Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 133
Offentligt
Niels Christoffersen
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Kære Niels Christoffersen
Tak for din henvendelse af 9. marts 2015 om PISA-undersøgelsen.
Du spørger til overrepræsentationen af tosprogede elever i stikprøveud-
trækket til PISA-undersøgelsen og baggrunden herfor.
I stikprøveudvælgelsen til den danske del af PISA-undersøgelsen har der
i 2009 og 2012 været udtrukket en større andel af tosprogede elever, som
ikke afspejler sammensætningen på landsplan.
I Danmark har vi valgt dette stikprøvedesign for at kunne analysere den-
ne gruppe mere i dybden, end det ellers havde været muligt. Tidligere
PISA-undersøgelser har vist, at tosprogede elever havde relativt dårligere
resultater end etnisk danske elever. Undervisningsministeriet har derfor
fundet det nødvendigt at teste et større antal tosprogede elever for at
opnå et mere sikkert billede af tosprogede elevers kompetencer og der-
med at kunne undersøge, om sådan en sammenhæng er statistisk sikker.
I de samlede analyser tages højde for overrepræsentationen af tosproge-
de elever ved at vægte stikprøven på en måde, der genskaber repræsenta-
tiviteten. Stikprøveudtræk og vægtning foretages af en ekspertgruppe i
det internationale konsortium, der står bag PISA-undersøgelsen. Ek-
spertgruppen får adgang til de officielle lister med samtlige skoler og
antallet af elever på 15-16 år på hver skole og designer herefter stikprø-
verne i alle deltagerlandene, herunder Danmark. Den internationale ek-
spertgruppe sikrer også, at vægtene genskaber repræsentativiteten.
Som du påpeger i din henvendelse, er der eksempler på, at metodebe-
skrivelserne i PISA-rapporten er formuleret upræcist og visse steder fejl-
agtigt. Et eksempel herpå er beskrivelsen af stikprøvens strata, hvor der
på side 188 i den tekniske rapport for PISA 2009 er byttet om på beskri-
velsen af de fire strata, som skolerne inddeles i. Skoler, som skulle have
24-03-2015