BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 146
Offentligt

Handlingsplan 2015

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Handlingsplan 2015

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form

på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7958-790-8

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Indhold

Forord

Dagtilbud for børn

Grundskole

Ungdomsuddannelse

Videregående uddannelse

Voksen- og efteruddannelse

Tværgående projekter

Netværk

Oversigt over projekter

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Forord

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har hermed glæden af at kunne præsentere sin handlings-

plan for 2015. Handlingsplanen er behandlet i EVA’s bestyrelse og repræsentantskab. Hand-

lingsplanen beskriver instituttets arbejdsprogram for det kommende år, og har til formål at gi-

ve EVA’s interessenter samt skoler, institutioner og andre interesserede et indblik i kommende

projekter og den sammenhæng, de indgår i.

EVA sætter projekter i gang på såvel dagtilbudsområdet som alle uddannelsesniveauer fra

grundskole over ungdomsuddannelse og videregående uddannelse til voksen- og efteruddan-

nelse. På universitetsområdet sætter EVA projekter i gang for andet år i træk.

Det tværgående perspektiv

Som et institut, der dækker hele uddannelsessystemet, har EVA mulighed for at igangsætte

evalueringer, analyser og undersøgelser, der skaber ny viden om snitflader og overgange mel-

lem og på tværs af uddannelsesområderne. Det er en vigtig prioritering for EVA, at instituttets

handlingsplan for 2015 indeholder projekter, der går på tværs.

En særlig opgave i de kommende år er at følge de store reformer, der skal implementeres på

de områder, EVA beskæftiger sig med. EVA vil fra 2015 bl.a. følge implementeringen af re-

formen af pædagoguddannelsen, og herunder de styrkede specialiseringer på uddannelsen. Se

kapitel 6 for at læse mere om EVA’s tværgående projekter.

Fornyet fokus på kvantitative metoder og effekt

EVA anvender i evalueringer og undersøgelser både kvalitative og kvantitative metoder. I slut-

ningen af 2014 lancerer EVA et Center for kvantitative studier, der har til formål at samle og

styrke EVA’s kvantitative metodeberedskab, herunder arbejdet med effektstudier.

I handlingsplanen for 2015 kan EVA’s satsning på effektstudier fx ses i projekterne ”Effekten

af sprogvurderinger for treårige” og ”Effekt af lederuddannelse”. Læs mere om Center for

kvantitative studier på

www.eva.dk.

EVA kommer helt tæt på undervisningen

Handlingsplanen for 2015 prioriterer dels kvantitative metoder, dels har den et klart fokus på

at komme helt tæt på den gode undervisning – det der virker og giver kvalitet i hverdagen.

EVA har derfor de sidste par år opgraderet medarbejdernes metodiske kompetencer i observa-

tionsstudier. EVA’s medarbejdere gennemfører projekter helt tæt på praksis med henblik på at

levere viden om, hvad der kan gøre god undervisning endnu bedre. I 2014 gennemførte EVA

et omfattende projekt om den gode undervisning på mellemtrinnet i grundskolen. I 2015 bru-

ger vi projektet som afsæt for en række formidlingsaktiver til sektoren.

EVA leverer viden, der kan anvendes i praksis

Sidst, men ikke mindst, prioriterer EVA at igangsætte aktiviteter, der bidrager til konkret udvik-

ling og kapacitetsopbygning i praksis. Det vil sige, at EVA anvender mange ressourcer på at

formidle den viden, der frembringes i de konkrete projekter til de professionelle, som kan dra-

ge nytte af vores resultater i deres arbejde i dagtilbud og på uddannelsesinstitutioner. I 2015

vil der således være afsat midler under handlingsplanen til at gennemføre en række aktiviteter

for og med kommuner, dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner, der bidrager til at un-

derstøtte praksisudvikling lokalt.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

I årets handlingsplan findes en række projekter, der har direkte fokus på at formidle eksiste-

rende forskning og viden i et format, der gør det let omsætteligt til praksis. Det er bl.a. maga-

sinet ”Bakspejlet” på dagtilbudsområdet, der formidler forskning til praksisfeltet, og ”Under-

visning for alle”, som er et magasin vi for andet år i træk udgiver på grundskoleområdet. Der

har fokus på at bidrage til undervisningen på skolerne. EVA’s magasiner udvikles og produce-

res som princip altid på baggrund af behovsundersøgelser blandt de målgrupper de henvender

sig til. Dermed sikrer vi, at EVA leverer viden, som er anvendelig i praksis af fagprofessionelle i

hverdagen.

Fælles udvikling er et gennemgående element i handlingsplanen for 2015. For EVA er det af-

gørende at sikre udvikling af praksis gennem frembringelse af viden som er relevant og an-

vendelig for de målgrupper, vi henvender os til.

Derfor vil EVA på det videregående uddannelsesområde iværksætte målinger af sektorens

medarbejderes og lederes holdninger til centrale spørgsmål. Formålet er at styrke viden om og

forståelse af reformers udmøntning. EVA inviterer derfor studerende, undervisere og ledere på

tværs af uddannelsesområder til at indgå i paneler, der på sigt vil kunne bidrage med viden til

EVA’s projekter og til den offentlige debat.

Ud over de kapacitetsopbyggende aktiviteter, der fremgår af handlingsplanen, har EVA en

række kontinuerlige formidlingsaktiviteter i form af gå-hjem-møder, seminarer, samt kursusak-

tivitet i evalueringsmetode- og design. Aktiviteterne formidles i EVA’s elektroniske nyhedsbrev

under overskriften ”EVA Update”, og samtlige tiltag vil også fremgå af instituttets hjemme-

side.

EVA har en række faste opgaver for ministerier mv., og derudover gennemfører EVA hvert år

mange rekvirerede opgaver og konsulentydelser som indtægtsdækket virksomhed. EVA’s re-

kvirerede opgaver fremgår ikke af handlingsplanen, men interesserede kan læse mere

på

www.eva.dk.

Bagest i denne handlingsplan findes en aktuel oversigt over projekter fra EVA’s handlingspla-

ner for 2013, 2014 og 2015.

Linda Nielsen

Bestyrelsesformand

Mikkel Haarder

Direktør

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Dagtilbud for børn

Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet

Nyere forskning viser, at de udviklings- og læringsmuligheder, børn møder i deres dagtilbuds-

liv, har afgørende betydning for deres senere skolegang og videre uddannelse. Derfor er der

kommet øget politisk opmærksomhed på at udvikle kvalitet i dagtilbud og på at basere denne

udvikling på solid forskning på området.

Med dette projekt er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) med til at samle kvalitetsvurderet ak-

tuel forskning i databasen Nordic Base of Early Childhood Education and Care (NB-ECEC). I re-

sumeform bliver valid forskning let tilgængelig for dagtilbudsområdets praktikere og interes-

senter, som hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad der findes af solid viden, som man

kan bygge udviklingstiltag på. Desuden vil man tydeligt kunne se, hvilke områder der allerede

er forsket i, og hvor der kan være behov for at foretage nye forskningssatsninger.

Ved udgangen af 2014 vil otte års skandinavisk dagtilbudsforskning (2006-13) være kortlagt

og vurderet. Dermed vil mere end 400 kvalitetsvurderede, aktuelle studier være tilgængelige i

resumeform, og de studier, som er offentligt tilgængelige i elektronisk form, vil kunne down-

loades direkte af praktikere og andre interessenter.

Skandinaviske dagtilbud bygger i høj grad på en ensartet tilgang til dagtilbudsområdet. Denne

ensartethed gør det muligt at drage paralleller inden for skandinavisk dagtilbudsforskning, og

projektet medfinansieres derfor af det svenske Skolverket og det norske Utdanningsdirektora-

tet.

I 2015 vil dagtilbudsforskning publiceret i 2014 blive kortlagt og vurderet af en ekstern aktør

og af et skandinavisk forskerpanel. Resultatet vil indgå i NB-ECEC og danne baggrund for

EVA’s årlige magasin Bakspejlet. Intentionen er, at kortlægning og vurdering samt udvikling

og drift af NB-ECEC fortsat sker i et samarbejde med Utdanningsdirektoratet i Norge og Skol-

verket i Sverige.

Årsmagasinet Bakspejlet

Magasinet Bakspejlet formidler udvalgte forskningsresultater fra den årlige kortlægning og vi-

den om EVA’s evalueringer og undersøgelser. Det henvender sig til ledere og pædagogisk per-

sonale inden for dagtilbudsområdet.

Magasinet skal øge tilgængeligheden af forskning på det pædagogiske område, så målgrup-

pen nemt kan holde sig fagligt opdateret. Desuden bidrager magasinet med inspiration til ud-

vikling af den pædagogiske praksis og understøtter konkrete tiltag og handlinger.

