PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 129
Offentligt

Det nationale

reformprogram

Danmark

2015

KLAUSULERET INDTIL

FREDAG DEN 27. MARTS KL. 9.15

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Indledning .................................................................................................................... 3

Den økonomiske ramme.............................................................................................. 5

De landespecifikke anbefalinger .................................................................................. 9

3.1 Finanspolitik og udgiftsstyring ........................................................................... 10

3.2 Øge inklusionen på arbejdsmarkedet og uddannelsesreformer ....................... 13

3.3 Fjerne barrierer for konkurrencen og reducere lovgivningsmæssige krav ........ 25

De nationale mål i Europa 2020-strategien ............................................................... 31

4.1 Det nationale mål for beskæftigelse .................................................................. 32

4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling...................................................... 35

4.3 Det nationale mål for klima og energi ................................................................ 38

4.4 Det nationale mål for uddannelse ...................................................................... 41

4.5 Det nationale mål for social inklusion ................................................................ 45

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed ............................................................... 51

5.1 Grøn bæredygtighed.......................................................................................... 52

5.2 Økonomisk bæredygtighed................................................................................ 60

5.3 Social bæredygtighed ........................................................................................ 61

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse ................................................. 67

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Nyt kapitel

Indledning

Dansk økonomi er i gradvis bedring, med stigende BNP og fremgang i beskæftigelsen. De

senere års omfattende reformindsats har medvirket til, at Danmark er godt rustet til at kunne

hægte sig på det internationale opsving, efterhånden som det tager fat. Virksomhedernes

konkurrenceevne er blevet styrket afgørende og husholdningernes økonomi er blevet sunde-

re. Den økonomiske politik er tilrettelagt med henblik på at understøtte aktivitet og beskæfti-

gelse mest muligt inden for de ansvarlige rammer, der blandt andet er giver ved Stabilitets-og

Vækstpagten og Budgetloven.

Hvert forår i forbindelse med det europæiske semester, fremsender de enkelte EU-

medlemslande årlige nationale reformprogrammer, som redegør for landenes strukturrefor-

mer. Der fremsendes ydermere de årlige nationale stabilitets- og konvergensprogrammer,

der redegør for finanspolitikken.

Danmarks nationale reformprogram redegør for de tiltag, som Danmark har taget for at efter-

leve de landespecifikke anbefalinger som opfølgning på det nationale reformprogram og kon-

vergensprogrammet 2014. Der beskrives også den danske udmøntning af EU’s vækststrategi

(Europa 2020). Desuden præsenteres den overordnede økonomiske ramme for den danske

økonomi, som er baseret på konvergensprogrammet for 2015. I dette års nationale reform-

program er der særligt fokus på implementeringen og foreløbige effektvurderinger af de se-

neste års reformindsats.

Strukturen i det nationale reformprogram for Danmark 2015 er som følger;



Kapitel 2 beskriver den overordnede økonomiske ramme for Danmark, herunder den

samfundsøkonomiske udvikling og finanspolitikken.

Kapitel 3 redegør for de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at efterleve EU’s

landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2014.

Kapitel 4 omhandler de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage til opfyl-

delsen af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.

Kapitel 5 beskriver den danske strategi for grøn, økonomisk og social bæredygtighed.

Kapitel 6 redegør for inddragelsen af Folketinget og interesseorganisationer.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Nyt kapitel

Den økonomiske ramme

Konjunkturgenopretningen af dansk økonomi er godt undervejs med fremgang i BNP i over

1�½ år. Produktionen steg støt i løbet af 2014, og for året som helhed var der en BNP-vækst

på 1 pct.,

jf. figur 2.1.

Fremgangen har været stærkere i den private sektor (ekskl. råstofud-

vinding), hvor BVT steg med 1,4 pct. i 2014. Det har skabt tydelig fremgang på arbejdsmar-

kedet. I den private sektor var der flere end 38.000 flere beskæftigede i 4. kvartal 2014 end i

2. kvartal 2013, hvor udviklingen vendte,

jf. figur 2.2.

Det svarer til en stigning på 2 pct. Le-

digheden er endvidere reduceret fra 5,8 pct. i midten af 2013 til 4,9 pct. i starten af 2015.

Figur 2.1

BNP og privat BVT ekskl. råstofudvinding i

Danmark

Indeks (2009K2=100)

110

108

106

104

102

100

BNP

Indeks (2009K2=100)

110

108

106

104

Figur 2.2

Privat beskæftigelse

1.000 personer

1.970

1.960

1.950

1.940

1.930

1.000 personer

1.970

1.960

1.950

1.940

1.930

1.920

1.910

1.900

102

1.920

100

1.910

1.900

13K1 13K2 13K3 13K4 14K1 14K2 14K3 14K4

Privat BVT ekskl. råstofudvinding

Anm.: Beskæftigelsen i figur 1 er opgjort ekskl. orlov.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Genopretningen ventes at få mere fart i år og næste år. Henover årsskiftet og ind i 2015 er

olieprisen og renterne faldet ekstraordinært, hvilket især kan styrke forbruget og dermed

grundlaget for fremgang i dansk økonomi. Samlet set skønnes BNP-væksten at blive 1,6 pct.

i år og 2,0 pct. næste år,

jf. figur 2.3.

Det er en opjustering på 0,2 pct. i år i forhold til vækst-

prognosen i

Økonomisk Redegørelse, december 2014.

Dansk økonomi er i høj grad påvirket af udviklingen i udlandet. Udsigterne for dansk økonomi

skal derfor ses i lyset af, at der er en bedring undervejs i den globale økonomi generelt, og

særligt at genopretningen i euroområdet fortsætter. Afdæmpede lønstigninger og en gunstig

produktivitetsudvikling i de seneste år understøtter desuden de danske virksomheders kon-

kurrenceevne. Virksomhedernes konkurrenceevne understøttes også af skatte- og afgiftslet-

telser og andre initiativer, der forbedrer virksomhedernes rammevilkår, herunder

Vækstplan

Vækstpakke 2014.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Figur 2.3

BNP vækst i Danmark

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

Figur 2.4

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

1.000 personer

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

0,5

2.700

0,0

-0,5

-1,0

2.650

2.600

Beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

Anm.: Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en normal konjunk-

tursituation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er dog fortsat ledige ressourcer i økonomien, og for 2015 skønnes et outputgab på om-

kring 2 pct. af BNP. I 2016 skønnes outputgabet at udgøre 1�½ pct. af BNP. Fremskrivningen i

Danmarks Konvergensprogram 2015 er baseret på en gradvis genopretning af økonomien,

således at outputgabet lukkes omkring 2019. Den langstrakte periode med et negativt out-

putgab skal ses i lyset af, at genopretningsperioder efter finansielle kriser typisk tager længe-

re tid. Samlet skønnes konjunkturnormaliseringen, den underliggende demografiske udvikling

samt indfasningen af reformer at hæve beskæftigelsen med ca. 190.000 personer fra 2013 til

2020, hvoraf ca. 105.000 skyldes en stigning i den strukturelle beskæftigelse,

jf. figur 2.4.

Det skal ses i lyset af reformindsatsen,

jf. afsnit 4.1.

Den økonomiske politik tilrettelægges inden for rammerne af budgetloven og overholder EU’s

fælles regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagtens underskudsgrænse for den faktiske sal-

do på 3 pct. af BNP. Danmark har nationalt fastsat sit mellemfristede mål for de offentlige fi-

nanser (MTO) til -�½ pct. af BNP svarende til budgetlovens underskudsgrænse på �½ pct. af

BNP. Budgetlovens grænse er fastlagt ud fra, at underskudsgrænsen som udgangspunkt sik-

rer, at den faktiske saldo i en normal lavkonjunktur med høj sandsynlighed kan overholde

grænsen på 3 pct. af BNP.

De centrale mellemfristede mål for finanspolitikken er, at der skal være mindst strukturel ba-

lance på de offentlige finanser i 2020, samt at den offentlige gæld skal holde en sikkerheds-

afstand til grænsen på 60 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten. I takt med at den øko-

nomiske fremgang tager fart, vil der i de kommende år være behov for gradvist at trække den

Stigningen i beskæftigelsen på 190.000 personer fra 2013-20 er opgjort som antal personer. Omregnet til fuld-

tidspersoner drejer det sig om 166.000 personer, heraf 159.000 personer i privat beskæftigelse, jf. afsnit 4.1.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

lempelige finanspolitik tilbage og dermed sikre, at finanspolitikken er symmetrisk henover

konjunkturcyklen. Finanspolitikken tilrettelægges så afstanden til budgetlovens underskuds-

grænse gradvist øges frem mod målet om strukturel balance i 2020..

Inden for den finanspolitiske ramme sikres en balanceret vækst i ressourcerne til den offentli-

ge sektor, og de gennemførte reformer giver mulighed for, at udgifterne til offentligt forbrug

og forskning og udvikling kan vokse med 3 mia. kr. årligt i 2014-20,

jf. figur 2.5.

Det offentlige

investeringsniveau har været ekstraordinært højt under den økonomiske krise, hvilket isoleret

har bidraget til at understøtte vækst og beskæftigelse. Der er frem mod 2020 planlagt et fort-

sat højt investeringsniveau, selvom dette gradvist reduceres som andel af BNP i takt med at

den økonomiske vækst tager til,

jf. figur 2.6.

Udgiftslofter understøtter, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne fastsættes

af Folketinget og sætter bindende rammer for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Tiltag

til bedre økonomistyring og økonomiske sanktionsmekanismer skal sikre overholdelse af ud-

giftslofterne. De Økonomiske Råd vurderer løbende, om den økonomiske politik overholder

målet for den strukturelle saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mel-

lemfristede udsigter.

Figur 2.5

Realvækst i ressourcerne til offentligt forbrug

og forskning og udvikling mv.

Mia. kr. (2015-priser)

08-13

Mia. kr. (2015-priser)

Figur 2.6

Offentlige investeringer i bygninger og anlæg

m.m.

Pct. af BNP

3,0

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

Gennemsnit 1990‐2013

2,0

1,5

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ud over at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed har den økonomiske politik fokus på at

øge produktivitet og privat beskæftigelse gennem bedre rammevilkår for den private sektor

og styrket konkurrence. På den baggrund blev der i Vækstplan DK udmeldt en målsætning

om, at væksten frem mod 2020 via politiske initiativer skal forøges med i alt 40 mia. kr. sva-

rende til et løft i BNP på 2 pct. Dertil kommer en målsætning om modernisering af den offent-

lige sektor, og derigennem at frigøre 12 mia. kr. (svarende til 0,6 pct. af BNP) frem mod 2020

til udvikling af den offentlige service. Regeringen er med de allerede gennemførte reformer

godt i gang med at indfri vækstmålsætningen,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2015.

Der

følges løbende op på de opnåede mål, og reformarbejdet vil fortsætte i de kommende år.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Nyt kapitel

De landespecifikke

anbefalinger

Danmark modtog den 8. juli 2014, som led i det europæiske semester, Rådets udtalelse om

Danmarks økonomiske politik på baggrund af konvergensprogrammet og det nationale re-

formprogram 2014. Danmark modtog i alt tre anbefalinger,

jf. boks 3.1.

Boks 3.1

De landespecifikke anbefalinger for Danmark

Rådet anbefaler, at Danmark i perioden 2014-15 træffer foranstaltninger med henblik på at:

Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte med at føre en vækstfrem-

mende finanspolitik og bevare en sund budgetstilling samt sikre fortsat opfyldelse af den mellemfri-

stede budgetmålsætning i hele konvergensprogrammets løbetid.

Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme beskæftigelsesegnetheden for de personer, der be-

finder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos de unge

med indvandrerbaggrund, og effektivisere erhvervsuddannelserne. Lette overgangen fra uddannelse

til arbejdsliv, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring og flere praktikpladser.

Øge indsatsen for at fjerne adgangsbarriererne og reducere de lovgivningsmæssige krav med hen-

blik på at øge konkurrencen i den indenlandske servicesektor, navnlig inden for detailhandel og

bygge- og anlæg, som anbefalet af Produktivitetskommissionen.

Danmark har samlet set gjort fremskridt i forhold til at følge op på anbefalingerne. Det be-

kræftes af EU-kommissionens landerapport for Danmark offentliggjort i februar 2015. Heraf

fremgår det, at Kommissionen vurderer, at Danmark fører en ansvarlig finanspolitik. Samtidig

vurderer de, der er gjort nogle fremskridt i forhold til at forbedre beskæftigelsesegnetheden

for personer på kanten af arbejdsmarkedet. På den tredje anbefaling vurderer Kommissionen

derimod kun at der er blevet gjort begrænset med fremskridt.

Anbefalinger er i stort omfang i overensstemmelse med målene for regeringens politik. Rege-

ringen fører en ansvarlig økonomisk politik, som sikrer sunde offentlige finanser inden for

rammerne af budgetloven. Reformer af arbejdsmarkedet og initiativer på uddannelsesområ-

det sigter blandt andet på at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer på kanten af

arbejdsmarkedet, og på at få mere afkast af uddannelsessystemet. Og en række konkrete ini-

tiativer er taget for at øge konkurrencen i servicesektoren.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

3.1

Finanspolitik og udgiftsstyring

Finanspolitikken har under krisen været tilrettelagt med henblik på at understøtte vækst og

beskæftigelse mest muligt inden for de rammer, der er givet ved Stabilitets- og Vækstpagten,

Finanspagten og den danske budgetlov. Den ansvarlige og balancerede linje i den økonomi-

ske politik bidrager til den høje grad af tillid til den danske økonomi og dermed også til at un-

derstøtte det lave renteniveau.

Efter at have konsolideret de offentlige finanser i 2011-13 blev Danmarks EU-henstilling op-

hævet på ECOFIN-mødet i juni 2014. Danmark modtog henstillingen i juli 2010 som følge af

udsigten til ”uforholdsmæssigt store underskud”. Ophævelsen afspejler, at EU-Kommissionen

i forårsprognosen (2014) vurderede, at Danmark har bragt det offentlige underskud holdbart

under grænsen på 3 pct. af BNP i 2013, hvilket var hovedkravet i henstillingen.

I Rådets udtalelse på baggrund af Danmarks Nationale Reformprogram for 2014 og Dan-

marks Konvergensprogram 2014 anbefales det, at

”Efter korrektionen af det uforholdsmæs-

sigt store underskud [at] fortsætte med at føre en vækstfremmende finanspolitik og bevare en

sund budgetstilling samt sikre fortsat opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning i

hele konvergensprogrammets løbetid.”

Finanspolitikken er afstemt konjunktursituationen

Selvom dansk økonomi er i fremgang, er der fortsat ledige ressourcer. Finans- og udgiftspoli-

tikken har under den økonomiske krise været lempelig i et historisk perspektiv. Det gælder

fortsat med den planlagte politik for 2015, som er tilrettelagt med henblik på at understøtte

økonomien mest muligt inden for de finanspolitiske rammer. I takt med at den økonomiske

fremgang ventes at tage yderligere fart, vil der være behov for gradvist at normalisere den

lempelige finanspolitik. Det er navnlig i kraft af gennemførte reformer og en gradvis normali-

sering af det høje niveau for de offentlige investeringer, at der gøres fremskridt mod kravet

om mindst strukturel balance i 2020, som er foreneligt med finanspolitisk holdbarhed.

Udviklingen i den faktiske saldo

Baseret på seneste skøn vurderes Danmark også i de kommende år at opfylde Stabilitet- og

Vækstpagtens krav om faktiske offentlige underskud på højst 3 pct. af BNP,

jf. tabel 3.1 og

Danmarks Konvergensprogram, marts

2015.

Tabel 3.1

Faktisk og strukturel offentlig saldo, 2011-16

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Faktisk saldo ekskl. midlertidige forhold

Strukturel saldo

2011

-2,1

-0,4

2012

-3,7

-2,1

-0,8

2013

-1,1

-3,0

-0,3

2014

1,3

-2,1

-0,8

2015

-1,6

-2,3

-0,7

2016

-2,6

-2,5

-0,5

De midlertidige forhold vedrører tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012 og særlige midlertidige

indtægter i 2013-15 primært afledt af omlægningen af kapitalpensioner.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram,

marts 2015.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort et faktisk offentligt overskud på 1,3 pct. af BNP i

2014, mens der forventes underskud på ca. 1¾ pct. af BNP i 2015 og ca. 2�½ pct. af BNP i

2016. De skønnede offentlige underskud i 2015 og 2016 holder dermed en vis afstand til

Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP. Den faktiske offentlige saldo er i

2013-15 påvirket af en række midlertidige indtægter, herunder indtægter afledt af rabatord-

ningen i forbindelse med omlægningen af eksisterende kapitalpensionsordninger. De forud-

satte midlertidige indtægter forbedrer isoleret set de offentlige finanser med 1,9 pct. af BNP i

2013, 3,4 pct. i 2014 og 0,7 pct. af BNP i 2015.

Med finanslovforslaget for 2015 blev råderummet i finanspolitikken udnyttet fuldt ud med et

strukturelt underskud på �½ pct. af BNP svarende til grænsen i budgetloven, der er sammen-

faldende med Danmarks nationalt fastsatte mellemfristede strukturelle saldomål (MTO). Det

faktiske underskud blev samtidig skønnet til 3 pct. af BNP i 2015. Efter fremlæggelsen af fi-

nanslovforslaget (i august 2014) pegede en række nøgletal i retning af svækkede vækstud-

sigter og dermed større faktisk underskud. Med henblik på at sikre en vis afstand til Stabili-

tets- og Vækstpagtens underskudsgrænse indgik regeringen derfor i oktober 2014 en aftale

om pensionspakken, der isoleret set skønnes at forbedre den faktiske saldo med ca. 15 mia.

kr. i 2015 (svarende til ¾ pct. af BNP), og som samtidig ikke dæmper den økonomiske aktivi-

tet. De midlertidige indtægter fra pensionspakken kan henføres til, at muligheden for at om-

lægge kapitalpensioner forlænges til at omfatte 2015, og at alle over 60 år kan få deres pen-

sionsopsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) udbetalt i 2015 med en skatterabat.

I 2016 – hvor der skønnes et underskud på 2,6 pct. af BNP – er den faktiske offentlige saldo

stort set ikke påvirket af engangsforhold. Finanspolitikken i 2016 fastlægges først endeligt i

forbindelse med finansloven for 2016. Vurderingen af de offentlige finanser i 2016 er derfor i

et vist omfang baseret på beregningstekniske antagelser.

Udviklingen i den strukturelle saldo og det mellemfristede saldomål

I 2014 skønnes det strukturelle underskud at udgøre 0,8 pct. af BNP, mens de aktuelle skøn

for 2015 og 2016 indebærer strukturelle underskud på henholdsvis 0,7 og 0,5 pct. af BNP.

Finanspolitikken planlægges inden for rammerne af budgetloven, herunder den strukturelle

underskudsgrænse på �½ pct. af BNP. Underskudsgrænsen gælder i udgangspunktet for det

skønnede strukturelle underskud i forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget for et

givet finansår. Det betyder dog ikke, at der i perioden efter fremlæggelsen af finanslovforsla-

get kan gennemføres politiske beslutninger, som svækker den strukturelle saldo ud over

budgetlovens underskudsgrænse.

Den faktiske saldo er i 2013-15 påvirket af visse ekstraordinære indtægter, som udgøres af midlertidige indtægter

fra omlægning af indestående på kapitalpensionsordninger (28�½ mia. kr. i 2013, 60 mia. kr. i 2014 og 6 mia. kr. i

2015) samt fremrykkede ordinære indtægter fra kapitalpensionsafgiften (5¼ mia. kr. i 2013 og 2¼ mia. kr. i 2014),

som følge af at personer over 60 år i højere grad vælger at få udbetalt kapitalpensionen i 2014 og 2015, hvor skat-

tebetalingen er lavere. Fremrykningen forudsættes at ske ligeligt fra 2015-19. Hertil kommer forventede indtægter

fra beskatningen af udbetalte midler fra LD på knap 9 mia. kr. i 2015. I 2013 og 2014 forventes desuden midler-

tidige indtægter fra pensionsafkastskatten på 2 mia. kr. knyttet til omtegning af gennemsnitsrenteprodukter.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Ved fremsættelsen af finanslovforslaget for 2015 (i august 2014) var den strukturelle saldo i

2015 på linje med rammerne i budgetloven. Det aktuelt lidt højere skøn for de strukturelle un-

derskud i 2015 er ikke udtryk for diskretionære politikændringer siden finanslovforslaget for

2015, idet opjusteringen afspejler ændrede skøn og ikke er en følge af politiske beslutninger,

og desuden skal ses i lyset af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelse af den struk-

turelle saldo.

