis over for hhv. offentlige og private institutioner bruges viden
fra tilsyn med de private institutioner meget mindre i udviklingsøjemed (udviklingsarbejde, nye ind-
satsområder og/eller strategiske overvejelser), end viden fra tilsynet med offentlige institutioner gør.
Blandt kommuner med forskellig tilsynspraksis gælder det, at …
30/34 kommuner (88 %) er ”enige” i, at tilsynet skal støtte den pædagogiske udvikling i de
of-
fentlige
institutioner, mens 14/33 kommuner (42 %) er ”enige” i, at tilsynet skal støtte den
pædagogiske udvikling i de
private
institutioner.
21/34 kommuner (62 %) gennemfører systematiske opsamlinger på tværs af tilsynene med de
offentlige institutioner. 15/33 kommuner (45 %) gennemfører systematiske tværgående opsam-
linger på tilsynene med de private institutioner.
32/34 kommuner (94 %) anvender viden fra tilsynet med offentlige institutioner til planlægning
af udviklingsarbejde og nye kommunale indsatsområder, mens kun 5/32 kommuner (24 %) an-
vender viden fra tilsynet med de private institutioner til dette formål.
Pædagogisk tilsyn
93
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0096.png
5
Uanmeldt tilsyn
I dette kapitel redegør vi for, i hvilket omfang og hvordan kommunerne fører uanmeldt tilsyn.
Kapitlet er baseret på spørgeskemaundersøgelserne blandt hhv. kommuner og institutionsledere.
Resultater
Over halvdelen af kommunerne (ca. 60 %) gennemfører uanmeldt tilsyn.
Det uanmeldte tilsyn er sammenlignet med det anmeldte tilsyn mindre udviklingsorienteret og
mindre systematisk.
De mest udbredte årsager til, at kommunerne vælger at gennemføre et uanmeldt tilsyn, er vi-
den om særlige udfordringer i en institution eller henvendelser fra fx forældre, pædagogiske
konsulenter eller PPR.
Kun en lille andel af kommunerne har et systematisk kriterium for, hvornår de gennemfører
uanmeldt tilsyn – det er mest udbredt med en ad-hoc-tilgang til, hvor ofte der føres uanmeldt
tilsyn.
Det uanmeldte tilsyn anvendes primært reaktivt – fx når kommunerne har en formodning om
konkrete problemer eller særlige udfordringer.
Strukturerede observationer af pædagogisk praksis og interview med børn er langt mere ud-
bredte metoder ved uanmeldt end ved anmeldt tilsyn. Det skyldes evt., at årsagerne fx er kon-
krete klager eller en specifik formodning, som håndteres ved mere målrettet at gå tæt på prak-
sis for at undersøge specifikke forhold.
83 % af institutionslederne har aldrig oplevet et uanmeldt tilsyn. De uanmeldte tilsyn opfattes
tilsyneladende sjældent som tilsyn af institutionerne. Det tyder på, at det ved uanmeldt tilsyn i
mange tilfælde
ikke
er tydeligt, hvornår der er tale om tilsyn, og hvornår der er tale om fx vej-
ledning.
Pædagogisk tilsyn
95
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0097.png
Det er ikke lovpligtigt for kommunerne at føre uanmeldt tilsyn, men ifølge lovgrundlaget bør det
fremgå af kommunens rammer og retningslinjer for tilsyn, hvorvidt kommunerne fører uanmeldt
tilsyn eller ej. Mere præcist står der i vejledningen til dagtilbudsloven, at rammerne ”bør indehol-
de beskrivelser af, om der gennemføres både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg”.
60 % af kommunerne fører uanmeldt tilsyn med offentlige institutioner. 63 % fører uanmeldt
tilsyn med private institutioner. Over halvdelen af kommunerne vælger altså at gennemføre uan-
meldt tilsyn som supplement til det anmeldte tilsyn.
De mest almindelige årsager til, at kommunerne vælger at gennemføre uanmeldt tilsyn, fremgår
af tabel 11.
Tabel 11
Hvad er de mest almindelige årsager til, at I vælger at gennemføre uanmeldt tilsyn med
daginstitutioner?
Offentlige institutioner (N = 48)
Vi har en generel viden om, at en
daginstitution har nogle særlige ud-
fordringer
Henvendelse fra forældre/andre bor-
gere
Henvendelse fra pædagogisk konsu-
lent/udviklingskonsulent, PPR eller
andre fagfolk, som har været i kon-
takt med den pågældende daginstitu-
tion
Henvendelser fra medarbejdere i den
pågældende daginstitution
21 %
20 %
54 %
51 %
73 %
65 %
81 %
Private institutioner (N = 51)
73 %
Fortsættes på næste side ...
96
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0098.png
... fortsat fra forrige side
Offentlige institutioner (N = 48)
Henvendelse fra områdele-
der/sektionsleder med ansvar for den
pågældende daginstitution
Vi vurderer, at det er længe siden,
daginstitutionen har haft uanmeldt
tilsyn
Henvendelse fra den daglige leder i
den pågældende institution
Andet
19 %
18 %
2%
2%
4%
10 %
8%
Private institutioner (N = 51)
8%
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Kategorien ”offentlige institutioner” dækker over både selvejende og kommunale institutioner. Det gælder
for samtlige tabeller og figurer i dette kapitel, jf. afsnit 2.2.5.
Note: Det er kun de kommuner, der har svaret, at de gennemfører uanmeldt tilsyn, der har fået spørgsmålet.
Note: Det har været muligt at afgive flere svar på spørgsmålet.
Som det fremgår af tabel 11, er den mest almindelige grund til, at kommunerne vælger at gen-
nemføre uanmeldt tilsyn, at de har ”en generel viden om, at en institution har nogle særlige ud-
fordringer”. 81 % af de kommuner, der har svaret, at de fører uanmeldt tilsyn, har angivet dette
for de offentlige institutioner. 73 % af kommunerne har svaret det samme mht. de private insti-
tutioner. Denne forskel i praksis overfor offentlige og private institutioner kan skyldes, at kom-
munerne generelt set har hyppigere kontakt med de offentlige institutioner, og at de derfor i hø-
jere grad vil have viden om evt. udfordringer i en offentlig institution.
73 % af kommunerne nævner desuden ”henvendelser fra forældre/andre borgere” som årsag til
uanmeldt tilsyn med de offentlige institutioner. 65 % angiver dette for de private institutioner.
Den tredje mest udbredte årsag til uanmeldt tilsyn er ”henvendelser fra pædagogisk konsu-
lent/udviklingskonsulent, PPR …”. Her er udbredelsen for hhv. offentlige og private institutioner
54 % og 51 %. Det fremgår også af tabellen, at årsagen ”vi vurderer, at det er længe siden, dag-
institutionen har haft uanmeldt tilsyn” kun er angivet af 4 % af kommunerne mht. de offentlige
institutioner og af 10 % af kommunerne mht. de private institutioner. Forskellene mellem offent-
lige og private institutioner er ikke statistisk signifikante.
Af ovenstående fremgår det, at kun en lille andel af kommunerne har et mere systematisk kriteri-
um for, hvornår de gennemfører uanmeldt tilsyn. Tallene peger dermed på, at det uanmeldte til-
syn anvendes som supplement til det anmeldte tilsyn og dels ikke er systematisk, dels primært
anvendes reaktivt – dvs. når kommunerne har en viden eller formodning om, at en institution har
Pædagogisk tilsyn
97
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0099.png
nogle særlige udfordringer. Med andre ord kan man sige, at det uanmeldte tilsyn generelt set
fungerer som en målrettet ad-hoc-funktion, der skal belyse konkrete problemer. Dermed er det
uanmeldte tilsyn i udgangspunktet heller ikke udviklingsorienteret. Det uanmeldte tilsyn behøver
dog heller ikke at være hverken udviklingsorienteret eller systematisk, hvis kommunens anmeldte
tilsyn er det.
At kommunernes brug af uanmeldt tilsyn ofte ikke er systematisk, understøttes delvist af tabel
12. Tabellen viser, hvor mange kommuner (blandt de kommuner, der har angivet, at de gennem-
fører uanmeldt tilsyn) der gennemfører uanmeldt tilsyn ud fra en fast kadence, og hvor mange
kommuner der fører uanmeldt tilsyn på ad-hoc-basis.
Tabel 12
Hvilke af nedenstående udsagn passer bedst på jeres praksis i forhold til uanmeldte
tilsyn med daginstitutioner?
Offentlige institutioner Private institutioner
(N = 52)
Vi har en fast kadence/en nedre grænse for, hvor ofte der skal gennemfø-
res uanmeldt tilsyn med den enkelte daginstitution, og gennemfører ikke
uanmeldte tilsyn derudover
Vi har en fast kadence/en nedre grænse for, hvor ofte der skal gennemfø-
res uanmeldt tilsyn med den enkelte daginstitution, men gennemfører
derudover også uanmeldte tilsyn på ad-hoc-basis, fx på baggrund af kon-
krete henvendelser
Vi har ingen fast kadence/nedre grænse for, hvor ofte der skal gennemfø-
res uanmeldt tilsyn med den enkelte daginstitution, men gennemfører
uanmeldte tilsyn på ad-hoc-basis, fx på baggrund af konkrete henvendel-
ser
(N = 54)
2%
4%
33 %
37 %
63 %
61 %
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Det har været muligt at afgive flere svar på spørgsmålet.
Note: Kun den del af respondenterne, der har svaret, at de gennemfører uanmeldte tilsyn, har haft mulighed for at
besvare dette spørgsmål.
Som det fremgår af tabel 12, er det mest udbredt med en ad-hoc-tilgang og ingen nedre grænse
for antallet af uanmeldte tilsyn. Knap to tredjedele af de kommuner, der gennemfører uanmeldt
tilsyn (63 % for de offentlige institutioner og 61 % for de private), har denne model. Omkring en
tredjedel af de kommuner, der fører uanmeldt tilsyn (hhv. 33 % og 37 %), har
både
løbende
98
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
uanmeldt tilsyn på ad-hoc-basis og en minimumsgrænse for frekvensen af uanmeldte tilsyn. For-
skellene mellem offentlige og private institutioner er ikke statistisk signifikante.
Tabellen viser altså også, at der for nogle kommuner
er
en systematik mht., hvornår der føres
uanmeldt tilsyn. Det fremgår imidlertid ikke af tabellen,
hvad
kadencen er i de tilfælde, hvor der
er en minimumskadence. Det kan forklare det ellers tilsyneladende modsætningsfyldte i, at hen-
vendelser eller viden om en institutions udfordringer er en udbredt årsag til uanmeldt tilsyn, og
dét, at der samtidig er en fast nedre grænse for kadencen for uanmeldte tilsyn i mere end en
tredjedel af kommunerne: Det kan skyldes, at ad-hoc-tilsyn, der er begrundet i konkrete henven-
delser/viden om udfordringer, er hyppigere end den enkelte kommunes nedre grænse for fre-
kvensen af uanmeldt tilsyn.
Metoder ved uanmeldt tilsyn
For en del af kommunernes vedkommende er der en tendens til, at tilsynet går tættere på praksis
ved uanmeldt tilsyn.
Som det fremgår af figur 26, er ”møde med daglig leder” den metode, der er mest udbredt ved
uanmeldte tilsyn, ligesom det var tilfældet for anmeldt tilsyn. Metoden er dog mindre udbredt
end ved de anmeldte tilsyn: 85 % og 83 % anvender denne metode ved
uanmeldt
tilsyn med
hhv. offentlige og private institutioner, mens den 92 % af kommunerne anvender denne metode
ved
anmeldt
tilsyn.
Strukturerede observationer af det pædagogiske samspil i daginstitutionen er langt mere udbredt
ved uanmeldt tilsyn end ved anmeldt tilsyn: 67 % af de kommuner, der fører uanmeldt tilsyn, an-
vender denne metode ved uanmeldte tilsyn med offentlige institutioner, og 69 % anvender den
ved tilsyn med de private institutioner. Dialog/interview med børn er også væsentligt mere ud-
bredt end ved anmeldte tilsyn: 31 % af de kommuner, der gennemfører uanmeldt tilsyn, anven-
der som hovedregel børneinterview/dialog med børn som metode ved uanmeldte tilsyn med de
offentlige institutioner, mens 28 % anvender metoden ved uanmeldt tilsyn med private instituti-
oner. Rundvisning i det pædagogiske miljø er væsentligt mindre udbredt ved uanmeldte tilsyn
end ved anmeldte tilsyn. Forskellene mellem offentlige og private institutioner er ikke statistisk
signifikante.
Pædagogisk tilsyn
99
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0101.png
Figur 26
Brug af metoder ved uanmeldt tilsyn
Offentlige (N = 52)
Private (N = 54)
Møde med den daglige leder af daginstitutionen
Dialog/interview med medarbejdere
Strukturerede observationer af det pædagogiske
samspil i daginstitutionen
Rundvisning i det pædagogiske miljø
Brug af skriftlige oplysninger/data
Dialog/interview med forældre
Dialog/interview med børn
Andet
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Det har været muligt at sætte flere markeringer ved dette spørgsmål
Note: Kun de forvaltninger, der har svaret, at de gennemfører uanmeldt tilsyn, har fået spørgsmålet.
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvilke metoder indgår som hovedregel i de uanmeldte tilsyn med daginstitutioner?”
