Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 119
Offentligt
1507606_0001.png
NatioNalt ressourceceNter
For BliNde og svagsyNede
Dansk Blindesamfund ønsker
med dette oplæg at frem­
komme med organisationens
forslag til opfølgning på evalu­
eringen af kommunalreformen.
Hovedudvalgets rapport
bidrager med en meget bred
evaluering. En sådan evalu­
ering kan ikke i tilstrækkelig
grad tage hensyn til sikring og
udvikling af specialrådgivning
og –viden på små handicap­
grupper som f.eks. blinde og
svagsynede. Det er naturligt,
da hovedudvalgets rapport
skal ses som evalueringen af
hele området, og der derfor
ikke er mulighed for at gå i
detaljen med små grupper.
Derfor er det nødvendigt, at
Dansk Blindesamfunds bidrag
læses ind i sammenhæng­
en, og at der er tilstrækkelig
erkendelse af, at der er be­
hov for en mere nuanceret
opgaveløsning, der tager hen­
syn til små handicapgrupper.
Der er især to elementer, der
er vigtige, når der er tale om
små handicapgrupper som
blinde og svagsynede – viden
og ekspertise.
Disse kan ikke eksistere i
en efterspørgselsbaseret og
markedsøkonomisk sam­
menhæng. Der er så få bor­
gere, at det ikke er realistisk.
Tværtimod er det nødvendigt
at sikre, at den viden og
ekspertise, der efterspørges,
de facto er til stede, og at
alle kommuner har mulighed
for og en forpligtelse til at
inddrage denne i inklusions­
opgaven i forhold til denne
gruppe af borgere.
Desuden er det vigtigt, at ind­
satsen for den enkelte tænkes
på tværs af uddannelses­,
social­, beskæftigelses­ og
sundhedssektoren. Blinde
og svagsynede er en lille
gruppe, uanset hvilken
sektor der er tale om, og
indsatsen er derfor nødven­
digvis specialiseret i hvert
enkelt tilfælde og i hver
enkel sektor. Det giver ingen
mening at opbygge viden
og ekspertise i hver sektor
eller i hver enkel kommune.
For at få den nødvendige,
vidensbaserede og mest
omkostningseffektive støtte
til kommuner, borgere og
de forskellige sektorer, er en
samling af viden og eks­
pertise nødvendig.
Forslag om NatioNalt
ressourceceNter For
BliNde og svagsyNede
(NrBs)
Dansk Blindesamfund
foreslår helt konkret, at
nærmere definerede op­
gaver på de landsdækkende
institutioner Instituttet for
Blinde og Svagsynede
(Københavns Kommune) og
Synscenter Refsnæs
(Region Sjælland) samles i
et nationalt ressourcecenter
for blinde og svagsynede.
Derudover foreslås det, at
de landsdækkende social­
oftalmologiske og specia­
loptiske opgaver ved Øjen­
klinikken under Kennedy
Centret (Region Hovedsta­
den) indgår i det nationale
ressourcecenter.
Dansk Blindesamfund
foreslår endvidere, at
forpligtelsen til specialråd­
givning af børn, unge og
voksne med synshandicap,
kommuner, skoler og
lærerkræfter i grundskolen,
på ungdomsuddannelserne
og erhvervsuddannelser og
videregående uddannelser
samles i NRBS.
1
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Dansk Blindesamfund til brug ved foretræde for udvalget den 17/3-15
1507606_0002.png
Dansk Blindesamfund
foreslår, at NRBS organiseres
som en selvejende institution,
der har driftsoverenskomst
med en kommune på vegne
af alle kommuner i Danmark.
Alternativt kan den selvejende
institution drives af Dansk
Blindesamfund på vegne af
alle kommuner i Danmark.
