PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Årsberetning 2014

fra Tvistighedsnævnet og

Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomheder

Titel · 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet

og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Redaktionsgruppe:

Sekretariatet for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomheder ved sekretariatsleder fuldmægtig Anja Kær Kold,

specialkonsulent Helle Mortensen, stud. jur. Pernille Tinndahn-Nielsen,

stud. jur. Frida Keller Medic og stud. jur. Sibel Zuferov samt formand for

Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, Tine

Vuust.

Redaktion, korrektur

og produktion:

Thomas Bech Hansen, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet

Grafisk tilrettelæggelse

og omslag:

Rumfang ApS

Fotos:

Lars Skaaning

Nu kun elektronisk

ISBN: 978-87-603-2989-0

Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder. Årsberetning 2014

Internetadresse:

uvm.dk/tvister2014

Udgivet af Undervisningsministeriet, 2015

Eventuelle henvendelser vedrørende publikationen kan rettes til Kommunikationssekretariatet i

Undervisningsministeriet på telefon: 33 92 5223 eller via e-mail:

[email protected].

Om fotomotiver i publikationen: Sekretariatet for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet ved

rørende Praktikvirksomheder gør opmærksom på, at fotografierne i publikationen ikke viser

elever, praktikvirksomheder eller erhvervsskoler, som sekretariatet bekendt har været del af

en sag ved Tvistighedsnævnet eller Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder.

Alle fotografier er taget med tilladelse fra elever, virksomheder og erhvervsskoler.

2 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Formandens beretning

Information fra sekretariatet

Del 1:

Tvistighedsnævnet

Tvistighedsnævnets medlemmer og sekretariat

Om Tvistighedsnævnet

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat)

Praksis – omtalte kendelser og domme efter sagsnummer (uden referat)

Statistik

Indhold · 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Del 2:

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Ankenævnets medlemmer og sekretariat

Om Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Beskrivelse af en typisk sag i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Praksis – omtalte afgørelser efter sagsnummer (med referat)

Statistik

4 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandens beretning

Ankenævnet for Praktikvirksomheder har i 2014 behandlet otte sager. Der

har været en mindre stigning i sagsbehandlingstiden fra 4,2 til 5,5 måne-

der fra 2013 til 2014, men det skyldes et efterslæb fra 2013. Alle sager, som

er modtaget i 2014 og tidligere, er nu færdigbehandlede, så vi går ind i 2015

med rent bord.

Tvistighedsnævnet har på sine møder i 2014 behandlet 60 sager, mens én sag

har været behandlet på skriftligt grundlag. Der er afsagt i alt 41 kendelser,

hvoraf 30 kendelser er omtalt i denne årsberetning. Herudover er omtalt de

domme, der har været afsagt i 2014, og som forholder sig til problemstillin-

ger fra Tvistighedsnævnet.

Højesteret har tre gange i 2014 haft lejlighed til at afklare nogle spørgsmål,

som gennem årene har givet anledning til talrige dissenser i Tvistigheds-

nævnet.

Således ligger det nu fast, at pension, kompensation for manglende afhol-

delse af feriefridage og beløb til fritvalgs lønkonto er løndele, som alle er

omfattet af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2.

Pensionsspørgsmålet har, som omtalt i årsberetningerne for 2012 og 2013,

særligt givet anledning til overvejelser i Tvistighedsnævnet. Med Højeste-

rets dom af 20. august 2014 (UfR 2014.3363 H) blev det udover, at vilkår om

pensionsordning i den for uddannelsesområdet gældende overenskomst er

omfattet af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, yderligere fastslået, at

en virksomhed som udgangspunkt ikke kunne frigøre sig fra forpligtelsen

til at indbetale dette bidrag til en pensionsordning ved at udbetale det som

løn til eleven. Fremover forventer vi, at elever vil få medhold i krav om beta-

ling af pensionsbidraget til en pensionsordning, selvom de har fået et tilsva-

rende beløb udbetalt som løn. Men det er vigtigt, at elevens påstand herom

Formandens beretning · 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formuleres således, at beløbet skal indbetales til elevens pensionsordning og

ikke (igen) direkte til eleven selv.

Højesteret har nu også ved dommen af 6. marts 2014 (UfR 2014.1708) afgjort,

at funktionæransatte elever, hvis uddannelsesaftale uberettiget ophæves af

virksomheden, ikke er afskåret fra godtgørelse for tab af uddannelsesgode

udover minimalerstatningen efter funktionærlovens § 3, idet godtgørelsen

dog må fastsættes under hensyn til den ydede lønkompensation. Dermed er

alle spørgsmål vedrørende funktionæransatte elever dog ikke løst. Som det

ses af kendelsen af 3. november 2014 i sag 20.2014, har Tvistighedsnævnet

i slutningen af 2014 taget stilling til, hvilken betydning det måtte have, at

eleven tillige har krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. Nævnets

flertal nåede i den konkrete sag frem til, at det ikke skulle medføre nogen

yderligere reduktion i godtgørelsens størrelse, og nævnet har også i flere sa-

ger tilkendt eleven godtgørelse efter både ligebehandlingsloven og erhvervs-

uddannelsesloven for en praktikvirksomheds uberettigede ophævelse af ud-

dannelsesaftalen. Men sådanne problemstillinger må nok forventes med

tiden at blive indbragt for domstolene.

Et af de spørgsmål, som igen er blevet aktuelt, vedrører forlængelse af ud-

dannelsesaftaler i tilfælde af elevers fravær på grund af for eksempel gravidi-

tet. Efter erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 3, kan eleven ansøge det fag-

lige udvalg om at forlænge uddannelsesaftalen, hvis eleven ikke kan indgå

aftale med virksomheden. Tvistighedsnævnet har i det lys udviklet en prak-

sis, der betyder, at en virksomheds nægtelse af at indgå aftale med eleven

om forlængelse af uddannelsesaftalen ikke i sig selv kan sidestilles med en

afskedigelse således som beskrevet i årsberetningen for 2013.

I juli 2014 havde Tvistighedsnævnet lejlighed til at tage stilling til, hvor-

vidt en specifik praksis var i overensstemmelse med ligebehandlingsloven.

6 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det drejede sig om elever, hvis uddannelsesaftaler udløb under barselsorlov

uden forlængelse, men hvor eleverne blev lovet genoptagelse efter endt or-

lov. Nævnet tilkendte i disse sager (sag 49.2013, 52.2013 og 55.2013) eleverne

en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 9. Eleverne havde i modsæt-

ning til de tidligere sager i Tvistighedsnævnet, rettet henvendelse til det

faglige udvalg inden uddannelsesaftalernes udløb. At det faglige udvalg ikke

udtrykkeligt var blevet bedt om at forlænge uddannelsesaftalerne blev ikke

tillagt afgørende betydning i relation til, om der var tale om en afskedigelse

i ligebehandlingslovens forstand. Grundlaget var, at det faglige udvalg ikke

havde vejledt eleverne herom, og ikke ville have truffet afgørelse om forlæn-

gelse.

Også i 2014 har der været fokus på Tvistighedsnævnets sagsbehandlings-

tider. Det har nu resulteret i en nedbringelse af den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid fra 9,3 måneder til 5,8 måneder, hvilket er langt bedre end det

mål, som nævnet havde sat sig på otte måneder. Det er meget bemærkelses-

værdigt ikke mindst i lyset af, at der i 2014 er behandlet næsten 20 procent

flere sager end i 2013 og afsagt væsentligt flere kendelser. Nogle af de tiltag,

der har været iværksat fra nævnets side, er berammelse af flere møder efter

behov og en mere ensartet og stringent behandling af begæringer om ombe-

rammelser, hvor der bliver foretaget en omhyggelig vurdering af hver en-

kel anmodning. Hertil kommer, at vi den 20. maj 2014 afholdt et møde med

de organisationer, der jævnligt møder i nævnet, og som kom med mange

værdifulde forslag til forbedring af nævnets sagsbehandlingstider. Det viste

sig også at være et godt forum for erfaringsudveksling i det hele taget, så vi

overvejer at gentage successen i 2015.

For det ville ikke have kunnet lade sig gøre at opnå denne særdeles positive

udvikling i forhold til nedbringelse af sagsbehandlingstider uden den ud-

strakte grad af forståelse og velvilje fra parternes side, som vi oplever fra

Formandens beretning · 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

både dem, der møder i nævnet som klagere og indklagede, og dem der sid-

der på den anden side af bordet som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet

eller § 3-dommerne. En stor tak skal I alle have.

Og ikke mindst en stor tak til sekretariatet – studenterne og daglig leder af

sekretariatet fuldmægtig Anja Kær Kold, som holder styr på tropperne. De

har i årets løb gjort en uvurderlig indsats for at få sagerne fremmet hurtigst

muligt og få møderne afviklet kompetent og professionelt og ydet en mål-

rettet og kvalificeret indsats i forhold til de interne sagsgange, som har med-

virket til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Tine Vuust

Formand for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet

vedrørende Praktikvirksomheder

8 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Information fra sekretariatet

Tvistighedsnævnet

Initiativer til nedbringelse af

sagsbehandlingstiden

Sagsbehandlingstiden i Tvistigheds-

nævnet har også i 2014 været gen-

stand for et særligt fokus fra sekre -

tariatets side. I 2013 var sagsbehand-

lingstiden 9,3 måneder, hvilket var

et fald i forhold til 10,3 måneder i

2012. Målsætningen har været at få

nedbragt sagsbehandlingstiden til

otte måneder ved udgangen af 2014.

Sekretariatet har med det formål

identificeret en række tiltag ift.

sekretariatets interne sagsgange til

at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Sekretariatet har med samtykke

fra nævnsformanden iværksat og

implementeret følgende tiltag:

•

Samtidig med at klageskriftet sen-

des til forkyndelse for indklagede,

meddeles et tidspunkt for behand-

ling af sagen i Tvistighedsnævnet.

Sagen forhåndsberammes således

allerede ved modtagelsen af klage-

skriftet, og der afsættes 1 �½ time

til alle møder i nævnet.

•

Fristen for svarskrift nedsættes

fra seks til fire uger gældende fra

det tidspunkt, hvor indklagede

modtager klageskriftet, hvilket er

minimumsfristen i Tvistigheds-

nævnets bekendtgørelses § 11.

•

I de sager, hvor indklagede ikke

har givet møde i det faglige ud-

valg, meddeler sekretariatet, at

manglende svar inden fristens

udløb betragtes som en tilkende-

givelse om, at sagen ønskes be-

handlet på skriftligt grundlag.

Nævnsformanden beslutter, hvor-

vidt sagen kan behandles skrift-

ligt.

•

Samtidig med forkyndelse af kla-

gen udsendes en vejledning til

indklagede om sagsgangen i

Tvistighedsnævnet. Vejledningen

er opdateret og sendt til organisa-

tionerne.

•

Der blev afsat et ekstra møde den

30. juni 2014, så alle 2013-sager

blev behandlet i det første halvår

i 2014. Der afsættes løbende flere

møder, såfremt der viser sig et

behov herfor

Den 1. juli 2012 trådte en ændring

af erhvervsuddannelsesloven og

bekendtgørelsen om Tvistigheds-

nævnet i kraft. Et af formålene

med de nye regler var at få behand-

let sagerne hurtigere i Tvistigheds-

nævnet. Der er med den nye be-

kendtgørelse strammet op i forhold

til adgangen til omberammelse af

sager, hvorefter omberammelse,

efter at mødedatoen er fastlagt, kun

kan finde sted, hvis særlige forhold

gør sig gældende, for eksempel syg-

dom. Effekten heraf kan allerede

ses, idet parterne møder op, selvom

de har meddelt, at de ikke ville

møde, og der er ligeledes indkom-

met færre anmodninger om ombe-

rammelser i 2014.

Sagsbehandlingstiden er faldet fra

9,3 måneder i 2013 til 5,8 måneder

i 2014. Det er sekretariatets vurde-

ring, at de iværksatte tiltag er en

væsentlig årsag til faldet i sagsbe-

handlingstiden for 2014. Det er am-

Information fra sekretariatet · 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bitionen at fastholde samme sagsbe-

handlingstid med udgangen af 2015.

Møde med organisationerne

Sekretariatet takker for et konstruk-

tivt møde den 20. maj 2014, hvor

alle organisationer, der har møder i

nævnet, deltog. Både arbejdstager

og arbejdsgiversiden var bredt re-

præsenteret. På mødet var der bred

opbakning til en strammere praksis

omkring omberammelse. Organisa-

tionerne blev på mødet mindet om

forsøgsordningen med at hastebe-

handle sager, hvor elevens optagelse

til skolepraktik afventer nævnets

behandling af sagen. Ordningen

blev indført i andet halvår i 2013 og

fortsatte i 2014 som et frivilligt til-

bud til parterne. Begge parter skal

samtykke til hastebehandling af sa-

gen. Ordningen fortsætter i 2015.

Sekretariatet opfordrede samtidig

parterne til proaktivt at orientere

sekretariatet, når der er tale om en

skolepraktiksag, som ønskes haste-

behandlet.

Den opdaterede vejledning for sags-

gangen i Tvistighedsnævnet lig-

ger på Undervisningsministeriets

hjemmeside:

www.uvm.dk.

Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomheder

Ankenævnet vedrørende Praktik-

virksomheder har behandlet otte

sager i 2014, hvoraf fire afgørelser

er tiltrådt, tre afgørelser tilsidesat,

hvor nævnet har sat sin egen afgø-

relse i stedet, og én afgørelse hjem-

vist til fornyet behandling i det

faglige udvalg. Alle sager, som er

modtaget i 2014 og tidligere, er be-

handlet, og det forventes, at sags-

behandlingstiden i 2015 vil falde til

tidligere års niveau.

grad. Sara ønskes held og lykke

med nyt arbejde og tak for indsat-

sen. Studentermedhjælpere Pernille

Tinndahn-Nielsen og Frida Keller-

Medic er tiltrådt sekretariatet og

varetager sammen med studenter-

medhjælper Sibel Zuferov de daglige

opgaver med en engageret og for-

nem indsats.

Sekretariatets

medarbejdere

Specialkonsulent Helle Mortensen

tiltrådte Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomheder på deltid.

Studentermedhjælper Sara Mæhl-

Christensen forlod sekretariatet,

da hun færdiggjorde sin kandidat-

Anja Kær Kold

Fuldmægtig/Sekretariatsleder f.

Tvistighedsnævnet og Ankenævnet

vedrørende Praktikvirksomheder

10 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Del 1

Tvistighedsnævnet

Titel · 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tvistighedsnævnets medlemmer

og sekretariat

Formand

Landsdommer Tine Vuust

Beskikket i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015

Medlemmer og stedfortrædere

Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening:

Advokat Tine Benedikte Skyum

Advokat Linda Rudolph Greisen

(stedfortræder)

Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

(stedfortræder)

Udpeget af Landsorganisationen i Danmark:

Advokat Ane Kristine Lorentzen

Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst

(stedfortræder)

Advokat Ulrik Mayland

(stedfortræder)

Sekretariatet

Sekretariatsfunktionen varetages af:

Undervisningsministeriet

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Telefon: 33 92 38 41

Al skriftlig henvendelse bedes sendt til:

E-mail:

[email protected]

Sekretariatsleder fuldmægtig Anja Kær kold, stud.jur. Sibel Zuferov,

stud.jur. Pernille Tinndahn-Nielsen og stud.jur. Frida Keller-Medic.

12 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om Tvistighedsnævnet

Tvistighedsnævnet blev oprettet i

1989 i medfør af lov om erhvervs-

uddannelser og er nedsat af under-

visningsministeren, jf. erhvervs-

uddannelseslovens § 64, stk. 1.

Nævnets formål er at træffe afgø-

relse i sager om tvistigheder mel-

lem elever og praktikvirksomheder

inden for erhvervsuddannelserne,

jf. § 1 i bekendtgørelse om Tvistig-

hedsnævnet. Det er en forudsæt-

ning for indbringelse af sager for

Tvistighedsnævnet, at sagen forin-

den har været behandlet af det fag-

lige udvalg. Sagerne kan ikke ind-

bringes for domstolene, før de har

været behandlet i nævnet.

Tvistighedsnævnets møder er of-

fentlige, medmindre nævnet i den

konkrete sag beslutter det modsatte.

En sag, der er indbragt for Tvistig-

hedsnævnet, kan afgøres ved, at 1)

parterne indgår et udenretligt forlig

inden nævnsmødet, 2) parterne ind-

går et indenretlig forlig på nævns-

mødet eller ved 3) at nævnet træffer

afgørelse i sagen ved kendelse.

På mødet kan nævnet træffe afgø-

relse om ophævelse af uddannelses-

aftalen og om erstatning og godt-

gørelse til den skadelidte. Nævnet

kan desuden afvise en sag, hvis det

viser sig, at nævnet ikke er den rette

myndighed til at behandle sagen.