En mulig forklaring på, at metoderne ”observationer af pædagogisk samspil” og ”dialog/
interview med børn” er mere udbredte ved uanmeldt tilsyn end ved anmeldt tilsyn, kan evt. fin-
des i årsagerne til de uanmeldte tilsyn. Kommunerne er som nævnt blevet spurgt om, hvad der er
de tre mest udbredte årsager til uanmeldte tilsyn. Som det fremgik af tabel 11, er de mest almin-
delige årsager hhv. ”vi har en generel viden om, at en institution har nogle særlige udfordringer”,
”henvendelser fra forældre/andre borgere” eller ”henvendelser fra pædagogisk konsulent, udvik-
lingskonsulent, PPR eller andre fagfolk”. Samtidig angiver knap to tredjedele af de kommuner,
der gennemfører uanmeldt tilsyn, at de ikke har en fast kadence for de uanmeldte tilsyn, men fø-
rer dem på baggrund af bl.a. henvendelser. Dvs. at årsagerne til uanmeldt tilsyn kan være kon-
100
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
krete klager eller lignende, som håndteres ved mere målrettet at gå helt tæt på praksis for at un-
dersøge specifikke forhold.
Det illustrerer, at de forskellige tilsynsformer (her hhv. anmeldt og uanmeldt tilsyn) i nogle kom-
muner supplerer hinanden mere end blot mht. frekvensen af tilsynsbesøg. Tilsynsformerne sup-
plerer i nogle tilfælde også hinanden mht., hvilke metoder der anvendes, og dermed også mht.,
hvilket indblik i praksis de giver. Det understreger den tidligere nævnte pointe om, at det ikke er
tilstrækkeligt at se isoleret på det anmeldte tilsyn for at få et dækkende billede af kommunernes
tilsynspraksis. I denne undersøgelse er det dog ikke muligt at svare entydigt på, i hvor høj grad
det uanmeldte eller det uformelle tilsyn komplementerer for evt. mangler eller uhensigtsmæssig-
heder ved det anmeldte tilsyn i den enkelte kommune, idet data bliver behandlet på tværs af
kommunerne. En del af svarene vedr. uanmeldt og uformelt tilsyn har desuden for få responden-
ter (pga. ”filtre” i spørgeskemaet, der sorterer i, hvilke kommuner der skal have de enkelte
spørgsmål) til, at disse sammenhænge kan efterprøves statistisk.
Lidt over en fjerdedel af de kommuner, der har svaret, at de gennemfører uanmeldte tilsyn, gør
dog hverken brug af observationer ved anmeldt eller ved uanmeldt tilsyn. Disse kommuner ople-
ver muligvis praksis mere direkte i forbindelse med det uformelle tilsyn, som vil blive beskrevet i
næste kapitel.
Ledernes oplevelse af uanmeldte tilsyn
Der er forskel på de offentlige og de private institutionslederes svar på, hvor mange uanmeldte
tilsyn de har oplevet i den tid, de har været ledere i deres nuværende institution. Jf. tabel 13 sva-
rer 86 % af lederne i de offentlige institutioner, at de ”aldrig” har oplevet et uanmeldt tilsyn, 7
% har oplevet ét uanmeldt besøg, og 6 % har oplevet to til tre uanmeldte tilsyn. Blandt lederne i
de private institutioner svarer 62 %, at de aldrig har oplevet et uanmeldt besøg, mens 15 % har
oplevet ét uanmeldt tilsyn, og 8 % 2-3 uanmeldte tilsyn. Forskellen mellem offentlige og private
ledere, der aldrig har oplevet uanmeldt tilsyn, er statistisk signifikant. De øvrige forskelle er ikke
statistisk signifikante.
Der er to pointer, som er væsentlige at fremhæve i denne sammenhæng: Den ene er, at der på
tværs af både offentlige og private institutioner er mange ledere, der aldrig har oplevet et uan-
meldt tilsyn. Den anden pointe er, at der, offentlige og private institutionsledere imellem, er for-
skel på, hvor mange uanmeldte tilsyn de har oplevet.
Pædagogisk tilsyn
101
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0103.png
Tabel 13
Antal oplevede uanmeldte tilsyn blandt dagtilbudsledere
Offentlige institutioner (n = 195)
Ingen uanmeldte tilsyn
1 uanmeldt tilsyn
2-3 uanmeldte tilsyn
4-5 uanmeldte tilsyn
6-7 uanmeldte tilsyn
8-9 uanmeldte tilsyn
10 uanmeldte tilsyn
Total
86 %
7%
6%
1%
1%
1%
1%
100 %
Private institutioner (n = 119)
62 %
15 %
8%
6%
3%
1%
4%
100 %
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvor mange anmeldte tilsyn har du oplevet i den tid, du har været daglig leder i din nu-
værende institution?”
Note: på grund af afrunding summerer andelene af offentlige institutionsledere til mere end 100 %.
Sammenholder man ledernes svar med, hvor mange kommuner der angiver, at de fører uanmeldt
tilsyn, ses det, at de to fordelinger ligger relativt langt fra hinanden. Til trods for at disse fordelin-
ger ikke kan sammenlignes én til én, er det alligevel interessant, at fordelingerne er så forskellige.
Det kan skyldes, at de uanmeldte tilsyn, som kommunerne gennemfører, i mange tilfælde ikke
opfattes som tilsyn af institutionslederne. Som beskrevet i kapitel 4, fremgår det af vejledningen
til dagtilbudsloven, at det skal være tydeligt, hvornår der er tale om vejledning, og hvornår der er
tale om tilsyn, i de tilfælde, hvor en tilsynsførende også har vejledningsfunktioner overfor institu-
tionen. Svarene fra institutionslederne tyder på, at det i mange tilfælde
ikke
er tydeligt, hvornår
der er tale om tilsyn, og hvornår der er tale om fx vejledning. Det kan fx være, hvis tilsynet gen-
nemføres af en konsulent, som også har øvrige funktioner overfor institutionen. Men det kan na-
turligvis også skyldes, at institutionslederen blot ikke erindrer at være blevet gjort opmærksom
på, at der var tale om et uanmeldt tilsyn.
Mht. forskellen på, hvor mange uanmeldte tilsyn ledere af hhv. offentlige og private institutioner
har oplevet, kan der være to forklaringer. Den ene er, at kommunerne er mere tilbøjelige til at
gennemføre uanmeldt tilsyn med private end med offentlige institutioner, hvilket bl.a. kan skyl-
des, at kommunerne har mindre løbende kontakt med de private institutioner end de offentlige
(jf. kapitel 6 om uformelt tilsyn), og at de derfor i højere grad supplerer med uanmeldte tilsyn i
private institutioner sammenlignet med de offentlige. (Vi kan ikke ud fra data i undersøgelsen
blandt forvaltningerne hverken be- eller afkræfte ledernes oplevelse af forskelle i frekvensen af
uanmeldte tilsyn mellem hhv. private og offentlige institutioner). En anden forklaring på det for-
102
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
skellige niveau mht. antallet af uanmeldte tilsyn, som ledere af hhv. offentlige og private instituti-
oner har oplevet, kan være, at de private institutioner i højere grad oplever, at der er tale om et
uanmeldt tilsyn, fordi det er mere atypisk for dem at få besøg af en repræsentant fra forvaltnin-
gen, end det er for de offentlige institutioner, hvor lederen evt. forveksler tilsynet med de øvrige
besøg af fx en pædagogisk konsulent.
5.1.2
Opsamling
Over halvdelen af kommunerne gennemfører uanmeldt tilsyn som supplement til det anmeldte
tilsyn.
De mest almindelige grunde til, at kommunerne vælger at gennemføre uanmeldt tilsyn, er, enten
at de har en generel viden om særlige udfordringer i en institution, eller at de får henvendelser
fra fx forældre, pædagogiske konsulenter eller PPR. Kun en lille andel af kommunerne har et sy-
stematisk kriterium for, hvornår de gennemfører uanmeldt tilsyn – det er mest udbredt med en
ad-hoc-tilgang til, hvor ofte der føres uanmeldt tilsyn.
Det uanmeldte tilsyn er ikke systematisk og anvendes primært reaktivt – fx når kommunerne har
en formodning om konkrete problemer eller særlige udfordringer. Det uanmeldte tilsyn fungerer
generelt set som en målrettet ad-hoc-funktion, der skal belyse konkrete problemstillinger. Der-
med er det uanmeldte tilsyn i udgangspunktet heller ikke udviklingsorienteret.
Den mest udbredte metode ved uanmeldt besøg er møde med den daglige leder. Strukturerede
observationer af pædagogisk praksis og interview med børn er langt mere udbredte metoder ved
uanmeldt end ved anmeldt tilsyn. En mulig forklaring herpå kan evt. findes i årsagerne til de
uanmeldte tilsyn, fx konkrete klager eller en specifik formodning, som håndteres ved mere mål-
rettet at gå tæt på praksis for at undersøge specifikke forhold.
En stor andel af lederne i de offentlige institutioner og over halvdelen af lederne i de private insti-
tutioner har altså aldrig oplevet et uanmeldt tilsyn. De uanmeldte tilsyn, som kommunerne gen-
nemfører, opfattes altså i mange tilfælde ikke som tilsyn af institutionslederne. Svarene fra insti-
tutionslederne tyder på, at det i mange tilfælde
ikke
er tydeligt, hvornår der er tale om tilsyn, og
hvornår der er tale om fx vejledning fra en konsulent, som også varetager andre funktioner over-
for institutionen.
Pædagogisk tilsyn
103
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0105.png
Særligt for kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor
offentlige og private institutioner
Kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor hhv. offentlige og private institutioner er mindre til-
bøjelige end kommuner med samme tilsynspraksis til at gennemføre uanmeldte tilsyn.
104
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0106.png
6
Uformelt tilsyn
I dette afsnit beskriver vi kommunernes praksis mht. det, vi har valgt at kalde uformelt tilsyn.
Uformelt tilsyn dækker over den løbende kontakt mellem repræsentanter fra forvaltningerne (fx
dagtilbudschefer, områdeledere, pædagogiske konsulenter osv.) og de enkelte institutioner, som
giver indblik i praksis i institutionerne, men som ligger ud over det formelle anmeldte og uan-
meldte tilsyn.
Kapitlet er baseret dels på spørgeskemaundersøgelserne blandt hhv. kommuner og daginstituti-
onsledere, dels på opfølgende interview blandt udvalgte kommuner.
Resultater
71 % af kommunerne betragter den løbende kontakt mellem repræsentanter fra forvaltningen
og offentlige institutioner som en form for tilsyn. 64 % af kommunerne betragter den løbende
kontakt med de private institutioner som en form for tilsyn.
Næsten halvdelen af alle kommuner oplever, at det uformelle tilsyn bidrager med enten lige så
meget viden som det formelle tilsyn eller mere viden end det formelle tilsyn.
Kommunerne har signifikant mindre kontakt med de private institutioner end med de offentlige
institutioner ud over de formelle tilsyn.
Det uformelle tilsyn opfattes i nogle kommuner som forudsætning for at få et reelt indblik i den
pædagogiske praksis i institutionerne. Det kan give udfordringer med tilsynet i private institutio-
ner pga. sjældnere kontakt med de private institutioner.
fortsættes næste side …
Pædagogisk tilsyn
105
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0107.png
… fortsat fra forrige side
Under en tredjedel af de kommuner, der betragter den løbende kontakt med institutionerne
som en form for tilsyn, har faste procedurer for, hvordan de samler op på viden fra uformelle til-
syn.
Det uformelle tilsyn er pr. definition ikke systematisk og hviler ikke på et tydeligt grundlag. Det
lever heller ikke op til vejledningens anbefalinger om tydelighed mht., hvornår der er tale om til-
syn, og hvornår der ikke er. Det uformelle tilsyn kan derfor ikke stå alene, men kan i varierende
grad supplere det formelle tilsyn.
Lederne i de offentlige institutioner oplever at have hyppigere kontakt med repræsentanter fra
forvaltningen ud over de formelle tilsyn sammenlignet med lederne i de private institutioner.
Størstedelen af lederne betragter ikke den løbende kontakt mellem institutionen og repræsen-
tanter fra forvaltningen som en form for tilsyn.
Ca. to tredjedele af lederne mener, at den løbende kontakt giver forvaltningen et bedre eller
lige så godt indblik i pædagogisk praksis, som de formelle tilsyn gør.
Anbefaling
Det uformelle tilsyn bør ikke stå alene. Det kan give værdifuld indsigt i institutionernes praksis, men
er ikke systematisk og hviler ikke på et tydeligt grundlag og risikerer at blive tilfældigt. Kommunerne
bør i forlængelse heraf overveje, om de kommer tilstrækkeligt tæt på praksis i forbindelse med de
formelle tilsyn, eller om deres tilsynskoncept er tilrettelagt, så det alene er i forbindelse med de
uformelle tilsyn, at de får et reelt indblik i den pædagogiske praksis. Dette skal ses i sammenhæng
med anbefalingen om valg af metoder ved tilsyn.
I vejledningen er det beskrevet, at den udførende tilsynsmyndighed løbende må være i forbindel-
se med institutionerne for at konstatere, om de krav, der stilles, er opfyldte. Dvs. at lovgrundlaget
også beskriver den løbende kontakt mellem institutioner og repræsentanter for tilsynsmyndighe-
den (typisk forvaltningen) som et element i kommunernes tilsynspraksis. Der er dog ikke yderlige-
re beskrivelser i lovgrundlaget af, hvordan eller hvor ofte denne løbende kontakt skal foregå, eller
hvad den skal indeholde. Derfor er det heller ikke muligt at opstille egentlige kriterier for, hvor-
dan kommunerne udfolder den løbende kontakt til institutionerne.
