Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
Undervisningsministeriet
Målrettet informationsindsats (Praktikpladskampagne)
18. september 2014
Forslag
Der afsættes midler til at gennemføre en målrettet informationsindsats (praktik-
pladskampagne) i et partnerskab mellem arbejdsmarkedets parter både i den priva-
te og den offentlige sektor, skolerne og Undervisningsministeriet. Der inddrages
private aktører i relevant omfang.
Informationsindsatsen skal understøtte en lang række af de udfordringer skoler og
virksomheder står overfor i forhold til oprettelse af praktikpladser mv. i tilknyt-
ning til udfoldning af hele eud-reformen. Indsatsen skal i det omfang det er muligt
koordineres med den informationsindsats, der vil blive rullet ud til offentligheden
som en del af implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen. Reformen er en
yderligere anledning til at skabe opmærksomhed blandt virksomhederne om mu-
lighederne for og fordelene ved at ansætte elever.
Indsatsen skal samtidig sætte fokus på de beskæftigelsesområder, hvor der er ledi-
ge praktikpladser og svag søgning af kvalificerede elever i forhold til arbejdsmar-
kedets behov.
Baggrund
Kun ca. 20-23 pct. af de arbejdsgivere, som indbetaler bidrag til AUB, har indgået
uddannelsesaftaler. For at skabe et større praktikpladsmarked, kan man fokusere
på følgende virksomheder:
Virksomheder, som ikke tidligere har haft elever, og som har mindst en
faglært ansat.
Virksomheder som er godkendt, men som ikke for nyligt har haft elever.
Virksomheder, som har få elever ansat set i forhold til antallet af ansatte i
øvrigt med relevant uddannelsesbaggrund og som reelt ville kunne aftage
flere elever, f.eks. inden for andre uddannelser end de har været vant til.
For at øge praktikpladsmarkedet afsættes et beløb til at skabe rammerne for at ud-
rulle en målrettet lokal og evt. regionale indsats, kombineret med en informations-
indsats over for virksomhederne med det formål at skabe opmærksomhed om de
mange positive elementer, der kan være for virksomhederne ved at tage en elev.
Kampagnen inddrager i relevant omfang de beskæftigelsesmæssige aspekter f.eks.
behovet for at uddanne faglært arbejdskraft i lyset af den demografiske udvikling
og forebyggelse af flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Endvidere bygger indsatsen på en række af de nye tiltag i reformen af erhvervsud-
dannelserne, der vil understøtte, at eleverne vil være bedre kvalificerede, når de
søger ansættelse i en praktikvirksomhed. Adgangskrav i dansk og matematik, mål-
rettet 2. grundforløb mod de konkrete uddannelser, afsluttende grundforløbsprø-
ve samt tæt opfølgning af elevernes indsats betyder, at praktikvirksomhederne fra