Afgørelser truffet af nævnet kan

indbringes for domstolene senest

otte uger efter, at nævnet har truffet

afgørelse i sagen.

Nævnets afgørelser og forlig, der

indgås på nævnsmødet, kan fuld-

byrdes efter retsplejelovens regler

om tvangsfuldbyrdelse af domme og

indenretlige forlig, jf. § 65, stk. 3, i

lov om erhvervsuddannelser og § 24,

stk. 5, i bekendtgørelse om Tvistig-

hedsnævnet.

Nævnet består af en formand, som

er landsdommer og af to faste med-

lemmer. De faste medlemmer be-

skikkes efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening (DA) og Lands-

organisationen i Danmark (LO).

I hver sag tiltrædes nævnet des-

uden af to medlemmer (de såkaldte

§ 3-dommere), som udpeges af de

forhandlingsberettigede organisa-

tioner inden for det relevante er-

hvervsområde, jf. § 64, stk. 1-2, i

erhvervsuddannelsesloven og § 3

i bekendtgørelse om Tvistigheds-

nævnet. § 3-dommerne udpeges

af henholdsvis arbejdsgiver- og

arbejdstagersiden og skal have en

særlig indsigt i det arbejdsområde,

som sagen vedrører.

Nævnet betjenes af et sekretariat,

der stilles til rådighed af under-

visningsministeren. Sekretariatet

er placeret i Kvalitets- og Tilsyns-

styrelsen, der er en del af Under-

visningsministeriet.

Tvistighedsnævnet er et uafhæn-

gigt domstolslignende forvaltnings-

organ. Nævnet er dermed ikke bun-

det af instrukser om den enkelte

sags behandling fra undervisnings-

ministeren eller andre myndig-

heder. Nævnet er dog en del af den

offentlige forvaltning, og er derfor

underlagt almindelige forvaltnings-

retlige regler ved sin behandling

Om Tvistighedsnævnet · 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af sagerne, jf. § 4 i bekendtgørelse

om Tvistighedsnævnet. Nævnet er

dog ikke omfattet af Folketingets

Ombudsmands kompetence, jf.

§ 7, stk. 3, i lov om Folketingets

Ombudsmand, hvorefter ombuds-

manden ikke behandler klager over

nævn, der i betryggende former

træffer afgørelse om tvister mel-

lem private, selv om vedkommende

nævn i anden sammenhæng betrag-

tes som tilhørende den offentlige

forvaltning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 349 af 22. marts 2013.

De nærmere regler for nævnets og

sekretariatets fremgangsmåde ved

behandlingen af en sag er fastsat

i bekendtgørelse om Tvistigheds-

nævnet.

14 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Praksis – omtalte kendelser og

domme efter emne (med referat)

De nedenfor omtalte kendelser kan

i deres helhed ses på

www.retsinfo.dk.

Kendelserne ligger i retsinformation

samlet under lov om erhvervsuddan-

nelser og findes her ved at klikke på

linket:

Afgørelser truffet i henhold til denne

retsforskrift.

Kendelser og domme vedrører et

eller flere af nedennævnte emner:

Funktionærloven

Hjemvisning til fagligt udvalg

Injurier

Konkurrerende overenskomster

ligebehandlingsloven

Forskelsbehandling på grund af

køn, herunder for eksempel gravi-

ditet, barsel, chikane og sex-

chikane

ligelønsloven

lønbegrebet, eUl § 55, stk. 2

Mangelfuld uddannelse

Nævnets sammensætning,

eUl § 64, stk. 2

Ophævelse af uddannelses

aftalen

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse

Afvisning/Bortfald

Ansættelsesbevisloven

Ferieloven

Forlængelse af uddannelses

aftalen, eUl §§ 58 og 59

Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandling på grund af

race, hudfarve, religion, politisk

anskuelse, seksuel orientering,

alder, handicap, national, social

eller etnisk oprindelse

1.1. EUL § 61, stk. 1, væsentlig mislig-

holdelse

1.2. EUL § 61, stk. 2, bristede eller

urigtige forudsætninger

2. Elevens ensidige ophævelse

2.1. EUL § 61, stk. 1, væsentlig mislig-

holdelse

2.2. EUL § 61, stk. 2, bristede eller

urigtige forudsætninger

3. EUL § 61, stk. 3, reklamations-

frist 1 måned

4. Gensidig ophævelse

Overenskomstfortolkning

Passivitet

(spørgsmål om

bortfald af et krav, fordi dette

ikke er gjort gældende inden for

rimelig tid)

Prøvetid, eUl § 60, stk. 2

Sagsomkostninger,

bekendt-

gørelse om Tvistighedsnævnet

§ 16, stk. 3

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sygdom

(se ophævelse af uddan-

nelsesaftalen pkt. 2)

Særlige lønregulerings

spørgsmål

Tortgodtgørelse

(godtgørelse for

retsstridig krænkelse af frihed,

fred, ære eller person)

Udeblivelse,

bekendtgørelse om

Tvistighedsnævnet §§ 12-15

Virksomhedsoverdragelse

Afvisning/Bortfald

Kendelse af 14. januar 2014 i sag 14.2012

Eleven var sygemeldt fra den 1.

marts 2010, til uddannelsesafta-

len efter sit indhold udløb ved årets

udgang. Eleven fremsatte i decem-

ber 2010 ønske om at genoptage sin

uddannelse på deltid, men dette

blev afvist af praktikvirksomhe-

den med den begrundelse, at man

ikke ønskede at forlænge uddan-

nelsesaftalen. Sagen blev heref-

ter indbragt for det faglige udvalg.

I april 2011 blev der udarbejdet en

speciallægeerklæring, der konklu-

derede, at eleven led af en nervøs og

stressrelateret tilstand, som på læn-

gere sigt måtte forventes at kunne

bedres, men at det var usandsyn-

ligt, at symptomerne ville for-

svinde. Tvistighedsnævnet fandt på

baggrund af nævnets mangeårige

praksis og retspraksis, at nævnet

var kompetent til at behandle ele-

vens krav om godtgørelse efter prin-

cipalt forskelsbehandlingsloven,

subsidiært funktionærloven. Da ele-

ven ikke havde anmodet det faglige

udvalg om at træffe afgørelse om at

forlænge uddannelsesaftalen efter

erhvervsuddannelseslovens § 58,

stk. 3, men alene om at søge sagen

forligt, kunne det forhold, at ud-

dannelsesaftalen udløb, ikke side-

stilles med en afskedigelse eller en

ophævelse af uddannelsesaftalen i

erhvervsuddannelses-, forskelsbe-

handlings- eller funktionærlovens

forstand, hvorfor praktikvirksom-

heden blev frifundet for det rejste

krav om godtgørelse.

Kendelse af 16. januar 2014 i sag 08.2013

Elevens uddannelsesaftale blev op-

hævet i februar 2012 med den be-

grundelse, at praktikvirksomhe-

den på grund af elevens omfattende

sygefravær, der blandt andet med-

førte, at hun ikke kunne påbegynde

det tredje skoleforløb, havde mistet

tilliden til, at eleven kunne gen-

nemføre uddannelsen. Eleven havde

forud for uddannelsesforholdet fået

bevilget revalidering på grund af en

ADHD-lidelse. Tvistighedsnævnet

fandt, at nævnet var kompetent til

at behandle elevens krav om godt-

gørelse efter forskelsbehandlings-

loven. Nævnet udtalte, at ADHD

efter omstændighederne kan være

en lidelse omfattet af handicapbe-

grebet i forskelsbehandlingsloven,

men fandt, at der i den konkrete

sag ikke var dokumenteret en så-

dan sammenhæng mellem ADHD-

lidelsen og elevens sygefravær, at

hun i relation til uddannelsen som

kontorassistent kunne anses for

omfattet af handicapbegrebet i for-

skelsbehandlingslovens forstand.

På baggrund af det hidtidige syge-

fravær var der mellem parterne i

16 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

december 2011 indgået aftale om at

forlænge uddannelsesaftalen med

3 måneder, og det efterfølgende

sygefravær kunne ikke i sig selv

begrunde en ophævelse af uddan-

nelsesaftalen. Herefter fik eleven

medhold i krav om erstatning for

løn i opsigelsesperioden i medfør

af funktionærlovens § 3 og godtgø-

relse efter funktionærlovens § 2b,

mens praktikvirksomheden blev ef-

ter Tvistighedsnævnets daværende

praksis frifundet for krav om godt-

gørelse for tab af uddannelsesgode.

Kendelse af 22. april 2014 i sag 39.2013

Virksomheden ophævede uddan-

nelsesaftalen med den begrundelse,

at eleven havde fremsat trusler om

vold over for praktikvirksomhe-

den. Det fremgik af indehaverens

forklaring for nævnet, at ophævel-

sen nærmere var begrundet i, at

eleven til sin fødselsdag havde bedt

om fri, hvilket var blevet afslået,

hvorefter han havde sygemeldt sig.

Han blev herefter bedt om at frem-

sende dokumentation for sygdom-

men, hvilket afstedkom en telefon-

samtale, hvorunder eleven truede

med at ”bukke begge ender sam-

men på ham”. Virksomheden, der

ikke var medlem af nogen arbejds-

giverorganisation, anførte i øvrigt,

at man ikke anerkendte Tvistig-

hedsnævnets sammensætning,

idet man som en ikke-organiseret

virksomhed ikke var repræsente-

ret. Nævnet afgjorde under henvis-

ning til Højesterets dom, refereret i

UfR 2008-1897, at der ikke var grund-

lag for at fastslå, at nævnet ikke var

korrekt sammensat, hvorfor afvis-

ningspåstanden ikke toges til følge.

Tvistighedsnævnet lagde arbejdsgi-

verens forklaring til grund og fandt

på den baggrund, at ophævelsen af

uddannelsesaftalen var berettiget,

og at eleven herefter skulle betale

erstatning svarende til �½ måneds

løn. Eleven fik medhold i et efter-

betalingskrav, idet det vedrørende

et krav om løn under ferie i forbin-

delse med julelukning bemærkedes

blandt andet, at det følger af ferie-

lovens § 9, stk. 1, sammenholdt

med § 17, stk. 2, at såfremt der hol-

des virksomhedslukket på arbejds-

dage mellem jul og nytår, skal virk-

somheden betale eleven løn for de

pågældende dage.

Kendelse af 31. oktober 2014 i sag 31.2014

Sagens hovedspørgsmål var, om

en elev havde ret til aflønning som

voksenarbejder efter referenceover-

enskomsten, hvorefter elever, der

var fyldt 25 år, og som gennemgår

en faglig oplæring i henhold til er-

hvervsuddannelsesloven anbefales

lønnet som voksne arbejdere. Ved

en faglig voldgift var det blevet præ-

ciseret, at anbefaling betød, at virk-

somheden skal have saglige grunde

til ikke at tilbyde løn som voksen

arbejder, og at sådanne saglige

grunde for eksempel kan være, at

eleven ikke har forudgående, prak-

tisk erfaring inden for arbejdsområ-

det, eller at den opnåede erfaring er

væsentlig mindre end 12 måneder.

Tvistighedsnævnet fandt, at det

beroede på en fortolkning af over-

enskomsten, om eleven, der havde

arbejdet i ikke under ti måneder

med pasning af smågrise på to svi-

nefarme, havde krav på aflønning

som voksenarbejder, og afviste her-

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter sagen fra Tvistighedsnævnet,

jf. erhvervsuddannelseslovens § 65,

stk. 2.

Højesterets dom af 20. august 2014

(UfR 2014.3363 H)

En praktikvirksomhed, som ikke

havde indgået overenskomst, havde

ikke indbetalt pension for en elev.

Højesteret fandt, at Tvistigheds-

nævnet var kompetent til at be-

handle elevens pensionskrav.

Højesteret udtalte endvidere, at

§ 55, stk. 2, i erhvervsuddannelses-

loven også omfatter vilkår om en

pensionsordning i den for uddan-

nelsesområdet gældende overens-

komst. Da løn og pensionsbidrag

har forskellige formål, kan arbejds-

giver som udgangspunkt ikke op-

fylde pligten til at indbetale pension

ved at udbetale bidraget som løn,

og arbejdsgiveren har derfor pligt

til at efterbetale manglende bidrag.

Muligheden for at fravige dette ud-

gangspunkt er begrænset, hvis for-

pligtelsen er baseret på kollektiv

overenskomst, og der var i den kon-

krete sag ikke oplyst omstændighe-

der, der kunne føre til en fravigelse

af dette udgangspunkt. Virksomhe-

den havde derfor pligt til at efterbe-

tale de manglende bidrag til elevens

pensionsordning. Spørgsmålet om

virksomhedens muligheder for at

tilbagesøge den del af lønnen, der

svarede til elevens pensionsbidrag,

måtte afgøres efter reglerne om

condictio indebiti, og i den forelig-

gende sag, hvor fejlen var virksom-

hedens og eleven ikke var i ond tro,

var der ikke grundlag for tilbage-

betaling. Tvistighedsnævnets ken-

delse i sagen 48.2009 var afsagt den

20. januar 2010.

Ansættelsesbevisloven

Kendelse af 2. juli 2014 i sag 28.2013

Eleven ophævede uddannelses-

aftalen med den begrundelse, at

hun havde arbejdet alt for meget,

og at hun var blevet udsat for sex-

chikane. Tvistighedsnævnet fandt

det godtgjort, at eleven havde væ-

ret udsat for grov seksuel chikane

af såvel verbal som fysisk karakter

fra indehaverens side og tilkendte

eleven 25.000 kroner i godtgørelse

efter ligebehandlingsloven samt

50.000 kroner for tab af uddannel-

sesgode, idet forholdet ansås for

at udgøre en væsentlig mislighol-

delse af uddannelsesaftalen. Uanset

at fristen efter erhvervsuddannel-

seslovens § 61, stk. 3, ikke var over-

holdt, fandtes eleven under hen-

syn til karakteren af krænkelsen og

til den stærke psykiske påvirkning,

denne krænkelse havde på hende,

ikke afskåret fra at hæve uddannel-

sesaftalen. Eleven fik herudover er-

stattet sine udgifter til psykologbi-

stand. Eleven fik endvidere tilkendt

et skønsmæssigt beløb i løn for over-

arbejde samt en godtgørelse efter

ansættelsesbevisloven på 7.500 kro-

ner, idet uddannelsesaftalens pkt. 8

om referenceoverenskomst ikke var

udfyldt.

Kendelse af 12. august 2014 i sag 05.2014

Eleven ophævede uddannelsesafta-

len med begrundelse i det tillids-

brud, der var opstået som følge af,

at han var blevet sat til at udføre

arbejde med asbest uden overhol-

18 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse af de nødvendige sikkerheds-

foranstaltninger. Eleven havde til

dokumentation herfor fremlagt

en sagkyndig erklæring om, at der

i det undersøgte materiale fand-

tes 5-10 procent asbestfibermasse.

Praktikvirksomheden bestred, at

eleven havde arbejdet med asbest.

Tvistighedsnævnet fandt det ikke

alene på baggrund af erklæringen,

der ikke angav, hvor og hvornår prø-

ven var udtaget, godtgjort, at eleven

havde arbejdet med asbest og fandt

herefter, at elevens ophævelse af

uddannelsesaftalen var uberettiget,

hvorfor praktikvirksomheden blev

frifundet for kravet om godtgørelse

for tab af uddannelsesgode. Uddan-

nelsesaftalen indeholdt ingen oplys-

ning om referenceoverenskomsten.

Under hensyn til, at eleven, der var

under revalidering, havde modtaget

sin løn fra kommunen, blev godtgø-

relsen efter ansættelsesbevisloven

fastsat til 2.500 kroner.

Kendelse af 18. september 2014 i sag 21.2014

Det fremgik af uddannelsesaftalen,

at der var aftalt en 13 ugers turnus-

periode på maksimalt 481 timer og

minimum 1 friweekend pr. måned.

Dette stillede eleven dårligere end

reglerne i den på uddannelsesområ-

det gældende overenskomst, hvor-

efter arbejdstiden udgør 148 timer

over en fire ugers turnus. Praktik-

virksomheden henviste til, at refe-

renceoverenskomsten indeholdt

mulighed for ved lokalaftale at fra-

vige overenskomstens regler om

turnus, men allerede fordi en be-

tingelse heri om, at en sådan af-

tale skulle godkendes af overens-

komstparterne, ikke var opfyldt,

kunne overenskomsten ikke anses

for gyldigt fraveget. Herefter, og da

spørgsmålet om arbejdstidens tilret-

telæggelse og omfang har en sådan

sammenhæng med overenskom-

stens bestemmelser om aflønning,

at en ikke overenskomstdækket

virksomhed i kraft af erhvervs-

uddannelseslovens § 55, stk. 2, er

forpligtet til at følge overenskom-

stens bestemmelser herom, fik

eleven medhold i sit krav på over-

tidsbetaling mv. opgjort i overens-

stemmelse med en fire ugers turnus

på 148 timer. Uddannelsesaftalens

bestemmelse om turnusordning

blev anset for en mangel i ansættel-

sesbevislovens forstand, som beret-

tigede eleven til en godtgørelse på

10.000 kroner.