I perioden 2017-20 indebærer den mellemfristede fremskrivning en vis margin i forhold til

budgetlovens grænse for strukturelle underskud,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2015.

Samtidig ventes den forudsatte normalisering af konjunkturerne gradvist at reducere det fak-

tiske underskud frem mod 2020,

jf. figur 3.1.

Den forudsatte finanspolitik indebærer desuden, at ØMU-gælden holder en bred sikkerheds-

margen til Stabilitets-og Vækstpagtens gældsgrænse på 60 pct. af BNP,

jf. figur 3.2.

Figur 3.1

Faktisk og strukturel offentlig saldo, 2000-20

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Faktisk Saldo

Strukturel saldo

Figur 3.2

Nettogæld og ØMU-gæld, 2000-20

Pct. af BNP

-10

Pct. af BNP

-10

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Offentlig nettogæld

ØMU-gæld

Anm: De vandrette stiplede linjer i figur 3.1 viser budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP for det struk-

turelle underskud ifølge budgetloven (der er sammenfaldende med Danmarks MTO) og Stabilitets-

og Vækstpagtens grænse for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP. Den stiplede linje i figur 3.2

angiver Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for ØMU-gælden på 60 pct. af BNP.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram,

marts 2015.

Budgetlov og udgiftslofter

En ansvarlig økonomisk politik er afgørende for at fastholde tilliden til finanspolitikken og ska-

be grundlag for balance og fremtidig vækst i dansk økonomi. Med den budgetlov, som blev

vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget i 2012, er de finanspolitiske rammer i Danmark

styrket.

Med budgetloven er der indført en budgetbalanceregel, som indebærer, at det årlige struktu-

relle offentlige underskud højst må udgøre �½ pct. af BNP, som er sammenfaldende med

Danmarks MTO. Budgetlovens underskudsgrænse gælder i udgangspunktet ved fremsættel-

sen af finanslovforslaget for et givet år. På baggrund af de hensyn, der ligger bag bestem-

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

melserne i budgetloven, må der i perioden efter fremsættelsen af finanslovforslaget ikke gen-

nemføres tiltag med væsentlige negative konsekvenser for den strukturelle saldo i det på-

gældende finansår.

Budgetloven indebærer også en styrkelse af udgiftsstyringen, idet der med virkning fra 2014

indføres bindende og flerårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Det bidrager til at

sikre, at der grundlæggende er troværdig finansiering af de offentlige udgifter. For nuværen-

de er der ved lov fastsat udgiftslofter for perioden 2014-18.

Overholdelse af udgiftslofterne understøttes af økonomiske sanktioner, der for kommuner og

regioner omfatter en reduktion af det statslige bloktilskud, hvis de indgåede økonomiaftaler

og vedtagne budgetter ikke overholdes. Samtidig gælder, at hvis det statslige udgiftsloft

overskrides i et givet år, så skal udgiftsloftet for det efterfølgende år som udgangspunkt redu-

ceres tilsvarende,

jf. også Danmarks Konvergensprogram 2014 (boks 6.2).

Udgiftsskred på det kommunale område var en af de væsentligste årsager til, at væksten i

det offentlige forbrug i 90’erne og 00’erne blev højere end planlagt. De senere års brud med

tendensen til overforbrug i kommunerne tyder på, at de nye styringsmekanismer – med mu-

lighed for økonomiske sanktioner – har haft en understøttende effekt for budgetoverholdel-

sen.

På baggrund af de seneste skøn for de statslige udgifter i 2014 og foreløbige regnskabsop-

lysninger om udgifterne i kommuner og regioner vurderes udgiftslofterne at kunne overholdes

i 2014.

Udgiftslofterne i 2015 vurderes ligeledes overholdt med udgangspunkt i den statslige budget-

tering på finansloven for 2015 og de nuværende oplysninger om de kommunale og regionale

budgetter i 2015.

3.2

Øge inklusionen på arbejdsmarkedet og

uddannelsesreformer

I Rådets udtalelse om Danmarks nationale reformprogram for 2014 og konvergensprogram

for 2014 anbefales det, at Danmark i perioden 2014-15

”træffer yderligere foranstaltninger for

at fremme beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig på kanten af ar-

bejdsmarkedet. Forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos de unge med indvandrer-

baggrund, og effektivisere erhvervsuddannelserne. Lette overgangen fra uddannelse til ar-

bejdsliv, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring og flere praktikpladser.”

Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at Danmark har et velfungerende og fleksibelt ar-

bejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. Udgangspunktet for re-

geringens beskæftigelsespolitik er derfor, at ledige skal møde et beskæftigelsessystem, der

sætter den enkelte i centrum og ruster dem bedre til job og varig beskæftigelse. Samtidig skal

virksomhederne sikres adgang til kvalificerede medarbejdere, idet beskæftigelsessystemet

skal have fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Viden og uddannelse er grundlag for fremtidens velstand, og det går fremad med at nå mål-

sætningerne om et højt uddannelsesniveau. Regeringen arbejder for at sikre fagligt stærke

uddannelser af høj kvalitet og relevans i forhold til beskæftigelse, så uddannelserne bidrager

aktivt til vækst, produktivitet og velstand i Danmark. Derfor har regeringen iværksat en reform

af folkeskolen, der skal sikre et fagligt løft af alle elever, og igangsat en reform af erhvervs-

uddannelserne, der skal sikre, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, blandt andet ved

at styrke kvaliteten i erhvervsuddannelser. Regeringen har ydermere præsenteret et udspil

om de gymnasiale uddannelser, som skal gøre gymnasiet endnu bedre til at klæde de unge

på til at tage en videregående uddannelse.

3.2.1

Regeringens tiltag på beskæftigelsesområdet

Reformen af førtidspension og fleksjob

Det grundlæggende formål med reformen af førtidspension og fleksjobordningen er, at flest

muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Adgangen til førtidspension begrænses for perso-

ner under 40 år, og der er fokus på, at borgere får hjælp til at få et liv med uddannelse og be-

skæftigelse frem for at få tilkendt førtidspension.

Målgruppen for reformen er mennesker med komplekse problemer, hvor sociale, beskæfti-

gelses- og sundhedsmæssige udfordringer skaber barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, og

hvor en manglende tværfaglig indsats betyder, at de er i risiko for at ende på førtidspension.

Der etableres med reformen rehabiliteringsteams i hver af landets kommuner bestående af

en tværfaglig gruppe af sagsbehandlere, som skal sikre, at borgere med risiko for at ende på

førtidspension får en individuel og helhedsorienteret indsats i form af et ressourceforløb. Der

er i et ressourceforløb fokus på at udvikle arbejdsevnen hos den enkelte borger samt at un-

derstøtte borgeren i at håndtere evt. sociale, beskæftigelses- eller helbredsmæssige udfor-

dringer, med det sigte, at borgeren kommer i arbejde.

Samtidig er fleksjobordningen med reformen gjort mere rummelig og målrettet til personer

med en meget begrænset arbejdsevne. Det offentlige tilskud til ordningen er lagt om, og

fleksjob er som udgangspunkt blevet midlertidige.

Reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft d. 1. januar 2013. Kommunerne arbejder

efter reformen og har i vid udstrækning taget intentionerne bag reformen til sig. Reformens

organisatoriske rammer er således på plads, og der er oprettet rehabiliteringsteams i alle

kommuner. Herudover synes samarbejdet mellem kommuner og det regionale sundhedssy-

stem om sundhedsfaglig vurdering og rådgivning i relation til rehabiliteringsteamet at være

forholdsvist velfungerende. Fra centralt hold er der fokus på at understøtte kommunernes ar-

bejde med at udvikle det tværfaglige samarbejde, som er afgørende for indsatsen i ressour-

ceforløb.

Tilgangen til førtidspension er faldet markant, siden reformen af førtidspension og fleksjob

trådte i kraft, og antallet af nye tilkendelser ligger nu på ca. 450 personer om måneden, hvil-

ket er godt en halvering af tilgangen før reformen.

Tilgangen til fleksjobordningen er marginalt større, end før reformen trådte i kraft, og har i an-

det halvår af 2014 ligget på godt 500 personer om måneden. Tilgangen til ressourceforløb

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

har således været stigende, siden reformen trådte i kraft. I september 2014 blev der påbe-

gyndt 924 ressourceforløb. Der har siden reformens ikrafttræden således været en jævn be-

vægelse væk fra passiv forsørgelse på førtidspension over mod mere aktive indsatser i form

af fleksjob og ressourceforløb.

Figur 3.3

Udvikling i tilgangen til førtidspension, fleksjobordningen og ressourceforløb

Personer

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

jul

aug

sep

okt

nov

dec

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

Personer

Reformindførsel

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2011

Førtidspension

2012

2013

Fleksjobordningen

2014

Ressourceforløb

Kilde: Jobindsats.dk.

Der var i september 2014 knap 17.000 personer ansat i fleksjob efter den nye ordning. Re-

formen har bevirket, at der bliver oprettet mange fleksjob på få timer om ugen. 6 ud af 10

fleksjob, som er oprettet, efter reformen er trådt i kraft, er på 10 timer om ugen eller derunder.

Der er således omkring 10.000 personer ansat i de nye mini-fleksjob. Siden januar 2013 er

der kommet omkring 5.000 flere fuldtidspersoner i fleksjob. Mange mennesker, der tidligere

var henvist til passiv offentlig forsørgelse, er nu i gang på arbejdsmarkedet.

Med reformen af førtidspension og fleksjob er der indført mange nye fleksjob på få timer, som

særligt giver flere personer med en lille arbejdsevne, herunder personer med handicap, bed-

re muligheder end tidligere for at finde plads på arbejdsmarkedet,

jf. boks 3.2.

Samtidig er der indført en bedre aktiv indsats i form af en koordineret tværfaglig sagsbehand-

ling til personer, der har udfordringer ud over ledighed, som vanskeliggør deres vej i job eller

uddannelse. Det er bl.a. sket ved indførelsen af koordinerende sagsbehandlere og via en sy-

stematisk tværfaglig afklaring af borgeren i de nye rehabiliteringsteams, som også indstiller,

hvilken indsats borgeren skal tilbydes. Fælles for reformerne er endvidere øget brug af men-

torstøtte i indsatsen.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Boks 3.2

Indsatsten vedrørende personer med handicap

Beskæftigelsesandelen for personer med handicap ligger væsentligt under niveauet for personer uden han-

dicap. Knap 43 pct. af personer med handicap (16-64 årige) var således i beskæftigelse i 2014, mens over

75 pct. af den samlede befolkning (20-64 år) var i beskæftigelse, jf. også afsnit 4.1. Beskæftigelsesandelen

er særligt lav blandt personer med større handicap og blandt personer med en psykisk lidelse som væsent-

ligste handicap. Denne forskel i beskæftigelsesandel har været nogenlunde konstant i en årrække. Mellem

2002 og 2014 har der således ikke været nogen klar forskel på udviklingen i beskæftigelsesandelen mellem

personer med og uden handicap, jf. SFI,

Handicap og Beskæftigelse,

februar 2015.

I regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013 er udgangspunktet, at et aktivt arbejdsliv er med til at

understøtte inklusion, ligeværd og selvbestemmelse for alle mennesker. Samtidig er et mangfoldigt og rum-

meligt arbejdsmarked med til at skabe ligeværdige fællesskaber og dermed understøtte respekt for forskel-

lighed og ligebehandling i samfundet. For personer med handicap vil beskæftigelse ofte være en vigtig vej til

at deltage i og bidrage til samfundslivet på lige fod med andre. Det gælder også, hvis arbejdsevnen af den

ene eller den anden grund er begrænset - for selv en begrænset arbejdsevne er af stor værdi, både for sam-

fundet og for den enkelte. Derfor ønsker regeringen at øge arbejdsmarkedstilknytningen for personer med

handicap.

Denne målsætning understøttes af regeringens reformer af beskæftigelsesområdet. Som en del af reformen

om fleksjob og førtidspension er der oprettet kommunale rehabiliteringsteams, der skal sikre en bedre koor-

dinering af den kommunale indsats, hvilket særligt vil komme personer med komplekse problemer til gode,

herunder personer med handicap. Samtidig er det med reformen blevet muligt at oprette fleksjob på få timer

om ugen. Ydermere er der afsat puljemidler til at understøtte arbejdsmarkedstilknytning til personer med

handicap, blandt andet til at udvikle og afprøve metoder, der skal hjælpe personer med læse- og skrivevan-

skeligheder i beskæftigelse.

Kilde: SFI,

Handicap og Beskæftigelse,

februar 2015 og Regeringens handicappolitiske handelingsplan, 2013.

Reform af kontanthjælpssystemet

Målet med kontanthjælpsreformen er, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse, som modtager offentlig forsørgelsesydelse, hurtigst muligt kommer i ud-

dannelse, og at unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse og voksne (personer

fyldt 30 år), som modtager kontanthjælp, kommer i job. Unge skal med reformen ikke længe-

re modtage kontanthjælp, men derimod en lavere ydelse – uddannelseshjælp - som er på ni-

veau med SU (Statens Uddannelsesstøtte). Det understøtter målet om uddannelse.

Med kontanthjælpsreformen skal indsatsen igangsættes tidligt, den skal være kontinuerlig og

tage udgangspunkt i den enkeltes udfordringer og ressourcer. For ressourcestærke uddan-

nelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere indføres således en nytteindsats, hvor

der skal udføres samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Uddannelsesparate

unge kan fx få tilbud om for-forløb på en uddannelsesinstitution (Brobygning til uddannelse),

løntilskud eller virksomhedspraktik. De mere udsatte unge og voksne (dvs. de, der ikke

umiddelbart kan påbegynde en uddannelse eller et job på grund af fx helbredsproblemer mv.)

skal have en helhedsorienteret indsats, der kan bringe dem tættere på uddannelse og/eller

job. Indsatsen skal koordineres på tværs af forvaltninger og tage udgangspunkt i den enkel-

tes behov. Alle udsatte får ret til en koordinerende sagsbehandler, og indsatsen kan fx inde-

holde tilbud om virksomhedspraktik eller mentorstøtte.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Kontanthjælpsreformen trådte delvist i kraft den 1. januar 2014. Kommunerne arbejder efter

reformens intentioner og er i gang med at etablere tilbud, der understøtter en målrettet, tidlig

og kontinuerlig indsats for den enkelte. Beskæftigelsesministeriet har igangsat flere forsøg og

projekter, der skal understøtte implementeringen af kontanthjælpsreformen i kommunerne.

Kommunerne viser generelt interesse i at ansøge om midler til at deltage i forsøg og projek-

ter, der kan udvikle de rette tilbud til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Der foreligger endnu ikke deciderede effektmålinger af kontanthjælpsreformen. Beskæftigel-

sesministeriet har igangsat en evaluering af implementeringen af reformen, der forventes

færdig april 2015.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere er stagneret og siden

faldet i perioden efter reformens ikrafttræden,

jf. figur 3.4.

Sammenlignes, hvor mange der var i uddannelse eller beskæftigelse i uge 25 blandt dem,

der var på kontanthjælp i den sidste uge af året før, dvs. i hhv. 2011, 2012 og 2013, lader det

til, der er kommet flere i uddannelse og job efter reformens indførelse,

jf. figur 3.5.

Der er i

sammenligningen ikke taget højde for konjunktursituationen i de pågældende år. Det tegner

et foreløbigt billede af, at den helt centrale politiske intention med reformen, nemlig at unge

skal i uddannelse eller arbejde frem for passiv forsørgelse, er lykkedes.

Figur 3.4

Antal kontanthjælps- og uddannelseshjælps-

modtagere

1.000 personer

Reformindførsel

Figur 3.5

Andel unge jobparate kontanthjælpsmodtagere

i job og uddannelse i uge 17

Pct.

2011

2012

Beskæftiget

2013

2014

Reformindførsel

Pct.

Tusinde

Under 30 år

Over 30 år

Studerende

Anm.: Figur 3.5 viser den andel af ledige 16-29-årige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

er kommet i beskæftigelse eller uddannelse frem mod uge 17 (april måned) i det pågældende år, men

som var ledige i december året før. Der knytter sig en vis usikkerhed til opgørelsen blandt andet på

grund af usikkerhed i dateringen af lønmodtagerbeskæftigelsen inden for de enkelte måneder. Opgø-

relsen er baseret på arbejdsmarkedsstatus i en specifik uge i april måned. Anvendes et mere restrik-

tivt afgangskriterium, der kræver 5 ugers sammenhængende SU eller beskæftigelse, er det lidt færre,

der overgår til SU eller beskæftigelse, men der er fortsat klare tegn på, at afgangsraten i 2014 er høje-

re end i de forudgående år.

Kilde: Jobbindsats.dk og egne beregninger på DREAM- databasen.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en foreløbig effektevaluering af ungeinitiativerne i

kontanthjælpsreformen på baggrund af data fra indfasningsperioden januar 2014 til maj

2014. Resultaterne indikerer, at kontanthjælpsreformen har øget tilgangen til uddannelse og

beskæftigelse for unge under 30 år,

jf. boks 3.3.

Boks 3.3

Foreløbig effektanalyse af kontanthjælpsreformen for unge under 30 år

Den foreløbige effektanalyse af nye kontanthjælpsmodtagere i januar 2013 sammenlignet med nye unge

uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere i januar 2014 peger på, at kontanthjælpsreformen har haft

en positiv, signifikant effekt på både uddannelses- og beskæftigelsesgraden for unge 25-29 årige, der er til-

gået uddannelses- og kontanthjælp i januar 2014,

jf. tabel a.

Disse effektestimater tager højde for eventuel-

le konjunkturudsving, der har været i perioden, og forskelle i baggrundsvariable blandt ydelsesmodtagerne.

Effektanalysen viser desuden, at der er en positiv signifikant effekt på både uddannelses- og beskæftigel-

sesgraden for samtlige (dvs. både nye og nuværende) unge uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodta-

gere i januar 2014,

jf. tabel a.

Analysen viser bl.a., at som følge af reformen øges beskæftigelsesgraden

med 3,38 pct.point og uddannelsesgraden med 4,67 pct.point for nye ydelsesmodtagere 5 måneder efter

starten på ydelsen. Det skal ses i forhold til, at både uddannelsesgraden og beskæftigelsesgraden begge

var 13 pct. for personer mellem 25 og 29 år der er tilgået kontanthjælp januar 2014. Med andre ord viser

analysen, at den gennemsnitlige uddannelses- og beskæftigelsesgrad for unge kontant- og uddannelses-

hjælpsmodtagere er omkring 1/3 højere alene som følge af reformen.

Tabel a

Reformeffekter af kontanthjælpsreformen på baggrund af unge kontant- og uddannelseshjælpsmod-

tagere i januar 2014

Beskæftigelsesgrad

pct.

Nye modtagere

Alle unge modtagere

3,38

1,85

4,67

4,08

0,93

0,99

Uddannelsesgrad Selvforsørgelsesgrad

Anm.: Signifikante variable er markeret med kursiv. Graderne er beregnet fra tilgangen til kontanthjælp

frem til og med førstkommende maj.

Kilde: DREAM, UNI-C og egne beregninger.

Reform af sygedagpengesystemet

Det er hovedformålet med sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på

arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats og derved und-

gå langvarigt fravær og ledighed. Det er samtidig centralt i reformen, at ingen sygemeldte må

risikere at stå uden offentlig forsørgelse.

Sygedagpengereformen er trådt i kraft i to faser.