Formålet med magasinet er at bidrage til en stærkere vidensbasering af det pædagogiske ar-

bejde på dagtilbudsområdet, da det kan skabe et grundlag for dagtilbud af god kvalitet. Ma-

gasinet sendes til alle dagtilbud og øvrige centrale aktører på området og offentliggøres desu-

den på EVA’s hjemmeside.

Vi har løbende givet tematisk adgang til artiklerne fra tidligere års udgaver af Bakspejlet på

www.eva.dk. I 2015 vil vi skabe en samlet digital platform for samtlige artikler fra de otte år-

gange, som giver nemmere adgang til den viden, man som fx dagtilbudsleder, forvaltningsan-

sat eller studerende søger.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

EVA har udgivet Bakspejlet siden 2008, og vi har i alle årene fået en meget positiv respons på

magasinet.

Samarbejde mellem forældre og dagtilbud

Det er i dag en udbredt opfattelse, at et tæt samarbejde mellem forældre og dagtilbud spiller

en central rolle for børns trivsel, udvikling og læring. Både dagtilbudsloven, manifestet for Ny

Nordisk Skole og

Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud

fremhæver vigtigheden

af et sådant samarbejde.

Der eksisterer dog meget lidt viden om, med hvilket formål, om hvad og hvordan forældre og

dagtilbud samarbejder. EVA ønsker at bidrage med viden på området og igangsætter derfor i

2015 en både kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og dag-

tilbud, der kan belyse betydningen af samarbejdet.

Den kvantitative undersøgelse afdækker:

• Rammer for samarbejdet: Hvad er formålet med samarbejdet, og hvilke børn, hvilke foræl-

dre og hvilket personale indgår i samarbejdet?

• Indhold i samarbejdet: Hvad samarbejdes der om (fx barnets udvikling, inklusion, læring i

hjemmet)?

• Organisering af samarbejdet: Hvordan samarbejdes der (ved forældremøder, statussamta-

ler, forældrecaféer, forældreintra, sms-ordninger m.m.)?

Den kvantitative undersøgelse følges op af kvalitative fokusgruppeinterviews for at få dybtgå-

ende viden om udvalgte elementer i afdækningen.

På baggrund af undersøgelsens resultater vurderer EVA, hvilket produkt der er bedst egnet til

formidling og inspiration. Målgrupperne for projektet er dagtilbud, forældrebestyrelser og

pædagogiske konsulenter. Projektet vil bidrage med konkret viden om samarbejdet, herunder

hvilke udfordringer og potentialer der er, og inspiration til, hvordan pædagoger, ledere og

forældre kan håndtere og udvikle samarbejdet til gavn for børnene.

Effekten af sprogvurderinger af treårige

EVA vil i 2015 undersøge, om gennemførelse af sprogvurderinger af børn i treårsalderen har

en effekt på børnenes senere sprog- og læseudvikling. I juni 2010 blev dagtilbudsloven ændret

som led i regeringens afbureaukratiseringsprogram, hvilket bl.a. omfattede reglerne om

sprogvurderinger af børn i treårsalderen (dagtilbudslovens § 11). Hvor kommunerne tidligere

skulle tilbyde en sprogvurdering af alle børn i treårsalderen, er kommunerne nu alene forplig-

tede til at sprogvurdere børn, som formodes at have behov for en opfølgende sprogindsats.

EVA’s undersøgelse fra 2011 af kommunernes sprogvurderingspraksis efter den nye lovgivning

viser, at andelen af børn, der sprogvurderes, er faldet markant efter indførelsen af loven, helt

efter intentionen. Undersøgelsen peger dog også på, at der er sket et fald i andelen af børn,

som institutionerne i forlængelse af sprogvurderingerne vurderer har et ekstra behov for

sprogstøtte.

Det er derfor interessant at undersøge, om andelen af børn, en institution vælger at sprogvur-

dere, har betydning for børnenes efterfølgende sprog- og læseudvikling. EVA gennemfører en

effektundersøgelse af treåriges sprogvurderinger baseret på en såkaldt IV-estimation. Her ud-

nyttes det, at ændringen af dagtilbudsloven i 2010 skaber et naturligt eksperiment, hvor ande-

len af børn, der sprogvurderes, falder markant. Sprogvurderingen i børnehaveklassen samt

den nationale læsetest i 2. klasse overvejes som effektmål. Effektundersøgelsen vil blive tilret-

telagt i samarbejde med en metodeekspert i IV-estimation og en faglig ekspert inden for børns

sprogudvikling for at sikre sammenhæng mellem effektmål og undersøgelsesdesign.

Pædagogisk brug af it og digitale medier

I disse år udbredes brugen af digitale medier som tablets, smartphones, digitale kameraer og

bærbare computere som redskaber i det pædagogiske arbejde. En kortlægning fra 2014 ud-

arbejdet i forbindelse med den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd (2013-2020) viser,

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

at 75 % af dagtilbuddene i betydeligt omfang anvender digitale redskaber i forbindelse med

læringsaktiviteter.

Kortlægningen viser også, at der trods et teknologisk kvantespring de seneste to-tre år fortsat

er et potentiale for at udnytte de muligheder, den teknologiske udvikling giver. Et stærkere

ledelsesmæssigt og didaktisk fokus er en forudsætning for at kunne udnytte dette potentiale.

Dagtilbuddene mangler generelt viden om, hvilke muligheder der findes med hensyn til at un-

derstøtte læringsprocesser med digitale redskaber. En norsk undersøgelse refereret i Bakspejlet

’12 peger også på, at pædagoger efterspørger flere digitale kompetencer i det pædagogiske

arbejde, så de kan reflektere mere kritisk og kompetent over brugen af de digitale redskaber.

Med dette projekt vil EVA undersøge den pædagogiske brug af it og digitale medier i dagtil-

bud, der har indgående og længerevarende erfaring med dette, for at kunne inspirere og in-

formere dagtilbud og kommunale forvaltninger, der efterspørger hjælp til at udnytte de tekno-

logiske muligheder. Ud over at samle systematisk op på konkrete erfaringer og tilgange fra

dagtilbud vil projektet inddrage skandinaviske forskningsresultater om pædagogisk brug af it

og digitale medier fra forskningsdatabasen. Så vidt det er muligt, vil der også blive inddraget

udenlandske erfaringer med pædagogisk brug af it og digitale medier.

Projektet munder ud i et materiale til pædagogiske konsulenter, ledere og pædagoger til inspi-

ration og refleksion over pædagogisk brug af it og digitale medier til understøttelse af børns

læring.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Grundskole

Inklusion i folkeskolen

Inklusion fylder nu og i de kommende år meget for både politikere, forvaltninger og praktikere

på landets folkeskoler. Fremtidens folkeskole skal være for alle elever, hvilket betyder, at færre

elever skal ekskluderes til specialtilbud. Folkeskolen skal dermed både socialt og fagligt sikre

udvikling og læring for en bredere gruppe elever.

Med den nye folkeskolereform får inklusionen nye betingelser, idet der skabes helt nye ram-

mer for organiseringen af skoledagen. EVA stiller derfor i denne undersøgelse skarpt på, hvor-

dan det går med at løse inklusionsopgaven ude på skolerne, og hvordan folkeskolereformen

påvirker dette arbejde. Formålet med undersøgelsen er derfor at afdække skolernes erfaringer

med arbejdet med inklusion med hensyn til reformens forskellige elementer og at undersøge,

hvordan disse kan være med til at sikre alle elevers deltagelsesmuligheder i både faglige og

sociale fællesskaber på skolerne i forbindelse med en længere og mere varieret skoledag.

Undersøgelsen har både en kvalitativ og en kvantitativ del. Den kvalitative undersøgelse byg-

ger på interviews med ledere, lærere, pædagoger, elever m.fl. og har fokus på de processer,

der finder sted i klasseværelset. Den kvantitative del af undersøgelsen bygger på en surveyun-

dersøgelse, som bl.a. skal give viden om, hvilke undervisningsmetoder lærere bringer i spil og

finder brugbare i deres arbejde med at sikre inkluderende læringsmiljøer for alle.

Undersøgelsens primære målgruppe er lærere og ledere på landets skoler, og resultaterne vil

blive formidlet i en rapport, som skal give inspiration til, hvordan inklusionsarbejdet kan kvalifi-

ceres og gribes an. Derudover vil EVA afholde gå hjem-møder e.l. flere steder i landet, hvor

erfaringerne fra projektet ligeledes vil blive formidlet.

Læringsmål i folkeskolens undervisning

EVA har flere gange (fx i rapporten

Fælles Mål

fra 2012) konstateret, at måltænkning ikke er

det primære redskab for lærere i tilrettelæggelsen af undervisningen. Der er med andre ord

mange steder fortsat et stort fokus på aktiviteter – altså et fokus på, hvad eleverne skal ”have

om”, frem for på, hvad de skal lære. Men måltænkning kan have en stor betydning for ele-

vernes udbytte, bl.a. fordi det bliver tydeligt for eleverne, hvad undervisningen skal lede frem

til, og hvad deres læringsudbytte har været, fremhæver fx John Hattie. Måltænkning er også

et centralt element i folkeskolereformen.