Kendelse af 4. december 2014 i sag 33.2014

Uddannelsesaftalen blev på prak-

tikvirksomhedens initiativ ophæ-

vet den 22. august 2013 med tre

måneders varsel til fratræden den

22. november 2013. Den 7. oktober

2013 underskrev parterne en blan-

ket om ophævelse af uddannelses-

aftalen, hvori var afkrydset i begge

felter ”efter gensidig aftale” og

”ensidigt af virksomheden”, men

der var modstridende forklarin-

ger om, hvordan og hvornår kryd-

serne var blevet sat. Tvistigheds-

nævnet fandt, at virksomheden

ikke havde løftet bevisbyrden for,

at ophævelsen var sket efter gensi-

dig aftale, og tilkendte eleven en

godtgørelse for tab af uddannelses-

gode på 20.000 kroner, som var fast-

sat under hensyn til, at eleven mod-

tog løn i en opsigelsesperiode, hvor

hun i hvert fald fra den 7. oktober

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 havde været fritstillet. Endvi-

dere fik eleven en godtgørelse efter

funktionærlovens § 2b på 1 måneds

løn. Endelig blev der tilkendt ele-

ven en godtgørelse efter ansættel-

sesbevisloven på 5.000 kroner, idet

uddannelsesaftalen ikke indeholdt

oplysninger om referenceoverens-

komsten, hvilket dog ikke havde

haft betydning for den konkrete

tvist mellem parterne.

Kendelse af 5. december 2014 i sag 35.2014

Sagen drejede sig blandt andet om,

hvorvidt eleven ensidigt havde op-

hævet uddannelsesaftalen. Eleven,

der var under uddannelse som land-

mand med speciale inden for plan-

ter, havde efter sin egen forklaring

dagen før påbegyndelse af et skole-

ophold sagt til praktikvirksomhe-

dens indehaver, at han ønskede at

skifte uddannelse efter skoleophol-

det, fordi han hellere ville arbejde

med dyr. Få dage efter skrev prak-

tikvirksomheden et brev til eleven,

hvori man bekræftede, at eleven

havde opsagt sin praktikplads med

øjeblikkelig virkning. Tvistigheds-

nævnet fandt, at virksomheden

ikke havde løftet bevisbyrden for,

at uddannelsesaftalen var ophæ-

vet ensidigt af eleven, og lagde i

den forbindelse vægt på, at eleven

efter sin forklaring ikke havde for-

stået, hvordan hans udtalelser blev

opfattet af virksomheden, at der

ikke var indgået nogen skriftlig af-

tale om ophævelse af uddannelses-

aftalen, og at der ikke forelå doku-

mentation for, at det efterfølgende

brev var kommet frem til eleven på

en sådan måde, at hans manglende

reaktion heroverfor måtte tages som

udtryk for, at eleven var enig i, at

han havde ophævet uddannelses-

aftalen uden varsel. Eleven fik der-

for medhold i, at han havde krav på

løn under skoleopholdet. Et krav om

godtgørelse efter ansættelsesbevis-

loven blev taget til følge med 10.000

kroner, idet uddannelsesaftalen

ikke indeholdt oplysninger om refe-

renceoverenskomsten og i strid med

denne indeholdt en oplysning om,

at arbejdsugen var på 40 timer.

Højesterets dom af 3. november 2014 i sag

23/2014 (1. afdeling)

Højesteret fastslog, at vilkår om

pension, beløb til fritvalgs lønkonto

og kompensation for ikke afholdte

feriefridage var omfattet af lønbe-

grebet i erhvervsuddannelseslo-

vens § 55, stk. 2. Højesteret udtalte

i den forbindelse, at § 55, stk. 2,

må forstås således, at den omfat-

ter overførsel af penge eller ydelser

af økonomisk værdi til en medar-

bejder som vederlag i et ansættel-

sesforhold, hvilket udgøres ikke

kun af grundlønnen, men også af

andre lønelementer og lønvilkår.

Herudover fastsatte Højesteret en

godtgørelse i henhold til ansæt-

telsesbevisloven på 10.000 kroner,

idet uddannelsesaftalen og den

i tilknytning hertil udarbejdede

ansættelseskontrakt ikke indeholdt

oplysning om referenceoverenskom-

sten, men at dokumenterne tvært-

imod efterlod det indtryk, at eleven

kun havde krav på en fast måned-

lig løn og således ikke var beretti-

get til pension, indbetalinger på

fritvalgs lønkonto og feriefridage

i overensstemmelse med overens-

20 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

komsten på uddannelsesområdet,

og idet ansættelseskontrakten inde-

holdt vilkår uden gyldighed eller

relevans. Tvistighedsnævnet var i

sin afgørelse af 19. januar 2011 nået

til samme resultat, dog således at

godtgørelsen efter ansættelsesbevis-

loven var fastsat til 7.500 kroner.

Ferieloven

Kendelse af 22. april 2014 i sag 39.2013

Virksomheden ophævede uddan-

nelsesaftalen med den begrundelse,

at eleven havde fremsat trusler om

vold over for praktikvirksomheden.

Det fremgik af indehaverens for-

klaring for nævnet, at ophævelsen

nærmere var begrundet i, at ele-

ven til sin fødselsdag havde bedt om

fri, hvilket var blevet afslået, hvor-

efter han havde sygemeldt sig. Han

blev herefter bedt om at fremsende

dokumentation for sygdommen,

hvilket afstedkom en telefonsam-

tale, hvorunder eleven truede med

at ”bukke begge ender sammen på

ham”. Virksomheden, der ikke var

medlem af nogen arbejdsgiverorga-

nisation, anførte i øvrigt, at man

ikke anerkendte Tvistighedsnæv-

nets sammensætning, idet man

som en ikke-organiseret virksom-

hed ikke var repræsenteret. Næv-

net afgjorde under henvisning til

Højesterets dom, refereret i UfR

2008-1897, at der ikke var grund-

lag for at fastslå, at nævnet ikke var

korrekt sammensat, hvorfor afvis-

ningspåstanden ikke toges til følge.

Tvistighedsnævnet lagde arbejdsgi-

verens forklaring til grund og fandt

på den baggrund, at ophævelsen af

uddannelsesaftalen var berettiget,

og at eleven herefter skulle betale

erstatning svarende til �½ måneds

løn. Eleven fik medhold i et efter-

betalingskrav, idet det vedrørende

et krav om løn under ferie i forbin-

delse med julelukning bemærkedes

blandt andet, at det følger af ferielo-

vens § 9, stk. 1, sammenholdt med

§ 17, stk. 2, at såfremt der holdes

virksomhedslukket på arbejdsdage

mellem jul og nytår, skal virksom-

heden betale eleven løn for de på-

gældende dage.

Kendelse af 17. september 2014 i sag 40.2014

Praktikvirksomheden anmeldte på

baggrund af en overvågningsvideo

og vidneudsagn fra ansatte og tidli-

gere ansatte i virksomheden eleven

til politiet for et indbrud, der kort

forinden var begået i virksomhe-

den, og ophævede uddannelsesaf-

talen. Politiet frafaldt efterfølgende

sigtelsen mod eleven, og heller ikke

Tvistighedsnævnet fandt det mod

elevens benægtelse tilstrækkeligt

godtgjort, at eleven var den ene af

to gerningsmænd til indbruddet.

Eleven fik derfor tilkendt en godt-

gørelse, som under hensyn til om-

stændighederne i forbindelse med

ophævelsen blev fastsat til 50.000

kroner Praktikvirksomheden blev

frifundet for et krav om tortgodt-

gørelse for injurier, idet nævnet

fandt, at virksomheden ved sine

henvendelser til mulige vidner ikke

var gået udover rammerne for beret-

tiget varetagelse af sine interesser i

sagen. Et krav om feriegodtgørelse

blev taget til følge med bemærk-

ning om, at der ved beregningen af

feriegodtgørelse ved fratræden ikke

skulle tages hensyn til løn udbetalt

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under ferieafholdelse, selvom ele-

ven ikke havde optjent ret hertil,

jf. ferielovens § 9. Elevens påstand

om efterbetaling af såvel arbejds-

giverens som elevens eget pensions-

bidrag blev taget til følge med be-

mærkning om, at bidragene skulle

indbetales til elevens pensions-

ordning, jf. Højesterets dom af

20. august 2014.

Forlængelse af uddannelses

aftalen, eUl §§ 58 og 59

Kendelse af 14. januar 2014 i sag 14.2012

Eleven var sygemeldt fra den 1.

marts 2010, til uddannelsesaftalen

efter sit indhold udløb ved årets ud-

gang. Eleven fremsatte i december

2010 ønske om at genoptage sin ud-

dannelse på deltid, men dette blev

afvist af praktikvirksomheden med

den begrundelse, at man ikke øn-

skede at forlænge uddannelsesafta-

len. Sagen blev herefter indbragt for

det faglige udvalg. I april 2011 blev

der udarbejdet en speciallægeerklæ-

ring, der konkluderede, at eleven

led af en nervøs og stress relateret

tilstand, som på længere sigt måtte

forventes at kunne bedres, men at

det var usandsynligt, at sympto-

merne ville forsvinde. Tvistigheds-

nævnet fandt på baggrund af

nævnets mangeårige praksis og

retspraksis, at nævnet var kompe-

tent til at behandle elevens krav om

godtgørelse efter principalt forskels-

behandlingsloven, subsidiært funk-

tionærloven. Da eleven ikke havde

anmodet det faglige udvalg om at

træffe afgørelse om at forlænge ud-

dannelsesaftalen efter erhvervs-

uddannelseslovens § 58, stk. 3,

men alene om at søge sagen forligt,

kunne det forhold, at uddannelses-

aftalen udløb, ikke sidestilles med

en afskedigelse eller en ophævelse

af uddannelsesaftalen i erhvervsud-

dannelses-, forskelsbehandlings-

eller funktionærlovens forstand,

hvorfor praktikvirksomheden blev

frifundet for det rejste krav om

godtgørelse.

Kendelser af 11. juli 2014 i sagerne 49.2013,

52.2013 og 55.2013

Sagerne, der blev behandlet i

samme møde, drejede sig alle om,

hvorvidt en praktikvirksomhed

havde udsat en elev for forskelsbe-

handling i strid med ligebehand-

lingsloven ved ikke at forlænge ud-

dannelsesaftalen, da denne udløb

under elevens barselsorlov. Prak-

tikvirksomhederne havde alle til-

budt eleverne at fortsætte deres ud-

dannelse efter endt barselsorlov.

Eleverne havde inden uddannel-

sesaftalernes ordinære udløb ind-

bragt sagerne for det faglige udvalg,

der havde konstateret, at der ikke

var grundlag for forlig i sagerne.

Tvistighedsnævnet fandt, at der

med den beskrevne praksis forelå

en overtrædelse af ligebehandlings-

loven og udtalte i den forbindelse

blandt andet, at uddannelsesafta-

ler ikke kan sidestilles med almin-

delige tidsbegrænsede aftaler, idet

praktikvirksomheden ved indgåelse

af en uddannelsesaftale også påta-

ger sig et reelt medansvar for, at ele-

ven gennemfører sin uddannelse,

og at den beskrevne praksis med

22 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”suspension” af en uddannelses-

aftale ikke havde hjemmel i er-

hvervsuddannelsesloven, samt at

der hidtil stort set altid var sket

forlængelse af uddannelsesaftaler,

når eleven havde anmodet praktik-

virksomheden eller det faglige ud-

valg herom. Det forhold, at eleverne

ikke udtrykkeligt havde anmodet

det faglige udvalg om at forlænge

uddannelsesaftalerne, burde ikke

komme eleverne til skade, idet næv-

net lagde til grund, at det faglige

udvalg med den pågældende sam-

mensætning ikke ville have truffet

en sådan afgørelse om forlængelse.

Herefter, og idet der ikke fandtes

grundlag for at lade godtgørelsen

bortfalde på grund af tvivl om for-

tolkningen af erhvervsuddannelses-

lovens § 58, fik eleverne medhold i

de rejste krav om godtgørelse efter

ligebehandlingslovens § 16, stk. 2,

jf. § 9.

at en elev, der bliver gravid, og som

påbegynder barselsorlov, inden uddan

nelsesaftalen er udløbet, kan kræve, at

aftalen forlænges i nødvendigt omfang.

Denne dom vil blive udførligt omtalt i

Årsberetningen for 2015.

Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandling på grund af

race, hudfarve, religion, politisk

anskuelse, seksuel orientering, al-

der, handicap, national, social eller

etnisk oprindelse

Bemærkning:

Højesteret har udtalt, ved dom af

21. januar 2015 i sag 180/2013, at erhvervs

uddannelseslovens § 58 efter sin ordlyd,

forarbejder og formål må forstås således,

Kendelse af 14. januar 2014 i sag 14.2012

Eleven var sygemeldt fra den 1.

marts 2010, til uddannelsesaftalen

efter sit indhold udløb ved årets ud-

gang. Eleven fremsatte i december

2010 ønske om at genoptage sin ud-

dannelse på deltid, men dette blev

afvist af praktikvirksomheden med

den begrundelse, at man ikke øn-

skede at forlænge uddannelsesafta-

len. Sagen blev herefter indbragt for

det faglige udvalg. I april 2011 blev

der udarbejdet en speciallægeerklæ-

ring, der konkluderede, at eleven

led af en nervøs og stress relateret

tilstand, som på længere sigt måtte

forventes at kunne bedres, men at

det var usandsynligt, at sympto-

merne ville forsvinde. Tvistigheds-

nævnet fandt på baggrund af

nævnets mangeårige praksis og

retspraksis, at nævnet var kompe-

tent til at behandle elevens krav om

godtgørelse efter principalt forskels-

behandlingsloven, subsidiært funk-

tionærloven. Da eleven ikke havde

anmodet det faglige udvalg om at

træffe afgørelse om at forlænge ud-

dannelsesaftalen efter erhvervsud-

dannelseslovens § 58, stk. 3, men

alene om at søge sagen forligt,

kunne det forhold, at uddannelses-

aftalen udløb, ikke sidestilles med

en afskedigelse eller en ophævelse

af uddannelsesaftalen i erhvervs-

uddannelses-, forskelsbehandlings-

eller funktionærlovens forstand,

hvorfor praktikvirksomheden blev

frifundet for det rejste krav om

godtgørelse.

Kendelse af 16. januar 2014 i sag 08.2013

Elevens uddannelsesaftale blev op-

hævet i februar 2012 med den be-

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundelse, at praktikvirksomhe-

den på grund af elevens omfattende

sygefravær, der blandt andet

medførte, at hun ikke kunne på-

begynde det tredje skoleforløb,

havde mistet tilliden til, at eleven

kunne gennemføre uddannelsen.

Eleven havde forud for uddannel-

sesforholdet fået bevilget revalide-

ring på grund af en ADHD-lidelse.

Tvistighedsnævnet fandt, at næv-

net var kompetent til at behandle

elevens krav om godtgørelse efter

forskelsbehandlingsloven. Nævnet

udtalte, at ADHD efter omstændig-

hederne kan være en lidelse omfat-

tet af handicapbegrebet i forskels-

behandlingsloven, men fandt, at

der i den konkrete sag ikke var do-

kumenteret en sådan sammenhæng

mellem ADHD-lidelsen og elevens

sygefravær, at hun i relation til ud-

dannelsen som kontorassistent

kunne anses for omfattet af handi-

capbegrebet i forskelsbehandlings-

lovens forstand. På baggrund af det

hidtidige sygefravær var der mellem

parterne i december 2011 indgået

aftale om at forlænge uddannelses-

aftalen med 3 måneder, og det efter-

følgende sygefravær kunne ikke i sig

selv begrunde en ophævelse af ud-

dannelsesaftalen. Herefter fik ele-

ven medhold i krav om erstatning

for løn i opsigelsesperioden i med-

før af funktionærlovens § 3 og godt-

gørelse efter funktionærlovens § 2b,

mens praktikvirksomheden blev ef-

ter Tvistighedsnævnets daværende

praksis frifundet for krav om godt-

gørelse for tab af uddannelsesgode.