I dette afsnit kortlægger vi derfor blot kommunernes praksis mht. det uformelle tilsyn og ledernes
opfattelse af det uformelle tilsyn.
Det uformelle tilsyn kan i varierende grad supplere det formelle tilsyn. Der kan være fordele ved
det uformelle tilsyn, men en indlysende begrænsning er, at det pr. definition ikke er systematisk
106
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0108.png
og ikke hviler på et tydeligt grundlag. Derfor vil det uformelle tilsyn heller aldrig kunne stå alene,
hvis kommunerne skal opfylde deres tilsynsforpligtelse.
Som det fremgår af tabel 14, betragter 71 % af kommunerne den løbende kontakt mellem på
den ene side forvaltning, pædagogiske konsulenter, områdeledere etc. og på den anden side de
offentlige daginstitutioner som en form for tilsyn. 64 % af kommunerne betragter den løbende
kontakt med de private institutioner som en form for tilsyn.
Tabel 14
Betragter I fra forvaltningens side den løbende kontakt mellem forvaltningen,
pædagogiske konsulenter/udviklingskonsulenter, områdeledere/sektionsledere etc. og
daginstitutionerne som en form for tilsyn?
Offentlige institutioner
Ja
Nej
Total
71 %
29 %
100 %
Private institutioner
64 %
36 %
100 %
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Betegnelsen offentlige institutioner henviser til kommunale og selvejende institutioner. Det gælder for samt-
lige figurer og tabeller i dette kapitel, jf. evt. afsnit 2.2.5.
Figur 27 viser, at omfanget af kontakten mellem den enkelte daginstitution og enten forvaltnin-
gen, en pædagogisk konsulent/udviklingskonsulent eller en områdeleder ud over de formelle til-
syn varierer offentlige og private institutioner imellem. 93 % af kommunerne har i gennemsnit
kontakt med de offentlige institutioner én til tre gange hver måned ud over de formelle tilsyn. Til
sammenligning har 62 % af kommunerne i gennemsnit kontakt med de private institutioner én
til tre gange månedligt. Denne forskel mellem offentlige og private institutioner er statistisk signi-
fikant.
15 % af kommunerne har kun kontakt med private institutioner halvårligt (ud over formelle til-
syn), mens 6 procent af kommunerne har kontakt maksimalt en gang årligt med de private insti-
tutioner ud over de formelle tilsyn. Endelig er der også to kommuner, der har angivet, at de slet
ikke har kontakt til de private institutioner ud over de formelle tilsyn. Dvs. at knap en fjerdedel af
kommunerne har kontakt maksimalt én gang per halve år med de private institutioner ud over
formelle tilsyn.
Samlet set har kommunerne altså sjældnere kontakt med de private institutioner end med de of-
fentlige ud over formelle tilsyn.
Pædagogisk tilsyn
107
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0109.png
Det er dog samtidig værd at bemærke, at 29 % af kommunerne i gennemsnit har kontakt med
de offentlige institutioner mindst hver uge, mens 22 % af kommunerne gennemsnitligt har kon-
takt med de private institutioner mindst hver uge.
Figur 27
Hvor hyppigt er der i gennemsnit kontakt mellem den enkelte daginstitution og enten
forvaltningen, en pædagogisk konsulent/udviklingskonsulent eller en område-
/sektionsleder ud over de formelle tilsyn?
Offentlige (N = 87)
Private (N = 86)
Minimum 1 gang
ugentligt
2-3 gange
månedligt
1 gang månedligt
1-2 gange i
kvartalet
1 gang pr. halvår
Maksimalt 1 gang
årligt
Der er ikke kontakt
ud over de formelle
tilsyn
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Vi har testet, om der er en sammenhæng mellem frekvensen af anmeldt tilsyn og uformelt tilsyn i
kommunerne, sådan at kommuner med en lav frekvens af anmeldte tilsyn til gengæld har en høj
grad af uformelt tilsyn målt på løbende kontakt mellem repræsentanter mellem forvaltningen og
institutionerne og omvendt. Denne sammenhæng har vi ikke kunnet finde. Det er altså ud fra vo-
res data ikke sådan, at kommuner, der har en lav kadence for anmeldt tilsyn, kompenserer for
dette med hyppigere uformelt tilsyn.
108
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0110.png
Blandt de kommuner, der har angivet, at den løbende kontakt mellem forvaltning og institutioner
betragtes som en form for tilsyn, svarer lidt mere end halvdelen, at de formelle og uformelle til-
synsformer bidrager med lige meget viden – det gælder mht. både offentlige og private instituti-
oner, jf. tabel 15. 21 % af kommunerne svarer, at de mere uformelle former for tilsyn bidrager
med
mere
viden end de formelle tilsyn, når man ser på de offentlige institutioner, mens 11 % af
kommunerne mener, dette gør sig gældende mht. de private institutioner. Denne forskel kan
skyldes, at kommunernes kontakt med de offentlige institutioner er hyppigere og mere omfat-
tende end kontakten med de private institutioner. Og det kan skyldes, at kontakten med de of-
fentlige og private institutioner har en forskellig karakter. Forskellene er dog ikke statistisk signifi-
kante.
77 % af de 62 kommuner, der opfatter den løbende kontakt mellem repræsentanter fra forvalt-
ningen og de enkelte institutioner som en form for uformelt tilsyn, eller næsten halvdelen af alle
kommuner, oplever altså, at det uformelle tilsyn bidrager med enten lige så meget viden som det
formelle tilsyn eller mere viden end det formelle tilsyn.
Tabel 15
Hvilket af følgende udsagn om formelle tilsyn og de mere uformelle former for tilsyn
(løbende kontakt mellem hhv. forvaltning, konsulenter, evt. områdeledere/sektions-
ledere og daginstitutioner) er du mest enig i?
Offentlige (N = 61)
De formelle tilsyn bidrager med mere
viden end de mere uformelle former
for tilsyn
De formelle tilsyn bidrager med lige så
meget viden som de mere uformelle
former for tilsyn
De mere uformelle former for tilsyn
bidrager med mere viden end de for-
melle tilsyn
21 %
11 %
56 %
61 %
23 %
Private (N = 54)
28 %
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Som det fremgår af figur 28, har 29 % (18 kommuner) af de kommuner, der betragter den lø-
bende kontakt med institutionerne som en form for uformelt tilsyn, faste procedurer for, hvordan
de samler op på viden fra de mere uformelle former for tilsyn med de offentlige institutioner. 28
% (15 kommuner) har sådanne procedurer mht. de private institutioner. Forskellen er ikke stati-
stisk signifikant.
Pædagogisk tilsyn
109
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0111.png
Figur 28
Er der faste procedurer for, hvordan man i forvaltningen samler op på viden fra de mere
uformelle former for tilsyn med daginstitutioner?
Offentlige (N = 62)
Private (N = 54)
Ja
Nej
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Kun kommuner, der har svaret, at de betragter den løbende kontakt med institutionerne som en form for
uformelt tilsyn, har fået spørgsmålet.
Samlet set er det altså forskelligt, hvilken betydning kommunerne tillægger det uformelle tilsyn.
Derudover er det forskelligt, hvor hyppigt kommunerne har den løbende kontakt til institutioner-
ne – både kommunerne imellem og internt i den enkelte kommune. Desuden kan indholdet af
og formen på det uformelle tilsyn variere meget. Det betyder også, at der vil være forskel på, i
hvilket omfang det uformelle tilsyn giver kommunerne indsigt i praksis i institutionerne. Endelig
kan betydningen af det uformelle tilsyn også være præget af, hvilke repræsentanter fra forvalt-
ningen der har kontakten til institutionerne, samt relationen mellem disse repræsentanter og den
enkelte institution. Det uformelle tilsyn kan desuden bestå af andre aspekter end en forvaltnings-
repræsentants tilstedeværelse i institutionen – det kunne fx være lederens deltagelse i diverse ar-
rangementer. Det er derfor også vanskeligt at sige noget entydigt om betydningen af det ufor-
melle tilsyn på tværs af institutioner og kommuner.
Fordi det uformelle tilsyn kan have så forskellig karakter, er der en risiko for, at det ikke er syste-
matisk. Det uformelle tilsyn lever heller ikke op til vejledningens anbefalinger om, at det bør være
tydeligt, hvornår der er tale om tilsyn, og hvornår der ikke er. Det uformelle tilsyn lever altså ikke
op til den form, lovgrundlaget lægger op til, et tilsyn skal have. En væsentlig andel af kommuner
tillægger alligevel det uformelle tilsyn en del betydning som kilde til viden om institutionernes
praksis.
I forbindelse med opfølgende interview med kommuner med forskellig tilsynspraksis overfor hhv.
offentlige og private institutioner fremgik det, at det uformelle tilsyn i nogle kommuner tillægges
110
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
stor betydning som nøglen til at få et reelt indblik i den pædagogiske praksis i institutionerne,
mens det formelle tilsyn ikke giver samme indblik i praksis.
En kommune sagde fx, at det formelle tilsyn kun er ”et øjebliksbillede” og dermed er begrænset.
En anden kommune nævnte, at ”det er svært at vurdere, hvordan de private institutioner reelt
arbejder med den pædagogiske indholdsmæssige del, fordi vi ikke løbende har vores gang i de
private institutioner og ikke har indsigt i deres egentlige praksis”. Ifølge disse udsagn tillægges
det uformelle tilsyn stor værdi, ikke blot som et
supplement
til det formelle tilsyn, men som en
forudsætning
for at kunne få en bestemt type viden, som er væsentlig i relation til tilsyn.
I kommuner, hvor det uformelle tilsyn opfattes som forudsætning for at få reelt indblik i pæda-
gogisk praksis og dermed som nødvendigt supplement til det formelle tilsyn, kan der være særli-
ge udfordringer mht. de private institutioner, idet kommunerne generelt set har signifikant min-
dre kontakt med de private institutioner. Kommunernes tilsyn med de private institutioner risike-
rer i den forstand at være mangelfuldt.
Institutionsledernes oplevelse af det uformelle tilsyn
Der er en tydelig tendens til, at lederne af de offentlige institutioner oplever at have langt hyppi-
gere kontakt med enten forvaltningen, konsulenter eller en evt. områdeleder/sektionsleder ud
over de formelle tilsyn sammenlignet med lederne i de private institutioner.
Som det ses af tabel 16, angiver knap halvdelen (48 %) af de offentlige ledere, at de har kontakt
med repræsentanter for forvaltningen minimum 2-3 gange månedligt, mod kun 10 % af de pri-
vate institutionsledere. I den modsatte ende af spektret har 6 % af de offentlige ledere kontakt
med en repræsentant fra forvaltningen maksimalt en gang årligt eller aldrig, mens det gælder for
34 % af de private ledere. Disse forskelle mellem offentlige og private institutioner er statistisk
signifikante.
Forskellene mellem ledernes og forvaltningernes svar på, hvor ofte der er kontakt mellem forvalt-
ningerne og institutionerne, kan ikke sammenlignes direkte. Men en mulig forklaring på forskel-
lene i fordelingerne kan være, at hhv. forvaltninger og ledere har fortolket spørgsmålet forskel-
ligt.
Pædagogisk tilsyn
111
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0113.png
Tabel 16
Hvor hyppigt er der i gennemsnit kontakt mellem din institution og enten forvaltningen,
en pædagogisk konsulent/udviklingskonsulent eller en evt. områdeleder/sektionsleder
ud over de formelle tilsyn?
Offentlige institutioner (n = 204)
Minimum 1 gang ugentligt
2-3 gange månedligt
1 gang månedligt
1-2 gange i kvartalet
1 gang pr. halvår
Maksimalt 1 gang årligt
Aldrig – ud over fx administrative be-
skeder fra forvaltningen
Total
100 %
100 %
19 %
29 %
23 %
17 %
7%
2%
4%
Private institutioner (n = 120)
3%
7%
12 %
24 %
20 %
21 %
13 %
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
At det uformelle tilsyn ikke lever op til vejledningens anbefalinger om, at det bør være tydeligt,
hvornår der er tale om tilsyn, og hvornår der ikke er, underbygges af ledernes svar på, hvorvidt de
betragter den løbende kontakt som en form for tilsyn. Hertil svarer 13 % af lederne, at de opfat-
ter den løbende kontakt som en form for tilsyn, mens 87 % svarer, at de ikke gør.
Det uformelle tilsyn har ifølge lederne også fordele: Ca. en tredjedel af lederne (34 %) mener fx,
at den løbende kontakt giver forvaltningen et bedre indblik i den pædagogiske praksis i instituti-
onen, end de formelle tilsyn gør. Knap en tredjedel (31 %) af lederne mener, det giver et lige så
godt indblik, mens den sidste tredjedel (35 %) mener, at det formelle tilsyn giver et bedre indblik
i den pædagogiske praksis.
6.1.2
Opsamling
Der kan være fordele ved det uformelle tilsyn, men en indlysende begrænsning er, at det ikke er
systematisk og ikke hviler på et tydeligt grundlag. Det lever heller ikke op til vejledningens anbe-
falinger om tydelighed mht., hvornår der er tale om tilsyn, og hvornår der ikke er. Det uformelle
tilsyn lever altså ikke op til lovgrundlagets retningslinjer for tilsyn og kan derfor heller ikke stå ale-
ne, hvis kommunerne skal opfylde deres tilsynsforpligtelse, men kan i varierende grad supplere
det formelle tilsyn.