FAKTA:
Op til 6.000 børn,
unge og voksne under
65 år er blinde eller
stærkt svagsynede og
uden andre handicap.
lovgruNdlag
og FiNaNsieriNg
Inden for Social­ og Integra­
tionsministeriets ressort
drives de to landsdækkende
institutioner Instituttet for
Blinde og Svagsynede og
Synscenter Refsnæs i dag
efter reglerne i serviceloven,
§ 174, stk. 5, der er ud­
møntet i bek.nr. 781 af 6. juli
2006. Bekendtgørelsen an­
fører institutionerne ved navn
og deres finansieringsmåde i
forhold til specialrådgivning af
blinde og svagsynede børn,
unge og voksne.
Etableringen af NRBS vil
således kræve, at bekendt­
gørelsen ændres, således at
der er hjemmel for etable­
ringen af NRBS i stedet for de
to institutioner. Dertil kommer,
at en række bekendtgørelser
på undervisningsområdet ville
skulle konsekvensændres.
Øjenklinikken ved Kennedy
Centret drives i dag af Region
Hovedstaden jf. LBK nr. 552
af 18. juni 2012. Øjenklinik­
kens opgaver er fordelt på
diagnosticering af og special­
rådgivning om øjensygdom­
me samt specialrådgivning
om særlige optikløsninger
for svagsynede. Det er ikke
hensigtsmæssigt at flytte den
del af klinikkens opgaver, der
omhandler diagnosticering
væk fra et sygehusfagligt mil­
jø, men den øjenlægelige og
optiske specialrådgivning og
rehabilitering er en naturlig og
nødvendig del af en helheds­
orienteret synsrehabilitering
på NRBS. Der henvises i
øvrigt til sundhedsministerens
besvarelse til Folketingets
Sundhedsudvalg i forbindelse
med behandlingen af lov­
forslaget om overflytningen
fra staten til Region Hoved­
staden, jf. svar nr. 3 til L181.
I forhold til specialråd­
givning af børn og unge i
grundskolen er det i dag
jf. folkeskoleloven en kom­
munal opgave, som løses
meget forskelligt. Enten
køber kommunerne ydelsen
af regionale/kommunale
kommunikationscentre eller
synsinstitutioner, eller også
har de påtaget sig ansvaret
individuelt, hvilket har haft
den konsekvens, at indsatsen
i disse kommuner mangler
vidensbaseret fundering og
faglig bæredygtighed.
Der er intet lovmæssigt,
der forhindrer kommunerne
i at lade NRBS varetage
opgaver forbundet med
synskonsulentfunktionerne.
Det vil imidlertid være hen­
sigtsmæssigt, at opgaven for­
melt placeres i NRBS, hvilket
vil kunne ske ved at NRBS
indføres i relevante bekendt­
gørelser om dette område,
herunder at finansieringen
af synskonsulentordningen
bestemmes i denne bekendt­
gørelse.
I forhold til specialrådgivning
mv., herunder hjælpemiddel­
forsyning, til unge og voksne
på ungdomsuddannelser,
erhvervsuddannelser og
videregående uddannel­
ser foregår dette i dag som
specialpædagogisk støtte
med lovhjemmel i SPS­loven,
administreret af Kvalitets­ og
Tilsynsstyrelsen under Børne­
og Undervisningsministeriet.
Opgaven udføres allerede
i dag i al væsentlighed af
Instituttet for Blinde og Svag­
synede med bidrag fra lokale
kommunikationscentrer. Der
er således intet til hinder for, at
denne opgavevaretagelse fort­
sat varetages landsdækkende
2
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Dansk Blindesamfund til brug ved foretræde for udvalget den 17/3-15
1507606_0003.png
af et nationalt ressource­
center. Dette vil desuden sikre
forankring i en lokal, helheds­
orienteret inklusionsindsats
som et ressourcecenter vil
kunne understøtte.