Funktionærloven

Kendelse af 14. januar 2014 i sag 14.2012

Eleven var sygemeldt fra den

1. marts 2010, til uddannelsesafta-

len efter sit indhold udløb ved årets

udgang. Eleven fremsatte i decem-

ber 2010 ønske om at genoptage sin

uddannelse på deltid, men dette

blev afvist af praktikvirksomheden

med den begrundelse, at man ikke

ønskede at forlænge uddannelses-

aftalen. Sagen blev herefter ind-

bragt for det faglige udvalg. I april

2011 blev der udarbejdet en special-

lægeerklæring, der konkluderede,

at eleven led af en nervøs og stress

relateret tilstand, som på læn-

gere sigt måtte forventes at kunne

bedres, men at det var usandsyn-

ligt, at symptomerne ville for-

svinde. Tvistighedsnævnet fandt på

baggrund af nævnets mangeårige

praksis og retspraksis, at nævnet

var kompetent til at behandle ele-

vens krav om godtgørelse efter prin-

cipalt forskelsbehandlingsloven,

subsidiært funktionærloven. Da ele-

ven ikke havde anmodet det faglige

udvalg om at træffe afgørelse om at

forlænge uddannelsesaftalen efter

erhvervsuddannelseslovens § 58,

stk. 3, men alene om at søge sagen

forligt, kunne det forhold, at ud-

dannelsesaftalen udløb, ikke side-

stilles med en afskedigelse eller en

ophævelse af uddannelsesaftalen i

erhvervsuddannelses-, forskelsbe-

handlings- eller funktionærlovens

forstand, hvorfor praktikvirksom-

heden blev frifundet for det rejste

krav om godtgørelse.

Kendelse af 16. januar 2014 i sag 08.2013

Elevens uddannelsesaftale blev op-

hævet i februar 2012 med den be-

24 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundelse, at praktikvirksomhe-

den på grund af elevens omfattende

sygefravær, der blandt andet med-

førte, at hun ikke kunne påbegynde

det tredje skoleforløb, havde mi-

stet tilliden til, at eleven kunne

gennemføre uddannelsen. Eleven

havde forud for uddannelsesfor-

holdet fået bevilget revalidering på

grund af en ADHD-lidelse. Tvistig-

hedsnævnet fandt, at nævnet var

kompetent til at behandle elevens

krav om godtgørelse efter forskels-

behandlingsloven. Nævnet udtalte,

at ADHD efter omstændighederne

kan være en lidelse omfattet af han-

dicapbegrebet i forskelsbehand-

lingsloven, men fandt, at der i den

konkrete sag ikke var dokumente-

ret en sådan sammenhæng mellem

ADHD-lidelsen og elevens sygefra-

vær, at hun i relation til uddan-

nelsen som kontorassistent kunne

anses for omfattet af handicapbe-

grebet i forskelsbehandlingslovens

forstand. På baggrund af det hidti-

dige sygefravær var der mellem par-

terne i december 2011 indgået aftale

om at forlænge uddannelsesafta-

len med 3 måneder, og det efterføl-

gende sygefravær kunne ikke i sig

selv begrunde en ophævelse af ud-

dannelsesaftalen. Herefter fik ele-

ven medhold i krav om erstatning

for løn i opsigelsesperioden i med-

før af funktionærlovens § 3 og godt-

gørelse efter funktionærlovens § 2b,

mens praktikvirksomheden blev ef-

ter Tvistighedsnævnets daværende

praksis frifundet for krav om godt-

gørelse for tab af uddannelsesgode.

sesaftalen fra virksomhedens side,

jf. funktionærlovens § 2b, stk. 3.

Kendelse af 30. januar 2014 i sag 24.2013

Eleven ophævede uddannelsesafta-

len på grund af manglende betaling

af løn efter at have afgivet påkrav

over for virksomheden om betaling

af løn med tilkendegivelse af, at

uddannelsesaftalen ville blive op-

hævet, hvis ikke kravet blev betalt.

Tvistighedsnævnet fandt ophævel-

sen berettiget og tilkendte som følge

heraf eleven erstatning efter funk-

tionærlovens § 3 og godtgørelse efter

§ 2 b, svarende til én måneds løn,

idet det bemærkedes, at elevens op-

hævelse måtte sidestilles med en

uberettiget ophævelse af uddannel-

Kendelse af 24. marts 2014 i sag 47.2013

Uddannelsesaftalen blev ophævet af

praktikvirksomheden med den be-

grundelse, at den kvindelige elev

havde et intimt forhold til virksom-

hedsejerens eksmand, som samti-

dig var medindehaver af virksom-

heden. Tvistighedsnævnet fandt

det ikke godtgjort, at den kvinde-

lige ejer af virksomheden havde væ-

ret indforstået med deres forhold,

men fandt ikke, at eleven ved at

indlede et forhold til den mandlige

ejer groft havde misligholdt uddan-

nelsesaftalen, eller at hun var nær-

mest til at bære risikoen for, at en

forudsætning for uddannelsesafta-

lens herved var bristet. Som følge

heraf fik eleven tilkendt en godtgø-

relse for tab af uddannelsesgode på

30.000 kroner, idet der ikke fandtes

grundlag for at udmåle en forhøjet

godtgørelse. Idet uddannelsen som

”ædelmetalsmed” hovedsagligt var

af håndværksmæssig karakter, var

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelsesforholdet ikke omfattet

af funktionærlovens regler.

Kendelse af 3. november 2014 i sag 20.2014

Eleven forlod fredag eftermiddag

arbejdspladsen efter en episode,

der afsluttedes med, at han til sin

arbejdsgiver tilkendegav, at han

skulle til læge, og han om manda-

gen sygemeldt af lægen med symp-

tomer på stress. Uddannelsesafta-

len blev knap 3 uger senere ensidigt

ophævet af praktikvirksomheden

under henvisning til, at eleven var

ulovligt udeblevet, fordi han ifølge

optegnelser på Facebook fredag

eftermiddag var taget til Odense,

hvor han deltog i en debat om er-

hvervsskolerne, og nogle dage

senere skulle have befundet sig i

Nordjylland for at deltage i plan-

lægningen af en medlemskonfe-

rence. Tvistighedsnævnet fandt

ikke grundlag for at tilsidesætte

elevens forklaring om sin sygdom.

Ophævelsen af uddannelsesaftalen

blev herefter anset for uberettiget,

og eleven fik medhold i sit krav på

minimalerstatning efter funktio-

nærlovens § 3 og godtgørelse sva-

rende til én måneds løn i medfør af

§ 2b. Under henvisning til Højeste-

rets dom, refereret i UfR 2014.1708,

fik eleven tillige tilkendt 15.000 kro-

ner i godtgørelse for tab af uddan-

nelsesgode, idet flertallet fandt, at

der i overensstemmelse med dom-

mens præmisser ved fastsættelsen

af godtgørelsens størrelse burde ta-

ges hensyn til den tilkendte mini-

malerstatning, men ikke til godtgø-

relsen efter funktionærlovens § 2b.

Kendelse af 4. december 2014 i sag 33.2014

Uddannelsesaftalen blev på prak-

tikvirksomhedens initiativ ophæ-

vet den 22. august 2013 med tre

måneders varsel til fratræden den

22. november 2013. Den 7. oktober

2013 underskrev parterne en blan-

ket om ophævelse af uddannelses-

aftalen, hvori var afkrydset i begge

felter ”efter gensidig aftale” og

”ensidigt af virksomheden”, men

der var modstridende forklarin-

ger om, hvordan og hvornår kryd-

serne var blevet sat. Tvistigheds-

nævnet fandt, at virksomheden

ikke havde løftet bevisbyrden for,

at ophævelsen var sket efter gensi-

dig aftale, og tilkendte eleven en

godtgørelse for tab af uddannelses-

gode på 20.000 kroner, som var fast-

sat under hensyn til, at eleven mod-

tog løn i en opsigelsesperiode, hvor

hun i hvert fald fra den 7. oktober

2013 havde været fritstillet. Endvi-

dere fik eleven en godtgørelse efter

funktionærlovens § 2b på 1 måneds

løn. Endelig blev der tilkendt ele-

ven en godtgørelse efter ansættel-

sesbevisloven på 5.000 kroner, idet

uddannelsesaftalen ikke indeholdt

oplysninger om referenceoverens-

komsten, hvilket dog ikke havde

haft betydning for den konkrete

tvist mellem parterne.

Højesterets dom af 6. marts 2014 (UfR

2014.1708 H)

Sagen drejede sig om, hvorvidt en

elev ansat på funktionærvilkår i

tilfælde af praktikvirksomhedens

uberettigede ophævelse af uddan-

nelsesaftalen havde krav på såvel

minimalerstatning efter funktio-

nærlovens § 3 som godtgørelse for

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tab af uddannelsesgode efter er-

hvervsuddannelsesloven. Højeste-

ret udtalte i den forbindelse, at ”den

minimalerstatning, der tilkendes

efter funktionærlovens § 3, dækker

alene mistet lønindtægt. Beløbet på

30.000 kroner [for tab af uddannel-

sesgode] dækker efter den nævnte

praksis mere end mistet lønindtægt

og udgør således en kompensation,

der ikke er identisk med minima-

lerstatningen efter § 3. En elev, der

er tilkendt erstatning efter § 3, kan

derfor ikke af den grund afskæres

fra at få tilkendt yderligere kom-

pensation, men ved fastsættelsen af

kompensationsbeløbet skal der efter

højesterets opfattelse tages hensyn

til, at eleven er tilkendt minima-

lerstatning efter funktionærloven.”

Herefter fandt Højesteret, at eleven

havde krav på 15.000 kroner i godt-

gørelse efter erhvervsuddannelses-

loven, hvilket beløb svarede til halv-

delen af den godtgørelse, der efter

praksis i en lignende situation ville

have været tilkendt en ikke-funkti-

onæransat elev. Østre Landsret var

kommet til samme resultat som Tvi-

stighedsnævnet, der i kendelse af

27. juli 2011 i sag 70.2010, der efter

nævnets daværende praksis alene

tilkendte eleven minimalerstatning

efter funktionærloven.

Hjemvisning til fagligt udvalg

Ingen kendelse

Injurier

Kendelse af 17. september 2014 i sag 40.2014

Praktikvirksomheden anmeldte på

baggrund af en overvågningsvideo

og vidneudsagn fra ansatte og tidli-

gere ansatte i virksomheden eleven

til politiet for et indbrud, der kort

forinden var begået i virksomhe-

den, og ophævede uddannelsesaf-

talen. Politiet frafaldt efterfølgende

sigtelsen mod eleven, og heller ikke

Tvistighedsnævnet fandt det mod

elevens benægtelse tilstrækkeligt

godtgjort, at eleven var den ene af

to gerningsmænd til indbruddet.

Eleven fik derfor tilkendt en godt-

gørelse, som under hensyn til om-

stændighederne i forbindelse med

ophævelsen blev fastsat til 50.000

kroner Praktikvirksomheden blev

frifundet for et krav om tortgodt-

gørelse for injurier, idet nævnet

fandt, at virksomheden ved sine

henvendelser til mulige vidner ikke

var gået udover rammerne for beret-

tiget varetagelse af sine interesser i

sagen. Et krav om feriegodtgørelse

blev taget til følge med bemærk-

ning om, at der ved beregningen af

feriegodtgørelse ved fratræden ikke

skulle tages hensyn til løn udbe-

talt under ferieafholdelse, selvom

eleven ikke havde optjent ret her-

til, jf. ferielovens § 9. Elevens på-

stand om efterbetaling af såvel ar-

bejdsgiverens som elevens eget

pensionsbidrag blev taget til følge

med bemærkning om, at bidragene

skulle indbetales til elevens pensi-

onsordning, jf. Højesterets dom af

20. august 2014.

28 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkurrerende overenskomster

Ingen kendelse

ligebehandlingsloven.

Forskelsbehandling på grund af

køn, herunder for eksempel gravidi-

tet, barsel, chikane og sexchikane

Kendelse af 22. januar 2013 i sag 29.2013

Praktikvirksomheden skrev efter

indgåelse af uddannelsesaftale,

men før uddannelsesforholdets be-

gyndelse, til eleven, at elevens kom-

mende fravær på grund af barsel

ikke passede med hverken praktik-

virksomhedens eller skolens plan-

lægning af uddannelsen, og at man

derfor bad hende kontakte dem igen

efter endt barselsorlov med henblik

på en ny opstart af uddannelsen.

Tvistighedsnævnet fandt, at uddan-

nelsesaftalen hermed måtte anses

for ensidigt ophævet af virksomhe-

den, og at eleven herved blev udsat

for direkte forskelsbehandling på

grund af køn. Elevens krav på godt-

gørelse efter ligebehandlingsloven

blev herefter taget til følge.

Kendelse af 2. juli 2014 i sag 28.2013

Eleven ophævede uddannelsesafta-

len med den begrundelse, at hun

havde arbejdet alt for meget, og at

hun var blevet udsat for sexchikane.

Tvistighedsnævnet fandt det godt-

gjort, at eleven havde været udsat

for grov seksuel chikane af såvel

verbal som fysisk karakter fra inde-

haverens side og tilkendte eleven

25.000 kroner i godtgørelse efter li-

gebehandlingsloven samt 50.000

kroner for tab af uddannelsesgode,

idet forholdet ansås for at udgøre en

væsentlig misligholdelse af uddan-

nelsesaftalen. Uanset at fristen ef-

ter erhvervsuddannelseslovens § 61,

stk. 3, ikke var overholdt, fandtes

eleven under hensyn til karakteren

af krænkelsen og til den stærke psy-

kiske påvirkning, denne krænkelse

havde på hende, ikke afskåret fra at

hæve uddannelsesaftalen. Eleven

fik herudover erstattet sine udgif-

ter til psykologbistand. Eleven fik

endvidere tilkendt et skønsmæssigt

beløb i løn for overarbejde samt en

godtgørelse efter ansættelsesbevis-

loven på 7.500 kroner, idet uddan-

nelsesaftalens pkt. 8 om reference-

overenskomst ikke var udfyldt.

Kendelser af 11. juli 2014 i sagerne 49.2013,

52.2013 og 55.2013

Sagerne, der blev behandlet i

samme møde, drejede sig alle om,

hvorvidt en praktikvirksomhed

havde udsat en elev for forskelsbe-

handling i strid med ligebehand-

lingsloven ved ikke at forlænge ud-

dannelsesaftalen, da denne udløb

under elevens barselsorlov. Prak-

tikvirksomhederne havde alle til-

budt eleverne at fortsætte deres ud-

dannelse efter endt barselsorlov.

Eleverne havde inden uddannel-

sesaftalernes ordinære udløb ind-

bragt sagerne for det faglige udvalg,

der havde konstateret, at der ikke

var grundlag for forlig i sagerne.

Tvistighedsnævnet fandt, at der

med den beskrevne praksis forelå

en overtrædelse af ligebehandlings-

loven og udtalte i den forbindelse

blandt andet, at uddannelsesafta-

ler ikke kan sidestilles med almin-

delige tidsbegrænsede aftaler, idet

praktikvirksomheden ved indgåelse

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af en uddannelsesaftale også påta-

ger sig et reelt medansvar for, at ele-

ven gennemfører sin uddannelse,

og at den beskrevne praksis med

”suspension” af en uddannelsesaf-

tale ikke havde hjemmel i erhvervs-

uddannelsesloven, samt at der hid-

til stort set altid var sket forlængelse

af uddannelsesaftaler, når eleven

havde anmodet praktikvirksomhe-

den eller det faglige udvalg herom.

Det forhold, at eleverne ikke udtryk-

keligt havde anmodet det faglige

udvalg om at forlænge uddannelses-

aftalerne, burde ikke komme ele-

verne til skade, idet nævnet lagde

til grund, at det faglige udvalg med

den pågældende sammensætning

ikke ville have truffet en sådan af-

gørelse om forlængelse. Herefter,

og idet der ikke fandtes grundlag

for at lade godtgørelsen bortfalde

på grund af tvivl om fortolkningen

af erhvervsuddannelseslovens § 58,

fik eleverne medhold i de rejste krav

om godtgørelse efter ligebehand-

lingslovens § 16, stk. 2, jf. § 9.

Bemærkning:

Højesteret har udtalt, ved dom af 21. januar

2015 i sag 180/2013, at erhvervsuddannelses

lovens § 58 efter sin ordlyd, forarbejder og

formål må forstås således, at en elev, der bli

ver gravid, og som påbegynder barselsorlov,

inden uddannelsesaftalen er udløbet, kan

kræve, at aftalen forlænges i nødvendigt om

fang. Denne dom vil blive udførligt omtalt i

Årsberetningen for 2015.