Første fase

trådte i kraft pr. 1. juli 2014. Heri indgår følgende elementer: Tidspunktet for vur-

dering af, om sygedagpengene kan forlænges, er fremrykket til efter 22 uger, mod 52 uger

hidtil. Sygemeldte, som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, har med sygedagpenge-

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

reformen fået mulighed for at komme i et jobafklaringsforløb med en tværfaglig indsats. I et

jobafklaringsforløb får den sygemeldte en ydelse (ressourceforløbsydelse), der er lavere end

sygedagpenge. Der er i første del af reformen desuden indført en ny forlængelsesregel ved

livstruende, alvorlig sygdom.

Anden fase

af reformen er trådt i kraft 5. januar 2015. Heri indgår en væsentlig omlægning af

indsatsen på sygedagpengeområdet. Der indføres en ny model for visitation af og opfølgning

på sygemeldte. Det betyder bl.a., at sygemeldte med komplekse problemer og behov for en

tværfaglig indsats skal have deres sag behandlet i det kommunale rehabiliteringsteam. Der

indgår i reformens anden fase desuden en styrkelse af den virksomhedsrettede indsats for

sygedagpengemodtagere. Der indføres i den forbindelse bl.a. mulighed for fast track, hvor

virksomheder og sygemeldte kan anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær

tidlig indsats i sygefraværssager med et forventet sygefravær på over 8 uger. Det er desuden

et vigtigt element i reformen, at der i alle sager med et forventet fravær på over 8 uger skal

ske en tidlig og systematisk inddragelse af sygemeldtes egen læge.

Sygedagpengereformen er fortsat under indfasning. Det er endnu for tidligt at sige noget om

reformens effekter.

I februar 2015 blev der desuden indgået aftale om en refusionsomlægning. Denne behandles

i afsnit 4.1.

Beskæftigelsesreformen

Formålet med beskæftigelsesreformen er at sikre, at ressourcerne bruges på en bedre og

mere effektiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Reformens

sigte er, at indsatsen i højere grad end i dag skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og

give plads til, at ledige er forskellige og dermed har forskellige behov for hjælp og vejledning

til at opnå varig beskæftigelse. Derfor får kommunerne og a-kasserne flere frihedsgrader til at

tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige. Samtidig får den ledige større medind-

flydelse og ansvar for indsatsen, fordi det kan være med til at højne den lediges ejerskab og

dermed øge mulighederne for, at den ledige finder tilbage til arbejdsmarkedet.

Reformen har særligt fokus på at sikre et generelt uddannelsesløft af ledige med færrest

kompetencer via en række målrettede indsatser. Eksempelvis får ufaglærte ledige og ledige

med en forældet uddannelse bedre mulighed for et reelt uddannelsesløft. Samtidig styrkes

mulighederne for, at ledige med mindst uddannelse allerede tidligt i ledighedsperioden kan

tage korte uddannelser, der er målrettet arbejdsmarkedets behov.

Reformen sikrer også støtte til ledige, som er i risiko for at have en svagere tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Det følger af reformen, at unge og seniorer får et tidligere ret og pligt tilbud,

mens nyuddannede fra en videregående uddannelse får styrkede muligheder for at få fodfæ-

ste på arbejdsmarkedet, eksempelvis via mulighed for en længere virksomhedspraktik. Sam-

tidig får langtidsledige en mere intensiv og individuelt tilrettelagt indsats, og der gennemføres

et udviklingsarbejde, som styrker kvaliteten i indsatsen for ledige med risiko for langtidsledig-

hed.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Reformen ændrer beskæftigelsesindsatsen for alle ledige, herunder også ledige med handi-

cap eller funktionsnedsættelse.

Hovedparten af beskæftigelsesreformen træder i kraft d. 1. juli 2015, dog med undtagelse af

nogle elementer, som allerede er trådt i kraft d. 1. januar 2015. Derudover træder en række

it-værktøjer først i kraft fra 2016 og frem.

Boks 3.4

Effekter for indvandrere af ikke-vestlig baggrund af førtidspension/fleksjob-, sygedagpenge- og kon-

tanthjælpsreformen

Arbejdsmarkedsreformerne er væsentlige initiativer ift. at øge beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og

efterkommere, idet indvandrere af ikke-vestlig oprindelse er overrepræsenterede i gruppen af kontant-

hjælpsmodtagere og førtidspensionister.

Flere ledige flygtninge og indvandrere har komplekse problemstillinger, som kræver støtte fra forskellige

forvaltninger i kommunen og kan derfor have glæde af en sammenhængende og tværfaglig indsats, som

fremmes gennem

reformen af førtidspensions- og fleksjobordningen.

Således udgjorde ikke-vestlige ind-

vandrere 13 pct. af alle førtidspensionister i 2013. Der er dermed næsten dobbelt så mange ikke-vestlige

indvandrere, der modtager førtidspension sammenlignet med deres andel af befolkningen i den arbejdsdyg-

tige alder.

Kontanthjælpsreformen

understøtter ligeledes en tværfaglig, helhedsorienteret og individuel indsats, der

kan hjælpe de ledige videre. Ikke-vestlige indvandrere udgjorde i 2013 knap 7 pct. af befolkningen i den ar-

bejdsdygtige alder, men udgjorde 22 pct. af de 147.000 fuldtidsmodtagere af kontanthjælp, der var i 2013.

Og blandt kvinder er andelen endnu højere. Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund udgjorde ¼ af al-

le kvindelige kontanthjælpsmodtagere i 2013. Ikke-vestlige indvandrere er altså massivt overrepræsentere-

de i kontanthjælpssystemet.

Reformen af sygedagpengesystemet

bidrager ligesom reformen af førtidspension og fleksjobordningen

samt kontanthjælpssystemet også til at nå målet om en øget beskæftigelsesfrekvens for indvandrere og ef-

terkommere. Personer med komplekse problemer samt sygemeldte, der efter 5 måneder på sygedagpenge

ikke kan forlænges efter de gældende forlængelsesregler, skal fremover have en helhedsorienteret, indivi-

duel tilpasset indsats, der skal understøtte udviklingen af arbejdsevnen. Samlet set skal dette sikre, at flere

sygemeldte, herunder indvandrere, vender tilbage til arbejdsmarkedet. I 2013 modtog ca. 2,5 pct. (ca. 6.000

fuldtidsmodtagere) af alle ikke-vestlige indvandrere sygedagpenge, mens andelen af personer med dansk

oprindelse, som modtog sygedagpenge, var 2 pct. (75.600 fuldtidsmodtagere) ud af den samlede andel af

befolkningen i den arbejdsdygtige alder.

Carsten Koch II og det særlige fokus på personer med udenlandsk baggrund

Regeringen nedsatte i februar 2013 en uafhængig ekspertgruppe, under ledelse af tidligere

skatteminister Carsten Koch, der fik til opgave at udrede den aktive beskæftigelsesindsats og

komme med anbefalinger til en ny og bedre indsats, der varigt løfter beskæftigelsen. Udred-

ningsarbejdet bestod af to faser: Udredning af den aktive beskæftigelsesindsats for de forsik-

rede ledige samt udredning af den aktive beskæftigelsesindsats for de ikke-

arbejdsmarkedsparate ledige.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

I februar 2014 offentliggjorde ekspertgruppen sin første udredning og kom med en række an-

befalinger vedrørende indsatsen for de forsikrede ledige. Regeringen tog udgangspunkt i det-

te arbejde i forbindelse med den gennemførte beskæftigelsesreform, der er omtalt ovenfor.

I januar 2015 offentliggjorde ekspertgruppen første delrapport i anden fase af sin udredning

og anbefalinger vedrørende integrationsprogrammet for nyankomne flygtninge og familie-

sammenførte. Dette har indgået i regeringens arbejde med udformningen af et nyt integrati-

onsudspil, jf. nedenfor.

Ekspertgruppen har i marts 2015 offentliggjort sin sidste delrapport i anden fase af udrednin-

gen om den øvrige aktive beskæftigelsesindsats, som omhandler de ikke-

arbejdsmarkedsparate ledige. Rapporten kommer med anbefalinger til indsatsen for borgere

på offentlig forsørgelse, der ofte har andre problemer end ledighed og dermed er længere

væk fra arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen lægger med sine anbefalinger op til en ny og langt

mere virksomhedsrettet indsats. Samtidig peger ekspertgruppen på, at der er behov for mere

kvalitet og indhold i den tværfaglige indsats samt større fokus på at sikre, at også udsatte

borgere får mere uddannelse.

Ekspertgruppens arbejde lægger sig i direkte forlængelse af de tre store reformer, regeringen

har gennemført for udsatte borgere - reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp

samt sygedagpenge – der gjorde op med silotænkningen i kommunerne og indførte ressour-

ceforløb, jobafklaringsforløb og rehabiliteringsteam. Reformerne har dermed skabt rammerne

for en tværfaglig og sammenhængende indsats, som ofte er nødvendig for at hjælpe de mest

udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Regeringen er enig med eksperterne i, at et vig-

tigt punkt i det videre arbejde skal være et større virksomhedsrettet fokus, hvor udsatte bor-

gere hjælpes i gang med træningsforløb på arbejdspladserne. Der skal også arbejdes videre

med at styrke og skabe mere kvalitet i den tværfaglige indsats.

Nyt integrationsudspil

Regeringen præsenterede den 18. marts 2015 et nyt integrationsudspil. Hovedsigtet med ud-

spillet er, at flygtninge og indvandrere hurtigst muligt skal i arbejde. Et jobrettet integrations-

program skal derfor erstatte det nuværende integrationsprogram, hvor effekterne ikke har

været gode nok. Fremover skal der som et led i programmet stilles klare krav om, at nytil-

komne flygtninge og familiesammenførte skal tage et arbejde, hvis det er muligt, og at de el-

lers skal yde mere for den ydelse, de modtager,

ved

løbende

deltage i en jobrettet indsats

på en arbejdsplads.

Indsatsen skal altid kombineres med danskundervisning, og den skal så vidt muligt tilrette-

lægges med udgangspunkt i den enkeltes uddannelse og erfaringer fra hjemlandet.

Regeringen vil desuden gøre noget ekstra for de flygtninge og indvandrere, der har været i

landet gennem flere år, men som stadig er på kontanthjælp og ikke forsørger sig selv. I ud-

spillet foreslår regeringen, at alle tredjelandsstatsborgere, som har modtaget kontanthjælp i

mindst seks måneder, skal i gang med at arbejde. Det kan være i virksomhedspraktik, ansæt-

telse med løntilskud eller nyttejob. Målet er at få et rigtigt job.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

3.2.2. Regeringens tiltag på uddannelsesområdet

Et fagligt løft af folkeskolen

En reform af folkeskolen trådte i kraft fra skoleårets start i august 2014. Reformen har tre

overordnede mål: (1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan,

(2) folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og

(3) tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professio-

nel viden og praksis. En længere og mere varieret skoledag med alsidige og inspirerende

undervisningsformer, styrket undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervis-

ning skal forbedre rammerne for, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.

Alle elever i folkeskolen har krav på at få en undervisning, der imødekommer deres forud-

sætninger og behov. Hvis f.eks. unge med indvandrerbaggrund har behov for særlig støtte, er

kommuner og skoler derfor forpligtet til en række indsatser, der i omfang og varighed mod-

svarer behovene. Implementeringen af folkeskolereformen forløber som planlagt, men virke-

liggørelsen af en reform af denne størrelse tager tid. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt

at konkludere på reformens effekter. Undervisningsministeriet understøtter og følger imple-

menteringen gennem en række initiativer,

jf. boks 3.5.

Boks 3.5

Eksempler på initiativer til understøttelse af, evaluering af og opfølgning på implementeringen af

folkeskolereformen

Understøttende initiativer:



Læringskonsulentkorps: Læringskonsulenterne tilbyder individuel vejledning til kommuner og

skoler samt landsdækkende vejledning. Undervisningsministeriets Tosprogs-Taskforce, der er et

tidsbegrænset projekt (2009-15), som bidrager til at klæde lærere på til at inkludere tosprogede

elever i deres undervisning, er integreret i Læringskonsulentkorpset.



Ressourcecenter for folkeskolen; Ressourcecenteret er oprettet i forbindelse med reformen og

understøtter Undervisningsministeriets arbejde med at udvikle ny viden, bringe viden i spil og

styrke samspillet mellem vidensaktørerne på folkeskoleområdet.

Modernisering og udvidelse af Vidensportalen (EMU.dk): Vidensportalen skal give et overblik

over den viden samt de metoder og redskaber, der er dokumentation for, virker.

Evaluerings- og opfølgningsinitiativer:



Evaluering af elevernes læring og trivsel: Evalueringen af reformens overordnede mål følges år-

ligt via nationale faglige test og en ny trivselsmåling.



Årlig statusredegørelse: Undervisningsministeriet offentliggør årligt en redegørelse for folkesko-

lens udvikling, som skal danne udgangspunkt for drøftelser med folkeskolens centrale interes-

senter. Den første statusredegørelse offentliggøres i foråret 2015.



Evaluerings- og følgeforskningsprogram: Programmet skal bidrage til at dokumentere status på

implementeringen og effekterne af folkeskolereformen. Herigennem sikres øget viden om skole-

ledelse, undervisning og læring samt om erfaringer og resultater fra folkeskolereformen.



Partnerskab for folkeskolen, der er et partnerskab om skolens udvikling med de centrale inte-

ressenter på området.



Redegørelse til Folketinget: Undervisningsministeren vil senest fem år efter lovens ikrafttræden

give Folketinget en redegørelse om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer.



Kilde: Undervisningsministeriet.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti

Som led i Aftalen om finansloven for 2013 indgik regeringen en

aftale om bedre erhvervsud-

dannelse og styrket uddannelsesgaranti.

Aftalen skal bl.a. bidrage til at reducere frafaldet i

erhvervsuddannelserne og forøge antallet af elever, der kommer i virksomhedspraktik. Med

aftalen blev der prioriteret 3,1 mia. kr. over perioden 2013-16. Aftalens initiativer er nærmere

beskrevet i Danmarks nationale reformprogram 2013. Aftalen var første led i indsatsen for

bedre erhvervsuddannelser.

Implementeringen af initiativerne er som forudsat gennemført i 2013, herunder bl.a. med op-

rettelsen af 50 praktikcentre på landsplan. Disse er ansvarlige for samarbejdet med det lokale

erhvervsliv om at oprette praktikpladser samt tilbyde en skolebaseret praktisk uddannelse for

studerende, som ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed. To initiativer indgår i

regeringens reform af erhvervsuddannelserne, jf. nedenfor, og får derfor først virkning fra og

med august 2015. Der gennemføres løbende opfølgning og status på initiativerne.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere effekterne af de nye tiltag i forhold til bl.a.

frafald og unges mulighed for praktikpladser. Samtidig påvirker en række andre forhold også

udbuddet af praktikpladser. Statistiske oplysninger for udviklingen fra 2013 til 2014 (baseret

på 3. kvartal 2013/2014) viser, at antallet af praktikpladsaftaler er uændret, og antallet af ele-

ver i skolepraktik er steget. Det indikerer, at flere forventes at gennemføre en erhvervsud-

dannelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt tal for frafald/fuldførelsesprocenter for

2014.

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Regeringen har i juni 2014 på baggrund af en bred politisk aftale om erhvervsuddannelserne

(februar 2014) og i forlængelse af aftalen

bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannel-

sesgaranti

fået vedtaget en reform af erhvervsuddannelserne i Folketinget. Reformen, som

træder i kraft august 2015, har fire konkrete mål: (1) Flere elever skal vælge en erhvervsud-

dannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, (2) flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, (3)

erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, (4) tilliden til

og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

Reformens mål skal opnås gennem bl.a. et nyt etårigt grundforløb for de helt unge, fokus på

attraktiv ungdomsuddannelsesmiljøer, en ny erhvervsrettet 10. klasse i grundsskolen, ad-

gangskrav i dansk og matematik for at blive optaget, bedre muligheder for at tage fag på hø-

jere niveauer samt flere uddannelser, der giver både studiekompetence og erhvervskompe-

tence (eux). Med reformen styrkes undervisning i dansk, og eleverne sikres minimum 26 ti-

mers undervisning om ugen på grundforløb fra 2016 svarende til knap 35 lektioner om ugen.

Desuden etableres en ny kombineret toårig ungdomsuddannelse for unge under 25 år, der

ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ung-

domsuddannelse. Uddannelsen retter sig imod beskæftigelse og fortsat uddannelse. Herud-

over prioriteres bl.a. efteruddannelse af underviserne for at styrke undervisningens kvalitet.

Se også beskrivelsen i Danmarks nationale reformprogram 2014.

Reformen vil sammen med de allerede iværksatte initiativer i 2013 om

bedre erhvervsuddan-

nelser og styrket uddannelsesgaranti

bidrage til et mere effektivt erhvervsuddannelsessy-

stem. Det gælder bl.a. i forhold til at reducere frafald og øget gennemførelsen på erhvervs-

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

uddannelserne. Implementering af reformen forløber som planlagt og forventes fuldt imple-

menteret i perioden 2015-16. Opfyldelse af reformens konkrete mål vil blive fulgt tæt gennem

løbende opfølgning, måling og evaluering af fremdrift og resultater.

Boks 3.6

Væsentlige igangsatte initiativer til understøttelse af erhvervsuddannelsesreformen



Læringskonsulentkorps: Læringskonsulenterne bidrager med vejledning og støtte til erhvervs-

skolernes arbejde med implementering af erhvervsuddannelsesreformen.

Efteruddannelse af lærere og ledere: Udmøntning af 400 mio. kr. til strategisk kompetenceløft,

samt kursusforløb om ”Skoleudvikling i praksis” på alle erhvervsskoler, der understøtter kvali-

tetsudvikling og et mere attraktivt læringsmiljø.

Udvikling af fag og uddannelser: Undervisningsministeriet og de faglige udvalg udarbejder ram-

mer og indhold for uddannelserne samt vejledninger og inspirationsmaterialer.

Overvågning af reformens mål: Der udvikles nye indikator- og evalueringsredskaber, som sam-

men med eksisterende opfølgningsredskaber skal give informationer om opfyldelse af reformens

mål.



Kilde: Undervisningsministeriet.

Regeringens tiltag på uddannelsesområdet forventes generelt at understøtte den positive ud-

vikling, hvor flere unge med udenlandsk herkomst opnår bedre uddannelsesresultater, her-

under en større andel af unge med udenlandsk herkomst, som opnår mindst en ungdomsud-

dannelse,

jf. figur 3.6.

Figur 3.6

Andel af en 9. klasses årgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse

Pct.

100

Pct.

100

Mindst en ungdomsudd. - Dansk herkomst

Mindst en ungdomsudd. - Udenlandsk herkomst

Kilde: Undervisningsministeriet,

profilmodel 2013.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

3.3

Fjerne barrierer for konkurrencen og reducere

lovgivningsmæssige krav

Rådet har anbefalet Danmark i perioden 2014-15 at ”øge

indsatsen for at fjerne adgangsbar-

rierer og reducere de lovgivningsmæssige krav med henblik på at øge konkurrencen i den in-

denlandske servicesektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlæg, som anbefalet

af Produktivitetskommissionen”.

Reducere lovgivningsmæssige krav

For at reducere de lovgivningsmæssige krav har regeringen nedsat Virksomhedsforum for

enklere regler, som har fået til opgave at stille konkrete forslag til forenklinger af regler, der

kan lette byrderne for virksomhederne og dermed frigøre ressourcer.

Fjerne barrierer for konkurrencen

Et velfungerende marked præget af konkurrence mellem virksomhederne sikrer en effektiv

udnyttelse af ressourcerne og øger velstanden. På en række markeder i Danmark er konkur-

rencen ikke tilstrækkeligt skarp, hvilket både EU og OECD har peget på. De danske priser

ligger væsentligt over OECD-gennemsnittet, også når der korrigeres for forskelle i skatter, af-

gifter og velstand. Særligt inden for hjemmemarkedsorienterede erhverv, såsom bygge- og

anlægssektoren og detailbranchen, har produktivitetsvæksten igennem en længere årrække

været lav i Danmark. For så vidt angår produktivitetsvæksten i de hjemmemarkedsorientere-

de serviceerhverv, er det både den interne vækst og virksomhedsdynamikken, der har været

lav i forhold til andre erhverv,

jf. figur 3.7.

