PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 122
Offentligt

Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og til Folketingets

Børne- og Undervisningsudvalg

Vi vil gerne takke for modtagelsen af Italiensklærerforeningen hos Børne- og

Undervisningsudvalget d. 17.3.15, hvor vi præsenterede vores synspunkter vedr. den

nye gymnasiereform.

Vi tillader os hermed at følge op på mødet for at fremlægge de tekniske detaljer og

understrege vores hovedpointer.

Problem:



Som en konsekvens af den nye gymnasiereform frygter vi, at danske

gymnasieelever i løbet af få år ikke længere kommer til at kunne vælge

italiensk som fag i gymnasiet. Vi mener, at denne reduktion i

valgmulighederne står i kontrast til regeringens ambitioner om bredde

og mangfoldighed samt globalt udsyn og internationalisering. Italien

er den næststørste industrination i Europa.

Løsning:



Begyndersprog skal kunne indgå på lige fod med fortsættersprog i

studieretninger, således at det ikke kun er i den sproglige

studieretning, at begyndersprog kan indgå som studieretningsfag.

Med fortsættersprog forstås engelsk samt tysk

eller

fransk. (fransk vil oftest optræde

som begyndersprog i Jylland og som fortsættersprog på Sjælland, mens det omvendte

gælder for tysk.)

Med begyndersprog forstås f.eks. spansk, italiensk, russisk, kinesisk og som nævnt

tysk eller fransk.

I dag er det sådan, at begyndersprog kan indgå i andre studieretninger end de

sproglige. Spansk indgår f.eks. i samfundsvidenskabelige eller musisk-kreative

studieretninger. Men når denne mulighed – med den nye gymnasiereform – ikke

længere foreligger, vil spansk som det største begyndersprog i stedet indgå i den rent

sproglige studieretning. Det vil dermed udelukke enten fransk/tysk eller italiensk, da

engelsk naturligvis vil optage den anden plads i en sproglig studieretning. Jf.

eksemplet fra ”Gymnasier til fremtiden” s. 19 hvor man foreslår en sproglig retning

med Engelsk A, Fortsættersprog A, tredje relevant fag B, eller en kunstnerisk retning

med Musik A, Engelsk A eller Tysk fortsætter A/Fransk fortsætter A, og tredje

relevant fag B. Frem for at reducere mulighederne her kunne man foreslå et

fremmedsprog A (uden at skelne mellem begynder- eller fortsættersprog). Det samme

gælder for de samfundsfaglige retninger: man bør ikke låse sprogene fast på

fortsættersprog men – som tilfældet er i dag – lade det være muligt for gymnasierne

selv at vælge, om de vil lade et begyndersprog som italiensk eller spansk indgå her

som A-fag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er utænkeligt, at der er elevgrundlag på et gymnasium for at tilbyde tre sproglige

studieretninger, hvor alle tre begyndersprog vil kunne optræde som studieretningsfag.

Spansk, tysk og fransk vil altså gå ind på skift og presse italiensk ud som

studieretningsfag, idet de også kan optræde som begyndersprog.

Italiensk har således en

teoretisk

mulighed for at indgå som studieretningsfag i en

enkelt, højst to sproglige studieretninger, men der vil i

praksis

ikke være plads til

både italiensk, fransk/tysk og spansk i den sproglige studieretning, og al erfaring

viser, at man så vil prioritere de store sprogfag ude på gymnasierne.

Italiensk vil også forblive en

teoretisk

valgmulighed som 5. valgfag på A-niveau, men

de fleste elever vil vige udenom at skulle give sig i kast med fem fag på A-niveau, ikke

mindst et begyndersprog som kræver tid og engagement.

Vi mener således, at italiensk (og andre begyndersprog) bør kunne indgå i andre

studieretninger end de rent sproglige.

Det at være studieretningsfag indebærer studieretningsopgave i 2.g,

studieretningsprojekt i 3.g, og deltagelse i Almen Studieforberedelse og i

fagekskursioner. Alt dette åbner muligheder for en større faglig tyngde og fordybelse,

som man går glip af, når man ikke er studieretningsfag. Hvis italiensk (samt andre

begyndersprog) fortsat kan optræde som studieretningsfag, giver man gymnasierne

mulighed for selv at tone deres studieretninger, f.eks. i forhold til de behov, der måtte

være i det omgivende lokalsamfund, hvor der kan være brug for at fastholde og styrke

samarbejdet med italienske virksomheder, men også som led i en strategi der bygger

på bredde og globalt udsyn.