Kendelse af 31. oktober 2014 i sag 47.2014

Praktikvirksomheden underskrev

den 6. november 2012 en blanket om

virksomhedens ensidige ophævelse

af uddannelsesaftalen i prøvetiden,

angiveligt som følge af dårlig øko-

nomi. Datoen for ophævelsen blev

af erhvervsskolen efterfølgende ret-

tet til den 5. november 2012, hvilket

efter forklaringen fra praktikvirk-

somhedens indehaver skete efter

aftale mellem ham og eleven, idet

prøvetiden udløb den 5. november

2012. Tvistighedsnævnet lagde til

grund, at ophævelsen af uddannel-

sesaftalen først blev meddelt ele-

ven den 6. november 2012, og at det

efterfølgende forløb vedrørende æn-

dring af datoen ikke kunne sidestil-

les med indgåelse af en aftale om

gensidig ophævelse af uddannel-

sesaftalen. Ophævelsen var således

sket uden for prøvetiden og fand-

tes uberettiget. Eleven fik herefter

medhold i et krav på godtgørelse for

tab af uddannelsesgode med 30.000

kroner samt godtgørelse efter lige-

behandlingsloven svarende til ni

måneders løn, idet nævnet fandt

det godtgjort, at arbejdsgiveren på

ophævelsestidspunktet var bekendt

med, at eleven var gravid.

ligelønsloven

Ingen kendelse

lønbegrebet, eUl § 55, stk. 2

Kendelse af 23. januar 2014 i sag 41.2013

Eleven ophævede uddannelsesafta-

len på grund af omstrukturering og

udskiftning af uddannet personale

på virksomheden samt dårligt ar-

bejdsmiljø og manglende betaling

af korrekt løn. Tvistighedsnævnet

30 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fandt det ikke dokumenteret, at ele-

ven på grund af grov misligholdelse

fra virksomhedens side havde væ-

ret berettiget til at ophæve uddan-

nelsesaftalen og bemærkede herun-

der, at der ikke inden ophævelsen

var afgivet påkrav til virksomheden

om betaling af løn med angivelse af,

at manglende betaling kunne føre

til en ophævelse af uddannelses-

aftalen. Eleven havde under sin ud-

dannelse arbejdet efter en vagtplan,

som afveg fra overenskomstens be-

stemmelser. Tvistighedsnævnet

udtalte, at henset til den sammen-

hæng, der er mellem planlægning

af arbejdstiden og krav på overtids-

betaling, havde virksomheden ef-

ter erhvervsuddannelseslovens § 55,

stk. 2, været forpligtet til at følge

overenskomstens regler om vagt-

planering, hvorfor eleven fik krav

på betaling af forskudttid, hellig-

dags- og overtidsbetaling udregnet

i overensstemmelse med overens-

komstens regler på baggrund af den

præsterede arbejdstid.

Kendelse af 29. august 2014 i sag 09.2014

Praktikvirksomheden, der ikke

havde indgået aftale om overens-

komst, havde undladt at betale pen-

sion i overensstemmelse med den

for uddannelsesområdet gældende

overenskomst. Tvistighedsnæv-

net udtalte under henvisning til

Højesterets dom af 20. august 2014,

at der i den foreliggende sag ikke var

oplyst omstændigheder, som kunne

føre til en fravigelse af udgangs-

punktet om, at en arbejdsgiver ikke

med frigørende virkning kan op-

fylde sin pligt til at indbetale pen-

sionsbidrag ved at udbetale bidraget

til medarbejderen som løn. Eleven

fik derfor udover et krav på efterbe-

taling af løn også medhold i kravet

på betaling af det fulde pensions-

bidrag med bemærkning om, at

pensionsbidragene skulle indbetales

til elevens pensionsordning.

Kendelse af 17. september 2014 i sag 40.2014

Praktikvirksomheden anmeldte på

baggrund af en overvågningsvideo

og vidneudsagn fra ansatte og tidli-

gere ansatte i virksomheden eleven

til politiet for et indbrud, der kort

forinden var begået i virksomhe-

den, og ophævede uddannelsesaf-

talen. Politiet frafaldt efterfølgende

sigtelsen mod eleven, og heller ikke

Tvistighedsnævnet fandt det mod

elevens benægtelse tilstrækkeligt

godtgjort, at eleven var den ene af

to gerningsmænd til indbruddet.

Eleven fik derfor tilkendt en godt-

gørelse, som under hensyn til om-

stændighederne i forbindelse med

ophævelsen blev fastsat til 50.000

kroner Praktikvirksomheden blev

frifundet for et krav om tortgodt-

gørelse for injurier, idet nævnet

fandt, at virksomheden ved sine

henvendelser til mulige vidner ikke

var gået udover rammerne for beret-

tiget varetagelse af sine interesser i

sagen. Et krav om feriegodtgørelse

blev taget til følge med bemærk-

ning om, at der ved beregningen af

feriegodtgørelse ved fratræden ikke

skulle tages hensyn til løn udbe-

talt under ferieafholdelse, selvom

eleven ikke havde optjent ret her-

til, jf. ferielovens § 9. Elevens på-

stand om efterbetaling af såvel ar-

bejdsgiverens som elevens eget

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pensionsbidrag blev taget til følge

med bemærkning om, at bidragene

skulle indbetales til elevens pen-

sionsordning, jf. Højesterets dom af

20. august 2014.

Kendelse af 18. september 2014 i sag 21.2014

Det fremgik af uddannelsesafta-

len, at der var aftalt en 13 ugers tur-

nusperiode på maksimalt 481 ti-

mer og minimum 1 friweekend pr.

måned. Dette stillede eleven dår-

ligere end reglerne i den på ud-

dannelsesområdet gældende over-

enskomst, hvorefter arbejdstiden

udgør 148 timer over en fire ugers

turnus. Praktikvirksomheden hen-

viste til, at referenceoverenskom-

sten indeholdt mulighed for ved

lokalaftale at fravige overenskom-

stens regler om turnus, men alle-

rede fordi en betingelse heri om, at

en sådan aftale skulle godkendes af

overenskomstparterne, ikke var op-

fyldt, kunne overenskomsten ikke

anses for gyldigt fraveget. Heref-

ter, og da spørgsmålet om arbejds-

tidens tilrettelæggelse og omfang

har en sådan sammenhæng med

overenskomstens bestemmelser

om aflønning, at en ikke overens-

komstdækket virksomhed i kraft

af erhvervsuddannelseslovens § 55,

stk. 2, er forpligtet til at følge over-

enskomstens bestemmelser herom,

fik eleven medhold i sit krav på

overtidsbetaling mv. opgjort i over-

ensstemmelse med en fire ugers

turnus på 148 timer. Uddannelses-

aftalens bestemmelse om turnus-

ordning blev anset for en mangel

i ansættelsesbevislovens forstand,

som berettigede eleven til en godt-

gørelse på 10.000 kroner.

Højesterets dom af 20. august 2014 (UfR

2014.3363 H)

En praktikvirksomhed, som ikke

havde indgået overenskomst, havde

ikke indbetalt pension for en elev.

Højesteret fandt, at Tvistigheds-

nævnet var kompetent til at be-

handle elevens pensionskrav.

Højesteret udtalte endvidere, at

§ 55, stk. 2, i erhvervsuddannelses-

loven også omfatter vilkår om en

pensionsordning i den for uddan-

nelsesområdet gældende overens-

komst. Da løn og pensionsbidrag

har forskellige formål, kan arbejds-

giver som udgangspunkt ikke op-

fylde pligten til at indbetale pension

ved at udbetale bidraget som løn,

og arbejdsgiveren har derfor pligt

til at efterbetale manglende bidrag.

Muligheden for at fravige dette ud-

gangspunkt er begrænset, hvis for-

pligtelsen er baseret på kollektiv

overenskomst, og der var i den kon-

krete sag ikke oplyst omstændighe-

der, der kunne føre til en fravigelse

af dette udgangspunkt. Virksomhe-

den havde derfor pligt til at efterbe-

tale de manglende bidrag til elevens

pensionsordning. Spørgsmålet om

virksomhedens muligheder for at

tilbagesøge den del af lønnen, der

svarede til elevens pensionsbidrag,

måtte afgøres efter reglerne om

condictio indebiti, og i den forelig-

gende sag, hvor fejlen var virksom-

hedens og eleven ikke var i ond tro,

var der ikke grundlag for tilbage-

betaling. Tvistighedsnævnets ken-

delse i sagen 48.2009 var afsagt den

20. januar 2010.

32 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Højesterets dom af 3. november 2014 i sag

23/2014 (1. afdeling)

Højesteret fastslog, at vilkår om

pension, beløb til fritvalgs lønkonto

og kompensation for ikke afholdte

feriefridage var omfattet af lønbe-

grebet i erhvervsuddannelseslovens

§ 55, stk. 2. Højesteret udtalte i den

forbindelse, at § 55, stk. 2, må for-

stås således, at den omfatter over-

førsel af penge eller ydelser af øko-

nomisk værdi til en medarbejder

som vederlag i et ansættelsesfor-

hold, hvilket udgøres ikke kun af

grundlønnen, men også af andre

lønelementer og lønvilkår. Herud-

over fastsatte Højesteret en godt-

gørelse i henhold til ansættelses-

bevisloven på 10.000 kroner, idet

uddannelsesaftalen og den i til-

knytning hertil udarbejdede an-

sættelseskontrakt ikke indeholdt

oplysning om referenceoverenskom-

sten, men at dokumenterne tvært-

imod efterlod det indtryk, at eleven

kun havde krav på en fast måned-

lig løn og således ikke var beretti-

get til pension, indbetalinger på

fritvalgs lønkonto og feriefridage

i overensstemmelse med overens-

komsten på uddannelsesområdet,

og idet ansættelseskontrakten in-

deholdt vilkår uden gyldighed eller

relevans. Tvistighedsnævnet var i

sin afgørelse af 19. januar 2011 nået

til samme resultat, dog således at

godtgørelsen efter ansættelsesbevis-

loven var fastsat til 7.500 kroner.

Mangelfuld uddannelse

Ingen kendelse

Nævnets sammensætning,

eUl § 64, stk. 2

Kendelse af 22. april 2014 i sag 39.2013

Virksomheden ophævede uddan-

nelsesaftalen med den begrundelse,

at eleven havde fremsat trusler om

vold over for praktikvirksomheden.

Det fremgik af indehaverens for-

klaring for nævnet, at ophævelsen

nærmere var begrundet i, at ele-

ven til sin fødselsdag havde bedt om

fri, hvilket var blevet afslået, hvor-

efter han havde sygemeldt sig. Han

blev herefter bedt om at fremsende

dokumentation for sygdommen,

hvilket afstedkom en telefonsam-

tale, hvorunder eleven truede med

at ”bukke begge ender sammen på

ham”. Virksomheden, der ikke var

medlem af nogen arbejdsgiverorga-

nisation, anførte i øvrigt, at man

ikke anerkendte Tvistighedsnæv-

nets sammensætning, idet man

som en ikke-organiseret virksom-

hed ikke var repræsenteret. Næv-

net afgjorde under henvisning til

Højesterets dom, refereret i UfR

2008-1897, at der ikke var grund-

lag for at fastslå, at nævnet ikke var

korrekt sammensat, hvorfor afvis-

ningspåstanden ikke toges til følge.

Tvistighedsnævnet lagde arbejdsgi-

verens forklaring til grund og fandt

på den baggrund, at ophævelsen af

uddannelsesaftalen var berettiget,

og at eleven herefter skulle betale

erstatning svarende til �½ måneds

løn. Eleven fik medhold i et efter-

betalingskrav, idet det vedrørende

et krav om løn under ferie i forbin-

delse med julelukning bemærkedes

blandt andet, at det følger af ferie-

lovens § 9, stk. 1, sammenholdt

med § 17, stk. 2, at såfremt der hol-

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des virksomhedslukket på arbejds-

dage mellem jul og nytår, skal virk-

somheden betale eleven løn for de

pågældende dage.

Ophævelse af uddannelsesaftalen

1. Virksomhedens ensidige

ophævelse

1.1 eUl § 61, stk. 1, væsentlig

misligholdelse

Kendelse af 11. februar 2014 i sag 16.2013

Et par måneder efter at eleven havde

bestået svendeprøve, sygemeldte

eleven sig over for praktikvirksom-

heden og blev med henblik på udar-

bejdelse af en mulighedserklæring

indkaldt til et møde, som hun imid-

lertid udeblev fra. Indkaldelsen var

ifølge indleveringsattest fra post-

huset sendt til elevens folkeregiste-

radresse, hvilket også var tilfældet

med den efterfølgende ophævelse

af uddannelsesaftalen som følge af

elevens udeblivelse. Tvistigheds-

nævnet fandt det ikke godtgjort, at

indkaldelsen til sygefraværssamta-

len var kommet frem til eleven, og

elevens udeblivelse fra muligheds-

samtalen udgjorde herefter ikke en

grov misligholdelse af uddannelses-

aftalen. Under hensyn til navnlig,

at det på ophævelsestidspunktet ef-

ter det faglige udvalgs praksis måtte

ventes, at der ville ske afkortning i

uddannelsestiden, blev godtgørel-

sen fastsat til 15.000 kroner

heraf fik eleven tilkendt en godtgø-

relse for tab af uddannelsesgode på

30.000 kroner, idet der ikke fandtes

grundlag for at udmåle en forhøjet

godtgørelse. Idet uddannelsen som

”ædelmetalsmed” hovedsagligt var

af håndværksmæssig karakter, var

uddannelsesforholdet ikke omfattet

af funktionærlovens regler.

Kendelse af 24. marts 2014 i sag 47.2013

Uddannelsesaftalen blev ophævet af

praktikvirksomheden med den be-

grundelse, at den kvindelige elev

havde et intimt forhold til virksom-

hedsejerens eksmand, som samti-

dig var medindehaver af virksom-

heden. Tvistighedsnævnet fandt

det ikke godtgjort, at den kvinde-

lige ejer af virksomheden havde væ-

ret indforstået med deres forhold,

men fandt ikke, at eleven ved at

indlede et forhold til den mandlige

ejer groft havde misligholdt uddan-

nelsesaftalen, eller at hun var nær-

mest til at bære risikoen for, at en

forudsætning for uddannelsesafta-

lens herved var bristet. Som følge

Kendelse af 22. april 2014 i sag 39.2013

Virksomheden ophævede uddan-

nelsesaftalen med den begrundelse,

at eleven havde fremsat trusler om

vold over for praktikvirksomheden.

Det fremgik af indehaverens for-

klaring for nævnet, at ophævelsen

nærmere var begrundet i, at eleven

til sin fødselsdag havde bedt om fri,

hvilket var blevet afslået, hvoref-

ter han havde sygemeldt sig. Han

blev herefter bedt om at fremsende

dokumentation for sygdommen,

hvilket afstedkom en telefonsam-

tale, hvorunder eleven truede med

at ”bukke begge ender sammen på

ham”. Virksomheden, der ikke var

medlem af nogen arbejdsgiverorga-

nisation, anførte i øvrigt, at man

34 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke anerkendte Tvistighedsnæv-

nets sammensætning, idet man

som en ikke-organiseret virksom-

hed ikke var repræsenteret. Nævnet

afgjorde under henvisning til Hø-

jesterets dom, refereret i UfR 2008-

1897, at der ikke var grundlag for at

fastslå, at nævnet ikke var korrekt

sammensat, hvorfor afvisningspå-

standen ikke toges til følge. Tvistig-

hedsnævnet lagde arbejdsgiverens

forklaring til grund og fandt på den

baggrund, at ophævelsen af uddan-

nelsesaftalen var berettiget, og at

eleven herefter skulle betale erstat-

ning svarende til �½ måneds løn. Ele-

ven fik medhold i et efterbetalings-

krav, idet det vedrørende et krav om

løn under ferie i forbindelse med

julelukning bemærkedes blandt an-

det, at det følger af ferielovens § 9,

stk. 1, sammenholdt med § 17, stk.

2, at såfremt der holdes virksom-

hedslukket på arbejdsdage mellem

jul og nytår, skal virksomheden be-

tale eleven løn for de pågældende

dage.

Kendelse af 14. maj 2014 i sag 42.2013

Praktikvirksomheden ophævede ud-

dannelsesaftalen med den begrun-

delse, at eleven, der var under ud-

dannelse til maler, sammen med

en af virksomhedens svende privat

havde udført sort arbejde hos en af

virksomhedens kunder. Tvistig-

hedsnævnet lagde til grund, at der i

virksomheden var en praksis, hvor-

efter medarbejderne gerne måtte

udføre malerarbejde uden for ar-

bejdstiden, dog ikke arbejde som

virksomheden havde afgivet til-

bud på. Eleven var af svenden ble-

vet bedt om at hjælpe i et par timer

med at sætte filt på loftet hos nogle

af svendens venner, og han vidste

ikke, at der af virksomheden var af-

givet tilbud på arbejdet. På denne

baggrund blev ophævelsen af ud-

dannelsesaftalen anset for uberet-

tiget, og eleven fik tilkendt en godt-

gørelse på 30.000 kroner.

ikke længere havde en ren straffe-

attest. Tvistighedsnævnet lagde til

grund, at virksomhedens indeha-

ver allerede fra begyndelsen af 2012

havde været informeret om den ver-

serende straffesag og dommens ud-

fald, og ophævelsen, der således var

sket efter udløbet af den i § 61, stk.