Dette projekt sætter fokus på, hvordan måltænkning kan bringes i spil til gavn for læreres og

elevers (fælles) refleksion i og over undervisningen. Gennem et kompetenceudviklings- og

sparringsforløb bistår EVA teams af lærere på tre skoler med at øge og/eller forbedre deres ar-

bejde med faglige læringsmål, som de er tænkt i de nye Fælles Mål. Projektet løber over alle

faser i arbejdet med mål (årsplan, differentierede mål for forløb, evaluering og feedback, over-

levering/overgang til næste skoleår). Det er naturligt, at ledelsen deltager som primus motor

med hensyn til at udbrede måltænkningen og -arbejdet på skolen samt efterspørge målsæt-

ninger som en forudsætning for god undervisning, ligesom den kommunale forvaltning kan

indgå, så den får inspiration til at understøtte arbejdet med læringsmål på kommunens øvrige

skoler. Elevernes oplevelser af tydelige læringsmål afdækkes gennem interviews, da synlighe-

den i læringen – herunder feedbacken til eleverne – er en vigtig del af arbejdet med lærings-

målene.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Forløbene på de tre skoler genererer redskaber og inspiration, som formidles i et inspirations-

katalog, til andre skoler, der skal i gang med en lignende proces. En tværgående analyse af

muligheder og faldgruber i arbejdet med læringsmål samt af, hvordan arbejdet med mål bedst

kvalificeres og støttes, formidles i en rapport.

Når fagprofessionelle er sammen om undervisningen

I skoleverdenen er der i stigende grad flere professionelle til stede i undervisningen. Det kan fx

dreje sig om forskellige typer af vejledere, om tolærerordninger eller om brugen af pædagoger

i undervisningen.

EVA er ved forskellige lejligheder blevet opmærksom på, at samarbejdet kan være kendeteg-

net ved sparsom fælles planlægning og efterbehandling og dermed ved en praksis, hvor de

professionelle ikke nødvendigvis udnytter de muligheder, der ligger i de ekstra ressourcer. Det

er således vores indtryk, at der er et udviklingspotentiale i skolernes brug af vejledere, ekstra-

lærere og pædagoger i undervisningen. Denne evaluering vil bidrage til skolernes udvikling af

praksis på dette område ved dels at beskrive de fagprofessionelles samarbejde om undervis-

ningen, som det ser ud nu, dels at inspirere til udviklingen heraf.

Evalueringens overordnede formål er at inspirere skolerne til at udvikle praksis på en sådan

måde, at de kan få mere ud af samarbejdet om undervisningen – til gavn for elevernes læring,

udvikling og trivsel. Evalueringen består af både kvantitative og kvalitative elementer, der bl.a.

afdækker, hvor hyppigt flere professionelle er til stede og samarbejder om undervisningen,

hvad der samarbejdes om, og hvordan samarbejdet er organiseret. Derudover indeholder eva-

lueringen kapacitetsopbyggende aktiviteter på et mindre antal skoler, der skal bidrage til at

udvikle skolernes praksis på dette område.

Viden og erfaringer afrapporteres og videreformidles på inspirerende vis til lærere og ledelser

på skolerne samt til de kommunale forvaltninger.

Magasinet Undervisning – for alle

EVA har i april 2014 udgivet første nummer af magasinet Undervisning – for alle. Vi fortsætter

med konceptet og udgiver andet nummer i april 2015. Formålet med at udgive et magasin om

undervisning for alle er at inspirere til, hvordan man kan møde de mange forskellige behov,

der er blandt eleverne i en klasse i dag. Vi ved, at det er en krævende opgave for lærerne at

inkludere alle elever og give dem lige muligheder for deltagelse i og udbytte af undervisnin-

gen. På EVA ligger vi inde med viden om, hvordan man kan gribe dette an, og den viden øn-

sker vi at formidle til lærerne i en anvendelig og indbydende form.

Vi vil, ligesom i første nummer, stille skarpt på god undervisning, denne gang også med sær-

ligt fokus på elevernes oplevelser og udbytte. EVA’s seneste og igangværende evalueringer og

undersøgelser vil give mulighed for at formidle ny viden om:

• Tydelige læringsmål, feedback og evaluering af elevernes udbytte

• En længere skoledag og variation og bevægelse i undervisningen

• Sprogvurderinger i indskolingen

• God undervisning på mellemtrinnet

• Udskolingsprojekter og overgange til ungdomsuddannelser.

Magasinets målgruppe er folkeskolelærere, og vi vil så vidt muligt dække forskellige fag og

klassetrin, så artiklerne samlet set appellerer til hele målgruppen. I tilrettelæggelsen af andet

nummer vil vi desuden tage højde for den viden, vi får, om målgruppens behov og ønsker,

som en brugerundersøgelse i forbindelse med første nummer har leveret.

Formidling af viden om god undervisning på mellemtrinnet

EVA gennemfører i 2014 et stort projekt om god og motiverende undervisning på folkeskolens

mellemtrin initieret af det tidligere Skoleråds formandskab. Projektet rummer detaljeret viden

om undervisningspraksis, som er oparbejdet gennem videoobservationer af dansk- og mate-

matiklæreres undervisning samt interviews med lærere og elever. Projektets resultater formid-

les i en rapport, som offentliggøres i begyndelsen af december 2014.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Undervisningen i folkeskolen gennemgår store forandringer i disse år med øget fokus på ar-

bejdet med bl.a. læringsmål, feedback og varierede arbejdsformer. I denne forandringsproces

er der brug for ny viden, som sætter fokus på undervisningspraksis, og som kan give ny inspi-

ration til lærere og ledere. EVA’s undersøgelse giver bud på, hvordan lærerne kan udvikle en

motiverende undervisningspraksis, som skaber gode læringsmuligheder for alle elever. Under-

søgelsen fokuserer på mellemtrinnet, da der mangler viden om undervisningen på netop dette

alderstrin.

EVA vil i 2015 arbejde videre med den viden, der er genereret i forbindelse med projektet,

med henblik på at gøre den tilgængelig for læreruddannelserne og/eller som led i kompeten-

ceforløb på skolerne. Det kan fx være gennem elektroniske publikationer, der rummer illustra-

tive eksempler på god og motiverende undervisning. Disse publikationer kan suppleres med

videomateriale med henblik på at gøre det tydeligt for lærere og lærerstuderende, hvordan

vellykket arbejde med mål, feedback, en variation af arbejdsformer samt et positivt læringsmil-

jø kan se ud i praksis.

EVA vil i forbindelse med dette projekt gå i dialog med relevante nøglepersoner, fx på lærer-

uddannelserne, om, hvordan publikationerne skal udformes, så de kan være til størst mulig

nytte i en uddannelsessammenhæng.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Ungdomsuddannelse

De ufaglærte studenter

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at hver ottende student hverken gennemfører en videre-

gående uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse efter sin gymnasiale eksamen. Flere ta-

ler derfor om risikoen for skabelsen af ”et nyt proletariat med hvide huer”, dvs. studenter, der

ender med at varetage ufaglærte jobs – hvis der overhovedet er nogle jobs at få. Men går det

faktisk sådan, og hvad kendetegner denne gruppe unge? Det vil denne undersøgelse stille

skarpt på.

Undersøgelsen designes som en kombineret registerundersøgelse og kvalitativ undersøgelse. I

registerundersøgelsen følger vi studenter, der hverken har påbegyndt eller gennemført en ud-

dannelse inden for en given periode, fx fem eller syv år efter at de fik deres studentereksamen.

Undersøgelsen har fokus på både studenter, der arbejder ufaglært, og dem, der er uden job.

Formålet er at blive klogere på denne gruppe af unge: Hvad er deres sociale baggrund, hvilke

karakterer fik de i folkeskolen, hvilke gymnasiale uddannelser tog de, hvilke studieretninger

valgte de mv.? Hvor mange uddannelser (og hvilke) har de påbegyndt? Hvilken indkomst har

de, og hvilke brancher arbejder de evt. i? I analysen af denne gruppe af unge sammenlignes

der med gruppen af studenter, der har gennemført en uddannelse, med hensyn til centrale

variable som fx køn, alder, social baggrund mv.

Projektet ligger i forlængelse af bl.a. EVA’s rapport fra 2013 om studenterne på erhvervsud-

dannelserne. Ligesom i denne rapport gennemføres narrative, kvalitative interviews, men i det-

te tilfælde med de ufaglærte studenter, der har påbegyndt mange uddannelser, men er faldet

fra gentagne gange, for at få et mere detaljeret indblik i livet som ufaglært student.

Undersøgelsens resultater formidles i en rapport rettet mod uddannelsesplanlæggere, herun-

der politikere, de gymnasiale uddannelser og de erhvervskompetencegivende uddannelser,

med henblik på at styrke arbejdet med at tilrettelægge ungdomsuddannelserne.