Støtte til blinde og svagsyne­
de på arbejdsmarkedet ydes
i dag primært af Instituttet
for Blinde og Svagsynede,
men regionale/kommunale
kommunikationscentre yder
også en indsats. Arbejdet er
fragmenteret og ukoordineret
og dermed ikke optimalt. Det
vil være naturligt, at de kom­
munale jobcentre samarbejder
med NRBS om specialudred­
ninger, tilpasning og indkøb af
hjælpemidler og tilpasning af
arbejdspladsen, samt at NRBS
yder rådgivning til arbejdsplad­
serne om synshandicappets
betydning og muligheder,
og rådgiver den enkelte syn­
shandicappede om arbejds­
metoder mv. for at kunne sikre
en understøtning af inklusion­
sindsatsen i forhold til arbejds­
marked og beskæftigelse.
ter Refsnæs er i dag leve­
randører til VISO. Det vil
være naturligt, at NRBS
fortsat er leverandør til VISO,
ligesom NRBS vil kunne
være en vigtig leverandør
til ViHS og Socialstyrel­
sens andre arbejdsområder.
Desuden vil NRBS kunne
fortsætte med at yde råd­
givning til statslige og kom­
munale institutioner om
konkrete problemstillinger,
f.eks. i forhold til hjælpemid­
ler etc.
PlaceriNg og
PersoNaleForhold
Det er ikke tanken, at eta­
bleringen af NRBS skal
medføre fysisk flytning af de
nuværende institutioner. Det
er ikke institutionernes place­
ring på matrikelnumre, der er
vigtig, det er etableringen af
en samlet institution funderet
i faglig såvel som økonomisk
bæredygtighed, som med
udgangspunkt i én ledelse kan
støtte kommuner, borgere og
offentlige såvel som private
aktører med praksis­ såvel
som teoretisk velfunderet bi­
stand i inklusionsindsatsen for
en lille handicapgruppe. Det er
heller ikke tanken, at de syns­
konsulenter, der i dag arbejder
decentralt og som tager ud
på skoler for at støtte børn,
unge, lærere og forældre skal
flytte arbejdssted til en central
enhed.
FAKTA:
Kun 11 % af Dansk
Blindesamfunds med­
lemmer i den erhvervs­
aktive alder har et job
på helt ordinære vilkår.
Instituttet for Blinde og
Svagsynede og Synscen­
Danmark er et geografisk set
lille land, og med ny teknolo­
gi og en samlet adminis­
tration og ledelse kan det
lade sig gøre at have decen­
tralt placerede, udførende
medarbejdere, hvilket vil
sikre at disse er funderet i et
fagligt miljø.
På den anden side er ne­
top den fælles ledelse en
udtrykkelig forudsætning
for, at de forhold, der findes
i dag, forbedres. Metoder,
der virker, og fælles viden
er nøgleord, men det opnås
kun ved fælles ledelsesmæs­
sig fokus og en organisering,
der understøtter det. Erfa­
ringer fra en række lande
såvel i Europa som i USA
og Canada, hvor lignende
funktioner findes, understøt­
ter dette.
Relevante medarbejdere i
de berørte institutioner samt
relevante synskonsulenter
i de nuværende regionale/
kommunale institutioner skal
derfor overføres til at være
ansatte i den nye selvejende
institution.
Det er under alle omstæn­
digheder nødvendigt, at der,
når en beslutning om eta­
bleringen af NRBS er truffet,
igangsættes et arbejde for
nærmere at beskrive, hvilke
opgaver NRBS så skal løse,
og dermed hvilke medarbej­
dere, der skal overføres til
NRBS.
3
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Dansk Blindesamfund til brug ved foretræde for udvalget den 17/3-15
1507606_0004.png
hvorFor et NatioNalt
ressourceceNter
For BliNde og
svagsyNede?
Støtten til blinde og svagsy­
nede børn, unge og vok­
sne er ikke god nok, sådan
som systemerne fungerer i
dag. Det er dokumenteret i
adskillige rapporter, og mest
systematisk i SFI’s to rappor­
ter om livsvilkårene for børn,
unge og voksne fra oktober
2010. Her dokumenteres det,
at blinde og svagsynedes
uddannelses­ og erhvervs­
frekvens er faldet i de seneste
40 år, hvilket er sammenfal­
dende med fragmenteringen
af indsatsen på området.
Hovedproblemerne for blinde
og svagsynede børn, unge
og voksne er overgange.