3 nævnte frist, var allerede af den

grund ikke berettiget. Under hen-

syn til, at eleven var ansat som vok-

senelev og havde modtaget løn som

svend, blev godtgørelsen udmålt til

50.000 kroner

Kendelse af 15. maj 2014 i sag 48.2013

Uddannelsesaftalen blev i oktober

2013 ophævet af praktikvirksomhe-

den med den begrundelse, at eleven

Kendelse af 18. juni 2014 i sag 19.2014

Praktikvirksomheden ophævede ud-

dannelsesaftalen efter en episode,

hvor en kunde havde købt for 924

kroner, men købet var efterfølgende

blevet annulleret, og de 924 kroner

var ikke længere i kassen. Eleven,

der nægtede forholdet, var blevet

politianmeldt for at have tilegnet

sig de 924 kroner, men blev ved en

efterfølgende straffesag frikendt for

tyveriet. Tvistighedsnævnet fandt

det ubetænkeligt at lægge til grund,

at det var eleven, der havde eks-

36 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pederet den pågældende kunde og

foretaget de efterfølgende transak-

tioner. Da eleven imidlertid havde

nægtet ethvert kendskab hertil,

fandtes hun med føje at være blevet

mistænkt for tyveri, og ophævelsen

af uddannelsesaftalen fandtes uan-

set udfaldet af straffesagen for be-

rettiget. Praktikvirksomheden blev

derfor frifundet for det rejste krav

om godtgørelse for tab af uddannel-

sesgode og torterstatning, ligesom

virksomheden også blev frifundet

for et krav på feriegodtgørelse.

Kendelse af 17. september 2014 i sag 40.2014

Praktikvirksomheden anmeldte på

baggrund af en overvågningsvideo

og vidneudsagn fra ansatte og tid-

ligere ansatte i virksomheden ele-

ven til politiet for et indbrud, der

kort forinden var begået i virksom-

heden, og ophævede uddannelses-

aftalen. Politiet frafaldt efterføl-

gende sigtelsen mod eleven, og

heller ikke Tvistighedsnævnet fandt

det mod elevens benægtelse til-

strækkeligt godtgjort, at eleven var

den ene af to gerningsmænd til ind-

bruddet. Eleven fik derfor tilkendt

en godtgørelse, som under hen-

syn til omstændighederne i forbin-

delse med ophævelsen blev fastsat

til 50.000 kroner Praktikvirksom-

heden blev frifundet for et krav om

tortgodtgørelse for injurier, idet

nævnet fandt, at virksomheden ved

sine henvendelser til mulige vid-

ner ikke var gået udover rammerne

for berettiget varetagelse af sine in-

teresser i sagen. Et krav om ferie-

godtgørelse blev taget til følge med

bemærkning om, at der ved bereg-

ningen af feriegodtgørelse ved fra-

træden ikke skulle tages hensyn til

løn udbetalt under ferieafholdelse,

selvom eleven ikke havde optjent ret

hertil, jf. ferielovens § 9. Elevens

påstand om efterbetaling af såvel

arbejdsgiverens som elevens eget

pensionsbidrag blev taget til følge

med bemærkning om, at bidragene

skulle indbetales til elevens pensi-

onsordning, jf. Højesterets dom af

20. august 2014.

Kendelse af 18. september 2014 i sag 18.2014

Eleven, der var under uddannelse til

landmand med speciale inden for

husdyr, havde indgået aftale med

praktikvirksomheden om, at han

under skoleophold skulle arbejde

hver anden weekend med at passe

kalve. Praktikvirksomheden ophæ-

vede uddannelsesaftalen med den

begrundelse, at eleven havde udvist

grov forsømmelse vedrørende pas-

ning af kalve. Tvistighedsnævnet

fandt ikke grundlag for at anse ele-

vens weekendarbejde for et ansæt-

telsesforhold, der skulle behandles

uafhængigt af uddannelsesforhol-

det. Nævnet lagde til grund, at ele-

ven på grund af uoverensstemmel-

ser med arbejdsgiveren forlod

arbejdspladsen, selvom han ikke

havde givet alle kalvene mælk, sam-

tidig med at han over for indehave-

ren telefonisk gav udtryk for, at han

havde fuldført sit arbejde. Selvom

eleven måtte have været presset af

det meget arbejde, han havde på-

taget sig, fandtes eleven herved at

have misligholdt uddannelsesafta-

len på en sådan måde, at praktik-

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhedens ophævelse heraf var

berettiget.

Kendelse af 1. oktober 2014 i sag 29.2014

Eleven var på ferie i uge 13, og ud-

dannelsesaftalen blev ophævet un-

der henvisning til elevens ulovlige

fravær i denne uge. Tvistigheds-

nævnet fandt det ikke godtgjort,

at eleven havde fået bevilget ferie i

denne uge, men under henvisning

til, at eleven og praktikvirksomhe-

den under et møde få dage efter ele-

vens hjemkomst fra ferie blev enige

om at ”se fremad og komme videre”,

og til, at uddannelsesaftalen først

blev ophævet næsten én måned ef-

ter første fraværsdag, fandt næv-

net, at eleven havde været berettiget

til at gå ud fra, at det ulovlige fra-

vær ikke ville føre til en ophævelse

af uddannelsesaftalen. På den bag-

grund blev elevens krav på godtgø-

relse for tab af uddannelsesgode på

30.000 kroner taget til følge.

Kendelse af 31. oktober 2014 i sag 47.2014

Praktikvirksomheden underskrev

den 6. november 2012 en blanket om

virksomhedens ensidige ophævelse

af uddannelsesaftalen i prøvetiden,

angiveligt som følge af dårlig øko-

nomi. Datoen for ophævelsen blev

af erhvervsskolen efterfølgende ret-

tet til den 5. november 2012, hvilket

efter forklaringen fra praktikvirk-

somhedens indehaver skete efter

aftale mellem ham og eleven, idet

prøvetiden udløb den 5. november

2012. Tvistighedsnævnet lagde til

grund, at ophævelsen af uddannel-

sesaftalen først blev meddelt eleven

den 6. november 2012, og at det ef-

terfølgende forløb vedrørende æn-

dring af datoen ikke kunne sidestil-

les med indgåelse af en aftale om

gensidig ophævelse af uddannel-

sesaftalen. Ophævelsen var således

sket uden for prøvetiden og fand-

tes uberettiget. Eleven fik herefter

medhold i et krav på godtgørelse for

tab af uddannelsesgode med 30.000

kroner samt godtgørelse efter lige-

behandlingsloven svarende til ni

måneders løn, idet nævnet fandt

det godtgjort, at arbejdsgiveren på

ophævelsestidspunktet var bekendt

med, at eleven var gravid.

Kendelse af 3. november 2014 i sag 20.2014

Eleven forlod fredag eftermiddag

arbejdspladsen efter en episode,

der afsluttedes med, at han til sin

arbejdsgiver tilkendegav, at han

skulle til læge, og han om manda-

gen sygemeldt af lægen med symp-

tomer på stress. Uddannelsesaf-

talen blev knap tre uger senere

ensidigt ophævet af praktikvirk-

somheden under henvisning til, at

eleven var ulovligt udeblevet, fordi

han ifølge optegnelser på Facebook

fredag eftermiddag var taget til

Odense, hvor han deltog i en debat

om erhvervsskolerne, og nogle dage

senere skulle have befundet sig i

Nordjylland for at deltage i planlæg-

ningen af en medlemskonference.

Tvistighedsnævnet fandt ikke

grundlag for at tilsidesætte elevens

forklaring om sin sygdom. Ophæ-

velsen af uddannelsesaftalen blev

herefter anset for uberettiget, og

eleven fik medhold i sit krav på mi-

nimalerstatning efter funktionær-

38 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovens § 3 og godtgørelse svarende

til én måneds løn i medfør af § 2b.

Under henvisning til Højesterets

dom, refereret i UfR 2014.1708, fik

eleven tillige tilkendt 15.000 kroner

i godtgørelse for tab af uddannel-

sesgode, idet flertallet fandt, at der

i overensstemmelse med dommens

præmisser ved fastsættelsen af

godtgørelsens størrelse burde tages

hensyn til den tilkendte minimal-

erstatning, men ikke til godtgørel-

sen efter funktionærlovens § 2b.

Kendelse af 4. december 2014 i sag 33.2014

Uddannelsesaftalen blev på prak-

tikvirksomhedens initiativ ophæ-

vet den 22. august 2013 med tre må-

neders varsel til fratræden den 22.

november 2013. Den 7. oktober 2013

underskrev parterne en blanket om

ophævelse af uddannelsesaftalen,

hvori var afkrydset i begge felter ”ef-

ter gensidig aftale” og ”ensidigt af

virksomheden”, men der var mod-

stridende forklaringer om, hvordan

og hvornår krydserne var blevet sat.

Tvistighedsnævnet fandt, at virk-

somheden ikke havde løftet bevis-

byrden for, at ophævelsen var sket

efter gensidig aftale, og tilkendte

eleven en godtgørelse for tab af ud-

dannelsesgode på 20.000 kroner,

som var fastsat under hensyn til, at

eleven modtog løn i en opsigelsespe-

riode, hvor hun i hvert fald fra den

7. oktober 2013 havde været fritstil-

let. Endvidere fik eleven en godt-

gørelse efter funktionærlovens § 2b

på én måneds løn. Endelig blev der

tilkendt eleven en godtgørelse efter

ansættelsesbevisloven på 5.000 kro-

ner, idet uddannelsesaftalen ikke

indeholdt oplysninger om referen-

ceoverenskomsten, hvilket dog ikke

havde haft betydning for den kon-

krete tvist mellem parterne.

Kendelse af 9. december 2014 i sag 39.2014

Eleven havde via ”Projekt

High:Five”, som er et projekt, der

skal hjælpe straffede unge videre,

fået formidlet kontakt til praktik-

virksomheden, med hvem han ind-

gik aftale om uddannelse til elek-

triker. Det var en forudsætning for

deltagelse i projektet og for ansæt-

telse i virksomheden, at eleven var

stoffri. Uddannelsesaftalen blev

ophævet ensidigt af virksomhe-

den efter et møde mellem eleven

og to repræsentanter for ”Projekt

High:Five”, hvorunder eleven havde

nægtet at aflægge en urinprøve for

at dokumentere, at han ikke havde

indtaget narkotiske stoffer. Tvistig-

hedsnævnet lagde efter de afgivne

forklaringer til grund, at spørgs-

målet om ophævelse af uddannel-

sesaftalen ikke blev berørt under

mødet, der var koncentreret om ele-

vens pligter i forhold til projektet,

og eleven var ikke tidligere blevet

gjort bekendt med virksomhedens

mistanke om, at han var påvirket af

stoffer i eller udenfor arbejdstiden.

Under disse omstændigheder fandt

nævnet det ikke godtgjort, at eleven

burde have indset, at hans nægtelse

af at aflægge en urinprøve kunne

få den konsekvens, at uddannelses-

aftalen ansås for groft misligholdt,

og eleven fik på den baggrund med-

hold i et krav på godtgørelse for tab

af uddannelsesgode, som under

hensyn til, at han var voksenelev,

blev fastsat til 50.000 kroner.

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kendelse af 19. december 2014 i sag 46.2014

Eleven forklarede for nævnet, at

virksomheden havde stillet som be-

tingelse for at indgå uddannelses-

aftalen, at eleven forpligtede sig til

at tilbagebetale hele sin løn, inklu-

siv tilbageholdte skattebeløb, til

praktikvirksomheden. Praktikvirk-

somheden havde ikke givet møde

i Tvistighedsnævnet, der lagde

elevens forklaring til grund. Tvi-

stighedsnævnet fandt, at tilbage-

betalingskravet stred mod erhvervs-

uddannelseslovens § 55, stk. 2, og

tillige udgjorde en væsentlig mis-

ligholdelse af uddannelsesaftalen

fra virksomhedens side. Eleven fik

herefter medhold i et krav på 30.000

kroner for tab af uddannelsesgode

samt efterbetaling af løn med i alt

254.295,67 kroner

Tvistighedsnævnet udtalte, at øko-

nomiske forhold normalt ikke kan

påberåbes af virksomheden som en

bristet forudsætning, der efter er-

hvervsuddannelseslovens § 61, stk.

1, berettiger virksomheden til at

ophæve en uddannelsesaftale og

tilkendte derfor eleven en godtgø-

relse for tab af uddannelsesgode på

30.000 kroner

1.2 eUl § 61, stk. 2, bristede eller

urigtige forudsætninger

Kendelse af 9. januar 2014 i sag 25.2013

Elevens uddannelsesaftale blev op-

hævet af virksomheden på grund

af økonomiske vanskeligheder.

Kendelse af 16. januar 2014 i sag 08.2013

Elevens uddannelsesaftale blev op-

hævet i februar 2012 med den be-

grundelse, at praktikvirksomhe-

den på grund af elevens omfattende

sygefravær, der blandt andet med-

førte, at hun ikke kunne påbegynde

det tredje skoleforløb, havde mi-

stet tilliden til, at eleven kunne

gennemføre uddannelsen. Ele-

ven havde forud for uddannelses-

forholdet fået bevilget revalide-

ring på grund af en ADHD-lidelse.

Tvistighedsnævnet fandt, at næv-

net var kompetent til at behandle

elevens krav om godtgørelse efter

forskelsbehandlingsloven. Nævnet

udtalte, at ADHD efter omstændig-

hederne kan være en lidelse omfat-

tet af handicapbegrebet i forskelsbe-

handlingsloven, men fandt, at der

i den konkrete sag ikke var doku-

menteret en sådan sammenhæng

mellem ADHD-lidelsen og elevens

sygefravær, at hun i relation til ud-

dannelsen som kontorassistent

kunne anses for omfattet af handi-

capbegrebet i forskelsbehandlings-

lovens forstand. På baggrund af det

hidtidige sygefravær var der mellem

parterne i december 2011 indgået

aftale om at forlænge uddannelses-

aftalen med tre måneder, og det

efterfølgende sygefravær kunne

ikke i sig selv begrunde en ophæ-

velse af uddannelsesaftalen. Heref-

ter fik eleven medhold i krav om er-

statning for løn i opsigelsesperioden

i medfør af funktionærlovens § 3 og

godtgørelse efter funktionærlovens

§ 2b, mens praktikvirksomheden

blev efter Tvistighedsnævnets davæ-

rende praksis frifundet for krav om

godtgørelse for tab af uddannelses-

gode.

40 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kendelse af 22. januar 2013 i sag 29.2013

Praktikvirksomheden skrev efter

indgåelse af uddannelsesaftale,

men før uddannelsesforholdets be-

gyndelse, til eleven, at elevens kom-

mende fravær på grund af barsel

ikke passede med hverken praktik-

virksomhedens eller skolens plan-

lægning af uddannelsen, og at man

derfor bad hende kontakte dem igen

efter endt barselsorlov med henblik

på en ny opstart af uddannelsen.

Tvistighedsnævnet fandt, at uddan-

nelsesaftalen hermed måtte anses

for ensidigt ophævet af virksomhe-

den, og at eleven herved blev udsat

for direkte forskelsbehandling på

grund af køn. Elevens krav på godt-

gørelse efter ligebehandlingsloven

blev herefter taget til følge.

2. elevens ensidige ophævelse

2.1 eUl § 61, stk. 1, væsentlig

misligholdelse

Kendelse af 23. januar 2014 i sag 41.2013

Eleven ophævede uddannelsesafta-

len på grund af omstrukturering og

udskiftning af uddannet personale

på virksomheden samt dårligt ar-

bejdsmiljø og manglende betaling

af korrekt løn. Tvistighedsnævnet

fandt det ikke dokumenteret, at ele-

ven på grund af grov misligholdelse

fra virksomhedens side havde været

berettiget til at ophæve uddannel-

sesaftalen og bemærkede herun-

der, at der ikke inden ophævelsen

var afgivet påkrav til virksomheden

om betaling af løn med angivelse af,

at manglende betaling kunne føre

til en ophævelse af uddannelsesaf-

talen. Eleven havde under sin ud-

dannelse arbejdet efter en vagtplan,

som afveg fra overenskomstens be-

stemmelser. Tvistighedsnævnet

udtalte, at henset til den sammen-

hæng, der er mellem planlægning

af arbejdstiden og krav på overtids-

betaling, havde virksomheden ef-

ter erhvervsuddannelseslovens § 55,

stk. 2, været forpligtet til at følge

overenskomstens regler om vagt-

planering, hvorfor eleven fik krav

på betaling af forskudttid, hellig-

dags- og overtidsbetaling udregnet

i overensstemmelse med overens-

komstens regler på baggrund af den

præsterede arbejdstid.