En væsentlig andel af kommuner tillægger det uformelle tilsyn en del betydning som kilde til vi-
den om institutionernes praksis: 71 % af kommunerne betragter den løbende kontakt mellem
112
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
repræsentanter fra forvaltningen og offentlige institutioner som en form for tilsyn. 64 % af
kommunerne betragter den løbende kontakt med de private institutioner som en form for tilsyn.
Næsten halvdelen af alle kommuner oplever, at det uformelle tilsyn bidrager med enten lige så
meget viden som det formelle tilsyn eller mere viden end det formelle tilsyn.
Under en tredjedel af de kommuner, der betragter den løbende kontakt med institutionerne som
en form for tilsyn, har faste procedurer for, hvordan de samler op på viden fra det uformelle til-
syn.
Af interview med en række kommuner fremgår det, at det uformelle tilsyn i nogle kommuner op-
fattes som nøglen til at få et reelt indblik i den pædagogiske praksis i institutionerne, og at det
formelle tilsyn ikke er tilstrækkeligt. Det uformelle tilsyn tillægges stor værdi både som
supple-
ment
til det formelle tilsyn og som
forudsætning
for at kunne få en bestemt type viden ved for-
melle tilsyn.
I kommuner, hvor det uformelle tilsyn tillægges så stor betydning, kan der være særlige udfor-
dringer mht. de private institutioner, idet kommunerne generelt har signifikant mindre kontakt
med de private institutioner. Kommunernes tilsyn med de private institutioner risikerer i den for-
stand at være mangelfuldt.
Kommunerne har sjældnere kontakt med de private institutioner end med de offentlige ud over
formelle tilsyn. Knap en fjerdedel af kommunerne har kontakt maksimalt én gang per halve år
med de private institutioner ud over formelle tilsyn.
Dog har ca. en femtedel af kommunerne gennemsnitligt kontakt med de private institutioner
mindst hver uge, mens knap en tredjedel (29 %) af kommunerne i gennemsnit har kontakt med
de offentlige institutioner mindst hver uge.
Der er ikke noget, der tyder på, at der er sammenhæng mellem kadence for anmeldt tilsyn og
graden af uformelt tilsyn. Der er således ikke noget, der tyder på, at kommuner, der har en lav
kadence for anmeldt tilsyn, kompenserer for dette med hyppigere uformelt tilsyn.
Der er en tydelig tendens til, at lederne af de offentlige institutioner oplever at have hyppigere
kontakt med forvaltningen ud over de formelle tilsyn sammenlignet med lederne i de private insti-
tutioner.
Størstedelen af lederne betragter ikke den løbende kontakt mellem institutionen og repræsentan-
ter fra forvaltningen som en form for tilsyn. Ca. to tredjedele af lederne mener, at den løbende
Pædagogisk tilsyn
113
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
kontakt giver forvaltningen et indblik i den pædagogiske praksis i institutionen, der er bedre end
eller lige så godt som det, de formelle tilsyn giver.
114
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0116.png
7
Kommuners og lederes vurderinger
af det pædagogiske tilsyn
I dette kapitel redegør vi for kommunernes og ledernes vurderinger af tilsynets kvalitet og betyd-
ning samt for de evt. udfordringer, kommuner og ledere oplever, der er forbundet med tilsynet.
Kapitlet er baseret på svarene fra spørgeskemaundersøgelserne blandt hhv. de kommunale for-
valtninger og daginstitutionsledere.
Resultater
Knap hver tredje kommune (30 %) mener, at tilsynet i høj grad skaber kvalitetsløft i institutio-
nerne. 13 % af kommunerne mener, at tilsynet med private institutioner i høj grad skaber kvali-
tetsløft.
Mere end en tredjedel af kommunerne vurderer, at tilsynet i mindre grad eller slet ikke skaber
kvalitetsløft i de private institutioner.
15 % af de offentlige ledere og 12 % af de private ledere vurderer, at tilsynet i høj grad er med
til at skabe kvalitetsløft i institutionerne.
Under halvdelen af kommunerne (41 %) mener, at tilsynet i høj grad sikrer den nødvendige
kontrol med de offentlige institutioner. Og kun lidt flere end hver fjerde kommune (27 %) vur-
derer, at tilsynet i høj grad sikrer den nødvendige kontrol med de private institutioner.
26 % af de offentlige ledere og 33 % af de private ledere vurderer, at tilsynet i høj grad sikrer
den nødvendige kontrol med institutionerne. Ledere af private institutioner oplever i højere grad
end lederne i de offentlige institutioner tilsynet som kontrol.
fortsættes næste side …
Pædagogisk tilsyn
115
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0117.png
… fortsat fra forrige side
26 % af de offentlige ledere og 33 % af de private ledere vurderer, at tilsynet i høj grad sikrer
den nødvendige kontrol med institutionerne. Ledere af private institutioner oplever i højere grad
end lederne i de offentlige institutioner tilsynet som kontrol.
Kommunerne oplever, at de væsentligste udfordringer i forbindelse med tilsynet med de offent-
lige institutioner er hhv. at omsætte dagtilbudslovens formålsbestemmelser og kommunale mål-
sætninger til noget, der kan vurderes i forbindelse med et tilsyn, at sikre, at ledelsen skaber æn-
dringer i praksis, og at vurdere, hvordan politiske indsatsområder udfolder sig i praksis. Mht. de
private institutioner angiver kommunerne, at de væsentligste udfordringer er at sikre, at der
sker en opfølgning på tilsynet, og at kommunen ikke har tilstrækkelige sanktionsmuligheder
over for private institutioner.
Ca. to tredjedele af institutionerne drøfter viden fra tilsyn i personalegruppen og anvender den-
ne viden til at indkredse områder, der skal være ledelsesmæssigt fokus på. Ca. halvdelen af in-
stitutionerne inddrager viden fra tilsynet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner og bruger
viden fra tilsynet i forbindelse med planlægning af nye indsatsområder.
Størstedelen af både de offentlige og de private ledere mener, at tilsynet i højere grad
bør
un-
derstøtte den pædagogiske udvikling.
De offentlige ledere oplever i signifikant højere grad, at de får sparring på deres ledelsespraksis
og inspiration og hjælp til at løse udfordringer ved deres pædagogiske praksis i forbindelse med
tilsynet.
Som det fremgår af figur 29, svarer 91 % af kommunerne, at de i høj grad eller nogen grad vur-
derer, at tilsynet skaber et kvalitetsløft i de offentlige institutioner. Heraf vurderer 30 %, at det i
høj grad er tilfældet.
Ca. to tredjedele (64 %) af kommunerne svarer, at de i høj grad eller nogen grad vurderer, at til-
synet skaber et kvalitetsløft i de private institutioner. Heraf mener 13 %, at det i høj grad er til-
fældet. Mere end en tredjedel (36 %) af kommunerne vurderer til gengæld, at tilsynet i mindre
grad eller slet ikke skaber kvalitetsløft i de private institutioner. Heraf svarer 7 % ”Slet ikke”.
116
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0118.png
Figur 29
I hvilken grad vurderer du, at kommunens tilsyn er med til at skabe kvalitetsløft i hhv.
de offentlige institutioner og de private institutioner?
Offentlige (N = 87)
Private (N = 85)
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Betegnelsen offentlige institutioner henviser til kommunale og selvejende institutioner. Det gælder samtlige
figurer og tabeller i dette kapitel, jf. evt. afsnit 2.2.5.
Note: Figuren er baseret på to separate spørgsmål vedr. hhv. offentlige og private institutioner.
Kommunerne er altså generelt set mere tilbøjelige til at mene, at tilsynet er med til at skabe kvali-
tetsløft i de offentlige institutioner, sammenlignet med de private institutioner. Forskellen er signi-
fikant, når man alene ser på svarkategorien ”I høj grad”.
Institutionslederne er tilsvarende blevet spurgt, i hvilken grad de vurderer, at det kommunale til-
syn er med til at skabe kvalitetsløft i deres institution.
Pædagogisk tilsyn
117
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0119.png
Tabel 17
I hvilken grad vurderer du, at kommunens tilsyn er med til at skabe kvalitetsløft i din
institution?
Offentlige (n = 197)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Total
15 %
44 %
35 %
6%
100 %
Private (n = 122)
12 %
39 %
38 %
11 %
100 %
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Data er vægtet således, at de offentlige institutioner er tildelt en vægt, mens de private institutioner ikke er
vægtet. Se appendiks A for nærmere beskrivelse.
Som det fremgår af tabel 17, vurderer 59 % af lederne i de offentlige institutioner, at tilsynet i
høj grad eller nogen grad er med til at skabe kvalitetsløft. 51 % af lederne i de private institutio-
ner mener, at tilsynet i høj grad eller nogen grad er med til at skabe kvalitetsløft. 6 % af de of-
fentlige ledere vurderer, at tilsynet slet ikke bidrager til kvalitetsløft, mens det gælder 11 % af de
private ledere. Forskellene er ikke statistisk signifikante.
Man kan ikke direkte sammenligne kommunernes og institutionsledernes svar angående om til-
synet bidrager til kvalitetsløft, men forskellene i fordelingerne peger evt. på forskellige opfattelser
blandt hhv. forvaltninger og ledere af, hvad der skaber kvalitet.
Tabel 18 viser dog, at en relativt stor andel af institutionerne bruger viden fra tilsynet til at udvikle
den pædagogiske kvalitet på flere måder.
118
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0120.png
Tabel 18
Hvordan bruger I i institutionen viden fra tilsynet til at udvikle den pædagogiske
kvalitet? (n = 311)
Antal
Vi drøfter viden fra tilsynet i personalegruppen
Vi bruger viden fra tilsynet i forbindelse med planlægning af nye
indsats-/fokusområder
Viden fra tilsynet inddrages i forbindelse med vores arbejde med
de pædagogiske læreplaner
Som leder bruger jeg viden fra tilsynet til at indkredse områder,
jeg fremadrettet skal have fokus på i min ledelse
Viden fra tilsynet indgår ikke i udviklingen af den pædagogiske
kvalitet
Ved ikke
Andet, skriv:
Total
6
12
788
2%
4%
254 %
13
4%
215
69 %
172
55 %
215
156
Procent
69 %
50 %
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Det har været muligt at sætte flere markeringer ved dette spørgsmål
69 % af institutionerne drøfter viden fra tilsyn i personalegruppen. Og 69 % anvender viden fra
tilsynet til at indkredse områder, som der skal være ledelsesmæssigt fokus på. Lidt mere end
halvdelen af institutionerne (55 %) inddrager viden fra tilsynet i arbejdet med de pædagogiske
læreplaner, mens 50 % bruger viden fra tilsynet i forbindelse med planlægning af nye indsatsom-
råder. Kun 4 % svarer enten, at viden fra tilsynet ikke bruges til at udvikle den pædagogiske kva-
litet, eller ”Ved ikke”.
Tilsynet som kontrol
Figur 30 viser, at 41 % af de kommunale forvaltninger mener, at tilsynet i høj grad sikrer den
nødvendige kontrol med de offentlige institutioner, 52 % svarer ”I nogen grad”, mens 6 % sva-
rer ’I mindre grad’, og 1 % ’Slet ikke’. Mht. de private institutioner mener 27 %, at tilsynet i høj
grad sikrer den nødvendige kontrol, 59 % svarer ”I nogen grad”, mens 15 % af kommunerne
svarer, at tilsynet i mindre grad eller slet ikke sikrer den nødvendige kontrol med de private insti-
tutioner. Dvs. at kommunerne i højere grad vurderer, at tilsynet sikrer den nødvendige kontrol
med de offentlige institutioner, sammenlignet med de private institutioner. Denne sammenhæng
er dog ikke statistisk signifikant.
Pædagogisk tilsyn
119
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0121.png
Figur 30
I hvilken grad vurderer du, at kommunens tilsyn sikrer den nødvendige kontrol
med de …
… kommunale/selvejende institutioner (N = 88)
… private institutioner (N = 85)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Denne figur illustrerer svarfordelingen i to adskilte spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at kommunens
tilsyn sikrer den nødvendige kontrol med de kommunale/selvejende daginstitutioner?” og ”I hvilken grad vurderer
du, at kommunens tilsyn sikrer den nødvendige kontrol med de private daginstitutioner?”
Det fremgår af tabel 19, at 87 % af de offentlige ledere og 84 % af de private ledere mener, at
tilsynet i høj grad eller nogen grad sikrer den nødvendige kontrol med institutionerne. Heraf me-
ner 26 % af de offentlige og 33 % af de private institutionsledere, at tilsynet i høj grad sikrer den
nødvendige kontrol med institutionerne. Forskellene er ikke statistisk signifikante.
Tabel 19
I hvilken grad vurderer du, at kommunens tilsyn sikrer den nødvendige kontrol med
daginstitutionerne?
Offentlige ledere (n = 198)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Total
26 %
61 %
13 %
1%
100 %
Private ledere (n = 121)
33 %
51 %
12 %
3%
100 %
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
120
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0122.png
Kommunernes vurderinger af udfordringer ved tilsynet
Figur 31 viser kommunernes vurdering af, hvad der er de tre væsentligste udfordringer ved til-
synsopgaven med hhv. de offentlige og de private institutioner.
