Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
Undervisningsministeriet
Startpakke og hotline
2. september 2014
Forslag
Med dette forslag lægges op til, at der etableres en startpakke
og hotline,
hvor virk-
somheder, der ikke tidligere, eller ikke i en årrække, har haft ansat elever, tilbydes
ekstra vejledning om uddannelsesmæssige, administrative og praktiske forhold i
forbindelse med at ansætte elever. Forslaget bygger videre på skolers og praktik-
centres nuværende ansvar for at vejlede elever og virksomheder i forbindelse med
indgåelse af uddannelsesaftaler.
Baggrund
Skoler og praktikcentre har et ansvar for at vejlede elever og virksomheder i for-
bindelse med uddannelsesaftaler. For virksomheder, der ikke tidligere, eller ikke i
en årrække, har haft elever, kan det imidlertid på forhånd være vanskeligt at gen-
nemskue, hvad man går ind til, og hvordan man skal gribe det an.
Der kan til at understøtte det praktikpladsopsøgende arbejde over for disse virk-
somheder videreudvikles et sæt startpakker og opretholdes en hotline, der kan gi-
ve målrettet og let tilgængelig vejledning til virksomhederne om uddannelsesmæs-
sige, administrative og praktiske spørgsmål i forbindelse med at have elever ansat,
herunder overenskomster, løn og ansættelsesforhold mv. samt krav til praktikud-
dannelse og kontakt med skolen, der gælder for de forskellige uddannelser og afta-
letyper.
Undervisningsministeriet har i tre år gennemført en kampagne med bl.a. oven-
nævnte elementer. Kampagnen, som udløber med 2014, kan forlænges med fokus
på startpakker og hotline.
Effekt/konsekvenser
Der opnås et øget antal uddannelsesaftaler.
Økonomi
Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2015 til fortsættelse af Undervisningsministeriets kam-
pagne med fokus på startpakker og hotline for nye virksomheder.