Kendelse af 30. januar 2014 i sag 24.2013

Eleven ophævede uddannelsesafta-

len på grund af manglende betaling

af løn efter at have afgivet påkrav

over for virksomheden om betaling

af løn med tilkendegivelse af, at

uddannelsesaftalen ville blive op-

hævet, hvis ikke kravet blev betalt.

Tvistighedsnævnet fandt ophævel-

sen berettiget og tilkendte som følge

heraf eleven erstatning efter funk-

tionærlovens § 3 og godtgørelse efter

§ 2 b, svarende til én måneds løn,

idet det bemærkedes, at elevens op-

hævelse måtte sidestilles med en

uberettiget ophævelse af uddannel-

sesaftalen fra virksomhedens side,

jf. funktionærlovens § 2b, stk. 3.

Kendelse af 2. juli 2014 i sag 28.2013

Eleven ophævede uddannelsesafta-

len med den begrundelse, at hun

havde arbejdet alt for meget, og at

hun var blevet udsat for sexchikane.

Tvistighedsnævnet fandt det godt-

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gjort, at eleven havde været udsat

for grov seksuel chikane af såvel

verbal som fysisk karakter fra inde-

haverens side og tilkendte eleven

25.000 kroner i godtgørelse efter li-

gebehandlingsloven samt 50.000

kroner for tab af uddannelsesgode,

idet forholdet ansås for at udgøre en

væsentlig misligholdelse af uddan-

nelsesaftalen. Uanset at fristen ef-

ter erhvervsuddannelseslovens § 61,

stk. 3, ikke var overholdt, fandtes

eleven under hensyn til karakteren

af krænkelsen og til den stærke psy-

kiske påvirkning, denne krænkelse

havde på hende, ikke afskåret fra at

hæve uddannelsesaftalen. Eleven

fik herudover erstattet sine udgif-

ter til psykologbistand. Eleven fik

endvidere tilkendt et skønsmæssigt

beløb i løn for overarbejde samt en

godtgørelse efter ansættelsesbevis-

loven på 7.500 kroner, idet uddan-

nelsesaftalens pkt. 8 om reference-

overenskomst ikke var udfyldt.

Kendelse af 12. august 2014 i sag 05.2014

Eleven ophævede uddannelsesaf-

talen med begrundelse i det tillids-

brud, der var opstået som følge af,

at han var blevet sat til at udføre ar-

bejde med asbest uden overholdelse

af de nødvendige sikkerhedsforan-

staltninger. Eleven havde til doku-

mentation herfor fremlagt en sag-

kyndig erklæring om, at der i det

undersøgte materiale fandtes 5-10

procent asbestfibermasse. Praktik-

virksomheden bestred, at eleven

havde arbejdet med asbest. Tvistig-

hedsnævnet fandt det ikke alene på

baggrund af erklæringen, der ikke

angav, hvor og hvornår prøven var

udtaget, godtgjort, at eleven havde

arbejdet med asbest og fandt her-

efter, at elevens ophævelse af ud-

dannelsesaftalen var uberettiget,

hvorfor praktikvirksomheden blev

frifundet for kravet om godtgørelse

for tab af uddannelsesgode. Uddan-

nelsesaftalen indeholdt ingen oplys-

ning om referenceoverenskomsten.

Under hensyn til, at eleven, der var

under revalidering, havde modtaget

sin løn fra kommunen, blev godtgø-

relsen efter ansættelsesbevisloven

fastsat til 2.500 kroner

Kendelse af 5. december 2014 i sag 35.2014

Sagen drejede sig blandt andet om,

hvorvidt eleven ensidigt havde op-

hævet uddannelsesaftalen. Eleven,

der var under uddannelse som land-

mand med speciale inden for plan-

ter, havde efter sin egen forklaring

dagen før påbegyndelse af et skole-

ophold sagt til praktikvirksomhe-

dens indehaver, at han ønskede at

skifte uddannelse efter skoleophol-

det, fordi han hellere ville arbejde

med dyr. Få dage efter skrev prak-

tikvirksomheden et brev til eleven,

hvori man bekræftede, at eleven

havde opsagt sin praktikplads med

øjeblikkelig virkning. Tvistigheds-

nævnet fandt, at virksomheden

ikke havde løftet bevisbyrden for,

at uddannelsesaftalen var ophæ-

vet ensidigt af eleven, og lagde i

den forbindelse vægt på, at eleven

efter sin forklaring ikke havde for-

stået, hvordan hans udtalelser blev

opfattet af virksomheden, at der

ikke var indgået nogen skriftlig af-

tale om ophævelse af uddannelses-

aftalen, og at der ikke forelå doku-

mentation for, at det efterfølgende

brev var kommet frem til eleven på

42 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en sådan måde, at hans manglende

reaktion heroverfor måtte tages som

udtryk for, at eleven var enig i, at

han havde ophævet uddannelses-

aftalen uden varsel. Eleven fik der-

for medhold i, at han havde krav på

løn under skoleopholdet. Et krav om

godtgørelse efter ansættelsesbevis-

loven blev taget til følge med 10.000

kroner, idet uddannelsesaftalen

ikke indeholdt oplysninger om refe-

renceoverenskomsten og i strid med

denne indeholdt en oplysning om,

at arbejdsugen var på 40 timer.

attest. Tvistighedsnævnet lagde til

grund, at virksomhedens indeha-

ver allerede fra begyndelsen af 2012

havde været informeret om den ver-

serende straffesag og dommens ud-

fald, og ophævelsen, der således var

sket efter udløbet af den i § 61, stk.

3 nævnte frist, var allerede af den

grund ikke berettiget. Under hen-

syn til, at eleven var ansat som vok-

senelev og havde modtaget løn som

svend, blev godtgørelsen udmålt til

50.000 kroner.

2.2 eUl § 61, stk. 2, bristede eller

urigtige forudsætninger

Ingen kendelse

3. eUl § 61, stk. 3, reklamations

frist 1 måned

Kendelse af 15. maj 2014 i sag 48.2013

Uddannelsesaftalen blev i oktober

2013 ophævet af praktikvirksomhe-

den med den begrundelse, at eleven

ikke længere havde en ren straffe-

Kendelse af 2. juli 2014 i sag 28.2013

Eleven ophævede uddannelsesafta-

len med den begrundelse, at hun

havde arbejdet alt for meget, og at

hun var blevet udsat for sexchikane.

Tvistighedsnævnet fandt det godt-

gjort, at eleven havde været udsat

for grov seksuel chikane af såvel

verbal som fysisk karakter fra in-

dehaverens side og tilkendte ele-

ven 25.000 kroner i godtgørelse efter

ligebehandlingsloven samt 50.000

kroner for tab af uddannelsesgode,

idet forholdet ansås for at udgøre

en væsentlig misligholdelse af ud-

dannelsesaftalen. Uanset at fristen

efter erhvervsuddannelseslovens

§ 61, stk. 3, ikke var overholdt,

fandtes eleven under hensyn til

karakteren af krænkelsen og til den

stærke psykiske påvirkning, denne

krænkelse havde på hende, ikke af-

skåret fra at hæve uddannelsesafta-

len. Eleven fik herudover erstattet

sine udgifter til psykologbistand.

Eleven fik endvidere tilkendt et

skønsmæssigt beløb i løn for over-

arbejde samt en godtgørelse efter

ansættelsesbevisloven på 7.500 kro-

ner, idet uddannelsesaftalens pkt. 8

om referenceoverenskomst ikke var

udfyldt.

4. Gensidig ophævelse

Kendelse af 13. oktober 2014 i sag 22.2014

Eleven og praktikvirksomheden un-

derskrev den 7. marts 2012 en blan-

ket om ophævelse af uddannelses-

aftalen, hvori det var afkrydset, at

ophævelsen var gensidig, og det

fremgik endvidere, at eleven ville

modtage løn til den 30. april 2012.

Den 8. marts 2012 skrev elevens or-

ganisation til praktikvirksomhe-

Praksis – omtalte kendelser og domme efter emne (med referat) · 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den, at man ønskede at drøfte sa-

gen, og den 21. marts 2012, at man

anså ophævelsen for at være sket

ensidigt fra virksomhedens side,

idet elevens underskrift på ophæ-

velsesblanketten var afgivet under

trusler om tilbageholdelse af løn.

Tvistighedsnævnet fandt ikke, at

aftalen om gensidig ophævelse af

uddannelsesaftalen var ugyldig som

følge af et utilbørligt pres fra virk-

somhedens side, hvorfor virksom-

heden frifandtes for elevens krav

om betaling af godtgørelse for tab af

uddannelsesgode.

Overenskomstfortolkning

Kendelse af 31. oktober 2014 i sag 31.2014

Sagens hovedspørgsmål var, om

en elev havde ret til aflønning som

voksenarbejder efter referenceover-

enskomsten, hvorefter elever, der

var fyldt 25 år, og som gennem-

går en faglig oplæring i henhold

til erhvervsuddannelsesloven an-

befales lønnet som voksne arbej-

dere. Ved en faglig voldgift var det

blevet præciseret, at anbefaling

betød, at virksomheden skal have

saglige grunde til ikke at tilbyde

løn som voksen arbejder, og at så-

danne saglige grunde for eksempel

kan være, at eleven ikke har forud-

gående, praktisk erfaring inden for

arbejdsområdet, eller at den op-

nåede erfaring er væsentlig min-

dre end 12 måneder. Tvistigheds-

nævnet fandt, at det beroede på en

fortolkning af overenskomsten, om

eleven, der havde arbejdet i ikke

under ti måneder med pasning af

smågrise på to svinefarme, havde

krav på aflønning som voksenar-

bejder, og afviste herefter sagen fra

Tvistighedsnævnet, jf. erhvervs-

uddannelseslovens § 65, stk. 2.

Prøvetid, eUl § 60, stk. 2

Kendelse af 31. oktober 2014 i sag 47.2014

Praktikvirksomheden underskrev

den 6. november 2012 en blanket om

virksomhedens ensidige ophævelse

af uddannelsesaftalen i prøvetiden,

angiveligt som følge af dårlig øko-

nomi. Datoen for ophævelsen blev

af erhvervsskolen efterfølgende ret-

tet til den 5. november 2012, hvilket

efter forklaringen fra praktikvirk-

somhedens indehaver skete efter

aftale mellem ham og eleven, idet

prøvetiden udløb den 5. november

2012. Tvistighedsnævnet lagde til

grund, at ophævelsen af uddannel-

sesaftalen først blev meddelt eleven

den 6. november 2012, og at det ef-

terfølgende forløb vedrørende æn-

dring af datoen ikke kunne sidestil-

les med indgåelse af en aftale om

gensidig ophævelse af uddannel-

sesaftalen. Ophævelsen var således

sket uden for prøvetiden og fand-

tes uberettiget. Eleven fik herefter

medhold i et krav på godtgørelse for

tab af uddannelsesgode med 30.000

kroner samt godtgørelse efter lige-

behandlingsloven svarende til ni

Passivitet

(spørgsmål om bortfald

af et krav, fordi dette ikke er gjort

gældende indenfor rimelig tid)

Ingen kendelse

44 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måneders løn, idet nævnet fandt

det godtgjort, at arbejdsgiveren på

ophævelsestidspunktet var bekendt

med, at eleven var gravid.

Sagsomkostninger, bekendt

gørelse om Tvistighedsnævnet

§ 16, stk. 3

Ingen kendelse

Sygdom

(se ophævelse af uddan-

nelsesaftalen pkt. 2)

Ingen kendelse

virksomheden havde ikke givet

møde i Tvistighedsnævnet, der

lagde elevens forklaring til grund.

Tvistighedsnævnet fandt, at til-

bagebetalingskravet stred mod er-

hvervsuddannelseslovens § 55, stk.

2, og tillige udgjorde en væsent-

lig misligholdelse af uddannelses-

aftalen fra virksomhedens side.

Eleven fik herefter medhold i et krav

på 30.000 kroner for tab af uddan-

nelsesgode samt efterbetaling af løn

med i alt 254.295,67 kroner.

Tortgodtgørelse

(godtgørelse for

retsstridig krænkelse af frihed, fred,

ære eller person)

Ingen kendelse

Udeblivelse, bekendtgørelse om

Tvistighedsnævnet §§ 1215

Ingen kendelse

Virksomhedsoverdragelse

Ingen kendelse

Særlige lønreguleringsspørgsmål

Kendelse af 19. december 2014 i sag 46.2014

Eleven forklarede for nævnet, at

virksomheden havde stillet som be-

tingelse for at indgå uddannelses-

aftalen, at eleven forpligtede sig til

at tilbagebetale hele sin løn, in-

klusiv tilbageholdte skattebeløb,

til praktikvirksomheden. Praktik-

Østre Landsrets dom af 18. november 2014

(sag B-3531-13)

Ved dommen blev det bestemt, at

den godtgørelse for tab af uddannel-

sesgode, der kan ydes elever i med-

før af erhvervsuddannelsesloven,

er omfattet af konkursprivilegiet

i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 3,

og dermed er omfattet af garantien

fra Lønmodtagernes Garantifond.

Dommen stadfæstede hermed en

dom af 30. oktober 2013 fra Retten i

Hillerød.

Titel · 45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Praksis – omtalte kendelser og domme

efter sagsnummer (uden referat)

Omtalte kendelser afsagt i 2014

efter sagsnummer:

14.2012 – kendelse af 14. januar 2014

– Afvisning/Bortfald

– Forlængelse af uddannelsesafta-

len, EUL §§ 58 og 59

– Forskelsbehandlingsloven; for-

skelsbehandling på grund af race,

hudfarve, religion, politisk an-

skuelse, seksuel orientering,

alder, handicap, national, social

eller etnisk oprindelse

– Funktionærloven

velse, 1.2. EUL § 61, stk. 2, bristede

eller urigtige forudsætninger

28.2013 – kendelse af 2. juli 2014

– Ansættelsesbevisloven

– Ligebehandlingsloven; forskels-

behandling på grund af køn, her-

under for eksempel graviditet,

barsel, chikane og sexchikane

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

2. Elevens ensidige ophævelse, 2.1.

EUL § 61, stk. 1, væsentlig mislig-

holdelse

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

3. EUL § 61, stk. 3, reklamations-

frist 1 måned

16.2013 – kendelse af 11. februar 2014

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

08.2013 – kendelse af 16. januar 2014

– Afvisning/Bortfald

– Forskelsbehandlingsloven; for-

skelsbehandling på grund af race,

hudfarve, religion, politisk an-

skuelse, seksuel orientering,

alder, handicap, national, social

eller etnisk oprindelse

– Funktionærloven

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

24.2013 – kendelse af 30. januar 2014

– Funktionærloven

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

2. Elevens ensidige ophævelse, 2.1.

EUL § 61, stk. 1, væsentlig mislig-

holdelse

25.2013 – kendelse af 9. januar 2014

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.2. EUL § 61, stk. 2, bristede

eller urigtige forudsætninger

29.2013 – kendelse af 22. januar 2013

– Ligebehandlingsloven; forskels-

behandling på grund af køn, her-

under for eksempel graviditet,

barsel, chikane og sexchikane

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.2. EUL § 61, stk. 2, bristede

eller urigtige forudsætninger

46 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31.2014 – kendelse af 31. oktober 2014

– Afvisning/Bortfald

– Overenskomstfortolkning

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

– Forlængelse af uddannelsesafta-

len, EUL §§ 58 og 59

39.2013 – kendelse af 22. april 2014

– Afvisning/Bortfald

– Ferieloven

– Nævnets sammensætning, EUL

§ 64, stk. 2,

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

47.2013 – kendelse af 24. marts 2014

– Funktionærloven

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

05.2014 – kendelse af 12. august 2014

– Ansættelsesbevisloven

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

2. Elevens ensidige ophævelse, 2.1.

EUL § 61, stk. 1, væsentlig mislig-

holdelse

41.2013 – kendelse af 23. januar 2014

– Lønbegrebet, EUL § 55, stk. 2

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

2. Elevens ensidige ophævelse, 2.1.

EUL § 61, stk. 1, væsentlig mislig-

holdelse

48.2013 – kendelse af 15. maj 2014

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

– 3. EUL § 61, stk. 3, reklamations-

frist 1 måned

09.2014 – kendelse af 29. august 2014

– Lønbegrebet, EUL § 55, stk. 2

42.2013 – kendelse af 14. maj 2014

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

49.2013, 52.2013 og 55.2013 – kendelser af 11.