Figur 31
De væsentligste udfordringer ved tilsynsopgaven
Offentlige (N=86)
Private (N=82)
At omsætte dagtilbudslovens formålsbestemmelser
og kommunale målsætninger til noget, der kan…
At sikre at ledelsen af daginstitutionen skaber
ændringer i praksis i forhold til evt.…
At vurdere om og hvordan politiske indsatsområder
udfolder sig i praksis
At sikre at der sker en opfølgning på tilsynet
At kunne afrapportere på tilsynet på tværs af
daginstitutioner til det politiske niveau
At sikre systematik i tilsynet
At sikre ensartethed i tilsynet på tværs af
daginstitutionerne
Der er ikke nogen udfordringer ved tilsynet med
daginstitutionerne
At de tilsynsførende ikke har de nødvendige
kompetencer til at føre tilsynet
At kommunen ikke har tilstrækkelige
sanktionsmuligheder over for private institutioner
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde til figuren på forrige side: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale forvaltninger
Note: Respondenterne er blevet bedt om at afgive maks. tre svar.
Note: Figuren er konstrueret på baggrund af to spørgsmål: ”Hvad er de væsentligste udfordringer ved tilsynsopgaven
med kommunale/selvejende daginstitutioner?” og ”Hvad er de væsentligste udfordringer ved tilsynsopgaven med private
institutioner?”.
Note: Svarkategorien ”At kommunen ikke har tilstrækkelige sanktionsmuligheder over for private institutioner” er kun
rettet mod kommunernes praksis vedr. private institutioner.
Pædagogisk tilsyn
121
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Mht. tilsynet med de offentlige institutioner angiver flest kommuner (47 %), at det ”at omsætte
dagtilbudslovens formålsbestemmelser og kommunale målsætninger til noget, der kan vurderes i
et tilsyn”, er blandt de tre væsentligste udfordringer. 45 % mener, det er blandt de væsentligste
udfordringer ”at sikre, at ledelsen skaber ændringer i praksis mht. evt. påbud, anbefalinger eller
udviklingspunkter”, mens 40 % har svaret ”At vurdere, hvordan politiske indsatsområder udfol-
der sig i praksis”.
Mht. de private institutioner angiver flest kommuner, at det er en væsentlig udfordring ”at sikre,
at der sker en opfølgning på tilsynet” (49 %). Samtidig svarer 38 % af kommunerne, at det er en
udfordring, at kommunen ikke har tilstrækkelige sanktionsmuligheder over for private institutio-
ner. En væsentlig andel af kommunerne oplever altså, at opfølgning på tilsynet, herunder sankti-
onsmuligheder, er en udfordring i tilsynet med private institutioner. Til sammenligning er det 30
% af kommunerne, der har angivet denne udfordring mht. de offentlige institutioner. Forskellene
mellem offentlige og private institutioner er dog ikke statistisk signifikante.
Mere end en tredjedel af kommunerne (37 %) svarer i tilknytning hertil nej til, at de har samme
muligheder for at få adgang til de informationer/data, der indgår i tilsynet fra hhv. offentlige og
private institutioner.
Sammenholdt med gennemgangen af vores data i kapitel 4 er det interessant, at kommunerne
kun i begrænset omfang oplever, at det at sikre systematik i tilsynet og ensartethed på tværs af
tilsynene er blandt de væsentligste udfordringer.
Ledernes vurdering af kommunens formål med og udbyttet af tilsynet
Ledere af private institutioner oplever i højere grad end lederne i de offentlige institutioner tilsy-
net som kontrol.
Figur 32 viser, at 73 % af de offentlige ledere og 82 % af de private ledere er enige eller overve-
jende enige i, at kommunen bruger tilsynet til kontrol. Forskellen er statistisk signifikant.
122
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0124.png
Figur 32
Ledernes vurdering af, om kommunen bruger tilsynet til kontrol (n = 315)
Enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Uenig
Ved ikke
Privat (n = 121)
Offentlig (n = 194)
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Figuren viser ledernes svar på flg. spørgsmål: ”Hvor enig eller uenig er du i, at følgende udsagn beskriver det
formål, kommunen har med at føre pædagogisk tilsyn? – Kommunen bruger tilsynet til kontrol”
Af figur 33 nedenfor fremgår det, at 16 % af de offentlige ledere og 24 % af de private ledere er
enige eller overvejende enige i, at tilsynet i højere grad
bør
være kontrollerende. Forskellen er ik-
ke signifikant.
Pædagogisk tilsyn
123
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0125.png
Figur 33
Ledernes vurdering af, om tilsynet i højere grad bør være kontrollerende
(n = 294)
Enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Uenig
Ved ikke
Privat (n = 112)
Offentlig (n = 182)
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Figuren er baseret på spørgsmålet ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om, hvad formålet med
det pædagogiske tilsyn bør være? – Tilsynet bør i højere grad være kontrollerende”
86 % af de offentlige ledere er enige eller overvejende enige i, at kommunen bruger tilsynet til at
understøtte den pædagogiske udvikling i institutionerne, mens 70 % af lederne af private institu-
tioner oplever, at kommunen bruger tilsynet til at understøtte den pædagogiske udvikling, jf. fi-
gur 34. Forskellen er signifikant.
124
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0126.png
Figur 34
Ledernes vurdering af, om kommunen bruger tilsynet til at understøtte pædagogisk ud-
vikling (n = 317)
Enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Uenig
Ved ikke
Privat (n = 116)
Offentlig (n = 201)
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Figuren viser ledernes svar på flg. spørgsmål: ”Hvor enig eller uenig er du i, at følgende udsagn beskriver det
formål, kommunen har med at føre pædagogisk tilsyn? Kommunen bruger tilsynet til at understøtte den pædago-
giske udvikling i daginstitutionerne”.
Desuden mener 89 % af de offentlige ledere og 81 % af de private ledere, at tilsynet i højere
grad
bør
understøtte den pædagogiske udvikling i daginstitutionerne, jf. figur 35. Forskellen er
ikke signifikant.
Pædagogisk tilsyn
125
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0127.png
Figur 35
Ledernes vurdering af, om tilsynet i højere grad bør understøtte pædagogisk udvikling
(n = 322)
Enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Uenig
Ved ikke
Privat (n = 122)
Offentlig (n = 200)
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Note: Figuren er baseret på spørgsmålet ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om, hvad formålet med
det pædagogiske tilsyn bør være? – Tilsynet bør i højere grad understøtte den pædagogiske udvikling i daginstitu-
tionerne”
Figur 36 viser, om lederne er enige eller uenige i en række udsagn om, hvad tilsynet kan bidrage
til. De fleste ledere (94 %) er enige eller overvejende enige i, at tilsynet giver mulighed for at
fremvise den pædagogiske praksis og medarbejdernes kompetencer. 82 % er enige/overvejende
enige i, at det giver mulighed for at sende signaler til forvaltningen og det politiske niveau om
hverdagen i institutionen. 77 % er også enige eller overvejende enige i, at tilsynet er en god sik-
kerhed for, at de selv og kommunen opdager, hvis den pædagogiske praksis ikke er i orden. En-
delig er 72 % enige eller overvejende enige i, at tilsynet giver sparring og inspiration til at løse ud-
fordringer ved den pædagogiske praksis. 67 % af lederne er enige eller overvejende enige i, at de
ved tilsynet får sparring på deres ledelsespraksis. Færrest (51 %) er enige eller overvejende enige
i, at tilsynet giver dem en legitimitet til som ledere at stille krav til deres medarbejdere, 37 % er
overvejende uenige i dette udsagn, og 13 % er uenige.
126
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0128.png
Figur 36
Ledernes vurdering af, hvad tilsynet kan bidrage til
Enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Uenig
Tilsynet giver os mulighed for at
fremvise vores pædagogiske arbejde
og medarbejdernes kompetencer
(n=308)
Tilsynet giver mig mulighed for at
sende signaler til forvaltningen og
det politiske niveau om hverdagen i
institutionen (n=300)
Ved tilsynet får vi sparring,
inspiration og hjælp til at løse
udfordringer ved vores pædagogiske
praksis (n=303)
Tilsynet er en god sikkerhed for, at vi
og kommunen opdager, hvis vores
pædagogiske praksis ikke er i orden
(n=306)
Tilsynet er med til at udvikle vores
pædagogiske praksis (n=300)
Ved tilsynet får jeg som leder
sparring på min ledelsespraksis
(n=306)
Tilsynet giver mig som leder
legitimitet til at stille andre krav til
mine medarbejdere (n=302)
Tilsynet bidrager ikke med noget
2
(n=274)
0%
56
38
51
43
39
13
5
34
43
19
4
30
42
23
5
25
45
24
5
25
42
25
8
20
31
37
13
11
22
65
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Mht. udsagnet ”Ved tilsynet får jeg som leder sparring på min ledelsespraksis” er der signifikant
forskel på svarene blandt de offentlige og de private ledere: 68 % af de offentlige ledere er enten
enige eller overvejende enige i, at det er et udbytte af tilsynet, mens 50 % af de private ledere
har svaret dette. Tilsvarende oplever flere offentlige end private ledere, at de får sparring, inspira-
Pædagogisk tilsyn
127
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
tion og hjælp til at løse udfordringer ved deres pædagogiske praksis – her har 79 % af de offent-
lige ledere svaret ”Enig” eller ”Overvejende enig” mod 63 % af de private ledere.
7.1.1
Opsamling på kommuners og lederes vurderinger af tilsynet
Kommunerne mener generelt set, at tilsynet skaber kvalitetsløft i institutionerne. Men de vurderer
også, at det i højere grad er tilfældet i de offentlige institutioner sammenlignet med de private
institutioner. Mere end en tredjedel af kommunerne vurderer, at tilsynet i mindre grad eller slet
ikke skaber kvalitetsløft i de private institutioner. Der tegner sig altså et billede af, at tilsynet med
private institutioner ud fra kommunernes vurdering i mindre grad bidrager til kvalitetsløft sam-
menlignet med tilsynet med de offentlige institutioner.
Lederne er generelt set mindre tilbøjelige end forvaltningerne til at mene, at tilsynet skaber kvali-
tetsløft – lidt over halvdelen vurderer, at tilsynet er med til at skabe kvalitetsløft i institutionerne.
Under halvdelen af kommunerne (41 %) mener, at tilsynet i høj grad sikrer den nødvendige kon-
trol med de offentlige institutioner. Og kun lidt flere end hver fjerde kommune (27 %) vurderer,
at tilsynet i høj grad sikrer den nødvendige kontrol med de private institutioner.
26 % af de offentlige ledere og 33 % af de private ledere vurderer, at tilsynet i høj grad sikrer
den nødvendige kontrol med institutionerne. Ledere af private institutioner oplever i højere grad
end lederne i de offentlige institutioner tilsynet som kontrol.
Kommunerne oplever selv, at de væsentligste udfordringer i forbindelse med tilsynet med de of-
fentlige institutioner er hhv. at omsætte dagtilbudslovens formålsbestemmelser og kommunale
målsætninger til noget, der kan vurderes i forbindelse med et tilsyn, at sikre, at ledelsen skaber
ændringer i praksis, og at vurdere, hvordan politiske indsatsområder udfolder sig i praksis.
En væsentlig andel af kommunerne oplever, at opfølgning på tilsynet, herunder sanktionsmulig-
heder, er en særlig udfordring i forbindelse med tilsynet med private institutioner. Samtidig svarer
mere end en tredjedel af kommunerne, at de ikke har tilstrækkelige sanktionsmuligheder over for
private institutioner. Mere end en tredjedel af kommunerne svarer i tilknytning hertil nej til, at de
har samme muligheder for at få adgang til de informationer/data, der indgår i tilsynet fra hhv.
offentlige og private institutioner.
Ca. to tredjedele af institutionerne drøfter viden fra tilsyn i personalegruppen og anvender denne
viden til at indkredse områder, der skal være ledelsesmæssigt fokus på. Ca. halvdelen af instituti-
onerne inddrager viden fra tilsynet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner og bruger viden
fra tilsynet i forbindelse med planlægning af nye indsatsområder.
128
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
En stor andel af lederne er enige eller overvejende enige i, at kommunen bruger tilsynet til at un-
derstøtte den pædagogiske udvikling i institutionerne. Der er dog signifikant flere ledere i offent-
lige institutioner end private institutioner, der mener dette. Størstedelen af både offentlige og
private ledere mener, at tilsynet i højere grad
bør
understøtte den pædagogiske udvikling.
Næsten alle ledere er enige eller overvejende enige i, at tilsynet giver mulighed for at fremvise
den pædagogiske praksis og medarbejdernes kompetencer. 82 % oplever, at tilsynet giver mu-
lighed for at sende signaler til forvaltningen og det politiske niveau om hverdagen i institutionen,
mens 77 % mener, at tilsynet er en god sikkerhed for, at det bliver opdaget, hvis den pædagogi-
ske praksis ikke er i orden. 72 % oplever, at tilsynet giver sparring og inspiration til at klare ud-
fordringer i den pædagogiske praksis, mens 67 % oplever at få sparring på deres ledelsespraksis.
De offentlige ledere oplever i signifikant højere grad, at de får sparring på deres ledelsespraksis
som led i tilsynet. Tilsvarende oplever signifikant flere offentlige end private ledere, at de får spar-
ring, inspiration og hjælp til at løse udfordringer ved deres pædagogiske praksis.