Hf og hvad så?

Danmark har fire gymnasiale uddannelser – tre treårige og en toårig, hf. Stadig flere elever

vælger en gymnasial uddannelse, hvilket har skabt øget fokus på det faglige niveau. Bekym-

ringen for, om studenterne i løbet af gymnasietiden opnår de studiekompetencer, som er må-

let med en gymnasial uddannelse, er udtalt. Det gælder for de treårige gymnasiale uddannel-

ser, men i forlængelse heraf er der et behov for at rette fokus mod den toårige hf-uddannelse,

hvor kursisterne på væsentlig kortere tid forventes at opnå de nødvendige kompetencer til at

gennemføre en videregående uddannelse.

Blot 55 % af de kursister, der afsluttede en hf-uddannelse i 2011, var i gang med en uddan-

nelse to år efter. Så hvad laver de andre? Hvorfor valgte de en hf-uddannelse, og hvad bruger

de den til? Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilke motiver eleverne har for at væl-

ge hf, samt at undersøge deres valg af uddannelse efter hf. Projektet tænkes gennemført som

en kortlægning af hf-kursisternes studiemønstre – før de starter på hf, og efter at de dimitte-

rer. Kortlægningen vil blive fulgt op af et antal dybtgående interviews.

Idet der benyttes et design, som allerede er udviklet og afprøvet i forbindelse med undersøgel-

sen af studenter på erhvervsuddannelser, som blev offentliggjort i 2013, vil undersøgelsen

kunne gennemføres hurtigt, og der vil kunne offentliggøres delprodukter efter kortlægning og

interviews. Herefter vil vi tage stilling til, om de to elementer skal suppleres med en komparativ

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

analyse, hvor vi sammenligner hf-kursisterne med studenterne fra de treårige gymnasiale ud-

dannelser.

Undersøgelsens resultater formidles i en rapport rettet mod uddannelsesplanlæggere, herun-

der politikere, de gymnasiale uddannelser og de erhvervskompetencegivende uddannelser,

med henblik på at styrke arbejdet med at tilrettelægge ungdomsuddannelsessystemet, så det

samlet set dækker behovene hos de forskellige typer af unge.

Karaktergivning i gymnasiet – hvordan bliver karakterer til?

Karaktererne i gymnasiet har afgørende betydning for unge menneskers efterfølgende mulig-

heder for at tage en uddannelse. Men hvordan foregår karaktergivningen på landets gymnasi-

er egentlig? På hvilke måder arbejder skolerne med fælles drøftelser og vidensdeling i forbin-

delse med karaktergivning – og i hvor høj grad er karaktergivningen på landets gymnasier af-

hængig af den enkelte lærers individuelle praksis?

Undersøgelsens formål er at belyse et tema, som kun få undersøgelser hidtil har fokuseret på i

en dansk sammenhæng. Vi ønsker at afdække arbejdet med og rationaler i forbindelse med

karaktergivning. Derfor undersøger vi karaktergivningen i udvalgte fag og ser på både årska-

rakterer og prøvekarakterer og på skriftlige og mundtlige karakterer. Undersøgelsen vil pri-

mært bestå af kvalitative interviews med lærere, elever og ledere og evt. observationer. Fire-

fem forskellige stx-gymnasier vil blive udvalgt til at indgå i undersøgelsen.

Undersøgelsen vil bidrage med relevant viden om udfordringer og problemstillinger, der knyt-

ter sig til karaktergivning på landets gymnasier. Undersøgelsen formidles i en rapport, der kan

medvirke til at styrke skolernes arbejde med at tydeliggøre praksis i forbindelse med karakter-

givning på de danske gymnasier. I forlængelse af undersøgelsen kan der gennemføres kapaci-

tetsopbyggende aktiviteter.

Teamorganisering på erhvervsuddannelserne

Teamorganisering blandt lærerne på erhvervsuddannelserne er udbredt på de fleste erhvervs-

skoler i dag. Et velfungerende teamsamarbejde om undervisningen, hvor lærerne deler deres

viden og supplerer hinanden, opfattes som medvirkende til udviklingen af kvaliteten af under-

visningen. Teamsamarbejdet kan også bidrage til at understøtte et fælles pædagogisk fodslag

på skolen og er derfor også relevant i arbejdet med et fælles didaktisk og pædagogisk grund-

lag, som alle erhvervsskoler skal udarbejde og implementere.

Der kan dog være udfordringer forbundet med at få teams af lærere til at fungere som grup-

per med et egentligt samarbejde om undervisningen. Det peger resultaterne af tidligere un-

dersøgelser fra EVA på, senest undersøgelsen om pædagogisk ledelse på erhvervsuddannel-

serne fra 2014.

En undersøgelse af teamorganisering på erhvervsuddannelserne vil sætte fokus på, hvordan

teamorganisering kan fungere som redskab til at udvikle kvaliteten af undervisningen, og

hvordan ledelsen kan understøtte et velfungerende teamsamarbejde, og evt. identificere ek-

sempler fra skoler, hvor teamsamarbejdet fungerer som ramme for et fællesskab mellem læ-

rerne om undervisningen. Undersøgelsen vil fokusere på udvalgte faglige områder. I forlæn-

gelse af projektet kan der udarbejdes inspirationsmateriale til brug i forbindelse med arbejdet

med teams på erhvervsuddannelserne.

Undersøgelsen vil inddrage både kvalitative og kvantitative elementer i form af interviews og

casestudier på udvalgte skoler samt en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og ledere in-

den for undersøgelsens faglige områder.

Undersøgelsen retter sig mod ledere og lærere på erhvervsuddannelserne, som kan bruge un-

dersøgelsens resultater i deres overvejelser over den videre udvikling af teamsamarbejdet på

skolerne.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Magasin om erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne gennemgår i disse år en række forandringsprocesser, særligt som følge

af aftalen om en reform af erhvervsuddannelserne fra februar 2014, som bl.a. sigter mod at

forbedre kvaliteten af undervisningen.

Som input til skolernes arbejde vil vi i 2015 i et magasin formidle erfaringer og undersøgelses-

resultater fra erhvervsuddannelsesområdet, som er relevante i det fortsatte arbejde med at ud-

vikle kvaliteten af undervisningen. Formålet med magasinet er at formidle den nyeste viden på

området og give overblik over eksisterende viden, særligt med udgangspunkt i de seneste un-

dersøgelser og evalueringer, som EVA har gennemført på erhvervsuddannelsesområdet, men

også med inddragelse af anden viden.

Magasinet skal give relevant viden tilpasset målgruppen, som tænkes at være primært uddan-

nelsesledere, relevante ressourcepersoner og andre med et særligt ansvar for den pædagogi-

ske udvikling på erhvervsuddannelserne. Magasinet skal bidrage til at styrke udviklingen af

undervisningen på skolerne.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Videregående uddannelse

Opfølgning på kvalitetsudvalgets arbejde

Kvalitetsudvalget sætter i løbet af 2014 fokus på kvalitet, relevans og sammenhæng i de vide-

regående uddannelser med et såkaldt 360-graders eftersyn. Kvalitetsudvalgets første rapport

fra april adresserede behovet for ændringer af uddannelsessystemet i sin helhed, og til oktober

udgiver udvalget en rapport, der gransker uddannelsernes indhold med henblik på at styrke

den faglige kvalitet og relevans.

Kvalitetsudvalgets arbejde følges tæt af alle parter på det videregående uddannelsesområde,

og det står klart, at udvalget ikke blot sætter nye dagsordener, men også peger på temaer og

problemstillinger, hvor der er behov for nærmere analyser eller evalueringer. Her bør EVA spille

en aktiv rolle.

Med dette handlingsplanstema sættes en ramme for, at EVA kan igangsætte opfølgende un-

dersøgelser, som vil være relevante at tage op i umiddelbar forlængelse af kvalitetsudvalgets

arbejde. Generelt vil der være tale om projekter, som har at gøre med kvalitet, relevans og

sammenhæng i de videregående uddannelser, og konkret kunne de fx rumme problemstillin-

ger relateret til dimensionering, undervisning, feedback og praktik.

Talentudvikling på masseuddannelserne

De dygtigste og mest ambitiøse studerende skal have mulighed for at udnytte deres potentiale

fuldt ud og blive udfordret til det yderste, mens de er studerende. Sådan har det lydt fra flere

af uddannelsesinstitutionerne i de senere år. Ligeledes lyder det i innovationsstrategien

Dan-

mark – Løsningernes land

fra 2012, at uddannelsesinstitutionerne skal understøtte en særlig

indsats for talenter. I forlængelse heraf har regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti

30. april 2014 fremsat et lovforslag om, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal kun-

ne iværksætte særlige initiativer for talentfulde studerende.