Overgange mellem forskel­
lige sektorer og dermed
forskellige støttesystemer.
Det viser sig f.eks. ved, at
blinde og svagsynede børn
og unge stort set alle får en
afgangsprøve fra grundsko­
len, men de får ikke i samme
omfang som andre unge
en ungdomsuddannelse og
dermed ikke erhvervsuddan­
nelse og job.
Hertil kommer uhensigts­
mæssig opgavefordeling
mellem landsdækkende
institutioner og regionale/
kommunale institutioner, der
medfører suboptimering, dvs.
at den samme opgave løses
af forskellige institutioner,
uden at der samarbejdes om
erfaringsopsamling eller ud­
vikling. Samfundsøkonomisk
er det både dyrt og uklogt.
FAKTA:
35 % af Dansk Blinde­
samfunds medlemmer
mellem 18 og 30 år
modtager kontanthjælp.
Det tilsvarende tal for
den samlede befolkning
i samme aldersinterval er
ca. 10 %.
NRBS skal sikre en sammen­
hængende indsats på tværs
af sektorer og med borgeren
i centrum. Uanset hvornår en
borger, der er i uddannelse
eller i den arbejdsdygtige
alder får et problem, skal
borger såvel som hjemkom­
mune, uddannelsessted eller
arbejdsplads kunne trække på
et nationalt ressourcecenter
for at sikre hurtig og relevant
udredning og en specialiseret
indsats. Relevant vejledning
i overgange mellem uddan­
nelser og relevante kurser i
nye teknikker til tilegnelse af
information skal kunne fås
hurtigt og fleksibelt. Spe­
cialiseret viden om it­systemer
og kompenserende teknolo­
giers tilpasning til disse sys­
temer på uddannelsessteder
og arbejdspladser skal kunne
skaffes med kort varsel.
Det kræver alt sammen en
koncentration af opgaverne
i et NRBS. Finansiering og
organisering må være på
plads, lige som sikring af
efterspørgsel og undgåelse af
suboptimering må sikres ved,
at grundlaget for NRBS er på
plads.
Nedenfor følger eksempler
på hvordan NRBS vil kunne
fungere, hvis tankerne føres
ud i livet. Personerne er fik­
tive, men opgaverne er taget
ud fra konkrete sager, som
desværre ikke i realiteten er
løst så hensigtsmæssigt som
de beskrives her, netop pga.
problemstillingerne nævnt
ovenfor.
4
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Dansk Blindesamfund til brug ved foretræde for udvalget den 17/3-15
1507606_0005.png
CASE
Mikkel, 6 år:
Mikkel er født med øjenlidelsen
Nystagmus, som medfører nedsat
syn samt ufrivillige ryk i øjet, hvilket
gør det umuligt at fokusere og
holde øjet i ro.
Forældrene opdagede selv
problemerne, da Mikkel var
ganske lille og blev af den lokale
øjenlæge henvist til udredning
på Øjenklinikken ved NRBS, der
siden har fulgt Mikkel og hans
synsmæssige udvikling.
I forbindelse med Mikkels skole­
start, blev forældrene kontaktet af
synskonsulenten i lokalområdet,
så de sammen kunne lægge en
plan for Mikkels første år i det
almene skolesystem. Synskon­
sulenten er tilknyttet NRBS, og
har ansvaret for bl.a. Mikkels
hjemkommune. Synskonsulenten
kan trække på NRBS’ øvrige viden
bl.a. i forhold til informations­ og
kommunikationsteknologi i under­
visningen, synspædagogik mv.
Synskonsulenten mødes hyppigt
med andre synskonsulenter for at
sikre fagudveksling­ og udvikling.
Synskonsulenten gennemgår
de former for skoleforløb, som
børn med synsnedsættelser
typisk følger; almindelig skole­
gang med kortere kursusophold
enten alene eller sammen med
andre jævnaldrende blinde børn
på NRBS. Her vil man i de første
skoleår give børnene lektioner i
punktskrift og brugen af talesyn­
tese og andre informations­ og
kommunikationshjælpemidler. På
den måde vil Mikkel følge sine
klassekammeraters udvikling i
forhold til at læse og skrive – han
lærer det blot på en computer i
stedet for med en blyant.