Pædagogisk tilsyn
129
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Appendiks A
Dokumentation og metode
Evalueringens primære datakilder er to spørgeskemaundersøgelser, som EVA har gennemført
blandt hhv. kommunale forvaltninger og et repræsentativt udsnit af pædagogiske ledere i dagtil-
bud. Desuden er der foretaget opfølgende kvalitative interview med en række udvalgte kommu-
ner. Endelig er der forud for den egentlige dataindsamling blevet gennemført en forundersøgel-
se. I det følgende beskriver vi hver af disse dele mere indgående.
Forundersøgelse
Forud for udarbejdelsen af projektbeskrivelse og spørgeskemaer er der blevet gennemført en for-
undersøgelse, som har bestået dels af en systematisk gennemgang af rammebeskrivelser for det
kommunale tilsyn i 15 kommuner, dels af en række interview. Forundersøgelsen er gennemført
med henblik på at kvalificere projektbeskrivelse og spørgeskemaer.
Gennemgangen af kommunale rammebeskrivelser kortlagde kommunernes beskrivelser af bl.a.,
hvilke metoder de anvender ved tilsyn, hvem der fører tilsyn, hvordan der følges op på tilsynet, og
hvilke formål de har med tilsynet. Gennemgangen af rammebeskrivelserne har dannet grundlag
for udvælgelse af de kommuner, som har deltaget i forundersøgelsesinterview. De udvalgte
kommuner havde bl.a. et velbeskrevet tilsynskoncept og blev desuden udvalgt, så de repræsente-
rede forskellige tilgange til tilsynet. Gennemgangen af de kommunale rammebeskrivelser har
desuden bidraget til at præcisere evalueringens fokus og kvalificere spørgeskemaerne, bl.a. ved at
give indsigt i variationerne i kommunernes tilsynspraksis.
Forundersøgelsesinterviewene er blevet gennemført med dagtilbudschefer, pædagogiske konsu-
lenter og pædagogiske ledere i fire kommuner (Hillerød, Frederiksberg, Aarhus og Herning Kom-
mune). Interviewene har bidraget til at kvalificere spørgeskemaerne, idet de har bidraget med vi-
den om relevante perspektiver på og udfordringer ved det kommunale tilsyn.
Pædagogisk tilsyn
131
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Spørgeskemaundersøgelse blandt forvaltninger
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt de kommunale forvaltninger har været at få
indblik i kommunernes praksis i forbindelse med pædagogisk tilsyn med daginstitutioner, herun-
der at få kortlagt kommunernes tilsynspraksis generelt og få belyst, hvordan og i hvilken grad
kommunerne opfylder de krav til det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet, som fremgår af
lovgrundlaget.
Spørgeskemaet omhandler kommunernes tilsynspraksis overfor
kommunale
,
private
og
selvejen-
de
daginstitutioner. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål, der er fælles for alle kommu-
ner, og en række spørgsmål, hvor de kommuner, der har forskellig tilsynspraksis overfor hhv.
kommunale og private institutioner, har skullet svare særskilt for hhv. kommunale og private in-
stitutioner. Der skelnes i spørgeskemaet ikke mellem kommunale og selvejende institutioner.
Udarbejdelse og validering af spørgeskemaet
Spørgeskemaet til de kommunale forvaltninger blev pilottestet af fem personer fra fem forskellige
kommuner. Pilottesterne var enten dagtilbudschefer, pædagogiske konsulen-
ter/udviklingskonsulenter på dagtilbudsområdet eller på anden måde ansvarlige for kommunens
pædagogiske tilsyn. I udvælgelsen af pilottestere blev der desuden taget højde for, at flg. kom-
munetyper var repræsenteret: kommuner hhv. med og uden områdeledelse, kommuner med ens
tilsynspraksis overfor hhv. de kommunale/selvejende og de private institutioner og kommuner
med forskellig tilsynspraksis overfor hhv. kommunale/selvejende og private institutioner. Fordelin-
gen på de forskellige kommunetyper skulle sikre, at evt. udfordringer mht. forståelsen af skema-
et, der knytter sig til kommunetype, ville blive belyst.
Spørgeskemaet blev tilrettet på baggrund af kommentarerne fra pilottestene.
Gennemførelse
Spørgeskemaundersøgelsen blandt forvaltninger er gennemført som en web-survey. Spørgeske-
maet blev udsendt via mail til samtlige dagtilbudschefer d. 6. februar 2014 med deadline den 19.
februar. Herefter blev der udsendt en påmindelse til de kommuner, der endnu ikke havde afgivet
besvarelse. Der blev efterfølgende udsendt en rykker med endelig deadline for besvarelse den 6.
marts 2014. De kommuner, der endnu ikke havde afgivet en besvarelse på dette tidspunkt, blev
efterfølgende ringet op og opfordret til at udfylde skemaet.
Dagtilbudscheferne blev bedt om enten at udfylde skemaet selv eller at videresende det til den
rette person, hvis organiseringen af tilsynsopgaven indebærer, at det var mere relevant, at en an-
den person udfyldte skemaet eller dele af det (fx en pædagogisk konsulent).
132
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Svarprocent og bortfald
Det endelige antal besvarelser er 88, hvilket giver undersøgelsen en svarprocent på 90. EVA vur-
derer svarprocenten som yderst tilfredsstillende.
Spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt daginstitutionsledere har været at få belyst le-
dernes erfaringer med og vurdering af kvaliteten af det tilsyn, de oplever i institutionerne.
Udarbejdelse og validering af spørgeskemaet
Spørgeskemaet til daginstitutionslederne blev pilottestet af fem daginstitutionsledere fra de for-
skellige driftsformer: to kommunale institutioner, en selvejende institution og to private instituti-
oner. Fordelingen på de forskellige driftsformer skulle sikre, at evt. udfordringer mht. forståelsen
af skemaet, der knytter sig specifikt til de forskellige driftsformer, kunne blive belyst. Spørgeske-
maet blev tilrettet på baggrund af kommentarer fra pilottestene.
Population og stikprøveudtræk
Til undersøgelsen blandt institutionsledere blev der trukket en stikprøve fra institutionsregisteret
på 800 institutioner, heraf 400 kommunale institutioner, 200 selvejende institutioner og 200 pri-
vate institutioner. Institutionerne blev udtrukket som en stratificeret stikprøve, dvs. at der er ud-
trukket et tilstrækkeligt antal institutioner inden for hver af de tre driftsformer til at kunne sam-
menligne besvarelserne på tværs af driftsformerne kommunale/selvejende institutioner og private
institutioner.
Gennemførelse og svarprocent
Spørgeskemaet blev udsendt postalt til alle ledere i stikprøven sammen med et link til en web-
version af skemaet. Institutionslederne kunne vælge, om de ville udfylde det postale skema eller
udfylde skemaet som websurvey. Det postale spørgeskema blev udsendt den 4. marts 2014 med
deadline den 19. marts. Der blev herefter udsendt et brev til de ledere, der endnu ikke havde ind-
sendt et udfyldt spørgeskema, med en udsættelse af deadline til den 2. april. De institutionslede-
re, der ikke havde besvaret spørgeskemaet ved deadline, blev ringet op og opfordret til at deltage
i undersøgelsen. I alt 396 institutionsledere deltog i undersøgelsen. 18 institutioner blev undervejs
sorteret fra stikprøven, da de alligevel ikke var relevante for undersøgelsen, hvilket gav en netto-
stikprøve på 782 institutioner. Den endelige svarprocent er på 51.
Bortfaldsanalyse
Der er blevet gennemført bortfaldsanalyse af besvarelser fra institutionslederne ud fra tre forskel-
lige parametre: driftsformer, institutionsstørrelse og institutionstype. Bortfaldsanalyserne er gen-
nemført for at undersøge, om besvarelserne er repræsentative for den samlede population af
daginstitutioner. Alle tre parametre er testet på baggrund af fordelingerne i den samlede popula-
Pædagogisk tilsyn
133
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0135.png
tion. Tabel 20 viser resultaterne af fordelingerne på de tre parametre for hhv. population og be-
svarelser. Mht. størrelse er institutionerne opdelt i tre grupper: ”Lille institution” (op til 40 børn),
”Melleminstitution” (41-80 børn)” og ”Stor institution” (mere end 81 børn).
Tabel 20
Bortfald blandt daginstitutionsledere
Population (N = 3.918)
Driftsform
Kommunal daginstitution
Privat daginstitution
Selvejende daginstitution
Størrelse
Lille institution (op til 40 børn)
Mellem institution (41-80 børn)
Stor institution (mere end 81 børn)
Institutionstype
Aldersintegreret institution
Børnehave
Vuggestue
59 %
35 %
6%
51 %
42 %
7%
26 %
52 %
21 %
40 %
45 %
15 %
74 %
9%
17 %
42 %
34 %
23 %
Besvarelser (n = 396)
Kilde: Institutionsdatabasen og EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Fordelingen mht. institutionens ejerforhold viser, at de kommunale daginstitutioner er underre-
præsenteret med 32 procentpoint blandt besvarelserne, mens de private og de selvejende dagin-
stitutioner er overrepræsenteret med hhv. 25 og 6 procentpoint. Denne skævhed var forventelig,
eftersom der er udtrukket en stratificeret stikprøve, og der derfor er udtrukket en større andel af
private og selvejende institutioner i forhold til den andel, disse driftsformer udgør af den samlede
population. Mht. størrelse er de små institutioner (op til 40 børn) overrepræsenteret med 14 pro-
centpoint, mens de mellemste institutioner (41-80 børn) og de største institutioner (mere end 81
børn) er underrepræsenteret med hhv. 7 og 6 procentpoint. Mht. institutionstype er de aldersin-
tegrerede institutioner underrepræsenteret med 8 procentpoint, mens børnehaver er overrepræ-
senteret med 7 procentpoint. Vuggestuerne er overrepræsenteret med et enkelt procentpoint.
En bortfaldsanalyse, hvor der med en chi i anden-test testes for, om der er en signifikant forskel
mellem populationsandelene og besvarelsesandelene, viser, at der er et signifikant skævt bortfald
på alle tre parametre.
134
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0136.png
Vægtning af data
Valget af stikprøvedesignet (stratificeret stikprøve) betyder, at vi kan sammenligne besvarelser på
tværs af driftsformer. Dette betyder dog også, at vi, når vi ser på data i en samlet (univariat) ana-
lyse, er nødt til at tage højde for, at vi har oversamplet private og selvejende og undersamplet
kommunale institutioner. Når vi ser på data samlet set, er det således nødvendigt at vægte data
med hensyn til driftsformer, men også institutionsstørrelse, som bortfaldsanalysen viser.
Tabel 21 viser, hvilke vægte der er brugt til at korrigere data.
Tabel 21
Vægtning af data
Op til 40 børn
Kommunal daginstitution
Privat daginstitution
Selvejende daginstitution
2,3760
0,2407
0,7165
41-80 børn
1,6342
0,2825
0,7229
Mere end 81 børn
1,7283
0,1980
0,7581
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Tabel 22 viser populationsfordelingen og fordelingerne for et vægtet og et ikke-vægtet datasæt
for ejerforhold og størrelse.
Tabel 22
Andel af besvarelser for population, ikke-vægtet data og vægtet data
Population
(N = 3.918)
Driftsformer
Kommunal institution
Privat institution
Selvejende institution
Størrelse
Op til 40 børn
41-80 børn
Mere end 81 børn
Institutionstype
Aldersintegreret institution
Børnehave
59 %
35 %
51 %
42 %
58 %
35 %
26 %
52 %
21 %
40 %
45 %
15 %
26 %
52 %
21 %
74 %
9%
17 %
42 %
34 %
23 %
74 %
9%
17 %
Besvarelser – ikke-vægtede
(n = 396)
Besvarelser – vægtede
(n = 396)
Fortsættes på næste side ...
Pædagogisk tilsyn
135
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0137.png
... fortsat fra forrige side
Population
(N = 3.918)
Vuggestue
6%
Besvarelser – ikke-vægtede
(n = 396)
7%
Besvarelser – vægtede
(n = 396)
6%
Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
Som tabel 22 viser, opvejer vægtene skævheden i data for de to parametre driftsformer og insti-
tutionsstørrelse, der er vægtet på baggrund af. Samtidig korrigerer vægten også for skævheden
mht. institutionstype. De vægtede data bliver brugt til at lave frekvenstabeller for data fra under-
søgelsen blandt institutionsledere.
Enkelte steder i rapporten vil data fra undersøgelsen blandt daginstitutionsledere blive brugt biva-
riat, hvor vi ser på forskelle i besvarelser afhængigt af driftsform. Stikprøvedesignet muliggør at
undersøge forskelle på tværs af alle tre driftsformer, hhv. kommunal, selvejende og privat. Vi har
dog valgt udelukkende at undersøge forskelle i besvarelser fra kommunale og selvejende over for
besvarelser fra private institutioner. I disse tilfælde bliver der brugt en vægt, som tager højde for,
at kommunale institutioner er undersamplede og selvejende oversamplede.
Tabel 23 viser en bortfaldsanalyse for de kommunale og selvejende institutioner.
Tabel 23
Bortfald blandt daginstitutionsledere
Population (N = 3.583)
Driftsform
Kommunal daginstitution
Selvejende daginstitution
Størrelse
Lille institution (op til 40 børn)
Mellem institution (41-80 børn)
Stor institution (mere end 81 børn)
Institutionstype
Aldersintegreret institution
Børnehave
Vuggestue
60 %
34 %
6%
58 %
37 %
6%
22 %
55 %
23 %
22 %
57 %
22 %
81 %
19 %
64 %
36 %
Besvarelser (n = 260)
Kilde: Institutionsdatabasen og EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
136
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0138.png
Forskellene mellem populationsandelene og andele i besvarelserne blev testet via en chi i anden-
test. Her viste det sig, at der var signifikant forskel mht. driftsform, mens der ikke var signifikant
forskel mht. størrelse og institutionstype. Vægtene blev derfor kun udregnet i forhold til drifts-
form, som vist i tabel 24.