Med loven får institutionerne mulighed for at understøtte og udvikle talentkulturen, bl.a. ved

at honorere talentfulde studerende med udmærkelser på eksamensbeviset og ved at give mu-

lighed for, at de talentfulde studerende kan påtage sig en ekstraordinær arbejdsbelastning,

der udløser ECTS-point.

EVA ønsker med dette projekt at undersøge, hvilke talentprogrammer der er, hvad målsæt-

ningerne i forbindelse med programmerne er, samt hvordan talentprogrammernes sammen-

sætning og indhold ser ud. EVA vil også se nærmere på, hvordan studerende bliver udvalgt til

at deltage i talentprogrammerne, og hvilken betydning det har for de studerende, at nogle bli-

ver udvalgt til særlige talentprogrammer, mens andre ikke får tilbuddet.

Med projektet bidrager EVA bl.a. med viden om, 1) hvordan institutionerne arbejder med at

sikre, at de mest talentfulde studerende får udnyttet deres potentiale, og 2) hvilken betydning

talentprogrammerne har for de studerende, som ikke tilbydes det særlige forløb. På den bag-

grund kan projektet bidrage med inspiration til, hvordan institutioner, som endnu ikke har

iværksat særligt talentunderstøttende initiativer, kan arbejde med at understøtte og udvikle

talentkulturen.

Hvordan ser studenterpopulationen ud efter de senere års stigende optag?

Optaget på de videregående uddannelser er steget med 50 % siden 2007. Det er en stor stig-

ning, der betyder, at en langt større del af en ungdomsårgang end tidligere går i gang med at

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

uddanne sig på et erhvervsakademi, en professionshøjskole, et universitet, et kunstakademi

eller en af de andre videregående uddannelsesinstitutioner. 60 % af den årgang, der nu går i

9. klasse, forventes at gennemføre en videregående uddannelse (inden for de næste 25 år, jf.

Uddannelses- og Forskningsministeriets profilmodel). Dermed ser de politiske målsætninger

om, at 60 % af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, ud til at blive opfyldt.

Med en bredere studenterpopulation kan der også forventes en større bredde i studenternes

faglige niveau og forudsætninger og dermed en mere udfordrende pædagogisk opgave for de

videregående uddannelsesinstitutioner. I den offentlige debat udtrykkes der indimellem be-

kymring for denne udvikling.

EVA ønsker at undersøge, om det øgede optag giver sig udslag i en mere udfordrende studen-

terpopulation end tidligere i form af flere studerende fra uddannelsesfremmede hjem og flere

studerende med dårlige resultater fra deres tidligere uddannelsesforløb. EVA ønsker ligeledes

at undersøge, om der i givet fald er institutioner og uddannelser, der i højere grad bidrager til

at løfte denne udfordring end andre. Det vil vi gøre ved at analysere, i hvilken grad den nuvæ-

rende studenterpopulation rent statistisk adskiller sig fra populationen, som den så ud for

henholdsvis ca. fem og ca. ti år siden. I analysen vil vi bl.a. se på faktorer som typen af ad-

gangsgivende eksamen, eksamensresultat samt forældrenes indkomst og uddannelsesmæssi-

ge baggrund. Vi vil ligeledes se på, hvordan den hypotetisk svageste gruppe studerende klarer

sig i forhold til de øvrige studerende, og om der fx har været ændringer i gruppens frafalds-

mønster, karakterniveau mv. EVA vil desuden undersøge, om nogle institutioner og uddannel-

ser er bedre til at skabe gode forudsætninger for gruppen, fx forebygge frafald, end andre.

Undersøgelsen skal levere opdateret viden om, hvad det øgede optag betyder for de videregå-

ende uddannelsesinstitutioner og deres indbyrdes arbejdsdeling. Afrapporteringen vil i høj

grad bestå af tabeller og illustrationer, der giver dels et aktuelt billede, dels et billede af udvik-

lingen. EVA ønsker derigennem at kunne bidrage til at nuancere debatten om de moderne

masseuddannelser og de tilhørende udfordringer.

Leverer uddannelsesinstitutionerne fuldtidsuddannelser? En opfølgning på ECTS-

projektet

EVA offentliggjorde i februar 2014 en undersøgelse af, hvordan de videregående uddannelses-

institutioner anvender ECTS-point på deres uddannelser. Undersøgelsen viste, at institutioner-

ne ikke har sikkerhed for, at der er tale om fuldtidsuddannelser, hvilket betyder, at de ikke sy-

stematisk sikrer, hvad de enkelte ECTS-point dækker over, og dermed bliver grundlaget for

studentermobilitet tvivlsomt.

Hvis ECTS-systemet skal tages alvorligt, og hvis der skal være sikkerhed for, at uddannelserne

er fuldtidsuddannelser, er det vigtigt, at institutionerne arbejder med at monitorere de stude-

rendes arbejdsbelastning i forhold til ECTS-point. En praksis, som undersøgelsen viste langtfra

var udbredt.

EVA sigter med dette projekt mod at kortlægge, hvor mange institutioner der sidenhen har

fået indført en monitoreringspraksis, som giver viden om, hvorvidt der er tale om fuldtidsud-

dannelser. Dvs. om institutionerne og deres uddannelser har viden om, hvor mange timer de

studerende arbejder for deres ECTS-point. I de tilfælde, hvor der på institutionerne ikke er ind-

ført en monitoreringspraksis, vil det blive undersøgt, hvad forklaringen er på dette, mens en

evt. god monitoreringspraksis vil blive fremhævet til inspiration for andre.

Undersøgelsen omfatter alle erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

DVU-paneler til løbende målinger af reformer mv.

De videregående uddannelser undergår i disse år en række reformer og reorganiseringer, sam-

tidig med at optaget er steget betydeligt på kort tid. Forandringerne i uddannelseslandskabet

aflæses ofte i policydokumenter, bekendtgørelser, institutionsoversigter, statistikker osv., men

forandringerne bør også følges på individniveau. Vi har imidlertid kun begrænset viden om,

hvordan de studerende fx oplever ændringer i deres uddannelser, eller om de forbereder sig til

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

fremdriftsreformen, ligesom vi heller ikke har dyb indsigt i, hvordan undervisere oplever udfor-

dringer i kølvandet på det øgede optag, eller hvordan udviklingerne ser ud fra det ledelses-

mæssige niveau (studieledere, institutledere, dekaner osv.).

EVA ønsker at styrke grundlaget for at forstå reformer og forandringers udmøntning på et in-

dividniveau, og dette projekt vil derfor etablere repræsentative paneler med henholdsvis stude-

rende, undervisere og ledere på tværs af det videregående uddannelsesområde.

Formålet er flerfoldigt, idet panelundersøgelserne giver mulighed for relativt hurtigt at indsam-

le individdata til EVA-undersøgelser, aktuelle temaer mv., herunder mulighed for at sammen-

ligne på tværs af uddannelsesområder. Samtidig bliver der mulighed for at tracke på

grund-

læggende indikatorer

(fx holdninger til kvalitet og relevans eller holdninger til, hvad der er de

største udfordringer aktuelt) og at variere med

skiftende, aktuelle temaer

(konkrete tiltag eller

nyskabelser, som fx reformer, udspil og reorganiseringer).

Panelerne etableres som

webbaserede

paneler på baggrund af e-mailadresser indsamlet på de

respektive institutioner, og driften tilrettelægges således, at de jævnligt (fx kvartalsvis) tages i

brug, og at der sker en løbende (årlig)

vedligeholdelse

, i takt med at populationen ændrer sig.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelse

Effekt af lederuddannelse

Som en del af trepartsforhandlingerne blev det i 2007 besluttet at give alle offentlige instituti-

onsledere ret til at tage enten en diplomuddannelse i ledelse eller den offentlige lederuddan-

nelse.

Mere end 12.000 offentlige ledere forventes at have gennemført en lederuddannelse på di-

plomniveau i løbet af de næste par år, og der er dermed tale om en stor uddannelsesmæssig

satsning. Flere evalueringer viser, at lederne selv oplever uddannelserne som anvendelige, lige-

som de oplever at få styrket deres ledelseskompetencer på en række centrale områder (EVA

2012, DAMVAD 2012). Det er dog endnu ikke undersøgt, hvilken indvirkning lederuddannel-

serne mere bredt set har haft på den kvalitet, som de offentlige institutioner skal levere, og i

hvilken grad de selvoplevede forbedrede lederkompetencer faktisk skaber kvalitetsforbedrin-

ger.

EVA vil med denne evaluering undersøge, om den store uddannelsesmæssige satsning med

hensyn til de offentlige ledere har haft en effekt på medarbejdertrivslen på henholdsvis skole-

området og dagtilbudsområdet. Evalueringen tilrettelægges som et matchingstudie baseret på

registerdata, hvor det undersøges, om lederuddannelser har ført til en reduktion i sygefravæ-

ret og til en højere grad af medarbejderfastholdelse, når man sammenligner med skole- og

dagtilbudsledere, der (endnu) ikke har gennemført en diplomuddannelse i ledelse.