Figur 3.7

Produktivitetsvækst og virksomhedsdynamik 2001-09

Pct.

-1

Samlet

Industri

Service,

international

Dynamik

Service,

hjemmemarked

I alt

Pct.

-1

Intern vækst

Anm.: Den gennemsnitlige reale vækst i værditilvæksten per beskæftiget er her opdelt i to dele: (i) intern

vækst, der er produktivitetsvækst inden for virksomheden, og (ii) virksomhedsdynamik, der er den

produktivitetsvækst som følger af, at ressourcerne flytter mellem lav- og højproduktive virksomhe-

der.

Kilde: Produktivitetskommissionen.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

For at imødegå produktivitetsudfordringen fremlagde regeringen i februar 2013

Vækstplan

DK,

som er en samlet plan frem mod 2020 med fokus på øget produktivitet i den private sek-

tor. Ifølge planen skal BNP blandt andet øges med 20 mia. kr. frem mod 2020 gennem re-

former af vilkår for private virksomheder og øget konkurrence.

Som led i at indfri dette mål indgik regeringen i juni 2014

Aftale om en vækstpakke

sammen

med flere af folketingets partier. Aftalen følger op på Produktivitetskommissionens anbefalin-

ger, og fokuserer blandt andet på at øge konkurrencen og produktiviteten i visse hjemme-

markedsorienterede erhverv, herunder særligt bygge- og anlægsbranchen, forsyningssekto-

ren og øvrige hjemmemarkedsorienterede erhverv.

Sammen med aftale om

Vækstplan DK

fra foråret 2013 har regeringen dermed foreløbigt ind-

friet 11�½ mia. kr. ud af den samlede målsætning på 20 mia. kr. Regeringen arbejder løbende

med denne dagsorden og med at indfri den resterende del af målsætningen.

Regeringen har således gennem det seneste år gennemført en lang række initiativer, der

styrker konkurrenceevnen inden for hjemmemarkedsorienterede erhverv. I nedenstående af-

snit redegøres for de relevante initiativer.

Øget konkurrence i byggeriet

Med lanceringen af regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark

fra november 2014 og

Vækstpakke 2014

er der blandt andet igangsat en række initiativer,

der understøtter konkurrencen inden for byggeriet til gavn for forbrugere og virksomheder i

hele økonomien.

Regeringens byggepolitiske strategi har blandt andet fokus på at fremme konkurrencen og

effektiviteten i den danske byggebranche. Strategien indeholder 34 initiativer fordelt på fem

overordnede indsatsområder; (1) kvalitet i reguleringen af byggeriet, (2) styrket konkurrence i

byggeriet, (3) effektivt offentligt byggeri, (4) vækst på tværs af værdikæden og (5) bæredyg-

tigt byggeri.

Strategien indeholder en række initiativer, som skal sikre regelforenkling og fremme en mere

hensigtsmæssig lovgivning, blandt andet ved at fjerne uhensigtsmæssig dobbeltregulering i

de minimum 22 lovgivninger, som kommunerne skal påse i forbindelse med byggesagsbe-

handlingen. Strategien indeholder også en række initiativer, som skal optimere offentlige ud-

budsprocesser.

Strategien har endvidere fokus på at øge samhandlen og konkurrencen både for byggeopga-

ver og byggematerialer. Der gennemføres således en harmonisering i forhold til internationa-

le standarder på flere områder for at lette adgangsbarriererne til det danske bygge- og an-

lægsmarked, ligesom det undersøges, hvordan samhandlen både med udlandet og i bygge-

riets værdikæde kan styrkes. På markedet for elinstallationer og elforsyningsanlæg indføres

internationale stærkstrømsregler og standarder for arbejdspladsbelysning. Desuden bringes

brandkravene til højlagre i overensstemmelse med kravene i Danmarks nabolande, hvilket

kan bidrage til at gøre det billigere at bygge i Danmark.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Det er aftalt at iværksætte en gennemgribende gennemgang af reglerne på brandområdet for

at få en bedre og mere sammenhængende brandregulering.

En af de afgørende forudsætninger for en stigning i byggeriets produktivitet og konkurrence-

evne er et velfungerende, effektivt og gennemsigtigt aftalesystem. Som en del af byggepoli-

tisk strategi gennemføres derfor en revision af de frivillige standardaftaledokumenter. Revisi-

onsarbejdet forventes at kunne gennemføres på tre år, og målet er at sikre et tidssvarende

aftalesystem, der muliggør en gennemsigtig, billig og effektiv konflikthåndtering, der mindsker

byggeriets parters transaktionsomkostninger og samtidig åbner for en øget tilgang af uden-

landske aktører via et mere internationalt genkendeligt aftalesystem.

Byggepolitisk strategi indeholder også en række undersøgelser og analyser, der alle har til

formål at øge konkurrencen i byggeriet enten via regelforenkling, billiggørelse af gældende

ordninger, lettere adgang til markedet eller via et mere effektivt offentligt byggeri. Det under-

søges blandt andet, hvordan danske særkrav kan fjernes og brugen af internationale stan-

darder øges, hvordan kommunernes byggeopgaver kan koordineres og effektiviseres, hvor-

dan anerkendelsesordningen for statikere kan forenkles, hvordan byggeskadeforsikringsord-

ningen og godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand kan modernise-

res samt hvilke potentialer, der er for yderligere samling af bygherreopgaven i staten. Der

gennemføres endvidere en evaluering af lov om offentlig byggevirksomhed, ligesom der gen-

nemføres initiativer med henblik på at sikre et overblik over større byggeopgaver og test af

fleksible udbudsformer.

Sagsbehandlingstiden for byggetilladelser skal reduceres med en tredjedel i 2016. For at sik-

re at byggebranchen får en kompetent og ensartet teknisk byggesagsbehandling, der kan

fremme mulighederne for, at innovative og standardiserede løsninger i højere grad godken-

des, vil der blive udarbejdet forskellige modeller for professionalisering af den tekniske byg-

gesagsbehandling. Desuden forkortes en række centrale, offentlige sagsbehandlingstider,

herunder sagsbehandlingstiderne for autorisationsansøgninger til el, vvs og kloak, der redu-

ceres med 15 pct. frem mod 2016. Det sker i forlængelse af indførelsen af delautorisationer

på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet fra april 2014, der øgede konkurrencen ved at lette

adgangen til markedet.

Øget konkurrence i detailhandlen

Der har igennem de senere år været et øget fokus på de udfordringer, som detailhandlen står

over for i de kommende år. Blandt andet er lukkeloven blevet liberaliseret ad flere omgange

og senest i 2012, og effekten heraf forventes at slå igennem over en årrække. Der planlæg-

ges desuden en ændring af lukkeloven i 2015, som skal gøre det nemmere at få adgang til

dispensation for lukkedage i tilfælde af særlige begivenheder.

I december 2014 offentliggjorde regeringen

Vækstplanen for digitalisering i Danmark.

Et af

initiativerne herunder etablerer et partnerskab for e-handel og digitalisering af detailhandlen.

Initiativet skal styrke e-handlen både nationalt og over grænserne. Udbredelsen af e-handel

vil styrke konkurrencen og bidrage til, at forbrugerne får adgang til et bredere udvalg af varer.

I forbindelse med Aftale om den kommunale økonomi for 2015 har regeringen og KL igangsat

et udvalgsarbejde om rammerne for kommunernes fysiske planlægning. Udvalgsarbejdet ta-

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

ger udgangspunkt i et katalog over barrierer for vækst i planloven, som KL har fremlagt, og

afsluttes i foråret 2015. Udvalget ser på, om ændringer af planloven og ændringer af praksis i

afgørelser kan bidrage til vækst, uden det går ud over beskyttelsen af natur og miljø. Det ud-

gør således en første opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefalinger på området.

Øget konkurrence inden for øvrige serviceerhverv

For at sikre en større grad af uafhængighed og en mere effektiv behandling af konkurrence-

sager omlægges det nuværende konkurrenceråd fra 1. juli 2015 til en professionel bestyrelse

for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af konkurrenceloven. Bestyrelsen vil

bestå af syv personer med ansvar for håndhævelse af konkurrenceloven. Det sker i forlæn-

gelse af den styrkede konkurrencelov fra 2013, hvor der blev indført mulighed for højere bø-

der og fængselsstraf ved overtrædelse af konkurrenceloven. For at sikre en større grad af

uafhængighed omkring Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser på konkurrenceområ-

det, kan styrelsen – ligeledes fra den 1. juli 2015 – referere til den nye bestyrelse i stedet for

til erhvervs- og vækstministeren.

Der er også gennemført regelforenklinger inden for en række andre private serviceerhverv,

ligesom der er taget initiativer, der sænker adgangsbarriererne. Med

Vækstpakke 2014

skal

fødevarevirksomheder ikke længere skal have næringsbrev for lovpligtigt at kunne drive virk-

somhed. Desuden indeholdt aftalen enkelte ophævelser af danske særregler på fødevareom-

rådet, fx krav om hygiejneuddannelse og en række danske mærkninger af fødevarer.

På transportområdet forhøjes totalvægten for 7-akslede vogntog. Ligeså forlænges forsøgs-

ordningen med modulvogntog, og vejnettet til kørsel med modulvogntog udvides.

For at understøtte arbejdskraftens mobilitet mellem virksomheder ændres reguleringen af an-

sættelsesklausuler, med henblik på at begrænse brugen heraf. Med få undtagelser forbydes

jobklausuler, og reglerne om brugen af kunde- og konkurrenceklausuler justeres.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Nyt kapitel

De nationale mål i

Europa 2020-strategien

Der er i de senere år gennemført en række reformer og initiativer, der bidrager til at opfylde

de overordnede mål i EU 2020-strategien.

Strukturerne på det danske arbejdsmarked er generelt sund og regeringens ambition er at

fastholde en høj beskæftigelse og at forbedre mulighederne for, at personer på offentlig for-

sørgelse kommer tilbage i beskæftigelse eller i uddannelse. Det er gennem en bred social,

arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet indsat, at målsætningen om social inklusion bedst kan

blive opnået. Med de gennemførte reformer ventes det ambitiøse danske mål om en struktu-

rel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. af kunne nås i 2020.

På forskningsområdet har Danmark nået målsætningen i EU 2020-strategien. På det klima-

og energipolitiske område er der gennemført initiativer, så de ambitiøse målsætninger i stra-

tegien om reduktion af udledning af drivhusgasser og forøgelse af andelen af vedvarende

energi kan blive opnået. På uddannelsesområdet er der gennemført initiativer, som øger an-

delen af en ungdomsårgang, der får en uddannelse.

Målene i det nationale reformprogram for 2015 fremgår af tabel 4.1.

Tabel 4.1

Danske nationale mål

Mål i 2020

Det nationale mål for beskæftigelse

Det nationale mål for forskning og udvikling

Det nationale mål for klima og energi

Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.

3 pct. af BNP

Vedvarende energi skal udgøre mindst 30 pct. af det endeli-

ge energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren skal

være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede

sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020

i forhold til 2005.

Reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-

årige og øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en

videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct.

Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæfti-

gelse med 22.000 frem mod 2020

Det nationale mål for uddannelse

Det nationale mål for social inklusion

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.1

Det nationale mål for beskæftigelse

Der er tydelige tegn på bedring på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen er steget det

seneste halvandet år som følge af fremgang i den private sektor, og ledigheden er faldet.

Samlet set er den private beskæftigelse steget med over 30.000 personer siden midten af

2013. Den udvikling forventes at fortsætte i takt med, at genopretningen i dansk økonomi ta-

ger fart.

Strukturerne på det danske arbejdsmarked er generelt sunde, og der er ikke tegn på, at kon-

junkturtilbageslaget i kølvandet på finanskrisen har sat varige spor på arbejdsmarkedet.

Det

afspejler sig blandt andet i, at den strukturelle ledighed ikke er højere i dag, end før krisen,

jf.

Økonomisk Redegørelse,

december 2014. Fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked er

fortsat stor, og bruttoledigheden ligger på et lavt niveau sammenlignet med tidligere tilbage-

slag.

Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark for de 20-64-årige på ca. 75�½ pct. i 2013 er væsentlig

højere end gennemsnittet for EU. Den højere erhvervsfrekvens er især tydelig blandt de dan-

ske kvinder,

jf. figur 4.1.

Det danske mål er en strukturel beskæftigelsesfrekvens for de 20-

64-årige på 80 pct. i 2020. Udviklingen i beskæftigelsen frem mod 2020 svarer til en stigning i

beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige på ca. 4 pct.-point. Således ventes det danske

mål for den strukturelle beskæftigelsesfrekvens at kunne nås i 2020,

jf. figur 4.2.

Figur 4.1

Beskæftigelsesfrekvens i Danmark og EU for

de 20-64-årige mænd og kvinder

Pct.

EU - mænd

EU - kvinder

DK - mænd

Pct.

Figur 4.2

Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen frem

mod 2020

Pct.

Inkl. konjunktur

1,5%

Samlet 2020-forløb

inkl. nye refomer

Pct.

0,7%

-genopretning

1,7%

-1

Strukturelt forløb

uden nye reformer

-1

Strukturelt forløb

Konjunktur

Samlet forløb

DK - kvinder

Anm: Beskæftigelsesfrekvensen i figur 4.1 er baseret på EU’s ”Labour force Survey”.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Finansredegørelse 2014,

Januar 2014, Finansministeriet.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Det er regeringens ambition at fastholde en høj beskæftigelse og forbedre mulighederne for,

at personer på offentlig forsørgelse kommer tilbage i beskæftigelse eller i uddannelse. Re-

formstrategien i

Vækstplan DK

har i den forbindelse sat nye mål for vækst og privat beskæf-

tigelse. Det sker gennem øget uddannelse og gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet.

De gennemførte reformer og tiltag, der medgår til indfrielsen af vækstmålsætningen i

Vækst-

plan DK,

herunder reformer af skat, førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og SU, skønnes

at øge beskæftigelsen med ca. 28.000 fuldtidspersoner. Sammenholdt med den demografi-

ske udvikling og virkningen fra tidligere reformer skønnes den strukturelle beskæftigelse at

vokse med omtrent 95.000 fuldtidspersoner frem mod 2020,

jf. tabel 4.2.

Tabel 4.2

Bidrag til ændringerne i arbejdsudbud og beskæftigelse, 2013-20

Virkning

i antal personer

1.000 personer

Demografisk bidrag (alder, køn, herkomst) mv.

Skønnet bidrag fra tidligere reformer

Gennemførte reformer siden 2012

Heraf:

- Skatteaftale 2012

- Reform af førtidspension og fleksjob

- Konkrete initiativer i Vækstplan DK

Virkning i fuld-

tidspersoner

(inkl. arbejdstid)

105

190

166

159

Samlet ændring i strukturel beskæftigelse

Konjunkturbidrag

Samlet ændring i faktisk beskæftigelse

Heraf privat beskæftigelse

Anm.: Forskellen mellem virkningen opgjort i fuldtidspersoner og antal personer afspejler ikke alene ændret

gennemsnitlig arbejdstid af de forskellige initiativer, men også forskellen mellem den gennemsnitlige

arbejdstid og normalarbejdstiden. På grund af afrunding kan summen afvige fra totalen.

Inkl. initiativer i genopretningsaftalen, skatteaftaler 2007 og 2009, tilbagetrækningsreformen samt ud-

dannelsesmålsætningerne mv.

Inkl. skønnet virkning i 2013.

Inkl. reform af SU og kontanthjælp.

Kilde: Opdateret 2020-forløb, august 2014 og egne beregninger.

Det forudsættes, at konjunkturerne normaliseres frem mod 2020, hvilket skønnes at løfte be-

skæftigelsen med ca. 70.000 fuldtidspersoner,

jf. tabel 4.2.

Samlet skønnes konjunkturnor-

maliseringen, den underliggende demografiske udvikling samt tidligere og nye reformer at

hæve beskæftigelsen medgodt 165.000 personer frem mod 2020,

jf. tabel 4.2.

Herunder kan

den private beskæftigelse stige medknap 160.000 fuldtidspersoner.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Gennemførte reformer, herunder Tilbagetrækningsreformen fra 2011 samt reformer af skat,

førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og SU, vurderes at bidrage til et væsentligt løft af ar-

bejdsudbuddet frem mod 2020.

Skattereformen

fra juni 2012 sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og på lang sigt

skønnes reformen at bidrage til en stigning i beskæftigelsen på ca. 16.000 personer inkl. bi-

drag fra højere arbejdstid. Frem mod 2020 skønnes reformen at øge beskæftigelsen med ca.

11.000 personer,

jf. tabel 4.2.

Stigningen i arbejdsudbuddet kan især henføres til en forhøjel-

se af beskæftigelsesfradraget, særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, forhøjelse

af indkomstgrænsen for topskat samt afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perio-

den 2016-23, som bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Reform af førtidspension og fleksjobordningen

bidrager til at øge arbejdsudbuddet med ca.

5.000 fuldtidspersoner i 2020 (og godt 12.000 fuldtidspersoner omkring 2030). Reformen

trådte i kraft 1. januar 2013, og er beskrevet mere detaljeret i afsnit 3.2.1. Målet med refor-

men er at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet. Adgangen til førtidspension begrænses

for personer under 40 år, som i stedet tilbydes nyoprettede ressourceforløb. Reformen med-

fører endvidere, at fleksjobordningen målrettes personer med lille arbejdsevne, samt at til-

skuddet omlægges.

Regeringen indgik i april 2013 aftale om

reformer af kontanthjælp og SU-systemet

(en del af

Vækstplan DK),

som til sammen øger beskæftigelsen med ca. 9.000 personer frem mod

2020. SU-reformen indeholder initiativer, der fremmer tidligere færdiggørelse af studiet. Kon-

tanthjælpsreformen medfører blandt andet en stærkere tilskyndelse til at komme i beskæfti-

gelse og tage en uddannelse for uddannelsesparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere

under 30 år. Ved indgåelse af finansloven for 2015 blev det besluttet at afskaffe den gensidi-

ge forsørgerpligt for samlevende. Dette skønnes isoleret set at mindske beskæftigelseseffek-

ten af kontanthjælpsreformen med ca. 1.000 personer.

Dertil kommer et løft i beskæftigelsen på ca. 1.000 personer i 2020, som er afledt af den pro-

duktivitetsforøgelse via større kapitalapparat, som følger af initiativerne i

Vækstplan DK.

Vækstpakke 2014

(juni 2014) indeholder en række initiativer, der primært har til formål at øge

produktiviteten. Initiativerne ventes at øge beskæftigelsen med ca. 1.500 personer frem mod

2020, blandt andet som følge af en lempelse af forskerskatteordningen.

Endelig ventes

reformen af sygedagpengesystemet

(december 2013) og reformen af beskæf-

tigelsesindsatsten (juni 2014) at øge beskæftigelsen i 2020 med i alt knap 1.500 personer.

I forbindelse med

reformen af beskæftigelsesindsatsen

er det besluttet at foretage en om-

lægning af det såkaldte refusionssystem, der består af statslige refusioner til delvis dækning

af de kommunale udgifter til indkomstoverførsler. Refusionsomlægningen skal understøtte en

effektiv beskæftigelsesindsats, og sikre at det for kommunerne bedst kan betale sig at vælge

en indsats, der er målrettet at hjælpe den enkelte arbejdsløse i job eller uddannelse. Der er i

februar 2015 indgået en politisk aftale om den konkrete udformning af refusionsomlægnin-

gen. Det skønnes, at refusionsomlægningen frem mod 2020 kan øge beskæftigelsen med

yderligere 3.000 personer. Den endelige tilpasning af tilskuds- og udligningssystemet, som

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

foretages i forbindelse med refusionsomlægningen, er imidlertid ikke fastlagt. Effekten af re-

fusionsomlægningen er derfor, i henhold til forsigtighedsprincippet, ikke indregnet i de mel-

lemfristede fremskrivninger.