Tabel 24
Vægte ved bivariate analyser
Driftsform
Kommunal daginstitution
Selvejende daginstitution
Privat daginstitution*
Vægt
1,2656
0,5278
1,000
Kilde: Institutionsdatabasen og EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere
* Svarene fra de private daginstitutioner bliver ikke vægtet, da deres besvarelser, grundet den stratificerede stik-
prøve, kan ses som en selvstændig undersøgelse blandt de private daginstitutioner
Det fremgår af rapportens tabeller, når ovenstående vægtning er taget i brug.
Kvalitative interview
Som opfølgning på spørgeskemaundersøgelserne er der blevet gennemført telefoniske interview
med 10 udvalgte kommuner. Interviewene har haft til formål at uddybe og forklare, hvorfor en
del kommuner har valgt at have forskellig tilsynspraksis overfor hhv. kommunale/selvejende og
private institutioner. De interviewede kommuner har alle forskellig tilsynspraksis overfor kommu-
nale/selvejende og private institutioner. Derudover har vi udvalgt kommunerne med forskellige
andele af private institutioner i kommunen. Det har vi gjort ud fra den formodning, at der kan
være forskellige overvejelser og rationaler koblet til beslutningen om at have forskellig tilsyns-
praksis, afhængigt af hvor stor en andel de private institutioner udgør af kommunens samlede
antal daginstitutioner.
De kvalitative interview har bidraget til besvarelsen af, hvilke rationaler der ligger bag forskellige
tilgange til tilsyn, samt hvilke muligheder og udfordringer der er i forbindelse med forskellige må-
der at føre tilsyn på.
Definition af forskellige kategorier i analysen
Spørgeskemaet til forvaltningerne består af en række spørgsmål, der er fælles for alle kommuner,
og en række spørgsmål, hvor de kommuner, der har angivet, at de har forskellig praksis overfor
hhv. kommunale/selvejende og private institutioner, har skullet svare særskilt for hver af de to ty-
per af institutioner.
Pædagogisk tilsyn
137
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
Der er udarbejdet to tabelrapporter på baggrund af data fra spørgeskemaet: en tabelrapport, der
viser data opdelt efter praksis overfor hhv. private og kommunale/selvejende institutioner, og en
tabelrapport, der viser data opdelt efter hhv. kommuner med ens tilsynspraksis over for både
kommunale/selvejende og private institutioner og kommuner med forskellig praksis overfor
kommunale/selvejende og private institutioner.
For de spørgsmål i datasættet, som indgår i vurderingen af, i hvilken grad kommunerne opfylder
lovgrundlaget (jf. kapitel 4), er der derudover udarbejdet tabelrapporter, der viser fordelinger på
hhv. ”forskellig praksis – kommunal” og ”forskellig praksis – privat”.
Kategorien ”kommunal” består dels af de svar, der er afgivet af kommuner med samme tilsyns-
praksis overfor hhv. kommunale/selvejende institutioner og private institutioner, dels af de svar,
der er afgivet vedr. kommunale institutioner af de kommuner, der har forskellig tilsynspraksis
overfor hhv. kommunale/selvejende og private institutioner.
Kategorien ”privat” består dels af de svar, der er afgivet af kommuner med samme tilsynspraksis
overfor hhv. de kommunale/selvejende og de private institutioner, dels af de svar, der er afgivet
vedr. private institutioner af de kommuner, der har forskellig tilsynspraksis overfor hhv. kommu-
nale/selvejende og private institutioner.
Kategorien ”samme praksis” dækker over svar afgivet af kommuner med samme tilsynspraksis
overfor hhv. kommunale/selvejende og private institutioner.
Kategorien ”forskellig praksis” består af en sammenlægning af de svar, kommuner med forskellig
praksis har angivet på spørgsmål rettet mod deres praksis overfor kommunale/selvejende institu-
tioner og på spørgsmål rettet mod den private tilsynspraksis.
Kategorien ”forskellig praksis – kommunal” består udelukkende af de svar, der er afgivet på
spørgsmål relateret til tilsyn med kommunale institutioner blandt de kommuner, der har forskellig
tilsynspraksis overfor hhv. kommunale/selvejende og private institutioner.
Kategorien ”forskellig praksis – privat” består udelukkende af de svar, der er afgivet på spørgs-
mål relateret til tilsyn med private institutioner af de kommuner, der har forskellig tilsynspraksis
overfor hhv. kommunale/selvejende og private institutioner.
I analysen af data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt forvaltningerne afrapporterer vi gen-
nemgående besvarelserne opdelt efter hhv. de offentlige og de private institutioner. Det gør vi,
fordi det rent deskriptivt er interessant at se besvarelserne for både de offentlige og de private
institutioner – også selvom der evt. ikke er
statistisk signifikant
forskel på besvarelserne. Det vil
138
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
klart fremgå, om forskellen er statistisk signifikant. Det betyder, at vi også vælger at afrapportere
forskelle i praksis overfor offentlige og kommunale institutioner nogle af de steder, hvor der ikke
er tale om statistisk signifikante forskelle. Argumentet herfor er, at den lille undersøgelsespopula-
tion (98 kommuner) gør det vanskeligt at identificere statistisk signifikante sammenhænge – for-
skellene i besvarelserne skal være meget store, førend de kan siges at være statistisk signifikante.
Det betyder, at der er en risiko for at lave ”type 2-fejl”, hvilket vil sige at forkaste sammenhænge,
som egentlig findes.
I nogle tilfælde afrapporterer vi også, hvordan praksis ser ud, når man alene kigger på kommuner
med forskellig praksis sammenlignet med kommuner med fælles praksis. Endelig afrapporterer vi
nogle steder også om praksis overfor alene de private eller offentlige institutioner i kommuner
med forskellig praksis sammenholdt med praksis i kommuner med fælles tilsynspraksis.
Evalueringsgrundlag
På baggrund af lovgrundlaget på området (dagtilbudsloven og den dertilhørende vejledning) er
der udledt et evalueringsgrundlag, som vurderingen af, hvordan kommunerne opfylder deres til-
synsforpligtelse, tager udgangspunkt i.
Evalueringsgrundlaget består af fire temaer, som på et overordnet plan betegner de lovpligtige
dele af tilsynet. De fire temaer er systematik, indhold, uvildighed og udvikling. Hvert tema er ope-
rationaliseret i en række kriterier, som er afspejlet i spørgeskemaet til forvaltningerne. De enkelte
kriterier belyses gennem et eller flere spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen.
Pædagogisk tilsyn
139
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0142.png
Appendiks B
Lovgrundlag og operationalisering
I nedenstående skema er gengivet dele af dagtilbudsloven og Vejledning
om dagtilbud mv.,
som
er relevante for en vurdering af, hvordan kommunerne lever op til tilsynsforpligtelsen, og om til-
synet understøtter kommunernes opgave med at sikre og udvikle kvaliteten på dagtilbudsområ-
det.
Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne:
Føre tilsyn
Fastlægge rammer for tilsyn
Offentliggøre rammer for tilsynet
Føre tilsyn med
indholdet af dagtilbuddene efter dagtilbudsloven
at dagtilbuddene efterlever mål og rammer fastlagt af kommunalbestyrelsen
at dagtilbuddene opfylder formålsbestemmelserne for dagtilbud om at understøtte
trivsel, sundhed, udvikling og læring.
at alle dagtilbud udarbejder pædagogiske læreplaner
at alle dagtilbud gennemfører sprogvurderinger af de treårige, der vurderes at have
behov for en ekstra sprogindsats
Ifølge Vejledning om dagtilbud mv., 2015, er der følgende regler på
dagtilbudsområdet:
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for tilsynsopgaven, herunder ansvaret for at følge
op på de forhold, som tilsynet giver anledning til.
fortsættes næste side …
Placering
§5
§ 5, stk. 2
§ 5, stk. 2
§5
§ 5, § 3, stk. 2
§7
§8
§ 11
Placering
Afsnit 121
Pædagogisk tilsyn
141
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0143.png
… fortsat fra forrige side
Det er hensigtsmæssigt, at der er organisatoriske løsninger, der skaber entydighed
om opgaverne over for tilbuddene, herunder tydelighed og fokus mht., hvornår
der udføres rådgivning og vejledning, og hvornår der udføres tilsyn.
Det er ikke et krav, at en person eller organisation, der udfører tilsyn med et tilbud
efter dagtilbudsloven, skal være ansat i den kommunale forvaltning. Hvis en kommune
indgår en aftale med en person eller en organisation om at udføre tilsyn med tilbudde-
ne, bør det i aftalen præciseres, hvad opgaven går ud på, og hvilke kriterier der skal
lægges vægt på, når tilsynet udføres.
Fastlæggelsen af rammerne for tilsynet skal sikre systematik, der bidrager
til, at der føres tilsyn med alle relevante elementer.
Rammerne for tilsynet bør tilrettelægges, så tilsynet er ensartet for både offentlige
og private tilbud.
Følgende bør fremgå af rammerne for tilsynet:
Formål med tilsyn.
Hvad der føres tilsyn med.
Frekvens af tilsynsbesøg.
Om der gennemføres både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.
Hvordan tilsynet i øvrigt er tilrettelagt.
Hvorvidt der gennemføres brugerundersøgelser som led i tilsynsforpligtelsen.
Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af tilsynet skal sikre, at børn og
unge får de tilbud, den støtte og den hjælp, som de har behov for, og at tilbuddene
er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde.
Offentliggørelse af rammerne for tilsynet indebærer, at forældre og tilbud
kan gøre sig bekendt med indholdet af tilsynet, frekvensen med videre.
Rammerne for tilsynet skal derfor være tilgængelige på kommunens hjemmeside.
Tilsynet skal ses som led i kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre og udvikle
kvaliteten på dagtilbudsområdet, dels generelt for alle tilbud i kommunen og dels
som led i udvikling af enkelte tilbud i kommunen.
Den viden, der indhentes gennem tilsynet, bør anvendes i kommunens drøftelser
og fastlæggelse af serviceniveauet i kommunen samt i forbindelse med de løbende
forbedringer og overvejelser om fornyelse og udvikling af dag-, fritids- og
klubtilbudsområdet i kommunen.
fortsættes næste side …
Afsnit 120
Afsnit 123
Afsnit 123
Afsnit 123
Afsnit 123
Afsnit 124
Afsnit 127
142
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0144.png
… fortsat fra forrige side
Løsning af tilsynsopgaven forudsætter, at den udførende tilsynsmyndighed er
opsøgende mht. eventuelle problemer. Den udførende tilsynsmyndighed må derfor
løbende være i forbindelse med tilbuddet, for at det kan konstateres, om de krav, der
stilles, er opfyldte.
Tilsynet skal tilrettelægges, så kommunalbestyrelsen løbende påser, at tilbuddene reelt
påtager sig de opgaver, der er fastlagt i kommunens mål og rammer. Dette indebærer
ligeledes, at der føres tilsyn med, om dagtilbudslovens formålsbestemmelser for området
og de enkelte tilbud, der er konkretiseret i kommunens mål og rammer, reelt efterleves.
Det følger af tilsynsforpligtelsen, at kommunen skal reagere, hvis den får informationer om,
at der er eller kan være grundlag for kritik af den pædagogiske praksis i tilbuddene i kom-
munen, herunder pasningen af børnene og den fysiske samt psykiske omsorg. Modtages der
f.eks. oplysninger om, at forholdene ikke er i orden, har kommunen som udgangspunkt pligt
til at undersøge sagen og i givet fald at tage initiativ til at få rettet op på forholdene. Dette
gælder, hvad enten oplysningerne kommer fra forvaltningen, ansatte i tilbuddet, brugere,
pårørende eller andre personer.
Ved tilsynet skal det sikres, at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at varetage de
opgaver, der ligger i dagtilbuddene. Personalet skal kunne opfylde de målsætninger og opga-
ver, kommunalbestyrelsen og dagtilbuddet har, samt de krav, der efter dagtilbudsloven stilles
til det pædagogiske arbejde.
Tilsynet kan blandt andet bidrage til udvikling af den pædagogiske praksis i tilbuddene ved
at give ledelsen og personalet viden om forbedringsmuligheder og udviklingspotentialer i
tilbuddene.
Afsnit 125
Afsnit 130
Afsnit 129
Afsnit 133
Afsnit 134
Pædagogisk tilsyn
143
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0146.png
Appendiks C
Spørgsmål og indikatorer
Denne oversigt viser, hvordan de enkelte elementer inden for hvert af de fire temaer i evalue-
ringsgrundlaget er operationaliseret, og hvilke svarkategorier der fungerer som indikatorer på, at
kommunerne opfylder det pågældende element.
Systematik
Temaet systematik består af elementerne
rammer
,
grundlag
,
kadence
og
opfølgning
. Elementer-
ne er operationaliseret ved følgende spørgsmål og svar. Svarkategorierne markeret med fed er
dem, der er anvendt som indikatorer på systematik.
Elementer
RAMMER
Spørgsmål
Svarkategorier
GRUNDLAG
Har kommunen formuleret skriftlige
Ja
rammer/retningslinjer for tilsynet med Nej
daginstitutioner?
