Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 137
Offentligt
1517910_0001.png
REJSERAPPORT
BØRNE- OG UNDERVISNINGSUDVALGET
Tid:
Sted:
Deltagere:
Ledsaget af:
Den 24.-25.februar 2015
Stockholm
Louise Schack Elholm (V), Finn Thranum (V), Julie Skovsby
(S), Karin Gaardsted (S), Annette Vilhelmsen (SF), formand,
Lars Dohn (EL), Merete Riisager (LA) og Daniel Rugholm (KF)
Jørgen Nielsen, udvalgssekretær og Lene Gregersen
Kaasgaard, udvalgsassistent. Fra Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale forhold: Nina Eg, direktør, og
Thomas Rasmussen, fuldmægtig.
13. april 2015
1.
Formål
Formålet med studieturen var at studere det svenske dagtilbudsområde,
herunder ejerformer, kvaliteten i dagtilbud og pædagogisk praksis. De
indsamlede informationer og indtryk skal bl.a. indgå under en kommende
drøftelse af den udredning af ejerformer på dagtilbudsområdet, som p.t. pågår
i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
Udredningen har til hensigt at se på, om de nuværende regler for de
forskellige ejerformer på dagtilbudsområdet bidrager til at understøtte kvalitet,
nærdemokrati og forældreinddragelse samt hindre social opsplitning.
2.
Væsentligste punkter fra besøget
Ref. 15-000292-1
Dagtilbud i Sverige
I Sverige har kommunerne ansvaret for dagtilbudsområdet. Skolinspektionen
fører statsligt tilsyn med kvaliteten af kommunalt dagtilbud. Private aktører har
ret til at drive dagtilbud på markedsvilkår med kommunalt tilskud og kan
etablere sig i en kommune og udbyde dagtilbud. Kommunerne har pligt til at
yde tilskud til private dagtilbud, hvis de opfylder lovmæssige krav om bl.a. mål
og retningslinjer i læreplan. Kommunen skal yde et tilskud til private dagtilbud
per barn, som svarer til omkostningerne ved kommunalt dagtilbud.
Forældrebetalingen er fastsat i skoleloven og kan ikke fraviges - heller ikke af
private dagtilbud. Private dagtilbud kan således ikke opkræve ekstrabetaling
fra forældrene. Kommunen har ikke pligt til at anvise børn til private dagtilbud.
Det er op til et privat dagtilbud selv at tiltrække det nødvendige antal børn.
Private dagtilbud kan ikke afvise børn, hvis der er plads på institutionen. Ca.
20 pct. af børn mellem 1 og 5 år er tilknyttet privat dagtilbud. Kommunen fører
tilsyn med private dagtilbud efter samme regler som det statslige tilsyn med
kommunale dagtilbud.
Nacka Kommune
Udvalget besøgte Nacka Kommune, som har en stor andel 1-5 årige børn i
private dagtilbud (ca. 50 pct.). Andelen af børn i private grundskoler er til
1/4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sammenligning ca. 20 pct. Kommunen oplyste bl.a., at kommunen driver
dagtilbudsområdet efter 4 grundlæggende principper: Adskillelse af
finansiering og drift, konkurrence gennem kundevalg, konkurrenceneutralitet
og bemyndigelse af ansvar og beføjelser til det lavest effektive niveau.
Kommunen fastlægger størrelsen af tilskuddet per barn efter alderstrin.
Tilskuddet - som er ens for kommunale og private institutioner - omfatter som
udgangspunkt alle udgifter ved dagtilbuddet. Tilskudsstørrelse varierer fra
kommune til kommune - Nacka Kommune har et relativt højt niveau.
Nacka Kommune har – modsat nogle andre kommuner - ingen holdning til,
hvor stor en andel private dagtilbud udgør i kommunen. Det er
kunden/forældrene, som vælger. Nacka Kommune fokuserer på og arbejder
med kvaliteten i dagtilbud ud fra overordnede målsætninger om maksimalt
udvikling, stimulerende læring, reel indflydelse og trygt arbejdsmiljø.
Udvalget besøgte Ektorp Forskola, som er en kommunal daginstitution i
Nacka Kommune, og blev herunder orienteret om institutionens indsats for
børn med særlige udfordringer. Mulighederne for inklusion på daginstitutionen
skal ses i sammenhæng med institutionens adgang til at søge ekstra
ressourcer til opgaven samt en kombination med særligt tilrettelagte
programmer for disse børn sammen med børn med tilsvarende særlige behov
fra andre institutioner.
En forælder til en handicappet pige på institutionen (Maya) med væsentlige
udfordringer oplyste, at det havde været et aktivt tilvalg for hende at vælge en
almindelig daginstitution for Maya frem for en specialinstitution. På en
specialinstitution vil man efter forælderens opfattelse fokusere på Mayas
begrænsninger, hvorimod alt som udgangspunkt kan lade sig gøre på denne
daginstitution. Maya ser ikke sine begrænsninger og er også meget populær
blandt de andre børn.
Pysslingen
Udvalget mødtes med Pysslingen Skoler. Pysslingen er en af de største
private aktører på dagtilbudsområdet i Sverige. Pysslingen er en del af
Sverige største private uddannelsesvirksomhed AcadeMedia, som er en
organisation, som agerer på tværs af hele uddannelsesområdet (dagtilbud,
skoler, gymnasier og voksenuddannelse), hvilket giver økonomiske fordele ift.
f.eks. fælles administration og drift.
Pysslingen Skolar oplyste bl.a. på mødet, at virksomheden omfattede et stort
antal før- og grundskoler (1-16 år) med forskellige profiler og pædagogikker.
Pysslingen lagde bl.a. stor vægt på at have lærerne i fokus, en læse-skrive-
regne-garanti i 1. klasse samt en generel høj kvalitet i undervisningen.
Pysslingens før- og grundskoler har generelt ikke problemer med at tiltrække
2/4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
børn og elever, men det beror bl.a. på beliggenhed, skolens/daginstitutionens
omdømme og forældrenes aktive skolevalg. Pysslingens dagsinstitutioner og
skoler kan ikke afvise børn, hvis der er ledige plads, og har en meget varieret
forældrekreds. Der er ingen brugerbetaling og ikke noget økonomisk
mellemværende mellem forældre og skole/daginstitution. Pysslingen er et
aktieselskab, som tilstræber at opnå et godt økonomisk resultat. Der bliver
ikke udbetalt udbytte til aktionærerne. Overskud bliver geninvesteret i
virksomheden.
Udvalget besøgte Lännesta Förskola, som er en institution under Pysslingen.
Leder og pædagoger nævnte som fordele ved at være en privat institution
under
Pysslingen
frem
for
en
kommunal
institution:
Kortere
beslutningsproces, mere selvbestemmelse, kortere afstand til chefer,
hurtigere adgang til hjælpefunktioner samt prioritering af arbejdet med
udvikling.
Lärarforbundet
Udvalget mødtes med Lärarforbundet, som er et brancheforbund, som
spænder fra dagsinstitution (førskole) til videregående uddannelser, og som
har ca. 230.000 medlemmer. Lärarforbundet oplyste bl.a., at førskolen i
Sverige er god og bør være ligeværdig med grundskolen, men at der er store
kvalitetsforskelle. Alle børn – også i førskolen - bør have ret til uddannede
lærere, men elev/lærerratio varierer meget skolerne i mellem. Der er for få
lærere i førskolen, og kompetenceudvikling bør prioriteres mere. De
fritstående skoler har færre elever per lærer, men til gengæld færre
uddannede lærere. De private daginstitutioner er omfattet af samme skolelov
og læreplan som de kommunale daginstitutioner, men Lärerforbundet mener,
at de private daginstitutioner også burde omfattes af samme statslige tilsyn fra
Skolinspektionen som de kommunale daginstitutioner (i stedet for kommunalt
tilsyn). Der er generelt lærermangel i Sverige, og mange unge fravælger
lærervejen. Lærerne mangler tid og forudsætninger for at tage pædagogisk
ansvar, arbejdspresset er stort, og kontrol og bureaukrati fylder for meget.
Program, baggrund og præsentationer
Program og baggrundsmateriale fremgår af BUU alm. del – bilag 100. Som
baggrund fremgik bl.a.
- Notat om dagtilbudsområdet – Private aktører på dagtilbudsområdet i
Danmark
- Lovgivningsmæssige
rammer
og
historisk
udvikling
(fra
Produktivitetskommissionens beretning)
- Stordriftsfordele i små og forskellige institutioner (Case 13 fra
Produktivitetskommissionens beretning)
- Kvalitetsmåling og opfølgning i Nacka Kommune (Case 11 fra
Produktivitetskommissionens beretning)
- 100 færre institutioner (artikel af DLO i
Børns Hverdag nr. 4, 2013)
3/4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Præsentationer, som udvalget fik fremvist under studieturen fremgår af BUU
alm. del – bilag 107.
Opfølgning
Udvalget evaluerede studieturen på udvalgets møde den 24. marts 2015, hvor
der blev givet udtryk for, at det havde været en god og udbytterig studietur.
Der blev ikke på mødet givet udtryk for ønske om konkret opfølgning i
udvalget på studieturen. Som nævnt ovenfor kan de indsamlede informationer
og indtryk bl.a. indgå under en kommende drøftelse af den udredning af
ejerformer på dagtilbudsområdet, som p.t. pågår.
4/4