Da evalueringen har ledere, der allerede har afsluttet (dele af) lederuddannelsen, i sit fokus, er

det i første omgang kun muligt at måle uddannelsens effekt via registerdata. For at få viden

om de ledere, der påbegynder en diplomuddannelse i ledelse, igangsættes desuden et følge-

studie af nye ledere på diplomuddannelsen, der giver mulighed for at følge udviklingen af le-

dernes kompetencer over tid målt på en række øvrige forhold og for at få et mere detaljeret

indblik i, hvilke elementer der skal være til stede for at kunne omsætte viden fra lederuddan-

nelserne til en forbedret ledelsespraksis med størst mulig succes.

Evalueringens resultater retter sig især mod beslutningstagere og planlæggere og udgør et

vigtigt element i vurderingen af, om formelle lederuddannelser på diplomniveau har en effekt

på medarbejdertrivslen. På længere sigt vil evalueringen også bidrage med mere detaljeret vi-

den om, hvordan og i hvilket omfang viden fra uddannelserne bidrager til at udvikle kvaliteten

af ledelsen på de offentlige institutioner.

Hvilken forskel gør FVU med hensyn til at styrke danskernes læsefærdigheder?

PIAAC-undersøgelsen viste, at hver sjette dansker mellem 16 og 65 år har svært ved at læse

simple tekster. Det har en række negative konsekvenser både for den enkelte og for samfun-

det som helhed. Et af de mest målrettede tilbud i forbindelse med at adressere denne udfor-

dring er forberedende voksenundervisning (FVU), der har eksisteret siden årtusindeskiftet.

Som tidligere undersøgelser fra EVA dog har dokumenteret, modsvarer aktiviteten på FVU

langtfra behovet. Det har særligt været en udfordring at rekruttere etnisk danske studerende

til FVU. Men én ting er, hvor mange og hvem der modtager et tilbud som FVU, noget andet

er, hvilken forskel FVU gør for dem, der rent faktisk deltager.

Denne evaluering vil forsøge at vurdere effekten af FVU i forhold til formålet med FVU, som er

at forbedre og supplere deltagernes grundlæggende færdigheder i læsning mv. for herigen-

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

nem at forbedre deltagernes muligheder for videre uddannelse og for aktiv medvirken i sam-

fundet.

Evalueringen vil basere sig på dels et registerbaseret effektstudie med henblik på at undersø-

ge, om deltagelse i FVU øger sandsynligheden for, at man fortsætter på en anden uddannelse,

dels en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse for at belyse, hvordan FVU på-

virker deltagernes aktive medvirken i samfundet, herunder på arbejdsmarkedet.

Resultaterne af undersøgelsen vil kunne give værdifuld viden om, i hvilken grad FVU lever op

til sit formål. Denne viden kan bruges på et politisk niveau som grundlag for at vurdere, hvor-

vidt og hvordan FVU i praksis lever op til det dobbelte formål.

Følgeevaluering af voksensporet i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen

I 2015 træder erhvervsuddannelsesreformen i kraft. Noget af det afgørende nye i reformen er,

at der på den ene side skal skabes et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø for unge under 25

år, mens der på den anden side skal etableres et voksenspor for personer på 25 år og derover

under betegnelsen erhvervsuddannelse for voksne (EUV).

EUV erstatter den nuværende grunduddannelse for voksne (GVU) og indebærer – som det er

tilfældet i dag med GVU – at alle ansøgere skal have vurderet deres realkompetencer (RKV),

hvorefter de skal tilbydes et uddannelsesforløb, der modsvarer deres kompetencer. Afkortnin-

gen af uddannelsesforløbene skal ske på grundlag af dels en generel vurdering, der bygger på

faste objektive kriterier, som opstilles af de faglige udvalg, dels en individuel vurdering af øvrig

erhvervserfaring og anden skoleundervisning, der kan give yderligere afkortning af uddannel-

sestiden. På EUV skal der anvendes en voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik, samtidig

med at der vil være mulighed for samlæsning mellem unge og voksne på grundforløbets an-

den del og på hovedforløbet, hvor det findes relevant.

Det vil på flere måder være en stor udfordring for skolerne at skulle implementere den nye re-

form, herunder fx at skulle gennemføre RKV i en hidtil uset stor skala på landsplan. Hertil

kommer, at det i sig selv vil være interessant at følge udviklingen i aktiviteten set i lyset af re-

geringens mål om, at flere ufaglærte skal have mulighed for at blive faglærte, og at reformen

skal gøre det mere attraktivt for de ufaglærte at tage en erhvervsuddannelse.

EVA ønsker med dette projekt at følge implementeringen af voksensporet fra starten med

særligt fokus på følgende spørgsmål:

• Hvad betyder reformen for aktiviteten, herunder især hvor mange ufaglærte der bliver fag-

lærte?

• Hvor meget afkortes uddannelsestiden, herunder i forhold til både skoledelen og praktik-

delen?

• Hvilke kriterier lægges til grund for afkortningerne?

• Hvilke værktøjer og metoder anvendes til RKV?

• I hvilket omfang anvendes der voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik på voksensporet?

Projektet tilrettelægges dels som en løbende kortlægning af uddannelsesaktiviteten mv., dels

som en formativ evaluering, der sigter mod at opsamle erfaringer, der kan inspirere erhvervs-

skolerne i deres arbejde med at omsætte reformens intentioner til praksis.

AMU’s rolle i forhold til arbejdsmarkedet

Formålet med arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) er at understøtte et fleksibelt arbejdsmar-

ked ved at give både ufaglærte og faglærte mulighed for løbende at tilegne sig kvalifikationer

og kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. AMU har dog gennem en årrække

oplevet et fald i aktiviteten og især et fravalg af AMU fra virksomhedernes side. Både centralt

og lokalt mangler der viden om, hvorfor virksomhederne fravælger AMU, og om det er be-

stemte typer af virksomheder, som fravælger AMU.

Der er igangsat flere initiativer, som kan få en positiv betydning for AMU-aktiviteten. Med af-

talen 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse (VEU-milliarden), som blev ind-

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

gået mellem regeringen, LO og DA i foråret 2014, bliver der fx afsat knap 645 mio. kr. til en

række tiltag i årene 2015-20, som skal styrke ufaglærte og faglærtes muligheder for deltagel-

se i almen og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Denne undersøgelse vil sætte fokus på virksomheders brug af AMU og dels give viden om,

hvilke virksomhedstyper henholdsvis brancher der (ikke) anvender AMU, dels give forklaringer

på virksomhedernes fravalg. Undersøgelsen har til formål at give en status i 2015 og tilrette-

lægges med potentiale for, at undersøgelsen følges op af en undersøgelse i fx 2018 eller

2019, når tiltagene fra bl.a. aftalen om VEU-milliarden har virket i nogle år.

Undersøgelsen vil for det første basere sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhe-

der. Spørgeskemaundersøgelsen vil være en opfølgning på og udvidelse af spørgeskemaun-

dersøgelser, som EVA gennemførte i henholdsvis 2007 og 2011 af virksomheders brug og

vurderinger af AMU. Undersøgelsen kan dermed også belyse en evt. udvikling i virksomheder-

nes anvendelse af og syn på AMU. For det andet gennemføres en registerundersøgelse for at

få tilvejebragt et billede af udviklingen af forskellige branchers og typer af virksomheders brug

af AMU.

Undersøgelsen skal bidrage med den hidtil manglende viden om faldet i virksomheders anven-

delse af AMU, og resultaterne fra undersøgelsen vil have interesse for beslutningstagere, plan-

læggere og andre interessenter omkring AMU, både centralt og lokalt.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Tværgående projekter

Følgeevaluering af den nye pædagoguddannelse

Det er en ny og reformeret pædagoguddannelse, de nyoptagne studerende påbegyndte i au-

gust 2014. Målsætningerne med reformen er at sikre højere faglighed og kvalitet i uddannel-

sen, at styrke de studerendes handlekompetencer og skabe bedre sammenhæng med praksis,

at øge specialiseringen og arbejdsmarkedsrelevansen og endelig at styrke de studerendes

tværprofessionelle kompetencer. Reformen indebærer bl.a., at der er formuleret fælles, natio-

nale kompetencemål for alle dele af uddannelsen, at de studerende nu får fire praktikperioder

i løbet af uddannelsen i stedet for tre, og at de skal vælge specialisering allerede efter første

studieår.

EVA ønsker at følge professionshøjskolernes implementering af den nye pædagoguddannelse

gennem en række evalueringer af delaspekter af reformen i årene 2015-16. EVA vil særligt se

på den nye specialisering inden for dagtilbudspædagogik, som mere målrettet skal tilgodese

kompetencebehovene på dagtilbudsområdet. Formålet er at kortlægge og vurdere de nye ini-

tiativer og modeller, som professionshøjskolerne vælger for at opfylde reformens målsætnin-

ger. EVA vil samtidig undersøge, i hvilken grad professionshøjskolerne inddrager og samarbej-

der med praksisfeltet, forskningsmiljøer og aftagere om den konkrete udmøntning af refor-

men. EVA overvejer at evaluere følgende delaspekter:

• Ændringer i det konkrete faglige indhold og tilrettelæggelse af undervisningen i udvalgte

fag, fx med fokus på fagligt niveau, kobling til kompetencemål og varetagelse af merit-

overførsler pædagoguddannelserne imellem

• Vidensgrundlaget på de enkelte udbud af pædagoguddannelsen og anvendelsen af resul-

tater fra forsknings- og udviklingsprojekter i undervisningen, fx med fokus på de enkelte

specialiseringer og på undervisernes kompetencer, faglige ajourføring og deltagelse i sam-

arbejdsprojekter

• Tilegnelsen af handlekompetencer, tværfaglige kompetencer og kompetencer til at inddra-

ge børneperspektiver som forudsætning for kvalificering af det pædagogiske arbejde, fx

med fokus på begrebsforståelsen, det faglige indhold i undervisningen, praksisinddragelse,

brugen af forskellige undervisningsformer og sammenhængen og arbejdsdelingen mellem

de teoretiske og praktiske uddannelseselementer samt udprøvningen af disse kompetencer

• Udprøvningen af såvel teoretiske og praktiske moduler og uddannelseselementer, fx med

fokus på prøveformernes sammenhæng med de fælles kompetencemål og på prøverne ef-

ter praktikperioderne, herunder eksaminatorers og øvrige deltageres forudsætninger

• Foreløbige virkninger af den øgede specialisering, fx med fokus på studenterpopulationens

sammensætning og faglige forudsætninger, søgnings- og optagemønstre og dimensione-

ringens kobling til arbejdsmarkedets behov mv.

EVA vil tilrettelægge evalueringen endeligt efter en dialog med interessenterne. Evalueringen

skal afdække, hvordan de forskellige udbud konkret arbejder med at opfylde intentionerne

med den nye pædagoguddannelse. Formålet er, at professionshøjskolerne og pædagogud-

dannelsens øvrige interessenter får gensidig inspiration og et grundlag for evt. revurdering og

tilpasning af initiativer og indsatser samt offentlig debat om reformen af Danmarks største ud-

dannelse.

Studiekompetence efter gymnasiereformen

Et centralt formål med reformen af de gymnasiale uddannelser, der trådte i kraft i 2005, var at

styrke studenternes studiekompetence, dvs. deres forudsætninger for at vælge og gennemføre

en videregående uddannelse. EVA gennemførte i 2010 en evaluering af studiekompetence ef-

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

ter andet gennemløb af reformen blandt studenter fra de treårige gymnasiale uddannelser,

som var begyndt på en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Evalueringen pegede

på, at der var et godt match mellem intentionerne i reformen og de kompetencer, som studie-

lederne på de videregående uddannelser efterspurgte. Det var imidlertid for tidligt at vurdere,

om studenterne rent faktisk besad disse intenderede kompetencer ved begyndelsen af en vide-

regående uddannelse.

I 2015 vil der være gennemført syv gennemløb af reformen, og det vil være relevant at genta-

ge dele af evalueringen og dermed skabe det første reelle billede af studiekompetence blandt

studerende på videregående uddannelser efter gymnasiereformen. Fokus vil være todelt. For

det første ønsker vi at evaluere, om der er en sammenhæng mellem de kompetencer, som ef-

terspørges på de videregående uddannelser, og de kompetencer, som studenterne har med

sig fra gymnasiet. For det andet ønsker vi at se på selve overgangen til de videregående ud-

dannelser og på, hvordan man på de videregående uddannelser modtager studiestarterne.

Alle fire gymnasiale uddannelser vil indgå, og informanter i evalueringen vil være studieledere

og studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser. Der vil blive gennemført

spørgeskemaundersøgelser suppleret med interviews. De primære målgrupper vil være politi-

kere og uddannelsesplanlæggere på centralt niveau og på de videregående uddannelser. Se-

kundært vil evalueringen have interesse blandt ledere og lærere på de gymnasiale uddannel-

ser.

Praksisudvikling, der virker

Gennem en årrække har EVA arbejdet med at formidle og opbygge evalueringskapacitet

blandt pædagoger, lærere, ledere og ansatte i kommunale forvaltninger på både dagtilbuds-

området og grundskoleområdet. På de såkaldte EVA-dage, som også har dannet ramme om

formidlingen af EVA’s viden fra konkrete evalueringsprojekter, har alle kommuner haft tilbud

om at invitere udvalgte lærere, pædagoger, ledere og kommunale repræsentanter til kursus-

dage, hvor EVA-konsulenter i løbet af en dag har introduceret deltagerne til tilgange og red-

skaber til evaluering og bidraget med viden om specifikke emner, der har været genstand for

EVA’s evaluering.

Med handlingsplanen for 2014 igangsatte vi en systematisk opsamling af de erfaringer, vi har

gjort på tværs af dagtilbuds- og grundskoleområdet. I forlængelse heraf skal der, jf. Hand-

lingsplan 2014, udvikles nye indsatser og metoder, som vi kan tilbyde kommuner for at under-

støtte praksisudvikling. Desuden skal de opsamlede erfaringer bidrage til udviklingen af et lig-

nende koncept på ungdomsuddannelsesområdet.

I 2015, når koncepterne er klar, planlægger vi at tilbyde og gennemføre aktiviteter for og med

kommuner, skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, der bidrager til at understøtte prak-

sisudvikling lokalt.

Anvendelsen af it i uddannelsessystemet

I Danmark bruges it i høj grad i undervisningen. Det viser resultaterne af den seneste TALIS-

undersøgelse. Danske lærere skiller sig sammen med norske lærere ud fra lærerne i de øvrige

lande, idet de angiver, at eleverne bruger it i et omfang, der er højere end i de øvrige lande.

Undersøgelsen viser dog samtidig, at der er store forskelle på, hvor meget it bruges. Således

bruges it mindst i indskolingen og på mellemtrinnet og mere i udskolingen og på ungdoms-

uddannelserne. Men selvom lærernes svar viser, at eleverne i Danmark ofte bruger it, siger det

ikke noget om, hvordan it anvendes. I TALIS-undersøgelsen kan man således ikke sondre mel-

lem den brug af it, der knytter sig til, at nogle elever fx vælger at tage noter på en bærbar

computer, og den brug af it, der er udtryk for, at lærerne bevidst anvender it til understøttelse

af læring.

TALIS-undersøgelsen viser desuden, at danske lærere både i grundskolen og på ungdomsud-

dannelser har deltaget i meget kompetenceudvikling inden for brug af it. Ikke desto mindre

oplever de danske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere et behov for kompetenceudvik-

ling inden for anvendelse af it som pædagogisk redskab.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

EVA gennemfører derfor en kvantitativ kortlægning af brugen af it i undervisningen. Formålet

er at få uddybet resultaterne fra TALIS, hvad angår brugen af og behovet for kompetenceud-

vikling inden for it. Hvordan bruges it i undervisningen i de forskellige dele af skolesystemet?

Og hvilket behov oplever lærerne med hensyn til kompetenceudvikling. Undersøgelsen går på

tværs af grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Netværk

EVA deltager i netværk af organisationer, der arbejder med uddannelse, evaluering og kvali-

tetsudvikling, for at følge med i den internationale og evalueringsfaglige udvikling. Derudover

deltager instituttet i en række aktiviteter i samarbejde med nationale og internationale organi-

sationer, og vi prioriterer at have en tæt kontakt til evalueringsinstitutioner i andre lande.

Deltagelsen i netværk har til formål at styrke EVA’s position som nationalt videnscenter for den

internationale udvikling på dagtilbuds- og uddannelsesområdet og inden for evaluering. Desu-

den giver netværksdeltagelsen os mulighed for at formidle danske forhold og succeser og

dermed bidrage til den internationale udvikling på området.

I 2015 vil vi prioritere en aktiv rolle i følgende netværk:

Dagtilbud for børn

ICSEI-netværk om Early Childhood Education and Care

ICSEI (International Congress for School Effectiveness and Improvement) er en international

organisation, der har eksisteret i mere end 40 år, hvor politikere, embedsværk, forskere og

praktikere fra hele verden mødes én gang årligt. Organisationen har traditionelt haft fokus på

skoleområdet, men med det øgede globale fokus på værdien af dagtilbudsområdet som arena

for tidlige indsatser med henblik på at sikre børns udvikling, læring og dannelse som sam-

fundsborgere er der i regi af ICSEI i 2009 etableret et ECEC-netværk (Early Childhood Educati-

on and Care), hvor vi varetager netværksledelsen. Kongressen og netværket giver os indblik i

international forskning og globale trends og strømninger samt mulighed for erfaringsudveks-

ling om kvalitetsudvikling i feltet mellem policy, forskning og praksis.