Nej, men rammer/retningslinjer for tilsynet med dagin-
stitutioner er under udarbejdelse
Hvilke af følgende udsagn beskriver,
Kommunen har selv fastlagt kriterier for og indi-
hvordan kommunen fører tilsyn med,
katorer på et godt læringsmiljø, som tilsynet må-
at den pædagogiske praksis er kende-
ler op imod
tegnet ved et godt læringsmiljø?
Kommunen har selv formuleret kvalitative be-
skrivelser af et godt læringsmiljø, som tilsynet
forholder sig til
Kommunen anvender et koncept/redskab til må-
ling af læringsmiljøet, som andre har udviklet (fx
forskningscentre, KL eller private leverandører)
Den tilsynsførende vurderer daginstitutionernes læ-
ringsmiljø udelukkende ud fra et individuelt, professi-
onelt skøn
Kommunen fører ikke tilsyn med læringsmiljøet
fortsættes næste side …
Pædagogisk tilsyn
145
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0147.png
… fortsat fra forrige side
Kommunen har selv fastsat kriterier for og indi-
katorer på en pædagogisk praksis, der under-
støtter børnenes trivsel, som tilsynet måler op
imod
Kommunen har selv formuleret kvalitative be-
skrivelser af en pædagogisk praksis, der under-
støtter børnenes trivsel, som tilsynet forholder
sig til
Kommunen anvender et koncept/redskab til må-
ling af, om den pædagogiske praksis understøt-
ter børnenes trivsel, som andre har udviklet (fx
forskningscentre, KL eller private leverandører)
Den tilsynsførende vurderer, hvordan daginstitutio-
nernes pædagogiske praksis understøtter børnenes
trivsel udelukkende ud fra et individuelt, professionelt
skøn
Kommunen fører ikke tilsyn med, om den pædagogi-
ske praksis understøtter børnenes trivsel
Hvilke af følgende udsagn beskriver,
Kommunen fastsætter med udgangspunkt i
hvordan kommunen fører tilsyn med,
kommunale målsætninger/indsatsområder krite-
at den pædagogiske praksis lever op
rier for og indikatorer på god praksis, som tilsy-
til kommunale målsætnin-
net måler op imod
ger/indsatsområder?
Kommunen formulerer med udgangspunkt i
kommunale målsætninger/indsatsområder kvali-
tative beskrivelser af god praksis, som tilsynet
forholder sig til
Kommunen anvender et koncept/redskab til må-
ling af, om den pædagogiske praksis lever op til
kommunale målsætninger/indsatsområder, som
andre har udviklet (fx forskningscentre, KL eller
private leverandører)
Den tilsynsførende vurderer daginstitutionernes ud-
møntning af kommunale målsætnin-
ger/indsatsområder udelukkende ud fra et individuelt,
professionelt skøn
Kommunen fører ikke tilsyn med, om den pædagogi-
ske praksis lever op til kommunale målsætnin-
ger/indsatsområder
Hvilke af følgende udsagn beskriver,
hvordan kommunen fører tilsyn med,
at den pædagogiske praksis under-
støtter børnenes trivsel?
fortsættes næste side …
146
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0148.png
… fortsat fra forrige side
Det er en fælles dagsorden/spørgeguide, som
anvendes ved anmeldte tilsyn på tværs af alle
daginstitutioner
Det er en fælles dagsorden/spørgeguide, som
anvendes ved anmeldte tilsyn på tværs af alle
daginstitutioner, men målrettes den enkelte dag-
institution
Det er en dagsorden/spørgeguide, som udarbejdes af
den tilsynsførende for den enkelte daginstitution
KADENCE
Varierer det fra daginstitution til dag- Ja
institution, hvor ofte der gennemføres
anmeldt tilsyn
Nej
OPFØLGNING Er der faste procedurer for opfølgning
Ja
på anmeldt tilsyn?
Nej
Udarbejdes der i forbindelse med op-
Ja, i alle daginstitutioner
følgningen på anmeldt tilsyn konkrete
Ja, i alle de daginstitutioner, hvor der er forhold,
handleplaner/udviklingsplaner for det
der skal rettes op på
videre arbejde i daginstitutionerne?
Det varierer
Nej
Gennemføres der i forvaltningen sy-
Ja
stematiske skriftlige opsamlinger på
Nej
tilsynet på tværs af daginstitutioner-
ne?
Tager det anmeldte tilsyn med dagin-
stitutioner udgangspunkt i en dagsor-
den/spørgeguide?
Hvad karakteriserer bedst dagsorde-
nen/spørgeguiden til de anmeldte til-
syn med daginstitutioner?
Ja
Nej
Pædagogisk tilsyn
147
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0149.png
Indhold
Temaet indhold består af elementerne
sprogvurderinger
,
læringsmiljø
,
pædagogiske læreplaner
,
personalets kvalifikationer
,
trivsel
samt
kommunale mål/indsatsområder
. Elementerne er operati-
onaliseret ved nedenstående spørgsmål og svar. Svarkategorierne markeret med fed er dem, der
er anvendt som indikatorer på, at kommunerne opfylder kravene vedr. indholdet i tilsynet.
Elementer
Spørgsmål
Svarkategorier
KOMMUNALE Hvilke af nedenstående for-
MÅL/INDSATSO hold/emner indgår som hovedregel
i de anmeldte tilsyn med daginstitu-
MRÅDER
tioner?
SPROGVURDE-
RINGER
LÆREPLANER
PERSONALETS
KVALIFIKATIO-
NER
TRIVSEL
LÆRINGS-
MILJØ
Hvordan kommunale indsatsområder er udfoldet
i hverdagen
Daginstitutionens målsætninger
Hvordan daginstitutionen strukturerer dagligdagen
Daginstitutionens arbejde med sprogvurderinger
Daginstitutionens arbejde med den pædagogiske
læreplan
Daginstitutionens arbejde med demokrati og medbe-
stemmelse
Daginstitutionens samarbejde med skoler
Ledelsen af daginstitutionen
Forældresamarbejde/forældreindflydelse
Personalets faglige kvalifikationer og rekrutte-
ring af personale
Støtte til børn med særlige behov
Børnenes trivsel
Sygdom blandt børnene
Andre forhold
Hvilke af følgende udsagn beskri-
Kommunen har selv fastsat kriterier for og indi-
ver, hvordan kommunen fører tilsyn
katorer på et godt læringsmiljø, som tilsynet må-
med, at den pædagogiske praksis
ler op imod
er kendetegnet ved et godt læ-
Kommunen har selv formuleret kvalitative be-
ringsmiljø?
skrivelser af et godt læringsmiljø, som tilsynet
forholder sig til
Kommunen anvender et koncept/redskab til må-
ling af læringsmiljøet, som andre har udviklet (fx
forskningscentre, KL eller private leverandører)
Den tilsynsførende vurderer daginstitutionernes læ-
ringsmiljø udelukkende ud fra et individuelt, professi-
onelt skøn
Kommunen fører ikke tilsyn med læringsmiljøet
148
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0150.png
Uvildighed
Temaet uvildighed består af elementerne den
tilsynsførendes rolle
og
vurderingsgrundlag.
Ele-
menterne er operationaliseret ved nedenstående spørgsmål og svar. Svarkategorierne markeret
med fed er dem, der er anvendt som indikatorer på, at tilsynet understøtter uvildighed.
Elementer
Spørgsmål
Svarkategorier
DEN TILSYNS- Hvilken person/hvilke personer
Dagtilbudschef/skole- og dagtilbudschef
FØRENDES
gennemfører typisk anmeldte En eller flere pædagogiske konsulen-
ROLLE
tilsyn med daginstitutioner?
ter/udviklingskonsulenter, som også yder løbende rådgiv-
ning/sparring til den pågældende institution
En eller flere pædagogiske konsulen-
ter/udviklingskonsulenter, som ikke yder løbende råd-
givning/sparring til den pågældende institution
Den områdeleder/sektionsleder, som er ansvarlig for den på-
gældende daginstitution
En eller flere områdeledere/sektionsledere, som ikke er
ansvarlige for den pågældende daginstitution
Tilsynsførende, som er ansat i kommunen udelukkende
til at føre tilsyn med dagtilbud
Tilsynsførende fra tværgående tilsynsafdeling i kom-
munen, som også fører tilsyn med andre områder end
dagtilbud
Tilsynsførende fra ekstern aktør
VURDERINGS- Hvilke af følgende udsagn be-
Kommunen har selv fastsat kriterier for og indikatorer
RINGS-
skriver, hvordan kommunen
på et godt læringsmiljø, som tilsynet måler op imod
GRUNDLAG fører tilsyn med, at den pæ-
Kommunen har selv formuleret kvalitative beskrivelser
FOR DEN TIL- dagogiske praksis er kende-
af et godt læringsmiljø, som tilsynet forholder sig til
SYNSFØREN- tegnet ved et godt læringsmil-
Kommunen anvender et koncept/redskab til måling af
DE
jø?
læringsmiljøet, som andre har udviklet (fx forsknings-
centre, KL eller private leverandører)
Den tilsynsførende vurderer, hvordan daginstitutionernes
pædagogiske praksis understøtter et godt læringsmiljø ude-
lukkende ud fra et individuelt, professionelt skøn
Kommunen fører ikke tilsyn med, om den pædagogiske
praksis understøtter børnenes trivsel
fortsættes næste side …
Pædagogisk tilsyn
149
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0151.png
… fortsat fra forrige side
Kommunen har selv fastsat kriterier for og indikatorer på
en pædagogisk praksis, der understøtter børnenes triv-
sel, som tilsynet måler op imod
Kommunen har selv formuleret kvalitative beskrivelser af
en pædagogisk praksis, der understøtter børnenes triv-
sel, som tilsynet forholder sig til
Kommunen anvender et koncept/redskab til måling af,
om den pædagogiske praksis understøtter børnenes triv-
sel, som andre har udviklet (fx forskningscentre, KL eller
private leverandører)
Den tilsynsførende vurderer, hvordan daginstitutionernes pæ-
dagogiske praksis understøtter børnenes trivsel udelukkende
ud fra et individuelt, professionelt skøn
Kommunen fører ikke tilsyn med, om den pædagogiske praksis
understøtter børnenes trivsel
Hvilke af følgende udsagn
Kommunen fastsætter med udgangspunkt i kommunale
beskriver, hvordan kommu-
målsætninger/indsatsområder kriterier for og indikatorer
nen fører tilsyn med, at den
på god praksis, som tilsynet måler op imod
pædagogiske praksis lever op
Kommunen formulerer med udgangspunkt i kommunale
til kommunale målsætnin-
målsætninger/indsatsområder kvalitative beskrivelser af
ger/indsatsområder?
god praksis, som tilsynet forholder sig til
Kommunen anvender et koncept/redskab til måling af,
om den pædagogiske praksis lever op til kommunale
målsætninger/indsatsområder, som andre har udviklet
(fx forskningscentre, KL eller private leverandører)
Den tilsynsførende vurderer daginstitutionernes udmøntning af
kommunale målsætninger/indsatsområder udelukkende ud fra
et individuelt, professionelt skøn
Kommunen fører ikke tilsyn med, om den pædagogiske praksis
lever op til kommunale målsætninger/indsatsområder
Hvilke af følgende udsagn
beskriver, hvordan kommu-
nen fører tilsyn med, at den
pædagogiske praksis under-
støtter børnenes trivsel?
150
Danmarks Evalueringsinstitut
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0152.png
Udvikling
Temaet udvikling består af elementerne
formål
og
tværgående udvikling.
Elementerne er operati-
onaliseret ved nedenstående spørgsmål og svar. Svarkategorierne markeret med fed er dem, der
er anvendt som indikatorer på, at kommunerne har et udviklingsorienteret tilsyn.
Elementer
FORMÅL
Spørgsmål
Hvor enig eller uenig er du i, at tilsy-
net skal støtte den pædagogiske ud-
vikling i daginstitutionerne
Gennemføres der i forvaltningen sy-
stematiske skriftlige opsamlinger på
tilsynet på tværs af daginstitutioner-
ne?
På hvilke af følgende måder bruger
kommunen den viden fra tilsynet,
som er indsamlet på tværs af kom-
munens kommunale/selvejende dag-
institutioner?
Svarkategorier
Enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Uenig
Ja
Nej
I forbindelse med planlægning af udviklingsar-
bejde og nye indsatsområder
I forbindelse med kommunale strategiske over-
vejelser, fx strukturændringer
Til at skabe sammenlignelighedspunkter på tværs af
kommunens daginstitutioner
Til at skabe et statusbillede af kommunens daginstitu-
tioner
Til at måle på daginstitutionernes progression mellem
hvert tilsyn
Som oplæg til kommunalbestyrelsens prioriterin-
ger/beslutninger på området
I forbindelse med ændringer i tilsynskonceptet
Den tværgående viden fra tilsynet bruges ikke frem-
adrettet
TVÆRGÅEN-
DE UDVIK-
LING
Pædagogisk tilsyn
151
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Publikation: Pædagogisk tilsyn - Evaluering af kommunernes tilsyn med daginstitutioner 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1525977_0153.png
DANMARKS
EVALUERINGSINSTITUT
Østbanegade 55, 3.
2100 København Ø
T 3555 0101
E [email protected]
H www.eva.dk
Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten
af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,
der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til
kommuner og ministerier.
Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.
Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser
– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.
ISBN: 978-87-7958-827-1
9 788779 588271