Italien er verdens ottendestørste økonomi, og har den næststørste industriproduktion i

Europa kun overgået af Tyskland. Danmarks eksport til Italien beløber sig til ca. 15

mia kr. årligt, og tallet er i stigning. Norditalien har mere end 30 millioner

købedygtige forbrugere, iflg. sidste nummer af Udenrigsministeriets tidsskrift

”Eksportfokus” (nr. 1, 2015, s. 29). Her fremhæves desuden, at den grønne omstilling

er et vækstområde i Italien med store muligheder for danske virksomheder, ligesom

der også er stigende efterspørgsel på udstyr til sundhedssektoren, ikke mindst fordi

Italien vil have en af verdens ældste befolkninger i 2050. Endelig er der også fokus på

udvikling af innovative digitale løsninger med muligheder for danske virksomheder

indenfor cloudteknologi. ”Solen skinner igen på Sydeuropa” som der står på forsiden af

Eksportfokus.

Vi mener ikke, at man kan ignorere disse fakta, som betyder noget for Danmarks

eksportmuligheder og vækst.

Derudover skal det understreges, at sprogfag generelt giver helt konkrete,

anvendelige færdigheder og kompetencer, og i øvrigt, på lige fod med matematik, er

med til at udvikle og styrke unge menneskers kompetencer i abstrakt, logisk og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

systematisk tænkning – ikke mindst det italienske sprog, der er vokset direkte ud af

latin.

Endelig skal det understreges, at italiensk i endnu højere grad end andre sprog

styrker de unges almene dannelse: italienskundervisning giver viden om sprog og

kultur, og dermed ikke alene Italiens, men hele Europas fælles historie og dermed

fælles identitet, som fødes i renæssancens Italien. Faget er med til at styrke

erkendelsen af de grundværdier, der er fælles for den vestlige verdens befolkninger.

I modsætning til andre humanistiske fag er der ingen nævneværdig arbejdsløshed

blandt universitetskandidater fra italiensk hvilket også gælder de øvrige europæiske

sprogfag (engelsk, fransk, tysk, spansk).

Italiensk er allerede et veletableret og velfungerende fag på 22 danske gymnasier med

ca. 1100 elever. Overalt indgår faget i tværfaglige projekter med virksomheder i både

Danmark og Italien, med folkeskoler og universiteter, ligesom der er en lang tradition

for samarbejde med den Italienske Ambassade og Det Italienske Kulturinstitut.

En nylig elevundersøgelse viser, at de elever, der vælger italiensk i gymnasiet er

meget motiverede og målrettede, og har en klar idé om, hvad de skal bruge italiensk

til i deres fremtid. I mange tilfælde har de aktivt fravalgt tysk eller fransk, fordi de

har haft dårlige erfaringer i folkeskolen og har brug for at starte på en frisk. Mange

finder det motiverende, at de lærer noget, som ikke alle kan. I modsætning til mange

andre ikke-europæiske sprog har begyndere en reel mulighed for at lære italiensk på

kort tid. Vi vil slutte af med citater fra undersøgelsen:

Elevcitater fra undersøgelse:

Jeg kunne godt tænke mig at være nyhedskorrespondent,

Man får et godt blik for andre sprog end engelsk og dansk.

Jeg vil bruge det inden for handel og kommunikation. Italienere kan ikke så godt

engelsk

Jeg vil være ingeniør og så åbner det flere muligheder for job

Italiensk er der ikke så mange der snakker, så det bliver mere værdifuldt

Jeg vil gerne arbejde med noget inden for mode, salg og markedsføring; studier

inden for det fag er rigtig godt i Italien

Der er mange italienere, som ikke snakker engelsk, så i forretningsanliggender er

det en god idé

Jeg overvejer at blive sprogofficer

Jeg synes det er fantastisk at have mulighed for at vælge nogle sprog, der ikke er

tysk og fransk. Det er en af de ting, der viser hvordan Danmark kan arbejde

internationalt. Et lille land kan have stor indflydelse. ... Måske kunne jeg ende med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at blive international koordinator og det er bare fedt at kunne repræsentere

Danmark og kommunikere med andre.

Jeg kunne godt overveje at læse videre på italiensk, for så at kunne være en del af en

virksomhed, som handlede med Italien

Vi håber, at man i Børne- og Undervisningsudvalget vil tage højde for ovennævnte

indvendinger og arbejde for en ændring af teksten i udspillet til den nye

gymnasiereform således at begyndersprog som italiensk ikke forsvinder fra den

danske gymnasieskole.

Venlige hilsner

Bestyrelsen for Italiensklærerforeningen

Gitte Leonessi (Esbjerg Gymnasium), Pia Ohrt (Frederiksberg Gymnasium), Martin

Kvist Petersen (Viborg Gymnasium), Mia Husted Hamborg (Ålborghus Gymnasium),

Pia Schwarz Lausten (Københavns Universitet)