Nordic Network on ECEC

Det nordiske netværk består af deltagere fra de nordiske landes ministerier og statslige evalue-

ringsinstitutioner, der beskæftiger sig med dagtilbudsområdet. Netværket mødes en til to

gange om året med henblik på at udveksle viden om og erfaringer med nordiske tiltag inden

for området samt at opnå mulighed for koordinering af evalueringer og undersøgelser de nor-

diske lande imellem. Vi deltager i netværkets møder med bl.a. oplæg om resultater fra vores

undersøgelser og evalueringer.

EECERA – Special Interest Group on Young Children’s Perspectives

Den årlige europæiske konference om uddannelsesforskning EECERA (European Early Child-

hood Education Research Association) har eksisteret i godt 20 år. I regi af EECERA er der etab-

leret flere netværk (SIG’er, Special Interest Groups), hvor vi deltager i et netværk om inddra-

gelse af børneperspektiver. I netværket deltager forskere fra de europæiske lande samt New

Zealand og Australien. Gennem deltagelse i netværket får vi opdateret viden om eksisterende

og kommende forskningsprojekter og resultater, ligesom det giver mulighed for metodisk

sparring og erfaringsudveksling om inddragelse af børneperspektiver i EVA’s evalueringer.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Grundskole og ungdomsuddannelse

Nordisk skolenetværk

Vi er medlem af Nordisk skolenetværk, et netværk for nordiske institutioner, der gennemfører

evalueringer og analyser på skoleområdet. Netværket bliver brugt til tværgående drøftelser af

fælles temaer som kvalitetssikring, test og afgangsprøver, deltagelse i internationale undersø-

gelser, metodeudvikling m.m. Desuden nedsættes der efter behov arbejdsgrupper, ligesom

netværket indimellem fungerer som ramme om fælles projekter.

EVA deltager desuden i en række internationale konferencer – ofte med oplæg – i regi af:

• ICSEI (The International Congress for School Effectiveness and Improvement)

• EQAVET (European Quality Assurance in Vocational Education and Training)

• EERA (European Educational Research Association)

• ECER (European Conference on Educational Research)

• NORDYRK (Nordiskt yrkespedagogiskt och yrkesdidaktiskt nätverk).

Videregående uddannelse og voksen- og efteruddannelse

ENQA

EVA er fuldgyldigt medlem af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher

Education). ENQA er en sammenslutning af europæiske evalueringsorganisationer inden for

videregående uddannelse og er det væsentligste internationale netværk på det videregående

område. Sammenslutningen spiller en central rolle i Bologna-processen.

NOQA

Vi deltager i NOQA (Nordic Quality Assurance Network in Higher Education), som er et net-

værk for nordiske institutioner, der arbejder med kvalitetssikring inden for videregående ud-

dannelse. Netværket har som hovedformål at udarbejde et fælles årligt projekt, og resultater-

ne af projektet formidles efterfølgende til europæiske kvalitetssikringsorganisationer og ud-

dannelsesinstitutioner.

Dansk Universitetspædagogisk Netværk

Vi deltager i DUN, der er de danske universiteters forening for universitetspædagogik og stu-

dieudvikling. DUN har til formål at udvikle universitetsuddannelsernes og universitetsundervis-

ningens kvalitet og samler bl.a. undervisere og pædagogiske konsulenter fra universiteterne.

DUN fremme dette gennem at skabe netværk og aktiviteter for medlemmerne og ved at tage

initiativ til nyhedsbreve, arrangementer og udgivelsen af Dansk Universitetspædagogisk Tids-

skrift.

Voksenpædagogisk Forum

EVA tager del i et netværk, der går på tværs af det danske voksenuddannelsessystem. Vok-

senpædagogisk Forums primære ambition er at holde liv i debatten om voksenpædagogik,

bl.a. ved at skabe platforme for udveksling af erfaring, viden og ideer om voksenpædagogik

og -uddannelse. Forummet primære aktiviteter er en stor konference i foråret (ca. 100 delta-

gere) og et seminar i efteråret for forummets referencegruppe (ca. 30 deltagere).

Evaluerings- og metodefaglige netværk

DES

Vi er medlem af DES (Dansk EvalueringsSelskab) og deltager med oplæg i selskabets årlige

konference. Desuden har vi haft en bestyrelsespost i DES siden september 2014. Formålet med

selskabet er at være platform for erfaringsudveksling og diskussion af evalueringsfaglige pro-

blemstillinger, herunder udviklingen inden for evalueringsteori og -metode, nyttiggørelse af

evalueringsresultater, faglig udvikling og standarder for god evalueringspraksis.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

AEA

Vi er medlem af AEA (American Evaluation Association) og deltager ofte i de årlige konferen-

cer. AEA er en international sammenslutning af evaluatorer, hvis mission bl.a. er at udvikle

evalueringspraksisser og -metoder, øge anvendelsen af evaluering og understøtte evaluering

som en profession.

Selskab for Surveyforskning

Vi er repræsenteret i Selskab for Surveyforsknings bestyrelse og deltager desuden i selskabets

ca. fire årlige halvdagsarrangementer. Selskab for Surveyforskning har til formål at være forum

for tværvidenskabelig diskussion og erfaringsudveksling om fremme af forskning i og anven-

delse af surveymetoder, dvs. undersøgelser ved hjælp af spørgeskemaer. Selskabet har desu-

den til formål at udveksle viden med beslægtede selskaber, såvel nationale som internationale.

ESRA

Vi er medlem af ESRA (European Survey Research Association), en europæisk pendant til det

danske Selskab for Surveyforskning. Vi deltager i den konference, der afholdes hvert andet år.

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

Oversigt over projekter

Område og projekt

År

Dagtilbud for børn:

Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet

Årsmagasinet Bakspejlet

Pædagogisk tilsyn i dagtilbud

Børneperspektiver i kvalitetsudvikling

Fokus på natur og naturfænomener

Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet

Årsmagasinet Bakspejlet

Forskningsinspireret pædagogisk praksis

Evaluering af arbejdet med læring af 0-2-årige børn

Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet

Årsmagasinet Bakspejlet

Samarbejde mellem forældre og dagtilbud

Effekten af sprogvurderinger for treårige

Pædagogisk brug af it og digitale medier

Grundskole:

Undervisning på mellemtrinnet

Udviklingsprojekt om systematisk brug af data

Udskoling

Effekten af 10. klasse (del 3 af evalueringen af folkeskolens 10. klasse)

AVID (Advancement Via Individual Determination) i en dansk kontekst

Ledelse af undervisning og læring

Skoleledelsen – opfølgning på 2006

Inklusion i folkeskolen

Læringsmål i folkeskolens undervisning

Når fagprofessionelle er sammen om undervisningen

Magasinet Undervisning – for alle

Formidling af viden om god undervisning på mellemtrinnet

Ungdomsuddannelse:

Ledelse på erhvervsuddannelserne

Arbejdet med en heterogen elevgruppe i gymnasiet

Effekter af gymnasiereformen

Uddannelsesparathed og tilbud til ikke-uddannelsesparate

Undervisningsevaluering

De ufaglærte studenter

Hf og hvad så?

Karaktergivning i gymnasiet – hvordan bliver karakterer til?

Teamorganisering på erhvervsuddannelserne

Magasin om erhvervsuddannelserne

Fortsættes næste side…

2013

2014

2015

2013

2014

2015

2013

2014

2015

Handlingsplan 2015

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 146: Orientering om EVA’s handlingsplan for 2015, fra undervisningsministeren

… fortsat fra forrige side

Videregående uddannelser:

Nye undervisningsformer

Innovation og de videregående uddannelser

Læringsressourcer til de studerende

Undervisningsevaluering

Opfølgning på kvalitetsudvalgets arbejde

Talentudvikling på masseuddannelserne

Hvordan ser studenterpopulationen ud efter de senere års stigende optag?

Leverer uddannelsesinstitutionerne fuldtidsuddannelser?

DVU-paneler til løbende målinger af reformer mv.

Voksen- og efteruddannelse:

Fra ufaglært til faglært

Voksenpædagogiske miljøer

Danskuddannelse til voksne udlændinge

Voksenvejledning

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

Effekt af lederuddannelse

Hvilken forskel gør FVU med hensyn til at styrke danskernes læsefærdigheder?

Følgeevaluering af voksensporet i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen

AMU’s rolle i forhold til arbejdsmarkedet: Udfordringer og fremtidsmuligheder

Tværgående projekter:

Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelser

Optagesystemet til de videregående uddannelser

Metodeværktøjskassen på www.eva.dk

Følgeevaluering af den nye pædagoguddannelse

Studiekompetence efter gymnasiereformen

Praksisudvikling, der virker

Anvendelsen af it i uddannelsessystemet

2013

2014

2015

2013

2014

2015

2013

2014

2015

Handlingsplan 2015