juli 2014

– Ligebehandlingsloven; forskels-

behandling på grund af køn, her-

under for eksempel graviditet,

barsel, chikane og sexchikane

18.2014 – kendelse af 18. september 2014

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

19.2014 – kendelse af 18. juni 2014

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

Praksis – omtalte kendelser og domme efter sagsnummer (uden referat) · 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

20.2014 – kendelse af 3. november 2014

– Funktionærloven

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

33.2014 – kendelse af 4. december 2014

– Ansættelsesbevisloven

– Funktionærloven

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

4. Gensidig aftale

40.2014 – kendelse af 17. september 2014

– Ferieloven

– Injurier

– Lønbegrebet, EUL § 55, stk. 2

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

21.2014 – kendelse af 18. september 2014

– Ansættelsesbevisloven

– Lønbegrebet, EUL § 55, stk. 2

22.2014 – kendelse af 13. oktober 2014

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

4. Gensidig ophævelse

35.2014 – kendelse af 5. december 2014

– Ansættelsesbevisloven

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

2. Elevens ensidige ophævelse, 2.1.

EUL § 61, stk. 1, væsentlig mislig-

holdelse

46.2014 – kendelse af 19. december 2014

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

– Særlige lønreguleringsspørgsmål

29.2014 – kendelse af 1. oktober 2014

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

39.2014 – kendelse af 9. december 2014

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

47.2014 – kendelse af 31. oktober 2014

– Ligebehandlingsloven; forskelsbe-

handling på grund af køn, herun-

der for eksempel graviditet, bar-

sel, chikane og sexchikane

– Ophævelse af uddannelsesaftalen,

1. Virksomhedens ensidige ophæ-

velse, 1.1. EUL § 61, stk. 1, væsent-

lig misligholdelse

– Prøvetid, EUL § 60, stk. 2

48 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omtalte domme afsagt i 2014

efter dato:

Højesterets dom af 6. marts 2014 (UfR

2014.1708 H)

– Funktionærloven

Højesterets dom af 20. august 2014 (UfR

2014.3363 H)

– Afvisning/Bortfald

– Lønbegrebet, EUL § 55, stk. 2

Højesterets dom af 3. november 2014 i sag

23/2014 (1. afdeling)

– Ansættelsesbevisloven

– Lønbegrebet, EUL § 55, stk. 2

Østre Landsrets dom af 18. november 2014

( sag B-3531-13)

– Særlige lønreguleringsspørgsmål

Praksis – omtalte kendelser og domme efter sagsnummer (uden referat) · 49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statistik

Tvistighedsnævnet modtog i 2014

i alt 68 sager, hvilket er en stigning

på 17,2 procent i forhold til 2013.

Bemærk at antal modtagne sager

(grundet nævnets sagsbehand-

lingstid) ikke er lig med antal be-

handlede sager i året.

Figur 1. Sager modtaget i Tvistighednævnet

140

130

120

110

100

2012

2013

2014

50 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2. Antal sager behandlet i 2014 fordelt på fagområder

■

Bil, ﬂy og andre transportmidler

Bygge og anlæg

Dyr, planter og natur

Krop og stil

Mad til mennesker

Medieproduktion

Merkantil

Produktion og udvikling

Sundhed, omsorg og pædagogik

Strøm, styring og it

Transport og logistik

■

Bil, ﬂy og andre transportmidler

Bygge og anlæg

Statistik · 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tvistighedsnævnet afholdt i 2014 i

alt 19 nævnsmøder.

I 2014 var den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid 5,8 måneder

(177 dage) for sager afsluttet på et

nævnsmøde i året. Der gik i gen-

nemsnit 12 dage fra nævnsmødet

og til der forelå en kendelse i

sagen.

Det bemærkes, at den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid i 2014

ville have været 4,5 måneder, så-

fremt ingen sager var blevet om-

berammet.

Figur 3. Antal sager behandlet af Tvistighedsnævnet i 2014 – afsagte kendelser, indgåede

forlig m.v.

Antal sager

■

Friﬁndelse

Hel/delvis medhold

Forlig

Afvisning/bortfald

52 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4. Sager afsluttet i 2014

Antal sager

Sager behandlet af nævnet

Sager trukket/forligt 3 uger

inden nævnsbehandling

Statistik · 53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Del 2

Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomheder

Titel · 55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemmer

og sekretariat

Formand

Landsdommer Tine Vuust

Beskikket i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015

Medlemmer

Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening:

Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Udpeget af Landsorganisationen i Danmark:

Konsulent Trine Rasmussen

Udpeget af KL og Danske Regioner i forening:

Direktør Kenneth Kristensen, Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Udpeget af Finansministeriet:

Kontorchef Klaus Matthiesen, Personalestyrelsen

Sekretariat

Sekretariatsfunktionen varetages af:

Undervisningsministeriet

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Telefon: 33 92 38 41

Al skriftlig henvendelse bedes sendt til:

E-mail:

[email protected]

Sekretariatsleder fuldmægtig Anja kær Kold, specialkonsulent Helle Mortensen,

stud.jur. Sibel Zuferov, stud.jur. Pernille Tinndahn-Nielsen og stud.jur. Frida Keller-Medic.

56 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomheder

Ankenævnet vedrørende Praktikvirk-

somheder er nedsat af undervisnings-

ministeren, jf.§ 47, stk. 2, i lov om

erhvervsuddannelser.

Nævnet træffer afgørelse i sager, hvor

det faglige udvalg ikke fuldt ud har

imødekommet en virksomheds an-

søgning om at blive godkendt som

praktiksted efter § 46, stk. 1, i lov om

erhvervsuddannelser, jf. lovens § 47,

stk. 1, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse

om Ankenævnet vedrørende Praktik-

virksomheder.

Ankenævnets prøvelse omfatter både

retlige spørgsmål og det faglige ud-

valgs skøn i sagen. Ankenævnet kan

i den forbindelse tilsidesætte det fag-

lige udvalgs afgørelse og sætte sin

egen afgørelse i stedet eller tilbagevise

sagen til fornyet behandling i udval-

get.

Ankenævnets afgørelser kan indbrin-

ges for domstolene.

Nævnet består af i alt fem medlem-

mer. Nævnets formand, som er lands-

dommer og fire andre medlemmer

som beskikkes efter indstilling fra

Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Landsorganisationen i Danmark (LO),

KL og Danske Regioner i forening og

Finansministeriet, jf. § 47, stk. 2, i lov

om erhvervsuddannelser.

Ankenævnet vedrørende Praktikvirk-

somheder er et uafhængigt domstols-

lignende forvaltningsorgan. Nævnet

er derfor ikke er bundet af instruk-

ser om de enkelte sagers afgørelse fra

undervisningsministeren eller andre

myndigheder. Ankenævnet er dog en

del af den offentlige forvaltning og

dermed underlagt almindelige for-

valtningsretlige regler for behandling

af sager. Ankenævnet er omfattet af

Folketingets Ombudsmands kompe-

tence.

Efter fast praksis behandles anke-

nævnets sager alene på skriftligt

grundlag. Der er imidlertid, jf.

§ 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om

Ankenævnet vedrørende Praktikvirk-

somheder mulighed for at ankenæv-

net kan behandle sagerne på skriftligt

grundlag ved mundtlig forhandling

mellem nævnets medlemmer.

Ankenævnet betjenes af et sekreta-

riat, som er placeret i Kvalitets- og

Tilsynsstyrelsen, der er en del af

Undervisningsministeriet.

De nærmere regler for ankenævnets

og sekretariatets fremgangsmåde ved

behandlingen af en klagesag fremgår

af bekendtgørelse om Ankenævnet

vedrørende Praktikvirksomheder.

Om Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder · 57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskrivelse af en typisk sag i Ankenævnet

vedrørende Praktikviksomheder

Sagen indbringes

Ankenævnet vedrørende Praktik-

virksomheder behandler klager fra

virksomheder, hvor det faglige ud-

valg helt eller delvist ikke har god-

kendt virksomheden som praktik-

virksomheder. Klagen kan både

indgives af virksomheden selv eller

af den faglige organisation, som

virksomheden er medlem af.

Krav til klagen

Klagen skal være skriftlig og inde-

holde oplysninger om, hvilket fag-

ligt udvalg, der har truffet afgørelse

i sagen, og hvordan klager ønsker

sagen afgjort. Relevante dokumen-

ter skal vedlægges i kopi.

Sagens behandling

Ved modtagelsen i nævnets sekre-

tariat får sagen et sagsnummer

Sagsnummeret bedes oplyst ved

efterfølgende henvendelser om

sagen.

Sekretariatet sender herefter klagen

i høring hos det relevante faglige

udvalg. Udvalget får typisk en frist

på to uger til at komme med en ud-

talelse i sagen.

Det faglige udvalg sender sin udta-

lelse om sagen til sekretariatet med

kopi til klager. Klager har i den for-

bindelse mulighed for at komme

med bemærkninger til udtalelsen.

Når nævnet har tilstrækkelig med

oplysninger til at behandle sagen,

sender sekretariatet sagen til næv-

nets medlemmer til skriftlig afgø-

relse. Nævnet træffer afgørelse efter

stemmeflertal.

Afgørelsen indeholder en beskrivelse

af sagen og nævnets begrundelse for

afgørelsen.

Nævnets afgørelser sendes til klager

med anbefalet brev. Samtidig sen-

des en kopi af afgørelsen med posten

til det pågældende faglige udvalg.

Relevante love

• ov om erhvervsuddannelser med

senere ændringer, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1309 af 9. december

2014

• ekendtgørelse om Ankenævnet

vedrørende Praktikvirksomheder,

jf. bekendtgørelse nr. 1517 af 13.

december 2007

58 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Praksis – omtalte afgørelser efter

sagsnummer (med referat)

02.2013, afgørelse af 4. marts 2014

Ankenævnet stadfæstede det faglige

udvalgs afgørelse om at nægte en

beslagsmed godkendelse som prak-

tiksted for to elever i beslagsmeds-

uddannelsen i stedet for én elev. Der

blev ved afgørelsen lagt vægt på, at

der kun var én faglært person i virk-

somheden, og at virksomheden i

forvejen var godkendt til oplæring af

en elev med mulighed for at ansætte

en ny elev i den igangværende elevs

sidste læreår.

praktikvirksomhed i henhold til

erhvervsuddannelsesloven. Selvom

der var indgået en driftsoverens-

komst med en zoologisk institution,

havde produktionsskolen ikke doku-

menteret at opfylde kravene til en

praktikvirksomhed.

07.2013, afgørelse af 21. marts 2014

Ankenævnet stadfæstede det fag-

lige udvalgs afgørelse om ikke at

godkende en virksomhed som prak-

tiksted for elever under uddannelse

til dyrepasserassistent under hen-

visning til, at virksomheden ikke

kunne tilbyde tilstrækkelige uddan-

nelsesmuligheder, at virksomhe-

dens produktionsanlæg ved besig-

tigelse af det faglige udvalg var

fundet mangelfuldt, og at der var

sikkerheds- og velfærdsmæssige

mangler på virksomheden.

03.2013, afgørelse af 12. marts 2014

Ankenævnet stadfæstede det fag-

lige udvalgs afgørelse om ikke at

godkende en produktionsskole som

praktiksted for to elever i dyrepas-

seruddannelsen. Ankenævnet lagde

ved sin afgørelse til grund, at så-

fremt en erhvervsuddannelse tilret-

telægges som produktionsskoleba-

seret erhvervsuddannelse, varetager

den samarbejdende produktions-

skole opgaver og funktioner som

06.2013, afgørelse af 4. marts 2014

Ankenævnet stadfæstede det faglige

udvalgs afgørelse om at nægte god-

kendelse af en pølsevogn som prak-

tiksted for en elev til ”butiksmed-

hjælper” under henvisning til, at

der ikke var en oplæringsansvarlig

til rådighed for eleven i hele elevens

arbejdstid, at det var tvivlsomt, om

eleven kunne få oplæring i samt-

lige til uddannelsen krævede funk-

tioner, samt at en oplæring i økono-

miske funktioner i hjemmet kun

kunne lade sig gøre, fordi eleven var

indehaverens datter.

01.2014, afgørelse af 25. august 2014

Ankenævnet tilsidesatte det fag-

lige udvalgs afgørelse om kun at

meddele en hovedsagligt internet-

baseret virksomhed delvis godken-

delse som praktikplads for en elev i

specialet ”Salgsassistent uden pro-

fil” og ”Butiksmedhjælper”, og op-

fordrede til, at der hurtigst muligt

blev iværksat en ny godkendelses-

sag. Ankenævnet lagde herved

Praksis – omtalte afgørelser efter sagsnummer (med referat) · 59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vægt på, at der alene var foretaget

en vurdering af sagen ud fra gene-

relle og overordnede kriterier og

ikke var foretaget en konkret vurde-

ring af virksomhedens reelle kun-

degrundlag, varesortiment samt

rådgivningsfunktion inden for spe-

cialvarer. Ankenævnet udtalte i

den forbindelse, at der ved med-

delelse af godkendelser bør tages

højde for, at butiksstrukturen har

ændret sig væsentligt de senere år

i takt med, at flere kunder handler

varer på nettet, og at uddannelses-

kravene i relation til ”kundeadfærd”

og ”personlig fremtræden” må for-

tolkes således, at disse kompetence-

mål også kan opnås virtuelt. Anke-

nævnet fandt det på den baggrund

ikke godtgjort, at den samlede op-

læring ikke ville kunne varetages af

virksomheden.

draget en tidligere godkendelse af

én elev. Ankenævnet hjemviste af-

gørelsen til fornyet behandling i det

faglige udvalg, idet sagsbehandlin-

gen var behæftet med væsentlige

mangler i form af manglende be-

grundelse og vejledning til virksom-

heden om, hvilke foranstaltninger

virksomheden skulle gennemføre

for at blive godkendt.

03.2014, afgørelse af 14. oktober 2014

Det faglige udvalg havde nægtet at

godkende en virksomhed, som be-

skæftigede sig inden for fjerkræ-

produktion, som praktiksted for to

elever til landbrugsassistent og ind-

04.2014, afgørelse af 27. oktober 2014

Ankenævnet tilsidesatte det fag-

lige udvalgs afgørelse og godkendte

en virksomhed som praktiksted for

elever inden for murerfaget. Anke-

nævnet lagde herved vægt på, at der

efter det oplyste var tilstrækkeligt

murerarbejde og en udlært murer

ansat under hele uddannelsen, og

at virksomheden havde udført mu-

reropgaver i en periode på mere end

et år og dermed havde indarbejdet

murerfaget i sin virksomhed, som i

øvrigt beskæftigede sig med tømrer-

opgaver.

60 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Praksis – omtalte afgørelser efter sagsnummer (med referat) · 61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statistik

Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomheder modtog

i 2014 i alt fire sager, hvilket er

et fald på syv sager svarende

til 64 procent i forhold til 2013.

Den gennemsnitlige sags-

behandlingstid for sager be-

handlet af nævnet i 2014 var

5,5 måneder. Til sammenlig-

ning var sagsbehandlings-

tiden i 2012 og 2013 henholds-

vis 3,5 og 4,2 måneder.

Figur 1. Sager modtaget i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

2012

2013

2014

62 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2. Antal sager behandlet i 2014 fordelt på fagområder

■

Bygge og anlæg

Dyr, planter og natur

Merkantil

Produktion og udvikling

■

Bygge og anlæg

Dyr, planter og natur

Merkantil

Statistik · 63

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årsberetning 2014 fra

Tvistighedsnævnet og Ankenævnet

vedrørende Praktikvirksomheder

Tvistighedsnævnet er nedsat i medfør af erhvervsuddannelsesloven og

behandler sager vedrørende uenigheder af forskellig karakter mellem

elev og arbejdsgiver.

Årsberetning 2014 indeholder en præsentation af Tvistighedsnævnet og

en fortegnelse over nævnets faste medlemmer og de ansatte i sekretariatet.

Der er en beskrivelse af en typisk sag fra indbringelse af klageskrift

til mundtlig forhandling i Tvistighedsnævnet og sagens afgørelse.

Derudover indeholder årsberetningen omtale af 31 udvalgte kendelser i

2014 og statistiske oplysninger om blandt andet sagsbehandlingstiden.

Årsberetningen indeholder også en præsentation af Ankenævnet ved-

rørende Praktikvirksomheder og afgørelser truffet af ankenævnet.

Undervisningsministeriet

64 · Årsberetning 2014 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder