Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
1414055_0001.png
Undervisningsministeriet
Administrativ hjælp til helt små virksomheder
4. september 2014
Forslag
Med forslaget lægges op til, at der etableres en forsøgsordning med
administrativ
hjælp
til helt små virksomheder (op til 5 medarbejdere inkl. elever og evt.
ejer/lederen) i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler.
Baggrund
Skoler og praktikcentre har et ansvar for at vejlede elever og praktikvirksomheder
i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler, herunder at bistå med udarbej-
delse af kontrakter m.v.
For enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder med få ansatte (fx op til fem
inkl. indehaveren) kan det opleves som en barriere for at oprette praktikpladser at
skulle oprette et lønningsbogholderi og varetage andre administrative opgaver,
som følger med, når man ansætter en elev.
Ved at indføre en forsøgsordning i 2015, hvor praktikcentrene kan yde den nød-
vendige administrative hjælp og rådgivning til helt små virksomheder, er der basis
for at skabe nye praktikpladser. Forsøgsordningen vil indebære, at der skal afsæt-
tes midler til ansættelse af flere praktikkonsulenter, jf. særskilt forslag herom, og at
der udvikles materialer til brug for skolerne.
Der skal fastsættes rammer for indholdet af forsøgsordningen samt for udvælge-
sen af skoler, der skal deltage i forsøget. Desuden skal der tages stilling til, hvor-
dan og ud fra hvilke parametre forsøget senere skal evalueres. Materialerne og be-
skrivelsen af ordningen kan gennemføres i 2014 med henblik på iværksættelse i
2015.
De EU-retlige aspekter vedr. statsstøtte og forbud mod diskrimination skal udre-
des, før forsøget iværksættes.
Effekt/konsekvenser
Der opnås et øget antal uddannelsesaftaler.
Økonomi
Der afsættes 2 mio. kr. i 2014 til at finansiere forslaget om administrativ hjælp til
helt små virksomheder.