Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del Bilag 103
Offentligt
1502216_0001.png
Manuskript til ikke indsendt debatindlæg
af
Anne Marie Heltoft,
cand. mag i dansk, engelsk og italiensk
tidligere lektor og kursusleder på Ordrup Gymnasium,
nu årsvikar sammesteds og ekstern lektor ved Roskilde Universitet
Holmevej 11
2950 Vedbæk
tlf 31484141
[email protected]
Undgå snyd, spar tid og penge – studieretningsprojektet og AT i gymnasiet.
I det almene gymnasium skal eleverne i 3g skrive en større opgave, typisk på 15 – 20 sider, med
udgangspunkt i to fag fra deres studieretning. De fleste elever oplever det som en spændende og
krævende udfordring. De har 14 dage til dette arbejde, og de mærker, at de virkelig tager et stort
skridt fremad. Karakteren for dette
studieretningsprojekt
tæller dobbelt på eksamensbeviset. Det
kan derfor være fristende af få hjælp fra forældre eller ligefrem købe opgaven ude i byen hos en, der
tilbyder at skrive den slags. Det er snyd, men så længe forfatteren ikke har copy-pastet fra nettet,
kan det være meget svært at bevise, at det er snyd.
Eleven modtager vejledning, og studieretningsprojektet vurderes af de to involverede lærere, og den
ene af de to lærere voterer med fremmed censor.
Enhver kan se, at denne mulighed for snyd favoriserer elever, der har et netværk af uddannede
forældre, onkler og tanter, eller dem, der har penge til at betale for et studieretningsprojekt skrevet
af andre.
I forårssemestret skal gymnasieeleverne skrive en
AT-synopsis
i to fag med fokus på fagenes teori
og metoder. Det overordnede emne meldes ud fra Undervisningsministerriet i januar. Her skal de
forestille sig at de skal arbejde med et projekt. De skal skrive problemformulering med
underspørgsmål, reflektere over valg af materialer og fakulteternes metoder, men de skal ikke
skrive selve projektet.
Da de skrev deres studieretningsprojekt, skulle disse metodiske overvejelser mærkeligt nok ikke
indgå. I juni måned skal eleverne til mundtlig eksamen i deres AT-synopsis. Her skal de reflektere
yderligere over mulighederne i deres tænkte projekt. Det er den mundtlige fremstilling og
eksamination og ikke den skriftlige synopsis, der tæller. På eksamensbeviset tæller karakteren
dobbelt! Også denne synopsis kan eleverne få hjælp til på forskellig vis, men den mundtlige
eksamination vil alligevel afsløre i hvor høj grad eleven er hjemme i sit AT-stof, eller om det er
snyd.
Eleven modtager vejledning. ATsynopsis vurderes at de to involverede lærere, og den ene af de to
lærere eksaminerer og voterer med fremmed censor ved den mundtlige eksamen. Karakteren tæller
igen dobbelt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det vil derfor være et columbusæg at kombinere studieretningsprojekt og AT. Lad eleven skrive sit
studieretningsprojekt som hidtil, men kræv, at det samtidig skal indeholde et afsnit, hvor der
reflekteres over valg af stof og metoder. Tag ved skoleårets afslutning eleven op til mundtlig
eksamen i sit eget studieretningsprojekt med fokus på valg af materialer, metoder og nye vinkler på
projektet. Den mundtlige eksamination vil kunne afsløre, i hvor høj grad eleven er bevidst om sit
eget arbejde, ja, om det overhovedet er eget arbejde. Denne eksamensform svarer præcist til formen
for projekteksamener på fx Roskilde Universitet. Det vil altså være studieforberedende at arbejde på
denne måde.
Der er mange andre fordele ved denne fremgangsmåde. AT bliver funktionel i forhold til et virkelig
gennemført projekt og dermed en hjælp til udformningen af studieretningsprojektet. Man sparer tid
på vejledning og slipper for at få forårssemestret afbrudt at 4 vejledningsrunder. Man sparer lærer-
og censortimer, da kun ét hold lærere og én censor er på banen. Man sparer tid og kræfter på en del
af de elever, der snyder. De bliver nemlig ikke studenter det år, de afslutter gymnasiet, men må
vente og skrive nyt studieretningsprojekt året efter. Og tid er som bekendt penge, penge og tid der
kunne anvendes bedre på mere undervisning.