I løbet af Mikkels skolegang vil
synskonsulenten med jævne
mellemrum observere under­
visningen og Mikkels deltagelse
i skolelivet for at understøtte
hans læring og udvikling bedst
muligt. Mikkels klasselærer bliver
tilbudt kursusforløb, hvor hun
introduceres til synspædagogik,
anvendelse af kompenserende
undervisningsredskaber, adgang
til tilgængeligt undervisningsma­
teriale og andet, der kan sikre
Mikkels inklusion i et almindeligt
skoleforløb.
Klasselæreren får tilbuddet om
løbende at deltage i informations­
og erfaringsudvekslingsmøder
med andre lærere. Desuden vil
læreren altid kunne henvende sig
til NRBS for at få råd og vejledning
til en given situation.
Når Mikkel kommer i 7. klasse, vil
han sammen med sine forældre
hvert år blive tilbudt en særlig
studie­ og ehvervsvejlednings­
samtale, med deltagelse af
UU­vejlederen og en erhvervs­ og
uddannelsesvejleder fra NRBS.
Mikkel og hans forældre får infor­
mation om bl.a. SPS­ordningen
og NRBS­vejlederen sørger for
at Mikkel møder voksne, som på
trods af en synsnedsættelse har
fået en uddannelse og er i erhverv.
Ved skiftet mellem uddannelsesin­
stitutioner (fra folkeskole til ung­
domsuddannelse etc.) vil Mikkel
være i tæt dialog med NRBS for
at sikre, at undervisningsmaterialer
og hjælpemidler er opdaterede og
tilgængelige ved skolestart.
FAKTA:
Der er ca. 2.000 blinde og svagsynede børn mellem 0 og 18 år tilmeldt
synsregistret ved Kennedy Centret, hvoraf langt de fleste har multiple funk­
tionsnedsættelser. Kun ca. 10 % er blinde eller stærkt svagsynede og har
synshandicappet som deres væsentligste funktionsnedsættelse.
Der er ca. 40­50 punktskriftlæsende elever i den danske folkeskole.
5
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Dansk Blindesamfund til brug ved foretræde for udvalget den 17/3-15
1507606_0006.png
CASE
Jacob, 16 år:
I forbindelse med nytårsaften
eksperimenterer Jacob og nogle
kammerater med selv at fremstille
krudt. Desværre går eksperi­
mentet galt, og Jacob får svære
forbrændinger i ansigtet, hvor
også øjnene har taget uhelbredelig
skade.
Øjenafdelingen kontakter NRBS’
akuttjeneste og en psykolog fra
NRBS besøger umiddelbart efter
Jacob på hospitalet, og taler med
Jacobs forældre.
Jacob er sygmeldt fra 1.g i tre
måneder og skal herefter vende
tilbage til i gymnasiet. På hos­
pitalet kontakter den ansvarlige
øjenlæge NRBS for at underrette
om Jacobs tilstand. Da Jacob er
udskrevet og hjemme igen, får han
og forældrene besøg af et team
fra NRBS bestående af synskon­
sulent, psykolog og studievejleder,
der sammen med Jacob og hans
forældre skal gennemgå Jacobs
tilbagevenden til gymnasiet, når
han ikke længere kan se.
NRBS hjælper med at få de rette
hjælpemidler og undervisnings­
bøger fremskaffet, og der afholdes
et intensivt kursus i brugen af
kompenserende udstyr, da Jacob
fra den ene dag til den anden skal
lære at følge undervisningen på
en ny måde. Jacobs klasselærer
bliver tilbudt et besøg af en stu­
dievejleder, der kan rådgive om,
hvordan hun bedst muligt varetag­
er undervisningen, så Jacob også
kan følge med. Klasselæreren får
også et tilbud om at komme på
kursus hos NRBS om kompens­
erende undervisningsmaterialer,
synspædagogik og erfaringer med
undervisning af blinde unge.