4.2

Det nationale mål for forskning og udvikling

Den danske regering har et mål om, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling skal

udgøre mindst 1 pct. af BNP. Derudover har Danmark tilsluttet sig EU’s målsætning om, at de

samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling skal udgøre 3 pct. af BNP.

Forskning og udvikling er grundlag for ny viden, produktivitetsudvikling i økonomien samt nye

produkter, tjenesteydelser, produktionsprocesser og andre typer innovationer, som alt sam-

men skal bidrage til at øge produktivitetsvæksten i fremtiden.

De samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling er steget fra 2 pct. af

BNP i 1997 til over 3 pct. af BNP i 2012,

jf. figur 4.3.

Således har Danmark nået målsætnin-

gen i EU’s vækststrategi, Europa 2020. Det offentlige forskningsbudget har generelt været

stigende siden 2005 og ligger på et relativt højt niveau sammenlignet med andre lande. Den

offentligt finansierede forskning udgjorde 20,9 mia. kr. svarende til 1,1 pct. af BNP i 2013,

mens erhvervslivet bidrog med 37,3 mia. kr. svarende til knap 2 pct. af BNP i 2013,

jf. figur

4.3.

Figur 4.3

Private og offentlige investeringer i forskning og udvikling

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Den offentlige sektor

Erhvervslivet

I alt

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: Tallene i figuren er regnskabstal.

Kilde: Danmarks Statistik.

Godt en tredjedel af de offentlige udgifter til forskning og udvikling går til forskning i sund-

hedsvidenskab mens naturvidenskab står for 19 pct.,

jf. figur 4.4.

I det private står industrien

for over halvdelen af virksomhedernes samlede investeringer i forskning og udvikling,

jf. figur

4.5.

Industrien for farmaceutiske råvarer og medicinalvareindustri afholder alene 23 pct. af

virksomhedernes samlede investeringer svarende til 8,3 mia. kr.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.4

Offentlige udgifter til forskning og udvikling

fordelt på hovedområder, 2013

19%

16%

Figur 4.5

Virksomhedernes investeringer i forskning og

udvikling fordelt på brancher, 2013

16%

11%

15%

58%

11%

Natur

Sundhed

Samfund

37%

Teknisk

Jordbrug og veterinær

Humaniora

Industri

Information og kommunikation

Erhvervsservice

Handel

Finansiering og forsikring

Anm.: Transport, hotel, restauration og øvrige brancher indgår ikke i figur 4.5, da de udgør en meget lille

andel af de totale investeringer i forskning og udvikling.

Kilde: Danmarks Statistik.

Dansk forskning klarer sig godt i internationale sammenligninger. Danske forskere publicere-

de mere end 60.000 videnskabelige publikationer i perioden 2008-12, hvilket i relation til ind-

byggertal kun er overgået af Schweiz og Island. Samtidig er danske forskere blandt de mest

citerede. Internationalt ligger Danmark nummer tre målt i forhold til citationer per publikation.

Danske forskeres andel af de 10 pct. oftest citerede artikler i verden er steget markant og lig-

ger i dag 40 pct. over verdensgennemsnittet og væsentligt over de andre nordiske lande.

Danmark klarer sig også relativt godt på innovationsområdet. Innovation forstås som viden og

ideer, som omsættes til produkter og processer, der skaber forretningsmæssig og sam-

fundsmæssig værdi. Danmark er nr. 2 i EU efter Sverige på EU’s Innovation Union Score-

board 2014, som sammenligner EU-landenes innovationsevne. Innovation opdeles traditio-

nelt i produkt- og/eller procesinnovation samt organisations- og/eller markedsføringsinnovati-

on. Ser man på de to typer af innovation hver for sig, ligger Danmark ifølge tal fra Eurostat

over OECD-gennemsnittet for begge typer.

Med innovationsstrategien

Danmark – løsningernes land

fra december 2012 har regeringen

fastlagt tre nationale mål for områder, hvor Danmark i 2020 skal være i top fem blandt

OECD-landene. Dette gælder i forhold til (1) andelen af innovative virksomheder (2) private

investeringer i forskning og udvikling og (3) andelen af højtuddannede i den private sektor.

Endvidere har regeringen fastlagt en målsætning om, at antallet af licens-, salgs- og options-

aftaler fra 2011 til 2020 mere end fordobles.

Se regeringens publikation

Danmark i arbejde – Redegørelse om vækst og konkurrenceevne,

september 2013.

Punkt (1) og (3) gælder kun europæiske OECD-lande.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

De fire mål er vigtige sigtelinjer for at styrke Danmarks vækstpotentiale. Det vil på længere

sigt være muligt at måle fremdriften i forhold til de fire mål fra Innovationsstrategien.

Regeringen har desuden i 2014 iværksat en række ambitiøse initiativer for at fremme forsk-

ning, udvikling og innovation. Nye større regeringsinitiativer inden for forskning, udvikling og

innovation, der er implementeret i 2014 eller er under implementering, fremgår af boks 4.1.

Boks 4.1

Regeringens initiativer til fremme af forskning, udvikling og innovation.



Danmarks Innovationsfond:

Den 1. april 2014 blev Danmarks Innovationsfond etableret med et sam-

let uddelingsniveau på ca. 1,6 mia. kr. årligt til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvik-

ling og innovation til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Danmarks Grundforskningsfond:

Danmarks Grundforskningsfond blev med Vækstpakke 2014 fra juni

2014 tilført en kapitaltilførsel på 3 mia. kr. Kapitaltilførslen skal sikre, at fonden kan fortsætte sit nuvæ-

rende høje aktivitetsniveau og igangsætte nye forskningscentre i yderligere 10 år frem til 2026.

Øget internationalisering af innovationsnetværkene:

I 2014 er der givet støtte til 28 internationale

samarbejdsprojekter mellem danske og udenlandske netværk og klynger, som forventes at involvere

mere end 700 små og mellemstore virksomheder.

Evaluering af Det Frie Forskningsråd:

Det Frie Forskningsråd (DFF) blev evalueret i 2014. Evaluerin-

gen viste, at DFF spiller en vigtig rolle i det danske forskningssystem især i forhold til udviklingen af den

danske forskningstalentmasse. En række anbefalinger er i gang med at blive implementeret.

Indsats for flere kvinder i forskning:

Det Frie Forskningsråd har i 2014 igangsat et forskningsprojekt

(YDUN), som skal styrke talent- og idéudnyttelsen i dansk forskning gennem en forbedret kønssam-

mensætning i forskningsmiljøet. Der er uddelt 17 bevillinger til kvinder for i alt ca. 110 mio. kr. Der er li-

geledes nedsat en taskforce om kvinder og køn i forskning, der forventes at komme med anbefalinger til

fremme af ligestilling og en bedre kønsbalance i forskning ved udgangen af første kvartal 2015.

EUopSTART – styrket hjemtag fra Horizon 2020:

EUopSTART yder tilskud til danske virksomheders

og videninstitutioners forberedende arbejde med at udarbejde ansøgninger til en række udvalgte euro-

pæiske forskningsprogrammer under Horizon 2020.

Fælleseuropæisk forskningsfacilitet European Spallation Source (ESS):

I september 2014 blev

første spadestik til byggeriet af en af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter, Euro-

pean Spallation Source (ESS), taget. Det forventes, at der i løbet af 2015 udarbejdes en national ESS-

strategi, som kan sætte pejlemærkerne for den fremtidige udvikling og indsats på området.

Open Access:

Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjorde i juni 2014 en ny strategi, der

fremover skal sikre gratis digital adgang for alle til videnskabelige artikler.

ESOF:

Konferencen EuroScience Open Forum 2014 og den sideløbende forskningsfestival Science in

the City blev afholdt den 21.-26. juni 2014 i Carlsberg Byen, København. Begivenheden afholdes hvert

andet år i skiftende europæiske byer og er Europas største forskningsformidlende og forskningspolitiske

begivenhed. I København deltog 4.000 i konferencen og mere end 38.000 besøgte festivalen.

Innovation i produktionserhvervene:

Med Vækstpakke 2014 fra juni 2014 er det besluttet at styrke

vilkårene for innovation i produktionserhvervene bl.a. gennem et vækstprogram for små og mellemstore

produktionsvirksomheder, træningsforløb inden for ressourceeffektivitet for medarbejdere beskæftiget i

produktionserhverv samt to nye samfundspartnerskaber om innovation i regi af Danmarks Innovations-

fond, samfundspartnerskab om big data og samfundspartnerskab om avancerede materialer.

ter til forskning og udvikling, der kan give anledning til kontant udbetaling gennem skattekreditten forhøjet.

Grænsen er blevet hævet fra 5 mio. kr. til 25 mio. kr., svarende til en udbetaling på 5,5 mio. kr., når nedsæt-

telsen af selskabsskattesatsen er fuldt indfaset i 2016.



Skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter:

I 2014 blev den øvre grænse for, hvor store udgif-

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.3



Det nationale mål for klima og energi

Danmark er bl.a. omfattet af følgende EU-mål på klima- og energiområdet:

En række årlige forpligtelser i perioden 2013-20 for ikke-kvoteomfattede udledninger af

drivhusgasser. Målet skærpes frem mod 2020, hvor Danmarks udledning skal være re-

duceret med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005,

jf. figur 4.6.

Andelen af vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug skal øges til at udgøre

30 pct. i 2020,

jf. figur 4.7.

Andelen af vedvarende energi i landtransporten skal være 10 pct. i 2020.



Målene uddybes kort nedenfor.

Figur 4.6

Ikke-kvoteomfattede CO2-emmissioner fra

energiforbrug

Indeks, 2005=100

120

100

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Indeks, 2005=100

120

100

Figur 4.7

Vedvarende energi som andel af endeligt

energiforbrug

Pct.

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Pct.

Anm.: I begge figurer er der tale om en fremskrivning fra og med 2014.

Kilde: Energistyrelsen (2014),

Energistatistik 2013,

december 2014.

Klima og energipolitiske mål

EU’s stats- og regeringschefer bekræftede i oktober 2009, at de industrialiserede lande skal

reducere deres drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990. Må-

let er endnu ikke præciseret, juridisk bindende eller fordelt mellem medlemslandene.

Herudover blev EU’s stats- og regeringschefer i oktober 2014 enige om, at den samlede

CO2-udledning skal reduceres med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Der er endnu ikke

fastsat rammer for fordelingen af, hvor meget de enkelte lande skal levere for at nå den del,

der ikke allerede er omfattet af EU’s kvotesystem.

Danmark har endvidere som led i EU’s i Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at redu-

cere de ikke-kvoteomfattede udledninger med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005. Der

er årlige reduktionsforpligtelser i perioden 2013-20, og der er mulighed for at overføre over-

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

opfyldelse til efterfølgende år. Den seneste fremskrivning fra oktober 2014 viser, at der vil ske

en overopfyldelse for hele perioden 2013-20 på i alt 19 mio. ton CO2-ækvivalenter. Samlet

forventes de ikke-kvoteomfattede udledninger reduceret med 23 pct. i 2020 i forhold til 2005-

niveauet. Det svarer til en overopfyldelse på 0,6 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2020.

Danmark har ligeledes i forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at

øge den andel af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE) til

30 pct. i 2020. I følge den seneste fremskrivning forventes målet overopfyldt med en andel af

VE i det endelige energiforbrug på 37-39 pct. i 2020,

jf. figur 4.7.

Af den seneste fremskrivning fremgår ligeledes, at det totale bruttoenergiforbrug i 2020 for-

ventes at være 753 PJ, hvilket betyder, at bruttoenergiforbruget er reduceret med 12 pct. i

forhold til 2006. Hermed opfyldes det nationale mål om energieffektivitet i energiaftalen fra

2008, hvor bruttoenergiforbruget skulle reduceres med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006.

Danmark skal endvidere, som en del af Klima- og Energipakken, leve op til et krav om, at

mindst 10 pct. af energiforbruget i landtransportsektoren skal dækkes af VE i 2020. Med im-

plementeringen af de aftalte transportinitiativer i energiaftalen ventes dette mål opfyldt. Ifølge

den seneste fremskrivning vil 10,7 pct. af landtransportens energiforbrug i 2020 komme fra

biobrændstoffer,

jf. figur 4.8.

Figur 4.8

Andel af biobrændstoffer i landtransportens energiforbrug

Pct.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2020

Pct.

Kilde: Energistyrelsen,

Energistatistik 2013,

december 2014 og Energistyrelsen,

Danmarks Energi- og Klimafrem-

skrivning,

oktober 2014.

I oktober 2014 satte EU’s stats- og regeringschefer yderligere mål for andelen af vedvarende

energikilder i 2030, hvor 27 pct. af energiforbruget skal komme fra vedvarende energi. Målet

er bindende, men det fordeles ikke på de enkelte lande. Derudover blev der sat et vejledende

mål om at forbedre energieffektiviteten med 27 pct.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Der er i de senere år gennemført en række aftaler, der understøtter de klima- og energipoliti-

ske mål. De væsentligste er

Energiaftalen, Klimaloven

Vækstpakke 2014.

Energiaftale 2012-20

Med energiaftalen er en lang række initiativer besluttet for at understøtte og udbygge den

danske position på klima- og energiområdet, jf. Danmarks nationale reformprogram 2013. Af-

talen indebærer omfattende investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet. Samtidig

tages vigtige skridt på vejen mod 100 pct. vedvarende energi i den danske energi- og trans-

portsektor i 2050.

Som opfølgning på energiaftalen er flere tiltag blevet gennemført. Blandt andet er en strategi

for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse blevet formuleret. Strategien fast-

lægger, hvilke initiativer der skal gennemføres for at sikre, at energiforbruget i bygninger re-

duceres på vejen til et grønt energisystem. En Smart Grid Strategi

, en energisparepakke og

et eftersyn af den danske elregulering er andre tiltag.

Klimalov

Klimaloven blev vedtaget i juni 2014. Med loven har Danmark fået en overordnet strategisk

ramme for klimapolitikken, så der sikres gennemsigtighed og offentlighed om status, retning

og fremdrift for klimapolitikken. I forbindelse med klimaloven er der etableret et nyt uaf-

hængigt, fagligt baseret klimaråd. Rådet består af uafhængige eksperter, som blandt andet

skal rådgive regeringen om, hvordan omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050 kan reali-

seres på en omkostningseffektiv måde under hensyntagen til vækst, konkurrenceevne og

sunde offentlige finanser. Professor Peter Birch Sørensen – tidligere formand for De Økono-

miske Råd og Produktivitetskommissionen – er udpeget som formand for Klimarådet.

Klimaloven lovfæster, at klima-, energi- og bygningsministeren hvert år skal sende en klima-

politisk redegørelse til Folketinget, som giver en status for udledningen af drivhusgasser, og

hvordan Danmark overholder de internationale klimaaftaler.

Endelig pålægger Klimaloven den til enhver tid siddende klima-, energi- og bygningsminister

at fremsætte nationale klimamålsætninger mindst hvert femte år. Klimamålsætningerne skal

have et tiårigt perspektiv.

Vækstpakke 2014 mv.

Der blev, som led i en samlet aftale om

Vækstpakke 2014,

indgået en delaftale om tilbage-

rulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO

. Delaftalen har blandt andet

betydning for den aftalte udbygning af vindenergi i Energiaftalen. For at imødegå dele af kli-

maeffekten af aftalen blev det besluttet at gennemføre klimatiltag i form af udtag af lavbunds-

jorde, etablering af biocovers og oprettelsen af et energisparesekretariat. Derudover er der

Smart Grid bruges som en samlebetegnelse for styring af hele elsystemet, dvs. en samtænkning af produktion,

transmission, distribution og styring af forbrug.

Public Service Obligation der blandt andet dækker tilskud til vedvarende energi og decentrale kraftvarmeværker

mv.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

afsat yderligere midler i 2018 og 2019 til klimatiltag. Det kommende uafhængige Klimaråd vil

blive bedt om at komme med anbefalinger til, hvordan disse midler bedst udmøntes. Anbefa-

lingerne skal foreligge primo 2016.

Der blev med finanslovsaftalen for 2015 blandt andet afsat midler til store varmepumper og

en pulje til fremme af geotermi. Derudover er der afsat en pulje til klimatiltag for perioden

2015-17, som blev udmøntet på konkrete klimatiltag inden for primært landbrug og transport i

februar 2015

Den fremadrettede klimapolitik og vurdering af klimaeffekt

Regeringen arbejder for, at klimahensynet også fremadrettet skal integreres i politikudviklin-

gen inden for alle de sektorer, der udleder drivhusgasser. Regeringens klimapolitik bygger på

en række principper, blandt andet at indsatsen tilrettelægges omkostningseffektivt, så de kli-

ma- og energipolitiske mål nås med så begrænsede samfundsøkonomiske omkostninger

som muligt. Parallelt med regeringens klimaplan fra august 2013 er der udarbejdet et virke-

middelkatalog, hvori forskellige virkemidler til at opnå yderligere reduktioner i udledningen af

drivhusgasser, er analyseret. Virkemiddelkataloget danner sammen med klimaplanen og den

nye klimalov udgangspunktet for den videre politiske dialog om, hvordan det nationale mål for

2020 om en reduktion på 40 pct. i forhold til 1990 nås.

Der gennemføres årligt en samlet vurdering af effekten af den samlede danske indsats. Den

næste vurdering (Danmarks energi- og basisfremskrivning) forventes offentliggjort ultimo

2015. Der foretages derudover løbende evalueringer af enkelte tiltag fx energiselskabernes

energispareindsats og tilskudsordningen VE til proces. Den næste evaluering af energisel-

skabernes energispareindsats vil blive offentliggjort i første halvår af 2015.

På det energipolitiske område vil parterne fra energiaftale 2012-20 mødes i 2015 med henblik

på at se på videreførelsen af aftalens initiativer. Senest inden udgangen af 2018 skal parter-

ne drøfte konkrete supplerende initiativer for perioden efter 2020.

4.4

Det nationale mål for uddannelse

Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-

strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge den

andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til

mindst 40 pct.

Danmark bidrager til opfyldelse af EU-målene gennem de nationale mål, som imidlertid opgø-

res efter andre metoder end EU-målene. De danske nationale mål er, at 95 pct. af en ung-

domsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, at 60 pct. af en ung-

domsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020, og at mindst 25 pct. skal

gennemføre en lang videregående uddannelse.

Den seneste opgørelse for 2013-årgangen viser, at 93 pct. af en ungdomsårgang skønnes at

gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, 62 pct. at gennemføre en videregående uddan-

nelse og 29 pct. at gennemføre en lang videregående uddannelse,

jf. figur 4.9.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Det er et helt centralt mål for regeringen at styrke faglighed og kvalitet i folkeskolen, på ung-

domsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Samtidig er det regeringens mål,

at mindst 25 pct. af eleverne vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse,

at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, og at de danske unge kommer hurtigere igen-

nem deres uddannelser. Det er endvidere regeringens mål at styrke kvalitet og relevans for

efterfølgende beskæftigelse i de videregående uddannelser, og at voksen- og efteruddannel-

serne styrkes markant frem mod 2020. Indsatsen vil samlet set bidrage til at forbedre udbud-

det af veluddannet arbejdskraft og bidrage til øget vækst og beskæftigelse.

Figur 4.9

Andel af en 9.klasses årgang, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, en videre-

gående uddannelse og en lang videregående uddannelse

Pct.

100

Pct.

100

Mindst en ungdomsuddannelse

Videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anm: Regeringen har tre målsætninger på mindst en ungdomsuddannelse (95 pct.), en videregående ud-

dannelse (60 pct.) og en lang videregående uddannelse (25 pct.).

Kilde: Undervisningsministeriet,

profilmodellen 2013.

Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen trådte i kraft ved skoleårets begyndelse i august 2014, jf. afsnit 3.2.2.

Reformens mål er, at alle elever skal blive så dygtige, de kan, at folkeskolen skal mindske

betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, samt at tilliden til og trivslen i

folkeskolen skal styrkes. Implementeringen forløber som planlagt og understøttes og følges

af Undervisningsministeriet. Det er endnu for tidligt at konkludere med hensyn til reformens

effekter.