Det er målet, at Jacob kan
fortsætte i 1.g og videre i 2.g, men
da ulykken er sket så uventet, er
aftalen, at situationen vurderes
ved sommerferien, hvor en alter­
nativ løsning kan være, at Jacob
starter i 1.g igen. Fordi Jacob har
mistet synet pludseligt og midt
i hans ungdomsuddannelse, er
der fokus på at hjælpe ham så
skånsomt og effektivt igennem
erkendelsesprocessen, og tilbage
på skolebænken.
I løbet af gymnasietiden bliver
Jacob tilbudt studievejlednings­
forløb hos NRBS, hvor han
sammen med en studievejleder
gennemgår uddannelsesudbud­
det, og hvordan han bedst muligt
kan gennemføre en uddannelse
på trods af synshandicappet.
FAKTA:
56 % af Dansk Blindesamfunds ca. 750 medlemmer mellem 18 og 40
år har en folkeskoleeksamen som den højeste gennemførte uddannelse.
For gruppen over 30 er tallet på 47 % og for hele befolkningen i samme
aldersgruppe er tallet knap 8 %.
6
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Dansk Blindesamfund til brug ved foretræde for udvalget den 17/3-15
1507606_0007.png
CASE
Maria, 32 år:
Maria oplever indenfor kort tid,
at hun ser meget dårligt. Hun
indlægges akut på Neurologisk
afd., hvor en MR scanning viser
en godartet tumor i hjernen, som
hun opereres for, men synstabet
er permanent. NRBS’ Akutteam,
der består af en psykolog og en
socialrådgiver med specialviden
om synstab tilkaldes til syge­
huset. Akutteamet møder, efter
en orienterende samtale med den
ansvarlige læge, Maria, som er i
en dyb krise. Akutteamets opgave
er at give Maria håb og fremme
hendes mulighed for aktivt at
indgå i beslutningerne for eget
rehabiliteringsforløb.
Maria har frem til indlæggelsen
boet alene med sine børn; Halfdan
på 7 år og Laura på 5 år. Laura og
Halfdan har under Marias indlæg­
gelse boet hos Marias forældre.
Maria har forsørget familien,
men blev kort før indlæggelsen
afskediget pga. samarbejdsvan­
skeligheder, formentlig grundet
den på daværende tidspunkt ikke
diagnosticerede tumor.
Ved hjælp af akutteamets spørgs­
mål giver Maria udtryk for, at
hendes ønske er at komme
til at kunne klare sin hverdag i
hjemmet, så børnene kan blive
boende hos hende. I hendes
bekymring for fremtiden indgår
også, hvordan hun skal kunne
forsørge sin familie, og om hun
igen kan komme på arbejds­
markedet.
Hun er i stand til selv at færdes
på eget sengeafsnit og at spise
med guide, men hjerneskaden,
gangbesværet og synsnedsæt­
telsen gør, at Maria ikke kan klare
dagligdags gøremål i eget hjem.
Der skal en særlig indsats til. Det
er af hensyn til kvindens fremti­
dige kognitive muligheder vigtigt
med en hurtig indsats.
Maria tilbydes en udredning hos
NRBS og efterfølgende vurderer
kommunens hjerneskadeteam,
at NRBS’ social­psykologiske
syns/hjerneskade­kursus med 3
mdrs. boophold indeholdende
specialpædagogisk støtte, kunne
være relevant for Maria.
Under kursusforløbet inviteres
Marias kommunale sagsbehand­
ler og jobcenterets konsulent
til møde med Maria, hendes
primære underviser på kurset
samt synshjerneskadeteamets
socialrådgiver, hvor parterne gør
status og taler fremtid i forhold
til bolig, arbejde og fritid. Under­
viserne vil lave en slutudtalelse
om de opnåede resultater, og
hvilke muligheder de ser, som
gennemgås med borgeren og
sendes til borgerens kommune
mhp. koordinering af rehabili­
teringstiltag fremover.