Evaluerings- og opfølgningsindsatsen består bl.a. af årlige nationale test af elevernes faglig-

hed og måling af trivslen. Implementeringsarbejdet følges derudover gennem et evaluerings-

og følgeforskningsprojekt, der skal dokumentere status på reformens implementering, skabe

grundlag for læring på baggrund af erfaringer og resultater fra implementeringen samt styrke

den empiriske forskning på folkeskoleområdet.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Regeringen har i juni 2014 fået vedtaget en omfattende reform af erhvervsuddannelserne, jf.

afsnit 3.2.2. Reformen, som træder i kraft august 2015, skal bidrage til, at flere unge vælger

en erhvervsuddannelse, og at kvaliteten højnes. Reformen indebærer bl.a. et nyt etårigt

grundforløb for helt unge, fokus på at styrke attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer, en mere

fokuseret vejledning i overgangen fra grundskolen, hvor der også indføres en ny erhvervsret-

tet 10. klasse, indførelse af adgangskrav for at blive optaget, flere muligheder for at tage fag

på højere niveau og bedre videreuddannelsesmuligheder. Med reformen bliver eleverne sik-

ret minimum 26 timers undervisning om ugen på grundforløb fra 2016 svarende til knap 35

lektioner om ugen. Implementeringen forløber som planlagt, og reformens konkrete mål vil

blive fulgt tæt gennem løbende opfølgning, måling og evaluering af fremdrift og resultater.

Gymnasier til fremtiden

Regeringen har i december 2014 fremlagt et udspil om de gymnasiale uddannelsers rammer

og indhold, som skal bidrage til et kvalitetsløft af de gymnasiale uddannelser. Med udspillet

vil regeringen indrette de gymnasiale uddannelser mere enkelt og overskueligt. De unge skal

i højere grad have de fag, som de skal bruge for at starte på en videregående uddannelse.

Det faglige niveau skal styrkes, og eleverne skal opleve en højere faglig kvalitet i undervis-

ningen, mere målrettede og moderne undervisningsformer, bedre trivsel og et mere aktivt

samspil mellem lærerne og den enkelte elev.

Bedre voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte

Regeringen har med

Vækstplan DK

fra april 2013 afsat 1 mia. kr. i perioden 2014-20 til mere

og bedre voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte, der er udmøntet på bag-

grund af aftale med LO og DA i Vækstpakke 2014 fra juni 2014. Målet er, at flere ufaglærte

opkvalificeres, og at flere faglærte skal løftes til videregående niveau. Det er samtidig målet,

at kvaliteten og fleksibiliteten styrkes. De igangsatte initiativer skal bidrage til et løft i aktivite-

ten på op til 180.000 flere kursister inden for især arbejdsmarkedsuddannelser og akademi-

uddannelser, herunder 20.000 studerende på videregående uddannelsesniveau.

Dimensionering

Regeringen lancerede med

Vækstpakke 2014

fra juni 2014 lancerede en øget dimensione-

ring på de videregående uddannelser. Målet er at flytte optaget på uddannelser med syste-

matisk og markant overledighed til uddannelser med bedre jobudsigter. Det samlede dimen-

sioneringsomfang er ca. 3.500 pladser, svarende til 6 pct. af optaget i 2013.

Samtidig etableres et digitalt overblik, så kommende studerende får nem adgang til sammen-

lignelige informationer om bl.a. uddannelsernes ledighed, beskæftigelsesmuligheder og time-

tal samt studerendes og færdiguddannedes vurderinger af uddannelsernes kvalitet og rele-

vans for efterfølgende job.

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget)

Regeringen ønsker at styrke kvalitet og relevans for efterfølgende beskæftigelse i de videre-

gående uddannelser. Derfor nedsatte regeringen i oktober 2013 Kvalitetsudvalget, der med

to delrapporter i henholdsvis april og november 2014 samt en opsamlende rapport i januar

2015 har præsenteret en række anbefalinger til styrkelse af kvalitet og relevans i de videre-

gående uddannelser. Anbefalingerne omfatter blandt andet forslag til ændring af strukturen

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

på de videregående uddannelser, øget dimensionering, gennemsigtighed i den enkeltes ud-

dannelsesvalg, øget åbenhed og gennemsigtighed om kvalitet og relevans, studieintensitet,

optagelsessystemet, censorområdet, god undervisning mv.

Med

Vækstpakke 2014

fra juni 2014 er der taget initiativer til at følge op på nogle af anbefa-

lingerne. Regeringen vil i foråret 2015 tage stilling til eventuelt yderligere initiativer, bl.a. i

samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

Der blev i april 2013 indgået en politisk aftale om en reform af SU-systemet og rammerne for

studiegennemførelse. Reformen bygger på en præmis om et fortsat velfungerende og effek-

tivt SU-system, som sikrer unges mulighed for at få en uddannelse, uanset social baggrund.

Reformen styrker samtidig de offentlige finanser med 2,2 mia. kr. i 2020, jf. kapitel 3.1.

En central del af reformen er at sikre en hurtigere studiegennemførelse. I international sam-

menhæng er danske unge blandt de ældste, inden de færdiggør en kompetencegivende ud-

dannelse. I gennemsnit forventes de at bruge næsten fire år i mertid efter afsluttet grundskole

indtil en bestået lang videregående uddannelse på grund af uddannelsespauser og studie-

tidsforlængelser,

jf. figur 4.10.

Figur 4.10

Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, 9. klasse årgang 2011

Lange videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Korte videregående uddannelser

Erhvervsuddannelser

Studieskift

10. klasse

Dobbelt ungdomuddannelse

Uddannelsespause

Resttid

Kilde: Undervisningsministeriet baseret på Danmarks Statistiks registre.

Per 1. januar 2015 er en række af de initiativer, der skal understøtte tidligere studiestart og

sikre en hurtigere studiegennemførelse, implementeret. Eksempelvis kan studerende modta-

ge SU i 12 måneder udover uddannelsens normerede tid, hvis de starter på deres første vi-

deregående uddannelse senest to år efter adgangsgivende uddannelse. Studerende, der

starter senere, kan få SU til uddannelsens normerede studietid. Der er indført et loft på højst

5 ungdomsuddannelser med SU. Endelig er der indført bedre rammer for merit ved studieop-

hold på anden institution eller studieskift, øget brug af vinterstart samt bedre overgange mel-

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

lem bachelor- og kandidatuddannelser. Endvidere stilles der krav til universiteterne om at

nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020.

Udviklingskontrakter 2015-17

Der er for de videregående uddannelser indgået udviklingskontrakter for alle 37 institutioner

for 2015-17. Udviklingskontrakterne skal fremme institutionens strategiske udvikling samt

skabe synlighed om institutionens arbejde med at opfylde samfundsmæssige udfordringer.

Internationaliseringshandlingsplan

Regeringen lancerede i april 2014 en Internationaliseringshandlingsplan med fokus på til-

trækning til og fastholdelse af internationale studerende i Danmark og øge internationalise-

ringen af de videregående uddannelser. Med

Vækstpakke 2014

fra juni 2014 blev det bl.a.

besluttet at igangsætte et forsøg med et nyt stipendieprogram målrettet særligt talentfulde

studerende udenfor EU/EØS. Der er afsat 25 mio. kr. i alt i 2015-17, som skal finansiere, at

60-65 særligt talentfulde studerende får tildelt et stipendium, som dækker studieafgift og le-

veomkostninger.

4.5

Det nationale mål for social inklusion

Det er vigtigt for regeringen, at alle borgere får reelt lige muligheder for at bidrage aktivt til

samfundet. Med reformer af kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og ungdomsuddannelser-

ne er der skabt rammerne for, at flere får muligheden for at blive en aktiv del af samfundet og

af arbejdsmarkedet. Det er både til gavn for den enkelte og for det danske samfund.

Den danske regering har som led i EU-2020 strategien et mål for social inklusion, som hand-

ler om at reducere antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med 22.000 per-

soner frem mod 2020. Det danske mål afspejler, at social inklusion bedst opnås gennem en

bred social, arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet indsats.

Frem mod 2013 er der kommet flere personer i husstande med lav beskæftigelse, og i 2013

er tallet ifølge Eurostat på 522.000 personer, jf. figur 4.11. Det skal ses i lyset af det betydeli-

ge økonomiske tilbageslag i 2008-09 og den efterfølgende periode med svag økonomisk ud-

vikling. Tallet for 2013 dækker over den selvrapporterede beskæftigelse i 2012 (rapporterin-

gen finder sted i starten af 2013). Således afspejler tallet ikke den vending, der generelt er

sket på arbejdsmarkedet siden midten af 2013 med faldende ledighed og stigende beskæfti-

gelse.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.11

Personer i husstande med lav beskæftigelse

1.000 personer

600

500

400

300

200

100

1.000 personer

600

500

400

300

200

100

Anm.: Eurostats 2020-indikator: ’People living in households with very low work intensity’. Oplysninger i

EU-SILC vedrører foregående år, hvorfor fx 2013 vedrører oplysninger for 2012. Beskæftigelses-

grad under 20 pct. i året.

Kilde: Eurostat.

Personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad udgøres i vid udstrækning af ledige, efter-

lønsmodtagere, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere og ledige i støttet beskæftigel-

se. Det er en del af den danske social- og beskæftigelsespolitik, at har man varigt eller i en

periode en funktionsnedsættelse, eller af andre årsager ikke mulighed for at arbejde, så skal

man via en overførselsindkomst sikres et indkomsterstattende forsørgelsesgrundlag

Der er tegn på en sammenhæng mellem social inklusion og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er således særligt væsentligt, at personer fastholder forbindelsen med arbejdsmarkedet,

frem for at være på langvarig offentlig forsørgelse

. Undersøgelser viser, at dette antal er fal-

det over de seneste år. Medio 2014 er der godt 475.000 langvarigt offentligt forsørgede 18-

64-årige, mod omkring �½ mio. personer i midten af 00’erne. Hovedparten af denne gruppe

har trukket sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet og modtager førtidspension eller efter-

løn. Men der er også 141.000 bruttoledige og (øvrige) kontanthjælpsmodtagere samt modta-

gere af sygedagpenge, der har været offentligt forsørget i mindst 80 pct. af tiden i de foregå-

ende 3 år.

Antallet af langvarigt offentligt forsørgede er aftaget i de seneste par år og ligger aktuelt på et

niveau, der er lavere end for 9-10 år siden, hvor omkring 530.000 personer var langvarigt of-

fentligt forsørget,

jf. figur 4.12.

I opgørelsen er personer på fleksjob medregnet i gruppen af

offentligt forsørgede. Regnes disse ikke med, er faldet i antallet af langvarigt offentligt forsør-

Personer i langvarig forsørgelse er personer, der i mindst 80 pct. af tiden i de foregående 3 år har været offent-

ligt forsørget (idet der ses bort fra modtagere af SU).

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

gede over de seneste 10 år endnu større. Faldet i antallet af langvarigt offentligt forsørgede i

de senere år skyldes hovedsageligt, at tilgangen til gruppen er faldet (siden 2010).

Figur 4.12

Langvarigt offentligt forsørgede opdelt på typen af overførselsindkomst

1.000 personer

600

500

400

300

200

100

Fleksjob

Kontanthjælp

Bruttoledige

1.000 personer

600

500

400

300

200

100

Førtidspension

Efterløn mv.

Sygedagpenge mv.

Anm.: Opgjort som et gennemsnit for månederne i første halvår. Den underliggende månedlige opgørelse

er baseret på arbejdsmarkedsstatus i den sidste hele uge i de enkelte måneder. Personer, der står regi-

streret med korterevarende ”pause” fra offentligt forsørgelse (op til 3 uger), regnes for offentligt for-

sørgede i disse uger. Typen af overførselsindkomst angiver overførselsindkomst på opgørelsestids-

punktet. På grund af den 3-årige opgørelsesperiode er de konjunkturbetingede udsving lidt forsinke-

de i forhold til udviklingen i antal overførselsmodtagere generelt.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Frem mod 2020 er der udsigt til, at antallet af (langvarigt) offentligt forsørgede vil falde yderli-

gere – i takt med at konjunkturerne normaliseres, og virkningen af reformerne gradvist øges.

De første foreløbige erfaringer fra virkningen af kontanthjælpsreformen tyder på, at flere unge

nu vælger uddannelse eller beskæftigelse fremfor kontanthjælp. Regeringen følger udviklin-

gen tæt og vil følge effekterne af de initiativer og reformer, som er iværksat for at styrke ud-

dannelse og beskæftigelse.

Initiativer til understøttelse af social inklusion

Regeringen har løbende gennemført initiativer, herunder for at understøtte de nationale soci-

ale 2020-mål, som skal styrke udsatte grupper, og hvis formål er at skabe social inklusion

samt forebygge eksklusion. Med midler fra finansloven og satspuljen 2014/15 er der på en

bred vifte af områder igangsat initiativer, som skal styrke inklusionen af børn, voksne og æl-

dre samt flygtninge og indvandrere i samfundet,

jf. boks 4.2.

Initiativerne understøttes af den generelle indsats for at øge beskæftigelsen og styrke uddan-

nelsesniveauet.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Boks 4.2

Initiativer til understøttelse af social inklusion



Forebyggelsespakken.

Forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt” blev lanceret i efteråret

2014. Der er med finansloven 2014 afsat 70 mio. kr. årligt i årene 2014-17 til initiativet, herunder til initia-

tiver på dagtilbudsområdet, jf. nedenfor. Der er i alt fire delinitiativer, som alle har fokus på det tidlige, fo-

rebyggende arbejde, der på både kort og lang sigt bidrager til øget social inklusion.



Fattigdomsredegørelse.

Regeringen har i maj 2014 udarbejdet den første årlige fattigdomsredegørel-

se, der viser udviklingen i antallet og beskriver sammensætningen af økonomisk fattige i Danmark. Re-

degørelsen belyser desuden sociale risikofaktorer for økonomisk fattigdom. Redegørelse viser, at der

var ca. 39.200 økonomisk fattige i Danmark i 2012.



Afsavnsundersøgelse.

Regeringen har i gangsat en undersøgelse af, hvilke materielle og sociale af-

savn mennesker i økonomisk fattigdom oplever som konsekvens af få økonomiske ressourcer. Denne

undersøgelse kan give viden om de konkrete konsekvenser af økonomisk fattigdom og viden om, hvor

der kan sættes ind.



Dagtilbud initiativer.

Der er i forbindelse med forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”

med finansloven for 2014 afsat 55 mio. kr. i alt i årene 2014-2017 til en styrkelse af den tidlige indsats

overfor børn, der er vokset op i udsatte familier, i dagtilbud. Formålet er at sikre, at børnene på sigt vil

klare sig bedre på uddannelses- og arbejdsmarkedet. Derudover er der med satspuljeaftalen 2015 afsat

10,6 mio. kr. til et initiativ, der skal styrke udsatte børns overgang fra skole til dagtilbud. I finansloven for

2015 er der ydermere afsat 250 mio. kroner til mere pædagogisk personale i dagtilbud.



Antidiskriminationsenhed.

I oktober 2013 blev der lanceret en national antidiskriminationsenhed, der

skal modvirke diskrimination på baggrund af etnicitet og handicap. Enheden blev oprettet i 2014 og har

bl.a til opgave at undersøge omfang og karakter af diskrimination og derefter tilrettelægge indsatser, der

kan virke forebyggende.



Aftale om fremtidens hjemmehjælp.

I aftalen er der afsat 38 mio. kr. til et stort udviklingsprojekt, hvor

10-15 kommuner i samarbejde med frivillige organisationer skal blandt andet arbejde med at støtte en-

somme ældre i at deltage i forebyggende og sociale aktiviteter.



Styrket modtagelse af nyankomne flygtninge og familiesammenførte.

Modtageindsatsen for ny-

ankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er bl.a. blevet styrket, ved at kommunerne siden

1. juli 2013 skal tilbyde helbredsmæssige vurderinger hos en læge. På baggrund af den nuværende eks-

traordinære situation med et stærkt stigende antal flygtninge har regeringen og KL indgået en forståelse

om integrationsområdet. Regeringen har som følge heraf iværksat en række konkrete initiativer, som

skal understøtte kommunernes modtagelse af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte.



Stofmisbrugsbehandling.

Som led i udmøntningen af satspuljen 2014 blev der fremsat et lovforslag

om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling. Målgruppen er personer med et stofmisbrug, som har en

relativt tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og som ellers ikke kan forventes at

ville have opsøgt behandlingssystemet. Formålet er således at forebygge, at denne gruppe borgere på

sigt udvikler sociale problemstillinger udover stofmisbruget.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Boks 4.2 (fortsat)

Initiativer til understøttelse af social inklusion



Ny hjemløsestrategi.

Udbredelse og forankring af erfaringer fra Hjemløsestrategien 2013-15 samt lan-

ceringen af en ny Hjemløsestrategi (2014-17) med fokus på at styrke den forebyggende og tidlige ind-

sats til udsatte unge.



Bæredygtighedsstrategi.

De sociale 2020-mål indgår på lige fod med mål for den økonomiske udvik-

ling og miljømæssige mål, jf. kapitel 5.



Brug for alle unge.

Støtte til de ikke uddannelsesparate unge, så en større andel påbegynder og gen-

nemfører en ungdomsuddannelse. I alt afsættes 28,0 mio. kr. over fire år i satspuljen 2015-18.



Inklusion og stærke børnefællesskaber.

Som led i de i satspuljefinansierede midler har Under-

visningsministeriets Læringskonsulentkorps en særlig inklusionsindsats.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Nyt kapitel

Grøn, økonomisk og

social bæredygtighed

Regeringen har med strategien

Et bæredygtigt Danmark,

oktober 2014, opstillet 23 ambitiøse

mål for udviklingen i Danmark på det økonomiske, grønne og sociale område. Udviklingen vil

blive overvåget tæt, og der vil løbende blive fulgt op med konkrete reformer og initiativer, så

der sikres en bæredygtig udvikling i Danmark.

En stærk og sund økonomi med et højt velstandsniveau er grundlaget for, at der kan investe-

res i velfærd, uddannelse og sundhed og tages hånd om de mest udsatte i samfundet. En

bred arbejdsmarkedsdeltagelse er både en forudsætning for velstand og velfærd, men det er

også vigtigt i et socialt perspektiv. Et samfund uden store sociale skel er samtidig med til at

forebygge marginalisering og kriminalitet. Lige muligheder for uddannelse og et højt uddan-

nelsesniveau understøtter produktivitet og velstand og bidrager til at nedbryde negativ social

arv. Social bæredygtighed er derfor også vigtig for den økonomiske bæredygtighed.

En rig og mangfoldig natur og et rent miljø uden giftstoffer eller luftforurening bidrager til fol-

kesundheden og livskvaliteten i Danmark. Samtidig er naturen og miljøet en afgørende ram-

mebetingelse for vigtige erhverv som fx landbrug og fiskeri. Velstand gør det muligt at inve-

stere i beskyttelse af miljø, klima og natur, men respekt for naturgrundlag, miljø og klima er

også vigtig for den økonomiske udvikling på lang sigt,

jf. figur 5.1.

Figur 5.1

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

I dette kapitel redegøres for indholdet i strategien

Et Bæredygtigt Danmark

samt initiativer

med et hovedfokus på grøn bæredygtighed. Økonomisk og social bæredygtighed er behand-

les ligeledes i nedenstående, og er samtidig i vid udstrækning behandlet i forudgående kapit-

ler.

5.1

Grøn bæredygtighed

Der er opstillet ambitiøse mål på det grønne område og igangsat en lang række forskellige

indsatser for at sikre en grøn omstilling og skabe et bæredygtigt Danmark,

jf. boks 5.1.

På klimaområdet er Danmark internationalt i front med en målsætning om at reducere driv-

husgasudledningen med 40 pct. i 2020 og en energiaftale, der sikrer massive investeringer i

grøn omstilling af energiforsyningen i de kommende år. Samtidig er der fremlagt en klima-

plan, der peger frem mod indfrielsen af klimamålsætningen, jf. afsnit 4.3.