For at styrke Marias netværk og
fremme overgangen til eget hjem
afsluttes der fra NRBS’ side med
en pårørendedag, hvor nærmeste
pårørende følger undervisningen
en hel dag og efter behov sam­
men med borgeren har en sam­
tale med teamets neuropsykolog.
Under kurset møder Maria den
synskonsulent som arbejder i
Marias område og de aftaler, at
synskonsulenten skal følge op i
forhold til hjælpemidler i Marias
hjem. Derudover er det aftalen,
at synskonsulenten skal rådgive
kommunens sagsbehandler og
Maria, om mulighederne for yder­
ligere undervisning og træning i
nærmiljøet i forhold til synstabet.
FAKTA:
Der formodes at være et behov for 8 – 10 pladser på
rehabiliteringsforløb for syns­hjerneskadede.
7
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Dansk Blindesamfund til brug ved foretræde for udvalget den 17/3-15
1507606_0008.png
CASE
Annette, 48 år:
Annette er født med øjensygdom­
men Retinitis Pigmentosa, der
betyder, at man med tiden helt
mister synet. Annette har været
heldig, at sygdommen kun har
udviklet sig ganske langsomt, så
hun ikke har haft behov for hjælp
eller kompenserende udstyr, før
hun som 45 årig mærker en mar­
kant og pludselig forsnævring af
sit synsfelt. Annette arbejder som
salgskonsulent i en større virk­
somhed med mange opgaver og
en stor kontaktflade. Annette kan
ikke længere klare sit arbejde på
samme måde som tidligere og på
trods af, at hendes arbejdsgiver er
velvillig, er situationen uholdbar.
Annettes hjemkommune har
ikke tidligere haft en blind borg­
er i beskæftigelse, og retter
henvendelse til NRBS for at få
lavet en udredning af Annettes
arbejdsformåen med henblik
på at kompensere med de rette
hjælpemidler.
Udredningen foregår på NRBS i et
samspil mellem øjenlæge, special­
optiker, ergoterapeut, socialråd­
giver og IKT­konsulent.
I samarbejde med en jobkonsulent
fra NRBS gennemgår Annette sine
arbejdsopgaver og kompleksiteten
heraf i forhold til synstabets ind­
virkning på hendes arbejdsevne.
Sideløbende med Annettes
arbejdsvurdering, bliver virksom­
heden tilbudt et informations­
besøg, hvor en arbejdskonsulent
fra NRBS fortæller om, hvordan
man bedst muligt indretter en
arbejdsplads til Annette, samt
gennemgår de fordomme og
spørgsmål, virksomheden måtte
have til Annettes synshandicap.
På baggrund af udredningen
fra NRBS ansøges jobcentret
om bevilling af hjælpemidler,
så Annette kan beholde sit job.
Jobcentret bevilger bl.a. talesyn­
tese til computeren samt en
særlig belysning. En IKT­konsulent
installerer programmet, der skal
tilpasses for at kunne arbejde
sammen med firmaets kundedata­
baser. Konsulenten lærer også
Annette at bruge talesyntesen. En
ergoterapeut fra NRBS sørger for
den bedst mulige arbejdsplads­
indretning med belysning, og taktil
afmærkning.
3 år efter er Annettes syn blevet
endnu dårligere, men hun følges
af øjenklinikken på NRBS som
sørger for, at hun hele tiden har
den bedst mulige optik i forhold
til udnyttelsen af hendes restsyn.
Annette arbejder stadig i salgsvirk­
somheden, men nu på nedsat tid.
Hun har jævnligt haft kontakt med
NRBS, i forbindelse med omroke­
ring af det fysiske arbejdssted.
FAKTA:
Hvert år gennemfører Instituttet for Blinde og Svagsynede
150­200 erhvervsudredninger. I næsten alle tilfælde bevilger
jobcentrene på baggrund af udredningen, de nødvendige
kompenserende hjælpemidler, der kan sikre arbejdsfast­
holdelse.
8