På miljøområdet skal en ambitiøs kurs sikre, at Danmark også fremadrettet har ren luft og

rent drikkevand, beskyttes mod skadelige kemikalier og er forberedt på klimaforandringer.

Den grønne omstilling skal også understøttes af en bedre evne til at genanvende og udnytte

ressourcer i affald. På vandmiljø- og naturområdet er der indgået en aftale med private fonde

om at etablere Den Danske Naturfond.

Der er med finansloven for 2014 afsat 800 mio. kr. i perioden 2014-17 til den grønne omstil-

ling mv. Sortering og genanvendelse af affald, sekretariatet for Den Danske Naturfond og

styrkelse af rådgivningen om PCB prioriteres med i alt 263 mio. kr. Herudover er der i forbin-

delse med

Vækstpakke 2014

udmøntet midler til klimakompenserende tiltag.

Med aftale om Finansloven for 2015 afsættes der 400 mio. kr. over fire år til bl.a. en styrket

miljø- og økologiindsats, udvikling af bæredygtigt byggeri og udvikling af et grønt national-

regnskab.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

Boks 5.1

Målsætninger for grøn bæredygtighed

Udledningen af drivhusgasser skal i 2020 være reduceret med 40 pct. ift. udledningen i 1990.

El- og varmeforsyningen skal være dækket af 100 pct. vedvarende energi i 2035. Hele Danmarks

energiforsyning, herunder transport, skal være dækket 100 pct. af vedvarende energi i 2050.

Genanvendelsen af husholdningsaffald skal øges til 50 pct. i 2022.



Ressourcestrategien for affaldshåndtering lægger retning og virkemidler ud for en omstilling til større

genanvendelse.



Genanvendelsen af husholdningsaffald øges. I alt skal 50 pct. genanvendes i 2022. Øget udsortering af

det organiske husholdningsaffald skal føre til, at dette anvendes til biogasproduktion.

Belastningen fra sprøjtemidler skal være reduceret med 40 pct. ved udgangen af 2015 ift. 2011.



Belastningen måles ift. både sundhed, påvirkning af natur og risiko for nedsivning til drikkevandet.



Sprøjtemiddelstrategien angiver virkemidler, der supplerer afgiften for at beskytte natur og sundhed mv.



Pesticidafgiften er omlagt, så den nu afhænger af det enkelte sprøjtemiddels belastning og hæves for

væsentligt at reducere belastningen fra sprøjtemidler.

Ren luft og regulering af problematiske kemikalier. Internationale aftaler og mål skal efterleves.



I 2013 blev indgået en aftale med alle Folketingets partier om en ny kemikaliehandlingsplan for 2014-17.



Med en aktiv indsats i EU har regeringen desuden fremmet indsatsen vedrørende problematiske kemika-

lier og lav luftforurening. EU-kommissionen har fremlagt en europæisk ren-luft pakke med forslag til mål

for 2020 og 2030.



I 2014 besluttede regeringen at bruge 149 mio.kr. over tre år på at reducere særligt partikelforureningen

og sikre overholdelse af NO2-grænseværdien i København.

Danmark skal bevare en mangfoldig natur og beskytte dyr og planters levesteder i det åbne land og i

skovene. Der skal på længere sigt sikres gunstig bevaringsstatus for arterne og naturtyperne omfat-

tet af naturplanerne.



Den Danske Naturfond vil med en samlet startkapital på 875 mio. kr. bidrage til naturens mangfoldighed

mv.



Regeringen gør brug af muligheden for at omlægge en del af den direkte landbrugsstøtte til Landdi-

striktsprogrammets ordninger, der bl.a. bidrager til at forbedre natur og miljø.



Regeringen har desuden lanceret en Naturplan Danmark, der er under udmøntning. De centrale naturpo-

litiske tiltag i Naturplan Danmark er vedtaget ved lov d. 19. februar 2015. Naturplan Danmark er samtidig

Danmarks biodiversitetsstrategi, der følger op på FN’s og EU's mål for biodiversitet i 2020.

Fjorde, kystvande, søer og vandløb samt grundvandet skal leve op til vandrammedirektivets krav,

og havområder til havstrategirammedirektivets krav.



I forbindelse med forberedelsen af de udkast til vandplaner for perioden 2016-21, som er i offentlig hø-

ring, er tilstanden og indsatsbehovet i de danske vandområder blevet kortlagt. Det danner grundlaget for

de konkrete målsætninger og indsatser, som indgår i udkastene til vandplaner for perioden 2016-21.



I 2012 udarbejdedes en havstrategi, der sætter mål og retning for de kommende års arbejde for forbed-

ring af miljøtilstanden i de danske havområder. I 2014 etableredes et overvågningsprogram, og i 2015

opstilles et indsatsprogram, der skal sikre, at Danmark lever op til målene i havstrategien.

Klima- og energimålsætningerne er afhandlet i afsnit 4.3.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

Ressourcestrategien for affaldshåndtering

Fremstillingen og anvendelsen af produkter resulterer ofte i et stort forbrug af ressourcer i

værdikæden og efterfølgende produktion af affald. Dansk økonomi brugte 119 mio. tons res-

sourcer (DMC) i 2012 – en reduktion fra 131 mio. tons i 2000. Materialeforbruget fordeler sig

på 23 pct. biomasse, 51 pct. ikke-metalliske mineraler, 24 pct. fossile brændsler og 1 pct.

metaller. Ressourceproduktiviteten i Danmark er steget med 17 pct. fra 2000-12. Det betyder,

at der opnås 17 pct. mere økonomisk værdi ud af hvert kilo materiale end tidligere. Affalds-

produktionen har i samme periode stort set fulgt den økonomiske udvikling. Det betyder, at

der genereres omtrent den samme mængde affald i forhold til BNP i dag som i 2000.

Danmark har en høj udnyttelse af energien i affald til varme og el. I et europæisk perspektiv

deponeres der meget lidt affald, nemlig 6 pct. i Danmark, mens der til gengæld afbrændes 29

pct. og genanvendes 63 pct. Affald fra virksomheder og husholdninger indeholder imidlertid

materialer og værdier, hvoraf der med fordel kan genanvendes endnu mere frem for depone-

ring og afbrænding. Genanvendelsen af husholdningernes affald er eksempelvis lav,

jf. figur

5.2.

I 2013 blev

Danmark uden affald - Ressourcestrategien for affaldshåndtering

fremlagt for at

fremme genanvendelse af husholdningsaffald. Målet er at genanvende 50 pct. af hushold-

ningsaffaldet i 2022,

jf. figur 5.2.

Det betyder mindst en fordobling af genanvendelsen af hus-

holdningsaffaldet, hvilket skal ske på en omkostningseffektiv måde og i et tæt samarbejde

med kommuner og virksomheder.

Figur 5.2

Behandling af husholdningsaffald

Pct.

100

Genanvendelse

Forbrænding

Genanvendelse

Pct.

100

I dag

Målsætning 2022

Anm.: Husholdningsaffald med genanvendelsespotentiale.

Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik og fremskrivning.

Regeringen lancerede i februar 2015

Danmark uden affald II – udkast til Strategi for affaldsfo-

rebyggelse,

som ligger i forlængelse af regeringens

Ressourcestrategi for affaldshåndtering –

Danmark uden affald.

Regeringen vil med denne strategi reducere spild og undgå, at værdi-

fulde ressourcer bliver til affald.

Danmark uden affald II

indeholder to tværgående temaer;

omstilling i danske virksomheder og grønt forbrug.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

Virksomhedernes og forbrugernes indsats er afgørende for at reducere mængden af affald og

er derfor det naturlige omdrejningspunkt for de to tværgående temaer.

Det er regeringens målsætning, at danske virksomheder skal øge ressourceeffektiviteten. For

at understøtte målsætningen bidrager regeringen til at styrke virksomhedernes strategiske

miljøarbejde og ressourceeffektivitet gennem blandt andet målrettede støtteordninger. Rege-

ringen prioriterer blandt andet nye lånemuligheder for virksomheder i Danmarks Grønne In-

vesteringsfond med en udlånskapacitet på 2 mia. kr., hvor virksomheder kan søge fonden om

at medfinansiere grønne projekter, herunder til ressourceeffektivitet.

Det er regeringens målsætning, at det skal være nemmere for forbrugere at købe produkter

og tjenesteydelser, som har mindre ressourcetræk, har færre problematiske stoffer og gene-

rerer mindre affald. Det skal bl.a. gøres ved at stimulere efterspørgslen efter miljørigtige varer

og tjenesteydelser samt understøtte udbredelsen af mere ressourceeffektive forretningsmo-

deller.

Med strategien

Danmark uden affald II

–

udkast til Strategi for affaldsforebyggelse

fokuseres

der på fem forskellige indsatsområder,

jf. boks 5.2.

Indsatsområderne er udvalgt på baggrund

af en vurdering af, hvor der er et stort potentiale for affaldsforebyggelse samt en omfattende

interessentinddragelse.

Boks 5.2

Indsatsområder i

Danmark uden affald II – udkast til Strategi for affaldsforebyggelse

Madspild:

Regeringens målsætning er, at madspild reduceres i alle led af værdikæden for fødevarer.

Bygge & anlæg:

Regeringens målsætning er at gøre det lettere for bygge- og anlægsbranchen at agere

mere ressourceeffektivt, at problematiske stoffer skal kunne håndteres sundheds- og miljømæssigt forsvar-

ligt samt at sikre en bedre vidensdeling på tværs af sektoren.

Tekstiler:

Regeringens målsætning er at gøre det lettere for tekstilvirksomhederne at reducere miljøbelast-

ningen i produktionsfasen og gøre det nemmere at genbruge og genanvende tekstiler, bl.a. ved at mindske

brugen af problematiske stoffer i tekstilerne.

Elektronik:

Regeringens målsætning er at gøre det nemmere at genbruge og genanvende elektronik og

elektronikaffald, så levetiden på produkterne forlænges, og de i højere grad kan indgå i cirkulære kredsløb.

Emballage:

Regeringens målsætning er, at den samlede miljøbelastning fra emballage mindskes.

Kilde: Danmark uden affald II – udkast til Strategi for affaldsforebyggelse.

Sprøjtemidler og kemikalier

Der er på miljøområdet udstukket en ambitiøs kurs, der fremadrettet skal medvirke til beskyt-

telse af drikkevand, naturen og menneskers helbred mod sprøjtemidler. Der arbejdes for en

bæredygtig anvendelse af sprøjtemidler, og forbruget skal reduceres de steder, hvor det er

muligt. Det skal samtidig sikres, at de anvendte sprøjtemidler belaster sundhed, natur og

grundvand mindst muligt. Målsætningen er, at belastningen fra sprøjtemidler ved udgangen

af 2015 skal være 40 pct. lavere end beregnet i 2011,

jf. figur 5.3.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

Figur 5.3

Udviklingen i belastningen med sprøjtemidler i perioden 2007-13 og målsætning i 2015

Pesticidbelastningsindikator

Målsætning om 40 pct. reduktion i belastning ved

udgangen af 2015 sammenlignet med 2011

Pesticidbelastningsindikator

Pesticidbelastning (salg)

Pesticidbelastning (sprøjtejournaler)

Anm.: Den nye afgift medførte hamstring og derfor et midlertidigt større salg af sprøjtemidler i 2012. Det

faktiske forbrug i 2012 opgjort på baggrund af sprøjtejournaler er væsentligt lavere.

Kilde: Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik 2013.

I februar 2013 blev der indgået en bred aftale om en ny sprøjtemiddelstrategi med konkrete

indsatser og værktøjer for at nå dette mål – herunder særligt den nye og højere afgift på pe-

sticider. Den nye og mere intelligente afgift betyder, at det bliver dyrere at anvende sprøjte-

midler, der belaster natur, sundhed og grundvand meget, mens mindre belastende sprøjte-

midler bliver relativt billigere.

Problematiske kemikalier skal også undgås. Der findes kemikalier i mange produkter som tøj,

legetøj mv. Nogle af disse kan skade menneskers sundhed og livskvalitet og påvirke naturen.

Det er kemikalier og produkter, som produceres mange steder i verden, og som handles på

tværs af landegrænser. Håndteringen af kemikalier kræver derfor især en international ind-

sats. Der er indgået en bred

Aftale om ny kemikalieindsats 2014-2017

med alle Folketingets

partier. Aftalen skal sikre mere viden om kemiske stoffers farlighed og er en fortsættelse af

Danmarks aktive deltagelse i internationale samarbejder for at forhindre, at problematiske

stoffer skader mennesker og miljøet og hindrer genanvendelse. Desuden sætter aftalen fokus

på alternativer til problematiske stoffer i blandt andet forbrugerprodukter, ligesom kontrollen

med problematiske stoffer styrkes.

Luftforurening

Luftforureningen i Danmark kommer fra mange forskellige kilder. De fleste kilder til

luftforurening er menneskeskabt, og kommer blandt andet fra afbrænding af kul, olie, gas og

træ. 70-80 pct. af luftforureningen kommer til Danmark fra udlandet og den internationale

skibsfart. Danmark kan derfor ikke løse hele problemet med luftforureningen og arbejder der-

for internationalt for at reducere luftforureningen. Det sker for eksempel i den internationale

søfartsorganisation,

IMO,

hvor man aftaler krav til den internationale skibstrafik.

Luftforureningen består af en række forskellige partikler, gasser og kemiske forbindelser, som

især stammer fra afbrænding af blandt andet kul og olie fra trafikken og fra brændeovne.

Transport og brændeovne er de dominerende kilder. Knap 70 pct. af partikelforureningen

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

(PM2,5) kommer fra brændefyring, og mere end 70 pct. af kvælstofforureningen (NOx) kom-

mer fra transportsektoren. Både partikel- og kvælstofforureningen har udvist en faldende

trend de senere år,

figur 5.4.

Figur 5.4

Partikel- og kvælstofforurening

1000 tons

250

220

190

160

130

Partikler

100

Nitrogenoxider (højre akse)

Kilde: European Environment Agency.

Derfor er det over for busser, skibsfart og brændeovne, at indsatsen mod luftforurening er

målrettet. Der er afsat 74 mio. kr. til renere busser i København og 75 mio. kr. til mindre foru-

rening fra brændeovne, øget kontrol af forurening fra skibe og udvikling af ren-luft-teknologi

og bysamarbejder,

jf. boks 5.3. Ren luft til danskerne

skal have fuld effekt i 2016. Der er alle-

rede skrappe udledningskrav til nye brændeovne. De bliver snart yderligere skærpet med en

ny brændeovnsbekendtgørelse. Vurderingen er, at nye krav vil medføre en gennemsnitlig år-

lig reduktion i partikeludledningen fra brændefyring på cirka 5 pct. frem til år 2035.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

Boks 5.3

Ren luft til danskerne

Renere busser i København:

Busserne i København får nye, forbedrede rensesystemer (såkaldte SCR-

systemer), der vil reducere 80 procent af deres forurening. Med denne løsning vil Danmark overholde EU’s

krav til luftkvalitet i 2015.

Mindre forurening fra brændeovne:

Brændeovne står for knap 70 procent af den danske partikeludled-

ning. Regeringen vil sammen med kommunerne og andre interessenter finde løsninger, der kan sikre min-

dre forurening fra brændeovne.

Øget kontrol med forurening fra skibe:

Regeringen vil skærpe kontrollen med, at skibene overholder

nye internationale krav, der betyder, at skibe i Nord- og Østersøen skal sejle på rent brændstof næsten

uden svovl fra 2015. Øget kontrol skal sikre, at de nye svovlregler får størst mulig effekt.

Udvikling af ren-luft-teknologi og bysamarbejder:

Regeringen vil styrke samarbejdet mellem byer og

udvikling af ny teknologi, som kan reducere forureningen yderligere i Danmark og eksporteres til andre

lande, der har udfordringer med luftkvaliteten.

Et rigt dyre- og planteliv og et rent vandmiljø

Beskyttelsen af naturtyper og levesteder for dyr og planter er nødvendig for at opretholde et

rigt dyre- og planteliv. Naturen skal have tilstrækkelig plads og sammenhæng for at kunne

bevares. På samme vis er et rent vandmiljø uden for mange næringsstoffer også af central

betydning for den biologiske mangfoldighed i vandløb, søer, fjorde, kystvande og havene

omkring Danmark.

Der skal sikres en stor biodiversitet i Danmark, et rent vandmiljø og rige muligheder for re-

kreative oplevelser i den danske natur. Grundlaget for landbrug og fiskeri og for alle de andre

aktiviteter, hvor der drages nytte af naturen, skal bevares. Det forudsætter, at der tages hånd

om naturværdierne, og at udledningen af næringsstoffer er i balance med omgivelserne.

Danmark skal bevare en mangfoldig natur og beskytte dyr og planters levesteder i det åbne

land og i skovene. De seneste årtiers indsats for naturen viser heldigvis resultater, og for

nogle naturtyper og arter er der positive tendenser at spore. Det er imidlertid over to tredjede-

le af naturtyperne omfattet af Habitatdirektivet, der har en stærkt ugunstig bevaringsstatus,

jf.

figur 5.5.

Godt en fjerdedel af arterne omfattet af Habitatdirektivet har en stærkt ugunstig be-

varingsstatus,

jf. figur 5.6.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

Figur 5.5

Bevaringsstatus for naturtyper

Figur 5.6

Bevaringsstatus for arter

22%

31%

30%

12%

68%

27%

Gunstig

Moderat gunstig

Stærkt ugunstig

Ukendt

Gunstig

Moderat gunstig

Stærkt ugunstig

Ukendt

Anm.: Figur 5.5 og 5.6 indeholder

hhv. en vurdering af bevaringsstatus for de 60 naturtyper og 82 arter

som i Danmark er omfattet af Habitatdirektivets bilag (Bilag I+II+IV+V).

Kilde: Aarhus Universitet - DCE – Nationalt Center for Miljø og energi 2014. Bevaringsstatus for naturty-

per og arter - Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi nr. 98.

Der er derfor fortsat brug for en stor, samlet og målrettet indsats, der kan sikre levedygtige

bestande af plante- og dyrearter og varierede og robuste naturområder.

Regeringen har lanceret en Naturplan Danmark, der er under udmøntning.

Naturplan Dan-

mark - Vores fælles natur

fra oktober 2014 er en langsigtet, strategisk og samlet plan for,

hvordan Danmark får en rigere og mere sammenhængende natur. Naturplan Danmark er

samtidig Danmarks biodiversitetsstrategi, der følger op på FN's og EU's mål for biodiversitet i

2020. Regeringen vil arbejde for, at tilbagegangen i naturens mangfoldighed standses inden

2020. Initiativerne i Naturplan Danmark bidrager til at standse denne tilbagegang. Naturplan

Danmark indeholder tre indsatsområder: (1) Mere plads og bedre sammenhæng i naturen,

(2) styrket indsats for vilde dyr og planter og (3) bedre muligheder for fællesskab gennem na-

turoplevelser og friluftsliv. Centrale naturpolitiske tiltag i Naturplan Danmark er vedtaget ved

lov d. 19. februar 2015. Der er taget initiativ til et nybrud i dansk natur- og miljøpolitik med lov

om Den Danske Naturfond fra december 2014. Den Danske Naturfond vil bidrage til naturens

mangfoldighed, beskyttelse af truede arter, renere vandmiljø og lavere udledning af drivhus-

gasser. Desuden skal fonden styrke den folkelige forankring og opbakning til naturgenopret-

ning og naturbeskyttelse. Fondens startkapital er 875 mio. kr., hvoraf Villum Fonden bidrager

med 250 mio. kr. og Aage V. Jensen Naturfond med 125 mio. Sigtet er, at Den Danske Na-

turfond inden 2016 skal råde over 1 mia. kr. til naturformål.

De kommende vand- og naturplaner udgør et centralt element i arbejdet for at forbedre til-

standen i vandmiljøet og bevare biodiversiteten i Danmark. Med naturplanerne gøres en aktiv

indsats for at bevare og udvikle naturtyper og levesteder for dyr og planter på en måde, der

lever op til EU’s direktivkrav. Tilsvarende er det målsætningen, at vandmiljøet skal være i ba-

lance. Det betyder, at kravene i EU’s vandrammedirektiv om, at alle fjorde, kystvande, søer

og vandløb som udgangspunkt skal være i god økologisk tilstand, skal efterleves. De danske

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

havområder vil blive beskyttet med havstrategien fra 2012, der sikrer, at Danmark lever op til

EU’s havstrategidirektiv.

For at sikre et solidt fagligt grundlag for de kommende års vand- og naturindsatser er der

igangsat et omfattende udredningsarbejde, hvor tilstanden i det danske vandmiljø, på natur-

arealer og i arternes levesteder kortlægges.

5.2

Økonomisk bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed indebærer en økonomisk politik, der understøtter vækst, høj be-

skæftigelse og lav ledighed inden for rammerne af en holdbar og troværdig finanspolitik. Re-

geringen har afstemt sin politik og de seks økonomiske målsætninger for en holdbar og tro-

værdig finanspolitik herefter,

jf. boks 5.4.

Boks 5.4

Målsætninger for økonomisk bæredygtighed

Finanspolitikken skal være holdbar.

Der skal mindst være balance på den strukturelle offentlige saldo i 2020.

Den strukturelle offentlige saldo må årligt højst udvise et underskud på �½ pct. af BNP på budgette-

ringstidspunktet.

Danmark skal opfylde konvergenskravene.

Reformer og initiativer skal løfte væksten i dansk økonomi med ekstra 40 mia. kr. frem mod 2020.

Der skal frigøres 12 mia. kr. til målrettet forbedring af den offentlige service gennem modernisering af

den offentlige sektor.

I de senere år er de offentlige finanser konsolideret for at nedbringe underskuddet på den

faktiske offentlige saldo og forbedre den strukturelle offentlige saldo i overensstemmelse med

regeringens planer og EU’s henstilling til Danmark.

Finanspolitikken føres inden for rammerne af budgetloven, der blandt andet indebærer, at det

strukturelle underskud på de offentlige finanser ikke må overstige �½ pct. af BNP på budgette-

ringstidspunktet.

Med

Vækstplan DK

har regeringen fremlagt tre langsigtede reformspor med det sigte, at der

samlet skabes 150.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020 og grundlag for en gen-

nemsnitlig økonomisk vækst på mindst 2 pct. årligt. Reformerne skal bidrage til at løfte væk-

sten i dansk økonomi med ekstra 40 mia. kr. i 2020. Af de 40 mia. kr. skal 20 mia. kr. komme

fra reformer, der forbedrer vilkårene for private virksomheder, og andre 20 mia. kr. skal kom-

me fra reformer, som øger beskæftigelse og uddannelsesniveau. Hertil kommer reformer, der

gennem modernisering af den offentlige sektor kan frigøre 12 mia. kr. til målrettede forbed-

ringer af den offentlige service.

Der er detaljeret redegjort for finanspolitikken i afsnit 3.1 og

Danmarks Konvergensprogram

2015.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

5.3

Social bæredygtighed

Det danske samfund er kendetegnet ved et højt niveau for offentlig service, herunder fri og

lige adgang til uddannelse og sundhed, og relativt gunstige indkomstoverførsler til familier,

der ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Det er blandt andet baggrunden for, at Dan-

mark har små indkomstforskelle, og at den enkeltes udfoldelsesmuligheder i mindre grad end

i mange andre lande er afhængige af forældres indkomst og sociale status,

jf. figur 5.7.

Figur 5.7

Indkomstforskelle i udvalgte OECD-lande

Gini-koefficent, pct.

NOR

BEL

FIN

SWE

NLD

AUT

CHE

DEU

IRL

FRA

CAN

ITA

AUS

USA

Gini-koefficent, pct.

Anm.: Fordeling af disponible indkomster. Jo mindre indkomstforskelle, jo lavere Gini-koefficient. Gini-

koefficienten er opgjort per 2011. For BEL er den imidlertid opgjort per 2010, og for DK, CHE og

AUS per 2012.

Kilde: OECD Statistics.

Gini-koefficienten, der omregner de samlede indkomstforskelle til ét enkelt tal, er i Danmark

steget fra ca. 20 pct. i 1994 til 25�½ pct. i 2012. En af hovedforklaringerne på stigende

indkomstforskelle er udviklingen i kapitalindkomsterne, som blandt andet er påvirket af bolig-

priserne. Hvis man ser bort fra kapitalindkomsterne, har indkomstforskellene kun været svagt

stigende igennem perioden.

Når Danmark i dag er kendetegnet ved små indkomstforskelle og små sociale skel, skyldes

det blandt andet reformer, der har styrket dansk økonomi og øget beskæftigelsen samt styr-

ket uddannelsesniveauet. Desuden er der en lang tradition for at tage hånd om socialt udsat-

te. Den danske flexicurity model har sammen med en velfungerende offentlig sektor ligeledes

– ved at levere en række vigtige offentlige velfærdsydelser som børnepasning, uddannelse

og syge- og ældrepleje – bidraget til et mere lige samfund.

Selv i velstillede lande med små indkomstforskelle vil der altid være personer med relativt lav

indkomst og færre muligheder i forhold til resten af befolkningen. Som led i indsatsen for at

skabe bedre vilkår for udsatte og sårbare offentliggjorde regeringen den 12. september 2013

en række sociale 2020-mål. De sociale 2020-mål omfatter mål for en styrkelse af udsatte

børn og unges uddannelse, reduktion af kriminaliteten blandt udsatte børn og unge samt

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

større kontinuitet i anbringelser. For udsatte voksne omfatter de sociale 2020-mål målsæt-

ninger vedrørende hjemløshed, kvinder på krisecentre, stofmisbrugsbehandling og narkorela-

terede dødsfald,

jf. boks 5.5.

Herudover har regeringen opstillet et mål om, at anvendelsen af

tvang i psykiatrien skal nedbringes med 50 pct. frem mod 2020.

Boks 5.5

Målsætninger for social bæredygtighed – sociale 2020 mål mv.

Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse

De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres.

Andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse,

skal falde med mindst 25 pct. Det svarer til en andel på 9 pct.

Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 pct. Det svarer til, at andelen

af sammenbrud højst må udgøre 4 pct.

Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 pct. Det svarer til et niveau på højst 4.000

personer.

Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter

udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 pct.

Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med

mindst 30 pct. Det svarer til en andel på højst 25 pct.

Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion

i misbruget, øges til mindst 50 pct.

Antallet af narkorelaterede dødsfald skal frem mod 2020 reduceres og fastholdes på et niveau på

højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 pct.

Udsatte børn skal have lige muligheder

Udsatte børn og unge klarer sig i dag ikke nær så godt i skolen som andre børn. De får

sjældnere en ungdomsuddannelse og begår oftere kriminalitet. Det har også betydning for

trivslen i det daglige og muligheden for at blive selvforsørgende og få et velfungerende vok-

senliv. Folkeskolen har afgørende betydning for, at den negative sociale arv brydes, og derfor

er et af de tre overordene mål for folkeskolereformen, at folkeskolen skal mindske betydnin-

gen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Derfor fokuserer fire af regeringens soci-

ale 2020 mål på udsatte børn og unge.

Unge, der på et tidspunkt i deres liv har været anbragt eller fået en forebyggende foranstalt-

ning efter serviceloven, får i mindre grad end ikke-udsatte unge en

ungdomsuddannelse.

Derfor har regeringen sat et 2020-mål om, at 50 pct. af de udsatte børn skal gennemføre en

ungdomsuddannelse i 2020. I 2013 var andelen knap 37 pct. Regeringen vil også de kom-

mende år understøtte, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og klarer sig bedre

i folkeskolen, jf. afsnit 3.2.2.

Udsatte børn klarer sig desuden dårligere i de nationale tests i

læsning og matematik

end

andre børn. Derfor har regeringen sammen med KL aftalt at sætte fokus på udsatte børns

undervisning samt aftalt, at andelen af udsatte børn, der klarer sig dårligt i de nationale tests,

skal reduceres år for år. Regeringen vil i 2015 opstille et konkret mål for udviklingen i det fag-

lige niveau.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

Regeringen vil desuden gøre en indsats for at få nedbragt

kriminaliteten

hos udsatte unge. I

2011 var andelen af udsatte unge, der fik en fældende strafferetlig afgørelse, knap 12 pct.

mod 2 pct. blandt ikke-udsatte unge. I 2013 udgjorde andelen 9,5 pct. 2020-målet er, at ned-

bringe andelen til 9 pct. af de udsatte unge. I

Aftale om udmøntning af satspuljen

for 2014

indgår initiativer til styrkelse af kommunernes tidlige og målrettede indsats mod ungdomskri-

minalitet, herunder en ny indsats mod asocial adfærd samt en forlængelse af de kriminalpræ-

ventive indsatser mv.

I 2011 var andelen af

anbringelser,

der brød sammen, 5,4 pct. – enten fordi barnet eller den

unge forlod anbringelsesstedet, eller fordi anbringelsesstedet gav op over for barnet eller den

unge. I 2013 var dette tal ca. 4,7 pct. 2020-målet er, at nedbringe andelen til 4 pct. Sammen-

brud i anbringelsen skaber endnu en voldsom ændring i barnets eller den unges liv, og der-

med mindskes mulighederne for at lykkes med indsatsen, ligesom det har store menneskeli-

ge konsekvenser for den enkelte. Regeringen har derfor med flere initiativer haft fokus på at

sikre udsatte børn en stabil barndom. Det gælder blandt andet

Tilsynsreformen

og en task

force, der rådgiver kommunerne om sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til udsatte

børn og unge.

Bedre hjælp til udsatte voksne

Der gøres i dag et stort arbejde for at hjælpe mennesker, der har det svært og bevæger sig

på kanten af samfundet. Det er blandt andet mennesker med misbrug og mennesker ramt af

hjemløshed. Regeringen arbejder for at fremme den forebyggende indsats og sikre, at hjælp

og støtte til den enkelte borger i højere grad betyder en forbedring i livsvilkårene og dermed

hjælper den enkelte videre i livet. Regeringens sociale 2020-mål omfatter blandt andet derfor

også mål for indsatsen til udsatte voksne.

Antallet af

hjemløse

har i de senere år været stigende på trods af gode erfaringer i

Hjemløse-

strategien.

Stigningen udgøres ikke mindst af en markant stigning i antallet af unge hjemløse.

I 2013 er antallet af hjemløse opgjort til 5.820 personer. Erfaringerne fra

Hjemløsestrategien

viser, at det kan lade sig gøre at hjælpe borgere ud af hjemløshed ved tidligt at etablere en

permanent boligløsning (Housing First). Regeringen har iværksat flere initiativer for at redu-

cere antallet af hjemløse. I aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2014 indgår initiativer

vedrørende en målrettet indsats for at forebygge hjemløshed blandt unge, ligesom regerin-

gen vil arbejde for at forankre de gode resultater fra Hjemløsestrategien i flere kommuner. I

satspuljeaftalen for 2015 blev der endvidere afsat midler til afprøvning af midlertidige over-

gangsboliger til de mest udsatte unge hjemløse. Samtidig er der i

Aftale om finansloven for

2014

afsat en ramme på 20 mio. kr. årligt i 2014-17 til en indsats mod hjemløshed blandt un-

ge.

Mange har svært ved at fastholde deres bolig og vender derfor

tilbage til forsorgshjem

inden

for det første år. I 2013 vendte 30 pct. af dem, der blev udskrevet til egen bolig, tilbage til et

forsorgshjem året efter. Regeringen vil sætte fokus på kommunernes mulighed for at give

hjemløse og borgere på forsorgshjem en sammenhængende og rehabiliterende hjælp, der

skaber grundlaget for en god overgang til et liv i egen bolig. På den baggrund er der i februar

2015 fremsat et lovforslag, der skal sikre et bedre samarbejde mellem kommune og bofor-

mer, så de hjemløse med ophold på et forsorgshjem kan få kontakt med kommunen tidligt.

Lovforslaget indebærer, at alle boformer får pligt til at orientere kommunen senest tre hver-

dage efter indskrivning og udskrivning af en borger.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Grøn, økonomisk og social bæredygtighed

Effekten af den sociale

stofmisbrugsbehandling

er ikke god nok i dag. Af de personer, der i

2012 gennemførte et behandlingsforløb, blev 34 pct. enten stoffri eller fik reduceret deres

stofmisbrug. Regeringen har fokus på stofmisbrugsområdet og blandt andet lanceret

Stof-

misbrugspakken,

der skal løfte kvaliteten i den sociale stofmisbrugsbehandling blandt andet

gennem øget brug af viden og afprøvning af metoder med dokumenteret effekt.

Mennesker med stofmisbrug har en væsentlig højere dødelighed end den øvrige befolkning. I

2011 var der 285 narko-relaterede dødsfald. Antallet har i de foregående år svinget mellem

240 og 285 dødsfald. Andre faktorer end kun behandling og skadesreduktion har betydning

for antallet af narkorelaterede dødsfald. Det er derfor svært at opnå og fastholde et lavt ni-

veau. I 2012 var antallet af

narkorelaterede dødsfald

210 personer. Antallet er således fal-

dende, og det er regeringens ambition at fastholde den udvikling. Regeringen har blandt an-

det skabt mulighed for at oprette og drive stofindtagelsesrum (såkaldte fixerum), iværksat for-

søg med udlevering af naloxon til forebyggelse af overdosis samt udvidet ordningen om læ-

geordineret heroin.

En stor del af de kvinder, der tager ophold på

kvindekrisecentre

på grund af vold i hjemmet,

vender senere i deres liv tilbage. I 2013 var andelen af kvinder på kvindekrisecentrene med

tidligere ophold 35 pct. Dette tal er omgivet med usikkerhed, da en stor andel af kvinderne på

kvindekrisecentre ikke ønsker at oplyse om tidligere ophold. Med satspuljeaftalen for 2012

blev der igangsat flere initiativer til bekæmpelse af vold i nære relationer. Med

Aftale om fi-

nansloven for 2014

er der endvidere afsat midler til en ny handlingsplan for vold i familien og

nære relationer. Med satspuljeaftalen for 2015 er indgået aftale om blandt andet at udvide

den rådgivning, som kommunerne skal tilbyde kvinder med børn på krisecenter, til også at

omfatte kvinder uden børn samt styrke indsatsen ved at iværksætte rådgivningen tidligere.

Anvendelse af tvang i psykiatrien

er et voldsomt indgreb i den enkelte patients frihed. Trods

mange gode intentioner og erfaringer fra forsøgsprojekter har der i det seneste årti ikke været

et varigt fald i anvendelsen af tvang i psykiatrien. Nedbringelse og forebyggelse af tvang

kræver en bred og målrettet indsats, blandt andet i forhold til patientinddragelse, kompeten-

ceudvikling, ledelsesfokus, kultur og fysiske rammer. Der er med

Aftale om finansloven for

2014

afsat 50 mio. kr. årligt fra 2014 til at indgå partnerskaber med regionerne til opnåelse af

målsætningen om en halvering af tvang frem mod 2020. Samtidig er der afsat 100 mio. kr. til

et anlægsløft i 2014, som skal understøtte nedbringelsen af tvang i psykiatrien. Endvidere er

der med

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2014

afsat i alt 74 mio. kr. i perioden 2014-

17 til forsøg med bæltefri- og tvangsfri afdelinger i psykiatrien. Med satspuljeaftalen på psyki-

atriområdet for 2015-18 er der i alt afsat 2,2 mia. kr. Midlerne skal blandt andet anvendes til

at sikre mere kapacitet af høj kvalitet, flere og bedre kompetencer hos medarbejdere i psyki-

atrien samt bedre fysiske faciliteter og rammer, hvilket tilsammen vil være medvirkende til at

forebygge og nedbringe brugen af tvang i behandlingen.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Nyt kapitel

Institutionelle spørgsmål

og interessentinddragelse

Der er i Danmark en fast procedure for Folketingets inddragelse i den danske og europæiske

vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Det sker som en prioriteret del af den danske EU-

beslutningsprocedure, når Europa 2020-strategien og det Europæiske Semester er på dags-

ordenen i EU, i de enkelte rådsformationer og i Det Europæiske Råd.

Regeringen og Folketinget har aftalt en øget inddragelse af Folketingets Europaudvalg og Fi-

nansudvalg i forhold til drøftelserne om det Europæiske Semester og det nationale reform-

program. Dette indebærer, at regeringen (i tillæg til de løbende drøftelser af den europæiske

vækst- og beskæftigelsesdagsorden) orienterer og drøfter de vigtigste spørgsmål med Folke-

tingets Europaudvalg og Finansudvalg. Alt i alt afholdes tre årlige fælles samråd i løbet af det

Europæiske Semester.

Proceduren er følgende: I efteråret, efter offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstun-

dersøgelse, orienterer regeringen Europaudvalget og Finansudvalget om indholdet af vækst-

undersøgelsen. I løbet af foråret orienterer regeringen på et fælles samråd de to folketings-

udvalg om, hvordan regeringen forventer at afspejle de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer fra Det Europæiske Råd i marts i Danmarks nationale reformprogram og konver-

gensprogram.

Dertil orienterer regeringen - efter fremlæggelsen af Kommissionens landespecifikke anbefa-

linger - på et fælles samråd folketingsudvalgene om Kommissionens udkast til landespecifik-

ke anbefalinger.

De tre samråd betegnes som ”det nationale semester” og er i lyset af den tættere koordinati-

on af den økonomiske politik i EU et eksempel på en styrket rolle for de nationale parlamen-

ter i EU.

Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien

er omdrejningspunkt for den nationale forankring

af Europa 2020-strategien og det europæiske semester i Danmark. Udvalget blev nedsat al-

lerede i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabon-strategien og består af ca. 30 regio-

nale og lokale myndigheder samt en bred vifte af organisationer med interesse for den euro-

pæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. De regionale og lokale myndigheder er centrale

i forhold til den nationale udmøntning af vækst- og beskæftigelsespolitikken.

Kontaktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne

af den danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsulta-

tionsled på vækst- og beskæftigelsesområdet. Udvalget er et vigtigt forum for dialog mellem

beslutningstagere og interesseorganisationerne om den europæiske vækst- og beskæftigel-

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse

sesdagsorden og er central i forhold til at skabe konsensus om danske prioriteter på vækst-

og beskæftigelsesområdet.

Udvalget mødes typisk fire gange om året, hvoraf to af møderne foregår på embedsmandsni-

veau og to på ministerniveau. I første halvår holdes kontaktudvalget informeret om forløbet af

det europæiske semester, den aktuelle europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden

samt udarbejdelsen af det nationale reformprogram. I andet halvår afholdes temadrøftelser

med fokus på elementer af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, f.eks. blev der i november

2014 afholdt et møde ledet af udenrigsministeren med fokus på energi og vækst i forlængel-

se af Det Europæiske Råd i oktober 2014, hvor EU’s klima- og energipakke blev vedtaget.

Udkastet til Danmarks nationale reformprogram 2015 blev sendt i høring i kontaktudvalget og

drøftet på et møde i udvalget den 4. marts 2015 med efterfølgende mulighed for udvalget til

at afgive skriftlige bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt muligt søgt afspejlet og

indarbejdet i det nationale reformprogram.

Boks 6.1

Regeringens orientering af Folketinget om det europæiske semester og det nationale reformpro-

gram (”det nationale semester”)

5. december 2014: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens Årlige

Vækstundersøgelse 2014 og Kommissionens varslingsrapport 2014 under proceduren for makroøkonomi-

ske ubalancer.

19. marts 2015: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Danmarks nationale re-

formprogram samt konvergensprogram og de økonomiske-politiske retningslinjer fra Det Europæiske Råd.

Juni 2015: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens udkast til lan-

despecifikke anbefalinger.

Danmarks nationale reformprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nationale reformprogram

Danmark 2015

2014/2015 : 18

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail: [email protected]

Tlf. : 72 28 24 00

Elektronisk publikation

978-87-93214-56-9

Design af omslag

e-Types & e-Types Daily

Web

Publikationen kan hentes på